MARITIME DANMARK
57. ÅRGANG · FEBRUAR 2013 NR. 1-2
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
Tema: Optimisme i Hvide Sande Ekspansiv dansk fiskemelsindustri Sprællevende Priess familie Nordisk tænketank – løsning på ’makrelknuden’?
Vestergaard Marine Service ³9HUGHQV EHGVWH DOWHUQDWLY´ QDWL DWLY´ ´ ‡ )UHPGULYQLQJVDQO J IUD WLO +S ‡ 0HNDQLVN RJ HOHNWURQLVN UHJXOHULQJ ‡ ,02 0DUSRO 7LHU ,, &( ,,,$ ± &&15 ‡ *HDU PHG XGYHNVOLQJ RS WLO ‡ 5HYHUVH RJ QRQ UHYHUVH )33 RJ &&3
‡ .UDIWXGWDJ ‡ 5LQJ RJ K¡U Q UPHUH
7OI ( PDLO YPV#YPV GN ZZZ YPV GN
AMCO VEBA MARINEKRANER
ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND
www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk
MARITIME DANMARK
MARITIME DANMARK FISKERBLADET 1-2.2013
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
57. ÅRGANG ¡ FEBRUAR 2013 NR. 1-2
INDHOLD Tema: Optimisme i Hvide Sande Ekspansiv dansk fiskemelsindustri SprÌllevende Priess familie Nordisk tÌnketank – løsning pü ’makrelknuden’?
Foto: Hvide Sande havn
FiskerBladet Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks Ìldste og eneste landsdÌkkende uafhÌngige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv FÌrøerne og Grønland. Magasinet, med et oplag pü 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede büde over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere nür bladet frem til fiskeopdrÌttere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver müned undtagen januar og juli ISSN 196-4194 Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23 Annoncer Heidi B Laurberg hbl@rosendahls.dk (+45) 76 10 11 64 Udgiver og administration Maritime Danmark ApS Esplanaden 30.4 1263 København K Rene Wittendorff rw@maritimedanmark.dk (+45) 70 20 41 55 Design: Michael Storm, Designunivers Tryk: Rosendahls A/S, Esbjerg
4 6 7 7 8 10
TripleNine klar til Kina og Chile Ged, gedder eller geder Livet under overfladen Optimisme hos Hanstholm Fiskemelsfabrik SprĂŚllevende Priess familie I Ă˜sten stiger solen op
Tema: Hvide Sande 13 Søvejen mod Vest og landevejen mod øst - Hvide Sande Havn i centrum 15 Vest-El 18 Hvide Sande Service Group 20 Hvide Sande Skibssmedie 21 VestvÌrftet für ordre pü norsk not- og snurrevodsfartøj 22 as : omstillingsparathed : scan 24 26 28 30 31 32
København für ny muslingefestival Fornem pris til flüde fra VIKING Cosmos Trawl overtager Nordsøtrawl Hvorfor kampagner om mad? Der tÌnkes i Nordisk Marin TÌnketank Vietnam takker Danmark for 20 ürs støtte til opbygning af fiskerisektoren
Tema: Hvide Sande Optimismen er stor i Hvide Sande – ikke blot hos Havnechefen og hans medarbejdere. FiskerBladet har vÌret en runde og talt med flere virksomheder i Hvide Sande, og billedet er det samme alle steder – man er optimistiske med hensyn til fremtiden. Og er det ikke det vi alle sammen har brug for – optimisme og tro pü fremtiden. En stor del af den nuvÌrende finansielle krise er jo nok grundet pü massehysteri og panik – og kuren er kollektiv optimisme. Derfor ordinerer FiskerBladet en tur til Hvide Sande for alle – recepten finder du inde i bladet.
NĂŚste nummer udkommer 1. marts 2013
Jesper heldbo
- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele... Levering fra dag til dag!
Mogens Hjermitslev Tlf.: 40 18 58 25
IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t & NBJM DPMVNCVT!DPMVNCVT NBSJOF EL
Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk
Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen
Jesper Hjermitslev Tlf.: 26 25 68 25
TripleNine klar til
Kina og Chile Nyt hovedkontor i Esbjerg skal samle trådende i et verdensomspændende fremstød for fiskemelsprodukter fra TripleNine. Kina mangler fiskemel, og det har danske TripleNine Fish Protein (999) ikke tænkt sig at lade sin næse gå forbi. Samtidig står virksomheden stærkt efter fusionen i december 2012 med norske Vedde AS, så man er klar til at indtage markedet. Vedde er i gode hænder ved den norske, familieejede virksomhed Koppernæs AS, og fusionen blev en kendsgerning pr. 1. januar 2013. - Vi er allerede i gang med at etablere os i Kina ud over vores tidligere aktiviteter, og vi har fundet en placering i en af Kinas største fiskerihavne, hvor vi kan bygge en fabrik i den bedst tænkelige position lige ved kajkanten, siger adm. direktør Christian Bisgaard, TripleNine Fish Protein. Han ønsker dog endnu ikke at løfte sløret for den endelige position for fabrikken. - Men jeg kan i hvert fald sige, at vi får placeret 999 lige midt i verdens største marked for fiskemel. Selv om vi er sikre på den optimale placering, er der inden den endelige beslutning mange tekniske, juridiske og økonomiske ting, der skal falde på plads, og det er ikke altid lige nemt i et fremmed land. Derfor holder vi kortene lidt ind til kroppen indtil videre med hensyn til den endelige placering, siger Christian Bisgaard. Lige i smørhullet
TripleNine sælger i forvejen fiskemel til bl.a. Kina, Japan og Taiwan, og en egentlig produktion i Kina vil derfor komme til at ligge lige i smørhullet med f.eks. langt lavere transportomkostninger til aftagerne. Hidtil har prisen på TripleNines fiskemel med højt proteinindhold desuden været forholdsvis høj på det kinesiske marked. Men for kort tid siden fik Peru beskåret sin kvote til 800.000 ton. Det presser verdensmarkedspriserne op, og da lagrene i Kina er i bund, er der mange i Kina, der gerne vil købe – også til den højere pris, som TripleNine kan levere højkvalitetsmel til. Fusionen med det norske firma kommer derfor på det helt rigtige tidspunkt. Den har allerede udmøntet sig i rigtig mange henvendelser fra potentielle, kinesiske købere, og en fornuftig dollarkurs gør, at 999 for alvor er konkurrencedygtig på det kinesiske marked, og allerede nu forventes derfor en stigning i salget af fiskemel i indeværende år. Så TripleNines brand står altså i forvejen stærkt i Kina. Man kender produkterne, og 999 er i form til at gå stærkere ind på markedet. Fokus på Sydamerika
Men 999 har ikke kun øjnene rettet mod øst i sine ekspansionsplaner efter fusionen. De er også rettet mod en helt tredje
4
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
verdensdel mod sydvest – nemlig Sydamerika, hvor fusionspartneren norske Vedde AS allerede har datterselskabet Lota i Chile. Her regner man også med et stort udviklingspotentiale i form af nye produkter og videreudvikling af eksisterende. - Det er i hvert fald det, vi vil bruge energien på der, påpeger Christian Bisgaard. De nye planer er alle sammen en naturlig følge af fusionen, der falder helt i tråd med TripleNines omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab pr. 1. november 2012. Den indebærer nemlig konsolidering på verdensplan, og den nye virksomhed med navnet TripleNine Group A/S råder samlet over produktionsfaciliteter i både Norge, Danmark og Chile, ligesom den ejer 50 % af et handelsselskab i Norge samt associerede selskaber i Mauretanien, Sydafrika, Tyrkiet og Grækenland. Flere steder i verden
- Sammenlægningen af de to virksomheder var et led i vores plan om at medvirke til en konsolidering af branchen på verdensplan og ikke kun regionalt. Det er en stor styrke for TripleNine at være repræsenteret flere forskellige steder i verden
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
både med henblik på sikring af råvareforsyningen og på at kunne servicere vores kunder over hele verden bedst muligt, siger Christian Bisgaard. Han påpeger desuden, at når det netop var Vedde AS, man valgte at fusionere med, skyldtes det, at virksomhedernes forretningsstrategier passer rigtig godt til hinanden. Vedde er ligesom 999 stærkt interesseret i en fortsat udvikling af produktionen af marine proteiner og olie – herunder også omega-3 olie til helsemarkedet.
fiskeselskaber, så TripleNine Gruppen ad denne vej kan få mulighed for at få en mere fast tilknytning af leverandører af råvarer – en praksis, gruppen allerede praktisere via delejerskaber i fiskeriselskaber i Skandinavien, Sydafrika og Chile. Dansk sidegevinst
- En sidegevinst er desuden, at vores nye produktionsstruktur med Thyborøn i syd og Vedde i nord passer rigtig godt sammen, og virksomhedssammenlægningen vil derfor bidrage til, at der også i fremtiden er produktion i Thyborøn, forsikrer Christian Bisgaard.
Fokus på råvareforsyning
- Let tilgængelige råvarer er altafgørende for produktion af fiskemel og -olie. Derfor vil TripleNine Gruppens fremtidige produktionsfaciliteter blive placeret så tæt på råvaren som overhovedet muligt og i øvrigt i forskellige geografiske områder, så forsyningssikkerheden kan opretholdes. Der vil således udelukkende etableres nye produktionsanlæg, hvor råvaren er til stede, fastslår Christian Bisgaard med henvisning til bl.a. planerne i Kina.
TripleNine Group A/S bliver et dansk selskab med hovedsæde i Danmark, og de danske fiskere, der i dag ejer TripleNine a.m.b.a., ejer nu 50 % af det nye selskab, mens Koppernæs AS har de resterende 50 % ejerandel. Vi har besluttet, at hovedkontoret får til huse i Esbjerg – dels har vi her lokaliteter, vi kan rykke ind i – dels er det nok en fordel, at hovedkvarteret er placeret inden for EU’s rammer, siger Christian Bisgaard.
Bestræbelserne på at sikre råvareforsyningen vil desuden betyde, at man vil stile efter at få yderligere delejerskab i
Af Karen Sloth
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
5
Ged, gedder eller geder Nej, der er ikke gået ged i den, for selvom Jarl Jørgensen er dambruger, er det ikke gedder der er tale om, men to nyindkøbte ’Gummigeder’ Den midtjyske dambruger har nemlig ambitioner om at øge sin årlige produktion fra cirka 500 tons fisk til i første omgang 800 og siden 1200 tons. Om der går to, fem eller seks år, er ikke afgørende, men pengene skal følge med, når vi gør noget, og jeg gør det selv, udtaler Jarl Jørgensen, som i 2013 har været dambruger i 25 år. Det var i 1988, han købte Funderholme Dambrug få kilometer sydvest for Silkeborg. Gør det selv
- Jeg forsøger at undgå stor gæld ved byggeri og udvidelser af dambruget. Derfor har jeg ingen entreprenør inde over projekterne. Det er noget, vi selv går og klarer. Sidste år købte jeg en 18 tons Komatsu gravemaskine, simpelthen fordi vi har meget byggeri. Nu har jeg så været omkring Scantruck for at købe to nye Komatsu WA100M gummihjulslæssere, som vi både bruger i forbindelse med byggeri af det nye store betonanlæg og i det daglige arbejde med fiskene, siger Jarl Jørgensen. - Vi bruger maskinerne til at løfte fisk op med. I gamle dage tog vi fiskene op med ketcher. I dag klarer vi det med gravemaskiner og kan løfte 200 kilo op i et bassin ad gangen. Fra bassinet ryger ørrederne i sorteremaskinen og derfra videre ud i betonbassiner, hvor de så er klar til at lastbiler kommer og henter dem. Med de nye gummigeder kan vi flytte vore fisketanke
med en ton fisk ad gangen. Maskinparken hos Funderholme Dambrug består af fire maskiner. Foruden 18 tons gravemaskinen og de to nye gummihjulslæssere, har Jarl Jørgensen også en minigraver. - Jeg startede med den lille Komatsu PC27, og siden har jeg holdt mig til Komatsu. Med planerne om at øge produktionen kraftigt, har vi behov for at opdatere maskinparken og få ekstra power. I det daglige er vi tre mand til at klare arbejdet på dambruget, og derfor skal der også maskinkraft til. Danske dambrugere er effektive
- Vi er nødt til at være hamrende effektive, hvis vi vil drive dambrug i dag. Næste år er det altså 25 år siden, jeg overtog dambruget. Og vi får faktisk det samme for fiskene i dag som for 25 år siden. Fiskefoderet er bare stedet fra 4 til 10 kroner pr. kilo, siger Jarl Jørgensen. - Vand og fisk har altid interesseret mig. Egentlig læste jeg til civiløkonom. Så blev dambruget her til salg, og mine forældre havde mulighed for at hjælpe mig i gang. Siden har det handlet om produktion af ørreder. Vi laver put-and-take fisk til syv-otte steder, mange af fiskene afsætter vi til fabrikker, og nogle går til eksport og køres levende til Tyskland, fortæller den midtjyske dambrugsejer.
Jarl Jørgensen og hans folk på Funderholme Dambrug kan montere en fisketank på de nye gummihjulslæssere og flytte en ton ørreder ad gangen.
6
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Livet under overfladen Der er udkommet en bog, og det gør der jo ofte, men hvis jeg havde fået denne bog i hånden før jul ville jeg anbefale den som gave til alle der interesserer sig for vand og livet i vand – fra fisker til frue! I Danmark er vi altid tæt på vandet, og vi har en kystlinje på mange tusind kilometer. Det siges at der ingen steder er mere end 50 km til havet, men så langt behøver vi ikke engang at bevæge os for at komme til vand. Søer, åer og pytter har vi alle steder, men hvor tit ser vi det skjulte liv under overfladen. Som fisker eller lystfisker ser man udpluk af dette righoldige liv når fangsten bjærges, men det er kun en brøkdel. Nu er der mulighed for at se mere til det fascinerende undersøiske liv. I bogen ’Livet under overfladen’ bliver man taget med på en visuel rejse fra det klare kildevæld til det dybe danske hav.
har, med de nyeste fotografiske teknikker været under overfladen på 75 danske lokaliteter. Mere end 50.000 fotos er blevet taget under vand – og de bedste gengives i bogen, krydret med spændende detaljer om dyrenes levevis, landskabernes dannelse og forandring. Bogen er også velegnet at læse/kigge igennem sammen med børn. Der er rig mulighed til at fortælle og måske spinde et lille eventyr udfra de mange flotte fotos, også af ’uhyggelige undervandsskabninger’. Større børn og voksne kan helt sikkert finde inspiration som fører til yderligere fordybelse i naturens mange spændende krinkelkroge.
Martin Macnaughton, Jonas Thormar, Martin Kielland og Jesper kikkenborg
Martin Macnaughton · Jonas Thormar · Martin Kielland
Livet under overfladen Fra kilde til hav i Danmark Gyldendal
Bogen, på 288 sider, er udgivet af Gyldendals forlag med en vejledende salgspris på knap 300 kroner. ISBN nr.: 978-87-02-09894-5 Af Jesper Heldbo
Optimisme hos Hanstholm Fiskemelsfabrik Årets sidste industrifiskeri, baseret på sperling, kunne ikke nå at ændre resultatet for 2012. De tre danske fiskemelsfabrikker fik tilsammen kun landinger på 25.000 tons, hvoraf de 5.000 tons ko over kajen i Hanstholm. Til gengæld er der udsigt til en sperlinge-kvote på 167.000 tons i år hvilket bør give grobund for optimisme for dette fiskeri. Sperling, brisling og havgalt (trompetfisk) er vigtige industrifiskearter, men alle tre fiskemelsfabrikker anses stadig tobis som den mest betydningsfulde fisk. Fiskere og fiskemelsindustri venter nu spændt på resultater fra ’skrabetogter’ der blev foretaget i november og december 2012. Bestandsvurderingerne, baseret på skrabetogter, bliver offentliggjort i februar. Fiskemelsfabrikkens direktør, Peter Jensen, udtrykker overfor ’Nordjyske’ en smule optimisme for at tobisfiskeriet i 2013 forhåbentlig kan rette op på det lidt tamme resultat for 2012.
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
7
Sprællevende Priess familie Priess & Co. forbindes af den modne generation naturligt med blandt andet Limfjordsøsterskompaniet og Glyngøre. Selvom familieforetagendet har mere end 100 år på bagen og selvom både Priess og Co, Glyngøre og Limfjordsøsterskompaniet er solgt fra, er der stadig ’spræl’ i familien Priess. Under navnet AquaPri, varetager familien en af Danmarks største virksomheder med opdræt af fisk. Datid
Den 14-årige Anders Martin Priess mistede i 1900 sin far og overtog - med sin mor Johanne som kompagnon - faderens beskedne fiskeeksportforretning, som han gjorde til en af landets største under navnet Priess & Co. Sønnen Tage Priess blev ansat i forretningen i 1931, men arbejdede også i tyske og engelske firmaer. I 1937 kom han ind i Limfjords-Østers-Kompagniet i Nykøbing Mors. Her blev han direktør i 1944 og eneejer i 1962. Men allerede i 1939 havde han sammen med sin bror, Henning Priess, og sin svoger, Poul Græsborg, startet konservesfabrikken Glyngøre Fiskeindustri. I 1944 startede han Limfjords Muslingekompagniet, som i 1950 begyndte at lave dansk ”kaviar” af stenbiderrogn.
sælger ørreder fra 16 anlæg og i 2006 besluttede man at prøve kræfter med en helt ny fisk i opdrætssammenhæng - sandart. Ikke alene var der tale om en ny art, det var også en helt ny produktionsteknik, nemlig 100 % recirkulation. Det yderst succesfulde udviklingsarbejde er foregået i Egtved og successen førte til at man i 2010 også startede produktion af sandart i konsumstørrelse i Ejsing tæt ved Vinderup. AquaPri er i dag totalt dominerende leverandør af sandart på det europæiske marked og foruden salg af fisk i konsumstørrelse eksporterer man yngel af sandart til videre opvækst til en lang række lande. Dronningen serverede sandart fra AquaPri ved det taffel som hun afholdt i forbindelse med den Kinesiske præsidents besøg i 2012. Mange af de ’fine’ restauranter i Danmark har også sandart fra AquaPri på menu.
Virksomhederne voksede stærkt og beskæftigede midt i 1960’erne over 500 medarbejdere. Det blev svært at skaffe arbejdskraft nok i Glyngøre, så der blev oprettet en rejepilleafdeling i et nedlagt mejeri i Højslev og i Gudnæsstrand i Thy blev der etableret fabrik. Der blev også oprettet en filial i Harrislee syd for grænsen for at have foden indenfor på det tyske marked og senere Fællesmarkedet. Råvarerne har til gengæld altid været begrænset til mindre end en halv snes fiskearter, især fanget af danske fiskere.
Fremtid
Det oprindelige tætte samarbejde med Limfjords-Østers-Kompagniet blev opretholdt, bl.a. med en fælles salgsorganisation på hjemmemarkedet og en række eksportmarkeder, ligesom en del udviklingsarbejde blev udført til fordel for begge virksomheder. For at udnytte råvarerne så effektivt som muligt blev der også etableret en minkfarm, og siden blev der også oprettet egne dambrug der ligeledes blev forsynet med fiskeaffald.
Projektet drejer sig om etablering af et fuldt avanceret fuldt recirkuleret produktionsanlæg. Intensiv produktion af sandart er en relativ kompliceret proces, hvor nøgleordene er balance og rettidig omhu. Der kræves indsigt og evne til at kombinere teknologiske løsninger med biologiske behov i en løbende proces. Sandarten er endnu relativ ny i opdræt, og der arbejdes løbende på optimering af dens produktionscyklus. Efterspørgslen er stor på grund af stadig faldende mængder fra fiskeri af vilde sandart.
Få år før sin død i 1980 overlod Tage Priess styret til sine sønner Anders og Nels. Snart herefter blev det imidlertid svære tider for dansk fiskeindustri. Glynøre blev solgt i 1987 til Abba Seafood (nu Orkla), som stadig bruger varemærket ’Glyngøre, og i 1991 overtog Royal Greenland Priess & Co. Royal Greenland har nu besluttet at flytte produktionen til Aalborg og halvdelen af de 65 ansatte har fået tilbud om at ’flytte med’.
AquaPri fik kort før jul et positivt svar på en ansøgning om investeringsstøtte til opførsel af et helt nyt produktionsanlæg for sandart. Prisen for det nye anlæg ligger på 55 millioner kroner og støtten fra EU’s Fiskerifond og det danske fødevareministerium er et velkomment bidrag. Dette er et stort skridt i den rigtige retning for opførelsen af det nye anlæg, hvor man kan fortsætte udviklingen af sandartopdræt og fastholde Danmark helt i front på området.
Det kommende anlæg bygges i flere etaper og de 55 millioner kroner dækker første etape, som kommer til at bestå af bygning og tilhørende produktionsanlæg og oppakningsfaciliteter til produktion af 500 tons sandart årligt til konsum. Dertil etablering af lagune/sø til opmagasinering af vand i vinterperioden, samt etablering af energiskov på 20 ha til omsætning af næringsstoffer. Byggeriet forventes påbegyndt primo 2013.
Nutid
Anders og Nels Priess solgte derimod ikke hverken Frederiksværk Åleeksport eller dambrugsdelen af familieforetaget. Fokus har siden været på opdræt af fisk, akvakultur, fra egne anlæg og under nyt firmanavn - AquaPri. I 2004 kom Anders søn Henning Priess hjem efter en årrække med stillinger i udlandet og i 2005 kom Nels søn Morten også hjem fra stillinger i udlandet. Dermed kom næste generation i ’familiedynastiet’ på plads. AquaPri producerer, forarbejder og
8
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
AquaPri forventer at realisere etape 2 i 2015. Det drejer sig om indretning af 1. sal i bygningen, hvor der skal etableres anlæg til yngelproduktion, herunder faciliteter til fremstilling af levende startfoder, inkubationssystemer til æg, ”Firstfeeding” og ”weaning”-anlæg. Endvidere etablering af 6 klimastyrede anlæg til moderfisk samt et forsøgs- og avlsanlæg. Disse faciliteter haves for nærværende hos AquaPri Innovation i Egtved, men kapaciteten forventes ikke at kunne følge med
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
AQUAPRIS HENSIGT ER AT SKABE ET PRODUKTIONSANLÆG I BALANCE MELLEM; • Investering og afkast • Produktion og miljø • Teknik og biologi • Kompleksitet og enkelhed • Energiforbrug og egen energiproduktion
efterspørgslen de kommende år. Forædlingsdelen forventes udbygget med mulighed for filetering og indfrysning. Tredje og sidste etape vil omfatte etablering af solceller på bygningens tag til egen produktion af el. Starttidspunktet afhænger af udviklingen i priserne på elektricitet og solceller, men forventes etableret i perioden 2015-20. I samme periode forventes det at samleadministration og salgsafdeling på anlægget.
AquaPris innovationsafdeling ligger i Egtved, men det er ikke afgjort hvor det nye anlæg skal opføres. Selvom der er tale om et topmoderne anlæg, der også vil skabe nye arbejdspladser, er det uafklaret hvilken kommune der bliver hjemsted. Baggrunden for denne uvished er, at planloven karakteriserer fiskeopdræt, af denne helt lukkede type, som industri på trods af at det er nærliggende at sammenligne den med kyllinge- eller svineproduktionsanlæg, som begge er hjemmehørende i landzonen.
Når det samlede projekt er færdigt vil det udgøre et vertikalt integreret produktionsanlæg med alle trin i processen; avl og moderfiskeproduktion, ægproduktion, yngelproduktion, sættefiskeproduktion, konsumproduktion, forarbejdning og salg. Anlægget vil også blive horisontalt integreret med egen produktion af elektricitet i samme mængde som anlægget bruger samt omsætning af slam til varme til anlægget via dyrkning af energiskov hvorpå slammet anvendes.
Karekteriseringen som industri betyder at der skal søges dispensation fra planloven – og det vil give de kommunale myndigheder lidt ekstra arbejde. AquaPri, som både i 2011 og 2012 fik Børsens Gazelle pris, har imidlertid god tro på fremtiden og leder derfor efter en kommune med ægte interesse for fiskeopdræt, nye arbejdspladser og vækst, som vil følge med etablering af anlægget. Af Jesper Heldbo
FISKEOPSAMLER OG SORTERINGSRØR TIL HAVBRUG FRA SALLING PLAST
Idrætsvej 22 • DK-9681 Ranum • Tel. +45 9666 8300 • Fax. +45 9666 8311 • info@sallingplast.com • www.sallingplast.com
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
9
I Østen stiger solen op Keld Fjord leder virksomheden Nyhavns Vod- og Trawlbinderi i Esbjerg, men meget af tiden kan man ikke træffe ham på adressen Vikingkaj 5 – for da er han i Bangladesh, Thailand eller Sydafrika, hvor virksomheden har etableret sig på travle markeder. Foto: Jesper Heldbo
Fjords Trawlterminal er jo et rammende navn – i en terminal hersker der travlhed og man opholder sig kun der i transit. Det passer både på trawlene, der skal ud at arbejde, og på Keld der altid er på farten
Stormvejr i den Bengalske bugt
Så får Keld besøg – af Henning. Det handler om levering af trawl til Walvis Bay i Namibia. Snakken går om det rimelige i at have en ekstra trawl med ombord. Og så skifter temaet til den kraftige storm, der dagen forinden havde ramt Bangladesh. Keld har førstehånds information fra Chitttagong, hvor han Foto: Jesper Heldbo
På hjemmefronten har man da også travlt og Keld viser rundt på virksomheden, hvor vi kommer forbi et sted, hvor man er ved at klargøre udstyr som skal bruges i forbindelse med miljøundersøgelser forud for etablering af vindmølleparker. Det drejer sig om bøjer, ankersten, kæder og wire – og nu har man travlt hos Keld og kompani, for der har lige været et kraftigt blæsevejr, hvilket har betydet at en hel del bøjer har revet sig løs. Nu er opgaven så at fremstille nye forankringssystemer – og Keld skal ud at køre i lastbil for at hente ilanddrevne bøjer langs det meste af den jyske vestkyst, så de kan genbruges! Det er firmaer som Veolia, IBL og BioConsult der står for miljøundersøgelserne og de lejer skibe og besætning – f.eks. Søløven, Cecilia og Reykjanes - til arbejdet. To generationer
Under rundvisningen møder vi Kelds far, Hans Fjord, som startede virksomheden tilbage i 1967 og overlod den til Keld i 1995. FiskerBladets udsendte må spørge om Keld så er ved at klargøre næste generation? - Jeg har en knægt, siger Keld, men han går mere op i computer og programmering – han laver for øvrigt vores nye hjemmeside for tiden, så han har allerede selv startet virksomhed - han er 14 år!
10
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
Målebøjer der har revet sig løs under blæsevejr venter på at få monteret nyt forankringsgrej.
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
ogsü med succes driver virksomhed. Han har netop talt med ’Krølle’, Kelds mand pü stedet og han har fortalt, at over 100 trawlere er güet ned og man regner med at mellem 1000 og 1500 fiskere er savnet. Keld har füet billeder af en kÌntret grøn stültrawler, som han har leveret fiskeredskaber til. Han hüber naturligvis ikke at der er nogen af dem han kender godt der er ramt alvorligt. Problemet derude er büde, at tropiske storme kan komme hurtigt, og at besÌtningerne ikke forstür at holde døre og luger forsvarligt lukkede. Desuden ofres der sjÌldent penge pü ordentligt radioudstyr, sü nür der opstür problemer kan man ikke kalde hjÌlp. Det er ikke almindeligt at forsikre skibene i Bangladesh – selv skibe til 15-20 millioner er uforsikrede.
!!
Danida ind over
I Bangladesh er Keld güet ind i et joint-venture med et lokalt rederi med omkring 10 trawlere. Danida har hjulpet med opstartsfasen og den danske ambassade har ogsü ydet en stor indsats, men det er helt nødvendigt at gü i kompagniskab med en lokal partner, hvis man vil drive forretning derude, fortÌller Keld. Keld har selv betalt etableringen af virksomheden derude, men har füet lidt økonomisk bistand fra Danida. Danida-midlerne har vÌret mülrettet arbejdsvilkür og pengene er blandt güet til indkøb af trucks, tromler og løftegrej. Det er luksus pü de kanter, hvor alt ellers kan løftes af menneskehünd/hÌnder. Keld har ikke gjort brug af garantiordninger eller statslig medfinansiering (EKF og IFU). – Vi var ellers omkring de muligheder, men det havde vi slet ikke tid til at vente pü, griner Keld.- Vi holdte os til Danidas B2B – program (Business to Business) og sprang ud i det for omkring 2 ür siden. Nu er første fase succesfuldt gennemført og vi skal i gang med fase 2. Det er som sagt meget vigtigt at have en lokal pü stedet – og det koster jo lidt, sü det var ogsü her støtten fra Danida kom til gavn. Endelig har vi gennemført en hel del trÌningsprogrammer for de ansatte derude. Vi har en del nye ting herhjemme som vi gerne vil have ud pü markedet, sü vi har ogsü haft trÌning af ansatte her i Esbjerg. Hvorfor Bangladesh?
FiskerBladet spørger ind til, hvordan Keld kom pü ideen med at etablere sig i Bangladesh? – En af mine tidligere kunder var blevet kontaktet fra Bangladesh, hvor de spurgte efter en erfaren fisker, der kunne hjÌlpe dem med at komme i gang med ’moderne’ fiskeri. Han ville ikke til Bangladesh og vÌre ’lÌrer’, hvis han ikke havde noget ordentlig grej – og sü var det at jeg kom ind i billedet. Efter et stykke tid skulle han hjem til
" # $%% &$' !!! ( )*
+ ,,,-
Special maling til skibe
Foto: Jesper Heldbo
Hans Fjord kommer stadig jÌvnligt pü virksomheden – her sammen med sønnen Keld.
LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.maritimedanmark.dk
Kontakt for yderligere info: Michael Nielsen 51 30 46 70 Peter Helleskov 21 78 94 64
jotun@palby.dk
F I S K E R B L A D E T / 1-2¡ 2 0 1 3
11
Nogle af de lokalt ansatte på virksomheden i Chittagong har været på træningsophold i Esbjerg. De blev så glade for Danmark – den friske luft, de få mennesker og ingen støj – at de slet ikke ville hjem igen, men hellere have deres familier hertil. Keld fungerede som værge for dem under deres ophold og var også ansvarlig for at de rent faktisk tog hjem igen. Det kostede Keld en ekstra flybillet da han, for at være sikker, valgte at følge dem helt hjem.
familien en tid, men så var der en anden dansk fisker der tog over – og sådan kørte det en tid. Chittagong er måske ikke det allersjoveste sted at være – slet ikke som enemand og i længere tid. Man kan ikke lave andet end at arbejde og gå hjem i gæstehuset. Min danske manager er på stedet i 1-2 måneder, og så skal han have luft! Der er heller ingen fredagsbajer- kun fredagsbøn. Når det er sagt, så kan de lokale altså godt yde en ekstra indsats – også om fredagen. – I sidste uge skulle vi have et par trawl færdige til et skib der skulle på fiskeri om lørdage, og alle mand blev og gav den en skalle. Jeg har altså 22 gode folk dernede, tilføjer Keld. Keld tager selv til Chittagong hver 2 til 3 måned, ofte når den faste manager er hjemme for ’at få luft’. – Jeg har også en anden mand, der også er ungkarl og derfor har lidt lettere ved at smutte afsted.-Jeg er jo ikke ungkarl, men må alligevel tage af sted for de lokale vil altså helst drive forretning med ’manden selv’. Hvordan får du pengene fra den gode forretning i Chittagong hjem på den lokale bankkonto? – Hvis der er en bankgaranti involveret i handlen går det forholdsvist nem bankerne imellem. Hvis jeg får en stor ordre så er det altid halvdelen forud og halvdelen på bankgaranti. Men, det er da klart, at det ikke er alt jeg sælger der har en bankgaranti – og så er det noget mere besværligt. Jeg har været nødt til at etablere et firma i Thailand, hvor det er meget nemmere at få overført penge til fra Bangladesh. Når først pengene er på kontoen i Thailand, er det et krav, at jeg fysisk er til stede når pengene skal overføres til min danske bank. Det skal fejres I november holder vi officiel åbning af vores virksomhed i Chittagong. Alle rederierne, vi betjener, kommer og de kommer også fra den danske ambassade. Til foråret holder vi så en mindre officiel åbning venner og familie, banker, leverandører og andre der har været involveret i opstarten. Vi tager afsted i 2 uger med familier. De skal se hvad vi har opnået og se den store aktivitet – for der sker virkelig noget i Bangladesh for tiden, men vi skal ikke være alle fjorten dage i Chittagong – så efterfølgende tager vi en uges tid til Thailand for at holde en smule velfortjent ferie. Der er også forretninger at gøre i Thailand, så Keld stopper
12
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
ofte der på vejen til Bangladesh , og tager til havnebyen Mahathai, syd for Bangkok. - Foruden Sydafrika, Bangladesh og Thailand er Taiwan mit nyeste marked, fortsætter Keld. Danish design
Hvad er det vi kan i Danmark som de ikke kan få hos kineserne eller russerne? – Det er vores kvalitet og design af trawlen der med det samme viser sig med en stor fiskeeffektivitet. Når først de har set det – så sælger den næste trawl næsten sig selv. På de hjemlige fronter er skotterne stabile kunder gennem de seneste snart 20 år. Det er primært den pelagiske flåde der er kunder hos Keld. Han bemærker sig også at hollandske og svenske interesser er begyndt at investerer i fiskeri. Flere fartøjer fra Esbjerg er opkøbt af svenskere og har også været på indkøb hos Keld. Offshore industrien er også kunder – de køber trosser og wire og sikkerhedsnet, vindmølleindustrien melder sig også, sportsnet f.eks. til golfbaner, net til legepladser, badelande. Ecco sko er en god kunde; - de har bygget indendørs golfanlæg til medarbejderne og vi har leveret nogle tusinde kvadratmeter net til det formål. Dyre lærepenge
Keld har lært den hårde vej at være forsigtig i pengesager. For 8-10 år siden da fiskeriet i Esbjerg for alvor lukkede ned var der 7 skibe der gik konkurs og Keld mistede 3½-4 millioner. – Jeg måtte sælge nogle haller og kæmpe for at overleve, men jeg valgte den vej i stedet for at melde pas og gå konkurs. Jeg fik da også arbejdet mig op igen og jeg fik betalt alle hvad de skulle have, men jeg har altså betalt nogle dyre lærepenge. Keld har også 12 ansatte i Litauen, hvor de laver standardmoduler til trawl. Det svarer til 40 % af fremstillingsprocessen – resten laves I Esbjerg. Der er dog ikke tale om fastansatte, men de 12 litaure er ansat hos et Litauisk firma og Keld betaler kun for deres indsats på de opgaver han lægger hos firmaet. Når Keld bliver bedt om at tælle antallet af ansatte sammen, når han frem til 40 personer i hans brød. Af Jesper Heldbo
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
HVIDE SANDE
Søvejen mod Vest og landevejen mod øst
- Hvide Sande Havn i centrum På en meget tåget januar dag besøgte FiskerBladet Hvide Sande. Det var så tåget at det var nødvendigt at besøge Havnechef Steen Davidsen for at få et overblik på udviklingen af den ’nye’ havn og de mange nye muligheder, der nu ligger for havnen og erhvervslivet på og omkring havnen. Søvejen mod Vest er ’arbejdstitlen’ på det flerårige strategi- og udviklingsprojekt som Hvide Sande Havn, Ringkøbing-Skjern kommune, erhvervsorganisationer, virksomheder og arbejdstagere har kastet sig ud i. Det er på én gang et erhvervsudviklingsprojekt og et infrastrukturprojekt, som sigter mod at fastholde, men også til at udvikle erhvervs- og beskæftigelsesmulighederne i området ved at skabe alternative transportformer for industriproduktion fra det midt- og vestjyske område gennem etablering af ind- og udskibning af varer og godsemner med udgangspunkt i Hvide Sande Havn, at fremme ”grøn” transport ved flytte en del af landevejstransporten til søtransport, og at sikre omstillingsmulighederne for Hvide Sande Havn til et bredere forretningsområde omfattende ikke kun fiskerihavn men også godshavn og serviceydelser til offshore området – herunder installationer, forsyning og service. Flere betydningsfulde elementer
Udviklingsprojektet har flere ’faser’: • Udvidelse af moleanlæg og besejlingsmulighederne i Hvide • Sande Havn – herunder kysttilbagerykning. • Etablering af kajplads og lagerplads på Hvide Sande Havn. • Etablering af vindmøller på Hvide Sande Nordhavn. • Etablering af ind- og udskibningssted på Ringkøbing Havn. • Etablering af ind- og udskibningssted i Velling samt forbindelsesvej til industriområdet i Lem. De enkelte delprojekter gennemføres i den takt, finansieringen falder på plads og en hel del af disse opgaver er allerede ved at være gennemførte. Det gælder de tre 140 meter høje vindmøller der har produceret elektricitet siden årsskifter 2011/12. Havnen har udlejet arealerne til møllerne og på den måde skaffet en væsentlig del af finansieringen til havneudvidelsen. Strømmen, der produceres af møllerne - ca. 45 MWh årligt - svarer til strømforbruget i de mange sommerhuse på Holmsland Klit, som i øjeblikket opvarmes med el. På den måde kan vindmøllerne både være medfinansierende til søvejsprojektet og danne grundlag for at markedsføre området som et turistområde med klimavenlige energiløsninger. Vindmølleprojektet bidrager desuden til at nå Ringkøbing-Skjern Kommunes målsætning om at blive selvforsynende med vedvarende energi i år 2020. Molebyggeriet, der blev påbegyndt i foråret 2011, er på grund af vejrliget blivet lidt forsinket, men skulle kunne afsluttes i første kvartal i år. Arbejdet med udførelsen af den nye Vesthavn skrider rigtig godt frem. Der arbejdes med den nye 150 meter lange kaj, der i en senere etape kan forlænges med yderligere 100 meter. Bag den nye kaj anlægges en 170 meter lang og 35 meter bred kajgade, der er dimensioneret, så der kan håndteres meget tunge godsemner. Bag den nye kajgade anlægges
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
et større grusbefæstet areal, der kan anvendes til oplagring og omlæsning af gods og varer. Også dette område kan udvides i en senere etape alt efter behov. Den nye Vesthavnskaj bliver desuden forberedt for, at der kan anlægges ro-ro leje, hvis der senere opstår behov for det. Samtidig med molebyggeriet er indsejlingen og havnebassinet foran den nye Vesthavnskaj blevet uddybet til 6,0 meter. Moler, kajanlæg mv. er forberedt for, at der senere kan uddybes yderligere til 7,0 meter, hvis der skulle vise sig behov og forretningsmæssigt grundlag for det. Samtidig med anlæg af Vesthavnen gennemføres en række tilpasninger af vejstrækningen mellem Lem/ Ringkøbing og Hvide Sande. Med de arbejder der gennemføres bliver strækningen forberedt for modulvogntogstransport, såvel som særtransporterne kan køres igennem i begge retninger. Skiffergas og vindmøller
Det er ingen hemmelighed, at man med de nye faciliteter spændt ser frem til nye opgaver offshore.. Ikke mindst udbygning af havvindmølleparker som Horns Rev 3 og mere kystnære vindmølleparker. Snakken faldt på udvinding af skiffergas og en eventuel betydning for udbygningen af danske havvindmølleparker. Havnechef Steen Davidsen gav udtryk for at en øget energiproduktion fra skiffergas og skifferolie
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
13
næppe kan undgå at påvirke energiforsyningen globalt. Derimod er det næppe sandsynligt at denne nye energikilde vil kunne nå at få indflydelse realiseringen af en række nye danske havvindmøller. Dertil er planerne allerede så langt fremme, at det næppe når at få betydning for opførelsen. Vi arbejder naturligvis politisk, det er helt nødvendigt når man bor her hvor vi gør, for med det antal stemmer vi har herude kan vi jo ikke gøre os håb om at få mange kandidater i folketinget. Vi er nu ikke nået dertil at vi drøfter eventuelle trusler fra skiffergas. Horns Rev 3 er besluttet og der er også truffet beslutning om opførsel af kystnære vindmøller – så vi koncentrerer os om at arbejde for, at de kommende vindmøller kommer til at påvirke forretningsmiljøet positivt her i området. Fiskeri mm.
Vores initiativer har afsæt i at sikre vores fremtidsmuligheder – også fiskeriets udvikling. Da jeg var barn var der vel omkring 200 fiskebåde, nu er der 50-60 og den største omsætning ligger på 10-15 fartøjer. Indtil for få år siden landede de største fartøjer i Hvide Sande vel kun omkring 20 % af deres fangst her i byen fordi besejlings- og dybdeforholdene var ustabile og utilstrækkelige. Her satte Hvide Sande Havn så gang i det aktuelle udviklingsprojekt og det har givet forbedret besejlingsforhold med nye moler og større og stabil dybde. Det affødte helt naturligt tanken ’kan vi så ikke udnytte de faciliteter til noget mere, kan vi få nogle flere varer på hylderne?’ Det er altid lidt farligt kun at ’stå på et ben’. Så det er det der ligger til grund for vores strategi- og udviklingsplan. Nu kan de større både lande her og vi håber naturligvis på at nogle kommer tilbage til Hvide Sande. Vi kan allerede mærke at de lidt større fartøjer, der driver industrifiskeri, gennem de seneste 2-3 år i stigende omfang har søgt herind for at lande fangsten. Det var muligt fordi vi tidligt besluttede at lave en midlertidig uddybning til 6 meter. Nu bliver denne uddybning så permanent og stabil. Det betyder ikke, at vi ikke løbende skal rense tilsanding væk fra indløbet, men i meget grove tal får vi vel for den samme oprensningsindsats 6 meters dybde i stedet for 4 – 4½ meter. Så vi håber også at fremmede skibe vil lande her, og det har vi allerede set gode tegn på. I takt med at antallet af fiskefartøjer er faldet her i landet har det smittet af på forretningsmulighederne for de servicevirksomheder der betjener fiskeriet. Hver båd har jo kun en hovedmotor, har brugt for et begrænset antal fangstredskaber osv. Så selvom fangstkapaciteten er bevaret er servicemarkedet
altså faldet til under det halve. På den baggrund er der også virksomheder som har etableret sig i andre verdensdele. Dansk teknologi, håndværk og erfaringer er efterspurgt. Det gælder også for firmaer i Hvide Sande, og det er jo i og for sig positivt, men samtidigt tankevækkende, for virksomheder her på havnen giver altid arbejde til flere hænder – og de må gerne være danske. Vi har for et par år siden fået lavet en oplandsanalyse, som blandt viste at fiskeriet har en rigtig stor betydning. Vi har ca. 130 aktive erhvervsfiskere og de generere, med dem selv inklusive, hvad der svarer til 4-500 arbejdspladser fordi de bruger de lokale servicefag og andre følgeerhverv. Førstehåndsværdien af fiskene de lander, er 2-300 millioner, men den samlede betydning af fiskeriets omsætning ligger her i området på 800 millioner kroner. Så Hvide Sande er stadig Danmarks 5. vigtigste fiskerihavn og fremover vil vi også satse på fiskeri sammen med offshore og transport, og hvad der måtte komme der udover ser vi positivt på. Massiv lokal opbakning
Grunden til at fiskerne er positive overfor opførsel af kystnære havvindmøller, og ikke ser dem som en trussel, er jo også, at det er med til at holde virksomhederne i live og sikre det fortsatte servicegrundlag som fiskerisektoren har behov for. Af samme årsag er opbakningen omkring vores strategi- og udviklingsplaner så massiv. Det er også baggrund for dannelsen af service gruppen. Vi arbejder desuden tæt sammen med turisterhvervet og vi har en meget aktiv turistforening. Vi er en åben havn og slår dørene op hvor det er muligt i respekt for de andre erhverv. Vi vil gerne dele vores havn lidt op og vil gerne have, at der hvor der er aktiviteter, som kan frembringe en oplevelse, skal der være så åbent som muligt. Det er der en god opbakning til blandt havnens brugere og byens forretningsliv. Det er vigtigt at have en havn med aktiviteter. Der er masser af eksempler på ’døde havne’ rundt om i landet, havne hvor man har bygget boliger, som skulle være attraktive fordi der er liv i en havn, men hvor livet i havnen efterfølgende er væk. Det vil vi gøre alt for at undgå i Hvide Sande. Vi er hinandens forudsætninger, hvis ikke der var liv i havnen var det ikke det samme grundlag for turismen. Og uden turisme falder omsætningen i byen. 40 % af omsætningen her på ’klitten’ kommer fra turisme. Døgnforbruget hos ’vores turister’ er dog betydeligt lavere end turister der besøger København, så vi må lægge os i selen for at få trukket mange turister til området, men sådan er det. Af Jesper Heldbo
A/S
Landsdækkende el-service af fiskerflåden
Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 34700 Næstved • Tlf. 5555 777722224444 Smedevænget • 4700 Næstved • Tlf. Fax. Fax.55 5577 77 82 82 44 44 •• E-mail: E-mail: ventilation@lf-group.dk ventilation@lf-group.dk
14
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
HVIDE SANDE
VEST-EL Nyt firma på Hvide Sande havn – og dog. Der er nemlig tale om en fusion mellem Orla Jensen A/S og Hvide Sande Skibselektro A/S. FiskerBladet har taget en snak med Mads Rosendahl, som er direktør for den nye ’sammensmeltede’ virksomhed. I er to firmaer som har lagt jer sammen, men tidligere var i vel konkurrenter? – Jo, der var vi og det er jo også en af årsagerne til sammenlægningen, men væsentligst er det at opgaverne er blevet større og større. Det gælder også vores arbejde for begge byens værfter - og så forventer vi os en hel del af havneudvidelsen.
at assistere elektronikmontørerne f.eks. med at trække kabler i skibene, men selve elektronikken beskæftiger vi os ikke med. Rederne til det skib, som Vestværftet er ved at færdiggøre, har ønsket at elektronikmontagen foretages af ’deres egen’ lokale mand, da det er ham der senere skal stå for service og vedligehold i hjemhavnen i Norge. Ham hjælper vi så med ’det lidt grovere arbejde’, såsom kabeltrækning. Den type opgaver tror vi at vi vil få flere af i fremtiden. Stilstand er tabte penge
Jeg så at der var sat et nyt skilt med VEST-EL op herude foran på bygningen, er det et nyt navn? – Ja det er et nyt navn efter sammenlægningen, hvor vi for tiden tæller 23 mand, hvilket er for få i forhold til de opgaver vi har. Vindmøller til havs giver arbejde på land
- Vi har forventninger om at der både kommer mere trafik i havnen og på sigt er det jo planen at realisere flere vindmølleparker – Horns Rev 3 er jo besluttet og der er planer om en kystnær vindmøllepark næsten lige her uden for havnen. Til den servicedel der bliver behov for, både i forbindelse med etablering af vindmølleparker og den senere vedligeholdelsesdrift vil vi kunne tilbyde vores assistance til. På Skibs og bådeværftet bygges der servicebåde til brug for vindmølleparker, og der har vi opgaver. Når servicebådene er sat i drift skal de også løbende serviceres. Servicebådene skal dagligt transportere mennesker til og fra vindmøllerne ude på havet, og det er afgørende at teknikken ombord ikke svigter, og hvis det alligevel sker, at service og reparation kan ske hurtigt. Vi håber altså at de opgaver der bliver mindre af på grund af den vigende fiskerflåde kan erstattes af andre opgaver. Ydermere er de fleste fiskerbåde her i havnen nye og fine og kaster ikke mange opgaver af sig. Værfterne er vigtige for byen
I har også opgaver på værfterne med nybygninger? – Ja, vi arbejder med stærkstrømsdelen og vi er også begyndt
Har i også fået et større geografisk arbejdsfelt efter sammenlægningen? – Ikke umiddelbart, men begge firmaer havde jo i forvejen ’udenbys’ opgaver og det vil vi da fortsætte med. Vi har servicevogne der kører derhen hvor opgaverne er – det er primært på skibssiden. Men på grund af de erfaringer vi har fået med ’vindmølleskibene’ så tager vi rundt omkring i verden og laver service og vedligehold på tilsvarende skibe. Vi har et samarbejde med de udbydere der står for transporten af mennesker, der skal ud til vindmøller for at arbejde på dem – under installation og daglig driftsvedligehold - så det er vores kunder, ikke vindmølleproducenter eller energiselskaber. Vi arbejder også på at opbygge en ’udrykningsstyrke’ – altså en række medarbejdere der altid har en pakket kuffert og værktøjsmappen stående klar, så de kan springe på et fly og hurtigt være på plads ude i verden hvor der ventes på vores assistance. Vi havde fornylig en ’udrykningsopgave’ til Norge, hvor et Esvagt skib havde brug for assistance. Det koster 180.000 kroner i døgnet at have sådan et skib liggende stille. I Grenå ligger der for tiden op til 40 skibe der alle er beskæftiget med etablering af vindmølleparken og vi har så en del opgaver derovre. Når selve parkerne er etableret bliver der stadig en del trafik frem og tilbage. Med de store vindmølleparker vi har, er der hver dag måske 10 møller der skal serviceres og altså servicefolk der skal frem og tilbage, så vi regner bestemt med at der er opgaver også efter etableringsperioden.
Kontakt os for nærmere oplysninger! Esben Thomey Kristensen – Tlf: +45 20 20 79 77 – E-post: etk@hssg.dk – www.hssg.dk Steen Davidsen - Tlf: + 45 23 67 58 64 - E-post: sd@hvshavn.dk – www.hvidesandehavn.dk
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
15
Vi har forventninger om at der både kommer mere trafik i havnen og på sigt er det jo planen at realisere flere vindmølleparker . Har i også opgaver for det andet værft – Vestværftet? – Ja vi har arbejdet for Vestværftet med de seneste 5 nybygninger – og det håber vi at få lov til at fortsætte med. Vestværftet er dygtige og de har skabt sig en niche med at bygge de mellemstore fiskebåde – det er de supergode til. Ligger det så i fremtidsplanerne at udvide arbejdsfeltet til også at omfatte al den elektronik der skal monteres på et moderne skib? – Når det gælder ’vindmølleskibe’, færger og dens slags kan vi allerede godt, men når det kommer til fiskeskibe har fiskerne eller rederne et meget personligt forhold til deres elektronik – og vil ofte vælge en lokal leverandør, som også kan stå klar på kajen når båden kommer ind med behov for reparation eller vedligehold. Har VEST-EL været involveret ved opførslen af de 3 nye vindmøller her på havnen? – Nej, det har Vestas taget sig af – det vil sige vi har etableret byggestrømmen. Men vi har mange opgaver i forbindelse med havneudvidelsen. Lys og strøm til de nye arealer er en af opgaverne. Hvad tror I så den nye havn kan byde jer? – Vi deler forventningerne om, at havneudvidelsen vil give et generelt løft til Hvide Sande. Hvis der begynder at komme fragt ind og man etablerer de planlagte vindmølleparker, så vil der komme flere opgaver.
Hvis du skal se ud over en tidshorisont på 5 år, hvor vindmølleparken Horns Rev 3 sandsynligvis er etableret, hvad byder fremtiden så på? – Fem år er nok et rimeligt godt bud, og hvis det ’flasker sig’ så går man derefter i gang med de to næste parker, som allerede er projekteret. Hvide Sande har en chance med etableringen af vindmølleparkerne fordi der er 10 sømil kortere herfra ud til felterne end der er fra Esbjerg. Esbjerg er derimod favoriseret af bedre transportforhold på landsiden. Om ikke andet så satser vi på opgaver i forbindelse med serviceringen efter at vindmølleparkerne er på plads. Forventer i mere fiskeri efter havneudvidelsen? – Nej, fiskeriet er vi bekymret for. Det går kun den forkerte vej. Det gode er ar fiskeriet nu er samlet på nogle gode enheder
16
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
Foto: Jesper Heldbo
Vindstrøm og fisk
Mads Rosendahl på den nye adresse, hvor reservedelslageret er ved at blive fyldt op.
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
For 10 år siden havde vi vel 60 % af vores opgaver hos fiskerne og 40 % på andre opgavetyper. I dag er det omvendt. der også kan leve af det, men det er svært at se et generationsskifte. Skibene er blevet så dyre, at en ung mand ikke kan komme ind i fiskeriet, han kan ikke låne de mange penge der er nødvendige. Og så er fiskerne blevet ’sig selv nærmest’ nu hvor de ejer deres egne fisk. Så når en fisker vil slutte med fiskeriet så sælger han ofte både båd og kvote, hvor kvoten ser ud til at være det vigtigste og ofte lægges over på en anden båd. På den anden side er de forhold der tilbydes i dag bedre og kan godt forenes med et normalt familieliv, når det er muligt at blive nogle dage i land mens en anden overtager tjansen.
og joller der lander, og hvor turisterne måske kan købe en pose rødspætter – de skal helst ikke forsvinde, for de har en meget større værdi for lokalsamfundet end værdien af de fisk de lander. Generelt er vi optimistiske og tror på et generelt løft til Hvide Sande med den havneudvidelse der snart er på plads. Det er jo også positivt nyt for vores to værfter, der nu kan bygge fartøjer der stikker op til 6 meter mod tidligere 41 meter. Og vores to værfter er de vigtigste industrilokomotiver her i byen – dem er vi stolte af og dem er vi glade for at arbejde ved. Af Jesper Heldbo
Forholdene ombord er jo også blevet markant forbedret. Egne lukafer med bad og dagligstue med alt hvad der hører til. I en af de sidste både vi arbejde med blev der også monteres pejs, den var godt nok ikke ægte, men det var et ønske, at den skulle være der hvor de tilbringer 80 % af deres liv. Opgavefordeling
Hvordan er opgavefordelingen mellem fiskeri og andre opgaver i dag – og hvordan så den ud for 10 år siden? – For 10 år siden havde vi vel 60 % af vores opgaver hos fiskerne og 40 % på andre opgavetyper. I dag er det omvendt. Hvis vi også tager vores arbejde med nybygning af fiskeskibe med ind i hovedregningen så er situationen dog nok snarere fifty-fifty. For 15 år siden lå der mere end 200 små træskibe i fiskerihavnen og der var konstant noget der skulle repareres – i dag er der vel godt 50, men de er til gengæld forholdsvis nye og alle i god stand. Vi er jo midt i et ferieland med en masse sommerhuse – og vi har konstant opgaver med disse. For tiden monteres der en del varmepumper og solcelleanlæg. Når jeg også indregner opgaver hos virksomheder der er afhængige af fiskeriet – såsom fiskefiletfabrikker og den slags, ja så er fordelingen nok stadig 60 % af vores omsætning fra fiskeri, nybygning af fiskeskibe og service hos fiskerirelaterede industrier. Fiskeri er alfa og omega for Hvide Sande
Mange af fiskefabrikkerne får jo råvarer fra Norge, men de ville jo aldrig være blevet lagt her, hvis det ikke var fordi vi havde et aktivt fiskeri. Jeg ser det som supervigtigt, at der bliver ved med at et aktivt fiskeri i Hvide Sande og at fisken landes her. Jeg er bekymret for at den kystnære flåde forsvinder. Det kystnære fiskeri har stor betydning i turistmæssig henseende – turisterne elsker det autentiske, og hvis det kun er store både der lander, ja så sker det måske om aftenen og er overstået på kort tid, uden at turisterne opdager det. Men de mindre både
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
17
HVIDE SANDE
Hvide Sande Service Group Esben Thomey Kristensen er sat i spidsen for den nye sammenslutning af 31 firmaer i Hvide sande. Med mottoet ’God service, fleksibilitet og fair pris’, dækker gruppen alle forretningsområder som fiskeri, det øvrige marine segment og transportsektoren kan ønske sig. Hvide Sande bygger på turisme og havn
Turismen giver og fastholder arbejdspladser i byen og omegnen. Omvendt er fiskeriet også et vigtigt element for vores turisme. På sigt giver havneudvidelsen nok en række nye muligheder. Vi har f.eks. allerede snakket med ’Videncenter for kystturisme’ om, på den lange bane, at samarbejde for at se, om vi kan få nogle af de mindre krydstogtskibe ind i Hvide Sande havn. Det skal være i den størrelse der har 100-300 passagerer med og mange har specielle ture, f.eks. med naturinteresserede, fuglekiggere. Der er 31 medlemmer i Hvide Sande Service Group og en af dem er Holmlands Klit Turistforening, som har en destinationsmanager, der er ansvarlig for en række begivenheder såsom ’Fisken dag’ og ’Åben havn’. Sidste år fejrede vi 100 året for ’Tysker havnen’, og i forbindelse med alle disse begivenheder inviteres turisterne til også at se det levende erhvervsliv her i byen. Turisterne vil ikke se en tom havn – der skal være aktiviteter og specielt fiskeriet er en ’magnet’. Åben havn 2013 bliver den 30. juni i forbindelse med den officielle indvielse af den nye Vesthavn. Turisterne bliv er selvfølgelig også inviteret med derud, for turister og andre besøgende i byen skal være med til at følge den positive udvikling som byen er midt i. Grøn varme
Når Horns Rev 3, og senere forhåbentlig en kystnær møllepark her uden for havnen, etableres så vil ’Maja’, skonnerten der ligger i havnen og sejler ture på Vesterhavet, arrangere ture til de søværts byggepladser – og senere til de færdige vindmølleparker. På den måde kan turisterne få et nærmere kig på møllerne, som jo er en del af ’Det grønne Danmark’. Vi har allerede registreret at turisterne synes godt om vores tre nye vindmøller her ved havnen. De fleste af sommerhusene i området er el-opvarmede, og da de nye vindmøller producerer nok strøm til at forsyne alle i Holmsland med vindmøllestrøm’ kan vi annoncere at husene har ’grøn varme’. Energi og gå på mod
Horns Rev 3 bliver dobbelt så stor som Horns Rev 2 og kommer til at ligge nordligere. Vestas laver deres møller i Lem og i Ringkøbing, men hvis det bliver Siemens der vinder udbuddet så kommer møllerne fra Brande eller måske fra Lindø. I sidstnævnte tilfælde er det forventeligt at transporten fra Fyn fortsætter direkte til Esbjerg, som jo har ’motorvejen helt ned på kajen’. Nu er det jo ikke kun en havneudvidelse her i Hvide Sande der indgår i udviklingsplanerne. Transportvejen til havnen er også omlagt med henblik på større godsmængder og gods der fylder mere
18
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
f.eks. vindmølleelementer. Derudover er det planen at der laves ind- og udskibningsfaciliteter på Ringkøbing Havn og i Velling, hvor der også laves en tilkørselsvej fra Lem. Så alt i alt er vi ’klar til at rykke’ når den nye vindmøllepark skal realiseres. Det er ikke alfa og omega for Hvide Sande at få selve udskibningen af møllerne til Horns Rev 3. Vi vil naturligvis gerne stå til rådighed, hvis der kommer et energiselskab der ønsker udskibning til f.eks. England. Vi har allerede haft lidt af denne slags trafik. Generelt er vi interesseret i udskibninger af al slags gods til hele verden. Høj komfort og sikkerhed
Vi håber i højere at kunne gøre os gældende ved den daglige drift og vedligeholdelsesfase under og efter etableringen. Der går nok 1½ år med etablering, men der er efterfølgende 25-30 års driftsperiode. Fra Hvide Sande havn er der kun 15 sømil til Horns Rev 3 feltet, mens der fra Esbjerg er ca. 28 sømil. Det betyder at der er kortere transporttid fra Hvide Sande og vi håber at dette forhold giver os et godt kort på hånden. I lidt hårdt vejr vil montørerne nok sætte pris på den korte sejltid herfra Hvide Sande. Udover øget komfort kan den korte sejltid vel også kan siges at bidrage til øget sikkerhed. Hertil kommer jo en ikke uvæsentlig brændstofs besparelse. Et andet godt argument for at benytte Hvide Sande Havn er at vi er isfrie året rundt. Hertil kommer naturligvis at rigtig mange af servicegruppens medlemmer har de fornødne ekspertiser og faciliteter der er behov for. Rigtigt mange af servicegruppens 31 medlemmer har allerede været involveret i leverancer til energisektoren – det betyder f.eks. at de kender offshore fartøjerne ud og ind og derfor kan levere hurtigt og effektiv service. Den nye møllepark bliver på 400 MW. Det er samme størrelse som parken ved Anholt. Fra Grenå er der tre offshore fartøjer der
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Foto: Jesper Heldbo
Esben Thomey Kristensen sammen med Havnechef Steen Davidsen
dagligt transporterer servicefolk og reservedele til parken. Der er 12 montører plus besætning på hver tur og der arbejdes ofte i to-holds skift. Hvis det bliver det samme her, så vil der udover en masse aktivitet til servicegruppens medlemmer også kunne give en masse andre arbejdspladser til byen. Det vil også gavne omsætningen hos byens handlende. Så vi håber meget stærkt på, at det lykkes for os at få disse opgaver lagt herud. Der er også planlagt 6 kystnære mølleparker hver på 500 MW, og her mener vi at vi ligger godt til at få en af disse i fremtiden. De tre nye vindmøller, vi allerede har stående på kysten, er blandt de mest effektive i Danmark med 98 % af tiden i drift. Det viser med al tydelighed at placeringen her er optimal – det blæser jo altid her. Det vil også være rigtigt interessant for servicegruppen hvis det kan lykkes, og ud fra et natursynspunkt kan vi glæde os over at møllerne bliver større og mere effektive – det betyder at der skal færre møller til at levere samme mængde energi. Hvis Horns Rev 2 skulle opføres med dagens vindmøller ville den kun fylde en tredjedel af det den gør. Erfaringer fra fiskeri kommer alle til gode
Alle servicevirksomhederne her i havnen er startet med at arbejde for fiskeriet, og det vil de blive ved med fremover, for der har de rigtig mange erfaringer. Erfaringerne skal dog også komme offshore branchen og den øvrige marine sektor til gode – og det er det vi satser på med havneudvidelsen. Yderligere information får du hos Esben på telefon 20 20 79 77 eller etk@hssg.dk . Hvis du selv vil orientere dig så klik ind på www.hssg.dk Af Jesper Heldbo
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
Tlf: Mob: Mail: Web:
+45 - 9731 2028 +45 - 4019 2212 besrad@gmail.com www.besrad.dk
Troldbjergvej 14 • 6960 Hvide Sande • Denmark
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
19
HVIDE SANDE
Foto: Jesper Heldbo
Toke Pedersen ved skrivebordet med madpakke og 3D CAD design på computeren
Hvide Sande Skibssmedie FiskerBladet har talt med Toke Pedersen hos Hvide Sande Skibssmedie og spurgt hvad havnedeudvidelsen i Hvide Sande kommer til at betyde for et firma der også arbejder internationalt. - På den korte bane kan vi konstatere, at vi allerede har fået en masse ekstra opgaver med blandt andet vedligehold af maskineri der bruges i forbindelse med udvidelsen. På den mellemlange sigt regner vi med at de forbedrede besejlingsforhold vil betyde, at der kommer flere skibe ind til service og vedligehold, hvor vi med vores tilbud indenfor smedearbejder, hydraulik og motorreparationer, service og eftersyn forhåbentlig kan se frem til lidt flere opgaver i vores hjemhavn, siger Toke Hvor meget af jeres omsætning er i dag relateret til fiskeri? – Det er der jo en hel del der stadig er, men for 10 år siden var det nærmest kun fiskeri der gav opgaver. I dag svinger det mellem 50-60 % og op til 75 % - men det er sæsonafhængigt. Det siger sig selv, at der er mere at lave når mange fartøjer er på havet. Stabile forhold for fiskeriet ville også betyde mere stabilitet hos os, men man kan jo ikke regne med, at det der meldes ud fra regeringen står til troende over en bare lidt længere periode. Har fiskerflåden i Hvide Sande da ikke rimeligt stabile fangstforhold, der er jo ikke en industriflåde der er afhængig af store udsving i f.eks. adgangen til tobisfiskeri eller ej? – Når det er industrisæson så ligger der masser af ’fremmede’ skibe her i havnen, og dem har vi en del arbejde for. Når det er sæson har man jo ikke råd til at være bundet til kajen – så det gælder om at komme hurtigt ud på fangstfelterne igen og så ligger Hvide Sande jo godt til med korte sejltider og et godt service- og reparationstilbud. Der kommer også en del hollandske fartøjer og der er skibe fra Østersøen der fisker indu-
20
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
stri – og dem er jo glade for. I dag er industrisæsonen jo lang med start i april og afslutning henne i november - ja enkelte år helt ind i december. De industrifiskere vi kommer i kontakt med hernede er efter tobis og brisling, sperlingefiskeriet foregår længere mod nord. Er isværker stadig er vigtig hjørnesten for skibssmedien? – Ja det er det da, fordi vi kan. Der er ikke rigtig andre der forstår at håndtere den slags opgaver i samme stil som os, men når det er sagt må jeg jo også sige, at det jo ikke er hver dag der bliver skrevet ordre på isværker under. Vi monterer også isværker rundt omkring i verden, men selvom der er vækst og udvikling mange steder i verden tager det ofte lang tid med mange forhandlinger - og det ikke alle steder der er lige stabile at arbejde i – så hvis man troede, ’nu er den ved at være hjemme’, ja så kan man blive godt skuffet når f.eks. en regeringsændring eller noget andet kommer på tværs. Fremtidstroen er i behold til trods for at halvdelen af december og januar-februar er den stille tid på året og Toke tror på at havneudvidelsen vil give mere arbejde i fremtiden. Hvide Sande Skibssmedie har været medstifter af Hvide Sande Supply, og herigennem også været med til etableringen af Hvide Sande Service Gruppe. Begge initiativer er eksempler på at virksomhederne på havnen investerer i fremtiden og også en erkendelse af, at man ikke som enkeltstående virksomheder kan tilbyde al service. Servicegruppen rummer allerede 31 medlemmer. Af Jesper Heldbo
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
HVIDE SANDE
Foto: Jesper Heldbo
Vestværftet har for tiden 2 nybygning der ligger til aptering: NT-346-V, Brattskjær der fra maj får hjemhavn i Rørvik i Norge og bag hende anes UK-200 der snart er klar til et fremtidigt liv i den hollandske fiskeflåde.
Vestværftet får ordre på norsk not- og snurrevodsfartøj I Lofoten i Nordlands fylke, nordvest for Bodø, ligger Ballstad, hvor rederiet Ballstadøy er hjemmehørende. Rederiet har netop underskrevet en aftale med Vestværftet i Hvide Sande om fremstilling af et knap 35 meter langt not- og snurrevods fartøj til levering i første kvartal 2015. Det er det norske mæglerfirma, Maritime competence i Tromsø, der har været bindeled mellem reder og værft. Maritime competence har været inde over både designet og udviklingen samt finansieringen af fartøjet. Fartøjet udstyres med 6 RSW-tanke så hun også kan føre levende fisk. Der foreligger ikke oplysninger om det kan dreje sig om levendeført sej eller om fartøjet skal kunne fungere som brøndbåd for lakseopdrætsindustrien indimellem sædvanligt fiskeri. På dækket monteres notbinger og kombivincher til både snurrevod og not. Sortering og rensning af fisk bliver der også faciliteter til – sidstnævnte er jo særligt interessant i forbindelse med demersale fiskearter.
Det bliver nybygning nr. 303 fra Vestværftet . For rederen, der i forvejen har et 12 år gammelt fartøj af samme navn, er der tale om 7 ekstra meter i længden og godt 3 meter i bredden. Fartøjet bliver udstyret med vakuum pumper der kan suge fangsten ombord fra såvel not som snurrevod. Mandskabet bliver der også taget godt hånd om; der indrettes 7 kahytter. Så må en mand holde sig vågen/oppe – for fartøjet er beregnet til maksimalt 8 besætningsmedlemmer på fangstrejser. Af Jesper Heldbo
Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
21
Foto: Jesper Heldbo
HVIDE SANDE
as : omstillingsparathed : scan Det kræver et vågent øje på krystalkuglen og sikre hænder før der skrues på fremtidsknapper som opkøb, frasalg, differentiering, markedspenetrering, udflytning. Under et kan man kalde det innovationskraft.
Hos as:scan i Hvide Sande fandt FiskerBladet denne innovationskraft, og i en samtale med Karsten Olesen gik det op for bladets udsendte at Havnens Motorværksted, Scan-Steering og as:scan er en og samme virksomhed – blot med tillæg af nye arbejdsområder og et nyt navn, men med stolte traditioner intakte. Karsten, hvordan ser i på fremtiden og hvilken rolle kommer den nye havn til at spille for jeres virksomhed? - Havneudvidelsen er et kæmpe plus for vores by og vores kommune. Udvidelsen betyder jo at vi kan tage større skibe ind og eventuel udskibning herfra, som kan give nogle andre typer opgaver til byen. Og hvilke betydning kan det have for jer? - Det betyder at vi kan tage større skibe ind til service og reparationer, men det betyder jo også at nogle af de skibe der kommer for at losse andet end fisk forhåbentlig bliver nye kunder hos os. Den nye kaj, med 6 meter vand, er nem at komme til både for større skibe og her fra landsiden, hvor der i forvejen er vej. Der går en 3-4 måneder før det er færdigt og der bliver en meget stor plads til oplagring når de får fjernet noget jord og sand derude. Hvad er as:scans primære marked – er det fiskeri? - Nej, det er en kombination af fire arbejdsfelter, hvor vi laver mange forskellige ting. Fiskeri er selvfølgelig en del af vores arbejdsfelt – Havnens Motorværksted hed firmaet før og det er fiskeri virksomheden er bygget op omkring. Det var primært vores egne spil og forhandling og installation af motorer. Vi forhandler Volvo Penta, men installerer alle typer motorer efter kundernes ønsker. Vi har også installationsarbejder i nybygninger på begge byens værfter – også motorinstallationer. Motorer og hydraulik
Så I har måske lagt motorer i de to nybygninger der ligger til kaj herovre ved Vestværftet?
22
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
- Ja den største af de to – den norske, har vi installeret hele fremdrivningsanlægget med opretning og det hele. Det ligger nu en kæmpestor Mitsubishi motor og et stor Mekanord gear i den. Der er en anden nybygning der sejlede herfra for et par måneder siden, et norsk trawler, hvor vi lavede den komplette hydraulikinstallation og levering af samtlige spil og pumper. Det går fint for Vestværftet, men byens andet værft, Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri, har også god beskæftigelse. Det er dog mest en anden type skibe de bygger, ikke så mange fiskefartøjer som de tidligere har gjort, offshore både og færger. Vi har leveret styresystemer til den serie af offshore skibe de bygger nu og på den første serie lavede vi også hele hydraulikinstallationen. Der er også lige afleveret en stor færge, en bilfærge der skal sejle mellem Sverige og øen Hven i Øresund, hvor vi har lavet den komplette hydraulikinstallation, ankerspil og mooringspil – herunder styring af bovklapperne og ror. Nu går værftet i gang med en ny færge, til Stynø overfarten, hvor vi håber på at vi får lidt at lave på den. Styremaskiner
Det er den ene del af vores forretning, den oprindelige del kan man vel sige, og så har vi en afdeling, der laver rorstyring med alt hydraulisk og alt det elektroniske der i dag skal til for at styre et skib. Hvor er jeres marked så for ’styremaskiner’ – og det lagervarer? - Her har vi hele verden som markedsplads og det ikke lagervare, men ordrespecifikke leverancer – for det skal jo passe individuelt til hvert skib – eller i det mindste til hver serie af skibe. Hvordan kommer I så ud i verden og får sådanne ordrer? - Vi købte jo Scan-Steering i 2004, og dermed overtog vi et kæmpe netværk. Vi har agenter placeret rundt omkring i verden – det er vores salgsorgan.
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Så I sælger også styremaskiner til f.eks. koreanske værfter? - Ja det gør vi, lige nu sidder jeg faktisk og arbejder med lidt nye ordrer på styremaskiner. Foruden den nye Strynø-færge ligger der ordre til en anden ’dansker’, 5 til et værft i Kina og 6 til et andet værft i Kina, en til Skotland og to skal til Norge. Det er den største ordremængde på styremaskiner vi har haft – så lige nu er vi rigtig glade for denne del af virksomheden.
TURBOER
Renovering Ombytning Nye
Overskudstrøm og grøn varme
Vi har faktisk 4 arbejdsområder, hvor ’det tredje ben’ er i en hel anden branche – ikke noget med fiskeri eller marineanlæg. Det drejer sig om leverancer til fjernvarmeværker, hvor vi leverer og installerer store elektrode-kedler, elektriske kedler, og varmepumper og katalysatorer i stor størrelse. Den korte historie, der ligger bag brug af elkedler, er, at jo flere vindmøller vi får, des mere strøm får vi ind på nettet, og jo mere ustabilt bliver nettet. Ustabiliteten kommer af at vinden ikke altid blæser som meteorologerne forudser, hvis det f.eks. blæser mere end 1 sekundmeter mere end prognosen har sagt – så får vi 400 megawatt mere strøm ind i Danmark. Og det er jo ikke altid at der er brug for al den strøm. Det elselskaberne har gjort indtil nu er, at forære strømmen væk til tyskerne og nordmændene. Det er så her vi kommer ind med installation af de kæmpestore elektrodekedler. Det betyder at fjernvarmeværkerne, når der er ’overskudsstrøm’, kan lukke ned for gas eller oliebrænderne og skifte over til elkedlerne, som er op til 50 megawatt store. Det er grøn energi og grøn varme i radiatorerne. Asien – et marked i vækst
- Det fjerde ben er vores nye fabrik i Bangladesh, hvor vi sådan set laver det samme som her i Hvide Sande.
Vi er også leverandører til skibsmotorer • Motorrenovering • Ombytningstopstykker • Stort lager af motorreservedele • Oprilning af motorblokker
/S Esbjerg Cylinder Service
A
Storegade 26 Hedelundvej 19•• 6700 6700Esbjerg Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk
• Varmtvandstrykprøvning af topstykker • Pålægning af metal på sliddele • Overhaling af topstykker
/S Midtjydsk Cylinder Service
A
Absalonsvej 7 • 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk
Er I så gået sammen med Keld Fjord fra Nyhavn Vod, som jo også har etableret sig derude? - Nej der er vi ikke, men vi har været derude lige så længe som ham, nemlig i 5 år. Er I så også startet på samme måde, med lidt Danida støtte til at få markedet undersøgt og finde en passende parter? - Ja det har været samme fremgangsmåde, vi har partner og har bygget helt ny fabrik derude, der er næsten lige så stor som her i Hvide Sande. Vi han en mand, der har været ved os i 20 år, der styrer det derude. Det er et ’must’ for vi bringer jo viden og teknik med os – ting de ikke har noget som helst forstand på som udgangspunkt. Så det betyder jo oplæring – og de er faktisk dygtige. Vi har 12 nybygninger, det er to serier af trawlere på henholdsvis 41 og 42 meter. De bliver bygget på lokalt værft, og vi står for alle hydraulik installationerne ombord inklusive wincher og styremaskiner. I første omgang et det kun markedet i Bangladesh, men på sigt vil vi selvfølgelig kigge på mulighederne i resten af Asien. Bangladesh har tidligere fået bygget deres fiskefartøjer i Thailand, men nu både kan og vil de selv – så det er en stor ekspansion. - Med den nye havneudvidelse ser jeg meget lyst på fremtiden for Hvide Sande, men også for hele Ringkøbing-Skjern kommune. Det er nemlig ikke kun os ’herude’ der får gavn af det – det er hele kommunen for der vil ’smitte noget af’. Der er jo også produktionsvirksomheder bag fjorden som måske i fremtiden vil udskibe herfra. Af Jesper Heldbo
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
23
København bliver omdrejningspunkt for
ny muslingefestival
Vi kender muslingefestivals fra sommermånederne i blandt andet Løgstør og Nykøbing Mors, men nu får hovedstaden sin helt egen mini-festival med blåmuslingen som hovedperson. Blåt Guld er navnet på den nye gastronomiske festival, som løber gennem hele februar. Teltet, håndbajeren og de kendte langborde er skiftet ud med cruisebåde, michelin-anbefalede restauranter og madcykler, men hovedpersonen er den samme; blåmuslingen.
Blåt Guld
Februar er ofte grå, kedelig og kold. Det er fristende bare at putte sig ind under dynen foran fjernsynet og gå i hi indtil solen titter frem igen. Men det er der slet ingen grund til, siger arrangør af Blåt Guld Joachim Hjerl fra madkonceptbureauet Konvers, der på opdrag fra en række aktører med interesse i maritime råvarer og gastroturisme, har fået til opgave at sætte
24
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
fokus på blåmuslingen. ”Netop i vintermånederne sker der meget lidt på vores marker, mens havet bugner af de mest fantastiske råvarer. Derfor er oplagt at kigge mod havet netop nu. Blåmuslingen er en af vintersæsonens vilde, sunde og delikate gaver fra det kolde hav. Der er masser af blåmuslinger, og de er flotte og kødfulde selv midt i den kolde vinter”. Han opfordrer derfor alle vinterplagede danskere til at opsøge de mange
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
''
Jeg håber, at vi med Blåt Guld får givet danskerne ny inspiration
gastronomiske tilbud hos restauranter og fiskehandlere og komme ud ad døren og nyde, smage og opleve. Blåmuslinge-bonanza
Blåt Guld skydes i gang første weekend i februar når Københavns madmekka, Torvehallerne, går blåmuslinge-bonanza. Stadeholderne sætter blåmuslingen under lup med arrangementer og gode tilbud. Måneden fortsætter med gastronomiske sejlture i havnen hver lørdag eftermiddag i februar, hvor ikke mindre end 6 forskellige restauranter hen over 4 timer serverer deres egne signaturretter med blåmuslinger. Det blå guld bliver på disse Gastro Criuses friteret, dampet, ovnbagt og brugt som nøgleingrediens i både en frikassé og en risotto. Joachim Hjerl forklarer om udvalget af retter: ”For os har det været afgørende at fortælle forbrugerne, at blåmuslinger langt fra er ensbetydende med en portion suppe med fritter og mayo – uanset hvor lækker den måtte være. Eller den klassiske ret moules mariniere, for den sags skyld. Blåmuslingen er en fantastisk råvare, som kan bruges på mange forskellige måder, og jeg håber, at vi med Blåt Guld får givet danskerne ny inspiration”.
Den Gyldne Madleg er en såkaldt ”viral” aktivitet på nettet, hvor de besøgende inviterer venner eller familie til at deltage i jagten på gratis blåmuslinger. Konceptet er for så vidt simpelt nok: Man går ind på hjemmesiden, inviterer vennerne på blåmuslingemiddag og får dem til at acceptere ens invitation. ”De 300 danskere, der først får mindst 4 af deres venner til at acceptere ens invitation, får en værdikupon til en lokal fiskehandler, som kan indløses mod 2 kilo blåmuslinger,” forklarer Joachim Hjerl og fortsætter: ”Vi vil jo gerne have flere danskere ned til fiskehandleren, og som udgangspunkt er der ganske langt fra computeren og ned i butikken. Men den Gyldne Madleg giver folk et incitament, der er til at føle på – og som kan smages”.
SCANIA & SISU
Marinemotorer & Generatoranlæg Madcykler og 99 m2 muslingebanke
I hele februar cykler særlige madcykler rundt i hovedstaden, med muslingelækkerier dampende op af gryderne. Flere restauranter sætter særlige blåmuslinge-tilbud på kortet, og det hele kulminerer i en storstilet blåmuslingemiddag hos Madeleines Madteater, der har tilrettelagt en madkulturel kunstoplevelse i samarbejde med den thailandske måltidsdesigner Prang Lerttaweewit. Der bliver til arrangementet bygget en 99 m2 stor muslingebanke, hvor gæsterne i Prangs æstetiske opdagelsesunivers får mulighed for at teste blåmuslingen i en uendelig række smagskombinationer med over 3.000 ingredienser!
(86 HK - 550 HK) & (30 – 600 KVA)
Ingen muslingekampagne uden (inter-)net
Men selvom det selvfølgelig er i den fysiske verden, at det afgørende møde mellem blåmusling og forbruger finder sted, så sker der selvfølgelig også noget på nettet. ”I kampagner som denne står man altid i et dilemma, for midlerne er ikke ubegrænsede. Spørgsmålet er, hvor meget man vil bruge på at producere godt indhold, f.eks. i form af veltilrettelagte events, opskrifthæfter, spil og konkurrencer, og hvor meget man vil bruge på annoncering – altså at trække folk ind i det univers, man bygger. Vi har valgt at lave en aktivitet på nettet, der faktisk reklamerer for sig selv,” fortæller Joachim Hjerl og henviser til den Gyldne Madleg, som skydes i gang på hjemmesiden blaatguld.dk den 1. februar.
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
Fordelagtige priser Fast pris på servicekontrakter God driftsøkonomi
Nikkelvej 17 • DK-8940 Randers SV • +45 7021 3400 www.nordhavn.dk
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
25
Fornem pris til flåde fra VIKING Ny, effektiv detalje gør det nemmere for forulykkede at komme op af vandet og mindsker dermed risikoen for livsfarlig nedkøling. Det er en lille detalje, men den kan gøre en enorm forskel, når det gælder om at redde menneskeliv ved ulykker til søs. I de situationer gælder det først og fremmest om at få de forulykkede reddet op af vandet – og helst så hurtigt som muligt. VIKING Life-Saving Equipment A/S i Esbjerg er i forvejen verdenskendt for sine redningsflåder, der findes over hele verden på såvel små fiskekuttere som de største olietankere, og nu har fabrikken i Esbjerg udviklet en detalje, der gør det nemmere at komme op i flåderne – en øvelse, der ofte foregår i mørke, oprørt og koldt vand og altid under stærkt pres. Det blev for nyligt belønnet med en fornem international og prestigefyldt pris – den såkaldte IBJ Award 2012 – i kategorien Sikkerhed i Containertransport, og det var første gang, at VIKING kunne hjemføre prisen. Den blev overrakt ved et arrangement i Hamborg arrangeret af fagbladet International Bulk Journal, og VIKING var oppe mod fire andre finalister, inden afgørelsen faldt.
Lettere om bord Det har naturligvis vakt både glæde og stolthed hos VIKING, der venter sig meget af det nye entringsstød, som flåderne nu forsynes med. - Det nye entringsstød byder på en række ændringer, der tilsammen øger brugervenligheden markant. For det første er det nye stød ikke oppusteligt. Det fjerner risikoen for punktering fra sko eller andre skarpe genstande. I stedet har det stofbeklædte sider, der både øger stabiliteten og holder formen, når man stiger om bord, forklarer teknisk direktør Allan Østergaard. Under det omfattende udviklingsarbejde konstaterede VIKINGs ingeniører, at det var vigtigt, at det nederste trin af entringsstødet blev placeret så langt under vandoverfladen som muligt, da det letter adgangen betydeligt. Derfor er trinnet placeret hele 60 cm under vandoverfladen, så det bliver muligt for de fleste at gå om bord fremfor at trækkes op. Sidst, men ikke mindst, er entringsstødet udført i en stærkt orange farve og monteret i en vinkel, så det er lettere at finde i et mørkt og oprørt hav.
Anatomien med på råd Cirka 70 % af menneskets muskelmængde befinder sig i benene. Ved at anvende en konstruktion, der udnytter benmusklerne, bliver indstigningen i flåden langt lettere sammenlignet med at bruge armene til at trække sig op. Ofte er de nødstedte påvirket af det kolde vand efter kortere eller længere tid og især svækkede, hvis de er utrænede. Det nye entringsstød er derfor designet til at gøre mest mulig naturligt brug af den menneskelige anatomi og flytte den nødvendige kraftanstrengelse fra armene til benene.
26
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
- Derfor skal man ikke både bruge armene til at holde sig fast samtidigt med at trække sig op om bord. Det gør entringen væsentlig nemmere og hurtigere at komme op af vandet. Man kan kort sagt redde flere mennesker på kortere tid, forklarer Allan Østergaard.
Et skulderklap Både internt og eksternt i VIKING Life-Saving Equipment vil prismodtagelsen spille en stor rolle. - Vi er naturligvis glade for, at juryen på denne måde sætter pris på det vigtige og kontinuerlige udviklingsarbejde, som vores ingeniører udfører hver eneste dag. Hele formålet med virksomheden er jo at redde så mange menneskeliv som muligt. Men der har været mange andre end ingeniørerne involveret i udviklingen af entringsstødet, så prisen er et klap på skulderen til alle medarbejdere, understreger han.
Testet af brugere - Det betyder meget, at der lægges mærke til vores produkter. Entringsstødet er måske en detalje, men en meget vigtig detal-
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Sådan ser det nye entringsstød til VIKINGs flåder ud. Det gør det lettere at opfylde det primære formål: at få folk op af vandet hurtigst muligt.
FAKTA • Prisen for ”Safety in Bulk Handling” er sponseret af Det Norske Veritas (DNV) og gives af en uafhængig jury til en virksomhed, der vurderes at have haft en positiv effekt på branchen i form af en forbedring af sikkerheden inden for skibsfragt. • VIKING blev grundlagt i 1960 i Esbjerg som Nordisk Gummibådsfabrik og skiftede i1993 navn til VIKING Life Saving-Equipment A/S. • VIKINGs produktsortiment omfatter bl.a. marine og offshore evakueringssystemer, redningsflåder og -både samt andet sikkerhedsmateriale. Desuden produceres beskyttelsesdragter, branddragter og redningsveste. • Virksomheden har i dag produktion i Esbjerg, Bergen, Colorado og Bangkok. • Der er 54 branchekontorer og 270 servicestationer fordelt over hele verden. • Globalt beskæftiger VIKING ca. 1750 medarbejdere.
je. Forud har der været et langt udviklingsarbejde fra idé på tegnebrættet til produktion og utallige brugertests i virkelighedstro miljøer. Brugertestene er meget vigtig for udviklingen af et nyt produkt, for selvfølgelig skal alle regler og krav overholdes, men det er også vigtigt at få indtryk af, hvordan produktet opleves af brugerne. Derfor har vi udført grundige tests med små og store flåder og i alt slags vejr. Bagefter har vi interviewet testpersonerne for at få deres indtryk af flåden, og hvordan det opleves at komme op i den. Vi har naturligvis haft vores kunders ønsker in mente i arbejdet. På den måde er vi nået frem til det optimale resultat i den høje kvalitet, som vi kræver af alle vores produkter. Det er jo menneskeliv, der er i spil, siger Allan Østergaard.
Udviklingsarbejdet med de nye entringsstød er dels foregået i Esbjerg og dels på VIKINGs produktionsenhed i Thailand. Flåderne med det nye entringsstød fås nu i flådestørrelserne med plads til fra fire til 35 personer. De afsættes til den maritime verden over hele kloden med fiskeriet som en væsentlig aftager. Dertil kommer cargo-, container- og tankskibe samt diverse færger. Af Karen Sloth
Kendt for nyudvikling Eksternt betyder den fornemme pris også meget for VIKING. - Vi kan på håndgribelig måde vise omverdenen, at VIKING prioriterer sikkerhed så højt, at vores produkter prisbelønnes og er i topkvalitet. Dertil kommer, at vi naturligvis er stolte over, at vores samarbejdspartnere og kunder lægger mærke til VIKINGs udviklingsarbejde, påpeger Allan Østergaard.
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
Erik Bonde
Registreret Revisor FRR
Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
27
Så blev overdragelseskontrakten underskrevet. Fra venstre ses ejerne af Nordsøtrawl May-britt og Flemming Ruby, managing director/CEO Hampidjan Group Jón Guðmann Pétursson samt Haraldur Árnason managing director Cosmos Trawl.
Cosmos Trawl overtager Nordsøtrawl Med overtagelsen står Cosmos Trawl A/S stærkt i Danmarks største fiskerihavne, og det nye slægtskab med den islandske Hampidjan Group styrker konkurrenceevnen for Nordsøtrawl.
Flemming Ruby har med virkning fra årsskiftet solgt 80 % af sin virksomhed Nordsøtrawl på Nordsøkaj 1 i Thyborøn til Cosmos Trawl A/S, der har hovedkontor i Hirtshals samt i forvejen et vodbinderi i Skagen. Desuden opkøbte man sidst efterår Cold Wireservice i Hirtshals af ejeren Søren Christiansen. Han fulgte ved den lejlighed med over i Cosmos Trawl, hvor han i dag bestrider jobbet som produktionschefchef i Hirtshals, der stadig yder wireservice til skibene. Flemming Ruby begrunder selv salget af Nordsøtrawl med et ønske om at stille virksomheden stærkere på markedet. - Som verden er indrettet i dag, bliver der i alle brancher større, men færre enheder. Det gælder også for vores. Når vi nu via salget til Cosmos Trawl bliver en del af en stor, international koncern som islandske Hampidjan Group, får vi alle i gruppen en masse ny viden og kan samtidig hjælpe hinanden med både salg, produktion, udvikling m.v., påpeger han. Flere arbejdspladser
Nordsøtrawl blev etableret i Hvide Sande af Flemming Ruby i 1996, og i 2003 flyttede virksomheden til Thyborøn, hvor kundekredsen var vokset støt, så det var en fordel at være geografisk tættere på den.
28
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
Det var åbenbart en god disposition, for i dag er Nordsøtrawl ikke kun leverandør af grej til brug for fra 300-10.000 hk og til alle former for fiskeri til dansk fiskeri, men virksomheden har også evnet at opdyrke en kundekreds uden for Danmarks grænser og leverer grej til fiskeriet i bl.a. USA, Australien, Norge, Sverige, Grønland, Færøerne, Skotland, Irland, Holland, Belgien, Spanien og Marokko. Det giver arbejde til 15 medarbejdere på vodbinderiet i Thyborøn – herunder to lærlinge. - Men vi håber da også, at det nye familieskab med Cosmos Trawl og derigennem Hampidjan Group hen ad vejen vil udmønte sig i flere arbejdspladser, siger Flemming Ruby, der også regner med, at sønnen, Lasse Ruby, på et tidspunkt kan være med til at føre den udvikling videre. - Salget er jo en fremtidssikring af virksomheden, understreger Flemming Ruby og understreger, at dagligdagen ikke ændres. - Det eneste bliver, at fra at være privatejet vil firmaet nu hedde Nordsøtrawl A/S, siger han. Er i tre, store havne
Hos Hampidjan Group i Island, som Cosmos Trawl er en del af, er der også tilfredshed med overtagelsen.
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
- Cosmos Trawl er et af Danmarks største vodbinderier, og vi er meget glade for, at vi nu er repræsenteret i tre af Danmarks største fiskerihavne, ligesom vi er glade for, at både Nordsøtrawl og Cold Wireservice har tilført Cosmos Trawl gode medarbejdere, der leverer kvalitetsarbejde til tiden, siger Haraldur Árnason, der er managing director Cosmos Trawl i Hampidjan Group.
Men det er kun en lille del af det samlede produktsortiment, som Hampidjan producerer på sin fabrik i Siauliai,Lithaen - Hampidjan Baltic. En fabrik på 24.000 m², som er en af verdens største i branchen. Af Karen Sloth
Mange produkter
Hans håb er, at fusionerne vil styrke Cosmos Trawl på markedet, så man bliver i stand til at betjene kunderne endnu bedre, og at det også for virksomhederne bliver en gevinst at blive en del af Hampidjan Group, der er en af verdens største med mange patenter og produkter, som andre ikke kan tilbyde, og som nuværende og fremtidige kunder derfor kan få glæde af. Det gælder f.eks. Helix-produkterne – herunder Gloria Helix (selvspredertrawl), Dynex Warp, Dynex Data (sonde kabel), Magnet Net, PET net og Utzon Nylon net for blot at nævne nogle få, som Cosmos Trawl allerede med succes har solgt uden for Danmarks grænser til bl.a. Marokko, hvor fiskerne fandt ud af, at de med Gloria Helix-trawlet kunne øge fangsterne.
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
FAKTA Cosmos Trawl beskæftiger efter opkøbet af Nordsøtrawl 15 mand i Skagen, 27 i Hirtshals og 15 i Thyborøn. Med de to seneste opkøb omfatter Hampidjan Group 14 firmaer placeret i 12 lande fordelt på fire verdensdele. Sverige er foruden Danmark det store marked for Cosmos Trawl, der siden 2000 har været en del af den islandskejede, internationale Hampidjan Group, som også servicerer fiskeriet i bl.a. Norge, Færøerne, Finland og Island samt det østlige Rusland og Marokko.
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
29
Hvorfor kampagner om mad? FiskerBladets Redaktør, Jesper Heldbo, har mødt en af ophavsmændene til Blåt Guld til en snak om, hvorfor råvarekampagner er oppe i tiden lige nu – og ikke mindst, hvad god madkommunikation er for noget. Joachim Hjerl står i spidsen for koncept- og kommunikationsbureauet Konvers, der har specialiseret sig inden for fødevarebranchen og har flere råvarefejringer på CV’et. FB: Hvorfor er der så meget interesse for den gode råvare i øjeblikket? Der er en stærkt stigende interesse for kvalitet og bæredygtighed i disse år – det er en stor glæde. En del af befolkningen er i gang med at genopdage glæden ved god mad, og tænker samtidig rigtig meget i sundhed og bæredygtighed. Det betyder ikke, at parametre som pris og ”convenience” er forsvundet, men at man godt kan tale om kvalitet som noget, der koster lidt mere, uden at folk løber skrigende bort. Interessen for den gode råvare handler dels om de helt håndgribelige egenskaber, som gode produkter oftest har frem for dårlige (smag, sundhed osv.), men lige så meget om de historier, vi fortæller om os selv gennem de produkter, vi vælger. Det sidste er selvfølgelig rigtig interessant for en kommunikatør. FB: Hvordan griber man madkommunikation an hos jer? Hos Konvers starter vi altid med at finde ud af, hvordan vi kan involvere forbrugeren aktivt i det produkt, vi har med at gøre. Dermed bliver målet med kommunikationen at skabe oplevelser, og vores opgave som bureau bliver at skabe et univers omkring produktet, som forbrugeren tiltrækkes af, og som kan fastholde interessen selv efter, at vi er færdige med kommunikationsopgaven. Vores opgave er at trække essensen ud af et produkt og omsætte den til relevant kommunikation og værdiskabende oplevelser. Om det er produktets kulturelle eller naturlige oprindelse, forarbejdningen, smagen, bæredygtighedsaspektet, sundhedsværdien eller noget helt syvende varierer meget, men hvis der er en historie, som er værd at fortælle, så graver vi den frem og omsætter den. Og ellers lader vi helt være.
foldighed, og fra industri til madhåndværk. På den måde har vi vores egen dagsorden, men det er en af de ting, som vores kunder meget bevidst vælger os ud fra. Det betyder selvfølgelig også, at der er opgaver, vi ikke påtager os, men til gengæld giver vi den hele armen når produktet og kunden er på vores bølgelængde. FB: Hvad betyder det grafiske og hele indpakningen for en fødevarekampagne? Det siger næsten sig selv, at når vi taler mad, så er det visuelle afsindigt vigtigt. Øjnene og maven er meget direkte forbundet, og derfor lægger vi i Konvers meget vægt på den visuelle identitet. Vi kommunikerer meget med billeder, og forsøger altid at give vores kampagner et visuelt særkende, der adskiller sig fra det, jeg vil kalde dameblads-madkommunikation. Men også i forhold til kampagnens indhold er det vigtigt, at turde at gå nye veje. Hvis ikke man sætter noget på spil, vinder man heller aldrig. Hvis ikke man er klar, tydelig og lidt anderledes i sin kommunikation, får man ikke fat på nøgleforbrugerne, trendsætterne, de såkaldte ”first-movere”. Man dør ganske enkelt i mediestrømmen med sit gode budskab, hvis ikke man har modet til at tænke og handle ud af boksen.
FB: Det lyder som en mærkelig indstilling for et kommunikationsbureau? Hvad mener du med, at I bare lader være..? Ja, det lyder måske skørt, men vi er faktisk ikke interesserede i at spilde vores gode kræfter på at få mudder til at ligne guld. Det er en gang imellem det, der sker, når reklamefolket går i gang. Men vi synes, at vi har et ansvar for at være med til at ændre den danske madkultur til det bedre. Vi vil gerne flytte forbrugernes og virksomhedernes tankesæt fra kvantitet til kvalitet, fra ensartet masseproduktion til bæredygtig mang-
FAKTA Konvers har blandt andet lavet kampagner for østers (”Oyster Trophy Week”) og stenbiderrogn (”Nordens Kaviar”). De stod også bag kampagnen Appetit på Forandring for mindre kendte arter, Årets Pinsefisk og Fiskens Dag på Rådhuspladsen og rundt i landet. Se mere på www.konvers.dk.
30
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
FAKTA Danmarks Fiskehandlere, Fiskebranchen, Food Organisation of Denmark (FOOD) og Wonderful Copenhagen har sammen med Konvers udviklet minifestivalen Blåt Guld. Se mere om kampagnen på www. blaatguld.dk eller følg med i den (og andre af Konvers’ kommende madbegivenheder) på www.facebook.com/kulinariskeoplevelser
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Der tænkes i Nordisk Marin Tænketank Nordisk Marin Tænketank, som tidligere er omtalt her i bladet, har bl.a. til opgave at være et forum for debat om vigtige fiskeripolitiske spørgsmål. Medlemmerne af Tænketanken er del af et bredt fællesskab, som blandt mange fordele vil være forum for uafhængig debat og banebrydende tænkning. Medlemmerne deltager i personlig kapacitet og behøver ikke at være identificeret med deres arbejdsplads. Nordisk Marin Tænketank er nu til stede på www.linkedin.com med gruppen ’Nordic Marine Think-Tank’, der er offentlig tilgængelig og indeholder oplysninger om tænketanken. Der er endvidere oprettet ’NMTT Discussion Group’, der forbeholdes betalende medlemmer, støttemedlemmer og andre, der tilkendegiver interesse for at deltage i tænketanken. Sproget i grupperne er de skandinaviske sprog og engelsk. Hvis man allerede er medlem af LinkedIn kan man frit blive medlem af den åbne gruppe ’Nordic Marine Think-Tank’. Medlemmerne af ’NMTT Discussion Group’ kan starte en diskussion eller slutte sig til en eksisterende diskussion. Tænketankens bestyrelse har lagt ud med følgende diskussionsoplæg. Debat om adgang til og fordeling af fiskeressourcerne i Nordøstatlanten
Et af de fremtidsrettede spørgsmål, som trænger sig på, er hvorledes adgangen til fiskeressourcerne og fiskerimulighederne skal fordeles mellem lande i situationer hvor fiskebestande i væsentligt omfang flytter sig imellem jurisdiktionsområder eller øger sine geografiske udbredelser. I det nordøstatlantiske havområde har der igennem en årrække tegnet sig en sådan dynamik for navnlig de pelagiske fiskebestande. Hvad der er årsagen til de observerede forandringer i udbredelsesområde og om forandringerne er tidsbegrænsede eller mere permanente er der ikke megen viden om. Til gengæld har man kunnet observere at de internationale forvaltningsinstitutioner (organisationer, fora, lovgivning, aftalesæt m.m.) som er skabt til at forvalte fiskebestandene og fiskerierne i Nordøstatlanten kun i begrænset omfang har været i stand til at etablere adgang til og (om-)fordeling af fiskeressourcerne på en måde som har været tilfredsstillende for de berørte fiskerinationer. Resultatet har været at landene uni- eller bilateralt har truffet beslutning om at tillade fangstmængder, som tilsammen i væsentligt omfang overstiger de fangstmængder som er blevet anbefalet af rådgivningen. Makrel er et eksempel herpå. Siden 2009 har der ikke kunnet opnås enighed mellem de berørte fiskerinationer om fordelingen af fangstmulighederne og det totale fiskeri på bestandene i Nordøstatlanten har
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
langt oversteget det anbefalede beskatningsniveau. Den manglede enighed og de unilaterale dispositioner har afstedkommet diverse (trusler om) sanktioner landene imellem og har medført suspension af alle MSC bæredygtighedscertifikater til makrel fanget i Nordøstatalanten. Den seneste udvikling er at Verdensnaturfonden i december 2012 i sin forbrugerrådgivning har sat makrel på ”gult lys”, hvilket betyder at konsum af makrel fra Nordøstatlanten frarådes. Den nordiske ”makrelkrig” skæmmer billedet af de nordiske lande som foregangslande for ansvarlig forvaltning af fiskeressourcer og også billedet af os nordboere som broderfolk, der kan løse interesse- konflikter uden brug af fysisk eller økonomisk vold. Derfor er det presserende at vi får nytænkt vore fiskeriforvaltningsinstitutioner med hensyn til principperne for adgangen til og fordelingen af fiskeressourcer, som bevæger sig mellem jurisdiktionsområder. I dag er det makrelressourcerne, som der er strid om, i morgen måske sild. Med disse indledende ord håber vi at NMTs medlemmer vil melde sig i debatten med argumenter og synspunkter, som kan bidrage til, at der på den korte bane bliver fundet en for alle de stridende parter acceptabel og bæredygtig udgang på makrelkrigen og på den lange bane adgangskriterier og fordelingsprincipper som forhindrer fremtidige konflikter af samme slags. Tænketanken håber at disse initiativer bliver godt modtaget af medlemmer og sympatisører og glæder os til en frugtbar dialog. Har du allerede nu lyst til at give dit besyv med – så gå ind på linkedIn. Hvis du ikke er medlem af tænketanken og ønsker at deltage i diskussionsgruppen, eller blot ønsker at melde dig ind, bedes du tage kontakt med sekretariatet på nordiskmarin@gmail.com. Personligt medlemskab koster 100 DKK/NOK/SEK årligt. En række foreninger, organisationer og virksomheder er allerede støttemedlemmer (minimum 5000 kroner årligt) – og flere er velkomne. Danske Bank: konto nr. 1551-3719405479, IBAN: DK3530003719405479; SWIFT-BIC: DABADKKK Tænketankens sekretær, Victor Hjort, fremsender gerne yderligere oplysninger i form af f.eks. vedtægter, arbejdsplan, vision og lignende og kan kontaktes via mailadressen ovenfor.
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
31
Vietnam takker Danmark for 20 års støtte til opbygning af fiskerisektoren Ifølge VASEP, Vietnams sammenslutning af fiskeproducenter og fiskeeksportører, har Danmark spillet en afgørende central og meget betydende rolle i udviklingen af Vietnams fiskerisektor. Vietnams ministerium for landbrug og landdistriktsudvikling (MARD) og den danske ambassade i Hanoi afholdt fornylig en højtidelighed, hvor man gjorde status over resultater som følge af dansk støtte i Fiskeriudviklingsprogrammet. Dansk støtte på 4.6 milliarder
Danmark har støttet Vietnam siden 1993 og var blandt de første lande der støttede Vietnam. Siden 1993 har Danmark således doneret omkring 4.6 milliarder kroner til Vietnam, hvor fiskeriudviklingsprogrammet har været blandt de højest prioriterede områder. Produktion og eksportværdi fordoblet på 6 år
Fiskeriudviklingsprogrammets fase 2 blev igangsat for at hjælpe den fattige landbefolkning, der er beskæftiget med fiskeri, i at udvikle sektoren til en bæredygtig og økonomisk betydende
eksportindustri for Vietnam. Ved indsatsen blev der, gennem oprettelse af lokale agenturer, etableret et landsdækkende forvaltningssystem, der gennem træning har hjulpet mere end 40.000 små dambrug. Fra 2006 til 2012 blev Vietnams akvakulturproduktion næsten fordoblet fra omkring 1,7 millioner tons årligt til 3.2 millioner tons. Indtjeningen fra eksport af fisk og skaldyr blev også fordoblet og nåede over 36 milliarder danske kroner i 2012. Penge til overs
Fiskeriudviklingsprogrammets fase 2 har fået ca. 260 millioner danske kroner i støtte, hvoraf ca. 75 millioner kroner ikke fandt anvendelse inden programmet blev afsluttet med udgangen af 2012. Af Jesper Heldbo
Fodringstid for ca. 500 tons pangasius i en dam på en hektar Foto: Jesper Heldbo
32
F I S K E R B L A D E T / 1-2· 2 0 1 3
Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk
Hotel fra
545,På Rådhuspladsen
Ryk frem til Rådhuspladsen Bo cool, trendy og midt på Rådhuspladsen. The Square er et hotel i særklasse, der tilbyder et super tilbud, hvis du booker nu. Nu kun 545 kr. pr. person pr. nat i dobbelværelse.
Ring 3338 1200 eller book på www.thesquare.dk
Den direkte vej til det maritime Danmark Maritime Danmark udvider Har du et sælgergen og er serviceminded? Kunne du tænke dig at indgå i Teamet omkring Danmarks stærkeste Maritime Medieplatform & er du en positivt tænkende, selvstændigt arbejdende person, gerne fra det maritime miljø – også gerne fiskerirelateret.
Salgs konsu søges lent
14. ÅRGANG · NOVEMBER 2012 · NR. 10-11
Maritime Danmark HAVNE & SKIBSFART / Maritim Industri
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
Lars Thrane
TEMA: T EM EM MA: A Esbjerg
Landstrøm
Tvunget væk fra livsværk
En E nh havn avn i vækst
Danmark koblet af
Tobis T obis biiss i skudlinjen bi skudlinj ud udl udli dli d linj njen nje G renå værft vær ft udvider ud dv vider Grenå Åleelskere glæde Ål Å Ålee lee le eels lskere kan lsk kan g gl glæd glæ læ llæd æ æd de sig sig si Hvad du ha’ H vad sskal ka all d uh a’ ttil il ffrokost? il rokost st?
Så har vi et interessant og meget selvstændigt job til dig! Det består mest af opsøgende salg pr. telefon, så du skal være god i en telefon. Du arbejder hjemmefra til en attraktiv provisionsbaseret aflønning. Lyder det interessant, så kontakt: Rene Wittendorff rw@maritimedanmark.dk