C I TAT
O N 46
EMILIE FOG ANSVARSHAVENDE
ANNA KONGGAARD TEKST
CHARLOTTE KOWAL TEKST
EMILIE LÆRKE HENRIKSEN FOTO
SIGNE FOSGRAU
DITTE LINDBLAD
TEKST
TEKST
SØREN VENDELBO FOTO
KATRINE ROVED HØJ TEKST
FREDERIKKE ALBRECHTSEN TEKST
MARIUS R. CHRISTENSEN FOTO
SKRIBENTER Anna Weinø, Jeppe Emil Gurlev, Julie Gindrup, Magnus Mio Slott Nielsen FOTOGRAFER Stine Rasmussen, Mads Frost, Johanne Teglgård Olsen ILLUSTRATIONER Siri Nanthana Westergaard FORSIDE Fotos af Mads Frost. Grafik af redaktionen. OPLAG 2000 WEB www.magasinetcitat.dk FINANSIERING Magasinet CITAT er kun finansieret af annoncer TRYK Hørdum & Engelbrecht DISTRIBUTION Freecard PRODUCERET af studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole KONTAKT redaktion@magasinetcitat.dk SKAL DIN ANNONCE I CITAT? Skriv til redaktion@magasinetcitat.dk
02 • CITAT N°46
C I TAT
NO 46
Kære læser Har du stået i en stor flok mennesker og følt, at du ikke passede ind? Der er mange måder at være anderledes på. Nogen er bange for at være anderledes, mens andre stræber efter at skille sig ud. På redaktionen synes vi, det er vigtigt at hylde de historier, som ikke fortæller sig selv og som skiller sig ud fra det, vi normalt hører om. I Tanzania bliver én ud af 1500 født med albanisme. Ramdhani, Miyango og Abdallah ser anderledes ud og oplever diskrimination på grund af deres pigmentfri hud. De fleste børn vokser op hjemme hos deres forældre. På en kostskole i Frankrig har eleverne en anderledes opvækst med påklædningsinspektioner, eftersidning og lange skoledage. De vokser op med hinanden, men uden deres forældre. I stedet for traditionelle gudstjenester holder Hillsong Aarhus koncerter, hvor folk hopper til kristne popsange. Det skaber et fællesskab blandt unge kristne. Assad har fået et nyt hjemland. På et værested på Nørrebro har han sammen med femten andre traumatiserede flygtninge fundet en ny hverdag, der ligger langt fra Iran. I denne udgave af CITAT har vi også forsøgt at gøre noget anderledes. Bryde rammer og tænke nyt. God læsning, Redaktionen, sommeren 2019.
Foto: Mads Skarsteen
Foto: Phillip Haj
DOKUMENTARFOTOGRAFI-KUNSTFOTOGRAFI-19 UGER-START 05/08/19
TREKRONERGADE 126F 2500 VALBY +45 3325 0595 INFO@KBHFILMOGFOTOSKOLE.DK WWW.KBHFILMOGFOTOSKOLE.DK
CITAT N°46 • 03
Morgenoperationer på pelsede patienter Hver morgen klokken otte tænder de skarpe lysstofrør. En blanding af dunst fra hundemad og sprit sætter sig i gangene, når klynkende hunde og ejere strømmer til Tilst Dyrehospital. Af Jeppe Emil Gurlev
04 • CITAT N°46
CITAT N°46 • 05
06 • CITAT N°46
DET SUMMER OG snurrer svagt fra et par elektriske apparater. Midt på briksen ligger Elvis bomstille og bevidstløs. Kun maven bevæger sig. Hæver og sænker, mens lungerne med hjælp af et halv meter langt silikonerør sørger for, at Elvis trækker vejret under narkosen. Iltapparatet supplerer med taktfaste slag. BIP… BIP… BIP… Søren Graff syr det sidste sting. Han strammer til med en lille ståltang, der er plettet med størknede rødbrune plamager fra operationen. De to kødlunser, der glinser i lægelyset, væves sammen til en sprække. Han dupper såret med en vatrondel stænket med sprit, og tager sin maske af. Elvis er lige blevet kastreret. En veterinærsygeplejerske løfter Elvis over i en kurv og svøber den døsende hund i et blødt tæppe.
”Såååhh! Nu kan han ligge ned og sove branderten ud,” udbryder Søren og får med et klask gummihandskerne af. Ene mand om sprøjterne I et industriområde langs Viborgvej ligger Tilst Dyrehospital. En rød murstensbygning med fladt tag og tre ansatte. ”Det er mig, der styrer sprøjterne her,” siger Søren Graff. Søren er nemlig hospitalets eneste dyrlæge og står alene med ansvaret for sine pelsede patienter. Klokken er lidt i otte, og gruset i indkørslen uden for bygningen knitrer under bildækkene fra flere og flere biler, der parkerer. Døren åbner, og to par poter og en ældre herre træder ind efterfulgt af en smilende kvinde med sin hund i snor. En brise
CITAT N°46 • 07
fra døren hvirvler dunsten fra en skål med hundegodbidder rundt i receptionen. Og langsomt fyldes rummet med klynkende hunde og ejere, der ihærdigt prøver at berolige hundene med et klap og en godbid. Kejsersnit på marsvin Søren Graff titter hovedet ud og begynder at kalde patienterne ind til klinikken. Par efter par kommer ejere og hunde ind. Først Balder. Så Lucy. Op på briksen og sprittes af. Ned igen og vejes. Søren strør om sig med godbidder for at få hver hund til at sidde stille. Et ungt par kommer trippende ind i rummet med hunden Chili, der har problemer med en betændt negl. Den piber og klynker. Skutter sig sammen til en lille pelsbold og smyger sig mellem de fire hænder, der holder den fast. Søren undersøger poten. Det er ikke sikkert, at neglen gror ud igen. ”Jeg har opereret høner, rotter og lavet kejsersnit på marsvin. Mine kollegaer, der arbejder med landbrugsdyr, kan være helt uforstående over for, at folk vil bruge de penge. Men mine kunders pengepung sidder oppe ved hjertet,” siger Søren. emur Fanta – en nettohund Søren åbner døren på ny. En mand kommer gående ind med et bur med to sorthårede skotske terrier. De følger Søren nøje med øjnene og drejer synkront hovederne, mens Søren går rundt i lokalet. De to hunde er helt stille, mens de står side om side i buret. ”Hvad er det for nogle dræberhunde, vi har her i dag” siger Søren.
08 • CITAT N°46
”Hun skal hedde Fanta,” siger den skaldede ejer, der opdrætter skotske terrier. Et stolt blik bugner ud over hans spinkle runde briller. Han forklarer, at man ikke finder mange af den slags hunde længere, som man ellers gjorde før i tiden. En modehund, der er gået af mode. Han lukker Fanta ud af buret, mens Fantas søster, Femme Fatale, ser fortvivlet ud. Alma og Elvis Elvis ligger og sover i et af burrene i lokalet ved siden af operationsstuen. På en briks uden for operationsstuen sidder Alma. Den krymper sig sammen. Gennem en kanyle, som Søren har stukket i Almas højre ben, strømmer den ene dråbe efter den anden dråbe bedøvelse. Almas øjne lukker i. Alma er blevet båret ind på operationsbordet. Hun ligger nu med poterne strittende stift op i luften i en tung tåge af bedøvelsesgasser. Ovenfra kaster LED-lys en koncentreret lyskegle ned på Almas mave, hvor den sidste plet pels er blevet barberet væk. Der lyder et smæld af plastik da Søren igen trækker handskerne på og griber ud efter fire stålklemmer, som han klemmer om et turkist operationslagen. Han fæstner det til Almas mave, hvor snittet til sterilisationen skal være. Alma ligger stadig med poterne strittende lodret i vejret. BIP… BIP… BIP… ”Hvordan har Alma det? Er den klar?” lyder det fra Søren. BIP… BIP… BIP… •
CITAT N°46 • 09
10 • CITAT N°46
DEM DER VOKSER OP HJEMMEFRA Af Stine Rasmussen
CITAT N°46 • 11
Langs Garonnefloden, mellem Bordeaux og Toulouse, ligger École de Tersac, en privat kostskole. De 130 elever kommer hovedsageligt fra Frankrig og andre fransketalende lande. De er kommet til en skole, en verden, hvor mobiltelefonerne bliver afleveret mandag morgen, hvor der er spontane pålædningsinspektioner, eftersidning og lange skoledage. De er der af forskellige årsager, men én ting er fælles: De vokser op sammen med hinanden og uden deres forældre i hverdagen.
12 • CITAT N°46
CITAT N°46 • 13
14 • CITAT N°46
CITAT N°46 • 15
16 • CITAT N°46
CITAT N°46 • 17
ww
18 • CITAT N°46
Årskort for dig under 31 år Ta’ en ven med gratis (u. 31), 10% rabat i shop og Wine & Food, fri adgang til Study Room i Salonen, fri adgang til tagterrassen med 360° udsigt over Aarhus, invitationer til særarrangementer, talks, musik & kunstforedrag – og meget mere. Læs om alle fordelene på aros.dk/aros30
ET ÅRS FRI ENTRÉ
KUN KR. 220 Vi er i øjeblikket ved at bygge nye studiepladser lige ved siden af vores café. Kig forbi.
CITAT N°46 • 19
Den første Af Julie Gindrup og Magnus Mio Slott Nielsen
Gennem 1980’erne blev en hel befolkning forfulgt af deres egen regering. Et voldeligt regime fængslede og torturerede modstandere af styret. En af modstanderne hed Assad. Hans flugt fra fængsling og tortur i Iran har ført ham til Danmark.
20 • CITAT N°46
soldat FÅ SKRIDT FRA den sorte plads på Nørrebro, maler hvide mure sig over Bragesgade. Krumme bogstaver hænger over den lille glasdør og staver navnet Muhabet. Det arabiske ord for kærligt samvær. Muhabet er et værested for psykisk syge og traumatiserede flygtninge. Det er et frirum, hvor politik og religion er uden indflydelse på samværet. I dag sidder 16 gæster med 16 forskellige livs-historier til bords. Én af dem er Assad. Fælles for Assad og de andre gæster er, at deres hjemland ikke længere er hjem. Han er flygtet fra Iran til Danmark uden familie og venner. Det finder han hos Muhabet. Det er her han og de andre kommer for at skabe en god fremtid. Men fortiden kan han aldrig glemme. 3700 piskeslag Én, to, tre, fire, fem. Fem gange flytter den udstrakte hånd sig hen over bordet
og tegner fængselscellens bredde. I 13 måneder udgjorde den smalle celle rammen for en verden uden forskel på nat og dag. Intet ur, intet lys, kun piskeslag og trusler om henrettelser. Tilbage ved bordet, langt fra sin tidligere fængselscelle, knuger Assads hænder sammen ved tanken om minderne. Assads øjne falder på de rene glas fra en grøn plastikbakke i køkkenet på Muhabet. Udover at være gæst hjælper han til i køkkenet på værestedet. De to roller bidrager til en meningsfuld hverdag. Men bag det varme blik gemmer sig en fortælling om tortur og forfølgelse. Assad er en af de politiske flygtninge, der blev forfulgt af det iranske regime. Et regime, som gennem 1980’erne angreb sin egen befolkning på baggrund af religiøs overbevisning. I dag lider han af PTSD og er ude af stand til at arbejde som følge af de mange år med tortur: “De slog mig med pisk i hovedet 300
CITAT N°46 • 21
gange. Igennem 46 dage piskede de mig 3700 gange. De trak alle mine negle ud. Alle knogler i min krop blev brækket.” Den dengang unge demonstrant blev tilbageholdt i fængslet af flere omgange. Årene gik med skiftevis demonstration, fængsel og tortur. Om natten blev han hentet og truet med henrettelser, fordi han ikke ville opgive navne på sine medsammensvorne. På trods af tilbud om betaling holdt loyaliteten ved: “Jeg kunne ikke sælge mennesker for penge.” Et nyt hjemland Assad var 17 år, da han første gang blev fængslet i Iran. I dag er det ikke længere hans hjemland. Han flygtede til Danmark og betragter i dag landet som sit eget. Men mareridt fra tiden i Iran vender stadig tilbage på trods af mange års
22 • CITAT N°46
behandling af PTSD. “Jeg er dårlig til at sove. Meget dårlig. Nogle gange går der 70 timer, uden at jeg sover. Hvis jeg sover, er det tre timer. Men så vågner jeg mindst 10 gange.” De søvnløse nætter sætter Assad ude af stand til at skabe en hverdag på lige fod med den almene dansker. På trods af en fortid som få danskere kan identificere sig med, ser Assad sig selv som dansker. For ham har Danmark været en ny chance for et meningsfuldt liv, og han beskriver selv, at han hører hjemme her. Kærligheden til sit nye hjemland finder rod i taknemmelighed. En taknemmelighed for Danmark. En taknemmelighed for Muhabet og for den tryghed, han finder i sit nye hjem. “Hvis der kommer krig i Danmark, er jeg den første soldat.” •
CITAT N°46 • 23
24 • CITAT N°46
DE DER IKKE TÅLER SOLEN CITAT N°46 • 25
26 • CITAT N°46
Ramadhani og Miyango har albinisme og er forældre i en familie på fem. De bor i Tanzania, hvor én ud af 1500 bliver født med albinisme. Mange af dem oplever social diskrimination fra familie, i skolen eller på arbejdsmarkedet. I Miyango og Ramadhanis familie er det afgørende, at de kan hjælpe hinanden. De er fattige, og Ramadhani er ved at blive gammel.
Af Mads Frost
CITAT N°46 • 27
Familien bor i et lille hus på øen Ukerewe midt i Victoriasøen i Tanzania. Det lukkede øsamfund gør det nemmere at opnå forståelse og accept fra naboer og andre lokale.
28 • CITAT N°46
CITAT N°46 • 29
30 • CITAT N°46
”Mit liv havde sikkert været bedre uden albinisme. Men jeg accepterer, at det er, som det er, og jeg ønsker ikke at ændre på det. Jeg føler ikke skam over, den jeg er, men jeg ville ønske, jeg havde de samme muligheder som andre mennesker.”
CITAT N°46 • 31
32 • CITAT N°46
CITAT N°46 • 33
Miyango har to børn fra før hun mødte Ramadhani. Pilescka og Alfan. Hun fik dem med en mand, som hun mødte i 2000, da hun var 17 år. De blev aldrig gift. I de efterfølgende ti år var Miyango alene med sine børn, inden hun mødte Ramadhani. Det betyder meget for både Ramadhani og Miyango at være gift med en, der også har albinisme. Det gør det lettere, når man skal møde hinandens familier, fordi de kender til albinisme på forhånd.
34 • CITAT N°46
CITAT N°46 • 35
36 • CITAT N°46
CITAT N°46 • 37
En af Ramadhanis store bekymringer er, at han ikke har råd til at give sin søn, det han har brug for. Han og Miyango vil gerne have ham på kostskole. Der kan han få en bedre uddannelse, men de har ikke råd. Han tænker på, hvad der skal blive af dem, når han dør. Miyangos store ønske er at åbne en butik. Så vil hun kunne få et bedre liv, og måske kunne tage sig af børnene på egen hånd, fortæller hun.
38 • CITAT N°46
CITAT N°46 • 39
40 • CITAT N°46
SEE YOU NEXT SUNDAY Tekst af Anna Weinø Illustrationer af Siri Nanthana Westergaard
CITAT N°46 • 41
Til Hillsongs gudstjenester er orgelet skiftet ud med et liveband. Poppede kærlighedssange om Gud og Jesus fylder gudstjenesterne i stedet for salmesang. Det tiltrækker især de unge, der har stærkt fællesskab i kirken.
“ER I KLAR, vi tager den forfra!” En rungende bas og et blåligt lysskær indhyller salen i festlige klæder, og vidste man ikke bedre, ville man tro, at bandet på scenen var ved at varme op til en koncert lørdag nat. Men det er søndag og tid til gudstjeneste. En lille flok mennesker står stimlet sammen i en klumpet rundkreds uden for spillestedet Atlas. Deres ansigter er rettet mod en ung mand i baseballkasket og åben skjorte, der i dette øjeblik har gruppens fulde opmærksomhed. Manden hedder Matt Blount og er præst, selvom man måske ikke skulle tro det.
42 • CITAT N°46
”Kære Gud, tak fordi vi må ændre det her fantastiske spillested til kirke og byde folk velkommen i dit hjem,” siger han på britisk engelsk. Flokken lukker øjnene og vender hovedet en smule nedad, mens hænderne åbnes og strækkes fremad, som om de prøver at suge solens stråler til sig. En sagte summen begynder, mens Pastor Blount fremsiger bønnen. Enkelte udviser deres enighed med et højlydt ”hmm” eller ”yes!”, mens de nikker. Andre fortsætter deres stille mumlen for sig selv. Bønnen afsluttes som en lokal fodboldkamp startes. Flokken samler
deres hænder på midten, istemmer i et langt ”åhhhhh. Gods Sunday!” efterfulgt af en kort klapsalve, inden dagens gudstjeneste sætter i gang. Lukkede øjne, fremstrakte hænder Publikums sang og hyldende tilråb drukner i stortrommens rytme og positiv pop fra keyboardet, der lyder som en nyere Coldplay-sang. Den lille flok hopper i takt med musikken og de tre forsangere, der med fremstrakte hænder, lukkede øjne og seriøs mine synger den glade popsang. “You carry us, carry us. Your love is relentless.”
Armene hos den dansende flok strækker sig op over hovederne i det, der ligner en hyldest til bandet, som var de deres største fans. Men de strakte arme forsøger ikke at nå en ikonisk forsanger. De strækker sig mod himlen og mod Gud. To mænd snakker sammen om kirkens manglende støtte fra offentligheden. ”Vi skal da bare registrere os som et band. Vi er ikke en kirke, vi er ét stort band!” Den anden svarer med en højlydt latter og nikker. Hillsong opstod i Australien som en afart af Pinsekirken. Kirken kom til Danmark for seks år siden, hvor
den blomstrede op i København. Nogle få personer tog hver søndag turen fra Aarhus for at være med til at synge om den kristne kærlighed. Derfor startede Hillsong Aarhus i november 2017. Vi lever i 2019, ikke i år nul Popbandets sidste lovsang gjalder ud i salen, teksten popper op på storskærmen bag bandet og danner en karaokelignende stemning, hvor publikummet skråler med på sangen. ”Jesus. Light of heaven. Friend Forever.” I scenens yderkant svajer pastoren til fællessangen med den ene arm strakt
over hovedet og den anden med en mikrofon i hånden, parat til at tage ordet og lede dagens gudstjeneste. Det er ikke kun den forstørrede salmebog og den fængende popmusik, der adskiller Hillsong fra andre gudstjenester. Prædikenen har en del til fælles med en Ted-talk, hvis altså Ted-talks handlede om Jesus genopstandelse. Med budskabet ”He is risen” skrevet på storskærmen, er dagens prædiken i gang. ”Folk må gerne nyde at komme i kirke, ikke at det behøver være et comedyshow,” siger Anders Iversen, der er frivillig i Hillsong. Hans kone Miriam nikker og
CITAT N°46 • 43
tilføjer ”ja, vi lever i 2019 ikke i å r 0 , da Jesus blev født.” Himmel, jord og alt derimellem Det moderne og poppede f o r m a t tiltrækker især ungdommen, og frikirken
”Vi er rigtig gode til at inkludere og se det bedste i hinanden.” Når dagens gudstjeneste om et ø j e b l i k er forbi, skilles Hillsong-gængerne kun for en kort bemærkning. Connectgrupper gør, at flere af kirkens folk
”Jeg tror, at vi, der kommer her, får en større relation til hinanden. Vi får en familiefølelse. Det at være kristen handler jo om meget mere end bare at mødes om søndagen,” fortæller Anders Iversen.
danner ramme om et stærkt fællesskab blandt de kristne unge. Aime Nielsen på 23 år er vokset op i frikirke miljøet, men hun har fundet sig endnu bedre til rette i Hillsong. “At være her er for mig hjem, det er familie, og det er venner,” fortæller Aime.
mødes i løbet af ugen til middage og taler om himmel, jord og alt derimellem. Det handler i bund og grund om at dele livet med hinanden, fortæller A n d e r s Iversen. Han mener, at f æ l l e s s k a b e t er en af de ting, der adskiller Hillsong fra folkekirken.
Gudstjenesten er ved at være ved vejs ende. Pastorens afsluttende ord glider over i guitarklimbren og dagens sidste lovsang, der ender i en Jesushyldende fællessang. Storskærmen skifter fra karaoketilstand til en opfordring: ”See you next Sunday!” står der. •
44 • CITAT N°46
KURSUS TIL STUDERENDE
Regler for DANSK GRAMMATIK og brug af tegnsætning Kan du IKKE reglerne for... Grammatik: • Korte og lange tillægsformer (–et/-ede og -ene/-ende) • R-problemer i navneord, udsagnsord og tillægsord • Forvekslingsord (af/ad) Grammatisk komma: • Bestemmelse af hoved- og bisætning • Indskudte sætninger • Opremsninger
...så få styr på dem.
FOF Aarhus tilbyder GRATIS undervisning med løbende optag på aften- og weekendhold Henvendelse til Lone Husted Kristensen lone@fof-aarhus.dk eller 86 12 29 55 CITAT N°46 • 45 www.fof-aarhus.dk
strange times calls for strange measures
a portrait of Frei Ask Carøe Photos by Johanne Teglgård Olsen
46 • CITAT N°46
CITAT N°46 • 47
48 • CITAT N°46
am I reckless or just dead
tattoes makes me so much more interested in having a body
die or get rich trying
die rich or get trying
I look like a girl but I fuck like your dad
no one in the world is worth being intimidated by
CITAT N°46 • 49
50 • CITAT N°46
a loser in sheeps wool I think I’m going for a summer funeral unhappy until the end
CITAT N°46 • 51