Opslag 2, birgittes manus, bladrepdf, s 43 47

Jeg tør godt vædde en kasse Tuborg på, at du har hørt den sætning mange gange. Den lyder jo tillokkende – hvem vil ikke gerne arbejde med noget, han brænder for?

Men det er ikke helt så ligetil, synes jeg. Lad os få det skilt lidt ad:

At være optaget af noget og at brænde for noget er ikke det samme Hvad vil det egentlig sige at brænde for noget? Jeg synes, det begreb bliver brugt utydeligt – som noget, man kan lægge alt muligt i.

Utydelighed er med til at skabe urealistiske billeder og forventninger, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er ret og vrang.

Hvis vi deler følelserne lidt skarpere op, vil du opdage, at der er forskel:

Du kan være interesseret i noget. Være optaget af noget. Have lyst til noget. Gå op i noget. Føle for noget.

- Og så kan du brænde for noget.

Det er ikke en gratis omgang Det kan lyde, som om det bare er lykken at gøre det, man brænder for.

Men det er faktisk langtfra nogen gratis omgang.

Det kan kræve en stor indsats, det kan indebære afsavn:

Svømmeren Jeanette Ottesen var på nippet til at kvitte sin sport for at få et helt almindeligt liv, men hun ombestemte sig alligevel: ”Jeg var nået frem til, at jeg elsker min svømning højt, at jeg elsker det liv, der er forbundet med det. Med alle de afsavn, der også er …”

(Berl., 7.12.2013) Hun kan ikke have et almindeligt liv. Hun kan ikke gå ud og feste og drikke sig i hegnet, når hun har lyst. Hun træner to gange om dagen – første gang ved syvtiden om morgenen. Hun gør det, hun brænder for.

Det er heller ikke sikkert, man kan tjene særlig meget på det, i forhold til hvad man kunne have tjent, hvis man havde taget et andet job:

Fodboldlandsholdets træner, Morten Olsen, har gennem tiden fået tilbudt landstrænerjobs andre steder, bl.a. i Holland og Tyskland – jobs, som andre ville give deres højre arm for. Der er stor prestige og skyhøj løn i forhold til dansk niveau. Alligevel har han flere gange valgt at forlænge sin kontrakt med det danske landshold, senest i december 2013.

Det begrundede han sådan: ”… kunne jeg bestemme, så ville jeg gerne fortsætte i det job, jeg havde. Det er det, jeg brænder for.”

(12.12.2013, www.sporten.tv2.dk).

Nu kommer Morten Olsen måske ikke ligefrem til at sulte, men han illustrerer, at mennesker, der gør det, de brænder for, ofte vælger deres arbejde uanset økonomien i det.

Mennesker, der brænder for det, de gør, er i det hele taget kendetegnet ved en villighed til at sætte alt eller næsten alt andet i deres liv til side for denne ene ting, de gør. Det være sig familie, venner, helbred, økonomi, behagelighed m.m.

Jeg skyder lige varmluftballonen ned: Det er faktisk ikke sådan, de fleste lever.

Lidenskabelighed – nej tak!

Men det er det, de drømmer om. Prøv at lægge mærke til, at ordet ”passion” tit nævnes sammen med det at brænde for noget. Passion er bare et andet ord for lidenskab. Det, der er på spil, er drømme om lidenskabelighed, og det er ikke så mærkeligt.

For er der én ting, jeg kan forsikre dig om, så er det dette: Lidenskabelighed er der ikke meget af på arbejdspladserne. Og hvad mere er – den er ikke engang særlig ønsket, når den er til stede.

Det skyldes, at mennesker, der arbejder ud fra lidenskabelighed, viser følelser og råber op. De er krævende, kompromisløse – og tit irriterende dygtige.

Hør lige, hvad en kollega siger om kokken René Redzepi fra den verdensberømte danske restaurant NOMA: ”Han er ikke sympatisk, når han skælder ud, men jeg ser også et menneske, der brænder for det, han laver. Det, han har viet sit liv til …” (Thomas Rode, Søndagsavisen, 14.11.2008).

Rene Redzepi brænder for det, han laver. I et interview til Ud & Se i Juni 2009 siger han, at han arbejder 80-90 timer om ugen.

Så hvordan er virkeligheden?

Du får lige den tørre udgave først: Analysevirksomheden Gallup.com undersøger, hvad mennesker i 142 lande synes om deres job. De spørger om arbejdsglæde og engagement.

I den undersøgelse, der dækker 2011-2012, svarer 21% i den danske gruppe, at de er engageret i deres arbejde. 69% svarer, at de ikke er engageret. Og 10% svarer, at de er ”aktivt uengagerede” i deres job.

Du kan også lave din egen statistik: Næste gang du hører en voksen spørge om, hvad du brænder for, så spørg vedkommende, hvad hun selv brændte for, da hun var i din alder. Hvis hun er ærlig, vil svaret sandsynligvis være, at det vidste hun ikke. Hvis vedkommende giver dig et konkret svar, så spørg, om det så også er det, vedkommende arbejder med nu.

Det er det sjældent.

Kravet til dig om, at du skal vide, hvad du brænder for, kommer altså fra nogen, der ikke selv gjorde det, de gerne ville, fordi de ikke ville betale de omkostninger eller afsavn, det ville have krævet. Men det er deres problem, ikke dit.

Læg din sjæl i det, du gør Noget helt andet er, at det ikke er nødvendigt at være et omvandrende sankthansbål for at finde et arbejde, man er glad for.

Jeg var omkring 35 år, før jeg langsomt begyndte at få færten af, hvad jeg selv syntes, var vigtigt. På det tidspunkt havde jeg været i arbejde i mere end 15 år og haft de fedeste arbejdspladser med masser af gode oplevelser og brugbar erfaring. Jeg var lykkeligt uvidende om, at jeg skulle gøre det, jeg brændte for.

Fidusen er at …