iPad publicering

IPad publicering

IPad publicering Speciale i Digital design og kommunikation IT-Universitetet i København Forår og sommer 2012 Skrevet af Malene Møller E-mail: malm@itu.dk Vejleder: Hanne-Louise Johannesen Specialet har et omfang på 226.400 anslag, svarende til 94 normalsider a 2400 tegn.

INDHOLDSFORTEGNELSE

ABSTRACT

7

INDLEDNING

9

Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Specialets opbygning Teori og metode Begrundelse for valget af task-analysen Hvorfor er usability ikke længere nok?

9 10 11 11 12 13 13 15

PRÆSENTATION AF CASE – ISSUU

21

Issuus målgrupper Issuu som socialt netværk Issuu på iPad’en

24 26 30

ANALYSE AF MARKEDET

31

Analyse af iPad-magasiner Præsentation af Issuus konkurrenter

32 43

TASK-ANALYSE

49

Task-analysen som metode Hvad er en task?

Hvorfor er det nødvendigt at lave task-analyse?

Målgruppe Observations- og interviewteknik

49 51 55 56 58

61 65 66 70

Hvordan afrapporteres dataene?

Udførelse task-analyse-interviews Transskribering og behandling af data Den færdige task-analyse-model

71 71 77 80 82 84 85 86 89

Analyse af data Lægge indhold i kø til at blive læst Læse Dele indhold med andre Holde sig opdateret Tage noter Finde frem til noget indhold igen Arkivere indhold Sammenligning af funktionerne på Issuus website med brugernes tasks

103

IDENTIFICERING AF DET SÆREGNE VED IPAD’EN SOM MEDIE

115

USABILITY ER IKKE LÆNGERE NOK

117 119 121 122 125

Relationen mellem brugervenlighed og emotional design Det sociale web To case-eksempler Instagram Pinterest

131

EVALUERING OG PERSPEKTIVERING

133

KONKLUSION

139

LITTERATUR

ABSTRACT The media plays an increasingly important role in our everyday lives.

This particularly applies to the audiovisual media such as television and Internet. However, the print media is in a deep crisis but there is nothing wrong with our desire to read and to learn, it is on the other hand our media habits that are changing. The media industry is therefore facing a difficult challenge; how can the qualities that define printed media fit into a life that is becoming more and more digitalized?

This thesis investigates how printed media can be incorporated in the new digital media that is represented by the iPad. Also, this paper explores how one can build several tools based on a specific case that can be used when working with digital publishing for the iPad medium—and how these tools can contribute to user engagement and invite to a prolonged use.

I have chosen to use the Danish company Issuu as the case. Issuu is an online service that allows publishers of magazines, newspapers, catalogs, books and other printed material to digitize their publications. Thus this thesis works with the challenges associated with developing a universe on the iPad where users have rich opportunity to explore the many publications on Issuu. This is done by analyzing the market and the overall challenges associated with the digitalization of printed media. Furthermore I have conducted a user survey, more specifically a task analysis, which contributes to the understanding of the users and provides a picture of the functionality that should be present in order to support the needs of users. Thereafter I argue that the iPad differs from other similar media and has to be seen as a new kind of media—a type of media that has become established between the traditional computer and the smartphone. Lastly, the thesis examines what makes something pleasurable to use by looking at three types of pleasure; socio-, psycho- and ideo-pleasure.

Concluding, many publishers who are working with digitalizing printed content find it difficult to ignore the conditions that are usually involved with producing printed media. The publishers are trying to meet the

Abstract

7

new opportunities but the fact that they are still working with a printfirst mindset affects the outcome of the digitalized content, which can be hard to navigate in as well as interact with.

The task analysis investigates which tasks are involved when users read. The findings from the task analysis are illustrated in a diagram that works as a representation of the users’ behaviour, philosophies and emotions. All the different tasks are lined up in towers and the data is thereby easy to read. Hence the task analysis diagram works as a tool for designers that will help integrate the users’ perspective into the design.

It is suggested in the identification of the uniqueness of the iPad as a medium that the design of iPad applications should take into account that the use of the medium is defined as lean-back. This means that users will have more patience and therefore be able to get absorbed in some more time consuming content. That kind of condensed, spacesaving presentation of information that is usually recommended for smartphone design does therefore not apply to the iPad. Lastly, there are factors other than functionality and usability that are relevant in trying to engage users but it is important to note that you cannot design products that are pleasurable to use if the basic needs for functionality and usability are not met. If a product is both useful and useable it should also be desirable. It is necessary to make contact with users on an emotional level in order to achieve that. This happens in cases where products reach out to users in all three aspects of pleasure.

8

IPad publicering

INDLEDNING Problemfelt Medierne spiller en stadig større rolle i vores hverdag. Det gælder særligt de audiovisuelle som tv og internet. Derimod er de trykte medier i dyb krise, men det er ikke lysten til at læse og til at vide, der er noget i vejen med – det er derimod vores medievaner, som ændrer sig.

Mediebranchen står derfor over for en svær udfordring – for hvordan kan man få de kvaliteter de trykte medier besidder til at passe ind i en hverdag, der bliver stadig mere og mere digital? Da Apples iPad kom på markedet i april 2010 spåede mange, at det kunne gå hen og blive mediebranchens redning. Det startede også lovende for mange af de etablerede magasiner – eksempelvis kunne det amerikanske magasin Wired melde om over 100.000 solgte eksemplarer af deres første nummer til iPad. Glæden var dog kun kortvarig. Efter nogle måneder begyndte der at tegne sig et billede af en salgskurve, der langt fra gik opad, men i stedet begyndte at flade ud. De mange, der i spænding havde ventet på iPad-magasinernes ankomst var blevet skuffede. Den digitale udgave af Wired var ikke så digital, som brugerne havde håbet på – ingen muligheder for at søge i indholdet, copy-paste eller forstørre skriften. Med andre ord blot en utilstrækkelig digital version af det trykte magasin.

Der er dog sket meget med iPad-magasinerne, siden tablettens indtog i 2010. Forlagene prøver hele tiden at blive bedre til at tilpasse deres magasiner til tablet-mediet. Men det er dyrt og de dårlige oplagstal gør dette arbejde vanskeligt. Markedet synes med andre ord ikke at have fundet den rigtige måde at gøre det på endnu. Man kan på mange måder sammenligne digitaliseringen af mediemarkedet med musikbranchen, der for nogle år tilbage netop tog springet ud på det digitale marked. Her blev de konventionelle cd’er med 15 numre til 150 kr. nu forhandlet online hakket op i enkeltnumre og til en brøkdel af den oprindelige pris. Dog kæmper mediebranchen mod nogle væsentlige andre faktorer end musikbranchen, eftersom tryksager indeholder nogle taktile egenskaber som nødvendigvis går tabt i en digital version.

Men samtidig rummer det digitale også nogle helt nye muligheder for

Indledning

9

interaktion og brugerinvolvering, som mediebranchen ikke synes at have fundet den fulde brug og forståelse af endnu.

Det er dette problemfelt mit speciale tager udgangspunkt i. Jeg har valgt at lave speciale i samarbejde med det danske firma Issuu. Issuu er en online service, der giver udgivere af magasiner, aviser, kataloger, bøger og andre tryksager mulighed for at digitalisere deres publikationer. Denne service er som udgangspunkt gratis, og på Issuus website har brugerne fri adgang til alle publikationer, der er blevet gjort digitale via Issuus publikationsværktøj. Et magasinforlag, der eksempelvis vælger også at publicere deres indhold via Issuu, tjener derfor ikke penge på læsere, der køber adgang til deres publikationer. Derimod er den digitale udgivelse med til at øge læsertallet og udbrede kendskabet til afsenderen.

Problemformulering Eftersom Issuu beskæftiger sig med at gøre analoge publikationer digitale, befinder de sig netop i det beskrevne problemfelt, hvor oplagstallenes flade kurver beretter om, at iPad-publikationerne kun er støttebens-udgaver af de taktile tryksager og endnu ikke udnytter iPad’ens egenskaber til fulde. Issuu befinder sig i spændingsfeltet mellem to medier – den trykte publikation og iPad’ens brugergrænseflade.

Et spændingsfelt, hvor udfordringen er at udnytte de to mediers vidt forskellige iboende kvaliteter.

I mit speciale ønsker jeg derfor at arbejde med, hvordan de trykte mediers formsprog kan inkorporeres i det nye medie, som iPad’en repræsenterer. På baggrund af brugerundersøgelser ønsker jeg at undersøge, hvordan man på længere sigt kan designe et univers på iPad’en, hvor brugerne har rig mulighed for at udforske de mange forskellige publikationer, som findes på Issuu. Samtidig vil jeg også undersøge, hvordan en sådan applikation, kan formå at engagere brugerne og invitere til et vedvarende brug.

På denne baggrund er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan kan man med udgangspunkt i en konkret case opbygge en række værktøjer, som kan anvendes inden for digital publicering til

10

IPad publicering

iPad-mediet? Og hvordan kan disse værktøjer bidrage til engagement hos brugerne og opfordre til vedvarende brug?

Afgrænsning På grund af designfasens store omfang har det været nødvendigt at vælge et fokusområde. Mit speciale afspejler derfor ikke en ideel designproces, hvor alle aspekter af processen er vægtet lige højt.

Jeg har i stedet valgt at lægge hovedvægten på første del af processen, der består af forskellige former for forundersøgelser, der er forudgående for arbejdet med, hvordan det egentlige produkt skal designes. Specialet skal derfor ses som en præsentation af fundene fra mit researcharbejde, men også som en form for værktøjskasse, som er vigtig at tage med videre i den egentlige designfase.

Jeg har derudover fravalgt at fokusere på Issuus forretningsmodel.

Dette valg har jeg foretaget, fordi Issuus forretningsmodel er bygget op omkring en målgruppe (pro-brugere), som jeg ikke beskæftiger mig med i dette speciale. Se afsnittet ’Issuus målgrupper’ for en mere fyldestgørende beskrivelse af de forskellige målgrupper.

Begrebsafklaring IPad er navnet på Apples tablet-computer. Jeg har valgt hovedsagligt at anvende denne betegnelse i stedet for det mere generelle tabletcomputer. Dette har jeg valgt på baggrund af iPad’ens store succes – den er den mest solgte tablet-computer på markedet, og derfor også den tablet, der anvendes af flest brugere. Samtidig er de undersøgelser, jeg har kunne finde om vores brug af tablets (se afsnittet ’Identificering af der særegne ved iPad’en som medie’) netop lavet med udgangspunkt i Apples iPad. Derudover er iPad’en den tabletcomputer, jeg selv har haft adgang til i dette speciale. Jeg har med andre ord valgt at anvende betegnelsen iPad, eftersom det er den tablet mit researcharbejde er baseret på. Dog mener jeg, at specialet ikke kun siger noget om iPad’en – men bidrager til en generel forståelse af tablet-computeren som medie.

Indledning

11

Specialets opbygning I specialets første del introducerer jeg min case Issuu. Her fortæller jeg først lidt om firmaet og dets produkt. Herefter beskriver jeg, hvem deres målgrupper er samt, hvordan de forholder sig til dem. Til sidst kigger jeg på, hvordan Issuu fungerer som socialt netværk.

I afsnittet ’Analyse af markedet’ går jeg i dybden med det marked, der beskæftiger sig med digital publicering. Her kigger jeg blandt andet på, hvordan de to amerikanske magasiner Wired og Esquire klarer sig på iPad’en. Samtidig reflekterer jeg over emnet remediering samt, hvilke tidligere medier iPad’en kan ses som en remediering af. Til slut i dette afsnit vender jeg blikket mod andre aktører, der kan betegnes som Issuus konkurrenter.

I specialets tredje del går jeg i dybden med en metode kaldet task-analyse. Her redegør jeg først og fremmest for, hvad metoden går ud på samt mit valg af fremgangsmåde og metodiske overvejelser undervejs. Derefter redegør jeg for undersøgelsens resultater og sammenligner funktionerne på Issuus website med brugernes tasks. Til sidst tegner jeg et billede af, hvordan den adfærd – som dataene indikerer, brugerne har – muligvis kan understøttes i et færdigt design.

I afsnittet ’Identificering af det særegne ved iPad’en som medie’ argumenterer jeg for, hvordan iPad’en adskiller sig fra andre medier, der ligner den og i stedet kan betragtes som en helt ny medietype. Derefter kigger jeg på nogle undersøgelser, der viser, hvordan vi konkret bruger iPad’en og i den forbindelse også, hvilke usability-faktorer man bør være opmærksom på, når man designer til denne platform.

Til slut breder jeg mit fokus ud og ser på nogle andre faktorer end de brugervenlighedsmæssige. I afsnittet ’Usability er ikke længere nok’ kigger jeg på Jordans definition af begrebet pleasure, samt hvordan brugervenlighed og emotional design er forbundet. Dette holder jeg op mod udbred­ elsen af det sociale web og anvender to konkrete cases til at sige noget om, hvordan man kan skabe kontakt til brugerne på et følelsesmæssigt plan – et plan, hvor produkter er mere end bare materielle ejendele.

12

IPad publicering

Teori og metode I dette speciale går det metodiske hånd i hånd med det teoretiske, da teorien bliver anvendt refleksivt i forhold til resultaterne af mit researcharbejde undervejs. Der er derfor ikke et egentligt teoriafsnit i specialet – de forskellige teorier og teoretikere vil derimod blive introduceret og anvendt, der hvor de er relevante.

Jeg vil i det følgende argumentere for, hvorfor jeg har valgt at gå i dybden med en metode som task-analysen og derefter har valgt at vende blikket mod teorier om emotional design samt det sociale web.

Begrundelse for valget af task-analysen Den empiriske del af dette speciale tager udgangspunkt i taksanalysen som metode. Task-analysen har til formål, som navnet også antyder, at kortlægge brugernes såkaldte tasks. Hensigten med at lave task-analyse er at få et bedre kendskab til de brugere, som i sidste ende skal anvende produktet, ved at undersøge deres grunde for at gøre, som de gør. Task-analysen bygger med andre ord bro mellem designerne på den ene side og brugerne på den anden – en bro over det, som usability-ekspert Jared Spool kalder The Knowledge Gab. I artiklen “What Makes a Design Seem ’Intuitive’?” (2005), beskriver No Knowledge

All Knowledge

The Knowledge Gap

Current Knowledge Point

Target Knowledge Point

Figur 1 Modellen beskriver det, som Spool kalder The Knowledge Gab – det hul, der eksisterer mellem brugernes nuværende viden (current knowledge) og den viden, de skal have for at kunne anvende systemet (target knowledge).

....................................................................................................

Indledning

13

Spool, hvad der kendetegner den intuitive brugergrænseflade. Dette gør han med afsæt i modellen, der er illustreret i figur 1.

Modellen beskriver den viden, som brugerne skal have for at interaktionen med brugergrænsefladen synes intuitiv. I den ene ende af modellen findes brugernes current knowledge, som er brugernes nuværende viden. Mens brugernes target knowledge, der befinder sig i den modsatte ende, er den viden, de skal have for at kunne interagere succesfuldt med brugergrænsefladen. Det der befinder sig imellem de to poler, er det som Spool kalder for The Knowledge Gab. The knowledge gab er det, som er interessant, når man skal designe en brugergrænseflade, fordi interaktionen med denne først synes intuitiv, når man via designet formår at forene de to poler current knowledge og target knowledge. Dette kan ifølge Spool ske, hvis de to poler er identiske.

Men det kan også ske, selvom current knowledge og target knowledge er adskilte, hvis designet formår at hjælpe brugeren med at bygge bro mellem de to punkter. Dette opdager brugeren dog ikke og bliver dermed øvet på en måde, hvor det virker naturligt. Spool påpeger, at alle brugere har en forskellig current knowledge, som skifter i takt med, at de bliver mere øvede. Dog ser man ofte, at mange forskellige brugere har en meget ensartet current knowledge.

Den største udfordring i arbejdet med at få et design til at synes intuitivt er at lære, hvor punkterne for brugernes current og target knowledge befinder sig. Hvad ved brugerne allerede, og hvad har de brug for at vide?

Ifølge Spool er dette de to vigtigste spørgsmål, man skal kunne besvare, når man designer en brugergrænseflade. Spool anbefaler derfor, at man for at få en forståelse af brugernes current knowledge, laver feltstudier og iagttager dem i deres eget miljø.

Task-analysen fungerer i dette speciale som det metodiske grundlag for at få denne indsigt i brugernes verden. Via kontekstuelle interviews med forskellige brugere har jeg undersøgt, hvordan de læser og hvilke specifikke tasks, de har, når de læser. Den indsamlede data er illustreret i et diagram (se de to plakater, der er vedlagt specialet), der fungerer som en grafisk repræsentation af brugernes adfærd, filosofier og følelser. Diagrammet

14

IPad publicering

hjælper med at integrere brugerens perspektiv i designet og har dermed netop til formål at bygge bro mellem designerne og de brugere, der skal anvende produktet.

Hvorfor er usability ikke længere nok?

Med fremkomsten af en ny teknologi handler det først om at lære teknologien at kende og finde ud af, hvad den kan bruges til. Denne tendens synes også være gældende for internettets udvikling, hvor der siden dets fremkomst har været stort fokus på det utilitaristiske – det vil sige på ­aspekter som funktionalitet og brugervenlighed. I dag begynder vi derimod at se et større fokus på det æstetiske og følelsesmæssige. Det betyder dog ikke, at de utilitaristiske aspekter ikke længere er aktuelle – de betragtes derimod som noget helt fundamentalt. Der er snarere tale om, at man er begyndt at vænne sig til tanken om, at produkter også er ting, vi er følelsesmæssigt knyttet til, og at brugernes følelser spiller en langt større rolle end hidtil antaget.

Dette forhold beskriver psykolog og user researcher Patrick W. Jordan i bogen ”Designing Pleasurable Products: An introduction to the new human factors” (2000). Her sammenligner han Maslows behovspyramide med brugernes behov inden for området human factors. Human factors er en fagtradition, der har rødder i psykologien og tager udgangspunkt i, hvordan vi som mennesker handler, tænker og føler. Man arbejder blandt andet med human factors inden for design, hvor specialister på om­ rådet er med til at sikre, at produktet passer til behovet hos dem, der skal bruge det. Teorien om en behovspyramide blev første gang fremsat af psykologen Abraham Maslow i artiklen ”A Theory of Human Motivation” fra 1943 (se figur 2). Modellen beskriver mennesket som et rastløst individ, der sjældent opnår en tilstand af komplet tilfredshed. Pyramiden har fem niveauer, og nederst befinder de mest basale behov sig. Menneskets behov bevæger sig ifølge Maslow nedefra og op. Det vil sige, at når mennesket har fået et behov opfyldt, ønskes derefter et højere behov opfyldt.

Indledning

15

Figur 2 Maslows behovspyramide, der beskriver hierarkiet i de menneskelige behov.

....................................................................................................

Grundtanken i Maslows behovspyramide er, at når vi som mennesker bliver vant til at have noget, begynder vi at lede efter noget mere. Dette sammenligner Jordan med udbredelsen af human factors-tilgangen i designverdenen. Det at fokusere på de mennesker, der i sidste ende skal anvende et produkt har nemlig ikke altid været lige fremherskende. Fra starten af 1980’erne, hvor man i stor stil fokuserede på teknologien, og hvad man kunne gøre med den – og langt hen ad vejen helt ignorerede slutbrugeren – til i dag, hvor human factors-tilgangen mange steder ses som en uundværlig del af designprocessen. Denne udvikling har i høj grad smittet af på brugerne, der nu forventer, at de produkter de køber er lette at anvende. Ifølge Jordan har usability bevæget sig ”from being what marketing professionals call a ’satisfier’ to being a ‘dissatisfier’. In other words, people are no longer pleasantly surprised when a product is usable, but are unpleasantly surprised by difficulty of use” (Jordan, 2000, p. 3).

16

IPad publicering

Figur 3 Jordans version af Maslows model, der i stedet for at beskrive de menneskelige behov beskriver hierarkiet i brugernes behov.

....................................................................................................

Jordan mener derfor, at man kan bruge Maslows behovspyramide til også at sige noget om hierarkiet i brugeres behov. Dette hierarki illustreres i figur 3.

Ideen bag Jordans model er, at funktionalitet og brugervenlighed er de grundlæggende elementer, som skal være til stede for at tilfredsstille brugerne. Et produkt skal først og fremmest have den rigtige funktio­ nalitet – ellers er det ikke brugbart. Og hvis et produkt ikke har den rette funktionalitet bliver brugerne utilfredse. På dette niveau er det derfor vigtigt, at have en forståelse af, hvad produktet skal bruges til samt den kontekst, som det indgår i. Når først brugerne har vænnet sig til, at funktionaliteten er i orden, vil de også have, at deres produkter er lette at bruge. Det er på dette niveau, vi befinder os i dag. Som jeg beskrev ovenfor, bliver vi hurtigt utilfredse, hvis brugervenligheden er ringe. Brugervenlighed er dermed også blevet et grundlæggende ele-

Indledning

17

ment, vi forventer er til stede. Vi er ifølge Jordan derfor ved at bevæge os op i det tredje niveau i pyramiden. På dette niveau er det de følelsesmæssige faktorer, der er på spil og ideen om, at et produkt ikke bare er et værktøj, men et objekt som vi har et forhold til og som kan vække en masse følelser i os såsom glæde, tilfredshed og stolthed (Jordan, 2000, pp. 1-6).

At følelser har en vigtig indflydelse på hele brugeroplevelsen har hidtil ikke været noget, man har prioriteret særligt højt inden for områder som webdesign. Men flere og flere designere såvel som etablerede usabilityeksperter har fået øjnene op for, hvor stor en rolle brugernes følelser spiller. Interaktionsdesigneren og usability-eksperten Donald Norman skriver i bogen ”Emotional Design: Why We Love (or Hate) Everyday Things” (2004), at vi har fået øjnene op for det følelsesmæssige aspekt ret sent, fordi en lang og intellektuel tradition, der stammer helt tilbage fra de antikke grækere, har anskuet os mennesker som rationelle og logisk handlende individer. Det følelsesmæssige aspekt i den menneske­ lige adfærd er derfor blevet set som et levn fra vores dyriske oprindelse, og som noget vi skal lære at hæve os over. Følelser er med andre ord irrationelle og dyriske – og hører ikke hjemme i et demokratisk og sofistikeret samfund (Norman, 2004, p. 7). Vi er først nu ved at lære, at det ikke er sådan den menneskelige hjerne fungerer, og at følelser spiller en afgørende rolle i menneskets evne til at forstå verden.

Det er netop dette følelsesmæssige aspekt i den menneskelige adfærd og dets betydning for brugeroplevelsen, jeg kigger på i specialets sidste del ’Usability er ikke længere nok’. I dette afsnit kigger jeg samtidig også på, hvordan menneskets sociale adfærd er begyndt at afspejle sig i vores online færden. På samme måde som det faktum, at vi har fået øjnene op for de følelsesmæssige aspekter i webdesign, er der også et andet karaktertræk ved os mennesker, som er vigtigt at have med. Mennesket er ikke kun følsomme væsener – vi er i lige så høj grad sociale væsener. Dette afspejles navnlig i det store skift, der er sket i, hvordan vi bruger vores tid på nettet. Vi bruger mindre og mindre tid på at interagere med indhold og mere og mere tid på at kommunikere med andre mennesker.

18

IPad publicering

Dette emne beskæftiger forsker i sociale teknologier Paul Adams sig med i bogen ”Grouped: How small groups of friends are the key to influence on the web” (2012). Her er hans hovedbudskab, at internettet er ved at ændre sig fundamentalt og bevæger sig væk fra at forbinde dokumenter og links til at være bygget op omkring de mennesker, der anvender det. Som jeg beskrev i starten af dette afsnit, har der i internettets udvikling hidtil været stort fokus på de teknologiske muligheder – det samme gør sig gældende, når virksomheder prøver at forstå det sociale web. Ifølge Adams er virksomhederne i stedet for at fokusere på teknologien, der udvikler sig meget hurtigt, nødt til at fokusere på den menneskelige adfærd, som udvikler sig meget langsomt. Mennes­ ket er som sagt sociale skabninger, og fremkomsten af det sociale web er ifølge Adams et tegn på, at vores online virkelighed er ved at blive indhentet af vores offline virkelighed. Adams mener derfor, at det sociale web vil vokse sig stort, blive mainstream og til sidst bare være kendt som nettet. De virksomheder, som vil komme til at trives i fremtiden er ifølge Adams dem, der forstår dette aspekt af den menneskelige adfærd – forstår, at social interaktion ikke er noget ekstra, man kan tilføre, men er det centrale element, al fremtidig interaktionen på nettet vil være bygget op omkring (Adams, 2012, pp. 7-10).

I specialets første del, hvor jeg introducerer Issuu, forholder jeg mig også til den sociale interaktion, som på mange måde er et grundlæggende element for brugerinvolveringen på sitet. Dette holder jeg i afsnittet ’Usability er ikke længere nok’ op imod teorier om social adfærd og kigger på, hvordan man netop, som Adams påpeger det, kan designe brugeroplevelsen rundt om de mennesker, der skal an­ vende applikation. Men inden jeg når så vidt, så lad mig starte med at præsentere min case, Issuu.

Indledning

19

PRÆSENTATION AF CASE – ISSUU Issuu er en service, der kan digitalisere publikationer, der ellers er fremstillet til tryk. Issuu er samtidig en helt ny måde at nyde, samle og dele de dokumenter, man bedst kan lide. Alle publikationer, der digitaliseres via Issuu bliver tilgængelige i en publikationsdatabase. Derfor har man på Issuu.com adgang til et utal af flotte magasiner, dokumenter, rapporter og unikke publikationer fra hele verden. Issuu er helt gratis at bruge, og kan anvendes til ethvert formål og af en hvilken som helst type virksomhed, uddannelsesinstitution, NGO eller til personligt brug.

Dog findes der forskellige tillægsservices, som det er muligt at købe – heriblandt Issuu Pro Solution, som hovedsagligt henvender sig til professionelle forlagsvirksomheder, der giver dem en række fordele og ekstra funktioner. Herunder ubegrænset uploads af publikationer, ubegrænsede læsertal, detaljeret statistik samt muligheden for at fjerne annoncer og styre højre sidepanel i publikationsfremviseren.

Figur 4 Forsiden af Issuu.com. Nederst ses en virtuel bogreol, som hele tiden opdateres med de nyeste og mest populære publikationer.

....................................................................................................

Præsentation af case – Issuu

21

Publikationer, der uploades på Issuu fremvises i den såkaldte publikationsfremviser (se figur 5). Her vises publikationen i fuld skærm og med grafik, der får det digitale dokument til at ligne en gengivelse af et trykt magasin på glittet papir. Når man bladrer kan man se, at bladet bliver vendt, og man kan zoome ind på teksten ved at klikke på indholdet. Al navigation i dokumentet foregår i denne fremviser. I bunden gengiver små billeder, hvad man kan finde på de næste sider, og disse små billeder kan bruges til at navigere rundt i dokumentet. Man bladrer via pilene i det to grå områder i højre og venstre side eller via pilene i den sorte bjælke øverst i fremviseren. I denne bjælke kan man også zoome, vælge om man vil se en eller to sider ad gangen eller helt lukke for fremviseren.

Figur 5 Magasinet Little White Lies, der femvises i Issuus publikationsfremviser.

....................................................................................................

Issuu gør det nemt for professionelle forlagsvirksomheder at uploade dokumenter og dele dem med andre. Eftersom publikationen gøres digital, er det nemt at distribuere den. Millioner af læsere kan opdage publikationen på Issuu, og med detaljerede statistikker kan forlagsvirksomheden holde øje med, hvor mange læsere, de har. Virksomhederne kan også integrere den digitaliserede publikation på deres website, blog, Facebook- eller Twitter-profil ved at indsætte en generet HTML

22

IPad publicering

kodestump (se figur 6). Derved har virksomhederne også mulighed for at distribuere deres digitaliserede publikationer uden for Issuus brugergrænseflade og ud til en bredere målgruppe.

Figur 6 Magasinet Little White Lies integrerer deres digitale Issuu-publikationer på deres website.

....................................................................................................

Den største værdi for de forlagsvirksomheder, der vælger at bruge Issuu, er de læsere, der findes i Issuu-universet. Issuu giver med andre ord virksomhederne mulighed for at sprede deres publikationer viralt via det netværk af læsere, der har en Issuu-profil. Derfor har Issuu nu også gjort det muligt for de forskellige forlag at reklamere for deres publikationer i Issuus eget netværk. Dette tiltag kalder Issuu for AdPages. Hensigten med AdPages er at prøve at give brugerne, der læser en publikation på Issuu, forslag til relaterede publikationer, som de kunne være interesserede i at læse. Herved forsøger Issuu at holde brugerne i et loop, hvor de hele tiden støder på interessant indhold og bliver på websitet så lang tid som muligt. AdPages fungerer på samme måde som Googles annonceringssystem AdWords, hvor man opretter en annonce for en publikation ved at angive det daglige budget, hvem man ønsker skal se den samt hvilke publikationskategorier, man ønsker annoncen skal dukke op i forbindelse med. AdPages annoncerne vises ude i højre side på publikationsfremviseren. I denne sidebar vises

Præsentation af case – Issuu

23

der fire til fem relaterede publikationer, og heraf er de tre første pladser til salg. Forlagene betaler kun, hvis brugerne klikker sig ind på publikationen. AdPages gør det dermed muligt for forlagene at distribuere deres publikationer via Issuus eget netværk – noget som de hos Issuu kalder kontekstuel marketing (se bilag 1, del 2, 02:45), da annoncerne er placeret i forbindelse med noget indhold, brugerne allerede har vist interesse for.

Issuus målgrupper For at finde ud af, hvem Issuus hovedmålgrupper er, og hvordan de kommunikationsmæssigt forholder sig til dem hos Issuu, har jeg interviewet Product Marketing Manager, Julie Toft (se bilag 1).

Overordnet ser Issuu deres målgruppe som delt i tre: (1) pro-brugere, (2) free-brugere og (3) consumers. Pro-brugerne er ofte professionelle brugere af Issuu, der uploader indhold og betaler for Issuus Pro Solution. Der findes omkring 20.000 pro-brugere på Issuu. Free-brugerne udgør en del flere end pro-brugerne, nemlig i omegnen af 800.000.

Disse free-brugere er kendetegnet ved, at de uploader indhold på Issuu, men benytter gratis-versionen. Den sidste målgruppe, som de internt hos Issuu kalder consumers, er langt den største. Den består nemlig af omkring 2,68 millioner brugere. Denne målgruppe består af brugere med en profil, men som ikke benytter Issuus digitaliseringsværktøj. Issuu antager derfor, at disse brugere hovedsagligt kommer for at læse i de mange publikationer. Alle disse tre målgrupper gives samme muligheder for at anvende Issuu – målgrupperne har for eksempel ikke forskellige typer profiler, og alle Issuu-brugere kan anvende digitaliseringsværktøjet og har dermed mulighed for at uploade publikationer.

Issuu har siden virksomhedens start i 2007 haft fokus på at få så meget kvalitetsindhold på Issuu som muligt, og har derfor hidtil udelukkende haft fokus på målgruppen pro-brugere: Issuu er ligesom You Tube på mange måder, så det er jo ikke sådan, at vi kender alle vores kunder. You Tube ved heller ikke alt, hvad der ligger der. Vi sørger for at lave en masse overvågning, så der ikke er en masse sex og

24

IPad publicering

sådan nogle ting. Men det vi ved er, at hvis vi får en masse publishers, får vi også en masse content, og det kommer der også en masse consumers ud af (det vil sige læsere).

Derfor har vi indtil videre kun haft fokus på dem, der uploader – altså på at få mere content til sitet.

Julie Toft (bilag 1, del 1, 00:55)

En anden grund til, at de hos Issuu har meget fokus på pro-brugerne skyldes, at de er de eneste betalende brugere. Derfor er det også denne målgruppe, Issuu holder mest øje med. Der findes cirka 14.000 aktive pro-brugere ud af de 20.000 registrerede (Issuu definerer disse brugere som aktive, hvis de har uploadet mindst én publikation inden for de sidste 6 måneder). Men Issuu har ingen tal på, hvor mange af free-brugerne eller brugerne i målgruppen consumers, der er aktive. Selvom consumer-målgruppen er langt den største af Issuus hovedmålgrupper, er det tydeligt, at det er den målgruppe, der bliver negligeret mest. Selvom disse brugere har en Issuu-profil, hvor de har udfyldt nogle forhold omkring dem selv, findes der ingen specifik beskrivelse af målgruppen – såsom alder, nationalitet eller profession.

Dette skyldes, at det tager tid at grave sådanne data frem, og at Issuu hidtil ikke har skulle bruge dem til noget.

Der hostes i alt 5,6 millioner publikationer på Issuu. Ifølge Issuu fordeler hovedparten af indholdet sig indenfor følgende kategorier (se bilag 2): (1) indie magasiner (19 %), (2) kataloger (18 %), (3) portfolier (15 %), (4) NGO’er (12 %), (5) e-bøger (11 %) og (6) såkaldte glossy magazines (6 %). Den reelle førsteplads mener Issuu dog, aviserne har indtaget, men uden at have et egentligt tal på, hvor mange det drejer sig om. Issuu mener derfor ikke, at man kan tale om, at indholdet henvender sig til en bestemt målgruppe. Snarere forsøger Issuu at gøre publikationerne relevante for en så bred målgruppe som muligt: [...] vi har alt – fra niche-magasiner til kommercielle IKEA-kataloger. Vores platform indeholder... Ja, man kan jo ikke sige alt, men vil gerne indeholde alt og gøre det attraktivt for alle. Så Issuu skal være en søgemaskine for publikationer i sidste ende – og er det på mange måder allerede.

Julie Toft (bilag 1, del 3, 00:35)

Præsentation af case – Issuu

25

Man kan groft opdele de målgrupper, som Issuu henvender sig til, i to dele: (1) Pro- og free-brugere, der begge digitaliserer deres produkter via Issuu og derved bidrager med indhold. (2) De almindelige brugere (consumers), der kommer for at læse de publikationer, de finder interessante på Issuu. Den ene målgruppe er derfor med til at levere det indhold, som den anden målgruppe læser. Forholdet mellem disse to målgrupper er derfor afhængigt af hinanden. De professionelle forlagsvirksomheder har brug for flere læsere af deres publikationer, mens læserne kun fortsætter med at komme, hvis indholdet bliver ved med at være interessant for dem. Men eftersom Issuu ikke kender consumer-målgruppen særligt godt, har de ikke nogle forudsætninger for at vide, hvilken type indhold de oftest kommer efter, og kan derfor have svært ved at målrette indholdet til dem. Der er dog et ønske hos Issuu om at komme til at lære consumer-målgruppen bedre at kende, så de i højere grad kan foreslå dem relevant indhold.

Issuu som socialt netværk Issuu henvender sig i høj grad til de almindelige brugere, der kan se fordelene ved at have gratis adgang til en masse publikationer af god kvalitet. Fordelene ved et bruge Issuu er med andre ord mærkbare.

Mange af de magasiner, man som Issuu-bruger kan læse digitalt, koster normalt relativt mange penge – det kunne eksempelvis hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis man skulle anskaffe sig de trykte udgaver i en bladkiosk. Issuus suverænt største målgruppe er disse almindelige brugere, også kaldet consumers, der hovedsagligt kommer for at læse.

Som Issuu-bruger kan man skabe sig en personlig samling af sine favorit-publikationer. Samtidig kan man abonnere på udgivere, man synes er gode og på den måde hele tiden blive opdateret, når en ny interessant publikation bliver lagt op. Issuu er derfor, lige så vel som et digitalt publiceringsværktøj, i høj grad også et socialt netværk. Issuu ligner på mange måder andre typer sociale netværk som for eksempel Facebook og Twitter. Lige som på Twitter er det muligt at følge venner eller bestemte udgivere, og på samme måde, som man kan følge med i sine venners aktiviteter på Facebook, kan man se, hvad de andre Issuu-brugere, man følger, foretager sig.

26

IPad publicering

For at finde ud af, hvordan det er at anvende Issuu som et socialt netværk, vil jeg i det følgende gennemgå de forskellige sociale komponenter på Issuus website.

En måde at blive venner med nogen på Issuu, som allerede befinder sig i ens netværk, er ved hjælp af deres e-mail-adresser. Den nemmeste måde at finde disse venner på, er ved at lade Issuu få adgang til ens e-mail adressebog. Hvis man lader Issuu få adgang hertil, kan man hurtigt få overblik over, hvilke folk man kender på Issuu (se figur 8). Man kan også invitere ikke-medlemmer i ens netværk, og hvis disse beslutter sig for at lave en Issuu-profil, vil man automatisk blive venner.

At være venner på Issuu betyder, at man deler sine uploads, bogmærker og kommentarer. På profilen kan man følge med i, hvad der sker i sit netværk – og når nogen uploader en publikation, vil man automatisk modtage en meddelelse herom. Men man kan også abonnere på de forskellige udgivere på Issuu. Hvis man eksempelvis er faldet over et magasin, man godt kan lide, kan man vælge at abonnere på udgiveren.

På denne måde får man altid besked, når noget nyt bliver uploadet fra denne udgiver. Man kan derfor beskrive det at være venner med nogen på Issuu som et to-vejs forhold – hvorimod ens abonnementer, kun går den ene vej.

Dog fungerer den sociale interaktion på Issuu langt fra optimalt. De sociale komponenter rundt omkring på sitet er skjulte, og som ny bruger kan det eksempelvis være svært at finde ud af, hvordan man overhovedet bliver venner med personer, man kender og ved også har en Issuu-profil. På Issuu er de to funktioner ’connect’ og ’invite to join’ slået sammen (se figur 8). Her opstår der let forvirring, fordi det er den samme handling, man er nødt til at foretage uanset, om man vil finde én, man allerede kender på Issuu, eller foreslå folk i ens netværk at lave en Issuu-profil. På andre sociale netværkssites, som vi er vant til at bruge, er disse to handlinger vidt forskellige. På Facebook tilføjer man en ven ved at klikke på linket ’tilføj ven’ på deres profil (se figur 7), men hvis man vil foreslå folk, man kender, at oprette en profil på facebook, sender man dem en mail et helt andet sted fra.

Præsentation af case – Issuu

27

Figur 7 På Facebook tilføjer man venner via knappen ’Tilføj ven’ på deres profiler. Her kan man også se personens profilbillede, ting han eller hun interesserer sig for samt de venner, man har tilfælles.

....................................................................................................

Da jeg prøvede at finde en ven på Issuu, blev jeg straks meget forvirret, netop fordi jeg fejlagtigt troede, at jeg kun kunne invitere folk fra mit netværk til Issuu. På skærmbilledet, gengivet i figur 8, ses det meget tydeligt, hvem i mit netværk, der allerede har Issuu-profiler, og hvem der ikke har. Da jeg opdagede dette, prøvede jeg at klikke på den blå tekst ’Issuu Member’, da jeg troede det var et link, der ville føre mig til en profil. Men det er ikke et link. Jeg besluttede mig derefter at prøve at finde frem til vennens profil på anden vis, da jeg ikke syntes det var interessant i sig selv bare at følge alle i mit netværk. Derimod kunne jeg godt tænke mig, at se profilen først, for at se om vennen havde nogle interessante bogmærker, favoritter eller publikationer.

Figur 8 Issuu forsøger at hjælpe dig med at finde folk, du kender via dine e-mail-kontakter.

Men man kan ikke få lov at se sine venners profil, inden man sender dem en vendeanmodning.

....................................................................................................

28

IPad publicering

Jeg prøvede derefter at søge på min vens navn, men der kom kun en lang liste med publikationer, og jeg antog derfor, at søgefeltet på sitet kun kunne bruges til at søge i publikationer. Men efter lang tid, opdagede jeg tilfældigvis det lille grå link ’People’ ved siden af ’Documents’ (se figur 9).

Figur 9 Fanen ’People’ er nem at overse, når man søger efter en profil på Issuu.

....................................................................................................

Det er derfor med god grund, at man kan argumentere for, at de mest basale sociale komponenter på Issuu virker skjulte. Det er besværligt at tilføje en ven, og måden det fungerer på ligner ikke det, vi i forvejen er vant til fra andre sociale netværkssites. Når man for eksempel endelig har fundet frem til vennens profil, er det eneste sted, man kan klikke ’Follow user’ – i søgeresultatet og ikke på selve profilen (se figur 10).

Figur 10 Hvis man finder en person på Issuu, man gerne vil følge, er det eneste sted, man kan gøre dette i søgeresultatet, da der ikke er et ’Follow user’-link på profilerne.

....................................................................................................

Præsentation af case – Issuu

29

Brugen af de sociale komponenter og den akavede interaktion med andre Issuu-brugere vidner om et manglende fokus på målgruppen consumers – den gruppe af brugere, der primært anvender Issuu til at gå på opdagelse i de mange publikationer. Issuus tilgang til det nye tiltag AdPages, der giver forlagene mulighed for at annoncere for deres publikationer, når brugerne er i gang med at læse i publikationsfremviseren, vidner også om et ensidigt fokus på målgruppen pro-brugere.

Hvis de sociale komponenter på Issuus website var lettere og mere intuitive at anvende, ville de almindelige Issuu-brugere i højere grad opleve at blive inspireret af, hvad vennerne i deres Issuu-netværk læser og dermed opleve at blive præsenteret for relevant indhold uden selv at skulle opsøge det. En bedre brug af sociale komponenter kunne med andre ord være med til at holde brugerne i dette loop, hvor de hele tiden støder på interessant indhold og ikke kun bliver på websitet i længere tid, men også bliver ved med at vende tilbage til sitet.

Issuu har som jeg beskrev tidligere 2,68 millioner almindelige brugere (consumers), men der er ingen tal på, hvor mange af disse, der også er aktive brugere. Det er de aktive brugere, der har den største værdi for Issuu og de mange forlag, der anvender Issuu som distributionsværktøj, da det er disse brugere, der rent faktisk anvender platformen og ikke bare har oprettet en profil i et øjebliks nysgerrighed for derefter aldrig at vende tilbage igen.

Issuu på iPad’en Issuu har en iPad-applikation, men dette er kun en beta-version, der stadig er under udvikling og som indtil videre kun understøtter meget lidt af det indhold, der findes på Issuus website. Siden iPad’en blev lanceret, har Issuu prøvet at få en applikation i App Store, men uden succes.

Apple vil nemlig ikke acceptere Issuu på nuværende tidspunkt på grund af de manglende muligheder for at kontrollere det indhold, der bliver lagt op. Issuu er derfor ved at udvikle en HTML5 applikation (dette betegnes også som en web applikation) i stedet for en decideret App Store-applikation. Der er stor forskel på den måde, man udvikler disse to former for applikationer, og derfor har dette naturligvis en betydning for den måde, applikationen skal udvikles på rent teknisk. Men det vil ikke være en faktor, som er vigtig, jeg tager højde for, da jeg i mit speciale har valgt ikke at fokusere på tekniske problemstillinger, såsom kodning af applikationen.

30

IPad publicering

ANALYSE AF MARKEDET Langt de fleste magasiner, der udgives til iPad i dag er pdf-udgaver af de trykte publikationer. Ifølge Jason Baptiste, administrerende direktør hos det amerikanske tablet publiceringsfirma Onswipe, er det som følge heraf klart, at man får en dårligere læseroplevelse på iPad’en.

Blandt andet på grund af iPad’ens lidt mindre skærm, der ofte gør det umuligt at læse en side uden at zoome ind. Det kan derfor være svært at se, hvorfor brugerne skulle vælge iPad-magasiner til fordel for de gode gamle trykte udgaver. Ifølge Baptiste er de fleste iPad magasiner kun ”little more than bloated PDFs” (Marshall, 2012), men samtidig er dette den eneste mulighed de fleste forlag har for at digitalisere deres indhold – simpelthen fordi alt andet er for dyrt. IPad’en repræsenterer ikke kun en mulighed for udgiverne, men udgør også noget af en trussel, hvis de ikke griber denne mulighed. Baptiste mener derfor, at de mange magasinforlag er nødt til at reorganisere deres aktiviteter omkring enheder som iPad’en, for at få mest muligt ud af det potentiale, mediet rummer, i stedet for at se det som en udvidelse af allerede eksisterende produkter: Most of the content we’re seeing on the iPad today is printfirst, not digital-first […] I don’t think we’ll ever really see it take off in its current form.

Jason Baptiste (Marshall, 2012)

Ifølge en amerikansk undersøgelse fra Women’s Wear Daily, foretaget i december 2010, startede mange af de store magasiner ud med at sælge rigtigt godt af deres digitale udgaver til iPad. Da det amerikanske Wired Magazine udgav deres første udgave til iPad i juni 2010 fik de en overvældende god start med mere end 100.000 solgte eksemplarer. Men allerede i juli og september faldt salgstallene til 31.000, og i november 2010 var de helt nede på 23.000. En lignende tendens blev set hos andre store amerikanske magasiner som Vanity Fair, Glamour og GQ (Koblin, 2010). Også herhjemme er der eksempler på samme tendens. Et af de første danske iPad-magasiner er Illustreret Viden­ skab, der heller ikke efterfølgende har kunne følge med førsteudgavens salgstal (Jensen, 2011). En af de største grunde til, at salgstallene for iPad-magasinerne flader ud, synes blandt brugerne – der giver deres

Analyse af markedet

31

mening til kende i diverse diskussioner rundt omkring på internetfora – at være, at de ikke får nok value for money. Pew Research Center und­ ersøgte i oktober og november 2010, hvor meget brugerne er villige til at betale for digitalt indhold og fandt ud af, at folk, der jævnligt køber indhold på nettet, er villige til at bruge omkring $10 om måneden, hvilket svarer til omkring 57 danske kroner (Jansen, 2010, p. 10). I undersøgelsen fremgår det også, hvad der er det mest populære indhold, som internet-brugere har betalt for at få adgang til eller downloade. De fem mest købte typer indhold er: (1) musik, (2) software, (3) applikationer til smartphones eller tablet-computere, (4) spil og (5) nyheder, magasiner, artikler samt rapporter (ibid, p. 2). Disse tal vidner derfor om, at brugerne ikke er parate til at betale for et digitalt magasin, der er prissat på samme niveau som den trykte udgave – de forventer derimod at få rabat på det sparede tryk og distributionsomkostningerne.

Analyse af iPad-magasiner Det er ikke alle forlag, der nøjes med at udgive pdf-versioner af deres trykte magasiner, men selvom enkelte af de større aktører som Wired og Illustreret Videnskab vælger at lægge flere kræfter i arbejdet med at digitalisere deres produkter, halter det stadig med salgstallene. Dog fungerer disse digitale magasiner rent teknisk langt bedre end dem, der bare er pdf’er. Man kan læse, hvad der står på siderne uden at skulle zoome ind og video, lyd samt lærerige infografikker er inte­ greret i indholdet. Der er dog stadig nogle væsentlige ting, der helt er udeladt, men som i højere og højere grad er kommet til at karakterisere den måde, vi kommunikerer og agerer på online: Alt indhold lever nemlig meget isoleret i disse iPad-magasiner. Det kan man blandt andet se ved den manglende anvendelse af links – selvom det ville være oplagt at linke til en webshop i forbindelse med produktvisninger, eller gøre brug af såkaldte opslagslinks, hvor ord inde i teksterne, linker til uddybende ord- eller begrebsforklaringer. Der ud over er det meget få steder, hvor der er mulighed for social interaktion. Jeg har nærstuderet digitale versioner af amerikanske Wired og Esquire, der bliver udgivet af magasingiganterne Condé Nast og Hearst Corporation. I disse iPad-magasiner er det kun et lille antal af artikler i de nyeste udgaver af Wired, der giver brugerne mulighed for at dele artiklen på Facebook og Twitter eller tippe en ven.

32

IPad publicering

Den digitale strateg Peter Svarre sammenligner i bogen ”Den perfekte storm” (2011) den digitalisering, vi ser hos forlagsbranchens produkter med den udvikling, vi har set musikbranchen gennemgå de sidste 10 år. Ifølge Svarre står forlagsbranchen over for nogle af de samme udfordringer, som musikbranchen gjorde, da deres produkt, musikken, blev digitaliseret. Opfindelser af programmer som Napster, gjorde det pludseligt muligt for almindelige brugere at dele deres digitale musikfiler med andre brugere. Og da mp3-afspilleren gjorde det muligt at tage den digitale musik med sig og afspille den, hvor man havde lyst, kunne pladebranchen ikke længere kæmpe imod udviklingen. I dag er musikken på mange måder frigivet, da det ikke længere er noget, man downloader, men noget som altid er tilgængeligt via nettet på grund af services som Grooveshark og Spotify (pp. 27-28). Det er på mange måder den samme problematik, forlagsbranchen og de store magasinudbydere kæmper med lige nu – og sandsynligvis grunden til, at der i meget ringe grad er gjort brug af sociale komponenter, som vi har set det i iPad-magasinerne Wired og Esquire. Den manglende villighed til at åbne op for indholdet via brug af links og sociale komponenter vidner om, at branchen forsøger at fastholde monopolet på distributionen af magasinerne.

Selvom udviklingen i de to brancher på mange måder kan sammenlignes, adskiller deres produkter sig dog væsentligt fra hinanden på ét punkt. Musik er ikke et håndgribeligt objekt med en fysisk form, men det er magasiner og bøger til gengæld. Derfor vil vi ikke se trykte publikationer blive totalt overflødiggjort på samme måde som cd’en blev.

Derfor mener jeg ikke, der er grundlag for at tro, at udviklingen inden for forlagsbranchen vil udarte sig på samme måde og nå lige så stormfulde højder, da der stadig ligger væsentlige værdier i tryksagernes analoge form.

Analyse af markedet

33

Figur 11 De to første sider fra en artikel i Esquires ipad-magasin (april 2012). Man kommer til side to ved at ’swipe’ nedad.

....................................................................................................

Selvom den digitale læseroplevelse på mange måder er bedre i de magasiner, hvor der er arbejdet med integration af dynamisk indhold og taget højde for læsbarhed, vidner designet i Wired og Esquire om, at man stadig ikke helt har sluppet fokus på den måde, de trykte magasiner produceres på. At forlagene har svært ved at slippe den analoge tankegang, har jeg fundet flere eksempler på navigations- såvel som interaktionsmæssigt i min analyse af Wired og Esquire.

Når man producerer et trykt magasin, er man blandt andet nødt til at tænke på formatet, og hvordan indholdet skal produceres, så det passer ind i dette format. Den måde at producere indhold på, kan man også se har været på spil i designet af Wired og Esquire. Navigationsdesignet tager udgangspunkt i sider, der passer til iPad’ens format på 1024 × 768 pixels, som man navigerer imellem ved at ’swipe’ og ikke ved at scrolle. Måden man navigerer i disse iPad-magasiner adskiller sig derfor markant fra måden, hvorpå vi normalt bevæger os rundt på et website, hvor der ikke er nogle fysiske rammer, der definerer indholdets længe. I begge magasiner navigerer man rundt ved at

34

IPad publicering

bladre frem og tilbage – ligesom når man læser almindelige magasiner.

Men i de digitale versioner er der et twist. Artikler, der fylder flere sider, fortsætter nemlig nedad. Man kan derfor både navigere frem og tilbage, men ind i mellem også op og ned. Den måde at navigere på fungerer i samspil med sidedesignet meget dårligt, da man ofte ikke kan se, hvorvidt en artikel fortsætter nedad. Usability-ekspert Jared Spool definerer dette fænomen som en scroll stopper: ”Scroll stoppers are design elements that prevent users from scrolling because they inadvertently give the impression there’s nothing else on the page.”

(Spool, 2007). Mange af de længere artikler er designet med horisontale elementer som hvid luft eller et stort billede, der tydeligt indikerer, hvor siden stopper. I eksemplet illustreret i figur 11, kan man se de to første sider fra en Esquire-artikel, der er hele 15 sider lang. Desværre er der en sandsynlighed for, at mange brugere slet ikke vil få øje på indholdet. Artiklens forside virker nemlig som en scroll stopper, da der ikke er nogle visuelle elementer, der fortæller brugerne, at artiklen fortsætter nedad. Derudover ligner artikelforsiden til forveksling en reklame, eftersom der ikke er en sigende overskrift, der fortæller, hvad artiklen handler om, og samtidig får sammensætningen af den fede skrift ’Miracle’ og r’et (registered trademark) overskriften til at ligne et logo. Dette er yderigere med til at forstærke scroll stopper-effekten.

Alle længere artikler i både Wired og Esquire har disse forsider og det designvalg er særligt uheldigt, fordi de forekommer steder i magasinerne, hvor noget af det mest væsentlige indhold findes.

I de nyeste udgaver af Wired er der dog sket en væsentlig forandring, da de er begyndt at se bort fra format-tankegangen og er i højere grad er begyndt at designe længere sider, hvor man scroller nedad i stedet for at ’swipe’ (se figur 12).

Analyse af markedet

35

Figur 12 Artikel fra Wireds apriludgave 2012, der er designet til at scrolle i stedet for at ’swipe’. Dette er en mere brugervenlig måde at navigere på, da man tydeligt kan se, at indholdet fortsætter nedad.

....................................................................................................

36

IPad publicering

Wired og Esquires iPad-magasiner er karakteriseret ved at være digitaliserede versioner af trykte magasiner, og derfor forstår man godt, hvorfor produktionsmetoderne omkring de trykte magasiner kan være svær at slippe. Derfor har jeg kastet blikket på iPad-magasinet Sounds, der kun bliver udgivet digitalt, eftersom jeg synes det kunne være interessant at se, hvordan et iPad-magasin tager sig ud, når der ikke på forhånd er trykt indhold at tage hensyn til (se figur 13).

Figur 13 De første to sider fra en artikel i iPad-magasinet Sounds.

....................................................................................................

Men det er svært at se, at Sounds er et magasin, der udelukkende er udviklet til iPad. Navigationen er designet med afsæt i side-metaforen, som vi også så det hos Esquire og til dels også Wired. Magasinet er fyldt med sider, der virker som scroll stoppers, hvor der ikke er nogle visuelle elementer, der fortæller læserne, hvor en side fortsætter, og hvor den ikke gør. Så selv udviklerne bag et magasin som Sounds, der alene er udviklet til iPad’ens brugergrænseflade, har svært ved at se bort fra de forhold, der normal gør sig gældende i produktionen af trykte magasiner.

Analyse af markedet

37

At forlagene har svært ved at slippe den analoge tankegang, vidner interaktionsdesignet i Wired og Esquire også om. Det interaktive indhold er et af de områder, hvor de førende iPad-magasiner virkelig slår sig op på at adskille sig fra de selvsamme trykte udgaver. Som det fremgår af figur 12, er den grafiske fremstilling i et magasin som Wired meget flot og efterligner i høj grad den grafiske stil fra de trykte versioner. I et trykt magasin er det grafiske udtryk ofte meget fladt, da der ikke er brug for at fremhæve nogle former for interaktivt indhold – som eksempelvis knapper. På de computermedierede platforme forholder det sig anderledes. Et link er ofte blåt og understreget og opfører sig anderledes, når man holder musen hen over det, for at indikere, at man kan klikke på det. i mit Word-dokument er knappen i scrollbaren designet, så det ligner, at den buer udad for at indikere, at jeg kan tage fat i den og navigere op og ned i mit tekstdokument. Det er tydeligt at se, at den grafisk flade stil fra de trykte magasiner er direkte overført i de digitale udgaver, hvilket gør knapper og scrollbarer meget svære at få øje på. Det er mit indtryk, at jeg efter at have bladret adskillige udgaver af Wired og Esquire igennem, at der stadig gemmer sig interaktivt indhold, jeg ikke har opdaget.

Hvis man kigger lidt nærmere på noget af det interaktive indhold (se figur 14), kan man tydeligt se, hvordan den flade grafik kan gøre det svært for læserne at få øje på interaktionsmulighederne. Dette vidner den hyppige brug af forklarende tekster blandt andet om. I figur 14 kan man se, at play-ikonet i Wireds iPad-magasin er understøttet af en hjælpende tekst, der forklarer brugerne, at det er en video og ikke bare et billede. Play-ikonet i iPad-magasinet ser væsentligt anderledes ud, end play-ikoner, som vi typisk kender dem fra You Yube-videoer på nettet, fordi det er designet, så det passer ind i den grafiske stil i magasinet. Play-ikonet skal signalere til brugerne, at indholdet er interaktivt, men det lykkedes tydeligvis ikke, eftersom det er nødvendigt også at forklare læserne, hvordan de interagerer med indholdet.

38

IPad publicering

Figur 14 Til venstre ses, hvordan video-elementer i Wireds iPad-magasiner ser ud. Til højre ses en You Tube-video, som oftest er den måde, vi støder på videoindhold på internettet.

....................................................................................................

Donald Norman introducerede i bogen ”The Design of Everyday Things” (1988) begrebet affordance i et designperspektiv*. Norman beskriver affordance som: ”the perceived and actual properties of the thing, primarily those fundamental properties that determine just how the thing could possibly be used.”. En stol har eksempelvis en affordance, der fortæller folk, at den er lavet til at sidde på, og en knaps affordance er, at den skal trykkes på. Ifølge Norman er et design godt, hvis man blot ved at kigge på det ved, hvordan det skal anvendes: ”when affordances are taken advantage of, the user knows what to do just by looking: no picture, label, or instruction is required […] When simple things need pictures, labels, or instructions, the design has failed.” (Norman, 1988, p. 9).

Det er den samme type problemer, der interaktionsmæssigt gør sig gældende, ikke kun i Wireds iPad-magasiner, men også i Esquire (se figur 15), hvor interaktivt indhold er nødt til at være ledsaget af en instruktion om, hvordan det skal bruges. Den grafiske stil fra de trykte magasiner er blevet fastholdt, hvilket man med udgangspunkt i Normans affordance-begreb kan se store problemer i, fordi interaktionselementerne ikke er designet, så brugerne umiddel kan se, hvordan det skal bruges.

Psykolog og usability-ekspert Susan Weinschenk har i en podcast interviewet interaktionsdesigneren Justin Davis, der fortæller, hvordan * Begrebet affordance blev oprindeligt opfundet af psykologen James J. Gibson i 1977 og henviser til alle de mulige handlinger, der hersker mellem et individ og omverdenen (Norman, 2004).

Analyse af markedet

39

han har lavet en model, der tager udgangspunkt i fire forskellige former for affordance (se figur 16). (1) Correct rejection dækker ifølge Davis over noget, der ikke ligner et interaktionselement og heller ikke er det.

(2) Hidden affordance opstår i tilfælde, hvor noget er interaktivt, men hvor dette ikke er til at se. (3) False affordance dækker over elementer, der ligner de er interaktive, men ikke er det. Og endeligt dækker (4) percieved affordance over interaktive elementer, der også visuelt fremstår interaktive.

Figur 15 Informationsgrafik fra Esquire, der ved første øjekast ligner et almindeligt billede, men nedenunder er der et ikon og en tekst, der forklarer brugerne, at de kan interagere med billedet, og hvordan de skal gøre det.

....................................................................................................

I min gennemgang af de forskellige interaktive elementer i Wired og Esquires iPad-magasiner blev det tydeligt, at disse ikke besidder en percived affordance, dels fordi interaktionselementerne har en flad grafisk stil, der ligner resten af det ikke interaktive indhold i maga­ sinerne, og dels fordi interaktionselementerne er nødt til at være

40

IPad publicering

tilknyttet en forklarende tekst. Man kan med udgangspunkt i Davis’ affordance-model i stedet argumentere for, at interaktionselementerne i disse iPad-magasiner besidder en hidden affordance, fordi de ikke er designet, så de ser interaktive ud. Netop fordi alt indhold i magasi­nerne er designet med udgangspunkt i den samme grafiske stil – uanset om indholdet er interaktivt eller ikke – er jeg stødt på flere elementer, jeg troede kunne være interaktive, men ikke er det. Sådanne elementer besidder, med afsæt i Davis’ terminologi en false affordance.

Et eksempel på et designelement med en false affordance kan ses i figur 15, som er et skærmbillede fra et af Esquires iPad-magasiner. Her er den store, blå cirkel ved siden af bilen et eksempel på et element med en false affordance. Den ligner noget, man kan trykke på, blandt andet på grund af placeringen af pilen inde i cirklen, men også fordi, man som læser ofte er stødt på interaktive elementer, der er udformet på samme måde som cirklen.

Figur 16 Justin Davis’ affordance-model, der skelner mellem fire forskellige former for affordance.

....................................................................................................

Analyse af markedet

41

Hele dette problemfelt, som ovenstående analyse af forskellige iPadmagasiner har behandlet, rummer i høj grad et remedierings aspekt, fordi det grundlæggende handler om, hvordan noget overføres fra et medium til et andet. Begrebet remediering blev introduceret af medieforskerne David Bolter og Richard Grusin i bogen ”Remediation: understanding new media” (2000) og beskrives som når et medie repræsenteres i et andet medie. Digitale medier er, ifølge Bolter og Grusin, derfor ikke nye medier, men snarere digitale medier der på forskellig vis er remedieringer af allerede eksisterende medier (Bolter & Grusin, 2000, p. 45). En væsentlig del af remediering er, at det er nemmere for os at forstå noget nyt med udgangspunkt i noget, vi allerede kender. Dette kalder Bolter og Grusin for immediacy. Et eksempel på immediacy er de metaforer, vi bruger til at beskrive computerens interface med, såsom ’skrivebord’, ’papirkurv’ og ’folder’. Ved at beskrive ellers komplekse og tekniske ting med begreber, vi kender fra hverdagen, gøres det lettere og mere naturligt for os at interagere med computeren. Bolter og Grusin kalder dette forsøg på at opløse mediets flade for transparent immediacy. Ved at gøre interaktionen med et interface så naturligt som muligt skabes der en følelse af en umiddelbar og umedieret oplevelse hos brugerne, der derfor kun skal koncentrere sig om at konfrontere indholdet og ikke mediet (ibid, pp. 23-24).

Hvis vi kigger på den måde det trykte magasin er blevet remedieret til iPad’ens brugergrænseflade med udgangspunkt i min analyse af Wired og Esquire, kan man betegne designet, der tager udgangspunkt i sider med et bestem format, som en metafor for de trykte sider, vi normalt bladrer rundt i, når vi læser et magasin. Side-metaforen kan derfor betegnes som et forsøg på at give interfacet immediacy. Men brugen af side-metaforen er med til at gøre interaktionen med interfacet unaturlig, og derved kan der ikke være tale om transparent immediacy. Problemerne i de iPad-magasiner, jeg har kigget på, handler grundlæggende om, hvordan de er blevet remedieret, og at der i denne proces i højere grad er blevet kigget på, hvad det digitale magasin er en direkte remediering af, mens der i mindre grad er blevet taget højde for, at det medie, magasinet forsøges genskabt i, også er en remediering af et medie – nemlig computeren. Vi kan sagtens forstå den lineære måde at navigere rundt i et iPad-magasin på – frem og tilbage – da det er det samme, vi gør, når vi bladrer i et trykt magasin. Men når det lineære pludselig bliver opbrudt af, at man skal navigere nedad

42

IPad publicering

for at læse længere artikler, opstår forvirringen. Den måde at navigere på tager udgangspunkt i noget, som vi kender fra nettet, hvor vi konsumerer indhold ved at scrolle nedad. Man kan derfor kalde den form for navigation, iPad-magasinerne gør brug af, for en webside-metafor. Problemet med at bruge metaforer fra både det trykte magasin og computeren opstår, fordi de bliver blandet sammen på en facon, der virker ulogisk for os.

I stedet for at udnytte vores kendskab til computermediet ved at benytte en webside-metafor, hvor man scroller nedad i stedet for at bladre, bliver side-metaforen derimod anvendt til al navigation i magasinerne.

Navigations- såvel som interaktionselementernes hidden affordance gør, at man ofte er nødt til at gætte sig frem til, hvornår et artikel fortsætter nedad eller om noget er interaktivt. Dermed er det ikke lykkedes at skabe denne umiddelbare og umedieret oplevelse hos brugerne, som Bolter og Grusin kalder transparent immediacy. I stedet skal brugerne koncentrere sig om at konfrontere mediet for at få adgang til indholdet.

Præsentation af Issuus konkurrenter Issuu er på ingen måde den eneste virksomhed på markedet, der arbejder med at digitalisere trykte publikationer. Af konkurrenter på det danske såvel som det internationale marked kan følgende nævnes: Unifip, ­Megazine3, FlippingBook, Axmag, Pagegangster, Catmag, Zinio, Zmags og Scribd. Fælles for alle disse virksomheder er, at de i et eller andet omfang udbyder et digitaliseringsværktøj. I det følgende vil jeg tage et kig på de tre sidstnævnte virksomheder Zinio, Zmags og Scribd, som er de tre største konkurrenter til Issuu.

Zinio er en applikation, man henter ned til sin iPad, hvorigennem man kan købe forskellige digitaliserede magasiner. Zinio fungerer i store træk ligesom Apples Newsstand og præsenterer alle de forskellige magasiner, som er tilgængelige via applikationen (se figur 17). Zinio samler en stor mængde magasiner fra hele verden og beskriver sig selv som verdens største digitale bladkiosk. Nogle af magasinerne er gratis, men langt det meste på Zinio, skal man købe – enten som enkelte oplag eller et abonnement. Zinio ligner på mange måder Issuu, da servicen er en form for magasinlæser, der gengiver hver side af det trykte magasin i et pdflignende format. Al aktivitet på Zinio foregår in-app – det vil sige, at uanset

Analyse af markedet

43

om man køber et magasin, klikker på en video eller et link, forbliver man i applikationens brugergrænseflade. I alle magasiner, der udbydes via Zinio, er det muligt at bookmarke og organisere indhold – man kan eksempelvis gemme en god artikel, en bestemt side eller et billede, så man kan vende tilbage til det senere. Samtidig er det muligt at synkronisere indhold med andre enheder såsom ens computer eller smartphone, så man altid har adgang til de magasiner, man har hentet gratis eller købt. Zinio har også noget socialt funktionalitet, da det er muligt at dele artikler med sine venner via e-mail eller på sociale netværkssites som Facebook og Twitter.

Indholdet, der udbydes på Zinio ligner meget det indhold, man kan finde hos Issuu, men den helt store forskel er, at Zinio i højere grad henvender sig til medieudbydere, der ønsker at sælge deres magasiner via Zinio applikation – hvorimod magasinerne jo som bekendt kan læses ganske gratis på Issuu.

Figur 17 Skærmbillede fra Zinios iPad-applikation, hvor man kan danne sig et overblik over de mange magasiner, man kan købe via applikationen.

....................................................................................................

44

IPad publicering

Zmags Convergence er en dansk virksomhed, men har international karakter med kontorer i både Boston, London og København. Zmags har specialiseret sig i det kommercielle marked og henvender sig primært til aktører inden for detailhandelen, der ønsker at nå ud til deres kunder på digitale platforme. Mange af de store supermarkeder herhjemme bruger eksempelvis Zmags til at fremvise deres tilbudsavis online. Zmags har også mange store internationale kunder, heriblandt firmaer som Geico, Neiman Marcus, Swatch og Lenovo. Zmags slår sig op på, at kunne levere til web, tablets, mobil og sågar også Facebook, samt at indholdet fra brochurer og kataloger kan gøres interaktivt og købes direkte i publikationen, når kunderne bladrer den igennem. Zmags anvender en publikationsfremviser til at præsentere de digitaliserede dokumenter, der minder meget om Issuus (se figur 18). Indholdet bliver præsenteret i fuld skærm, og der er gjort brug af en grafik, der får det digitale dokument til at ligne en gengivelse af et trykt magasin med skygger, kanter og genskær.

Figur 18 Zmags publikationsfremviser benyttes blandt andet af mange af de danske supermarkeder. Her ses en tilbudsavis fra Føtex.

....................................................................................................

Zmags ligner Issuu, fordi publikationsfremviseren er designet på samme måde, men på alle andre områder adskiller de to virksomheder sig fra hinanden. Zmags tilbyder udelukkende at digitalisere trykte publikationer

Analyse af markedet

45

for deres kunder og giver ikke adgang til en stor database af andre digitaliserede publikationer. Zmags har, på samme måde som Issuu, bygget et online publiceringssoftware, men som kunde hos Zmags skal man købe værktøjet, for at få lov til at bruge det. Til gengæld har det software, man køber flere funktioner, end det værktøj, brugerne har gratis adgang til på Issuus website.

Scribd er den konkurrent, der ligner Issuu mest. Virksomheden har kontor i San Francisco og arbejder på samme måde som Issuu med at gøre det muligt for alle brugere at digitalisere deres publikationer helt gratis. Scribd gør dog ikke brug af en publikationsfremviser. Brugerne ’bladrer’ i stedet gennem de digitaliserede sider i publikationerne ved blot at scrolle nedad, hvor siderne er sat op efter hinanden. Selve interaktionen med de digitale publikationer på Scribds website kan derfor godt virke lidt klodset sammenlignet med Issuu såvel som de andre konkurrenter, fordi Scribd ikke anvender en publikationsfremviser.

Scribd ligner også Issuu på et andet punkt – nemlig hvad den sociale læseoplevelse angår. På Scribds website foregår interaktionen på samme måde, som vi kender det fra Twitter, hvor brugerne kan følge hinanden.

Og man kan på samme måde som på Issuu følge med i, hvad de brugere, som man følger læser. Interaktionen på Scribd foregår hovedsagligt på websitet, men de har for nylig også lanceret en iPhone-applikation, hvor man kan læse publikationer, bookmarke indhold og ligeledes se, hvad andre læser.

Indholdet på Scribd er som udgangspunkt gratis, dog findes der også en ’Scribd Store’ (se figur 19). Her kan man kan købe forskellige publikationer – deriblandt en del bøger. Det punkt, hvor Scribd adskiller sig markant fra Issuu er ved den type af indhold, som kan tilgås – hvilket også typen af publikationer, der kan købes på Scribd er med til at signalere. I modsætning til Issuu er indholdet på Scribd en del mere teksttungt – der findes overvejende flest publikationer med mere tekst end billeder såsom rapporter, bøger, afhandlinger og artikler. Man kan derfor argumentere for, at Scribd henvender sig til en lidt anden målgruppe end Issuu.

46

IPad publicering

Figur 19 I Scribd Store kan man købe forskellige publikationer.

....................................................................................................

Gennemgangen af Issuus tre største konkurrenter viser, at der findes andre aktører på markedet, der beskæftiger sig med digital publicering som i større eller mindre grad ligner Issuu. Men samtidig viser denne gennemgang også på hvilke punkter, Issuu adskiller sig fra de andre aktører. Typen af indhold hos Zinio minder om de publikationer, der findes på Issuu – dog kan de dér læses ganske gratis. Samtidig er den frie benyttelse af publikationsværktøjet og den sociale interaktion mellem brugerne på ­Issuus website med til at differentiere Issuu fra konkurrenter som Zmags og Zinio. Det faktum, at indholdet på Issuu er gratis, giver også firmaet nogle væsentlige fordele i forhold til en konkurrent som Zinio såvel som Apples Newsstand, eftersom undersøgelser som den foretaget af Pew Research Center viser, at brugerne er vilde med digitalt indhold som magasiner og artikler, men er ikke er parate til at smide særligt mange penge efter det.

Selvom indholdet på Scribd også er gratis, og firmaet derved på mange områder ligner Issuu, gør forskellen i typen af indhold, der hostes, at der kæmpes om to helt forskellige målgrupper. Issuu repræsenterer det let læselige, inspirerende og kreative, mens Scribd står for det dybdegående, teksttunge og akademiske indhold. Sammensætningen af flere faktorer er altså med til at gøre Issuu ret unik i det digitale publiceringsmarked.

Analyse af markedet

47

TASK-ANALYSE Task-analysen som metode Task-analysen blev opfundet af den amerikanske ingeniør Frederick Winslow Taylor under industrialiseringen i begyndelsen af 1900-tallet.

Taylor analyserede fabriksarbejderes arbejdsgange i forhold til blandt andet indretningen af arbejdspladsen og afstanden mellem maskiner.

Han hævdede, at man ved at etablere stringente systemer for tilrettelæggelsen af arbejdet, baseret på empiriske observationer, kunne optimere arbejdsgangen væsentligt. Taylor betegnede denne tilgang scientific management. I dag anvendes task-analysen ofte inden for feltet human-computer-interaction – også kaldet HCI, hvor man fokuserer på at opbygge bruger-centrerede systemer, der gør folk i stand til at nå deres mål, og som generelt er intuitive, effektive og behagelige at bruge. Det centrale i udformningen af sådanne systemer er, at man søger at opnå en klar forståelse af, hvad brugerne rent faktisk ønsker at gøre. Herunder forsøger man at finde ud af, hvad brugernes konkrete opgaver består af og, hvad der kendetegner disse opgaver (Crystal & Ellington, 2004, pp. 1-2).

Task-analysen er en metode, der er udviklet til at afsøge brugernes behov, og et godt sted at starte i en designproces, da metoden specificerer, hvilke funktionelle egenskaber designet skal understøtte for at imødekomme brugernes forventninger. Usability-eksperterne JoAnn Hackos og Janice Redish giver i bogen ”User and Task Analysis for Interface Design” (1998) en udførlig indføring i task-analysens bestanddele og udførelse. Her betoner Hackos og Redish, på samme måde som Taylor gjorde det tilbage i starten af sidste århundrede, vigtigheden af, at man tager udgangspunkt i det miljø, brugerne begår sig i, i udførelsen af de specifikke tasks, man ønsker at undersøge.

Only by observing users and by probing for more understanding in the context of their work will you get the information that will surprise you and make you rethink your design ideas.

JoAnn Hackos & Janice Redish (Hackos & Redish, 1998, p. 7)

Task-analyse

49

Hackos og Redish forklarer, at task-analysen forholder sig til, hvordan man lærer nogle ting om almindelige brugere ved at iagttage dem, mens de udfører bestemte opgaver, samtidig med at man stiller opfølg­ ende spørgsmål. Derved adskiller task-analysen sig fra andre typer brugerinterview som eksempelvis fokusgrupper, hvor brugerne tages ud af deres dagligdagsmiljø og stilles en række spørgsmål. I taskanalysen er det er derimod vigtigt, at interviewene forgår i brugernes kontekst, eftersom ”experience has shown that users themselves do not know how to articulate what they do, especially if they are very familiar with the tasks they perform.” (Hackos & Redish, 1998, p. 7).

Usability-eksperten Mike Kuniavsky beskriver i bogen ”Observing the User Esperience” (2003), at task-analysen metodemæssigt har en del til fælles med contextual inquiry. Han skriver, at hvor man I contextual inquiry forsøger at forstå hele konteksten, som omgiver en bestemt task, fokuserer man i task-analysen på selve tasken. Herunder kigger man på, hvilken rækkefølge de forskellige tasks har, hvilke værktøjer, der benyttes og hvilke former for information, der er brug for og anvend­es på forskellige punkter i udførelsen af tasken (Kuniavsky, 2003, p. 182). Brugerinterviewet i task-analysen er dog stadig dybt afhængig af konteksten, eftersom man ifølge Hackos og Redish er nødt til at iagttage brugerne løse tasken i deres dagligdagsmiljø, for at få indblik i de elementer, som brugerne ellers ikke ville få italesat.

Men hvornår giver det så mening at anvende task-analysen? ­Kuniavsky forklarer, at task-analysen bør anvendes, hvis man ved, hvilken task, man vil undersøge, og samtidig har en nogenlunde ide om, hvem målgruppen er: ”Task analysis is best used when you already know what problem you’re going to solve and you want to know how people are solving it right now.” (ibid). I mit tilfælde har jeg allerede et klart defineret problemfelt, der handler om, hvordan man får de trykte mediers formsprog til at leve i en digital version. Et problemfelt, der tager afsæt i, at jeg skal designe en iPad-applikation til Issuus brugere. Som jeg argumenterede for sidst i afsnittet ”Analyse af markedet”, er de digitale iPad-magasiner en remediering af det trykte magasin. Jeg mener derfor, at det i mit tilfælde, hvor jeg skal arbejde med at overføre ét medie (det trykte magasin) til et nyt (iPad’en), giver mening

50

IPad publicering

at kigge på, hvordan folk generelt læser trykte såvel som online medier.

Jeg vil derfor fokusere på, hvilke tasks, der er involveret, når folk læser.

Ved at kortlægge disse tasks, kan jeg opstille en model for, hvilken adfærd iPad-applikationen grundlæggende skal understøtte.

Hvad er en task?

Tasks kan inddeles i mange forskellige bestanddele, og jeg anvender ordet ’task’ meget bredt. Task kan med et dansk ord oversættes til ’opgave’, og når jeg bruger ’task’, dækker det over alle de mål, handlinger, tanker og følelser, der dukker op, når brugerne forsøger at udrette noget. I bogen ”User Interface Design and Evaluation” (2005) skriver usability-eksperterne Debbie Stone, Caroline Jarrett, Mark Woodroffe og Shailey Minocha, at man kan inddele brugernes handlinger hierarkisk i goals, tasks, subtasks og actions (Stone et al., 2005, pp. 57-58). Usability-eksperten Indi Young, der har udviklet en visuel afrapporteringsmetode til dataene fra task-analysen, mener, at brugernes handlinger ikke kun er tasks, men også kan være udtryk for implied task, third-party task, philosophy og feeling (Young, 2008, pp. 208-209). Både Stone et al. og Young pointerer, at det er vigtigt at skelne mellem disse forskellige former for tasks, når man skal analysere sit data.

Stone et al. definerer goals som slutresultatet, der ønskes opnået af brugeren. Et goal skal beskrives på et højt abstraktionsniveau og indi­ kere, hvad brugeren ønsker at opnå og skal ikke beskrive de specifikke detaljer omkring, hvordan brugeren har tænkt sig at nå målet. Et mål kan ifølge Stone et al. nås på mange forskellige måder ved at brugeren udfører en række handlinger. Disse handlinger definerer de som tasks.

I denne forbindelse dækker begrebet task over en sekvens af relaterede handlinger, som brugeren mener bør udføres for at nå målet. For at udføre en task, er brugeren nødt til at interagere fysisk med et eller andet form for redskab. Dette kalder Stone et al. for action, og actions defineres som et sæt af handlingstrin, brugeren er nødt til at udføre for at fuldføre en task. Et eksempel på, hvordan goals, tasks og actions er relateret er ifølge Stone et al., at en person sætter sig for at sende en ven et håndskrevet brev (goal). Dette involverer en række tasks, som for eksempel at:

Task-analyse

51

• • •

Finde papir og blyant frem.

Finde en flad overflade, eksempelvis et bord, som personen kan sidde ved, mens han eller hun skriver brevet.

Skrive ord med blyanten på papiret.

De enkelte handlingstrin (actions) i den sidste task indebærer, at personen skriver de enkelte bogstaver i alfabetet ned på papiret og danner de rette ord. Dog kan der opstå flere niveauer af tasks. Stone et al. kalder disse for subtasks (Stone et al., 2005, pp. 57-58).

Indi Young præsenterer i bogen ”Mental Models: Aligning Design Strategy with Human Behavior” (2008) en task-analyse-metode, hun kalder Mental Models. Metoden tager udgangspunkt i task-analysens fremgangsmåde og indsamling af data, hvor der er fokus på brugernes tasks. Mental Models-metoden adskiller sig fra andre typer af tilgange til task-analysen, fordi den i højere grad forholder sig til, hvordan man visualiserer dataene effektivt. Den afrapporteringsmodel, som Mental Models-metoden bygger på, bliver kaldt for et fishbone-diagram, fordi den færdige udformning af diagrammet ligner et fiskebens skellet (se figur 20). Modellen udformes med udgangspunkt i, at brugernes enkelte handlinger repræsenteres enkeltvis i en byggeklods. Efter noget tid, begynder der at tegne sig et mønster i brugernes adfærd, og byggeklodserne grupperes sammen efter emne. Young kalder hvert emne i figuren for et kognitivt rum. Modellen har en simpel grafisk form, der gør den let aflæselig. Dette gør den til et effektivt kommunikationsværktøj, da den visualiserer relationerne mellem brugerne og deres handlinger. Modellen kan virke som styrepind for designteamet og hjælpe dem med at holde fokus på brugerne og ikke kun på produktet (Young, 2008, p. 5).

Young mener, at de tasks, man støder på i en task-analyse ikke kun er udtryk for en direkte adfærd, men også kan være udtryk for filosofier og følelser. Young opstiller 5 typer af tasks, som bør tages med i analysen: 1. Task: En sætning, der angiver en handling eller et skridt hen imod at udrette noget (eksempelvis: ”Jeg går tur med hundene hver

52

IPad publicering

eftermiddag”).

2. Implied Task (implicit task): En ikke så klar sætning, der indebærer en handling (eksempelvis: ”Hver eftermiddag er hundene nødt til at komme ud og gå en tur”).

3. Third-Party Task (tredjepart task): En sætning, der nævner en opgave, som andre gør (eksempelvis: ”Min datter går med hundene hver eftermiddag”).

4. Philosophy (filosofi): En sætning, der angiver en overbevisning eller giver udtryk for, hvorfor noget udføres på en bestemt måde (eksempelvis: ”Hunde bør luftes to gange om dagen”).

5. Feeling (følelse): En sætning, der beskriver en persons følelser (eksempelvis: ”At gå tur med hundene er min måde at slappe af på”).

Figur 20 Mental Model-metoden afrapporteres i et såkaldt fiskebens-diagram (Young, 2008, p. 8).

....................................................................................................

På samme måde kan brugerne give udtryk for andre ting, som man ifølge Young bør undlade at medtage i analysen, fordi de ikke kan karakteriseres som tasks. Når man analyserer sine data, er det vigtigt at holde sig væk fra (1) preference, (2) desire og (3) expectation.

Præferencer er kendetegnet ved, at brugerne fortæller, hvad de kan og ikke kan lide (eksempelvis: ”Jeg kan ikke lide at gå med i hundene, når det regner”). En sætning er et udtryk for et ønske, hvis brugerne fortæller om noget, de godt kunne tænke sig skete, men som ikke er

Task-analyse

53

sket endnu (eksempelvis: ”Jeg vil gerne tage hundene med i den nye hundepark, når den åbner”). En forventning er karakteriseret ved, at brugerne ytrer en tro på, at noget vil ske (eksempelvis: ”Jeg tror, at alle vil rydde op efter deres hunde i parken”).

Ifølge Young bør man også undlade at forholde sig til udsagn, der indeholder følgende: (1) medium, (2) statement of fact, (3) explanation, (4) circumstance eller (5) complaint. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt noget er en task, kan det derfor være en god ide at tjekke, om brugerens udsagn (1) beskriver det medie, som han eller hun anvender for at udrette noget, (2) konstaterer de fakta, der omriver en bestemt situation, (3) er en forklaring af, hvordan noget virker, (4) er en forklaring af omstændighederne omkring en situation eller (5) er en beklagelse. Udsagn, hvor disse indgår, kan dog ifølge Young være en indikator for, at brugeren formegentlig skal til at angive en handling – men sætningerne i sig selv kan ikke karakteriseres som en task (ibid, pp. 208-210).

Den beskrivelse, som Stone et al giver af, hvordan brugernes konkrete handlinger er bygget op omkring goals, tasks, subtasks og actions giver et godt grundlag for at forstå, hvad en task er. Denne karakteristik kan bidrage til at forståelsen af, hvor detaljeret man kan dykke ned i brugernes handlinger – og at man kan gå helt ned i detaljeniveau og kigge på de enkelte handlingstrin. Jeg er dog mere interesseret i at finde ud af, hvad brugerne gør og, hvorfor de gør som de gør.

Derfor vil jeg tage afsæt i Youngs lidt mere nuanceret billede af, hvad man kan karakterisere som tasks, og at man bør medregne aspekter som følelser og filosofi i analysen af brugerinterviewene. Ifølge Young tager man i højere grad højde for hele brugeroplevelsen – også kaldet user experience, ved at gøre som hun foreslår – at anvende en mere nuanceret måde at karakterisere de forskellige tasks på. Begrebet user experience forholder sig nemlig ikke kun til de værdier, man typisk arbejder med i usability – om et design er nyttigt, troværdigt og brugervenligt. User experince handler som sagt om hele brugeroplevelsen og medregner derfor også blødere værdier såsom de følelsesmæssige (ibid, p. 26).

54

IPad publicering

Hvorfor er det nødvendigt at lave task-analyse?

Ifølge Donald Norman er et design meningsfuldt at bruge, når det taler til vores erfaringer og den viden, vi allerede har om, hvordan lignende produkter skal anvendes. Norman kalder denne indlærte viden for ­information in the head (Norman, 1988). Designere, der ikke tager højde for, at brugernes eksisterende erfaring påvirker, hvordan de forventer, produktet skal anvendes, risikerer at fejle. Vi er med andre ord nødt til at studere brugerne, fordi det er dem, der i sidste ende skal anvende produktet, og fordi det suverænt er dem, der bestemmer om produktet bliver succes eller fiasko. Ifølge Hackos & Redish er en anden vigtig grund til at lave brugerundersøgelser, at det er lettere at designe til sine brugere, jo mere man ved om dem. Men brugerundersøgelser er tidskrævende – og hvorfor skulle man bruge tid og resurser på eksempelvis en task-analyse, når der findes masser af produkter på markedet i dag, der er designet uden kontakt til brugerne? Sådan kunne et af modargumenterne lyde, men ifølge Hackos & Redish står denne tilgang for skud, fordi vi gang på gang har set, at forbrugerne foretrækker produkter, der er nemme at bruge. Derfor vil sådanne produkter på sigt ikke kunne måle sig med konkurrerende produkter, der netop er designet af folk, der har taget sig tid til at lære brugerne at kende (Hackos & Redish, 1998, p. 25).

I præsentationen af Issuus målgrupper, beskrev jeg, hvordan de kan deles op i to: (1) Dem der anvender Issuu som et digitaliseringsværktøj og bidrager med indhold (de såkaldte pro- og free-brugere), og (2) brugerne, der kommer for at gå på opdagelse i publikationerne på Issuu (også kaldet consumers). Opgaven, jeg står overfor, tager udgangspunkt i målgruppen consumers, fordi den går ud på at designe en iPad-applikation, der skal give brugerne en oplevelse af indholdet på Issuu. Men Issuu ved meget lidt om denne målgruppe, og derfor er det vigtigt at lære brugerne bedre at kende. Task-analysen kan i denne forbindelse hjælpe mig med at træffe de rigtige designbeslutninger, men den kan også fungere som et vigtigt værktøj for medarbejderne hos Issuu. Task-analysen kan være med til at sikre, at der opstår en bevidsthed om, hvem målgruppen er og hjælpe dem med at prioritere designfunktioner og indhold, så det bedst understøtter brugernes behov. Task-analysen kan med andre ord vække målgruppen til live

Task-analyse

55

og tjene som talerør for brugerne – ikke kun i min designproces, men hver gang Issuu designer til denne målgruppe. En undersøgelse som task-analysen holder derfor i lang tid, fordi den fortæller noget helt grundlæggende om brugerne.

Målgruppe Sociolog Christian Viktor Rasmussen og cand.merc.dat Louise Harder Fischer skriver i bogen ”Målgruppeanalyse: Lær din målgruppe at kende” (2008), at man skal holde øje med faktorer undervejs i processen, som kan påvirke, at undersøgelsen bevæger sig i en retning væk fra det mest sandfærdige. Disse faktorer betegner Rasmussen og Fischer som fejlkilder (Rasmussen & Fischer, 2008, p. 125). En faktor, som man bør være opmærksom på som en eventuel fejlkilde i et projekt som mit, er den manglende definition og viden om målgruppen consumers. Issuu ved som beskrevet meget lidt om denne målgruppe, og jeg har derfor ikke haft mulighed for at opstille nogle variabler for den type brugere, målgruppen består af. Derved kan jeg reelt ikke se, om de brugere, jeg vælger at interviewe, afspejler sammensætningen i den reelle målgruppe. Dog er genstandsfeltet for min undersøgelse ret universelt, fordi jeg tager udgangspunkt i tasken – hvordan læser man? En task jeg forventer har mange lighedspunkter på tværs af de forskellige variable, som karakteriserer interviewpersonerne i denne undersøgelse. Derimod har jeg en klar forventninger om, at måden brugerne læser på varierer meget alt efter, hvilken type læsning der er tale om. Der kan eksempelvis være stor forskel på, om læsningen foregår med avisen en søndag morgen, hvor man læser for at fordrive tiden, mens man spiser (i sådanne situationer ryger avisen måske ud, når man har læst den færdig) – eller om læsningen finder sted i en helt anden type situation, hvor man læser noget, man er fagligt interesseret i. I sådanne situationer kunne det tænkes, at man støder på en artikel, man gerne vil gemme, hvis man nu skulle få brug for den senere. Jeg forventer, at brugerne udviser en adfærd inden for begge disse måder at læse på. Samtidig forventer jeg, at der dukker mange flere forskellige typer læsesituationer op – og at alle disse forskellige situationer kan sammenlignes på tværs af interviewpersonerne. Hvad brugerne konkret interesserer sig for og læser varierer selvfølgelig meget alt efter variabler som alder, beskæftigelse og interesser. Men jeg forventer

56

IPad publicering

ikke, at variablene er væsentlige for selve undersøgelsen af tasken.

Det har med andre ord ikke nogen betydning, om de udvalgte brugere læser samme type publikationer om emner inden for samme område, da det er min klare forventning, at man uanset indholdet vil kunne karakterisere forskellige handlinger, der er tilknyttet læsningen afhængigt af læsesituationen og typen af læsestoffet.

I udvælgelsen af repræsentanter for målgruppen til mine interviews har jeg blandt andet skulle tage stilling til, hvor mange personer, der skal rekrutteres. Der findes dog ikke et entydigt svar på, hvor mange brugere man skal interviewe. Ifølge Hackos & Redish skal man kigge efter mønstrene i brugernes handlinger, da det er disse, der bestemmer hvor mange, det er nødvendigt at interviewe. Hvis man bliver ved med at støde på vigtige forskelle er hovedreglen, at man skal interviewe flere brugere. Når der begynder at tegne sig et mønster i brugernes tasks, og når det er den samme type tasks, man støder på, kan man konkludere, at man har interviewet nok brugere. (Hackos & Redish s.

164). Denne betragtning er Young enig i. Hun mener dog, efter mange års praktisk erfaring med at interviewe brugere, at man vil støde på de samme typer tasks efter at have interviewet den fjerde person fra en bestemt målgruppe. Hun anbefaler derfor, at man mindst interviewer fire personer fra hvert segment. Under interviewene skal man være opmærksom på, om man hører de samme ting fra hver ny person, man interviewer. Hvis ikke, skal man interviewe en eller to brugere mere (Young, 2008, p. 111-112).

Da der ikke tegner sig et billede at nogen segmentopdeling i den målgruppe, jeg beskæftiger mig med, vil jeg derfor tage udgangspunkt i at interviewe fire forskellige brugere. Jeg vil rekruttere disse brugere fra mit eget netværk – dels for at gøre hele rekrutteringsprocessen så let som mulig, men også for at gøre interviewsituationen mere behagelig.

Hensigten med brugerinterviewene er så vidt muligt at få et realistisk indblik i, hvad brugerne gør, når de læser. Derfor kan det være en stor fordel på forhånd at kende brugerne. Det er lettere at komme tættere på en person, man allerede kender, da der ikke er en intimsfære, der først skal nedbrydes. Omvendt kan det også være en ulempe, hvis man føler sig alt for bekendt med brugernes hverdag og måder at

Task-analyse

57

handle på. Derved kan der være en fare for, at man ikke får spurgt ordentligt ind til alt. Der kan med andre ord opstå en situation, hvor man som interviewer er for indforstået med, hvad brugeren mener og derfor føler, at det er unødvendigt at få det uddybet. I en sådan situation ville det være intervieweren, der lavede en fortolkningen af, hvad brugeren mente i stedet for at få brugeren til at forklare det – og derved er der en risiko for, at der kan opstå fejlkilder i det indsamlede data.

Den norske professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvale skriver i bogen ”Interview” (1997), at der mellem den interviewede og intervieweren altid vil herske en proce. Interviewsituationen kan både være en positiv oplevelse, men omvendt kan den ifølge Kvale også være angstprovokerende og fremkalde forsvarsmekanismer hos begge parter.

Ifølge Kvale er denne gensidige påvirkning dog ikke nødvendigvis en fejlkilde, hvis man anerkender den mellemmenneskelige dynamik og anvender den til sin fordel (Kvale, 1997, pp. 45-46). I min situation, mener jeg derfor, at det først og fremmest er en fordel at interviewe personer, jeg har en relation til i forvejen. Men samtidig vil jeg som interviewer være meget opmærksom på, at jeg får spurgt ordentligt ind til brugernes forskellige tasks og ikke selv konkluderer på, hvorfor de handler på en bestemt måde.

Observations- og interviewteknik Young udtaler i et interview med user experience-designeren Chris Baum, at Mental Model-metodens fornemste opgave er at illustrere, hvad brugerne tænker, når de går i gang med at løse en opgave – ikke hvordan de rent faktisk løser den: ”Just get this information somehow.

What is going on in their head before they use the product? Why are they using the product? How are they using the product isn’t that important” (Baum, 2008). Ifølge Hackos og Redish er man nødt til at stille brugerne spørgsmål, mens de løser en specifik task. Når tasken er afsluttet har de fleste brugere nemlig svært ved at huske, hvorfor de gjorde som de gjorde, og hvad de tænkte undervejs. Hackos og Redish anbefaler derfor, at man får brugerne til at tænke højt, mens de løser tasken (Hackos & Redish, p. 131). ’Tænke højt’-metoden er ofte anvendt inden for usability i såkaldte ’tænke højt’-test, som er en kvalitativ metode til at teste brugervenligheden af for eksempel et website. Brugerne i sådanne test bliver bedt om at sætte ord på deres

58

IPad publicering

tanker, mens de bevæger sig rundt i brugergrænsefladen. En af de første til at beskæftige sig med denne metode inden for usability-feltet er usability-eksperten Jakob Nielsen. Han skriver i artiklen ”Thinking Aloud: The #1 Usability Tool” (2012), at det ofte er svært at få brugerne til at blive i en løbende monolog, og at man som testleder derfor ofte er nødt til at minde burgerne om, at de skal sætte ord på deres handlinger og tanker i forbindelse hermed. Ifølge Hackos og Redish benytter man ’tænke højt’-metoden i task-analysen med nøjagtigt samme formål, som man gør i en usability-test – for at få indsigt i brugernes beslutninger, intuitioner og tankeprocesser samt deres grundlag for specifikke handlinger og afgørelser, de træffer (Hackos & Redish, 1998, p. 131).

Som jeg beskrev i forrige afsnit, forventer jeg, at der dukker mange forskellige typer læsesituationer op hos de brugere, jeg skal interviewe.

Disse læsesituationer kan forekomme på mange forskellige tidspunkter og i mange forskellige typer situationer i løbet af en dag eller over flere dage. Hvis jeg eksempelvis skulle finde ud af, hvordan medarbejderne i en virksomhed benytter et computerprogram, kunne jeg tage med brugeren på arbejde og observere denne, mens han eller hun arbejder og løbende spørge ind til de tasks, der bliver løst undervejs. Ifølge Hackos og Redish er det dog ikke altid muligt at observere brugerne – og det er det heller ikke i mit tilfælde. Jeg vil derfor tage udgangspunkt i en interviewteknik, som Hackos og Redish kalder process analysis.

Denne interviewteknik tager udgangspunkt i, at man beder brugerne gennemgå de forskellige task i den proces, man er interesseret i. Hvis man for eksempel er interesseret i at få et indblik i, hvordan en normal dag ser ud for interviewpersonerne, kan man bede dem forestille sig den specifikke situation og at de udfører de task, sådan som de plejer at gøre det (ibid, p. 135). Hackos og Redish anbefaler også, at man indsamler artefakter fra disse observationer, da objekter, der knytter sig til brugernes tasks kan gøre det nemmere at forholde sig til og forstå brugerinterviewet. Ifølge Hackos og Redish er disse artefakter ofte papir. Det kan for eksempel være håndskrevne manualer, små noter, som brugeren har skrevet til sig selv eller regulære huskesedler.

Disse artefakter kan give et meget brugbart indblik i processen, man undersøger og forståelse af, hvordan de forskellige tasks bliver udført

Task-analyse

59

(ibid, pp. 138-139). Artefakter er med andre ord et form for vidne om den proces, man ønsker at undersøge, da de er konkrete levn fra brug­ ernes task. Artefakter, som jeg forventer at støde på i mine interviews, kunne eksempelvis være forskellige former for bogmærker.

Ifølge Hackos og Redish bør man som interviewer være meget opmærksom på, hvilken virkning forskellige typer af spørgsmål har und­ ervejs i brugerinterviewet. I et task-analyse-interview er det vigtigt at stille spørgsmål, der appellerer til både objektiv og subjektiv information. Det er først og fremmest vigtigt at få de objektive fakta på plads såsom demografiske oplysninger og omstændighederne omkring, hvordan brugerne konkret løser forskellige tasks (de specifikke hand­ linger og artefakter man kan iagttage). Men det er ifølge Hackos og Redish også vigtigt, at få subjektiv information fra brugerne, fordi man som sagt ønsker at få et indblik i deres følelser, holdninger og motivationer.

En god måde at åbne op for et emne i et interview er ifølge Hackos og Redish at starte med de mere generelle og åbne spørgsmål for derefter at blive mere specifik. På den måde kan man lettere komme ned i de specifikke detaljer uden af stille ledende spørgsmål. Man kan let komme til at stille spørgsmål, der er ledende, fordi man på forhånd har nogle forventninger til brugernes adfærd – blandt andet på baggrund af de eventuelle forudgående interviews, man har lavet. De fleste brugere er meget hjælpsomme og ønsker at give de svar, som de tror, intervieweren er ude efter. Hvis man som interviewer kommer til at stille et spørgsmål, der indeholder værdiord, vil brugerne hurtigt opsnappe dette og sandsynligvis give et svar, der peger i samme retning som de værdier, spørgsmålet var ladet med. Det er derfor vigtigt, at spørgsmålene er neutrale. Som interviewer er det derfor også vigtigt, at man ikke stiller anklagende spørgsmål: ”Hvorfor læste du ikke manualen først? i modsætning til ”Jeg lagde mærke til, at du først prøvede uden manualen, men valgte at bruge den senere. Er det oftest sådan du bruger manualer?” (ibid, pp. 279-283).

Under brugerinterviewet er det vigtigt at tage gode noter og få fat i, hvad brugerne konkret siger og gør og undgår at tolke på dette. Det er

60

IPad publicering

ifølge Hackos og Redish vigtig at få fat i brugernes præcise ord af to grunde. (1) At citere brugerne med deres egne ord er med til at vække dem til live for de andre i design-teamet, der ikke var til stede under interviewet. (2) Et succesfuldt produkt inkorporerer brugernes ordforråd.

Et af formålene med at lave task-analyse er netop at få indblik i, hvilke ord brugerne anvender for de objekter og handlinger, som sandsynligvis skal indgå i det produkt, der skal designes (ibid, p. 290).

Hvordan afrapporteres dataene?

Som afrapporteringsmetode af dataene fra de fire interviews vil jeg tage udgangspunkt i Youngs førnævnte fishbone-diagram (se figur 20).

Her grupperes brugernes forskellige task efter emne og stilles op i små tårne, der tilsammen former en figur, der kan lede tankerne hen på en storbys ’skyline’. Dataene gøres derved lette at afkode og får i høj grad karakter af at være et værktøj, der kan bruges aktivt løbende i designprocessen.

Many different methods allow you to collect data, but I have not found others that let you represent the data effectively. The mental model diagram can visualize ANY research data as long as it’s data about why customers do things.

Indi Young (Baum, 2008)

Diagrammet har også en anden dimension som præsenteres i den nederste del. Når man har samlet alle de forskellige tasks i den øverste del af diagrammet, fokuserer man derefter på de funktioner, som produktet man skal redesigne eller designe allerede har eller skal have. Disse funktioner placeres under diagrammets tårne, der hvor de emnemæssigt passer ind. På denne måde sammenligner man virksomhedens forretningsmæssige værdier med brugernes reelle tasks.

Når man har gjort dette, vil der tegne sig et tydeligt billede af, hvilke dele af modellen der er mindre understøttet end andre. Der kan også være funktoner, man ikke kan passe ind i diagrammet, fordi de slet ikke understøttes af brugernes tasks. Det færdige diagram fortæller ifølge Young dermed en historie om virksomhedens forretningsstrategi og angiver levedygtigheden for et bestemt produkt (Young, 2008, pp. 5-7).

Young refererer til den færdige diagram som en metal model. Denne

Task-analyse

61

model illustrerer tydeligt brugernes behov samt hvilke funktioner, man designmæssigt bør fokusere på for at imødekomme disse. Den færdige model gør det tydeligt for alle involverede i designprocessen, hvilke områder man i højere grad bør understøtte, og samtidig om der er nogle funktioner, der bør nedprioriteres eller fjernes helt.

Tårnene i modellen repræsenterer brugeres tasks og højden på disse tårne fastslår, hvor ofte tasken opstår på tværs af alle brugerne.

Tårnenes højde er derfor også med til at indikere, hvor vigtige de enkelte tasks er. Den måde, som de forskellige tasks afrapporteres på i fishbone-diagrammet tager udgangspunkt i den kvantitative metode, mens måden, som brugeres tasks indsamles på, tager udgangspunkt i den kvalitative metode. Ifølge Rasmussen og Fischer forholder kvantitativ metode sig til såkaldte hårde data, hvor man arbejder med tal og generaliseringer på tværs af en stor gruppe brugere. Den kvantitative data er derfor let at skitseres grafisk, fordi det fortæller noget om hvor mange, hvor ofte, hvorfra og hvilke. Den kvalitative metode forholder sig derimod til hvordan og hvorfor. I den kvalitative metode arbejder med de mere bløde værdier, og typisk indsamles dataene via brugerinterviews, hvor man kan få uddybet bevæggrundene for brugernes udsagn (Rasmussen & Fischer, 2008, p. 91-96). Koblingen af den kvantitative og kvalitative metode i Youngs fishbone-diagram er ikke helt problemfri. Det mener jeg, man kan se afspejle sig i Youngs eksempel på et diagram, som illustrerer en gruppe brugeres morgenrutiner (se figur 20 og 21).

I diagrammet er tårnet ’Get Dressed’ mindre end tårnet ’Get Out of Bed’. Det kan dog være svært at tro på, at det kun er lidt over en tredjedel af alle brugerne, der tager tøj på om morgnen – og at der ifølge Youngs diagram er flere brugere, der beslutter sig for, hvad de skal have på om morgenen end brugere, der rent faktisk tager tøj på. Fordi dataene ikke indsamles kvantitativt, eksempelvis i et spørgeskema, hvor alle brugere skal svare på de samme spørgsmål, risikerer man derfor, at man ikke får de samme oplysninger fra alle brugere – og der kan derved opstå fejlkilder. Dels skyldes dette, at brugerne nemt glemmer at italesætte noget, som er helt naturligt for dem (som eksempelvis at børste tænder), men til dels også det faktum, at det kvalitative forskningsinterview er semistruktureret.

62

IPad publicering

Figur 21 Udsnit af den første del af fishbone-diagrammet fra figur 20. Her fremgår det, at det langt fra er alle brugerne, der udfører tasken ’Get Dressed’, når de gør sig klar om morgnen. Spørgsmålet er, om dette er et sandfærdigt billede af virkeligheden?

....................................................................................................

Ifølge Rasmussen og Fischer betyder dette, at man bør være opmærksom på nye temaers relevans for problemstillingen samtidig med, at man har en ide om, hvor interviewene tematisk skal lede hen.

Dette betyder i praksis, at intervieweren på forhånd udarbejder en spørgeguide, som skal sikre, at der blive berørt specifikke temaer i interviewet, som formodes at have en betydning for problemstillingen samtidig med, at intervieweren er åben over for nye relevante temaer, der måtte opstå (ibid, p. 99). Det er med andre ord hensigten med det semistrukturerede forskningsinterview, at det skal opklare allerede formodede temaer samtidig med, at det skal kaste lys over nye. Af denne grund kan der opstå et nyt tema eller problematik i ét interview, som man ikke har spurgt ind til i de foregående – og derved kan fejlkilder, som dem påpeget hos Young, opstå. En måde at mindske sådanne fejl på, kunne være ved at anvende fokusgrupper, fordi brugerne i sådanne interviewsituationer kan minde hinanden om tasks. Usability-eksperten Jeff Johnson skriver i bogen ”Web Bloopers: 60 Common Web Design Mistakes and How To Avoid Them” (2003), at man i task-analysen både bør lave fokusgrupper og enkeltinterviews (Johnson, 2003, p.

Task-analyse

63

78) – måske netop for at komme sådan en problematik til livs. Dog mener jeg, at der er nemmere måder at følge op på enkeltinterviewene på. I min tilgang til task-analysen vil jeg løse problematikken omkring fejlkilder i afrapporteringen af brugernes task ved at vende tilbage til de enkelte brugere med opfølgende spørgsmål. I efterbehandlingen af dataene fra de forskellige interviews vil jeg skabe mig et overblik over nye tasks, der er dukket op undervejs. Det er derefter hensigten, at disse tasks skal samles til en ny spørgeguide, som skal danne rammerne om de opfølgende interviews. På denne måde får man alle brugere til at forholde sig til de samme emner, og man kan derved lettere definere, hvilke tasks der er vigtige, fordi man kan sammenligne, hvor hyppige de er på tværs af alle brugere i undersøgelsen.

En anden måde at imødekomme det kvalitative data yderligere i Youngs fishbone-diagram kunne være ved at tage nogle af de virke­ midler i brug, vi kender fra metoden personas. Informationsarkitekten og user experience-designeren Dan M. Brown giver i bogen ”Communicating Design: Developing Web Site Documentation for Design and Planning” (2011) et bud på, hvordan man kan gøre brug af personas i designprocessen. Personas har grundlæggende samme funktion som task-analysen, da metoden ifølge Brown personificerer målgruppen og fungerer som talerør for de brugere, der skal anvende produktet. En persona er en beskrivelse af en fiktiv bruger, der giver et klart billede af, hvordan målgruppen anvender produktet, og hvad de forventer af det.

Beskrivelsen af de forskellige personas er dog ikke grebet ud af den blå luft, men tager udgangspunkt i en række brugerundersøgelser og analyser af målgruppen. Persona-beskrivelser kan ifølge Brown bestå af alt fra grundlæggende demografiske oplysninger til scenarier, citater og billeder (Brown, 2011, pp. 35-38). Ved også at anvende citater og billeder i fishbone-diagrammet synliggøres brugerne bag diagrammet i højere grad og gør dataene mere vedkommende. Ved at koble disse karakteristika fra personas-metoden, mener jeg derfor, at der vil være en større sandsynlighed for, at design-teamet husker på, at det er rigtige mennesker, der skal anvende produktet.

64

IPad publicering

Udførelse task-analyse-interviews Eftersom Issuu ikke har forsøgt at definere de brugere, målgruppen consumers består af, har jeg ikke haft nogle kriterier, jeg kunne bruge til at udvælge mine respondenter. Jeg har derfor i et vist omfang været nødt til selv at definere en målgruppe.

Som jeg beskrev tidligere, har jeg valgt at rekruttere brugere fra mit eget netværk. Dermed har jeg også udvalgt brugerne ud fra nogle specifikke ting, jeg vidste om dem på forhånd – hvor et vigtigt kriterium var, at de skulle læse en del (eksempelvis er en af respondenterne med i en læsegruppe). Sammensætningen af brugerne samt deres alder og beskæftigelse er illustreret i figur 22.

Figur 22 Fakta om de fire forskellige brugere, der medvirkede i task-analyse-interviewene.

....................................................................................................

De fire brugere, der medvirkede i interviewene, afspejler muligvis ikke diversiteten i den egentlige consumer-målgruppes sammensætning, da brugerne aldersmæssigt ligger lidt i den høje ende. Men da der ikke har været nogle på forhånd kendt karakteristik af målgruppen at tage hensyn til, har det i høj grad været andre lidt mere lavpraktiske faktorer, der har spillet ind i udvælgelsen. Eksempelvis var det vigtigt for mig, at det var let at lave en aftale med interviewpersonerne, og at

Task-analyse

65

de ikke boede for langt fra hinanden, så jeg kunne lave flere interviews på samme dag – samt at det var let at aftale et eventuelt opfølgende interview.

Inden jeg gik i gang med at interviewe, planlagde jeg, hvad jeg ønskede at få ud af interviewene og, hvordan de nogenlunde skulle forløbe. Jeg nåede frem til, at jeg ville tage udgangspunkt i de forskellige læse­ situationer, brugerne befinder sig i, og finde frem til, hvad der karakteriserer disse samt, hvilke specifikke tasks disse forskellige læsesituationer er bygget op af. Dette dannede grundlaget for udarbejdelsen af spørgeguiden (se den færdige spørgeguide i bilag 3). Spørgeguiden er formueleret med spørgsmål, der først er så brede som muligt og der­ efter bliver mere og mere specifikke – men hvor specifikke spørgsmål, jeg reelt kunne stille i interviewesituationen kom i høj grad til at afhænge af, hvad brugerne selv sagde. Hvis ikke ville spørgsmålene blive ledende. Hvis brugerne derfor ikke selv kom ind på et emne, prøvede jeg at komme ind på det ved først at stille et mere generelt spørgsmål, som jeg derefter kunne dykke ned i med mere specifikke og ud­ dybende spørgsmål. Spørgeguiden fokuserer i høj grad på konkrete si­ tuationer, som det var hensigten, at brugerne skulle prøve at genopleve i interviewet. Det var nemlig vigtigt, at brugerne så vidt muligt svarede med udgangspunkt i en reel oplevet situation, for på den måde er det mere sandsynligt, at brugernes svar ikke afspejler et selvbillede (noget de gerne vil fremstå som eller helst ser sig selv som).

Transskribering og behandling af data I transskriberingen af mine interviews har jeg valgt udelukkende at nedskrive passager, hvor brugerne beskriver en form for task (se de transskriberede interviews i bilag 4). Hver gang, jeg har været i tvivl om, hvorvidt noget var en task, har jeg kigget på Youngs beskrivelser af, hvordan en task karakteriseres og samtidig tjekket, om der kunne være tale om et udsagn, som man ifølge Young bør undlade at tage med – eksempelvis statement of fact, explanation eller complaint. I transskriberingen er hver af disse tekstpassager ledsaget af en tidskode, der angiver, hvornår brugerne siger hvad i interviewene.

Lydoptagelserne af de forskellige interviews er vedlagt på cd’en. Jeg har holdt mig tæt til brugernes egne formuleringer, men for at fremme

66

IPad publicering

forståelsen, valgt at fjerne det værste talesprog.

I bilag 4 er der fem transskriberede interviews, selvom jeg kun har interviewet fire forskellige personer. Dette skyldes, at jeg opdagede – efter at have interviewet alle fire respondenter – at der var mange ting, jeg ikke havde fået spurgt ind til i det første interview. Derfor vendte jeg tilbage til denne bruger og lavede et nyt, opfølgende interview, der primært tog udgangspunkt i online læsning. Et emne, der var blevet vendt grundigt i de andre tre interviews, men som jeg ikke var tilstrækkelig opmærksom på i det første.

Da jeg havde transskriberet alle interviewene, gik jeg i gang med at behandle dataene. Dette foregik på den måde, at jeg startede med at fastslå, hvilke tasks hver enkelt tekstpassage indeholdt. Derefter kunne jeg gå i gang med at sortere tekstpassagerne og samle ensartede tasks på tværs af de forskellige interviews (se figur 23). Derefter gik jeg i gang med at fastslå, hvilke tasks, der emnemæssigt hørte sammen.

Figur 23 Alle udsagn bliver sorteret efter emne på tværs af de forskellige interviews.

....................................................................................................

Resultatet af dette arbejde kan ses i bilag 5, hvor jeg har kopieret alle tekstpassagerne ind i skemaer og grupperet dem efter emner. Nogle steder er de samme tekstpassager sat ind under flere forskellige emner. Dette skyldes, at disse tekstpassager indeholder flere tasks. Jeg har valgt at bibeholde tekstpassagerne i deres fulde længde, i stedet for at skære ind til den konkrete task, for at gøre det lettere at forstå,

Task-analyse

67

hvad tekstpassagerne handler om. Dette betyder også, at mange af udsagnene i tekstpassagerne ikke kan karakteriseres som tasks, og mange steder er der eksempler på det, som Young kalder statement of fact, explanation og complaint.

Skemaerne i bilag 5 repræsenterer dataene, som de præsenteres i deres endelige form (se figur 24). Hvert skema repræsenterer en task – og emnerne, som skemaerne er inddelt i, repræsenterer et kognitivt rum i modellen. Hvert skema repræsenterer derfor et tårn i den færdige model, og hver byggeklods i de forskellige tårne repræsenterer en bruger, der udviser den adfærd, som tårnet angiver. Nogle skemaer består af flere tekstpassager end andre – og i mange skemaer ses der ofte mange tekstpassager fra samme person. Ifølge Young er det ikke væsentligt, om en task opstår flere gange: ”You don’t need to record the rate at which a task occurs. For purposes of the mental model, we are only interested if it occurs, not in the cycles of the task.“ (Young, 2008, p 212). Eftersom tekstpassagerne er placeret i det samme skema – og derfor er udtryk for den samme task – vidner de mange forskellige udsagn fra samme person om, at brugerne vender tilbage til den samme task flere gange. Derfor repræsenterer tekstpassagerne, uanset hvor mange, der måtte være fra samme person, kun én task (og dermed én byggeklods i et tårn). I skemaerne er der også eksempler på, at den samme task optræder på tværs af forskellige medier.

Ifølge Young bør man ikke betone, hvilket medie, der anvendes, da det færdige diagram ”don’t represent the tools or media a person is using. You’re not interested in separating a task about “Tell my boss I finished the project” into “by telephone,” “by email,” or “in person.”

You only need to record the root task” (ibid, p. 213). Det er med andre ord grundtasken, der er interessant og ikke hvilket medie, der anvendes. Men for at finde ind til denne grundtask er man ifølge Young nødt til at tolke lidt: ”… with the implied tasks you are required to interpret a little. This is the “art” of the process. You will find it easier if you ask yourself, “What is this person really trying to do?” Get at the root task” (ibid, p. 218). En stor del af mit sorteringsarbejde handlede netop om, at finde ind til grundtasken i de forskellige udsagn. Mange tasks kunne umiddelbart se meget forskellige ud – særligt i tilfælde, hvor forskellige medier var indblandet – men efter jeg begyndte at spørge mig selv:

68

IPad publicering

”Hvad er det egentlig personen prøver at gøre?”, gik op for mig, at der var tale om den samme grundtask.

Under brugerinterviewene sørgede jeg for at registrere eksempler på det, som Hackos og Redish kalder artefakter – objekter, der knytter sig til brugernes tasks. I skemaerne i bilag 5 er der derfor eksempler på, at jeg har brugt et billede af et artefakt i stedet for et egentligt udsagn fra brugeren. Dette har jeg valgt at gøre i tilfælde, hvor billedet af artefaktet var bedre til at beskrive tasken end udsagnet. Det er dog vigtigt at pointere, at jeg i interviewene har spurgt ind til, hvad det var, hver gang jeg har registreret et artefakt.

I sorteringen af alle de forskellige udsagn er der også en del, jeg har sorteret fra. Da jeg transskriberede interviewene kom alt med, der umiddelbart kunne lyde som en task. Det var først, da jeg gik i gang med at analysere og sortere de forskellige tekstpassager, at jeg kunne sortere nogle fra. I de transskriberede interviews i bilag 4 er der derfor tekstpassager, som ikke er kommet med over i skemaerne i bilag 5 – og som derfor heller ikke er repræsenteret i den endelige model.

Blandt andet har jeg valgt at sortere udsagn fra, der omhandler generelle læse­situationer. Der er nemlig en del tekstpassager, der omhandler brugernes konkrete læsesituationer – det vil sige specifikt, hvor de læser hvad, hvordan og hvorfor. Ifølge Young er sådanne udtalelser et levn fra den interviewteknik, som ofte anvendes i et task-analyseinterview: ”The first question I ask elicits a murky response, so I delve deeper to get to the more detailed tasks. If you notice this, don’t bother pulling tasks from the first answer because they’ll be repeated in much more depth in the follow-up questions.” (ibid, p. 220). Selvom brugernes beskrivelser af de overordnede læsesituationer ikke er kommet med i det endelige datasæt, jeg har brugt til at bygge modellen, har disse situationer alligevel tjent som et vigtigt redskab i interviewsituationen – et redskab jeg har brugt til at dykke ned i de enkelte situationer for derefter at gå i dybden med de konkrete tasks.

Task-analyse

69

Den færdige task-analyse-model Den færdige task-analyse-model er tænkt som et værktøj til Issuus designere, som de kan anvende, hver gang de designer til consumermålgruppen – og derfor et værktøj, der er meget relevant at anvende i den designproces, som dette speciale tager udgangspunkt i. Jeg har valgt, at illustrere dataene fra task-analysen på to plakater, der kan hænges op i designstudiet, således at brugerne i en vis forstand konstant er til stede i det rum, hvor designbeslutningerne tages (plakaterne er vedlagt specialet). De to plakater skal ses som en samlet enhed. Dataene er delt ud på to plakater, fordi fishbone-diagrammet blev meget langt på grund af de mange forskellige tasks (fishbone­diagrammet er illustreret i figur 24). Der er derfor ikke noget skel mellem dataene på de to forskellige plakater – den anden plakat skal blot ses som en forlængelse af den første. For at gøre dataene fra taskanalysen mere vedkommende valgte jeg at inkludere billeder af brugerne samt en kort beskrivelse af dem på den første plakat. Derudover har jeg valgt at inddrage nogle af brugernes udsagn på plakaterne. De forskellige kognitive rum i fishbone-diagrammet deler plakaterne op i et grid. Under hvert kognitivt rum er brugernes udsagn sat op i spalter og yderligere understøttet af billeder. Citaterne på plakaterne er taget fra de mange udsagn, som er sat op i skemaerne i bilag 5. Dog har jeg valgt kun at tage de passager med, hvor brugerne beskriver en konkret task – i stedet for at bevare hele tekstpassager. Jeg har fravalgt at markere, hvor jeg har klippet noget ud for at øge læsevenligheden.

Der er flere steder i modellen, hvor antallet af klodser i søjlerne – det vil sige antallet af brugere, der udfører den samme task – ikke er helt entydige. Der er med andre ord flere steder, hvor det sagtens kunne tænkes, at der er flere brugere, der har den samme adfærd – men hvor dette ikke er blevet italesat på tværs af alle interviewene. Højden på søjlerne skal derfor ikke aflæses som entydige svar på, hvor hyppigt en task opstår og hvor vigtig den er. Modellen skal i stedet aflæses mere nuanceret og ikke som hårde tal, netop fordi den tager udgangspunkt i kvalitativ data, der er med til at fortælle noget om, hvad brugerne gør, når de læser.

70

IPad publicering

Analyse af data I dette afsnit vil jeg gennemgå alle resultaterne fra task-analysen og redegøre for brugernes forskellige taks i forhold til det kognitive rum, de befinder sig i. Til sidst vil jeg kigge på, hvordan forholdet er mellem de mange forskellige funktioner, der er på Issuus website og de tasks, som analysen indikerer, brugerne har.

Lægge indhold i kø til at blive læst Det første kognitive rum i task-analyse-modellen handler om, at brug­ erne ofte støder på interessant indhold, som de ikke kan læse med det samme og derfor lægger det til side. Dermed laver de en form for kø med det indhold, de gerne vil læse. Brugernes egentlige formål med at lave disse køer er for at forhindre, at de glemmer det indhold, de løbende støder på.

Nogle af brugerne laver lister over bøger, de gerne vil læse – eksempelvis hvis de har læst en god boganmeldelse eller bliver anbefalet en bog af en ven. Listen gør det let for dem hurtigt at finde en specifik bog, når de har brug for det – for eksempel hvis de skal bruge en til et projekt eller mangler inspiration til ny læsning: Jeg har også en bogliste […], som er de bøger, jeg gerne vil læse. Der er faktisk en del, som jeg gerne vil læse, men ikke har fået læst endnu. Det er jo tit, at man har den der: Nu er der sommerferie, og jeg skal læse noget. Og lige der er man helt blank, så man overhovedet ikke kan huske noget som helst. Så er det meget rart at have sådan en liste.

Anna (bilag 4c, 35:15)

Alle brugerne samler på indhold, som de gerne vil læse eller er i gang med at læse. Fælles for dem alle er, at de har en bunke med bøger, blade og papirer liggende et sted, hvor de er lette at komme til – eksempelvis ved siden af sengen eller sofaen – steder hvor de forventer at få tid til at kunne dykke ned i noget af indholdet (se figur 25).

Indholdet er ikke pakket væk på en bogreol eller i mapper. På denne måde er den synlige bunke af indhold en påmindelse fra dem selv om, at det er noget, de gerne vil læse, når de har tid:

Task-analyse

71

Figur 24 Det færdige fishbone-diagram. Den øverste del af diagrammet illustrerer alle brugernes tasks, mens den nederste del repræsenterer de forskellige funktioner på Issuus website.

72

IPad publicering

Task-analyse

73

74

IPad publicering

Task-analyse

75

Denne her ligger i bunken [gennemgår bøger i bunken ved siden af sengen], det er jo lidt fordi der er lidt om graviditeten – hvad man kan forvente og sådan noget. Jeg har også en anden bog, der ligger der. Enten kigger jeg i de her to bøger, eller også Googler jeg det på nettet [...]

Så har jeg lånt denne her af en veninde, den er rigtig sjov […] Denne her har jeg kigget i forhold til et projekt, jeg arbejder med for tiden […] Jeg skulle lave lidt eksempler på bæredygtige, socialøkonomiske ting, som kunne være inspiration til det der projekt.

Anna (bilag 4c, 34:09)

Figur 25 Brugerne har gerne en bunke med bøger, som de gerne vil læse i eller er i gang med at læse, liggende steder, hvor det er let at komme til dem.

....................................................................................................

Når brugerne surfer rundt på nettet og støder på noget interessant, de godt kunne tænke sig at læse senere, udviser de den samme form for adfærd. Alle brugerne åbner nemlig sådanne artikler og andet online indhold i et nyt faneblad. På denne måde lægges det digitale indhold i en form for kø til at blive læst via fanerne i webbrowseren. På samme måde som tidligere fungerer fanernes synlige tilstedeværelse som en påmindelse om noget, de skal huske at læse: For det meste er det, jeg gør – for eksempel hvis der er en eller anden på Facebook, der linker til en artikel eller sådan noget – så åbner jeg det i et andet faneblad, og så

76

IPad publicering

ligger det der, til jeg har læst det. Det er den måde, fordi jeg har så dårlig en hukommelse, at jeg læser det.

Sanne (bilag 4e, 27:16)

En enkelt bruger fortæller, at han printer det indhold ud, han har åbnet i nye faneblade, men ikke har kunne nå at læse. Brugeren forklarer, at han nogle gange når at læse noget af det på farten, men at de ofte havner i en ’skal læses-bunke’ derhjemme eller på kontoret: ... og så åbner jeg en masse artikler i nye tabs – og når der er for mange tabs, til at jeg kan nå at læse dem, inden jeg bliver aftensmadsulten, så printer jeg dem alle sammen ud og tager dem med i tasken.

Børge (bilag 4d, 02:41)

Læse Det andet kognitive rum i task-analyse-modellen illustrerer, hvad brugerne konkret gør, når de læser.

Flere af brugerne fortæller, at de ofte prøver at skabe sig et overblik, før de går i gang med at læse – eksempelvis når de læser nyheder.

Formålet med at danne sig dette hurtige overblik er at få en idé om, hvad der generelt sker på eksempelvis nyhedsfronten: Så var jeg på CNN, og der har de én ’Top Story’ – og det er lidt irriterende, for jeg vil have en ’briefing’, jeg vil have at vide, hvad der sker […] Så har de en anden irriterende liste, der hedder ’Latest News’, hvor der er 5, men så kan jeg så sige ’View All Latest News’ – og så begynder vi at snakke.

Børge (bilag 4d, 45:25)

Alle brugerne forklarer, at de ofte slår op i en tekst i stedet for at læse fra ende til anden. Det forgår enten ved at slå op på et specifikt emne via stikordsregisteret eller ved at lave en søgning i teksten (hvis teksten er digital): Ja – så låner jeg nogle bøger på biblioteket, men jeg bruger dem nok mest som opslagsværk. Nogle bøger har jeg også fundet på Google Books [...] Og så var der en

Task-analyse

77

af bøgerne, hvor det der ikke var tilgængeligt i den der Google Books, det kunne jeg så finde på Amazon som preview – og det er meget rart, for så kan man søge i teksten.

Sanne (bilag 4e, 04:14)

Brugerne fortæller også, at det ofte er et specifikt emne, de følger med i, når de læser. Det gælder især nyheder om emner, der særligt interesserer brugerne. En bruger fortæller, at han ofte læser den samme nyhed flere gange fra forskellige medier for at få historien fra flere vinkler.

Brugerne sørger for at være opdaterede i tilfælde, hvor de følger med i et specifikt emne – enten ved at holde øje med nyhedsopdateringerne eller ved at lave en søgning på emnet: Faktisk var det en artikel, som jeg har fulgt med i i ret lang tid. Det var Ekstra Bladet, der linkede til en artikel om noget, der var sket i Miami. Og fordi det var så sindssyg en historie, læste jeg den først på Ekstra Bladet, og efterfølgende har jeg googlet den og fulgt med i udviklingen. Den har jeg også liggende i en tap, for at kunne huske den.

Sanne (bilag 4e, 43:15)

Nogle af brugerne beskriver, hvordan de prioriterer indhold, som de gerne vil følge med i. Grundlæggende handler det at prioritere indholdet om at skabe overblik og sætte noget foran i køen – foran noget andet, der skal læses. En bruger beskriver eksempelvis, hvordan papirer han ved, han får læst i løbet af dagen bliver lagt foran mappen med de andre ting, han skal have læst. Samme fremgangsmåde kan også benyttes online – eksempelvis ved at prioritere i RSS-feeds: Og så har jeg simpelthen en A-list [i Google Readeren].

Det er dem, jeg vil læse. De der 600 [feeds], der er nu – jeg får nok ikke gået dem alle sammen igennem, men jeg vil det igennem, der er på min A-list.

Børge (bilag 4d, 01:14:14)

Flere af brugerne fortæller, hvordan det ikke altid er nok at læse noget én gang, men at de sommetider har brug for at læse noget igen, for at få det ordentligt ind under huden:

78

IPad publicering

Grunden til, at jeg har dem liggende, er fordi jeg har intentioner om at læse dem igen – for hver gang jeg læser noget, føler jeg mig inspireret, og så synes jeg det er nemmere at få gode ideer på arbejdet.

Andreas (bilag 4a, 01:12:40)

Til sidst er der flere af brugerne, der berører emnet portabilitet – det vil sige muligheden for at tage noget indhold med sig fra et sted til et and­ et. En bruger fortæller eksempelvis, hvordan hun ofte, inden hun skal ud af døren, sender en e-mail til sig selv med en vejbeskrivelse, som hun kan læse på sin telefon, mens hun er på farten. En anden bruger fortæller, at han – for at undgå at transportere en tung bog – i stedet har taget et billede af det indhold, han skulle bruge (se figur 26): I stedet for at tage den her [kogebogen] med til Fyn, hvor jeg skulle lave salaten, så tog jeg bare billedet af opskriften med. Da jeg skulle lave indkøbssedlen skrev jeg den i hånden. Så skrev jeg af herfra [billedet] og gangede med 5. Men så læste jeg jo billedet og havde telefonen liggende ved siden af, da jeg skulle lave salaten.

Andreas (bilag 4a, 01:03:06)

Figur 26 En bruger, der tager et billede af den opskrift, han skal bruge i stedet for at tage hele den tunge kogebog med til Fyn.

....................................................................................................

Task-analyse

79

Dele indhold med andre Det tredje kognitive rum i task-analyse-modellen omhandler brugernes forskellige måder at dele indhold med andre på, samt hvad de får ud af det, andre deler med dem. For brugerne handler det at dele indhold med andre grundlæggende om dialog – om at kunne tale med andre om det, de læser.

En del af brugerne fortæller, at de følger med i andres anbefalinger og bliver inspireret af disse. Dette foregår på forskellige sociale netværkssites – eksempelvis er der nogle af brugerne, der nævner, at de holder øje med, hvad deres Facebook-venner linker til – og ofte er det de samme venner, der linker til indhold, som brugerne finder interessant: Der er nogle venner på Facebook, som er ret gode til at sætte links ind på interessante artikler. Så jeg ved altid, at hvis man har lyst til at læse noget spændende, så ser man det altid – enten fordi de er aktive, eller så kan man lige gå ind på deres side.

Anna (bilag 4b, 03:12)

Men brugerne beskriver også, hvordan de finder inspiration i det, der deles på forskellige andre sociale netværkssites. Her finder brugerne inspiration til ny og interessant læsning via andre brugeres boglister på LinkedIn og boganmeldelser på forskellige bog-blogs samt sitet Goodreads*. Fælles for brugernes aktivitet på disse forskellige sites er, at de oftest følger med i anbefalinger fra andre, som man på Facebookjargon kan sige, de er ’venner’ med – og at disse ’venner’ er personer, de kender i virkeligheden. Dermed har brugerne større tiltro til, at anbefalingerne er gode: … Og det er meget sjovt, for her står faktisk navnene på dem, der følger den [brugerens bogliste på LinkedIn] […]

Jeg har rent faktisk brugt den til… Den her, for den har

* Goodreads er et socialt netværkssite for læsere. Brugerne på Goodreads kan anmelde de bøger, de læser eller registrere bøger, de gerne vil læse – og på denne måde skabe deres egne bogkataloger og læselister. Goodreadsbrugerne får anbefalinger til nye bøger baseret på baggrund af dem, de allerede har læst og kan selv oprette læsegrupper.

80

IPad publicering

jeg hørt omtalt på nettet, og så så jeg, at Stefan læste den, og så spurte jeg ham, om den var god.

Børge (bilag 4d, 01:27:17)

Flere af brugerne fortæller, at de ofte deler indhold med specifikke personer – eksempelvis ved at videresende et link til en interessant artikel. Dette sker blandt andet i tilfælde, hvor brugerne ved, at emnet har interesse for modtageren eller, hvis indholdet kan bruges som et argument i forbindelse med, hvordan noget skal gøres – eksempelvis i en arbejdssituation: Nogle gange sender jeg faktisk til nogle af minde kollegaer. Hvis der er nogle rigtig gode argumenter for det, vi laver på arbejdet i en artikel – nogen, der siger: Fremtiden er præcis det, I laver ude på kontoret – så sender jeg det og siger: Se, vi har fuldstændig ret i vores måde at gøre det på.

Andreas (bilag 4a, 37:03)

Flere af brugerne fortæller, at de også deler indhold med andre uden at have en bestemt modtager i tankerne. Brugerne beskriver, hvordan de deler noget på for eksempel Facebook eller LinkedIn, hvis de mener, andre vil kunne få noget ud af det. Men brugerne får også noget ud af det selv – nemlig den dialog, der ofte opstår på baggrund af det, de deler: Hvis jeg deler noget på Facebook, så er det fordi jeg mener, at det er der andre, der vil synes er fedt, at jeg har fundet […] Jeg læste en artikel her med et billede af en pige, [...] der har bygget noget med almindelige Legoklodser – som er en perfekt kommentar til, at de er begyndt at lave det der lyserøde, Belleville/Babie-agtige Lego […] Så var det et perfekt billede på, at det er for åndssvagt, at de gør sådan noget. Så delte jeg den og fik en masse respons på det.

Andreas (bilag 4a, 38:28)

En af brugerne beskriver, at hun får inspiration til ny læsning på baggrund af de oplysninger om sig selv, som hun har delt med et system.

Mere specifikt er der tale om, at brugeren har en profil på sitet Good­ reads, hvor hun har lavet en liste over bøger, hun har læst. På denne

Task-analyse

81

måde får systemet et klarere billede af, hvem hun er som bruger – og kan derved komme med mere kvalificerede anbefalinger: Det var nok også det, der gjorde, at jeg tog en pause fra det, for hvorfor skal jeg lige til at udstille min læsning på den måde? Men så opdagede jeg, at jeg gør det, fordi det hjælper mig med at finde andre bøger på en meget let tilgængelig måde.

Anna (bilag 4c, 33:20)

Den samme bruger beskriver, hvordan hun taler med andre om det, hun læser via den bogklub, hun er med i. Man kan argumentere for, at det at tale med andre om det, man læser, er det alle brugerne helt grundlæggende får ud af at dele indhold med andre. Men i dette tilfælde er der tale om en bruger, der har behov for at diskutere indholdet på et højere niveau og for at gå mere i dybden med det. Samtidig er det at indgå i en læsegruppe en motivationsfaktor for brugeren, da hun føler sig forpligtet over for de andre i bogklubben til at møde op forberedt: Jeg er jo i en læsegruppe, og til den læser vi altid en bog [...] Vi mødes en gang om måneden [...], men udgangspunktet i læsegruppen er, at det er bøger, man gerne vil læse, men som man måske ikke får sig taget sammen til at læse alene. Det er jo meget godt at man kan komme til at snakke med nogen om det, man læser. Og man får lektier for, og man møder ikke op uden at have læst.

Anna (bilag 4b, 03:58)

Holde sig opdateret Det fjerde kognitive rum i task-analyse-modellen handler om brugernes behov for at holde sig opdaterede. Det kendetegner generelt brugerne, at de mener, det er vigtigt at være opdaterede, og de prøver at gøre det så let for dem selv som muligt at være det.

Flere af brugerne fortæller, at de prøver at undgå at gå glip af viden.

Det kan både handle om, at holde styr på nye e-mails, men også om at være opdateret om, hvad der sker i verden generelt samt inden for andre emner, de beskæftiger sig med:

82

IPad publicering

Jeg læser det som det første om morgnen og som det sidste om aftenen, der læser jeg alle nyhederne på telefonen [...]

Flipboard læser jeg for min egen fornøjelse – det er mere hyggelæsning. Mens nyheder – der skal jeg være opdateret.

Andreas (bilag 4a, 03:30)

Alle brugerne fortæller, at de holder øje med, om der kommer nyt indhold fra bestemte kilder. En bruger har gemt de blogs, hun læser via bookmark-funktionen i webbrowseren og tjekker, når hun indimellem får tid, om der er kommet nye indlæg. De andre brugere holder sig der­ imod opdaterede ved at have sites, som de normalt læser på, samlet ét sted – eksempelvis via en RSS-feed reader eller ved at tilmelde sig en nyhedsbrevsservice: Jeg tror, at jeg husker denne blog, fordi jeg skrevet mig ind i et eller andet, sådan at jeg får mails fra hende, når hun har lavet nye opskrifter – fordi jeg godt kan lide hendes opskrifter.

Anna (bilag 4c, 21:40)

En af brugerne beskriver, hvordan hun også bruger andre til at holde sig opdateret om specifikke emner – blandt andet via sine islandske Facebook-venner, som ofte linker til de største nyheder hjemmefra.

Hun forklarer derudover, at hun bruger websitet Pinterest** til at holde sig opdateret inden for emner som arkitektur og design via billeder og links, andre brugere har lagt op. Hun forklarer, at hun bruger Pinterest, fordi hun får meget information samlet på ét sted – i stedet for selv at skulle lede efter det på nettet: Jeg bruger mest Pinterest til arkitektur, design, mad og tøj [...] Jeg synes tit, det kan være ret let at få meget fin information hurtigt, i stedet for at skulle lede på nettet. Jeg kan godt mærke, at Pinterest har fået mig ind i loopet igen med fine ting, der sker. Når jeg ikke går på skolen længere [arkitektskolen].

Anna (bilag 4c, 05:27)

** Pinterest er et socialt netværkssite, der fungerer som en online opslagstavle, hvor man kan samle interessant indhold, man falder over rundt omkring på nettet. Samtidig kan man gå på opdagelse i andre brugeres opslagstavler.

Task-analyse

83

Tage noter Det femte kognitive rum i task-analyse-modellen omhandler brugernes forskellige måder at tage noter på. Det at tage noter handler for brug­ erne grundlæggende om, at huske noget, de har læst.

Brugerne fortæller, at de tager noter til en tekst, hvis de skal bruge det til en præsentation eller en opgave. Et flertal af brugerne skriver deres noter i et Word-dokument, så det er samlet ét sted – og derved lettere at komme til, når de skal bruge det: Her, hvor jeg har skrevet opgave, så har jeg måske læst noget, og så har jeg noteret det i et Word-dokument [viser mig Word-dokumentet] […] Her er noget tekst, jeg har skrevet i min opgave, fordi jeg måske kunne skrive noget om det. Men så er det ikke blevet til noget, og så er det røget herover i sådan et noteark, hvor der er nogle ting, hvis jeg nu lige pludselig skal bruge det, så kan jeg hapse det her fra. Og der er et link til en artikel, som jeg så ikke har brugt, men der var en pointe, som jeg på et tidspunkt ikke vidste, om jeg skulle bruge. Der er en note til en af kompendierne. Så det er bare sådan ting, jeg kommer i tanke om – og nogle steder er der noget, så jeg kan huske, hvilken side det var.

Sanne (bilag 4e, 34:38 & 38:41)

Nogle af brugerne fortæller også, at de ikke altid skriver noter, men i stedet laver understregninger, for at fremhæve vigtige begreber i ­teksten – og for at gøre det lettere at finde frem til noget vigtigt i ­teksten på et senere tidspunkt: Jeg har faktisk også gjort det i de her bøger [lavet understregninger] […] Det var fordi, der var nogle punkter i en teori, så var det de forskellige genrer.

Sanne (bilag 4e, 01:06:34)

Til sidst er der nogle af brugerne, der laver noter til dem selv i form af huskelister. Brugerne anvender blandt andet deres e-mail til at lave huskelister, fordi de tjekker deres mail hver dag – og derved er der gode chancer for, at husker det, der står på huskelisten:

84

IPad publicering

Denne her for eksempel – det er faktisk en mail fra mig selv til mig selv, som jeg skal huske. Så er den der bare [...] På den måde ligger det der, indtil jeg får gjort noget ved det.

Anna (bilag 4c, 51:48)

Finde frem til noget indhold igen Det sjette kognitive rum i task-analyse-modellen handler om, at brugerne gør forskellige ting for at gøre det lettere på et senere tidspunkt at kunne finde tilbage til noget indhold, de på et tidspunkt har læst eller er i gang med at læse, men også hvad de konkret gør, når de oplever gerne at ville finde tilbage til noget.

Flere af brugerne gør brug af forskellige former for bogmærker, der viser, hvor de er nået til. Eksempelvis i form af et stykke papir, der lægges ind i bogen – således at brugeren, selvom bogen er lukket, kan genoptage læsningen på et senere tidspunkt. Eller ved at slå op på en bestemt artikel i et blad, for derefter at lade bladet ligge dér, indtil brugeren får tid til at læse den: Blade er jo bare en indpakning. Her har jeg for eksempel slået op [på en bestemt artikel] for at kunne huske, hvor ting er.

Børge (bilag 4d, 15:49)

Alle brugerne markerer, hvor noget vigtigt står. Det har de flere forskellige måder at gøre på, men grundlæggende har deres handlinger til formål at gøre det så let som muligt at finde tilbage til for eksempel et bestemt citat, webside eller e-mail. Det gør de blandt andet ved at sætte et farvet mærkat i en bog eller gemme url’en fra en webside via bookmark-funktionen i webbrowseren. Flere af brugerne nævner også, at de bruger stjernemarkerings-funktionen, markerer mails som ulæste eller sætter et flag på i deres mailprogram for at fremhæve vigtige mails – og samtidig adskille dem fra de resterende, så de ikke havner nederst i bunken af mails: Det er også derfor, at jeg nogle gange markerer mails som ulæste, selvom jeg har læst den – fordi så er den

Task-analyse

85

øverst […] På den måde ligger det der, indtil jeg får gjort noget ved det.

Anna (bilag 4c, 51:48)

Nogle af brugerne beskriver i task-analyse-interviewet, hvordan de finder tilbage til noget indhold ved at lave en eller anden form for søg­ ning. Det kan for eksempel være ved at søge i deres e-mails eller ved at benytte stikordsregisteret i en bog. En af brugerne fortæller også, at han af og til oplever at blive spurgt om noget, han kan huske, han har læst om, men glemmer ofte præcist hvor. Derfor har han lavet sin egen søgemaskine på Google, hvor han kan søge på nogle specifikke sites, som han ofte læser på: … Og faktisk har jeg på et tidspunkt lavet min egen søgemaskine på Google […] Man kan bare sige, at man kun vil søge i de her 20 sites for eksempel. Og så vil jeg tage de her 20 vigtigste sites, som jeg kunne finde på at slå op i og lede rundt på for at se, om de ikke har skrevet om et eller andet på et tidspunkt. Et eller andet emne eller noget meget specifikt. Og så kan jeg søge i lige præcist dét.

Børge (bilag 4d, 35:26)

Arkivere indhold Det syvende og sidste kognitive rum i task-analyse-modellen handler om at arkivere indhold og at brugerne gør forskellige ting, når de støder på noget særligt vigtigt indhold, for at sikre sig, at de kan finde frem til det igen.

For at det overhovedet er muligt at holde styr på alt det arkiverede indhold, er der flere af brugerne, der på forskellig vis forsøger at kategorisere og gemme det i tidsskriftholdere eller mapper (se figur 27). Selvom indholdet, brugerne gerne vil gemme, både kan eksistere online såvel som offline, er det det samme de gør for at arkivere det – deler det ind i emner og gemmer det i forskellige mapper (rigtige fysiske mapper såvel som digitale mapper i bookmark-funktionen i webbrowseren): Men i mine bookmarks, der hedder det så ikke ’Content’, der hedder det ’Netsprog’. Den har jeg så underinddelt –

86

IPad publicering

der er forskning om netsprog, der er nogle særlige forskellige genrer, der er nogle guidelines for netsprog, der er noget med linjelængde, læsbarhed, netsprog på mobiltelefoner, der er noget specifikt om overskrifter, resuméer og sidetitler, sprogtone […] For at jeg skal kunne håndtere så meget her, så skal det ikke bare… Har jeg nu kaldt det ’Linjelængde’ eller har jeg kaldt det ’Typografi’? Det skal ned i et hierarki, før jeg kan forstå det, og før jeg rigtigt kan finde tilbage til det.

Børge (bilag 4d, 01:17:04)

Figur 27 Brugerne kategoriserer indhold efter emne og arkiverer det i mapper – online såvel som offline.

....................................................................................................

Et interessant aspekt i forhold til emnet arkivering omhandler det faktum, at digitalt indhold er lettere forgængeligt og kan let forsvinde, hvis url’en laves om eller hvis websitet tages ned. En af brugerne har oplevet dette og printer derfor vigtige artikler ud for at sikre sig, at de ikke går tabt – og stoler generelt ikke på, at noget kan arkiveres længere tid digitalt: Men så kan der være nogle helt særlige kategorier af artikler, som jeg tænker, at de er gode at gemme på tryk, fordi jeg ikke helt stoler på, at jeg kan finde tilbage til dem digitalt.

Børge (bilag 4d, 57:31)

Task-analyse

87

Nogle af brugerne gemmer også på andet indhold såsom gamle maga­ siner og artikler, fordi de ved, at det vil være svært at finde tilbage til det samme indhold, hvis de smider det ud: Så har jeg et arkivskab, som jeg har haft lige siden, jeg flyttede hjemmefra. Der ligger alt muligt i det – for eksempel mine egne artikler [...] Jeg skal aldrig bruge dem igen, men altså det er jo meget godt at have […] Jeg synes sådan noget, man selv har lavet – det er for plat bare at smide det ud, for så ville man aldrig nogen sinde kunne finde det igen.

Børge (bilag 4d, 51:23)

Nogle af brugerne nævner, at de indimellem rydder ud i de bunker af indhold, som har hobet sig op. Dette indebærer også en form for arkiveringsarbejde, eftersom brugerne ikke smider noget ud, før det er blevet gennemgået. De går indholdet igennem for at se, om der er noget interessant, der bør læses eller skal gemmes: Fordi jeg lige skal se, om der er et eller andet interessant.

Nogen gange er der et eller andet, jeg gerne vil gemme – og så hiver jeg det ud.

Sanne (bilag 4e, 19:32)

88

IPad publicering

Sammenligning af funktionerne på Issuus website med brugernes tasks I det følgende vil jeg gennemgå den nedre del af fishbone-diagrammet (se figur 24), som udgøres af de funktioner, der findes på Issuus website. Disse funktioner sammenlignes i modellen med brugernes tasks og er derfor placeret under de tårne, hvor de emnemæssigt hører til.

I det første kognitive rum ’Lægge indhold i kø til at blive læst’ har jeg placeret funktionen ‘Print this publication’ under tasken ’Printe ud’.

Funktionen ’Print this publication’ er tilgængelig på en publikations såkaldte preview-side (se figur 28), og gør det, som navnet også antyder, muligt for brugerne at printe en publikation ud. Der er dog i dette tilfælde ingen forskel mellem at printe noget ud eller at downloade det.

Det er nemlig det samme der sker i begge tilfælde, da man er nødt til at downloade publikationen for at kunne printe den ud.

Figur 28 På en publikations preview-side ses en række forskellige ikoner under selve preview-billedet, der hver repræsenterer en funktion. Fra venstre er det: ’Like’, ’Dislike’, ’Add to favourites or collection’, ’Share this publication’, ’Get embed code’, ’Print this publication’, ’Flag as inappropiate’ og ’Download this publication’.

....................................................................................................

Task-analyse

89

I det andet kognitive rum ’Læse’ har jeg placeret funktionen ‘Sections’ under tasken ’Følge med i et specifikt emne’. ’Sections’ er en side under brugernes profil og fungerer som en virtuel bogreol, der har til formål at hjælpe brugerne med at få overblik over deres abonnementer og venners aktiviteter (se figur 29). På ’sections’-siden er det er også muligt at tilføje flere bogreoler, hvor man ud fra nogle prædefinerede emner kan bestemme, hvilke publikationer bogreolen emnemæssigt skal fyldes ud med. Disse bogreoler fungerer på samme måde som den på forsiden samt på siden ’Home’, der konstant udfyldes med de nyeste og mest populære publikationer inden for forskellige genrer.

Dog er forskellen, at brugerne på ’sections’-siden selv kan bestemme, hvilken type indhold bogreolerne skal fyldes med.

Figur 29 Funktionssiden Sections.

....................................................................................................

I task-analyse-modellens tredje kognitive rum ’Dele indhold med andre’ har jeg placeret funktionerne ‘Find my friends’, ‘Home’ samt ‘Like & Dislike’ under tasken ’Følge med i andres anbefalinger og blive inspi­ reret af disse’. Jeg har valgt at placere disse tre funktioner under denne task, eftersom de på forskellig vis bidrager til, at brugerne kan følge med i, hvad andre brugere læser, deler og synes godt om på Issuu.

90

IPad publicering

Funktionen ’Find my friends’ giver, som navnet også antyder, brugerne mulighed for at finde frem til personer, de kender i forvejen, som også har en Issuu-profil. Dette fungerer, som jeg også beskrev i præsentationen af Issuu, ikke helt gnidningsløst via en funktionsside, der henter brugernes e-mail-kontakter ned (se figur 8). Det at blive venner med andre brugere på Issuu er den første vigtige handling, brugerne bør udføre, for at de kan få noget ud af, hvad andre anbefaler. ’Home’ er ikke en egentlig funktion på samme måde som ’Find my friends’, men kan nærmere beskrives som brugernes personlige profil-forside. ’Home’-siden kan på mange måder sammenlignes med ’Home’-siden på Facebook, hvor man kan følge med i sine venners aktiviteter. Issuus ’Home’-side har nemlig også til formål at opdatere brugerne om alt, hvad der sker på Issuu. Siden er bygget op af felter, der hele tiden opdateres. Øverst er der, på samme måde som på forsiden af Issuus website, en bogreol med de nyeste og mest populære publikationer. Derudover kan man følge med i sine venners aktiviteter, se statistik over egne publikationer og se nyheder fra de indholdsudbydere, man abonnerer på. ’Home’ er med andre ord et meget centralt element for interaktionen på Issuu, da den samler alle aktiviteter ét sted. Derfor er det i høj grad problematisk, at siden kan være svær at finde ¬– der gik eksempelvis lang tid, før det overhovedet gik op for mig, at en sådan side eksisterede. Man kommer til ’Home’-siden ved at klikke på sit profil-navn i drop down-menuen i øverste højre hjørne (se figur 30). Problemet med at finde frem til ’Home’-siden skyldes først og fremmest, at linket ikke ligner et link, da det ikke indikerer, at det kan klikkes på – på samme måde som de øvrige links i menuen – ved at skifte farve. Desuden kan det virke forvirrende, at det øverste element i drop down-menuen er klikbart, da dette langt fra altid er en mulighed i de drop down-menuer, vi som brugere normalt stifter bekendtskab med rundt omkring på nettet.

Til sidst er funktionerne ’Like’ og ’Dislike’ placeret under tasken ’Følge med i andres anbefalinger og blive inspireret af disse’, eftersom de giver brugerne mulighed for at give deres mening til kende og fortælle andre brugere, hvis de har fundet noget, de synes særligt godt eller dårligt om. Funktionerne ’Like’ og ’Dislike’ er udformet som en hånd

Task-analyse

91

med en tommelfinger, der peger enten op eller ned og er placeret under preview-billedet af en publikation (se figur 28).

Figur 30 Drop down-menuen i øverste højre hjørne.

....................................................................................................

I det tredje kognitive rum ’Dele indhold med andre’ har jeg placeret funktionen ’Share profile’ under tasken ’Dele indhold med bestemte modtagere’. Funktionen ’Share profile’ gør det nemlig muligt at dele en Issuu-profil med en ven ved at sende ham eller hende en e-mail med et link til profilen.

Ligeledes i det tredje kognitive rum ’Dele indhold med andre’ finder vi funktionerne ’Share’, ’Get embed code’ samt ’Profile’ under tasken ’Dele indhold med mange (ingen bestemte modtagere). Funktionen ’Share’ gør det muligt at dele en publikation med sit netværk på Facebook, Twitter og Google+. Dog kan man også via ’Share’-funktionen dele publikationen ved at sende en e-mail til en ven eller vælge en specifik ven, man vil dele den med på for eksempel Facebook.

Derfor kan funktionen også placeres under tasken ’Dele indhold med bestemte modtagere’.

På samme måde som ’Share’ giver funktionen ’Get embed code’ brugerne mulighed for at dele en publikation på Issuu med andre. Koden, som man får, gør det nemlig muligt at implementere et preview-billede af en publikation på sit eget website eller blog.

Til sidst kan funktionen ’Profile’’ beskrives som brugernes mulighed for at fortælle andre, hvad de læser og synes godt om. ’Profile’ er brugernes offentlige Issuu-profil. Her kan man tilføje et profilbillede samt en kort tekst, der fortæller lidt om, hvem brugeren er. Derudover vises de publikationer, han eller hun har bookmarket samt eventuelle pub-

92

IPad publicering

likationer, brugeren selv har uploadet. På profilen er det også muligt at se, hvilke udbydere, han eller hun abonnerer på, eventuelle grupper brugeren er med i samt, hvem der sidst har været inde og kigge på profilen.

Ligeledes i task-analyse-modellens tredje rum ’Dele indhold med andre’ kan man finde funktionerne ‘Groups’ og ‘Comments’ under tasken ’Tale med andre om det, man læser’. Jeg har valgt at placere disse funktioner under denne task, da de begge bidrager til dialogen mellem brugerne på Issuus website.

Det er nemlig muligt både at oprette og melde sig ind i forskellige grupper på Issuu. Disse grupper er åbne og derfor kan alle brugere på Issuu være med. I grupperne samles publikationer inden for et bestemt emne og giver medlemmerne mulighed for at diskutere et emne i en lukket kreds af brugere, der alle interesserer sig for det samme. Alle medlemmer i en gruppe kan tilføje publikationer til gruppen og på denne måde gør det at være medlem af en gruppe det også lettere for brugerne at holde sig opdateret om nyt indhold om specifikke emner.

Til sidst har brugerne også mulighed for at kommentere på publikationerne på Issuu via funktionen ’Comments’. Under preview-billedet af en publikation er der et kommentarfelt, hvor brugerne har mulighed for at komme til orde.

I det fjerde kognitive rum ’Holde sig opdateret’ har jeg placeret funktionerne ’Subscribe’ og ’Add RSS feed’ under tasken ’Holde øje med nyt indhold fra bestemte kilder’. ’Subcribe’-funktionen på Issuu gør det muligt for brugerne at abonnere på en indholdsudbyder – det vil sige, at de får besked hver gang, der bliver lagt en ny publikation op eller udbyderen bookmarker noget indhold. Jeg har placeret ’Subscribe’ samt ’Add RSS feed’ under denne task i modellen, da begge funktioner giver brugerne mulighed for at holde øje med nyt indhold fra specifikke kilder. ’Subscribe’-funktionen gør dette muligt for alle brugere med en Issuu-profil, mens ’Add RSS feed’ giver brugerne mulighed for at samle indhold fra en indholdsudbyder på Issuu med andet indhold, som de måtte abonnere på via en RSS feed reader.

Task-analyse

93

Man kan derfor sige, at funktioner som ’Subscribe’ og ’Add RSS feed’ gør det lettere for brugerne at holde sig opdaterede, da de understøtter en task, alle brugerne har. Men selve interaktionen med ’Subscribe’-funktionen på Issuus website fungerer dog ikke helt optimalt.

Via ’Subscribe’ er det nemlig muligt at abonnere på en udbyder på et magasins preview-side samt på dennes profil (se figur 31 og 32). På profilen (hvor man kan se alle de forskellige publikationer, udbyderen har delt) kan ’Subscribe’-funktionen være svær at finde, da den er gemt væk ude i højre side i listen af links. Derudover er ’Subscribe’linket konstant aktivt på profilen såvel som på preview-siden, selvom man allerede abonnerer på udbyderen. Det kan derfor let blive svært at holde styr på, hvilke udbydere man allerede abonnere på, og hvilke man ikke gør.

Figur 31 Et magasins preview-side. Øverst kan man se, hvad indholdsudbyderen hedder og hvor mange publikationer de har i alt. Ved siden af denne information er ’subscribe-knappen’.

....................................................................................................

’Subscribe’-funktionen gælder for samtlige Issuu-profiler. Det vil sige, at det er muligt at abonnere på alle profiler – udbydere såvel som almindelige brugere, der ikke har lagt noget indhold op endnu. Dette kan også virke forvirrende, da det kan være svært at skelne mellem det

94

IPad publicering

at abonnere på en profil, følge en bruger (’Follow user’) eller at være venner med en bruger. Dette aspekt vil jeg vende tilbage til senere i gennemgangen af funktionerne på Issuu.

Figur 32 Indholdsudbyderen idnworlds Issuu-profil, hvor subscribe-funktionen er gemt væk i samlingen af links i højrespalten.

....................................................................................................

Ligeledes i det fjerde kognitive rum ’holde sig opdateret’ har jeg placeret funktionen ‘Follow user’ under tasken ’Følge med i nyt indhold om bestemte emner via andre’. Funktionen giver, som navnet også antyder, brugerne mulighed for at følge en bestemt person på Issuu.

Det at følge en bruger på Issuu er dog ikke nødvendigvis gensidigt.

Funktionen gør det nemlig muligt at følge personer, man ikke nødvendigvis kender i forvejen, men som man synes deler og bookmarker interessante publikationer – uden at denne bruger behøver tage notits af dette (for eksempel ved at følge tilbage). ’Follow user’-funktionen kan dog være meget svær at finde, da den kun dukker op i forbindelse med et søgeresultat, som beskrevet tidligere i præsentationen af Issuu (se figur 10). Ligeledes kan det være svært at se, hvad forskellen på de to funktioner ’Follow user’ og ’Subscribe’ er.

I task-analyse-modellens sjette kognitive rum ’Finde frem til noget indhold igen’ har jeg placeret funktionerne ’Search this publication’ og ’Articles’ under tasken ’Finde tilbage til noget indhold ved at søge’.

Begge funktoner er på forskellig vis med til at hjælpe brugerne med at

Task-analyse

95

finde frem til noget indhold ved at gøre noget af teksten i publikationerne søgbart. Funktionen ’Search this publication’ er et søgefelt på en publikations preview-side (se figur 28), der gør det muligt at søge i indholdet i publikationen. Dog er dette ikke muligt, i ‘full screen mode’. ’Articles’-funktionen er på en lidt anden måde med til at gøre indholdet søgbart. På preview-siden er der nemlig en fane, der hedder ’Articles’ (se figur 33). Her findes de artikler fra publikationen i HTML-format, som det har været muligt for Issuu at identificere. Det at teksten findes i HTML er eksempelvis med til at gøre teksten søgbar.

Figur 33 Under peview-billedet af en publikation er fanen ’Articles’, hvor teksten fra publikationen findes i HTML-format.

....................................................................................................

I det syvende og sidste kognitive rum ’Arkivere indhold’ har jeg placeret funktionerne ’Add to favourites or collection’ samt ’My library’ under tasken ’Kategorisere og arkivere vigtigt indhold’. ’Add

96

IPad publicering

to favourites or collection’ er endnu en funktion, der kan anvendes på en publikations preview-side via plus-ikonet under billedet (se figur 34). Funktionen gør det muligt for brugerne at gemme publikationer, de godt kan lide. Brugerne kan derefter, på siden ’My library’, inddele og kategorisere alle de forskellige publikationer i mapper, så de er lettere at holde styr på. Disse mapper dukker derefter op, hver gang man anvender funktionen ’Add to favourites or collection’, hvor brugerne kan bestemme, under hvilken kategori publikationen skal gemmes.

Dog kan brugerne rende ind i problemer, når de vil bookmarke en publikation, da det kan være svært at vide, om de skal gemme den under ’favourites’ eller ’collection’. Dette problem opstår, fordi de to kategorier ikke er klart afgrænset fra hinanden. Brugerne gemmer netop en publikation, fordi de synes den er interessant (hvorfor det vil give mening at gemme den under ’favourites’), men samtidig gemmer de den, fordi de ønsker at arkivere den, så de kan finde tilbage til den igen (og derfor giver det også mening at gemme publikationen under ’collection’).

Figur 34 Når man ønsker at bookmarke en publikation kan de vælge at gemme den under ’Favourites’ eller ’+ new collection’.

....................................................................................................

På siden ’My library’ kan brugerne også administrere deres ’Inbox’ – det vil sige de beskeder, de har modtaget og dokumenter, som venner har delt med dem. Nedenunder indbakken kan man se en liste over

Task-analyse

97

de venner, der har delt publikationer med en. Hvis man klikker på en specifik ven, dukker de ting op, han eller hun har delt. Dette er med til at gøre det lettere for brugerne at finde frem til noget specifikt indhold.

I det syvende kognitive rum ’Arkivere indhold’ i task-analyse-modellen er funktionen ’Download this publication’ placeret under tasken ’Sørge for, at noget indhold ikke går tabt’. Funktionen er tilgængelig via et ikon under preview-billedet (se figur 28) og giver brugerne mulighed for at downloade og gemme en publikation på deres egen computer.

Funktionen er placeret under denne task, netop fordi den giver brug­ erne mulighed for at sikre sig, at indholdet ikke går tabt.

Yderst til højre i modellen ses funktionerne ’Flag as inappropiate’ samt ’Send a private message’ som af forskellige årsager ikke kunne placeres under nogle af taskene i modellen. ’Flag as inappropriate’funktionen giver brugerne mulighed for, at anmelde anstødeligt indhold via flag-ikonet under en publikations preview-billede (se figur 28). Det at funktionen ikke passer ind nogen steder i modellen skal ikke ses som et udtryk for, at den er overflødig – snarere som en udtryk for, at det er en handling, brugerne meget sjældent udfører. Dog kan man, hvis man sammenligner med datene fra task-analyse-interviewene, argumentere for, at navngivningen og ikonets udformning kan virke forvirrende for brugerne. Brugerne bliver nemlig bedt om at ’flagge’ en publikation, hvis de mener, indholdet er anstødeligt – men dette matcher ikke brugernes opfattelse af funktionen ’at flagge’, som de kender fra deres e-mailprogram. Brugerne i task-analyse-interviewene fortæller nemlig, at de benytter flag til at markere vigtige mails – og derfor er der en sandsynlighed for, at funktionen kan give brugerne en anden association end den, der er tiltænkt.

Funktionen ’Send a private message’ giver, som navnet antyder, brugerne mulighed for at sende en anden bruger en privat besked.

Funktionen passer ikke ind under nogle af taskene i modellen, fordi den ikke har noget med task-analysens genstandsfelt at gøre – det at læse. Man kan derfor også argumentere for, at funktionen kan virke lidt overflødig i forhold til det, som Issuu står for.

98

IPad publicering

Desuden er der nogle funktioner på Issuus website, som jeg har valgt ikke at tage med i task-analysen, da funktionerne ikke henvender sig til den målgruppe, jeg beskæftiger mig med og derfor ikke har relevans for den iPad-applikation, der i sidste ende skal designes. Heriblandt funktionen ’Upload’. Det at kunne uploade indhold på Issuu er ellers er en meget central del af det, som Issuu står for. Jeg har dog valgt at sortere funktionen fra, fordi den ikke er relevant for det, iPad-applikationen skal kunne. Det er ikke hensigten, at applikationen skal være et digitaliseringsværktøj ligesom websitet, da den henvender sig til Issuus consumer-målgruppe, der kommer for at læse de mange millioner publikationer, der allerede findes i Issuus database. Ud fra den samme betragtning har jeg ligeledes valgt ikke at fokusere på funktionen ’Account center’, hvor brugerne kan administrere deres Issuu-konto, eftersom denne funktion primært benyttes af pro-brugerne.

Opsummerende kan man sige, at task-analysen og sammenligningen af brugernes tasks med funktionerne på Issuus website viser, at funktionerne rent faktisk understøtter de tasks, brugerne har. Men – som min gennemgang af funktionerne også viser – er de ikke alle lige lette at anvende. Mange steder er interaktionen forvirrende, da det kan være svært at holde styr på, hvad de forskellige funktioner kan, hvordan de virker, samt hvordan de adskiller sig fra hinanden. Eksempelvis minder siderne ’Home’ og ’Sections’ meget om hinanden, da det begge steder er muligt for brugerne at få overblik over abonnementer og venners aktiviteter. På samme måde minder funktionerne ’Friends’, ’Follow User’ og ’Subscribe’ så meget om hinanden, at det kan være svært at finde ud af, hvad der adskiller dem. Til sidst er der også enkelte eksempler på inkonsekvens i navngivningen af komponenter på Issuus website.

Eksempelvis hedder det ’Add to favourites or collection’, når man vil gemme en publikation – mens det hedder ’Bookmarks’ på brugerens profil (se figur 35).

Den færdige task-analyse-model giver samtidig et overblik over de tasks, som brugerne har, men som ikke understøttes på Issuus website. På denne måde kan man tydeligt se, hvor man kunne gøre mere for at understøtte brugernes behov. Nogle tasks giver selvfølgelig mere mening at understøtte end andre, da man er nødt til at se resultaterne fra task-analysen i forhold til det indhold, der er mest af på

Task-analyse

99

Issuu – hvor der er flest kataloger, blade og magasiner og ingen lange romaner. I modellen kan nogle af funktionerne på Issuus website dog godt understøtte flere forskellige tasks. Eksempelvis kan funktionen ’Add to favourite or collection’ (som er placeret under tasken ’kategorisere og arkivere vigtigt indhold’) samtidig også hjælpe brugerne med at lægge indhold i kø til at blive læst. Derfor har jeg valgt at lade nogle funktioner gå igen flere steder i modellen. I de tilfælde, hvor en funktion er repræsenteret mere end én gang, har klodsen fået en lysere blå farve. I nogle tilfælde er der dog tale om, at en lyseblå klods kun delvist understøtter en task.

Figur 35 På profilen dukker de publikationer op, som brugeren har gemt, under overskriften ’Bookmarks’, men når man vil gemme en publikation hedder det ’Add to favourites or collection’.

....................................................................................................

Hvis vi kigger på task-analyse-modellens andet kognitive rum ’Læse’, er det tydeligt, at mange af brugernes tasks ikke understøttes. Dog kunne man hjælpe brugerne med at udføre nogle af disse tasks ved eksempelvis at lave en form for oversigt til publikationerne, så brugerne kan danne sig et overblik over indholdet, inden de går i gang med at læse det, de finder interessant. På samme måde ville en form for navigerbar indholdsfortegnelse gøre det lettere for brugerne at slå op i publikationen. For at gøre det lettere for brugerne at prioritere deres indhold kunne man gøre det muligt at rangere de udbydere, de abonnerer på og markere dem, de bedst kan lide. Til sidst kunne man gøre det lettere for brugerne at komme til at læse noget indhold igen

100 IPad publicering

ved ikke blot at give dem mulighed for at gemme en publikation, hvor de er nødt til at lede i indholdet for at finde frem til noget igen – men også give dem mulighed for at sætte et bogmærke på en bestemt side.

Det tredje rum i taks-analyse-modellen ’Dele indhold med andre’ er det kognitive rum, hvor der er flest funktioner på Issuus site, der understøtter brugernes behov. Dog er der en task, som ikke understøttes: ’Få inspiration fra et system ved at dele oplysninger’. I dette tilfælde kunne man hjælpe brugerne med at finde flere inspirerende og spændende publikationer ved at få dem til at beskrive, hvilke emner der interesserer dem. På denne måde kunne man eksponere brugerne for flere relevante publikationer på bogreolen.

I task-analyse-modellens femte rum ’Tage noter’ er tasken ’Notere pointer fra teksten’ delvist understøttet af fanen ’Articles’ på Issuus website, eftersom brugerne der kan finde tekst i HTML-format – hvorved de gives mulighed for at copy-paste noget indhold over i et noteark på computeren. Dog kunne man gøre det lettere for brugerne at tage noter til noget indhold i en publikation ved at give dem lov til at understrege indhold.

I det sjette rum ’Finde frem til noget indhold igen’ er det kun tasken ’Finde tilbage til noget indhold ved at søge’, der understøttes af funktioner på Issuus website. Man kunne hjælpe brugerne yderligere ved at give dem mulighed for at markere, hvor i en publikation de er nået til, så det er lettere for dem at genoptage læsningen på et senere tidspunkt. Man kunne også gøre det lettere for brugerne at indikere, hvor noget vigtigt står ved at lave et form for overstregnings-værktøj.

I det syvende og sidste rum i modellen ’Arkivere indhold’ er det kun tasken ’Rydde ud og gemme interessant indhold’, som ikke understøttes af en funktion. På Issuus website er det nemlig ikke muligt at tage noget indhold ud af en publikation, eksempelvis en artikel, og kun gemme de. Noget som task-analysen ellers indikerer kunne være en hjælp for brugerne.

Task-analyse

101

IDENTIFICERING AF DET SÆREGNE VED IPAD’EN SOM MEDIE I dette afsnit vil jeg kigge nærmere på, hvad der karakteriserer iPad’en som medie. Herunder, hvordan tablet-computeren adskiller sig fra andre medier den ligner, samt hvordan vi konkret bruger den og derfor også, hvilke usability-faktorer man bør være opmærksom på, når man designer til denne platform.

Måden, hvorpå vi anvender iPad’en – heriblandt når vi surfer rundt på nettet – ligner det, vi normalt anvender en almindelig computer til. Som jeg beskrev tidligere i analysen af forskellige iPad-magasiner kan mediet ses som en remediering af computeren – dog adskiller iPad’en sig alligevel markant fra vores stationære såvel som bærbare computere.

Det, der grundlæggende adskiller iPad’en fra disse mere traditionelle enheder er præcist det, iPad’en blev kritiseret for, da den blev lanceret.

IPad’en svarer nemlig ikke rigtigt til det, de fleste nok forbinder med en traditionel computer – og man kan heller ikke karakterisere iPad’en som en forstørret version af en iPhone, selvom den på mange måder ligner. IPad’en er derimod en ny medieplatform, der har fundet fodfæste mellem den traditionelle computer og smartphonen. Da iPad’en blev lanceret blev den af mange mødt med kommentarer som “Hvad skal jeg bruge den til?”. Men iPad’ens popularitet beretter om, at den netop er et medie, der udfylder nogle behov hos brugerne.

IPad’en adskiller sig fra vores almindelige computere på flere væsent­ lige punkter. For det første er navigationen i brugergrænsefladen væsentlig anderledes. På en almindelig computer er interaktionen bygget op omkring at pege og klikke med en mus – mens den på en iPad såvel som på smartphonen er bygget op omkring touch and swipe – det vil sige, at vi ved at trykke og svirpe med fingeren kan navigere rundt på skærmen. Dette er en af de mest tydelige forskelle mellem tablet-mediet og den traditionelle computer. De trykfølsomme skærme har åbnet op for en helt ny måde at interagere med et medie på. En interaktionsform som spiludviklere var nogle af de første til at udnytte. Et eksempel herpå er det populære spil ’Angry Birds’, som var

Identificering af det særegne ved iPad’en som medie

103

en af de første applikationer på markedet, der specifikt var designet til touch and swipe i stedet for point and click. Samtidig ser vi en tendens til, at denne touch and swipe-interaktion er begyndt at indtræde andre steder, hvor der interageres med en skærm. Metrologerne på tv har eksempelvis taget denne interaktionsform til sig og er begyndt at bruge trykfølsomme skærme, når de skal videreformidle vejrprognoser – og vi ser dem nu bladre mellem skærmbillederne med hånden i stedet for at klikke med en fjernbetjening, når de er på tv.

IPad’en adskiller sig også væsentligt fra smartphonen, selvom de har mange ting til fælles, heriblandt den trykfølsomme skærm. Nye undersøgelser viser blandt andet, at iPad’en er en delt enhed – i modsætning til mobiltelefoner. Dette slås fast i en undersøgelse af usabilityeksperten Jakob Nielsen, der sammen med sin virksomhed Nielsen Norman Group (herefter NN Group), har usability-testet applikationer og websites til iPad’en på 16 forskellige brugere. Resultaterne af disse tests er blevet samlet i rapporten ”Usability of iPad Apps and Websites” (2011). Rapporten er skrevet af Jacob Nielsen og Raluca Budiu, som er user experience researcher hos NN Group. De kommer i rapporten med mange konkrete bud på, hvordan brugervenligheden kan optimeres, når man designer applikationer til iPad’en. Resultaterne fra disse tests viser blandt andet, at iPad’en er en enhed, der deles mellem medlemmerne i en familie. Bortset fra de deltagere i undersøgelsen, der boede alene, fortalte alle brugerne, at de deler deres iPad med andre familiemedlemmer. I undersøgelsen blev brugerne bedt om at gennemgå alle deres applikationer, og her stødte de undervejs på nogle, som andre i deres familie havde installeret (Budiu & Nielsen, 2011, p. 8). Det at iPad’en er en delt enhed står i stor kontrast til mobiltelefoner som typisk kun ejes og bruges af enkeltpersoner.

Et andet punkt, hvor de to medier adskiller sig markant fra hinanden er den store forskel på skærmstørrelserne. Samtidig påviser NN Groups undersøgelse en væsentlig forskel i vores brug af de to medier. Undersøgelsen viser nemlig, at smartphonen typisk bliver brugt på farten.

Brugerne har derfor behov for hurtigt at kunne komme til indholdet og kigger sjældent efter særligt mange detaljer. De fleste iPad-brugere benytter derimod ikke iPad’en i særligt mobile situationer (ibid, p. 19).

104 IPad publicering

Dette står lidt i kontrast til et andet vigtigt punkt, hvor iPad’en adskiller sig fra almindelige computere – nemlig ved at være langt mere bærbar og fleksibel. Derfor skulle man umiddelbart tro, at mediet, fordi det er så let at tage med sig, netop vil blive brugt i mobile situationer. Dette er dog ikke tilfældet. I undersøgelsen beskrives det derimod, at det kun er omkring halvdelen af brugerne, der tager iPad’en med sig, mens den anden halvdel hovedsageligt bruger den derhjemme eller på læng­ ere ture (ibid, p. 9). Men selvom iPad’en benyttes væk fra hjemmet sker dette i relativt afslappede situationer – eksempelvis i tilfælde, hvor brugerne skal vente i længere tid (ibid, p. 19).

Dette giver os ikke kun et interessant billede af, hvordan brugen af iPad’en adskiller sig fra brugen af smartphones. Undersøgelsen peger også på, hvordan brugen af iPad’en adskiller sig fra vores brug af almindelige computere – en forskel der kan forklares med afsæt i begreberne lean-forward og lean-back.

Tilbage i slutningen af 90’erne var Jacob Nielsen en af de første til at beskrive, hvordan vores brug af indhold er anderledes på nettet. Et af Nielsen hovedbudskaber er, dengang såvel som i dag, at vi for at kommunikere effektivt på nettet er nødt til at formatere indholdet, så det passer til mediet. I artiklen ”How Users Read on the Web” (1997) beskriver Nielsen, hvordan brugerne ”rarely read Web pages word by word; instead, they scan the page, picking out individual words and sentences”. Ifølge Nielsen er brugerne oftest på nettet med et bestemt formål i mente, hvorfor deres adfærd afspejler, at de leder efter noget bestemt indhold. Af denne grund er brugernes tålmodighed meget lille.

Nielsen anbefaler derfor blandt andet, at web-artikler er kortere og når frem til pointen hurtigere end konventionelle artikler, samt at de bør indeholde mange og meningsfulde mellemoverskrifter. Senere bragte Nielsen denne tanke videre i artiklen ”Writing Style for Print vs. Web” (2008). Her definerer han, hvad der adskiller webmediet fra de printede medier ved at beskrive dem som henholdsvis lean-forward og leanback-medier. Nielsen karakteriserer internettet som et lean-forwardmedie, fordi vi som brugere er involverede, når vi er på nettet. Vi skanner, søger aktivt efter indhold og har konkrete opgaver, vi forsøger at udføre. Lean-back-medier er derimod medier, vi anvender, når vi sidder

Identificering af det særegne ved iPad’en som medie

105

og ser tv, læser en bog eller bladrer i et magasin. I disse situationer har vi stor tålmodighed. Dette hænger sammen med, at lean-back-medier ifølge Nielsen er passive. Derfor er vi i en tilstand, hvor vi slapper af, når vi beskæftiger os med disse former for medier.

IPad’en er en særlig interessant enhed i denne sammenhæng, fordi den ofte bliver brugt på samme måde som de førnævnte lean-backmedier. Den svenske undersøgelse ”Sveriges iPad-vanor 2011” er med til at belyse nogle forhold omkring, hvor vi befinder os, når vi bruger iPad’en. I undersøgelsen fremgår det, at vi oftest anvender iPad’en i stuen eller i soveværelset (se figur 36) – det vil sige steder, hvor vi slapper af. Det er også værd at bemærke, at den svenske undersøgelse understøtter resultaterne fra NN Groups rapport, da denne også viser, at vi anvender iPad’en på farten, men i situationer, hvor vi har meget tid – for eksempel, når vi kører i tog, flyver eller pendler. Der er derfor flere undersøgelser, der indikerer, at de situationer, hvor vi anvender iPad’en minder om de situationer, hvor vi giver os tid til at blive opslugt af et fjernsynsprogram eller læse i en bog. Der er derfor mange faktorer, der peger på, at vi kan karakterisere iPad’en som et lean-back-medie. Og netop det, at kunne beskrive iPad’en som et lean-back-medie er vigtigt for at kunne karakterisere brugssituationen. Det understreger det faktum, at der er stor forskel på den måde, vi bruger indhold på – på henholdsvis computeren og iPad’en, selvom læsningen på en tabletcomputer også foregår på en digital skærm. Mere konkret viser NN Groups undersøgelse, at vi hovedsageligt anvender iPad’en til at spille spil, tjekke e-mails, gå på sociale netværkssites, se videoer samt at læse nyheder (Budiu & Nielsen, 2011, p. 8). Der er altså beviseligt tale om en mindre task-orienteret brug. Derfor vil der også være en stor sandsynlighed for, at vi – når vi læser digitale magasiner på en iPad – ikke bruger mediet med et bestemt formål i sinde, men er afslappede, har en større tålmodighed og dermed overskud til at dykke ned i noget mere tidskrævende indhold. Det er også dette faktum, der gør, at blandt andre magasinbranchen har set en oplagt mulighed for at levere deres indhold til tablet-computere som iPad’en.

106 IPad publicering

Figur 36 Tabellen stammer fra den svenske undersøgelse ”Sveriges iPad-vanor 2011” og viser, hvor folk befinder sig, når de anvender deres iPad.

....................................................................................................

Det at kunne karakterisere iPad’en som et lean-back-medie er også med til at fortælle os noget om, hvordan man skal designe applikationer til enheden. Det er ifølge Nielsen og Budiu ikke de samme retnings­ linjer, der gælder for design til iPad, som der gør sig gældende, når man designer applikationer til smartphones, fordi der er tale om to helt forskellige situationer. Den tætte og pladsbesparende præsentation af information, som NN Group ofte anbefaler, man gør brug af, når man designer brugergrænseflader til smartphones, fordi brugerne har brug for at kunne tilgå noget indhold hurtigt, gælder ikke også for iPad’en.

Tablet-computere bliver brugt på en hel anden måde og i en helt anden kontekst. Eksempelvis er det ifølge Nielsen og Budiu sjældent, at man ser ”people walking in the store with their iPad in their hands, trying to figure out whether it’s worth buying a dishwasher at Home Depot or

Identificering af det særegne ved iPad’en som medie

107

they’re better off going to Sears” (ibid, p. 19).

Fordi iPad’en har en trykfølsom skærm har den, ligesom de fleste smartphones, et problem, Nielsen og Budiu kalder et ”fat-finger” pro­ blem. Det vil sige, at det kan være svært for brugerne at ramme små knapper og links på skærmen, fordi de skal bruge en finger og ikke et pegeredskab såsom en mus. NN Group anbefaler derfor, at man ikke designer elementer såsom knapper og links på en touch-skærm, der er mindre end 1 x 1 cm. (ibid, p. 25).

Derudover har iPad’en også det problem – i modsætning til computeren – at brugerne ikke bryder sig om at skrive på den. Selvom iPad’en er noget nemmere at skrive på end en smartphone, viser NN Groups undersøgelse, at det stadig ikke er noget, brugerne bryder sig om. Den væsentligste årsag til dette er, at en touch-skærm ikke giver brugerne nogle former for taktil feedback. Brugerne kan ikke føle sig frem til, hvor tasterne sidder på tastaturet, ligesom man kan på en computer, men er nødt til at koncentrere sig om både at finde de rigtige taster og samtidig læse, hvad de skriver. Brugerne i undersøgelsen var generelt mere villige til at skrive på iPad’en i situationer, hvor de kunne se behovet for det. Eksempelvis når de skulle gennemføre et køb og blev bedt om at indtaste navn, adresse og kortnummer. Derimod blev de irriterede, hvis de eksempelvis blev bedt om at oprette en bruger for at tilgå noget indhold (for eksempel en nyhedsartikel) (ibid, pp. 38-39).

NN Group har i rapporten også kigget på, hvordan nogle af de iPadmagasiner, der er på markedet – heriblandt også Wired og Esquire, som jeg kiggede på tidligere – klarer sig rent brugervenlighedsmæssigt. De opstiller en række guidelines for, hvordan interaktionen kan forbedres, når man designer magasiner til iPad’en, som jeg nu vil gennemgå.

Først og fremmest skal navigationsbaren altid være synlig. Flere af de iPad-magasiner, der er blevet kigget på i forbindelse med undersøg­ elsen gør brug af navigationsbarer, som brugerne skal anvende for at navigere rundt i magasinet (se figur 37). Disse barer var i flere tilfælde ikke altid synlige, og det gjorde det svært for brugerne at vide, at de overhovedet eksisterede (ibid, pp. 96-99).

108 IPad publicering

Figur 37 Navigationsbaren øverst kan være svær at opdage, fordi den kun dukker op, når brugerne trykker på skærmen. Nederst i skærmbilledet ses en page viewer, der viser hvordan de næste sider i magasinet ser ud.

....................................................................................................

Identificering af det særegne ved iPad’en som medie

109

I NN Groups undersøgelse viste det sig også, at brugerne anvender indholdsoversigten (table of content) meget mere i digitale magasiner, end de gør i virkeligheden. I almindelige trykte magasiner bladrer de typisk barer igennem indholdet – også selvom de leder efter et bestemt artikel. I iPad-magasiner anvender brugerne derimod indholdsoversigten til at finde tilbage til noget bestemt indhold. Hvis brugerne i undersøgelsen ikke havde et direkte link til en indholdsoversigt blev de irriterede over at skulle bladre igennem magasinet eller igennem en page viewer for at finde frem til en bestemt artikel.

I nogle iPad-magasiner anvendes en såkaldt popover-sektion i stedet for at linke tilbage til oversigtssiden, når brugerne trykker på ‘Table of contents’ i magasinets navigationsbar. Disse popover-sektioner tager ikke brugeren væk fra den side, de befinder sig på, men er i stedet en smal menu, der ruller ud fra venstre side (se figur 38).

Figur 38 I Wireds iPad-magasiner folder en såkaldt popover-sektion sig ud, når brugerne trykker på ’table of content’-knappen i navigationsbaren. Sektionen er dog ikke stor nok til, at brugerne kan danne sig et ordentligt overblik over indholdet.

....................................................................................................

110

IPad publicering

Popover-sektioner er dog langt fra lige så brugervenlige som den almindelige indholdsoversigt, da de ikke har nok plads til at kunne give de forskellige artikler overskrifter og beskrivelser, der er lange nok til, at brugerne kan udvælge det rigtige. I NN Groups undersøgelse var der mange brugere, der ikke engang forsøgte at lede efter en artikel i popover-sektionen – de valgte i stedet at gå direkte til indholdsoversigten øverst i listen over artikler.

Fordi indholdsoversigten spiller en langt større rolle på iPad’en end i trykte magasiner er det vigtigt, at den er nem at tilgå samt hurtig at skanne og læse. Samtidig anbefaler NN Group, at der er et link til indholdsoversigten i navigationsbaren, og at man ikke anvender de såkaldte popover-sektioner (ibid, pp. 99-104).

De fleste iPad-magasiner i undersøgelsen indeholder en page viewer eller en page slider – det vil sige en menu i bunden af skærmbilledet, som man kan bruge til at navigere mellem siderne. En page viewer er udformet som en række billeder, der illustrerer de næste sider i magasinet (se figur 37). En page slider er derimod udformet som en scrollbar (se figur 39). Næsten ingen af brugerne i undersøgelsen valg­ te dog at anvende den såkaldte page slider. Den væsentligste årsag til dette er, at de er svære at bruge. En page slider tilbyder meget lidt præcision, fordi brugerne er nødt til konstant at holde fingeren på den, mens de leder efter den rigtige side. Nielsen og Budiu konkluderer, at en page slider groft sagt kun kan bruges til at navigere til en tilfældig side, hvilket ingen af brugerne var interesserede i, eftersom de prøvede at finde en bestemt artikel. Derudover kan den samme funktionalitet opnås ved at bruge navigationsbaren og indholdsoversigten. NN Group anbefaler derfor, at man slet ikke anvender en page slider (ibid, pp. 104-106).

Alle disse guidelines giver os en bedre forståelse af brugssituationen samt større mulighed for at lave et design, brugerne kan lide at an­ vende. Samtidig igangsætter de nogle designløsningstanker – ikke kun i forhold til, hvor store knapper på skærmen bør være, eller hvordan brugerne finder det mest intuitivt at navigere rundt i et iPad-magasin.

Identificering af det særegne ved iPad’en som medie

111

Figur 39 I Wired anvendes der en page slider (nederst i billedet).

....................................................................................................

De mange guidelines giver et godt billede af, hvilke udfordringer det rummer, at designe applikationer til iPad’en, og at det langt fra er det samme som at udvikle programmer til en smartphone eller almindelig computer. Et interessant aspekt er eksempelvis, at brugerne ikke kan lide at skrive på iPad’en. Derfor er det vigtigt, at man i arbejdet med at designe en iPad-applikation til Issuus brugere fokuserer på, at gøre det så let som muligt for dem i situationer, hvor de er nødt til at indtaste informationer om dem selv. Eksempelvis ved at applikationen gemmer deres log ind-oplysninger. Dette kan dog være en udfordring, eftersom vi ved, at iPad’en ofte bliver delt mellem flere personer i en hushold­ ning. Derfor kunne man gøre det muligt for flere brugere at oprette en profil på den samme applikation. På denne måde skal brugerne kun vælge, hvilken profil de vil logge på med, i stedet for at indtaste deres log ind-oplysninger, hver gang de skal bruge applikationen.

112

IPad publicering

Hvis vi vender tilbage til Maslows behovspyramide og Jordans omskrivning af denne, som jeg beskrev indledningsvist (se figur 3), kan man sige, at jeg i afsnittene ’Task-analyse’ og ’Identificering af det særegne ved iPad’en som medie’ beskæftiger mig med de to nederste niveauer i pyramiden. Task-analysen forholder sig til det funktionelle – det vil sige, hvad brugerne gør i virkeligheden samt, hvordan dette kan understøttes i designet. Mens jeg ved at definere iPad’en som medie kredser om brugssituationen og de brugervenlighedsmæssige faktorer – det vil sige, hvordan designet gøres let at anvende. Jeg vil derfor i det følgende fokusere på det tredje niveau i pyramiden og kigge på det, Jordan kalder pleasure.

Identificering af det særegne ved iPad’en som medie

113

USABILITY ER IKKE LÆNGERE NOK … usability-based approaches tend to look at products as tools with which users complete tasks. However, products are not merely tools: They can be seen as living objects with which people have relationships.”

Patrick W. Jordan (2000, pp. 6-7)

I bogen ”Designing Pleasurable Products” beskæftiger Jordan sig med, hvordan produkter kan være mere end bare materielle ejendele.

Dette mener han ikke, at man har fået øjnene op for i de traditionelle brugervenligheds-baserede tilgange, som ifølge Jordan har en tendens til at forstå brugerne som kognitive og fysiske komponenter af et system. Jordan mener derfor, at man danner en begrænset opfattelse af personerne, der anvender produktet, og at man derved i en vis forstand umenneskeliggør brugerne og glemmer, at vi mennesker også har personligheder, håb, drømme, bekymringer og ambitioner. Faktorer som alle sammen påvirker den måde, vi reagerer på og interagere med produkter på. Jordan mener derfor, at man inden for områder som brug­ervenlighed ikke kun skal fokusere på ting, der er lette at måle som effektivitet og produktivitet, men er nødt til også at fokusere på nogle af de faktorer, som er svært målbare, men ikke desto mindre netop gør os til mennesker. Det er disse faktorer, Jordan mener vi begynder at tilgodese i behovspyramidens tredje niveau pleasure. Som jeg beskrev i indledningen, er vi ved at bevæge os op i pyramidens tredje niveau, hvor vi har vænnet os til, at produkter er brugervenlige.

Vi begynder derfor at hige efter noget mere (Jordan, 2000, pp. 4-7).

Det forhold, der kan opstå mellem os mennesker og de ting, vi ejer, bygger ikke kun på funktionalitet og brugervenlighed. For at vi kan få et egentligt forhold til et produkt skal det også være attråværdigt og adressere det menneskelige behov for pleasure. I følge Jordan opstår pleasure ud af dette forhold, og kan derfor ikke betragtes som en egentlig funktion eller egenskab ved et produkt, snarere som noget der opstår i interaktionen mellem brugerne og produktet. Produkter på dette niveau tilbyder brugerne noget ekstra og er ikke længere bare er et redskab, men et ’levende objekt’ som vi kan identificere os med.

Usability er ikke længere nok

115

I bogen identificerer Jordan fire former for pleasure med afsæt i antropologen Lionel Tigers definition af begrebet*. Jordan forklarer, at der findes fire former for pleasure, og at virksomheders succes på markedet afhænger af, hvorvidt de formår at skabe kontakt til brugerne i ét eller flere af disse aspekter af pleasure. (1) Physio-pleasure forholder sig i følge Jordan til det fysiske, det vil sige kroppen og sanserne. Det handler med andre ord om vores føle-, lugte- og smagssanser. Denne form for pleasure er på mange måder irrelevant i forhold til webdesign, eftersom websites, computerprogrammer og applikationer alle hører ind under kategorien software. Kun i enkelte tilfælde oplever vi, at software-programmer har fysiske egenskaber og derved hen­vender sig til vores behov for physio-pleasure. Det ser vi for eksempel i computerspil, hvor controlleren giver brugerne fysisk feedback i form af vibrationer. (2) Socio-pleasure forholder sig derimod til det sociale behov i den menneskelige adfærd. I følge Jordan har vi mennesker et stort behov for at føle os socialt accepteret. Socio-pleasure har derfor at gøre med vores sociale relationer og social status. (3) Psycho-­pleasure har at gøre med vores sind og følelser. Dette aspekt af pleasure omhandler vores reaktioner og psykiske tilstand, imens vi interagerer med et produkt – det vil sige om interaktionen med produktet gør os glade og tilfredse eller vrede og frustrerede. Jordan påpeger blandt andet, at usability er forbundet med psycho-pleasure, eftersom dårlig usability kan forårsage irritation, frustration og stress hos brugerne. (4) Ideo-pleasure forholder sig til individets personlige smag og værdier, og hvordan vi værdsætter egenskaber som æstetik og kvalitet ved et produkt. Jordan påpeger, at et produkts værdi udspringer fra den holdning det udstråler. Produkter, vi har stående fremme så andre kan se dem, kan betragtes som udtryk for vores behov for ideo-pleasure, fordi disse produkter fortæller noget om, hvem vi er (ibid, pp. 13-14).

Et begreb som pleasurable design bliver ofte nævnt i sammenhæng med begreber som emotional og persuasive design. Sammenblandingen af alle disse forskellige begreber kan godt virke lidt forvirrende, men i virkeligheden handler de mere eller mindre om det samme og hører alle hjemme i Jordans behovspyramides øverste niveau. * Tiger beskriver i bogen ”The Pursuit of Pleasure” fra 1992 fire former for pleasure, som Jordans definition af begrebet bygger på.

116

IPad publicering

­ egrebet emotional design stammer fra Normans bog ved samme B navn og kredser, ligesom Jordan gør det i sin definition af pleasure, om menneskets evne til at udvikle følelser over for et produkt og endda opleve, at kunne identificere sig med det. Man kan derfor argumentere for, at emotional og pleasurable design i bund og grund er det samme.

Dog kigger Norman i bogen ”Emotional Design” ikke udelukkende på de positive følelser – hvorfor han også har valgt at kalde tilgangen emotional i stedet for pleasurable design. Jeg har valgt at anvende ­begrebet emotional design, men i min brug af begrebet ligger der også en reference til Jordans definition af pleasure. Persuasive design kan dog ikke på samme måde slås sammen med begrebet emotional design. Persuasive design-tilgangen er nemlig mere marketings­orienteret, fordi man her beskæftiger sig med, hvordan man får brugerne til at handle på en bestemt måde – det vil sige, hvordan man kan overtale brugerne til at købe et produkt eller overbevise dem om et budskab. På samme måde som i emotional design vil brugerne kun blive motiverede til at handle på den ønskede måde, hvis de oplever, at alle deres behov bliver opfyldt. Jo bedre et produkt er til at anvende de tilgængelige virkemidler for at tilfredsstille brugernes forskellige behov – jo større er chancerne for at påvirke dem.

Overskriften til dette afsnit hedder ’Usability er ikke længere nok’, men i virkeligheden er denne titel ikke helt dækkende, fordi den beskriver usa­ bility og emotional design som to adskilte faktorer. Sådan forholder det sig langt fra, og jeg vil i det følgende kigge på, hvordan de er forbundet.

Relationen mellem brugervenlighed og emotional design Følelser og brugervenlighed er ikke to helt forskellige ting. Forskning viser, at de –stik modsat af, hvad man ellers har troet i mange år – er tæt forbundet.

Som jeg beskrev i indledningen er vores opfattelse af mennesket som rationelt og logisk handlende først de senere år afveget for forståelsen for, at vores følelser er en nødvendig del af livet og påvirker alle aspekter omkring måden, vi opfatter ting på, vores evne til at træffe beslutninger samt vores adfærd. Norman skriver i bogen “Emotional Design”, hvordan vores følelser gør os intelligente og hjælper os med

Usability er ikke længere nok

117

at tage beslutninger. Vores beslutninger er dermed baseret på følelser og ikke rationel tænkning. Det meste af vores adfærd er drevet af vores følelses­mæssige ubevidste hjerne, der lang tid før, vi er bevidste om det, kan finde mønstre og beslutte, hvad vi skal gøre. Dette understøttes i en undersøgelse foretaget af neuro-forskeren Antonio Damasio. Han studerede en rækker personer, der på grund af en hjerneskade havde mistet deres følelsesmæssige evne. Resultaterne fra hans undersøgelse viste, at mennesker uden følelser ofte er ude af stand til at vælge mellem alternativer, selvom disse hver især synes lige gyldige. Det kunne eksempelvis være alternativer som: ”Skal vi aftale en tid mandag eller torsdag?” eller ”Vil du have en bagt kartoffel eller ris til din mad?”. Personerne i undersøgelsen kunne ikke træffe et valg, fordi der ikke fandtes en måde, de rationelt kunne udelukke hverken det ene eller andet (Norman, 2004, pp. 8-12).

Norman beskriver samtidig, at vores følelser har en betydning for, hvor godt vi synes, noget virker. Dette var en stor overraskelse for det fleste forskere, da det i sin tid kom frem, da man hidtil havde anset følelser og funktionalitet for to helt adskilte komponenter. De japanske forskere Masaaki Kurosu og Kaori Kashimura lavede et forsøg i 1990, hvor de testede to forskellige hæveautomater. De havde begge den nøjagtig samme funktionalitet – de fungerede på samme måde og havde den samme skærm og det samme antal knapper. Forskellen var placeringen af disse. Den ene automat havde skærmen og knapperne placeret, så den fremstod æstetisk, mens de på den anden var placeret, så den fremstod uattraktiv. Japanernes undersøgelse viste, at brugerne foretrak den æstetiske hæveautomat, fordi de fandt den lettere at bruge.

Forsøget blev senere gentaget af den israelske forsker Noam Tractinsky med samme resultat, bare mere signifikant (ibid, pp. 17-18).

Resultaterne fra japanernes undersøgelse viser dermed, at der findes en relation mellem brugervenlighed og æstetik. Brugervenlighed og æstetik er forbundet, fordi æstetik har en stor indvirkning på, hvad vi føler og en evne til i højere grad at gøre os tilfredse. Men hvordan kan æstetik påvirke hvor let noget er at bruge? Norman forklarer, at dette hænger sammen med det faktum, at følelser kan ændre måden den menneskelige hjerne løser problemer på. Dette påviste psykologen

118

IPad publicering

Alice Isen i en undersøgelse fra 1993. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at glæde udvider vores tankeprocesser og faciliterer kreativ tænkning. Isen opdagede, at personer, der blev bedt om at løse en svær opgave – en opgave der krævede, at personen tænkte kreativt og uden for rammerne – klarede sig meget bedre, hvis de kort forind­ en havde fået en lille gave. Gaven kunne være en lille pose slik eller et sjovt videoklip. Når personerne var glade var de bedre til at brainstorme og til at afsøge flere forskellige mulige løsninger på et problem.

Når de derimod var anspændte, havde de tendens til at mindske deres tankeprocesser og kun fokusere på aspekter, der var direkte relateret til problemet. Dette er en nyttig strategi, hvis man skal flygte fra farer, men ikke når man skal tænke på flest mulige måder at løse et imagi­ nært problem på.

Disse undersøgelser fortæller noget om, at æstetik spiller en vigtig rolle inden for design og påvirker det som Jordan kalder psycho- og ideopleasure, fordi æstetiske ting får os til at have det godt og får os derved til at tænke mere kreativt. Dette har ifølge Norman en effekt på brugervenligheden, fordi det er lettere for os at finde løsninger på de problemer, vi løber ind i, når vi er glade. Når vi støder på problemer på nettet eksempelvis, er løsningen sjældent at gentage den samme handling.

Men hvis vi kan tænke på alternative måder at udføre handlingen på, er der derved en større sandsynlighed for, at vi vil lykkes med at løse problemet. Hvis vi derimod er anspændte og irriterede, når vi støder på et problem, er sandsynligheden for, at vi udelukkende vil fokusere på det problematiske i stedet for alternative løsninger meget større. ­Norman konkluderer derfor, at vi finder æstetisk tiltalende objekter mere effektive at anvende. Samtidig gør vores evne til bedre at kunne finde alternative løsninger på et problem, når vi er glade og tilfredse, os mere tolerante over for de problemer, vi støder på (ibid pp. 18-20).

Det sociale web Et andet vigtigt aspekt af emotional design er det, som Jordan refererer til som socio-pleasure, det vil sige menneskets behov for at indgå i sociale relationer og føle sig socialt accepteret. Som jeg beskrev indledningsvist er menneskets sociale adfærd begyndt at afspejle sig i vores online færden, hvor vi bruger mere og mere tid på at kommunikere

Usability er ikke længere nok

119

med andre mennesker på diverse sociale netværkssites. Det skriver Adams om i bogen ”Grouped”, hvor han forklarer, at internettet er ved at ændre sig fundamentalt og i højere grad tilpasser sig de mennesker, der anvender det. Med andre ord, vores online virkelighed er begyndt at ligne vores offline virkelighed. En virkelighed, der er kendetegnet ved, at næsten alle vores handlinger er påvirket af de relationer, vi har.

Vi ser film, går til koncerter, rejser og deler nyheder med vores venner.

Vi spørger vores venner til råds i næsten alle livets aspekter – selv når det gælder vores økonomi, går vi til vores venner for at få råd om gode banker og banklån. Denne omstrukturering vil ifølge Adams ”affect almost all businesses, because almost all businesses revolve around people” (Adams, 2012, p. 7). Det sociale aspekt i den menneskelige adfærd afspejler sig også i fundene fra task-analysen. Umiddelbart kan det at læse virke som en meget selvstændig og individuel task, men sådan forholder det sig langt fra. Det at dele indhold med andre er nemlig et emne, der fylder meget i task-analyse-modellen. Derfor kan man argumentere for, at Adams har ret i, at mange virksomheder i fremtiden vil komme til at omstrukturere deres virke omkring brugerne.

Dataene fra task-analysen indikerer i hvert fald, at det er aktuelt i forhold til virksomheder, der beskæftiger sig med digital publicering.

Adams inddeler internettets udvikling i tre faser og forklarer, at vi lige nu er ved at træde ind i den tredje fase. Den første fase var kende­ tegnet ved, at dokumenter var linket sammen. For virksomheder betød dette ofte, at marketingsindhold blev kopieret direkte fra print over til websitet. I denne fase kunne man kun interagere med indholdet og ikke med andre mennesker. I den anden fase begyndte vi at se muligheder for social interaktion. Nogle websites begyndte at gøre brug af kommentarfelter og brugeranmeldelser – og mange steder så man også sociale netværksknapper blive tilføjet de allerede eksisterende websider. Vi er nu ved at indtræde i den tredje fase, hvor sociale komponenter ikke længere er funktioner, som smøres på. I stedet begynder websites i højere grad at blive designet omkring brugerne.

Adams sammenligner det sociale aspekt i den menneskelige adfærd med elektricitet, som altid er til stede, men uden vi tænker over det.

Det samme er gældende for social adfærd, der i høj grad karak­teriserer vores offline liv og motiverer os til at handle. Internettet har ifølge Adams nået et stadie, hvor dette aspekt i den menneskelige adfærd

120 IPad publicering

bør være det centrale komponent. Han mener, at vi i fremtiden vil se brugernes profiler, som fortæller os hvad de går op – og deres kontakter, som fortæller os hvem de stoler på, følge med dem fra website til website (ibid, p. 8).

I bogen ”Designing for Emotion” (2011) forholder user experiencedesigneren Aarron Walter sig til, hvordan vores socio-pleasure-behov kan ses som det vigtigste redskab i webbaseret kommunikation til at opbygge en relation til brugerne. Ifølge Walter er ”personality the platform for emotion” (p. 29) – det vil sige, at et website skal føles som om der er lavet af rigtige menneske. Det skal med andre ord udstråle en form for personlighed. Ifølge Walter kan den menneskelige personlighed ses som en mystisk kraft, der gør os tiltrukket til nogle mennesker og samtidig frastøder os fra andre. Personlighed har en særlig evne til at influere de beslutninger, vi tager og er derfor et magtfuldt redskab i design. Ifølge Walter er personlighed også et væsentligt redskab en virksomhed kan benytte, for at skabe en følelsesmæssig kontakt til brugerne. Dette gøres ved at give websitet og derved også virksomhedens produkter en personlighed. Derved får brugerne en følelse af, at det er rigtige mennesker i den anden ende af interaktionen og ikke en computer. En måde man kan give sit website personlighed på er ifølge Walter ved at overveje, hvordan vi normalt interagerer med hinanden og tænke dette ind i designet (Walter, 2011, pp. 29-30).

Det er dog langt fra en mystisk kraft i vores personlighed, der gør den til et magtfuldt redskab. Ifølge Adams findes svarene i menneskets sociale adfærd. Undersøgelser viser, at personer, som ligner os med hensyn til personlighed, alder, præferencer og som vi deler de samme idéer og værdier med, i langt højere grad har indflydelse på os, end personer vi ikke har noget tilfælles med. Derfor er det vigtigt, at virksomheder forstår deres kunders værdier og overbevisninger, fordi disse har en stor indvirkning på, hvordan de tager imod et budskab.

To case-eksempler En masse teorier om emotional design er nu blevet lagt på bordet, og jeg vil derfor vende blikket mod to eksempler fra den virkelige verden. Instagram og Pinterest er to konkrete eksempler på nye sociale netværk, som er dukket op inden for de sidste par år. Begge tjenester

Usability er ikke længere nok

121

har i den grad har fulgt med udviklingen og har på meget kort tid har vundet kæmpestor popularitet. Jeg vil kigge på, hvordan de arbejder med de tre aspekter af pleasure; socio-, psycho- og ideo-pleasure.

Instagram Instagram er en smartphone-applikation, der med blot to år på bagen har fået enorm succes. Instagram blev lanceret i marts 2010 og havde i marts 2012 omkring 27 millioner brugere på verdensplan – på dette tidspunkt var applikationen vel og mærket kun udviklet til én platform: Apples iPhone. Da Instagram i april 2012 kom med deres første udgave af applikationen til Android fik de på kun én dag 1 million nye brugere. kun en enkelt uge efter blev Instagram købt af Facebook for 1 milliard amerikanske dollars, hvilket svarer til cirka 5,6 milliarder danske kroner (Constine & Cutler, 2012). Men hvad er Instagram, og hvorfor er det blevet så stor en succes i forhold til de mange andre foto-applikationer på markedet?

Instagram gør det muligt at redigere billeder med forskellige filtre og effekter, som enten tages via applikationen eller hentes fra telefonens galleri. Men Instagram adskiller sig væsentligt fra de mange andre foto-applikationer på markedet på grund af servicens sociale funktion.

Applikationen er nemlig bygget om omkring kernefunktionen, som er billeddeling. De billeder, man tager med Instagram bliver automatisk delt med de brugere, som følger dig – og på samme måde kan du følge med i de billeder, som de personer du selv følger lægger op (se figur 40). Denne funktion har forvandlet foto-applikationen til et helt socialt netværk i sig selv.

Det er et samspil af flere faktorer, der har gjort applikationen så populær. Først og fremmest er Instagram enkelt. Og netop enkeltheden synes at være en tendens blandt nye applikationer, der får succes for tiden. Flipboard, Angry Birds og Cut the Rope er eksempler på applikationer, som ikke er overlæsset med smarte funktioner og kan gøre alle mulige ekstraordinære ting. I stedet er de simple og så lette at gå til, at man ikke behøver nogen form for brugervejledning først. Man kan sammenligne dette med Normans affordance-begreb, som jeg tidligere anvendte til at beskrive interaktionen med Wired og Esquires

122

IPad publicering

iPad-magasiner. Interaktionen med programmerne fungerer godt, fordi affordance bruges til at fortælle brugerne, hvad de skal gøre ved bare at kigge på skærmen. Det samme gør sig gældende for Instagram, og det kan meget vel være en af årsagerne til, at den er blevet så populær. Interaktionen er let at finde ud af, og man kan derfor tale om, at Instagram imødekommer det aspekt af begrebet pleasure, som Jordan kalder psycho-pleasure.

Figur 40 Instagram er en smartphone-applikation, der er baseret på social interaktion gennem billeddeling.

....................................................................................................

En anden væsentlig faktor for Instagrams voksende popularitet skal findes i servicens funktion som billeddelings-værktøj. Applikationen tager udgangspunkt i en tendens, der hersker inden for smartphone billedredigering netop nu – en tendens som blandt andre Hipstamatic har været med til at starte, hvor billeder redigeres så de får et retro look. Hipstamatic er en applikation, der skal forestille et virtuelt plastikkamera og kan bruges til at genskabe fortidens firkantede instamaticbilleder (se figur 41). Hipstamatic fungerer først og fremmest som kamera, men man kan dog dele sine billeder på sociale netværkssites

Usability er ikke længere nok

123

som Facebook og Twitter. Men Instagram har forstået noget, de andre aktører ikke har taget højde for. Instagram tager nemlig skridtet videre, og giver brugerne mulighed for også at vise deres redigerede billeder frem og fortælle en historie om, hvem de er. Det er denne funktion, der adskiller Instagram væsentligt fra de andre foto-applikationer på markedet. På Instagram opbygger man nemlig et helt netværk af venner op omkring sine Instagram-fotos. Og på den måde kan man sige, at Instagram afspejler udviklingen i de digitale medier, hvor social interaktion ikke længere er noget, man tilføjer, men noget man bygger rundt om. I Instagram-applikationen er det sociale aspekt netop ikke en ekstra funktion, der er sat på, men i al sin enkelthed det, det hele handler om.

Figur 41 Hipstamatic er en smartphone-applikation, som giver brugerne mulighed for at vælge mellem mange forskellige slags linser, film og blitz og kan derved give billederne det helt rigtige vintage look.

....................................................................................................

Den sidste væsentlige årsag til Instagrams popularitet er billedernes såkaldte look and feel. Den æstetik, som brugerne kan give deres billeder via de mange forskellige filtre beskæftiger sig med det aspekt af begrebet pleasure, som Jordan kalder ideo-pleasure. Samtidig kan

124

IPad publicering

man argumentere for, at billeddelings-aspektet ved Instagram også hører ind under ideo-pleasure, fordi brugernes mulighed for at dele deres billeder giver dem en chance for i en vis forstand at iscenesætte en fortælling om dem selv.

Pinterest Pinterest startede som et website, men har i dag også applikationer til både iPad, iPhone og Android og kan bedst beskrives som en virtuel opslagstavle. Navnet Pinterest er da også en sammentrækning af de engelske ord ‘pin’ (tegnestift) og ‘interest’ og giver brugerne mulighed for at organisere og dele alt det interessante indhold, de finder på nettet (se figur 42).

Figur 42 Pinterest fungerer som en virtuel opslagstavle. Det indhold, som brugerne finde interessant gemmes på disse pinboards.

....................................................................................................

Pinterest kan også beskrives som et socialt netværk, fordi alle brugere kan gå på opdagelse i hinandens opslagstavler – på Pinterest kaldes disse for pinboards, mens hvert enkelt opslag kaldes for et pin. Ved at søge på bestemte kategorier, der interesserer en, kan man finde

Usability er ikke længere nok

125

inspiration i alt det indhold, som bliver lagt op af de mange millioner brugere på Pinterest hver dag. Man kan også følge andre brugeres pinboards. Nye ’ting’, som disse brugere ’pinner’, dukker derefter op på den personlige forside, og derved holdes man konstant opdateret om, hvad der sker på Pinterest. Det er samtidig også muligt, at gemme noget, en anden har ’pinnet’ – det kaldes en repin.

Det at gå på opdagelse i andre brugeres pinboards er en sjov måde at opdage nye ting på og få inspiration fra personer, som man deler interesser med. Pinterest som socialt netværk er dermed bygget op omkring visionen om at forbinde personer fra hele verden gennem fælles smag og interesser. Man kan derfor se en høj grad af sociopleasure i interaktionsformen på Pinterest. Samtidig er der også tale om ideo-pleasure, fordi interaktionen med andre brugere er bygget op omkring personlig smag og at denne udstilles via de forskellige pinboards. Derved er brugernes samlinger af indhold med til at fortælle andre noget om, hvem vi er.

Pinterest har fået kæmpestor succes og siden dets lancering i marts 2010 er antallet af brugere vokset stødt. Pinterest siges at være et af de hurtigst voksende sociale netværkssites i verden (Sorensen, 2012).

Ifølge invester og medstifter Ben Silbermann er Pinterest grundlagt efter ideen om vores interesse for, hvad der gemmer sig på andres boghylder: ”It’s like, when you go to a friend’s house, you’re always excited to see what’s on their bookshelf [...] Behind Pinterest was the idea that if you can put that online, it’d be really exciting for folks.”

(Wortham, 2012). Pinterest er derfor mere end et værktøj – det er også en fortælling om, hvem brugerne er, og hvad de interesserer dig for.

Men denne egenskab som værende et nyttigt værktøj, der kan bruges til at planlægge og organisere ideer og inspirationskilder skal ses som et grundlæggende element for dets popularitet. Der er derved også i høj grad tale om psycho-pleasure, som netop kommer til udtryk i det simple koncept, Pinterest er bygget op omkring: Når du surfer rundt på nettet kan du ’pinne’ billeder du finder og samle dem på såkaldte pinboards. Disse pinboards kan derefter inddeles i temaer såsom ’Products I Love’ og ’For the Home’ – og deles med de mange andre brugere på Pinterest. Interaktionen er med andre ord let at finde ud af,

126

IPad publicering

men dette understøttes i høj grad også af æstetikken, som vi fandt ud af tidligere har en stor indflydelse på brugervenligheden. Et sted, hvor man særligt lægger mærke til dette er i brugen af billeder på Pinterest.

Det ligger i menneskets natur at samle på ting, og at vi sætter pris på at kigge vores samlinger igennem. Tag for eksempel en frimærkesamling. Her er frimærker sat sirligt op i rækker og sorteret i grupper. Dette er ikke kun en fryd for øjet for frimærkesamleren, men også noget der er med til at give ham et overblik over, hvad han har i sin samling.

Det er netop dette overblik, Pinterest giver brugerne. I figur 43 ses det, hvordan billeder fungerer som links, der giver brugerne et godt overblik over alt indholdet på et pinboard. I sammenligning hermed er et bookmark bare en tekststreng – en url som gemmes væk i en mappe. Og hvis den ikke navngives ordentligt, kan det være svært at huske, hvilket indhold url’en dækker over ved bare at kigge på den.

Den visuelle fremstilling af det indhold, som brugerne gerne vil gemme på Pinterest understøtter derfor særdeles godt brugernes behov for at kunne finde frem til noget indhold igen, som vi så i task-analysen.

Samtidig er de store billeder en vigtig del af æstetikken på Pinterest.

Figur 43 Brugernes pinboards er en samling af billeder, der fungerer som links. Det er derved let at skabe overblik over alt det indhold, man har gemt.

....................................................................................................

Usability er ikke længere nok

127

Og netop æstetikken synes at være en central del af det forhold bruger­ne får til Pinterest: Calder now checks the site daily—often before she logs into Facebook—to see what has captured the imagination of the people she follows. “You just see beautiful things every day,” she says. “And it’s really easy to consume. You’re just staring at pictures. It’s really addictive.”

Elisa Calder (26-årig Pinterest bruger, Sorensen, 2012)

Men det er ikke æstetikken alene, der har gjort Pinterest populært, selvom den har en væsentlig effekt på brugerne. Der er derimod tale om, at æstetikken, funktionaliteten og den sociale interaktion spiller sammen på en sådan måde, at brugerne blive ved med at vende tilbage – også selvom de ikke, hver gang de logger ind på Pinterest, anvender selve værktøjet. Man kan derved tale om, at socio-, psychoog ideo-pleasure går op i en højere enhed på Pinterest, og at kimen til dets succes ligger heri.

Instagram og Pinterest er to services, der er bygget op omkring bruger­ne og har til formål at hjælpe dem med henholdsvist at dele billeder og at samle og organisere indhold. Dette afspejles også i den måde, de to tjenester fungerer som sociale netværk, da de begge er bygget op om kernefunktionaliteten. Samtidig afspejler de sociale komponenter, hvordan vores sociale adfærd normalt ser ud i situationer, hvor vi deler billeder eller samler inspiration. Al funktionalitet på Insta­gram og Pinterest er bygget op omkring dette. Hvis vi sammenligner det med min gennemgang af funktionerne på Issuus website, forstår vi nu, hvorfor en funktion som ’Send a private message’ ikke passede ind i task-analyse-modellen. Funktionen passer ikke ind i det, den sociale interaktion på Issuus website bør være bygget op omkring – at læse. Task-analysen indikerer, at vi har brug for at tale med andre mennesker om det, vi læser. Hvis vi derimod vil sende en person en privat besked vil vi sandsynligvis sende en e-mail eller skrive en sms – tjenester, der netop er bygget op omkring denne form for interaktion.

Interaktionsformen på Pinterest kan på mange måder sammenlignes med det, interaktionen på Issuu bør være bygget op om – nemlig

128

IPad publicering

indholdet. På samme måde som med indholdet på Pinterest er brug­ ernes interesse for de mange publikationer, de kan finde på Issuus website, bestemt af deres personlige interesser og smag. Derfor kan man argumentere for, at det i en iPad-applikation til Issuus brugere skal være let at gå på opdagelse i andres samlinger af publikationer uanset om de kender brugeren i virkeligheden eller ej. På mange af de nye sociale netværkssites, som dukker op (heriblandt Instagram og Pinterest), er det muligt at lede efter venner, man kender i virkeligheden fra sit netværk på eksempelvis Facebook. Men med sociale netværk som Pinterest og Issuu, der er baseret på de enkelte brugeres smag og præferencer, er det langt fra sikkert, at det automatisk er alle, de kender, som de har lyst til at følge. Issuu er ikke et socialt netværk på samme måde som Facebook, der bruges til at interagere med venner og holde kontakter ved lige. Det er et socialt netværk på samme måde som Pinterest, fordi interaktionen er bygget op omkring indholdet.

Selvfølgelig er der en større sandsynlighed for, at det er lettere at vurdere, om man deler smag og præferencer med en person, man kender, men det faktum, at brugerne kender en person i virkeligheden er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de ønsker at følge personen på et socialt netværk som Issuu. Man kan derfor argumentere for, at der i Issuus iPad-applikation skal være fokus på at forbinde brugere på baggrund af deres fælles præferencer for det indhold, som findes på Issuu – og ikke på baggrund af et allerede eksisterende socialt netværk.

Vi har hermed set på nogle af de faktorer, som gør sig gældende, hvis Issuus iPad-applikation skal formå at engagere brugerne. De basale behov for funktionalitet og brugervenlighed skal først og fremmest være på plads, men for at brugerne ikke bare skal finde applikationen nyttig og brugbar, men også attråværdig – er det nødvendigt at skabe kontakt til brugerne på et følelsesmæssigt plan. Dette sker i tilfælde, hvor de tre aspekter af pleasure, som Jordan kalder socio-, psycho- og ideo-pleasure går op i en højere enhed. Gennemgangen af de to cases giver et godt billede af, hvordan dette kan lade sig gøre.

Usability er ikke længere nok

129

EVALUERING OG PERSPEKTIVERING Seks måneders intensivt arbejde er tilendebragt og resultaterne heraf afspejles i dette speciale. Specialet formidler ikke kun mit researcharbejde, men afspejler også den proces, jeg har været igennem. Jeg har taget mange nødvendige skridt i løbet af denne proces, som jeg løbende har lært utroligt meget af og som peger videre mod den egent­lig designproces.

De seks måneder, som jeg har haft til rådighed til dykke ned i denne problemstilling har betydet, at jeg har haft den tid, der skulle til for at vaske tavlen ren, gå i detaljer med de mange aspekter af problemstillingen og kigge på den udefra.

Jeg har kigget kritisk på, hvordan interaktionen fungerer i de iPad­magasiner, som allerede findes for at forholde mig til, hvilke udfordringer og problemer, der ligger i arbejdet med at digitalisere de trykte medier. Men i stedet for at bygge videre på nogle designbeslutninger, som allerede er taget, har jeg i stedet valgt at kigge på den grundlæggende funktionalitet og valgt, at udgangspunktet skulle være brugerne, og hvad de konkret gør, når de læser. Task-analysen giver en samlet beskrivelse af brugernes adfærd i forhold til tasken ’at læse’.

Fundene fra task-analysen kan på mange måder virke en smule banale og selvforklarende, fordi det er handlinger, vi alle sammen udfører uden at tænke over det. Jeg havde eksempelvis flere oplevelser undervejs, hvor min egen måde at tilgå noget indhold på blev bevidst for mig, fordi jeg kunne spejle mine handlinger i brugernes. Men ikke desto mindre formår task-analysen at sætte brugernes handlinger i system – og derved gøres de til et vigtigt værktøj, man kan tage med sig ind i den egentlige designopgave, som venter forude. Task-analysen har været en væsentlig del af min proces, som jeg ikke kunne have været foruden, fordi den fortæller noget helt grundlæggende om, hvad vi gør, når vi læser. Derfor står den tilbage som et stykke værktøj, Issuu vil kunne vende tilbage til igen og igen. Men task-analysen fortæller ikke kun noget om Issuus målgruppe – den er anvendelig for alle, der arbej­ der med digital publicering. Af samme årsag er researcharbejdet, som præsenteres i dette speciale, ikke kun relevant for Issuu, men relevant

Evaluering og perspektivering

131

for alle virksomheder, der beskæftiger sig med digital publicering og ikke mindst med iPad publicering. Issuu har blot fungeret som case og kontekst for problemstillingen i dette speciale.

I analysen af markedet og de iPad-magasiner som findes i dag, forholder jeg mig især til, hvordan interaktionen i magasinerne fungerer. Her beskriver jeg, hvordan remediering spiller en vigtig rolle ved overførslen fra de trykte medier til iPad-mediet. Men hvis resultaterne fra dette researcharbejde skal bruges i et designprojekt, som også er realiserbart for Issuu, er der nogle forbehold, man er nødt til at tage.

Issuus forretningsmodel er bygget op omkring det faktum, at overførslen fra print til skærm skal være så let som overhovedet mulig.

Hvilket betyder, at Issuus digitaliseringsværktøj er bygget op omkring ideen om, at man skal kunne tage de færdige trykfiler og uploade dem direkte. Der er dermed intet indhold, der bliver gjort interaktivt eller på anden måde optimeret til det nye medie, som det skal tilgås i. Det er netop dét, der ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, er godt ved Issuu. Der er med andre ord ingen meromkostning ved at digitalisere en publikation via Issuus publikationsværktøj – ingen produktion, der skal omlægges og næsten intet ekstra arbejde. Dette aspekt ved Issuus forretningsmodel rummer naturligvis nogle begrænsninger i forhold til designet af interaktionen og navigationen i magasinerne – nogle begrænsninger man er nødt til at arbejde med i det egentlige design af en iPad-applikation. Men hvorfor så overhovedet beskæftige sig med en problematik omkring interaktion og navigation, hvis det ikke er relevant for Issuu, kunne man fristes til at spørge. For det første er gennemgangen af de udfordringer, markedet står overfor i dag, noget Issuu bør tage med – også selvom de ikke reelt ikke kan bruge denne viden til noget konkret endnu. Det er en vigtig viden for Issuu, fordi de hele tiden arbejder for at forbedre deres produkt med de tekniske muligheder, som er til stede – og eftersom den teknologiske udvikling går meget stærkt, dukker der konstant nye muligheder for at forbedre brugssituationen op. For det andet er det en vigtig problemstilling at have med i forhold til emnet i dette speciale – da det er en problemstilling, som er relevant for alle, der arbejder med at digitalisere indhold til iPad’en.

132

IPad publicering

KONKLUSION I dette speciale har jeg undersøgt, hvordan man kan opbygge en række værktøjer, som kan anvendes af virksomheder, der arbejder med at overføre de trykte mediers formsprog til iPad’ens brugergrænseflade. Jeg har anvendt Issuu som case og taget udgangspunkt i, hvordan man kan designe et univers på iPad’en, der giver brugerne rig mulighed for at gå på opdagelse i de mange publikationer, som findes på Issuu. Ved selv at lave en brugerundersøgelse, der belyser hvad brugerne gør, når de læser – og samtidig ved at inddrage andre brugerundersøgelser, som beskriver iPad’en som medie og konkretiserer brugssituation, har jeg fokuseret på de funktionelle og brugervenlighedsmæssige aspekter. Men for også at forholde mig til, hvordan disse værktøjer ligeledes kan bidrage til at skabe engagement hos brugerne og et vedvarende brug, har jeg inddraget forskellige teorier om emotional design og forholdt mig til, hvordan disse kan anvendes i praksis.

Præsentationen af Issuu er med til at give et overblik og firmaets produkt samt deres målgrupper, som kan opdeles i to grupper (1) Proog free-brugere, der begge digitaliserer deres produkter via Issuu og derved bidrager med indhold. (2) Consumers, som er de almindelige brugere, der kommer for at læse de publikationer, de finder interessante på Issuu. Consumer-brugerne er derved den centrale målgruppe i dette speciale, da det er dem, der kommer på Issuu for at gå på opdagelse i indholdet. Dog vidner den manglende viden om målgruppen hos Issuu samt den dårlige integration af de sociale komponenter på sitet om et manglende fokus på denne målgruppe.

Analysen af markedet og de to iPad-magasiner Wired og Esquire beskriver mange af de problemer og udfordringer, der ligger i arbejdet med at digitalisere de trykte medier. Analysen beskriver, hvordan de mange forlag, der arbejder med at digitalisere deres indhold, har svært ved at se bort fra de forhold, der normal gør sig gældende i produktionen af trykte medier. De grafiske elementer i iPad-magasinerne er flade, og man bladrer rundt i indholdet i stedet for at scrolle. Interaktivt indhold er derfor nødt til at være ledsaget af en instruktion om,

Konklusion

133

hvordan det skal bruges, fordi de ikke er designet, så de ser interaktive ud. Interaktionselementerne i disse iPad-magasiner besidder derfor en hidden affordance. Dette forårsager, at man ofte er nødt til at gætte sig frem til mange ting, når man forsøger at navigere og interagere med indholdet. Derved skabes der ikke en umiddelbar og umedieret oplevelse hos brugerne, som Bolter og Grusin kalder transparent im­mediacy. I stedet skal brugerne koncentrere sig om at konfrontere mediet for at få adgang til indholdet. Dette problem handler grundlæggende om, hvordan det trykte indhold remedieres. Analysen indikerer, at der i denne proces i højere grad er blevet kigget på, hvad det digitale magasin er en direkte remediering af, mens der i mindre grad er blevet taget højde for, at det medie, magasinet forsøges gen­ skabt i, også er en remediering af et medie – nemlig computeren.

I task-analysen vender jeg blikket indad og fokuserer på brugerne, og hvad de reelt gør, når de læser. Task-analysen giver derfor et billede af, hvilken funktionalitet, som bør være til stede for bedst at understøtte brugernes behov. Brugernes forskellige tasks illustreres i en model, hvor de mange tasks deles op efter emne og stilles op i små tårne.

Modellen giver et overskueligt billede af, hvad brugerne gør, når de læser. Dataene bliver derved lette at afkode og gør den færdige taskanalyse-model til et vigtigt værktøj, Issuus designere kan anvende, hver gang de designer til consumer-målgruppen. Task-analyse-modellen har også en anden dimension, som præsenteres i den nederste del.

Her sætter man de funktioner ind, som produktet man skal redesigne eller designe allerede har eller skal have. I task-analysen udgøres disse derfor af funktionerne på Issuus website. Den færdige task-analysemodel giver derfor også et overblik over de tasks, som brugerne har, men som ikke understøttes på Issuus website. På denne måde kan man tydeligt se, hvor man kan gøre mere for at understøtte brugernes behov. Sammenligningen af brugernes tasks med funktionerne på Issuus website viser, at funktionerne rent faktisk understøtter de tasks, brugerne har. Men – som det også blev fremhævet i præsentationen af Issuu – de er ikke alle lige lette at anvende. Mange steder er interaktionen forvirrende, da det kan være svært at holde styr på, hvad de forskellige funktioner kan, hvordan de virker samt, hvordan de adskiller sig fra hinanden.

134 IPad publicering

I identificeringen af det særegne ved iPad’en som medie argumenterer jeg for, hvordan iPad’en adskiller sig fra andre medier, der ligner den og i stedet kan betragtes som en helt ny medietype, der har fundet fodfæste mellem den traditionelle computer og smartphonen. IPad’en adskiller sig fra vores almindelige computere på flere forskellige punkter. For det første er navigationen i brugergrænsefladen væsentlig anderledes. På en almindelig computer er interaktionen bygget op omkring at pege og klikke med en mus – mens den på en iPad såvel som på smartphonen er bygget op omkring touch and swipe. Dette er en af de mest tydelige forskelle mellem tablet-mediet og den tradi­tionelle computer. IPad’en adskiller sig også væsentligt fra smartphonen. Nye undersøgelser viser blandt andet, at iPad’en er en delt enhed – det vil sige, at den ofte deles mellem medlemmerne i en familie. Dette står i stor kontrast til mobiltelefoner, som typisk kun ejes og bruges af enkeltpersoner. Et andet væsentligt punkt, hvor iPad’en adskiller sig fra smartphonen er den type situation, den anvendes i. Smartphonen bliver typisk brugt på farten, mens iPad’en bruges derhjemme – og hvis den anvendes på farten er det i situationer, hvor brugerne har god tid. Undersøgelser viser nemlig, at vi oftest anvender iPad’en steder, hvor vi slapper af. Inden for hjemmets fire vægge er dette ofte i stuen eller soveværelset. Dette peger på, at man kan karakterisere iPad’en som et lean-back-medie. Vi anvender lean-back-medier i situationer, hvor vi slapper af og har stor tålmodighed – for eksempel når vi ser tv. Den almindelige computer og smartphonen kan derimod beskrives som lean-forward-medier, fordi de oftest anvendes i situationer, hvor vi er task-orienterede og målrettede. Det, at kunne beskrive iPad’en som et lean-back-medie fortæller nogle vigtige ting om brugssituationen og understreger det faktum, at der er stor forskel på den måde, vi bruger indhold på – på henholdsvis lean-forward og lean-back-medier. Derfor er der også en stor sandsynlighed for, at vil have større tålmodighed og overskud til at dykke ned i noget mere tidskrævende indhold, når vi læser på iPad’en.

Jeg inddrager også en undersøgelse, som af lavet af NN Group, der beskriver, hvilke usability-faktorer man bør være opmærksom på, når man designer til iPad-mediet. Heri opstilles en række guidelines, der omhandler, hvordan brugervenligheden kan optimeres. Heriblandt,

Konklusion

135

hvor store knapper på skærmen bør være, hvordan brugerne finder det mest intuitivt at navigere rundt i et iPad-magasin og samtidig også, hvordan man bedst imødekommer brugernes manglende lyst til at skrive på iPad’en. De mange guidelines giver et godt billede af, hvilke udfordringer det rummer, at designe applikationer til iPad’en, og at det langt fra er det samme som at udvikle programmer til en smartphone eller almindelig computer.

Til slut undersøger jeg, hvordan man kan skabe kontakt til brugerne på et følelsesmæssigt plan, hvor produkter kan beskrives som mere end bare materielle ejendele. Det forhold, der kan opstå mellem os mennesker og de ting, vi ejer, bygger ikke kun på funktionalitet og brugervenlighed. For at vi kan få et egentligt forhold til et produkt skal det også være attråværdigt og adressere det menneskelige behov for pleasure. Jeg anvender derfor Patrick Jordans definition af begrebet pleasure for at finde ud af, hvordan dette forhold opstår. De væsentlige aspekter i pleasure-begrebet i forhold til webdesign er (1) socio-pleasure, som har at gøre med vores sociale behov, (2) psychopleasure, der beskriver vores reaktioner og psykiske tilstand, når vi interagerer med et produkt og (3) ideo-pleasure, som har at gøre med individets personlige smag og værdier, og hvordan vi værdsætter egenskaber som æstetik og kvalitet. Jeg breder dermed mit fokus ud og ser på nogle andre faktorer end de brugervenlighedsmæssige, dog er usability og de emotionelle aspekter ved design ikke to adskilte ting – de er derimod tæt forbundet. Undersøgelser viser nemlig, at æstetik påvirker, hvor let noget er at bruge. Æstetik spiller derfor en vigtig rolle inden for design og påvirker det som Jordan kalder psycho- og ideopleasure, fordi æstetiske ting får os til at have det godt, hvilket får os til at tænke mere kreativt. Derved påvirker det brugervenligheden, fordi det gør os i bedre stand til at kunne løse de problemer, vi løber ind i.

De to case-eksempler Instagram og Pinterest illustrerer, hvordan deres succes afhænger af det faktum, at de formår at skabe kontakt til brugerne i alle tre aspekter af pleasure. De er begge bygget op om kernefunktionaliteten og afspejler derved udviklingen i de digitale medier, hvor social interaktion ikke længere er noget, man tilføjer, men noget man bygger rundt om. Men det er ikke den sociale inter-

136 IPad publicering

aktion alene, der har gjort de to netværkstjenester så populære, der er derimod tale om, at æstetikken, funktionaliteten og den sociale interaktion spiller sammen på en sådan måde, at brugerne blive ved med at vende tilbage. Analysen af Instagram og Pinterest giver dermed et indblik i, hvordan man skaber denne følelsesmæssige kontakt til brugerne. Dette sker i tilfælde, hvor de tre aspekter af pleasure; socio-, psycho- og ideo-pleasure går op i en højere enhed. Gennemgangen af de to cases giver et godt billede af, hvordan dette kan lade sig gøre i praksis.

Konklusion

137

LITTERATUR Adams, Paul (2012). Grouped: How small groups of friends are the key to influence on the social web. Berkeley: New Riders.

Baum, Chris (2008, 14. februar). What Is Your Mental Model? An Interview With Indi Young [elektronisk version]. Boxesandar rows.com. Hentet den 9. maj 2012 fra http://www.boxesan darrows.com/view/what-is-your-mental.

Bolter, Jay D. & Grusin, Richard (2000). Remediation: Understanding New Media. Cambridge: The MIT Press, pp. 3-62.

Brown, Dan M. (2011) Communicating Design: Developing Web Site Documentation for Design and Planning (2. udgave). Berkeley: New Riders, pp. 34-62.

Budiu, Raluca & Nielsen, Jakob (2011). Usability of iPad Apps and Websites (2. udgave) [elektronisk version]. Nngroup.com.

Hentet den 13. august 2012 fra http://www.nngroup.com/re ports/mobile/ipad/ipad-usability_2nd-edition.pdf.

Constine, Josh & Cutler, Kim-Mai (2012, 9. april). Facebook Buys Insta gram For $1 Billion, Turns Budding Rival Into Its Standalone Photo App [elektronisk version]. Techcrunch.com. Hentet den 11. april 2012 fra http://techcrunch.com/2012/04/09/ facebook-to-acquire-instagram-for-1-billion/.

Crystal, Abe & Ellington, Beth (2004). Task analysis and human- computer interaction: approaches, techniques, and level of analysis [elektronisk version]. Sils.unc.edu. Hentet den 8. maj fra http://www.ils. unc.edu/~acrystal/AMCIS04_crystal_ellington_final.pdf.

Daytona Insights (2011): Sveriges iPad-vanor 2011. Daytona.se. Hentet den 13. august 2012 fra: http://www.daytona.se/insights/ipad-11/var.

Litteratur

139

Hackos, JoAnn T. & Redish, Janice C. (1998). User and Task Analysis for Interface Design. New York: John Wiley and Sons, Inc. Jansen, Jim (2010, 30. december). 65% of internet users have paid for online content [elektronisk version]. Pewinternet.org. Hentet den 17. april 2012 fra http://pewinternet.org/~/media//Files/Reports/2010/PIPPaying-for-Online-Content_final.pdf.

Jensen, Kasper V. (2011, 3. januar). Dansk iPad-pioner slår koldt vand i blodet [elektronisk version]. Comon.dk. Hentet den 17. april 2012 fra http://www.comon.dk/art/155170/dansk-ipad-pioner-slaar-koldt-vandi-blodet.

Johnson, Jeff (2003). Web Bloopers: 60 Common Web Design Mistakes and How To Avoid Them. San Francisco: Morgan Kaufmann Publishers, pp. 43-80.

Jordan, Patrick W. (2000). Designing Pleasurable Products: An introduction to the new human factors. London: Taylor & Francis, pp. 1-57.

Koblin, John (2010, 29. december). Memo Pad: iPad Magazine Sales Drop [elektronisk version]. Wwd.com. Hentet den 17. april 2012 fra http://www.wwd.com/media-news/fashion-memopad/memo-padmagazines-not-that-app-y-3409693?navSection=issues.

Kuniavsky, Mike (2003). Observing User Experience: A Practitioner’s Guide to User Research. San Francisco: Morgan Kaufmann Publishers, pp. 182-192.

Kvale, Steinar (1997). Interview (1. udgave). København: Hans Reitzels Forlag, pp. 31-48.

Lynch, Patrick J. & Horton, Sarah (2008). Web Style Guide: Basic Design Principles for Creating Web Sites (3. udgave). London: New Haven, pp. 1-49.

140 IPad publicering

Marshall, Jack (2012, 12. april). Magazines Fumble the iPad Opportunity [elektronisk version]. Digiday.com. Hentet den 16. april 2012 fra http://www.digiday.com/publishers/will-ipad-magazines-ever-reallywor/.

Nielsen, Jakob (2012, 16. januar) Thinking Aloud: The #1 Usability Tool [elektronisk version]. Useit.com. Hentet den 28. maj 2012 fra http://www.useit.com/alertbox/thinking-aloud-tests.html.

Nielsen, Jakob (2008, 9. juni). Writing Style for Print vs. Web [elektronisk version]. Useit.com. Hentet den 13. august 2012 fra: http://www.useit.com/alertbox/print-vs-online-content. html.

Nielsen, Jakob (1997, 1. oktober). How Users Read on the Web [elektronisk version]. Useit.com. Hentet den 13. august 2012 fra: http://www.useit.com/alertbox/9710a.html.

Norman, Donald A. (2004). Emotional Design: Why We Love (or Hate) Everyday Things. New York: Basic Books.

Norman, Donald A. (2004, 30. juli). Affordances and Design [elektronisk version]. Jnd.org. Hentet den 30. april 2012 fra: http://www. jnd.org/dn.mss/affordances_and_desi.html.

Norman, Donald A. (1988). The Design of Everyday Things. New York: Basic Books.

Rasmussen, Christian V. & Fischer, Louise H. (2008). Målgruppeanal yse: Lær din målgruppe at kende. København: Nyt Teknisk Forlag, pp. 90-114, 125-129.

Sorensen, Chris (2012, 24. februar). The new kid in town [elektronisk version]. Macleans.ca. Hentet den 25. august 2012 fra: http:// www2.macleans.ca/2012/02/24/the-new-kid-in-town/.

Litteratur

141

Spool, Jared (2007, 12. april). Scroll Stoppers at MensHealth.com. [elektronisk version]. Uie.com. Hentet den 25. april 2012 fra http:// www.uie.com/brainsparks/2007/04/12/scroll-stoppers-at-menshealthcom/.

Spool, Jared (2005, 10. januar). What Makes a Design Seem ‘Intuitive’? [elektronisk version] Uie.com. Hentet den 18. august 2012 fra: http:// www.uie.com/articles/design_intuitive/.

Stone, Debbie; Jarrett, Caroline; Woodroffe, Mark; Minocha, Shailey (2005). User Interface Design and Evaluation. San Francisco: Morgan Kaufmann Publishers, pp. 57-87.

Svarre, Peter (2011). Den perfekte storm: Læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. København: Gyldendal, pp.

27-41.

Walter, Aarron (2011). Designing for Emotion. New York: A Book Apart.

Weinschenk, Susan (2011, 7. december). A Podcast on Affordances and Adaptive Interfaces with Justin Davis [elektronisk version]. Whatmakesthemclick.net. Podcast hentet den 29. april 2012 fra http://www. whatmakesthemclick.net/2011/12/07/justin/.

Wortham, Jenna (2012, 11. marts). A Site That Aims to Unleash the Scrapbook Maker in All of Us [elektronisk version]. Nytimes.com.

Hentet den 25. august 2012 fra: http://www.nytimes.com/2012/03/12/ technology/start-ups/pinterest-aims-at-the-scrapbook-maker-in-all-ofus.html?pagewanted=all.

Young, Indi (2008). Mental Models: Aligning Design Strategy with Human Behavior. New York, Rosenfeld Media.

142

IPad publicering