JUAL_Bygningsprofiler

Page 1

JUAL Bygningsprofiler

fa g l i g spidskompetence og stor p r o d u k t i o n s k a pa c i t e t


Tagfod, facadeprofil, skotrende, murkrone Tilpasset service og rådgivning I vores salgsafdeling sidder erfarne salgskonsulenter, der forstår det sprog, du taler, og som har bred erfaring med både fremstilling, montage og salg af vores produkter. Fælles for alle konsulenterne er desuden, at de har årelang erfaring med at afdække kundernes behov. De er optaget af at gøre dit køb af bygningsprofiler til en god oplevelse, og de forstår at rådgive og servicere dig ud fra den konkrete situation, du står i. Det betyder måske også, at du af og til vil opleve, at du får tilbudt en anden løsningsmulighed, end den du selv havde overvejet. I kraft af stor viden og erfaring fra tusindvis af andre byggesager er vores salgskonsulenter i stand til at nuancere og præcisere dit forslag på en måde, som tilbyder dig netop den løsningsmulighed, du kan være bedst tjent med.

Kært barn har mange navne, men fælles for alle bygningsprofiler er, at de opfylder to formål. Dels beskytter de tage, murværk og trækonstruktioner mod utætheder og nedbrydning forårsaget af klimatiske påvirkninger. Dels fungerer bygningsprofiler – med det rigtige design og materialevalg - som flotte afslutninger, der fremhæver eller understøtter æstetiske og arkitektoniske elementer i et bygningsværk. Hvad enten du vægter det ene eller andet formål, forventer du som professionel aktør at få den bedste rådgivning. Og hos JUAL har vi netop det unikke knowhow og produktionskapacitet på bygningsprofiler, der kan hjælpe dig med at træffe et sikkert valg. Det gælder uanset om du skal finde den optimale løsning til et byggeri, du står midt i, eller først skal til at planlægge.


Stor kapacitet og fleksibilitet Bygningsprofiler er et kerneområde i JUAL. Siden 2004 har vi haft vores egen fabrik i Kina til primært at producere standardvarer inden for tagtilbehør, og det betyder, at vi i Danmark har frigjort kapacitet til at koncentrere os om produktion af specialopgaver inden for bygningsprofiler. Det kommer vores kunder til gode. Med en investering i et af markedets mest avancerede klippeog stanseanlæg er vi i front med den nyeste teknologi og kan producere alt i pladebuk til tage, facader og vinduer. Vores medarbejdere i produktionen er specialuddannede til at arbejde med bygningsprofiler, og alle vores bukkemaskiner har det samme styresystem og specialværktøj. Det sikrer, at du får ensartede produkter i samme høje kvalitet – også når du får leveret af flere omgange. Hele vores produktionslayout er sat op til at håndtere specialproduktion med korte gennemløbstider, og i kraft af vores store lager af tyndplader og råvarer er vi meget fleksible. Vi kan efterkomme både små og store ordrer på alle størrelser og materialer i specialprofiler. Og vores store produktionskapacitet er garant for, at vi kan gøre det hurtigt.

Den nye Finnpower SG 6 revolverstanser med indbygget vinkelsaks er kraftcenteret i JUAL’s produktion af bygningsprofiler. Kombinationen af stansemaskine og vinkelsaks betyder, at alle emner – uanset udformning - er klar til bukning, når de kommer ud af maskinen. Med både dobbelt loader og unloader station sikres en hurtig gennemløbstid, fordi nye materialer kan forberedes og færdige emner tømmes ud af maskinen samtidig med, at den kører. Kombinationen af programmeringssystem og loader enheder giver desuden mulighed for at lægge et ubegrænset antal ordrer i kø, så maskinen kan køre i døgndrift – også uden bemanding.


Kort leveringstid Det er nemt at købe bygningsprofiler hos JUAL. Og vi ved godt, at det ofte skal gå stærkt, når du henvender dig, så det har vi indrettet os efter. Efter en indledende briefing i telefonen kan du normalt nøjes med at sende os en håndtegnet skitse, der viser, hvordan opgaven skal løses. Derefter får du hurtigt svar tilbage om pris og leveringstid, og når du har bekræftet tilbuddet, ekspederes ordren med det samme. Som leverandør er vi meget bevidste om, at spildtid på byggepladsen forringer effektiviteten og udbyttet. Derfor sætter vi en ære i at levere meget hurtigt og præcist. Med vores egne biler er vi i stand til, på en sikker måde, at nå adresser i hele Danmark, og du kan derfor altid regne med at vi leverer til det tidspunkt der er aftalt. Vi lover ikke mere, end vi kan holde.

Kontakt

www.a-spirit.dk

Ring til JUAL og få en uddybende snak om, hvordan vi i et tæt samarbejde med dig kan optimere din anvendelse af bygningsprofiler. Vores knowhow og store produktionskapacitet matcher med sikkerhed din egen faglighed og professionelle tilgang, og det kan du udnytte til din fordel.

Industrivej 14 DK – 7130 Juelsminde Tel.: +45 76 83 11 33 Fax: +45 75 69 37 37

www.jual.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.