3 minute read
DANMARKS BEDSTE PAR3-HUL
from GOLFBLADET maj 2021
by mag-media
GOLFBLADET KÅRER: DANMARKS BEDSTE PAR3-HUL
GOLFBLADET kårer i år Danmarks bedste par3-hul. Her er fem af de mest oplagte kandidater. Du kan indstille dit yndlings par3. 5 korte perler
Advertisement
Af Morten Buckhøj Foto: PR, klubberne og Jens Morten
Der begynder snart for alvor at komme smukke grønne blade på træerne og så er det bare om at komme ud og tage et foto af dit yndlings par3hul og nominere det i GOLFBLADETs konkurrence om DANMARKS BEDSTE PAR3HUL.
Det er ikke første gang, at Danmarks bedste golfhuller kåres. Det er en tilbagevendende begivenhed, og både på Samsø og i Lyngbygaard ved Aarhus kan man allerede bryste sig af æren af at have det bedste par3hul i Danmark.
De to huller er også blandt de fem udvalgte par3huller vi præsenterer her som inspiration til læsernomineringerne.
Alle disse fem huller er afgjort varme kandidater. De er sjovt nok alle jyske – eller næsten, for Samsø ligger jo midt i landet.
Lyngbygaard, 2. hul
Hullet blev af Golf.dk’s læsere kåret til Danmarks bedste par3 i 2017. Det er et vidunderligt og smukt golfhul. Ikke særlig langt – fra 143 til 82 meter – men bolden skal flyve over vand hele vejen, og bag green tårner sig en stor bunker op i skrænten. Både fascinerende og skræmmende.
Himmerland, New Course, 16. hul Aalborg, Gul sløjfe, 8. hul
Kollega Peter Bugge beskrev det så smukt i sin artikel om Aalborg i marts-udgaven. ”8. hul er et mellemlangt par3, der leder tankerne hen på Augusta Nationals ikoniske 12. hul – især om foråret hvor de blomstrende rododendron-buske på smukkeste vis omkranser green.”. Jamen, hov… Det er jo forår nu!
Samsø, 8. hul
Også Samsøs 8. hul er engang blevet kåret til Danmarks smukkeste par3. Det er bestemt ikke uden grund. Kattegat ligger som et blåt bagtæppe bag den aflange green, hvor en drilsk pukkel sørger for at alt falder væk til alle sider. Mageløst smukt på en sommeraften.