Portfolio by Malte Rosenquist, The Royal Danish Academy of Fine Arts, School of Architecture 2012

Portfolio Malte Rosenquist Architect MAA _Selected works 2012 Royal Academy of Fine Arts, School of Architecture, Copenhagen, DK [M. Arch 2006 - 10] & [B. Arch 2007 - 10]

by Malte Rosenquist +4540884075 Kontakt@malterosenquist.dk www.malterosenquist.dk Silkeborggade 1, 5. th 2100 København Ă˜

INDEX

01

s 04

02

s 18

03

s 24

04

s 30

05

s 32

06

s 38

07

s 40

Master thesis: The Intensive Landscape - A new typology Enghave Brygge/ Det Intensive landskabe - et karakterskift af Enghave Brygge Introduction of an urban scale in Sydhavnen/ Indføring af en urban skala i Sydhavnen

Morphologies -Meeting of urban diversities/ Morfologier -møde mellem urbane diversiteter

Publication contribution: Cartography + Urbanism - Berlin, Paris & Tokyo/ Publication bidrag: kartografi + urbanisme - Berlin, Paris & Tokyo

From tension fields to generation strategies/ Fra spændingefelter til genererende strategier

Bachelor thesis - The Urban Greenhouse/ Bachelor projekt - Det urbane væksthus Bachelor’s Degree of Architectural Technology and Construction Management/ Bachelor projekt - Bygningskonstruktør mka

TITLE

CATEGORY

STATUS

LOCATION

The Intensive Landscape - A new typology Enghave Brygge/ Det Intensive landskabe - et karakterskift af Enghave Brygge

Thesis project Afgangsprojekt

Terminated: Feb_2012 - June_2012 Afsluttet: Feb:2012 -Juni_2012

Copenhagen, Sydhavnen, Enghave Brygge

_Et landskab af distribuerende intensioner og systemer _Et landskab af intensiveringer _Et landskab for intense møder

01_The Intensive Landscape

4

Et landskab/bygning bestående af intensive (spændte) og ekstensive (udstrakte) hændelser.

“Landskabet/bygningen sammensættes med en mere flydende organisering og glidende karakterskift, hvor skiftene er påvirket af de programmatiske og konstruktive modstande, som situationen sætter. Her skabes landskabet/bygning af de intensive og ekstensive hændelser, der opstår i det glidende skift, hvor nye intensiteter forstærkes, der på den måde er generator for nye hændelser (rum, afgrænsninger, bevægelser). Herved udvikles et landskab/bygning, der overskrider fleksibiliteten og i stedet arbejder i forhold til det intensive rum, hvormed de programmæssige zoner/domæner i landskabet/bygningen antages at stå i produktiv relation til anvendelsen og derved stimulere snarere end at afgrænse.”

Havneområder Københavns industrielle havneområder står overfor en programmatisk udtømning, der skaber nye åbninger for en øget urbanisering, hvilke betyder en gradvis afvikling af de tunge industrielle programmer. Havnens velkendte identitet udviskes og erstattes af transformerende og modulerende kræfter, der over tid vil optage nye territorier og betingelser. Som konsekvens af dette overlades store uprogrammerede lommer, der nu står åben for indtagelse og inddragelse til et nyt offentligt domæne og derved skaber muligheder for nye sociale og kulturelle møder. I projektet indkredses potentialet i lommen og udnyttes til en re-territorialisering af et områ¬de i Københavns Sydhavn.

Disse undersøgelser sker mellem det infrastrukturelle rum, den arkitektoniske hændelse og landskabet, og hensigten med projektet er således at artikulere forholdet mellem det trafi¬kale, den urbane by og landskabet, men også at belyse mødet mellem det skalamæssige orienteringsspring og de differentierede relationer.

En bygningshybrid på Enghave Brygge Der opstilles en bygningshybrid, der binder en ny offentlighed til Enghave Brygges in¬troverte, afskårede karakter, som sammenbinder havnerummet og Enghave Brygges industrielle rum i en form for intensivt forhandlingsrum.

Formålet er at undersøge hvordan rummet kan aktivere mødet mellem programmatisk homogene flader og hvordan en ny offentlighed slås an.

Lokalsamfund Lokaliteten er et fællesskab, der opstår gennem en social og kulturel følelse af stedstilhørighed. Dette kommer til udtryk ved, at indbyggerne objektivt har og subjektivt føler et socialt og funktionelt tilhørsforhold. Et lokalsamfund er foranderligt, men varetager overordnet fælles sociale og kulturelle opgaver. Det forventes derfor, at der opbygges et socialt netværk mel¬lem mennesker. Det er dog en udfordring, idet lokalsamfundsbegrebet ikke direkte passer til byens kompleksitet, og derfor må reserveres for kvarterdannelser i byens ekspandering. Det er i kvarteret man kan genfinde lokalitetens karak¬teristika og her kvarteret finder sin identitet.

Følgende programmer indgår i bygningshybriden: - Bibliotek (bogarkiv, læsesal, udstillingsrum mm.) & koncertsal - Strandhavnebad (svømmebaner, udsigtsplads, omklædning mm.)

- Marked (boder, caféer, supermarked mm.)

- Foreninger (roklub, kogestudio, musikstudie, værksteder mm.)

Udgangspunktet for de specifikke programmer på grunden kvalificerer sig ved deres evne til at krydse mellem forskellige sfære og bindinger. Tilsammen danner koblingerne af program¬merne et mødested/forbindelseslinje, hvor byen møder havnen og kvarteret: mellempermanens >< foranderlighed, offentlighed >< privatsfære, indadvendthed ><udadvendthed.

Enghave Brygge Enghave Brygge er beliggende i kvarteret Sydhavnen ved H. C. Ørstedsværket og er en del af bydelen Kongens Enghave og udgør et felt på 3,5 km2.

Placering Mod nord eksisterer det meget trafikale Kalve¬bod Brygge/Vadsbygade, hvor forgreningen Tømmergravsgade udgør den fremtidige hovedstrækning mod Sydhavnens nye arealer: Enghave Brygge, Teglholmen og det eksisterende boligkvarter Sluseholmen. Her afgrænses feltet af havneløbet (Tømmergraven), hvor fladen relaterer til de landskabelige lokale størrelser ved Skibberbroen-Husbådehaven og Københavns roklub som det eneste lokale imellem Fisketor¬vet og boligblokkenes megastruktur. Den sydlige del af Enghave Brygge afgrænses til kanten ud til Frederiksholmsløbet, der har en kombination af kraftig industriel karakter og et aflagt areal med sine temporære karakterer.

Kontekst _H.C. Ørstedsværket I 2007 blev H.C. Ørstedsværket udpeget som national industriminde. H.C. Ørstedsværket er et kraftcenter, der indtager byen med sin dramatiske fremtoning, den højrøde farve og de høje skorstene som en fremtrædende plads i Sydhavnens identitet. Det gamle bygningsværk var oprindeligt designet til kun en specifik funk¬tion som kraftværk for København, og det gamle anlæg vil med tiden få afskrevet sin hovedfunk¬tion. Nye aktiviteter opstår: et museum og et planlagt parkareal, med reference til Battersea Power Station-projektet i London, og genpro¬grammerer bygningerne og området gennem et stort indgreb. Området transformeres direkte til borgerne og muligheder gør, at området kan opstå som et nyt areal med egen identitet.

Lokalplan Grundejerne af Enghave Brygge har i 2011 an¬modet Københavns Kommune om udarbejdelse af en lokalplan. Lokalplanen skal muliggøre, at det tidligere havne- og industriområde kan omdannes til et byfelt med en blandet program¬matisk sammensætning, og samtidig skal H.C. Ørstedværket opretholdes som kraftværk. Sydhavnen er udpeget som handlingsplanom¬råde i forslag til Kommuneplan 2011. I overens¬stemmelse hermed skal planerne færdiggøres, så området kan udbygges med offentlige arealer, kultur, detailhandel, erhverv og boliger.

_Baneterrænet Visuelt trækker det enorme baneterræn en stor horisont op, der skaber en median mellem den gamle by (Vesterbro) og Sydhavnens havneareal. Udviklingen af jernbaneterrænet foregår i en stor fysisk og økonomisk skala. Mod øst er en masterplan med det nye rigsarkiv, kontorbyggeri og et grønt landskabselement under etablering, og mod syd skal et stort serviceanlæg til den nye Metro Cityring opføres.

Diskursproblematikker Følgende diskursproblematikker kan identifi¬ceres på Enghave Brygge: - Mellemværende i det urbane rum - det infrastrukturelle rum og landskabet.

- Rummet og arkitekturens mulighed for at formidle overgange.

- Artikulere og fastholde modsætnin¬ger, tilstande og intensiteter.

_Kalvebod Brygge Som et resultat af en grundspekulation er Kalve¬bod Brygge gennem 90’erne og 00’erne blevet opbygget. Kalvebod Brygge er beliggende mellem havnen og en sekssporet indfaldsvej, af samme navn, placeret parallelt med baneterrænet og kajarealet. På strækningen findes en sammen¬sætning af hoteller og kontordomiciler med en meget introvært karakter og betegnes af mange som en forfejlet udnyttelse af havnen og byens restarealer, der af mange betegnes som en forfejlet udnyttelse af havnen og byens restarelaer.

Karakterskift Projektet består i at skabe et felt, der kan bidrage til den aktuelle vision om et omfattende karakterskift af Sydhavnen som et nyt selvstæn¬digt attraktivt kvarter og skal behandler den urbane fornyelse og rivalisering, der opstår her, når man placerer differentierede programmer, der åbner op og henvender sig til området i forhold til den lokale relation såvel som de lokale rum. Dog indskriver det sig, i sin placering, også i en større bymæssighed og udvikling udenfor området. Et området der favner mangfoldighed og etablerer en række sociale rum, der tilsammen udgør et felt. _Projektets intentioner er følgende: - At definere et alternativt urbant felt, der udspænder en heterogen intensitet på tværs, imellem og over som en ny sammensætning i byens konstrukt.

- At opsætte en diskussion af det offentlige rum som et begivenhedsfelt, hvori tilstande, potentialer for den arkitektonisk hændelse og konstruktion i en given lokation undersøges.

- At opstille en sammensætning af det potentiale, der ligger i områdets nye forskydninger og hastigheder mellem de offentlige og private programmæssigheder og dermed opsætte egen urban fortætning.

5

01_The Intensive Landscape

Kontekstaflæsning_1 Sammensyning af hændelser på tværs af havneløbet.

01_The Intensive Landscape

01_The Intensive Landscape

6

KontekstaflĂŚsning_2 HĂŚndelsernes indsvining i mellemrummet af de store landskabsflader. Aktivering af fladerne langs kanten og de infrastrukturelle linjer.

01_Thesis project

7

01_The Intensive Landscape

_Diagrammet (udviklingnen af et nyt kort): Fladen/kanten/bygningen.

01_The Intensive Landscape

8

_Tegningsundersøgelse af de interne programmers egenskaber.

Marked

Bibliotek & koncertsal

Indhold Restaurant Supermarked/butikker Boder Fladen

Indhold Privatrum (øverst) Studierum/undervisning Konferencerum Voksenafdeling (læserum/nyheder) Mellem (offentlige rum) Bogopstilling (det åbne arkiv) Udstilling Bogcafe/lounge/læsesal Administration Ungdomsafdeling (læse/oplysningsrum) Børneafdeling (aktivitetsrum) Koncertsal

Karakter Flydende eller strømmende mellem lukkede og åbne rum Overgange Mellemrum Flow Lokale daglige gange (lokalrummet) Eksterne gange (byrummet) Begivenheden Produktion (restaurant, bod, cafe) Gennemstrømning Bevægelser Udvidelse/sammentrækning (indtage større eller mindre felt) Temporært (forskellige tilstande) Skiftende rytmisk forløb

Karakter Ophold Sal Stabling

Strandhavnebad

Foreninger

Indhold Terrasse Svømmebaner: undervisning, institutioner Udsigtssted Udspring Badebro

Indhold Svømmeklub Musikstudie Omklædning Roklubben Kogestudie

Karakter Niveauer Forskellige højder/dybder Ophold Tidsligheder Offentlig

Karakter Privatrum Tilbagetrukket

on

al

Bibliotek & koncertsal

iv Bø

H

rn

ez on

e

Bo ga rk

H

H

Ko

nc e

rts al

Læ ses

Læs

erum

strati Admin

Møderum

Foryer/indgamg

H

H

H

Foreninger

H

_Bygningshybridens programmer og deres glidende relationer.

g

in

ill

n

io

at

tr

is

in

st

dm

Ud

si

ga

A

ng

ni

æd

kl

ar

Om

M

p /o

m

ru

pe

up

m

sru

ing

sn

læ

die

stu

ge

Gr

um

gsr

nin

vis

Ko

der

Hå

ds

pla

jds

arb

nd

Un

sted

ærk

lub

IT-v

one

Rok

omsz

b

meklu

Ungd

Svøm

Boghandel

Musikstudie

Bogcafe/lounge

Dansestudio

H

H

Svøm

H

meban

Bør

er

H

nez

Bad

one

Lop

ebr

pem

Ud

Va

sp

rei

Tr

Om

ib

o

rin

g

un

e

kl

Sa

Pr

un

od

a

sp ds

la

ng

ni

æd

kl

d

Ba red

Liv

Strandhavnebad

årn

t der

k

Kios

Flag

g Undervisnin

H

Restauran ter

er

Butikk

arke d

erm

Sup

r

Ca fée

r

de

Bo

æd

nd

lev

ark

ed

eri

ng

ni

ng

uk

tio

n

ad s

pl

e/

ad

Om

Fl

gt

d

si

fa l

Ud

Af

Marked

e

on

sz

ed

yh

n n/

9

01_The Intensive Landscape

_Skalaløse undersøgelser Undersøgelse af glideninger i modulnettet.

_kroppen/skred/udveksling/model

_kroppen/griddet/snittet

01_The Intensive Landscape

10

_Luftfoto over landskabssituation.

11

01_The Intensive Landscape

_Planche, modelmateriale i træ (snit model: 1:300, sitemodel: 1:1000, konceptmodeller: skalaløse)

SYDVEST

_Sydøst facade 1:400

NORDØST

_Nordvest facade 1:400

01_The Intensive Landscape

01_The Intensive Landscape

12

_Bygningshybrid set fra byen, som danner et landskab, der strĂŚkker sig langs Enghave Brygges kant.

01_Thesis project

13

01_The Intensive Landscape

Hovedplan niveau_0 1:200, bygningshybrid Udvekslinger mellem markedet, biblioteket, strandhavnebadet og kvarterlivet.

_

_Markedsareal

Snit_a

_Havenestrand

Snit_b

_Restaurant

-1,0

_Biblioteksokr책de

_Snit a, 1:400

_Snit b, 1:400

01_The Intensive Landscape

14

_Ankomst fra Enghavebryggens falde

Snit_a

_Ankomst fra byen

Snit_b

_Foreningsområde

KØBENHAVNS ROKLUB

_Konceptmodel_1:300

15

01_The Intensive Landscape

Plan niveau_1; skala 1:200 Møder mellem bibliotekets mange differentierede funktioner: koncertsal, kvarterrum og tagfladen.

_Læse & studieareal

Snit_a

_Havenestrand

Snit_b

_Restaurant

_Åbenflade m. koncertsal

_Bygningens bevægelser og interaktioner med fladen skaber en artificiel tagflade, hvor ved der opstår rum til differentierede programtyper.

01_The Intensive Landscape

_Bygningens hovedpassage skaber visuelkontakt mellem markedet og bibliotekets programmer på bygningens 1. niveau.

16

Snit_a

_Ankomst fra byen

Snit_b

_Undervisningområde

_Bygningen opleves som en urban terminal af forskellige størrelser og nicher, der faciliteter et utal af forskellige programtyper. Bygningen sætter sig langs landskabet og glider ned mod vandet.

_Den visuelle kontakt til byen genfindes konstant i bygningen enten som store panoramaer eller små diagonale udsyn.

17

01_The Intensive Landscape

TITLE

Introduction of an urban scale in Sydhavnen / Indføring af en urban skala i Sydhavnen

CATEGORY

STATUS

Semester project, urbanism/planing/cartography Semester projekt, urbanisme/planlægning/kartografi

Terminated: Feb_2012, 9. semester Afsluttet: Feb_2011, 9. semester

LOCATION

Sydhavnen, Copenhagen

_I opgaven opstilles en diskurs i det urbane rum i Sydhavnens nye bykvarter, et overgangsrum mellem byens ordner og industrilandskabets aflejrede flader.

Her indsættes en forhandling mellem campusstrukturens diskurs, et flydende gridsystem bestående af distribuerede mellemrum, aktiviteter og det urbane systems synkroniseret rum.

Ved denne sammenstilling vil det forsøges at fremkalde et felt, hvor de interne størrelser og mellemrum arbejder med en intensiv friktion. Et felt der danner ramme for et urbant system, der står som et særlig programmeret netværk mellem de distribuerede aktiviteter. Kan der opstilles et kompositsystem, der byder på en særlig kreativ og intuitiv organisering af mellemrum og elementer?

02_Introduction of an urban scale in Sydhavnen

18

19

02_Sem. 9

_Tegningsundersøgelse/optik

Campusstruktur Et Campus står som en rumlige struktur ved at være sammensat af betydelige felter, kanter, hjørner, veje, indgange, knuder og centrer, grænser og organiserede akser.

_Ved opsætte en række parameter ud fra campusstrukturens diskurs, spørges der til organisering af et system bestående af passager og åbne rum, der kan strukture en udveksling og udvikling mellem programmerede elementer. En diskurs der kan indeholde byens skiftende aktiviteter, nye felter opstår, udvides eller skifter karakter i brug. Dette medfører en åbenhed, der generer en større udveksling, et attraktivt, funktionelt og

02_Introduction of an urban scale in Sydhavnen

normativt system, der indeholder en krydsning af åbne rum, veje og gader, der kan transformere over tid.

20

_Tegningsmatricer: intensive konstuktioner

b

a

d

c

_Indledende undersøgelse II, Relationer, udvekslinger, konstruktion.

OPTEIIKER

Intensiver Hvilke intensiteter opstår i forhandlingen mellem det foranderlige landskab og den dynamiske urbanitet? Er det muligt at arbejde med intensiviteten som en forbindelse i forståelsen af det urbane system? Det urbane felt vil altid bestå af en mængde dynamiske intensiteter, der indgår i interaktion. Denne mængde må forstås som en mængde af intensiver, der konstant skaber bevægelse og udvikling, og i modsætning til ekstensiver, som er et billede på en absolut form.

Den vigtigste differentiering er, at intensiver ikke kan underinddeles uden at ændre karakter og er derved at opfatte som en emergerende helhed, hvor helheden skaber en særlig konstellation, der ikke kan forstås ud fra de enkelte egenskaber.

Hvorledes oprettes der, i et felt af intensiver, en bymæssig densitet som en montage af globale/lokale relationer, hvor rummet genvinder den dynamik, der er tillagt det? Et rum hvor den intensive differentiering igangsætter forandringer og konstant relaterer forskelle til forskelle for på dem måde at producere forskelle.

Hvorledes oprettes der, i et felt af intensiver, en bymæssig densitet som en montage af globale/lokale relationer, hvor rummet genvinder den dynamik, der er tillagt det. Et rum hvor den intensive differentiering igangsætter forandringer og konstant relaterer forskelle til forskelle for på dem måde at producere forskelle.

21

02_Sem. 9

_Akutalsering, nedslag. Delområder videreudvikles ved at tilnærmes områdets skala.

En intensiv bebyggelse Hensigten er at udvikle to sideløbende erfaringsrum, hvor skala diskuteres på flere niveauer. Her vil det være muligt at arbejde med tegningens intensive egenskaber som matrice, der både indeholder globale og lokale relationer.

- Et niveau hvor den lokale tegnings matrice kan beskrive elementernes evne til at foretage et differentieret tilstandsskift og arbejde med kompleksiteten i forskellige intensive processer.

- Et andet niveau hvor udviklingen af et tegningslandskab, der indeholder forhandlinger og relationer, udspringer af en kartografisk undersøgelse af det urbane væv.

Kan de to niveauer mødes i et landskab, hvor der opstår en relation på tværs af de intensive matricer, hvor hændelser sker samtidig på forskellige niveauer? På den måde møder tegningen landskabet med en ny åben typologi, der bevæger sig i mange skala på samme tid.

_Indledende undersøgelse II (snit) - Intensitet, højder

02_Introduction of an urban scale in Sydhavnen

22

Rumprogrammer Når landskabet og programmer væves sammen i en intensiv matrice, er det muligt at søge efter formen på en bygning/landskab, der kan indeholde et producerende møde mellem den eksisterende rationelle typologi overfor byens flydende sociale relationer og brug for foranderlighed.

Kan den arkitektoniske fremtræden stå som et omslag af virkeformer, der fletter landskabets bevægelser sammen med bygningens passager og derved skabe en særlig topologi omkring form og de handlinger, der udspiller sig?

Vil alle programmer stå med en høj generende densitet af virkeformer: ophold, dimensionering og kvantitative størrelse, der sætter en målbarhed i landskabet?

En målbarhed der i sin udstrækning bestemmes af interne størrelser, mobilitet/ rekreation og vekselvirkning/passage. Et møde og en forhandling mellem funktioner - rumligt og tidsligt- f.eks. sæsonbestemte programmer som svømmeanlæg og strandhavnebad. -Forhandling/knudepunkter, produktion, auditorier, kvalitative steder, der sætter en særlig intensitet som skæringspunkt eller som fortætning. Tilsammen danner koblingerne af programmerne et mødested mellem: permanens >< foranderlighed, offentlighed >< privatsfære, indadvendthed >< udadvendthed.

_Akutalsering: felt, relationer, hændelser.

23

02_Sem. 9

TITLE Morphologies -Meeting of urban diversities/ Morfologier -møde mellem urbane diversiteter

CATEGORY

STATUS

Semester project, morfologier, theory Semester projekt, morfologi, teori,

Terminated: June_2011, 8. semester Afsluttet: Juni 2011, 8. semester

LOCATION

Sydhavnen, Copenhagen

_The key point of the project is the design of a material that examines the generating qualities of the mechanisms taking place in the crossover/meeting of the urban diversities.

_Hovedpunkterne i opgaven er udformningen af et materiale, der undersøger generende egenskaber af de mekanismer, der finder sted i krydsning/mødet af de urbane diversiteter.

What takes place in urban transitional space, and does this meeting comprise an imaginary effect on the space and its sphere? Is it possible to execute an investigation of the unarticulated and articulated transitional spaces and their differences by the juxtaposition of three sites in the city? Sites are not just fields of objects that are available to human perception; rather, they shape the very way we experience. The space is basically a structural landscape in which subjects are placed, and it is through manipulations of this landscape that their actions are transformed. Conversely, the structures produce spatialities in which the subjects act. The definition assigns the subject a transformative power by means of knowledge and action - however limited by the spatially anchored structures. The cartographic maps can thus pinpoint the meeting between actor and structure.

Hvad finder sted i det urbane overgangsrum, og udgør mødet en imaginær påvirkning overfor rummet og dets sfære? Er det muligt at fortage en undersøgelse af det uartikulerede overgangssum og det artikulerede overgangsrum og dets forskelle ved sammenstillingen af tre nedslag i byen?

Steder er ikke bare det felt af genstande, som er til rådighed for menneskers perception, men former i sig selv, hvordan vi oplever. Rummet er som udgangspunkt et strukturelt landskab, som subjekterne er placeret i, og det er igennem manipulationer af dette landskab, at deres handlinger transformeres. Omvendt producerer strukturer de rumligheder, som subjekterne handler indenfor.

Definitionen tildeler subjektet en transformativ kraft ved hjælp af viden og handlinger - dog begrænset af de rumligt forankrede strukturer. Det kartografiske kort kan dermed indkredse mødet mellem aktør og struktur.

03_Morphologies -Meeting of urban diversities

24

_Elementerne skifter skala og kraft, og generer derved ændres retningen til en udspændt kontur.

Bispeengen: Grænsenrummet, lukket, grænsende >< koncentration Rovsingsgade er en forlægnelse af den gamle jernbane, som i dag er blevet til Nørrebroparken og ligger på en skråning langs banearealerne og den gamle Lersø, og på grund af at der er ret lav bebyggelse er der nogle steder fine udsigter op mod Bispebjerg Hospital. Rovsingsgade har været præget af industri og det opgrænsende Haraldsgadekvarter og er blanding af små og store produktionsanlæg samt arbejderboliger. Industrien koncentrerede sig til områderne omkring Titanfabrikken og banelegemet langs Rovsingsgade.

_Elementer glider en skalering i sin egen krop. Udfoldning og glidning som sin indre tilstand.

Overgang med en stærk afgrænsining, der står som afskærmning for forhandlinger på grænsen mellem byen og byskab. En median mellem to urbane situationer. På den ene side et felt, der ligger i skyggen for den stærke afgrænsning.

Men også et sted der har en fast tilstand af park og socialt boligareal. På modsatte side af banelegemet en sammensat bydel af industri og forskellige meget differentierede botyper. Den kraftige grænse skaber en stilstand for begge byområder.

Denne afgræsning står som en karakter i opløsning, og vil derfor skulle tage hensyn til mødet af elementer mellem de to bysituationer, der begge står med forskellig hastighed og egenskab. I mødet vil det være nødvendigt at trække på et større relationsbillede af de to tilstødende bystrukturer for på den måde at kunne skabe et sammenflettet system, der kan genere en bytype, der vil kunne tage højde for opløsningen af en så kraftig grænse.

25

03_Sem. 8

_Indskrivning i objekt.

_Fladens udlægning, disstribuerer. Opsætning af en relationsskematik. Relation mellem kerne og periferi.

Islands Brygge: Graduering, udtynding, visuel kobling >< udflytning, Islands Brygge, også kaldet som Bryggen, er et byområde på den nordvestlige del af Amager i det centrale København. Området er en del af bydelen Amager Vest. Islands Brygge afgrænses mod nord af Stadsgraven, mod vest af Københavns Havn, mod syd af Nokken og mod øst af Amager Fælled.

Overgang der stå med skiftende tilhørsforhold og presser med vekslende kraft mod tilstødende rammer.

03_Morphologies -Meeting of urban diversities

26

_Intensiv og ekstensiv påvirkning, mekanik.

Sydhavn: Fragmenteret, uforudsigelig, sattelitfelt >< yderkant Københavns Sydhavn eller Sydhavnen er et kvarter i København. Sydhavnen anvendes som daglig betegnelse for en del af det kvarter i København, der officielt hedder Kongens Enghave. Det er bygget op omkring havneindustrien i den sydlige del af Københavns havneløb.

Et overgangsfelt, hvor overskridelsen af sin egen ramme danner tvivlen og det uforudsigelige.

Hvor det overskridende og det interne stadig producerer og diskuterer.

27

03_Sem. 8

_Fragmentering og skred.

03_Morphologies -Meeting of urban diversities

28

29

03_Sem. 8

TITLE

Cartography + Urbanism - Berlin, Paris & Tokyo/ Kartografi + Urbanitet - Berlin, Paris & Tokyo

CATEGORY

STATUS

Hydra 8, publication, contribution Hydra 8, Udgivelse, bidrag

Published feb. 2011 Udgivet feb. 2011

LOCATION Berlin, Germany

_An annual research project based on a range of new studies surrounding three topological extracts in Berlin, Paris and Tokyo. Within these contexts, a research field has been established, which, based on morphology, incorporates relations to topology, topography and aesthetics as well as reflections on a new urbanity.

04_Publication contribution: Cartography + Urbanism - Berlin, Paris & Tokyo

_Et årligt forskningsarbejde baseret på en række nye studier, der tager udgangspunkt i tre topologiske udsnit af Berlin, Paris og Tokyo. Omkring disse kontekster er der opsat et forskningsfelt, der med udgangspunkt i morfologi indarbejder relationer til topologi, topografi og æstetik samt refleksioner omkring en ny urbanitet.

30

_Print 1200 x 1200 mm.

31

04_Publication

TITLE From tension fields to generation strategies/ Fra spændingefelter til genererende strategier

CATEGORY

STATUS

Self-titled assignment Selvstille opgave

Terminated: January_2011, 7. semester Afsluttet: Januar 2011, 7. semester

LOCATION

Bispebuen, Copenhagen

_By regarding an urban area as a cohesive physical, spatial and mental condition, by understanding the composition as a set of conditions, and by characterizing these conditions, it is possible to recognize and create courses of events and potential narratives in the composite.

_Ved at anskue et urbant område som en sammenhængende fysisk, rumlig og psykisk tilstand, ved at forstå det sammensatte som en mængde af tilstande, og ved at karakterisere disse tilstandsformer, er det muligt at genkende og skabe forløb og mulige narrativer i det sammensatte.

This project focuses on the composite urban area of Østerbro - a part of Copenhagen’s - western edge - an area with Rovsingsgade as a central line. This is an area composed of solitary parts, forming a differentiated and complex urban area that acts as a transformation line between the central city and its suburb.

I dette projekt tages udgangspunkt i det sammensatte urbane areal ved Østerbros vestlige yderkant - et areal med Rovsingsgade som centerlinje. Dette er et område beståede af solitære dele, som et differentieret komplekst urbant areal, der står som en transformationslinje mellem den centrale by og dets forstad.

Anskuelse Ved at anskue et urbant område som en sammenhængende fysisk, rumlig og psykisk tilstand, ved at forstå det sammensatte som en mængde af tilstande, og ved at karakterisere disse tilstandsformer, er det muligt at genkende og skabe forløb og mulige narrativer i det sammensatte.

I dette projekt tages udgangspunkt i det sammensatte urbane areal ved Østerbros vestlige yderkant - et areal med Rovsingsgade som centerlinje. Dette er et område beståede af solitære dele, som et differentieret komplekst urbant areal, der står som en transformationslinje mellem den centrale by og dets forstad.

05_From tension fields to generation strategies

32

Kontekst/potentiale Området er karakteriseret ved en række enheder, der umiddelbart ikke overlapper hinanden: industri, almennyttige boliger, byggeforeningshuse, små erhverv og forladte bygninger, der ligger side om side med faste og flydende grænser.

I analysen tages der udgangspunkt i nogle lokale hændelser, egenskaber og funktioner - dog med den lokale markedshal som hovedkatalysator for udvindelse af interessantrum for området. _Marked/børs (hændelsesbørs): ”En børs er en organiseret markedsplads, der faciliterer handel”.

Situationsomkredsning: - Intervaller - Delvist kontrolleret system - delvist uforudsigeligt system.

- Aktivering af det dynamiske rum - Spredning af et dynamisk netværk/net Lokale forhandlinger: Midlertidighed >< bestående. Fast struktur >< bevægelse.

Grænseændring. Relationer mellem inde- og uderum.

Nedbrydning af hierarki mellem rum og bygning.

_Topologisk notation. mrådets karakterer og koncentrationspunkter.

_Topografisk notation. En analyse af lokale egenskaber og deres relationer. Koncentrationer og afstande en større skala.

På baggrund af disse undersøgelser skabes en række felter af forskellig relationel karakter. Disse felter danner nye dynamiske systemer, men opretholder samtidig også de eksisterende systemers selvstændighed og værdier.

Ydermere anskues mellemrummene som generende felter, der diskuterer spillet mellem de mange forskellige karakterer og danner producerende spændingsfelter. Disse felter kan distribueres mellem de faste systemer, sammenspille dem og danne rum, der både er faktiske og imaginære. De har derved mulighed for at danne en spænding mellem bygning og frie overskudsarealer.

Felterne i konteksten ses som små bindeled i den fragmenterede bysammensætning, og ved at danne koblinger mellem disse felter etableres krydsfelter mellem de faste og de flydende tilstande, der har evnen til at kunne artikulere sammenstødende bevægelser og skred i de forskellige systemer.

33

05_Sem. 7

Iterationer

Hal/marked Indsivning i det etablerede og udfyldning af landskabet. Struktureren fungerer som et fremmedelement i landskabet med dets sammenbindende egenskab.

_Tegningen som analyse. Diagrammet involverer en udvikling af hændelser, som ophører med at eksistere et sted for at genopstå i en ny form et andet sted.

Diagrammet differentierer mellem sammenfaldende begivenheder og deres gensidige påvirkning af hinanden.

_Tegningssignaturer fra området sammentegnes med relationer til programatiske intentioner. På den måde mødes kontekstens optik i en ny artikuleret form og giver åbning for at transportere videre.

Grænserum, overlap, indtrængen Skiftende rytmiske forløb af temporære hændelser og begivenhedens evne til skiftevis at indtage felter af varierende størrelser. Overlappet kan tillægges forskellige egenskaber: Et sted hvor strukturerne opnår noget udover sig selv, et integrerende rum og et ophold overfor passagen.

05_From tension fields to generation strategies

34

Modelmateriale Mødet mellem strukturer og teksturer.

35

05_Sem. 7

_A. Vrangvridning – omskiftlighed - udspænding.

_B. Grænserum – kant – spejling.

_C. Overflade – opskæring – relationer.

_Ved at læse tegninger og modelmateriale uden konteksten som underlag, tvinges tegningerne til at agere gennem deres egne relationer. Videreudvikling gør materialet operationelt, og nye informationer og læsninger træder frem.

A. Vrangvending mellem inderside og yderside stilles overfor åbning og indfoldning (lomme). Strukturen fremstår som en strømning mellem åbne og lukkede rum. I en kontinuerlig bevægelse mellem inde og ude artikuleres overgange og mellemrum som særlige steder.

B. Mellemrummet bliver overlappet mellem strukturer. Overlappet kan tillægges forskellige egenskaber. Det er et sted, hvor strukturerne opnår noget udover sig selv. Et integrerende rum, et ophold overfor passagen.

C. Skiftende forløb af temporære begivenheder og dets evne til at indtage et større eller mindre felt. Når de folder sig ud eller trækkes sammen, peges der på forskellige mulige tilstande.

_Koncentrationsoptikker er trukket fra hinanden for på den måde at fokusere på den enkelte tegnings indre logik. Der tales om indre relationer, reaktioner, koblinger, udstrækninger, takter og bevægelser.

05_From tension fields to generation strategies

36

a. En foranderlig måling.

b

a

_Hallen Affinitets rum

c

_Tegningsmaterialet møder konteksten igen, men i en anden skala og en direkte forestilling. Der søges at etablere et tegningsfelt, der kan inddrage områdets egenskaber uden at overtage det. _Kan der fremkaldes koblinger, konstruktioner og komponenter, der på en og samme tid glider sammen og samler områdets lag? Og kan dette ses som temporære funktioner?

Kan der skabes rum, der optager områdets struktur og glider sammen med den, og stadig holde på hinanden og muligheden for at indskrive sig i en større bevægelse og sammenhæng.

d

Det nye tegningsmateriale/kort går i dialog med stedets skel, mellemrum, åbninger og takter.

Programmatiske snit Snitnedslagene forsøger at gengive træk i en anden skala og anden form.

Vertikal bæevægelse Uorganiserede

a

c

Stabling Glidning mellem nivauer

Grænse tomrum

kobling og udveklsing mellem takt

Poteniel udveksling mellem nivauer

d

b

Udefineret mellemværende _Konseptuelle snitligheder

37

05_Sem. 7

TITLE

Bachelor thesis - The Urban Greenhouse/ Bachelor projekt - Det urbane væksthus

CATEGORY

Bachelor thesis - The Urban Greenhouse/ Bachelor projekt - Det urbane væksthus

STATUS

Terminated: June_2010, 6. semester Afsluttet: Juni 2010, 6. semester

LOCATION

a

kt 0,0

Tove Ditlevsens plads, Vesterbro, Copenhagen

program

administration

Forskningshave Legeplads Læseplads Kontaktrum

eksterne realtioner Undervisning/auditorium Udstilling Kvarterløfts kontor

indgang

møderum

koncept Eksponeret

laboratorie interne relationer arkiv

Filtrering af lysindfald

Værksted

kt -0,5

væksthus

kt -0,7

Private rum

offentlig rum

Grænset

Diffrrentiert åbenhend væksthus kt -0,7

flexibel rumkaraktere

tektonik depot

stativet/huden Indtrængen i den eksistereden struktur

Relationer til konteksten

Gradvis udlukkelse af konteksten

Flade

b

Flader som modtager af kontekst og afgiver

Opbremsende

Ændringe af rummest struktur efter beov

Identitets skifte

b

Fra masse til flade

laboratri

um

kt 0,0

kt -0,3

møderrum

kt -0,5

Fra flade til stativ

b

kt 0,0

a

kt -0,1

væksthus kt -0,0

Værksted

b

06_Bachelor thesis - The Urban Greenhouse

38

Enghavevej

Tove

sens

ditlev

a

ri Fred

kssta

s

kt 0,0

kt 0,0

b kt 0,0

a

by

de He

a

e

d ga

kt -0,1

Enghavevej

kt -0,7

kt -o,5

væksthus kt -0,0

ted

Værks

-0,5

in adm

atio istr

n

on

adminstrati

m atriu labor

kj 0,0

kt -0,3

kt 0,0

b

plad

e gad slev

er Had

ation inistr

b b

39 bb

N

N

b

adm

adminstration

møderrum

kt -0,5

b

b

b

b

b

dsga

de

06_ Sem. 6.

depot

væksthus kt -0,7

kt -0,5

kt -0,7

a

a

kt 0,0

a

TITLE

Bachelor’s Degree of Architectural Technology and Construction Management Bachelor projekt - Bygningskonstruktør mka

CATEGORY

Bachelor thesis - Student accommodation, Vanløse/ Bachelor projekt - Studeboliger, Vanløse

STATUS

Terminated: December 2006, 7. semester.

Afsluttet: December 2006, 7. semester.

LOCATION

Vanløse station, Vesterbro, Copenhagen

Udvendigt isoleret facadekonstruktion Isolering; 150mm

T

Grunding, slutpuds

Tag over 4. sal Udvendig gulvkonstruktion Tagpap Isolering 40 + 150mm Membran

26.169 RK

25.450 RK

Udvendigt isoleret facadekonstruktion Isolering; 150mm Grunding, slutpuds

Elevator Dæk over det udhæng Plankegulv Isolering; 50mm Isolering; 150mm Puds

Udvendigt isole Altan/Terrasser

Isolering; 150mm

Dæk over det udhæng Plankegulv

Fiberbetonplade 40 mm 2 lag bitumenmembran

Dæk i tappe/fordelingsgang

Isolering; 100mm Foamglas (Celleglas), lagt i varm bitumen

Isolering; 50mm

Dæk over det udhæng Plankegulv

Grunding, slutpuds

Isolering; 50mm Isolering; 150mm Puds

Bædekabiner

Altan/Terrasser

110/80/60 mm betonbund

Isolering; 50mm

Fiberbetonplade 40 mm Note: 2 lag bitumenmembran Isolering; 100mm Foamglas (Celleglas), lagt i varm bitumen

Isolering; 150mm Puds

Trappe

Udvendigt isoler

Isolering; 150mm

Dæk over det udhængt plankegulv Isolering; 50mm Isolering; 150mm Puds

Udvendigt isoleret facadekonstruktion

Isolering; 150mm Grunding, slutpuds

NB! ALLE KOTER OG MÅL KONTROLLERES PÅ STEDET

Terrændæk

mrq

Afretningslag Isolering; 100mm polystyren Kapillarbrydende lag; 200mm

REV. DATO: Ungdomsbolig, Stengården station

EMNE:

TEGNET AF:

Teg emne:Hovedsnit A-A

TEGNING:

BYGHERRE:

KAB BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION S.M.B.A

ARKITEKT:

MRQ AMALIEGADE 43

, 1256 KBH K,

T:

E: mail@mrq.dk

INGENIØR: 0712-2006 MOE & BRØDSGAARD, 7, 2610 RØDOVRE T: 44576000 F: 44576060 E: moe@moe.dk 07_Bachelor thesis -TØRRINGVEJ Student accommodation

T-A-01-1-1-ET

MÅL: DATO: REVISION: TEGNET AF:

1:50 14-11-06 MR

Hovedprojekt

40

Grunding, slutpuds

125 125 Terrasse rrasse •••••••••••• ••••••••••

121 Terrasse ••••••••••••

126 Standard ••••••••••

101 Lejlighed ••••••••••••••

111 WC •••••••• 112 WC ••••••••

102 Lejlighed ••••••••••••••

106 Lejlighed ••••••••••••••

122 Terrasse •••••••••• 116 WC •••••••• 107 Fordelingsgang •••••••••••••• 115 WC ••••••••

103 Lejlighed ••••••••••••••

105 Lejlighed •••••••••••••• 113 WC •••••••••••• 114 WC •••••••••••• 104 Lejlighed ••••••••••••••

123 Terrasse • •• •• •••••••

eret facadekonstruktion et facadekonstruktion

ret facadekonstruktion t facadekonstruktion

124 Terrasse •••••••••• M16 mm bolte x 4

M16 mm huller.

41

07_ Sem. 7.

Malte Rosenquist, Arkitekt MAA Kontakt@malterosenquist.dk www.malterosenquist.dk + 45 40884075