VUSK Paris folder 2015

Page 1

PARIS I PÅSKEN 27. MARTS - 1. APRIL 2015

VIBORG UNGDOMSSSKOLE

FRITID


STUDIETUR TIL PARIS 2015 Vi gentager succesen og tager til byernes by - og vi vil gerne invitere dig med. Vi giver dig både de store turistattraktioner og de mindre. Begge dele giver masser af fantastiske oplevelser. Du får rig mulighed for at se, føle og smage på det, der gør Paris speciel. Vi har tilrettelagt turen, så der er ting du skal, for eksempel Triumfbuen og Sacré Coeur og ting, du kan, for eksempel shoppe og smage på frølår. Mest af alt vil vi lade dig mærke stemningen i byen, de små hyggelige gader, de tætte markeder og lydene fra de enorme omgivelser. Paris er en by, der hurtigt bliver en god ven; en du vil aldrig glemme og som du helt sikkert får lyst til at besøge igen. Vi glæder os allerede til påsken 2015.

Hvem og hvornår?

Du skal mindst gå i 8. klasse for at komme med. Antallet af pladser er begrænset, så skynd dig. Turen ligger i skolernes påskeferie. Vi rejser den 27. marts og er hjemme igen den 1. april.

Betaling?

Den samlede pris er 2500 kroner, der skal betales i to portioner. Første rate på 1000 kroner betales senest 10. januar 2015. Når første rate er betalt, er din tilmelding bindende. Anden rate på 1500 kroner indbetales senest 15. februar 2015. Beløbene indbetales via dankort på vores hjemmeside.

• T urplanlægger og kontaktperson: Caj Stroland Tlf: 8787 1902 - Mail: cas@viborg.dk • Infoaften. For tilmeldte elever og forældre: Den 4. marts 2015 klokken 19.00 - 22.00 • T emalørdag. Kun for tilmeldte elever Den 6. marts 2015 klokken 9.00 - 15.00 • Begge arrangementer er på Reberbanen 13

Det får du for pengene

1. Infoaften og temadag 2. Busrejsem frem og tilbage 3. Tre overnatninger med bad og morgenmad 4. Metrobilletter 5. Entré til seværdigheder - herunder Disneyland Du får ekstra udgifter til måltider på rejsen. Vi anbefaler at du afsætter 150 kroner til mad per dag.

Det med småt

Vi kontakter dig for at høre- eller aftale nærmere, hvis betalingsfristen for de to rater ikke overholdes. Har du betalt, og får du pludselig brug for at melde fra til turen, skal du finde en anden deltager. Kontakt turplanlæggeren for at høre nærmere.

Paris er byernes by, og den tilbyder flere oplevelser, end man kan forestille sig. Eiffeltårnet, Triumfbuerne, Sacré Coeur, Notre Dame, Louvre, Seinen og verdens største loppemarked ved Clinancourt, for bare at nævne nogle. Vi bestræber os på at give jer en god blanding af kultur, oplevelser og frihed til at gå på opdagelse i den overvældende hovedstad.


Opslag på facebookgruppen Paris ´14:

“Det her er bare fantastisk!! Supersøde Ungdomsskoleelever indtager Paris på en lun forårsdag Så bliver det ikke bedre. Vi har slendret ned ad Champs Elysees, været på Louvre og set Mona Lisa. Aftensmaden spiste vi i Latinerkvarteret og der blev prøvet både frølår og snegle. Vi glæder os til i morgen, hvor vi skal sejle fra Bastillen til La Vilette - en del af turen foregår i tunneller og sluser... Hotellet er rent og ligger centralt og lige nu tyder det ikke på, at vi,bliver synderligt forstyrret af larm fra gaden udenfor.” “Nyyy familie. Feedt med nye venner, gid de samme kunne komme med næste gang.” “Verdens bedste tur til Paris” “Tak for den fede tur, allesammen. Det er en tur mere værd.”


FRITID

Viborg Ungdomsskoles fritidsafdeling er et ungdomsunivers med mere end 100 forskellige fritidstilbud til unge fra Viborg Kommunes 7. klasser og opefter. Vi har klubber i hele kommunen, hvor unge kan være sig selv - sammen med hinanden. VI har mere end 80 fritidshold der tilbyder alt fra anderledes sport til boglige og rent kreative fag. Vi tilbyder rejser til Paris, London, Tjekkiet og skituren i vinterferien. Vi har weekendture til blandt andet København og Jesperhus og vi tilbyder kørekort til knallert og traktor. Viborg Ungdomsskoles fritidsafdeling er til for at gøre unges fritid sjovere - Og vi synes det er sjovest når du er med.

www.viborgungdomsskole.dk/fritid

Viborg Ungdomsskole er et fælleskab under Viborg Kommune med plads til alle unge. Vi underviser, styrker og inkluderer alle inden for alle vores afdelinger og klæder de unge på til at komme godt videre i livet. Viborg Ungdomsskole, Reberbanen 13, 8800 Viborg. Tlf.: 8787 1900


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.