Indbydelse til mini-pilgrimsvandring i Gl. Havdrup Kirke

INDBYDELSE TIL MINI-PILGRIMSVANDRING i Gl. Havdrup Kirke

Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister kigger på, men som symbolet på Guds nærvær i vores liv.

Du inviteres til en meditativ vandring, hvor rejsen er din egen, ind i dit indre.

Kirken ligger midt i de dødes have, så vi allerede, idet vi træder ind igennem lågen, huskes på vores egen begrænsning, vores egen dødelighed. At gå rundt imellem gravene og læse inskriptionerne kan være en påmindelse om, at alting har en tid, og at alting – uanset hvor meget noget fylder i dit hoved lige nu – går over igen.

1. Våbenhuset – Det første rum du træder ind i, som åbningen ind mod det hellige.

Her kan du trække vejret ind, inden du går ind i kirken.

Våbenhuset er lille og firkantet. Som et billede på, at vores tilværelse, set i det store perspektiv, er lille.

Her i våbenhuset kan du lægge alt det, du forsvarer dig med i verden. Alle dine våben: dine masker, din forfængelighed eller din usikkerhed måske?

Sæt dig ned et øjeblik og mærk hvilke ”våben”, du vil lægge fra dig, inden du går ind i kirken. Måske uro, fravær, bekymringer, sorg, angst?

Læg det fra dig og vær åben når du går ind i kirken

2. Kirkerummet – Guds virkelighed. virkelighed Sæt Sæt dig dig på påen enbænk bænkog oglæs læsvidere: videre:

Det Det hellige hellige rum rumer eret etbillede billedeafafdit ditindre. indre.Du har lagt våbenhusets Du hartranghed lagt våbenhusets af dig, sammen tranghed medafdine dig, ”våben” og sidder nu sammen omgivet med af evigheden dine ”våben”, og kærligheden. og sidder nuGud er til stede i stilheden. omgivet af evigheden og kærligheden.

Sid Gudlidt er og til mærk stede istilheden. stilheden.Omkring dig og i dig.

Sid lidt og mærk stilheden. Omkring dig og i dig.

Læg dig på en bænk og kig op i loftet og se hvor HØJT der er.

Læg dig på en bænk og kig op i loftet og se hvor HØJT der er.

Hvorfor så højt?

Fordi Gud altid er højere og større end os og vores billeder og rum.

Og vi skal kunne REJSE os op og vokse som mennesker Her er plads til ALLE de følelser du bærer indeni.

Bliv liggende lidt og mærk dit hjerte der banker.

Sæt dig stille op igen og gå op og læg dig på knæfaldet foran alteret.

3. Alteret – er altid mod øst fordi solen står op i øst, og solopgangen er i kristendommen et billede på opstandelsen og Paradiset. At se mod øst er at skue ud i fremtiden med dens håb og nye muligheder. Som menneske og som kirke er vi altid på vandring mod øst. Mod Gud.

Dejlig er jorden!

Prægtig er Guds Himmel!

Skøn er sjælenes pilgrimsgang!

Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang.

Salme 121

4. Kirkens tykke mure Hvor er du på vej hen?

Vend dig om og sæt dig på knæfaldet og kig på kirkens tykke mure.

I gamle dage var det for at være beskyttet mod farer udefra.

Hver tid og hvert menneske har sine farer.

Hvem beskytter dig?

Mod stress, uro og sårbarhed?

Sid lidt og mærk murene omkring dig.

Sammen med stilheden er det Guds nærvær.

Træk vejret helt ned i maven og giv slip på det, som fylder dig.

Den gamle keltiske bøn er til dig: Herre, hjælp mig med at få orden på mit liv at indrette mig med enkelhed som mål.

Herre, lær mig at lytte til mit hjerte.

Lær mig at byde forandringen velkommen i stedet for at frygte den.

Herre, jeg giver dig min indre uro, jeg giver dig min utilfredshed, jeg giver dig min rastløshed, jeg giver dig min tvivl, jeg giver dig min fortvivlelse.

Jeg giver dig al den længsel, der bor i mig.

Hjælp mig til at være opmærksom på tegnene på forandring og vækst, at lytte nøje og følge dig hvorhen de leder gennem de skræmmende tomme rum og den åbentstående dør.

(Oversat fra ” Celtic daily Prayer”)

Når du er klar, så kig på døbefonten 5. Døbefonten. - I din dåb sagde Gud: Jeg er med dig

alle dine dage. De ord har Gud tatoveret i dit hjerte. Hver gang du føler dig alene, så husk på dine dåbsord. Husk dig selv på, at uanset hvor du er, og hvordan du har det, så er Livets Herre med dig.

Døbefonten ligner et bæger, som du kan lægge dine længsler ned i og lade det, du ikke vil bære på længere, ”drukne.”

Stå lidt og tænk over, hvad du gerne vil slippe og lad det falde ned i fonten.

Tænk på, at døbefonten også er en kilde. Kærlighedens kilde, hvor dit liv begyndte med Guds grænseløse kærlighed, som du blev badet i.

Drik af kærlighedens kilde, så du selv kan øse videre til andre.

Vend dig om og gĂĽ hen til lystrĂŚet

6. TĂŚnd et lys et omtankens lys for dig og dine medmennesker og for verden.

Træet er livets træ, træet midt i Paradisets have, og det træ du er podet ind på i din slægt og i Gud. Vi er grene på den Almægtiges træ. Fra Ham får vi vores ånde, vores liv og vores styrke.

Træet er også lidelsens træ. Korsfæstelsen.

Ved dets fod kan du lægge dine byrder fra dig.

Stå lidt og tænk på hvilke byrder, du gerne vil lade blive her i kirken?

Tag en sten fra kurven og skriv navnet på én du savner eller på det, du nu lægger fra dig.

Gå ned igennem kirken til døren og se op på krucifikset over døren.

7. Korset – er kirkens centrum Korset husker os på Jesu lidelse og derigennem på lidelsen, der er her hele tiden. Inde i dig og i vores liv og i verden. Korset er også døden – den død vi alle er på vej mod. At du husker, at du skal dø, så du husker at leve. ”TRO kun – vær ikke bange,” siger Jesus.

Se op mod alteret

8. Alteret – her dækker vi op til nadver Når vi deler vores liv og livsvilkår med hinanden, er Gud levende i os.

Deler vi vores tanker og bekymringer, er Han medbærer.

Deler vi nadveren med hinanden, deler vi kærlighed, - og deler vi verdens resurser med hinanden, sulter intet menneske. ”Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham – hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?”

1. Johs. 3, 16-17 Stå lidt og tænk på, hvornår og hvordan du giver af dine resurser til andre ...

Mønstret er tydeligt Gennem hele kirken går kærlighedens evangelium.

Det følger dig, når du går ud i verden igen. Og verden behøver kærligheden, som strømmer igennem dig og ud til de mennesker, der krydser din livsvej.

Gud velsigne dig på din videre vandring.

Tekst: Kristine Stricker Hestbech Foto og Layout: Marianne Asmussen Havdrup Kirke maj 2013

Kristine Stricker Hestbech sognepræst ”.. lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.”

1. Johannes kap.4