Den urbane skovhave - Bacheloropgave by Malene Heidemann

DENURBANE SKOVHAVE

Københavns Universitet Landskabsarkitektur Bachelorprojekt 15 ECTS Afleveret d. 4. juni 2019

INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG N AT U R F O R VA L T N I N G K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T

DEN URBANE SKOVHAVE

Studerende Studienummer Praktikvært Vejleder hos Københavns Universitet Vejleder hos praktikværten

Malene Fogh Heidemann bgz494 Out of Office Architecture Natalie Gulsrud Martin Hedevang Andersen og Adam Roigart

Forsidefoto: Visualisering af Kilens fuldt etablerede skovhave. I september bugner det med æbler, blommer, bær fra skærmsølvblad og solstik samt violblomster.

Indholdsfortegnelse 0 / Formalia

Abstract 1 Resumé

3 / Stedet

Områdets karakter

Analyse

Retningslinjer for design

1 / Introduktion

Motivation

4 / Forslag

Indledning

Helhedsplan

Problemformulering

Program

Afgrænsning

Koncept - et økologisk design

Metoder

Arter

Skovhavekonceptet

Årstidsvariation

Eksempel: Skovhaven i

Hovedelementer

Etablering

Permakulturhaven Myrrhis Eksempel: Ry Skovhave

Pleje

2 / Kontekst

5 / Afrunding

Baggrund

Diskussion

Infrastruktur

Konklusion

Bibliografi

Abstract The purpose of this bachelor thesis, The Urban Forest Garden, is to spread the awareness of forest gardens and to investigate how forest gardens can become a part of the spaces of the city. This is accomplished through an elaboration of forest garden principles as well as their relevance today. This relevance emanates from the need of developing well-functioning examples of sustainable ecological design in landscape architecture that can meet the biological and climatic challenges of today. Such an example is therefore shaped as a design proposal for a green area in Sydhavnen. After analyzing both the physical, social and legal circumstances, the proposal is developed as a type of ecological design in the city. The solution is discussed in relation to the analysis, and it is discussed how

the development of forest gardens can be seen in relation to - and be supported by - scientifically recognized sustainability concepts and aims. It is concluded that the placement of a forest garden in the public space of a city leads to dilemmas concerning accessibility and right of use, and that it is necessary to make a thorough ecological design which mediates purposes and use. A forest garden can have one or several purposes. In this report, a common association garden and a school garden is mentioned among others. Finally, it is concluded that there are noticeable social, biological and climatic gains in this kind of urban park which are a breeding ground for community, health and a city in balance with the overall ecosystems of the Earth.

Resumé Bacheloropgaven, Den urbane skovhave, har til formål at udbrede kendskabet til skovhaver og at undersøge, hvordan skovhaver kan blive en del af byens rum. Dette gøres gennem en uddybning af skovhaveprincipperne samt deres relevans i dag, som bunder i et behov for udvikling af velfugerende eksempler på bæredygtig, økologisk design i landskabsarkitektur, der kan imødekomme nutidens klimatiske og biologiske udfordringer. Et sådant eksempel udformes som projektforslag for et grønt areal i Sydhavnen. Efter analyse af både fysiske, sociale og lovmæssige forhold udarbejdes forslaget som en form for økologisk design i byen. Løsningen diskuteres i relation til analysen, og dernæst diskuteres, hvordan udviklingen af skovhaver

kan ses i sammenhæng med og understøttes af videnskabeligt anerkendte bæredygtighedskoncepter- og mål. Det konkluderes, at en skovhaves placering i byens offentlige rum leder til dilemmaer om tilgængelighed og brugsret, og at det er elementært med et grundigt økologisk design, der formidler formål og brug. En skovhave kan have et eller flere formål. Her nævnes blandt andet fælles foreningshave og skolehave. Endelig konkluderes det, at der er store sociale, biologiske og klimatiske gevinster ved denne form for bypark, som er grobund for fællesskab, sundhed og en by i balance med klodens overordnede økosystemer.

1 / INTRODUKTION 4

FIGUR 1.0. Etablering af skovhaver i byen er en bæredygtig udvikling, da der sigtes mod en balance mellem miljømæssig bevarelse, social retfærdighed og økonomisk vitalitet. “En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” - World Commission on Environment and Development Report, 1987 (Brundtland Rapporten).

Motivation Formål

Jeg studerer landskabsarkitektur for at skabe rammer for det gode liv, for menneskehedens overlevelse og for at undersøge natur-kultur-forholdet. Det er der formegentlig mange måder at gøre på, men der, hvor jeg har fundet svar på de fleste af mine spørgsmål på én gang, er i konceptet skovhave. Et koncept, som jeg startende med denne bacheloropgave vil undersøge grundigt for at kunne udbrede viden om metoden og dens potentialer til andre studerende og haveentusiaster, samt for at indsamle viden, så jeg kan designe og dyrke min egen formidlende skovhave om nogle år.

Flyde med succssionen

Kort sagt, handler det om at “dyrke med naturen som model” (Aaen et al. 2017). I stedet for at bruge tid, kræfter og ressourcer på at tilbageholde successionen gennem lugning, pløjning, sprøjtning og græsslåning med mere, kan vi flyde med vores tempererede klimas naturlige udvikling mod skovnaturtyper og drage nytte og nydelse heraf (Jacke 2005 s. 2). Dog ikke (blot) i form af spontan vegetation, men gennem grundig analyse og designudvikling mod en imitation af et relativt åbent, produktivt midt-successionsstadie. På botaniksprog kan man også sige, at “en spiselig skovhave er en polykultur af stauder med mange formål.” (ibid).

Det gode liv

Disse “mange formål” er den enkelte plantes interaktion med andre planter og organismer i økosystemet, men i et større perspektiv er det også formål, der er med til at skabe “det gode liv” for skovhavedyrkeren og andre. Det kan være i form af ophold og bevægelse i naturen, der giver glæde, ro og godt helbred frem for stress (Grahn og Stigsdotter 2002). Det kan være et læringsmiljø med mulighed for succesoplevelser og tilknytning til naturen, vores næringskilde (Almers et al. 2016).

Overlevelse

Formålet med skovhavens stauder, buske og træer er også menneskehedens overlevelse. Samtidens (og fremtidens) store udfordringer afspejles i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling og dækker blandt andet fødevareusikkerhed, arbejdsløshed, fattigdom, ulighed, miljøforurening og klimaforandringer (Verdensmålene). Alt sammen noget, som skovhaven på et eller andet niveau kan imødegå, se figur 1.0. Her dyrkes næringsrig mad det meste af året på en måde, som forbedrer og ikke forværrer klima og miljø. Skabes skovhaven på offentlig eller halvoffentlig grund, kan mennesker med få midler få adgang til en mere varieret kost (Smag på Aarhus). Som en form for byhave, kan en skovhave desuden danne ramme for fælleskaber og øget beskæftigelse.

Indledning Mennesket i naturen

Bunken af videnskabelige rapporter, der dokumenterer menneskers negative effekt på klodens økologiske balance, er muligvis højere end vandstanden i mange danskeres kældre til sammen efter et af de hyppigere kraftige skybrud. Uanset hvilke natur(syns)briller man tager på, er det evident, at menneskers eksistens og handlen påvirker vores omgivelser. Nogle mener, at naturen er det, som er uberørt af mennesker, og at det forsat skal være det. På midten af skalaen findes mennesker, som også anser kulturlandskaber som marker og byparker for at være natur, som vi kan drage nytte af. Atter andre ser “det hele”, altså alt fra et tandpastalåg til stjerner som natur. Her er mennesket ikke en modsætning til naturen men en del af den (Fink 2002). Dette kaldes også det “økologiske natursyn”, og det forsøger at integrere tidligere tiders nytteprægede, romantiske og funktionalistiske syn på naturen i ét. Det er et natursyn, der vinder frem i vor tid (Hansen 1989) og som afspejles i denne opgave. Som en del af naturen, drager vi mennesker nytte af habitater at bo i og ressourcer at leve af. Vi kan forme landskabet og opfinde nye teknologier ved brug af metaller, olier og luftmolekyler. Men kun til en vis grad. Overudnyttelse af ressourcer og for megen ommodellering, som vi ser i dag, ender med mangel på livsfornødenheder og med ustabile eller kolapsende økosystemer. Sagt på en anden måde, graver vi vor egen grav. Hvis mennesker skal være en del af klodens beboere nogle år endnu,

skal vi til at bygge vugger i stedet. Vugger til os og til andre organismer og planter.

“We cannot escape this reality any more than we can run from our feet. We can pretend our feet aren’t there, but it does not alter the reality”. Doug Kraft, forfatter Vi behøver ikke gå tilbage til et skovnomadeliv uden sygehus og samfund, men i stedet gøre gavn af akkumuleret viden og grønne teknologier samtidig med, at vi ændrer måden hvorpå, vi skaffer mad og indretter omgivelserne.

Økologisk design bæredygtighedens æstetik

Denne vision ligger i forlængelse af teorier og metoder, som er vokset frem inden for landskabsarkitektur de seneste 50 år. Begreberne “økologi” og “bæredygtighed” har ledt til udviklingen af økologisk design, altså formgivning efter økologisk tankegang. Skovhaver er et eksempel derpå. Men hvad er det æstetiske udtryk for såkaldt økologisk design (Swaffiled 2002)? Det er ikke den “pittoreske skønhed”, som med elementer af iscenesat forfald, gamle krogede træer, ruiner, krat, og skrøbelighed blot søger en stemningsberuselse (Erichsen og Skak-Nielsen 2012). Det pittoreske, som stadig ses i moderne landskabsarkitetktur, berører kun overfladen og slører de egentlige økologiske processer, hvilket betyder, at fundamentale aspekter af livet er blevet abstrakte begreber i byen. Madens tilstedekomst og økosystemes kredsløb bliver for eksempel uigennem-

skueligt. Spørgsmålet er derfor, hvordan de underliggende økologiske og kulturelle processer i et projekt og på et sted kan blive vist i dybden. Professorer i landskabsarkitektur og økologisk design, Robert Thayer og Joan Iverson Nassauer, har hver deres tilgang til spørgsmålet. Thayer mener, at økosystemfunktioner skal tydeliggøres, skønne eller ej. Mennesker skal kende til de økologiske konsekvenser af deres handlinger, og bæredygtige løsninger skal synliggøres og demonstreres, så de kan accepteres i kulturen og udbredes. Kompleksiteten i mange løsninger vil forsinke adoptionshastigheden, men muligheden for obervation vil øge den. Bæredygtighed har ikke en bestemt stil, men vil tage udgangspunkt det enkelte steds unikke kultur, landskab og underliggende økosystem. Kunst og kreativitet er essentielt, da kunst kan foregribe samfundet og ved grundig fortolkning vise mulige fremtidsscenarier for forholdet mellem mennesker og deres omgivelser (Thayer 1994). Nassuer medgiver, at der er behov for at udøve og vise økologisk restoration, men mener til gengæld, at den må indrammes i velkendte, kulturelle former for at opnå større accept. “Hvad der er godt, ser ikke nødvendigvis godt ud”. Gennem undersøgelser af naturpræferencer i forstadsområder i USA fandt hun frem til, at interviewpersonerne anså områder, der afspejlede pænhed, ordentlighed, hårdt arbejde og stolthed for at være skønne, da landskaber virker som et portræt af ejeren. Uden tegn på menneskelig intention blev stedet anset for at være glemt og negligieret. Nassuers løsning er derfor at indikere tegn på pleje gennem for eksempel at

slå en stribe græs langs veje og omkring felter med vildere plantesamfund, at vælge især træer med stor prydværdi, at opsætte fuglehuse og fordringsbrætter, at markere kanter, trimme buske, plante i rækker og lineæert, at opsætte (nymalede) hegn og bygninger med arkitektoniske detaljer og at bruge ornamenter (Nassuer 1995). Det er ikke til at sige, hvilken af de to tilgange til æstetik der vil styrke det økologiske design mest, men mit eget forslag vil være en blanding af de to. Nye, bæredygtige løsninger må vises tydeligt, men på en måde, så brugere og forbipasserende inviteres til at opleve, forstå og nyde stedet. De skal gøres tilgængelige og tilpasses lokaliteten, men samtidig skille sig ud og vise nye scenarier og muligheder.

Københavns bynaturstrategi

Efter spørgsmålet om, hvordan økologisk design bør udføres rent æstetisk, kommer spørgsmålene om, hvor og af hvem. Stort set alle udendørsrum har sådan set potentiale. Som eksempel har jeg et valgt et projektområde på privat, men offentligt tilgængelig grund, som både er af interesse for Miljøstyrelsen og Københavns Kommune. I kommunens bynaturstrategi er der fokus på mere bynatur og forbedring af den eksisterende, der er mål om flere bytræer, større adgang til grønne områder og samarbejde. Der mangler dog viden om, hvordan det skal implementeres, og der er brug for flere gode eksempler på helhedsorienterede løsninger. Der er desuden en tildens til prioritering af kortsigtede løsninger (og dermed ikke grundige og økologiske), fordi der politisk set stadig er en forestilling om, at det er det økonomisk mest rentable.

Problemformulering Mangel på eksempler i byen

At overbevise beslutningstagere og bygherrer om skovhavers store potentiale kan være svær, når den videnskabelige dokumentation endnu ikke er omfattende, og der ikke er ret mange fysiske eksemplarer, i hvert fald ikke i bypark-format. Der er i Danmark anlagt omkring 88 skovhaver, hvoraf 63 er nyligt anlagte (Poveda 2016), hvilket viser en stigende interesse. Men de fleste dyrkes af private entusiaster, og viden om skovhaver udbredes derfor kun i mindre grad af pionerer på området og af permakulturbevægelsen. Der er dog opstartet et mindre kursus på Skovskolen under Københavns Universitet, hvilket vil udbrede kendskab til dyrkningsmetoden inden for skovfag. Men for at opnå et bredere kendskab i kommune, stat og private virksomheder, er der behov for konkrete eksempler i byens rum, som kan overbevise om skovhavers potentialer. Jeg har kun (og dog) fundet frem til fire offentlige eller halvofftentlige skovhaver i København, Ry, Odense og Ingstrup (Nordjylland), som er startet i hhv. 1996, 2014, 2017 og 2018. Den i Valbyparken er dog kun til demonstrationsbrug, så høst er ikke et af hovedformålene og kun hende, der passer den, er særligt tilknyttet. Resten er meget nye og kræver flere år på bagen for at fungere som tydelige eksempler. De ligger desuden i udkanten af byerne eller i større grønne områder, hvor færre ser dem, og hvor i hvert fald de klimatiske problemer er mindre.

Et pilotprojekt

Jeg vil derfor udforme et landskabsarkitektonisk projektforslag, der søger at løse typiske urbane problemstillinger gennem etableringen af en skovhave. Mere præcist handler det om at omdanne et lille stykke fredsskov i det tæt bebyggede Sydhavnen, hvor der er behov for flere grønne områder, som kan danne ramme for positive møder mellem borgere, fællesskaber og fysisk udfoldelse. Forslaget kan dermed både ses som værende en del af Områdefornyelsen Sydhavnen og af Københavns Kommunes bynaturstrategi ved at fungere som pilotprojekt for bæredygtig byskov, parker og gårdrum. Skovhavens potentiale ligger i den rekreationelle og miljømæssige multifunktionalitet, der gør den konkurrencedygtig som grønt areal i en hurtigt ekspanderende by med mange byggeprojekter. Opsummerende, ses altså et behov for realiserede og aktivt benyttede skovhaver i byens rum, som gennem økologisk design skaber fortællingen om det balancerede forhold mellem mennesker og det omgivende miljø. En fortælling, som besøgende kan erfare på egen krop og være med til at skabe gennem høst og pleje eller gennem udbredelse af lignende manifestationer af politiske visioner og mål. Problemformuleringen lyder derfor:

Problemformulering

Hvordan kan en skovhave udformes som eksempel på økologisk design i byen?

Afgrænsning Ud over hyldekanten

I lang tid håbede jeg at kunne udføre et bachelorprojektet, der ikke blot skulle op på hylden og samle støv med det samme, men at det kunne få indflydelse ved for eksempel delvist at have format som sjov og fomidlende pixibog og en animationsfilm. Det må sættes i søen på et andet tidspunkt. I forhold til projektforslaget var intentionen at udarbejde det i tilknytning til et aktuelt projekt eller som inspiration for en aktør. Skolehaveforeningen Haver til Maver var med på idéen, men havde i sidste ende for tralvt til at kunne levere information. Til sidst måtte jeg beslutte mig for et sted og valgte området i Sydhavnen, foreslået af praktikstedet. Der er nok ringe sandsynlighed for, at områdefornyelsen vil realisere projektet endsige kigge på det, men måske en nabo, der har foretaget et pilotprojekt på området, kan finde inspiration i det. Ellers kan jeg altid selv anvende den oparbejdede viden i fremtidige projekter og dele den med mine medstuderende.

Metode og detaljering

I opgavens endelige form findes også nogle afgræsninger. Til indsamling af viden om skovhaver ville det have være gavnligt med besøg i flere af slagsen, ikke kun et enkelt weekendkursus to uger før aflevering og en telefonsamtale. Mere omfattende interviews som metode ville også være interessant. Specifikt for projektet i Sydhavnen, kunne de forventede brugeres ønsker og ressourcer være blevet undersøgt gennem strukturerede kvalitative interviews af forbipassernde og lokale. Et godt skovhavedesign baserer sig på stor viden, så det ville formegentlig kræve årevis af praktisk erfaring og endnu flere timers læsning og undesøgelser, før jeg ville være i stand til at tage højde for alle forhold. Overordnet set ville “økologi som metode” (Lyle 1985 og Ruff 1982) have været den grundigste tilgang til undersøgelse af projektområdet og udarbejdelse af forslag, men kva opgavens imaginære karakter, er kun elementer af denne metode anvendt. Dimensionering for skybrud og anvendelse af regnvand på rekreationel vis er for eksempel kun berørt konceptuelt.

Metoder Opgavens metodik

Problemformuleringen er besvaret ved brug af forskellige metoder. Indsamling og behandling af teoretisk viden er sket gennem et kildekritisk litteraturstudie af faglitteratur, rapporter og modeller, som er undergået hermeneutisk tekstforståelse. Derudover er et to-dages teoretisk og praktisk skovhavekurses hos Permakulturhaven Myrrhis gennemført. Viden og erfaringer fra de to eksempler på eksisterende skovhaver, som beskrives i denne opgave, er opnået gennem semi-strukturerede interviews. Projektområdet i Sydhavenen er blevet besøgt flere gange for insamling af information til stedsanalyser gennem observation (kontekst og Kevin Lynchs bevægelsesmønstre og aktiviteter), opmåling, artsbestemmelse, ustrukturerede interviews samt fotoregistrering. Forslaget er fremkommet gennem en iterativ proces af skiftevis vidensindsamling/ analyse og skitsering/design. Undervejs er der blevet udformet en SWOT-analyse for at få overblik over styrker, svagheder, muligheder og trusler ved case-området. Retningslinjer for design har forbundet interessenters ønsker, teori og resultater fra stedsanalyserne med konkrete løsningselementer. I et program specificeres de forskellige løsningselementers funktion i forslaget.

Økologi som metode

Økologi som metode kan give sproget til at beskrive hvorfor et sted er, som det er, hvor det er på vej hen, og at det er under stadig udvikling. Det handler om at indsamle en stor mængde data om det givne sted og forstå de økologiske processer. Landskabsarkitekten designer ud fra den givne form, som er jorden og dens processer. Formen, eller stedets udtryk, vil være et punkt i den evolutionære proces (Mc Harg 1967). Mennesker har altid, bevidst eller ubevidst, ingerageret med økosystemer, så vi kan lige så godt gøre det bevidst og skabe eller ændre økosystemer, så deres iboende potentialer udnyttes på bæredygtig vis til understøttelse af både menneskelige og ikke-menneskelig samfund. Det handler ikke om dominans, men om at deltage kreativt og aktivt i processen (Lyle 1985).

1 StĂŚvningsskov er en gammel form skovlandbrug udbredt i Danmark frem til midt 1700-tallet. Foto: Stig Bachmann Nielsen/Naturplan 2 Dehasa skovlandbrug Foto: ABC / ABC Virvir 3 Nutidig, dansk skovhave Foto: eget 4 Alley cropping Foto: www.ingafoundation.org/alley-cropping/ 5 Chagga homegarden i Tanzania Foto: Adam Crayons

FIGUR 1.1. FĂ¸rste kolonne viser typer af skovlandbrug, der har fundet sted og finder sted i Europa, samt hvilke dele af verden, der har et tempereret klima. Anden kolonne viser tropiske skovlandbrug, og tropernes udbredelse i verden. Dehasa skovlandbrug foregĂĽr i Spanien og Portugal, som hverken har tempereret eller tropisk men subtropisk klima. Billedet er taget med i denne kolonne alligevel, fordi Spanien og Portugal er en del af Europa og Europas historie i forhold til skovlandbrug. Kort: www.ducksters.

Skovhavekonceptet I et historisk verdensperspektiv

Skovhaven har rod i skovlandbruget, som var udbredt i England og Europa før industrialiseringen. Fra middelalderen og frem var stævningsskov en udbredt, intensiv metode til at skaffe brænde, tømmer, flis og fodder på. Med syv til femårtyve års rotation blev træerne skåret ned og fungerede i mellemtiden som habitat for den vilde flora og fauna, herunder føde- og medicinplanter. Stævning kan forlænge træernes liv to-tre gange og altså være meget produktivt (Jacke 2005). Men grundet befolkningstilvækst, arealer overdraget til landbrug og store skove fældet som skibs- og bygningstømmer, var skovarealet i Danmark i midten af 1700-tallet på så stor tilbagegang, at der blev bestemt en fredskovforordning. Denne indebar blandt andet, at skovbrug og landbrug blev skarpt adskilt, og at lav- og mellemskovdrift, og dermed stævningsskov, blev forbudt (Larsen og Lassen 2013). I et europæisk perspektiv medførte industrialiserings mekanisering af afgrødedyrkning, skovbrug og dyrehold, at skovlandbruget kun fortsatte på områder, hvor underskovens primærproduktion blev begrænset af kolde temperaturer i bjergene, hvor der var tørke i Middelhavsområdet, eller hvor det var for svært at komme frem (Mosquera-Losada et al 2012). Det betyder, at der i dag kun er få af de gamle skovlandbrugssystemer tilbage i Europa. Et eksempel er Dehasa-systemet i Spanien og Portugal, hvor et savanne-lignende landskab af spredte ege-

træer forsyner husdyr med agern, foruden mennesker med kork, kød, brænde, mælkeprodukter og uld (Nair 1993). Men selvom Dehasa er en form for skovlandbrug, ligger det ikke lige op ad skovhave, da der kun er to niveaur af beplantning. For at se fuldt etablerede skovhaver, som har eksisteret i mange år, må vi til troperne, hvor skovlandbrugstypen “homegarden” stadig er en del af asiatere, afrikanere, syd- og mellemamerikaneres liv. Et eksempel er de homegardens ved foden af Kilimanjaro i Tanzania, som har eksisteret siden Chagga-folket slog sig ned i området og transformerede den eksisterende skov ved at bytte nogle af arterne ud med spiselige og produktive arter og fremelske arter, som allerede var gavnlige for dem (Fernandes 1984). I dag kan en familie leve af produkter fra deres homegarden året rundt, suppleret af “cash crops” i form af kaffe, nødder og tømmer (Okafur og Fernandes 1987). Med inspiration i disse homegardens samt andre tropiske systemer, der kombinerer flere vegetationslag og evt. husdyr, blev den videnskabelige disciplin “skovlandbrug” (agroforestry) til i 1970’erne (Nair 1993). Kort efter, i 80’erne, begyndte Robert Hart på eksperimentiel vis at plante den første “forest garden” i England (Crawford 2010). Flere andre fulgte efter og England har nu Europas ældste skovhaver, der dog med deres højst 20-25 års levetid stadig er unge. De er dog store nok til at give en fornemmelse af moden skovhave. Se de nævnte skovlandbrugs- og havetyper af figur 1.1.

1. Kronetag: mellem til store træer fra ca. 10 m 2. Lavt kronelag: mindre træer og store buske op til 4-9 m 3. Busklag: buske op til 3 m 4. Urtelag: stauder og stedsegrønne planter, bunddækkeplanter og slyngplanter 6. Underjordisk lag: rødder 7. Alle lag: klatreplanter, enårige eller ved

FIGUR 1.2. Én måde at definere og vise polykulturens sammensætning af vegetationstyper i vertikale lag.

FIGUR 1.3. Skove har rundt regnet 100 % trækronedække (A), og kronerne kæmper om pladsen (B). I en skovhave bør der som hovedregel højst være 40 % trækronelag, dvs. afstanden (a) mellem to trækroner mindst skal være radius (r), som er gennemsnittet af trækronernes radius (C). Herved opnår kronerne deres fulde potentiale (D), og der er samlet set en større net-primærproduktion end i skoven. Efter Jacke, 2005, s. 87 .

Hovedfunktioner

• En skovhave designes til og holdes i et stadie af midt-succession, det vil sige ung skov. Herved opnås større lysindfald. Der anvendes flere nitrogenfikserende pionerarter. • Der vil være 3-7 vertikale lag af vegetation, som kan være adskilte eller overlappende. Der er ikke en endelig defination på disse lag, og de enkelte vegetationstyper kan spille forskellige roller. Se figur 1.2. • For at alle lag får nok lys, og for at få størst udbytte af træerne og samtidig mindske risiko sygdomme, er det meget vigtigt, at der ikke plantes for mange træer, og at de sættes i en passende afstand fra hinanden. For tæt kronelag er den største “fejl” i mange skovhaver ifølge skovhavenørden Dave Jacke. Se figur 1.3 om optimeret densitet. • Efterstræb at blande arter, så samme eller tæt forbunde arter ikke vokser lige ved siden af hinanden. Det vil gøre systemet mere resilient, da skadedyr og sygdomme ikke kan sprede sig så let. Ved krydsbestøvende arter, kan dette stadig delvist undgås ved at de plantes med en vis afstand til hinanden og med andre arter i mellem sig (Jacke 2005). • Høj diversitet giver højere produktion, resiliens og selvopretholdelse. Men hvilken slags diversitet? Se boks 1.0. • I en skovhave er der mange kantzoner i form af skovhavens afgræsning, stier og ved lysninger. Her er et mikroklima med større lysindfald til gavn for mere lyskrævende og varmeelskende arter. • I lysninger i større skovhaver kan der gros enårige grøntsager, anlægges en dam eller en opholds- eller legeplads.

Boks 1.0: Diversitet

“Does diversity stabilize ecosystems? Yes, but . . . “ David Perry, Forest Ecosystems Artsdiversitet kan splittes op i komposition, struktur og funktion. Komposition er mængden og variationen af forskellige organismer inklusiv de tusindvis af insekter, svampe og mycelia, der lever i og over jorden, og som har brug for habitat i form af dødt ved. Komposition er også genetisk variation, dvs. diversitet inden for hver art, og det er hvilke udgangsmaterialer, gasser og kemikalier, der findes og i hvilke mængder. Strukturel diversitet er skovhaven som kompliceret arkitektur med rum til beskyttelse mod fjender og til udvikling af nicher. Det opnås med en varieret topografi, bevidsthed om solretningen og en “klumpet” tekstur i beplantningen, dvs. en blanding af unge og gamle vækster, former og højder. Varierede kronestrukturer skaber varierede lysforhold og regnvandsfordeling. En uens struktur med en høj andel buske tiltrækker desuden fugleliv. Det handler altså om at skabe en diversitet med funktionelle forbindelser, der udmunder sig i nicher, ikke bare en variation i arter. Mister økosystemet en art, mister det også en funktion (Jacke 2005).

• Det meste af jorden kultiveres ikke årligt. De fleste af planterne er flerårige, og i den uforstyrrede jord skabes en god jordstruktur med flora, fauna og mycorrhiza, som understøtter plantevæksten. • Jorden er hovedsageligt dækket af levende eller afklippet plantevækst for at skabe bedre jordstruktur. • Frugtbarheden opretholdes af nitrogenfikserende planter og akkumulatorer af andre næringsstoffer (Crawford 2005).

AGERJORD

GRÆSGANG

FRUGTLUND

SKOVHAVE

VILD NATUR

/ÅRLIG DYRKNING

Høj skrøbelighed Lav resiliens Lav arts- og gendiversitet Lav grad af funktionel forbundhedhed

Lav skrøbelighed Høj resiliens Høj arts- og gendiversitet Høj grad af funktionel forbundhedhed

Højt næringstab (Kunst)gødning som næringskilde Solenergi og fossile brændstoffer

Lavt næringstab Lokale, genanvendte næringskilder Solenergi

Højt behov for pleje Højt niveau af affald/forurening (Høj mængde produceret mad)

Lavt/intet behov for pleje Lav/ingen affald/forurening (Lav mængde produceret mad)

FIGUR 1.4. Natur-landbrug kontinuummet viser karakteristika for henholdsvis naturlige økosystemer og konventionelt landbrug. Landbrugets eneste positive faktor, høj produktion, er i parantes, fordi der findes meget produktive skovlandbrug. Økologisk landbrug stræber efter at trække landbruget længere mod natursiden af aksen og derved reducere negative karakteristika. Skovhave-strategen starter i natursiden og forsøger at højne produktiviteten og samtidig bevare naturens ønskelige kvaliteter. Udviklet fra Crawford, 2010, s. 19 og Jacke, 2005, s. 28.

r e i d ær

id Frit

r il leg elle Planter t g beundrin

sø

Netværk A

il d

nte

Pla

Antal forbindelser

yr kes o d r e d r Plante llesskab æ f i s e j ple

Pla

lr ie i t d e r

llesskab S

Plan t frø e er der d el ller s tiklin es let ve ger d

tan

Sociale værdier

FIGUR 1.5. Antallet af forskellige arter og netværket mellem dem gør skovhaven stabil. Nogle “forest gardens” i troperne har eksisteret i over tolv tusind år. De bliver sjældent nærstuderet af forskere, fordi de er så komplekse. I tempererede skovhaver er der ofte hundrede eller tohundrede arter (Crawford 2010). Antallet af forbindelser stiger langt hurtigere end antal arter. Efter Jacke, 2005, s. 141.

yni

høst

ho der 8

for s

daglig

ldn

Selv

er til

kr6 e

A ing

Plant

Antal arter eller individer

v s n atio

Fordele

• Ved at efterligne skovens økosystem i udformningen af en spiselig have opnås en af de mest energi- og tidsbesparende produktionssystemer. Træer og buske klarer stort set sig selv, og når jordbunden er dækket af urter mindskes ukrudtsmængden. Afkastet varierer, men kan i nogle tilfælde måle sig med agerbrug (Crawford 2005). Se figur 1.4. Efterligning som strategi kaldes også “mimicry”, se boks 1.1. • Variationen af forskellige produkter året rundt, ikke kun spiselige, er sædvanlig vis stor, og er et af hovedformålene med skovhaven. Se figur 1.6 på næste side. • Næringsværdien er typisk større hos flerårige planter, da de kan udnytte dybere jordlag og dermed flere mineraler. • Skovlignende økosystemer er de mest resiliente overfor ekstreme vejrhændelser, og kan dermed være en buffer for klimaforandringerne. Skovmiljøet har desuden en mindre svingende temperatur, hvorved planter er mindre udsatte og bygningers varmeforbrug kan mindskes kraftigt i læ for vinden. I tilfælde af kraftige skybrud kan regnvand optages til langsom nedsivning eller forbrug. En anden miljømæssig fordel er binding af kuldioxid i jord og biomasse. • Skovhaver er biologisk bæredygtige kva den høje diversitet af både planlagte og vilde arter og de mange forbindelser på tværs af arter. Se figur 1.5. • Æstetik er en smagssag, men skovfølelse og planter med stor prydværdi har stort potentiale for at virke oplivende og afstressende på de besøgende. I dag, hvor mange er afskåret fra jævnlige naturoplevelser, kan skovhaver hjælpe til at

Boks 1.1: Mimicry Mimicry som strategi ses for eksempel hos sommerfuglene, hvor arten “Viceroy” gennem evolutionen er kommet til at ligne arten “Monarch” så meget, at den har samme fordele. Monarch-larverne kan spise giftige planter og derved selv blive giftige. Det kan Viceroy ikke, men naturlig selektion har favoriseret individer, der ligner Monarchen, hvilket får fugle til at holde sig væk alligevel. Monarchen er skoven og Viceroy skovhaven (Jacke 2005). Et andet eksempel på mimicry er et forsøg i en tropisk regnskov, hvor en efterligning af den naturlige succession med andre arter end dem, der spontant ville være kommet, havde samme effekt på jorden som den naturlige succession (ibid).

Viceroy

Monarch

Naturally Curious with Mary Holland - Wordpress.com

genskabe forbindelsen (Crawford 2010). I et forsøg af, hvilken form for natur både stressramte og raske mennesker foretrækker, blev resultatet i begge tilfælde “fredfyldt”, “rum/en anden verden”, “artsrigt” og til en hvis grad “kultur”. Det er også dokumenteret, at som en form for naturterapi kan havearbejde være meget gavnligt i kombination med restituering (Stigsdotter og Grahn 2002), også for flygtninge og immigranter (Als Research APS 2007). • En del af formålet med en skovhave kan være et kommercielt element, såsom salg af afgrøder. I så fald designes et mindre komplekst system til effektiv høst.

Bladgrønt, skud, spirer, rødder Frugter

Honning Nødder og frø

Grøntsager

Spiseligt

Svampe

Skovhavens høst

Sæbe Brænde

A n d et

Meditation og afstressning

Blomster- og blomsterknopper, te-urter, krydderurter

Krydderier Saft, birkKompost Farvemateriale Kurvemateriale

Medicin

Snormateriale Pryd

Skafter, pæle og opbindingspinde

FIGUR 1.6. Her ses en oversigt over de produkter, man kan dyrke i en skovhave fra det spiselige til byggematerialer og prydplanter. Efter lister i Crawford, 2010, s. 29 og Holcomb, 2017, s. 129.

Produkter

En skovhave kan rumme mange forskellige produkter, som kan gro side om side og høstes året rundt. Der kan være bær, nødder og svampe langt henne i efteråret og skud og spirer tidligt på foråret. Om vinteren kan der laves redskaber, hegnspæle og hugges brænde. Sommeren summer af liv og bugner af bladgrønt. De mange insekter holdes i live af nektarplanter, som er spredt over hele sæsonen. Skovlandbrugets syv F’er kan også bruges på skovhaven, hvor produkterne omfatter “fuel, fodder, food, fiber, fertilizer, farmaceuticals” og ikke mindst “fun” (Jacke 2005), se figur 1.6.

Arter

Mange forskellige arter kan gro i en skovhave. Der findes gode kategoriserede plantelister i “Edible Forest Gardens” af Dave Jacke og “Creating a Forest Garden” af Martin Crawford, som opdeler efter vækstvilkår og funktioner. Førstnævnte er dog baseret på planter, der vokser godt i Nordamerika og sidstnænte på planter i Sydengland, så det er vigtigt at undersøge, hvordan de vil klare sig i Danmark. I “Permakulturhaven” af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb er desuden nævnt en lang række arter, som har givet stor succes i deres skovhave på Djursland. Artsvalget afhænger af éns formål med skovhaven og af de eksisterende fysiske forhold. Ved at undersøge klimaet og nabohabitaters arter, kan man få en idé om vækstvilkår på stedet, og om nogle af de eksisterende arter kan blive en del af skovhaven eller om de må holdes tilbage som ukrudt. For de forskellige lag, som skovhaven er bygget op af, gælder generelt:

• Kronelag: god afstand mellem træer, maksimalt 40 % trædække. Vær opmæksom på kronens densitet - lysgennemtrængende eller tæt? • Busklag: placeres ift. træer så deres lysbehov mødes. Mange nitrogenfikserende arter kan findes i busklaget. • Urtelag: Vær opmærksom på spredningsstrategi; vegetativt eller kønnet, udløbere eller klump. For bunddækkeplanter er det godt med vegetativ formering, så de udfylder alle jordpletter. • Svampe: mange af mycorriza-svampene danner spiselige frugtlegemer, andre kan dyrkes på døde træstammer og flis. Kend dine svampe og pas på de giftige! Vær i det hele taget opmærksom på, at nogle planter er giftige, hvis de ikke tilberedes korrekt, og at nogle plantedele er giftige (Holcomb 2017). Et godt råd er desuden at gå langsomt frem med nye planter, at spise lidt og se hvordan kroppen reagerer. Man kan have allergi uden at vide det (Jacke 2005).

Hjemmehørende vs. invasiv

En vigtig del af artsvalget handler om hjemmehørende versus eksotiske arter. De seneste år er der kommet mere fokus på invasive arter, hovedsagteligt som en bekymring for, at disse vil forringe habitatdiversitet og uddryde hjemmehørende arter. Der er eksempler på arter, der spreder sig over store områder, som er svære at kontrollere, og som har ubehagelige forsvarsmekanismer. I Danmark kan nævnes rynket rose og bjørneklo. Det har ledt til en anbefaling af brug af hjemmehørende arter, men det er væsentligt at reflektere over, hvad “hjemmehørende” og “invasiv” egentlig betyder, se boks. 1.2.

c FIGUR 1.7. Med en vindbarriere, såsom et læhegn, reduceres vindstyrken kraftigt på læsiden (a). Med flere barrierer forlænges den beskyttede zone (b). I en moden skov eller skovhave blæser det meste af vinden henover. Efter Crawford, 2010, s. 100.

FIGUR 1.8. Under en tynd krone (A) fordeles regnen mere ligeligt end under en tæt (evt. stedsegrøn) krone (B). Hvis det både blæser og regner, vil jorden blive mest våd på den ene side (C). Er kronens struktur hængende, vil vandet vandet hovedsageligt samle sig i drypkanten (D), er grenene vandrette vil det blive mere ligeligt fordelt (E), mens vand, der falder på en krone med opadstigende grene, vil samle sig omkring stammen (F). A-C udviklet fra Crawford, 2010, s. 47-48 og D-F efter tekst i Jacke 2010, vol. l s. 105.

Boks 1.2: Hjemmehørende, introducerede og invasive arter

Hjemmehørende arter har naturligt forekommet i Danmark siden sidste istid og er ikke blevet indført med menneskelig hjælp. Arter indført af mennesker kaldes “introducerede” og omkring 1 % af disse er “invasive”, det vil sige de har negative konsekvenser for den naturlige biodiversitet/økosystemer (Miljøstyrelsen). Arter indslæbt af dyr kan altså godt være hjemmehørende selvom de er af invasiv karakter. Det er et natursyn, hvor mennesker er adskilt fra naturen, og hvor bevægelsen af arter ikke ses i et evolutionært perspektiv. Plantefrø vil altid bevæge sig rundt med vind, vand, dyr og mennesker. Økosystemer er dynamiske og under stadig udvikling. Det kan tage 300-500 år for et økosystem at opnå balance efter ankomsten af en opportunistisk art, men det er ikke meget i et botanisk tidsperspektiv (Crawford 2010). Dermed ikke sagt, at invasive arter ikke er problematiske og besværlige for os menneker. Det anbefales at give præference for hjemmehørende arter i skovhaven, da de allerede er del af et økologisk stabililt netværk og da nogle af arterne er udryddelsestruede, men stadig både funktionelt og æstetisk “gavnlige”. Hvis der ikke findes en hjemmehørende plante, der passer til forholdende eller ønskerne, kan man overveje eksotiske (introducerede) arter, men da som udgangspunkt undgå arter, der er invasive eller opportunistiske, dvs. meget ekspansive med for eksempel udløbere (Jacke 2005). Det er vigtigt at huske, at in-

troducerede arter 99 % af tilfældene er gavnlige eller neutrale (Crawford 2010). Bare tænk på hvede, kartofler og valnødder, som ikke er hjemmehørende.

Skovmiljø

At efterligne skoven handler ikke blot om sammensætningen af arter men også om mikroklimaet, som følger deraf. Det vil sige skygge, luftfugtighed, temperatur, jordfugtighed og vind. Som nævnt tidligere, skal tætheden af træer være lavere i en skovhave end i en produktionsskov for, at nok lys trænger ned til busk- og urtelagene. Nogle slægter, f.eks. Ribes, producerer fint med bær i skygge, men de fleste arter skal have mere lys. Udover placeringen af træer, kan man se på det enkelte træs kroneform og densitet. Nogle kaster en meget kraftig skygge, mens andre lader en del lys slippe igennem. Kronens højde kan også løftes ved beskæring for at opnå større lysindfald. Skovmiljøets begrænsede temperaturudsving og højere luftfugtighed hænger sammen med beplantningens funktion som vindbarriere. Med et godt designet læhegn skubbes kraftigere vinde op over skovhaven og skåner den for frost og udtørring. Fugten fra skovbunden og de transpirerende planter bliver i høj grad holdt inde af kronetaget. Se figur 1.7. Træer kan både øge og mindske vandtilgængeligheden. I tørre perioder kan de skabe stor konkurrence. Afhængig af art og jordtype, kan nogle arter hente vand fra dybere jordlag og således øge vandtilgængeligheden. Kronens densitet og struktur påvirker også, hvor meget regnvand, der når jordbunden. Se figur 1.8.

FIGUR 1.9. Kvælstoftilførsel kan ske fra flere kilder. Her er illustreret en rødel, hvis mutualistiske symbiose med mykorrhizasvampe betyder, at kvælstof bliver ført ud hvorhen der er brug for det i en stor radius fra rødellens stamme. Kompostering af førne fra træet samt afklip fra friske kulsukkerblade vil også afgive kvælstof til jorden.

Frugtbarhed

Fordi et af hovedformålene med en skovhave ofte er at få stort, især spiseligt, udbytte, må der planlægges efter at give nogle af planterne ektra næring til erstatning for det høstede. Nogle arter, f.eks. let beskåret havtorn, behøver ikke ekstra næring, mens andre med stor frugtsætning, f.eks. kastanje, æble, pære, blomme og kraftigt beskårede stauder skal have ekstra nitrogen og kalium. Enårige grøntsagsplanter kræver tre til fire gange så meget som de tungtbærende frugttræer. De har til gengæld også meget høj produktivitet, men næringsbehovet passer ofte ikke til forholdene i en skovhave. Næringstilførslen kan ske ved udbredning af hjemmelavet kompost. Men afhænger systemet af næringstilførsel, er det ikke selvopretholdende, og desuden er kompost tungt arbejde. Forskellige træer og buske kan i stedet fiksere og gøre nitrogen tilgængeligt gennem mutualisme med svampe og med bladnedfald og døde rødder. Kalium, som der ofte er mangel på, og fosfor, som der ofte er nok af, kan begge tilføres gennem kompost, gødning (inkl menneskeurin), aske, tang og afklip af kulsukker. Næringskilden udnyttes bedst ved at anbringe den i træets dryplinje. Næringstilførslen behøver ikke udregnes plante for plante men overordnet set. Hvis næringskilderne spredes godt, vil jordens mycorrhiza sørge for at transportere næringen derhen, hvor der er behov for den. Jordens pH-værdi påvirker tilgængeligheden af næring. Mellem pH 5.5-7 klarer træer og buske sig godt, og 6.0-6.5 er ideelt. pH er ofte for lav som følge af naturlig udvaskning af base-kationer og af

sur regn, og der vil være behov at kalke jorden, i det mindste i startfasen. Martin Crawford kunne stoppe kalkningen af sin skovhave efter syv-otte år, da jord-pH’en havde stabiliseret sig. Udvinding af kalk er ikke bæredygtigt, men til gengæld vil det kun være nødvendigt de første år. Lav prøver af jordens surhedsgrad, udregn hvor meget kalk der er behov for og husk ikke at kalke, hvor der skal gro surbundsarter (Crawford 2010).

Guilds

Guilds kan oversættes til “laug” og er grupper af arter, der understøtter hinanden, så systemet kan blive selvopretholdende så vidt muligt. Arter med forskellige funktioner er: • Nitrogenfikserende planter • Mineralakkumulatorer af andre næringsstoffer • Planter der tiltrækker skadedyrsbekæmpende insekter • Nektarplanter til vilde og domesticerede bier • Planter med forskellige rodsystemer, så jorden udnyttes effektivt • Duftende planter som forvirrer skadedyr • Bunddækkeplanter som dækker jordbunden For at øge resiliensen, er det godt at have flere arter med samme funktion spredt ud i skovhaven (Crawford 2010). For nektarplanter er det især vigtigt, at deres blomstring også er fordelt henover sæsonen, så insekterne altid har noget at leve af (Jacke 2005).

E DE O G P RETHO O

r nte

Pl a til

høs t

til ens assende Planter p færdigheder ge per sonli

Undervis A

ris

die

alt

Plante r økosy der efter li gner steme r

Netværk A

Uddannelsesværdier

tor

s til

s ed rm nte ter Pla alite kv

Fællesskab S

lt A

tt by ud

æ Velv

vær

rcie

ke plante

sige

Lok

Medicins

æs

nte

d an

Milj øm

rdie

Plante rd historie er for tæller r

il et s s a vm ng ko uleri s r g Sto mare lk i

balt

svæ

Kom

Pla

kes og der dyr Planter llesskab fæ plejes i

Glo

tion

Sociale værdier

ynin

Lær, forsk S

ød

de Plan t frø e er der d el ller s tiklin es let ve ger d

duk

daglig

for s

er til

e Und

r l leg elle Planter ti g beundrin

id Frit

ld rho

re Rek

A ing

Plant

ns atio

Pro

Selv

Bestøvning

die vær

ap Ter

die vær

bre Hel

The colour coding classifies them as: the ecosystem services in provisioning (red), supporting (green), cultural (blue) services. Where cultural values are divided in 4 main groups. Social, Recreational, Educational and Healing. A = Andre S = Selv

FIGUR 1.10. Ved at besøge flere både danske og engelske skovhaver og gennemføre et stort interviewarbejde, har Poveda gennem sit speciale udarbejdet et arbejdsredskab, der kan hjælpe til at definere forskellige typer skovhaver. Det kan også bruges i designprocessen for en ny skovhave, når skovhavens formål og de understøttende elementer skal findes. Figurens farvekode passer til økosystemtjenesterne figur 5.0 side 86 - forsynende (grøn), regulerende og opretholdende (blå) og sociale (orange). De forskellige værdier er opelt efter, om det er andre (A) eller én selv (S), der først og fremmest får udbyttet eller oplevelsen. Reproduceret efter Poveda, 2016a, side 1.

Ero

F lyd/ orbedr lugt e /uds t sio yn nsr egu ler ing

ng eri gul dre f Van ion a r erat j Mod remt ve ekst

Jor og dkval kom ite pos t: fo ter rvit Skad in rin e g sygdo dyrs- og g msbe kæm pelse Frøspredning og genbank

og rensning

GUL

og -fugtighed iske s kem æren ing f s o Atm ensætn samm hav og itet k l s a Fer dskv van

Hovedformål

Indtil videre er formål som stort, varieret udbytte og stor økologisk resiliens blevet gentaget og understreget. Men der kan også være andre formål med en skovhave, såsom læring, fællesskab og rekreation. Når man designer en skovhave, er det vigtigt at have for øje, hvad ens formål med den er og på baggrund af det vælge arter og design. Det er for eksempel ikke smart med en masse giftige og tornede planter, hvis der skal komme børn forbi. Til læringssituationer skal skovhaven gerne være nogenlunde overskuelig. Handler det primært om klimaregulering kan der være områder, der står mere uberørte hen, mens storproduktion som primært formål kræver god tilgængelighed og placering af arter, så arbejdet kan udføres effektivt. Figur 1.10 på modstående side kan hjælpe med at give et overblik over typer af skovhaver ud fra hovedformål. I specialet, hvor dette arbejdsredskab stammer fra, er uddybet hvilke elementer, der egner sig for hver af typerne (Poveda 2016).

På forkant med klimaforandringerne

Klimaforandringernes eksistens behøver vi ikke længere diskutere, men hvilken effekt vil de have på en skovhave? Positivt set, kan forhøjet kuldioxed i luften, højere gennemsnitstemperatur og længere vækstsæson betyde kraftigere vækst. Antallet af frostskader i det tidlige forår kan falde. Til gengæld kan manglende frost og mildere vintre influere negativt på arter, som har behov for en kold hvileperiode og måske frost i deres cyklus. Højere temperaturer kan desuden betyde tørke og vandmangel om sommeren. Organisk

materiale vil nedbrydes hurtigere. For at holde på de organiske materialer og vandet, vil det blive endnu mere aktuelt at udelægge bioklip, anvende bunddækkende planter og gravefri metoder. Derudover kommer vandingssystemer ind i billedet, samt opsamling af vinterregn til brug i sommerhalvåret. Insektlivet påvirkes også. Insekter flytter hurtigere nordpå end plantearter og kan forårsage store skader uden deres naturlige fjender. Insekter, som ikke før var et problem, kan blive det, ved at der produceres flere generationer i løbet af en sæson som følge af milde vintre eller ved tilbagegang i deres naturlige fjender. Mange sygdomme vil også trives bedre i et vådere og varmere vinterklima og tørre somre. Skadedyr og sygdomme kan komme fra syd, og der kan udvilkes helt nye sygdomme, som kan blive svære at kontrollere på økologisk vis. I forhold til bevarelse af hjemmehørende arter og anvendelse af planter, der passer til lokalklimaet, anbefales det at bruge lokale varieteter. Men samtidig giver det kun mening at forsøge at tilpasse sig klimaforandringerne og derfor anvende et større spektrum af arter fra varmere egne. De lokale varieteter kan formodentlig stadig vokse længere nordpå. Ved at være på forkant med klimaforandringerne er der større chance for at opnå stabile miljøer år ud i fremtiden (Crawford 2010).

Eksempel: Skovhaven i Permakulturhaven Myrrhis

FIGUR 1.11. Der er gjort noget ud af indgangen til Myrrhis skovhave, som både er til privat selvforsyning og kurser. På kurser kombineres teoretisk og praktisk undervisning med praktiske øvelser såsom høst, stiklinge- og frøformering samt anlæggelse af nyt skovhavebed. I Permakulturhaven Myrrhis holder ænder sneglebestanden nede, høns skraber jorden fri for ukrudt til nye bede og kaniner klipper græs. Myrrhis ligger i økolandsbyen Friland på Djurs, som det meget tørre sommerbillede til venstre herfor viser. Fotos: egne.

Fakta og formål

Den 300 kvm store skovhave er syv år gammel og er en del af en privathave, som ligger på Friland ved Feldballe på Djursland. Ejerne, Karoline Nolsøe Aaen og Tycho Holcomb er selvforsynende med frugt og grønt fra skovhaven samt fra en køkkenhave. Derudover anvendes skovhaven i forbindelse med praktisk formidling under kurser om “Skovhaver, flerårige grøntsager og gravefri dyrkning”, som jeg deltog i i år. Her får kursusdeltagerne kendskab til forskellige arter og er med til at plukke blade, skud og blomster til salater og varme retter. Deres vision er, at “skabe mangfoldige og spiselige landskaber, der kan levere sund og nærende mad til kommende generationer, samtidig med at jorden regenereres, folk, dyr og insekter trives og miljøet forbedres.” (Permakulturhaven Myrrhis). Der er udformet stier af barkflis og halm for at imødegå det lidt større brug. Det luftholdige materiale sørger for, at rødder bedre kan sprede sig under stierne, end hvis de var af komprimerende grus.

Erfaringer

Stierne blev ikke etableret med det samme, men bestod af græs i et stykke tid. Det betyder, at de stadig har problemer med græsukrudt. Selvom en af designprincipperne for en skovhave er den store afstand mellem trækronerne, har de plantet nogle af træerne tættere og har ikke taget højde for de eksisterende rødel i deres design. Det sidste, fordi rødelletræerne med tiden vil blive overstandere, og fordi de fleste formegentlig vil blive fældet, når de har udtjent deres rolle som ammetræer. Svaret på det første er, at de hellere vil have mange forskellige arter i deres have med lidt lavere udbytte end få fuldkronede træer, og der er tilsyneladende ikke større problemer med sygdomme for disse arter. Derudover har de god erfaring med høns som ukrudtsudrydere i etableringsfasen. Og de har stor erfaring med frø- og stiklingeformering og afprøver hele tiden nye arter til skovhaven. Til skovhavekurset i år (2019) var der otte på venteliste, og de har altså succes med formidlingen af skovhaveprincipperne til voksne. De har desuden startet et lille skovlandbrug, hvor en slægtning til skovhaven afprøves. (Efter semi-strukturerede interviews med Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb)

Eksempel: Ry Skovhave

FIGUR 1.12. I Ry Skovhave gror og pynter allerede nogle flerårige grøntsager, som kan indgå i bålmad. Græs og tidsler bliver forsøgt holdt nede med en plastikfiberdug. Tidslerne er svære at komme af med, men deres dybe rødder er faktisk ganske gavnlige, så måske det går an. Skovhaven ligger i Ry-hallernes Park for Kultur, Bevægelse og Idræt. Fotos: De øverste af Berit Lypart, de nederste af Tine Sædholm Pedersen, https://omstilling-ry.dk/ skovhaven/

Fakta og formål

I foråret 2014 blev en forening dannet under Omstilling Ry, og i løbet af sommeren blev det første spadestik taget. Jorden er lånt af Skanderborg Kommune, som har støttet med 40.000 kr.. Skovhaven er på 23.000 kvm og ligger i udkanten af Ry langs et skovbryn. Arealet integreres i Ryhallernes Park for Kultur, Bevægelse og Idræt, som også kommer til at omfatte kolonihaver, sansehave og en bygning til undervisningsbrug. Formålet med skovhaven er, at “vise veje til omstilling af lokalsamfundet, så det bliver mere modstandsdygtigt overfor kriser, samt nedsætte energiforbruget, specielt fra fossile energikilder (..) større lokal selvforsyning af fødevarer (..) en del af den internationale omstillingsbevægelse.” (Omstilling Ry). Ry Skovhave skal inspirere til brug af principperne i større eller mindre skala. Den praktiske formidling er også henvendt børn og unge, som gennem undervisningstilbud på skoler, daginstitutioner og fritidstilbud kan lære om madens vej fra jord til bord (ibid).

Erfaringer

Omkring 40 mennesker har været en del af den organiserende gruppe gennem tiden, og der har været stor udskiftning. Mange flere har taget del i de forskellige arrangementer - især folk, der kender til Omstilling Ry, børnefamilier og grupper såsom spejdere, en fokusgruppe for mænd, der har haft kræft og flygtningekvinder. Især den sidste gruppe var en overraskende stor success - kvinderne gik glade i gang med høsten. Etableringen af en skovhave er en omstændig proces. Det noget vilde udseende

har derfor medført kommentarer som “Det er da gået helt galt” og “Hvornår bliver det kønt?”. God formidling af projektet er yderst vigtig og mangler stadig i dette tilfælde. Byblomst, som har skabt vilde urtebeplantninger rundt omkring i Ry er lykkedes med den visuelle og skriftlige formidling og kan bruges som inspiration. Skovhaven har dog stadig en helt anden og lang udviklingsproces. Det har derfor været gavnligt at have andre aktiviteter tilknyttet, såsom mad over bål og traditionelle grøntsagsbede - indtil skovhaven er mere etableret. I Ry har mange deres egen have, så folk tiltrækkes måske i højere grad af fællesskabet. Ifølge Tine S. Pedersen kan det også skyldes, at folk er trætte af det traditionelle havearbejde som lugning og græsslåning, hvor havens holdes “pæn”, og hvor naturen virker som en modstander og ikke en medspiller. De besøgende må lidt efter lidt opleve fordelen ved buske, træer og flerårige grøntsager fremfor enårige urter som gulerødder og porrer. De vokser og giver afkast år for år uden, at man skal starte forfra. Det er dog en langsommelig proces at få al kvikgræs fjernet med plastmåtter og få opformeret nok bunddække til det store areal. I forhold til tilgængelighed, har hunde i snor indtil videre været velkomne, men da de har gravet og ødelagt nogle planter, frabedes de snart at komme ind. Der er et dyrehegn omkring skovhaven, og ved indgangen oplyser skilte om, at man er velkommen til at komme ind og smage. Der er dog ikke ret mange forbipasserende, der benytter sig af det, måske fordi hegnet signalerer privathed, måske fordi de har deres egne haver. (Efter semi-struktureret interview med Tine S. Pedersen)

2 / KONTEKST 32

Områdefornyelse Sydhavnen

FIGUR 2.0. Kontekst København.

1:200.000

Baggrund Introduktion

Mellem Enghavevej, Hørumsgade og Sydhavn station ligger i dag et lille stykke fredsskov. Det er dog hverken særlig fredeligt eller af skovkarakter. Mange af områdets beboere og brugere benytter det som smutvej hver dag, men de eneste der opholder sig der fra tid til anden er omdejsede alkoholikere og stofmisbrugere, som gør det utrygt for resten af brugerne. Førhen holdt romaer lejr i krattet, som derfor blev fjernet. Flere træer er også blevet fældet, så området i dag fremstår mere åbent. Men da det er fredsskov, er der grænser for, hvor meget der kan fældes og omformes. Kilen, som området herfra omtales, er desuden flankeret af både tung bil- og togtrafik. Det er under stor diskussion blandt politikere, lokaludvalg og borgere, hvordan dette grønne område kan løftes og samtidig afhjælpe nogle af bydelens problemer. Indtil da, ligger det hen som en misligeholdt transitlomme med mudrede kanter.

Fredskovforordningen

At kilen er fredskovspligtig, betyder ikke, at den er urørlig. I Bekendtgørelse af lov om skove §6 står, at fredsskovspligten kan ophæves og den kan desuden lempes på forskellig vis (Civilstyrelsen). Om formålet i §1 lyder desuden:

“Loven har til formål at bevare og værne om landets skove og hertil forøge skovarealet. Stk. 2. Loven har også til formål at fremme bæredygtig drift af landets skove. Bæredygtig drift betyder inddragelse af såvel økonomiske som økologiske og sociale værdier. Stk. 3. Bæredygtig drift indebærer, at det ved driften af det enkelte fredskovspligtige areal og ved lovens administration ud fra en helhedsbetragtning tilstræbes at 1) fremme opbygningen af robuste skove, 2) sikre skovens produktion, 3) bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed og 4) sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses.” (Civilstyrelsen). Formålet med en skovhave er ikke først og fremmest produktion af høje stammer, men til gengæld stor produktion af andre skovprodukter. Vedproduktion kan dog sagtens indgå, bare træerne ikke står for tæt. For at omgå loven, kan det desuden fremføres, at skovhaver er en bæredygtig form for skovdrift, især i forhold til bevarelsen af skovens biologiske mangfoldighed, jf. stk. 3 nr. 3. Hvis skovhavedyrkning anses for at være en form for friluftsliv tages der også hånd om dette, ligesom der er fokus på sociale og økonomiske værdier.

1:25.000

indelse s Minde

SIGNATUR Projektområde Sydhavnens Port Det Grønne Sydhavnen Bygninger Veje Jernbane Parker Havn og søer

FIGUR 2.1. Områdefornyelsen har to fokusområder - “Det Grønne Sydhavnen” og “Sydhavnens Port”. Kilen ligger i det sidste, hvor der er særlig mangel på grønne arealer, der kan fungere som samlingspunkter for kvarteret. Som det ses på kortet, er Kilen det eneste offentlige grønne areal i dette område, og det har store, uudnyttede potentialer.

1:20.000

SIGNATUR Projektafgræsning Fremtidig cykelforbindelse Kulturhuset Karens Minde Bygninger Veje Jernbane Parker Havn og søer

SIGNATUR FIGUR 2.2. Nogle af områdefornyelsens mål kan tilknyttes udviklingen af Kilen. Det gælder for eksempel den Projektområde fremtidige cykelforbindelse og Kulturhuset Karens Minde, hvor der afholdes folkekøkken. Maden kunne af og Sydhavnens Port til komme fra og/eller spises i Kilens skovhave. Det Grønne Sydhavnen

Bygninger Veje Jernbane Parker Havn og søer

Områdefornyelsen

Sydhavnen er et af Københavns Kommunes seks udsatte byområder, der har udviklet sig negativt på de basale, sociale parametre de seneste årtier. Borgerne lever kortere, flere står uden for arbejdsmarkedet eller er ledige, flere er uden uddannelse og har lavere indkomst end gennemsnittet i Købenahavn. Det skyldes blandt andet boligernes størrelse og en større andel almene boliger. Der er desuden et højt antal enlige, ældre og socialt udsatte borgere. Handelslivet udvikler sig negativt med butikslukninger og der er mangel på grønne arealer, der kan fungere som samlingspunker. Områdefornyelsens tre temaer er derfor: 1) Livet mellem husene, som omfatter metrobyggeri, nye boligområder til studerende især, styrket handelsliv og løft af centrale byrum, der “inviterer til ophold, rekreation og møder mellem mennesker.“ Derudover skal trafikale barrierer nedbrydes gennem blandt andet projektet Sikker Skolevej, hvor “gaden gøres til et grønt strøg med fokus på bløde trafikanter og skybrudssikring. Der skal være muligheder for aktivitet og ophold, som det kendes fra fx Sdr. Boulevard.” 2) Energi og miljø, i form af kommunens skybrudsplan, krav om regnvandsbede, at gårdrum og gader skal forgrønnes. “Sydhavnen er placeret, så regnvand fra et meget stort opland passerer igennem kvarteret på sin vej til havnen.” 3) Mennesker og kultur, som omfatter, at lokale netværk og aktører skal blive endnu mere handlekraftige i forhold til kvarterets sociale og sundhedsmæssige udfordringer, folkekøkken i Kulturhuset Karens Minde, hvor der en gang om ugen fra april til ok-

tober serveres et sundt og billigt måltid, samt lommepengeprojekter (Områdefornyelse Sydhavnen). Sydhavnen blev bygget som en moderne, hygiejnisk idealby med lys, luft og plads i byens ekspansion under industrialiseringen. Alt var organiseret i stærke, private foreninger, og håbet er, at denne fællesskabsånd stadig kan være med til at løfte Sydhavnen. Der lægges vægt på, at en bred vifte af beboerer engagerer sig og får lokalt ejerskab over indsatserne, samt at borgere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet får beskæftigelsesmuligheder (ibid).

Pilotprojekt

Kilen ligger i det, områdefornyelsen kalder “Sydhavnens Port”, en lige nu trafikalt besværlig, nedslidt og utryg indgang til bydelen. En gruppe beboere på Hørdumsgade ægrede sig dagligt over, at Kilens potentiale ikke udnyttedes. De tog initiativ til et pilotprojekt, som omhandler en undersøgelse af stedet og dets interessanter samt forslag til en prototype, som forarbejde for et hovedprojekt. “Vi drømmer med hovedprojektet om et seriøst naturgenopretningsprojekt med fokus på biodiversitet - kombineret med et strejf af kunstprojekt, der skal afspejle forholdet mellem menneske og natur. Et projekt der på én gang skaber grobund for sund natur og reflektion.” (Björkman 2017). Pilotprojektet er tegn på engagement blandt borgerne og mulighed for aktivt samarbejde om udvikling af kilen.

FIGUR 2.3. Fra oven: HOFORs bygning med caféen til højre for, HOFORs bokse og lemme, kunstværket på HOFORs gavl, Banedanmarks trappe, en forhave på Hørdumsvej.

Interessenter

Resultatet af pilotprojektet er først og fremmest en udreding af interessanter i tilknytning til Kilen, hvilket opsummeres i det følgende. Grunden ejes og plejes af Banedanmark, med undtagelse af hjørnet ved Enghavevej/Hørdumsgade, hvor HOFOR har et gasforsyningshus. HOFOR har desuden vandrør i jorden foruden nogle dæksler og bokse mellem træerne. Banedanmark og HOFOR skal have adgang til deres respektive funktioner, og HOFOR ønsker, at kunstværket på gavlen bevares. Da området er fredsskov, er det reguleret af Miljøstyrelsen. Andre interessanter tæller Københavns Kommune, AKB, som administrerer de fleste af opgangene på Hørdumsgade, private, som ejer tre opgange, beboere og brugere i Sydhavnen og caféen South Harbour på Enghavevej/Hørdumgades andet hjørne. I følge ovennævnte pilotprojekt, er både HOFOR, Banedanmark, AKB og Miljøstyrelsen positivt instillede over for en forskønnelse af området. Miljøstyrelsen er “meget positive overfor nogle rekreative tiltag i fredsskoven”, men ikke på tilladelse til flere parkteringspladser (Björkman 2017).

Mine egne semi-strukturede interviews er foregået på samme måde som i pilotprojektet, nemlig ved, at beboere og brugere selv er stoppet op og har spurgt til, hvad mit foretagende var. Fire beboere på gåben, cykel eller med hund, foruden mange nysgerrige blikke og en kommentar: “skulle du ikke tage og finde noget rigtig natur at tage billeder af?”. Nogle følte sig utrygge ved Kilen, især i mørke og på vegne af skolebørn. Én ville ikke have fældet flere træer, som skærmer fint for jernbanen, en anden ville have fældet poppeltræerne, hvis frø spredes vidt omkring og ønskede tilgengæld plads til flere parkeringspladser. Flere forudså, at bænke og borde blot ville tiltrække det forkerte klientel. De samme udtrykte glæde ved en fyr, som spænder en line ud mellem træerne om sommeren og går på line. Der var generelt en utilfredshed med området, der ofte blæses til med skrald, men der er også et klart ønske om at udnytte dets potentiale bedre.

Banedanmark

Beboere & brugere

Områdefornyelsen

HOFOR

Miljøstyrelsen

FIGUR 2.4. De vigtigtste interessenter omkring forskønnelse af kilen.

Sydhavn Station

gad

rdu

Hø

Projektområde Sydhavnens Port Det Grønne Sydhavnen Bygninger FIGURVeje 2.5. Infrastruktur. Jernbane Parker 1:10.000 Havn og søer

SIGNATUR Projektområde Tungt trafikeret vej Let trafikeret vej Fremtidig cykelforbindelse Bygninger Veje Jernbane Parker Havn og søer

SIGNATUR

eve hav

Sjællør Station

llé sA

sen

n P. K

Eng

g rbindelse ns Minde

Infrastruktur Kilen ligger på godt og ondt i et trafikalt knudepunkt, se figur 2.5. Den firsporede Enghavevej mod øst, jernbanen mod nordvest og villavejen Hørdumsgade i sydøst bidrager alle til lydbilledet og til omgivelsernes kontinuerligt visuelle skiften. Kilen vil aldrig blive et stille rum til uforstyrret fordybelse, men har til gengæld stort potentiale som livligt mødested, lidt tilbagetrukket fra trafikken. Stedet vil blive set og besøgt af mange som et knudepunkt, en pause eller en lomme af legemuligheder på vej hjem fra skole. Den nye cykelsti som sikker skolevej kan bidrage til dette.

3 / STEDET 42

Områdets karakter Kilen bærer præg af stort brug og manglende faciliteter og pleje. Mudrede spor efter cyklister og bilister, hundelorte med og uden poser, alskens affald og grafitti afspejler byens hektiske liv. Atributter som forsyningbokse, trådhegn og en aflåst trappe står i kontrast til Hørdumsvejs gam-

le karrébebyggelse med bueindgange og grønmalet stakit, samt kunstværket på HOFORs facade. Bygningen og kunstværket, det mest hårdføre af Arbejderklassens Hellerup, står tilbage som kulisse i et teatralsk teater.

3 2

1 7

FIGUR 3.0. Fotoregistrering af områdets karakter. Tallene henviser til billederne på de følgende sider.

FIGUR 3.1. Manglen på parkeringspladser på Hørdumsgade ses som mudrede hjulspor og vandpytter.

FIGUR 3.2. Brombær, snebær, nedfald fra træerne og skrald breder sig og giver indtryk af manglende pleje.

FIGUR 3.3. Det er uvist hvem, der ejer den overfyldte skraldespand ved HOFORs bygning.

FIGUR 3.4. Kilen støder direkte op til Enghavevejs endeløse bilkøer. HOFORs forsyningshus til højre.

FIGUR 3.5.. Kilens modsatte ende har nĂŚsten skovkarakter kva jernbaneskrĂĽningens trĂŚer og krat.

FIGUR 3.6. HĂ¸rdumsgades treetagers lejligheder og forhaver med grĂ¸nt stakit. Forsyningsboks malet med grafitti og brugt som cykelstativ.

FIGUR 3.7. Forsyningsboksens brombĂŚrtilgroede side. Banedanmarks trappe og boks i baggrunden.

Analyse Funktioner SIGNATUR Café Vuggestue Integreret institution Børnehave Fritidsinstitution Distrektsskole Projektområde Bygninger Veje Jernbane Parker Havn og søer

SIGNATUR 1-1,99 m 0,1-0,99 m Projektafgrænsning Bygninger Jernbane Træer

SIGNATUR over 75 dB 70-75 dB 65-70 dB 60-65 dB 55-60 dB Projektafgrænsning Bygninger Jernbane Træer

700 m

500 m

300 m

FIGUR 3.8. Børneinstitutioner og caféens nærhed til Kilen. Placering af institutioner efter Københavnerkortet, www.kbhkort.kk.dk.

Bevægelsesmønstre

SIGNATUR SIGNATUR Gående 1-1,99 mog cyklende Græs og urter 0,1-0,99 m Projektafgrænsning Bygninger Jernbane Træer

Projektområde Tungt trafikeret vej Let trafikeret vej Fremtidig cykelforbindelse g Bygnin Veje Jernbane Parker Havn og søer

SIGNATUR over 75 dB 70-75 dB 65-70 dB 60-65 dB 55-60 dB Projektafgrænsning Bygninger Jernbane Træer FIGUR 3.10. Bevægelsesmønstre. Mange mennesker bevæger sig gennem Kilen, langt størstedelen ad hovedstien langs hegnet. Hovedstiens vestlige del er mudret og derfor bredere. Færre benytter den nye flisbelagte smutvej tværs over og den lille græssti i øst. er

Indgange

SIGNATUR SIGNATUR Indgange 1-1,99 m Græs og urter 0,1-0,99 m Projektafgrænsning Bygninger Jernbane Træer FIGUR 3.9. De fleste bruger de anlagte stier som indgang til Kilen. Nogle krydser dog regelmæssigt over græsset for at skære hjørnet af, og har derved skabt en ny lille sti. Derudover ser det ikke ud til, at folk færdes meget på græsset.

SIGNATUR

Projektområde Tungt trafikeret vej Let trafikeret vej Fremtidig cykelforbindelse g Bygnin Veje Jernbane Parker Havn og søer

over 75 dB 70-75 dB 65-70 dB 60-65 dB 55-60 dB Projektafgrænsning Bygninger Jernbane Træer

Sigtelinjer

SIGNATUR SIGNATUR Sigtelinjer 1-1,99 m Græs og urter 0,1-0,99 m Projektafgrænsning Bygninger Jernbane Træer

SIGNATUR

Projektområde Tungt trafikeret vej Let trafikeret vej Fremtidig cykelforbindelse g Bygnin Veje Jernbane Parker Havn og søer

FIGUR 3.11. Beplatningen af højstammede træer og græs gør arealet meget åbent. Flere steder er der sigtelinjer på tværs af hele arealet. Der kunne være tegnet flere pile, men for overskuelighedens skyld er kun de vigtigste og længste sigtelinjer medtaget - indgange, større kig ind fra vejen og fra caféen.

over 75 dB 70-75 dB 65-70 dB 60-65 dB 55-60 dB Projektafgrænsning Bygninger Jernbane Træer

Støj SIGNATUR Over 75 75 dB over 70-75 dB 65-70 dB 60-65 dB 55-60 dB Projektafgrænsning Bygninger Jernbane Træer

FIGUR 3.12. Lydforurening fra Enghavevej og jernbanen bliver højere, jo tættere på Enghavevej, man bevæger sig. Oplevelsen af støj er overraskende lille i vestsiden. Støjkortet er en fusion af tre af Miljøstyrelsens Støj-Danmarkskort over jernbaner og veje.

Oversvømmelse ved skybrud SIGNATUR SIGNATUR 1-1,99 m 0,1-0,99 m Projektafgrænsning Bygninger Jernbane Træer

Projektområde Tungt trafikeret vej Let trafikeret vej Fremtidig cykelforbindelse g Bygnin Veje Jernbane Parker Havn og søer

SIGNATUR over 75 dB 70-75 dB 65-70 dB 60-65 dB 55-60 dB Projektafgrænsning Bygninger Jernbane Træer

FIGUR 3.14.erBlueSpot-analysen viser vandybde i afløbsløse lavninger ved maksimal ekstremregn. Der er risiko for oversvømmelse ved kraftig regn eller skybrud. Overfladevand har svært ved at sive ned grundet høj befæstelsesgrad og lav hydraulisk ledeevne. Grundvandsdybden kan komme helt op til overfladen i perioder med kraftig nedbør (DinGeo). Efter Geodatastyrelsen DHYM.

Vindretninger

SIGNATUR SIGNATUR Projektområde SIGNATUR SIGNATUR 1-1,99 m

FIGUR 3.13. De fremherskende vindretninger i Danmark er vest og sydvest (Vind med møller). Kilen er nogenlunde i læ med en endkelt åbning.

Vindretning 1-1,99 0,1-0,99m m 0,1-0,99 m Projektafgrænsning Projektafgrænsning Bygninger Bygninger Jernbane Jernbane Træer Træer

Projektområde Tungt trafikeret vej Tungt trafikeret Let trafikeret vejvej Let trafikeret vej Fremtidig cykelforbindelse g Fremtidig cykelforbindelse Bygnin g Bygnin Veje Veje Jernbane Jernbane Parker Parker Havn og søer Havn og søer

SIGNATUR SIGNATUR over 75 dB

over 70-7575dBdB 70-75dBdB 65-70 65-70 60-65dB dB 60-65 55-60 dB dB 55-60 dB Projektafgræns Projektafgræns Bygninger Bygninger Jernbane Jernbane Træer Træer

er er

Skyggestudier

SIGNATUR SIGNATUR

FIGUR 3.15. Skyggernes omtrentlige placering en solrig sommerdag fra morgen til aften.

1-1,99 m SIGNATUR 0,1-0,99 m 1-1,99 m Projektafgrænsning 0,1-0,99 m Bygninger Projektafgrænsning Jernbane Bygninger Træer Jernbane Træer

SIGNATUR

Projektområde SIGNATUR Tungt trafikeret vej Projektområde Let trafikeret vej Tungt vej Fremtidig cykelforbindelse g trafikeret Let trafikeret vej Bygnin Fremtidig cykelforbindelse Veje g Bygnin Jernbane Veje Parker Jernbane Havn og søer Parker Havn og søer

over 75 dB

SIGNATUR 70-75 dB

over 75 65-70 dB dB 70-75 dB dB 60-65 65-70 dB 55-60 dB 60-65 dB Projektafgrænsning 55-60 dB Bygninger Projektafgrænsning Jernbane Bygninger Træer Jernbane Træer

er er

Terræn 2,0 4,0

1,0 3,0 5,0

SIGNATUR 1m terrænkurver Projektafgrænsning Bygninger Jernbane Træer

0,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0

FIGUR 3.16. Kilens stort set flade terræn hæver sig op mod jernbanen lige uden for hegnet i nordvest.

Jordarter

SIGNATUR Marint sand og ler Moræneler Projektafgrænsning Bygninger Jernbane Træer

FIGUR 3.18. Jordartskort. Der er ikke lavet test for jordforurening på ejendommen, men på de omkringliggende ejendomme er der konstateret forurenet jord (DinGeo). Efter GEUS jordartskort.

Eksisterende arter

SIGNATUR SIGNATUR Eg Poppel Navr Snebær Brombær Projektafgrænsning Bygninger Veje Jernbane FIGUR 3.17. Eksisterende træarter og buske inden for området, hovedsageligt eg, poppel og en enkelt navr. Nogenlunde samme arter vokser uden for Kilen. Ved over halvdelen af stammerne vokser snebær og/eller brombær.

Træer

Café Vuggestue Flerbørnsdagpleje Integreret institution Børnehave Fritidsinstitution Distrektsskole Projektområde Bygninger Veje Jernbane Parker Havn og søer

SIGNATUR

over 75 dB 70-75 dB 65-70 dB 60-65 dB 55-60 dB Projektafgrænsning Bygninger Jernbane Træer

SIGNATUR 95 % Græs 5 % Andre urter 50 % Græs 40 % Rød tvetand 10 % Andre urter 50 % Græs 40 % Storkronet ærenpris 10 % Andre urter Projektafgrænsning Bygninger Veje Jernbane Træer FIGUR 3.19. En estimering af eksisterende græs og urter efter observation. Her er tale om almindelige urter, der vokser på næringsrig, veldrænet men fugtig, åben bund på ruderater, vejkanter og dyrket jord, i løvskove, krat og ved bygninger (Giversen et al 2012 og Mossberg & Stenberg 2014). Kvælstofindholdet kommer formegentlig fra hunde og fra vejen.

Andre urter: Erantis Liden nælde SIGNATUR Vintergæk Café Alm.Vuggestue svinemælk Alm.Flerbørnsdagpleje fuglegræs Alm.Integreret katost institution Vej-mælkebøtte Børnehave Korsknap Fritidsinstitution Alm.Distrektsskole snepryd Alm.Projektområde perlehyacint Bygninger Andre Vejelianer og buske: Alm.Jernbane skovranke Alm.Parker hyld

Havn og søer

SIGNATUR

over 75 dB 70-75 dB 65-70 dB 60-65 dB 55-60 dB Projektafgrænsnin Bygninger Jernbane Træer

Retningslinjer for design Interessenter

Banedanmark

Adgang til trapper

HOFOR

Adgang til vandrør i jorden, dæksler og bokse

Miljøstyrelsen

Rekreative tiltag velkomne i fredsskoven Ikke flere parkeringspladser Fredskovforordningen stk. 3

Områdefornyelsen

Byrum, der “inviterer til ophold, rekreation og møder mellem mennesker.“ Sikker skolevej, et grønt strøg Skybrudssikring, regnvandsbede Folkekøkken i kulturhuset Karens Minde, billigt måltid Lommepengeprojekter Lokalt ejeskab, beskæftigelsesmuligheder “Sydhavnens Port” renoveres, et imødekommende ansigt

Beboere/naboer

Tryghed: oplyst sti, ikke for højt og kraftigt buskads, ingen siddepladser, som vil tiltrække det “forkerte” klientel Bedre parkeringsforhold Bevare de sidste træer Fælde poppeltræer (pga. frøspredning til haver) Hegn/hæk, der forhindrer plastik i at flyve ind

Pilotprojektet

Naturgenopretningsprojekt, biodiversitet Kunstprojekt, der afspejler forholdet mellem mennesker og natur. Et sted for sund natur og reflektion

Teorier og modeller Thayer 1994

Bæredygtige løsninger synliggøres

Nassuer 1995

Tegn på pleje

Crawford 2005

Hovedfunktioner: Midt-successionsstadie, 3-7 vertikale lag, afstand mellem træer, blande arter, høj diversitet, Blomstrende urter der understøtter insektlivet, jorddække og frugbarhedsopretholdende arter frem for kultivering, lysning til vand og/eller opholdsmuligheder, tilgængelighed, stier.

Attention-restoration theory

Omgivelser/elementer der fremmer “blød fascination” og som er karakteriseret med følelsen af at være væk, fascination, udvidelse, kompatibilitet

Stress reduction theory

Vegetationsrigt miljø med: følelse af kontrol, social opbakning, fysisk bevægelse, positive, naturlige distraktioner

Fra analysen Funktioner

Skal skovhaven tilrettelægges for de mange institutioner?

Bevægelsesmønstre

Understøtte med bedre stier

Støj

Noget lydisolerende i øst? Eller stilleområde i vest

Oversvømmelse

Behov for regnvandsbede, dam

Vind

Evt. mere lædannende bevoksning i sydvest

Arter

Fjerne snebær, brombær og nogle træer, bevare gavnlige (N-fiksering eller god samvækst med andre arter)

Jord

Ud fra eksisterende arter: ret næringsrig, nok ikke behov for ekstra N udover fra N-fikserende planter

4 / FORSLAG 60

FIGUR 4.0 Visualisering. September.

Helhedsplan Eksisterende beplantning

Begrundelsen for hvilke af de eksisterende træer, der bevares, uddybes i etableringsafsnittet s. 89. Nogle ege bevares kva deres biologiske kvaliteter, og ét af dem står som centrum i den lille skovhave - som tandhjulet, der får det hele til at dreje rundt.

Ny beplantning

Den nye beplantning er valgt efter stort udbytte, som er nemt at høste, og som kan spises råt eller med lidt forarbejdning. De fleste arter vil nok vække genkendelse hos mange, med undtagelse af enkelte, som kan udvide brugernes plantekendskab og spisevaner. Den nye beplantning består af: 17 træer (13 frugttræer, 3 “salattræer” og 1 nitrogenfikserende træ), 45 buske (5 nøddebuske, 38 bærbuske, hvoraf 3 er N-fikserende, og 2 N-fikserende ærtebuske), 4 lianarter (med hhv. bladgrønt, luftknolde, søde frugter og ærtebælge, den sidste N-fikserende), samt 22 bunddækkende urter og 14 urter til regnbedet. For overskuelighedens skyld er urtevegetationen ikke medtaget på helhedsplanen.

Funktioner tilpasset konteksten

Centralt i skovhaven og dog trukket tilbage fra Enghavevejs trafik, er placeret et opholdsrum på klippet græs til brug for institutioner på udflugt, naboer der holder picnic og ikke mindst den tilknyttede skovhaveforeninges arbejde og fællesspisning, eventuelt i forbindelse med Karens Minde folkekøkken. Et aflåst skur stilles til rådighed for opbevaring af borde, siddemøbler og haveredskaber. For at

undgå uønskede gæster, er der ikke andre opholdsmuligheder. Mellem opholdsrummet og et af regnbedene er gravet en lille sø, som kan tiltrække dyreliv og fungere som poetisk og afstressende element. Af hygiejniske årsager, er der sat et lavt hegn omkring det meste af skovhaven, som hunde frabedes at færdes indenfor. Den eksisterende hovedsti og den østlige smutvej er dog stadig tilgænglige for hundeluftere. Disse stier vil formegentlig være de mest benyttede af folk “på farten”. Ellers går en ny hovedsti tværs gennem skovhaven for folk der vil opleve den på tæt hold. Ud fra denne sti går et net af mindre stier, som gør stort set hele skovhaven tilgængelig for den eventyrlystne og for dén, der skal ud og høste. De tre hovedstier grusbelagte og universelt tilgængelige, mens de mindre stier er med barkflis. Sikkerheden og trygheden øges med lamper langs stierne på ydersiden af hegnet. Informationstavler ved to af indgangene byder den besøgende velkommen og informerer om ejerskab, brug af haven og hvor, man kan henvende sig. Trafikanter og gående på Hørdumsvej og Enghavevej bliver mødt af et væld af farverige urter i de langstrakte regnbede, som afgrænser skovhavens nordøstlige og sydøstelige sider. Blomsterne inviterer til besøg i haven, af mennesker så vel som bier, og gør indhegningen mindre fremtrædende. Andre af bedenes funktioner er at holde affald og biler ude for området samt at rense regn- og vejvand og og at opmagasinere vand ved skybrud.

I L2

T6 B1

E L2 B1 B1 B6

E B7

L4 B7

B7 B8 B 8 B6 T9 B B 8 8 B6 B7 B B B 6 8 8 B7 B 8

T7 T7

B8 B8

B2 L3

R H

T1 T8 L1

B8 B8

B4 B5

B6 B6 T4 B6

E I

1:600 FIGUR 4.1. Helhedsplan

SIGNATUR R Redskabsskur H HOFORs ejendom I Port med info

Hegn Lampe Cykelparkering Sti, grus Sti, barkflis Sø

Eksisterende eg

Træer T1 Rødel T2 Kirsebærkornel ‘Cormas’ T3 Kirsebærkornel ‘Macrocarpa’ T4 Æble T5 Morbær T6 Sveskeblomme T7 Alm. hyld T8 Småbladet lind T9 Toon

Buske B1 Sortfrugtet surbær B2 Skærmsølvblad B3 Sibirisk ærtebusk B4 Alm. hassel ‘OSU20’ B5 Alm. hassel ‘Farris 88Q’ B6 Honningbær B7 Solstik B8 Blåbær

Lianer L1 Kolomitkakiwi L2 Yams L3 Spinatranke L4 Ærtevikke Urter Bunddække Regnbed

Program Designobjekt Planter

Funktioner

Nemme at dyrke, hovedsageligt spiselige og nemt anvendelige i madlavning, Større detaljeringsgrad og sansemætning, der får forbipasserende til at sætte tempoet ned, prydværdi året rundt, velkendte arter - også gerne for folk fra andre egne Robuste overfor brug og for klimaforandringer, høj diversitet, insektliv

Regnvandsbede langs veje

Opsamle regnvand, pryd, nektar, holde affald ude, afgrænse området

Hegn

Holde hunde ude

Lamper

Oplyse hovedstier i mørke for sikkerhed og tryghed, oplyse bag gashuset for at mindske grafitti og affald

Borde, siddemøbler og redskaber i aflåst skur

Til arrangementer, arbejdsdage eller undervisning

Å/dam

For dyrelivet og for rekreation

Skilte

Informere om ejerskab, muligheder for brug, henvendelse, planteegenskaber

Hovedsti

Befæstet, universel tilgængelighed, til hurtigt transit

Mindre stier

Lettere befæstede, til fordybelse og høst, leder mod opholdsrum

Opholdsrum

Plads til picnic, leg og arbejde med planterne

Koncept - et økologisk design 1. Det endelige, selvopretholdende system af økologiske kredsløb

Forslaget til Kilens skovhave er et økologisk design på tre niveauer. Første niveau er det “endelige” biologiske design. Det vil selvfølgelig videreudvikle sig, så endelig betyder i denne forbindelse tilnærmelsesvist selvopretholdende. Det er det planlagte (og spontant opstående) økologiske kredsløb med alle dets forbindelser og funktioner mellem planter, jord, vand, vind, dyr, insekter, svampe mv..

2. Adaptionsfremmende elementer, tilgængelighed og kontekst

Det andet niveau er valget af æstetisk udtryk og elemeter, der inviterer brugere ind til nydelse og forståelse af skovhaven og dens principper. Det er elementer, der giver både fysisk og psykisk tilgængelighed, tryghed, sammenhæng til omgivelserne og tegn på pleje, altså menneskelig tilstedeværelse.

3. Etablering, udvikling og pleje

Det tredje og sidste niveau er tidsligheden og udviklingsmetoden. Det handler om, at hele skovhaven ikke behøver at stå klar på dag ét, men at det er en gradvis udvikling, hvor der tages udgangspunkt i det gavnlige eksisterende, i dette tilfælde egetræer og jorden. Stedet transformeres langsomt på en måde, så planterne kan etablere sig. Der er nogle retningslinjer for plejen, men ikke en stram plan, og brugerne kan være med til at bestemme, hvordan beplantningen skal udvikle sig ved at fjerne eller plante nye planter og fremelske eksisterende.

Arter Træer LATINSK NAVN SORT DANSK NAVN Alnus glutinosa Rødel Cornus mas ‘Cormas’ Kirsebærkornel Cornus mas ‘Macrocarpa’ Kirsebærkornel Malus domestica ‘Brøndæble’ Æble Morus alba Morbær Prunus domestica ‘Opal’ Sveskeblomme Sambucus nigra Alm. hyld Tilia cordata Småbladet lind Toona sinensis ‘Flamingo’ Toon

RØDDER Dybdegående Trevlerod Trevlerod Hjerteformet, fin Kraftigt, dybtgående Dybdegående Vidtspredte, overfl. Pæl, hjerte, overfl.

JORD Tolerant Tolerant Tolerant Veldrænet, ler Næring, kalk Fugtig, tol. Fugtig Veldrænet, tol.

LYS Sol Sol-halvskygge Sol-halvskygge Sol-halvskygge Sol-halvskygge Sol Sol-halvskygge Sol-halvskygge Sol

RØDDER JORD Få hovedrødder Tolerant Højtl. hovedrød Tolerant Pæl+lange side Tolerant Skiverod Tolerant, ikke tør Skiverod Tolerant, ikke tør Vidtspredte Humusrig, kalk Dybt og bredt Tolerant, sur Højt, filtdannende Tolerant, sur

LYS Sol-halvskygge Sol-halvskygge Sol Sol-skygge, læ Sol-skygge, læ Sol-halvskygge Sol-halvskygge Sol

Buske LATINSK NAVN SORT Aronia melanocarpa ‘Viking’ Elaeagnus umbellata Caragana arborescens Corylus avellana ‘OSU20’ Corylus avellana ‘Farris 88Q’ Lonicera caerulea Ribes x nidigrolaria Vaccinium corymbosum

DANSK NAVN Sortfrugtet surbær Skærmsølvblad Sibirisk ærtebusk Alm. hassel Alm. hassel Honningbær Solstik Blåbær

Lianer LATINSK NAVN Actinidia kolomikta Dioscorea opposita Hablitzia tamnoides Vicia pisiformis

DANSK NAVN Kolomiktakiwi Yams Spinatranke Ærtevikke

Der er fundet en robust artssammensætning med lang høstsæson. Spise- og madæblet plukkes for eksempel i oktober og kan holde sig helt hen i marts. Der er både velkendte arter og noget der vil være nyt for de fleste, heriblandt honningbær, som minder om syrlig blåbær og solstik, der er som sødere og større solbær. Der er

JORD Tolerant, fugtig Næring, fugt Kalkrig Nøjsom

LYS Sol-halvskygge Sol-halvskygge Halvskygge Sol

SKYGGEGIVNING Moderat Moderat Moderat Moderat

også toontræet, hvis blade smager krydret hvidløgsagtigt og forskellige lianer med frugter, ærtebælge, lufknolde og skud. Alle frugter, bær, nødder og bladgrønt kan spises rå undtagen yams og hyldeblomster og -bær, og de er nemme at dyrke. Der er mange med fine blomster og høstfarver, og flere er vigtige for insekt- og dyrelivet.

SKYGGEGIVNING Moderat Svag Svag Moderat Moderat Moderat Middel-stor Moderat-stor Svag

STR. M DYR, INSEKTER BESTØVNING stynet: 4x3 ( 3-5x4-5 Insekter, kryds 3-5xsmal(3) Insekter, kryds 4-8x3-6 Bier!, fugle, smådyr Bier 5-10x5-10 Selvbestøvende 3-6x3-6 Bier! Selvbestøvende 3-7x5 Fugle, fluer Mest fluer sty: 2-3x2 Bier! Bier sty: 2-3x2 Insekter Selvbestøvende

SPISELIG DEL ANDEN BRUG Ingen N-fiksering,stativ Frugt, rå Frugt, rå Frugt, rå el. kogt Frugt, blade Noget læ Frugt, rå el. kogt Blomst og frugt, kogt Giftig rå Blade, blomster Tømmer, bier, te Skud, blade, kogt rå Værdifuldt træ

STR. M DYR OG INSEKTER BESTØVNING 2x2 Fugle 3x3 Bier, fugle Fremmedbestøvning 3-4x3 6x4 Egern, mus, fugle Af en anden sort 6x4 Egern, mus, fugle Af en anden sort 2x2 Af en anden sort 2x2 1,5x2 Selv, men høj. udbytte m. anden

SPISELIG DEL ANDEN B Bær, rå Bær, rå N-fiksering Bælge, rå eller tørret N-fiksering Nød, rå Skafter mm. Nød, rå Skafter mm Bær, rå Bær, rå eller kogt Bær, rå eller kogt

STR. M DYR, INSEKTER BESTØVNING 2 (beskåret) Bier Fremmedbestøvende 4+ 1,5-3 1-2 Bier Bier

SPISELIG DEL ANDEN BRUG Hunplantens kiwi Pryd, hanplanten Rodfrugter, luftknolde Afskærmning Blade, skud Afskærmning Bælge Afskærmning

Urter: Bunddække LATINSK NAVN, DANSK NAVN Allium sativum, Hvidløg Allium schoenoprasum, Purløg Allium ursinum, Ramsløg Brassica oleracea, Flerårig grønkål Calendula officininalis, Morgenfrue Campanula latifolia, Bredbladet klokke Campanula persicifolia, Smalbladet klokke Cardamine pratensis, Engkarse Chenopodium bonus-henricus, Stoltenhenriks gåsefod Claytonia sibirica, Sibirisk vinterportulak Foeniculum vulgare, Bronzefennikel Fragaria vesca, Skovjordbær Hemerocallis spp., Daglilje Hosta spp., Hosta Lamiastrum galeobdolon, Alm. guldnælde Malva alcea, Rosenkatost Mentha aquatica, Mynte Rheuam x hybridum, Rabarber Rumex patienta, Spinatsyre Sanguisorba minor, Bibernelle Scorzonera hispanica, Skorzoner Symphytum x uplandicum, Foderkulsukker Viola odorata, Martsviol

Sammensætningen og placeringen af urterne er ikke fastlagt eller stor nok, men ovenfor er et forløbigt forslag til de flerårige grøntsager. Da skovhaven har byparkformat, er der flere med stor prydværdi, såsom klokker, liljer, løg og katost. Flere vil være velkendte for de besøgende, og der er skovjordbær til børnene. Nogle arter breder sig langsomt, mens andre har udløbere og vil danne et bunddækkende tæppe. De mest robuste planter kan vokse omkring træer, hvor der af og til

BEMÆRKNINGER Pryd Bunddække Enårig, pryd Stedsegrøn, pryd Pryd Vandkant

Delvis stedsegrøn, bunddække Pryd For børn, bunddække Pryd Bunddække Pryd Bunddække Vandkant Stedsegrøn Friske blade i stedet for kompost, bundække Bunddække, pryd

plukkes fra og trædes omkring. Kulsukker er med sine meget lange pælerødder interessant, da den kan hente næring fra dybe jordlag og indbygge det i bladene, som kan lægges omkring andre næringskrævende planter som frisk kompost. Alle planter er spiselige, men enkelte, såsom rabarber, har giftige dele. De fleste spirer tidligt på foråret og udgør den første, friske høst. Senere kommer spiselige blomster at pynte salaterene med. Enkelte er stedsegrønne og kan pryde og plukkes hele vinteren.

Urter: Regnbed LATINSK NAVN, DANSK NAVN Aster x frikartii ‘Mönch’, Kokardeasters Astilbe chinensis var. taquetii ‘Purpurlanze’, Purpurastilbe Echinacea purpurea, Purpursolhat Filipendula ulmaria, Almindelig mjødurt Geum rivale ‘Lemon Drops’, Engnellikerod Hemerocallis ‘little fellow’, Daglilje Hemerocallis ‘Elegant Candy’, Daglilje Iris sibirica, Sibirisk iris Lythrum salicaria, Almindelig kattehale Penstemon digitalis ‘Huskers red’, Fingerbølrørblomst Persicaria bistorta ‘Superba’, Slangeurt Primula veris, hulkravet kodriver Rudbeckia fulgida var. deamii, Skinnende solhat Sedum telephium ‘purple emperor’, Almindelig sankthansurt

FIGUR 4.2. Flerårig grønkål i blomst i Permakulturhaven Myrrhis. Der er lagt tang ud mellem planterne, da denne næringskilde er meget gavnlig for kålslægten, som oprindeligt kommer fra strandområder og har tilpasset sig forholdende dér.

Årstidsvariation Blomstring og høstfarver TRÆER Rødel Kirsebærkornel Æble Morbær Sveskeblomme Alm. hyld Småbladet lind Toon

Jan

Feb Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt Nov Dec

BUSKE Sortfrugtet surbær Skærmsølvblad Sibirisk ærtebusk Alm. hassel Honningbær Solstik Blåbær BUNDDÆKKE Purløg Ramsløg Morgenfrue Bredbladet klokke Smalbladet klokke Stoltenhenriks gåsefod Sibirisk vinterportulak Bronzefennikel Skovjordbær Daglilje Hosta Alm. guldnælde Rosenkatost Vandmynte Bibernelle Skorzoner Foderkulsukker Martsviol

FIGUR 4.3. Tabellen s. 71-72 viser årstidsvariationen med blomstring fordelt ud over sæsonen - vigtigt for et levende insektliv. Nogle af planterne er særligt gode for bier ( ). Den vekslende farvepalette i alle vegetationslag er desuden af stor prydværdi.

REGNBED Jan Kokardeasters Purpurastilbe Purpursolhat Almindelig mjødurt Engnellikerod Daglilje spp. Daglilje spp. Sibirisk iris Almindelig kattehale Fingerbølrørblomst Slangeurt Hulkravet kodriver Skinnende solhat Almindelig sankthansurt

Feb Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt Nov Dec

FIGUR 4.4. Den farverige årstidsvariation i regnbedene. Flere af arterne er samtidig gode nektarplanter for bier og sommerfugle ( ).

Frugtmodning / høsttid TRÆER Kirsebærkornel Æble Morbær Sveskeblomme Alm. hyld Småbladet lind Toon

Jan

Feb Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt Nov Dec

BUSKE Sortfrugtet surbær Skærmsølvblad Sibirisk ærtebusk Alm. hassel Honningbær Solstik Blåbær LIANER Kolomitkakiwi Yams Spinatranke Ærtevikke

FIGUR 4.5. Der er tilstræbt en lang høstperiode, hvor de forskellige arter afveksler hinanden med frugter og blade. Den største høst ligger dog i sensommeren-efteråret, men i foråret kan man, foruden spinatranke, plukke og spise sibirisk vinterportulak, bibernelle og martsviol.

FIGUR 4.6. Æbler, lindeblade, skærmsølvbladbær, toonblade, hasselnødder, honningbær, kolomitkakiwi, kirsebærkornel og yams er bare nogle af Kilens frugter, bær og nødder.

Hovedelementer

1:600 FIGUR 4.7. Placering af snit.

Konceptets første to niveauer

Af snitopstalterne på de følgende sider ses det økologiske designs første to niveauer, altså det “endelige” økologiske design og alt det, der har med brugere og kontekst at gøre. På snit Aa og Bb vises disse niveauer samtidigt for at understrege forbindelsen

mellem dem. Den diverse skovhave ligger rum og elementer til rådighed for forskelligartede aktiviteter. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det er menneskelig aktivitet, der har udmøntet sig i skovhavens herlighed gennem bevidst, økologisk design.

Økologiske kredsløb & menneskelige aktiviteter

1:50

FIGUR 4.8. En polykultur af anvendelige planter og deres kredsløb. Der plukkes æbler og kolomitkakiwi samt blade fra stynet lind. Æble og lind tiltrækker også mange bier. Kulsukker er en næringskilde med sin dybe pælerod.

1:100

FIGUR 4.9. Spinatranke vokser op ad redskabsskuret. Skuret og den klippede plæne er tegn på pleje. Regnvand samles i den lille sø, som styrker det biologiske liv, og i faskinerne, hvorfra der måske kan hentes vand i tørre perioder.

FIGUR 4.10. Hjulet er en skitse af, hvordan skovhaven kan bruges et almindelig hverdagsdøgn. Der er hundeluftning, børn og voksne på vej til arbejde og skole, dernæst en skoleklasse på udflugt, familier og ældre, der spadserer igennem skovhaven om eftermiddagen, skolebørn og arbejdende på vej hjem igen, fællesspisning i det grønne og til sidst romantiske og hundeluftende aftenture med flagermus hvirvlende rundt i tusmørket og pindsvin pudslende rundt efter snegle i skovbunden.

Adgang, tilgængelighed og tryghed

1:50

FIGUR 4.11. Indhegningen og indgangene har mest symbolsk værdi og har som formål at skabe trygge rammer, samt forståelse for stedet og invitation til brug af det. Indgangene er derfor altid åbne. Dog henviser skilte hundeejere til at nyde skovhaven uden for hegnet. Ved indgangen kan man også læse om, hvad en skovhave er og om arrangementer, kontaktoplysninger mv.. Lamper langs hegnet øger trygheden om aftenen.

1:100

250 cm

50 cm

100 cm

150 cm

FIGUR 4.12. Her ses fire bredder af stier. De bredeste er hovedsageligt til gennemgang eller -kørsel, de smalleste til høst og leg. De bredeste to er belagt med grus, da brugen og dermed slidet forventes at være stor. De mindre er af barkflis, da jordstrukturen er mere luftig herunder, hvilket er bedre for rodvækst. Tilgængelighed og tryghed ligger også i plantevalget, da en stor del af arterne, såsom blåbærbuskene på dette snit, er velkendte.

Etablering Eksisterende beplantning

Der tages udgangspunkt i den eksisterende beplantning, men alligevel fældes 16 ud af 22 træer, fordi poppel giver for stor konkurrence gennem kraftig skyggegivning, stort vandbehov, at være pladskrævende og rodskudsdannende. Popler er “ikke særligt egnede i (...) småbiotoper med andre arter.” (Brander 2010). Navr og nogle af egene fjernes desuden for at give plads til andre frugtproducerende eller nitrogenfikserende træer. Der bevares dog seks egetræer, som kan give et mere stabilt etableringsmiljø for de spæde planter. Eg er hverken kulinarinsk interessant eller en god næringsakkumulator, men er til gengæld enormt betydningsfuld for den biologiske mangfolddighed og har mange insekter, dyr, planter, laver og mosser tilknyttet. Eg er robust, tolerant og giver god mulighed for undervækst som følge af sit lette løv og dybe pælerod. Træet har desuden stor kulturhistorisk værdi og kendes i sagn og myter for sin bestandighed og lange levealder (Brander 2010). Resten af de eksisterende buske og urter fjernes så vidt muligt, da brombær og snebær er for ekspansive og urterne blandet med græs.

Fysisk etableringsproces

Den fulde etablering af skovhaven kan godt tage et par år, da der skal plantes og sås lag for lag i ukrudtsfri jord. Vækstbetingelserne skal desuden være gode og planterne klar. Som det første sættes beskyttelse omkring de ege, der ønskes bevaret, så de hverken beskadiges over eller under jorden. Ved fældningen af res-

ten af træerne undgås tunge maskiner så vidt muligt for at modvirke jordkomprimering. Det formodes, at jorden ikke allerede er kompakt, da de mange træer holder strukturen god, og da gående og cyklende stort set kun færdes på hovedstien. Først plantes træer, dernæst buske, så stauder, og til sidst sås og plantes enårige og toårige urter og klatreplanter. Frugttræerne vælges mellemstore og højstammede, så de relativt hurtigt vil give et godt udbytte og lade sol ind under kronen. En anden metode kunne være at lade flere træer drive hinanden op som i en produktionsskov eller lade buske drive mindre træer op. Denne langsommere udviklingsproces kunne være lærerig for de besøgende, men i dette projekt formodes det, at det spiselige udbytte og oplevelsen af en mere færdig skovhave står i højere kurs. Overlappende papstykker med 10 cm kommunekompost på lægges ud for at undertrykke græs og ukrudt men samtidig bevare den eksisterende jordstruktur. Se figur 4.14. Kommer man fuldstændig af med ukrudtet fra start mindskes lugningen de efterfølgende år. Når jorden er fri for ukrudt sås og plantes det ønskede bunddække under hensynstagen til lys- og fugtforhold skabt af træernes placering og struktur, se figur 1.8. Hvis bunddækket etableres lidt af gangen og ikke på én gang, kan det give mening at så egne frø og plante stiklinger, da der kræves mange individer. Det vil være både billigere og sjovere på denne måde. I så fald skal pappet lægges ud felt efter felt. Omkring blåbær og solstik udlægges barkflis for at skabe de rette

betingelser for tilknyttede svampe. Gode vækstbetingelser for spisesvampe kan skabes som aktivitet senere. Overskydende muldjord fra udgravningen af regnbede og sø fyldes i huller og bruges ellers til at skabe en svag hældning mod regnbedene. Ukrudtsfrijord iblandet organisk gøding kan også lægges oven på det ukrudtsundertrykkende materiale. I regnbedene lægges ca. 0,5 filterjord. Faskinerne under regnbedene er af den slags, hvor grundvand ikke kan sive op nedefra. Oplagret vand fra skybrud kan udsive langsomt i tørre perioder, og ved ekstrem regn kan det ledes mod havnen. Der etableres et overløb fra den kunstige sø til faskinen. Stier etableres hen ad vejen, de bredeste først. De anlægges 20 cm bredere end de ønskes endeligt, fordi planterne vil brede sig. De bredeste er af grus og de mellemste og mindste af barkflis. Se figur 4.13.

1. Nogle eksisterende træer bevares

2. Hovedstier placeres

3. Nye træer plantes

4. Buske plantes

5. Mindre stier anlægges

Brugerdrevet

Etableringen af skovhaven sker i et samarbejde mellem brugere og en eller flere personer fra områdefornyelsen. Med inspiration i Smag på Aarhus’ tilgang til borgerdrevne projekter, skabes en forening, som varertager de forskellige opgaver. Var dette et virkeligt projekt, ville foreningen også være med til at designe skovhaven og vælge arter. Da skovhaver kræver mere baggrundsviden at designe, etablere og pleje end højbede, tilknyttes en skovhaveekspert, frivillig eller ansat, som står for arrangementer og for den overordnede udvikling.

6. Urter plantes/sås

7. Mindre stier anlægges

FIGUR 4.13. Dette er en konceptualisering af etableringsfasen. Det vil sige, at placeringen af elementerne ikke svarer til et konkret sted i projektforslaget, men at de blot skal give en forståelse af rækkefølgen de etableres i. Beplantning og stier afveksler hinanden fra stort mod småt

Pleje Fysisk

Når skovhaven først er etableret, burde mængden af arbejde dale kraftigt og hovedsageligt bestå af høst. Da afstanden mellem træerne er bestemt efter deres endelige størrelse, er der nemlig ikke behov for ret meget beskæring - udover af døde og syge grene og af grene, der sidder for tæt og dermed lettere spreder sygdom samt grene, der mindsker tilgængeligheden. Stierne holdes i deres bredde, så man på de brede kan komme til med trillebør og kørestol og på de smalle kan gå på sanketur uden at få sjasket buskebenene til i våde grene og stauder. De syge grene bortskaffes og de, der blot er udtørrede lægges på jordbunden, hvor beplantningen kan dække over dem mens de komposterer. Hassel holdes på 3-4 m bredden og kan desuden sammen med rødel stævnes og grenene anvendes som pæle mm. Lind stynes hvert femte år i en højde, så bladene kan plukkes til salat. Både beskæring og styning sker sidst på vinteren, hvor der er færre sygdomssporer i luften. Selvom lugning er minimeret i forhold til andre dyrkningsformer, er det nødvendigt for at modvirke, at skovhaven springer i rigtig skov. Særligt stiernes kanter er gode voksesteder for ukrudt. Mange af de spontant forekommende planter kan være gavnlige (jordforbedrende eller insektvenlige urter) og kan enten bevares eller blot klippes ned, så roden forbliver i jorden med de akkumulerede næringsstoffer. Omkring spinatranke skal al anden plantevækstfjernes, da den ellers ikke trives. Timingen af arbejdsindsatsen er vigtig.

Startes lugningen tidligt på foråret, lige så snart ukrudtet kommer frem, kan der spares mange timer (Holcomb 2017). Næringskredsløbet i skovhaven burde være nogenlunde lukket med tilførsel fra N-fikserende planter og dødt ved. Blommetræerne skal dog have ekstra N og Ka i starten, indtil de nitrogenfikserende planter leverer nok N. Hvis kulsukker plantes tidligt, kan afklip fra dem kan spredes omkring blommetræerne som gødning. Med tiden kan nogle af planterne vise sig at klare sig dårligt eller blive syge, selvom der er valgt robuste arter. De kan da erstattes med nye spændende arter, eller noget af det, der klarer sig godt på stedet. Skadedyr er sædvanligvis ikke det store problem i skovhaver grundet diversiteten og mange naturlige fjender. Den lille sø kan måske tiltrække og opfostre frøer, som kan spise snegle. Der kan også sættes bo til flagermus op, som kan spise møl fra frugttræer meget effektivt. Det burde ikke være nødvendigt at vande skovhaven ud over i etableringsfasen, og slet ikke med det høje grundvandsspejl. I meget tørre sommerperioder kan det være nødvendigt at vande frugt- og nøddetræer for at få en god høst. Vand kan opsamles i et reservoir, eventuelt i faskinerne, i regnfyldte perioder og udbredes gennem siveslanger. Endelig er der høst af alle de spiselige frugter, nødder, bær og svampe. Hvad der kan høstes og hvornår ses i skemaerne under afsnittet “Årstidsvariation” s. 78. Derudover kan der samles frø og laves stiklinger det meste af året.

Socialt

Skovhaveforeningen står for al pleje og høst. Det meste, især det mest spændende, sker dog ved åbne arrangementer, hvor alle er velkomne til at deltage og få udbytte af høsten. Målet er, at alle besøgende skal kunne få glæde af skovhaven. Men hvis alle kan plukke, hvornår de vil, kan den hurtigt blive tømt. Idéen med arrangementer er, at folk lærer om planterne og hvordan de kan spises, og at de bliver en del af et fællesskab. I ny og næ kan skovhaven levere mad til Karens Minde Kulturhus folkekøkken, og spisningen kan foregå i det fri. En del af plejen kan udføres gennem socialøkonomiske lommepengeprojekter, hvor unge samt voksne uden for arbejdsmarkedet får opgaver af skovhaveeksperten.

FIGUR 4.14. Etablering af bede, høst og madlavning er nogle af de sociale aktiviteter. Fotos: egne.

5 / AFRUNDING 84

Diskussion Prioritering af fokus

Designforslaget kunne have været mere fyldestgørende i forhold til beskrivelse og placering af urter, og det var oprindeligt tanken at vise beplantningsudviklingen over i tid i snit. Men da det endte med at blive et mere fiktivt projektforslag, prioriterede jeg i stedet at gå i dybden med udredningen af de fysisk-biologiske baggrundsmekanismer og det mere komplekse overordnede samfundsperspektiv for at understrege, at skovhavekonceptet ikke blot er en fiks idé. Principperne har stor faglig underbygning og bør ligge i baghovedet på rådgivere og beslutningstagere, når der udvikles bynaturområder, som kan imødegå nutiden og fremtidens udfordringer. Med hensyn til konceptet, var det til stor overvejelse. Jeg er blevet skolet med at skulle udvikle et stærkt, visuelt arkitektonisk greb, og det var en udfordring, da økologisk design handler om at vise komplekse processer. Jeg blev mindet om, hvordan den visuelle forførelses kraft nemt kan sløre, hvad den mest solide løsning egentlig er og overvejede, hvordan den i stedet kan bruges til at vise komplekse løsninger. Konceptet endte med at være en opdeling af det økologiske design i tre overordnede kategorier med små symboler til. Opgaven kunne samlet set have været kortere og skarpere, men det, der er blevet undersøgt, udarbejdet og præsenteret i denne opgave, føles som det første spadestik i de skovhaver, jeg med tiden vil etablere, og det er det vigtigste.

Fællesskab eller lukket klub?

En af de helt store overvejelser har været omkring tilgængelighed. Er det muligt at lave ét byrum for alle? Eller må der være forskellige arealer til forskellige mennesker? I design af byens rum lægges der ofte vægt på følelsen af tryghed, som kan skabes gennem oplyste arealer, åbenhed og naboers øjne. Men det kan også skabes direkte ved, at bestemte grupper mennesker, såsom alkoholikere, misbrugere og hjemløse gennem “ekskluderende design” ikke får mulighed for at slå sig ned (Bergenfelz & Silverglimth 2018). Det kan gøre et sted tryggere og rarere for mange besøgende men være, netop - ekskluderende - for de, som bruger byens rum allermest, og som har brug for steder at mødes. Derfor har jeg været i tvivl, om der skulle være permanente siddepladser eller ej. I designforslaget endte det med ej, men en idé kunne være at forsøge sig med en flytbar bænk, som kan fjernes, hvis der opstår for mange problemer. Ifølge Områdefornyelsen har denne gruppe borgere nemlig allerede et tilhørssted på en anden plads i bydelen, og Kilen er for langt fra deres hjem og fra kiosker. Et andet spørgsmål er, om by-skovhaven virkelig vil danne grobund for det ønskede fællesskab. Skovhaven kan virke endnu mere henvendt til øko-spelt-segmentet end en byhave. Derfor er det vigtigt med diverse aktiviteter, som en bredere gruppe mennesker kan være med til, såsom madlavning og spisning. Det skal desuden være tydeligt, at skovhaven er åben for brug også uden for arrangementerne.

re ti l byg Ene r alg gi: p er, lan sva ter, mp e

Plan

isk

FORS Y

LER

END

ØKOSYSTEMTJENESTER

DE O G P RETHO O

e keva

Energi: vand Bio- nedbrydelse og rensning F lyd/ orbedr l u gt/u et Ero dsyn sio nsr egu ler ing

ng eri gul dre f Van ion a r erat j Mod remt ve ekst

Bestøvning

Jor og dkval kom ite pos t: fo te rvi Skad e d y r s ring tring sygdo msbe og kæm pelse Frøsprednin g og genbank

tur

Drik

LE L E R

ul uac

NDE NE

KULT U

REGU

r Lufttemperatu og -fugtighed ke emis k s n e sfær ng Atmo ensætni samm hav g t o k- valite s r Fe dsk van

tefib

rarv

tet

Mentale og fysiske helbre d

Mad og medicin

Uddannelse og læring

Kultu Æs Sp og iritua rel lite igio t n Und erho l og n ydel dng se

FIGUR 5.0. Skovhavedyrkning kan indeholde alle de viste økosystemtjenester. Figuren er lavet med udgangspunkt i den nyeste version af økosystemtjenesterne (V5.1) fra Common International Classification of Ecosystem Services (CICES) januar 2018. I denne rapport er listet 54 økosystemtjenester, men for overskuelighedens skyld er her vist 24. Nogle af de 54 emner er slået sammen til ét, og de er desuden oversat til dansk. Efter CICES 2018.

En cirkulær løsning

Skovhaven kan som nævnt imødegå mange af samtidens udfordringer. I bysammenhæng kan den modvirke ensomhed og stress ved at give mulighed for fællesskabsorienterede aktiviteter og åndehuller. Der er rum for fysisk udfoldelse i det grønne. Og sidst men ikke mindst kan skovhaven være med til at give de besøgende et andet og måske stærkere forhold til naturen. Man bliver mindet om, hvor mad kommer fra og får en oplevelse af, at naturen i virkeligheden har et overskud og ikke en mangel på ressourcer, hvis de rette betingelser er til stede eller skabes. Solen skinner, næringsstoffer og vand cirkulerer og får planter til at vokse og vokse. Hvis halvdelen af en flerårig grønstsag høstes, kan resten vokse videre og blive ved med at producere i mange år. Enkelte bær og frugter kan blive siddene til dyrelivet, resten kan vi nyde godt af. Et af målene med skovhaven er udbredelsen af forståelsen af, hvordan mad produceres med bestøvning, lys, næring, vand, jord og med beskyttelse fra sygdomsforebyggende insekter og dyr. Skovhaven kan lede til en større forståelse for, at alt hvad vi benytter som byggematerialer, energi og levesteder stammer fra naturen. Alle disse ressourcer, som mennesker lever af, er samlet i økosystemtjenesterne, “Ecosystem Services”, som er en internationalt og videnskabeligt anerkendt liste over økosystemprodukter eller -tjenester, se figur 5.0. Viden om menneskers afhængighed af og indvirken på dem er gammel, se figur 5.1, men med CICES blev det slået fast, at det er nødvendigt at ændre politik og praksis for at opretholde jordens økosystemtjenester. Denne systematisering

skal som et fælles udgangspunkt gøre det nemmere at samarbejde på tværs af nationale og faglige grænser. Standardisering er også vigtig i forhold til at give økonomisk pondus til bæredygtige projekter. FN’s 17 verdensmål har stort set samme formål som CICES. De tydeliggør blot også økonomiske og sociale aspekter af bæredygtighed, se figur 5.2. Skovhavedyrkning kan indeholde alle økosystemtjenesterne og imødegå mange af FN’s verdensmål. De klimatiske gevinster vil stort set altid være tilstede i en skovhave, mens andre funktioner vil afhænge af den enkelte skovhaves fokus. At koble skovhaver på disse anerkendte mål og modeller er vigtig for udbredelsen af denne form for bypark, og det tydeliggør skovhavers potentiale for at dreje verden i en bæredygtig retning. Der findes flere andre bæredygtighedsmodeller og -buzzwords, såsom cirkulær økonomi og Doughtnut Economics. De overlapper ogminder om tidligere modeller, men:

“Everything that needs to be said has already been said. But since nobody was listening, it has to be said again”. André Gide Hvis vi starter med Dougnut Economics, er det en teori og et symbol, som gerne skal blive det 21. århundredes repræsentation af de enkelte landes og verdens økonomi. Den evigt opadgående BNP-kurve, formen på fremgang i det 20. århundrede, skal erstattes med en figur, der viser dynamisk balance. Økonomi er ikke et uafhængigt system fra økologi, så hvis der endelig skal tegnes en kurve, må det være som en successionsproces med toppe af veletablerede systemer og dale som følge af forstyrrelser.

Tidslinje 400 fvt: Skovrydning kan medføre jorderosion og udtørring af kilder (Platon) 1940’erne: Mennesker er afhængige af miljøet (A. Leopold) 1970: Mennesker er afhængige af økosystemer, og den største trussel mod dem er os selv (P. Erhlich) 1994: FN’s Biodiversitetskonvention – behov for overvågning af økosystemer 2005: Millenium Ecosystem Assessment report – ændring i politik og praksis er nødvendigt for at opretholde jordens økosystemtjenester 2014: EU Mapping and assessment of ecosystems and their servises (MAES) – Indikatorer til brug i EU 2015: CICES Common International Classification of Ecosystem Services 48 økosystemtjenester FIGUR 5.1. Den historiske udvikling mod økosystemtjenesterne og FN’s 17 bæredygtighedsmål. Efter Rambøll 2016.

2015: FN’s 17 Bæredygtighedsmål – mange bygger på økosystemtjenester

FIGUR 5.2. FN’s 17 verdensmål. Kilde: aquaglobe.dk.

Kate Raworths økonomiske model er en grøn doughnut, som menneskeheden skal forsøge at holde sig indenfor. Se figur 5.3. Inde i ringen råder sociale lavpunkter som fattigdom, lav uddannelse, uretfærdighed og dårligt helbred. På ringens yderside er de ni planetære afgrænsninger. Vi har overskredet flere af disse grænser med biodiversitetstab (dokumenteret brutalt af IPBES-rapporten (Nielsen, 2019)), klimaforandringer og økosystemkolaps. For at forklare, hvordan virksomheder skal ændre måden at producere og anvende ressourcer på, tager Raworth naturen som forbillede. Her nedbrydes blokke af liv gang på gang og de cirkulerer rundt som ressourcer i økosystemet. Den enkelte virksomhed behøver ikke stå for hele processen men kan være en del af et større økosystem - et netværk af virksomheder, som recirkulerer ressourcerne. (Raworth, 2017). Det er håbet, at oplevelsen af de biologiske ressourcekredsløb i skovhaven vil give inspiration til at indrette sig lignende cirkulært andre steder i livet. I forlængelse af denne tankegang er konceptet cirkulær økonomi (Matthijs, 2018). Cirkulær økonomi går lidt mere konkret til værks, som det ses på figur 5.4. Det er nogenlunde ligetil at tale om, hvordan byggematerialer og produkter anvendt i landskabsarkitektur bedre kan genanvendes, og hvordan transport mindskes. Dette sker netop i Danske Landskabsarkitekters Udvalg for Cirkulær Økonomi (Danske Landskabsarkitetker, 2018), og man kan håbe, det betyder, at cirkulær økonomi en dag var en fast del af projektbeskrivelser på tegnestuer og i kommuner. Planter, som jeg synes er det mest interessante, er dog lidt sværere at sætte ind i

modellen. Men det kunne handle om at lade bioklip ligge, at omlægge planteskolerne til større bæredygtighed og at dyrke spontan vegetation. Det mest cirkulære ville dog være et system, der er selvopretholdende eller stort set selvopretholdende med lang levetid. Såsom skovhaver. For at fuldende den cirkulære metode i etableringen af en beplantning, må planter og alle andre materialer komme fra bæredygtige kilder og produktion.

Udbredelse

Selvom om jeg bliver ved at remse potentialer for skovhaver i byerne op, er der også nogle modhager, som formegentlig vil sænke hastigheden, hvormed omblomstringen af disse byparker sker. Kompleksiteten af systemerne, deres lange modningstid, og at der er forskellige typer af skovhaver, gør det svært at dokumentere og sammenligne videnskabeligt og at videreformidle kort og præcist. Efter at have taget kontakt til skovhaveentusiaster opdager jeg dog flere og flere offentlige eller halvoffentlige skovhaver, så der er en udvikling i gang. Jeg begynder at tro, at udviklingen i højere grad kommer indefra i form af ønsker og initiativ fra borgerne selv, snarere ind oppefra. Det ser ud til, personer rundt omkring i landet bliver inspireret af hinandens projekter, så det er bare med at bakke op om disse. Der mangler dog stadig eksempler på rent offentlige skovhaver i storbyerne. Det kan denne opgaves projektforslag måske inspirere til. Man kunne forestille sig skovhaver i almindelige parker, gamle frugtlunde, skovkanter, der ikke er for sure, ruderater, taghaver, brede alléer og ikke mindst i tilknytning til skolehaver.

FIGUR 5.3. Doughnut Economy. Kilde: https://www.kateraworth.com/doughnut/.

FIGUR 5.4. Én model for cirkulær økonomi. Kilde: cirkvirk.dk.

Konklusion Problemformuleringen er blevet besvaret gennem en grundig præsentation af skovhavekonceptet samt et projektforslag til Kilen i Sydhavnen som eksempel på økologisk design i byen. Principperne for en skovhave er i sig selv et økologisk design, og når skovhaven tilmed bliver en del af byens økologiske kredsløb, kan den integreres gennem bevidst design og dermed aflaste byens kloaksystemer, sørge for nedkøling, luftrensning mv.. Med sin store artsdiversitet kan skovhaven desuden fungere som en lomme for biodiversitet i byen, en lomme, som forhåbentlig udvikler sig til korridor, der binder rige habitater sammen. Gennem arbejdet med projektområdet er det blevet klart, at økologisk design i byen kræver en grundig analyse af konteksten, interessenter og brugere, så der kan skabes specifikke løsninger til det konkrete sted. Det skal man selvfølgelig i alle projekter, men her er det særligt vigtigt, fordi forståelsen af skovhavens økologiske design kræver en vis formidling og gennemtænkte rammer. Formålet med skovhaven er i høj grad brugernes aktivitet i form af pleje og høst, så det er vigtigt, at forbipasserende forstår invitationen.

Det største dilemma er tilgængelighed, da byens beboere og brugere har forskellige behov og måske ikke altid har lyst til at omgås. Men skabes der smukke, inspirerende og trygge byrum, som forsøgt i projektforslaget, kan disse måske være rammen for positive eller ubesværede møder. Alles behov kan ikke blive opfyldt, men det er vigtigt at forsøge at få så mange ender til at nå hinanden som muligt. Som eksempel er der ikke adgang for hunde i midten af skovhaven, men hundeluftere kan gå langs kanten og i gennem det østlige hjørne og dermed stadig få en stor del af oplevelsen. Til sidst vil jeg slå fast, at selvom skovhaven i mine øjne er et selvopretholdende, miljø- og samfundsforbedrende, smukt paradis for jord, vand, planter, dyr og mennesker, er det ikke hensigten, at alle nuværende marker, parker og skove skal omdannes til skovhaver. Skovhaven har utroligt mange fordele, men der vil stadig være behov for store, mørke skove og solbeskinnede marker, samt andre typer rekreative udendørsrum. Skovhaver skal derfor komplimentere disse brugsformer og inspirere til anvendelse af skovhaveprincipperne inden for nye typer af byrum.

Bibliografi Als Research APS (2007). Evalueringsrapport: Evaluering af FAKTIs terapeutiske have. Askerlund, Per, & Almers, Ellen. (2016). Forest gardens – new opportunities for urban children to understand and develop relationships with other organisms. Urban Forestry &Amp; Urban Greening, 20, 187-197. Atangama, A., Khasa, D., Chang, S. and Degrande, A. 2014. Tropical Agroforestry. Springer. Bergenfelz, C., & Silverglimth, F. (2018). Att designa bort det oönskade: Exkluderande design i Göteborg och Västsverige. Högskolan i Halmstad. Björkman, Johannes. (2017). Projektbeskrivelse. Den grønne kile, pilotprojekt. 30. okt 2017. Brander, P. E. et al. (2010). Træer og buske i by og land, 1. udgave, 1. oplag, Forlaget Grønt Miljø Bruns Pflanzen. Catalaugue of trees and shrubs 2016/2017. CICES. Resources: Towards a Common International Classification of Ecosystem Services (CICES) for Integrated Environmental and Economic Accounting. Tilgængelig på: https://cices.eu/resources/. Sidst besøgt: 20/5/2019 Civilstyrelsen. Bekendtgørelse af lov om skove. Tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=186419. Sidst besøgt d. 20/3/2019. Danske Landskabsarkitekter (2018) Cirkulær Økonomi. Aktuelt 24/10/18. Tilgængelig på https://www.landskabsarkitekter.dk/Aktuelt/2018-24-10-cirkulaer-oekonomi/. Sidst besøgt s. 21/5/2019.

DinGeo. Enghavevej 198, 2450 København SV. Tilgængelig på: https://www.dingeo.dk/ adresse/2450-københavn-sv/enghavevej-198/ Sidst besøgt d. 27/3/2019 Erichsen, J. og Skak-Nielsen (2012). Naturen og kunsten. Landskabshavens kulturhistorie i Danmark 1780-1830. Forlaget Historismus. Fernandes, E.C.M., Oktingati, A. And Maghembe, J. 1984. The Chagga homegardens: a multistoried agroforestry cropping system on Mt. Kilimanjaro (Northern Tanzania). Agroforestry Systems 2: 73-86. http://link.springer.com/article/10.1007%2FBF00131267#page-1 Fink, H. (2002). Et mangfoldigt naturbegreb. I kompendiet: Viden og værdier i design. LFKB10272 Faget Videnskabsteori, Landskabsarkitektur og bydesign. Christian Gamborg, Tina Hansen (red). Efterår 2016. Academic Books. GEUS. Kort over Danmark. Tilgængelig på: www.data.geus.dk. Sidst besøgt d. 27/3/2019. Giversen, I. et al (2012). Danmarks Flora efter voksested, 1. udgave, 1. oplag, Gyldendal A/S Grahn, P. & Stigsdotter, U (2002). What Makes a Garden a Healing Garden? (Seattle: Journal of Therapeutic Horticulture 13 - 2002) Hansen, J. S. (1989) Fire forskellige natursyn. I kompendiet: Viden og værdier i design. LFKB10272 Faget Videnskabsteori, Landskabsarkitektur og bydesign. Christian Gamborg, Tina Hansen (red). Efterår 2016. Academic Books. Københavnerkortet. Dag- og fritidstilbud. Undervisningstilbud. Tilgængelig på: http:// kbhkort.kk.dk/spatialmap?. Sidst besøgt d. 27/3/2019.

Larsen, J. B & Lassen, J. Nimb (2013). Danmarks nye skove. Frederiksberg: Landskabsværkstedet.

Omstilling Ry. Skovhaven. Tilgængelig på: https://omstilling-ry.dk/skovhaven/. Sidst besøgt d. 22/5/2019

Matthijs/Tagtomat (2018). Danish upcycle: What is upcycling? Tilgængelig på: https:// www.tagtomat.dk/2018/10/11/danish-upcycle-what-is-upcycling/. Sidst besøgt d. 21/5//2019.

P. Kortegaards Planteskole A/S. Sortimentskatalog 2017/2018

Miljøstyrelsen. Hvad er invasive arter? Tilgængelig på: https://mst.dk/natur-vand/ natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/hvad-er-invasive-arter/. Sidst besøgt. d. 17/3/2019 Mossberg, B & Stenberg, Lennart (2014). Den nye nordiske flora. 2. udgave, 1. oplag, Gyldendal A/S 2014 Mosquera-Losada M.R. et al. (2012) Past, Present and Future of Agroforestry Systems in Europe. In: Nair P., Garrity D. (eds) Agroforestry - The Future of Global Land Use. Advances in Agroforestry, vol 9. Springer, Dordrecht Nair P. K. R. (1993). An Introduction to Agroforestry. Kluwer Academic Publishers. In cooperation with Centre for Research in Agroforestry. ICRAF. Nielsen, Jørgen Steen (2019). Professor: Rapport dokumenterer brutalt, at verden ikke er i nærheden af at opfylde FN’s mål for biodiversitet. 7. maj 2019. Information. Okafor, J.C. and Fernandes, E.C.M. 1987. Compound farms of southeastern Nigeria. A predominant agroforestry homegarden system with crops and small livestock. Agroforestry Systems 5: 153-168. http://link.springer. com/article/10.1007%2FBF00047519#page-1 Områdefornyelse Sydhavnen. (2015). Kvarterplan for Områdefornyelse Sydhavnen. Teknik- og Miljøforvaltningen. Københavns Kommune.

Permakulturhaven Myrrhis. Om os. Tilgængelig på https://www.permakulturhaven.dk/om-os. Sidst besøgt d. 22/5/2019. Piper, Jon K, & Soule, Judith D. (1992). Farming in nature’s image, an ecological approach to agriculture. Washington, D.C: Island Press Pometet. Blommer. Tilgængelig på: https:// pometet.dk/sortslister/blommer/. Sidst besøgt d. 6/4/2019 Pometet. Gode gamle æblesorter til haven. https://pometet.dk/sortslister/aebler/links/_ blekatalog-med-lav-billeder-3.pdf. Sidst besøgt d. 6/4/2019 Raworth, Kate (2017). What on Earth is the Doughnut??.... Tilgængelig på: https://www. kateraworth.com/doughnut/. Sidst besign d. 21/5/2019 Skoven i Skolen. Hassel (Corylus avellana). Tilgængelig på: https://www.skoven-i-skolen. dk/content/hassel-corylus-avellana. Sidst besøgt d. 6/4/2019 Stoltz, J., & Schaffer, C. (2018). Salutogenic Affordances and Sustainability: Multiple Benefits With Edible Forest Gardens in Urban Green Spaces. Frontiers in Psychology, 9, 2344. Verdensmålene. Hvad er FN’s verdensmål for en bærdedygtig udvikling? Tilgængelig på: https://www.verdensmaalene.dk/fakta/ verdensmaalene. Besøgt d. 13/3/2019 Vind med møller. Vindkort over Danmark. http://drømstørre.dk/wp-content/wind/miller/windpower%20web/da/kids/index.htm