7 minute read
Værdien af et stærkt fagligt system
VÆRDIEN AF ET STÆRKT
Hvis du er en flittig læser af klummen i kredsbladet, så vil du måske, når du læser denne klumme tænke, at den har du læst før. Og du har til dels ret, for indholdet i min klumme denne gang er i et vist omfang, en gentagelse af klummen fra september 2019. Og hvorfor så det? Jo, nogle gange fortjener et budskab en gentagelse eller flere, både fordi det er vigtigt og fordi det nogle gange er nødvendigt for at budskabet trænger ind hos modtagerne.
Som du nok også har bemærket, så er det kommende tillidsrepræsentantvalg et gennemgående tema i dette blad, og derfor er det også temaet for denne klumme. Forhåbentlig betyder valget her i efteråret, at de fleste af de eksisterende tillidsrepræsentanter i Kreds Vests virksomheder stiller op og bliver genvalgt. Men samtidig håber jeg også, at valget giver anledning til, at nye kandidater melder sig på banen med ønsket om at gøre en forskel for deres virksomheder og deres kolleger.
Et stærkt fagligt system i kredsens virksomheder er vigtigt for os i kredsbestyrelsen, da tillidsrepræsentanterne blandt andet er vores og Finansforbundets øjne og ører ude i virksomhederne. Men de bør blive betragtet som lige så vigtige af virksomhederne, og hvis ledelserne tør og vil bruge dem, kan de hente enorm meget vigtig viden og hjælp hos tillidsrepræsentanterne.
Mod og vilje fra begge parter
Det kræver som sagt, at ledelserne tør gøre brug af tillidsrepræsentanterne, og er villige til at investere det nødvendige i en god og tillidsbaseret relation til dem og det øvrige faglige system. For det kræver både mod og vilje fra begge parter at skabe et stærkt fagligt system og et godt samarbejde mellem det faglige system og ledelsen. For hvis man ønsker et stærkt samarbejde, så kræver det bl.a. dialog og at man får opbygget tillid, hvilket kræver tid og ressourcer. Tillid er ikke noget, der kommer af sig selv, det er noget man skal gøre sig fortjent til på begge sider af bordet.
Et første skridt på vejen til at skabe en tillidsfuld relation mellem det faglige system og ledelsen er efter min bedste overbevisning, at man har respekt for hinandens roller. Fagbevægelsen i Danmark er resultatet af mange års kamp for at skabe de bedst mulige arbejdsforhold, og i mere end 100 år har fagbevægelsen været en af hjørnestenene i opbygningen af det samfund, vi har i Danmark i dag. Septemberforliget i 1899 var kulminationen og afslutningen på den meste omfattende arbejdskamp i Danmark nogensinde, og resultatet var, at arbejdsgiverne på den ene side anerkendte arbejdernes ret til at føre kollektive for-
STÆRKT FAGLIGT SYSTEM
handlinger, mens arbejderne på den anden side anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet i den enkelte virksomhed.
Alsidige kompetencer
Netop den anerkendelse fra begge parter af den anden parts berettigelse, må være grundlagt for et godt samarbejde. Derudover er tillidsrepræsentanterne også medarbejdere med alsidige kompetencer, hvoraf en stor del tillæres på Finansforbundets Grunduddannelse for tillidsrepræsentanter. Grunduddannelsen er med til at udvikle tillidsrepræsentanter, som er i stand til at møde de krav, som en sektor i så store forandringer, som den finansielle kræver.
Der er naturligvis også nogle personlige kompetencer, som man skal besidde for at blive en god tillidsrepræsentant. Først og fremmest skal man selvfølgelig være engageret i såvel sine kollegers som sin virksomheds ve og vel, og have et ønske om, at gøre en positiv forskel. Derudover er kompetencer som mod, nysgerrighed, en konstruktiv tilgang til udfordringer samt i det hele tage lyst til personlig udvikling, også egenskaber, som vil være med til at forme en dygtig tillidsrepræsentant.
Problemer løses i opløbet
Der er altså meget, som kan motivere til at påtage sig et hverv som tillidsrepræsentant i Finansforbundet, og der er lige så meget, som bør få ledelserne rundt om i virksomhederne til at bifalde enhver medarbejder, som påtager sig hvervet.
Heldigvis er der også opbakning fra ledelserne i langt de fleste af kredsens virksomheder. Men hvis du sidder i en virksomhed, hvor ledelsen måske endnu ikke har set fordelen ved et stærkt fagligt system, og du går med overvejelser om at stille op til det kommende valg, så skal du måske lægge denne klumme på din direktørs eller din leders skrivebord, og håbe det får ham eller hende til at se lyset.
For det er win win, hvis ledelsen ser værdien af et dygtigt tillidsrepræsentantkorps. Det giver tillidsrepræsentanter, som tør udvikle sig og for virksomheden betyder det bandt andet adgang til vigtig viden om organisationen, og ofte kan problemer og udfordringer tages i opløbet, hvis man i virksomheden har et stærkt fagligt system. Tillidsrepræsentanter og ledelser har grundlæggende det samme formål for øje, nemlig at udvikle og vedligeholde den virksomhed de er en del af, så den er en god arbejdsplads.
Jeg ønsker alle, nye potentielle såvel som garvede tillidsrepræsentanter, et godt valg.
JEG GLÆDER MIG TIL AT DELTAGE IGEN
Det var første gang Trine Johannsen Beck var med i Kreds Vests delegationen, mens erfarne Per Brink Rasmussen dårligt kan tælle, hvor mange gange han har deltaget. Men de er enige om, at Finansforbundets ekstraordinære landsmøde i Aalborg var udbytterigt
Det har været superspændende at være med. De emner, der er blevet drøftet, får jo konsekvenser for mig og mine kolleger i den sidste ende”. 31-årige Trine Johannsen Beck, privatrådgiver og tillidsrepræsentant i Broager Sparekasse, debuterede som delegeret for Finansforbundet Kreds vest i Aalborg Kongres & Kultur Center, da Finansforbundet holdt ekstraordinære landsmøde sidst i september.
Hun har været tillidsrepræsentant i tre år, og er blevet stadig mere optaget af rollen - i første omgang kunne hun ikke rigtig se sig selv i den, da hun blev opfordret til at stille op. Med deltagelse i det ekstraordinære landsmøde har hun skruet et nøk mere op for det faglige arbejde: ”Da jeg blev inviteret, måtte jeg først lige forhøre mig nærmere, men jeg er meget glad for, at jeg tog med. Her første gang har jeg mest lyttet. Nogle af de emner, der har været oppe, har svære problematikker, som jeg lige skal sætte mig ind i og forstå til bunds. Næste gang håber jeg at kunne deltage mere aktivt”, siger tillidsrepræsentant, som ikke er i tvivl om, at hun gerne vil med til næste landsmøde.
Folketinget var rammen
De emner, der blev debatteret på mødet, er på forbundets politiske dagsorden i de kommende år: Det fleksible arbejdsliv efter corona, dataetik og fremtidens velfærd.
De 179 delegerede arbejdede med at udvikle Finansforbundets politik indenfor de tre områder, og debatten var lagt i en anden ramme end normalt, nemlig et stort opsat rollespil. Rammen var Folketinget, med tre ministre, en formand og ni politiske partier (Finansforbundets kredse) med formænd, næstformand, ordførere og udvalgsmedlemmer. Nogle af de delegerede havde desuden roller som pressechefer og journalister, der skulle kommunikere og referere lovgivningsprocessen, der mundede ud i politiske dokumenter om emnerne.
Den model har Per Brink Rasmussen ikke prøvet før – og han har ellers næsten deltaget i flere landsmøder, end han kan tælle. Han har haft 40 års-jubilæum i Sparekassen Thy, og han har været tillidsrepræsentant og siden fællestillidsmand i over 30 år. ”Jeg er ved at være en af dem, der har været med flest gange – jeg tør ikke sige, om der er andre, der har været med flere gange, men det kan ikke være mange. Jeg var faktisk meget begejstret for Folketings-rammen, det gav nogle gode diskussioner i min gruppe, hvor vi talte om fremtidens velfærd”.
Han fortæller, at det blandt andet blev debatteret, hvorvidt det er asocialt at Finansforbundet tilbyder tand- og sundhedsforsikringer med mere, fordi det kan skævvride velfærden og skabe A- og B-hold.
”Min holdning er, at man ikke skal forhandle overenskomsten dårligere. I stedet skal man bruge vores resultater som løftestang for andre, der er dårligere stillede”.
Konklusioner
Udvalget om velfærd nåede blandt andet frem til at konkluderede, at der skal være fokus på rummelighed på arbejdsmarkedet, og at karriere og talent ikke har nogen alder. Der skal arbejdes for, at seniorer får lyst og mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet.
I forhold til det fleksible arbejdsliv, lyder en anbefaling, at tillid, dialog og nysgerrighed skal være forudsætningerne. Der skal være plads til alle i et stærkt fællesskab, der kan rumme den enkeltes valg. En anden an-
Kredsformand Jacob Thorgaard fremlagde politiske anbefalinger til fremtidens velfærd fra talerstolen.
befaling går på, at ledere skal klædes på til at lede i en fleksibel hverdag, hvor medarbejdere arbejder forskellige steder.
Hvad angår dataetik, bør Finansforbundet arbejde for et dataetisk kodeks og nedsættelsen af et dataetisk råd i samarbejde med arbejdsgiverne, lød en konklusion. Og selv om den finansielle sektor bliver stadig mere datadrevet, skal mennesket fortsat forblive vigtigst. Arbejdsgiverne skal eksempelvis ikke kunne afskedige medarbejdere ud fra, hvad en algoritme fortæller om den enkeltes produktivitet.
