HAVDRUP KIRKES SOGNEUDFLUGT 2013
Esrum Kloster Søndag, den 1. september kl. 9-19 til Lyngby Kirke, Esrum Kloster & Møllegård og Mariebjerg Kirkegård
Lyngby Kirke
Mariebjerg Kirkegård
PROGRAM SØNDAG, DEN 1. SEPTEMBER 2013 AFGANG Kl. 9.00: Afgang Havdrup Sognehus Kl. 9.10: Afgang Havdrup Kirke
Kongens Lyngby Kirke kl. 10.30-12.15: Kl. 10.30: Gudstjeneste ved sognepræst Karen Marie Sø Leth-Nissen.
Efter gudstjenesten fortæller sognepræst Jørgen Demant om den store renovering af Lyngby Kirke med genåbning af kirkens østvindue og installering af nyt alter af Chr. Lemmertz.
Kl. 12.15: Afgang. Vi kører videre til Esrum Kloster hvor vi spiser frokost.
Esrum Kloster og Møllegård kl. 13:00-15:45 Kl. 13: Frokostmenú på Café Daniels Kilde På Esrum Kloster & Møllegård er mad en del af kulturog naturfortællingen. Middelalderens forædlingsmetoder (saltning, røgning) og krydderurter, bragt til klostret af de franske munke ved klostrets start i 1151, kobles med elementer fra Det Ny Nordiske Køkken, såsom bæredygtighed, sæson og lokalproduktion.
Kl. 14: Guidet rundtur i området, hvor vi hører om klosterhaverne og Esrum Klosters historie. Kl. 15: På egen hånd kan man gå tur på det smukke område eller se klostrets særudstilling Messehagelen, kirken og kunstneren. På udstillingen kan man se et udvalg af messehageler fra kirker i hele Danmark. Der er hageler fra 1600-tallet til helt nutidige, skabt af kunstnere som bl.a. Per Kirkeby, Peter Brandes, Puk Lippmann, Lin Utzon, Maja Lisa Engelhardt og HM Dronning Margrethe.
Kl. 15:45 Vi kører til Mariebjerg Kirkegård, hvor vi drikker sen eftermiddagskaffe.
Mariebjerg Kirkegård Kl. 16:30-18:10
Kl. 16:30: Kaffe ved Frits Schlegels Kapel.
Frits Schlegel (1896-1965), dansk funktionalistisk arkitekt. Kapellet er opført 1936-37 i jernbeton med let forskudte kubistiske bygningselementer.
Kl. 17:00: Guidet rundtur til udvalgte områder af kirkegården ved kirkegårdskonsulent Morten Falmer-Nielsen.
Mariebjerg Kirkegård i Gentofte blev anlagt 1926-36 af havearkitekt G.N. Brandt og dækker et område på 25 ha. Kirkegården er stramt opbygget over kvadrater og rektangler med mange mindre gravrum og vidner om tidens nye kunstneriske bestræbelser på kirkegårdsområdet. Anlægget betragtes internationalt som et hovedværk i europæisk havekunst. I 2005 blev Mariebjerg Kirkegård optaget i Kulturministeriets kulturkanon.
Kl. 18:10: Vi kører mod Havdrup og er hjemme ca. kl. 19