DANMARK
UDDANNELSER 2015
Det blå Danmark UddannelseR 2015
Indholdsfortegnelse 3 Verden som arbejdsplads DANMARK
UDDANNELSER 2015
4 Vækstplanen for Det Blå Danmark 6 Det Blå Danmarks 4 segmenter 7 Søredning i havnebassinet 8 ”Georg Stage” - Kulturanalysen måtte vige for livet som sømand 10 Elev på Marstal Navigationsskole Klar ved radaren i piratfarvand 12 På togt med Skoleskibet Danmark 14 Grundkursus i Nyborg - Jeg har haft et supergodt halvt år 16 HF- Søfart Svendborg - Fra trælast til styrmand 18 Merkantil Diplomuddannelse i Shipping 19 CBS Shippingbachelor – nu også i Texas 20 International uddannelse: Højt niveau styrker troværdigheden hos kunderne
Foto: Niels Winther Shipping
22 Vil du bygge fremtidens skibe eller opfinde maritime løsninger?
Det Blå Danmark uddannelse 2015 ISSN 1395-4466 Oplag: 15.000
23 Ny uddannelse 12. januar Nu kommer de maritime smede 24 Dual uddannelse som skibsofficer: På toppen både på broen og i maskinen 26 Oliebranchen – et hav af muligheder 28 Vigtigt at arbejdet betyder noget 30 ”Her kan jeg både gøre karriere og have meget fritid”
Ansvarshavende redaktør René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk
32 ”Der er eventyr i olie”
Annoncer Tlf.: (+45) 70 20 41 55, kl. 09.00-12.00 Fax (+45) 70 20 41 56
35 Mulige job i havn
Udgiver Maritime Danmark ApS Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: (+45) 70 20 41 55 Fax: (+45) 7020 4156
42 ...Hvad kan jeg blive?
DTP: Designunivers Tryk: PE Offset A/S
46 Maritim uddannelse i industrien
Næste nummer: Januar 2016
48 Marstal Navigationsskole
Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen
49 Nyborg Søfartsskole
50 Skagen Skipperskole
Foreningen til Søfartens Fremme Skoleforedrag, koordinator Berit Schaumann, kontorfuldmægtig
33 ”Der er altid en ny udfordring” 34 Maritim iværksætter 36 MARITIM ERHVERVSPRAKTIK 40 Spændende maritime WEB adresser
Skoler 45 CBS Shipping 45 Fiskeriskolen 46 GEORG STAGE 47 Maskinmesterskolen København 48 MARTEC 49 SIMAC 50 Svendborg Søfartsskole 51 Rybners Erhvervsuddannelser 51 Erhvervsakademiet Sydvest
2
Verden som arbejdsplads
- grib de globale muligheder med en maritim uddannelse
Det Blå Danmark er en dynamisk branche, som hele tiden udvikler sig – og du kan blive en del af denne udvikling. Du kan skifte mellem beskæftigelse i Danmark og internationalt, mellem arbejde på skibe, offshore hos førende danske udstyrsleverandører, på rederikontorer og havne i rivende udvikling. Jeg er meget optaget af, at vi uddanner unge, så de kan bruge deres uddannelse i job. Det kan man med en maritim uddannelse. Der er mange forskellige typer maritime uddannelser. Kendetegnet for de fleste af dem er, at de veksler mellem teoretisk uddannelse og praktik eller arbejde. Og så er de opbygget med udgangspunkt i de opgaver og metoder, som anvendes i erhvervet. Der er også innovation i de maritime uddannelser, så du kan være med til at skabe fremtidens maritime løsninger. Vidste du, at det danske maritime center SIMAC i Svendborg vandt EM i entreprenørskab 2014? Maritime muligheder til søs Har du en drøm om en karriere til søs, er en uddannelse som skibsassistent måske noget for dig. Som skibsassistent har du mulighed for at komme med på de mange specialskibe, som hjælper med at installere de nye havvindmølleparker. Bagefter kan
Foto: Kim Vadskær
De maritime erhverv – Det Blå Danmark – kan tilbyde adgang til en hel verden fuld af muligheder til søs men også på land. Branchen har brug for både søfolk, håndværkere, teknikere og dygtige handelstalenter. De maritime uddannelser er din vej til god beskæftigelse og en spændende international karriere. du læse videre til skipper, så det er dig, som bliver fører af mindre og mellemstore skibe. Der er også mulighed for at tage professionsbacheloruddannelser til for eksempel maskinmester eller skibsfører. Muligheder på land Også på land er der muligheder i de maritime erhverv, både i Danmark og rundt om i hele verden. Måske får du din første erhvervserfaring på et studieophold i Asien? Som shippinguddannet bliver det dig, som har ansvaret for den kommercielle drift af skibene. Og som maskinmester spiller du en vigtig rolle i driften og vedligeholdelsen af maskiner og andre tekniske anlæg. Uddannelser med fremtid i For at opretholde Det Blå Danmark som en stærk sektor i rivende udvikling kræver det dedikerede og dygtige medarbejdere. Og der er masser af muligheder, både for dig, som lige er blevet færdig med folkeskolen, og for dig, som vil tage en videregående uddannelse eller efteruddanne dig. Jeg opfordrer alle, der har lysten og drivkraften, til at vælge en maritim uddannelse. Det er uddannelser med masser af muligheder.
”
Der er mange forskellige typer maritime uddannelser. Kendetegnet for de fleste af dem er, at de veksler mellem teoretisk uddannelse og praktik eller arbejde. Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
3
Det blå Danmark UddannelseR 2015
Vækstplanen for Det Blå Danmark Den 12. december 2012 offentliggjorde regeringen Vækstplanen for Det Blå Danmark, som er den første af 8 planer i regeringens offensive erhvervs- og vækstpolitik, hvor der er nedsat vækstteam på de områder, hvor dansk erhvervsliv er internationalt konkurrenceudsat. Det Blå Danmark er en af Danmarks stærkeste erhvervsmæssige styrkepositioner. Planen indeholder en række initiativer, der skal bidrage til at sikre, at Det Blå Danmark også fremadrettet udnytter muligheder i den grønne omstilling, samt skaber vækst og beskæftigelse. Visionerne for vækstplanen er: • Danmark skal være Europas maritime centrum. • Grønne løsninger er fremtiden for Det Blå Danmark. • Væksten i den maritime klynge skal understøttes af stærke danske kompetencer. Danmark skal være Europas maritime centrum Danmark er blandt verdens førende maritime nationer. Danske rederier og shippingvirksomheder er den fjerdestørste operatør af bruttotonnage i verden, kun overgået af Kina, Grækenland og
4
Japan. Samtidig står danske maritime virksomheder samlet set for 24 procent af Danmarks totale eksport. Grønne løsninger er fremtiden for Det Blå Danmark I arbejdet med vækstplanen har der været stort fokus på grøn skibsfart og grønne løsninger, der giver bedre miljø og danske virksomheder gode muligheder for at klare sig endnu bedre på det globale marked. Væksten i den maritime klynge skal understøttes af stærke danske kompetencer Det Blå Danmarks fundament er adgangen til kompetente og højt kvalificerede medarbejdere. For at understøtte vækstperspektiverne i Det Blå Danmark er det centralt, at de rette kompetencer er til stede. En vigtig faktor i den sammenhæng er konkurrencedygtige maritime uddannelser og forskning, der understøtter væksten. Det opnås ved, at: 1. Det Blå Danmark skal markedsføres som kernen i det maritime Europa.
”
Den maritime klynge står for 24 pct. af den danske eksport, og handelsflåden er vokset med 13 procent.
2. Det skal være attraktivt at drive maritim virksomhed i Danmark. 3. Der skal skabes vækst gennem grøn skibsfart og grønne løsninger. 4. De danske maritime styrkepositioner skal udbygges og anvendes til at skabe vækst. 5. Maritime kompetencer, uddannelser, innovation og forskning skal understøtte væksten. 6. Væksten skal bygge på kvalitetsskibsfart. Den danskflagede flåde har aldrig været større end i dag. Det er attraktivt at have skibe under dansk flag. Siden årsskiftet er den danskflagede handelsflåde vokset med 13 % og er med sine 13,8 mio. bruttoton (BT) og 15,9 mio. dødvægtston (DWT) større end nogensinde før. Det viser den seneste udgave af Skibsfarten i Tal, som Rederiforeningen publicerer to gange årligt. Den danskflagede handelsflåde tæller 647 skibe, men flere kan være på vej. Kilde: Danmarks Rederiforening I dag transporteres 90 procent af verdens gods på skib. Dansk søfart spiller en betydelig rolle på den globale scene, da den danske handelsflåde står for transporten af op mod 10 procent af verdenshandlen målt på værdi. Den maritime klynge Den maritime klynge består af en lang række virksomheder, som beskæftiger sig direkte eller indirekte med skibsfart eller anden virksomhed til søs, samt virksomheder som er relateret til produktion, brug samt service af skibe og skibsfart. Det drejer sig dels om rederidrift, både operation af egne skibe og indchartrede skibe, dels om virksomheder, hvis aktiviteter udspringer af international og dansk skibsfart, fx shippingfirmaer, skibsmæglere, havne, logistikvirksomheder, værfter samt industri- og servicevirksomheder, som leverer udstyr, komponenter og service til skibe, maritime supply-aktiviteter og offshore virksomheder.
Endelig omfatter Det Blå Danmark maritime myndigheder, interesseorganisationer samt maritime uddannelses- og forskningsinstitutioner. Kilde: Søfartsstyrelsen Danmark er blandt verdens førende maritime nationer. Danske rederier og shippingvirksomheder er den fjerdestørste operatør af udenlandsk bruttotonnage i verden. I dag opereres en bruttotonnage på ca. 62 mio. fra Danmark. Danmark er desuden med en bruttotonnage på over 11 mio. verdens nittendestørste flagstat. Det Blå Danmark er således en af Danmarks stærkeste erhvervsmæssige styrkepositioner. Danske maritime virksomheder står samlet set for 24 procent af Danmarks totale eksport og har en samlet produktion på godt 287 mia. kr., svarende til ca. 10 procent af den samlede produktion i Danmark. Det Blå Danmark beskæftiger ca. 80.000 personer. Samtidig skabes en indirekte beskæftigelse på ca. 35.000 i andre brancher. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet
”
I dag transporteres 90 procent af verdens gods på skib. Den danske handelsflåde står for transporten af op mod 10 procent af verdenshandelen målt på værdi.
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
5
4
Det blå Danmark UddannelseR 2015
Det Blå Danmarks segmenter SKIB: Gå om bord i en stolt vinderkultur! Livet om bord på et skib kan være krævende, for du kan ikke bare vende ryggen til, hvis der opstår problemer. Til gengæld lærer du at samarbejde i et stærkt team. I det Blå Danmark skaber vi mænd og kvinder af den rette internationale støbning og har du modet, ambitionerne og evnerne, kan du selv bestemme antallet af karrierestationer. Danske skibsofficerer er i høj kurs både til vands, til lands og i hele verden.
6
SHIPPING: Vær med til at håndtere 10 procent af verdenshandlen! Inden for shipping kommer du verden rundt hver dag. Via telefon, e-mail og rejser er shippingmedarbejderen i løbende kontakt med danske og udenlandske handelsfolk. Shippingmedarbejderne arbejder, når udfordringerne kræver det, for opgaverne findes overalt på kloden i alle tidszoner. Har du servicemind og et social væsen, så er det måske lige noget for dig.
MARITIM TEKNOLOGI: Gå til stålet på den konstruktive måde!
OFFSHORE: Skaf ny energi til Danmark!
Der er konstant bud efter nye skibe, og her spiller dansk industri en afgørende rolle. Både når det handler om skibene i sig selv og om deres motorer. Hvis du vil have afgørende indflydelse på miljøet, skal du blive skibsingeniør eller maskinmester. Så kan du være med til at bestemme, hvor miljørigtigt verdenshandlen skal foregå.
At være off-shore medarbejder kræver en høj grad af specialisering, men så får man også en spændende hverdag til gengæld. Man tager helikopteren på arbejde og er ude 14 dage ad gangen – enten i Nordsøen eller måske den Mexicanske Golf. Ude på platformene er alt gearet til, at du kan give den maksimal gas, mens du skaffer energien til de danske husstande.
Søredning i havnebassinet I august 2014 flyttede Aarhus Maskinmesterskole ind i det 38.700 m2 store Navitas; den nye kæmpebygning på Aarhus Havn. Det er en bygning, hvis lige aldrig er set i Danmark: Forskere, studerende, etablerede virksomheder og iværksættere under samme tag. Således er AAMS nu i bofællesskab med forskerparken INCUBA og Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, hvilket betyder masser af synergi etagerne imellem. Med indflytningen er AAAMS kommet så tæt på havnefronten som overhovedet muligt: Helt ud til vandet og med udsigt over den store containerhavn til den ene side og byens skyline til den anden. Og det kan være ret praktisk at have saltvand tæt på. Det fandt Jacob Larsen fra 2. semester ud af på den våde måde, da han afsluttede sit maritime sikkerhedskursus før værkstedspraktikken. Det var første gang, at lektor Lars Hansen benyttede havnebassinet til at gennemføre den praktiske del af det maritime sikkerhedskursus. Tidligere har han ladet redningsflåden folde sig ud i Springbassinet, men nu, hvor Navitas jo ligger lige ud til det rigtige havvand, var det oplagt at benytte havnen som kulisse. Denne gang var der kun en enkelt 2. semester-studerende, som skulle igennem kurset, fordi han er den eneste, der skal ud at sejle i sin værkstedspraktik. Jacob Larsen skal i praktik på en stor trawler, Asbjørn af Hirtshals, som i øjeblikket befinder sig ved Biscayen.
Seks uger ude, tre uger hjemme. Sådan kommer de næste ni måneder til at forløbe. Forud for søredningsprøven har Jacob været gennem et modul om terrorsikring af havne, samt teoridelen om søredning. Ved prøven i havnebassinet skulle han gennemgå flåden, iklæde sig overlevelsesdragten på maksimalt 2 minutter, svømme ud til flåden og kravle op i den. Til at hjælpe sig havde Lars Hansen allieret sig med et par dykkere fra dykkerklubben Bunden, som holder til omme på den anden side af Navitas. I klubbens orange RIP-båd skulle de assistere under øvelsen og – hvis Jacob Larsen skulle blive for træt – hive ham op på det tørre. Det skulle dog ikke blive nødvendigt. I den stærke overlevelsesdragt føltes det 9 grader kolde vand som lunt sydhav, og det var nærmest behageligt at plaske rundt i havnebassinet. At komme op i redningsflåden var straks en anden sag – det var både vanskeligt og hårdt, og der måtte flere forsøg til, før det endelig lykkedes.
”
Forud for søredningsprøven har Jacob været gennem et modul om terrorsikring af havne, samt teoridelen om søredning.
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
7
Det blå Danmark UddannelseR 2015
”Georg Stage” Egentlig var Rikke Hansen kommet ind på sociologi og kulturanalyse og skulle bare lige have et sabbatår inden studiestarten, men opholdet på skoleskibet Georg Stage fik hende til at skifte mening. 20-årige Rikke Hansen var blevet færdig med gymnasiet og var faktisk blevet optaget på universitetet i Esbjerg, hvor hun skulle læse sociologi og kulturanalyse. Inden hun startede, skulle hun bare lige have et enkelt sabbatår, og da hun fra venner havde hørt, at et ophold ombord på skoleskibet Georg Stage var sjovt, prøvede hun det. - Det var ret naturligt for mig at prøve. Min far er sømand, og min mor har også sejlet i hendes unge dage, og da jeg havde hørt, at det skulle være sjovt at være på Georg Stage, var det meget naturligt for mig, forklarer Rikke Hansen.
- Men så viste det sig at være helt vildt godt, man får gode kammerater ombord, og det er lige noget for mig at være tæt på andre mennesker, tilføjer hun. Ombord på Georg Stage bor man tæt sammen. Man so-
ver i det man kalder banjer, som er nogle hængekøjer. Her sover man 42 mand sammen, så der er ikke ret meget privatliv, og man skal være god til at respektere andre mennesker, fortæller Rikke. Fordelen ved at være så tæt sammen hele tiden er, at man på rekordtid får rigtig gode venner. - På en måned kom jeg lige så tæt på mine kammerater, som det i gymnasiet havde taget mig tre år at lære mine kammerater der at kende lige så godt. En masse oplevelser Opholdet på Georg Stage varer fra april til september, og det startede for Rikke den 16. april, da holdet mønstrede i København, hvor skibet lå ved
8
Holmen. Her brugte holdet de første tre-fire uger på at rigge skibet til, så det var klar til sejladsen, og samtidig lærte de at sejle skibet. - Så tog vi på togt til Færøerne, vi var også med i Tall Ship Race, og vi besøgte Aarhus, Szczecin, Riga og Helsinki. Vi sejlede hele sommeren og var tilbage i København i august, hvor vi riggede skibet af, fortæller Rikke. Så i løbet af opholdet ombord på Georg Stage, får man set og oplevet en masse, men man lærer også en masse. Udover den indledende værkstedsundervisning i København fortsættes undervisningen ombord på skibet, mens man sejler. -Vi lærte for eksempel at lave knob og splejse tros-
Kulturanalysen måtte vige for livet som sømand denne her grunduddannelse til søs, så det faldt meget naturligt at fortsætte. Det er også godt ikke at sidde med næsen i en bog hele tiden, mener Rikke. - Lige nu sejler jeg med færgen mellem Fanø og Esbjerg som ubefaren skibsassistent. Men mit mål er at blive styrmandsaspirant, og jeg har lige søgt ind hos DFDS. Sociologi og kulturanalyse har jeg lagt på hylden, men hvis jeg kommer ind hos DFDS, kommer jeg ind på søfartsskolen i Svendborg, SIMAC, fortæller Rikke.
ser, og vi fik også undervisning i for eksempel søsikkerhed og motorlære. Man afslutter opholdet med en eksamen som ubefaren skibsassistent, og man får også et røgdykkerkursus og udvidet førstehjælp, forklarer Rikke om forløbet. Styrmandsaspirant Efter opholdet har mange af de tidligere elever på Georg Stage valgt at fortsætte livet til søs, og Rikke Hansen er ikke nogen undtagelse. - Jeg føler ikke, at jeg blev presset til det. Min far er godt nok kaptajn på en færge, der sejler i Østersøen, og min mor sejlede også, da hun var ung, men det er ikke derfor, jeg har valgt at fortsætte til søs. Men nu havde jeg jo fået
Kan godt se sig selv som sømand Selvom det ikke var meningen fra starten, kan Rikke sagtens se sig selv som sømand i fremtiden. Hun ved, at det at være til søs er en speciel livsstil, det kender hun jo hjemmefra. -Jeg husker fra min barndom, at når min far var hjemme, så var han 100 procent hjemme. Så var det ham, der fulgte os i svømmehal og hentede os i fritidshjemmet. Min mor havde derimod hele tiden noget arbejde. Det er også en livsstil, der passer fint til mig, hvor jeg i mit nuværende job arbejder en uge ad gangen og derefter har fri en uge, siger Rikke Hansen, der håber meget, at hun bliver optaget som styrmandsaspirant hos DFDS og også ser frem til den uddannelse, hun så automatisk får ved SIMAC i Svendborg.
”
-Det var ret naturligt for mig at prøve. Min far er sømand, og min mor har også sejlet i hendes unge dage, og da jeg havde hørt, at det skulle være sjovt at være på Georg Stage, var det meget naturligt for mig.
FAKTA Et togt med ”Georg Stage” giver minder og venner for livet, og hvis man har lyst også en god start på en karriere til søs. • ”Georg Stage” er Verdens ældste, civile, sejlende søfartsskole fra 1882, der tilbyder en moderne, maritim grunduddannelse i klassiske rammer • Skolen er anerkendt af den internationale Søfartsorganisation IMO (International Maritime Organisation) • Uddannelsen om bord kontrolleres af Søfartsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet • Stiftelsen ”Georg Stages Minde” driver skoleskibet og søfartsskolen om bord
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
9
Det blå Danmark UddannelseR 2015
Mike Leonhart Pedersen, 27 år: - Hvis man ikke er bleg for en anderledes hverdag, er søfart et godt valg for unge.
Elev på Marstal Navigationsskole
Klar ved radaren i piratfarvand Når Mike Leonhart Pedersen til sommer er færdig med navigatøruddannelsen håber han på at komme ud med tankskibsrederi. Han ser også navigatøruddannelsen som en lederuddannelse, der kan ruste ham til en dag som kaptajn at håndtere udfordringerne med både skib og mandskab fra forskellige nationer.
10
Det var ikke umiddelbart søfart, der blev diskuteret under Mike Leonhart Pedersens opvækst i Vestjylland. Hans far er landmand med minkavl og resten af familien er enten håndværkere eller landmænd. Alligevel er Mike endt på Navigationsskolen i Marstal, hvor han inden for de sidste syv et halvt år har taget sætteskipper, HK-søfart, været ude at sejle og til sommer afslutter uddan-
nelsen til navigatør og er klar til en fremtid på havet. Landmand kan man jo altid blive, mente han. - Jeg tror, at det var min efterskole nær Vejle Fjord, som satte mig i gang på dette felt, for der er ikke søfolk i min familie. Det var en frilufts- og sejlads efterskole, hvor jeg fik duelighedstegn. En dag kom så Jan Gudmundsson og fortalte om HF-søfart og Marstal Navigationsskole,
så det endte med, at jeg sagde til mine forældre: Det her lyder spændende. De var enige, selv om min mor spurgte, om ikke jeg da kunne finde noget lidt nærmere end Marstal. Men da var skolen på Fanø jo lukket. - Efter 10. klasse i Bramming havde vi 4 ugers brobygning, hvor jeg var i praktik en uge på Marstal Navigationsskole, en uge på Maskinmesterskolen i
Fredericia og en uge ude at sejle med Esvagt Alfa, for at se om det nu var det, jeg ville. Og det var det så, fortæller han.
Hænder og hoved - Skolen har både de håndværksmæssige fag – file, svejse, dækting osv. sammen med havnetjenestefag og sikkerhed. Vi sejlede rundt i skolens joller og på øvelsesskibet Pia for også at prøve at manøvrere med større både og havde desuden også HF-fag som matematik og dansk. - Jeg kunne godt lide kombinationen af det boglige og det praktiske, også fordi jeg er mest vant til at bruge mine hænder. Men på Marstals måde, havde man totre timers dansk eller matematik og så et par timer med håndværk eller havnetjeneste. Mike er på 4. semester ud af fem på navigatøruddannelse, og godt tilfreds med fagene: - De er relevante De tre første semestre hedder det sætterskipper, hvor man lærer alt det forskellige, og lige fra skibsassistentuddannelsen har man navigation, skibsteknik, el-lære og lidt kortlære, hvorefter man lærer de grundlæggende begreber og værktøjet til når man skal navigere eller laste et skib. Også et fag som meteorologi er godt, så man kan kigge på vejrkort. Så når TV2 kommer med vejrudsigten, kan man altid sige: jah, jeg er ikke helt enig.
En lederuddannelse - Skibsføreruddannelsen, som jeg er i gang med, forbereder jo én på at komme ud og være leder, så vi har driftsledelse, sikkerhedsledelse og crew ressource management/kulturgeografi og den slags. Det kaldes
også de bløde fag, men de er vigtige forberedelser på, at man om 10 år måske står som kaptajn på et skib med bl.a. forskellige nationaliteter som besætning og skal forsøge at få tingene til at hænge sammen og samarbejde. Det er ikke bare at lægge en rute fra A til B, siger Mike Leonhart Pedersen, som også er opmærksom på de mange administrative opgaver. - Jeg kan forstå på de kaptajner, jeg har haft, at det administrative i hvert fald ikke er blevet mindre. Snarere tvært imod, men vi har haft besøg af Søfartsstyrelsen, som fortalte, at de i FN’s søfartsorganisation, IMO arbejder på at begrænse papirarbejdet. Endnu er fremtiden ikke lagt fast: - Men jeg har en slags mundtlig aftale. Min aspiranttid var hos Herning Shipping, der da blev lagt sammen med Nordic Tankers. Det er et af de få rederier, der betaler for skolebøgerne, hvilket jeg er taknemmelig for. Så jeg vil da gerne starte med at sejle hos dem,
geligt med mange forskellige havne i trampfarten. Man vidste aldrig helt, hvor man var om en uge eller en måned. Det var mest Nordeuropa: Rotterdam, Le Havre Nordsøen, Østersøen og lidt i Biscayen og Portugal. Men jeg var derefter seks måneder på et godt skib to gange til Afrika fra Dakar ned langs Vestafrika og en gang i Lagos og i område med pirater og følge med militærbåde. - Vi oplevede ingen overfald på skibet, men man kunne godt mærke stemningen i farvandet, selv om alt gik fint. Vi havde en sikkerhedsbevidst færøsk skipper, som placerede os et par hundrede sømil fra kysten og oversvømmede dækket og lod ballastpumperne køre, så vi, hvis der kom nogen op på siden, kunne svinge, så piraternes både blev fyldt med vand. I mens sad jeg så med en matros og holdt vagt ved radarskærmen, fortæller han.
Fri halvdelen af tiden
Han vurderer, at søfarten kan være en rigtig god ide for mange unge: - Hvis de ikke er bleg for en anderledes hverdag og være hjemmefra i perioder. Og man skal jo tænke på, at når man er færdiguddannet, har man ligeså meget fri, som man er på arbejde, altså en-til-en, som de fleste rederier kører. Jeg kan lide den form for frihed, der ligger i, at når man har været ude i seks uger, så kan man se frem til seks ugers ”ferie” hjemme. I dag er der internet på alle skibene og også ip telefoni, så man kan ringe hjem, så hvis man vil opleve verden og ikke er bange for at stå på egne ben, så er søfart et godt valg. Om ikke andet kan man tage offshore, hvor de mangler folk helt vildt. Der er man i kystnært farvand og ikke så langt hjemmefra, siger han og nævner, at man ikke behøver sejle for evigt. Der er mange gode job i land for folk med maritime uddannelser, fremhæver Mike Leonhart Pedersen.
Hans håb er også at komme til Canada, USA, Sydame-
”
Skibsføreruddannelsen, som jeg er i gang med, forbereder jo én på at komme ud og være leder, så vi har driftsledelse, sikkerhedsledelse og crew ressource management/ kulturgeografi og den slags.
hvis de har plads til mig. Det lyder umiddelbart sådan, siger han og tænker derfor skibstypemæssigt på tankskibsområdet.
rika, Australien og Fjernøsten, og han er ret frit stillet i sit karrierevalg, fordi der ikke pt. er nogen kæreste at tage hensyn til.
Piratfarvand
- Men man ved jo ikke, hvad der sker om et halvt år, siger han.
- Jeg var på tankskibe i min læretid i, og det var hyg-
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
11
Det blå Danmark UddannelseR 2015 12
Lørdag d. 20.07.2013
Tirsdag d. 30.07.2013
Sejlende ud for Gedser
Sejlende ud for Øland, Sverige
Hold hovedet koldt og hjertet varmt Togt nummer 100 og et skib, der fylder 80 år. Det var med disse forpligtende tal i ryggen, at vi, 81 unge mennesker, i spraglet tøj mødte op en varm sommerdag d. 4 juli i Frederikshavn på MARTEC. Fra alle egne af både Danmark, men også Færøerne, Australien og Norge mødtes vi for at springe årets sommerferie over og i stedet blive de nye ’traniees’ på Skoleskibet Danmark. På græsplænen blandede dialekterne sig med hinanden inden vi i hold blev ledt ind i en stor sal, blev udstyret med hver vores fyldte køjesæk, og skiftede til det tøj, som skal blive flittigt brugt de næste tre måneder. Ud af salen kom en ens flok i blå T-shirts og shorts, stadig grinende og til tider en smule udisciplinerede, men også begyndt på noget, der kun skulle tage fart de næste uger. Martine
Jon, Mike og jeg selv arbejde imens vinden tog til, vi ’bracede’, tog sejl ind, som vi efterhånden kun nyder endnu mere, når det blæser godt til og - dagens optur - fik med harness på lov at klatre ud på jibbroom for at pakke outerjib pænt sammen inden regnen tog til. Og stævnen vippede op og ned i bølgerne, så det var en ren fornøjelse! Alt sammen med varme pullis og olieskindstøj på, hvilket i længden gjorde os godt trætte og varme. Martina
Alt i alt en fantastisk tur med Skoleskibet Danmark.
”
Tirsdag d. 06.08.2013
Royalt besøg Dagen startede tidligt for os alle med shipshine og rengøring så vi kunne nå at blive klar til fornemt besøg. Alle os elever havde travlt både med rengøring, og senere med servering og opvask, det hele i et højt tempo. I løbet af formiddagen kom VIP gæsterne om bord, og Prins Joachim ankom ca. kl 10.30. Af sti og sted det gik, afgang kl. ca. 11.00 med en lille udfordring... Der var pålandsvind, så søværnet måtte assistere med en slæbebåd. Ud på havet kom vi igen, og fik sat sejl med kurs mod Skagen. En lille smule søgang havde vi også, så gæsterne blev udfordret på balancen, flere af gæsterne morede sig også over den slingrende gang henover dækket, med et koldt glas hvidvin i hånden. Vi ankom til Skagen ca. kl. 15.00, hvor Prins Joachim holdte en meget motiverende tale, hvor han blandt andet nævnte at vi skulle gribe de udfordringer vi bliver sat for i fremtiden, huske på, at alle de færdigheder vi får med herfra altid kan bruges, og huske vi både repræsenterer Skoleskibet DANMARK, og kongeriget Danmark. Stine
HF Søfart Frederikshavn Du kan søge ind på HF Søfart Frederikshavn og komme på togt med Skoleskibet, som led i din uddannelse. Se film og læs mere på www.hfsøfart.dk eller på facebook siden ”HF Søfart Frederikshavn”. Tag med på togt i 2016 Få en oplevelse for livet! Uddannelsen om bord på Skoleskibet DANMARK starter i januar 2016. Du kan læse alt om optagelse på www.skoleskibetdanmark.dk, hvor du også finder sejlplanen. Du bliver uddannet ubefaren Skibsassistent og klar til at læse videre til fx maskinmester eller skibsofficer. Følg skibet på facebook.com/ skoleskibetdanmark
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
13
Det blå Danmark UddannelseR 2015
Grundkursus i Nyborg
Jeg har haft et supergodt halvt år Magnus Fagraklett, 23 år, er netop blevet færdig på Nyborg Søfartsskole med søfartsuddannelsens grundkursus og er hooked på at se verden fra et stort containerskib, jo længere ud, jo bedre. - Jeg er efter et halvt års uddannelse klar som ubefaren skibsassistent, der er en grunduddannelse og startstedet for at komme ud at sejle, fortæller Magnus Fagraklett, som er født på Færøerne, men har boet i Danmark, siden han var tre år. - Der er mange i min familie, der har sejlet. Det gør min far også, så da jeg lige havde lidt svært ved at vælge, hvad jeg skulle give mig til efter at have gået på handelsskole, så fik jeg lyst til at prøve søfart. - Det var egentlig styrmandsuddannelsen, som sagde mig mest. Men det var lidt svært at få en uddannelsesaftale som styrmand, så jeg valgte at starte fra bunden her på skolen i Nyborg, siger Magnus, som er godt tilfreds med forløbet:
- Det har været et supergodt halvt år, og man kommer omkring det hele, alt fra praksis til navigation, værksted osv. Jeg har været til jobsamtale hos Esvagt, så jeg satser på at få min sejltid der. Og så vil jeg i gang som styrmand. Den fremtidige karriere er således allerede planlagt: - Selvfølgelig skal jeg lige have min sejltid og så skal jeg videre på skole, måske i Skagen, måske her omkring Fyn, det ved jeg ikke rigtig endnu, siger Magnus, som primært er vokset op i Herning.
Forskellig baggrund Om starten på uddannelsen siger han, at det jo var meget nyt for alle. - Vi skulle lige lære hinanden at kende, men så blev det utroligt godt med nye
venner, og fedt fordi der er forskellige aldre helt ned til den yngste på 16-17 og op til den ældste på 38. Vi har jo også forskellig baggrund, nogen kommer direkte fra folkeskolen og andre har flere forskellige uddannelser. Men fælles er, at vi alle gerne vil ud at sejle. - I første omgang har jeg ikke faste planer, men på sigt der er det klart, at det hedder jo længere væk, jo bedre for at se hele verden. Og det må gerne være på et stort containerskib. Det er klart det, som trækker på den helt lange bane, fortæller Magnus og nævner, at det er navigatør-stillingen, som er den attraktive, ikke så meget maskinen. Magnus oplever, at mange unge ikke rigtig har blik for de mange muligheder til søs.
”
Jeg er efter et halvt års uddannelse klar som ubefaren skibsassistent, der er en grunduddannelse og startstedet for at komme ud at sejle. 14
- Der er måske lidt fordomme omkring jobbet eller manglende viden om, hvad arbejdet indebærer. Hvis man er ude som arbejdsmand, er det jo ligesom alle andre håndværkere, bare til søs i stedet. - Så jeg vil helt klar sige til andre unge, at hvis de ikke rigtig ved, hvad de skal gå i gang med, så giver denne uddannelse altså meget, i og med, at man bor på skolen. - Hver har jo sine forskellige områder, bl.a. er man på skift vagthavende elev, der ligesom til søs skal ringe med klokken om morgenen og vække resten. Vi mødes
Magnus Fagraklett: - For mig er navigatørstillingen mest attraktiv.
”
Så jeg vil helt klar sige til andre unge, at hvis de ikke rigtig ved, hvad de skal gå i gang med, så giver denne uddannelse altså meget. lige kl. 7 og får eventuelle beskeder inden morgenmad. Derefter har alle et rengøringsområde på skolen, som de skal holde. Jeg har f.eks. gang, toiletter og badeværelse. Nogen sørger for morgenmad og ordner det, som på andre skoler ville være blevet klaret af personalet. Så er der undervisning til frokost, derefter timer fra halv to til fire. Fri indtil aftensmad og så igen under-
visning fra 19.30 til 21. Det er dog ikke hård indlæring om aftenen: - Vi hører måske et oplæg om noget relevant, f.eks. omkring vejr og meteorologi. Hvordan aflæses skyerne. Andre gange er det måske en film. Der er to fag, engelsk og teknisk tegning, som også ligger om aftenen. Det holder jo én lidt i gang, for der er jo ikke så meget andet at give sig til lige herude, væk fra byen.
Ligner forholdene ombord Magnus Fagraklett fortæller, at han er meget glad for sit uddannelsesvalg. Nyborg Søfartsskole har sin egen modulopbygning. Hvor man andre steder – Svendborg f.eks. - kører fagene hele vejen i gennem, hvor 10 fag kører i løbet af et halvt år – har vi i Nyborg et fag i 10 dage, og så slutter det, og så kommer næste fag i 10 dage. Vi starter et fag om
mandagen og kører på i ti dage med det samme fag, og så har vi hjemrejse hver anden torsdag til mandag. Netop fordi mange bor langt væk og næsten bruger en hel dag på at komme frem og tilbage, så har man forlænget weekend i stedet for fri hver weekend, fremhæver han.
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
15
Det blå Danmark UddannelseR 2015
HF- Søfart Svendborg
Fra trælast til styrmand
Men jeg må sige, at uddannelsen i den grad lever op til mine forventninger. Jeg er utrolig glad for den.
Lukas Tholstrup, 21, forlod trælastbranchen til fordel for Svendborg Søfartsskole, for at gå søfartsvejen, selv om hans venner i fiskeriet mest ser ham som en kontormus. De bliver klogere.
- Min vej ind i faget gik gennem mine fritidsinteresser, fortæller Lukas Tholstrup, som i sommer begyndte på HF-Søfart på Svendborg Søfartsskole. - Jeg er vokset op på Langeland og har brugt meget tid sammen med mine kammerater, som alle sammen er fiskere og har gennem dem fået kendskab til vand og skibe og sejlads. Samtidig har jeg fået lyst til at tage en gymnasial uddannelse med et praktisk indhold, fortæller han. Det er dog ingen drengedrøm, han realiserer.
16
Tanken om søfart er ret ny for Lukas Tholstrup, som ellers efter to års læretid som trælastsælger blev færdig i foråret 2014. - Jeg søgte arbejde forskellige steder i branchen uden held. Og så blev jeg nok smittet lidt af mine kammerater og deres passion for havet og den vej. I hvert fald fik jeg virkelig lyst til at prøve kræfter med søfarten, selv om det er lidt af et spring. Det spiller bare - Men jeg må sige, at uddannelsen i den grad lever op til mine forventninger. Jeg er utrolig glad for
den. Jeg har jo før prøvet en erhvervsuddannelse, og her var det ikke så meget det boglige, der trak, så jeg frygtede lidt for, at jeg nu skulle tilbage til skolebænken. - Men den måde det hele er blevet grebet an på her og den planlægning, der ligger bag, det spiller bare. Vi veksler jo mellem forskellige fag her på Søfartsskolen og så på VUC, Svendborg. To af dagene er delt op, så vi er på VUC om morgenen og så på Søfartsskolen om eftermiddagen. Derefter har vi to dage kun på VUC og så en hel dag kun på Søfartssko-
- Jeg har gået på efterskole i to år, og nu bor jeg her på skolen det første år, og sammenligner den måde vi bor på kamrene på med højskole og efterskole
len, hvor vi så har maskinlære, brandbekæmpelse, el-lære. Vi har skiftevis værksted og praktisk sømandsskab, hvor vi splejser tovværk og lærer alt det praktiske, man skal kunne som sømand. Det er for mig en rigtig god kombination. Navigatør eller maskinmester - Her det første år skifter vi jo mellem skolerne. Næste år handler det mere om at vælge sig ind på, om vi gerne vil være maskinmester eller navigatør, hvor vi så målretter vores skolegang mod den fremtid, vi går efter at læse videre til. - Jeg ved med mig selv, at sådan som det går med skolen lige nu, så er det mest navigatør jeg styrer hen imod, siger han og understreger, at det at komme ud i verden absolut ikke er noget, der skræmmer: - Jeg nyder at rejse, og det at få lov at komme ud se og opleve samtidig med, at man arbejder, det er noget jeg ser frem til. Beslutningen om at gå søvejen har givet forskellige reaktioner: - Altså mine fiskerkammerater mener jo, at jeg er
”
lidt af en kontormus, og at jeg hurtigt bliver træt af det. Men mine forældres holdning er, at hvis dette er hvad jeg er glad for, så skal jeg gøre det – men ikke nødvendigvis i hele livet. Der kommer jo et tidspunkt, hvor man gerne vil stifte familie, og så er det måske ikke det bedste erhverv, fordi man er væk i lang tid, siger Lukas Tholstrup som endnu ikke har lovet sig væk til nogen eller noget. - I øjeblikket handler det primært om skolen, og så skal vi efterfølgende ud og have sejltid og beslutte næste trin i uddannelsen. Når vi er ude, er det en normal arbejdsdag. Vi arbejder jo ikke mere end alle andre, og har fri, selv om vi selvfølgelig er bundet til skibet, siger han. Foreløbig har han ikke tænkt så meget på skibstyper: - Vi er på den del af vores forløb, hvor vi får en masse certifikater og uddannelse i f.eks. tanker safety til brug ombord på tankskibe og får papirer, som vi kan sejle med der. Vi har jo i høj grad mulighed for at komme ud på det, som vi har mest lyst til, hvis der er plads, siger Lukas, som gerne vil anbefale uddannelsen.
Lukas Tholstrup elev på HF-Søfart på Svendborg Søfartsskole: Vi får i høj grad mulighed for at komme ud at sejle, som det vi har mest lyst til.
Kanon fællesskab - Jeg har gået på efterskole i to år, og nu bor jeg her på skolen det første år, og sammenligner den måde vi bor på kamrene på med højskole og efterskole. Fællesskabet på skolen er helt kanon mellem de forskellige – der er jo også skibsassistenter her på Svendborg-skolen og selv om vi har hver vores uddannelse, snakker alle sammen og det hele fungerer.
- Og hvis ikke man er særlig god til det boglige men kan lidt mere med hænderne, ja så sætter man her lidt mere fokus på det og prøver sig frem på det andet. Og omvendt, siger han og fremhæver, at der er rig mulighed for at få hjælp både til fagene på VUC og på søfartsskolen.
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
17
Det blå Danmark UddannelseR 2015
Merkantil Diplomuddannelse i Shipping Vil du stå stærkere i shippingbranchen? Med stor international konkurrence er det i dag vigtigere end nogensinde at være fagligt opdateret for at kunne begå sig blandt de bedste. Med en international diplomuddannelse i shipping vil du både stå stærkt og forbedre dine egne karrieremuligheder.
Diplomuddannelsen i Shipping sætter dine erfaringer fra shippingbranchen ind i en faglig kontekst. Uddannelsen klæder dig desuden på med helt ny viden, som du kan overføre direkte til dit daglige arbejde. Herudover kvalificerer uddannelsen dig til efterfølgende at læse en MBA i shipping. Internationale kompetencer Indholdet på uddannelsen giver dig en større forståelse for shippingbranchen – herunder strategiske overvejelser, så du effektivt kan planlægge og lede shippingoperationer. Du forbedrer din kultur- og værdiforståelse på tværs af landegrænser, og du får en klar forståelse for, hvordan den nationale og internationale økonomiske udvikling påvirker shippingbranchens. Uddannelsen har længe været efterspurgt af branchen og blev derfor udviklet i samarbejde med Den Danske Maritime Fond, Danish Shipbrokers’ Association samt shipping branchen. Stor fleksibilitet med fysisk og online undervisning Til hvert fagmodul bliver du tilbudt et opstartsseminar, hvor der er fysisk undervis18
ning. Resten af undervisningen i det enkelte modul foregår over internettet, hvilket gør uddannelsen optimal i en travl hverdag. Den online undervisning giver dig mulighed for at kommunikere og diskutere med andre studerende. Adgangskrav Diplomuddannelsen i Shipping svarer til en uddannelse på bachelorniveau. Adgangskravet er en bestået uddannelse, der svarer til en akademi- eller erhvervsuddannelse. Hvis du ikke kan opfylde dette krav kan du optages på uddannelsen, hvis det vurderes, at din praktiske erhvervserfaring samt andre kvalifikationer er på et niveau svarende til det formelle adgangskrav. Program Fag: Organization, Theory of Science and Methods Opstart – Internat i Esbjerg: 25. og 26. marts 2015 Eksamen: Uge 24, 2015 Priser: 5 ECTS fag 10 ECTS fag Afsluttende projekt
Kr. 5.200 Kr. 10.400 Kr. 15.600
Ekskl. Bøger, materialer, logi og forplejning Der udbydes fag med i alt 10 ECTS point hvert halvår.
Uddannelsens opbygning Uddannelsen er opbygget som en deltidsuddannelse, der typisk tages over tre år, men som kan tilrettelægges individuelt. Fagene kan også tages enkeltvis. Obligatorisk for alle merkantile diplomuddannelser (15 ECTS): • Organization, Theory of Science and Methods (10 ECTS) • Ecnomic Analysis (5 ECTS) Obligatoriske shippingfaglige fag (25 ECTS): • Cultural Communication and Awareness (5 ECTS) • Shipping Operation and Management (5 ECTS) • Shipping Business and Development (5 ECTS) • Maritime Economics (5 ECTS) • Shipping Law (5 ECTS) Valgfag (vælg ét fra listen) (5 ECTS): • Tørlast befragtning (5 ECTS) • Linjefart (5 ECTS) • Offshore Support (5 ECTS) • Tank befragtning (5 ECTS) Asluttende opgave – individuel (15 ECTS)
CBS Shippingbachelor
– nu også i Texas CBS’ shippingbachelor, der gik i gang i 2014, udvider fra 2015 samarbejdet med Texas A&M University at Galveston i Texas, der ligger ud til Den Mexicanske Golf. Den nye og meget søgte uddannelse samarbejder nu med anerkendte universiteter i to vigtige, maritime verdenscentre – Singapore og Houston.
”
Vi er meget stolte over aftalen med Texas A&M University at Galveston, som er et af Nordamerikas vigtigste maritime forsknings- og uddannelsescentre Aftalen styrker den nye og populære shippingsbachelor, som nu uddanner studerende i rotation mellem København, Singapore og Houston, tre tunge maritime epicentre i verden. - Vi er meget stolte over aftalen med Texas A&M University at Galveston, som er et af Nordamerikas vigtigste maritime forsknings- og uddannelsescentre placeret ved den travle havneby Houston, siger rektor Per HoltenAndersen. TAMUG er en del af et af USA’s største universiteter Texas A&M University. Universitetet har mere end 60.000 studerende og samarbejder blandt andet med amerikanske institutioner som National Aeronautics and Space Admini-
stration (NASA), National Institutes of Health, the National Science Foundation, og Office of Naval Research. TAMUG er den maritime gren af universitetet placeret i Galveston i udkanten af Houston og ud til den Mexicanske Golf. Universitetet huser blandt andet Texas A&M Maritime Academy, som er et af seks uddannelsessteder i USA for kommende officerer i den amerikanske handelsflåde. Shippingbacheloren på CBS samarbejder i forvejen med Singapore Management University (SMU) og kan nu også tilbyde studerende indsigt i nordamerikansk shipping. Samtidig fordobler CBS optaget fra 25 CBS-studerende på 2014-holdet til 50 studerende i 2015, som fra 2.
studieår blandes med 25 studerende fra SMU og 25 studerende fra TAMUG. - De kommende studerende kan se frem til en endnu stærkere uddannelse i et internationalt miljø af høj kvalitet og med gode muligheder for at opbygge stærke, internationale netværk. Vi ser frem til at tilbyde den maritime sektor nye, dygtige studerende med international universitetserfaring og en global tankegang, siger Per Holten-Andersen. Danmarks Rederiforening har været med til at udvikle CBS’ shippingbachelor. Direktør i Danmarks Rederiforening Pia E. Voss siger: - Det er en utrolig spændende uddannelse, som
giver et rigtig godt fagligt fundament for en efterfølgende shippingkarriere. Når de tre år er overstået, kan man vælge at søge ud i et rederi som shippingtrainee eller man kan vælge at fortsætte med en cand. merc.- overbygning. Uddannelsen er et supplement til den allerede eksisterende shippinguddannelse ”The Commercial Shipping Programme”, som Danmarks Rederiforening har udbudt siden 2012, hvor man, sideløbende med en traineeansættelse i et rederi, følger undervisning på Danish Shipping Academy. Læs mere om uddannelsen her: www.cbs.dk/uddannelse/bacheloruddannelser/ bsc-in-international-shipping-and-trade
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
19
Det blå Danmark UddannelseR 2015
International uddannelse:
Højt niveau styrker troværdigheden hos kunderne Man behøver ikke at have sigtet præcist efter shippingbranchen i sin uddannelse for at få en professionel karriere i Det Blå Danmark. Således har Helene Kyhl med sin cand.ling.merc uddannelse fra CBS fået sat al sin kunnen i omdrejninger hos motorspecialist-virksomheden IOP-Marine/Chris-Marine i Brøndby og Malmø. Helene Kyhl fortæller, at hun valgte sin cand.ling. merc. fra CBS med engelsk som hovedsprog og amerikanske studier som bifag for at have en bred tilgang til erhvervsvalg: - Jeg var tiltrukket af, at uddannelsen havde lidt af hvert både omkring historie, kultur og økonomi. Og når man flagrer rundt som 20-årig ikke 100 procent selv ved, hvad man vil, er det en uddannelse, som kan ramme ind mange steder. Det blev jeg grebet af. Og jeg vidste, at jeg gerne ville bruge både det talte og det skriftlige engelsk som en daglig del af mit arbejde, fortæller Helene Kyhl, der som marketingchef i den internationalt orienterede virksomhed får rig anvendelse for sine kompetencer. Forinden havde hun i fire år arbejdet med kommu-
nikation for restauranter i Københavns centrum. En helt anden verden, som dog i længden ikke rummede udfordringer nok. - Derfor søgte jeg ind hos OIP-Marine i Brøndby, som er en del af det svenske Cris-Marine, og jeg er nu ansvarlig for marketing i begge dele af firmaet på internationalt plan. Koncernsproget udadtil og på nettet er engelsk og internt kommunikerer vi på dansk/ svensk, fortæller hun. - Vi har mange kunder, og dem er vi glade for, men når det gælder nye kunder, skal vi primært tiltrække dem internationalt. Og en stor del af vore større kunder er jo meget internationale. Så det kræver international tankegang, siger Helene Kyhl, som også er ansvarlig for de messer, virksomheden deltager i,
Jeg var tiltrukket af, at uddannelsen havde lidt af hvert både omkring historie, kultur og økonomi.
20
”
senest SMM i Hamborg og Wärtsilä seminar i Sydafrika. Ikke opflasket med motorer - Det er jo et teknisk betonet job, hvor man nok skal have en god portion sund fornuft med sig. Jeg må indrømme, at jeg ikke har den store tekniske baggrund – jeg har aldrig leget med motorer, da jeg var lille eller haft en far der har gjort det. Så i starten, da jeg blev introduceret for 2og 4-taktere og deres sammenhæng, var jeg en anelse blank. - Men vi har været ret gode til at have hands on, så jeg har fået en ret god introduktion til det, og jo mere man er med i det hele og jo mere, man hører folk snakke om det jo mere får man det ind på rygraden. Og jeg skal jo ikke stå og holde foredrag om, hvordan en motor hænger sammen men have styr på de maskiner og produkter, vi har og hvor de bruges og hvad deres fordele er, siger Helene Kyhl. Hun har erfaret, at den maritime verden i høj grad er en mandeverden: - Der er da flere kvinder på vej ind, men i Brøndby er vi f.eks. kun fire kvinder ud af 18 medarbejdere. Også når man er ude til messer, middage og den slags ser man, at det er en mandeverden. Man møder ikke mange kvinder og slet ikke i de lidt højere stillinger. - Men jeg kan ikke se, at man som kvinde overhovedet skal være nervøs for at gå ind i faget, selv om det da også afhæn-
ger lidt af, hvordan man selv er. Der er fordele og ulemper ved alt, og man bliver nødt til at kunne kende sig selv og sin personlighed. - Omvendt tror jeg ikke, at jeg ville trives i en 100 procent kvindeverden med makeup og neglelak. Her på jobbet har vi en anden omgangstone, og er man frisk og kan man grine lidt med drengene, er det supersjovt. Så jeg befinder mig sig rigtig godt inden for marinebranchen, selv om man jo altid gerne skal have evnen til at sige fra, hvis det er nødvendigt for at bevare respekten om sin person, påpeger hun. På topniveau I en international branche er det nødvendigt at beherske engelsk på topniveau. - Men kommer ikke langt uden engelsk, og har taler jeg ikke om lidt til husbehov. Du bliver nødt til at kunne formulere dig præcist og ordentligt på skriftligt og mundtligt på engelsk, også for at sikre et troværdigt udtryk eksternt over for kunderne. - Nogle af de tunge emner i uddannelsen som grammatik og fonetik kunne blive så højttravende, at jeg tvivlede på, hvad de kunne bruges til. Men der hvor jeg sidder i dag, kan jeg godt sige: ”nåh, det var derfor”. Så det er jeg glad for, at jeg fik det hele med, siger Helen Kyhl, som ser mange muligheder i den maritime branche. - Jeg er glad for at man får brug for så meget af
”
Jeg er glad for at man får brug for så meget af det, man har lært under uddannelsen. Det er en spændende branche, og jo mere man lærer den at kende, jo flere døre åbner sig.
det, man har lært under uddannelsen. Det er en spændende branche, og jo mere man lærer den at kende, jo flere døre åbner sig. Det kræver sit at finde ud af alle finurlighederne, men jeg får brugt både den ene og den anden gren af det, jeg læste og de værktøjer de tankegange, vi lærte som led i amerikanske studier. Forskellige kulturer - Det handlede meget international handel inklusiv de tanker, der ligger omkring forskellige kulturer, og det er aktuelt, når jeg sidder og skal lave annoncekampagner rettet til Østen, USA eller Europa. Budskabet
bliver jo modtaget på forskellige måder og økonomien hænger sammen forskelligt i USA, Kina og Tyskland, siger hun og glæder sig over, at CBS i dag har så meget mere fokus på det maritime i forhold til da hun startede, og over at uddannelsen – som i dag kaldes international kommunikation – har en mere målrettet kobling til erhvervet. Det er da også en CBS’er, som netop er ansat i IOP-Marine som studentermedhjælper til assistance for Helene Kyhl. Det er en Sprøk’er (sprog og økonomi) - og i øvrigt en mand.
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
21
Det blå Danmark UddannelseR 2015
MARITIM INDUSTRI
Vil du bygge fremtidens skibe eller opfinde maritime løsninger? Danske maritime virksomheder har brug for flere dygtige medarbejdere, der er kreative og opfindsomme, både i det abstrakte og det praktiske. De danske udstyrsleverandører og værfter er de bedste i verden, og branchen vokser.
90 procent af verdenshandlen bliver transporteret til søs, og om bord på stort set alle verdens skibe finder du dansk design og teknologi. Det er danske ingeniører, maskinmestre eller maritime håndværkere, der er med til at skabe verdens skibe, både i udviklingen, produktionen og vedligeholdelsen af dem. Det Blå Danmark beskæftiger over 100.000 personer. Den maritime udstyrs- og serviceindustri beskæftiger flest; nemlig 25.000 personer direkte og yderligere omkring 20.000 i afledt beskæftigelse. Det er især, men ikke kun, ingeniører, maskinmestre og faglærte, der er efterspurgt i den maritime
22
industri. Og behovet for nye dygtige medarbejdere ser ikke ud til at falde fremover – tværtimod, for skibsfarten vokser. Beregninger viser, at den globale skibsfart i 2030 vil transportere dobbelt så meget gods som i dag. Samtidig forventes der en fordobling i skibenes kapacitet. Oven i det er der et stigende behov for klima- og miljøvenlige teknologier og løsninger. Der er grobund for mange års beskæftigelse, som starter med en moderne og relevant uddannelse. Vælger du en karriere i den danske maritime industri, giver du dig selv masser af muligheder for et spændende arbejde i en
branche, der er både lokal og global. Om du interesserer dig for stålkonstruktioner, motorer, bølgeteknologi, miljøteknologi, elektronik eller noget helt andet, kan du få en alsidig karriere i den maritime industri. Mange danske maritime industrivirksomheder har datterselskaber eller afdelinger i andre lande, og de står for betydelige leverancer til de skibe, der bygges i Asien, Europa og resten af verden. Mange af
dem beskæftiger sig også med opgaver offshore. I Danmark har vi også en række værfter, der bygger nogle af de bedste skibe på deres felt, og de har brug for de bedste medarbejdere, de kan få. Hvis du ønsker at veksle mellem at arbejde til søs globalt og til lands lokalt, er der gode muligheder for at starte karrieren til havs og fortsætte den på land – evt. med fortsatte perioder til søs.
MARITIM INDUSTRI FAKTA - Mere end hver 3. container i verden er malet med dansk maling
Ny uddannelse 12. januar 2015
MARITIM INDUSTRI FAKTA Det Blå Danmark beskæftiger samlet set ca. 80.000 personer direkte og yderligere 35.000 personer indirekte.
”
- Jeg vil uden tøven anbefale unge at gå den vej – man kommer ud at sejle, og der er et akut behov for folk i erhvervet.
Nu kommer de maritime smede Vi regner med, at den maritime smed bliver et rigtig godt omdrejningspunkt for den maritime industri. Uddannelsen blev klar i sommeren 2014, og det første hold starter her i januar 2015 på Syddansk Erhvervsskole OdenseVejle, siger Marianne Eltong Gade, Danske Maritime. Den maritime smed skal arbejde med bygning og reparation af skibe og stålkonstruktioner. På det nye speciale lærer man bl.a. at udføre og arbejde efter tekniske tegninger i retvinklet projektion samt isometrisk, tekniske beregninger og projektering af fremstillings-, reparations- og vedligeholdelsesopgave af maritim art, som det hedder.
virksomheder kan foreslå, at der oprettes hold, når der er behov for kvalificeret arbejdskraft. - Når man gerne vil være smed, går man ind og finder ud af, om det f.eks. skal være som kleinsmed, rustfast smed, svejser eller måske som noget nyt: Maritim smed, siger hun. Første år ens for alle
Uddannelsen oprettes lokalt efter behov, og maritime
- I den nye erhvervsskolereform, som netop er trådt
i kraft, er det sådan, at de to første år af smedeuddannelsen er ens for alle. Det er bearbejdningsdelen – smed eller svejser. Så kommer trin 2, hvor man så bliver kleinsmed, maritim smed eller vælger et af de andre specialer, forklarer Marianne Eltong Gade og tilføjer: - Vi håber jo, at rigtig mange vil vælge den maritime smed og blive så interesseret i opgaverne, virksom-
hederne og branchen, at en stor del vil få lyst til at blive maskinmester. Der bliver jo, ifølge Finansloven, frit optag til maskinmesteruddannelsen fra sommeren 2015. Hidtil har der været kvoter på. Ellers kunne skolerne have optaget mange flere. Nogle skoler har måttet give afslag på op til 50 procent af ansøgerne, påpeger hun.
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
23
Det blå Danmark UddannelseR 2015
Dual uddannelse som skibsofficer:
På toppen både på
broen og i maskinen
For en ung skibsofficer giver den duale uddannelse en usædvanlig stor fleksibilitet, både når det gælder valgmuligheder og personlig udvikling. – Dualuddannelsen er nok Danmarks bredeste uddannelse, siger Jacob Mygin Pedersen, 36, der sejler med DFDS som maskinmester – og styrmand. Han forklarer: - Uddannelsen har en utrolig variation af både teori og praksis sammen med at man bevæger sig ind over en masse forskellige fagområder - navigation, ledelse, økonomi, hydraulik, el, luftstyring, dampteknik, fysik og meteorologi. Der er virkelig meget indhold i uddannelsen. - Det gør, at uddannelsen i sig selv er spændende. Mange af emnerne berører man mest på operatørplan - det er jo ikke en ingeniøruddannelse. Men det handler i høj grad om at få en bred forståelse for alle de mange ting, der gør, at det sejlende samfund, som et skib jo er, kan komme sikkert rundt og fungere hensigtsmæssigt rent driftsmæssigt, siger han og sammenligner et skib med en fabrik eller måske en by: En frygtelig masse funktioner som hver for sig er specielle, men som tilsammen får hele systemet til at fungere.
”
- Og her er man uddannet til at have overblikket og samtidig kunne reparere, siger han og understreger, at netop problemløsning er et nøgleord, når man befinder sig i så lille et samfund som et skib er med sine begrænsede ressourcer. - Det er kvaliteter som gør, at man som dualt uddannet kan bruges til så mange ting – også i land, hvis man får lyst til det på et tidspunkt, siger han. Jacob Mygin Pedersen blev færdig i 2009, men mangler endnu seniorpapirerne og skal derfor have et år mere på skolen. - I dag kan jeg sejle som 2. maskinmester og op til 1. styrmand – og jeg har gjort begge dele. Pt. sejler jeg som 2. mester på DFDS’ ro-ro skib Primula Seaways mellem Göteborg og Gent i Belgien, fortæller Jacob Mygin Pedersen. - Jeg startede hos A.P. Møl-
I dag kan jeg sejle som 2. maskinmester og op til 1. styrmand – og jeg har gjort begge dele, pt. sejler jeg som 2. mester på DFDS’ ro-ro skib Primula Seaways. 24
ler-Mærsk på den første del af min uddannelse og så skiftede jeg til DFDS, ikke fordi der var noget i vejen med Mærsk, tværtimod: Men min kæreste havde det lidt kompliceret med, at jeg skulle være afsted så længe. Og det havde DFDS en løsning på: Kortere udmønstring. Desuden havde jeg i forvejen kendskab til DFDS, fordi jeg har familie, der arbejder der og er rigtig glade for det. Så jeg vidste, at det var et godt og velbrandet rederi. Dual og singlekultur
Endnu drives danske skibe jo ikke ud fra et dualt koncept. Men det har dog været brugt på mit skib, i og med, at jeg på samme skib har været både styrmand og 2. maskinmester. Jeg har flere gange været oppe og afløse som styrmand efter, at jeg er blevet maskinmester. Jeg holder lige meget af begge dele. Hver ende af skibet har sine spændende opgaver. En lidt speciel ting ved at komme ud som dual i en single kultur er, at afdelingerne på skibene er afdelingerne pr. tradition meget adskilte. I vores uddannelse tænker vi derimod ikke, at man er enten styrmand el-
ler maskinmester. Man er skibsofficer. Det gør, at man, når man er i maskinen, stadig har et nært forhold til, hvad der foregår oppe på dækket og broen, og omvendt når man er på broen. Det overraskede mig lidt i starten – efter at have været i begge afdelinger - hvor lidt hver afdeling egentlig som udgangspunkt i den gamle singlekultur ved om hinanden. Men jeg er overbevist om, at de mange dualer som efterhånden er kommet ud, giver en langt bredere forståelse for, hvad der foregår på tværs af afdelingerne– også selv om man ikke har fået implementeret konceptet. Det har en positiv indflydelse på samarbejdet på skibet. Og i de tilfælde hvor man har folk ombord der har kompetencer både på broen og i maskiner, og også har fået træning i det, dér opstår den fleksibilitet, som vi f.eks. bruger på mit skib, hvor man ved akut behov for en afløsning det ene eller andet sted, pludselig får nogle flere muligheder. Startede som tjener
- Jeg har en lidt anden tilgang til faget end de fleste,
”
Den duale uddannelse betyder stor fleksibilitet – både for skibsofficeren personligt og for mulighederne ombord. På DFDS Primula Seaways har Jacob Mygin Pedersen både arbejdet på broen og i maskinen.
- Jeg vil uden tøven anbefale unge at gå den vej – man kommer ud at sejle, og der er et akut behov for folk i erhvervet.
idet jeg har været i restaurationsbranchen i mange år som tjener. Jeg var tjener eller purser på Mols-Linien i en årrække. Min far er sømand og der er flere søfolk i familien, så selv om jeg i mine yngre år ikke havde nogen intention overhovedet om at komme til søs, så er jeg jo nok blevet påvirket undervejs. Men det var dog først da jeg hørte om den duale uddannelse at min interesse blev vakt. Som udgangspunkt havde jeg da nok følt, at styrmand var et spændende arbejde: Det at komme op og sejle et skib. Men der mangler måske lidt hands-
on og lidt mekanik i forhold til mine interesseområder. Så selv om jeg ikke havde noget romantisk forhold til maskinen, så blev jeg tiltrukket af kombinationen af de to ting og den store fleksibilitet det giver sammen med muligheden for brede kompetencer og kunne udvikle sig selv personligt, siger han. Jacob er 36 år og kommer oprindelig fra Syddjurs. I dag bor han i Odense sammen med sin kone og barn, og de har også et lille firma: – Det er jo den slags, der kan lade sig gøre som sømand, hvis man forstår at
time det. Jeg er jo hjemme i relativt lange perioder ad gangen, siger han. Han kalder Primula et herligt skib med et godt sammenhold, hvilket man netop som dualer kan være med til at befordre, når man har et indgående kendskab til folk i begge afdelinger. - Tidligere sagde jeg, når jeg blev spurgt, at jeg var skibsofficer, i dag vil jeg nok kalde mig maskinmester, nu jeg er i den afdeling. Men jeg er som nævnt fleksibel. Og har således for nyligt været oppe og tage dage som styrmand. Det gør jeg gerne. Anbefaling til unge
- Jeg vil uden tøven anbefale unge at gå den vej – man kommer ud at sejle, og der er et akut behov for folk i erhvervet. Og så er ikke altid sådan, at ens start-præference ender med at være
ens foretrukne, når man kommer ud i den virkelig verden. Det er der mange eksempler på. Hvor folk har fået nogle aha-oplevelser, og det er jo et bevis på personlig udvikling samtidig med at det brede spekter af kompetencer man har sammen med ens erfaring med komplicerede ting og projekter gør en attraktiv til rigtig mange jobs. - Så fremtidsmulighederne er gode, og alle de ca. 25 i min omgangskreds, som jeg er blevet uddannet sammen med og stadig har et nært forhold til, er stort set alle stadig tilknyttet de maritime erhverv på den ene eller anden måde – alle er i job, gode jobs med gode lønninger og udviklingsmuligheder – både i land og til søs, siger Jacob Mygin Pedersen. Af Finn Bruun
Det blå Danmark UddannelseR 2015
OFFSHORE
Oliebranchen
– et hav af muligheder Jobsikkerhed er ikke noget, der tilbydes ret mange steder i dag, men der er et sted, hvor der er mange job, og det er i olie- og gasindustrien, der i dag beskæftiger over 15.000 mennesker. Her er der masser af karrieremuligheder og spændende udfordringer at hente.
- Vi ekspanderer jo stadig i Nordsøen, og demografien er med de unge mennesker. Vi kan se, vi får brug for flere unge fremover, så vi byder mere end hjerteligt velkommen til nye på markedet, lyder det fra Anita Schellhorn, lead HR business partner i DONG Energy. HR-chef i Maersk Oils danske forretningsenhed, Jaafar El-Ahmar, supplerer:
- Vi har et højt aktivitetsniveau i den danske Nordsø, hvor der stadig er store mængder olie og gas. Det giver spændende tekniske udfordringer for medarbejderne, både for dem, som har erfaring, og for de nyuddannede. Samtidig tilbyder vi attraktive karriereforløb for både tekniske og ikketekniske profiler, siger HR-chefen.
Forstå branchens behov Også i leverandørindustrien genkender man situationen. - Det er især erfarne projektledere, som er i høj kurs lige nu, men når vi ser fremad, kommer branchen til at mangle medarbejdere inden for alle tekniske discipliner. Der giver kolossale udviklingsmuligheder for den enkelte, uanset om det er ledel-
se, projektledelse eller specialistvejen, der trækker. Branchen er international, så vil en medarbejder ud at have luft under vingerne, kan det sagtens lade sig gøre, siger HR- direktør Jens Holm-Nielsen fra Semco Maritime, som leverer tekniske løsninger til offshorebranchen. Aktørerne i branchen er aktive i forhold til rekruttering på deres
OFFSHORE FAKTA - Dansk offshore-industri producerer langt over 100 % af det danske energi forbrug 26
OFFSHORE FAKTA 48 mia. D.kr. eller 9 procent af Danmark eksport bidrager Olie og gas sektoren med årligt.
”
Det er i mange tilfælde medarbejdere med en teknisk baggrund, vi har brug for. Det kan for eksempel være ingeniører, men vi søger også løbende medarbejdere til vores supportfunktioner.
OFFSHORE FAKTA 15.000 personer er beskæftiget i den danske olie- og gassektoren, herunder ansatte i servicesektoren og leverandør.
hjemmesider, sociale medier og uddannelsesmesser, og de arbejder tæt sammen med uddannelsesinstitutionerne for at formidle deres behov. Jaafar El-Ahmar opfordrer unge mennesker, der er interesserede i at arbejde i branchen, til at sætte sig ind i dens behov og sørge for at få en relevant baggrund. - Det er i mange tilfælde medarbejdere med en teknisk baggrund, vi har brug for. Det kan for eksempel være ingeniører, men vi søger også løbende medarbejdere til vores supportfunktioner. Vi har mulighederne, også
hvis man kommer fra andre industrier. Ofte handler det om at have den rigtige baggrund og profil til jobbet, så kan vi hjælpe folk til at få opbygget en forståelse og indsigt i branchen, siger han. Generelt har de store virksomheder ikke problemer med at få besat deres stillingsopslag, men historisk set er der ikke blevet uddannet nok folk til olie- og gasindustrien. Derfor kan det være svært at finde de ældre mere garvede specialister. - Den slags folk er ekstremt dyre, og vi er tit
nødt til at kigge uden for Danmarks grænser, men der må vi altså sande, at Danmark ikke altid er det mest attraktive land at tage til for udlændinge, og vi har stadig udfordringen med, at vi ikke opfattes som en metropol i olieverdenen på linje med for eksempel Stavanger, Aberdeen eller Houston, siger Anita Schellhorn.
fag, der uddanner inden for energi på havet, hvor de studerende får meget viden om olie- og gasbranchen. Det er rigtigt dejligt. Det støtter vi op omkring og samarbejder aktivt med dem. Desværre går der mange år, inden vi virkelig høster frugterne af det, så indtil da uddanner vi også selv internt, siger Anita Schellhorn.
Hun roser dog uddannelsesinstitutionerne for, at de har taget kampen op for at uddanne flere til branchen.
På www.danishoffshoreacademy.dk kan du læse om offshore jobprofiler og om, hvilke uddannelser der kan føre til et job i offshoresektoren.
- Både på ingeniørstudierne og maskinmesterskolerne har man lavet
Kilde: Olie Gas Danmark
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
27
Det blå Danmark UddannelseR 2015
Vigtigt at arbejdet betyder noget Janus Day sidder i øjeblikket i Sydkorea og er med til at overvåge konstruktionen af DONG Energys nye produktionsplatform, der skal forlænge Danmarks tid som selvforsynende energination Ingeniør er ikke en uvant titel i Janus Days familie, så han mener selv, at der i hvert fald i nogen grad er tale om social arv, når det gælder hans karrierevalg som civilingeniør fra DTU. Men specialet i energi og planlægning er helt hans eget. - Jeg har altid haft interesse for energisektoren. Det er en sektor, der giver mulighed for at være med i nogle store projekter, der har en betydning for omverdenen.’’ Og det er alfa og omega for Janus. - Selvom man er en lille brik i det store spil, så er det vigtigt for mig, at det, jeg laver, betyder noget. Og det må man sige, det gør i oliebranchen. Som verden ser ud i dag, er det jo en central del af energikæden at få noget olie og gas op af undergrunden, for at noget som helst kan fungere. Det er sjovt at være med til, og det er med til at drive mig. Derfor er han også meget glad for at arbejde hos
DONG Energy, hvor han i øjeblikket er en del af Hejre-projektet. Det er den produktionsplatform, DONG Energy som operatør er ved at bygge til Hejrefeltet, der ligger i Nordsøen nær den dansk norske grænse. Platformen skal efter planen tages i drift i 2016 og er det største projekt i den danske del af Nordsøen i nyere tid. Hejrefeltet forventes at forlænge Danmarks tid som selvforsynende olie/gas-nation mange år endnu. Fra Paris til Korea Janus startede på projektet for to år siden med en udstationering i Paris, hvor et fransk ingeniørfirma har designet platformen. Men siden november sidste år har han boet med sin kone og tre børn i Okpo i Sydkorea, hvor et sydkoreansk skibsbygningsfirma nu for alvor er gået i gang med at bygge den over ti tusind ton tunge topside til platformen. - Vi sidder godt tyve mand fra DONG Energy herude som repræsentanter for forskellige ingeniørdiscipliner. Min rolle er ko-
Janus Day Alder: 33 år Uddannelse: Civilingeniør med seciale i energi og planlægning Stilling: Seniorprojektingeniør Ansat hos: DONG ENERGY, p.t. i Sydkorea 28
”
Jeg har altid haft interesse for energisektoren. Det er en sektor, der giver mulighed for at være med i nogle store projekter, der har en betydning for omverdenen.
ordinerende i forhold til designholdet i Paris og fabrikationen her i Korea. Der er hele tiden en del i forbindelse med byggeprocessen, der skal afklares med designerne, så jeg følger op på alle uklarheder. Inden sin ansættelse i DONG Energy var Janus ansat både på universitetet og i Kommunernes Landsforening, hvor han arbejdede med politisk interessevaretagelse.
Men det er oliebranchen, det gælder nu og fremover. ”Det er en branche med uendeligt mange gode muligheder for at få udviklet sine kompetencer – særligt hvis man er villig til at flytte sig og tage ud at rejse. Og det vil jeg gerne.” Kilde: Olie Gas Danmark
Det blå Danmark UddannelseR 2015
”Her kan jeg både
gøre
karriere og have meget fritid” Maskinmester Simon Larsen elsker kombinationen af at arbejde intensivt, når han er offshore og derefter holde helt fri. For første gang i sit liv er han samme sted på syvende år.
Simon Larsen var egentlig langt i en ingeniøruddannelse på DTU, da han hørte om offshoreindustriens muligheder. Det fik ham til at skifte til Københavns Maskinmesterskole. - Jo længere jeg kom frem i ingeniørstudiet, jo mere kunne jeg se, at det lagde op til et skrivebordsarbejde, og da jeg fik øjnene op for offshoreindustrien, lagde maskinmesteruddannelsen op til et mere varieret arbejde, som passer bedre til mig, fortæller Simon. Han havde derfor direkte sigte på oliebranchen, da han skiftede uddannelse.
30
- Maskinmesteruddannelsen er heldigvis meget bred, men det var helt klart offshoreindustrien, jeg havde i tankerne. Den kunne opfylde min drøm om at dyrke en karriere og samtidig have et godt og rigt fritidsliv ved siden af. Drømmen blev opfyldt, da Simon direkte efter sin uddannelse begyndte i et toårigt traineeforløb hos Maersk Oil. Her godt syv år efter er han nu production supervisor på platformen Halfdan i den danske del af Nordsøen. - Vi producerer olie for en frygtelig masse penge, og
det er mit ansvar, at produktionsapparatet hele tiden kører. Jeg skal sørge for de nødvendige folk, det nødvendige udstyr og skaffe den hjælp, der er behov for. To uger ude, tre hjemme Simon arbejder to uger ad
gangen på Halfdan og er så hjemme i tre. - Jeg har to små piger, og det er selvfølgelig ikke lyserødt at være væk fra dem. Men med Facetime og Skype så går det. Og når jeg så er hjemme, kan jeg være virkelig meget sammen med dem.
Simon Larsen Alder: 36 år Uddannelse: Maskinmester Stilling: Production supervisor Ansat hos: Maersk Oil, p.t. på platformen halfdan
Samtidig er der mulighed for at engagere sig 100 pct. i arbejdet, når han er af sted og væk fra hverdagens udfordringer. - Derude kan jeg tillade mig at glemme tid og sted og bare arbejde løs. Det er det eneste, jeg skal koncentrere mig om. Derfor kan jeg levere en meget høj arbejdsindsats. Simon illustrerer sin begejstring for jobbet med det faktum, at han nu kører på syvende år som ansat i Maersk Oil. - Jeg er ikke en tryghedsnarkoman, der har behov
”
Vi producerer olie for en frygtelig masse penge, og det er mit ansvar, at produktionsapparatet hele tiden kører. Jeg skal sørge for de nødvendige folk, det nødvendige udstyr og skaffe den hjælp, der er behov for.
for at være samme sted i længere tid. Jeg har rejst rigtigt meget og boet mange steder tidligere, så at jeg nu snart har været syv år i virksomheden, vidner om, at den har været god til at udfordre mig. Ellers var jeg gået for længst. Allerede nu har jeg været på fire forskellige installationer hos Maersk Oil,
og der er masser af muligheder endnu, så jeg kan godt forestille mig, at jeg er her mange år endnu. Kilde: Olie Gas Danmark
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
31
Det blå Danmark UddannelseR 2015
”Der er eventyr i olie” Syv forskellige job på tre forskellige kontorer er det blevet til for Louise Buch Koldig gennem tolv år hos Maersk Oil
Da Louise Buch Koldig valgte at læse til ingeniør, var det ikke olie, men kemi, der trak. - Jeg havde kemi alle år på gymnasiet, og det ville jeg gerne fortsætte med, enten på universitetet eller som kemiingeniør. Ingeniøruddannelsen på DTU vandt, fordi det for mig var mere anvendelsesorienteret, fortæller hun.
Efter et semester på det tekniske universitet i Wien, fik hun øjnene op for olieindustrien via en forelæser, der arbejdede for et olieselskab. - Det var meget inspirerende. Så jeg tog kontakt til afdelingen, der beskæftigede sig med olie og gas på DTU, da jeg kom hjem. Jeg endte med at lave et større projekt og siden også mit eksamensprojekt inden for emner relaterede til olie- og gasindustrien. På instituttet hang der opslag om Maersk Oils traineeuddannelse - det program, der i dag hedder MITAS: Maersk International Technology and Science Programme. Og et halvt år før Louise var færdig, skrev hun kontrakt på at kunne begynde som trainee efter sin eksamen.
”
Jeg sidder på kontor med folk fra Malaysia, Holland, Nigeria, Spanien, England og Indonesien, og vores børn går i den internationale skole i Esbjerg.
Louise Buch Koldig Alder: 38 år Uddannelse: Civilingeniør i kemi Stilling: Senior reservoir engineer Ansat hos: Maersk oil i esbjerg 32
Det blev som well siteingeniør på en borerig, som Maersk Oil havde lejet. Her var hun medansvarlig for, at tingene blev udført, som Maersk Oil havde planlagt. Unikt produkt Efter endt traineeforløb blev Louise ansat på Maersk Oils kontor i Esbjerg, og efter endnu nogle år gik turen videre til Qatar sammen med hendes mand, der også arbejder for Maersk Oil. - Der arbejdede jeg i fire et halvt år i forskellige jobfunktioner – blandt andet med at analysere reservoirerne, som er der, hvor olien befinder
sig. Da vi rejste tilbage til Danmark, blev jeg tilbudt en nyoprettet stilling i Esbjerg. Her leder jeg nu en gruppe ingeniører, som arbejder med at optimere brøndene og produktionen på Danmarks største gasfelt, Tyra-feltet. Louise har haft syv forskellige jobfunktioner og arbejdet på tre forskellige kontorer hos Maersk Oil. - Jeg har ikke nået at kede mig i de tolv år. Det er til dels produktet, der gør branchen unik. Der er eventyr i olie. Det er svært at sætte to streger under en løsning og så regne med, at virkeligheden er sådan. Det er altid spændende, om vi får den olie og gas op, som vi håber på, siger Louise og nævner samtidig det internationale islæt, der er i branchen. - Jeg sidder på kontor med folk fra Malaysia, Holland, Nigeria, Spanien, England og Indonesien, og vores børn går i den internationale skole i Esbjerg. Louise regner med, at familien, der snart bliver udvidet til fem, rejser ud igen på et tidspunkt. -Maersk Oil har kontorer blandt andet i Aberdeen, Stavanger og Houston. Det åbner for nye muligheder for min familie og mig. Kilde: Olie Gas Danmark
”Der er altid en ny udfordring” Rikke Thaarup Frejo er fascineret af store bygningsværker og er i bogstaveligste forstand medansvarlig for fundamentet i olieindustrien Der er den slags sommerferiejob, som bare giver penge på kontoen, mens hjernen slås fra. Og så er der den type, som bliver afgørende for ens fremtid. Den sidste er sådan et, Rikke Thaarup Frejo havde, mens hun læste på grunduddannelsen på ingeniørstudiet. Hendes venindes far arbejdede som afdelingsleder i Rambøll Olie & Gas i Esbjerg, og han opfordrede Rikke til at søge et job som student i sin afdeling i en sommerferie. Hun søgte og fik jobbet. - Det var gennem et par somre der, at jeg fandt ud af, hvad Rambøll lavede.
Og jeg blev fascineret af alle de avancerede analyser, de udførte, fortæller Rikke, der var havnet i strukturafdelingen, en af de største af sin slags i Europa. Her sidder ingeniørerne og designer det, der i fagsproget hedder jackets – altså de store gitterkonstruktioner, som bærer og udgør fundamentet på en olieplatform. - Jeg syntes, det var virkelig stort, at man kan sidde og regne på alle de bølgebelastninger, sådan en konstruktion udsættes for, lave en computermodel af det og så efterfølgende dimensionere noget, der er så gigantisk.
Rikke Thaarup Frejo Alder: 32 år Uddannelse: Civilingeniør med speciale i konstruktioner Stilling: Strukturingeniør Ansat hos: Rambøll Olie & Gas i Esbjerg
Men Rikke har også altid været fascineret af, hvordan man kan bygge store ting og få dem til at holde. Og da hun også er glad for naturvidenskabelige fag, lå det derfor lige for at læse til civilingeniør på Aalborg Universitet. - Hos Rambøll blev jeg så sporet ind på at vælge speciale i konstruktioner. Og allerede et halvt år før hendes eksamen var i hus, havde Rikke da også fået job på sin gamle sommerferiearbejdsplads. Fundamentet skal kunne bære Nu er det så hende, der sidder med ansvaret for at designe jackets - både nye, men også redesign af allerede eksisterende. - Nogle gange laves der jo modifikationer på platformen, så der kommer mere vægt på, og det skal jacket’en gerne kunne bære. Der kan også ske det, at platformen synker lidt og kommer længere ned i bølgezonen, og så
skal den måske også forstærkes. Lige nu sidder Rikke og regner på, om jacket’en på en af Mærsks platforme kan holde til, at den forøges med 130 ton. Hun trives med at sidde på rådgiverog leverandørsiden i oliebranchen. - Her får jeg lov til at sidde helt nede i det tekniske og analyserne og får virkelig brugt min tekniske kunnen. Jeg har en fin blanding af en projektlederrolle og en teknisk rolle, og det giver en meget varieret hverdag, siger Rikke. Hun har været otte år hos Rambøll Olie & Gas nu, men er absolut ikke på vej væk. - I de her otte år har jeg ikke haft to projekter, der har været ens, og hvor det bare har været lige ude ad landevejen. Der altid en ny udfordring, man skal kigge på. Kilde: Olie Gas Danmark
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
33
Det blå Danmark UddannelseR 2015
MARITIM IVÆRKSÆTTER
Det Blå Danmark Kunne du tænke dig at blive ung maritim iværksætter?
Hvis du har modet til at starte dit eget rederi/operatørvirksomhed/shippingvirksomhed/skibsmægler forretning / havnevirksomhed, så er her et eksempel på et ungt menneske, som har taget muligheden og startet sin egen virksomhed sammen med partnere: Navnet er Philip Overby og hans nye virksomhed er: Danova Shipping ApS Strandvejen 153, 1th 2900 Hellerup, Copenhagen Denmark Telephone: +45 8880 8180 Telefax: +45 8880 8189 E-mail: chartering@danovashipping.com CVR: 32087515 www.danovashipping.com Vi har stillet 5 skarpe spørgsmål til Philip og fået hans svar:
Shippinguddannelsen:
1) Hvorfor tog du uddannelsen? Allerede ingen jeg startede i shipping, havde jeg et ind34
gående indblik i branchen og viste derfor godt, at jeg ville beskæftige mig med noget inden for shipping. Jeg valgte at tage Shipping-elev-uddannelsen, da jeg mente, at det var den bedste måde at komme ind i branchen på. Derudover giver uddannelsen en god basis, så man bedre kan vælge hvilken gren indenfor shipping, man gerne vil interessere sig for i fremtiden. 2) Hvad har uddannelsen bibragt dig? Uddannelsen har givet en rigtig god kombination mellem det praktiske og teoretiske shipping, samt en fremragende bred basis viden. Det bevirker at mulighederne efter din uddannelse er mange. Derudover har der været et rigtigt sjovt sammenhold mellem, både de andre elever i vores virksomhed samt dem fra andre virksomheder.
3) Bibragte uddannelsen dig et godt netværk? Det er der absolut ingen tvivl om, at den har gjort. Min årgang var stor, så vi var en masse på skole samtidigt, hvilket betød at man kom meget tæt på hinanden efter de første uger i det vestjyske. Derudover er der et godt sammenhold i dagligdagen, hvilket gør at man har en utrolig stor berøringsflade med mange shippingfolk fra andre virksomheder. 4) Var uddannelsen med til at skabe dig en karriere? Uddannelsen har i den grad været med til at skabe min karriere. En ting er den brede basisviden man har fået, men vigtigere er det
menneskelige netværk man har fået opbygget gennem uddannelsen. I den del af shipping, som jeg har valgt at beskæftige mig med, er det en fordel med et stort netværk, dette bruges til blandt andet vidensdeling. 5) Har du et godt råd til andre unge som vil tage en lignende uddannelse? Mit råd til nye shipping elever ville bestemt være at investere nogle timer i uddannelsen, både på arbejdet, men bestemt også med andre elever eller andre sociale arrangementer som branchen organiserer. Held og lykke. Philip Overby Danova Shipping ApS
”
Derudover er der et godt sammenhold i dagligdagen, hvilket gør, at man har en utrolig stor berøringsflade med mange shippingfolk fra andre virksomheder.
Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) har rådgivning og et mentor-netværk for maritime iværksættere, Kontakt Steen Sabinsky på info@maritimecenter.dk eller tlf: 3333 7488, hvis du ønsker sparring og lidt fødselshjælp til din nye virksomhed inden for Det Blå Danmark.
Mulige job i havn Jobfunktion
Uddannelse
Havnechef, havnedirektør
Maritim og akademisk uddannelse, ingeniører erfaring fra andre jobs
Havnekaptajn, maritim medarbejder, trafikkontrol
Maritim uddannelse. Sejler også indimellem.
Havneassistent
Typisk sejladserfaring, skal have erhvervsduelighedsbevis, typisk også krav om kørekort. Viden på IT-siden bliver mere og mere aktuelt. En del havneassistenter går en del vagttjeneste.
Administrationsmedarbejdere, HR medarbejdere
Handelshøjskole, akademiske uddannelser
Marketingmedarbejder
Erhvervsuddannelse eller erfaring fra jobs. Markedsføringsuddannelse kræver gymnasial uddannelse.
Bogholder/regnskabsmedarbejder
Handelsskole, Erhvervsuddannelse
Sekretær/kontorassistent/receptionist
Erhvervsuddannelse. Gerne med flair for sprog. Kendskab til IT. Speciale med spedition og shipping kan bygges på erhvervsuddannelsen.
IT-supporter
Erhvervsuddannelse. Data og Kommunikationsuddannelse.
Ingeniør
Både anlæg (kajer, belægning, etc.) og drift, der sørger for kraner, maskiner, vedligeholdelse, el etc.
Teknisk designer
Erhvervsuddannelse. Bindeled mellem planlægger og entreprenør.
Kranfører
Erhvervsuddannelse. AMU-kursus og oplæring
Servicemedarbejder
Specialarbejder, kontorudlært
Mekaniker/smed, metalarbejdere, tømrer – altså hånd- Erhvervsuddannelser værkere Elektriker
Erhvervsuddannelse, står for kraner, gadelys, lys i bygninger, køl-/frys stik til containere
Pladsmand
Specialarbejder
Se mere på www.danskehavne.dk
Ønsker du et foredrag om Søfart? Foreningen til Søfartens Fremme modtager også gerne invitationer til foredrag fra organisationer og foreninger, som er interesseret i at få oplysninger om dansk søfart, uddannelserne og den maritime sektor. Desuden deltager foreningen i relevante uddannelsesmesser og arrangerer gerne seminarer og møder med skolelærere, skolekonsulenter, samt ungdoms uddannelsesvejledere og studievalg. Har du en idé til et arrangement, der kan udbrede kendskabet til det maritime, søfarten og søfartsuddannelserne, hører vi meget gerne fra dig. Kontakt Foreningen på tlf. 3332 7933 eller e-mail: info@soefart-frem.dk
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
35
Det blå Danmark UddannelseR 2015
MARITIM ERHVERVSPRAKTIK Det var bare om at komme i gang hurtigst muligt, det fortæller Anders Snitgård (t.h.): - Der er mange ting, der skal undersøges, så vi vidste, at vi ville blive presset. Vores projekt går ud på at undersøge, hvad der skal til for at installere et dieselelektriske frem-
drivningssystem, som vi mener at der er en række fordele ved. Bl.a. er det mere skånsomt overfor materiellet, og så er der nogle fordele i forhold til manøvreringen. Der ud over ser vi på at installere et power-management system, som skal være med til at styre, at maskinerne kører mest optimalt i for-
hold til driftstimer og olieforbrug. - Vi synes det er et spændende projekt, fordi det er aktuelt at kigge på de her ting. Vi fået bud ind fra firmaer, som arbejder med de her ting, så vi har de rigtige spillere inde over. Så vi får lejlighed til at sparre med nogle rigtig
”
Vores projekt går ud på at undersøge, hvad der skal til for at installere et dieselelektriske fremdrivningssystem, som vi mener at der er en række fordele ved. 36
dygtige mennesker i branchen, og det vi bl.a. ser på er: 1) Kan det lade sig gøre? 2) er der plads til det? og 3) kan investeringerne tilbagetales indenfor kort tid? - I dag sejler Kanhave med konventionel dieseldrift med fire dieselmotorer, der hver leverer effekt ud på en aksel og ned i et gear og videre ned på en propel. Hvis en motor går ned, så mangler der effekt ude på en propel, så vores forslag er et dieselelektrisk fremdrivningssystem. Det består af nogle generatorsæt, der leverer effekt til en tavle, som
”
Hvis en motor går ned, så mangler der effekt ude på en propel, så vores forslag er et dieselelektrisk fremdrivningssystem.
Jonny og Anders:
Vi foreslår en dieselelektrisk løsning Sommerferien i år blev droppet, og umiddelbart efter afslutning på skoleåret i juni måned hoppede Jonny Tørnæs og Anders Snitgård, der begge går på Fredericia Maskinmesterskole, om bord på Kanhave for at gå i gang med deres bachelorprojekt.
distribuerer effekt videre ud til fire elmotorer. Det er et redundanssystem, så hvis en dieselgenerator går ned, så har man stadig effekt. Så det er noget mere stabilt, forklarer Anders.
man i de lave omdrejninger kan manøvrere hurtigt, og når du så kommer op, hvor der skal flere kræfter til, kan det tage længere tid, så man ikke vrider tingene fra hinanden.
Men der er også andre fordele. Det forklarer Jonny Tørnæs:
- I forhold til manøvrering kører man i dag minimum 150 omdrejninger på propellerne, dvs. når man manøvrerer til kaj og skal dreje propellerne 180 grader, er der med gearingsfaktoren 100-og-nogenogtredve omdrejninger på propellen, dvs. selvom man vil sideværts, så kommer man til at sejle den ene eller anden retning også, når propellen drejer
- Dieselmotorer er jo også lidt ubarmhjertige ved materiellet, fordi de giver fulde kræfter med det samme, og når man kobler ind og ud, er det lidt hårdt ved udstyret. Med en elektrisk løsning kan du lave nogle rampetider i din frekvensomformer, der gør at
rundt. Med en frekvensomformer kan man styre propellerne helt ned til 0 omdrejninger. Så du kan slå den ned i 0, køre propellerne om hvor du vil - og så lige så stille give omdrejninger igen og derfra styre hvor du vil. - Endelig så arbejder vi også med nogle forskellige scenarier i forhold til sommer- og vinterdrift. I dag sejler man med alle fire motorer på en gang, og det betyder at man får driftstid på alle fire motorer. Al vedligehold er beregnet efter driftstid, og der kan man måske gå ind og sige, hvis det i vintersejladsen
er nok at sejle på to motorer, så får man færre driftstimer og vil derfor kunne nedsætte udgifterne til vedligehold. Så det er noget af det, vi byder ind med i vores projekt, altså at se på, om vi kan finde det antal motorer, der kan spille sammen, så man kører med et minimum antal, og hvor de er belastet mest økonomisk. Jonny og Anders afleverede deres projekt i december sidste år, og de skal forsvare det i begyndelsen af januar. De dementerer i slutningen af januar. Herefter skal de begge to ud at sejle på langfart.
Det blå Danmark UddannelseR 2015
Praktikanter er et plus for Hvis man ønsker at bevare den høje standard i maskinmesteruddannelsen i Danmark, således at man i danske rederier også i fremtiden kan ansætte dygtige maskinmestre, så må rederierne tage deres del af ansvaret og selv være med til at uddanne de nye generationer. Det mener seniormaskinchef på Kanhave, Thomas Mogensen, der brænder for den gode maskinmesteruddannelse. - De danske rederier har brug for dygtige maskinmestre med en høj standard, og derfor er det vigtigt, at man i danske rederier tager et ansvar og er med til at uddanne dem selv. Vi vil gerne være med til at uddanne fremtidens unge mennesker, det synes jeg er ekstremt
38
vigtigt. Jeg har altid, efter jeg selv blev færdig, set det som en af mine vigtige opgaver at være med til at sørge for, at vi får nogle gode og velkvalificerede maskinmestre. Men det er også helt konkrete fordele for rederierne ved at have praktikanter: - Det giver noget ekstra, når vi har praktikanter om bord. Tidligere gik vi jo rundt alene, men på den her måde er der jo nogen at sparre med.
I øjeblikket har vi i alt fire praktikanter om bord på Kanhave. De er bachelorstuderende fra maskinmesterskolen i Fredericia og Frederikshavn, og de kommer i hold på to og to, en uge af gangen, og de arbejder på næsten samme projekt. Det ene hold arbejder med en diesel-elektrisk løsningsmodel, og det andet hold arbejder med en diesel-elektrisk hybrid-model, altså med batterier. Ved at have batterier kan man lagre
energi, til når man har brug for ekstra kraft, og man kan spare motorkapacitet. Det er meget oppe i tiden med de her løsninger, så vi rider med på den bølge og undersøger mulighederne. - Det er klart, at når der kommer sådan nogle friske unge mennesker ind, som næsten er færdige på maskinmesterskolen, så får man et godt modspil og medspil, og man bliver udfordret af dem. De stiller
”
Hvis en motor går ned, så mangler der effekt ude på en propel, så vores forslag er et dieselelektrisk fremdrivningssystem.
en virksomhed mange spørgsmål, og det gør at vi selv kommer et ekstra gear op og må spidse blyanten lidt. Man får nogle nye vinkler på arbejdet, og jeg bliver i hvert fald grebet af den stemning der er omkring, når nogen laver et spændende projekt, som man bliver involveret i. - Det starter jo med en ide, og efterhånden som der bliver koblet flere ord på og projektet bliver afgrænset, så spreder det sig som ringe i vandet. Det giver noget ekstra i dagligdagen. Her på Kanhave ser vi meget intenst på vores brændstofforbrug og den effekt der skal til for at drive skibet frem, så de her projekter har givet nogle
interessante opdagelser under vejs. - Vores nuværende praktikanter skal aflevere deres projekt i december og forsvare det i januar. Og allerede i januar 2015 går vi i gang med et nyt projekt, jeg har lige lavet en aftale med to studerende. Og yderligere har jeg haft en til samtale, som skal uddanne sig til skibsmekaniker, han starter sandsynligvis her i starten af januar. Det var Samsø kommune, som henvendte sig og spurgte, om vi var interesseret i at være med til at uddanne en skibsmekaniker, så kommunen finansierer hans uddannelse, og vi lægger skib til. Og det synes jeg er en rigtig god ide,
det er spændende at prøve at være med til at uddanne skibsmekanikere også. Den sidste type af praktikanter - som man på Kanhave har haft tre af - det er basispraktikanter, altså nogen som skal til at starte på maskinmesteruddannelsen. - Det er en helt anden udfordring, det giver, forklarer Thomas. - Der er selvfølgelig en faglig udfordring, og så er der en stor personlig udfordring i det. Det har været nogle helt unge mennesker, der skulle finde ud af, hvordan der er at være på et skib, og hvordan man indretter sig på en arbejdsplads som vores.
I BornholmerFærgen har rederiet uddannet maskinmesteraspiranter siden 80’erne. Med den nye uddannelse har vi, udover maskinmesteraspiranter, nu også bachelorstuderende om bord, som over en periode på 3 måneder gør tjeneste i skibet, mens de skriver deres bacheloropgave. Bacheloropgaven relaterer sig til driften og meget gerne udviklingen af skibets tekniske installationer. Herudover beskæftiger vi juniormaskinmestre, som har erhvervet sig maskinmesteruddannelsen, men ikke har sejltid nok til at opnå sønæringsbrev som 2. maskinmester. Det oplyser rederiinspektør Bent B. Hansen.
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
39
Spændende WEB adresser indenfor Det Blå Danmark
www.osk-shiptech.com www.knudehansen.com www.odensemaritime.com www.mandieselturbo.com www.shgroup.dk www.forcetechnology.com
Andre gode sider
Maritime Medier
Maritime Danmark www.maritimedanmark.dk Søfart www.soefart.dk Shippingwatch www.shippingwatch.dk Lloyds List www.lloydslist.com Tradewind www.tradewindsnews.com
Organisationer, foreninger, myndigheder, kampagner
Skoler / Universiteter / Skoleskibe
SIMAC www.simac.dk Marstal Navigationsskole www.marnav.dk HF-Søfart Marstal: www.marnav.dk/ hf-soefart/ CBS Maritime www.cbs.dk Skoleskibet Georg Stage www.georgstage.dk Skoleskibet Danmark www.skoleskibet-Danmark. dk & martec.nu/da/ skoleskibet.aspx Københavns Maskinmesterskole www.msk.dk Erhvervsakademi SydVest www.easv.dk/shipping Århus Maskinmesterskole www.aams.dk MARTEC www.martec.nu Fredericia Maskinmesterskole www.fms.dk SDU www.sdu.dk/uddannelse/ kandidat/ maritimetechnology DTU www.mek.dtu.dk Nyborg Søfartsskole www.seaman.dk Svendborg Søfartsskole www.svesoef.dk
OFFSHORE
MARITIME TECHNOLOGI
OSK SHIPTECH Knud E Hansen Odense Maritime Technology MAN Diesel & Turbo SH Group AS FORCE Technology
SHIPPING
SKIB
Maersk www.blivskibsofficer.dk DFDS www.dfds.com ESVAGT www.esvagt.com Fjord Line Danmark www.fjordline.dk Færgen www.faergen.dk Rederiet Lauritzen www.j-l.com Mols-linien www.mols-linien.dk Nordic Tankers www.nordictankers.com Dampskibsselskabet Norden A/S www.ds-norden.com Royal Greenland www.royalgreenland.com
Unifeeder Shipping.dk Blue Water Shipping Dan-Bunkering Aarhus Havn Schultz Shipping A/S
www.unifeeder.dk www.shipping.dk www.bws.dk www.dan-bunkering.dk www.aarhushavn.dk www.schultzshipping.dk
A2SEA www.a2sea.com ESVAGT www.esvagt.com MAERSK Oil www.maerskoil.dk Maersk Drilling www.maerskdrilling.com JD Contractor www.jydskdyk.dk Hess Danmark www.hess.com CT Offshore www.ctoffshore.dk DONG Energy Wind Power A/S www.dongenergy.com
Foreningen til Søfartens Fremme www.soefart-frem.dk World Careers www.worldcareers.dk Skibsteknisk Selskab www.skibstekniskselskab.dk Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) www.emuc.dk Danmarks Rederiforening www.shipowners.dk Danske Maritime www.danskemaritime.dk Olie Gas Danmark www.oilgasdenmark.dk Sammenslutning af mindre erhverv fartøjer www.smedanmark.dk Skibsmæglerforeningen www.shipbrokers.dk Søfartsstyrelsen www.dma.dk Danske Havne www.danskehavne.dk Træskibsforeningen www.ts-skib.dk Sejlskibskontoret www.sejlskibskontoret.dk Skibsbevaringsfonden www.skibsbevaringsfonden.dk Maskinmesterforeningen www.mmf.dk Søfartens Ledere www.soefartensledere.dk Fagforbund 3F/ Sømændenes Forbund www.3f.dk/seaman Handelsflådens Velfærdsråd www.hfv.dk Søfartens Arbejdsmiljøråd www.seahealth.dk
Uddannelsesguiden www.ug.dk MS Museum www.mfs.dk Fiskeri og Søfartsmuseum www.fimus.dk Marstal Søfartsmuseum www.marstal-maritimemuseum.dk
Få dit eget abonnement på samtlige 29 magasiner Kun 450 kr. per år i portotilskud. Skriv til abo@maritimedanmark.dk
BLIV MASKINMESTER I AARHUS - helt enkelt! Vidste du . . . At der er fuld beskæftigelse blandt · maskinmestre? At en maskinmester typisk får job ···som leder eller mellemleder?
· ·
Daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk ARITIME DANISH MMAGAZINE
DANMARK
Kom til orienteringsmøde hos os . . . Torsdag 2015, Torsdagden den7.8.maj maj 2014, eller og torsdagden den6.5.november november 2015 Torsdag 2014
UDDANNELSER 2015
November 2014
· ·
Læs mere om Aarhus Maskinmesterskole på www.aams.dk - og prøv vores interaktive studieguide!
DKK 49,50
No. 6
DKK 49,50
DANMARK December 2014 16. åRgANg
maritimedanmark.dk
58. årgang · December 2014 nr. 12
NR. 12 DKK 49,50
Bergensfjord
SCANDLINES
Nye færger tager form
TEMA
NYT MINI-REDERI
Rensning af spildevand
Arctic Offshore
DANISH MARITIME FAIR A big success
DANISH SHIP OF THE YEAR Bergensfjord
DANISH MARITIME DAYS Can lead to real change
Færøerne vil øge eksport til Rusland Ny forening for skånsomt kystfiskeri Stor ordre til Karstensens
Maritime Danmark ApS - Esplanaden 30.4 - 1263 Copenhagen K, Denmark - Tel.: +45 7020 4155 - www.maritimedanmark.dk
Teknisk interesse? - Maskinmester er vejen Hvad laver en maskinmester? Maskinmestre er at finde i flere af landets væsentligste funktioner. De er tekniske ledere, der styrer og administrerer komplekse tekniske anlæg indenfor offshore, industrien, skibsfarten, undervisning, service, rådgivning og byggeri samt forsyningen med el, vand og varme med videre. Som ledere har de ansvar for drift, vedligehold, optimering, sikkerhed, miljø og udvikling af ny teknologi til fremtidens vækst.
Læs mere på www.maskinmester.dk
magasinet for fiskesektoren
Det blå Danmark UddannelseR 2015
...Hvad kan jeg Skibsmaskinist MARTEC
Shipping Bachelor CBS, København
Fiskeskipperuddannelsen Skagen Skipperskole
Sætteskipper Skagen Skipperskole, Marstal Navigationsskole
Master i maritim teknologi DTU, Lyngby Bådebygger Industriens Uddannelse
Akademimerkonom i International transport og logistik Erhvervsakademi Vest Esbjerg
HF Søfart Skagen Skipperskole, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Svendborg Søfartsskole
Offshore uddannelser Rybners Tekniske Skole Erhvervsfisker Fiskeriskolen, Thyborøn EUCnordvest
Skibskok MARTEC 42
Chartered Shipbroker Danmarks Skibsmæglerforening
Blive ? Faglært Skibsassistent MARTEC Skibsmekaniker
EUC Nord, Frederikshavn
Teknisk Manager Offshore Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg
Skibsofficer SIMAC Skibsingeniør DTU, Lyngby
Maskinmester SIMAC, MARTEC, Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg, Fredericia maskinmesterskole, Maskinmesterskolen København & Århus maskinmesterskole
Shippinguddannelsen Rybners Handelsskole
Merkantil Diplomuddannelse i Shipping Erhvervsakademi SydVest
Styrmand Skagen Skipperskole, Marstal Navigationsskole
Skibsassistent Skoleskibene DANMARK & George Stage, Nyborg Søfartsskole, Svendborg Søfartsskole
Skibsfører Marstal Navigationsskole & SIMAC
Kystskipper Marstal Navigationsskole Skagen Skipperskole,
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
43
Det blå Danmark UddannelseR 2015
Skagen Skipperskole Side 50
MARTEC Skoleskibet Danmark Side 48
Fiskeriskolen Side 45
Fredericia Maskinmesterskole
Århus Maskinmesterskole side 41
Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg Maskinmesterskolen København Side 47
Rybners Erhvervsuddannelser Side 51
Copenhagen Business School Side 45
Erhvevsakademi Sydvest Side 51 Nyborg Søfartsskole Side 49
SIMAC Side 49 Svendborg Søfartsskole Side 50
Marstal Navigationsskole Side 48
44
Skoleskibet Georg Stage Side 46
CBS Shipping
The BSc Shipping provides you with an understanding of the context and strategies of the global shipping industry, and prepares you for efficiently planning and managing shipping operations. Shipping is at the very core of international trade. Millions of tons of cargo are shipped from one end of the globe to the other each day, and you could describe international shipping as “globalisation in its physical form”, linking production, people and companies all over the planet. Developing efficient, reliable and cost-effective solutions to moving goods from producers to buyers is increasingly a key component in assuring
business success for international companies. Shipping is not only a very large but also a dynamic and constantly changing industry. And in that industry, Denmark is a leading country, not only with the largest shipping fleet in Europe but also with around 10 % of the world’s shipping being operated from Copenhagen. The BSc Shipping is different from all the other programmes at CBS in that it focuses directly on just one industry. Rather than a general understanding of business conditions and business economics, you will develop a specific understanding of how shipping companies operate, how they develop strategies and business networks and how to plan
and manage in an industry that operates in a global context, which is constantly changing. Thus, the programme is for those who feel quite confident that the shipping industry is indeed where they want to have their careers – and who want an academic, industry-focused university degree as the foundation for that career.
For further information please visit: www.cbs.dk/uddannelse/bacheloruddannelser/ bsc-in-internationalshipping-and-trade or contact Martin Iversen 38 15 21 85 mi.mpp@cbs.dk
Erhvervsfisker På erhvervsfiskeruddannelsen bliver du klædt på til at klare de udfordringer, du møder i det moderne fiskeri. Du får indgående kendskab til sikkerhed til søs, du bliver fortrolig med det redningsudstyr, der er om bord på fiskefartøjer og du bliver oplært i de arbejdsfunktioner, som hører til erhvervsfiskeruddannelsen. Vælger du en fremtid som erhvervsfisker, får du alle muligheder for at prøve dine kræfter i det fri. Her er ingen faste arbejdstider, og din løn bliver
udbetalt som en andel af fangstudbyttet, når de fast udgifter er trukket fra. Er du med til at fange mange fisk og har taget din del af tjansen, tjener du en god løn og modsat, tjener du mindre, hvis fangsten er dårlig. Som elev får du dog altid en fast elevløn hver måned – også selvom fangsten har været ringe. Fiskehandler Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist.
Hver gang en kunde kommer ind hos en fiskehandler, forventer han, at fiskehandleren kan rådgive og svare på spørgsmål samt at han får friske råvarer. Som fiskehandler bliver det derfor din opgave at formidle din viden og sikre, at fisken er frisk, så kunden får den bedste betjening – og kommer igen. Fiskehandleren er ofte på auktion tidligt om morgenen for at købe frisk fisk til butikken. Hjemme i butikken skal fisken flås, renses, skæres
ud og fileteres før den anrettes i køledisken. Hygiejnen skal være i orden og fisken skal se flot ud, når den er lagt på is/køl. Ofte har butikken også andre varer og specialiteter som eksempelvis sushi og forskellige slags skaldyrssalater. Dem skal du som fiskehandler også vide noget om.
Fiskeriskolen Ærøvej 9 7680 Thyboroen Tlf.: 96 91 92 30 fiskeri@eucnordvest.dk www.fiskeriskolen.dk
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
Fiskeriskolen
45
Få luft under vingerne på fuldriggeren GEORG STAGE Det blå Danmark UddannelseR 2015
Fuldriggeren GEORG STAGE tilbyder en maritim grunduddannelse til skibsassistent. Det er en godkendt uddannelse, der tager fem måneder, og du har mulighed for at få SU. Du skal have 9. klasse afgangsbevis og være mellem 17 ½ og 22 år. Uddannelsen er første trin for en videregående søfartsuddannelse. Efter kurset kan du videreuddanne dig til befaren skibsassistent, skibskok, skibsmekanikker, sætteskipper, maskinmester, og styrmand/skibsfører. Uddannelsen omfatter fag som søsikkerhed, arbejdssikkerhed, brandbekæmpelse, motorlære,
Drømmer du om en karriere med udfordringer for både hoved og hænder? Med god løn og job i Danmark og resten af verden? Og vil du have muligheden for at arbejde med skibe på land eller til søs, så er en maritim uddannelse i industrien noget for dig. Du kan vælge at uddanne dig til Skibsmekaniker, hvor du kan arbejde med at vedligeholde og reparere motorer og tekniske systemer på et skib. Mange
46
ellære, håndværksfag som tegningslæsning og værkstedspraktik, navigation og søvejsregler, vagttjeneste, praktisk sømandsskab og skibsteknik, første hjælp og sundhedslære, engelsk samt Safety Management System og Tankskibssikkerhed. Kokkeeleverne har kabystjeneste, proviantlære, arbejdssikkerhed mm. Forskellen på søfartsskolen ombord på GEORG STAGE og andre søfartsskoler er, at uddannelsen foregår ombord. Det vil sige at du udover at lære de forskellige fag og færdigheder også bruger dem i praksis, og får kendskab til tilværelsen i et skib til søs. Du lærer at sejle skibet og får som man siger ”dine søben”. Og du lærer, hvordan
du begår dig ombord på et skib. Sammen med dine skibskammerater indgår du i et team, hvor alle har en vigtig rolle om bord for at bringe skibet sikkert frem på havet. En uddannelse der sigter mod havet, enten i nærområdet eller på de store oceaner, giver dig en verden af muligheder. Du kan søge job på danske eller udenlandske skibe, og en maritim uddannelse giver også gode muligheder for job i rederier, på borerigge og i en lang række af andre virksomheder. Vil du vide mere www.georgstage.dk Tlf.: 3295-8019
skibsmekanikere arbejder til søs, så f.eks. motorerne kan ordnes med det samme. Uddannelsen varer 3 år og 3 mdr.
og coasters. Dit hovedområde er motorerne, men du har også ansvar for spil, kraner, pumper m.m. Uddannelsen varer 4 år.
Som Skibstekniker kan du bygge mindre jernskibe, og reperere alle typer af skibe. Du er med i alt fra det udvendige skrog til dele af den indvendige indretning. Uddannelsen varer 4 år.
Ser du en lystbåd eller en fiskekutter, så er det en bådebygger der har været med til at lave den. Hvis du vælger denne uddannelse kan du lave bl.a. skroget, kahytter og cockpit og arbejder med jern, metal, glasfiber og lignende materiale. Uddannelsen varer 4 år.
Hvis du vælger at blive skibsmontør kan du reparere og vedligeholde alt fra fiskekuttere til fragtskibe
Læs mere om dine uddannelsesmuligheder både til lands og til vands på www.industriensuddannelser.dk
Spil dine kort rigtigt - tag en maritim uddannelse i industrien
Maskinmesterskolen Skagen skipperskole København
Om Maskinmesterskolen København
MSK tilbyder dig en international anerkendt uddannelse som Professionsbachelor i Maskinteknisk Ledelse og Drift (maskinmester). Ingen anden dansk uddannelse kombinerer på tilsvarende vis teoretisk viden og praktisk håndelag. Uddannelsen forbereder de studerende til erhvervslivets stigende krav, ikke mindst på det miljøtekniske område, og vil dermed være lige så relevant fremover, som den har været igennem de sidste 100 år. Maskinmestrene er eftertragtede på grund af deres brede tekniske uddannelse og evne til at omsætte teoretisk viden til praksis og løse komplekse problemstillinger. Uddannelsen veksler mellem fag, der udvikler de studerendes teknisk
faglige, ledelsesmæssige og sociale kompetencer. Skolen er førende indenfor det el-tekniske område og kan tilbyde ekspertviden omfattende de seneste teknologier indenfor solceller, vindenergi og brændselsceller. Ligesom Maskinmesterskolen København er med helt fremme når det gælder styring og regulering samt robotteknologi. Maskinmesterskolen København er førende indenfor området og har uden sammenligning landets bedste køletekniske faciliteter, laboratorium og eksperter. Maskinmesterskolens beliggenhed på DTU Campus er ideel for det faglige miljø, da vi har en række af vores samarbejdspartnere i ”baghaven”. Dette
sikrer en relevant forskningsmæssig tilknytning til uddannelsens vigtigste fagområder. Desuden har Maskinmesterskolens studerende også stor glæde af studiemiljøet omkring DTU campus.
Direkte tlf.: 4525 7622 / 2134 1613 Mail: mmvejleder@msk.dk - eller læs mere om uddannelsen på: www.msk.dk
Maskinmesterskolen København er Danmarks ældste maskinmesterskole og har uddannet maskinmestre siden 1906. Der er mere end 700 studerende og 50 ansatte. Nye hold starter to gange om året – i januar og august. Vi afholder ”Åbent hus/Erhvervsaften” to gange årligt, altid den første torsdag i hhv. marts og november. Kontakt studievejleder Anette Orup for at høre mere om dine muligheder:
Maskinmesterskolen København Akademivej 56 Bygning 358 2800 Kgs.Lyngby Tlf. 4525 7600 mmvejleder@msk.dk www.msk.dk
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
47
Marstal Navigationsskole Det blå Danmark UddannelseR 2015
Marstal Navigationsskole har 4 hovedaktiviteter 1. Uddannelse af Navigatører til handelsflåden. Marstal Navigationsskole uddanner kystskippere (6 måneder), Styrmænd (12 måneder), Sætteskippere (18 måneder) og Skibsførere (2½ år). Hvis man har den fornødne sejltid og andre forudsætninger (se skolens hjemmeside www.marnav.dk) kan man starte på uddannelserne. Alle uddannelserne er tilrettelagt, så der ikke er blindgyder undervejs – dvs at man for eksempel kan starte på kystskipperuddannelsen – fortsætte til sætteskipperuddannelsen - og derefter tage skibsføreruddannelsen uden at der bliver spildtid. Uddannelsen til styrmand er den eneste af uddannelserne som giver ret til
MARTEC Maritimt og Polyteknisk Uddannelsescenter Vi uddanner maskinmestre (professionsbachelor) med specialisering indenfor henholdsvis søfart, automatisering, energi og maritime offshore kompetencer. Derudover uddanner vi skibsmaskinister, skibskokke og skibsassistenter.
SVU (Statens VoksenUddannelsesstøtte). De andre uddannelser giver ret til SU efter gældende regler. 2. HF-søfart. HF-søfart er en ungdomsuddannelse som kombinerer en fuld HF-udannelse med en grundlæggende søfartsuddannelse. Søfartsdelen svarer til en søfartsskoleuddannelse. Hele uddannelsen varer tre år hvor uddannelseselementerne blandes så man noget af dagen går på HF-uddannelse og resten af tiden følger søfartsfag. Uddannelsen gennemføres i samarbejde med det lokale VUC.
alle kurser for tankskibe og farligt gods, simulatorkurser som f.eks. Bridge Team Management og ECDIS. Afdelingen holder kurser over hele verden alt efter kundernes ønsker.
3. Efteruddannelse Marstal Navigationsskoles kursusafdeling afholder kurser inden for stort set alt, som har et maritimt islæt. Bl. a. kan nævnes
4. e-learning Marstal Navigationsskole har udviklet en række kurser som kan afvikles via Internet eller fra DVD. Disse kurser er direkte målrettede mod meget specifikke emner og ved nogle af kurserne er der en afsluttende eksamen via webcam. Yderligere laver afdelingen en del kurser på ”distancelearning”, hvor instruktøren står foran et kamera på skolen og kursisterne befinder sig et helt andet sted i verden – også med lyd og kamera. Dette virtuelle klasseværelse vil med stor sandsynlighed være et område som vokser.
Martec driver en stor offshore kursusafdeling hvor vi udbyder stort set alle former for certifikat givende kurser til offshore industrien og det maritime område, suppleret med et bredt udvalg af energitekniske kurser.
Sammen med Frederikshavn Gymnasium og Skagen Skipperskole udbydes HFSøfartuddannelsen – en 3-årig ungdomsuddannelse, hvor eleverne bl.a. sejler på togt med Skoleskibet DANMARK.
Marstal Navigationsskole Ellenet 10 5960 Marstal Tlf: 62531075 marnav@marnav.dk www.marnav.dk Rektor Jens Naldal
MARTEC Maritime and Polytechnic College Adresse: Hånbækvej 54 9900 Frederikshavn Tlf: 96 20 88 88
I samarbejde med Aalborg Universitet tilbydes adgangskursus til maskinmester-uddannelsen.
Mail: martec@martec.nu Web: www.martec.nu www.hf-søfart.dk
Alle uddannelser bibringer de studerende tekniske og maritime kompetencer på højt niveau. Grunduddannelsen som skibsassistent begynderom bord på Skoleskibet DANMARK, der hvert år sejler på togt til spændende destinationer.
48
Navigatøruddannelser HF-Søfart Efteruddannelse E-Learning
Uddannelser: Maskinmester, Skibsmaskinist, Adgangskursus (AAU), Befaren og ubefaren skibsassistent, HF-Søfart, Skoleskibet DANMARK
MARTEC
Job til søs Nyborg Søfartsskole En spændende grunduddannelse til et spændende erhverv. Nyborg Søfartsskole tilbyder Søfartsuddannelsen Grundmodul for skibsassistenter. Kurset er en godkendt uddannelse, som tager 5 måneder. Herefter kan du udmønstre som ubefaren skibsassistent. Du skal være 17½ år ved optagelsen og have gennemført 9 års skolegang. Desuden skal du have en godkendt sundhedsbog. Vi har opstart til nyt kursus i februar og august.
Uddannelsen er spændende og er i høj grad med til at åbne øjnene for et erhverv med store muligheder. Kurset indeholder fag som søsikkerhed, motorlære, skibsteknik, brandbekæmpelse med røgdykkerkursus, praktisk sømandsskab, værkstedspraktik og vedligeholdelse, arbejdssikkerhed og meget mere. Fagene på søfartsskolen er opbygget i moduler på 2 uger. Hvert modul afsluttes med en prøve i faget. Det giver et godt overblik i hverdagen, idet man kun har 1 fag at koncentrere sig om ad gangen.
Efter Grundmodulet kan du mønstre som ubefaren skibsassistent og optjene den nødvendige sejltid, før du evt. tager afslutningskursus som befaren skibsassistent eller går videre for at uddanne dig til styrmand/skibsfører.
Vi lægger vægt på, at teori og praksis går hånd i hånd. Skolen har et øvelsesskib – Dynekilen, som bliver brugt til kortere sejlture og som indgår som et flydende klasseværelse i mange af fagene. Desuden gode værksteder med plads til svejsning og
både maskinmesterskole og navigationsskole. Alle uddannelser er professionsbacheloruddannelser. Maskinmester Maskinmesteruddannelsen er den bredeste tekniske uddannelse i Danmark. Du får en uddannelse, der både udfordrer dig praktisk og teoretisk. På grund af den brede tekniske viden finder de fleste ansættelse som mellemledere eller chefer.
Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) er Danmarks største maritime uddannelsescenter. På SIMAC kan du uddanne dig i tre retninger; maskinmester, skibsofficer eller skibsfører, og vi er derfor
Skibsfører En skibsfører er først og fremmest chef om bord på et skib og er den øverst ansvarlige for navigation, sejlads og sikkerhed på havet. Skibsofficer Skibsofficeren har kompetence til at arbejde både
værkstedsarbejder samt elevprojekter. Skolen har også et Forberedelseskursus. Her kan man optages fra 16 år. Der er løbende optag året rundt. Kurset er tilrettelagt, så de unge forbereder sig både fagligt og personligt til at gennemføre grunduddannelsen. Uddannelsen er meget praktisk og foregår i små klasser. Der er desuden mulighed for at tage Folkeskolens Afgangsprøver. Skolen er kendetegnet ved et godt kostskolemiljø.
på broen og i maskinen – dvs. at du kan arbejde både som maskinmester og skibsfører og får derfor den bredest mulige maritime uddannelse med mange forskellige jobmuligheder. Alle vores uddannelser giver adgang til en bred vifte af både sø- og landbaserede job i ind- og udland. Der er stor efterspørgsel og mangel på både maskinmestre, skibsofficerer og skibsførere, hvilket gør, at der næsten ingen arbejdsløshed er. Vi er beliggende i Svendborg på Sydfyn, hvor der er mulighed for rigtig mange forskellige aktiviteter. Vi afholder desuden flere arrangementer med de andre uddannelser i
Nyborg Søfartsskole Sanatorievej 16 5600 Faaborg Kontakt os på tlf. 65316631 og besøg vores hjemmeside www.seaman.dk
Der er en struktureret hverdag med program fra morgen til aften. Det betyder meget tid til læring, op i tempo, og mange gode stunder med holdkammerater og lærere. Et søfartsskoleophold bliver derfor også en god oplevelse for livet.
byen – f.eks. sygeplejerskeuddannelsen, ligesom vi har vores egen fredagsbar.
Kontakt vores studievejleder direkte på tlf. 7221 5533 eller på studievejleder@simac.dk Læs mere på www.simac.dk Graaesvej 27 DK-5700 Svendborg Tel. +45 7221 5500 www.simac.dk
Velkommen til en verden af Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk muligheder på SIMAC
49
Skagen Skipperskole på ”Toppen af Danmark” er landets eneste skipperskole. Det blå Danmark UddannelseR 2015
Skolen tilbyder bl.a. uddannelse som kyst- eller sætteskipper, fiskeskipper, alle former for maritime radiokurser, ECDIS, ARPA, BRM samt SSO/ CSO kurser. Skolens motto ”HAR DU VILJEN, KENDER VI VEJEN” karakteriserer med få ord skolen. Skolen har de studerende i centrum. Skolen er beliggende i en af Danmarks store aktive havne - ca. 50 meter fra kajkanten. Skagen har meget at byde på, tæt på naturen, masser af kultur og oplevelser, alt noget som skaber mulighed for, at studietiden bliver en god oplevelse. Det er let at finde bolig, vi har kollegieboliger beliggende under 500 meter fra den ypperste badestrand
Trækker havet i dig? Vil du gerne have en uddannelse til søs, vil du være den der bestemmer, så skal du starte på en spændende maritim uddannelse på Svendborg Søfartsskole. Der er mange veje/muligheder for at nå målet. Du kan enten blive kyst- eller sætteskipper, som giver mulighed for at sejle som 1. eller 2. styrmand om bord på mindre handelsskibe, eller du kan fortsætte indtil du får en officers uddannelse, hvor du kan blive fører af de største container- og tankskibe i verden. Alle de maritime uddannelser kan kombineres, så du selv kan bestemme hvilket uddannelses niveau, du selv ønsker at erhverve. Som skibsassistent står du for det praktiske arbejde
50
og masser af private boliger alle tæt på byen. Vore studerende er almindeligvis voksne mennesker i alderen fra ca. 20 til op over 60 år, så uanset hvornår man beslutter sig for at gå på skole, finder man ligesindede. Skoleopholdet er gratis, og som studerende på skolen er man som udgangspunkt berettiget til SU (Statens Uddannelsesstøtte). Dog findes der også andre støttemuligheder, såsom SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) til styrmandsuddannelsen. Undersøg dine muligheder eller kontakt gerne skolen for hjælp. Du kan via den web-baseret læringsplatform ”It´s Learning” holde dig ajour med
om bord, du har både dæks- og maskintjeneste. Du skal deltage i brovagt, rengøring, vedligeholdelse af skibets maskiner og teknik. Uddannelsen veksler mellem skole og praktiktid til søs. Når du er på skolebænken får du SU – og i praktiktiden får du løn som ubefaren skibsassistent. Med en eksamen som skibsassistent kan du videreuddanne dig til skibsofficer. Du kan også vælge den 3 årige HF-Søfartsuddannelse, hvor du både får en HF uddannelse samt 1. modul af skibsofficersuddannelsen. Uddannelsen foregår i samarbejde med VUC-Fyn Svendborg og Svendborg Søfartsskole. Denne uddannelse fører frem til en bachelorgrad. Livet til søs er spændende. På havet føler man natur-
undervisningen, hvis du ikke kan være på skolen hele tiden. Skagen Skipperskole bruger det ypperste inden for skibssimulatorer i undervisningen. Vore uddannelser er kvalitetssikrede af Uddannelsesog Forskningsministeriet og adgangsgivende til de øvrige maritime uddannelser. Der er ingen ”blindgyder” i de maritime uddannelser.
Kystskipper, Styrmand, Sætteskipper, Fiskeskipper af 3. eller 1. grad, Maritime radiokurser, STCW kurser, BRM, ARPA og ECDIS kurser
Det kan anbefales at gå ind på www.skipperskolen.dk
Skagen Skipperskole Kuttervej 13 9990 Skagen
Send eventuelt en mail til post@skipperskolen.dk eller ring til +45 98 44 33 44, hvis man vil vide mere. Forstander: Anders C.T. Andersen
kræfterne, de kan både være smukke og skræmmende. Derfor er den uddannelse vi tilbyder, også tilrettelagt så du bliver i stand til både fagligt og menneskeligt at klare hverdagen til søs. Dansk søfart er blandt verdens førende, og når du kommer rundt i verden vil du opdage, at vi som nation er højt værdsat på grund af den kvalitet og præcision, som altid har været dansk skibsfarts kendetegn.
Svendborg Søfartsskole Sæt kursen mod en fremtid til søs.
Tlf. +45 98 44 33 44 Mobil. +45 51 59 85 70 www.skipperskolen.dk acta@skipperskolen.dk post@skipperskolen.dk
For at blive optaget på en maritim uddannelse skal du bestå en helbredsundersøgelse samt en syns og høreprøve for søfarende. Du må ikke være farveblind. Svendborg Søfartsskole Overgade 6 5700 Svendborg Tlf. 62 21 04 84 Hjemmeside adr. www.svesoef.dk E-mail: info@svesoef.dk
TEKNISK MANAGER OFFSHORE
Adgangsbilletten til en spændende og udfordrende erhvervskarriere around the world. Teknisk Manager Offshore er en bacheloruddannelse på 2 år med fokus på ledelsesmæssige opgaver i forhold til personale, energi, miljø og sikkerhed. Specielt til dig, der har en Maskinmesteruddannelse – tilbyder vi bachelorgrad som Teknisk Manager Offshore på bare 4 mdr.
ESBJERG
- se mere om din vej til fremtiden: easv.dk
Shippinguddannelsen i Esbjerg er for dig, som ønsker en fremtid inden for bl.a. skibsmægler, linjeagentur, oversøog projektspedition, rederi, havneagent og bunkeringvirksomhed. Uddannelsen er en 2-årig kontoruddannelse med speciale i spedition og shipping.
Svendsgade 19-21 6700 Esbjerg www.rybners.dk
Sp. Kirkevej 107 6700 Esbjerg www.easv.dk
www.easv.dk
Offshore branchen efterlyser uddannet og kvalificeret arbejdskraft
Shippinguddannelsen i Esbjerg Som shippingelev løser du nationale og internationale opgaver inden for formidling, service og sagsbehandling og ydelser inden for transport. Du vurderer og vejleder dine kunders ønsker og forventninger under hensyntagen til geografiske og kulturelle forhold. Uddannelsen indeholder internationalt shippingrelaterede fag og en bred inddragelse af det multimodale område. Som shippingelev, skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed. Du skal have gennemført HG eller HHx eller have en almen gymnasial uddannelse suppleret med HGS eller GSK. Uddannelsen veksler mellem teori og praksis og i løbet af de to år, skal du i skole i 7 uger i Esbjerg. Parallelt med uddannelsen kan du søge optagelse på Akademiuddannelsen i International Transport og Logistik.
Se mere på www.soefart-frem.dk eller www.worldcareers.dk
Rybners Erhvervsuddannelser
51
Foredrag for klassen af De Blå Ambassadører De Blå Ambassadører: Foredrag om uddannelserne, karrieremulighederne, jobs i det maritime erhverv samt erhvervets betydning for Danmark. For klassen i klasselokalet på en normal skoledag i skoletiden eller på skolens uddannelsesdag? ”Få besøg af De Blå Ambassadører” Foreningens foredragsholdere, også kaldet “De Blå Ambassadører”, er professionelle skibsofficerer, navigatører, maskinmestre, undervisere, havnekaptajner, lodser, shippingfolk og studerende på de maritime skoler. De giver et fagligt foredrag krydret med deres egen historie og udover at få relevante oplysninger og information, så kan det være, at I kommer lære noget, I kan bruge i jeres videre udvikling. I gennemsnittet bliver der afholdt ca. 260 foredrag på folkeskoler, friskoler, efterskoler m.m. om året.
Bladet Søfart bringer nyheder, artikler og læsestof af interesse for martime virksomheder og organisationer. Der er nyheder fra branchen, større baggrundsartikler, portrætter af maritime aktører og steder samt servicestof og gode historier fra branchen. Søfart er et blad for Foreningen til Søfartens Fremme, og medlemskab af foreningen er derfor en forudsætning for abonnement. Læser du Søfart? – Danmarks mest læste maritime erhvervsavis, opdateret med ny viden og knowhow. Vi tilbyder, at I som skole kan få GRATIS adgang til: • At læse Søfart på nettet på www.soefart.dk samt modtage daglige maritime nyheder • B rug også muligheden i.f.m. de unges erhvervsvejledning eller deres ”projekt / temauge” • S øfart er Danmarks mest internationale og globale erhverv
Vi kommer gerne på jeres skole
Kontakt Søfart på tlf. 86 25 89 00 eller mail på adm@ soefart.dk og få adgang
Uddannelsesmesser, uddannelsesdage og events: Foreningen var repræsenteret og informerede om de maritime uddannelser og karrieremuligheder på 54 arrangementer og messer i 2014.
Danmarks største Maritime links: De fleste maritime links i Danmark finder du på foreningens fælles hjemmeside www.mardan.dk, og her er mulighed for at finde svar på mange maritime spørgsmål, du måtte have.
Vi kommer gerne på jeres område/på jeres skole
Hendes kongelige højhed Dronning Margrete den Anden er Foreningens protektor.
Bladet Søfart: Foreningen til Søfartens Fremme udgiver bladet Søfart. Det er det Maritime Danmarks brancheblad og udkommer 42 gange om året. Se mere på www.soefart.dk.
Kontakt Foreningen på e-mail: info@soefart-frem.dk eller tlf.: 33 32 79 33.
Find os også på