2 minute read
KULTUR
from GOLFBLADET maj 2021
by mag-media
Kulturlivet er åbent igen
I går, 6. maj, genåbnede de sidste dele af kulturlivet, med en del restriktioner for fortsat at holde smittetallet med Covid-19 nede. I sidste blad havde vi fokus på teatrene – i denne udgave ser vi på biografer og spillesteder.
Advertisement
Oscar-belønnet drama
En af de film, der får æren af at genåbne landets biografer er Emerald Fennells ”Promising young woman”, som netop har sikret Fennell en Oscar for bedste manuskript. Carey Mulligan var Oscarnomineret for sit hovedrolle, som en ung kvinde, der vender tilbage for at hævne en traumatiserende voldtægt da hun var helt ung. Både et underholdende drama og en alvorlig film, der tager et vigtigt tema op til diskussion.
”A PROMISING YOUNG WOMAN”. I biograferne nu.
KULTUR
AF MORTEN BUCKHØJ
Hjalmer åbner Skråen
Hjalmer Larsen er søn af den afdøde nationalskjald, Kim Larsen, og han får lov at åbne spillestedet Skråen i Aalborg i aften. På grund af covid19 restriktioner, må man lukke færre ind, så Hjalmer har accepteret at spille to koncerter samme aften, så alle, der har købt billet kan komme ind. 13. maj kan man opleve sangskriveren Troels Gustavsen på det nordjyske spillested.
SKRÅEN, AALBORG: Hjalmer 7. maj kl. 18.30 og 21. Troels Gustavsen 13. maj.
Guldbryllupsfesten genoptages
Søren KraghJacobsens seneste spillefilm ”Lille sommerfugl” nåede kun at få ganske kort spilletid i biograferne i december inden landet atter lukkede ned. Derfor er det en af de film, biograferne har på genåbningsprogrammet. Jesper Christensen og KarenLise Mynster er guldbrudeparret, der holder stor fest, og hvor skeletterne undervejs vælter ud af skabene.
”LILLE SOMMERFUGL”. I biograferne nu.
TV-2 på jubilæumsturné
Musikerne har trippet for at komme i gang med deres turneer, som har været lukket ned i praktisk talt mere end et år. Det legendariske århusianske band, TV2, skulle have markeret deres 40års jubilæum sidste år med en stor turné, men den måtte naturligvis udskydes. Nu drager Steffen Brandt og co. imidlertid ud på en lang akustisk turné, der indledes Kristi Himmelfartsdag i Thisted og slutter i 26. juni i Tivolis Koncertsal.
TV-2: Akustisk jubilæumsturné. Starter 13. maj.
Historisk klaver
Også den klassiske musik kan nu udfoldes overfor et publikum, og 23. maj kan man opleve klaversolisten Christina Bjørkøe spille Mendelsohns 3. symfoni, og ”Hebriderne”, sammen med Copenhagen Soloist. Hun spiller på et originalt, historisk Bechstein klaver fra 1800tallet. Mendelsohns værker er kraftigt inspireret af den smukke, bølgende og stormende skotske natur.