3 minute read

TRUMPS BANER

Den tidligere præsident er blevet dårligt selskab – og har svært ved at få forretningen til at løbe rundt.

HER HAR TRUMP GOLFBANER

Advertisement

Aberdeen, Scotland Turnberry, Scotland Doonbeg. Irland Miami, Florida Jupiter Florida Palm Beach, Florida Los Angeles, Californien Ferry Point, New York Hudson Valley, New York Westchester, New York Bedminster, New Jersey Colts Neck, New Jersey Charlotte, North Carolina Washington D.C. Lido City, Indonesien Bali, Indonesien Trump International Golf Club, Dubai Trump World Golf Club Dubai

TRUMPS GOLFIMPERIUM VAKLER

Af Peter Bugge Foto: Getty Images

Da vrede demonstranter 6. januar stormede den amerikanske kongres, blev daværende præsident Trump fordømt fra hele verden for at have opfordret til – eller i det mindste tavst billiget - optøjerne.

Præsidentens ageren førte som bekendt til en rigsretssag, hvor han dog blev frikendt. Men sagen fik også konsekvenser for Trumps golfimperium. Blot få dage efter optøjerne annoncerede styret i New York City, at de omgående opsagde alle kontrakter med Trumps firmaer. Herunder driften af golfbanen ved Ferry Point i bydelen Bronx, som blev etableret i 2015 og drives af Trumps organisation. – Byen New York vil på ingen måde associeres med de utilgivelige handlinger. Vi går straks i gange med at opsige alle kontrakter med Trumporganisationen, sagde New York Citys demokratiske borgmester, Bill de Blasio, der i samme moment opsagde den givtige kontrakt om at drive to skøjtebaner i byen.

Trumps folk kaldte beslutningen en politisk heksejagt og varslede omfattende sagsanlæg for at få den omstødt.

Få dage senere modtog Trump endnu et dybt stød – denne gang fra PGA of America, der meddelte, at 2022-udgaven af major-turneringen PGA Championship alligevel ikke skulle afvikles på Trumps golfbane i Bedminster, New Jersey som planlagt – og lagde ikke skjul på, at beslutningen var begrundet i Trumps ageren. Turneringen afvikles i stedet på Southern Hills.

Dagen efter fulgte R&A trop og meddelte, at de ikke har tænkt sig afvikle nogle af deres mesterskaber på Trumps baner i den nærmeste fremtid. Og dermed ryger Turnberry i Skotland altså ud af listen over de baner, der på skift afholder the Open.

Pengene fosser ud Trump har slået sig op som succesfuld forretningsmand, men har haft svært ved at tjene penge på sit golfimperium. I hvert fald når det gælder banerne i Skotland og Irland. Alene på banen i Turnberry tabte Trump i seneste regnskab, fra 2019, tre millioner dollars, og anlægget i Aberdeen kastede samme år et underskud på 1,5 millioner dollars af sig. Samme underskud fik han på sin irske bane i Doonbeg. Dermed har Trump ifølge Forbes tabt ikke mindre end 90 millioner dollars, mere end en halv milliard danske kroner, på sit europæiske golfeventyr.

I USA går det noget bedre, selv om Trumps indtræden i politik kostede dyrt. Som eksempel kan nævnes resortet Doral i Miami, der både huser hotel og golfbane. I 2015 lød overskuddet her på 13,8 millioner dollars – to år senere var det faldet til 4,4 millioner dollars. Og efter valget i 2016, som Trump jo vandt, blev mere end 100.000 overnatninger på hotellet aflyst, ifølge magasinet Forbes.

De seneste år har regnskaberne forbedret sig en smule, men der er endnu ikke kommet tal for coronaåret 2020. hans omdømme. Og det er bestemt ikke god stil at blev set i hans selskab. Spørg bare den svenske golflegende, Annika Sörenstam, som dog også valgte det værst tænkelige tidspunkt at besøge Trump i Det Hvide Hus.

Det skete nemlig under 24 timer efter stormen på kongressen. Her var Annika Sörenstam sammen med en anden legende, Gary Player, inviteret til Washington for at blive beæret Præsidentens Frihedsmedalje, The Presidential Medal of Freedom – den højeste civile udmærkelse i USA. Og hun havnede i noget af en shitstorm for ikke at afvise invitationen. Men hun fortrød dog ikke, at hun mødte op. – Jeg vil ikke bruge min energi på noget, der er uden for min kontrol. Og det er på tide at komme videre. Jeg dømmer ikke folk, det er ikke en del af min natur, sagde hun efter prisoverrækkelsen til USA Today.

Donald Trump har sidenafskeden Det Hvide Hus boet på sit resort Mar-a-Lago i Florida – få minutter fra sin egen golfklub i Palm Beach, hvor han tilbringer de fleste af sine dage på banen.

This article is from: