LuciaKlinikken
Dispositionsforslag til en antroposofisk Sundhedsklinik
10. August 2011
Gert Johannesen/Johannesen Architects
Indledning Luciaklinikken er en sundhedsklinik med fokus på antroposofi og bæredytighed. Formålet er at skabe et hjemligt miljø med mindst mulig institutionspræg og mest mulig hensyntagen til beboernes individuelle behov for pleje og omsorg. Dette sker i tæt samarbejde med lægefaglig og social ekspertise. Luciaklinikken er en antroposofisk inspireret klinik og et nyt tilbud til borgerne i Danmark. Tilbud til de terminale patienter og til plejehjems beboer, men også nyt tilbud til kræftpatienter som ønsker rekreation og til udbrændte/ stressramte patienter. Luciaklinikken er et supplement til de eksisterende sygehuse. Luciaklinikken indrettes i Forskerparken i Odense. I alt ombygges ca. 7.000 m2 eksisterende bygninger til nye velfungerende sundhedsafdelinger. Luciaklinikken opbygges med fire afdelinger: 1.
Hospice
2.
Plejehjem
3.
Afdeling for mental og fysisk genop træning efter længevarende sygdom, fx kræft eller auto immune sygdomme.
4.
Afdeling for ” Burn out syndrom” ( Ud brændthed) og stress
Som appendix til de fire afdelinger opbygges der to terapihuse,som kan benyttes af alle fire afdelinger. Terapihusene kan benyttes til kunstterapi, badeterapi, massage og sauna mm. Luciaklinikken opbygges med en central bygning som fælleshus hvor alle fællesfaciliteter forefindes. Der etableres fælles reception/ankomst til stedet, administration, kantinefaciliteter og konferencefaciliteter. Luciaklinikken opbygges med bæredygtighed som grundelement. Alle bygningsmaterialer er velkendte materialer og gerne genbrugselementer. Der arbejdes med vedvarende energiformer hvor det er muligt for at reducere det totale energibehov. Forskerparkens eksisterende murfacader vandskures og indfarves med naturens egne jordfarver. Eksisterende facadepartier ændres og alle patientstuer får direkte udgang til egne have, ligesom personale får udgang til egne udearealer. Luciaklinikkens udearealer designes som terapihaver for at lindre og underbygge den helbredende arkitektur som er Luciaklinikkens kendetegn. Dispositionsforslaget er udarbejdet i Odense juli 2011
1
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Arkitektonisk Vision Forskerparken transformeres til Luciaklinikken via en hollistisk tilgangsvinkel til det at bygge en moderne sundhedsklinik. Luciaklinikken bygger på den nyeste viden omkring helbredende arkitektur kombineret med antroposofiske tanker og et grundlag af bæredygtighed. Helbredende arkitektur Luciaklinikkens arkitektur, indretningsdesign og omgivende natur fremmer patienternes helbredelse, personalets arbejdsmiljø, patientsikkerheden og klinikkens økonomi. Antroposofi
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Opstalt Øst 1:500
Bæredygtighed Forskerparken transformeres til Luciaklinikken med brug af enkle arkitektoniske virkemidler. Bygningsafsnittene bindes sammen med de bølgede grønne tage. Luciaklinikken opbygges med gode, sunde bygningsmaterialer der kan genbruges. Der bygges efter velkendte principper som er afprøvede i forvejen.
2
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PROD
CED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Forskerparkens transformation til Luciaklinikken sker med enkle midler med baggrund i antroposofien. Der arbejdes med de bølgede tage som sammenbinder de enkle bygningsafsnit. De bølgede tage giver Luciaklinikken en suveræn arkitektonisk identitet, som samtidig giver gode rum under taget og gode tagterrasser.
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
3 N
Situationssplan 1:1000
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Ankomstområde Ankomst Ankomsten til Luciaklinikken foregår fra nord ad Landbrugsvej. Parkering er centralt placeret ved ankomstområdet ligesom cykelparkering foregår her. Der er placeret ”Kiss & Ride” pladser ved ankomst til de forskellige bygningsafsnit. Brandvej omlægges til ydersiden af bygningsanlægget. Besøgende til Luciaklinikken ankommer til centerbygningen hvor personalet anviser ved til de enkelte afdelinger. Personalet og leverandører kan køre direkte til de enkelte bygningsafsnit.
4
ED C U
D
TO
Y
B
U
N
A K ES
D TO
U
A L
A
N O TI
A
C
U
ED T
C
U
D O
PR
Centerbygning
Centerbygningen er kernen i Luciaklinikken. Her foregår ankomsten til stedet, her spises der, her holdes foredrag og konferencer. Her holder den centrale administration til og herfra bevæger besøgende og personale sig videre til de enkelte afdelinger. I centerbygningens centralrum kan der spises i små grupper i grønne rum adskilt fra andre. I centralrummet kan der bespises mere end 100 personer ad gangen hvis det ønskes. Det store køkken laver maden til alle brugere af Luciaklinikken. Råvarerne er gode fynske produkter som suppleres med grøntsager dyrket på stedet.
ED
U
C
A
O TI
N
A
L
PR
O
D
C U
ES
U
K
I centerbygningen anvendes nye translucente japanske skillevægge til at adskille gående og siddende i centralrummet. Ny gulvbelægning er dansk bambus som er et genanvendeligt bygningsmateriale. Der anvendes gulvvarme hvor det er muligt.
A
N A
TO
B
U
ED O
ED
U
PR
K
U
ES
C
D
D
N
Y
A
U
Y
A
B
TO
ED
D
C
C
A
TI
Stueplan 1:200
D
N
O
T
I auditoriet er der plads til op mod 90 personer ad gangen. I gavlene indbygges nye farvede glaspartier. Der åbnes op mod udearealerne så der opstår en amfiscene forbundet med det indvendige rum. Centerbygningen løftes arkitektonisk med en ny taghat. Taghatten er en arkitektonisk tolkning af auditoriet som vil være med til at binde Luciaklinikken sammen. Taghatten – det arkitektoniske motiv, anvendes også i terapibygningerne og som form til det nye kapel. En slynget, begrønnet mur rejser sig mod ovenlyset og er rygrad i bygningens atrium. Det slyngede grønne forløb introducerer luciaklinikkens akitektoniske grundide.
PR
O
N
A
L
PR
O
A
Der etableres hybrid ventilation i centralrummet. Hybrid ventilation er en kombination af naturlig og mekanisk ventilation.
5
U C
D
ED
Y B
B
N
Y
A
A A
D TO
U
N
A
U D TO K
ED
ES
K ES
C
N O TI
U
A
C
ED
U
O
PR
B
A
A
C
U
D
ED
Y
N
TO
U
A O TI A
PR
N
L
A
L PR D
C
O
U
D O
Hospice
U
T
Der etableres ialt 12 enkeltmands patientstuer med eget bad. Centralt i hospicebygningens stueplan etableres et ankomstområde. I dette rum er omdrejningspunktet en kurvet trappe til 1. sal under et ovenlys. Omkring lyset og livet fra trappen opstår nicher til forskellige aktiviteter både på 1. sal og stueplan. Fællesarealet på 1. sal er badet i ovenlys fra det bølgende tag, og åbner for store kig ned til terapihaverne. Her skabes en åben rumlighed forstærket i et kontrastmotiv med patietstuernes intime rum. To gangforløb udmunder i atriet. Langs gangene til patientstuerne er arbejdet med at skabe oplevelsesvariation. Rumforløbet intensiveres gennem små variationer af samme grundrum. Her opstår et spil der gør op med vante hospitalsgange og introducerer genkendelig hjemlighed. Toiletkerner markerer hver en patientstue langs gangarealet, og skaber inde i den enkelte patientstue et lille intimt rum ved vinduet til terapihaverne. Hver toiletkerne har en farve som gør patientstuerne let genkendelige fra gangarealet. Samme farve vil dominere rummene indefra.
C
U
C
A
TI
O
N
A
L
PR
O
U ED K ES D TO U A N
A
A Y B D
ED
C U
ED
Århus Rådhus - Arne Jacobsen
ED
K
U
C
A
O PR
K
ES
TI
O
N
A
L
PR
O
D
U
PR
ES
D
U
D
TO
D
TO
U
O
U
A
ED
A
N
C
N
A
Y
A
Y
B
Y
B
A
B
ED
N
ED
C
TO
C
U
U
U
ES
D
D
D
O
O
1. sal 1:200
PR
Stueplan 1:200
PR
A C
TI
O
N
L A
PR
O
D
T C U
T
N
6
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Kunstterapi
Bygningen har en udøvende funktion. Her er patienter i bevægelse, skabende og levende. Centralt i kunstterapibygningen lyser et grønt rum op. Rummet er anvendeligt for alle omkringliggende terapilokaler. Translucente polycarbonatflader synliggør den grønne farve og lyset omkring atriet i midten. Et træ kan oplagt placeres midt i rummet, hvor samtaler, maleri og andre terapiformer kan rykke ud og finde sted. Et ovenlys over atriet lader lys trænge ned til terapibygningens gangarealer og øvrige rum. Attraktivt nordlys placerer musik og maleterapi i bygningens nordlige del. Lægepraksis etableres mod vest med direkte adgang fra gangareal, og endelig andagtsrum mod øst. En slynget og begrønnet, solid mur er rygrad i bygningens atrium.
N
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT Stueplan 1:200
7
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Plejecenteret har ialt 15 patientstuer med eget bad. Plejecenterets midtergang udformes så den danner et slynget forløb med små nicher til ophold. Her kan etableres bænke eller stole for patienterne til ophold. Forbipasserende hilser og her opstår liv som i klassiske snoede gade-motiver. Det er vægtet højt at skabe levende tætte gangforløb hvor kontakten til medpatienter og simple samtaler over hverdagens små begivenheder vil kunne finde sted. Hver patientstue har en toiletkerne ‘et pejlemærke’ i en farvenuance synlig i gangforløbet, samme tema som introduceres i hospice-afdelingen. Det er nemt at ‘finde hjem’ fra opholdsstuen og patienter får hurtigt et tilhørsforhold til deres stue. Ligeledes kan patienter selv sætte sig ud foran stuen og betragte forbipasserende. Stuerne varierer i størrelse og indretning fra 25 - 40 m2. En TV-stue er plejecenterets samlested. Her er en stor solid pejs vært for samtale og sang og hygge evt. med bøger fra biblioteket i aftentimerne.
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Plejecenter
Spisning på afdelingen kan foregå i stueplan hvor et anretterkøkken og et spisebord placeres i naturlig forlængelse af pejsestuen. Det er hensigten at afrundede hjørner i luciaklinikken generelt, signalerer fællesskab - patienter glider naturligt ind omkring fællesarealerne..
N
8 PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT Stueplan 1:200
1. sal 1:200
ES D TO U K L A N O TI A C U ED D O PR
K
ES
T C U D O PR
C
U
ED
O
TI
A
L
A
N
PR
T
C
U
D
O
A
T
C
Kræftafdeling Kræftafdelingen har ialt 12 patientstuer med eget bad. Afdelingens gangareal placeres langs bygningens vestside pga. eksisterende bygningsbredde. Stadig er forløbet sammenhængende med de omkringliggende afdelinger, men åbner i denne afdeling muligheden for smallere, lidt større patientboliger og et sammenhængende bredt, fælles gangareal mod terapihaver i vest. Hele den vestvendte facade fritholdes til ubrudt kontakt mellem inde og ude. Haverne vil visuelt krybe ind i patientstuerne fra begge sider, mod øst med privat udgang og egen terrasse. Patientens første møde med verden udenfor patinetstuen vil være et ubrudt kig til afdelingens terapihave, ligesom det er tanken at alle luciaklinikkens patienter har kig til klinikkens grønne haver fra sengen. Som i plejecenteret etableres et fælles spiseområde både i stueplan og på 1. sal til patienter der ikke anvender centerbygningens kantine. Fællesområdets afrundede hjørner kan oplagt markeres med en farve mod gangarealet.
C
A
U
TO
D
N
PR
A
O
L
PR
O
D
D
U
C
T
U
C
T
U
O
L
A
TI
A
N
A
N
D
C
O
TO
U
TI
K
ED
A
ES
K
C
1. sal 1:200
ES
C
U
D
U
ED
ED
TO
O TI
K
U
A
ES
L
A
A
N
N
N
A
A
D
Y
Y
O
B
B
PR
ED
ED
T
U
C
C U
D
U
Stueplan 1:200
O
D
N
PR
O
PR
B
A
U
A
C
U
D
O
ED
Y
N
U
D
TO
PR
C
U
ED
O TI
PR
L A N O TI A C U ED
K ES
N
A
L
9
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Badterapi PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Badterapibygningen etableres omkring et centralt bad under lys fra bygningens taghætte. Åbningen til himmelen skaber en intens oplevelse af vandets spil med lyset. Fra alle omklædningsrum fører en klinkebelagt flade patienter gennem et udbud af bade, rum til massage og sauna. Lyden af skvulpende vand og glimtende lysspejlinger mod solide mure, vil kendetegne atmosfæren ved badene. Badterapirummene vil kunne intensiveres med iscenesat himmellys som i eksemplet herunder fra Schweiz. Udover badterapi tilbydes lysterapi.
Terme Vals - Peter Zumthor
N
10 Plan 1:200
James Turrell
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
N
Stressafdelingen har ialt 12 patientstuer med eget bad. Patienter med burn-out syndrom eller depression er ofte meget svage og har brug for privathed. Ved at placere patientstuer mod øst får alle patienter privat adgang til stressafdelingens uforstyrede have. Stressafdelingen etableres bevidst i luciaklinikkens sydligste del, hvor patienter vil kunne føle sig isolerede og beskyttede. Fra gangarealet i stueplan vil der være adgang til 1. sal via et velkendt slynget trappeforløb fra luciaklinikkens øvrige afdelinger og ankomst med reference til tagets rum. Fra 1. sal fører trappen til en uforstyret tagterrasse. Som det også er tilfældet i kræftafdelingen, styrkes kontakten til udearelaer gennem et bredt gangforløb med mange udgange.
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Center for stressramte
11 PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Plan 1:200
1. sal 1:200
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
2. sal - Lysets Rum PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Luciaklinikkens 2. sal er mødet med lyset og himmelen. De af taget definerede rumligheder er kurvede i deres formsprog og egner sig til samtaleterapi udenfor patientstuernes ’vandte ortogonale rammer’. Taget omslutter sig beskyttende om 2. salens rum og vender blikket mod terapihaverne og luciaklinkkens grønne omkransende bælte af træer, buske og eng. I nogle rum vil det være muligt at se OUH og dele af universitetet - patienter der kan håndtere det vil kunne se omverdenen i øjnene. Udover samtalerum vil 2.sal huse depotrum, alle med adgang til elevator. Taghaver/tagterrasser Fra gangarealet mellem pleje og stressafdelingerne vil der være adgang til en tagterrasse. Ligeledes har stresspatienter adgang til en uforstyret taghave i luciaklinikkens sydligste del, her med adgang fra gangareal.
12
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Arealoversigt
Ved ankomsten til centerbygningen kommer et stort, lyst rum til syne. Her er både små sidde-nicher og store åbne rumligheder. Livet under ovenlyset og omkring den begrønnede mur er centerbygningens særkende.
Eks. byggeri: Centerbygning (bygning X) Hospice (bygning A) Mellembygning Gang til kunstterapi Kunstterapi (bygning B1) Plejehjem (bygning C) Mellembygning Kræft (bygning D) Gang til badeterapi Mellembygning Badeterapi (bygning B4) Stress (bygning E)
1.119 m2 891 m2 125 m2 10 m2 566 m2 1.013 m2 132 m2 1.162 m2 10 m2 200 m2 542 m2 1.145 m2
I alt eks. byggeri
6.905 m2
Nybyggeri: Kapel Ny tagetage
77 m2 670 m2
I alt nybyggeri
747 m2
Luciaklinikken i alt................................... 7652 m2
Fra centerbygningen fører slyngede gangforløb til Luciaklinikkens fire afdelinger. Der skabes formmæssig spænding og et dynamisk flow - hvad sker der om hjørnet?
13
Landskab
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Landskabet i Luciaklinikken opbygges så hver afdeling får sin egen definerede identitet. Der indrettes terapihaver som skal lindre smerten og underbygge den helbredende arkitektur som Luciaklinikken er bygget på. Designet af landskabet bygger videre på de eksisterende kvaliteter der er indenfor volden. Hvert afsnit får sin egen klart definerede landskabsidentitet som underbygger de behandlingsformer hvert afsnit har. Bæredygtighed spiller også en rolle i designet af landskabet. Regnvand ledes i åbne render til små damme hvor det filtreres via vandtrapper. Den stille rislen virker lindrende på patienterne. Gangarealer i terræn er åbne stenmelsbelægninger hvor regnvandet kan trænge igennem. Tilgængelighed er vigtig også i udearealer. Kørestole skal kunne passere hinanden og der er plads til kørestole overalt hvor der er placeret bænke. Ved højbede kan kørestole køre helt hen til beplantningen. Der arbejdes med selvgroende haver som passes som hjemlige haver. Græsarealer bliver til små enge hvor stierne passerer igennem. Små pavilloner tilknyttes hvert afsnit til ophold og dyrkning af grøntsager.
N
14 Landskabsplan 1:1000 Bispebjerg Hospital
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Haveplan 1:500
N
Hospice - haven Hospicehaven har fredfyldte rum som er smertestillende. Man kan sidde afsondret hvis man vil. Hospicehaven har plads til familien og andre pårørende.
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Der etableres et hjemligt miljø. Der kan grilles og der er plads til at tørre vasketøjet. Der er naturlige landskabsformer, ligesom der er udsigt til natur fra sin seng indenfor. Her er enkel adgang til haven, en seng eller kørestol kan køre direkte ud i haven. Her er steder hvor personale og familiemedlemmer kan gå en tur, eller sidde f.eks ved engområdet. Ugeneret ligger et kapel til mindeforsamlinger når der skal tages afsked med den afdøde.
15
N
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Haveplan 1:500
Plejecenter - haven Haven er designet så den virker mindre end den er. Der er korte distancer at gå. Der er etableret siddepladser tæt på bygningen Her er små afgrænsede rum til familiebesøg. Haven tilbyder ”virkelige oplevelser”, der hjælper konfuse og kroniske syge. Haven er nem at orientere sig i ved hjælp af orienteringspunkter, kendemærker, bænke, figurer. Haven tiltaler og lokker personalet ud, og derved tager de beboerne med. Vand - se, høre, mærke. Taktile og duftende planter, planter i klare farver der kan SES, genkendelige planter, skiftende i størrelse. Høje bede for lettere at røre, dufte. Spiselige planter, smage, føle, se, høre, røre – afhjælper depression. Ophold i lys – mørke, sol – skygge, ly, læ, skærmet, pergola, drivhus. Dyr –samvær med dem. Tilgængelighed – et underlag der er fast at gå på og køre på med bredde hvor 2 kørestole kan passere.
16
Kræft - haven
Mental og fysisk genoptræning efter længerevarende sygdom som kræft og andre autoimmune sygdomme – haven
Her er liggepladser under flimrende lys fra trækroner. Patineter kan sidde sammen med sine pårørende i fred og privathed. En gåtur langs havens små snoede stiforløb leder patienter og pårørende rundt om ‘skovsøen’ og tilbage igen. Planter er i beroligende farver og duft. Der er store natursten placeret i området. En køkkenhave med grøntsager, bær, gør det muligt at lære sig nye kostvaner. Her er generelt arbejdet med et bredere og åbent landskabsrum hvor tankerne kan flyve ud over landskabet og “ting sættes ting i perspektiv”
N
Haveplan 1:500
17
Stress - haven Haven har 8 karakterer af natur efter Patrik Grahn, Professor i landskabsarkitekturens miljøpsykologi , Alnarp 1) Rofyldte Stille, lyde af: vind, vand, fugle, insekter, ingen affald, ingen ukrudt ingen forstyrrende mennesker. 2) Natur Fascination af vild natur, vækster der ser ud til være selvsåede, sten med mos, gamle dyrestier, noget der ikke er skabt af mennesker. 3) Artsrig Opleves en rigdom af forskellige arter af såvel dyr som vækster. 4) Rumlig Tilbyder en beroligende følelse af, at komme ind i en anden verden, f.eks. en bøgeskov. 5) Åbning Et grønt åbent felt, som indbyder til at slå sig ned. 6) Beskyttet En tryg omkranset plads, En lille hemmelig oase, hvor man kan slappe af og være sig selv. 7) Social En social arena, en mødeplads. 8) Kultur En plads som tilbyder fascination over menneskers gøren, opofringer, slid og møder Indeholder et aspekt af tid, et tilbageblik gennem historien.
N
18 Haveplan 1:500
Luciaklinikken Nanna Kirkebjerg Engvej 6 5230 Odense M www.luciaklinikken.dk
Johannesen Architects B端lowsvej 6B 5230 Odense M www.johannesen.as www.gronska.dk
19