3 minute read

7 Fund: Materialistens favoritter

Next Article
Glæd dig til

Glæd dig til

Tip! Brug en lipliner i samme nuance som din læbestift til at ramme farven ind. Husk dog at blende den ind i farven fra læbestiften, så udtrykket bliver naturligt og kanten ikke for skarp.

Just peachy

Advertisement

Få ting er mere underspillet og lækkert end en diskret farve på læberne. Derfor tester SKØNs journalist Nanna fire flotte læbeprodukter i sommerens flotteste ferskenfarvede nuancer.

Tekst NANNA SKOUSBØLL

DEN KLASSISKE MED LIDT PLEJE

HVAD TESTER DU? Den prisvindende læbestift ‘Sheer’ fra Nilens Jord, som har en helt klassisk form. Formlen indeholder jojoba-olie, der har en blødgørende og fugtgivende effekt. Læbestiften udmærker sig med sin bløde tekstur, som gør den nem at påføre.

HVORDAN VIRKER DEN? Med en let bevægelse fører jeg læbestiften over læberne et par gange for at sikre mig, at farven kan anes. Konsistensen er let og smelter ind i læberne, så de føles velfugtede uden at klistre.

HVAD SYNES DU OM RESULTATET? Den føles skøn på læberne og minder mig en læbepomade med lidt farve i. Med det sagt er det ikke en pragende farve, men blot et diskret strejf. Jeg synes, at jeg kan mærke mine læber er blevet mere velfugtede, efter jeg er begyndt at bruge den.

NILENS JORD Lipstick Sheer ‘Sheer Honey’, 180 kr. Fås i Matas

DEN, DER HOLDER LÆNGE

HVAD TESTER DU? Den gyldne læbestift fra Guerlain lover at berige mine læber med en smuk farve inspireret af blomster i hele 24 timer efter påføring, og det glæder jeg mig til at nyde. Desuden er læbestiften fremstillet af ingredienser af 95 % naturlig oprindelse.

HVORDAN VIRKER DEN? Den er let at påføre, og jeg mærker, hvordan teksturen bliver blød i kontakt med læberne og nærmest smelter ind.

HVAD SYNES DU OM RESULTATET? Konsistensen minder om en god læbebalm. Den føles let, men den har stadig en smuk, frisk farve, der fremhæver den naturlige pigmentering i mine læber. Og den holder endda hele dagen, som lovet.

GUERLAIN Kiss Kiss Bee Glow Lip ‘Peach Glow’, 335 kr. Fås i Matas

SISLEY Phyto-Lip Twist ‘Peach’, 330 kr. Fås i Matas

DEN MED KNALD PÅ

HVAD TESTER DU? Sisleys Phyto-Lip Twist skiller sig ud fra mængden, da den kombinerer shine fra en lipgloss og en cremet formular, som det kendes fra almindelig læbestift. Dertil er den spækket med nærende og plejende planteekstrakter.

HVORDAN VIRKER DEN? Jeg påfører den som en ganske almindelig læbestift, men er overrasket over, at den føles meget fast. Det gør den nem at fordele. Teksturen bliver mere cremet, når mine læber får varmet den lidt op, så den lægger sig pænt.

HVAD SYNES DU OM RESULTATET? Først er jeg overrasket over den faste tekstur, men jeg bliver hurtigt glad for den, da den er nemmere at styre end normale læbestifter. Og så er farven simpelthen så smuk, at den skal på, næste gang jeg skal i byen.

DEN GLOSSEDE MED LET FARVE

HVAD TESTER DU? Jeg er spændt på at prøve Shiseidos populære lipgloss med en særlig gel-formel, der ikke klistrer på læberne, men blot tilfører shine og fugt gennem sheasmør. Og så kan den også påføres oven på andre læbeprodukter for ekstra farve.

HVORDAN VIRKER DEN? Jeg presser let på den smukke tube og bruger en finger til at duppe lipgloss på mine læber. Konsistensen er helt fløjlsblød og føles let på læberne, uden den klistrer og fedter.

HVAD SYNES DU OM RESULTATET? Jeg har ikke høje forventninger til farven, men bliver glædeligt overrasket, for den sarte ferskenfarve slår flot igennem og giver et mildt strejf af farve til mine læber. Den kan også påføres med applikatoren i tuben, der gør den nem at have med i tasken.

SHISEIDO Gelgloss ’Sango Peach’, 225 kr. Fås i Matas

This article is from: