JUAL SOUrcinG
MaDE IN CHINA BY JUAL
Mange fordele ved at samarbejde med JUAL
Globaliseringen stiller danske virksomheder over for skærpede konkurrencekrav, men giver også nye muligheder. En af dem er at source dele af produktionen til lande med et lavt omkostningsniveau, og det har JUAL gjort siden 2004, hvor vi etablerede vores egen fabrik i Kina for at producere standardvarer inden for tagtilbehør. Det har givet os et stort generelt kendskab til kinesiske forhold og et omfattende netværk af kompetente underleverandører. Nu tilbyder vi at hjælpe andre virksomheder med at udnytte de store fordele, der er ved at producere tagtilbehør i Kina i samarbejde med JUAL: For det første får din virksomhed adgang til at producere med omkostninger, som ligger langt under det danske niveau. For det andet kender JUAL forholdene og kan hjælpe dig med at undgå de fordyrende fejl, som mange virksomheder har prøvet at begå på det kinesiske marked. For det tredje er det nemt for dig: vi håndterer hele processen, og du skal kun forholde dig til os som leverandør. Sådan kan vi give dig sikkerhed for den kvalitet, som er afgørende for, at det kan betale sig at source.
Løft i kvalitet og dokumentation Samarbejdet med os er langt mere værdifuldt end et traditionelt samarbejde med en sourcing-leverandør. JUAL fokuserer udelukkende på at source tagtilbehør til Kina, og dermed handler det ikke kun om produktion af standardvarer i storskala. Vores systematiske tilgang til samarbejdet indebærer en række tests og dataopsamlinger, som løser alle problemer i forbindelse med at modne et produkt frem mod produktionsstart. På den måde får du mulighed for at løfte din egen virksomheds kvalitet og dokumentation til et højere niveau.
Sådan gør vi Når du har bestemt dig for et samarbejde om sourcing, tager JUAL hånd om alle udfordringer efter en nøje fastlagt procedure. Den sikrer dig både optimal kvalitet og levering til den aftalte tid, hvad enten dit produkt bliver produceret på JUAL’s egen kinesiske fabrik eller hos en leverandør. På et indledende projektmøde definerer vi i fællesskab dine konkrete ønsker til produktets udformning, holdbarhed og emballering mv. Derefter opstilles kravspecifikationer, og du modtager et tilbud med forslag til layout og tidsplan. Når du har godkendt dette, er det næste skridt at lave en prototype, der testes for styrke, korrosion og UV-bestandighed mv. Efter at prototypen er godkendt med eventuelle mindre justeringer, modtager du et opdateret tilbud og en tidsplan, og herefter produceres en 0-serie efter en udarbejdet kontrolplan. Først når 0-serien er leveret til dig og afrapporteret i en granskningsrapport, som du selv skal godkende, frigives produktet til den første serieproduktion.
Kina er ikke Danmark I Kina begyndte industrialiseringen af samfundet først for alvor for tredive år siden. I Danmark kom den tilsvarende udvikling 100 år før. Det betyder, at der er væsentlige forskelle i samfundenes udviklingstrin, som man skal tage højde for, når man vil producere i landet. Den kinesiske arbejdskraft har for eksempel ikke samme uddannelsesniveau og tradition for kvalitet som danske arbejdere, og holdningen til arbejdstagerrettigheder og arbejdsmiljø afviger også markant. Det giver en række udfordringer for virksomheder, der ønsker at source, for ingen ønsker at gå på kompromis med kvaliteten eller blive udstillet i danske medier for at producere på uetiske vilkår. Men i kraft af JUAL’s egen etablering i Kina har vi et indgående kendskab til produktionsvilkårene, og vi har truffet nogle særlige valg i forhold til at tilrettelægge produktionen, sørge for et godt arbejdsmiljø og respektere grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Alt dette kan du udnytte til din fordel i et samarbejde med JUAL.
System og kontrol Vi har valgt at have en dansk teknisk chef på stedet, som både står i spidsen for produktionen og kvalitetsafdelingen. Og vi har et produktionslayout, som er meget effektivt og indebærer en række fastlagte procedurer og kvalitetstests både før, under og efter produktionen. Vi har vores eget testlaboratorium, hvor vi nøje kontrollerer alle indgående råvarer. Vi overvåger vores egne produkter undervejs i produktionsprocessen og kontrollerer systematisk færdigvarer, som vi får produceret hos underleverandører.
Sikkerhed for til at støtte og forbedre sig inden for et sæt grundlæggende værdier inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Læs mere på www.unglobalcompact.org
etiske standarder Men vores årvågenhed standser ikke ved egen fabriksport. Selv om vi efter kinesiske forhold har nogle høje standarder på både arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder, stiller vi også krav herom til vores leverandører – og vi fører kontrol med, at vores krav bliver efterkommet. Det betyder, at du med JUAL som samarbejdspartner har den bedste sikkerhed for at de produkter, du modtager fra Kina, er produceret efter de etiske standarder, man forventer i Vesten.
Kontakt Ring til JUAL og få mere at vide om, hvordan din virksomhed med fordel kan source produktion af tagtilbehør til Kina i samarbejde med JUAL.
www.a-spirit.dk
JUAL er medlem af FN’s Global Compact, hvor virksomheder opfordres
Industrivej 14 DK – 7130 Juelsminde Tel.: +45 76 83 11 33 Fax: +45 75 69 37 37 www.jual.dk