Fiskerbladet 8 2020 by Danish Maritime Fair

DKK 49,50

64. ÅRGANG · AUGUST 2020 NR. 8

Skagen Havn udvider Vónin knækker koden Højteknologiske trawlskovle Grøn omstilling, Brexit og politisk tumult

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FISKERBLADET 8-2020

TOPHISTORIE

”DE NYE KRAV KAN BLIVE ET PROBLEM PÅ VISSE SKIBE” Den grønne omstilling indenfor maritime motorer er en kærkommen lejlighed for søfolk til at skærpe den grønne profil. Samtidig er det imidlertid væsentligt for en lang række fiskere og redere at blive opmærksomme på, at det muligvis kan være af stor betydning at få skiftet sin nuværende motor inden årsskiftet.

12 6

VÓNIN KNÆKKER KODEN TIL OFTE DRAMATISK BLÅHVILLINGFANGSTER

Thyborøn Skibs & Motor har netop afsluttet et større projekt indenfor nedbringelse af NOx-udslip, på det norske skib R-22-B Håflu. Nu melder virksomheden klar til at tilbyde det samme til alle danske skibe.

HOLM TECHNOSCAN OPKØBT AF BERTEL O. STEEN POWER SOLUTIONS Holm Technoscan blev i foråret opkøbt af norske Bertel O. Steen Power Solutions, som ud over at være importør og distributør af MTU produkter og løsninger fra Rolls-Royce i hele Norden også er leverandør af egne elog hybrid fremdrivningsløsninger til skibe.

PELAGISK PERSPEKTIV EN SILDEMAD – JA TAK Der er muligvis ikke noget bedre end en sildemad. Den er sund på alle parametre, den er klimavenlig, og så smager den helvedes godt. Er jeg farvet af mange år i fiskebranchen? Ja. Men sild har nu altid været ”comfort food” no. 1 i mit hjem. Prøv det; smør dig selv en sildemad, når der skal ro på tankerne efter en lang og hektisk dag, når job og unger går amok eller når du virkelig trænger til at forkæle familie og venner - det er yoga på rugbrød.

HELT NY OG GRØN MOTORINSTALLATION PÅ R-22-B HÅFLU

ERFARING FRA LAND GIVER TRIMMET LØSNING PÅ VAND Hos Nordhavn har det længe været en prioritet at have en grøn profil og følge med tendenserne i markedet. Derfor er hybridløsninger en mærkesag, og virksomheden melder klar til at imødekomme IMO tier 3 kravet fra årsskiftet.

FESTFYRVÆRKERI PÅ KAJEN I GRØNLANDS HOVEDSTAD Det skortede ikke på klapsalver og hurraråb samt festfyrværkeri i de sene eftermiddagstimer i slutningen af juni i Grønlands hovedstad Nuuk, da borgere i byen fik øje på den seneste nybygning, der nu indgår som en del af kystfiskerflåden hos den internationale fiskerikoncern Royal Greenland.

GRØN OMSTILLING, BREXIT OG POLITISK TUMULT Formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Fridi Magnusen, lagde på generalforsamlingen i juni vægt på fremtiden og de udfordringer som dansk fiskeri står overfor. Fiskeriet skal fortsætte udviklingen, historien har lært os, at den som ikke bevæger sig fremad, går i stå.

NYE KONTOR- OG LAGERFACILITETER HOS SKAGEN TØRHAVN A/S Skagen Havn ønsker at give virksomheder mulighed for at leje erhvervsjord til aktiviteter, der ikke kræver kajnær placering.

SKAGEN HAVN ER FISKERNES FORETRUKNE Skagen havn cementerede sidste år sin status som Danmarks største fiskerihavn ved igen at sætte rekord for værdien af landede fisk, der lød på mere end én milliard kroner. Der arbejdes netop nu fuld kraft på den tredje udvidelse, der særligt styrker mulighederne for fiskeri, fiskeindustri og gods.

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

HAVNEUDVIDELSE

OPLEV OKE – FRA HISTORISK FISKEKUTTER TIL UNIK AMBASSADØRBÅD

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rene@fiskerbladet.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Lærke Worsøe, lw@fiskerbladet.dk Bent Mikkelsen, bent@fiskerbladet.dk

RESTRIKTIONER OG MODERNE IT-TEKNIK KVÆLER OS ÆLDRE

BLÅ VEJ IGENNEM KRISEN

FISKERISTYRELSEN OG DANSKE FISKERE LIGGER I ÅBEN STRID

KLINTHOLMFISKER FORETRÆKKER ØSTERSØEN FREMFOR NORDSØEN

GAMMEL KENDING SKIFTER NAVN TIL RI372 AGGERSØE

HANSTHOLM SKIBSSMEDIE HAR GIVET NORSK GARNBÅD NYT LIV

NORSK KOMBISKIB KOM LIGE FORBI HANSTHOLM

HVIDE SANDE SHIPYARD LØB MED NYT KONTROLSKIB

UDGIVER FiskerBladet ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Tangen 9 8200 Aarhus N Telefon: +45 70 20 41 55

ADMINISTRATION Lone Wulff, adm@fiskerbladet.dk

LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg

ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

Profiler er betalte journalistiske produkter.

DKK 49,50

64. ÅRGANG · AUGUST 2020 NR. 8

Skagen Havn udvider Vónin knækker koden Højteknologiske trawlskovle Grøn omstilling, Brexit og politisk tumult

Næste udgave: 27. august 2020

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FOTO: JENS NØRGAARD

KOLOFON

HØJTEKNOLOGISKE TRAWLSKOVLE ÅBNER FOR GENIALITET I FISKERIET

/TECH, COPENHAGEN, APRIL 27TH - 29TH 2021

Danish Shipping

NO. 5 in the world

• Danish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports • More than 10 pct. increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area • Extensive networking possibilities

EXCUSES FOR EXHIBITING

•O rganized in cooperation with world leading World Maritime Technology Conference • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • F ree entrance. Registration in advance or on arrival •C onference hosted by Danish Society for Naval Architects and Marine Engineering Foundation, with 20 sister organizations of DSNAME from 17 countries as organization behind. • The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs •H alf-day seminars, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors

• Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the booth and in a special overview in the Fair Guide • All activities at Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts • 1000 Naval Architects from all over the world joining the conference • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Conference tracks on creating sustainable shipping through technology and innovation

AF ESBEN SVERDRUP – JENSEN, DIREKTØR, DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATION

PELAGISK PERSPEKTIV

EN SILDEMAD – JA TAK

Der er muligvis ikke noget bedre end en sildemad. Den er sund på alle parametre, den er klimavenlig, og så smager den helvedes godt. Er jeg farvet af mange år i fiskebranchen? Ja. Men sild har nu altid været ”comfort food” no. 1 i mit hjem. Prøv det; smør dig selv en sildemad, når der skal ro på tankerne efter en lang og hektisk dag, når job og unger går amok eller når du virkelig trænger til at forkæle familie og venner - det er yoga på rugbrød.

Der er desværre alt for mange der ikke forstår, hvor god en sildemad er, og dem, der forstår det, de glemmer det. Af samme årsag teamede vi op med damarks bedste frokoststed: Restaurant Palægade, en række andre engagerede sildeelskere, en forsker, en historiker, Jørgen Leth, Kirsten Birgit og de vilde folk hos salvador. dk. Målet: At lave den ultimative sildebog og nyfortælle historien om silden som Danmarks bedste fødevare og præsentere den på den fedeste og lækreste måde. Og det var lige præcis hvad vi lykkedes med: Sild al la Palægade. Et ”must have” hos enhver, der kan li at spise. Det skal være en ordentlig sild. Derfor har DPPO i de seneste år i samarbejdet med Hirtshals fiskefestival, Lykkeberg, Scandic Pelagic og Nordsøen Forskerpark om at skabe den bedste gammel-

dags modnede sild på markedet. Når Danmarks dygtigste fiskere møder nedarvede håndværkstraditioner og lokalt nordjysk engagement så lykkes man med sådan et projekt. Den gammeldags modnede sild er udgangspunktet for landets mest prestigefyldte sildekonkurrence: Årets Sild hvor førende frokostrestauranter fra hele landet dyster om at lave den bedste sildemad. I år løber konkurrencen af stablen den 20. september på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Konkurrencen er åben for publikum, så hvis du elsker sild, så kom til Hirtshals i september. Efter konkurrencen samarbejder de dygtige vinderkokke med Lykkeberg om at udvikle en version der kan gå på hylderne hos købmanden uden at gå på kompromis med smag og kvalitet. Resultatet kommer på gaden først i det nye år. Glæd jer.

Det er skideskægt at løfte i flok med kompromisløse kokke, vejrbidte fiskere, sildesavanter, forlæggere og lokale ildsjæle, men vi gør det ikke for sjov. Vi gør det fordi vi lever af at fange fisk og fordi silden er rugbrødet i vores forretning. Hvis ikke fremtidens forbrugere vælger silden til, så er der

ikke noget grundlag for sildefiskeri og så er der ikke noget grundlag for vores forretning. Vi på at vores sats på kvalitet og engagement til havs, på land, i bogform og på glas er med til at rykke lidt ved lysten til en sildemad. Læs mere om sildens verden og få inspiration til din næste sildemad på vildmedsild.dk.

Est.

1965

BREDGAARD BOATS BREDGAARD BOATS APS · VESTRE KAJ APS 50 B · 4970 RØDBY Vestre Kaj 50 B · DK-4970 Rødby +45 54 70 60 88 · INFO@BREDGAARDBOATS.COM · WWW.BREDGAARDBO +45 54 70 60 88 info@bredgaardboats.com www.bredgaardboats.com

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

AF JENS NØRGAARD

VÓNIN KNÆKKER KODEN TIL OFTE DRAMATISK BLÅHVILLINGFANGSTER

Det er ikke uden drama i luften, når de store pelagiske flåder af trawlere stævner 200 til 300 km ud i Atlanterhavet vest af Irland eller rundt Færøerne for at fange steamefisken blåhvilling. Sæsonen strækker sig fra begyndelsen af januar og slutter ved indgangen til august. Det er vejrmæssigt ofte noget af det mest barske, der hærger i den del af Atlanterhavet. Det er fiskerne gode til at takle og tage bestik af. Noget andet er den torskelignende blåhvilling. Fisken hentes fra dybder på op til 600 meter og mere. Det kræver sin mand og kendskab til fiskeri i de dybder. Problemet er ikke kun grej men fisken der volder problemer, når den først er fanget. En lille svømmeblære i fiskens indre gør, at den ved fangstposens opstigning fra store dybder sammen med sine øvrige artsfæller får luften til at ekspandere på grund af mindre tryk. Det betyder at posen som en anden champagneprop med voldsom kraft

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

skyder i vejret under et ustabilt ophal mod trawlskovlene og eksploderer. Opstigningen sker lodret. Fiskerne har ingen mulighed for at kontrollere bevægelserne, når først processen er i gang. Det fortæller marketingchef Bogi Nón fra net- og vodbinderiet Vónins kontor i Fuglafjørdur, der ligger

på Eysturoy nordøst for den færøske hovedstad Thorshavn. Det er de pelagiske fiskeres mareridt, når noget sådan sker. De pelagiske fiskeres formanden i DPPO, fiskeskipper Fridi Magnussen, HG265 Asbjørn, bekræfter udsagnet. Trawleren kan miste sin fangst og pose. Den vil i øvrigt være komplet ubrugelig efter-

følgende. Under normale betingelser kan posen håndteres. Det handler om at få den til havoverfladen og flade ud populært sagt. RUSSISKE TRAWLERE BREDER SIG En uregerlig pose hvor du ikke har en chance for at styre processen under ophaling afholder dog ikke fiskerne fra at fortsætte ”jag-

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A legreya Sans Bold Alegreya SC Regul ar

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365

En fyldt pose med fangsten af bl.a. blåhvilling har lagt sig i havoverfladen på styrbord side af en færøsk trawler. FOTO: VONIN

Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk ten” og fangsten på steamefisken. Blåhvilling fiskeriet er blåstemplet som bæredygtigt. Foruden fiskere fra EU lande som Danmark, Holland, Irland, Skotland og Frankrig er det fiskere fra Færøerne, Norge, Island og Rusland der gør sig gældende. Det ses også i flere af de færøske bugter og fjorde, hvor de russiske køleskibe gør klar til at modtage lasterne fra hjemlandets trawlere samtidig med at de udveksler mandskab, proviant og grej før en ny hjemtur til Skt. Petersborg eller Murmansk på Kolahalvøen ud mod Barentshavet. HÅNDTERBAR POSE Nu ser det endelig ud til at det er lykkedes for den internationale net- og trawlproducent Vónin, at ”knække” koden til hvordan skibsførerne på de store trawlere kan undgå uheld som følge af håndteringsvanskeligheder. Målet for Vónins designere har været at skabe en håndterbar

pose i kombination med trawlet. Net- og vodbinder producenten ønsker ikke at offentliggøre selve designet i den nye pose. Men der er flere muligheder lyder det fra Nordatlanten. De første færøske fiskere har allerede gjort deres positive erfaringer med de nye fangstposer og vejen op fra 300 meters dybde til overfladen. På ingen af de mange træk og efterfølgende ophal har der været problemer med håndteringen. Det fortæller den pelagiske fisker og skipper på trawleren Finnur Friði. De samme udsagn kommer fra den pelagiske trawler Høgaberg. Det er det andet skib, som har testet det nye gear. Skibets besætninger har også anvendt posen, når de har fulgt fiskens vandring nordover fra Atlanterhavet og ind i Færøsk farvand.

TURBORENOVERING

Det er vores speciale!

Mere end 30 års erfaring og med markedets nyeste maskiner, tilbyder vi reparation samt salg af renoverede og fabriksnye turboer, direkte fra lager.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Tlf.: 86 62 22 44 · www.mcs-itop.dk

Efter vellykket ophal pumpes fisken fra posens ender direkte ned i trawlerens køletanke. Nogle skibe er rigget så der kan pumpes

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

FOTO: VONIN

Så er et par nye poser gjort klar til dybhavsfiskeri efter blåhvilling i Atlanterhavet.

fra siden mens nyere skibe oftest åbner for posen og dets indhold efter ophal over agterkantens slidske. Efter ophalet kan man via galgen styre ”herligheden” ned over tragten til indtaget og dermed køletankene i bunden af skibet. SÆSON ET TILLØBSSTYKKE Sæsonen for den torskelignende blåhvilling er noget af et til-

løbsstykke ikke mindst nu hvor fangstmetoderne er certificeret som bæredygtig i henhold til Marine Stewardship Council (MSC). Blåhvilling udgør hovedparten af den gennemsnitlige fangstsammensætning på trawlerne. Oveni kommer fangst af øvrige steamefisk som sild, makrel og lodde.

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

Ekkolodudstyr gør det muligt for skipperne at identificere blåhvilling fra sit karakteristiske signal, placering og ikke mindst dybde. Er fisken identificeret med hjælp fra sonaren får fiskemesteren på trawlerens bro hurtig klarhed over steamens størrelse og svømmeretning. Herefter sættes nettet. I gydeperioden sker det i et kort tidsinterval, hvor blåhvilling samler sig i store stimer. Blåhvilling er som beskrevet en torsk-lignende fisk og måler op til 25 cm. Bestanden har over de senere år været støt stigende og findes i dybder fra 150 til 3000 meter. Det mest almindelige er dog 300 til 500 meter. Det er på de dybder fiskerne også opererer ud fra deres erfaringer.

Ifølge tal fra Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES, der er verdens ældste mellemstatslige videnskabelige organisation med hovedkontor i København, anslår rådet, at de samlede mængder ved landing af blåhvilling i år 2020 løber op 1.161,615 tons. Sidste år 2019 var tallet på 1.143,629 tons. Langt hovedparten af de fangede blåhvilling anvendes i fiskeindustrien til mel og olie. Kun få procent af fangsterne går til konsum. Danske fiskere under Danmarks Pelagiske Producent Organisation DPPO lander typisk til fiskeindustrien FF Skagen og Trible Nine.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

TEMA: MOTORER

AF LÆRKE WORSØE

NYE MILJØKRAV TIL MARITIME DIESELMOTORER Pr. 1. januar 2021 skærpes miljøkravene til nye motorer til alle slags både. Det vil sige, at de gældende emissionskrav, IMO Tier 2 bliver opgraderet til IMO Tier 3, som betyder en op til 80 procent mindre udledning af kvælstofoxid. Krav til dieselmotorers emission blev for første gang indført i år 2000 med IMO Tier 1. I 2008 blev kravene skærpet med IMO Tier 2, og pr. årsskiftet er det tid til at skærpe kravene endnu engang. Det drejer sig helt bestemt om luftforureningsudslippet af kvælstofoxid, også kaldet NOx. Kravet bliver indført for alle maritime dieselmotorer fra

og med 130 kW og op efter – i praksis vil det sige alt fra større joller og helt op til de allerstørste skibe. For miljøet er det givetvis en væsentlig forbedring, da de nye krav skulle mindske forureningen fra udstødningen med op mod 80 procent mht. NOx-udledning. Og for de søfolk, der ønsker en grøn profil, er det en god mulighed for at blive endnu grønnere.

I denne udgave af FiskerBladet har vi dedikeret spalteplads til et tema om maritime motorer og den grønne omstilling. Vi har været i kontakt med en række forhandlere med forskellige temaer på hjerte, og vi har indhentet diverse fakta, der kan gøre alle lidt klogere på, hvad der rør sig på motormarkedet i disse tider. FOTO: GRANLY DIESEL

NYHED! Nyt motor brand Vi er blevet eneforhandler i Danmark, Færøerne og Grønland, af franske Baudouin. Det nye brand giver os mulighed for, at tilbyde marine motorer i større effektområde. Baudouin imødekommer emissionsreglerne og tilbyder derfor også IMO TIER III løsninger. Ring på 7021 3400 for mere information eller læs mere på www.nordhavn.dk/baudouin.

Halvside - liggende - 190 x 128 mm - Baudouin - FiskerBladet 03-08-2020.indd 1

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

08-07-2020 11:02:36

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

TEMA: MOTORER

AF LÆRKE WORSØE

”DE NYE KRAV KAN BLIVE ET PROBLEM PÅ VISSE SKIBE”

Den grønne omstilling indenfor maritime motorer er en kærkommen lejlighed for søfolk til at skærpe den grønne profil. Samtidig er det imidlertid væsentligt for en lang række fiskere og redere at blive opmærksomme på, at det muligvis kan være af stor betydning at få skiftet sin nuværende motor inden årsskiftet. Indtil årsskiftet er det muligt for alle skibe at udskifte deres nuværende motor til en af samme slags, hvis den vel at mærke stadig findes. Men efter årsskiftet kan de skærpede krav komme til at give problemer for visse skibe. Det understreger salgschef i Granly Diesel, som blandt andet sælger Cummins motorer til det maritime erhverv, Jesper Nielsen. ”Ikke alle nuværende skibe vil kunne have plads rum- eller vægtmæssigt til de nye slags motorer, der opfylder IMO tier 3. Det vil sige, at det for nogle ikke vil kunne lade sig gøre at udskifte motoren ved et havari, og dermed kan det blive afgørende for overlevelsen af et skib som virksomhed,” siger salgschef Jesper Nielsen. Det er ikke noget under, at en salgschef er interesseret i at sælge flere motorer, men Jesper Nielsen understreger imidlertid, at det for mange kunder vil være en væsentlig besparelse i forhold til alternativet.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

AFTER TREATMENT SYSTEM Det såkaldte After Treatment System, der skal mindske NOx-udslippet, foregår således: Katalysatorsystemet er et såkaldt Selektiv Katalytisk Reduktion system (SCR), som er et after treatment system. Denne type katalysator kan reducere mængden af NOx-gasser uden at lave andre skadelige biprodukter. Det virker sådan, at der skal sprøjtes en ureavæske – ofte kaldet Diesel Exhaust Fluid eller AdBlue – ind i udstødningen foran SCR-katalysatoren. Nogle af disse SCR systemer starter med, at der injecteres AdBlue i et blandkammer, hvorefter det går over i katalysatoren, hvor processen med nedbrydning sker. AdBlue nedbryder NOx til CO2 og vand og reducerer dermed udledningen af den farlige kvælstofoxid i en sådan grad, at udledningen når ned på et niveau, der er i overensstemmelse med tier 3 kravet.

Når de nye regler træder i kraft pr. 1 januar 2021, vil den nye Cummins motor blive leveret med et såkaldt ”After treatment system”, hvor man tilsætter AdBlue i udstødningssystemet, så kvælstofoxiden bliver nedbrudt til vand og CO2. ”Der skal tilsættes 3-5 liter AdBlue pr. 100 liter brændstof, så rent økonomisk er der en tillægspris, udover den ekstra installation og en

større teknologisk løsning og mere vedligehold. Det er vores bekymring, at der er nogle fiskere og redere, der endnu ikke er opmærksomme på dette emissionsskifte og derfor kan blive overraskede over omfanget af dette nye krav til emissionsudledningen. Men uanset hvad rederen ønsker, står vi klar med en løsning, både inden og efter nytår,” siger Jesper Nielsen.

MARITIME MOTORER - HISTORISK LAVERE EMISSIONSKRAV END LANDBASEREDE MOTORER Der har altid været et gap imellem emissionskravene til maritime motorer og de landbaserede motorer. Med løftet til IMO tier 3 gør man forskellen mellem kravene væsentligt mindre.

NORGE LÆNGERE FREMME I DEN GRØNNE OMSTILLING Med hensyn til reduktion af NOx-udslip er Norge en del længere fremme. Vores nabo mod nord har nemlig NOx Fonden – en fond bestående af en del af oliepengene. NOx Fondens formål er at give tilskud til reducering af NOx-udslip for alle slags virksomheder, der forurener med denne gasart. Det betyder i praksis, at alle norske virksomheder, der skifter til renere og bedre motorer, kan søge om tilskud hertil.

THYBORØN SKIBS & MOTOR A/S

Salgschef i Granly Diesel, Jesper Nielsen, appellerer til, at fiskere og redere er opmærksomme på de nye emissionskrav, så de aktivt har mulighed for at tage stilling til, hvad de vil komme til at betyde for det enkelte skib som virksomhed.

SPIL, MOTOR- MASKIN- & HYDRAULIKVÆRKSTED

R-22-B Håflu er et hak grønnere end tidligere på året, efter hele Beddingsvej 5 T: +45 96 900 100 E: 3xj@3xj.dk er udskiftet og DK7680 Thyborøn F: +45 97 831maskinrummet 982 W: 3xj.dk After Treatment Systemer er installeret på hovedmotoren og Beddningsanlæg og flydedok - op til 6000 tons generatoranlæggene. COMPLOT.DK

FOTO: GRANLY DIESEL

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

TEMA: MOTORER

AF LÆRKE WORSØE

HELT NY OG GRØN MOTORINSTALLATION PÅ R-22-B HÅFLU

Thyborøn Skibs & Motor brugte i årets første halvdel omkring tre måneder på en helt ny motorinstallation på R-22-B Håflu, som lever op til de nye tier 3 krav. Henover sommeren er det hele blevet testet godt igennem, og den norske trawler er nu klar til nye – og grønnere – eventyr.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

”Vi har udskiftet hele drivlinen, hovedmotor, gear, propel og skruedyse. Samtidig har vi skiftet generatoranlæg og hydraulikanlægget, så et helt nyt maskinrum så at sige. Vi har også monteret NOx-anlæg på de tre motorer,” fortæller medejer af Thyborøn Skibs og Motor A/S, Tage Hansen.

Han melder, at alt er forløbet planmæssigt. ”Det har været et nyt projekt for os med NOx anlæg, og det har været rigtig spændende. Så nu er vi klar til at servicere de danske skibe, der får behov for det,” siger Tage Hansen.

NOx-anlægget på hovedmotoren er af det danske mærke Blue NOx, mens NOx-anlægget på generatoranlæggene er købt ved Scania. Hovedmotor: MAK 8M 20C Gear: CPGD 280 Propel: VP 12 Generator: Scania GASI D13 Hydraulik: 3xj

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Ole Bull har en kapacitet på 49 passagerer og en besætning på en til to personer. Skibet vil transportere passagerer til og fra Ole Bull museet på Lysøen. FOTO: BERTEL O. STEEN POWER SOLUTIONS

Bertel O. Steen Power Solution har udviklet og leveret batteripakke, ladesystem, elektriske motorer med permanent magnet, tavler og energi management system til Ole Bull. ILLUSTRATION: BERTEL O. STEEN POWER SOLUTIONS

AF LÆRKE WORSØE

HOLM TECHNOSCAN OPKØBT AF BERTEL O. STEEN POWER SOLUTIONS:

”VI GLÆDER OS TIL EN GRØNNERE PROFIL”

Holm Technoscan blev i foråret opkøbt af norske Bertel O. Steen Power Solutions, som ud over at være importør og distributør af MTU produkter og løsninger fra Rolls-Royce i hele Norden også er leverandør af egne elog hybrid fremdrivningsløsninger til skibe. Fra 1.10. vil HOLM TECHNOSCAN også skifte navn til Bertel O. Steen Power Solutions. Direktør i Holm Technoscan A/S, Søren Christensen, fortsætter som direktør for den danske afdeling. Det glæder ham, at virksomheden fremadrettet, ud over MTU’s fremdrivningsløsninger, også kan levere Bertel O. Steen Power Solutions løsninger indenfor elog hybridfremdrivning til skibe.

”Vi synes, det er en rigtig god mulighed for at komme videre frem i udviklingen mod mere bæredygtige løsninger. Overtagelsen åbner op for et område, vi ikke tidligere har haft tilgang til. Vi ser det ligeledes som en fordel, at vi ikke kun kender til de nye løsninger, men at de rent faktisk har været benyttet af Bertel O. Steen Power Solutions i en årrække,” siger direktør for den danske afdeling, Søren Christensen.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

HYBRIDE LØSNINGER VINDER INDPAS Eldrevne færger er i fremgang i Danmark. Færgerne har nemlig den fordel, at de kan lade batterierne lidt op, når de er i havn. Det bliver anderledes vanskeligt for de store skibe, der er afsted i længere perioder. Her er hybride løsninger imidlertid en løsning, den danske skibsbranche kommer til at se mere til i de kommende år.

”Flere danske værfter har allerede leveret hybridskibe, og jeg tror bestemt også, det er noget, vi vil se mere af i kommende nybygninger. For vores vedkommende vil vi bestemt se på at udbrede elog hybride løsninger fra Bertel O. Steen Power Solutions i den nærmeste fremtid, ” siger Søren Christensen.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

TEMA: MOTORER

På billedet vises 3 stk. 507 KWe generatoranlæg, som Nordhavn for nylig har leveret til et norsk cargoskib. FOTO: NORDHAVN

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

AF LÆRKE WORSØE

”I og med Scania har et stort marked indenfor landbaserede motorer, har vi meget erfaring at trække på med hensyn til maritime motorer og emissionskravene hertil. Med hensyn til After Treatment Systemerne kan vi direkte overføre vores erfaringer til det maritime erhverv – Vi bruger

noget, som er opfundet, udviklet og trimmet. Vi håber, den maritime omstilling kan drage nytte af de her optimerede produkter, og derudover vil vores tekniske afdeling fortsat tænke i løsninger til brændstofforbrug,” siger direktør i Nordhavn, Jørk Rudolph.

Nordhavn har netop taget et nyt mærke ind, nemlig det franske mærke Baudoin, som opfylder de nye IMO tier 3 krav fra januar 2021. Det nye mærke er et supplement til de øvrige mærker, Scania og Agco Sisu. Jørk Rudolph understreger, at virksomheden ikke kun leverer en standardiseret pakkeløsning.

”Vi er en af de få virksomheder herhjemme, som ikke leverer et færdigt standardprodukt, men i stedet tager udgangspunkt i kunden og løser opgaven ud fra den givne kundes behov,” siger Jørk Rudolph.

FA EN SNAK MED GRANLY DIESEL OM FREMTIDENS MOTORER!

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

AF ESBEN SVERDRUP – JENSEN, DIREKTØR, DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATION

I sin beretning på generalforsamlingen i Danmarks Pelagiske PO fokuserede formand Fridi Magnusen på tre centrale emner – grøn omstilling, Brexit og rammebetingelser for danske fiskeri. GRØN OMSTILLING På klimadagsordenen har dansk pelagisk fiskeri længe være i førersædet når det gælder grøn teknologi og brændstofeffektivitet. Seneste skud på stammen er den nye dieselelektriske Gitte Henning, som lige nu er under konstruktion i Spanien. ” Vi har sammen med resten af Det Blå Danmark under Regeringens Klimapartnerskab formuleret en ambitiøs plan for hvorledes søfarten og fiskeriet indfrier målet om 70% reduktion af CO2 udledningen i 2030. Det endelige mål er naturligvis at reducere udledningerne fra fiskeriet til et absolut minimum. De løsningerne ligger dog fortsat langt ude i horisonten. I fiskeriet er vi allerede langt fremme i forhold til udgangspunktet i 1990. Vi har reduceret den samlede udledning med mere end 60%. Får vi fjernet kapacitetsloftet, fjernet tobisområderne og får vi lov til at fortsætte udviklingen i sektoren og i flåden og får vi lov til at fiske på de kendte pladser hvor koncentrationen er højest også efter Brexit, så når vi målet i 2030. I fiskeriet er grønne investeringer gode investeringer.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

Jo mere effektive vi bliver og jo mindre brændstof vi bruger per kilo vi fanger – jo mere lønsomt bliver fiskeriet. Det er det jeg kalder grøn bundlinje. ” siger, Fridi Magnusen. FISKERI I UKENDT FARVAND Der er gået mere end 4 år side briternes beslutning om at forlade EU ramte som et lyn fra en klar himmel. Alligevel er man ikke kommet langt i forhandlingerne. Deadlines er sprunget og man har oplevet udsættelse på udsættelse. Men meget tyder på at forhandlingerne nu nærmer sig den afgørende fase, selvom meget fortsat er uafklaret – det gælder ikke mindst på fiskeriområdet. ”Det er ikke nemt af forlade 50 års ægteskab. Udfordringen er massiv for europæisk fiskeri – ikke mindst for den danske pelagiske sektor og medlemmerne af den pelagiske PO. Godt 2/3 af vores omsætning kommer fra området inden for 200 sømil fra den britiske kyst. Det er der ikke noget nyt i – der har vi altid fisket og det er med fisk fra de områder vi har skabt jeres virksomheder. Som bekendt er det fiskebestandene, der opdeler fiskevand - ikke landegrænser. ” BREXIT-forhandlingerne har været højeste prioritet i PO’ens arbejde og oraganisationen har måttet omprioritere ressourcerne således, at man kan løfte opgaven med at fastholde adgangen til eksisterende fiskepladser og bevare den nuværende kvotefordeling i EU og imellem kyststater.

”Det er lykkedes PO’erne at fastholde fiskeriet højt på dagsorden i den nationale debat – og øverst på skiftende stats- og udenrigsministres liste over danske prioriteter. Det vidner om, at vi har gjort det rigtige. Men det vidner også om situationens alvor for dansk fiskeri. Internationalt har vi sammen med DFPO deltaget i etableringen af EUFA – European Fisheries Alliance, der forener fiskeriorganisationer fra 9 europæiske lande. Det er en udfordring at samarbejde på tværs af Europa, men situationens alvor og de værdier, der er på spil er motiverende for samarbejdet. Der er ingen tvivl om, at vi bedst står BREXIT igennem i samlet flok. Det er vigtigere nu - end nogensinde før.” EU’s forhandlere har et stærkt mandat, som danske fiskeriorganisationer i høj grad var med til at påvirke og formulere. Nu handler det for dansk fiskeri om, at man står fast i forhandlingernes afgørende fase. FISKERIPOLITIK Siden, Fridi Magnusen blev formand i sommeren 2017, har dansk fiskeri haft fire ansvarlige ministre: Esben Lunde, Karen Ellemann, Eva Kjer Hansen og nu Mogens Jensen. Det har skabt udfordringer for fiskeriet organisationer i forhold til hvordan de arbejder med det politiske niveau og hvordan man sikrer fortsat udvikling i sektoren og i de altafgørende rammebetingelser.

dan vi vil styrke tilknytningen til de centrale politiske aktører. Det er en nødvendighed, hvis vi skal fremtidssikre den pelagiske sektor. Der arbejdes fortsat med implementeringen af de politiske vildskud fra de seneste år og vi kender endnu ikke de endelige konsekvenser af en række forslag, men der er ingen tvivl om at det er blevet dyrere og mere usikkert at være fisker. Det er stik imod intentionerne og ambitionerne om at skabe mere liv på havnen og næste generation ind i fiskeriet. Og det er så lang væk fra det frie og liberale erhverv fiskeriet var engang – og som var præcis det der tiltrak folk som mig og resten af medlemmerne i den pelagiske PO. Vi er et moderne, ansvarligt, sikkert og grønt fødevareerhverv. Det er med det udgangspunkt, at vi i år har opdateret vores KODEKS FOR PELAGISK FISKERI. Det er nu tidssvarende og sætter en ambitiøst retning for hvorledes vi skal drive fiskeriet på havet og vores forretninger på land, ” slutter formanden i sin beretning.

”Vi har udarbejdet en langsigtet plan for hvorledes vi vil arbejde i det nye politiske landskab og hvor-

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

AUGUST 2020

SKAGEN HAVN UDVIDER RAMMERNE TIL GAVN FOR FISKERIET Danmarks største fiskerihavn har gang i den største udvidelse i havnens historie til gavn for fiskerne og fiskeindustrien, som er en del af Skagen havns DNA.

SKAGEN HAVN ER FISKERNES FORETRUKNE Side 2

NYE KONTOR- OG LAGERFACILITETER HOS SKAGEN TØRHAVN A/S Side 4

HAVNEUDVIDELSE Q & A – SKAGEN HAVN Side 6

SKAGEN HAVN ER FISKERN

Skagen havn cementerede sidste år sin status som Danmarks største fiskerihavn ved igen at sætte rekord for værdien af landede fisk, der lød på mere end én milliard kroner. Der arbejdes netop nu fuld kraft på den tredje udvidelse, der særligt styrker mulighederne for fiskeri, fiskeindustri og gods.

Ét af de berømte Skagensmaleres foretrukne motiver var fiskerne i Skagen i gang med at sætte båden i vandet eller trække vod. I dag – over 100 år senere – er fiskeriet forsat en del af Skagens DNA. Men motivet ser anderledes ud; Rorsbådene i træ er erstattet af topmoderne fiskefartøjer, der sidste år landede 348.000 tons fisk til en værdi af mere end én milliard kroner. Det gør Skagen havn til Danmarks største fiskerihavn, som står for 25 procent af den samlede vægt, landet i Danmark. - Fiskeri og forarbejdning af fisk har en lang tradition og historie på Skagen havn, og det er forsat den grundlæggende kerne i Skagen Havns forretning. Vi glæder os over, at fiskeriet udvikler sig

FAKTA OM ETAPE 3 • 190.000 kvm nyt landareal – heraf 155.000 kvm til udlejning • 1050 meter ny kaj • Vanddybde 10 – 13 meter ved kaj • Større vanddybde i indsejlingen (vanddybde øges fra 11 til 12,5 meter) • Væsentligt forbedret besejlingsforhold til Østhavnen, samt bredere indsejling

AUGUST 2020 | MARITIMT BUSINESS HUS

• F F Skagen A/S har sikret sig 60.000 kvm til etablering af bl.a. lagerhaller og containerterminal. • Pelagia AS har sikret sig 38.000 kvm til at etablere en fiskeindustri med forarbejdning af pelagiske fiskearter.

flot, og at både danske og udenlandske fiskere forsat vælger os til, siger Willy B. Hansen, der har været administrerende direktør for Skagen Havn siden 2003. Værdien af fiskene mangedobles, når de behandles og forarbejdes i industrien. Der transporteres derfor fisk og fiskeprodukter, herunder også fiskemel og fiskeolie fra havnen og ud i verden for mange milliarder kroner. EN FULDENDT VÆRDIKÆDE Fiskeri og fiskeindustri trives side om side på Skagen havn, der har en optimal beliggenhed i forhold til fiskepladserne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Der er en stærk og fuldendt værdikæde med alle led fra fangst og landing over forarbejdning til

www.skagenhavn.dk | Havnevagtvej 30 | 9990 Skagen

NES FORETRUKNE afsætning og transport i en ubrudt kølekæde. De mange aktører inden for fiskeriet, og en klar prioritering af fiskeriet fra Skagen Havns side, gør havnen til det rigtige valg for både fiskere og forarbejdningsindustrien. UDVIDELSE AF RAMMERNE Skagen Havn er en kommunal selvstyrehavn under Frederikshavn Kommune. Havnen definerer sig som en kommerciel erhvervshavn, der proaktivt arbejder for at skabe den optimale platform for vækst og bæredygtig udvikling hos havnens kunder og aktører. Den 28. juni 2019 tog Skagen Havn og Per Aarsleff A/S første spadestik til etape 3 udvidelsen af havnen, der har et prisskilt på 500 millioner kroner, og er den største udvidelse i Skagen havns historie. Udvidelsen vil forandre

og udbygge Skagen Havn med 190.000 kvm nyt landareal og 1050 meter ny kaj med vanddybder på 11 og op til 13 meter. - Vi ønsker proaktivt at investere i projekter, der kan sikre balance mellem havnens kommercielle udvikling og operatørernes behov. Investeringen i etape 3 udvidelsen er et udtryk for, at vores kunder vækster og udvikler sig – og vi udvider rammerne til deres fremtidige behov. I denne etape har vi særligt fokus på at optimere rammerne for forretningsområderne fiskeri og gods, som vil kunne øge deres aktiviteter på baggrund af udvidelsen, forklarer Willy B. Hansen. To virksomheder på Skagen havn har sikret sig arealer på den nye udvidelse, og der er dialog med flere kunder.

FF Skagen A/S vil på 60.000 kvm opføre nye lagerhaller og flytter deres containeraktivitet i datterselskabet Skagen Stevedore A/S til den nye del af havnen. Pelagia AS vil på 38.000 kvm etablere en fiskeindustri med forarbejdning af pelagiske fiskearter. Det glæder Havnedirektøren; - Vi har allerede tegnet kontrakter på en stor del af arealerne, med der er forsat ledige, attraktive arealer for virksomheder, der har omsætning over kaj, siger Willy B. Hansen. Hvordan et portrætmaleri af Skagen ser ud om 100 år, må tiden vise, men én ting er sikkert, det vil stadig indeholde fiskefartøjer og aktiviteten ved havet.

AUGUST 2020 | MARITIMT BUSINESS HUS

NYE KONTOR- OG LAGERFACILITETER HOS SKAGEN TØRHAVN A/S Skagen Havn ønsker at give virksomheder mulighed for at leje erhvervsjord til aktiviteter, der ikke kræver kajnær placering. Derfor har Skagen Havn etableret Skagen Tørhavn A/S med arealer på tre grunde i tilknytning til Niels Bohrs Vej cirka halvanden kilometer fra havnen. Kajnære arealer på Skagen Havn er blevet en knap ressource. - Vi ønsker at imødekomme behovet hos havnens kunder om opbevaringsplads og til en anden leje end kajnære arealer, hvor vi hellere placerer aktiviteter med behov for direkte kajadgang. Lagerhaller på havnen er alligevel ofte placeret væk fra kajen, som om man skal fragte sig grej 400 meter eller 1,5 kilometer har mindre betydning, men det har stor betydning for lejen eller muligheden for at opføre haller, siger Jesper Rulffs, forretningsudvikler hos Skagen Havn. Arealerne har tilsammen en størrelse på knap 25.000 kvm, hvor der blandt andet kan blive aktiviteter som container/godsop-

bevaring, materialeoplagsplads for havnen, trawlskovlsplads, lagerhaller med kontor samt andre transportrelaterede formål. Skagen Havn har på sigt planer om at opføre fire lagerhaller med kontorfaciliteter på hver 800 kvm, samt fem haller på hver 200 kvm. Hallerne kan lejes til opbevaring og virksomhedsdrift, ligesom de kan bygges med eller uden kontorfaciliteter. - Vi går i gang med at opføre hallerne, i takt med at de lejes ud. Det er også muligt for en virksomhed selv at bygge eller købe én eller flere haller. Der ligger en drejebog for den udvendige opførelse, men virksomheder kan få indflydelse på indvendige faciliteter, siger Jesper Rulffs. Er man interesseret i at høre mere, kan man kontakte Jesper Rulffs på telefon 24 29 43 91.

Eksempel på plantegning af lagerhaller

AUGUST 2020 | MARITIMT BUSINESS HUS

www.skagenhavn.dk | Havnevagtvej 30 | 9990 Skagen

AUGUST 2020 | MARITIMT BUSINESS HUS

HAVNEUDVIDELSE

Som illustrationen viser har havneudvidelsen strakt sig over 3 etaper. Etape 1 blev udført i perioden 2006 – 2007. Udvidelsen førte til en landudvidelse på 110.000 kvm. Etape 2 blev udført i perioden august 2013 til forsommeren 2015. Denne udvidelse resulterede i en bredere indsejling på + 250 meter, forøgelse af vanddybden til minimum 11 meter ved kaj og skabelsen af et nyt kajbassin.

Direktør for Skagen Havn, Willy B. Hansen glæder sig til at kunne præsentere den færdige havneudvidelse primo 2021 – og uddyber ”Det har været en helt utrolig spændende

AUGUST 2020 | MARITIMT BUSINESS HUS

proces og med færdiggørelsen etape 3, sætter vi et foreløbigt punktum. For Skagen Havn er udvikling og vækst et strategisk fokusområde og mulighederne for de nuværende

og fremtidige kunder er mangfoldige.” Willy B. Hansen har været direktør for Skagen Havn siden 2003.

www.skagenhavn.dk | Havnevagtvej 30 | 9990 Skagen

Q & A – SKAGEN HAVN & HAVNEUDVIDELSEN: Hvornår er Skagen Havn fra? Skagen Havn blev indviet i 1907 af Kong Frederik VIII og kunne således holde 100 års jubilæum i 2007. Her var det Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik der stod for åbningen, der fandt sted på eksakt samme trappe foran Havnemesterboligen, hvor Kong Frederik VIII stod 100 år tidligere. Hvornår begyndte man på at etablere etape 3? Første spadestik blev taget den 28. juni 2019 Hvornår forventer man etape 3 står færdig? I den eksisterende tidsplan forventer vi færdiggørelse primo 2021. Har man undersøgt, hvordan havneudvidelsen påvirker miljøet? Ja, det er undersøgt meget grundigt i den VVMredegørelse der ligger til grund for havneudvidelsen og myndighedernes godkendelse. Der vil være meget få og ikke væsentlige påvirkninger af miljøet. Vil den nye havn påvirke Grenen? Analyser gennemført ved Dansk Hydraulisk Institut viser entydigt, at havneudvidelsen ikke vil påvirke Grenen på nogen måde. Hvad kommer det til at koste? Kontrakten på havneudvidelsen beløber sig til 500 millioner kroner og er den største udvidelse i Skagen havns historie. Hvor mange arbejdspladser kommer der til at blive skabt? Vi forventer, at der skabes ca. 100 arbejdspladser, når området er færdigudviklet. Hvor stor er etape 3 i forhold til etape 1 og 2? Landarealet i etape 3 er ca. 70% større end etape 1 og kajlængden er ligeledes ca. 60% længere end kajerne i etape 2. Hvordan kan man følge byggeriet? Det er muligt at følge med i byggeriet på skagenhavn.dk via webcam – her kan man også finde billeder af udvidelsen måned for måned, samt yderligere info.

OPLEV OKE

– FRA HISTORISK FISKEKUTTER TIL UNIK AMBASSADØRBÅD Det gode skib OKE er tilgængeligt for erhvervslivet. Hun kan benyttes af erhvervslivet i Frederikshavn kommune, lokalsamfundet samt gæster med tilknytning til Skagen havn. OKE er ideel til afholdelse af mindre møder, herunder bestyrelsesmøder og kundemøder mv. OKE og besætning er klar til at skabe mindeværdige oplevelser for dit firma, dine kolleger, dine gæster og partnere. Der er rig mulighed for at nyde den friske havbrise og de skønne kystområder langs Kattegat, ombord på OKE. Vores idylliske fiskekutter skaber en hyggelig og uformel atmosfære, perfekt til at dele minder og historier med hinanden. På alle ture deltager vores erfarne skipper, samt et besætningsmedlem, der er vært på din tur.

læse mere om muligheder for proviant på den arrangerede tur.

Turforslag og prisliste kan ses på www.okeskagen.com. Her kan du også

Læs gerne mere om OKE på www.okeskagen.com

MAX. 12 GÆSTER I kan nyde frokosten i havn, i forbindelse med en havnerundfart eller en tur ud til Grenen Henvendelse til Willy B. Hansens på wbh@skagenhavn.dk for yderligere oplysninger og for booking.

EKSKLUSIVE MØDER / HAVNERUNDFART / FISKETURE /SEJLTUR MED FROKOST / FIRMA MIDDAG AUGUST 2020 | MARITIMT BUSINESS HUS

www.skagenhavn.dk Havnevagtvej 30 9990 Skagen Tlf. 98 44 69 11 Mail: sh@skagenhavn.dk

SKAGEN HAVN – kom med på bølgen Du kan stadig nå at sikre din virksomhed en plads på det nye attraktive havneareal på Skagen Havn. • • • •

Placering direkte ved kaj Adgang til et af verdens mest befærdede farvande 10 og op til 13 meters vanddybde Optimal infrastruktur i en vækstorienteret havn

FISKERI

MARITIM SERVICE

GODS/BUNKRING

CRUISE

ERHVERVSAREALER

AF JENS NØRGAARD

FESTFYRVÆRKERI PÅ KAJEN I GRØNLANDS HOVEDSTAD

Det skortede ikke på klapsalver og hurraråb samt festfyrværkeri i de sene eftermiddagstimer i slutningen af juni i Grønlands hovedstad Nuuk, da borgere i byen fik øje på den seneste nybygning, der nu indgår som en del af kystfiskerflåden hos den internationale fiskerikoncern Royal Greenland. Da kutteren fra værftet i Danmark først havde rundet klipperne ved indsejlingen til Nuuk ville begivenheden ingen ende tage. Skibet ”Mille Kuka” havde på lidt over to uger tilbagelagt strækningen fra Rødbyhavn på Lolland og byggeværftet Bredgaard Boats via Færøerne og Island. Der er tale om en krabbe- og linebåd bygget i værftets foretrukne materialer glasfiber.

nybyggede og brugte skibe på alle verdenshave. Det er kun få måneder siden han overførte et ”næsten” søsterskib ”Nukariit II” til ”Mille Kuka” til Paamiut på den grønlandske vestkyst. Den kutter indgår ligeledes i Royal Greenlands kystflåde.

Kutteren en bygget til den grønlandske fisker Anthon Egede som på opturen havde sin kone og søn med ombord. Sidstnævnte var med som besætning samt en bedstemand. Rederen skiftedes med at føre skibet sammen med den incharterede og navnkundige sønderjyske ”færgekaptajn” Peter Thias fra Sønderborg. Sønderjyden har overført flere

”Mille Kuka” måler 14,99 meter i længden, bredden er 6,7 m og dybgangen 2,7 m. Skibets bruttotonnage er 36,6. Der er indrettet køjerum og bad til seks personer ombord. Hertil kommer kabys og et mindre dagrum. Derudover er der i bunden af fartøjet etableret et 58 m3 køle- og lastrum. Dieseltanken rummer 6000 liter og en ferskvandsbeholder på

1600 liter. Maskinen er en Volvo D13 på 500 hk. Generatoren er på 33 kW og havnegeneratoren på 10 kW. Kutterens servicefart er lige i overkanten af 10 knob. DANSK SUCCES PÅ ISLAND Rederen og hustru afmønstrede nybygningen i Hafnarfjörður nær Reykjavík. Her lå kutteren i tre døgn i front af en anden nybygning fra Bredgaard Boats - lineskibet ”Bárdur” – værftets til dato største fartøj. Blandt islandske fiskere en succeshistorie. Skibet fanger ganske enkelt torsk i lange baner og kan betyde, at bådebyggerne på Lolland står foran en større ordretilgang. På de få måneder ”Bárdur” har

fisket, har der været over 2500 tons fisk over lønningen på skibet. Netop nu er ”Bárdur” rigget om til snurrevods fiskeri samtidig med at noget af lasten er indrettet til Slush Ice køling. ”Mille Kuka” er dog det foreløbig sidste skib fra værftet i Rødbyhavn. Bådebygger og adm. direktør Michael Jakobsen mener det kun er af korte varighed. Der forhandles med et par stykker på Grønland om lignende fartøjstyper som ”Mille Kuka” samt et mindre fartøj til Norge. Dertil kommer forespørgsler på andre fartøjer over 15 meter til Island og Nordnorge.

Krabbe- og lineskibet Mille Kuka på vej ind i Rødbyhavn efter prøvesejlads i Femern Belt.

FOTO: BREDGAARD BOATS

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

PROFIL

AF JENS NØRGAARD

HØJTEKNOLOGISKE TRAWLSKOVLE ÅBNER FOR GENIALITET I FISKERIET

Styr dit trawl via en skærm præcis fra kommandobroen direkte frem til den position og højde, hvor du har sat dig for at erobre fiskestimen. Det er ikke længere science fiction men handler om indgang til fremtiden - om kunstig intelligens og robotstyrede trawlskovle, der smidiggør fiskeriet og sikrer den enkelte skibsfører bæredygtige og optimale betingelser til gavn for både miljø og omkostninger i forbindelse med fiskeri. Skovlene protesterer ikke over de opgaver de tildeles. Fremover gør de det som trawlmasteren beder dem om fra broen via elektroniske impulser hvad enten trawlet skal op eller ned til siden eller du blot vil regulerer styrbords skovl, så den holder igen som følge af et skarpere drej til ny retning uden at slække på trækket. Reguleringen foregår med skovlenes flaps ligesom på en flyvemaskine.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

Lyder det som en større videnskab – det er det bare ikke. Det fastslår chefskipperen på den færøske pelagiske trawler ”Fagraberg”, der er ejet af rederiet Framherji og hjemmehørende i Fuglafjørdur, Øssur Hentze. Sammen med sin medskipper Eydun Gulaksen og fartøjets 12 mand store besætning, har de to garvede skippere været med til at udvikle trawl skovlene over de seneste tre til fire år, hvor processen har stået på hos MLD i Esbjerg.

SENESTE LANDVINDING De nye skovle går under betegnelsen Multi Purpose Door (MPD: red.) hvilket igen står for alsidighed. Skovlene er den seneste landvinding inden for fangstredskaber og kan ifølge manden og en af ejerne bag MLD Trawl Steering, maskiningeniør Gregers Baungaard, betyde det endelige gennembrud på et internationalt marked.

Med flaps teknologien vil trawlet og dermed ikke mindst skovlene til hver en tid stå optimalt i forhold til programmering. I princippet kan man fjerne al elektronik, da ”flapsene” på skovlene kan reguleres manuelt af en mand med en hydraulisk håndpumpe fra hækkanten på trawleren. Her hænger skovlene til skue efter brug i galgen på sejlads frem og tilbage til fiskepladserne.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

højt eller dybt opnår vi stadig den ønskede spredning på trawlet. Normalt foregår fiskeriet efter blåhvilling på ca. 500 meter vand blot til info, fortsætter Eydun Gulaksen.

Hjemkommet fra en af flere rejser omkring Færøerne landede ”Fagraberg” i midten af juni på en enkelt rejse ikke mindre end 2.800 tons blåhvilling. Trawleren Borgarin landede 1.500 tons blåhvilling. Trawlerne lossede ved Havsbrún i Fuglefjorde. Efter losning er fartøjerne igen på havet.

De eneste ulemper jeg har noteret ved brugen af MLD systemet er min egen glemsomheden, at vi ikke får slukket for systemet efter endt brug i dybden. Det er store kræfter alt efter strømforhold der er i anvendelse, når skovlene har flapperne ude. Det mærker vi især ved hurtige drej, hvor automatikken hjælper med at stille skovlene i forhold til den ønskede dybde. Selv i det hårdeste vejr har det vist sig, at MLD systemet og skovlene holder til presset.

FOTO: THYGE BAUNGAARD)

Udviklingen af den seneste generation trawlskovle er noget nær det mest optimale inden for moderne fiskeredskaber. De datastyrede skovle gør det muligt at regulere angrebsvinklen, spredekraft på trawlet, og øge egenskaberne til forskellige trawltyper der nu engang fiskes med. Det er et gigantisk fremskridt der er sket med det fjernstyrede system gennem det sidste halve år hedder det fra besætningen på trawleren. Vi har testet skovlene under diverse og ekstreme forhold i Nordatlanten. Det siger fiskeskipper Øssur Hentze. Vi har specielt kæmpet med kommunikationen til/fra skovlene. Det udstyr der hidtil har været anvendt på en trawler på havet bygger på envejskommunikation. Trawlsensorer sender informationer op til skibet. Nu går kommunikationen begge veje. Dermed udnytter vi mulighederne optimalt - i hvert fald når vi har med styrbare skovle at gøre. I princippet er det fjernstyrede robotter som løbende får

info om højde og trawlspredning i forhold til blandt andet den stime vi har øje på, fortsætter Øssur Hentze. HOLDER TIL PRESSET ”Fagraberg” går efter stimefiskene makrel og sild og fisker rundt farvandet ved Færøerne i sæsonen. Ellers foregår fangstrejserne langt til havs vest af Irland efter Blåhvilling, hvor flere pelagiske danske trawlere fra det nordjyske i øvrigt også holder til. Vi ”snupper” ca. 1.500 tons pr. rejse uanset det er makrel eller sild for konsum og ca. 3.000 ton når det er blåhvilling til industri. MLD skovlene og systemet gør en signifikant forskel fortæller trawlerens skipper, Eydun Gulaksen, der ikke undlader at bemærke, at man skal kende til det som den enkelte fisker har med at gøre. Det er følsomt materiel og kræver trods alt omtanke ved brug. Vi anvender skovlstørrelsen MLD 14. De styrer perfekt og er lynhurtige når vi regulerer op- eller nedadgående. Vi går sjældenten dybere end 800 meter. Om vi fisker

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

ÅRHUNDREDETS KVANTESPRING Med MLD Trawl Steering System tager MLD ApS et kvantespring ind i det det 2100. Århundrede. Det fastslår færingen og chefskipper på ”Fagraberg”, Øssur Hentze videre. Det der gør systemet så enestående er teknologien bag ved brugen af flapfoil løsningen. Hver og en af de to store skovle har to flapper integreret i flapfoilen. Det gør det muligt at opnå såvel en horisontal, vertikal og sideværts kontrol med skovlene.

Det er et driftssikkert elektromekaniske system der er knyttes op til skovlene, og som operere via to højkapacitets batterier der også forsyner et akustisk modem så den ansvarlige på broen kan følge status og give instruktioner til skovlene. Skovlene kan også leveres som manuelt justerbare skovle kaldet MPD (Multi Purpose Door). Her stilles flapperne let med en manuel hydraulisk pumpe. MPD skovlene er meget lette at justere til havs og det tager ca. 1. minut at ændre MPD skovlens lift op til 40 procent. Det vil sige, at en MPD 10 m2 kan justeres trinløst op til 14 m2 og dermed er det muligt at justere skovlenes lift til de faktiske forhold der fiskes under. Sluttelig er der en anden ting der har imponeret skipperne på den færøske trawler. Det er brugen af en såkaldt AUTODEPTH ved surface fishing dvs. i overfladen. Vi sætter skovlene på f.eks. 20 meters dybde og kan nu dreje meget skarpere uden at være bekymrede om skovlene går op mod overfalden eller i dybet. Det er total kontrol – aldrig set tidligere, slutter de to skippere på en skrattende telefonisk forbindelse fra Nordatlanten.

Skipper Øssur Hentze og MLD medarbejdere under natligt fiskeri i Nordatlanten – MLD’s software ses på skærmen i midten af billedet. Den røde cirkel viser skærmen med MLD Trawl Steering System. De andre skærme viser sonar, trawl øje, skovl og vinkler osv. Skovlenes indstillinger læses på display-billedet.

Det er dette display der aflæser skovlens indstilling under noget af testen der foregik ude i rum sø ved Færøerne.

FOTOS: GREGERS BAUNGAARD

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

AF JENS NØRGAARD

RESTRIKTIONER OG MODERNE IT-TEKNIK KVÆLER OS ÆLDRE

At være fisker har alle dage været friheden til at handle ud fra princippet om skånsomt fiskeri som gennem århundrede har været kendetegnet for danske fiskere. Det er gået i arv gennem generationer uanset du arbejder med trawl eller garn. I dag er det lige før bureaukraterne har fået overtaget i vort erhverv. Det er ikke længere folk med praktisk erfaringer i centraladministrationen der sætter politikerne plads på Christiansborg eller i Bruxelles.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Trawleren SG23 Liljen ved kaj i Bagenkop

TUNGER I FREMMARCH Priserne på de fisk vi fanger i øjeblikket er ikke noget at skrive hjem om. Ising ligger på 3-4 kr. pr. kilo. Skrubber på et par kroner kiloet og rødspætter på 10 kr. kiloet. På tunger henter vi en nogenlunde pris på 100 kr. pr. kiloet. Sidstnævnte fanger vi en hel del af. Det kunne tyde på at vandkvaliteten i vort område 22 er under en væsentlige forbedring i forhold til tidligere år. Den næsten 10,7 meter lange og 4 meter bredde trawler er i øvrigt bygget på Agger Værft i 1950 og siden ombygget til det fiskeri Egon Nielsen udfører i område 22. Fartøjet er udstyret med en 6 år gammel 130 hk Perkins motor. På Kajen står sjakket af skærefolk parat til at tage imod. Med deres frisk slebne knive springer de ned på arbejdsdækket og tager for sig af de mange fiskekasser med

FOTO: JENS NØRGAARD

23 SEPT 25 2020

Udsagnet kommer fra den snart 74-årige fiskeskipper og redder Egon Nielsen, SG223 Liljen af Bagenkop, som efter flere timers fiskeri sammen med bedstemanden Ebbe Jørgensen vest-sydvest af Langeland og om til Keldsnor Fyr på sydøstsiden af den langstrakte ø en tidlig morgen netop er gået i havn. Siden afgangen ved midnatstid -klokken nærmer sig otte om morgenen - er det blevet til lidt af hvert. De sidste par timer var rimelige. På to mindre træk blev det til 400 kg rødspætter lidt ising samt skrubber. Havde vi haft omkring 300 kg torsk og tunger i første træk den nat

LØBENDE TILSYN ”Liljen” er ikke kun en trawler, det er også en fiskeforretning med alt hvad dertil hører af forpligtigelser som god hygiejne og renhed ombord. Rindende vand og afspritning hører med, når der handles med fødevarer. Tilladelserne er til stede og fødevarekontrollen holder løbende tilsyn. For mig er det vigtigt, at ”drengene” ude ved skærestationerne på dækket kan deres håndværker og kender til reglerne.

Smárinn Kópavogur Iceland

The largest commercial ﬁshing exhibition in the North

skulle fangsten være indberettet til Fiskerikontrollen. Det skal ske senest 2 timer før ankomst til havn. Så kan kontrollen kan nå frem til Bagenkop fra Kolding. Herefter ville vi så kunne nå at lave to små træk yderligere i ventetiden efter rødspætter. Det ville så passe med kontrollens ankomst. Vi må hverken gå før eller senere i havn før kontrollanterne står der. Restriktionerne er der for at blive overholdt. Det gør, at jeg er ved at være ”mæt” af fiskeriet. De mange underlige forordninger fremmer ikke lige tilgangen til vort erhverv, fortsætter Egon Nielsen.

The Icelandic Fisheries Exhibition covers every aspect of the commercial ﬁshing industry from locating, catching, processing and packaging, right through to the marketing and distribution of the end product.

For more information about exhibiting. visiting or sponsoring, contact the events team visit: iceﬁsh.is • contact: +44 1329 825335 or email: info@iceﬁsh.is

#Iceﬁsh2020 Icefish_FP 0.5 13.02.2020.indd 1

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

rødspætter, skrubber og Ising. Nu skal der renses og skæres fisk alt imens turister og andet godtfolk samles på kajen for at købe de forarbejdede varer direkte fra skib. Tyskerne er ”vilde” med vore fisk og vi er ”vilde” med dem efter at grænserne igen er åbnet mellem vore lande, fortæller skipper Egon Nielsen.

Icefish 90x123.indd 1

Organised by: Media Partner:

WORLDFISHING & AQUACULTURE INFORMING THE GLOBAL FISHING INDUSTRY SINCE 1952

Oﬃcial Logistics Company:

Oﬃcial Icelandic Publication:

13/02/2020 11:28

19/02/2020 08:51

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

FOTO: JENS NØRGAARD

Fiskeskipper Egon Nielsen går ikke af vejen for at rense fladfisk som her ombord på sin trawler SG23 Liljen efter ankomst. Det gøres bedst med en pibe tobak i munden samtidig med at man skal ordne betalinger fra turister og lokale der skal have fisk med hjem til frokost.

Efter nogle korte beskeder til det arbejdende folk, trækker vi ind i styrehuset på ”Liljen”. Her sænker roen sig for en stund. Sjakket på dækket består af mine brødre den 79-årige tidligere tømrermester i Bagenkop Charly Nielsen, min lillebror på 72 år - og så bedstemand Ebbe Jørgensen. I en alder af blot 11 år trådte jeg ind i mit fædrene fodspor som fisker. Som 14-årig blev jeg konfirmeret, så det er blevet til små 60 år på havet, fortsætter Egon Nielsen. Min far nåede ikke at oplære mig til fiskerierhvervet. Det er en af de store sorger jeg bærer med mig i livet. Min far der var fisker druknede i havet ud for Bagenkop i 1958. Jeg husker det stadig som

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

var det i går. Nu stod min mor med seks børn, hvor vi knap nok havde til dagen og vejen. Pengene var små. Kort fortalt – vi var ludfattige! FISKERNE FYLDER I BAGENKOP I dag er det andre tider. Fartøjerne er generelt i bedre stand og fiskerne har igen fået øje på Bagenkop som ”base” under fremmede himmelstrøg ville nogle sige. Egon Nielsen peger på fartøjer fra Hvide Sande, Esbjerg, Bogense, Kerteminde og Spodsbjerg. Det nyder vi alle godt af både i forretningslivet som Brugsen og på beddingen. De fremmede fiskere gør generelt gode fangster. Det er med til at sætte sit præg på byen.

Før jeg fik ”liljen” havde jeg et endnu større skib på 16-17 meter SG145 La-Mer der blev bygget i Hvide Sande i 1984 og senere ombygget ved CJ Skibs- og Bådebyggeri i Egernsund ved Gråsten. Værftet og dets ejer Christian Johnsson er ikke mindst kendt for deres træskibsarbejder og flade bagender til trawlfartøjer. Foruden mig selv havde jeg to ansatte ombord. Skibet blev senere solgt og skiftede navn til HG 35 Vendelbo. I stedet købte jeg ”Liljen” som ligeledes blev ombygget til Trawler hos den navnkundige bådebygger Johnsson. Fartøjet blev gennem moderniseret og fisker super godt den dag i dag.

Forleden kunne jeg fejre 40 årsjubilæum i fiskerierhvervet som rigtig fisker. Det er 60 år siden jeg trådte mine barnesko i faget om jeg så må sige. Det var jeg ikke engang selv klar over selv. Min gamle kollega og første fiskerilærling John Toriner ringede og gjorde mig opmærksom på at vi begge havde en mærkedag. Vi jobbede sammen på mit andet skib ”Keldsnor”, og havde det utrolig sjovt og spændende ombord, men det mest imposante er, at vi trods alder stadig er aktive fiskere. I vore unge dag fik vi 10 procent af fangsterne. Det var længe før den egentlige fiskeriuddannelse tog form for 57 år siden.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

AF ESBEN SVERDRUP – JENSEN, DIREKTØR, DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATION

BLÅ VEJ IGENNEM KRISEN

Danmarks Pelagiske PO og Danmarks Fiskeriforening PO udarbejdet 11 initiativer, der skal hjælpe Danmark og dansk fiskeri til at komme styrket gennem coronakrisen og sikre fortsat udvikling i sektoren og de kystnære samfund. Den danske fiskerisektor er vant til bølgegang. Der er gode år i dansk fiskeri. Og der er dårlige år i dansk fiskeri. Og så er der 2020, som er et på alle måder helt anderledes år, hvor coronakrisen har rystet hele verden. På den baggrund har Danmarks Pelagiske PO og Danmarks Fiskeriforening PO udarbejdet 11 initiativer, der skal hjælpe Danmark og dansk fiskeri til at komme styrket gennem coronakrisen.

De 11 initiativer omhandler blandt andet en revision af regelgrundlaget for fiskeriet med forenkling og gennemsigtighed som rettesnor. Derudover indeholder initiativerne også forslag til, hvordan fiskeriet i fremtiden kan blive endnu grønnere og hvorledes eksporten af danske kvalitetsfisk kan styrkes og nye markeder opdyrkes. – Det er altafgørende for den danske økonomi og for dansk fiskeri, at vi kommer styrket gennem coro-

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

nakrisen. Det kan vores initiativer hjælpe til med. Og så mener vi, det er vigtigt, at vi tænker i blå bæredygtighed, mens vi samtidig styrker rammevilkårene og afsætningsmulighederne for dansk fiskeri, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO. – Vi drukner nærmest i EU-forordninger, Fiskerilovgivning og bekendtgørelser. Derfor er det yderst vigtigt for dansk fiskeri, at vi får kigget på regelgrundlaget og

renset ud, så vi endelig kan få de forenklinger, som de sidste mange regeringer har talt om. Og så har denne ulykkelige situation med corona givet os mulighed for at styrke vores arbejde med bæredygtighed, når økonomien skal genstartes, siger Fridi Magnusen, formand for Danmarks Pelagiske PO. De 11 initiativer kan læses her: https://fiskeritidende.dk/ media/7341/blaa-vej-gennemkrisen-2.pdf

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

Jan Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening

AF JENS NØRGAARD

FISKERISTYRELSEN OG DANSKE FISKERE LIGGER I ÅBEN STRID De danske fiskere under Danmarks Fiskeriforening skulle tage og blive mere professionelle og deres rådgivere skulle lære reglerne bedre at kende. Den holdning mødte Danmarks Fiskeriforening til et møde med Fiskeristyrelsen. Det er ganske enkelt en frækhed uden lige. Sådan lød det fra formanden for Hanstholm Fiskeriforening, fiskeskipper Jan Hansen, på den forsinkede generalforsamling i slutningen af juni. Formanden var for alvor vred over at han og foreningens konsulent Henrik Amdisen blev beskyldt for at lyve da styrelsens folk mente vi kom med usande udtalelser på vegne af medlemmerne. -Vi kæmper for vore medlemmer, når vi kan se, de har ret i deres påstande. I Hanstholm Fiskeriforening har vi rettet flere fejl fra styrelsens side. Herfra har svaret bare været: -Det kan jo ske! Så var den ikke længere fortsatte Jan Hansen på generalforsamlingen.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

I Hanstholm har vi tydeligt kunnet mærke den dårlige stemning der er rettet mod fiskeriet. Det er mig fortsat en gåde, at fiskeriet har skullet hænges sådan ud til ”storvask” af adskillige fiskeriordfører siden sidste generalforsamling her i foreningen. I deres iver efter at få magt, har de pågæl-

dende politikere smadret mere end folk tror, man er gået efter forskellige ministre, man har fremmet egne interesser og lavet særregler, der bare kom nogen få til gode. Et helt erhverv har været hængt ud for ulovligheder trods det, at

ingen er dømt. Et helt folketing har lavet borgfred, så forskellige ministre kunne undgå at komme i fedtefadet. Derefter blev to embedsmænd forflyttede, fordi vi havde en fiskeristyrelse, der sejlede. Nu har vi fået en fiskeristyrelse, der er kuldsejlet.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FISKERIORDFØRER LEGEDE KONGER Der er ansat nye folk til oprydning. Det har resulteret i en styrelse, der er uden nogen form for kendskab til fiskeriet. Vi har en styrelse, der ikke kan svare uden det skal forbi kammeradvokaten eller kommissionen ved den mindste usikkerhed. Men jeg forstår godt, det er sådan, når man tidligere havde fiskeriordførere, der rendte rundt og legede konger. Den ene er nu erhvervsminister og den anden går hjemme i Thy på ventepenge fra Folketinget. Der er selvfølgelig også mange positive sider fra det forløbne år i Hanstholm Fiskeriforening. Fiskeriminister Mogens Jensen har besøgt os og var ganske imponeret over de mange tiltag på havnen til glæde for fiskerne og erhvervslivet i det hele taget. Ministeren var også på kystfiskeri med en af vores meget dygtige fiskere ombord på skibet HM96 Janni. Her fik Mogens Jensen et

godt indblik i et moderne kystfiskerfartøj, hvor arbejdsmiljø, hygiejne og håndtering af fangsten var øverst på dagsorden. ALVORLIGE ULYKKER STIGER Der er nogle punkter som vi skal koncentrere os om i det kommende år. Antallet af arbejdsulykker er heldigvis faldet i forhold til 2018. Til gengæld er andelen af alvorlige ulykker stedet fra 10 til 17 forhold. Heraf var seks af ulykkerne med lærlinge. Det skal vendes. En undersøgelse viser at de fleste af de anmeldte ulykker sker for personer, der har været ansat på det pågældende fiskefartøj i under et år. Det viser med al tydelighed at grundig introduktion til arbejdspladsen er nødvendig, herunder fartøjets APV arbejdspladsvurdering. Det handler om at de unge får en succesoplevelse ombord når de først kommer på vore fartøjer

stiller krav til både en skipper og styrmand. I andre erhverv er det et krav at man kommer på kursus og udvikler sig. Det vil kunne være med til at fremme interessen for vort fag. Det handler om velvære ombord. Desværre er interessen kun begrænset blandt vore medlemmer. Hanstholm er blev kaldt Den Grønne By ved det blå hav. Nu lever vi også op til det! FF Skagen leverer varme til borgerne, Vi producerer vindenergi ved hjælp af vinden fra det blå hav. Fiskerne sejler ud på det blå hav og driver i dag et ansvarligt fiskeri, sluttede formanden for Hanstholm Fiskeriforening Jan Hansen sin virtuelle generalforsamling.

Til slut vil jeg appellere til at vi får flere unge til at interessere sig for fiskeriet og uddannelserne. Det

innovative

TRAWL DOORS

www.vonin.com

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

FOTO: JENS NØRGAARD

Trawleren ND17 Strander er efter større ombygning ankommet til Bagenkop hvor skipper Patrick Strander har lagt trawleren med sin ny agterende til kaj. Skibets trawl er rullet op på kajen for eftersyn og bødning.

AF JENS NØRGAARD

KLINTHOLMFISKER FORETRÆKKER ØSTERSØEN FREMFOR NORDSØEN Jeg har ingen aktuelle planer om at forlade Østersøen til fordel for Nordsøen. Dertil er jeg alt andet lige et hjemstavnsmenneske, hvor vi har muligheder og et sammenhold som ikke findes mange steder. Det fortæller fiskeskipper og reder, Patrick Strander Nielsen, da vi møder ham på kajen i Bagenkop. Her er skipper ved at samle en håndfuld garnfiskere til at hjælpe med bødning af sit ene trawl som blev revet itu syd for Langeland. Medens trawlet trækkes ind på land og fagfolkene blandt de landværts fiskere tager over, bliver det til en kort snak med skipper der netop har lagt bagenden på sit skib ND17 Strander af Klintholm til kaj så man hurtigt kan få trukket det ene af skibets trawl i land for reparation. Det rev sig itu på et skær syd for Langeland. Efter et længere ophold CJ Skibs & Bådebyggeri og værftets navn-

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

kundige bådebyggere, fik Patrick Strander som mange andre før ham en flad bagende på sit fartøj. Det er et af flere specialer på bådebyggerværftet i det sønderjyske. FiskerBladet har tidligere berettet fra værftet da Læsøkutteren FN126 Anna P i januar 2017 kom på beddingen hos bådebyggeren. Anna P. havde fået stævnen revet af, da bulkeren Harvest Sun, der var indregistreret på Marshalløerne, ramte kutteren

der var på vej fra hummerfiskeri i Kattegat til Østerby på Læsø. Det lykkedes at redde Anna P. som i dag er still going strong efter et flot håndværk i Sønderjylland. NYT LIV TIL TRAWLER Roserne tilflyder også værftet i Egernsund fra Patrick Strander som foruden en ny agterende også har fået ny skanseklædning i aluminium og lønning. Skibet er på alle måder blev ført up to date

til sin nye og forbedret rolle som trawler. Nu mangler vi blot at får det malet kommer det fra Patrick Strander, som lige nu især fisker fladfisk som rødspætter, skrubber og tunger i område 22. ND17 Strander har en samlet længde på 14,9 m. Bredden er 4,82 m. dybgang 1,8 m. Bruttotonnagen er på 19,00. Kutteren er bygget på Hvide Sande Skibs & Baadebyggeri i 1978.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Uanset Patrick Strander er Mønbo, så har han ikke meget til overs for planerne om at Klintholm Havn skal være base for serviceteknikere til den nye og store havvind møllepark Kriegers Flak. Den skal ifølge planerne i brug i 2021. Op til 100 havvindmøller med en samlet ydelse på 1.600 MW, vil til den tid kunne forsyne 600.000 boliger med strøm ifølge svenske Vattenfall, der har koncessionen. Netop nu er entreprenører i gang med at bygge hotel og servicefaciliteter på havnen i Klintholm. Det sker ikke til udelt begejstring for turister og fastboende samt erhvervsdrivende som fiskerne. MORTEN KORCH DØD Sidstnævnte ventes henvist til de nye ydre bassiner i havnen. Væk er den Morten Korchske atmosfære som diverse fiskeriministre ellers har slået til lyd for af hensyn til turisterhvervet. I stedet har man plastret en flere etagers ejendom på det tidligere ophaler område. Bygningen spærrer for udsynet til havn og havet. Samtidig står den oprindelige fiskerihavn foran lukning. Fiskeskipper Patrick Strander er skuffet over de ”anlægsfejl” som vindfolkene bag byggeriet i Klintholm har begået. Fiskeri fra Klintholm har ifølge fiskeren ikke længere nogen fremtid.

Fisker Jesper Grabentin vælger at bøde trawlet fra trawleren Strander i skrædderstilling på kajen i Bagenkop.

NOGVA HEIMDAL GIR OG PROPELL

Tilpasset ditt fartøy Nogva Heimdal leverer gir og propellanlegg til fartøy som har behov for stor trekkraft og utstyr som tåler hard drift i vanskelige forhold. Våre skreddersydde propellanlegg karakteriseres av: Robust utførelse Lite støy og vibrasjoner Lang levetid Minst mulig vedlikeholdsbehov

500 - 3500 hk NOGVA HEIMDAL PROPULSION AS heimdal.com

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

AF JENS NØRGAARD

GAMMEL KENDING SKIFTER NAVN TIL RI372 AGGERSØE

Det var fiskeskipper Jens ”Buller” Frich der fik øje på den unge fiskers talenter. Som så mange gange før er ”Buller” kendt i fiskerikredse for at hjælpe unge igang med en selvstændig tilværelse som fisker med foden på eget dæk. Det var medvirkende til at Jens Frich i 2018 blev hædret af den daværende fiskeriminister Eva Kjer Hansen, (V), som årets fisker.

FOTO: JENS NØRGAARD

Efter forsommeren har der været fuld fart i den nye reder. Planlægningsarbejder og ansættelse af mandskab har krævet Silas

Rubys fulde koncentration hertil kommer, at han sammen med sin barndoms- og ungdomsven Patrick Slavensky - begge har kendt hinanden fra vuggestue, børnehave, og fiskeriskolen i Hanstholm også har skullet passe forberedelserne til eksamen som fiskeskipper på Skipperskolen i Skagen. Det gik hverken værre eller bedre end at papirerne må vente indtil næste eksamen ved juletid i år. Herefter går der yderligere et år før de to unge kan kalde sig fiskeskipper. Kravet efter bestået eksamen er, at de skal dokumentere mindst et års

To der står sammen siden årene i vuggestue Patrick Slavensky og den nybagte skibsreder til højre i billedet Silas Ruby Jensen.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

FOTO: JENS NØRGAARD

Den 20-årige Silas Ruby Jensen fra Agger er den nye og stolte ejer af en ”gammel” kending i Nordsøen – trawleren RI372 Anni Nielsen – hvor mangen en ung fiskerielev har haft sin uddannelse og sejltid. Skibet er bygget på Nordhavnsværftet i København i 1958 og udstyret med en Guascor hovedmotor men ydeevne på 1.000 hk. Indtil salget var Anni Nielsen ejet af partsrederiet Jens ”Buller” Frich og Lasse Jensen i Hvide Sande. Skibet ventes snarest at ændre navn til RI372 Aggersøe af Hvide Sande.

Trawleren Anni Nielsen 1 ved kaj i Hanstholm, hvor der ventes på et reparationshold fra Mike’s Hydraulik & Motor ApS, så skibet kan blive rigget til sperling fiskeri.

sejltid før de selv kan overtage førerskabet af trawleren.

nem tragten til produktionsdækket forklarer Silas.

MENTOR FØLGER MED At det var en streg i regningen erkender både Silas og Patrick. De har dog ikke mistet modet. Heldigvis har de deres ”gamle” mentor og læremester Torben Søe med ombord, så de stille og roligt foruden det at fiske også kan ”kaste” sig over lærebøgerne. Til FiskerForum har Torben Søe tidligere fortalt, at han føler sig heldig med at få en sådan chance at lære de unge om faldgruberne i fiskeriet og få dem på ret spor, så de kan komme i gang på bedste vis.

FIK TILDELT LÅNEFISK Foreløbig er det blevet til et par testture i farvandet ud for Hanstholm og ”Anni Nielsen” har levet fuldt ud op til forventningerne. Patrick og jeg samt Torben Søe kender hver en krog på fartøjet og det er kun godt, når vi om nogle måneder igen skal ud i det barske vejrlig, der i efteråret og vinteren ofte hersker i Nordsøen eller for den sags skyld i Skagerrak eller Kattegat.

FiskerBladet mødte de to unge fiskere ved siden af deres skib i Hanstholm Havn, hvor de var i gang med at rigge om til sperling fiskeri samtidig med at de ventede på at få udført noget smedearbejde og andet fra Mike’s Hydraulik & Motor ApS i Hanstholm. Det gælder bl.a. en bøjle for indtag af fangst på bakken i styrbords side af trawleren. Det vil gøre det mere sikkert at få fangsten ned gen-

RI372 Anni Nielsen har fået tildelt lånefisk. Det er en ordning som tilfalder alle iværksættere i fiskeriet. Vi har lånt fisk til vores primære fiskeri som vil være rødspætter og hummer i både Skagerrak og Nordsøen. Fiskene er udlånt til os i otte år, fortæller Silas der runder af med at oplyse at de også har fået tildelt industriarter som tobis og brisling. Det er arter som vi er vant til at fiske efter med denne trawler, så det er der ingen ”ben” i runder den nybagte skibsreder af.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

AF JENS NØRGAARD

HANSTHOLM SKIBSSMEDIE HAR GIVET NORSK GARNBÅD NYT LIV

Med forsinkelse grundet Corona er det lykkes på lidt over syv uger Hanstholm Skibssmedie ApS at gennemrenovere den norske garnbåd ”Storvig” af Mandal ved udrustningskajen i den nordvestjyske havneby. Skibet der er bygget i 1998 trængte til den helt store tur. Det fortæller direktør Jesper Pedersen som sikrede sin smedje og Hanstholm Dry Dock ordren på fiskerimessen i Aalborg sidste år. Der er stort set ikke det der ikke er blevet ”pillet” ved under værftsopholdet. Det gælder nyt luftsystem og ny maskinrumsblæser samt udsugningssystem til ny Cummins hovedmotor på 8oo hk og to nye generatoranlæg. Mekanords Marine Gearboks blev totalrenoveret og isat igen, (se billederne fra maskinrummet, red.). Derudover nyt ophalerspil og en totalrenovering af øvrige

spil ombord på garnbåden som imellemtiden har forladt det nordvestjyske for at gå på fiskeri ved broderlandets kyster. ”Storvig” fik under værftsopholdet også renoveret propelanlægget. Hydraulikanlægget er ombygget. Der er lavet nyt kølesystem. Fra et indenbords anlæg er rederen overgået til udenbordskøling. På vejrdækket er opbygget en radio-

styret TMP kran med 9 t.m. Derudover er der etableret et helt nyt styringspanel på broen opbygget af Hanstholm Skibssmedie egen snedker. Det nye panel er udviklet så alt nu foruden skærme og betjeningsmoduler nu er inden for en armsbredde.

10-11 knob og har en besætning på fire mand. Mellem opgaverne på ”Storvig” blev der også tid til at udføre arbejder på en anden norsk båd – trawleren ”Raunefjord” som fik helt nyt hydraulikanlæg og to kraner monteret.

Garnbåden ”Storvig” måler 24 meter i længden og har 207 brt. Skibet skyder en servicefart på

FOTO: JENS NØRGAARD

Den norske garnbåd ”Storvig” ved udrustningskajen i Hanstholm.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

FOTO: HANSTHOLM SKIBSSMEDIE

Et blik ned på produktionsdækket på fiskeskibet ”Raunefjord”.

NORSK KOMBISKIB KOM LIGE FORBI HANSTHOLM

Normalt opererer kombiskibet ”Raunefjord” i de nordnorske farvande men denne sommer valgte skibets ejer og skipper at gå sydover til hjembyen Bergen og samtidig benytte lejligheden til en smuttur til Hanstholm for kortere værftsophold. Skibet bruges til forskellige former for fiskeri men mest ved Lofoten og nordover. Værftsopholdet i det nordjyske skulle bruges til at udskifte hele hydraulikanlægget med nye ind- og udtag etc. Derudover blev der monteret to nye kraner ombord.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

Aftalen blev indgået med Hanstholm Skibssmedie tidligere i år. Hydraulik-folkene hos smedien udførte et hurtigt og flot arbejde, så den norske skipper mistede mindst mulighed tid i den nordjyske havneby.

Nyt Hydraulikanlæg: Den ny installerede hydraulikstation på det norske fiskeskib ”Raunefjord”.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

AF JENS NØRGAARD

HVIDE SANDE SHIPYARD LØB MED NYT KONTROLSKIB

Efter lange og seje tilløb efter et falleret eventyr i det spanske, har Fiskeristyrelsen afgjort hvilket værft der skal bygge styrelsens nye fiskerikontrolskib. Skibet skal stå klar til sine kommende opgaver primært i Nordsøen og Skagerrak i 2022. Kontrolskibet skal bygges af Hvide Sande Shipyard Steel & Service. Sammen med Karstensens Skibsværft i Skagen var værftet på Vestkysten prækvalificeret til opgaven.

Det var et kollaps på det spansk værft Astilleros M. Cies der vandt ordren i 2007, og som siden førte til alvorlige kontroverser. Værftet gik konkurs stort set umiddelbart før aflevering til den danske stat. Det kontrolskib man skulle modtage var færdiggjort til 80 procent. Forsøget på at få det udleveret og færdiggjort ved dansk værft mislykkedes. Det var tæt på at koste de danske myndigheder ca. 135 mio. kr. som forudbetalt indskud. Det kollapsede værfts bankforbindelser gik dog langt om længe med at til at returnerer pengene til Danmark. ”Ny Vestkysten” som er det foreløbige navn har nogle andre dimensioner end ”gamle Vestkysten”. Skibet bliver 64 meter i længden og prisen rammer de ca. 170 mio. kr. For de penge får Fiskeristyrelsen et fartøj, der til fulde lever op til de skrappeste krav der er til de

TEGNING: FISKERISTYRELSEN

Det nye skib skal afløse ”Vestkysten” fra 1987. Til dato har det skib haft hjemhavn i Thyborøn. ”Vestkysten” har en brt. 657 GT, en længde på 49,9 meter og bredde på 10 meter.

Fiskeristyrelsens nye kontrolskib her i streg som den ventes at tage sig ud, når den afleveres fra Hvide Sande Shipyard.

fremtidige kontrolopgaver som miljø og i forhold til udledning af skadelige stoffer (Tier III). OVERVÅGER STORT HAVOMRÅDE I udbuddet er der lagt vægt på gode manøvreegenskaber og sødygtighed. Skibet skal kunne håndtere nye kontrolformer, bl.a. ved anvendelsen af store droner, hedder det i specifikationerne fra Miljø- og Fødevareministeriet, der

er Fiskeristyrelsens øverste organ. ”Ny Vestkysten”, der skal føre konNår Fiskeristyrelsen gjorde regtrol med fiskeriet i Nordsøen og nebrættet op, var Hvide Sande Skagerrak, bliver udrustet til at lidt foran Karstensens Skibsværft håndtere fremtidens kontroludpå point i forhold til kravspecifordringer. Prisen for det knap 64 fikationerne. Det siger fiskerimimeter lange kontrolskib bliver nister Mogens Jensen i forbinknap 170 mio. kr. og skal stå færdelse med at ordren nu er gået digt i forsommeren 2022. til Hvide Sande, hvor værftsdirektør, Carl Erik Kristensen, på Kontrolskibet finansieres delvis egne men også medarbejdernes af EU-midler fra Den Europæiske vegne er stolte over at have vunHav- og Fiskeriudviklingsfond. Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1 det ordren.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 2 0

Be there when the industry connects

Nor-Fishing 2020 Digital 18 - 20 August Register at nor-fishing.no

Fiskerbladet 8 2020

Articles inside

HANSTHOLM SKIBSSMEDIE HAR GIVET NORSK GARNBÅD NYT LIV

HVIDE SANDE SHIPYARD LØB MED NYT KONTROLSKIB

GAMMEL KENDING SKIFTER NAVN TIL RI372 AGGERSØE

KLINTHOLMFISKER FORETRÆKKER ØSTERSØEN FREMFOR NORDSØEN

HØJTEKNOLOGISKE TRAWLSKOVLE ÅBNER FOR GENIALITET I FISKERIET

FISKERISTYRELSEN OG DANSKE FISKERE LIGGER I ÅBEN STRID

OPLEV OKE – FRA HISTORISK FISKE KUTTER TIL UNIK AMBASSADØRBÅD

RESTRIKTIONER OG MODERNE IT-TEKNIK KVÆLER OS ÆLDRE

BLÅ VEJ IGENNEM KRISEN

FESTFYRVÆRKERI PÅ KAJEN I GRØNLANDS HOVEDSTAD

HAVNEUDVIDELSE

HELT NY OG GRØN MOTORINSTALLATION PÅ R-22-B HÅFLU

SKAGEN HAVN ER FISKERNES FORETRUKNE

NYE KONTOR- OG LAGERFACILITETER HOS SKAGEN TØRHAVN A/S

HOLM TECHNOSCAN OPKØBT AF BERTEL O. STEEN POWER SOLUTIONS

PELAGISK PERSPEKTIV EN SILDEMAD – JA TAK

ERFARING FRA LAND GIVER TRIMMET LØSNING PÅ VAND

NYE MILJØKRAV TIL MARITIME DIESELMOTORER

DE NYE KRAV KAN BLIVE ET PROBLEM PÅ VISSE SKIBE