Udgivet af Roskilde Centralbibliotek
Redaktion Christine Bruun, Pernille Carneiro Juel og Lars Lunde Ljungbjerg, Roskilde Centralbibliotek Tekst Suzette Frovin · sfrovin.com Fotos Bibliotekernes egne fotos S. 17: Per Christensen Design og illustration Malene Hald · malenehald.dk Tekster og fotos i magasinet må frit gengives og citeres med behørig kildeangivelse. Dog må tekster og fotos ikke gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse. Magasinet er sat med Elena, HFJ Gotham og Bauer Bodoni. Trykt hos PR Offset. © Roskilde Centralbibliotek, 2012
SOLRØD KOMMUNE BIBLIOTEK
GreveBibliotek
Lejre Bibliotekerne
Sorø Bibliotek
stevns bibliotekerne
SLAGELSE BIBLIOTEKERNE MANGE FLERE SIDER END DU TROR
Forord _ Roskilde Centralbibliotek er…?
agasinet, du sidder med i hånden, er et svar på netop dét spørgsmål. Ved at give en stemme til hver af regionens 18 folkebiblioteker ønsker vi at give et samlet øjebliksbillede af bibliotekerne i vores region. Magasinet er en temperaturmåling på, hvad der rør sig lige nu på hver af regionens biblioteker. Og på hvor vi sammen er på vej hen. Region Sjælland og Bornholm er landets største centralbiblioteksområde. Området spænder
M
– fra Rørvig til Rødby, fra Sejerø til Svanneke – over store geografiske afstande og rummer store kulturelle forskelle. Demografien og bibliotekernes hverdag er vidt forskellige. Heldigvis. For netop dén forskellighed skaber en unik dynamik i vores daglige samarbejde. Vores opgave som centralbibliotek er først og fremmest at styrke de muligheder, bibliotekerne har for at fungere og udvikle sig. Med udgangspunkt i vores mantra om at levere, involvere og
eksperimentere sigter vi mod at løse opgaven i tæt dialog både med bibliotekerne og den øvrige omverden. Vi har sat os et mål om at stå som Den Kompetente Region i 2013. Det har præget vores arbejde de seneste år og vil fortsat gøre det. Regionens biblioteker rummer et enestående potentiale, der vidner om et rigtig godt afsæt for fremtidens bibliotekstilbud i regionen. Se selv på de følgende sider!
Mogens Vestergaard, Bibliotekschef Roskilde Centralbibliotek
den kompetente Region
Odsherred _ om at genfinde glæden ved spRoget i fællesskab
mbitionerne er store i et nyt læseprojekt for alle borgere i Odsherred Kommune. Børn, unge, voksne og gamle skal genfinde glæden ved sproget gennem en række initiativer, som Odsherred Bibliotek har sat i søen.
tjent over 50.000 kr., og det efterfølgende bogsalg i Nykøbing og Asnæs gav yderligere 30.000 kr. Pengene omsættes til gratis kufferter med bøger til kommunens 1- og 3-årige. “Med vores bogkufferter opfordrer vi forældrene til at begynde at læse for deres børn Hver femte unge i Odsherred Kommune får ikke allerede, mens de er små. Vores budskab er, at far en ungdomsuddannelse, og under halvdelen af og mor kan være med til at gøre en stor forskel de unge får en videregående uddannelse. De tal for deres børns sprogudvikling og fremtidige vækker ikke begejstring i en af Sjællands officiel- muligheder ved at læse for dem allerede nu,” le udkantskommuner, og derfor har kommunen fortæller Lene Vejlø. med biblioteket som primus motor nu iværksat Biblioteket samarbejder om bogkufferterprojektet Odsherred Læser. ne med dagplejen. Det betyder, at de børn, der “Målet er at give alle borgere, store som små, kommer i dagplejen hører om tilbuddet og får lyst til at læse. Vi ved, at et godt og veludviklet bogkufferten af deres dagplejer, mens biblioteket sprog er forudsætningen for at få en uddannelse, selv kontakter de øvrige familier. og for de fleste er det også adgangskortet til at “Vi synes, det er godt og vigtigt tilbud, for komme i arbejde. Derfor vil vi gerne vække invi ved, at højtlæsning for de mindste ikke bare teressen for sproget allerede, fra børnene er helt giver nærhed og glæde. Når man læser højt for de små. Når de fylder 15, er det for sent,” siger Lene mindste, svarer det faktisk til et halvt års ekstra Vejlø, der er projektdeltager på Odsherred Læser. skolegang, og det er en vigtig gave at give sit barn. Initiativet er støttet af fem lokale ambassadører, Derfor sørger vi for, at vi har kontakt med alle forherunder Odsherreds borgmester Thomas Adelskov, ældre til små børn i kommunen,” siger Lene Vejlø. og frivillige borgere, der giver en hånd med i forbinFælles glæde ved sproget delse med arrangementer og projekter.
A
Boggaver til de mindste I august 2012 arrangerede biblioteket et stort bogmarked i Odsherred, hvor både bibliotekets kasserede bøger og bøger doneret af borgerne blev sat til salg. I løbet af fem timer havde biblioteket
8
Odsherred Læser handler ikke kun om at få de mindste og deres forældre med på læsevognen. For de større børn er der blandt andet højtlæsningskonkurrencer i samarbejde med skolerne, samtidig er der planer om, at gymnasielever skal læse digte op i kommunens indkøbscentre, og de
ældre på plejecentrene får tilbudt højtlæsning. “Det er et ambitiøst projekt, hvor målet er at lade alle borgere opdage eller genopdage glæden ved ord, sprog og formidling. Ved at lave tilbud til børn og unge, voksne og gamle skulle det gerne ende med, at Odsherred Læser er noget alle borgere er stolte af og har lyst til at bidrage til og tage del i,” siger Lene Vejlø.
Historier på skinner Glæden ved ord kan borgerne snart finde overalt i kommunen, for en del af projektet handler også om at lade bøger og historier springe ud af de vante rammer og møde borgerne nye steder. Det var baggrunden for aktiviteten Historier på skinner, hvor bibliotek og skolebibliotek inviterede kommunens 4. klasse-elever med på tur med lokalbanen. Med i toget var 14 oplæsere, som hver især underholdt passagerene med korte historier. På samme måde er opdagelse også kodeordene i det engelsk inspirerede Bookcrossing. 150 bøger pakket i vandtætte poser er blevet placeret rundt om i kommunen med en opfordring til borgerne om at tage bøgerne med sig, læse dem og lægge dem på nye steder. Det skaber opmærksomhed og overraskelser i lokalsamfundet, når borgerne finder en bog ved busskuret eller bageren, men ingen siger det stopper der. Gode historier kender ingen grænser, så måske dukker der en dag en bog fra Odsherred op i din baghave. ¡
B i B L iot eket er ...
odsherred Bibliotek og kulturhuse 7 biblioteker 17 ansatte 32.640 indbyggere www.odsbib.dk
Bi BLiot e k e t e r . . .
9
Slagelse _ Når sproget åbner døren til verden
B
Bogstart i Danmark _
“Formålet med Bogstart er at hjælpe børnene til
15 biblioteker i Danmark er med i projektet Bog-
karerne ideer til, hvordan de kan styrke børnenes
at have et godt sprog ved skolestart, så de er klar
start, der er inspireret af det engelske Bookstart-
sproglige udvikling med lege og hverdagssamtaler.
til at lære at læse. Når familierne får gratis bog-
program, der de seneste 20 år har styrket børns
pakker, bliver det lettere for forældrene at udvikle
læsefærdigheder i socialt udsatte boligområder. I
Projektet er finansieret af satspuljemidler med
børnenes sprog ved at dele læseoplevelser med
Danmark dækker projektet børn, der ifølge Social-
Styrelsen for Bibliotek og Medier som tovholder.
dem. Bogstart skal samtidig give børnene gode
ministeriet bor i udsatte områder.
Bogpakkerne er gratis for biblioteket, men Slagel-
oplevelser med bøger, så de får lyst til at læse selv,
se Bibliotekerne bruger derudover, hvad der svarer
og opmuntre familier med små børn til at benytte
Fra børnene er seks måneder til de fylder tre år,
til 2/3 årsværk på projektet. Projektet blev i sep-
sig af bibliotekets tilbud.”
får forældrene fire gratis bogpakker fra biblioteket.
tember 2012 forlænget for en ny 4-årig periode.
Kilde: Styrelsen for Bibliotek og Medier
Derudover får de gennem samtaler med bibliote-
10
b i b l iot eket er ...
O K A
M L
Slagelse Bibliotek 7 biblioteker 55 ansatte 77.310 indbyggere www.slagelsebib.dk
r
B G
S C V bi bliot e k e t e r . . .
11
NĂŚstved
K
12
b i b l iot eket er ...
Næstved Bibliotek og Borgerservice 6 biblioteker 88 ansatte 81.012 indbyggere www.naesbib.dk
Kan kultur virkelig helbrede? _
Nye forskningsresultater viser, at der er en sammenhæng mellem den enkeltes sundhedstilstand og forbrug af kulturoplevelser.
Den svenske regering har bevilget penge til et
om projekt Kultur og sundhed
forsøgsprojekt i Helsingborg og Umeå, hvor læger udskriver kultur på recept til langtids-
_
sygemeldte personer med problemer som depression, langvarig smerte, stress og angst.
Projektet Et bedre liv med kultur? løb fra marts 2011 til juli 2012, og i den periode blev
Internationalt anerkendte videnskabelige for-
der afholdt næsten 80 arrangementer. Tilbud-
søg har vist, at når patienter lytter til musik, de
dene spændte bredt fra gospelworkshop i
godt kan lide, får de det bedre og kan skære
Førslev Kirke, folkedans og salsaworkshop
ned på medicinforbruget. Udover den psyko-
på biblioteket til meditationsaftener og foto-
logiske effekt ved at synge og lytte til musik
konkurrence. Læsegruppen Skovsneppen og
er det også påvist, at hjernen samtidig frigør
Skriv din livshistorie-workshop var gennem-
beroligende stoffer som dopamin og oxytocin,
gående tilbud i hele perioden. Læsegruppen
og at mængden af stresshormonet kortisol
fortsætter efter projektperioden, og der
bliver mindre.
arbejdes på, at uddrag af de spændende livshistorier kan munde ud i en bogudgivelse.
I England er Get into Reading-projektet, der tager udgangspunkt i metoden Guidet Fælles
Fuglebjerg Bibliotek hører under Næstved
Læsning, en bragende succes. Alene i Liver-
Bibliotek og Borgerservice.
pool-området kører i øjeblikket 70 læsegrup-
bi bliot e k e t e r . . .
per, og flere praktiserende læger er begyndt at
Projektet er støttet af Center for Bibliotek,
ordinere læsegruppeforløb til deres patienter.
Medier og Digitalisering, Kulturstyrelsen.
13
Lejre _ En kultur- og oplevelseskalender for hele kommunen
et har været svært for borgerne at få et overblik over de mange tilbud fra Lejre Kommunes aktive kultur- og foreningsliv. Nu har biblioteket i samarbejde med Kultur og Fritid lavet en fælles kalender, der løbende bliver opdateret på nettet og udkommer som plakat en gang om måneden.
D
Ledende bibliotekar Gunvor Møller brænder for kultur, og hun har længe ønsket sig, at Lejre Kommune havde en synlig og levende kulturkalender, som afspejler det rige kultur- og foreningsliv i lokalområdet. Derfor var hun ikke sen til at tage udfordringen op, da der blev mulighed for i samarbejde med Kultur og Fritid i Lejre Kommune at ansætte en cand.mag. i løntilskud. I løbet af hendes ansættelse blev de første skridt taget hen imod en fælles kalender, der nu går under navnet Oplev Lejre. “Vi vil gerne have, at kalenderen bredt afspejler de foreninger og tilbud, der er i kommunen. Derfor har vi gjort meget ud af at kontakte alle foreninger for at få dem til at bidrage til kalenderen,” siger Gunvor Møller.
Borgermøde om fælles kalender Startskuddet på kalenderen blev et borgermøde for lokale foreninger og centrale kulturpersoner i kommunen. Målet var, at foreninger og kulturinstitutioner skulle have mulighed for at møde hinanden. Samtidig blev de introduceret til den landsdækkende kultur- og aktivitetskalender Kultunaut, som Lejres kalender bygger på, og hvor foreningerne også har mulighed for at lave deres egen profil.
14
b i b l iot eket er ...
Lejre Bibliotekerne 5 biblioteker 14 ansatte 26.600 indbyggere www.lejre.dk/bibliotek
“Det er mit indtryk, at kommunen og kulturudvalgsformanden er både glade for og stolte af, at vi er lykkedes med at lave en fælles kalender. Samtidig er det jo oplagt, at det er biblioteket, der tager sig af den opgave, for borgerne kommer alligevel til os, hvis de vil vide, hvad der sker i kommunen,” siger Gunvor Møller.
Kalender og kulturfestival Hun håber også, at foreningernes samarbejde i forbindelse med arbejdet med kulturkalenderen, vil smitte af på den årlige festival Lejre Kulturdage. Biblioteket er sekretariat for festivalen, der primært trækker på frivillige kræfter i lokalsamfundet. På et opstartsmøde enes foreningerne om et tema for festivalen, ligesom de byder ind med aktiviteter til programmet. Det giver foreningerne mulighed for at skabe opmærksomhed om deres daglige arbejde og tilbud. “Kulturkalender og Lejre Kulturdage er eksempler på, at biblioteket kan være en samlende kraft i lokalsamfundet. Vi har en stor berøringsflade i det daglige, og det betyder, at vi kan aktivere lokale ildsjæle, fordi vi har en god fornemmelse af, hvad der rør sig i hele kommunen,” siger Gunvor Møller. Hun drømmer om, at oplevelseskalenderen kan vokse sig større og blive endnu mere synlig for både de lokale borgere og de mange turister, der hvert år besøger Lejre Kommune. Et tæt samarbejde med en ny lokalavis, der dækker hele kommunen, og planer om at gøre kalenderen tilgængelig på mobiltelefon og tablets er første skridt på vejen. ¡
bi bliot e k e t e r . . .
15
Vordingborg _ et nyt bibliotekstilbUd til byens gymnasie- og hf-eleveR
ed tre km mellem byens gymnasium og Kulturarkaden på havnen, er det ikke meget Vordingborg Bibliotek ser til byens gymnasieelever. Løsningen er blevet et tæt samarbejde mellem gymnasiet og biblioteket, som i praksis betyder, at kommunen har fået en ny biblioteksfilal til elever og lærere.
M
Det er seks år siden Vordingborg Bibliotek flyttede fra midtbyen og ind i Kulturarkaden på sydhavnen. De nye lokaler er lyse med store panoramavinduer, der giver frit udsyn til havet og Farøbroen. Biblioteket deler hus med musikskolen, og derfor har rigtig mange børn og deres forældre deres gang i huset. Til gengæld ser bibliotekarerne ikke meget til byens gymnasieelever, som tidligere var flittige brugere af biblioteket. Så hvad gør Moses, hvis bjerget ikke vil komme til ham? Han flytter sig som bekendt selv, og det samme har Vordingborg Bibliotek gjort. “Vi vil gerne gøre en ekstra indsats for at nå ud til de unge lånere, både fordi det er fremtidens lånere, men også fordi vi tror på, det er en del af den almindelige dannelse, at de unge lærer at bruge biblioteket og ikke bare finder alle svar på internettet. Den ambition bakker gymnasiet op om, og det er en af grundene til, at det tætte samarbejde har kunnet lade sig gøre,” sige souschef på Vordingborg Bibliotek Jane Grønbech Poulsen.
Adgang til alle danske bibliotekers materialer Efter mange måneders arbejde og forberedelse materialiserer det fælles projekt sig nu. Den 1. oktober 2012 var der officiel åbning af et helt nyt og forbedret servicetilbud til elever og lærere på gymnasiets bibliotek.
16
Sammenlægningen af gymnasiets bibliotek og Vordingborg Bibliotek betyder, at de unge lånere får adgang til alle danske bibliotekers materialer via bibliotekets database og søgesystem. Tidligere måtte eleverne enten nøjes med de bøger, der var på gymnasiets bibliotek eller tage turen gennem byen ned til biblioteket på sydhavnen. Eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF kommer ofte langvejs fra, og derfor var den ekstra tur rundt om biblioteket ikke praktisk mulig for mange. Og selvom de unge som lånere på biblioteket i princippet kunne sidde derhjemme og bestille bøger til levering på deres lokale bibliotek, er der ikke mange, der har benyttet sig af den mulighed. “Vi skal passe meget på med at tro, at de unge er digitalt indfødte bare, fordi de er vokset op med internettet. Det er bestemt ikke min oplevelse, at det altid forholder sig sådan,” siger Jane Grønbech Poulsen.
Gratis e-bøger, musik og film Som lånere på gymnasiet kan gymnasieeleverne nu også kvit og frit bruge bibliotekets elektroniske ressourcer og fx downloade e-bøger på e-reolen.dk og streame film via Filmstriben. Samtidig kan gymnasieeleverne bestille bøger i skoletiden til afhentning på et hvilken som helst af kommunens biblioteker – også de to åbne biblioteker, der har åbent hver dag til kl. 23. “Vi ser det jo som et kæmpe serviceløft, fordi vi gør biblioteket meget mere tilgængeligt for de unge brugere. Samtidig får vi mulighed for at vise dem den bredde, et moderne bibliotek faktisk
B i B L iot eket er ...
Vordingborg Bibliotekerne 4 biblioteker + bogbus 39 ansatte 45.804 indbyggere www.vordingborgbibliotekerne.dk
har. Vi har allerede oplevet, at mange af de unge er overrasket over, at de med deres lånerkort i hånden kan se film hjemme på deres computer, helt lovligt og uden at betale en krone for det,” siger Jane Grønbech Poulsen. Samarbejdet med gymnasiet har ikke været gratis for biblioteket, der har haft ansvaret for at flytte bibliotekets materialer over i bibliotekets egen database. Dertil kommer nu den løbende håndtering af gymnasieelevernes bestillinger med daglige leveringer til biblioteket på gymnasiet. “For os er samarbejdet en investering. Vi har gennem seks år set, at de unge ikke kommer ned til os af sig selv. Derfor er jeg glad for, at vi gør det meget lettere for eleverne at bruge biblioteket, og at vi med det nye tilbud samtidig giver dem en meget bedre service. Jeg kan kun se fordele ved samarbejdet,” siger Jane Grønbech Poulsen.
Fra elev til studerende Den samme oplevelse har gymnasiets ledelse, der har støttet ideen fra begyndelsen. Det nye bibliotekstilbud giver eleverne adgang til mange, mange flere materialer og tilbud. Et godt bibliotekstilbud kan samtidig understøtte gymnasiets mål om, at eleverne skal være studieparate, når de får studenterhuen på hovedet. “Vores ambition er, at eleverne gennem gymnasietiden skal udvikle sig til studerende, og vi tror, at biblioteket spiller en vigtig rolle i den proces. Derfor tøvede vi ikke et sekund med at gå ind i et fælles samarbejde, som vi nu glæder os til at præsentere for vores elever,” siger vicerektor på Vordingborg Gymnasium & HF, Mette Abildgaard. ¡
Bi BLiot e k e t e r . . .
17
Ringsted _ faRvel til alfabetet. goddag til bøRnevenlige bogkasseR
et skal være nemt for børnene at bruge biblioteket. Det er udgangspunktet for et tæt samarbejde mellem Ringsted Bibliotek og kommunens skolebiblioteker. I praksis betyder det et fælles søgesystem, erfaringsudveksling mellem børneog skolebibliotekarer og en mere børnevenlig opstilling af bøgerne på biblioteket.
D
Dennis Jürgensen kan ikke længere findes på hylden under J, og der er ingen J.K. Rowling under R. På Ringsted Bibliotek er det ikke længere alfabetet, der sætter dagsordnen. I stedet er børnebøgerne delt ind i emner, og børnene kan let bladre i bøgerne, der står i matte metalkasser på hylderne. Det nye system er måske nok en udfordring for bibliotekarerne, der er skolet i en anden systematik, men for børnene er det lige til at gå til og nemt at finde rundt i. Det gælder også læseletbøgerne, der står sorteret efter de Let-tal, som børnene og deres forældre kender fra skolen. Heller ikke det er tilfældigt, for siden bibliotekar Malene Køhler-Johansen blev koordinator for skolebibliotekerne, har der været et tæt samarbejde mellem bibliotek og skole. “Vi vil gerne gøre det nemt for børnene at bruge biblioteket, og det gør vi blandt andet ved at skabe en sammenhæng mellem det bibliotek, de møder på skolen, og kommunens biblioteker,” fortæller Malene Køhler-Johansen.
Samarbejdet med skolebibliotekarerne Som koordinator arrangerer hun sammen med
18
sine kollegaer på børnebiblioteket en årlig konference for kommunens skolebibliotekarer. Her får de mulighed for at møde populære børnebogsforfattere, ligesom de får faglige input til fx at arbejde med den digitale litteratur. Bibliotekarernes faglighed og lærernes pædagogiske tilgang giver et frugtbart udbytte for begge parter. “Vi har fået meget større fokus på læsning, og vi gør os mange overvejelser om, hvordan vi kan understøtte det arbejde, der foregår i skolen, så vi i fællesskab kan hjælpe børnene med at blive gode læsere,” siger børnebibliotekar Bolette Barfod. Samtidig har de to bibliotekers fælles søgesystem været med til at styrke skolebibliotekernes tilbud, ligesom Malene Køhler-Johansen har hjulpet skolebibliotekerne med at kassere og sortere i deres materialer i forbindelse med kommunens skolesammenlægninger. “Vores indgang er, at det er bedre, at der står en rigtig god fagbog på hylden end ti slidte og forældede bøger. Med det fælles søgesystem er det let for børnene sammen med skolebibliotekaren at få adgang til de materialer, vi har på biblioteket,” fortæller børnebibliotekar Susanne Berthelsen.
Fagbøger for drenge Samarbejdet mellem biblioteket og skolebiblioteket giver også mulighed for at lave fælles projekter, der sætter fokus på specifikke målgrupper. Et af projekterne handler om at få fat i drengene. Rigtig mange drenge kaster sig først og fremmest over
fagbøgerne, når de kommer på biblioteket, og nu bliver de inviteret til i samarbejde med en fagbogsforfatter selv at skrive en fagbog om det emne, de brænder mest for. Samtidig overvejer Malene Køhler-Johansen og hendes kollegaer, hvordan de kan overføre systemet med emneinddeling fra de skønlitterære bøger til de faglitterære. “Det forvirrer børnene, at bøger om riddere kan stå under tre forskellige decimaler, og alene af den grund er der formentlig meget faglitteratur, der slet ikke bliver brugt. Derfor vil vi gerne prøve at overføre idéen om emneinddeling til faglitteraturen,” siger Susanne Berthelsen.
Farvel til alfabetet er en succes At emneinddelingen af skønlitteraturen er en succes, er børnebibliotekarerne ikke i tvivl om. Udlånet på børnebiblioteket er nemlig steget markant, efter alfabetet blev erstattet med emneinddelte metalkasser. “Med skønlitteraturen er der ingen tvivl om, at de emner, som nu også står opført i databasen, har gjort materialerne mere tilgængelige for børnene og deres familier. Vi er gået radikalt til værks, men hvis vi gør biblioteket attraktivt for børnene, må vi hele tiden tænke over, hvordan vi gør det lettere for dem at finde det, de leder efter, også selvom det betyder, at vi må udfordre det system, som for mange bibliotekarer næsten er det allerhelligste ved biblioteket,” siger børnebibliotikar Bolette Barfod. ¡
B i B L iot eket er ...
ringsted Bibliotek 1 bibliotek + bogbus 2 ansatte 33.154 indbyggere www.ringstedbib.dk
Stevns _ i kø til fRemtiden
I
20
B i B L iot eket er ...
Stevns Bibliotekerne 3 biblioteker 14 ansatte 21.855 indbyggere bibliotek.stevns.dk
Bi BLiot e k e t e r . . .
21
Solrød
S
22
b i b l iot eket er ...
Frivillige på Solrød Bibliotek _
It-cafeen er åben mandag og torsdag fra kl. 10-12. Der kommer typisk 5-6 borgere per gang. Der er pt. 8 frivillige tilknyttet it-cafeen.
BK-lånerne bliver indtil videre betjent af seks frivillige, som hver har tre faste borgere, de bringer materialer ud til. Ved ferie og sygdom tager de frivillige over for hinanden.
Solrød Bibliotek 1 bibliotek 17 ansatte 21.000 indbyggere www.solbib.dk
bi bliot e k e t e r . . .
23
Biblioteket er...
... der bare!
en blå ba l lo n en RegnbUe et k a l e j d o s ko p
E T
d e m o k R a t i s k
i t l æ R i n g s s t e d
t o R v
1
2
Brug det i rigelig mængde
en legeplads
E T
st yRke R og vide ReU dvikle R
ForMiDLiNG , ViDeN , kU LtU r oG L ÆriNG
H J Æ L P T I L S E LV H J Æ L P – små kurser og introduktioner der klæder dig digitalt på
DeN komm U nale pl atfoRm M eD De t b Re deste samaRb e j de
Sorø _ sCRatCh!
fantasien, der sætter grænser for, hvad de kan lave, og hvor avanceret det skal være.
2 mio. projekter
t gratis program og en computer. Det er alt, hvad du skal bruge for at lave dit eget spil eller din egen tegnefilm med programmet Scratch. Børnebibliotekar på Sorø Bibliotek Kirsten Dam Pedersen er blevet bidt af programmet og deler med stor succes sin begejstring med byens børn.
E
Det er tirsdag eftermiddag, og sommerferien er godt i gang. Solen skinner over Sorø, og der er kø i iskiosken over for biblioteket. Inden for på bibliotekets første sal sætter 15 børn sig til rette. I dag skal de bruge en eftermiddag på at lære at lave animationsfilm, tegnefilm og spil i gratisprogrammet Scratch. Børnebibliotekar Kirsten Dam Pedersen er deres lærer og hjælper, selvom hun langt fra er ekspert – siger hun. “Jeg begyndte selv at kigge nærmere på Scratch i marts 2012, så jeg føler stadig, at jeg er nybegynder. Heldigvis kan du få svar på alle dine spørgsmål på det amerikanske Scratch-forum, så der har jeg brugt meget tid,” siger Kirsten Dam Pedersen.
Skyd en zombie Mathias Remming og Christopher Hesselberg på 12 år var også med, da biblioteket inviterede 25
26
børn til den første Scratch-dag i foråret. Denne gang er de taget af sted sammen for at lave et skydespil, hvor zombier får sprængt hovederne af. “Scratch er rigtig sjovt, for du kan lave dit helt eget spil, hvor det er dig, der bestemmer handlingen. I dag prøver vi at lave nogle zombier, der eksploderer i hovedet på dig, når du skyder dem. Det er ret sejt,” griner Mathias Reimming. Scratch er udviklet af amerikanske Massachusetts Institute of Technology, MIT, og er blevet populært blandt børn i hele verden. Med programmet kan børn (og voksne for den sags skyld) lave fx spil og tegnefilm. Når børnene har fået programmet ind under huden, er det kun
Når børnene er færdige med deres projekter, bliver de lagt op i Scratch’ globale projektdatabase. På verdensplan er der ca. 800.000 registrerede Scratch-brugere, og alle brugerne har adgang til og kan arbejde videre med de godt 2 mio. projekter, der indtil videre er oploadet på den officielle Scratch-side. “Scratch er et af de få gratis alternativer til børn på nettet, hvor kvaliteten samtidig er høj, og du ikke pludselig skal købe et ekstra modul for at komme videre,” siger Kirsten Dam Pedersen og fortsætter: “Det er et godt alternativ til vores mere traditionelle tilbud som fx læseklubber for børn. Her kan børnene selv være med til at skabe noget, og det, synes de, er sjovt.”
B i B L iot eket er ...
spil, tegnefilm, mUsikvideo. kUn fantasien sætteR gRænseR _ Sorø Bibliotek Scratch er et gratis program, der er udviklet af 2 biblioteker
amerikanske Massachusetts Institute of Te-
17 ansatte
chnology, MIT i 2007. Udover at være gratis er
29.452 indbyggere www.soroebib.dk
Kirsten Dam Pedersen er ved at lave et Sorø-galleri på den internationale Scratch-side, så børnene nemt kan se, hvilke spil de selv og andre fra Sorø har lavet. Rundt ved computerne i børnebiblioteket sidder de 15 børn og sveder. Selvom Scratch er simpelt og kun består af ganske få puslespilsbrikker, der skal sættes sammen, kan det være svært at huske præcist, hvordan man få sin figur til at bevæge sig fra højre mod venstre, til at hoppe eller til at løbe langsommere. De rækker hånden
programmet også så enkelt, at alle børn kan være med. Ved hjælp af ganske få puslespilsbrikker, der
op, og Kirsten Dam Pedersen går fra computer til computer og hjælper børnene videre. “Det sjove ved programmet er, at de faktisk kan nå at lave et lille spil eller en lille film på tre timer, og så kan de altid arbejde videre, når de kommer hjem,” siger Kirsten Dam Pedersen.
kan sættes sammen på kryds og tværs, kan børn
Scratch på dansk
www.allround-web.dk/scratch
og voksne prøve kræfter med både spiludvikling, tegnefilm og musikvideoer. Alle projekter oploades på scratch.mit.edu. Her kan brugerne downloade deres egne og andres projekter og arbejde videre med dem. Læs mere om Scratch på dansk:
Kirsten Dam Pedersen har oprettet hjemmesiden Scratch på dansk med information og vejledninger til programmet i erkendelse af, at mange af børnene vil have gavn af en dansk introduktion til programmet. Hjemmesiden er ikke en del af hendes arbejde som børnebibliotekar, så den laver hun i fritiden. Fordi hun selv er blevet bidt af Scratch.
Indtil videre er Sorø Bibliotek et af de eneste biblioteker i Danmark, der laver Scratch-arrangementer. Selv har hun meldt sig som underviser, fordi hun håber, at endnu flere børn og unge vil blive bidt af programmet. Mathias Reimming og Christopher Hesselberg er ved at være færdige med første bane i deres zombie-skydespil. Om et øjeblik vil zombien, der er på vej ned af en gang i spillet, blive sprængt i tusinde stykker af den pistol, der peger lige mod den, og så er de to drenge klar til at gå i gang med bane 2. ¡
Bi BLiot e k e t e r . . .
27
Kalundborg
S
28
B i B L iot eket er ...
kalundborg Bibliotek 6 biblioteker 33 ansatte 48.657 indbyggere www.kalundborgbib.dk
Bi BLiot e k e t e r . . .
29
Bornholm _ Kom bare ind. Vi har åbent!
ommunesammenlægningen på Bornholm har ikke betydet et farvel til lokalbibliotekerne. Tværtimod har der været et stærkt politisk ønske om at bevare bibliotekerne i de gamle kommuner. Løsningen er blevet åbne biblioteker. En model, der ifølge bibliotekslederen er så billig, at det ikke kan betale sig at lukke de små biblioteker på øen.
K
Otte biblioteker i en kommune med bare 42.000 indbyggere lyder som lidt af en luksus i en fattig kommune med et vigende befolkningstal, men på Bornholm er det lokale tilhørsforhold stærkt. Derfor valgte politikerne ved kommunesammenlægningen i 2003 at bevare alle biblioteker på nær et. Selv det lille bibliotek på Christiansø lever i bedste velgående. Løsningen blev selvbetjente, åbne biblioteker, og modellen har fået fuld opbakning fra bibliotekets brugerråd, der består af repræsentanter fra
30
en række foreninger og institutioner på Bornholm samt personale fra biblioteket. I løbet af ugen er der fortsat bibliotekarer på arbejde på alle kommunens biblioteker, men selv når bibliotekarerne er gået hjem, er der åbent på biblioteket. “Vores oplevelse er, at 90 % af dem, der kommer på biblioteket, kan klare sig selv, og det synes vi, de skal have lov til – og gerne på tidspunkter, der passer dem,” siger biblioteksleder Jon Madsen.
Biblioteket som dagligstue Borgerne har adgang til øens biblioteker alle ugens syv dage fra kl. 8 – 22. Ved opstarten var der sat ekstra bibliotekartimer af, så lånerne kunne lære at bruge de åbne biblioteker. På alle biblioteker står selvbetjeningsmaskinerne placeret ved indgangen. For at skabe genkendelighed og overskuelighed for brugerne.
“Som jeg ser det, har lokalsamfundene fået sig en ny dagligstue, som de kan bruge som det passer dem, og så har de åbne biblioteker tilmed den fordel, at selvom vi holder fast i, at lånerne også skal kunne møde en bibliotekar på biblioteket i løbet af ugen, så er de så billige at drive, at det ikke kan betale sig at lukke dem,” fortæller Jon Madsen. Politikerne er ifølge Jon Madsen begejstrede for modellen, der har fremtidssikret øens biblioteker, så det lokale tilbud kan bevares. Erfaringen fra Bornholm er da også, at det er muligt at opretholde bibliotek med mange aktive lånere selv i byer med et meget lille befolkningsgrundlag. Uden for højsæsonen bor der bare 800 mennesker i Gudhjem. Biblioteket ligger i en smuk gammel bygning omgivet af figen- og morbærtræer. Biblioteket er lille, meget lille endda. Bare to små lokaler, men det er der, og det bliver flittigt
bi bl iot eket er ...
Bornholms Biblioteker 8 biblioteker 26 ansatte 41.303 indbyggere bibliotek.brk.dk
brugt af byens beboere – også i de timer, hvor der ikke er en bibliotekar bag skranken. Den flydende bogbestand betyder desuden, at der er løbende udskiftning af bibliotekets materialer. På den måde nyder Gudhjem godt af at være en del af den store kommune.
aktivt i lokalsamfundet og inviterer folk indenfor. Arrangementerne blandt andet under Folkemødet skaber en anden form for synlighed, hvor vi kan skabe en relation mellem borgerne og biblioteket. Det, synes jeg, er vigtigt,” siger Jon Madsen.
Nye lånere kommer til En aktiv medspiller I Allinge nord for Gudhjem ligger biblioteket i en gammel rød bygning på en lille bakketop med udsigt ud over havnen og havet. Udover at være bibliotek er huset også blevet en aktiv medspiller i det efterhånden traditionsrige og populære Folkemøde, der hvert år samler tusindvis af politikere, foreninger, meningsdannere og helt almindelige danskere. Under Folkemødet lægger biblioteket lokaler til flere politiske debatter. “Det er vigtigt for at os, at vi involverer os
bi bliot e k e t e r . . .
Oplevelsen er, at bibliotekerne med den udvidede åbningstid også kommer i kontakt med nye borgere og tiltrækker nye lånere, fordi de kan komme på biblioteket, når det passer ind i en ellers travl hverdag. Det gælder ikke mindst børnefamilierne. “Vi vil gerne videreudvikle de åbne biblioteker, så de ikke bare bliver en statisk størrelse – et rum med materialer. Vi tror på, at der er mulighed for at gentænke den måde, vi formidler bibliotekets tilbud på uden for den betjente åbningstid, så
det kaster vi os over nu, siger Jon Madsen. De fleste af lokalbibliotekerne har oplevet en markant stigning i besøgs- og udlånstallene, siden åbningstiden blev udvidet, og borgerne nu på egen hånd kan låse sig ind på biblioteket med deres lånerkort. “Vi vil gerne have, at de kommende generationer kommer til at opleve biblioteket som et naturligt og aktivt centrum i deres lokalsamfund. Derfor handler det både om, hvordan vi kan involvere det lokale foreningsliv i at afholde arrangementer på byens bibliotek, og om hvordan vi kan gøre tilbuddet til fx børnefamilierne endnu mere attraktivt, så vi fastholder de nye lånere,” siger Jon Madsen.¡
31
Roskilde _ Et dynamisk bibliotek handler også om politik
n bibliotekspolitik med årlige mål udarbejdet af medarbejderne og diskuteret og vedtaget i Byrådet. Det var drømmen i , som med en gennemarbejdet politik og et spil kort har fået byrådet til at diskutere og forholde sig til biblioteket på en helt ny måde.
E
“Politikken har givet os et fælles sprog og et billede, som både ansatte og politikere kan forholde sig til og diskutere ud fra.” Sådan opsummerer bibliotekschef Mogens Vestergaard det seneste års arbejde med Roskildes Kommunes nye bibliotekspolitik. Ambitionerne var store, da Roskilde Bibliotekerne gik i gang at udvikle en bibliotekspolitik.
Politikken skulle ikke bare være et stykke guldrandet papir i en skuffe, men derimod et levende dokument, som kunne få gennemslagskraft både internt på biblioteket, i kommunens kulturudvalg og i sidste ende i byrådet. “Vores mål var at lave en politik, der giver os mulighed for at være proaktive. Alternativet ville være at halse efter en politisk dagsorden, og det er ikke interessant eller motiverende, hverken for os eller for politikerne,” siger Mogens Vestergaard.
Politikken som et ambitiøst pejlemærke Bibliotekspolitikken tager udgangspunkt i modellen fra 2010-rapporten Folkebibliotekerne i videnssamfundet. Modellen beskriver fire centrale områder, som bibliotekerne skal forholde sig til i de kommende år. I Roskilde er de fire områder oversat til fire lokale bibliotekstilbud, som dækker det digitale bibliotek, det musiske bibliotek, det dynamiske bibliotek og biblioteket som mødested. For hvert af områderne udvikler biblioteket konkrete, politiske mål, der fungerer som ambi-
tiøse og realistiske pejlemærker for det kommende år. Målene bliver diskuteret og fastlagt i kulturudvalget, og derefter bliver de vedtaget i byrådet. Det betyder, at lokalpolitikerne løbende forholder sig aktivt til bibliotekets rolle i lokalsamfundet. “Politikken har været med til at kvalificere den økonomiske diskussion. Nu handler det ikke bare om, hvor mange penge biblioteket skal have, men endnu mere, hvad vil vi som lokalsamfundet gerne have for de penge, og hvordan bruger vi de ressourcer, der er, på den bedst mulige måde. Bibliotekspolitikken er med til at klæde politikerne på til den diskussion,” siger vicebibliotekschef Peter Høybye. Peter Høybye gør, hvad han kan for at sparke
Roskilde Bibliotekerne 5 biblioteker + bogbus 114 ansatte 83.137 indbyggere www.roskildebib.dk
32
b i b l iot eket er ...
Uddrag fra roskilde Kommunes bibliotekspolitik _
“Roskilde Bibliotekerne er kommunens levende mødested for alle borgere. Det er borgernes vigtigste adgang til oplevelser, læring, viden og møder på tværs af generationer og baggrund. Roskilde Bibliotekerne styrker borgernes digitale kompetencer, så alle aktivt kan udnytte de nyeste digitale informations- og kommunikationsteknologier. Roskilde Bibliotekerne deltager aktivt i byudviklingen centralt og lokalt.”
debatten i gang. Sidste år blev målene således præsenteret som et kortspil, hvor hver politiker fik et kort med et mål i hånden, som de skulle argumentere for over for resten af udvalget. “Vi vil gerne have, det skal være sjovt at diskutere formålet og ambitionerne med kommunens biblioteker, og det er tydeligt, at politikerne gerne vil involveres og ikke bare fungere som gummistempel. For os betyder det noget, at vi har bred opbakning til bibliotekets arbejde, og det er politikken med til at sikre,” siger Mogens Vestergaard.
Biblioteket løftes i flok Internt på biblioteket har politikken krævet både et helt nyt, fælles sprog og en større organisationsændring. Efter et intensivt og fælles arbejde med at udvikle indsatsområder og mål, kender alle ansatte i dag både biblioteksmodellen, der ligger til grund for politikken, og de mål, som biblioteket hvert år forpligter sig til at arbejde hen imod. Konkret er det tre tværgående teams, der har ansvar for at omsætte politikkens intentioner til handlinger. Hvert team består af 8-9 ansatte fra
bi bliot e k e t e r . . .
forskellige faggrupper, en teamkoordinator, der sørger for, at gruppen arbejder hen imod målene, og en teamleder, der tager sig af de praktiske ledelsesopgaver. De tre teams arbejder sammen på teamkontoret en dag om ugen. “Vi ville gerne undgå, at bibliotekspolitikken blev et ubemandet skib, som vi hvert år skulle trække op fra havets bund. Politikken er en satsning, kræver både ressourcer og kompetencer, og den nye struktur sikrer, at der er en gruppe medarbejdere, der hele tiden har nogle helt præcise mål for øje,” fortæller Peter Høybye. Det tværfaglige arbejde i de enkelte teams sikrer, at medarbejdere på tværs af organisationen kender politikkens fokusområder. Det giver
et stort ejerskab, fordi de enkelte teammedlemmer bringer information om deres arbejde med ud til bibliotekets øvrige ansatte. Samtidig kan medarbejderne løbende følge de tre gruppers arbejde blandt andet via information på storskærme i kontorområdet. “Bibliotekspolitikken er blevet et aktivt værktøj for både ansatte og politikere. Alle er engagerede i diskussionen om, hvilken rolle biblioteket skal spille i det lokale, kommunale miljø. Politikken giver os mulighed for at være en aktiv medspiller, fordi vi inddrager alle faggruppers viden og erfaringer, samtidig med at biblioteket er blevet synligt og betydeligt, også på det politiske niveau,” siger Mogens Vestergaard. ¡
33
Nakskov _ Generationsskiftet på lolland
e store årgange, der blev ansat på landets biblioteker i 1970’erne, er på vej på pension. På LollandBibliotekerne handler generationsskiftet ikke kun om at erstatte ældre medarbejdere med yngre, men også om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til et område, der ligger langt fra alfarvej.
“Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle blive her i 30 år, men arbejdet var spændende, og socialt har det altid været en virkelig god arbejdsplads. Samtidig blev jeg gift og stiftede familie, og så er tiden på en måde bare gået,” fortæller Bente Engelund Knudsen.
Alfred Christensen blev ansat på det, der dengang hed Nakskov Bibliotek tilbage i 1992. Udover et par vikarer var han dengang den eneste på sin egen alder på biblioteket. Faktisk var det næsten umuligt at få fast arbejde som bibliotekar i starten af 90’erne, så Alfred Christensen var mere end lykkelig for sit nye job, selvom han tog den lange vej fra Aalborg til det sydligste Danmark. Det er 20 år siden, og Alfred Christensen har aldrig haft lyst til at flytte. “Jeg har altid haft nogle gode kollegaer, masser af udfordringer og så rækker lønnen jo også længere hernede, så jeg fandt mig hurtigt et hus og slog mig ned,” fortæller han.
Den nye dreng i klassen
D
visionsarbejde og haft ansvaret for en romanklub. Det betyder meget for mig, at jeg kan bruge mine kompetencer i forskellige sammenhænge. Det er helt klart det, der får mig til at blive,” fortæller Jesper Betak.
Forståelse for lokalsamfundet er vigtigt
30 års jubilæum En af hans kollegaer, som han har arbejdet sammen med gennem alle årene, er Bente Engelund Knudsen. Hun kom til biblioteket 10 år før Alfred Christensen. Dengang var hun 30, nu er hun 60. Bente Engelund Knudsen tilhører den store generation af bibliotekarer, der blev uddannet i 1970’erne, og som havde nemt ved at få arbejde. Efter nogle år i først Esbjerg og siden Silkeborg besluttede hun sig for at søge job i Nakskov. I mange år tog hun sig af eleverne på byens gymnasium, handelsskole og teknisk skole, der alle ligger i samme bygning som biblioteket.
34
Mens godt hver 5. af bibliotekets ansatte nærmer sig pensionsalderen, er det blevet aktuelt for LollandBibliotekerne at overveje, hvordan generationsskiftet kan bruges til at tiltrække unge, kvalificerede bibliotekarer. Typisk er der masser af ansøgninger til HK-stillingerne, men når det gælder bibliotekarstillingerne er det straks en anden sag. For mens det ofte er lokale, der søger HK-stillinger, kommer bibliotekarerne udefra. “Vi gør os selvfølgelig en masse tanker om, hvordan vi skruer spændende og attraktive stillinger sammen til nye medarbejdere, for vi ved godt, at de måske skal flytte langt for at arbejde hos os. Derfor lægger vi også vægt på, at du her på vestlige Lolland har adgang til masser af dejlig natur, og så kan du stadig komme til København på to timer,” siger Mette Tangaa Jensen, bibliotekschef på LollandBibliotekerne. Jesper Betak er i slutningen af 30’erne, men han er stadig blandt de yngre medarbejdere på biblioteket. Han blev ansat for tre år siden og pendler hver dag fra Møn, hvor han har slået sig ned med sin familie. To timers daglig transport. Alligevel er han godt tilfreds. “Jeg føler, jeg har haft mulighed for at udvikle mig. Mens jeg har været her, har jeg både lavet it-undervisning, været involveret i bibliotekets
Det er sikkert de færreste, der vil pendle meget længere, end Jesper Betak gør, og det er sådan set heller ikke meningen. Lokalkendskabet er nemlig alfa og omega i et område, hvor arbejdsløsheden er høj, og de sociale udfordringer store. Det betyder fx, at borgernes it-kundskaber ligger under landsgennemsnittet. “Vi har en anden befolkningssammensætning end mange andre steder i Danmark. Derfor er det vigtigt for os, at vores ansatte bor i og kender lokalområdet godt, så de kan yde en god og målrettet service til de borgere, der kommer på biblioteket,” siger Mette Tangaa Jensen. Indtil videre er generationsskiftet forløbet uden de store problemer. Tværtimod fortæller Jesper Betak og Bente Engelund Knudsen, at det giver en god dynamik på biblioteket med både erfarne kræfter og unge, der kommer med et stort netværk og nye ideer fra deres uddannelse. “En god aldersspredning blandt medarbejderne giver en fin dynamik i det daglige arbejde. De unge bidrager med nye ideer og forventninger til deres arbejdsplads, mens de ældre medarbejdere har et indgående kendskab til bibliotekets virke og noget erfaring, som kan udfordre de unges ideer. På den måde kan samspillet mellem generationerne bidrage til at videreudvikle biblioteket,” siger Mette Tangaa Jensen. ¡
b i b l iot eket er ...
LollandBibliotekerne 3 biblioteker 31 ansatte 45.036 indbyggere www.lollandbib.dk
Bi BLiot e k e t e r . . .
35
Køge
B
36
b i b l iot eket er ...
Bibliometer – et årligt helbredstjek – Bibliometeret tager temperaturen på, hvordan brugerne oplever bibliotekets ydelser inden for blandt andet uddannelse, formidling og kultur. I undersøgelsen er der fokus på, hvilken værdi borgerne mener, bibliotekets tilbud har.
1.173 borgere fra Køge Kommune deltog i brugerundersøgelsen 2012. Det er 3. gang KøgeBibliotekerne gennemfører undersøgelsen, og det giver biblioteket mulighed for at sammenligne resultaterne over tid. Samtidig kan KøgeBibliotekerne sammenligne konklusionerne i deres rapport med de øvrige biblioteker, der bruger Bibliometeret.
Brugerundersøgelsen Bibliometer er udviklet og gennemføres af Moos-Bjerre Analyse.
KøgeBibliotekerne 6 (4 fra 2013) biblioteker 48 ansatte 57.219 indbyggere www.koegebib.dk
bi bliot e k e t e r . . .
37
G
38 M e t t e S t e e n b e r g , l i t t e r at u r f o r s k e r , A a r h u s U n i v e r s i t e t
at køre ind i en generaliserende og negativ tank e
strø
o rn epr e
rer f ed d m.”
Læsegrupper kan have en positiv effekt på patien ter m
”Når man læser en bog, er man til sted e i n u et og a c cepte
Gode historier giver gode tanker
em m
Greve og r e s l el ø f r, le se har m o ,s n o s si
god e tank er.
r en ten d
en s til ,
Greve Bibliotek 3 biblioteker 38 ansatte 47.936 indbyggere www.grevebibliotek.dk
bi bliot e k e t e r . . .
39
Guldborgsund _ Nye toner fra Glassalen
lassalen ligger midt i biblioteket i Nykøbing Falster. Ud af den åbne dør lyder tonerne af Vivaldis De fire årstider. Det er sæsonens sidste tirsdagskoncert, og alle stole er for længst optaget. Lene Langballe er klædt i hvidt og hendes bløde smil byder byens borgere velkommen. Ved siden af står hendes italienske mand, Roberto Falcone, med bue og violin i hånden. Uden for skinner solen, og lyset strømmer ind i Glassalen, som rummet hedder. Glassalen er biblioteks arrangements- og undervisningsrum med store panoramavinduer ud mod den grønne plæne foran biblioteket og med en glasvæg ind mod resten af biblioteket. “Glassalen ligger centralt i biblioteket, fordi vi vil give folk mulighed for at blive inspireret af det, der foregår i rummet. Samtidig vil vi gerne have, at biblioteket skal være et levende kulturhus, som tager afsæt i lokalsamfundet,” siger biblioteksfaglig chef Jan Holmquist.
takke ja til tilbuddet uden tøven. “Ideen kom fra to borgere i byen, som samtidig er dygtige musikere. Udover at spille kan de også gøre folk klogere på, hvordan man kan lytte til klassisk musik. Oplevelse og formidling i kombination – det er præcis den type arrangementer, vi gerne vil lave flere af,” siger Jan Holmquist. I løbet af koncerten lærer publikum både at høre bragende torden, raslende blade og fløjtende fugle i Vivaldis årstider, og flere stiller også spørgsmål til musikken undervejs. “En af bibliotekets opgaver er at vise borgerne, hvordan de bruger de forskellige medier fx ved at give dem et indblik i, hvordan man kan lytte til musik. Vi skal bidrage til den almene dannelse både, når det gælder basal it-undervisning, og når det handler om at bruge og forstå kultur,” siger Jan Holmquist. På den anden side af glasvæggen stopper bibliotekets lånere op og lytter til musikken, der sniger sig ud under glasdøren, ud i selve biblioteket.
Bliv klogere på musikken
Arrangementer skal inspirere borgerne
Forårets fem tirsdagskoncerter er et godt eksempel på, hvordan biblioteket arbejder med et lokalt udgangspunkt. I vinteren 2012 spurgte Lene Langballe og Roberto Falcone, om de måtte holde fem koncerter henover foråret. Lene Langballe er organist i kirken, og Roberto Falcone underviser på musikskolen, så begge er allerede kendte ansigter i Nykøbing Falster. De to musikere ville ikke bare spille musik. De ville også gerne fortælle publikum om det musik, de spiller, og om instrumenterne, violinen og blokfløjterne. Det miks fik Jan Holmquist til at
Kun få skridt fra Glassalen står bibliotekets musik- og nodesamling, der er en af de største i landet, og selvom flere og flere downloader musik blandt andet via bibliotekernes gratis tjeneste BibZoom, vil Jan Holmquist gerne bevare musikken i det fysiske bibliotek. “Tirsdagskoncerter er en måde at inspirere lånerne til at gå videre ned til cd’erne og finde noget af det musik, de lige har hørt. Hvis bare halvdelen af dem, der har været her i dag, går hjem og lytter til musik på en ny måde, er jeg mere end tilfreds,” siger Jan Holmquist. ¡
G
Tidsrummet _
Der er altid kaffe på kanden – eller i hvert fald i automaten – der står lige inden for døren i det gamle musikbibliotek på Guldborgsund Bibliotek. Lokalet, som går under navnet Tidsrummet, er nu indrettet til læsesal og arbejdsværelse.
Med front mod de store vinduer står lænestole og små borde, hvor unge og gamle kan sætte sig og læse aviser, magasiner og tegneserier. De kan også bare nyde udsigten og roen.
Midt i rummet står et langt bord. Her kommer primært elever fra byens ungdomsuddannelser og
40
sygepleje- eller pædagogstuderende fra det lokale Center for Videreuddannelse for at læse eller arbejde med deres opgaver.
“Tidsrummet kombinerer flere vigtige funktioner i det moderne bibliotek. Det er åbent kontor for borgerne, hvor man kan arbejde sammen med andre eller hver for sig. Samtidig er det et sted, man kan fordybe sig, og her man møder nyheder og debatterer dem med sine medborgere. Vores oplevelse er, at borgerne er glade for at have alle disse funktioner samlet her,” siger Jan Holmquist.
b i b l iot eket er ...
Guldborgsund Bibliotekerne 5 biblioteker + bogbus 57 ansatte 63.333 indbyggere www.guldborgsundbib.dk
Bi BLiot e k e t e r . . .
41
Faxe _ Treholdsskift på chipfabrikken
p til sommerferien 2012 har de ansatte på Bibliotek arbejdet i 3-holdsskift. 100.000 bøger er blevet chippet og gjort klar til fremtiden. Det har været hårdt arbejde, men med lidt konkurrence og god kage går det alligevel.
O
3.000 bøger om dagen. Så mange bøger skulle hver dag løftes ned af hylderne, åbnes, køres hen ad samlebåndet og forsynes med en lille chip for at Faxe Bibliotek kunne nå gennem hele samlingen af bøger, inden sommerferien stod for døren. Nogle bøger er for store til at køre igennem maskinen. Andre glider ubemærket ned ad båndet og må efterfølgende forsynes per håndkraft med en chip.
chipmaskinen. Nu handler det ikke bare om at nå de famøse 1000 bøger på tre timer, men også om at slå det hold, der lige er blevet afløst – og gerne også aflevere en ny udfordring til det hold, der kommer efter. Konkurrencerne, den gratis frokost og kagen er med til at holde humøret oppe på skifteholdene.
Farvel til 40.000 bøger
Inden den lejede chipmaskine ankom til biblioteket havde bibliotekarerne over tre måneder kasseret næsten 40.000 materialer. For udover leje til maskinen, som løber op i ca. 50.000 kr., koster hver chip ca. 90 øre. Så det gør rent faktisk Skifteholdsarbejde en forskel, om der skal køres 110.000 eller 150.000 bøger igennem maskinen. Der er ingen genvej, når 100.000 bøger skal flyttes “Vores erfaring er faktisk, at jo flere bøger, der ind i fremtiden. Tværtimod hver dag, ni timer om står på hylderne, jo mindre låner folk, simpelthen dagen, står der tre biblioteksansatte ved maskifordi det er alt for uoverskueligt for dem. Med nen. En henter bøgerne fra hylderne og sætter færre bøger kan vi skabe mere luft på biblioteket dem op igen. En åbner bøgerne og lægger dem på og gøre plads til at vise flere bogforsider, som rullebåndet, og en anden tager imod dem, laver inspirerer folk,” fortæller Rikke Skuldbøl. mærke på stregkoden, så det er nemt at se, at Den lille chip på bibliotekets materialer giver bogen er chippet. Til sidst får bogen et servicetjek en lang række fordele. Fx bliver det nu nemmere for at sikre, at chippen sidder som den skal, inden at håndtere kommunens flydende materialebeden ryger tilbage på hylden. stand, som betyder, at materialerne bliver på det “Det er hårdt arbejde at stå ved maskinen, bibliotek i kommunen, hvor de bliver afleveret. så vi har gjort lidt ekstra ud af personaleplejen i Chippen gør materialerne nemme at spore og perioden. Hver onsdag giver biblioteket frokost, lettere at håndtere for bibliotekernes selvbetjeog vi sørger for, at der er frisk frugt og nogle dage ningsmaskiner. Med chippen og de nye maskiner også kage. Jeg er glad for, at det er lykkedes os at kan borgerne låne eller aflevere en hel stak bøger gøre arbejdet til et fælles projekt, som alle ansatte ad gangen uden at skulle køre hver er involveret i,” fortæller bibliotekschef Rikke enkel bog igennem scanneren. Skuldbøl, inden hun selv gør klar til at tage plads Rikke Skuldbøl håber, at chippen med tiden ved rullebåndet. kommer til at indeholde flere informationer, så Undervejs er der opstået konkurrence ved den kan blive et endnu bedre værktøj for både
42
borgere og ansatte på biblioteket. “I dag er det jo sådan, at hvis en roman ender på en forkert hylde, er det næsten umuligt for os at finde den igen. Hvis chippen kunne vise os, hvor bogen befinder sig, kunne vi lettere spore os frem til den – også selv om den ikke står det rigtige sted. Det vil spare os både tid og penge,” siger Rikke Skuldbøl. Hun kigger på klokken. Den er ved at være to, og det er tid for bibliotekschefen at tjekke ind ved chipmaskinen, der efterhånden har ædt sig gennem skønlitteraturen og nu er i gang med at sætte små hvide mærker i både Lisbeth Zornigs og Jørgen Leths selvbiografier. To uger senere er alle bibliotekets bøger klar til fremtiden. ¡
Den lille mirakelchip _
Selvbetjeningsmaskinerne registrerer chippen i materialet, uanset hvordan det vender i maskinen. Det er også muligt at låne en hel stak bøger på en gang uden at skulle køre dem gennem maskinen en efter en.
Det sikrer bedre service ved selvbetjeningsmaskinerne og hurtigere ekspeditionstid for borgerne.
Danmark var i 2003 først i Europa med at lave et chipsystem til bibliotekerne.
Chippene blev udviklet af Silkeborg Bibliotek, der dengang brugte lokalbiblioteket Alderslyst Bibliotek som forsøgskanin.
b i b l iot eket er ...
Faxe Kommunes Biblioteker 3 biblioteker 21 ansatte 35.397 indbyggere www.faxebibliotek.dk
bi bliot e k e t e r . . .
43
Holbæk _
Holbæk Bibliotek 4 biblioteker 42 ansatte
Biblioteket i en pose
69.433 indbyggere www.bibliotek.holbaek.dk
ver sommer pakker Holbæk Bibliotek 80 poser fulde af bøger, som kommer med lånerne på ferie. Bøgerne er udvalgt, så de passer lige præcis til den enkelte låners destination. I år står Danmark og Italien øverst på listen over lånernes rejsemål.
H
I bibliotekets store vindue ud mod Nygade i Holbæk står en stak røde rejseposer med hvide prikker. Bag ved står en liggestol på et græsgrønt tæppe. Det er ferietid, og de røde poser minder om alt, der godt ved den tid på året, hvor der for alvor er tid til at læse. Posen kan både tåle en tur på stranden, i bilen, op i bjergene eller bare langt ud på landet, og det er præcis det, der er meningen. For tredje gang tilbyder Holbæk Biblioteks voksenafdeling nemlig lånerne at fylde en pose med bøger, der passer til den enkelte låners ferie. Så uanset om ferien går til Polen, Palermo eller Padborg, så er der relevante rejseguides, spændende faglitteratur og gode romaner i posen om netop det rejsemål. “Vi ved jo, at folk har travlt, og for mange er det en stor hjælp, at vi kan sørge for, at de både får en god rejseguide og masser af gode bøger med på ferie. Posen kan bestilles hjemmefra, så lånerne skal kun sætte tid af til at komme forbi og hente den, inden de tager af sted,” siger Birgitte Winzentsen, der har ansvar for den skønlitterære del af voksenafdelingen.
Lånere vender tilbage Flere lånere er så glade for tilbuddet, at de vender tilbage år efter år for at få bibliotekaren til at pakke en rejsepose til dem. Men det er ikke kun lånerne, der er tilfredse. Rejseposerne er også en sjov udfordring for de 10-12 bibliotekarer, der laver poser til lånerne.
44
“Vi fordeler poserne mellem os. Jeg ved fx en masse om Rom, så jeg tager mig af poserne til Italien. Det er en god faglig udfordring at finde nogle relevante materialer, som måske også kan overraske lånerne lidt,” siger Birgitte Wintzentsen, der denne sommer har sendt bogen Roms genbrugskirker med i en af poserne. Hun fortsætter: “Vi har jo rigtig mange gode og interessante bøger på hylderne, som læserne slet ikke ved, eksisterer. Rejseposerne giver os mulighed for at vise dem et bredere repertoire, og det er også derfor, vi meget sjældent lægger bestsellere i poserne. Dem kender lånerne jo allerede, så det er ikke så interessant.”
nettet. Ofte er de slet ikke i kontakt med bibliotekarerne, når de besøger biblioteket. “Det interessante ved rejseposerne er jo, at lånerne i virkeligheden får en meget personlig betjening. Den del af biblioteksoplevelsen vil jeg gerne styrke, og jeg ser poserne som et skridt i den retning,” siger Birgitte Winzentsen. ¡
Danmark og Italien mest populære Rejseposerne kan bestilles fra juni til august, og det tilbud benytter ca. 80 lånere sig af om året. Mange er børnefamilier eller par på den anden side af 50. Sidste år var Kroatien det mest populære feriemål blandt rejsepose-lånerne. I 2012 topper Danmark og Italien listen. Når rejseposerne er pakket, får lånerne en mail om, at deres pose er klar til afhentning, men på sigt kunne bibliotekarerne godt tænke sig at udlevere posen personligt til lånerne. “For mig ville det være interessant, hvis jeg havde mulighed for at give de bøger, jeg har valgt ud, et par ord med på vejen. Jeg tror, lånerne kunne få endnu mere ud af poserne, hvis de vidste, hvorfor jeg har valgt lige netop den faglitterære bog eller præcis den roman ud blandt alle de andre,” siger Birgitte Winzentsen. Den personlige betjening, som rejseposerne er et udtryk for, er et godt supplement i en tid, hvor flere og flere lånere primært kommer på biblioteket for at hente de bøger, de har bestilt på
Flere bøger i poser fra holbæk bibliotek _
Læselystposer er et tilbud til familier med børn. Bibliotekarerne udvælger materialer efter familiernes ønsker og interesser. Poserne kan bestilles hele året.
Skolestartsposer er et tilbud til de børn, der starter i skole. Posen indeholder billedbøger, højtlæsningsbog, bog og spil om tal og bogstaver, computerspil, en meget let letlæsningsbog og en voksenbog om skolestart. Posen kan bestilles fra medio maj til medio august.
b i b l iot eket er ...