Tiden efter Artusindeskiftet AngrebenepA World Trade Center den 11. september2001og angst for terror; globaliseringen og stor synlig kontiast melrem ae iige og de fattige lande; krige som flere europeiske lande deltager i bl.a. i Mellemosten.sadan ser virkeligheden ud efter artusind"sliiftet. samtidig er tiden praget af skonomisk vekst i Danmark. Der er fa arbejdslose'Den enkeltehar mange muligheder for at fa et drammejob og masseraf materielle goder. sadan ser virkeligheden ogsa ud efter Artusindeskiftet. I det folgende skal det undersoges, hvordan kunstnerne forholder sig til den virkelighed, der omgiver os. Er det de grobale forhold eller konflikter, der optager kunstnerne? Er det den lokale, danske virkelighed? Eller er kunstnerne maske optaget af noget helt andet?
At skabe et liv Det kendetegner bade 1990'erne og tiden efter artusindeskiftet, at der er utrolig mange muligheder for det enkelte menneske. I dag kan man selv skabe en identitet. Det stiller store krav til den enkelte. Hvad skal man velge, nAr der er sA mange muligheder? Det betyder ogsA, at man er langt mere medskabende, nAr man selv kan "sammensette" et liv. Tidligere var tilverelsen ihaj gradbestemt af den rolle og den identitet, man fik tildelt. En identitet, der var bestemt af den slegf man tilhorte, og af den sociale arv man nu engang havde. I dag bliver det centralt for mange at skabe en historie om det liv, vi lever. Derfor kommer iscenesaftelsentil atspille en stor rolle. vi onsker at fortelle en historie om det iiv, vi lever. Den skal herst signalere, at vi ved, hvad vi g6t, ogat vi har styr pA tingene. Det kan vi vise gennem udstraling, gennem pakredning eller gennem alt det, vi omgiver os med.
8
derfor kommer til at beskeftige sig Noget af det, flere kunstnere selo at lege denne iscenesettelse' Kunstneren kan velge ,rr"i, "t Endelig kan kunstneren med rolle, identitet og selv-iscenesettelse' ud bag den selv-iscenesattefacade' iorttota" sig til, hvordlan det ser der kan vere meget stor forskel pA Oet optagei kunstnere, hvordan rum, og sa den virkelighed' den iscenesettelse,som sesi det offentlige smerte og angst' som slet ingen Ju, Uug facaden'Her findes mAske ", kender til.
Mennesker med mange valg enkeltes mulighed for at vere Helt centralt i perioden stAr den Det ses i de mange tv-Programmer' meddigtende eller medskabende' sker i programmernâ‚Ź fremover' hvor m"ankan fA indflydelse pi det, der og efterhAnden ogsA Det ses i de mange webblogs, som tv-stationer eller holdning' virksomheder lavet, for at iA fat i netop din oplevelse Det bliver mere og Man kan ligefrem tale om en opleoelsesskonomi' historie' der passer til mere vigtigl at skabe produkter, der giver en den enkeltes oplevelse og iscenesettelse' blevet helt central' Det viser, hvordan vores egen oplevelse er nAr vi selv er en Virkeligheden interesserer os tilsyneladende mest' del af den. egoistiske end Det kan opfattes som om, vi er blevet mere kun pA os selv! MAske kan man bare sige' nogensinde tsr.Yitenker atderfsritidenvarmindrefokusp&detenkeltemenneskesoplevelse af virkeligheden. i en tid med en Hvorom alting er, sA lever det moderne menneske det i hojere Iss struktur for, hvad der er rigtigt og forkert' Derfor bliver Derfor fir grad overladt til den enkelte at definere regler og normer' bliver et ior", oplevelse si stor betydning' Vores egen oplevelse "g"^ rigtigt er der hvad og pejtingsmerke for, hvordan virkeligheden er' og forkert. inddraMange fortellinger legger op til, at laserens egen oplevelse tvinges selv leseren ges. 6et ka., vere i form af errAben slutning, hvor
I