maritime
ERHVERV Magasinet om dansk fiskeri og den maritime sektor
Hvide Sande – en aktiv havn
Offshore: Branchen tror på fremtiden s North Atlantic Fish Fair
Læs også:
Tema:
03-2011
EVERY™ TIME
Sea Master
V-SAT i høj kvalitet til lav pris
Miljørigtige dieselmotorer fra Cummins - Verdens førende producent!
Koreansk produceret V-SAT med ekstremt hurtigt tracking system. FĂĽ kvalitets internet og IP telefoni om bord.
Cummins motorer overholder alle Tier 2 emissionskrav !
KNS A9MK2 3akset 85 cm parabol 1- 2 IP telefoner eller omstillings anlĂŚg kan tilsluttes.
Ring for et godt tilbud. Vi tilbyder markedets billigste totalløsning, 3 forskellige FLATRATE pakker fra.
Cummins dieselmotorer
QSK 19 Tier 2
Fra 76 til 3500 HK
Kr. 1.895 pr. MĂĽned (512/64kbps) Opkald til fastnet, frit forbrug kr. 50,- pr. mdr.
Alle Cummins motorer overholder gĂŚldende emissionskrav
FĂĽ en snak med Granly Diesel om fremtidens motorer!
Granly Diesel A/S
Hovedvejen 233 B, Osted - 4320 Lejre Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg Tlf. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com
6ESTERHAVSGADE s %SBJERG 4ELEFON www.sea-master.dk
Inmarsat-ÂC/ E-Âmails  fra  land  til  skib? Kontakt  ten Specialis ID  Vi  er  ALT billigere
Polaris  Electronics  A/S
. UKROW ‡ 3 2 %R[ ‡ '. $DOERUJ 62 3KRQH ‡ )D[ ( PDLO LQIR#SRODULV DV GN ‡ ZZZ SRODULV DV GN
2
Maritime Erhverv / 3 ¡2011
Maritime Erhverv 3.2011
maritime
ERHVERV 03-2011
Magasinet om dansk fiskeri og den maritime sektor
Offshore: Branchen
Hvide Sande – en aktiv havn
tror på fremtiden s North Atlantic Fish Fair
4 Leder: Gamle fordomme står for fald
Læs også:
Tema:
Indhold
5 Færøsk fiskerimesse holder flyttedag
MaritimeErhverv
Den direkte vej til dansk fiskeri og den maritime branche
6 Nyheder
Maritime Erhverv fokuserer på fiskeri og de maritime erhverv i hele Danmark. Magasinets primære målgruppe er fartøjer, virksomheder og institutioner indenfor fiskeri og maritime erhverv i Danmark. Desuden dækkes Norden iøvrigt.
10 Hvide Sande-fiskere mangler ungt blod
ISSN 196-4194
12 Eksperter i fiskeskibe
Udkommer hver måned undtagen januar og juli
Redaktion / redaktionelle medarbejdere
Edmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør) edmund@maritime-erhverv.dk Tlf.: 22 10 86 99
8 as:scan – en virksomhed i fuld udvikling
14 En dag i Hvide Sande 16 Nyt supermateriale vinder frem i fiskeriet 17 Arctic Base Supply får ny direktør
Karen Sloth Journalist
karen@maritime-erhverv.dk Tlf.: 76 10 93 00
18 Maritimt FOCUS
Annoncer
20 Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet
Heidi Benn Laurberg hbl@rosendahls.dk Tlf.: 76 10 11 64
22 Offshore-branche skal have optimale forhold
Udgiver
24 Dansk offshore-fremstød i Angola
Maritime Erhverv ApS. Postboks 11 · 6701 Esbjerg Tlf.: 22 10 86 99
26 Kriegers Flak giver teknologisk forspring
Grafisk produktion og tryk: Rosendahls Næste nummer: Udkommer i marts Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen
28 Flot ShowHow arrangement fra Marel Salmon
Søfartsuddannelser HF-Søfart
Sætteskipper
Kystskipper
Skibsfører
Styrmand
Efteruddannelse
Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk
Maritime Erhverv / 3·2011
3
LEDER
Gamle fordomme står for fald Kære læser Vi kender alle klichéen om, at arbejdet som fisker er hårdt, opslidende og uforudsigeligt. På mange områder holder denne kliché endnu. Der er vitterligt få erhverv, der sætter så store krav til enkeltpersonen – fysiske og psykiske – som fiskeriet. Men erhvervet har været – og er stadigvæk – under hastig forvandling i sådan en grad, at de fleste, som ikke har indsigt i forholdene i fiskeriet, står målløse, når de finder ud af, hvordan det er at være fisker anno 2011. I Hvide Sande arbejder Hvide Sande Fiskernes Fremtid A/S målrettet for at tiltrække unge til erhvervet. Et arbejde, der bestemt ikke bliver lettere af, at der hersker så utrolig mange fordomme om fiskeriet. Advokat Mogens Jepsen, formand for Hvide Sande Fiskernes Fremtid A/S påpeger nemlig i en artikel inde i bladet, at fiskeriet ikke er som i “de gode, gamle dage” – og heldigvis for det. Dem – siger han – er der vist ingen fiskere, der ønsker tilbage, med alt hvad det indebar af lange rejser, fiskelugt på tøj og krop, farligt og fysisk hårdt arbejde osv. I dag er det ganske anderledes forhold, der tilbydes erhvervets udøvere: Eget privat lukaf – også når man har frirejse – vaskemaskine og tørretumbler om bord – fornuftig indtjening, maskiner til det hårde arbejde, et er-
hverv i god gænge og godt kammeratskab om bord. Når de nye kuttere vises frem, er folk som regel målløse over de fine forhold om bord. Interessant er det også, at de fartøjer, der har de bedste forhold også er dem, der har den bedste indtjening. I hele taget bidrager Hvide Sande i stor stil til moderniseringen af fiskerflåden. I denne udgave af Maritime Erhverv har vi tema om Hvide Sande, hvor moderniseringen af flåden illustreres godt af artiklen om Vestværftet. Et værft, der har fiskeskibe som speciale, og som hvert år bidrager med et par eller tre funklende nye kuttere til den danske flåde. Her på Maritime Erhverv er vi også gået i kødet på fordommene. Nemlig med at skrive artikler om fiskeri ved siden af nyt om offshore og andre maritime emner. Traditionelt har man ofte holdt nyhedsformidling om fiskeriet og de andre maritime sektorer adskilt. Det mener vi er forkert, da der jo i alle tilfælde er tale om maritime erhverv, hvis daglige aktiviteter er interessante at læse om for alle, der på en eller anden vis ernærer sig af havet. Maritime Erhverv er et magasin for alle maritime brancher – og vi håber især, at offshore-branchen tager godt imod magasinet, da størstedelen af branchens virksomheder fremover vil modtage magasinet.
NÆSTE NUMMER AF MARITIME ERHVERV
I næste nummer af Maritime Erhverv, som udkommer i uge 10 sætter vi fokus på Ny- & ombygning samt reparation Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller send en mail på hbl@rosendahls.dk – vi har annoncedeadline 25. marts. Maritime Erhverv redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på edmund@maritime-erhverv.dk På hjemmesiden www.maritime-erhverv.dk finder du desuden de seneste nyheder fra erhvervet samt informationer om Maritime Erhvervs gode annonceringsmuligheder.
4
Maritime Erhverv /3·2011
Færøsk fiskerimesse holder flyttedag
Den færøske fiskerihovedstad Klaksvík lægger haller til dette års NAFF i april Når den færøske fiskerimesse North Atlantic Fish Fair (NAFF) i april for femte gang slår dørene op til messehallerne, bliver det med Færøernes fiskerihovedstad Klaksvík som værtsby. Det er femte gang messen holdes, og det sker hvert andet år. De to første gange med Runavík som værtsby, derpå de næste to år med base i Tórshavn og nu altså i Klaksvík.
– Man kunne jo frygte, at tidens spareiver også ramte messen, men det er der ikke noget, der tyder på Det er der flere årsager til, men netop byens status som fiskerihovedstad har spillet en vigtig rolle ved valget. – Derudover er der den fordel, at Klaksvík har to store idrætshaller – en badmintonhal og KÌ-hallen – der ligger side om side og derfor kan forbindes med en overdækket gang, så der bliver bedre plads og faciliteter til både udstillere og messegæster, forklarer Dánjal Petur Hansen, der er direktør for NAFF. Positiv kommune
Klaksvík Kommune har desuden taget positivt imod det nye værtsskab.
– Så Klaksvík er simpelthen det bedst egnede sted – også økonomisk set, og det hele skal jo hænge sammen. Der er mange, der lægger et rigtigt stort arbejde i arbejdet med messen, og så er det vigtigt med kommunen som aktiv medspiller. Ellers kan det slet ikke lade sig gøre, mener han. Dánjal Petur Hansen venter et sted mellem 100 og 200 udstillere til messen, der varer fra tirsdag den 5. april til torsdag den 7. april. Antallet har svinget lidt i årenes løb, og det ser det også ud til at gøre i år. – En stor del af udstillerne – omkring halvdelen – er her fra Færøerne. Resten kommer fra andre steder i verden, selv om der naturligvis er overvægt af vores nærmeste samhandelspartnere fra Danmark, Island, Norge og Skotland, påpeger han. Udstillerne er fortrinsvis virksomheder, der servicerer og leverer til fiskerierhvervet og -industrien. Det kan være fiskeudstyr som trawl og andet grej. Godt besøgt
Besøgstallet ved de foregående messer har svinget mellem 7000 og 10.000 gæster – 2000-3000 om dagen – og det regner man også med bliver tilfældet i år. – Som noget nyt har vi i år desuden inviteret alle skibs- og bådejere, der driver erhvervsfiskeri på Færøerne til et gratis besøg på messen. Det drejer sig om ca. 1400 personer. Det er jo dem, der i sidste ende skal godkende indkøb. Så vi venter faktisk alt udsolgt, siger Dánjal Petur Hansen.
I år er det Klaksvig – Færøernes næststørste by – der danner rammerne omkring North Atlantic Fish Fair.
Klaksvík er simpelthen det bedst egnede sted – også økonomisk set, og det hele skal jo hænge sammen I betragtning af at fiskeriet lige har lagt et par hårde år bag sig, synes han, at messen får pæn opmærksomhed. – Man kunne jo frygte, at tidens spareiver også ramte messen, men det er der ikke noget, der tyder på, siger han. Får hotelskib
Selve åbningen sker kl. 10 den 5. april med formanden for Færøernes landsstyre, lagmand Kaj Leo Holm Johannesen i spidsen. Han er også protektor for messen. Desuden byder også Klaksvíks borgmester, Gunnvá við Keldu, velkommen til messen, der er åben hver dag fra kl. 10-17. Overnatningsmulighederne i den lille by med omkring 5000 indbyggere er der også taget hånd om. Færgen ”MF Norröna”, der normalt sejler i rute mellem Hirtshals, Færøerne og Island, ankrer nemlig op lige midt i havnen og fungerer som hotelskib, og afhjælper dermed manglen på hotelværelser i byen samtidig med, at gæsterne kan benytte restauranten og andre faciliteter om bord. Af Karen Sloth Maritime Erhverv /3·2011
5
NYHEDER NYHEDER NYHE
OK at spise mere fisk Fiskeelskere der spiser mere end 300 gram fisk om ugen, bør vælge magre fisk eller opdrætsfisk. Sådan lyder anbefalingen fra Fødevarestyrelsen, der nu justerer de officielle kostråd om fisk. Årsagen til at forbrugere med appetit på lakselasagne, fiskefrikadeller og makrel i tomat skal vælge de magre fisk og opdrætsfisk, er at fiskene ikke indeholder så meget kviksølv og dioxin som fede fisk og fisk fra eksempelvis Østersøen. Fra fisk får man D-vitamin, jod, selen
Skagen får sømandspræst
Skagen får 1. april igen, for en periode, en sømandspræst, oplyser et af bestyrelsesmedlemmerne for den stiftelse under de svenske vestkystfiskere, som ved årsskiftet overtog Den svenske Sømandskirke. - Kirken åbner igen 1. april, og det bliver en sømandspræst, som tidligere har været i blandt andet San Francisco og Los Angeles, der bliver den første, som kommer til at stå for den daglige drift, fortæller fiskeskipper Daniel Axelsson, Fiskebäck. Det er planen, at stiftelsen vil overlade det til primært pensionerede svenske præster at stå for kirkens og forsamlingshusets daglige drift i kortere eller længere periode alt efter præsternes eget ønske. Nordjyske
6
Maritime Erhverv / 1 - 2 ·2011
og sunde fiskeolier – stoffer, du ikke får så meget af i anden mad. Ved at spise 200-300 gram fisk om ugen får man det fulde ernæringsmæssige udbytte af de gunstige stoffer i fisken – uden for mange kemiske forureninger. Spiser man mere end 300 gram fisk om ugen, opnår man ikke yderligere gevinster i forhold til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, men der kan være risiko for at få for mange kemiske forureninger. Fødevarestyrelsen
Sydvestjyske Fiskekuttere siden 1894
Databasen Sydvestjyske fiskekuttere – som Esbjerg Byhistoriske Arkiv nu har lanceret – indeholder oplysninger om fiskekuttere registreret i Esbjerg, Fanø, Varde og Ribe siden 1894. Oplysningerne er hentet fra Fiskeriårbøgerne og en kutter som f. eks. har været med i årbøgerne fra 1910-1929 vil derfor optræde 20 gange i databasen. Der er foreløbig indtastet oplysninger fra årbøgerne i perioden 1894-1952. De øvrige vil løbende blive tilføjet databasen. Se mere på www.eba.esbjergkommune.dk. Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Havbrug ved Bornholm uden fremtid
Det er ikke særligt realistisk at oprette havbrug ved bornholm. Det siger formanden for Bornholms Fiskeriforening, Thomas Thomsen. Erhvervsbladet skrev forleden, at danske havbrug og dambrug kan fire-doble omsætningen, hvis branchen fik andre miljøregler end i dag: – Men det åbne hav rundt om Bornholm egner sig ikke til havbrug. Når der kommer en storm, så bliver det smadret, siger Thomas Thomsen. DR
EDER NYHEDER NYHEDER Kemi mistænkes for at misdanne danske fisk
Det skal nu undersøges nærmere, hvorfor ålekvabberne ved blandt andet Roskilde og Frederiksværk lider af misdannelser. Baggrunden er en ny undersøgelse fra Naturstyrelsen (tidligere By- og Landskabsstyrelsen) og udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser. I undersøgelsen har man sammenlignet antallet af misdannelser i et rent område ved Agersø med mere forurenede fjordområder ved Roskilde og Frederiksværk. De viser en overvægt af misdannede ålekvabber med for eksempel deforme øjne og krum rygsøjle i de forurenede områder. Fyens.dk
Dræbergobler truer ikke torsken
Den såkaldte dræbergoble er ikke en direkte trussel mod torsken i Østersøen, sådan som det har været frygtet, skriver Videnskab.dk ifølge Bornholm.nu. Ved at studere og filme gopler i beholdere med vandtemperaturer og saltindhold, som svarer til dem, som man finder på dybt vand i Bornholm Bassinet i Østersøen, hvor torsken gyder, har Cornelia Jaspers, der er ph.d. studerende ved DTU Aqua, klarlagt, at selvom dræbergoplerne spiser hele tiden, så er de tilsyneladende ikke glade for at få torskeæg på menuen. Bornholm.nu
Bæredygtige fiskerimetoder og afsætningsfremme Fødevareministeriet afsætter nu godt 40 mio. kr. til en målrettet udviklingsindsats inden for fiskeri- og akvakultur i 2011, herunder støtte til bæredygtige fiskerimetoder samt afsætningsfremme. Et af indsatsområderne i støtteordningen Fælles initiativer er, at der skal udvikles bæredygtige fiskerimetoder og en bæredygtig fiskeriforvaltning. Indsatsområdet er rettet mod udvikling og afprøvning af nye fangstredskaber, metoder og alternative forvaltningstiltag, der kan medvirke til et mere bæredygtigt fiskerierhverv. Der er også afsat midler til at fortsætte og udvikle afsætningsfremmende aktiviteter samt til informationsaktiviteter, der har til formål at øge offentlighedens viden om fiskeri- og akvakulturen. Mere info på http://ferv.fvm.dk
Markedet for øko-fisk er voksende Havet i Arktis har aldrig været varmere Norske forskere påpeger, at havtemperaturen ved Svalbard er steget alarmerende med to grader på 30 år. Havet rundt om den norske øgruppe Svalbard har aldrig været så varmt, som det er nu. Det viser et studie, som fire forskere fra Universite-
tet i Tromsø (UiT) i Nordnorge har offentliggjort i det ny nummer af det videnskabelige tidsskrift Science. Sedimenter på havbunden vest for Svalbard viser, at temperaturen aldrig har været højere i de seneste 2000 år. JV
Den hjemlige produktion af økologiske ørreder kan godt så småt begynde at gøre sig klar til at slå et ekstra slag med halen. Danforel i Grinsted har netop fået 1,8 mio. kr. i støtte til at etablere nogle mere strømlinede produktionsfaciliteter til forarbejdning af røgede, økologiske ørredprodukter, og virksomheden forventer fremover, at behovet for råvarer vokser. Investeringen i det nye produktionsudstyr er resultatet af en positiv udvikling på eksportmarkedet, hvor Danforel i øjeblikket er ude af stand til at mætte efterspørgslen. Ifølge direktør for Danforel, Erik Hansen er det nødvendigt at øge produktionsflowet, hvis virksomheden skal matche kundernes behov. I øjeblikket forarbejder Danforel 30-40 t økologisk ørred om året, men i løbet af få år bliver produktionen formentlig tredoblet, så der skal mere gang i den økologiske dambrugsproduktion. Økologisk Landsforening Maritime Erhverv / 1 -2·2011
7
HVIDE SANDE
as:scan
– en virksomhed i
En gennemført strategi og deraf følgende flotte vækstrater præger dagligdagen hos as:scan, som i februar kunne invitere til reception hos den nye direktør, Michael Vejlgaard
Rigtig mange benyttede lejligheden til at komme forbi hos virksomheden, hvis markante, nye bygning præger havneomådet i Hvide Sande. Hos as:scan har man da også al mulig grund til at være tilfreds med udviklingen. Den 48-år gamle virksomhed har nemlig oplevet en flot udvikling, og tror fortsat på fremtiden: – Stort tak til alle Jer som har gjort denne virksomhed til hvad den er – vi kan godt vækste herude vestpå – især hvis vi prikker til janteloven, sagde Michael Vejlgaard i sin korte tale til gæsterne. Ny strategi
Michael Vejlgaard har allerede før sin tiltrædelse som direktør været med til at udarbejde virksomhedens strategi. Og på mange fronter er as:scan et pænt stykke foran de resultater, som ellers først skulle nås i løbet af 2011. – Strategien har hjulpet os meget. Her i virksomheden har vi altid arbejdet hårdt, men organisationen har mangler. Med den på plads er det muligt at udnytte virksomhedens potentialer endnu bedre, siger Michael Vejlggaard. Han har oprindelig en uddannelse som skibsmontør og maskinmester, og har sidenhen uddannet sig inden for økonomi. I mange år arbejdede han med salg, og beskæftigede sig i dette erhverv med kunder i 66 lande – Mit gamle job har naturligvis rustet mig til stillingen som direktør. Jeg er rigtig glad for mit nye job for en virksomhed, som jeg nu ejer en del af, lyder det fra Michael Vejlgaard. Af Edmund Jacobsen
8
Maritime Erhverv / 3 ·2011
Michael Vejlgaard – as:scan’s nye direktør, her til receptionen, som blev afholdt i februar for at markere hans tiltrædelse som ny direktør for virksomheden. Foto: Edmund Jacobsen
fuld udvikling AS:SCAN – EN VIRKSOMHED MED MANGE BEN as:scan er en højteknologisk maskinfabrik med 20 højt kvalificerede medarbejdere. Virksomheden har stor erfaring i stålkonstruktioner, motor- og hydraulikinstallationer, samt leverancer til offshore og vindmølleindustrien. Virksomheden råder over en CNC maskinpark med CAD/CAM systemer. Afdelingen Scan Winches er leveringsdygtig inden for alt i dæksudstyr til garn- og trawlfiskeri. 50 års erfaring i marineindustrien samt en stor, højeffektiv maskinpark er blandt de helt store fordele. Desuden råder virksomheden over el, smede, og svejseafdeling med kompetente medarbejdere. Afdelingen Scan-Steering er en af de ledende producenter af komplette styremaskine løsninger til mange typer fartøjer – specielt sammensat efter kundens ønsker og behov. Afdelingen er desuden leveringsdygtig inden for et stort udvalg i elektronisk og hydraulisk udstyr. as : scan industries arbejder inden for kedel- og gasmotorinstallationer samt totalentrepriser, hvor idégenerering og udvikling er nøgleordene. Afdelingen forestår både fabrikation, montage samt idriftsættelse og serviceaftaler.
Vi har pengene, men mangler unge fiskere, der vil ha’ dem! Kontaktpersoner for generationsskifteselskabet og fiskerilærlinge Fiskeskipper Verner Møller Tlf. 9731 2891 Mobil 3024 6414
Advokat Mogens Jepsen Tlf. 9732 0100 moje@advodan.dk
Maritime Erhverv / 3·2011
9
HVIDE SANDE
Hvide Sande-fiskere mangler ungt blod Fiskerierhvervet tilbyder unge en god fremtid, en fornuftig indkomst og tid til familieliv Unge m/k’ere med lyst til havet som arbejdsplads har fået alle tiders chance for at etablere sig som selvstændige fiskere – og det endda uden at løbe nogen økonomisk risiko.
“De skal gå efter den form for fiskeri, de har lyst til. Det er som bekendt lysten, der driver værket” I Hvide Sande er fiskerne nemlig klar over, at de fleste er ved at have et problem med tallene på dåbsattesten, og de har derfor stiftet Hvide Sande Fiskernes Fremtid A/S – et selskab, der med lys og lygte leder efter unge, der kan give erhvervet et
10 Maritime Erhverv / 3 ·2011
frisk pust og frem for alt sikre fiskeriets fremtid og dermed arbejdspladserne til vands og til lands i den vestjyske fiskerby. Man lagde ud med at søsætte en stor kampagne i landsdækkende medier sidste efterår, og selv om der endnu ikke er konkrete projekter på bordet, så er der dog kommet forhandlinger ud af anstrengelserne, og realiteter skulle helst følge i kølvandet på disse. Favorable vilkår
Lokkemaden fejler ikke noget. Tværtimod vil de færreste kunne etablere sig som selvstændige i andre erhverv på så fordelagtige vilkår.
– Vi håber at kunne få fat i unge mænd, der kan gå ind som partnere eller kompagnoner med de fiskere, der allerede er etableret, så vi kan få gang i et glidende generationsskifte, siger advokat Mogens Jepsen fra Advodan Midt/Vest, der er formand og med i selskabet på rådgiversiden. Tilbuddet til de kommende, unge fiskere er favorabelt: finansiering med lån uden pant, bankrådgivning, advokatbistand og sidst, men ikke mindst, sparring og oplæring hos dygtige og erfarne fiskeskippere. – Der er heller ikke noget krav til bopælen. Vi er ligeglade med, hvor de bor. Det behøver ikke at være i Hvide Sande – det er bare her, de skal fiske fra, siger advokaten.
HVIDE SANDE FISKERNES FREMTID A/S det eneste generationsskifteselskab i Danmark, som skal sikre tilgangen af unge fiskere til faget og pü individuelle, økonomiske vilkür hjÌlpe dem med at blive selvstÌndige fiskere og fü foden pü eget dÌk. Selskabet tilbyder løsninger indrettet efter den enkeltes familieforhold. Der ses ikke pü, om man har formue eller størrelsen af den, men mere pü, om man kan forvalte sin økonomi. Man skal ikke risikere formue, hus eller bil, da selskabet gür ind med bl.a. ansvarlig lünekapital uden pant. Rente- og afdragsfrie lün, sü de unge kan komme pü skipperskole, er ogsü en mulighed. Se mere pü www.fiskernes-fremtid.dk
Gamle fordomme
Dertil kommer, at der skal gøres op med nogle gamle fordomme om arbejdsforholdene i erhvervet. – Fiskeriet er ikke som i “de gode, gamle dageâ€? – og heldigvis for det. Dem er der vist ingen fiskere, der ønsker tilbage, med alt hvad det indebar af lange rejser, fiskelugt pĂĽ tøj og krop, farligt og fysisk hĂĽrdt arbejde osv., mener han. I dag er det ganske anderledes forhold, der tilbydes erhvervets udøvere: Eget privat lukaf – ogsĂĽ nĂĽr man har frirejse – vaskemaskine og tørretumbler om bord – fornuftig indtjening, maskiner til det hĂĽrde arbejde, et erhverv i god gĂŚnge og godt kammeratskab om bord. Fine forhold
– Vi ser det hvert ür, nür vi holder übent hus. Folk er mülløse over de fine forhold om bord. Det sjove er, at de fiskerbüde, der har de fineste forhold ogsü er dem, der har den bedste indtjening. Dertil skal man sü lÌgge, at en fisker i dag müske kun har 120 eller lidt flere havdage om üret. OK, sü arbejdes der ogsü igennem, men han har da ogsü rigeligt tid ved siden af til at pleje et godt familieliv og fü kvalitetstid med kone og børn, mener Mogens Jepsen. – Sü som vi siger i Vestjylland: Det er ik’ sü ring’ endda, slutter han. Af Karen Sloth
Der skal gøres op med nogle gamle fordomme om arbejdsforholdene i fiskeriet, hvis erhvervet skal kunne tiltrÌkke unge. Foto: Edmund Jacobsen.
Om de unge fiskere ønsker partnerskab pü en reje-, trawl- eller garnbüd er ogsü underordnet.
“De fĂŚrreste vil kunne etablere sig som selvstĂŚndige i andre erhverv pĂĽ sĂĽ fordelagtige vilkĂĽrâ€? – De skal gĂĽ efter den form for fiskeri, de har lyst til. Det er som bekendt lysten, der driver vĂŚrket, sĂĽ hvis vi kender deres ønsker, skal vi nok finde den rette makker, siger Mogens Jepsen. Han og de øvrige fiskere er klar over, at bestrĂŚbelserne bliver et langt, sejt trĂŚk, der nok aldrig stopper.
HVIDE SANDE SKIBSSMEDIE , / ) ' ' , 0%& % % " , '#% $0 , '#% '%#).% , %# ( ' % ! " ) ' , %# ( ' % &#! % ' $ && ' " ) ( % ) # /"& % , + % ( /&" " % #% )"& , ) " , *** )&& ! )&& , #" , #
Maritime Erhverv / 3¡2011
11
HVIDE SANDE
Sans for fiske
Vestværftet i Hvide Sande er et af Danmarks førende når det handler om fiskeskibe Flot ser den ud – den splinternye Hirtshals-kutter HG-95 “Kalima Luanda”. Da Maritime Erhverv besøgte Hvide Sande i februar, lå kutteren ved værftets kaj, hvor den var ved at blive klargjort. Den nye kutter – 24 meter lang og 7,7 meter bred – skal leveres til ejerne i maj,
12 Maritime Erhverv / 3 ·2011
værftet til leveres fra Vest al sk ” da an Lu a HG-95 ”Kalim d Jacobsen . Foto: Edmun aj m i ls ha i Hirts
ejerne
eskibe
Avance er på land for at få installeret ny sonar
og er et meget konkret symbol på, hvad der er Vestværftets kompetence. – Vores speciale er fiskeskibe. Lige nu er der ikke så stor byggeaktivitet som vi kunne ønske, men vi mener at det dog ser fornuftigt ud, siger Ernst Kristensen, direktør for Vestværftet. Vigtigt hjemmemarked
Værftet har alle år lagt sig efter at levere primært til det danske hjemmemarked, men går dog ikke af vejen for at levere til udlandet – fiskere i både Norge og Sverige har således modtaget nye fartøjer fra Vestværftet. Selv om det primært er fiskefartøjer, Vestværftet beskæftiger sig med, så byder de sig gerne til, når andre slags fartøjer skal renoveres. I løbet af 2010 - som på alle måder var mærket af lavkonjuktur – var der på ingen måde stille på Vestværftet: – Brændstofpakken – som gjorde det muligt for fiskere at energieffektivisere fartøjer – kastede en del opgaver af sig, påpeger Ernst Kristensen. Fornuftig fremtid
Han mener også, at fremtidsudsigterne er ganske fornuftige: – Året i år tegner fornuftigt. Og vi kigger helst ikke længere frem end et år ad gangen, siger Ernst Kristensen. HG-95 “Kalima Luanda” er snart parat til at blive prøvesejlet. Den er blevet bygget i tæt samarbejde med de mange partnere, som Vestværftet har. Efter planen skal kutteren fiske med både snurrevod og trawl. Af Edmund Jacobsen chr. knudsen-juleann-q
13/11/03
14:12
Side 1
REVISIONSFIRMAET
Chr. Knudsen✔ Reg. revisor Kutterregnskaber Stormgade 8. 1.sal 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 10 22 Telefax 97 31 13 19
Maritime Erhverv / 3·2011
13
HVIDE SANDE
En dag i Hvide Sande Maritime Erhverv Besøgte Hvide Sande i forbindelse med tema om havnen. Turen til byen mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord gav naturligvis en masse fotos. Det er altid interessant at se en havn, der er levende og arbejder. Og det er noget, der kendetegner Hvide Sande Havn. Det er også noget der afspejles på de artikler, som også kan læses i herværende nummer af Maritime Erhverv. Det er muligt at se endnu flere billeder på vores hjemmeside – www.maritime-erhverv.dk.
14 Maritime Erhverv / 3 ·2011
Maritime Erhverv / 3路2011
15
HVIDE SANDE
Nyt supermateriale vinder frem i fiskeriet På Hvide Sande Skibssmedie forventer man sig meget af et nyt materiale til fiskeri, der oprindeligt blev udviklet af den amerikanske rumorganisation NASA. Lav vægt og stor styrke er fordelene
Vægt over vandlinien er altid skidt. Og på fiskekuttere, hvor spil og stålwirer bruges i overmål, kan vægten være et decideret problem. Både når det gælder skibets stabilitet og brændstoføkonomi. Men nu er et helt nyt materiale ved at vinde indpas ombord på fiskeskibe. Materialet hedder dyneema, og har nogle helt unikke egenskaber sammenlignet med alternativerne. – Fordelene ved at have dyneema i stedet for stålwirer til at trække trawl med, er store. For det første er det meget let, hvilket gavner stabiliteten og også økonomien, da der er mindre at trække på. Samtidig er dyneema 15 gange stærkere end kvalitetsstål, forklarer Toke Pedersen fra Hvide Sande Skibssmedie.
“Jeg er overbevist om, at dyneema har en stor fremtid inden for fiskeriet” Toke Pedersen – Vi har installeret de første tromler med dyneema, og resultaterne har været gode. Jeg er overbevist om, at dyneema har en stor fremtid inden for fiskeriet, siger Toke Pedersen videre. Teknologisk baggrund
Baggrunden for dette supermateriale er højteknologiskt Dyneema blev oprindelig udviklet af NASA til brug i rummet, men benyttes i dag til mange forskellige ting – fra fiskeri til kirurgi.
Et let materiale som dyneema gavner stabiliteten og økonomien, da der er mindre at trække på. Samtidig er dyneema 15 gange stærkere end kvalitetsstål, forklarer Toke Pedersen fra Hvide Sande Skibssmedie. Foto: Edmund Jacobsen
Eksempler på styrke er slående. En dyneema tråd på 1 millimeter kan bære en voksen mand. En linie af stål kan for eksempel trækkes omkring 25 meter før den knækker på grund af sin egen vægt. Det hidtil bedst kendte supermateriale – Kevlar – kan på denne facon strækkes omkring 235 kilometer. Dyneema derimod kan strækkes hele 400 kilometer før linien knækker. Stor fremtid
Toke Pedersen forklarer, at Hvide Sande Skibssmedie producerer de spil, der er nødvendige, når fiskeskibe vil benytte
Auktionshallen i Esbjerg anno 2011 – den sidste auktion blev holdt i maj 2002 i det, der engang var Danmarks travleste vestjyskBANK Hvide Sande/Thyborøn · Tlf 97 31 13 22 / 96 63 24 00 auktionshal. Foto: Edmund Jacobsen
16 Maritime Erhverv / 3 ·2011
Dyneema er mange gange stærkere end både stål og kevlar.
dyneema. – Der er helt klart en fremtid i dyneema – ikke kun når det gælder fiskeri, men også når det gælder slæbebåde og lignende, lyder det fra Toke Pedersen. Af Edmund Jacobsen
Arctic Base Supply får ny direktør Arctic Base Supply, grønlandsk baseret shorebase i Nuuk, Grønland, har netop foretaget udnævnelse af ny direktør med henblik på at styrke forretningen og skabe mere vækst
Lige siden starten på det grønlandske olie- og gaseventyr har Arctic Base Supply’s ejere, Danbor Service AS og Royal Arctic Line A/S, haft fokus på de operationer, som større olieselskaber har igangsat i forbindelse med myndighedernes udvidelse af koncessionerne i Grønland. Steen O. Hansen, 54, er derfor blevet udnævnt til direktør i Arctic Base Supply A/S. Steen Hansen har 25 års ansættelse hos Danbor Service bag sig i diverse ledende stillinger, senest som projektchef med ansvar for nye strategiske tiltag og projekter med henblik på vækst og forretningsudvikling. Tiltrædelsen sker pr. 1. marts 2011. Store forventninger
Steen O. Hansen afløser Taitsiannguaq Olsen, som har været direktør i Arctic Base Supply side-løbende med sit job som divisionschef for Royal Arctic Havneservice. Taitsiannguaq Olsen vil nu have fuld fokus på at få de relevante grønlandske havne ISO-certificeret, hvilket også vil komme Arctic Base Supply til gode. Samtidig indtræder Taitsiannguaq Olsen i bestyrelsen for Arctic Base Supply A/S.
Bestyrelsen forventer sig meget af denne organisatoriske forstærkning af Arctic Base Supply, der servicerer den grønlandske olieefterforskning og dermed er et kraftfuldt fore- havende i forbindelse med de mange boreprogrammer, som større olie- og gasselskaber er gået i gang med i Grønland. Nye i bestyrelsen
Samtidig med Steen Hansens udnævnelse er bestyrelsen for Arctic Base Supply A/S blevet styrket og består nu af følgende medlemmer: Niels Clemensen, Royal Arctic Line (formand), Erik Th. Møller, Royal Arctic Line, Taitsiannguaq Olsen, Royal Arctic Line, samt Søren Fløe Knudsen, Danbor Service og Kim Thorøe, Danbor Service. Den kraftige alliance, der ved foreningen af Danbor Service og Royal Arctic Line blev dannet mellem de to velrenommerede firmaers kernekompetencer og ressourcer i det nye joint venture, Arctic Base Supply, har dermed taget et stort skridt videre mod de mål, der ligger til grund for Arctic Base Supply’s etablering i Grønland. Kilde: Danbor Service AS
Steen O. Hansen – ny direktør i Arctic Base Supply
ARCTIC BASE SUPPLY Etableret i begyndelsen af 2010 som serviceprovider og shorebase for de olie- og gasselskaber, som har licens til at bore i det grønlandske felt. Virksomhedens forretnings-setup og netværk gør det sammen med det bedste udstyr og optimale faciliteter muligt at operere fra et hvilket som helst sted påkrævet.Olie- og gasboringer offshore Grønland:Grønland har besluttet at udbygge sine mineralresourcer, herunder olie og gas, til en bæredygtig industri og dermed yde et positivt bidrag til økonomisk udvikling og skabelsen af nye jobs. De grønlandske myndigheder udbyder borelicenser til et vist antal olieselskaber, som får tilladelse til at investere i udvikling af olie- og gasressourcerne.
Maritime Erhverv / 3·2011
17
Maritimt Maritimt FOC Færgeordre til Hvide Sande-værft
Ny fragtrute mellem Esbjerg og Norge
Rederiet Sea-Cargo åbner senere på måneden en roro-fragtrute mellem havnene i Esbjerg og Egersund i Norge. Første afgang er fra Esbjerg 25. Februar, og skibene vil derpå ankomme til og sejle fra Esbjerg hveranden dag. Ankomst til Esbjerg er kl. 8 om morgenen, og skibet sejler igen mod Norge kl. 16. Den nye service er kommet i stand i forbindelse med, at Siemens Wind Power skal fragte op imod 32 vindmøller til Høg-Jæren vindmølleparken, men Sea-Cargo har intentioner om at fortsætte med sejladsen efter at vindmøllesejladsen er afsluttet. Ugeavisen.dk/esbjerg
Vestas i forsøg om flydende havvindmøller
Den danske vindmølleproducent Vestas kaster sig ind i kapløbet om at lave flydende havvindmøller – en idé som mange eksperter spår store muligheder. Vestas har således skrevet kontrakt med selskabet WindPlus, der udvikler flydende fundamenter til vindmøller. Vindmølleproducenten skal i 2011 levere en 2 MW vindmølle til et forsøg, hvor teknologien skal prøves af i praksis ud for den portugisiske kyst. Ingeniøren
Totalt rygeforbud for ansatte på Mols-Linien
Mols-Linien har har indført nogle af de mest vidtgående rygeregler i Danmark. Totalforbuddet nægter de ansatte at ryge i såvel rygekabiner som udendørs - selv i deres pauser. Mols-Linien har indført de skarpe regler på selskabets færger mellem Jylland og Sjælland. Regler, som rækker langt ud over kravene i rygeloven. På hurtigfærgerne mellem Odden og henholdsvis Århus og Ebeltoft må de ansatte overhovedet ikke ryge, heller ikke på kajen. På kombifærgerne mellem Kalundborg og Århus er der også totalt forbud for blandt andet cateringpersonalet. Kun den mønstrede besætning, der sejler en uge ad gangen og bor på skibet, må ryge dog med begrænsninger. Det må kun ske i rygerum og kun i deres fritid, når de ikke er på vagt. Ledelsen har i et brev til 3F svaret, at det virker forkert, hvis passagererne ser ansatte stå og ryge. Passagerne selv må dog stadig ryge udendørs på land eller på færgernes åbne passagerdæk. 3f
18 Maritime Erhverv / 3 ·2011
Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri har vundet licitationen på en ny færge til Feggesund-overfarten mellem Thy og Mors. Tre værfter havde givet tilbud på at levere en ny færge til Feggesundoverfarten, og de var meget lige. Men prisen blev afgørende, og der var Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri billigst. Opgaven kommer til at koste 33 millioner kroner. Hvide Sande SKibs- og Baadebyggeri leverede i august sidste år en lignende færge til Venø Færgefart. Færgen til Feggesund skal dog være otte meter længere end Venø-færgen. Så snart kontrakten er underskrevet i marts, går arbejdet i gang. Skroget bygges i Øst-Europa, resten laves på værftet i Hvide Sande. Færgen skal ifølge tilbuddet være klar til levering i sommeren 2012. TV MidtVest
Udbrændt færge hugges op i Estland Den udbrændte DFDS-færge “Lisco Gloria” slæbes nu til Estland, hvor den skal hugges op. Færgen brød i brand i oktober ud for Langeland og blev efterfølgende slæbt ind til Fayard-værftet ved Odense. Men onsdag tager slæbebådene fat og trækket vraget til Tallinn, oplyser den tyske radiostation NDR. Alle de 236 personer om bord blev reddet fra den brændende færge, der sejlede mellem Kiel og Klaipeda. Fyens.dk
Sverige bygger skib til atomaffald Siden 1980’erne har et specialskibet M/S Sigyn transporteret svensk atomaffald fra kraftværkerne til depoter på østkysten. Nu bygger svenskerne et nyt skib, der kan laste endnu flere containere med atomskrot. Det nye skib kommer til at bære samme navn. Det bliver en anelse større og kan fragte 12 containere mod 10 i det nuværende skib. Det nye Sigyn får isbryderstævn og mere miljøvenlige dieselmotorer med katalysatorer. Ingeniøren
CUS Maritimt Maritimt Bølgekraft-anlæg måske en realitet i år Etableringen af et testcenter for bølgeenergi i Hanstholm kan være påbegyndt i løbet af 2011, hvis DanWEC, Danish Wave Energy Center, får en andel på 30 millioner kroner af den statslige pulje på 210 millioner, der er afsat til såkaldte “Green Labs”, testcentret for ny klimateknologi. Pengene er søgt. DanWEC er et samarbejde mellem Hanstholm Havn, Thisted Kommune, Aalborg Universitet og Hanstholm Havneforum etableret med det formål at gøre Hanstholm til dansk centrum for udvikling og afprøvning af bølgeenergi. Nordjyske
Thyferries inngår fragtavtale med Posten/Bring ThyFerries AS og Posten Norge AS v/Bring Cargo og Bring Frigo har indgået en for rederiet strategisk viktig fragtavtale på linjen Hanstholm – Kristiansand: – Dette er stort og strategisk viktig for et nystartet selskab som Thy Ferries, siger bestyrelsesformand Rasmus Haugaard. Kategoriansvarlig Godstransport i Posten Norge AS, Tor-Inge Larsen Bauer, udtaler: - Bring har testet Thy Ferries med hensyn til pris, regularitet og kvalitet og har fundet, at Thy Ferries opfylder vores krav. Ved at indgå en aftale har vi fået konkurrence i markedet som gør at vi får lavere omkostninger. Derudover vil afgangstiderne hos Thy Ferries betyde kortere leveringstid for en del af vores transporter, siger Tor-Inge Larsen Bauer.
Læs de seneste nyheder på www.maritime-erhverv.dk
Fremgang for krydstogter Der er lagt op til en rigtig fin sæson for krydstogts-turismen i Rønne Havn. Her midt i februar har 30 krydstogtsskibe allerede meldt deres ankomst – og det er tre flere end på samme tidspunkt sidste år: – Der er stor forskel i størrelsen. Nogle har 100 passagerer, og det største har omkring 3000 passagerer, siger maritim chef i Rønne Havn, Niels Lundberg. DR
Lodsbåd skal ligge i Honbæk
Forsøgsordningen på de tre måneder er afsluttet med så stor succes, at ordningen er blevet permanent fra december sidste år: – Hornbæk Havn og dens brugere har også taget særdeles positivt imod os, det har også været en medvirkende årsag til at vi tog beslutningen, oplyser Søren Westphal, teknisk assistent for Danpilot, som varetager den statslige lodsvirksomhed gennem dansk farvand. Udover færre udgifter til benzin og kortere udrykningstid, som er de fordele ordningen giver ved at have båden liggende i Hornbæk Havn, har vi også fået en permanent indkvarteringsordning for de ansatte, der betjener lodsbåden, nemlig førstesalen over ejendomsmægler Peter Leander på Havnevej. Maritime Erhverv / 12·2010
19
Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet 6. og sidste del af en serie artikler om forandringer i fiskeriet fra Esbjerg i årene 1965-2005
KONKLUSION Esbjerg forandrede sig fra 1965 til 2005 til en moderne by, hvor fiskeriet fik mindre og mindre betydning, efterhånden som fiskefartøjer forsvandt og mange fiskeindustrier lukkede. Et nyt Esbjerg voksede frem, hvor der blev satset på offshore, uddannelse, industri og handel. Der er mange forklaringer på, hvorfor Esbjergflåden faldt fra 600 kuttere til under en tiendedel i perioden fra 1970 til i dag. I det foregående er givet nogle af dem, herunder: • Efter 1970 tiltrak snurrevodsfiskeriet ikke længere de unge. Hyre og arbejdsforhold var bedre i de store trawlere. • De andre fiskerihavne ved Jyllands vestkyst voksede og blev fra 1970’erne mere attraktive end Esbjerg som hjemsteder for konsumfiskeri. • De mange små Esbjerg-trawlere kunne ikke laste store mængder industrifisk af høj kvalitet. Trækutterne afløstes af store ståltrawlere i 1970’erne og 1980’erne.
20 Maritime Erhverv / 3 ·2011
• Reguleringen af fiskeriet i EU-landene med kvoter, lukkede havområ- der etc. skabte frustration hos mange fiskere. Esbjerg-fiskerne søgte i 1980’erne og 1990’erne ud af fiskeriet via ophugningsstøtte. I Esbjerg var der god mulighed for at finde anden beskæftigelse. • De mellemstore trawlere kombinerede industrifiskeri med konsumfiskeri. Med torskebestandens drastiske fald i 19911993 forsvandt de- res indtægtsgrundlag. • Esbjerg kommune arbejdede helt fra 1960’erne på at gøre sig mindre afhængig af fiskeriet. Det lykkedes, og samtidig med krisen i fiskeriet i 1980’erne og 1990’erne var der vækst og optimisme i byens øvrige erhvervsliv. • I 2003 indførtes individuelt omsættelige kvoter (IOK) i sildefiskeriet. Dermed kunne mange trawlere med ét sælges med tilhørendeAfiske- ret@ med stor fortjeneste. Samtidig svigtede tobisfiskeriet i både 2003 og 2004. Ved indgangen til 2005 spurgte mange sig selv: Har fiskeri- et fraEsbjerg nogen fremtid?
Havnebassinet, hvor der før blev losset industrifisk foran TripleNine’s fabrik i Esbjerg, er nu næsten helt fyldt op. Det skal fremover danne bagland for blandt andet renovering af borerigge. Foto: Edmund Jacobsen
Det anslås, at den samlede fiskerisektor i Esbjerg i begyndelsen af 1980’erne beskæftigede mellem 2.800 og 2.900 personer inden for fiskeri, fiskeindustri, auktions- og lossefunktioner. Dette tal var i 1997 reduceret til ca. 1.200, hvoraf industrifiskeri og fiskemelsindustri beskæftigede halvdelen og konsumfiskeindustri baseret på importerede råvarer hovedparten af den resterende del. Statistikken over Danmarks mest fiskeriafhængige kommuner toppedes i 1995 af Hanstholm, Holmsland og Thyborøn-Harboøre. De tre kommuner havde en fiskeriafhængighed på mellem 22 og 27 procent , målt i andelen af arbejdspladser i fiskerisektoren i forhold til kommunernes samlede arbejds- marked. Mistede betydning
Esbjerg, som i 1960’erne var Danmarks største og vigtigste fiskerby, var end ikke med blandt de 20 mest fiskeriafhængige kommuner i 1995, hvor mindre end 3 procent af kommunens økonomiske grundlag stammede fra fiskerisektoren. Baggrunden for, at Esbjerg ikke længere befandt sig på listen over fiskeriafhængige kommuner, var naturligvis, at det øvrige erhvervsliv, herunder offshoresektoren, havde haft stor fremgang siden begyndelsen af 1980’erne. Således havde offshorebranchen i første halvdel af 1990’erne overhalet fiskeriet med hensyn til antallet af arbejdspladser, og i 1999 kunne man konstatere, at der var op mod halvanden gange flere offshorerelaterede fuldtidsbeskæftigede end der havde været erhvervsfiskere i Esbjerg i fiskeriets storhedstid i slutningen af 1960’erne. Kutterne forsvandt
I perioden 1985 til 1995 var der ud over de mange kuttere også forsvundet mere end 50 procent af arbejdspladserne i fiskeindustrien, hvoraf næsten alle havde været i konsumfiskindustrien. Til sammenligning var der i de øvrige vestkysthavne i samme periode sket en stigning på mellem 100 og 150 arbejdspladser i fiskeindustrien, og selv om Esbjerg i midten af 1990’erne fortsat var hjemsted for lige så mange jobs som Hanstholm, som
nu var blevet Danmarks største konsumfiskerihavn, så afslørede sammensætningen af den esbjergensiske fiskeindustri, at havnen var anderledes end de øvrige havne. I 1997 var der således langt under 100 arbejdspladser tilbage i den traditionelle fiskeindustri, de resterende jobs fandtes i fiskemelsindustrien og ikke mindst i forarbejdningsvirksomheder inden for røgning og saltning, hvor man udelukkende arbejdede med importerede fisk, blandt andet laks og torsk fra landene omkring Nordatlanten. Lugten af penge
Fiskeriet var sin historie til trods blevet et erhverv blandt mange andre i Esbjerg. Da industrifiskeriet skabte omsætning i Esbjergs forretningsliv i 1950’erne og 60’erne, lugtede det af penge. Men i 1990’erne havde langt de fleste esbjergensere ikke længere tilknytning til fiskeriet, og lugten af penge var blevet til stank af fisk. I tråd med tidens krav måtte fiskemelsfabrikken i 1990’erne bruge millionbeløb på at fjerne den værste lugt fra produktionen af fiskemel og fiskeolie. Borgmester Henning Rasmussens målsætning fra 1960’erne om at gøre Esbjerg mindre afhængig af fiskeriet måtte siges at være nået til fulde. De største trawlere i Esbjerg i 1990’erne kombinerede industrifiskeriet efter tobis med konsumfiskeri efter sild og makrel. Fisken blev ikke landet til fiskeauktionen, men direkte til fiskeindustrien. Både fiskemelsfabrikken og fabrikken, som forarbejdede sild og makrel, var ejet af fiskeskipperne selv. Dette gav trawlfiskerne en god grund til at samarbejde - også til havs - om at sørge for, at der blev fanget så mange fisk som muligt til de fælles fabrikker. Nye kvotaordninger
I 2003 trådte en ny lov i kraft i Danmark, som gjorde det muligt at købe og sælge fiskerettigheder, idet man i sildefiskeriet indførte individuelt omsættelige kvoter (IOK). Fartøjer, som havde fanget sild og dermed haft andel i den samlede kvote før 2003, fik tildelt en fiskeret til en bestemt mængde sild. Fiskeretten, dvs. kvoteandelen, kunne herefter frit sælges til andre fartøjsejere. Det viste sig hurtigt, at købelysten til kvoterne blandt andet lå i Nordjylland; mange store trawlere med fiskeret blev solgt ud af Es- bjerg og enkelte nye kom til, herunder fiskeskipper Gunnar Andreasens nye trawler E 177 Peter Marlene på 1.461 BT, det
hidtil største fartøj, som var hjemmehørende i Esbjerg. Den samlede pris for fartøjet, som var bygget i 1995, var på ca. 95 mill. kr., hvoraf mere end halvdelen gik til køb af individuelle kvoter. I januar 2005 var der blandt de 55 tilbageværende Esbjergfartøjer kun 32 trawlere tilbage i industrifiskeriet og konsumfiskeriet efter sild og makrel. Den resterende del af flåden udgjordes af bomtrawlere, muslingefartøjer samt enkelte konsumfartøjer i garn- eller snurrevodsfiskeriet. Efter 1970 tiltrak snurrevodsfiskeriet ikke længere de unge. Hyre og arbejdsforhold var bedre i de store trawlere. De andre fiskerihavne ved Jyllands vestkyst voksede og blev fra 1970’erne mere attraktive end Esbjerg som hjemsteder for konsumfiskeri. De mange små Esbjerg-trawlere kunne ikke laste store mængder industrifisk af høj kvalitet. Trækutterne afløstes af store ståltrawlere i 1970’erne og 1980’erne. Reguleringen af fiskeriet i EU-landene med kvoter, lukkede havområ- der etc. skabte frustration hos mange fiskere. Esbjerg-fiskerne søgte i 1980’erne og 1990’erne ud af fiskeriet via ophugningsstøtte. I Esbjerg var der god mulighed for at finde anden beskæftigelse. De mellemstore trawlere kombinerede industrifiskeri med konsumfiskeri. Med torskebestandens drastiske fald i 19911993 forsvandt de- res indtægtsgrundlag. Esbjerg kommune arbejdede helt fra 1960’erne på at gøre sig mindre afhængig af fiskeriet. Det lykkedes, og samtidig med krisen i fiskeriet i 1980’erne og 1990’erne var der vækst og optimisme i byens øvrige erhvervsliv. I 2003 indførtes individuelt omsættelige kvoter (IOK) i sildefiskeriet. Dermed kunne mange trawlere med ét sælges med tilhørende Afiske- ret@ med stor fortjeneste. Samtidig svigtede tobisfiskeriet i både 2003 og 2004. Ved indgangen til 2005 spurgte mange sig selv: Har fiskeri- et fra Esbjerg nogen fremtid? “Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?” var titlen på en særudstilling, som kunne opleves på Fiskeri- og Søfartsmuseet i 2005. Artiklen er en uddybning af de temaer, som blev behandlet i udstillingen. Artiklen blev oprindeligt bragt i Sjæk’len 2004. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg, Esbjerg. Artiklerne er skrevet af Søren Byskov, inspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Edmund Jacobsen har redigeret for Maritime Erhverv.
Maritime Erhverv / 3·2011
21
Offshore-branche skal have optimale forhold Mandag 31. januar besøgte klima- og energiminister Lykke Friis (V) offshore sektoren i Esbjerg. Formålet med besøget var at vise ministeren de forskellige energikilder, som udnyttes i det vestjyske område. Derfor drøftede politikerne også olieproduktionen fra Nordsøen
MF Hans Christian Thoning (V) var vært for besøget, og der var på mødet enighed om, at energimængderne er gigantiske og har stor nationaløkonomisk betydning og der er gode muligheder for udvikling af teknologier. Lykke Friis fik lejlighed til at møde repræsentanter fra offshore sektoren, herunder Franz Willum Sørensen, Vice President, Mærsk Olie og Gas A/S, Peter Blach, Direktør, Offshore Center Danmark samt Jens Møller Jensen, Afdelingsleder, ISC Rådgivende Ingeniører A/S.
re. Vice President i Mærsk Olie og Gas i Danmark, Franz Willum Sørensen, orienterede ved mødet i Esbjerg ministeren om de hidtidige resultater og udfordringer samt om olieselskabets planer for konkrete forsøgsprojekter. Branche skal styrkes
Orienteringen fra Mærsk Olie og Gas var med til at overbevise folketingsmedlem
Nye udfordringer
Danmark har været olieproducerende nation siden 1972 og selvforsynende med energi siden midten af 1990erne. Produktionen er sandsynligvis toppet, men reserverne er fortsat ganske betydelige. Udfordringen ligger i en mere effektiv udnyttelse af olie- og gasforekomsterne, hvor det i dag er muligt at udnytte cirka 25 procent. Med nye teknikker kan udnyttelsesgraden øges, og parallelt med at satse på nye energiformer bør det offentlige understøtte indsatsen for at øge udnyttelsen af olie- og gasfelterne.
“Både med hensyn til beskæftigelsen og samfundsøkonomisk er der udvikling i offshore industrien” Hans Christian Thoning Brug af CO2
En af de metoder, der kan være med til at øge udnyttelsen af de danske oliereserver i Nordsøen, er anvendelse af CO2, som pumpes ned i felterne for at øge udnyttelsen af reserverne og samtidigt reducere CO2 udledningen. En teknik, som Mærsk Olie og Gas som nogle af de første arbejder med at udvikle til anvendelse offsho-
22 Maritime Erhverv / 3 ·2011
Klima- og Energiminster Lykke Friis besøgte i januar offshoreindustrien i Esbjerg. Foto: Klima- og Energiministeriet.
MF Hans Christian Thoning (V) vil arbejde for at sikre optimale forhold for offshorebranchen i lokalområdet.
Hans Christian Thoning om offshore industriens betydning – også i fremtiden. Han vil nu arbejde for at sikre optimale forhold for branchen i lokalområdet. – Det har været en god oplevelse at deltage ved mandagens arrangement og høre om væksten og mulighederne i offshore industrien. Både med hensyn til beskæftigelsen og samfundsøkonomisk er der udvikling i offshore industrien, og det er et
budskab, vi fra politisk side ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på. Så længe der er en beskæftigelsesmæssig og samfundsøkonomisk gevinst ved at udnytte de bestående olie- og gasreserver, skal vi naturligvis gøre det. Det er en udvikling, der ikke er grund til at stille hindringer i vejen for, konstaterer Hans Christian Thoning. Kilde: Danish Offshore Industry
Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer Fryselaster Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton længde: 65 m bredde: 14 m dybgang: 6 meter
HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk
Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk
Maritime Erhverv / 3·2011
23
Danske erhvervsfolk ved mødet med den angolanske delegation i november.
Dansk Industri og Offshore Center Danmark bag erhvervsfremstød i Vestafrika Repræsentanter fra en række af de største danske leverandører inden for offshoreindustrien besøger i april Angola for at drøfte fremtidigt samarbejde med den angolanske olie- og gasindustri. Besøget finder sted 11.-13. april og skal bane vejen for danske virksomheder som Brüel & Kjær Vibro og Welltec. Samarbejde frem for bistand
Erhvervsfremstødet i Angola er arrangeret af Offshore Center Danmark i samarbejde med Dansk Industri, og besøget er det foreløbige resultat af rundbordssamtaler mellem de danske virksomhedsledere og en angolansk erhvervsdelegation, som besøgte Danmark i november sidste år. Med industriminister Kiala Ngone Gabriel i spidsen var delegationen på charmeoffensiv, og ministeren var på mødet meget direkte i sin appel til dansk industri, som han opfordrede til at etablere sig i Angola. – Vi ønsker ikke bistand – vi ønsker samarbejde, sagde Kiala Ngone Gabriel til de danske erhvervsledere, og opfordringen er blevet taget meget bogstaveligt. Flere virksomheder overvejer nu at følge Mærsk Olie og Gas ind på det angolanske marked. Betydelige aktiviteter
Mærsk Olie og Gas har allerede i dag betydelige aktiviteter offshore Angola, ligesom Welltec, som er ledende inden for udstyr til olie- gasindustrien. – Welltec etablerede sig i Angola allerede i 2002 og besøget til april er med til at styrke samarbejdet i den vestafrikanske region. Angola udgør en strategisk position i
24 Maritime Erhverv / 3 ·2011
Dansk offshore-fremstød i Angola vores aktiviteter i hele det sydlige Afrika, forklarer Area Manager Christian Krßger, Welltec. Udover deltagelse ved flere officielle arrangementer og en konference besøger de danske erhvervsledere blandt andet det statsejede angolanske olieselskab Sonangol samt MÌrsk Olie og Gas’ onshore faciliteter. Stigende vÌkst
Angola var frem til 1975 portugisisk koloni, og landet er pü vej pü ret fode efter mange ürs borgerkrig. Erhvervsmagasinet The Economist har for nyligt udpeget Angola som det land i verden med størst vÌkst i perioden 2000-2010 - gennemsnitligt 14% om üret. De seneste ürs stigende produktion af olie og gas har bidraget vÌsentligt til vÌksten. Kiala Ngone Gabriel ønsker danske virksomheder skal bidrage til at skabe endnu mere vÌkst, og danske virksomheder har den nødvendige know how til at hjÌlpe, understreger direktør Peter Blach, Offshore Center Danmark. – Angola har udpeget offshore olie/gas til det fremtidige vÌkstomrüde efter en rÌkke betydeligt fund – det er her mulighederne ligger. Angolas olieselskaber efterspørger de kompetencer inden for udnyttelse af offshore felter, som danske leverandører tilbyder. Med en tiltagende politisk stabilitet i landet er det meget reali-
Direktør Torben Ekvall fra Brßel & KjÌr Vibro deltog ved efterürets møde med den angolanske erhvervsdelegation med industriminister Kiala Ngone Gabriel i spidsen. Til april er det Brßel & KjÌr Vibros tur til at besøge Angola. stisk, at vi ser flere danske virksomheder tager udfordringen op og etablerer sig i Angola, vurderer Peter Blach. – Yderligere investeringer i energisektoren skal desuden sikre, at Angola ikke blot producerer rüolie men ogsü für mulighed for at opbygge en eksportindustri af egenproducerede produkter. Det kan danske virksomheder ogsü hjÌlpe med. Udvikling støttes
Etablering i Angola kan vĂŚre en vanskelig proces, men for at hjĂŚlpe virksomhe-
derne i gang yder Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) finansiel støtte, og vurderingen er, at Angola er et af de mest oplagte lande i Afrika at etablere sig i for øjeblikket, vurderer Department Director Peter Schwabe, IFU. Erhvervsfremstødet i Angola er udelukkende for inviterede virksomheder, udvalgt efter en rÌkke kriterier. Yderligere oplysninger om samarbejdet med Angola kan füs ved henvendelse til Offshore Center Danmark. Kilde: Offshore Center Danmark
6YHMVWH NRQVWUXNWLRQHU L VWnO RJ DOXPLQLXP 2PE\JQLQJ RJ VNLEVVHNWLRQHU
NICON INDUSTRIES A/S 6DQGKROP + )UHGHULNVKDYQ ZZZ QLFRQ LQGXVWULHV FRP
Maritime Erhverv / 3¡2011
25
Kriegers Flak giver teknologisk forspring Havmølleparken Kriegers Flak vil styrke Danmarks position som absolut førende pü omrüdet for havvind og derfor kommer parken pü det helt rigtige tidspunkt. Südan siger Vindmølleindustrien i en kommentar til, at klima- og energiministeren over for TV2 i gür har slüet fast, at Kriegers Flak er nÌste havmøllepark, der kommer i udbud 200 møller pü havet, strøm til ca. 600.000 husstande og 10.000 i beskÌftigelse om üret i opførelsesperioden. Det er nogle af nøgletallene i det, der af Vindmølleindustrien bliver betegnet som det rigtige projekt pü det rigtige tidspunkt. – De danske virksomheder har en markedsandel pü mere end 90 pct. indenfor havvind. Og med Kriegers Flak für vi virkelig mulighed for at udnytte og styrke de helt sÌrlige danske kompetencer, siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien og fortsÌtter, – Der er vel ikke noget andet omrüde i Danmark, hvor en dansk styrkeposition er sü dominerende som pü havmølleomrüdet. Med den skÌrpede globale konkurrence om at komme ind pü markedet for havvind som vi isÌr ser fra briterne, men ogsü Kina og USA, sü kommer beslutningen om Kriegers Flak pü det helt rigtige tidspunkt.
- pumper til alle formĂĽl
Med Kriegers Flak für vi mulighed for at udnytte og styrke de helt sÌrlige danske kompetencer inden for vindenergi, lyder det fra Hundested Propeller 20:28 Side i 1 Jan 20/11/03 Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien.
REGATTA FISHERMAN Moderne 2-delt beklÌdning med de bedste egenskaber fra olie-tøjet, men med indbygget opdriftsmidler i bukserne, som varetager sikkerheden.
IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t XXX DPMVNCVT NBSJOF EL
26 Maritime Erhverv / 3 ¡2011
Stadionvej 4 ¡ DK-3390 Hundested ¡ Denmark ¡ Tel. +45 47 93 71 17 ¡ Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk ¡ www.hundestedpropeller.dk
Nordisk Råd ind i nordatlantisk makrelkrig EU og Norge er i konflikt med Island og Færøerne om adkomst til fiskeri i Nordatlanten. Nordisk Råds Miljøudvalg opfordrer parterne til at komme til forhandlingsbordet og finde en Dansk – Tysk samarbejde
Kriegers Flak er især interessant da det er første gang nogensinde at flere lande går sammen om at bygge en møllepark, og dermed også et fælles elnet på havet, som styrker integration af det nord- og centraleuropæiske elmarked til fordel for forbrugerne og forsyningssikkerheden. – Kriegers Flak vil blive en milepæl i historien om havvind helt på linje med da vi installerede verdens første havvindmøllepark i Vindeby ud for Lolland i 1991. Med Kriegers Flak får vi endnu en gang flyttet vores teknologiske formåen så danske virksomheder vil stå endnu bedre rustet i kampen om det interessante offshore marked, siger Jan Hylleberg.
løsning, som sikrer bæredygtig udnyttelse af makrelbestanden – et fiskeri, som omsætter for milliarder årligt. Nordisk Råds Miljø- og Naturressourceudvalg opfordrer parterne i den nordatlantiske makrelkrig til at respektere internationale forpligtigelser og komme i gang med reelle forhandlinger om fremtidens fiskeri i Nordatlanten.
Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen
Masser af ny kapacitet
En ny opgørelse viser, at der hvert år frem til 2020 i gennemsnit vil blive installeret 3.750 MW vindmøller på havet i EU svarende til en årlig markedsværdi på 75 mia. kr. – Det europæiske marked for havvind kan gå hen og blive en hjørnesten i den danske eksport og beskæftigelse, hvis vi fastholder fokus på, at det er i Danmark, at vi ved mest om havvind. Her er der alt mulig grund til at rose klima og energiminister Lykke Friis for nu at sætte Kriegers Flak processen i gang, siger Jan Hylleberg. Med offentliggørelsen af Kriegers Flak projektet, ser Vindmølleindustrien nu frem til at modtage regeringens samlede energipolitiske udspil, hvor vindkraft jo med Klimakommissionens anbefalinger i ryggen må forventes at fylde meget. – Ingen anden VE-produceret el kan konkurrere med vindkraft, hvis vi skal omstille vores energisystem samfundsøkonomiskt ansvarligt, slutter Jan Hylleberg. Kilde: Vindmølleindustrien
Parterne kæmper om kvoterne på makrel i Nordatlanten. Det internationale havforskningsråd (ICES) anbefaler en makrelkvote i de berørte farvande på 646.000 ton for 2011. EU og Norge har indgået aftale om alene at optage 580.000 ton. Herefter har Island meddelt, at de vil optage henholdsvis 147.000 ton. Færøerne har ikke meddelt om kvote i 2011, men kvoten i 2010 var 85.000 ton. Det drejer sig om store beløb. Alene makrelfiskeriet omsætter for 10 milliarder danske kroner årligt. – Vi må sikre naturressourcerne for fremtiden og også sikre, at internationale aftaler overholdes. Derfor vil vi som nordiske politikere kraftigt opfordre parterne i makrelkonflikten til at komme til forhandlingsbordet så hurtigt som muligt, udtaler Ann Kristine Johansson, formand for Nordisk Råds Miljøudvalg.
¾
Maritimt Forberedelseskursus Start: April 2011
¾
Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: Ultimo juli 2011
¾
Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: Ultimo juli 2011
¾ Alle former for maritime radiokurser GMDSS
¾ SSO/CSO Kurser af 2 dages varighed ¾ ECDIS Kurser af 4 dages varighed ¾ RADAR/ARPA kurser af 3 hhv. 4 dages varighed
* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Skagen Skipperskole.
Skagen Skipperskole Bankvej 1 - 9990 Skagen - Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 - Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk
Maritime Erhverv / 3·2011
27
Afsender – Maritime Erhverv ApS – Postboks 11 – 6701 Esbjerg
Magasinpost UMM ID-nr.42188
Flot ShowHow arrangement fra Marel Salmon Marel Salmon, laksedivisionen der hører ind under Marel koncernen, holdt i februar deres årlige Salmon ShowHow i Nørresundby Salmon ShowHowet havde i år 10 års jubilæum, hvilket blev fejret med en fin udstilling af maskiner, krydret med interessante gæstetalere, konkurrence om fiskeudstyr, Aalborg Garden samt middag og afslutning for de mange gæster på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Ikke mindre end 200 gæster fra næsten 100 virksomheder deltog i arrangementet. Selve udstillingen bød på et bredt udvalg af maskiner til lakseindustrien. Og siden det første show i 2001 har ét-dags showet udviklet sig til at blive et af verdens førende forummer for beslutningstagere fra den globale lakseindustri. – Deltagelse i dette arrangement er et must for lakseproducenter udtaler Kai Schlie, administrerende direktør for den danske producent Brdr. Schile, som svar på, hvorfor han har lukket produktionen for at give sit managementteam mulighed for at deltage i showet. Højdepunkter
Blandt de præsenterede højdepunkterne i det 500 kvadratmeter store showroom var en eksklusiv forpremiere på Marels MS 2730 – den næste generation af filleteringsmaskiner. Efter planen bliver MS 2730 sat til salg senere på året. Af andet udstyr på udstillingen, kunne man blandt andet se slicing og portioneringsmaskiner, to nye pakkelinjer til røget og fersk laks, et komplet lakseforarbejdningssystem, samt Marels eget produktionssoftware Innova. Som indslag i løbet af dagen, havde Marel Salmon indbudt to gæstetalere til at underholde gæsterne, med hver deres form for ekspertise inden for lakseindustrien.
Canadisk gæstetaler
Den første gæstetaler i år var Norm Van Vactor, administrerende direktør ved Leader Creek Fisheries i Alaska, den største enkeltstående producent af rødlaks-filleter i Bristol Bay området. Han inspirerede lytterne med sin indsigt i fangsten og forarbejdningen af vilde laks. Han blev efterfulgt af Lars Liabø fra det internationale analysebureau Kontali, hvis udbredte rapport ”The World Salmon Industry, history, status and future challenges” dækker emner fra produktionsforøgelse i Chile og udfordringer for Norge til markedtendenser og merværdi i forarbejdningen. Marel Salmon havde stablet et fint arrangement på benene, der blev afsluttet på festligste manér på lokationen, da Aalborg Garden kom forbi og underholdte. Afslut-
ningsvis blev alle gæster fragtet til Hirtshals, for at slutte dagen af med middag og underholdning på Nordsøen Oceanarium. MAREL SALMON Marel Salmon beskæftiger sig udelukkende med udstyr og procesløsninger til lakseindustrien. Divisionen har mange års erfaring med at udvikle og designe kvalitetsudstyr til de forskellige processer inden for lakseforarbejdning. Marel Salmon tilbyder både standardmaskiner og komplette skræddersyede løsninger, som omfatter et bredt sortiment af maskiner til forarbejdning af ferske laks samt videreforædling og slicing af røget laks.