maritime
ERHVERV 01/02-2011
Magasinet om dansk fiskeri og den maritime sektor
Velkommen til Maritime Erhverv Nyt, spændende magasin om
fiskeri og maritime aktiviteter
Fiskeriredskaber og udstyr
NY formand i 999 s Sidste fisker i Ebeltoft s Esbjerg havn udvides
Læs også:
Tema:
Læs leder på side 4
Når hvert liv tæller...
Bestil inden 1. maj og få en gratis redningsvest med i købet!
Når uheldet er ude, skal sikkerhedsudstyret kunne klare selv de mest ekstreme situationer. VIKINGs 4 VFI (ISO 9650-1) er godkendt til brug på skibe på under 12m, som sejler max. 24 sømil fra kysten. Redningsflåden er gennemtestet og vi bruger udelukkende kvalitetsmaterialer, som f.eks. naturgummi, der er stærkere og mere fleksibelt end andre materialer. VIKING har mere end 50 års erfaring med fremstilling af redningsflåder og derfor ved vi, at kvalitet kan gøre en forskel mellem liv og død. VIKING 4 VFI skal kun serviceres hvert 2. år. Fast pris pr. service kr. 3.000,- ex. moms. Gælder de 4 første eftersyn. Ring til VIKING på tlf. 76118172 for nærmeste forhandler eller kontakt LLT@VIKING-life.com
VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Sædding Ringvej 13 . 6710 Esbjerg V Tlf.: 76 11 81 00 . Fax: 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com
WELCOME TO THE 6TH NORTH ATLANTIC SEAFOOD FORUM CONFERENCE OSLO MARCH 1-3, 2011 NASF is the world’s largest seafood business conference and a leading meeting place for top industry executives. NASF will cover cutting edge innovation, research, policy, business, trade and capital markets issues. Main focus 2011: Innovation and Business Development For more information, go to www.nor-seafood.com
In cooperation with:
2
Maritime Erhverv / 1 - 2 ·2011
maritime Erhverv 1+2.2011
maritime
ERHVERV 01/02-2011
Magasinet om dansk fiskeri og den maritime sektor
Fiskeriredskaber og udstyr
Velkommen s NY formand i 999 s Esbjerg havn udvides
4 Leder: Masser af fiskeri – og meget mere
Læs også:
Tema:
Indhold
5 TripleNine får ny formand
MaritimeErhverv
Den direkte vej til dansk fiskeri og den maritime branche
6 Nyheder
Maritime Erhverv fokuserer på fiskeri og de maritime erhverv i hele Danmark. Magasinets primære målgruppe er fartøjer, virksomheder og institutioner indenfor fiskeri og maritime erhverv i Danmark. Desuden dækkes Norden iøvrigt.
10 Den sidste fisker forlader snart Ebeltoft
ISSN 196-4194
12 Danmarks første økologiske havbrug en realitet!
Udkommer hver måned undtagen januar og juli
Redaktion / redaktionelle medarbejdere
Edmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør) edmund@maritime-erhverv.dk Tlf.: 22 10 86 99
8 TripleNine lærer fra sig i Sydafrika
14 Esbjerg Havn udvider i stor stil 15 NASF 16 Ny rist smyger sig om trawltromlen
Karen Sloth Journalist
karen@maritime-erhverv.dk Tlf.: 76 10 93 00
17 Ny aftale sætter turbo på tobiskvote
Annoncer
18 Elektrisk garnhale godt modtaget
Heidi Benn Laurberg hbl@rosendahls.dk Tlf.: 76 10 11 64
19 Bæredygtigt fiskeopdræt i saltvand
Udgiver
20 Maritimt FOCUS
Maritime Erhverv ApS. Postboks 11 · 6701 Esbjerg Tlf.: 22 10 86 99
22 Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?
Grafisk produktion og tryk: Rosendahls Næste nummer: Udkommer i marts Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen
24 Havreservater skal redde livet i havet 25 VIKING lancerer ny kvalitetsredningsflåde til mindre fiskefartøjer 26 Torskefiskeriet godt fra start i Østersøen
Søfartsuddannelser HF-Søfart
Sætteskipper
Kystskipper
Skibsfører
Styrmand
Efteruddannelse
Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk
Maritime Erhverv / 1 -2·2011
3
LEDER
Masser af fiskeri – og meget mere Kære læser Lige nu sidder du med den første udgave af magasinet Maritime Erhverv i hånden. Det er udgiverne af FiskerBladet, som står bag det nye bladkoncept, og vi har valgt at udvide konceptet til at omfatte artikler og andet nyhedsstof fra den maritime branche generelt. I den forbindelse har udgiverne fundet det naturligt at præsentere det nye magasin Maritime Erhverv, som du nu sidder med. Konceptændringen skal ikke misforstås således, at vi agter at vende fiskeriet ryggen. Tværtimod agter Maritime Erhverv at bringe masser af spændende artikler om fiskeriet. Det vil man også kunne konstatere ved at kigge igennem denne første udgave af Maritime Erhverv. Det er et faktum, at mange af de havne og virksomheder, som FiskerBladet traditionelt har skrevet om, også beskæftiger sig med mange spændende projekter, som ikke direkte relaterer direkte til fiskeri. Hidtil har det – på grund af FiskerBladets naturlige konceptuelle begrænsninger – været en smule problematisk at få disse historier med. Disse gode historier vil vi dog meget gerne kunne bringe videre til vores mange læsere. Vi tror nemlig på, at interessen er der blandt vores læsere og annoncører. Derfor er det naturligt at udgive et nyt magasin med et navn, der omfatter alle typer maritime forhold. Det nye magasin vil som sagt indeholde masser af fiskerirelateret stof, men samti-
dig vil andre emner som har med den maritime branche at gøre – og som ikke direkte handler om fiskeri – være at finde i større omfang i det nye magasin. Vi håber, at I – annoncører og læsere – vil tage godt imod det nye initiativ og støtte op om magasinet Maritime Erhverv med annoncer, idéer til gode artikler, pressemeddelelser og andet input. Vi glæder os til at høre fra Jer – al respons og konstruktiv kritik er
NÆSTE NUMMER AF MARITIME ERHVERV
I næste nummer af Maritime Erhverv, som udkommer i uge 10 sætter vi fokus på Havnetema og North Atlantic Fish Fair Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller send en mail på hbl@rosendahls.dk – vi har annoncedeadline 18. februar. Maritime Erhverv redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på edmund@maritime-erhverv.dk På hjemmesiden www.maritime-erhverv.dk finder du desuden de seneste nyheder fra erhvervet samt informationer om Maritime Erhvervs gode annonceringsmuligheder.
4
Maritime Erhverv / 1 - 2 ·2011
hjertelig velkommen. På Maritime Erhverv har vi mange spændende planer i støbeskeen – og vi glæder os til at tage fat. Vi ser frem til et godt samarbejde med både annoncører og læsere fremover. Godt nytår. Edmund Jacobsen Redaktør
TripleNine får ny formand 999 TripleNine Fish Protein har fået sin første formand, der aldrig selv har været på søen som fisker Hidtil har han handlet med mælk. Det skal han stadig, men nu skal han også sørge for, at andelshaverne i 999 TripleNine Fish Protein a.m.b.a. får nogle gode priser for deres produkter. Og det har den 63-årige cand.oecon. Anker Mejnertz fra Århus – til dagligt direktør i Arla Foods Amba – i sinde at stille skarpt på, nu hvor han har overtaget formandsposten for fiskemelsfabrikken i Thyborøn.
– TripleNine skal være uafhængig og robust nok til at klare svingninger i verdensmarkedspriserne – Populært fortalt kan man sige, at jeg går til jobbet med fokus på fire punkter, hvoraf sikringen af indtjeningen til vores leverandører – altså høje råvarepriser – har højeste prioritet. Dernæst skal vi sørge for at konsolidere TripleNine, så vi har en robust virksomhed, der kan stå distancen i forhold til konkurrenterne på verdensmarkedet. Dernæst skal vi forberede virksomheden godt til overgangen til et aktieselskab i 2012, som allerede er besluttet, og endelig skal vi udvikle TripleNine Pharma A/S yderligere, påpeger Anker Meinertz. Han afløste på generalforsamlingen for nyligt Erik Bonde Pedersen, der var formand gennem de seneste 16 år. Også ny næstformand
Anker Meinertz blev allerede i 2008 tilknyttet bestyrelsen for TripleNine sammen med et andet eksternt medlem, nemlig Lars Krause-Kjær, der er adm. direktør i DAKA, og som efter konstitueringen nu er næstformand. Begge blev fuldgyldige medlemmer af bestyrelsen i 2009. Den nye formand overtager en ganske pæn pengekasse og har kun ros tilovers for Erik Bonde Pedersen, under hvis ledelse TripleNines egenkapital er blevet øget med ca. 80 mio. kr. i de seneste to år – heraf
alene en konsolidering på 49 mio. kr. sidste år. – Man har været dygtig til at opnå høje råvarepriser til fiskerne og samtidig konsolidere selskabet, og det skal vi selvfølgelig fortsat have for øje, siger han. – TripleNine skal være uafhængig og robust nok til at klare svingninger i verdensmarkedspriserne og fortsat kunne opnå en passende konsolidering, tilføjer Anker Meinertz. Derfor skal virksomheden også fortsat hele tiden have fokus på, hvor man kan reducere omkostningerne til et absolut minimum, så man kan betale så høj en pris som muligt til fiskerne. Bliver aktieselskab
Allerede i 2007 besluttede generalforsamlingen desuden, at virksomheden fra 2012 skulle omdannes til et aktieselskab. Forberedelserne er i fuld gang, for de kommende aktionærer skal naturligvis sikres aktier til den højest mulige værdi, som skal afspejle selskabets konsolidering. Endelig er der Esbjerg-virksomheden TripleNine Pharma A/S, som oprindeligt blev etableret af TripleNine med henblik på produktion af fiskeolie og phospolipider, der er en forædling af den kendte omega-3 fiskeolie.
– Man har været dygtig til at opnå høje råvarepriser til fiskerne og samtidig konsolidere selskabet – Forædlingen betyder, at fiskeolien lettere kan optages i kroppen, og vi ved jo, at fiskeolie har positive virkninger på mennesker. Produktet anvendes i øvrigt også af lakseopdrættere, som opnår en hurtigere tilvækst. Vores mål er at udvikle produktet yderligere til human anvendelse, og det er et projekt, der nyder stor bevågenhed, understreger Anker Mejnertz.
– Vi skal sikre andelshaverne nogle høje råvarepriser og sørge for, at vi fortsat har en robust virksomhed, der ikke kan presses på verdensmarkedet, siger Anker Mejnertz. Bred karriere
Med en solid erfaring fra andelsselskaber i mejeribranchen har han alle muligheder for at føre TripleNine ind i fremtiden. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og blev ansat i Arla Foods tilbage i 1975, hvor det stadig hed Mejeriselskabet Danmark. I årene efter var han med til at lede mejeriselskabet godt gennem fusionerne med bl.a. Kløver Mælk og senest i 2000 med Arla, ligesom han har været involveret i diverse opkøb af mindre mejerier og selskaber. Arbejdsområderne har været forskellige fra begyndelsen som ansat i mejeriselskabet specialafdeling til job som direktionssekretær og senere direktør med ansvarsområder inden for både jura, IT, varemærker, organisation og økonomi samt ovennævnte fusioner og opkøb, der i dag er hovedområdet. Privat er Anker Meinertz gift, har tre voksne døtre og bor på en gård i nærheden af Ry, hvor han hygger sig med sine heste. Af Karen Sloth Maritime Erhverv / 1 -2·2011
5
NYHEDER NYHEDER NYHE
eLog for fartøjer over 15 meter Efter den nye aftale mellem EU og Norge skal samtlige fartøjer mellem 15 meter og 24 meter først benytte elektronisk logbog fra 1. juli 2011. Aftalen mellem EU og Norge blev indgået natten til den 4. december. Det fremgår af aftalen, hvornår fiskefartøjer mellem 15 og 24 meter skal benytte eLog. Skæringsdatoen er den 1. juli 2011 for fiskeri i både EU-farvand og norsk farvand. Med andre ord skal fartøjer
Hellers leverer flåder til overvågningsprogram Peter Mikkelsen og Peter Heller fra Hellers Yacht & Udstyr, besøgte forleden Flemming Nygaard Christensen, direktør hos Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, for at levere to Seago redningsflåder, der skal indgå i et overvågnings program. Overvågningsprogrammet er oprettet for at Søfartsstyrelsen kan fastslå, hvor vidt de nye regler for redningsflåder i fiskefartøjer er tilstrækkelige. Reglerne, der omfatter fiskefartøjer med overalt længde på under 12 meter og som fisker i en afstand fra land på under 25 NM, omhandler redningsflåder af typen ISO 9650-1 Gruppe A, dog tilføjet CR medicinkiste i nød pakken. Denne for nyligt godkendte type af redningsflåder skal, i modsætning til de flådetyper der i øjeblikket benyttes af fiskerne, kun serviceres hvert andet år, hvor de tidligere benyttede rednings flåder skulle til service hvert år. Dette giver en kraftig reduktion af de årlige omkostninger på syn og vedligeholdelse for fiskeriet. Hellers Seago redningsflåde kan serviceres for 3000 kr., hvilket er blandt det mest økonomiske på markedet, og væsentligt under de tidligere godkendte Solas flåders. Hellers har samarbejde med et dansk apotek, der leverer de krævede CR medi-
6
Maritime Erhverv / 1 - 2 ·2011
mellem 15 og 24 meter fra denne dato være i stand til at transmittere en elektronisk logbog. Når fartøjet er overgået til eLog, er det de elektroniske oplysninger hos Fiskeridirektoratet, der afgør, om logbogen er opdateret og udfyldt korrekt. Det vil være muligt at få tilskud til anskaffelse og installation af udstyr til elektronisk logbog og til udskiftning af satellit transceiver. Fødevareministeriet
cinkister. Disse pakkes i redningsflåderne hos Seago i England. For at kunne håndtere service på fiskernes redningsflåder er Hellers blevet godkendt af lægemiddelstyrelsen, så de kan håndtere de medikamenter, der indgår i CR medicinkisterne. Seago’s 4 personers fisker redningsflåde bliver solgt for kr. 8.495,00 uden moms til registrerede fiskerfartøjer.
Lyse fremtidsudsigter for Billund Akvakultur Service I år runder Billund Aquakulturservice mindst 100 millioner kroner i omsætning. Der var firmaets målsætning i 2007 – inden krisen gjorde livet surt for mange danske virksomheder. Indehaver Christian Sørensen var dog aldrig i tvivl, selv om det var hårdt økonomisk. Han beholdt sine medarbejdere for at være klar til en fyldt og frisk ordrebog. Og det er lige netop, hvad den er. Væksten er kommet naturligt for brødrene Sørensen fra Billund. Det begyndte med et åleopdræt til 30 ton år på deres fødegård i Frederikshåb. I dag producerer de 250 ton slagte- og sætteål om året. AquaCircle
EDER NYHEDER NYHEDER Fiskefabrik i Skagen konkurs
En af landets mest moderne fiskefabrikker Pelagic Skagen A/S er gået konkurs. Det bekræfter formanden for bestyrelsen advokat Aksel Groth fra Skagen, der onsdag formiddag var på vej til skifteretten i Hjørring med bestyrelsens konkursbegæring: – Virksomheden har aldrig kørt med overskud i de tre år, den har eksisteret. Der har været forhandlet med investorer om at overtage fabrikken, men aktionærerne ville ikke være med. Derfor så vi som bestyrelse ikke anden udvej end at erklære virksomheden konkurs, forklarer Aksel Groth. Nordjyske
Afslag på støtte til havnene i Tejn og Svaneke Bornholm Kommunen får ingen penge fra fødevareministeriet til forbedringer af havnene i Svaneke og Tejn. Kommunen havde søgt støtte til en sikring og forbedring af Tejn Havn, og til en dækmole i Svaneke. Pengene findes i en pulje, der hedder Fiskerihavne og landingssteder, men ministeriet mener ikke at projekterne på de to havne kan komme ind under den hat. DR
Hirtshals vil have fat i mørksejen
Mange fiskefartøjer med kendingsbogstaverne HG fisker efter mørksej, men flere og flere tons af den givtige fiskeart lander i Hanstholm. Den udvikling vil Hirtshals Fiskeriforening og en række andre aktører vende ved at hjælpe et stort sejskæreri i gang på Hirtshals Havn: – Fiskeriforeningen har været med i en arbejdsgruppe, som har arbejdet med sagen, og vi ser store muligheder for en virksomhed i byen, der forædler sej. Derfor leder vi helt konkret efter personer, der vil være interesserede i at stå for driften af en sådan virksomhed. Og vi er klar til at yde den nødvendige assistance for at få virksomheden op at stå, siger Niels Kristian Nielsen, formand for Hirtshals Fiskeriforening. Nordjyske
Drivis skar hul på to kuttere
Norsk fiskeeksport sprænger rekorden Som forudsagt efter 3 kvartaler bragte 2010 en ny rekord i hus i Norge. Eksportværdien af norsk fisk blev på 53,8 milliarder norske kroner. 62 procent af eksportværdien kommer nu fra opdræt. Eksporteindtægten er således 9 milliarder NOK større end i 2009. Der er tale om en ‘mindre’ stigning i mængde – 93.000 tons me-
re end i 2009, nemlig 2.7 millioner tons ‘seafood’ i alt. De vigtigste norske eksportmarkeder i 2010 var Frankrig og Rusland mens afsætningen til Kina har udvist den største vækst! Alle ved at laksepriserne har ‘galopperet’ opad i 2010 – og i august var alene norsk lakseeksport 2.9 milliarder værd! AquaCircle
To kuttere gik i januar ned i Nissum Bredning på grund af is – og begge gik ned indenfor det samme døgn. Først gik det ud over kutteren L403 Nissum, der i nat på meget kort tid gik ned efter at have fået skåret den ene side op af en isflage. Derpå skete det for kutteren L929 Mitchokon. Vagtchef Lars Jakobsgård fra Thyborøn Redningsstation fortæller, at de to fiskere ombord på Michokon satte kutteren på grund umiddelbart efter, at den begyndte at tage vand ind, for ikke at gå helt ned. Den anden uheldige fiskekutter var L403 “Nissum” Der var to mænd i 60’erne ombord på kutteren, som var på vej hjem fra fiskeri i bredningen. Nordjyske
Påsat storbrand koster Aabenraa Havn millioner Det blev en dyr fornøjelse for Aabenraa Havn, at dens største bygning, kran- og lagerværkstedet, den 21. november sidste år blev udsat for en påsat brand, der hærgede i adskillige timer. Havnebestyrelsen har nemlig nu gjort de økonomiske konsekvenser op efter branden, og regningen lyder på et tocifret millionbeløb: - Alt i alt er der sket skader for et sted mellem 13 og 16 millioner kroner, siger havnechef Niels Kristiansen. Ud over skader på selve bygningen udbrændte både kraner og andet inventar ved branden, som politiet efterfølgende kunne konstatere var påsat. JV Maritime Erhverv / 1 -2·2011
7
TripleNine lĂŚrer fra sig i Sydafrika Sydafrikanske fiskere skal med dansk hjĂŚlp lĂŚre at arbejde med dobbelt slĂŚb Det var to erfarne industrifiskere og andelshavere i 999 TripleNine Fish Protein a.m.b.a., der sidst pĂĽ ĂĽret drog til Sydafrika for at forberede fiskemelsfabrikkens seneste nyanskaffelse, trawleren “Paracleteâ€?, til fiskeri, samtidig med at de skulle lĂŚre besĂŚtningen, hvordan man dobbeltslĂŚber med et andet fartøj. Jens Thorbek fra Thyborøn og Irving Kristensen fra Esbjerg kom ud pĂĽ to mindre fangstture, hvor der blev fisket 180 mÂł sardiner og ansjoser, og hvor man samtidig fik set, at skovlene duede.
joint venture med den sydafrikanske fiskemelsfabrik Pioneer Fishing, som TripleNine har indgüet en licensaftale med omkring eksportsalget af fiskemel. Pioneer Fishing ligger ved St. Helena Bay pü Atlanterhavskysten ca. 170 nord for Cape Town. – Meningen er, at fiskeriet skal bidrage til at holde fabrikken bedre i gang uden for hovedsÌsonen, og vi er da heller ikke i tvivl om, at det nok skal blive godt, selv om det er en langsigtet investering, forklarer han.
Skibet er klart, og det er besĂŚtningen ogsĂĽ. Vi oplevede dem som meget dygtige fiskere
Den sydafrikanske fabrik købte for et par ür siden to af linjerne fra TripleNines nu lukkede produktion pü Esbjerg Havn. Det giver mulighed for at producere fiskemel i en bedre kvalitet end hidtil. Samtidig kan der produceres mere mel, hvis fabrikken tilføres flere rüvarer uden for sÌsonen, og det sparer ogsü pü udgifterne.
- Men mere blev det ikke lige til i den omgang, for skibet var ikke helt klart, og det skib “Paracleteâ€? skulle slĂŚbe sammen med – “Ionaâ€? – var slet ikke klar til opgaven, siger Jens Thorbek. SĂĽ efter fem-seks uger under de sydlige himmelstrøg vendte de to danskere nĂŚsen hjemad igen. Dygtig besĂŚtning
Baggrunden er, at TripleNine er blevet medejer af 49 % af det sydafrikanske skib, der siden ankomsten til Cape Town fra De Kanariske Ă˜er er blevet rigget til med nyt udstyr, blevet renoveret og malet samt fĂĽet tankene sandblĂŚst i containerhavnen. – SĂĽ skibet er klart, og det er besĂŚtningen ogsĂĽ. Vi oplevede dem som meget dygtige fiskere, der bare aldrig havde prøvet teknikken med dobbeltslĂŚb før. De har vĂŚret not-fiskere, ligesom fiskere i Chile og Peru. SĂĽ det skal lige lĂŚres, siger Jens Thorbek. Det skal det ogsĂĽ nok blive, for om kort tid tager en anden TripleNine-fisker, Jan Magnussen, sydover i nogle mĂĽneder for at lĂŚre teknikken fra sig. Fiskeriprojektet med “Paracleteâ€? sker i et
8
Maritime Erhverv / 1 - 2 ¡2011
Maskiner fra Esbjerg
Fiskeriet skal bidrage til at holde fabrikken bedre i gang uden for hovedsÌsonen – Sü pü den lange bane skal det nok blive godt, og Irving og jeg lÌrte sümÌnd ogsü noget undervejs, siger Jens Thorbek. Den sydafrikanske fabrik modtager normalt 80.000 rüvarer om üret, og det kommer der p.t. ca. 16.000 ton fiskemel ud af. Det sÌlges pü hjemmemarkedet, men en bedre kvalitet giver forventninger om eksport til f.eks. Kina. Af Karen Sloth Rev Erik Bonde-q
05/08/05
Erik Bonde
9:49
Side 1
5HJLVWUHUHW 5HYLVRU )55
9HQÂĄYHM 7K\ERUÂĄQ +DYQ 7HOHIRQ 7HOHID[ ( PDLO HULN#HULNERQGH GN ZZZ HULNERQGH GN
“Paracleteâ€? har fĂĽet en ordentlig overhaling og er snart klar til igen at tage pĂĽ fiskeri ud for Sydafrika.
6YHMVWH NRQVWUXNWLRQHU L VWnO RJ DOXPLQLXP 2PE\JQLQJ RJ VNLEVVHNWLRQHU
NICON INDUSTRIES A/S 6DQGKROP + )UHGHULNVKDYQ ZZZ QLFRQ LQGXVWULHV FRP
- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele... Levering fra dag til dag! IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t & NBJM DPMVNCVT!DPMVNCVT NBSJOF EL
Maritime Erhverv / 1 -2¡2011
9
Den sidste fisker forlader snart
De gamle fiskere i Ebeltoft kan godt huske, hvordan liv og larm engang I dag overvejer den sidste fisker i Ebe Klokken er seks og der er koldt og tomt på Ebeltoft havn. I den nordlige ende af havnen står byens stolthed, Fregatten Jylland. Projektører markerer master og tovværk mod den sorte morgenhimmel. Der ligger også mange både i havnen, som ligner fiskerbåde. Men det er det ikke. Der er kun én rigtig fiskerbåd og ejeren Finn Olsen er den eneste i byen, der lever af at fiske fra Ebeltoft. De sidste fiskere hed Olsen
Lidt over syv begynder det at lysne og flere silhuetter med hunde dukker op. – De sidste fiskere? Så skal du snakke med Olsen-brødrene på havnekontoret. De åbner klokken otte, og de ved alt om havnen, fortæller en ældre dame. Havnefoged, Jens Olsen og hans bror
10 Maritime Erhverv / 1 - 2 ·2011
stoppede med at fiske for små to år siden, og nu styrer de havnekontoret. – Vi er vældig godt tilfredse, men jeg savner da at sejle ud klokken seks om morgenen og se solopgangen. Det kan jeg stadig blive helt høj af, siger Jens Olsen. – Det var primært pga. af alle de regler, at vi stoppede og solgte kutterne. Vi har egentlig godt kunnet leve af det hele tiden, men det var bare for surt tjente penge, siger Jens Olsen. Tonen er mere opgivende end vred. Nu er det kun fætteren Finn Olsen, der lever af at fiske. Kontrol og fisketyper ændrer fiskeriet og havnelivet
– Vi blev så trætte af, at fiskerikontrollen stod her, hver gang vi kom ind. Det sidste
års tid sejlede vi i Bælthavet, hvor sammensætningen skulle hedde 80 procent brisling og 20 procent sild. Det havde vi ikke en jordisk chance for at se, før vi hev trevlen op, siger Jens Olsen. Fiskebestanden har også ændret fiskeriet. Torsken er væk. Jens Olsen fortæller, at der er tunger om vinteren og der er også kommet hummer til. Men der er generelt ikke mange fisk tæt på Ebeltoft. – På min fars tid fiskede de jo torsk på kroge. Min far har fortalt, hvordan de om aftenen stod med de her lange liner på havnen. De kunne sætte 4000 kroge om dagen. Der er ikke noget at sige til, at de har så store hænder – de gamle fiskere. Der kom også mange unge mennesker ned og så tjente de lidt ved at stå og klare krogene.
t Ebeltoft
g var en del af hverdagen på havnen. ltoft snart at flytte sin båd til Grenå Jens Olsen har selv fisket i 18 år: – Dengang vi lå og lossede om sommeren var der jo fandme en kødrand af folk griner han. Fiskeriet i Ebeltoft har ingen fremtid
Om eftermiddagen dukker Finn Olsen op på havnen. Stemmen røber tristheden, da
Båden på billedet er den eneste rigtige han fortæller om at være den sidste fifiskerbåd, der er tilbage i Ebeltoft. sker. – Det er ensomt. Han planlægger at flytte båden til Grenå. herude. Det er jo ikke sådan, at man går – Der kan jeg få noget is, og jeg kan rundt med store tanker om fremtiden, for lande fisken. Det kunne man også godt der er ikke nogen. siger Finn Olsen. Hundested Propeller 20/11/03 20:28Af Laura Side Toft 1 her, men der er jo ikke rigtig nogen fisk Nielsen
Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk
Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk
Maritime Erhverv / 1 -2·2011
11
Danmarks første økologiske
Ejerne af Bisserup Havbrug, Lars Birger Nielsen og Olav Joensen, har i mange år drevet deres lille havbrug efter grønne og bæredygtige principper. Den 7. december 2010 modtog havbruget sin endelige økologirapport, som betyder at havbruget nu er godkendt som Danmarks første økologiske havbrug – med produktion af økologiske havørreder på op til 2 – 3 kg/stk og økologisk ørredrogn. Lars Birger Nielsen er en glad mand. Den 7. december 2010 fik han overrakt sin endelige økologirapport, som bevis på at Bisserup Havbrug ud for den lille havn i Bisserup nogle kilometer syd for Skælskør, nu har statens godkendelse som Danmarks første økologiske havbrug, med ret til anvendelse af det økologiske røde Ø mærke på havbrugets økologiske produkter. Stor interesse
På forhånd har der været stor interesse omkring omlæggelsen af Bisserup Havbrug, for “den gode fisk fra Bisserup” har også tidligere været meget eftertragtet af en række gourmetrestauranter i hovedstaden og rundt om i landet – og rygterne om, at havbruget nu snart kunne blive Danmarks første økologiske havbrug, har
12 Maritime Erhverv / 1 - 2 ·2011
i den seneste tid fået flere af landets største gourmetkokke til at valfarte til den lille havneby ved Bisserup for ved selvsyn at besigtige omlægningen af havbruget. Det er efterhånden mere end 10 år siden at akvakulturerhvervet sammen med Fødevarestyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og en række andre organisationer søsatte arbejdet med udarbejdelsen og afprøvningen af det første danske regelsæt for økologisk fiskeopdræt. 6 danske ferskvandsdambrug er i dag omlagt til produktion af økologiske ferskvandsørreder som sælges fersk eller røget til danske og udenlandske forbrugere. Produktionskapaciteten for de 6 omlagte ferskvandsdambrug ligger omkring 250 tons/år og med Bisserup Havbrugs kapacitet på omkring 200 tons/år økologiske havørreder når det er fuldt udviklet er den danske økologiske opdrætskapacitet af økologiske opdrætsfisk dermed øget betragteligt. Fokus på hovedstaden
Lars Birger Nielsen forventer at kunne afsætte stort set hele sin produktion til danske forbrugere – med fokus på hovedstaden. – Der har i de seneste år været stor afsætning af økologiske udenlandske laks på
Det er efterhånden mere end 10 år siden at akvakulturerhvervet sammen med Fødevarestyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og en række andre organisationer søsatte arbejdet med udarbejdelsen og afprøvningen af det første danske regelsæt for økologisk fiskeopdræt.
en række danske restauranter og til mange danske storkøkkener, fortæller Lars Birger Nielsen. “De økologiske havørreder fra Bisserup Havbrug vil blive interessante for disse aftagere, da vi nu kan tilbyde en dansk produceret økologisk havørred, som alternativ til de udenlandske økologiske laks. Havørreden fra Bisserup har blot de ekstra kvaliteter, at fisken er produceret lokalt i Danmark, med alle de fordele som det blandt andet medfører omkring mindre udledning af CO2 til transport/import, mulighed for at fortælle produktets lokale historie, og at de miljømæssige fordele ved den økologiske havbrugsproduktion tilfalder de danske have og kyster – ikke have og kyster i fjernere lande, beretter Lars Birger Nielsen.
havbrug en realitet! Lars Birger Nielsen forventer at kunne afsætte stort set hele sin produktion til danske forbrugere – med fokus på hovedstaden.
Særligt regelsæt
De økologiske havørreder fra Bisserup havbrug er produceret under et særligt økologisk regelsæt, som har særlig fokus på fiskevelfærd, miljøbelastning, forbrugersikkerhed og ressourceforbrug ved produktionen. Et par mere konkrete eksempler: Der er forbud mod GMO-ingredienser, og kunstig farve i fiskefoderet. Forbud mod anvendelse af kobberbeskyttelse på de net fiskene produceres i. Regler om maximal bestandstæthed for de opdrættede fisk på 10 kg/m3. Regler om løbende kontrol og registrering af fiskenes vandmiljø. Regler om anvendelse af medicin i driften (max. 1 gang/år og i så fald med dobbelt tilbageholdelsestid) i tilfælde af diagnosticeret sygdom hos opdrætsfiskene etc. og i Bisserup har man i forvejen ikke brugt medicin de sidste 10 år.
Som supplement til havbruget driver Lars Birger Nielsen et lille røgeri på havnen i Bisserup. I røgeriet produceres varmrøget og koldrøget fisk efter gamle hæderkronede sydsjællandske traditioner.
Han glæder sig nu til at kunne sælge produkter af danske økologiske havbrugsfisk fra røgeriet til alle sine nuværende og kommende kunder.
Munkebo Garnspil SN.UP. SM/M-1(2)-EL
El 12/24 Volt · Forbrug ca. 40-50 amp. · Hastighed 41m/min (45 m/min) Friktion (standard gear 50:1) 160 kg · Vægt ca. 50 kg (65 kg)
Maritime Erhverv / 1 -2·2011
13
Esbjerg Havn udvider i stor stil
Stærkt stigende efterspørgsel efter arealer til både skibstrafik og energiformål danner baggrund for yderligere investering af trecifret millionbeløb i udvidelse af Esbjerg Havn, som baner vejen for 650.000 kvadratmeter og 1 kilometer nye kajer Esbjerg Havn, der arealmæssigt er Danmarks største havn, har i de senere år oplevet en markant stigning i udlejningen af arealer. For at imødekomme kundernes efterspørgsel efter nye havnefaciliteter har havnens bestyrelse derfor nu besluttet at øge havnens samlede areal med ca. 650.000 kvadratmeter. Esbjerg Havns bestyrelse har besluttet at etablere et nyt havneafsnit – Østhavnen, som vil tilføre havnen et areal på ca. 650.000 m2 samt ca. 1.000 løbende meter kaj. Udvidelsen planlægges, så arealer og kajer kan anvendes fleksibelt, og så havnen hurtigt kan reagere på ændringer i kundernes efterspørgsel. Multifunktionskonceptet har i det seneste årti været afgørende for havnens vækst, og det vil også være gældende i fremtiden. Parat i 2013
Etableringen af Østhavnen beløber sig samlet set til en investering på ca. 500 mio. kr. En investering af dette format
14 Maritime Erhverv / 1 - 2 ·2011
skal udbydes i EU-licitation, hvilket vil ske i foråret 2011. Selve anlægsperioden forventes at løbe fra 2011 til og med 2013. – Vi kan se, at markedet for havvindmøller i Nordsøen vil eksplodere i de kommende år. Både England, Tyskland og Holland har ambitiøse programmer på havvindmølleområdet, og vi tror også på vækst på hjemmemarkedet. Sammenholdt med udviklingen inden for vore øvrige forretningsområder bliver der mere end nogensinde brug for Esbjerg Havn og for, at vi kan imødekomme kundernes krav til og behov for kapacitet, adgangsveje og øvrig infrastruktur, siger havnedirektør Ole Ingrisch. Ud over at udbygge sin fremtrædende position på energiområdet agter Esbjerg Havn også at udbygge sit net af shortsearuter til europæiske havne, så de overbelastede veje aflastes til gavn for miljøet. Havnen kan nemlig igen konstatere vækst i uniteret gods (trailere og containere) på
Vækst inden for vindmøller er en af årsagerne til, at Esbjerg Havn nu sætter fart på en udvidelse, som baner vejen for 650.000 ekstra kvadratmeter og 1 kilometer nye kajer. Grafik: Esbjerg Havn eksisterende ruter efter en nedgang i forbindelse med den finansielle krise. Motorvej forlænges
Igangsættelsen af investeringen i det nye havneafsnit Østhavnen understøttes af, at forlængelsen af E20-motorvejen de sidste 3,4 km ned til havneområdet vil være gennemført i slutningen af 2012. – Selv i kriseårene 2008-2010 har kunderne og godsaktiviteterne på Esbjerg Havn vist en bemærkelsesværdig krisemodstandskraft. Selv om godsmængderne i 2010 faldt lidt i forhold til 2009, forventer Esbjerg Havn snart at kunne aflægge endnu et flot årsregnskab. Efter et konsolideringsår i 2010 regner vi med at være tilbage på vækstsporet i 2011. En investering i denne størrelsesorden viser klart, at Esbjerg Havn ikke alene er en særdeles vigtig aktør i Sydvestjylland men i hele Danmark, siger formanden for Esbjerg Havns bestyrelse, Flemming N. Enevoldsen. Kilde: Esbjerg Havn
North Atlantic Seafood fokuserer på innovation Oslo danner rammerne igen i år rammerne omkring 6. Udgave af North Atlantic Seafood, som finder sted i dagene fra 1.-3. marts
Siden starten har North Atlantic Seafood (NASF) opnået et solidt rygte som et arrangement, hvor kvaliteten er i højsædet. NASF er i dag verdens største seafood business konference, hvor omkring 450 topchefer fra 25 lande – og 300 virksomheder – deltager. Det nye NASF ejes og drives af MareLife, og fokus vil fremover blive lagt på innovation og forretningsudvikling. – Vi arbejder nu med en spændende og innovativ ramme for NASF 2011 programmet, der i lighed med tidligere omfatter forsyning og markedssektioner inden for laks, hvidfisk og den pelagiske sektor, siger Jørgen J. Lund, direktør for North Atlantic Seafood Forum. – Vi kører som altid et større investor seminar med fokus på finans- og kapitalmarkeder, hvor arrangøren er Pareto Securities. Vi er glade for at kunne konstatere, at alle 17 børsnoterede seafood-selskaber deltager i seminaret, som finder sted 3. Martsi, siger Jørgen J. Lund videre.
NASF er kendt for indslag af høj kvalitet, der appelerer til de deltagende repræsentanter for fiskeri- og fødevarebranchen. Foto: NASF.
Spændende indlæg
North Atlantic Seafood 2011 vil for anden gang arrangere “European Retail Seminar”, som var en stor succes første gang det blev afviklet. Her deltager seks europæiske retailkæder fra Frankrig, UK, Tyskland, Polen, Holland og Skandinavien. I spidsen for arrangementet står Chris Britton, CEO for Findus Group i UK. Af ander spændende indslag på NASF 2011 kan nævnes en innovation workshop og seminar. Som noget nyt vil MareLife arrangere et “Pre-Conference Seminar”. Dette vil vinde sted på Det Norske Videnskabsakademi i Oslo dagen før NASF lukker dørene op. Seminaret arrangeres i samarbejde med UiO/CEES og andre anerkendte forskningsinstitutioner.
Deltagere på NASF 2010 i den store sal. Foto: NASF.
NASF er det oplagte sted at networke og møde kollegaer fra branchen. Foto: NASF. Maritime Erhverv / 1 -2·2011
15
FISKERIREDSKABER OG UDSTYR
Ny rist smyger sig om trawltromlen Carlsen Net har udviklet sorteringsrist, der øger sikkerheden, mindsker hårdt arbejde og forbedrer fangstkvaliteten Den tid er for længst forbi, hvor fiskeriet bare ukritisk kunne hale alt i land, der gik i trawlet. I dag skal der fiskes selektivt, så man så vidt muligt kun haler det om bord, man fisker efter, mens resten bliver i havet. Det skaber stigende efterspørgsel efter selektive fangstredskaber, og her er en af succeshistorierne de nye sorteringsriste, der er udviklet af Carlsen Net A/S i Esbjerg.
– I det hele taget kan vi ikke klage over manglende interesse fra hverken fiskeriet, organisationerne eller myndighederne – Vi har gennem mange år arbejdet på udvikling af selektive fangstredskaber, og gennem de seneste to år på udviklingen af en sorteringsrist, der kan følge med trawlet rundt om tromlen. Vi har prøvet med både stål og aluminium, men det er ikke ideelt, da det ikke kan følge med rundt. Det betyder, at besætningen, når man når til risten, skal træde til og ved håndkraft trække fangsten ind. Det er selvsagt hårdt arbejde, og ikke mindst i søgang kan det være livsfarligt, siger Knud Carlsen, der er indehaver af Carlsen Net, som blev grundlagt i 1984. Tåler kulde og varme
Et forsøg med nylonriste levede heller ikke op til forventningerne, da de knækkede, men nu har man i stedet fundet frem til et nyt materiale med nogle helt specielle egenskaber, der gør det velegnet til opgaven. Der er tale om en speciel plastlegering, et kompositmateriale der er bøjeligt nok til at køre med omkring tromlen og som tilmed uden problemer tåler temperaturer fra minus 30º til plus 70 º. – Ristene fremstilles til reje-, hummerog industrifiskeri og kan produceres i individuelle størrelser efter kundens behov. Vi har således leveret riste med areal fra 0,5 m²- 4 m², forklarer Knud Carlsen. Ristene har i øvrigt endnu en fordel. Ikke nok med at de problemfrit kører med trom-
16 Maritime Erhverv / 1 - 2 ·2011
len rundt, de stiller sig også automatisk i den rigtige position, når trawlet igen sættes. – De er altså meget lettere at håndtere og desuden mere miljøvenlige. Begge dele er noget, der har været efterspurgt i fiskeriet, påpeger han. Når fangsten sorteres, inden den hales om bord, undgår fiskerne bifangsterne, som dels er rent spild, og dels kan forringe kvaliteten af den fangst, man går efter. – Det siger jo sig selv, at jomfruhummere bliver mast, hvis der ligger en hel masse fisk ovenpå, fremhæver Knud Carlsen. Lovende forsøg
Flex-Risten er allerede taget i brug ved forsøg i Skagen, Hirtshals, Norge og Sverige, ligesom den er med i et forsøg ved Shetlandsøerne, hvor rejefiskerne efter EU’s regler simpelthen ikke må have andet end rejer i trawlet, når det hales ind. Bifangst er ikke tilladt. Her er det helt afgørende at finde en selektiv løsning, hvis man vil undgå ophugning af en stor del af fiskerflåden. Fra alle kanter er der kommet lovende tilbagemeldinger.
– Ristene fremstilles til reje-, hummer- og industrifiskeri og kan produceres i individuelle størrelser efter kundens behov – Det norske Fiskeridirektoratet har desuden foretaget forsøg med nogle meget store riste, idet man med traditionelle redskaber har problemer med vandgennemstrømningen, der betyder, at det kan være svært at få fangsterne halet hurtigt nok om bord og sikre kvaliteten. Desuden har svenske fiskere testet ristene ved fiskeri i Skagerrak og Kattegat, hvor de skal fiske med rist. Virker de efter hensigten, vil det betyde, at også danske fiskere skal have riste i trawlet, når der fiskes jomfruhummere, siger han. Ristene er desuden blevet testet af 999 TripleNine Fish Protein a.m.b.a. under fiskeri efter ansjoser og sardiner i Sydafrika.
Stor interesse
– I det hele taget kan vi ikke klage over manglende interesse fra hverken fiskeriet, organisationerne eller myndighederne, siger Knud Carlsen, som også er i gang med udvikling af nye, spændende produkter på garnsiden, der ligesom i tilfældet med ristene vil mindske det hårde arbejde og sikre en bedre kvalitet af fangsterne. Af Karen Sloth
Ny aftale sætter turbo på tobiskvote I foråret stod danske tobisfiskere til at miste hundreder millioner af kroner på grund af manglende kvote. En ny aftale som EUs fiskeriministre har indgået, skal frem over sikre, at kvoten er på plads, inden tobissæsonen begynder
En af ristens helt store fordele er den utrolige fleksibilitet – selv om den er stærk, kan den nemt bøjes, som Knud Carlsen her demonstrerer. Foto: Edmund Jacobsen De nye riste er meget lettere at håndtere og desuden mere miljøvenlige end konkurrerende alternative. Begge dele er noget, der har været efterspurgt i fiskeriet, påpeger Knud Carlsen. Foto: Edmund Jacobsen
Også i forhold til det vigtige fiskeri efter jomfruhummer var der gevinst til dansk fiskeri, da Kommission valgte at følge den seneste biologiske rådgivning og fastholde næste års kvote på samme niveau som i år. En ny model for fastsættelse af kvoten for industrifisken tobis var et af flere danske fingeraftryk på aftalen om næste års kvoter, der faldt på plads under et møde mellem EUs fiskeriministre natten til onsdag i Bruxelles. Tobiskvoten klar
Tidligere er den endelige kvote blevet fastlagt efter, at tobissæsonen er gået i gang. Den ny aftale betyder, at der fremover vil ligge en kvote for fiskeriet i marts, inden fiskeriet begynder. Fødevareminister Henrik Høegh siger, at den nye model følger et dansk forslag, som blev afleveret til Kommissionen inden forhandlingerne.
Den nye model sikrer samtidig en bedre beskyttelse af tobisbestanden ved at dele kvoterne op på flere havområder, så vi undgår at fiske for meget på de enkelte fiskepladser. Henrik Høegh – Tobisfiskeriet udgør anslået omkring en halv milliard kroner alene for danske fiskere. Dertil kommer, at fisken bruges til fiskemel og -olie, der typisk bliver produceret på fabrikker i landets yderområder. Samlet set er tobisfiskeriet en milliardforretning for Danmark, som jeg er meget tilfreds med at have sikret fornuftige vilkår. Den nye model sikrer samtidig en bedre beskyttelse af tobisbestanden ved at dele kvoterne op på flere havområder, så vi undgår at fiske for meget på de enkelte fiskepladser, siger fødevareminister Henrik Høegh.
Tobisfiskeriet er vigtigt for Danmark. En milliardforretning, der skal sikres, mener fødevareminister Henrik Høegh. Jomfruhummer reduceret
Et fiskeri som har stor økonomisk betydning for hovedsageligt en række mindre danske fartøjer er fangsten af jomfruhummer i Kattegat og Skagerrak. Det gælder især, fordi torsken i disse farvande er ramt af kvotereduktioner på baggrund af den biologiske rådgivning. I forhold til jomfruhummer var der i Kommissionens oprindelige forslag lagt op til en reduktion i fiskeriet på ni procent. Men efter dansk opfordring valgte Kommissionen at følge den seneste biologiske rådgivning og dermed bibeholde kvoten på samme niveau som i år. På en lang række af de øvrige fiskearter følger EU forvaltningsplanerne, der er vedtaget for at sikre og genoprette fiskebestandene. Det betyder blandt andet, at danske fiskere til næste år vil kunne fanges 15 procent flere rødspætter og 22 procent flere sild i Nordsøen. I Kattegat må der næste år fanges 20 procent flere tunger end i år. Til gengæld vil kvoten for torsk blive reduceret med 20 procent i Nordsøen og Skagerrak og 50 procent i Kattegat. Kilde: Fødevareministeriet
Maritime Erhverv / 1 -2·2011
17
FISKERIREDSKABER OG UDSTYR
Elektrisk garnhale godt modtaget Nyskabelsen fra Bagenkop Smede- & Maskinværksted letter fiskerens arbejde og findes allerede på både i Danmark og Tyskland
Det er bøvlet, og det er også hårdt arbejde, når fiskeren selv skal hale sine fangstfyldte garn ind pr. håndkraft. Men det behøver han heller ikke længere – nu kan han få maskinkraft til hjælp. Det er Bagenkop Smede- & Maskinværksted ApS. på Langeland, der har udviklet en ny elektrisk garnhale, der kan hjælpe de fiskere, der driver erhvervet fra så små fartøjer, at der ikke er plads til hydraulisk hjælp om bord. Som oftest joller og småbåde, der drives frem af en påhængsmotor.
– Vi satser til en start på markederne i Danmark, Tyskland og Sverige Udviklingen af det nye hjælpemiddel har stået på gennem længere tid, og nu er man nået så langt, at de første fem eksemplarer er kommet ud at sejle – tre på danske fiskerbåde og to på tyske. Det tyske marked er nemlig som skabt til den nye garnhale, idet fiskeri med store fartøjer ikke er tilladt i mange områder. Letter opgaven
– Garnhalen fås med enten 12 eller 24 volt og kræver kun et batteri på 100 ampere. Den kan lette opgaven for både erhvervs- og fritidsfiskere, siger Jan Olesen, der er indehaver og direktør på den over 100-årige virksomhed på Langeland, som han har drevet siden 1966. I den tid er virksomheden vokset fra et lille værksted på 68 m² til de nuværende 800 m² og ?? medarbejdere.
– Garnhalen fås med enten 12 eller 24 volt og kræver kun et batteri på 100 ampere. Garnhalen koster ca. 25.000 kr. – til gengæld får fiskeren så fornøjelsen af at se på, mens garnet hales ind af sig selv.
18 Maritime Erhverv / 1 - 2 ·2011
Ud over de nye garnhaler markedsfører virksomheden også tre typer garnopklarer, og tanken er, at de også skal udvikles til at kunne gå op i størrelse. – Nu skal vi foreløbig have tre størrelser klar til præsentation på DanFish International-messen i Aalborg i oktober, som er det ideelle sted at skabe opmærksomhed omkring produkterne. Vi satser til en start på markederne i Danmark, Tyskland og Sverige, siger Jan Olesen. Udvikler batterikasse
Udviklingsarbejdet er heller ikke stoppet med garnhalen. Bagenkop Smede- og
Maskinværksted har også udviklet en tilhørende batterikasse. – Den er produceret i aluminium og kan let bæres i land efter endt fiskeri. Den indeholder et 75 amperes vedligeholdelsesfrit batteri samt et 12 volts ladeapparat, som bare skal sættes i en stikkontakt, så er batteriet klar til næste dag, siger han. Kassen er desuden udstyret med et kraftstik, så den kan kobles sammen med batteriet, samt et ekstra stik til eventuelt andet brug – måske et lille ekkolod, en projektør el. lign. Batterikassen kommer på markedet i løbet af en måneds tid. Af Karen Sloth
Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer Fryselaster Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton længde: 65 m bredde: 14 m dybgang: 6 meter
HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk
BÌredygtigt fiskeopdrÌt i saltvand Et nyt projekt pü Nordsøen Forskerpark i Hirtshals skal de nÌste fire ür udvikle en ny teknologi, der kan øge produktionen af regnbueørreder og atlanterhavslaks i danske fiskeopdrÌtsanlÌg pü en bÌredygtig müde
Fødevareministeriet har gennem GUDPprogrammet (Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram) bevilget 4,3 mio. kr. til projektet, der ledes af Nordsøen Forskerpark og DTU Aqua (Danmarks Tekniske Universitet). Her ud over deltager stÌrke aktører fra hele vÌrdikÌden i form af firmaer, der hver isÌr er blandt de førende pü deres felt: BioMar A/S, AquaPri Denmark A/S, Billund Aquakultur Service ApS samt RK Plast A/S. Ud over midlerne fra Fødevareministeriet bidrager parterne med en egenfinansering pü 1,7 mio kr. – Vi er glade og stolte over at vÌre med i forreste linie, nür det gÌlder udviklingen indenfor bÌredygtigt fiskeopdrÌt, siger Jens Otto Størup, direktør pü Nordsøen Forskerpark. – I forvejen har vi pü forskerparken samlet en meget stor viden og erfaring med fiskeopdrÌt, ikke mindst pü DTU Aqua’s akvakultur-sektion, der har til huse pü forskerparken. I samarbejde med private firmaer er vi med til at udfylde Êt af GUDP-programmets formül om at skabe mere sammenhÌng mellem forskning, udvikling og demonstration af viden pü akvakulturomrüdet, siger han videre. Afgørende udvikling
Projektet vil udnytte eksisterende bassiner og anlÌg pü Nordsøen Forskerpark, og det finder sted inden for rammerne af en allerede eksisterende miljøgodkendelse. Projektet vil skabe en afgørende udvik-
ling og dokumentation for en konkurrencedygtig og bÌredygtig produktion af store laksefisk uden yderligere miljøbelastning, endda med reduceret püvirkning pü flere omrüder. – Verdens fiskeressourcer hvad angür vilde fisk er i dag udnyttet til fulde, men indenfor opdrÌt af fisk er der masser af udviklingsmuligheder, siger Per Bovbjerg Pedersen, der leder DTU Aqua’s akvakulturforskning. – I fremtiden vil en større og større del af befolkningens forbrug af fisk komme fra opdrÌt. Vores projekt er med til at udvikle teknologierne til bÌredygtigt fiske-
opdrÌt optimalt, og derved er dette projekt med til at skabe omsÌtning inden for hele fiskebranchen. Som en vigtig sidegevinst styrker projektet de danske anlÌgs- og foderleverandører med den viden, der høstes gennem projektet, siger Per Bovbjerg Pedersen.
ARBEJDSHESTEN Â TIL Â DE Â PROFESSIONELLE
‡ )UD WLO +. ‡ 2YHUKROGHU DOOH 7,(5 ,, NUDY ‡ 6OLGVW UN WLO DUEHMGVWLPHU ‡ 3nOLGHOLJ PHNDQLVN NRQWUROOHUHW ‡ /DQGVG NNHQGH VHUYLFH 6DYVYLQJHW ‡ '. +¥UVKROP 7HO ‡ )D[
ZZZ J R GN
Maritime Erhverv / 1 -2¡2011
19
Maritimt Maritimt FOC Mobil maskinering ombord på Norröna i Hirtshals MarineService har netop udført mobil maskinering ombord på færgen Norröna, som i dag anløber Hirtshals. Der blev udboret 7 hængsler ved agterporten, og vi forestod montering af nye hovedbolte. MarineService er i dag i besiddelse af en lang række specialudstyr. Ofte fremstiller vi mobilt fræseudstyr specielt til den enkelte opgave. Vi har udviklet og fremstillet mobilt udborings- og maskineringsudstyr til udboring af stævnerør og bossrør samt on-site maskinering af aksler, og udfører i dag mobil maskinering overalt i verden.
Rønne Havn bundsikres
Arbejdet med at sikre bunden i havnebassinet ved den nye, store hurtigfærges faste færgeleje er i fuld gang. Den nye færge “Leonora Christina”s waterjets er så kraftige, at de uden en form for beskyttelseslag ville spule bunden væk og kajanlæggene blive undermineret.
Blue Water overtager i Århus
Blue Water overtager det lille århusianske speditions- og transportfirma Eurouter fra Peter Hulgaard. Eurouter beskæftiger fire medarbejder, som fremover skal sidde på Blue Waters kontor i Søften uden for Århus. Eurouter blev grundlagt i 1978 og har beskæftiget sig med alle former for transport og spedition. Kerneområdet er international stykgods og partigods-trafikker samt special- og projekttransporter. Peter Hulgaard selv ønsker at nedtrappe sin erhvervskarriere.
Ny færge påbegyndt
I denne uge begyndte et tysk værft at bygge den nye færge, Danske Færger A/S i Rønne skal sætte ind på ruten mellem Hou og Samsø: – De første stålplader bliver lige nu skåret ud på værftet i Hamborg, fortæller adm. direktør John Steen-Mikkelsen , Danske Færger A/S, til Horsens Folkeblad. Den nye færge skal erstatte M/S “Kanhave” som besejler ruten i dag.
Norske M/V Vestviking renoveret i Hirtshals MarineService Hirtshals A/S har netop haft en større opgave på det norske skib Vestviking. MarineService forestod hovedrenovering af hovedmotoren samt 5 års eftersyn på alt mekanisk ombord, herunder Megger test af el-systemet. MarineService udførte svejsning af revner i fisketank og diverse forstærkninger. Arbejdet omfattede desuden renovering af kran/spil og diverse hydraulik- og generatoropgaver. Derudover havde MarineService forskelligt stålarbejde ombord, bl.a. nyt fundament til off shore trækkrog. Arbejdet blev udført ved kaj i Hirtshals.
Rømø-Sild færgen må afskedige 8 personer Færgen sejler med underskud og det får alvorlige konsekvenser for de ansatte på færgen “SyltExpress”. Flemming Skov, der er skibsinspektør på Rømø/Sild-færgen oplyser til dr.dk/syd at man ikke kan holde den økonomi på færgen som man havde håbet og derudover falder et tysk løntilskud bort, så man har set sig nødsaget til, at foretage det drastiske skridt. Samtidig reduceres serviceniveauet ombord på færgen, ligesom en daglig sejlads mellem Rømø og Sild indstilles. Udmeldingen vækker bekymring Rømø’s turistchef Bodil Glistrup Thomsen.
20 Maritime Erhverv / 1 - 2 ·2011
CUS Maritimt Maritimt Danmark i front med havvindmøller Over 90 procent af de 308 nye store havvindmøller, der blev installeret i Europa i 2010 kom fra danske virksomhederDet europæiske marked for havmøller voksede med 51 procent sidste år. Det er ny rekord. I alt blev der installeret 883 megawatt på det europæiske marked, hvor den samlede kapacitet nu er 2.964 megawatt.
Skibes stabilitet på dagsordenen i IMO
I FN’s søfartsorganisation har man netop afholdt et møde i Underkomitéen for stabilitet, lastelinier og fiskeskibes sikkerhed. Ved mødet, der blev afholdt i IMO’s hovedkvarter i London, havde man fokus på arbejdet med at lave internationale regler for bedre stabilitet på skibe. Således diskuterede mødedeltagerne – herunder Søfartsstyrelsen – følgende emner: s . STE GENERATION AF DEN INTAKTE STABILITETSKODE s .YE REGLER FOR AT SKABE BEDRE SIKKERHED OM BORD PÌ FISKESKIBE (reglerne er dog allerede national lovgivning herhjemme) s 6ANDT TTE D RE s 2EVISION AF L KSTABILITER 3/,!3 Endelig blev der ved mødet diskuteret en revision af TM69-konventionen, der handler om opmåling af skibe.
Vestergaard Marine Service tilbyder sikkerhedspakke Vestergaard Marine Service kan sammen med ejeren eller de relevante myndigheder sammensætte en pakke, som er tilpasset det enkelte skib og den specifikke opgave: – Et eksempel på et sådant projekt havde vi i efteråret, hvor vi fik en opgave ind på et norsk supplyskib. Her etablerede vi blandt andet et sikkerhedsrum, hvorfra besætningen kan bevare kommandoen over skibet, fortæller adm. direktør for Vestergaard Marine Service, Morten Vestergaard. Udover sikringsrummet, der blev forstærket med skudsikre stålplader og skudsikker dør, monterede Vestergaard Marine Service også vandkanoner for afdækning af skibets agterende, pigtråd på rælingen og agter samt aflåsning af mandedæksler og luger fra bagsiden.
Læs de seneste nyheder på www.maritime-erhverv.dk
Grønt lys til havmølle-anlæg
Klima- og energiminister Lykke Friis (V) har godkendt opførelsen det anlæg, der skal føre strømmen i land fra Anholt havmøllepark, som snart bliver landets største. Dermed kan Energinet. dk gå i gang med anlægget, der slutter den kommende havmøllepark til det eksisterende elnet. Anlægget skal stå klar til drift 1. august 2012, mens selve havmølleparken skal bygges af Dong Energy i perioden 2012-2013: – Med dette anlæg får vi mulighed for at forsyne 400.000 danske elforbrugere med vedvarende energi fra vindkraft. Det er derfor et vigtigt skridt hen imod et grønnere samfund, siger Torben Glar Nielsen, eldivisionsdirektør hos Energinet.dk.
Stort fremmøde til møde om Femern-Bælt forbindelsen Transportminister Hans Christian Schmidt var i går aftes til borgermøde på Lolland om Femern-Bælt forbindelsen. Formålet med borgermødet var at inddrage borgerne, inden politikerne skal tage stilling til, om den foretrukne tekniske løsning for Femern Bælt-forbindelsen i det videre arbejde, herunder i VVM-processen, skal være en sænketunnel eller en skråstagsbro: – Jeg hælder til en sænketunnel, sagde ministeren efter mødet. Der var en god debat på borgermødet, og flere hundrede mennesker var mødt op for at give deres mening til kende. Maritime Erhverv / 12·2010
21
Hvad blev der af Esbjerg-fisk 5. del af en serie artikler om forandringer i fiskeriet fra Esbjerg i årene 1965-2005 Kigger man tilbage på Esbjerg fiskerihavn anno 1965, så man dengang en voksende industrifiskerihavn med tre fiskemelsfabrikker, alle med stigende produktion. Men også det traditionelle fiskeri efter rødspætter og torsk havde et enormt bagland på havnen, som var hjemsted for 49 fiskeeksportører og 16 filetfabrikker. Desuden stod Danmarks største auktionshal færdigbygget i 1968 med plads til, at op til 18 kuttere kunne losse fisk samtidig langs auktionshallens 255 meter lange kaj. Den negative udvikling i konsumfiskeriet gjorde dog, at man – efter hvad der fortælles – aldrig nåede op på at udnytte hallen fuldt ud. I 1967 omfattede servicevirksomhederne på havnen 7 skibs- værfter, 4 skibs- og bådebyggerier, 15 maskin-
Auktionshallen i Esbjerg anno 2011 – den sidste auktion blev holdt i maj 2002 i det, der engang var Danmarks travleste auktionshal. Foto: Edmund Jacobsen
22 Maritime Erhverv / 1 - 2 ·2011
fabrikker, 6 skibsinstallatører, 12 skibsprovianteringer, 10 vodbinderier, 5 kølehuse og en lang række andre funktioner, som f.eks. et halvt hundrede kølevogne til kørsel til udlandet, der benyttedes af fiskeeksportørerne. Snurrevod forsvandt
Bortset fra filetfabrikkerne og fiskeeksportørerne levede serviceerhvervene på fiskerihavnen i stigende udstrækning af trawlernes investerings- og aktivitetslyst. Dels fordi hovedparten af snurrevodsfartøjerne forsvandt i løbet af 1970’erne, dels fordi de kutterejere, som forblev aktive i snurrevods- fiskeriet, ikke investerede i nye fartøjer, men nøjedes med at modernisere indretningen i de gamle trækuttere med snurrevodstromle, kraftblok og fi- skesøgningsapparatur samt senere shelterdæk og bakke. I 1983 var der i
konsumsektoren 19 fiskeindustrier og 22 eksportører/grossister. Allerede på dette tidspunkt skønnedes det imidlertid, at værdien af konsumfisk, som blev kørt eller sejlet med fragtskib til Esbjergs fiskeindustri til videreforarbejdning, var mindst tre gange så stor som værdien af de direkte landinger i Esbjerg, der i 1982 var på 193 mill. kr. Mindre afhængighed
De virksomheder på fiskerihavnen, som udgjorde fiskerierhvervets bagland, havde således allerede tidligt gjort sig mindre afhængige af omsætningen i det lokale konsumfiskeri, herunder navnlig snurrevodsfiskeriet. Mens snurrevodsflåden langsomt formindskedes, og trawlerne landede torsk i andre havne, levede konsumfiskindustrien i stigende grad af importerede råvarer. Alligevel sikrede den omfattende esbjergensiske forarbejdningsindustri, at der var et stort antal aftagere til den fisk, som trods
keriet? alt fortsat landedes i Esbjerg, og krisen i byens fiskeri understregedes derfor så meget desto mere af, at de tre største konsumfiskeindustrier på havnen, Paul Agnar A/S, Hugo Møgelberg A/S og F.S.Ø. a.m.b.a. (Frede Sørensen & Co.) lukkede inden for en periode på under to år fra 1991 til 1993. Manglende incitament
Virksomhederne fik problemer med råvaretilførslen fra udlandet, og med den kraftige nedgang i Esbjergs hjemmehørende flåde var der ikke noget incitament for ejerne til at holde de store industrier kørende. I konkurrencen fra de billigere arter på det globale fiskemarked formåede virksomhederne ikke at forrente de investeringer i traditionel filetproduktion og færdigretter, som ellers havde været satsningen op i gennem 1980’erne. 800 arbejdspladser forsvandt i fiskeindustrien fra 1985 til 1995, heraf adskillige hundreder alene i de tre store fiskeindustrier, og mange andre virksomheder i fiskeriets serviceerhverv led også under fiskernes manglende indtjening.
Mindre fra Esbjerg-kutterne
Når de store fiskeindustrier måtte lukke hang det også sammen med, at man i Esbjerg gennem mange år havde forsømt at tiltrække landinger af konsumfisk fra udenbys og udenlandske fartøjer, noget som andre vestkysthavne, ikke mindst Hanstholm, med succes havde satset på siden 1980’erne. Esbjergs hjemmehørende kuttere havde traditionelt stået for langt hovedparten af konsumlandingerne, og således udgjorde Esbjergkutternes andel af de samlede landinger i 1982 eksempelvis 93,5 procent. Mindre end 2 procent landedes dette år af udenbys danske fiskefartøjer, og 4,5 procent kom fra udenlandske fartøjer. Årsagerne til dette forhold er formentlig flere, men da krisen kradsede i 1991 og de følgende år, var Esbjerg i de øvrige fiskerihavne kendt for såvel lave afregningspriser som ufleksible losseordninger. Set fra de andre havne var funktionerne på Esbjergs store havn tilpasset et arbejdsmarked, hvor overenskomster og overhol-
delse af bestemte regler, hviletider og priser for losning og auktionering var vigtigere end at give en god service. Systemet passede tilsyneladende Esbjerg fiskerne, men blandt udenbys fiskere så man ikke Esbjerg som et attraktivt sted for landing af fisk mere. Den sidste auktion
Længere oppe ad kysten, specielt i Hanstholm, havde auktionen og forarbejdningsindustrien længe gjort en stor indsats for at tiltrække udenbys og udenlandske landinger, så på trods af, at man i Esbjerg nu forsøgte at markedsføre sig som en attraktiv landingshavn, var løbet reelt kørt. I anden halvdel af 1990’erne holdt man liv i Esbjerg fiskeauktion ved at få tilført fisk over land fra små havne ved de indre farvande, men efterhånden som den hjemmehørende konsumflåde blev mindre og mindre, måtte fiskeauktionen dog til sidst lukke. I maj 2002 holdt man den sidste auktion i det, der engang var Danmarks travleste auktionshal. “Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?” var titlen på en særudstilling, som kunne opleves på Fiskeri- og Søfartsmuseet i 2005. Artiklen er en uddybning af de temaer, som blev behandlet i udstillingen. Artiklen blev oprindeligt bragt i Sjæk’len 2004. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg, Esbjerg. Artiklerne er skrevet af Søren Byskov, inspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Edmund Jacobsen har redigeret for Maritime Erhverv.
Maritime Erhverv / 1 -2·2011
23
Havreservater skal redde livet i havet Kommentar fra Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace, til DMU-rapport, der udkommer i dag i forbindelse med symposium på Århus Universitet I dag præsenterer Danmarks Miljøundersøgelser en rapport, der konkluderer, at Danmarks dyr, planter og natur har det rigtig skidt. Også i havet står det slemt til, rigtig slemt! Det er faktisk det stykke danske natur, forskerne ved allermindst om – og det, som vi paradoksalt nok har mest af! Det værste ved det hele er, at både regering og forskere ved, hvad der skal til for at vende udviklingen. Regeringen gør bare ikke noget – den lader stå til, og er håbløst uambitiøs, når det kommer til beskyttelse af natur. Et eksempel er de havreservater – eller Natura 2000-områder som de også hedder – som regeringen har udpeget på havet. Disse områder er udpeget som beskyttelsesværdige ifølge EUs habitatdirektiv fra 1992, fordi der er en sårbar natur på bunden som for eksempel stenrev eller fordi Danmarks eneste hval, marsvinet, lever der.
24 Maritime Erhverv / 1 - 2 ·2011
Problemet er bare, at regeringen overhovedet ikke har gjort noget for at beskytte dem. Det er for eksempel stadig fuldt lovligt at trække et trawl lige ind igennem et områder, der er udpeget som “beskyttet”, selvom trawl giver masser af bifangst og ødelægger havbunden. Hvis vi på nogen måde skal gøre os håb om at bremse tabet af dyr og planter i havet og vende den sørgelige udvikling, så bliver miljøminister Karen Ellemann simpelthen nødt til at tage styringen i miljøpolitikken og kræve at i det mindste de beskyttede områder bliver fri for fiskeri. DMU-rapporten er tiltrængt, men konklusionerne er desværre ikke nye – bestemt heller ikke for havets vedkommende. I 2009 udgav DMU en tilstandsrapport (www2.dmu.dk/webmtr/pdf/FR751_B.pdf), der sagde stort set det sammen, i foråret
2010 udgav det Grønne Kontaktudvalg en rapport, der konkluderede at biodiversiteten i den danske natur – også i havet – var i tilbagegang, og HELCOM udgav også i 2010 en rapport om Østersøen og Kattegat, der viser det samme billede. Det står skidt til i vores havområder! Danmark forpligtet
Danmark var forpligtet af et FN og EUmål til at bremse tabet af biologisk mangfoldighed inden 2010. Den blæste regeringen højt og flot på og nu er målet om at lade være med at udrydde arter udskudt til 2020. Det er jo om noget en virkelig håbløs måde at føre naturpolitik på. Bare at lade stå til. Ja, jeg ved ikke engang om jeg vil kalde det politik, for det er jo ingenting. Kilde: Greenpeace
Pressemeddelelse januar 2011
VIKING lancerer ny kvalitetsredningsflåde til mindre fiskefartøjer VIKING har sendt en ny 4 personers ISO flåde på markedet, som er godkendt til skibe under 12 meter, der sejler mindre end 24 sømil fra kysten. Søfartsstyrelsen har efter længere tids pres fra markedet givet grønt lys for, at ISO redningsflåder fremover kan serviceres hvert andet år. Med andres liv i hænderne
Blot få minutters ophold i de kolde nordeuropæiske farvande kan være skæbnesvangre. – Det ligger i vores baghoveder, at det vi laver, det skal bare fungere, siger salgsdirektør Jørgen Holm, og fortsætter: Vores mission er at redde og beskytte menneskeliv overalt i verden. Det præger vores daglige arbejde og får VIKING-medarbejderne til at føle et særligt ansvar. Når uheldet er ude, skal sikkerhedsudstyret kunne klare selv de mest ekstreme situationer VIKING har særligt fokus på konstant udvikling af design og funktion baseret på feedback fra kunderne. Er indstigningen optimal? Er siddekomforten i orden? Hvad kan den holde til? Mange ressourcer bruges på at teste redningsflåderne, bl.a. under søprøver i hårdt vejr, ved vindtest med vindstyrker på 30 meter pr. sekund og ved udløsning i ekstremt lave temperaturer. – Derfor gør vores design og kvalitet en forskel. Den store indgang gør det lettere at komme op i redningsflåden og vi gør alt for at reducere ubehag såsom søsyge og kulde. Og udstyr som kraftig dørlukning, store ballastposer og automatisk indvendigt lys er med til at gøre det så bekvemt som muligt indtil hjælpen når frem, siger Jørgen Holm. Kvalitet er en del af VIKING’s DNA
– Vi har mere end 50-års erfaring med fremstilling af alt fra helt små til 150 personers redningsflåder, og denne brede er-
faring er naturligvis blevet overført til vores nye VFI redningsflåde. På den måde sikrer vi, at den lever op til VIKINGs strenge krav, siger Jørgen Holm og fortsætter: Vi bruger udelukkende kvalitetsmaterialer, da vores produkter skal kunne holde i mange år. En del af vores redningsflåder har været i brug i over 20 år. Den nye fiskerflåde, VIKING 4 VFI, er fremstillet af naturgummi, som er stærkt og fleksibelt. Tagstoffet (oversejlet) er fremstillet af PU-belagt nylon, som er både vind- og vandtæt. En yderligere sikkerhedsmæssig egenskab er, at tagstoffet laves i en fluorescerende gul, som forbedrer synligheden på lang afstand, hvilket øger muligheden for hurtigt at blive opdaget og reddet. Certificeret og godkendt
VIKING’s nye VFI flåde er både ISO-certificeret og godkendt af Bureau Veritas.
Der er andre flåder på markedet, som lever op til ISO-standarden, men ikke alle har en tredjeparts godkendelse fra en uafhængig kontrolinstans. 2 års serviceinterval – og et helt særligt lanceringstilbud
Søfartsstyrelsen har efter længere tids pres fra markedet givet grønt lys for, at ISO 9650-1A redningsflåder fremover kan serviceres hvert andet år og VIKING har derfor skræddersyet en samlet salgsog servicepakke. Ved køb af en VFI flåde inden den 1. maj 2011, giver VIKING en opblæsbar redningsvest med i købet. Og der er også mulighed for at få en fastpris serviceaftale de første 8 år. Hør mere hos en af VIKINGs ca. 25 forhandlere landet over inkl. din lokale indkøbsforening. Kilde: Viking Life-Saving Equipment Maritime Erhverv / 1 -2·2011
25
– Torskefiskeriet har været begunstiget af kulde og godt vejr uden for megen blæst, siger Thomas Thomsen.
Torskefiskeriet godt fra start i Østersøen Den tidlige kulde i den vestlige Østersø trykkede fiskene ud Der er ikke noget, så skidt, at det ikke er godt for noget, så selv om resten af landet har været mindre begejstret for kulden og sneen i årets sidste måneder, så fik de bornholmske fiskere gavn af vejrliget. – Det er formentlig det kolde vejr, der i hvert fald i den vestlige del af Østersøen har fået fiskene tidligere trykket ud end normalt, så der kunne trawles. Desuden har vi haft pænt vejr uden for megen blæst, vurderer Thomas Thomsen, formand for Bornholm og Christiansøs Fiskeriforening.
Det er formentlig det kolde vejr, der i den vestlige del af Østersøen har trykket fiskene tidligere ud end normalt
26 Maritime Erhverv / 1 - 2 ·2011
I den østlige del af Østersøen, hvor vanddybderne er anderledes, har torskefiskeriet øjensynligt også været tilfredsstillende, for der er landet mange fisk. Torsken har ikke været en mangelvare, så den har det åbenbart godt nok. Prismæssigt har markedet ligget 1,50 kr. lavere pr. kg for 5’er torsk og to kr. for 4’er torsk, mens prisen for de landede blanke 2’er og 3’er torsk har fulgt markeds- og dagsprisen. Binder sig til fastpris
De fleste østersøtorsk købes til forarbejdning hos A. Espersen, der har produktion i Polen, Letland, og Kina samt en lille smule i Hasle på Bornholm. Virksomheden er den største operatør af østersøtorsk.
Ud over torsk er der også landet mindre fangster af brislinger og laks Fiskerne binder sig til en fastpris for torsken med tilmelding fra 10. januar og januar ud. Ud over torsk, som er det primære fiskeri, er der også landet mindre fangster af brislinger og laks, ligesom der blev landet sild, indtil kvoten var brugt. – I øjeblikket ser fiskeriet altså godt og stabilt ud, mener Thomas Thomsen. Af Karen Sloth
Hellers afholder VHF/SRC kurser Nu er det muligt at bruge fire aftener i forüret pü sikkerhed ved at fü det lovpligtige VHF / SRC certifikat pü Hellers Sejlerskoles VHF kursus. Der krÌves SRC certificat for at fü tildelt MMSI nr. til brug imoderne VHF anlÌg og Epirb / PLB. Et VHF/DSC radioanlÌg udgør en vÌsentlig del af sikkerheden til søs, dog under forudsÌtning af brugeren har kendskab til brugen af et südant. Der krÌves et SRC certifikat for benyttelse af en VHF/DSC- radiostation. De gÌldende betingelser for anvendelse af radioanlÌg om bord i skibe kan lÌses pü Søfartsstyrelsens hjemmeside. Ved deltagelse pü Hellers VHF kursus, bliver deltagerne rustet til den lovpligtige prøve og kommer igennem det af Søfartsstyrelsen krÌvede pensum. Deltagerne for desuden kendskab til forskellige VHF radioers specifikke egenskaber. Kurset omfatter det af Søfartsstyrelsen krÌvede pensum. Kurset afsluttes med en skriftlig prøve (multiple-choise), der afholdes af Søfartsstyrelsen, og som efter bestüet prøve udsteder SRC certifikatet. VHF kurset afholdes pü følgende dage: Tirsdag 26. april Mandag 02. maj Mandag 09. maj Mandag 16. maj Skriftlig prøve afholdes onsdag 18. maj. Mere info og tilmelding pü www.hellers.dk
VandtÌt  SAILOR  VHF  DSC  med  optagefunktion,  90  sek.,  tügehorn  &  loudhailer
Fakta om søfart udkommet Søfartsstyrelsens ĂĽrlige publikation “Fakta om søfartâ€? er udkommet. Fakta om søfart indeholder tal og fakta om Det BlĂĽ Danmark, udviklingen pĂĽ vej mod at blive Europas førende søfartsnation samt europĂŚisk og international søfart. Publikationen kan hentes gratis pĂĽ Søfartsstyrelsens hjemmeside – www.sofartsstyrelsen.dk
Egenproduceret, Â Â GMDSS Â NAVTEX
Polaris  Electronics  A/S
. UKROW ‡ 3 2 %R[ ‡ '. $DOERUJ 62 3KRQH ‡ )D[ ( PDLO LQIR#SRODULV DV GN ‡ ZZZ SRODULV DV GN
Maritime Erhverv / 1 -2¡2011
27
Afsender – Maritime Erhverv ApS – Postboks 11 – 6701 Esbjerg
Magasinpost UMM ID-nr.42188
! ! ! ! !!
!! !! !
En helstøbt grafisk koncern med mere end 100 ürs erfaring Rosendahls-koncernen er en af Danmarks førende og mest velkonsoliderede virksomheder inden for den grafiske branche. Med rødder tilbage til 1661 er vi i dag en full-service grafisk koncern, der dÌkker hele processen inden for den grafiske kommunikation lige fra ideudvikling, avancerede IT-løsninger, strategisk web-produktion, design, foto, prepress, trykning, efterbehandling, lager- og logistikløsninger. Koncernens virksomheder er beliggende i Esbjerg, Odense og København. Her løser nogle af branchens dygtigste medarbejdere opgaver for et bredt udsnit af kunder inden for dansk erhvervsliv og offentlige institutioner. Hver medarbejder har sine sÌrlige kompetencer, og uanset omfanget og karakteren af en opgave, har vi de nødvendige forudsÌtninger for levere dig den optimale løsning i den aftalte kvalitet. Besøg os pü www.rosendahls.dk, hvor du kan udforske Rosendahls-koncernen, lÌse om bl.a. vor Climaware-mÌrkning af CO 2 -neutraliserede tryksager samt bestille koncern-magasinet Re:solution.
ROSENDAHLS Oddesundvej 1 ¡ DK-6715 Esbjerg N T +45 76 10 11 12 Landbrugsvej 20 ¡ DK-5260 Odense S T +45 66 12 60 91 www.rosendahls.dk ROSENDAHLS ¡ SCHULTZ GRAFISK Herstedvang 10 ¡ DK-2620 Albertslund T +45 43 63 23 00 www.rosendahls-schultzgrafisk.dk ROSENDAHLS MEDIASERVICE Oddesundvej 1 ¡ DK-6715 Esbjerg N T +45 76 10 11 12 www.rosendahls-mediaservice.dk