7 minute read
Beautyboksen Annemette Voss
from Skøn Oktober 2021
Kogebogsforfatter og kunstner Annemette Voss har døjet med forskellige hudproblemer gennem årene, og det eneste, der har virket for hende, er at gå den milde og naturlige vej med sine beautyprodukter.
Advertisement
Tekst NANNA SKOUSBØLL
Hvad er den perfekte start på dagen for dig?
Det er at vågne stille og roligt, hoppe i min badedragt og smutte i havet. Det er det bedste, jeg ved, når det kommer til velvære og have det godt i kroppen. Og så misser jeg aldrig mit daglige kosttilskud af Silica Boost fra Beautyforce Denmark, som bidrager til normal hud, hår og negle.
Hvordan plejer du din hud til hverdag?
Da jeg var yngre, slog min hud ud, fordi jeg plejede den for meget, så nu er min rutine meget enkel med få produkter. Jeg bruger koldt vand og rensemasken med vulkansk ler fra RazSpa til at rense min hud morgen og aften og følger op med Calm Face Cream med solfaktor 30 og olierne med E-vitamin og retinol mod pigmentforandringer, som alle er fra RazSpa.
Hvordan foretrækker du din makeup?
For et par år tilbage fik jeg udslæt på øjenlåget, og det blusser nemt op, så min hud er meget sensitiv. Derfor har jeg skiftet al min makeup ud og prøver kun at bruge naturlige produkter i ansigtet. Jeg bruger faktisk kun Miilds Eyeshadow & Eyebrow Kit til at tegne mine bryn op med og deres mineral blush til kinderne, og på vipperne er Cliniques High Impact Mascara en af mine mest brugte. Foundation bruger jeg heller ikke længere, men er helt vild med Beauty Blur fra Vita Liberata, som giver en let dækning og glød. Skal jeg i byen, bruger jeg glimmer i forskellige farver fra MoodWood, som øjenskygge eller i håret.
Hvordan styler du dit hår?
Jeg er meget bevidst om, hvilke produkter jeg bruger, hvorfor mine hårprodukter også er så naturlige som muligt. Mit hår bliver vasket i shampoo og balsam fra Zenz, og jeg er også glad for deres hår- og stylingspray. På det seneste er jeg også begyndt at bruge en volumenmousse fra Stuhr, som er uden parfume og giver mit hår en vanvittig volume.
Hvad er dit bedste beautykøb?
Jeg har ikke brug for andet end Vita Liberatas Beauty Blur. Når jeg bruger den, så føler jeg mig så lækker!
Hvad dufter du helst af for tiden?
Jeg bruger ikke parfume til hverdag, men kan godt finde på at sprøjte lidt Le Labo Santel på mit tøj eller i håret, hvis jeg skal ud. Den dufter simpelthen himmelsk.
Hvordan foretrækker du at holde dig i form?
Inden corona var jeg kommet ind i en god rytme med at løbe på løbebåndet i fitness, men gør det ikke længere. Jeg vil gerne i gang igen, men for nu bliver det til en lang gåtur hver dag sammen med min mand.
Tænker du meget over din kost til hverdag?
Jeg tænker ikke over, hvad jeg spiser. Og det har jeg ikke gjort, siden jeg blev voksen, men det er også, fordi jeg generelt har sunde vaner og præferencer, når det kommer til mad. Så jeg gider ikke gå og spilde min tid på at tænke over mine madvaner, når jeg jo i forvejen helst vil spise grøntsager og magert kød – og så ryger der da også lidt sovs med på tallerkenen en gang imellem, men det handler jo om balance.
Du har jo designet en smuk plakat til fordel for Støt Brysterne, tager du selv nogen forholdsregler i forhold til brystkræft?
Det er først noget, jeg er begyndt at tænke over de seneste år, da ingen i min nærmeste familie er blevet ramt heldigvis. Nu er jeg meget opmærksom på at tjekke mine bryster efter forandringer
MERE OM ANNEMETTE
Efter Annemette Voss (37) vandt ‘Den store bagedyst’ på TV 2 i 2013, tog hendes liv en spændende drejning fra arkitekt til influencer og bageekspert. Nu forløser hun sit kreative potentiale som kunstner og designer og har bl.a. designet plakat og postkort til årets Støt Brysterne-kampagne. Privat har hun tre sønner og er gift med Mickey Fridthjof. Læs mere på allbyvoss.dk
BEAUTY FORCE Silica Boost, 90 kaps., 360 kr. Fås i Matas
ofte og holde mig opdateret på de nyeste nyheder om brystkræft. Det giver mig en tryghed at være velinformeret og forebyggende, når sygdommen desværre rammer så mange kvinder.
Hvad er dit bedste beautytip?
Tag ro og fordybelse alvorligt. Vi har så travlt med at gøre det rigtige, at vi ikke stiller spørgsmålstegn ved, om det er det rigtige for os. Nogle gange er det sundt bare at sidde stille og stene frem for at nå at træne og spise sundt.
Har du en guilty pleasure?
Om det er de dyre, de billige eller bare de helt tarvelige, så er flæskesvær altså bare min favoritspise. Jeg åd simpelthen så mange af dem under alle mine graviditeter og elsker dem stadig!
Hvad er en skøn kvinde i dine øjne?
Lina Rafn er et sandt powerhouse af en kvinde. Hun er hårdtarbejdende, har fede holdninger og en vild udstråling, som jeg bare beundrer enormt meget.
Hvornår føler du dig allermest sund og skøn?
Uh, den er svær. Jeg elsker det iskolde vand om vinteren og føler mig sund, når jeg kommer op, men jeg er også et kæmpe sommermenneske, der elsker varmen og føler mig meget smuk, når jeg har lidt sommerglød. 5, ANNEMETTE ELSKER
MIILD Natural Mineral Blush, 260 kr. Fås i Matas
RAZSPA Cleansing Mask, 200 g, 295 kr. Fås i Matas
VITA LIBERATA Beauty Blur Skin Tone Optimizer, 30 ml, 290 kr. Fås i Matas
ZENZ Pure Shampoo 01, 250 ml, 220 kr. Fås i Matas
Fendi
Power woman
Er du til et stærkt look med masser af karakter, kan du oplagt lade dig inspirere af looket, som vi så til Fendis haute couture-efterårsshow. Modellerne havde fået skrabet håret stramt tilbage i et cool wetlook, som virkelig lod deres ansigter, og ikke mindst de enorme øreringe, træde smukt frem. Til sådan et markant look fungerer det ret fint med en nedtonet makeup med fokus på bryn og vipper og en smule rosa farve på læberne. Lækkert!
Skab glød indefra med probiotika
Aurelia var et af de første brands til at skabe hudpleje med probiotika, der har opnået stjernestatus i skønhedsbranchen de seneste år. Læs med her, og bliv klogere på, hvad mælkesyrebakterierne kan gøre for din hud.
Døde bakterier lyder ikke umiddelbart som noget, du har lyst til at smøre i ansigtet, men ikke desto mindre kan de være med til at genskabe balancen i din hud indefra, så den fremstår sund, smuk og fuld af glød. Det ved de hos engelske Aurelia, der er en af pionererne inden for probiotisk hudpleje. Siden 2013 har de vundet et hav af priser for deres innovative brug af bakterier i deres hudplejeprodukter – og med god grund.
SMUK, AFBALANCERET HUD
Aurelias produkter indeholder ikke levende mikroorgansimer, som du måske kender fra probiotisk kosttilskud. I stedet bruger de unikke ikke-levende proteiner fra bifidobakterier, som aktiverer hudens egen evne til at reparere cellerne og gendanne kollagen, som giver os glathed og fasthed i huden. Probiotika har effekt på både rødme, træt hud, fine linjer, uren eller dehydreret hud, så der er god grund til at gå efter probiotika i din næste ansigtscreme.
LAD PROBIOTIKA VIRKE OM NATTEN
Aurelia har blandt andet lanceret en luksuriøs, fugtgivende natcreme, Cell Revitalise Night Moisturiser, der sammensmelter probiotika med plante- og blomsteressenser. Den skal blot smøres på ansigt og hals om aftenen, inden du går i seng, og så kan du glæde dig over, at probiotikaen udfører sine små mirakler på huden, mens du sover, så du vågner op med en smuk, afbalanceret hud med masser af glød. Find Aurelia på matas.dk og i udvalgte Matas-butikker. Vidste du, at ... huden danner 30 gange så meget kollagen, elastan og nye hudceller om natten? Du kan hjælpe den med at genopbygge og reparere sig selv med god hudpleje til brug om natten.
AURELIA LONDON Cell Revitalise Night Moisturiser, 50 ml, 550 kr.
3 ANDRE AURELIA-FAVORITTER TIL NATTEN
BOOST DIN HUD, MENS DU SOVER
Massér to dråber Aurelia Cell Repair Night Oil ind på ansigt, hals og decolleté, og nyd, hvordan den intense overnight behandling spækket med essentielle fedtsyrer og antioxidanter fugter og lindrer kedelig, dehydreret hud.
AURELIA LONDON Cell Repair Night Oil, 50 ml, 575 kr. GIV DIN PUDE ET SØVNIGT PIFT
Spray Aurelias Perfect Sleep Pillow Mist på din pude, sengetøj og nattøj, inden du kryber til køjs, og lad de søvnfremmende æteriske olier, blomstervand og beroligende rosenkvarts give dig en god nats søvn.
AURELIA LONDON Perfect Sleep Pillow Mist, 100 ml, 220 kr. SOVEMASKE MED MASSER AF FUGT
Vågn op til gennemfugtet, næret og beroliget hud med Aurelia Overnight Recovery Mask. Natmasken er beriget med nærende sheasmør og Aurelias signatur, probiotiske ingredienser, der beskytter, genopbygger og genskaber balance i huden indefra.
AURELIA LONDON Overnight Recovery Mask, 50 g, 550 kr.