4 minute read
Naomi Osaka
by mag-media
NAOMI OSAKA BRYDER ALLE REGLER
- og er ligeglad med store bøder
Advertisement
Den kontroversielle japanske spiller vil under French Open ikke tale med pressen. Det selvom det står sort på hvidt i reglerne, at hun er forpligtet til det.
AF PER COLSTRUP VINKEL FOTO: GETTY IMAGES
Et forbillede for fremtidens generationer. Arvtageren til tennistronen fra Serena Williams. En unik tennisspiller med et enormt potentiale.
Superlativerne har været mange og store, når talen de seneste år er faldet på den japanske tennisstjerne Naomi Osaka. En række sejre ved Grand Slamturneringer har slået en tyk streg under, at japaneren allerede har taget skridtet fra talent til superstjerne. Det begynder nu også at vise sig i udpræget grad udenfor banen.
Forud for årets anden Grand Slamturnering, French Open i Paris, meldte Naomi Osaka ud, at hun ikke gad snakke med pressen under turneringen. Det er ellers en fast del af reglementet, at en spiller er forpligtet til at stille op til en række interviews efter hver kamp. En regel der koster store bøder at bryde. Bøder Osaka vil betale for at undgå samtalerne med alverdens journalister. - Nogle pressemøder har vist, at der ”sparkes til spillere, når de ligger ned”. Jeg skriver dette for at sige, at jeg ikke kommer til at tale med pressen under Roland Garros, lyder det fra Naomi Osaka på twitter.
Japaneren fortsætter. - Jeg har ofte følt, at folk ikke tager hensyn til atleters mentale helbred, og det bekræftes, når jeg ser en pressekonference eller selv tager del i en, skriver 23årige Naomi Osaka.
Osaka har tidligere truffet andre kontroversielle valg omkring forskellige aspekter af sin karriere. Hun er kendt som en type, der går egne veje. I sig selv ikke specielt, når det handler om tennisspillere fra den absolutte verdenselite. Det er dog et særsyn, at en spiller på den måde uden at blinke bryder regler, der potentielt kan koste store bøder.
Tennisredaktør forundret
Henrik Jensen er tennisredaktør og mangeårig kommentator på TV 2. Han har fulgt og oplevet mange besynderlige spillere og episoder i tennissporten, der er fyldt med personligheder og divaer. Alligevel stoppede han op og studsede en ekstra gang, da han læste historien om Naomi Osakas boykot af pressen. - Jeg er overrasket over hendes boykot, for det er meget sjældent, at en spiller gør det i forbindelse med de store turneringer. Jeg er meget Nogle pressemøder har vist, at der ”sparkes til spillere, når de ligger ned” spændt på, hvordan arrangøren i Paris reagerer med f.eks. bøder til Osaka, som de kan give til spillere, der ikke stiller op til pressekonferencer efter kampe, siger TV 2 Sports tennisredaktør Henrik Jensen til TV2.dk og fortsætter. - Osaka er kendt for at gå sine egne veje i tennissporten, blandt andet med opbakningen til Black Lives Matters, hvor hun viste syv ofre for politivold i USA på sit mundbind, da hun vandt US Open sidste år, forklarer
Henrik Jensen.
En del af pakken – eller?
Tennissporten i al almindelighed og de fire Grand Slamturneringer i særdeleshed er gigantiske pengemaskiner. Hvert eneste år forhøjes præmiepengene og enorme summer udbetales til spillerne. I januar slog Australian Open rekord, da de 128 spillere der tabte i første runde af henholdsvis herre og damesingle kunne rejse hjem med en trøstepræmie på intet mindre end 500.000 kroner. Derfra blev præmiepengene naturligvis bare højere, præcis som de i årtier er blevet det i det internationale tenniscirkus. En af årsagerne er de internationale tennisorganisationers evne til at udnytte den globale karakter tennis har. Det betyder at man har afsat tvrettigheder til svimlende summer, hvilket i høj grad også er kommet sportens aktive stjerner til gode. En afledt effekt er stor mediebevågenhed, fordi stjernerne er blevet eksponeret globalt og er blevet til brands. På den måde er det blevet selvforstærkende, TV og mediernes omtale i alle verdens store medieplatforme har gjort, at sportens største stjerner er at finde blandt de største idrætsbrands i verden. Derfor er det også en farlig leg Naomi Osaka har gang i. Hun er og bliver en del af den kæde, hvor TV, medier, turneringer og spillere er afhængige af hinanden for at kunne ”levere”. Hvis kæden udfordres, fordi tvrettighedshaveren ikke kan få den ”pakke” de har betalt for, så kan det skabe problemer. Osaka virker dog allerede nu fast besluttet på, at ingen medier skal have hende i tale. - Vi sidder der ofte og bliver spurgt om ting, vi er blevet spurgt om adskillige gange før. Vi bliver spurgt om ting, der skaber tvivl hos os. Jeg vil ikke udsætte mig selv for folk, der tvivler på mig, fortæller Naomi Osaka. Uagtet hun hele sidste år måtte tale med såkaldt ”tvivlende journalister”, tør man godt konkludere, at japaneren havde et ganske godkendt år. Hun tjente hvad der svarer til 226 millioner kroner. Meget end nogen anden kvindelig atlet. Osaka trak sig fra sin 3. rundekamp i French Open pga. mentale problemer.
Rækkevidde til at lægge asfalten bag dig.
Den nye elektriske Taycan Cross Turismo.
Du behøver ikke lade dig begrænse i en Taycan Cross Turismo. Med en rækkevidde, der spænder fra 419 kilometer i topmodellen Turbo S til 456 kilometer i Taycan 4 Cross Turismo kan du nå helt derud, hvor asfalten stopper. Firehjulstrækket sikrer, at du kan nå endnu længere. Afhængigt af model får du opbakning fra 380-625 hestekræfter. Og den adaptive luftaffjedring sørger for perfekt komfort. Vil du endnu længere? Så lad op til 80 % på kun 22,5 min.
Se mere om den nye Taycan på porsche.dk
Taycan Turbo S Cross Turismo. Elektrisk forbrug, kombineret: 26,4-24,4 kWh/100 km; CO2-udledning, kombineret: 0 g/km
Porsche Center Aarhus
Grenåvej 347, 8240 Risskov, Aarhus Tel. +45 96 911 911
Porsche Center København
Banevingen 6, 2200 København N Tel. +45 46 911 911