6 minute read
INTERVIEW: MARK SCHÜTZE
by mag-media
Mark Schülze
BLEV GOLFSPILLER VED ET TILFÆLDE Nu er målet europa-touren
Advertisement
18-årige Mark Schütze har kun spillet golf i få år. Men har via benhårdt arbejde nået eliteniveau – og drømmer om at kunne leve af sin nyfundne sport.
Af Peter Bugge Foto: Rene Schütze
Når unge mennesker går i 9. klasse og skal til at træffe beslutninger om fremtiden, tænker de fleste på gymnasiet, en anden uddannelse eller en læreplads. Men de muligheder blev hurtigt fejet af bordet for Mark Schütze, han valgte i stedet, at han ville spille golf på fuld tid – med det mål en dag at stå på med et fast kort til European Tour.
Bare to år tidligere var golf ikke en karrierevej, der overhovedet havde været i den nordjyske knægt fra Vodskovs tanker. Han spillede som så mange andre drenge fodbold i den lokale idrætsforening, men tog en dag med sin far, der er pressefotograf, på job. Opgaven var at dække Stjernegolf i Himmerland, og unge Mark syntes, det så sjovt ud.
Det kunne sagtens være blevet ved det, men tilfældigvis gik familiens sommerferie et par måneder senere til Benniksgaard, der jo som bekendt huser en glimrende golfbane. – Min lillebror og jeg spurgte, om vi kunne få lov at prøve at slå et par bolde. Så vi endte med at bruge hele ugen – femseks timer hver dag – på at stå og slå bolde ud. Jeg var hooked, det var kærlighed ved første slag. Og da vi kørte hjem, havde vi to begyndersæt med hjem i bilen. Så var det ligesom i gang, fortæller Mark Schütze. Skal arbejde hårdere end andre Hele familien blev grebet af spillet og meldte sig ind i Ørnehøj. Og for Mark fyldte golfen mere og mere – og han blev bedre og bedre. 9. klasse var ved at være forbi, og Mark skulle finde ud af, hvad der så skulle ske. – Jeg var begyndt at tænke, at jeg godt kunne tænke mig en karriere indenfor golf. Og da jeg så, jeg begyndte at kunne følge med i turneringerne – også slagspilsmæssigt så kom overvejelserne om at spille golf på fuld tid. Give det chancen. Og hvis det ikke lykkedes, så lægge en anden plan derefter – gymnasiet ville nok også være der om to år, forklarer Mark, der overvejede en golflinje på en efterskole, men besluttede at droppe det for i stedet at fokusere 100% på golf.
Han flyttede klub til Dronninglund Golfklub efter at have snakket med klubbens pro, Casper Bruun. – Vi lavede en plan om, hvad målet var og hvordan det skulle opnås. Og det ultimative mål hedder fuldt kort på Europa Touren, så jeg kan leve af at spille golf. Men jeg nødt til at arbejde hårdere end alle andre,
for jeg har kun spillet golf, siden jeg var 14 år. Så jeg er bagud i forhold til rigtig mange andre, forklarer Mark, der investerer det meste af sin vågne tid i drømmen Det er ikke unormalt, at han tilbringer mere end 50 timer i golfklubben hver uge – og yderligere bruger 1 ½ time om dagen på styrketræning.
Vandt ranglisteturnering Det levner ikke meget tid til alt det, de fleste andre 18-årige drenge går op i: Fester, byture og alkohol. Men det interesserer ikke Mark Schütze. – Jeg går ikke i byen. Den sidste fest, jeg var til, var et studentergilde for to år siden. Jeg har ikke været i Jomfru Ane Gade en eneste gang. Alkohol er ikke lige min ting, og da jeg besluttede, at den skulle have chancen med golf, var der endnu en god grund til at lade være, siger han.
Den dedikerede indstilling har allerede båret frugt. Sidste år vandt han en elite-ranglisteturnering fik sin debut på Ecco Touren. Sidstnævnte måtte han bogstaveligt talt arbejde hårdt for. Ved tre turneringer hjalp han nemlig med at sætte skilte op inden og pille dem ned bagefter. Aflønningen var wild- cards til turneringerne. Spillet
Sidste år fik Mark sin debut på Ecco Tour.
gik op og ned, men han lærte han en del af at spille mod de professionelle. – Mest omkring mit mentale spil. Mine runder var meget op og ned, så jeg havde meget blandede følelser. Men jeg fik lært at holde hovedet mere koldt. Jeg har fokus på at holde humør neutralt. Ikke blive helt høj over birdie eller helt lav over en bogey, fortæller Mark, der nu også har mentaltræner tilknyttet. Og så skulle der fokus på det fysiske – han kunne nemlig ikke følge med de andre, når det kom til længden.
Har ingen plan B Også kosten er der fokus på. Mark Schütze tæller ligesom så mange af os andre kalorier – men med modsat fortegn. – Min fysiske træner sagde, jeg skulle spise en halv liter is om dagen. Lige nu spiser jeg 4200 kalorier om dagen – det
18- årige Mark Schütze sigter efter en karriere som professionel golfspiller.
Under corona har fitnesscentrene været lukket ned, så Mark har indrettet sit eget styrketræningsrum i hjemmet. Sammen med sin træner i Dronninglund Golfklub, Casper Bruun, har Mark lavet en langsigtet plan for sin karriere.
er faktisk svært. Men alt i alt er jeg begyndt at slå længere, uden at mit sving bliver anspændt, fortæller han.
Mark Schütze satser alt på sin drøm, og har ikke en Plan B. Han går 100% efter målet. Foreløbig giver han det et par år. – Planen er, at jeg tager i år og næste år med som amatør, og så turner pro. Forhåbentlig. Men det handler også om, om jeg kan følge med. Hvis jeg om halvandet eller to år ikke kan følge med på Ecco Toruren, klare nogle cuts, så stopper det, fastslår han.
Det er ikke billigt at forfølge sin drøm om en tilværelse som professionel golfspiller. Derfor bor Mark også fortsat hjemme hos sine forældre, hvor faderen kalder sig ”hovedsponsor”. Men de håber begge på, amatørreglerne bliver lavet som, som R&A og USGA har varslet, så også amatører kan få sponsorer, der kan være med til at dække de mange udgifter til rejser og turneringer.
For nuværende gælder det den kommende sæson. Her er målet at vinde endnu en ranglisteturnering, spille flere gange på Ecco touren, og komme endnu længere ned i handicap – lige nu spiller Mark til +0,1. Men hvor er han så om ti år? – Så har jeg fuldt kort til Europatouren. Og så bor jeg bestemt ikke hjemme længere!
LÆSØ SEASIDE GOLF KLUB
Flexmedlemsskab til kun 745 kr.
Bliv flexmedlem på Læsø Seaside Golfklub
Kniber det med at få tid til at spille mange golfrunder på et år? Vil du gerne spare penge, men stadig have muligheden for at spille golf? Så er et flexmedlemsskab det rigtige for dig. For kun 745 kr. bliver vi din nye hjemmeklub, og med i prisen får du en gratis runde på vores smukke bane på Læsø midt i Kattegat. Dermed bliver din reelle pris for medlemsskabet kun 345 kr. Meld dig ind i dag og vi sender dig dit DGU medlemskort med alle de rettigheder, det indebærer for spil på alle danske og udenlandske baner.