Fiskerbladet 10 2018 by Danish Maritime Fair

DKK 49,50

62. ÅRGANG · OKTOBER 2018 NR. 10

Ildsjæle holder liv I fjordhavn Fiskerimesse gav pote til værfterne Danskerne forstår ikke rigtig hesterejer

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FISKERBLADET 10-2018

TOPHISTORIE

LOKALE ILDSJÆLE HOLDER LIV I VESTJYSK FJORDHAVN Tre erhvervsfiskere – det er hvad der er tilbage i den lille men hyggelige Lyngvig Havn på Holmsland små seks kilometer nord for Hvide Sande godt i læ for Ringkøbing Fjord på den ene side og det buldrende Vesterhav på den anden. Kun et par kilometer skiller vandene, hvor Nørre Lyngvig fyr som vogter knejser sig på toppen af de enorme klitter, som naturen har skabt som bolværk mod Vesterhavets luner og det flade men smalle bagland.

INTERVIEW MED FISKERIMINISTER EVA KJER HANSEN Interview med fiskeriminister, Eva Kjer Hansen, om at sikre gode rammeforhold, så fiskerierhvervet i Danmark står stærkt i den internationale konkurrence, og hvordan EHFF-midlerne fremover bør have større fokus på hele kæden fra hav til bord.

HESTEREJER ER EN DELIKATESSE DANSKERNE IKKE RIGTIG FORSTÅR I Tyskland, Holland og Belgien er hesterejen en yndet spise. Herhjemme skærer man i stedet grimasser – bare navnet – det er nok til at den ”lille” lysebrune reje fravælges af danskerne til fordel for den lyserøde fra Grønland eller Skagerrak. Det skal der nu laves om på. Effektiv markedsføring og årlig tilbagevenden rejefestival skal få de danske ganer til at synes godt om!

2 UD AF 3 FORBRUGERE LÆGGER STOR VÆGT PÅ BÆREDYGTIGT FISKERI Ny undersøgelse foretaget på vegne af MSC kortlægger danskernes forbrug af fisk og vores holdninger til blandt andet miljøets udfordringer og bæredygtigt fiskeri. Undersøgelsen bekræfter, at danskerne elsker fisk. Pris, smag og bæredygtighed er blandt de vigtigste faktorer når vi står ved køledisken.

SVENSK MUSLINGEOPDRÆTTER FIK LINESKIB FRA HVIDE SANDE Et helt nyt specialskib til en svensk muslingeopdrætter hører ikke til hverdagsbegivenhederne på Hvide Sande Shipyard. Her i begyndelsen af dette efterår kunne det vestjyske værft imidlertid aflevere en sådan nybygning til linemuslinge opdrætteren Scanfjord i Mollösund nord for Marstrand på den svenske vestkyst.

HIDTIL STØRSTE ORDRE TIL KARSTENSENS

ULSTEIN IND PÅ TRAWLERMARKEDET Ulstein er trådt ind på trawlermarkedet med et nyt EcoFive Project - et bæredygtigt design med fokus på skånsom fangst, effektiv forarbejdning og omarbejdsning af restprodukter til proteinpulver. Udviklingsarbejdet er foregået i samarbejde med Nordic Wildfish.

NY INTERAKTIV PLATFORM FOR BÆREDYGTIGT FISKERI NGOen Oceana har lanceret et nyt interaktivt redskab - Catchy Data - som undersøger de mulige fordele ved, at EU-landene ændrer deres nuværende fiskeripraksis. På platformen man for hvert enkelt EU-land se de resultater, der kan opnås ved at genopbygge fiskebestandene og fiske på et bæredygtigt niveau.

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

FISKERIMESSE I AALBORG GAV POTE TIL VÆRFTERNE Det skortede ikke på interesse fra fiskere, rederier, forarbejdnings- virksomheder med flere, da den internationale fiskerimesse DanFish 2017 slog portene op i oktober sidste år. Flere af de værfter som deltog på messen kunne gå derfra med ordrer i bogen. Blandt de værfter som kunne høste godt af interessen, var også Hanstholm Skibssmedie/North Sea Yard i Hanstholm.

KOLOFON

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 adm@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55

DKK 49,50

62. ÅRGANG · OKTOBER 2018 NR. 10

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde Profiler er betalte journalistiske produkter.

Ildsjæle holder liv I fjordhavn Fiskerimesse gav pote til værfterne Danskerne forstår ikke rigtig hesterejer

Næste udgave: 1. november 2018

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

AF JENS NØRGAARD

LOKALE ILDSJÆLE HOLDER LIV Tre erhvervsfiskere – det er hvad der er tilbage i den lille men hyggelige Lyngvig Havn på Holmsland små seks kilometer nord for Hvide Sande godt i læ for Ringkøbing Fjord på den ene side og det buldrende Vesterhav på den anden. Kun et par kilometer skiller vandene, hvor Nørre Lyngvig fyr som vogter knejser sig på toppen af de enorme klitter, som naturen har skabt som bolværk mod Vesterhavets luner og det flade men smalle bagland.

For de erhvervsfiskere der er tilbage i denne naturperle - Lyngvig Havn - gælder, at Vesterhavet fra den gyldne ungdom har været farvandet, hvor de tjente til dagen og vejen. I dag er Ringkøbing Fjord indtægtskilden for disse fjordfiskere. Det er hverken noget man blive rig eller fattig af, kommer det med et dybt suk fra fisker Jens Rindom, (68 år). Sammen med andre af sine kollegaer rundt Ringkøbing Fjord leverer han fast til den særlige klokken 10 auktion hos Danske Fiske Auktioner A/S i Hvide Sande. Her foregår alt som i gamle dage med hammeren til glæde for turister og andet godtfolk. Den elektroniske auktion, som ellers

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 8

er det foretrukne, og hvor det halve af Europas fiskeropkøber og eksportører hænger med på linjen hos deres danske kollegaer, i de meget tidlige morgentimer, har ikke kunnet fortrænge de gode ”gamle” auktionsdyder med lidt småsnak om friskhed, kvalitet og anekdoter før de endelige bud og hammerslaget fra auktionarius. Slaget indikerer så til gengæld, at du lige pludselig står med en kasse friske fladfisk eller to fra Ringkøbing fjord. LILLE MEN AUTENTISK HAVN Lyngvig Havn er en spændende historie i sig selv. Det er en lille havn men særdeles autentisk. Havnen blev etableret i 1906 i forbindelse med opførelsen af Nørre Lyngvig

Fyr. Naturens kræfter havde i tidernes morgen skabt en mindre vig. Stedet gav beskyttelse mod fjorden, og var derfor en ideel ramme for etablering af et mindre kajanlæg. Det lille kajanlæg blev brugt da der i sin tid på pramme, blev sejlet byggematerialer til opførelsen af Nørre Lyngvig Fyr fra Ringkøbing. Infrastrukturen i starten af det 1900 tallet var ikke som man kender det i dag, så søtransport var det eneste rigtige. På hestevogn blev materialerne så kørt fra det lille kajanlæg de 2,5 kilometer fra havnen og op i klitterne. Med oprettelsen af kajen i vigen ved Lyngvig kom fjordfiskerne.

Her var beskyttelse mod vejr og vind. Sådan forholder det sig også i dag, hvor der er tre tilbageværende erhvervsfiskere. Havnen har plads til ca. 50 små fiskerbåde, joller eller pramme samt lystfartøjer. Det er dog primært de lokale erhvervsfiskere og lystfiskere der holder gang i det specielle miljø på havnen, hvor der er tørreplads, så garnene kan blive tørret efter fiskeri. På havneområdet er der indrettet tre shelter til overnatning for naturelskere og en hyggeplads med bænke og borde. KVOTEMANGEL STOPPEDE FISKERIET Derudover har såvel erhvervs- som lystfiskere deres redskabsskure.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

I VESTJYSK FJORDHAVN Tilsammen skaber det et farverigt billede af det idylliske sted. Det er ved hyggepladsen lige op ad et større sort redskabsskur til opbevaring af diverse fiskegrej, vi møder i fisker Jens Rindom.

branchen. Så det blev et farvel til skib og besætning. ”Legen” måtte ganske enkelt stoppe. Jeg kunne ikke se hvordan jeg skulle kunne købe flere kvoter til aflønning af besætningen.

Som fisker begyndte han karrieren i en alder af 20 år i 1970. Forældrene havde forlangt at han tog en uddannelse i land først. Det blev som automekaniker. Efter svendeprøve fik Jens Rindom hyre på en kutter og i 1974 satte han benene på eget dæk efter veloverstået eksamen på Hvide Sande Skipperskole. I 1976 blev den første kutter solgt og erstattet af et fiskefartøj på 70 tons.

STOP FOR ÅLEFISKERI I dag fisker jeg fra egen båd og jolle i Ringkøbing Fjord. Det er skrubber, helt og ål. Helten er en laksefisk som både vi som erhvervsfiskere og lystfiskerne går efter. Det er en god spisefisk! Ålen i fjorden har været tidligt fremme i år, så derfor fik vi dispensation af fiskerikontrollen til at sætte ruser i begyndelsen af maj. Det sluttede ret så brat. Vi blev stoppet af kontrollen den 7 maj. Tilladelsen til at fange ål var en fejl fra fiskerikontrollens side erkendte man, så vi kom først rigtig i gang igen i midten af forårsmåneden. Sæsonen stopper den 1. november.

Vi var fire mand ombord inklusive mig, fortsætter Jens Rindom. Skibet var bygget i træ hos Hvide Sande Både- & Skibsbyggeri. Vi fiskede konsum men måtte senere erkende, da fiskeriet røg ud i store vanskeligheder, at vi manglede kvoterne, skulle vi overleve i

Ruserne checkes hver eneste dag. Man skal jo ikke gå i stå, bare

FOTO: JENS NØRGAARD

Strandfogeden, fiskeopkøber Jens Nicolai Vejlgaard, Hvide Sande, har opsynet efter strandningsgods på en flere kilometer lang strækning nedenfor Nørre Lyngvig Fyr til højre i billedet. Fyret udgør midten af det Len som strandfogeden har som sit domæne. Derudover er han formand for Lyngvig Havn.

fordi man har byttet Nordsøen ud med Ringkøbing Fjord. Det store og åbne hav på den anden side af klitterne til fjorden er ikke trækplasteret længere. Her på pladsen i Lyngvig Havn hygger jeg mig med kollegaerne. Det er livet,

fortæller Jens Rindom tilslut, hvor han trækker undertegnede med ind i baglokalet i redskabsskuret for at vise ”skatkisten” - flotte stregtegninger af hans fiskeskibe fra en nu svunden tid.

Et blik ud over en del af Lyngvig Havn. Helt i baggrunden ses fiskernes redskabshuse og til venstre i billedet skimtes hyggepladsen på havnen. FOTO: JENS NØRGAARD

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 8

FOTO: JENS NØRGAARD

Skipper Ebbe Stensbjerg Jensen i styrehuset på RI 78 Kathrine Helt med sin uundværlige pibe i hånden. (

AF JENS NØRGAARD

HESTEREJER ER EN DELIKATESSE DANSKERNE IKKE RIGTIG FORSTÅR

I Tyskland, Holland og Belgien er hesterejen en yndet spise. Herhjemme skærer man i stedet grimasser – bare navnet – det er nok til at den ”lille” lysebrune reje fravælges af danskerne til fordel for den lyserøde fra Grønland eller Skagerrak. Det skal der nu laves om på. Effektiv markedsføring og årlig tilbagevenden rejefestival skal få de danske ganer til at synes godt om! Bag initiativet står rejefiskerne i Hvide Sande, Thorsminde og Sdr. Nissum.

Hesterejen skal i supermarkedernes kølediske og på menukortene i Cafeerne fra Skagen i Nord til Tønder i syd, og fra Esbjerg i Vest til Neksø på Bornholm i Øst og under nyt navn ”Hvide Sande Rejen”.

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 8

Det har ellers ikke skortet på tilløb til at gøre rejen fra Vadehavet populær. Stjernekokke som Søren Gericke har været indover. Gericke har med sit talent betydet alt for dansk gastronomi. Med

ildhu satte han sit præg på dette års rejefestival i Hvide Sande. Traditionen tro samlede det 4-5000 mennesker. Derudover har køkkenchefen på Restaurant

Herregårdskælderen i Brørup, Preben Madsen, gjort sit til at hesterejen opnår større popularitet som ny nordisk delikatesse hos en bredere masse. Køkkenchefen har udviklet

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

en lang række opskrifter, hvor hesterejen indgår. Hesterejen er et tibenet krebsdyr der lever i det nordøstlige Atlanterhav samt i Vadehavet ned langs med tyske bugt, de hollandske og belgiske lavt vandede kyststrækninger. Rejen når under sin opvækst en længde på 7,5 cm. Hesterejen er mindre i størrelsen end den lyserøde Skagerrak rejer. Det den mangler i størrelse har den til gengæld i smagen. Den findes som regel i stort tal på ren sandbund, hvor den graver sig ned, så kun øjne og de lange følehorn er synlige. De unge rejer lever af alger, slikkrebs og vandlopper. De større tager børsteorme, tanglopper og pungrejer. Rejens naturlige fjende er f.eks. sild, hvilling, torsk, ål og skrubber. NYPILLET OG FERSK At hesterejen er populær blandt tyskerne, behøver man ikke tage uden for landets grænser for at fastslå. Det ses på molehovederne

i blandt andet Havneby på Rømø, hvor de tyske turister elsker at sidde og nyde hesterejerne på en blød bolle med mayonnaise. Det er som slik, hedder det blandt de mange sommerhusgæster fra Holland, Belgien og Tyskland, som hen over denne tropiske sommer har opholdt sig på den sønderjyske vadehavsø. Hvad de færreste herhjemme ved er, at hesterejen er kendt og værdsat i store dele af Europa som Vadehavets delikatesse siden 1700-tallet. I Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig nydes rejen under navnene Sand- eller StrandGarnelen, Nordsee Garnelen, Crevettes, Garnalen eller Grijze Garnaal. Hvor tyskerne elsker at spise hesterejen på den klassiske måde - nypillet og fersk, så foretrækker belgierne deres Grijze Garnaal hel og friturestegt og det på trods af, at det faktisk var dem der opdagede rejen tæt under land i deres hjemlige vadehavsområder.

Her blev rejen fanget med vod trukket af heste deraf navnet – et scenarie som fortsat foregår til ære for turisterne. WEEKENDEN ER ”HELLIG” Det ændrer dog ikke ved, at rejen stadig ligger et ”hestehoved” efter sin lyserøde artsfælle. Forår og sommer er højsæson for fiskeriet efter hesterejer. Af egen fri vilje og af respekt for MSC certificeringen, der bruges til at vurdere om et fiskeri er veldrevet og bæredygtigt, ligger rejekutterne typisk stille i weekenderne fra begyndelsen af juni til udgangen af august. Hos familierne til rejefiskerne er der selvfølgelig glæde over, at manden for en gang skyld også holder fri i weekenderne. Ellers ville han jo tidligere være at finde på havet. Det er såmænd den direkte årsag til at vi nu om dage ligger stille i weekenderne, fortæller rejefisker og skipper Ebbe Stensbjerg Jensen, (59), RI 78 Kathrine Helt. FiskerBladet møder skipperen en

tidlig morgen ved indsejlingen til Hvide Sande Havn efter to døgns fiskeri i farvandet ud for Blåvand. Rejekutteren RI 323 Kirsten Marie går først gennem molehovederne med bommene slået ud til styrbord og bagbord for at rense nettene. Herefter følger Kathrine Helt med samme manøvre, hvorefter fartøjerne sejler ind til Danske Fiskeauktioner A/S kajanlæg for at losse. Fangsten efter et par havdage er ikke noget at skrive hjem om. De ferske rejer er pakket i plastsække af 23 kilo og placeret i et stort kar, der med truck køres gennem auktionshuset til en ventende kølevogn. Herefter går turen til Rømø for uploading og videre transport som ferskvare til de hollandske forbrugere. BYGGEDE HELT NYT SKIB To døgns fiskeri ud for Blåvand blev til 21 poser hesterejer af 23 kg. Hver pose rejer repræsenterer en gennemsnitspris på ca. 500 kr. Tingene hænger ikke sammen,

FOTO: JENS NØRGAARD

Der gøres klart skib efter losning hos Danske fiskeauktioner A/S i Hvide Sande. I forgrunden ses fisker Ole Christensen ved siden af skipper Ebbe Stensbjerg Jensen.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 8

FOTO: JENS NØRGAARD

Så losses der rejer fra Kathrine Helt efter to havdøgn.

I 1988 blev jeg selvstændig som konsum- og industrifisker. Jeg købte et træskib som blev rigget om til boomtrawler. I 1994 fulgte et stålskib, som ligeledes blev rigget om til boomtrawl. I 1999 fik jeg sammen med en kollega bygget et helt nyt skib til rejefiskeriet ved Hvide Sande Skibs- og bådebyggeri. Syv år senere overtog jeg modpartens andel i fartøjet, som er still going Strong i arbejdet som

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 8

boomtrawler i rejefiskeriet - RI 78 Kathrine Helt. Kutteren er 16 meter langt, 5,20 meter bredt og stikker 2,35 meter. Kathrine Helt er udstyret med den seneste teknologi til behandling af rejerne. Det gælder bl.a. automatisk koger og sorterer af hollandsk oprindelse, fortsætter skipper Ebbe Stensbjerg Jensen alt imens kollegaen, fisker Ole Christensen, er ved at få styr på grejet ude på dækket. HOLLÆNDERNE TRYKKER PRISEN Ole og jeg har sejlet sammen i ét års tid. I gennemsnit er vi to døgn på havet, før vi igen lander i ”vores” hjemhavn Hvide Sande. Som helhed har 2018 indtil dato været et rimeligt år. Priserne har været gode både i vinter og i foråret indtil vi fik sommer. Det hænger sammen med at de hollandske rejefiskere hele sæsonen har fanget usædvanlig mange små rejer, hvilket omgående fik indvirkning på rejepriserne. Det smittede også af herhjemme, og det selvom vore

rejer er større end dem de fanger i Holland. Det er bestemt ikke et nyt fænomen. Det har vi desværre oplevet før. Om priserne holder sig i bund grundet de hollandske kollegaers hårde fiskeri er svær at sige. Herhjemme påvirkes priserne jo også af mængderne ved tilførelserne, som du jo selv har oplevet denne morgen, hvor vi efter to døgns fiskeri ”kun” kom hjem med

et meget begrænset antal rejer. Det kan skyldes de store sværme af brisling og hvilling, der i sensommeren har boltret sig ud for Blåvand og Fanø. De ”æder” jo rub og stub. Jeg håber tingene ændrer sig i efterårssæsonen. Priserne på hesterejer skal op, men det afhænger som sagt lidt af hollænderne. Så længe de slæber de mindste rejer ind i nettene til konsum, går priserne kun én vej – det er ned!

FOTO: JENS NØRGAARD

fortsætter Ebbe Stensbjerg Jensen. Han har været fisker siden 1979 indenfor både konsum- og industrifiskeri. I 1981 tog han skippereksamen fra den daværende Hvide Sande Skipperskole. Umiddelbart derefter fik jeg hyre som rejefisker hos en kammerat, som jeg gik i skole med. På daværende tidspunkt fangede vi rigtig mange rejer indtil 1982, hvor rejerne udeblev fra vores del af Vadehavet. Om det var rejens naturlige fjender, som sild og hvilling, der tog for sig af herlighederne skal være usagt. Rejen fandt dog heldigvis senere tilbage igen på sandbunden i Vadehavet.

Et blik ud over forskibet på Kathrine Helt.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

København, Uge 20, 2020

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR UGE 20

2020

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events

INTERVIEW MED FISKERIMINISTER EVA KJER HANSEN Interview med fiskeriminister, Eva Kjer Hansen, om at sikre gode rammeforhold, så fiskerierhvervet i Danmark står stærkt i den internationale konkurrence, og hvordan EHFFmidlerne fremover bør have større fokus på hele kæden fra hav til bord.

- Fiskeriet er et erhverv af stor betydning i Danmark, hvor både fiskeri og havne spiller en vigtig rolle i en række af Danmarks regioner. Samtidig er der også regionale forskelle, som kræver forskellige løsninger. Derfor synes jeg også, at det er rigtigt og godt set, at en række nordjyske kommuner, hvor jeg var på besøg for nylig, har dannet et fiskerinetværk for at fremme erhvervet og samtidig styrke sektoren og fortællingen herom, siger fiskeriminister Eva Kjer Hansen. BRUG FOR ALLE - Der har jo den seneste tid været meget fokus på strukturudviklingen i fiskeriet. Altså det, at nogle fiskere bliver meget store, og nogle udtaler sig jo ganske negativt herom. For mig er det ikke et enten-eller. Der er behov for både de små – de mellemstore – og de store fiskere. Og det er vi nok en fælles opgave i at få bedre kommunikeret til offentligheden. Uden de store fartøjer får vi ikke fisket vores kvoter af f.eks. sild, makrel og industrifisk langt ude i Nordsøen – hvorimod de mindre fartøjer er med til at sikre aktivitet i de mindre havne og mulighed for lokalt salg af fisken. - Hvis vi skal tage et eksempel på steder, hvor aktører kan sætte ind, så mener jeg, at et godt sted

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 8

er at arbejde med biprodukter fra eksisterende produktioner, så de i højere grad kan udnyttes som højværdiprodukter – og ikke kun bliver smidt ud. Det er i den sammenhæng vigtigt, at infrastrukturen i havnene er i orden, så der ikke er så langt fra vand til land, og at alt kan lægges på køl hurtigt. Det sikrer også, at fødevaresikkerheden er i top. - Kommunerne, regionerne, og erhvervet kan også selv skabe deres udbud af særlige højværdiprodukter og fødevaresikkerhed og bruge det som et brand. Ligesom man kan arbejde med produkter fra særlige egne, kan man også arbejde med produkter, der har en interessant historie bag sig – f.eks. ved at de er fanget bæredygtigt, men også behandlet bæredygtigt igennem hele værdikæden. Jeg tror, at disse historier er meget vigtige at få frem i lyset. En havn er ikke bare en havn, men et grosted for idéer og historier, og i sidste ende et brand om det særlige danske fiskerierhverv, som er i verdensklasse, når det f.eks. gælder kvalitet, bæredygtighed og miljø. INFRASTRUKTUR Hvordan ser du på behovet for at samtænke transportkæde og fiskeri mere? Jf. behovet for bedre

baglandsinfrastruktur? Fiskeriet udgør 17 procent af den samlede eksport, men infrastrukturen kan blive bedre til og fra havnene til gavn for hele sektoren. Jeg kan være med til at sikre de gode rammebetingelser for fiskerne – også de mindre fiskere, som typisk er centrale for aktiviteten i de mindre havne. Det er også baggrunden for, at vi fra politisk hold på flere fronter støtter det kystnære fiskeri bl.a. gennem kystfiskerordningen for på den vis at være med til at sikre, at der også er nok fiskere i de små havne til at kunne opretholde den nødvendige transport omkring havnene.

Konkret er der afsat midler i aftalen om Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet 2018-2020 til gode vilkår for kystfiskere, skånsomt fiskeri, kystfiskeriaktiviteter i havne og på landingspladser, hvilket kan være med til at sikre at afsætte fiskevarerne fra havnene.

I forhold til de større havne som f.eks. Skagen, Hanstholm og Thyborøn er det vigtigt at understøtte væksten og erhvervslivet gennem hele tiden at have fokus på at sikre de gode rammeforhold. Ikke alene af hensyn til landinger af danske fisk, men også udenlandske fartøjer, f.eks. norske, som ønsker at lande i danske havne. Sidstnævnte vælger jo kun den danske havn, hvis den rette infrastruktur og service er tilstede. Regeringen har også fokus på infrastrukturen ved at bygge bedre veje, som kan være med til at sikre transporten af fisk og fiskevarer fra havnene.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

FISKERIHAVNE De danske fiskerihavne har historisk kunne dokumentere, at de midler, de har fået fra blandt andet EHFF regi har givet en høj gearing. Det har samfundsøkonomisk kunne svare sig at investere midler i fiskerihavnenes infrastruktur – det har gavnet kunder og samfund. Men det er ikke længere muligt at søge til infrastruktur under EHFF. Hvilke muligheder ser du for, at fiskerihavnene kan få del i flere tilskudsmuligheder fremover blandt andet fra EU? Der har været forskelligt fokus for de forskellige EU-programmer hen over årene. Vi har måtte prioritere

under hensyn til de behov der var. Helt tilbage i programperioden før 2007 blev der ydet mange millioner i tilskud til infrastruktur til de store havne. Fokus for EU-midlerne dengang var de største erhvervsfiskerihavne. Der blev ydet tilskud til gennemførelse af store investeringer til den ubrudte kølekæde, som er så vigtig for kvalitet og økonomien i fangsten. De danske fiskerihavne spiller stadig en central rolle for erhvervsfiskeriet. I 2019 åbner en tilskudsordning for fiskerihavne med en pulje på 20,4 mio. kr., som følger af den politiske aftale for Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet for 2018-2020 (EHFF).

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A legr e ya Sans Bo ld Aleg reya SC Reg u l a r

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk

Vi har brug for dig! - på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ... Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 8

I 2019 vil ordningen have særligt fokus på de mindre havne, kystfiskeriet og implementeringen af landingsforpligtelsen. Her vil man eksempelvis kunne søge tilskud til infrastrukturprojekter, hvis det handler om at øge kvaliteten, forbedre sporbarheden, øge energieffektiviteten, bidrage til miljøbeskyttelsen eller forbedre sikkerheden og arbejdsvilkårene. Det er også mulighed for at udvikle kystfiskeriet og den deraf afledte turisme igennem de såkaldte lokale aktionsgrupper, som er en EU-støtteordning under EHFF, f.eks. ved at aktionsgrupperne giver øget mulighed for at fremme turisme i tilknytning til de lokale fiskerihavne og de mindre landingspladser. Dette gavner både de små og de store havne.

Europæisk Hav – og Fiskerifond for perioden 2021-2027. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi fortsat støtter fokus på den blå økonomi bredt set. Det er tydeligt, at den vej vi skal hen er et større fokus på at støtten i stedet for at gå til enkelte projekter går til projekter, hvor der er en sammenhæng til andre projekter og hvor der tænkes hele kæden fra hav til bord med indsatser fra fiskeri, havne og afsætning – MSCcertificering m.fl. sammen. Derfor skal Danske Havne fortsætte deres gode arbejde med andre dele af de maritime erhverv i opbyggelsen af værdikæderne. Regeringen vil så samtidig arbejde for, at der sker en tydelig og reel forenkling af reglerne både for ansøgere om tilskud og for myndighederne i Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet.

På den lidt længere bane, så har Europa-Kommissionen før sommerferien fremlagt deres forslag til ny forordning om

BREXIT Omkring 40 procent af de danske landinger kommer fra britisk farvand og repræsenterer omkring

30 procent af den samlede værdi. Derfor er det afgørende vigtigt dels at finde en løsning på Brexit, der sikrer fortsat samhandel. Men også at usikkerheden omkring konsekvenserne af Brexit minimeres. Kan du sige noget, hvordan det går med Brexitforhandlingerne i forhold til fiskerierhvervet? Brexit er en stor opgave, og nu nærmer forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU sig hastigt slutfasen. Selvom der er mange knaster i den proces, er der ingen tvivl om vigtigheden af, at Danmark sammen med Kommissionen og de andre EU-lande kommer i mål med en balanceret og gensidig tilfredsstillende aftale. For det er bestemt bekymrende, når så stor en andel af de danske landinger hentes i britiske farvande.

godt samarbejde med EU’s chefforhandler Michel Barnier, der sidste år besøgte havnen i Thyborøn for at drøfte Brexit med danske fiskere. For regeringen er det helt centralt, at fiskeri bliver forhandlet i sammenhæng med drøftelserne om Storbritanniens fremtidige adgang til det indre marked gennem en frihandelsaftale. Ligesom det er helt afgørende, at vi holder sammen i de 27 EU-lande – særligt med de andre EU-lande, der har interesser i fiskeriet – og med Kommissionen. Det giver os det stærkeste udgangspunkt for forhandlingerne med Storbritannien. Vi er tilfredse med det udgangspunkt for forhandlingerne, vi har nu – også på fiskeriområdet. Kilde: Danske Havne

Jeg vil så understrege, at vi fra dansk side har haft et

innovative

TRAWL DOORS

www.vonin.com

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 8

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

NY FORBRUGERUNDERSØGELSE:

2 UD AF 3 FORBRUGERE LÆGGER STOR VÆGT PÅ BÆREDYGTIGT FISKERI

Ny undersøgelse foretaget på vegne af MSC kortlægger danskernes forbrug af fisk og vores holdninger til blandt andet miljøets udfordringer og bæredygtigt fiskeri. Undersøgelsen bekræfter, at danskerne elsker fisk. Pris, smag og bæredygtighed er blandt de vigtigste faktorer når vi står ved køledisken, og så er forbrugerne mest bekymrede for plastaffald og overfiskning, i en grad så 2 ud af 3 danske forbrugere mener, vi kun bør spise fisk fanget af bæredygtigt fiskeri.

- På trods af at pris vægter lidt højere end bæredygtighed ser vi en øget bevidsthed omkring bæredygtig fisk og skaldyr og en stigning i antallet af forbrugere som mener, at vi bør skifte til mere bæredygtige fiskearter. Lidt flere svarer også, at de køber miljømærket fisk og skaldyr i forhold til for 2 år siden, siger Majken Møller, kommunikationsog marketingchef hos MSC (Marine Stewardship Council) i Danmark.

og hele 69% mener, at vi kun bør spise fisk fanget af bæredygtigt fiskeri.

PLASTAFFALD BEKYMRER Når man spørger forbrugerne hvilke trusler mod havet, der bekymrer mest, peger 68% på den stigende mængde plastaffald i havet og 47% peger på overfiskning pga. udsigten til faldende fiskebestande. Hver fjerde forbruger (25%) frygter klimaforandringernes påvirkning af havet.

DEN BLÅ FISK I 2016 svarede 36% af de adspurgte, at de genkender MSC’s logo med den blå fisk, og i årets undersøgelse er tallet steget til 43%.

BÆREDYGTIGT FISKER Forbrugernes røst er meget tydelig. 8 ud af 10 mener, at vi skal beskytte havet, så der også er fisk til fremtidige generationer,

Videnskaben og NGO’erne er ifølge forbrugerne de mest succesfulde aktører i kampen for at beskytte havet. Samtidig ses en markant stigning i antallet af forbrugere som mener, at forbrugerne, fiskerierne, detailkæderne og større firmaer spiller en vigtig rolle i at beskytte verdenshavene i forhold til undersøgelsen i 2016.

- Det er rigtig positivt, at mange flere danskere i dag genkender den blå fisk, når de køber ind til aftensmaden og at de anerkender, at man som forbruger kan gøre en forskel og sikre fisk til fremtidige generationer, siger Majken Møller, kommunikationsog marketingchef hos MSC i Danmark.

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

FAKTA MSC-mærket Marine Stewardship Council (MSC) er en international Non-Profit organisation, der står bag MSC-mærket, der er kendetegnet af en blå fisk. MSC driver et globalt program, hvor vi samarbejder med vores partnere om at fremme bæredygtige fiskeriprincipper for fisk og skaldyr over hele verden. MSC blev etableret for 20 år siden og er i dag verdens mest anerkendte certificeringsprogram for bæredygtigt, vildtfanget fisk og skaldyr. For at blive solgt med MSC’s blå fisk skal fisk og skaldyr komme fra et fiskeri, der er certificeret af en tredjeparts certificeringsorganisation efter MSC´s fiskerimiljøstandard for bæredygtigt fiskeri.

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 8

TEMA: FANGSTREDSKABER

AF JENS NØRGAARD

Fartøjet er en 19 meter lang opdrætsbåd med aptering til fire besætningsmedlemmer, fortæller direktør Carl Erik Kristensen, Hvide Sande Shipyard. Skibet skal fortrinsvis bruges som arbejdsfartøj til etablering af lineanlæggene rundt øerne i den svenske skærgård nord for Göteborg.

FOTO: HVIDE SANDE SHIPYARD

Det nye skib, der er navngivet ”Fjord Viking”, skal bl.a. lægge store ankre og bøjer ud som strækker linerne som muslingeynglen, (laver, red.) skal sætte og vokse

sig på. Det er naturen selv der forplanter ynglen til linerne. Alt efter vægten sættes der bøjer på, så linerne ikke synker til bunds. Normalt sættes yngellinerne i begyndelsen af maj. Der høstes fra midten af august med en speciel maskine, som rederiet har udviklet og som monteres på arbejdsdækket. Muslingerne på størrelse med lillefingernegl sorteres herefter og pakkes i en speciel strømpe. Strømperne hænges tilbage på linerne for videre vækst.

FRA SÆTNING TIL HØST Der går ca. 12 måneder fra det øjeblik muslingerne sætter sig som larver på linerne, til de høstes endeligt og har den form og kødkonsistens de blå muslinger nu engang skal have. Herefter sejles muslingerne ind til rederiets egen vaske- og pakkefabrik i Mollösund, før den endelige levering til bl.a. det svenske konsummarked. ”Fjord Viking” er ca. 19 meter lang og har en bredde på 8 meter. Skibet er på 107

brt og har en dybgang på 3 meter. Fartøjet er udstyret med en Scania hovedmotor på 750 hk med CP propeller på dyse, en 120 hk bovthruster, en 120 hk sternthruster, 2 stk. hydrauliske kraner, en ismaskine til køling af muslingerne, 2 stk. store hydrauliske lastluger samt en arbejdsbåd ovenpå styrehuset. Den ny opdrætsbåd der er bygget til svensk flag har et lastrum på 88 m3. Den rummer 17 m3 i brændstoftanken og 3,4 m3 vand i ferskvandstanken.

Den nye svenske opdrætsbåd ”Fjord Viking” ses her i bassinet ud for Hvide Sande Shipyard.

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 8

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

HIDTIL STØRSTE ORDRE TIL KARSTENSENS

Karstensens Skibsværft i Skagen har sikret sig værftets største ordre nogensinde – to identiske trawlere til de islanske rederier, Samherji og Sildarvinnslan. Ordren har en værdi på over en halv milliard kroner, og den vil alene give arbejde til 150 mand i Skagen i et helt år. Skrogene bygges på værftets nye afdeling i Gdynia, og færdiggøres i Skagen. Nybygningerne leveres i hhv. juni og december måned 2020 først leveres trawleren Vilhelm Thorsteinsson til Samherji, og derefter Börkur til Sildarvinnslan. Begge trawlere er konstrueret i et tæt samarbejde mellem værftet og de kommende ejere, men som nævnt ud fra en fælles platform. Trawlerne har en længde på 88 meter, bredden er 16,6 meter mens dybgangen er 9,6 meter. Tonnagen er på 4.100 bt.

RENS 30-60 FISK PER MINUT

NY F IS

KERE

NSEM

ASK IN

KM Mark 7 Fiskerensemaskine • Elektrisk justerbar kapacitet efter operatør og fiske størrelse 30 til 60 fisk per minut. • Fiskestørrelse 30 – 75 cm eller model KH 24 – 52 cm. • Bedre rensning og rengøring af fisken. • Justering af snitlængde under drift. • Kan placeres helt op til skot eller 2 maskiner helt sammen. Alt service sker fra den ene side af maskinen. • Mere holdbar-mindre service. • Bedre arbejdsmiljø, lavt støjniveau.

• Driftsikker • Enkel at betjene effektiv • Arbejdsbesparende

www.km-fish.dk // km-fish@km-fish.dk

MASKINER OG KOMPLETTE ANLÆG TIL FISK OG REJER, OMBORD OG PÅ LAND Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 8

ULSTEIN IND PÅ TRAWLERMARKEDET

Ulstein er trådt ind på trawlermarkedet med et nyt EcoFive Project - et bæredygtigt design med fokus på skånsom fangst, effektiv forarbejdning og omarbejdsning af restprodukter til proteinpulver. Udviklingsarbejdet er foregået i samarbejde med Nordic Wildfish.

Ulstein Group har tradition for at samarbejde med forskellige aktører om udvikling af nye, innovative design og løsninger.

virksomheder har en lang tradition for at finde nye innovative løsninger, siger Tore Ulstein, COO in Ulstein Design & Solutions.

- Nordic Wildfish har en solid erfaring indenfor trawlfangst og afprøvning af nye metoder. Begge

- Gennem dette samarbejde har vi udviklet en state-of-the-art løsning for bæredygtigt trawlfiskeri.

X-BOW DESIGN EcoFive Project er udstyret med Ulsteins kendetegn, det markante X-Bow design. Designet sikrer bl.a. færre vibrationer, og dermed et mere behageligt arbejdsmiljø om bord. I det konkrete tilfælde

Hundested Propeller

sikrer designet et velbeskyttet arbejdsdæk i to plan. Fremdriften sker via et hybridsystem, hvor en batteripakke suppleres af dieselelektriske motorer.

20/11/03

20:28

Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 8

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

NY INTERAKTIV PLATFORM FOR BÆREDYGTIGT FISKERI

NGOen Oceana har lanceret et nyt interaktivt redskab - Catchy Data - som undersøger de mulige fordele ved, at EU-landene ændrer deres nuværende fiskeripraksis. På platformen man for hvert enkelt EU-land se de resultater, der kan opnås ved at genopbygge fiskebestandene og fiske på et bæredygtigt niveau.

- Dette er første gang, at de økonomiske og sociale fordele ved at genopbygge det europæiske fiskeri bliver beregnet for hvert EU-land i et så omfattende omfang, siger Lasse Gustavsson, Executive Director for Oceana i Europa. - Med den nye portal ønsker Oceana at stille et redskab til rådighed for interessenter i form af let tilgængelige og tydelige fiskeridata, men også at skabe større forståelse for den potentielle betydning af at standse overfiskeriet, siger Gustavsson. Man kan se, hvor meget fangsterne af de væsentligste kommercielle arter kan øges, hvor mange jobs der kan skabes, den

mulige nettofortjeneste, fordele for tilknyttede brancher, osv.

alle at standse overfiskeriet i de europæiske farvande.

SOCIOØKONOMISKE DATA Portalen bygger på data fra en undersøgelse, som Oceana satte i værk i 2017 for at se nærmere på socioøkonomiske betydning af bæredygtigt fiskeri i Europa. Undersøgelsen viste, at en bæredygtig forvaltning af fiskeriet i EU ikke kun vil skabe sundere have, men også tilvejebringe væsentlige økonomiske fordele i form af øget BNP og jobskabelse.

FANGSTGRÆNSER Catchy Data-værktøjet bleve lanceret forud for Europa Kommissionens seminar om

Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax: +45 54 70 60 12 www.bredgaardboats.com E-mail: info@bredgaardboats.com

fiskeri videnskab i Bruxelles den 14. september, et seminar, der markerer begyndelsen af diskussionerne om fangstbegrænsninger i Østersøen, dybhavent og Atlanterhavet / Nordsøbestandene.

Nyt bådeværft i Rødby Havn

Oceana har løbende opfordret beslutningstagerne i EU til at opgive den kortsigtede tilgang med at fastsætte fangstbegrænsninger, som ikke er bæredygtige, og i stedet tage omgående skridt til én gang for

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 8

FOTO: OLE IVERSEN

FN226 Andrea Klitbo for udgående i Hanstholm Havn efter den store ombygning. Skibet er faktuelt ikke til at kende igen.

AF JENS NØRGAARD

FISKERIMESSE I AALBORG GAV POTE TIL VÆRFTERNE

Det skortede ikke på interesse fra fiskere, rederier, forarbejdnings- virksomheder med flere, da den internationale fiskerimesse DanFish 2017 slog portene op i oktober sidste år. Flere af de værfter som deltog på messen kunne gå derfra med ordrer i bogen som ombygning, total renovering og nybygninger. Blandt de værfter som kunne høste godt af interessen, var også Hanstholm Skibssmedie/North Sea Yard i Hanstholm. Værftet sikrede sig blandt andet en total ombygning og renovering af den tidligere Skagen trawler Emmely Pilegaard, som i mellemtiden var solgt til Læsø skipperen og fisker, Thomas Christiansen, Østerby.

Skibet har i dag skiftet navn til FN 226 Andrea Klitbo, og blev sidst på sommeren afleveret til sin nye ejer. Herefter blev kursen sat til den nye hjemhavn Østerby på Læsø. Den nye ejer af trawleren Thomas Christiansen, havde en lang række særlige ønsker i forbindelse

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 8

med totalrenoveringen og ombygningen af ”Andrea Klitbo”. Skibet, som det fremstår i dag, er stort set ikke til at kende igen. Det er en af de absolut større opgaver vi har løst ved North Sea Yard, fortæller værftsdirektøren Jesper Pedersen.

Specialønske til arbejdspladsen Ombygningen til et større millionbeløb omfattede således: • Fremstilling og montering af nyt styrehus med messe og badeværelse samt toilet på dækket • Montering af ny Mitsubishi hovedmotor og Hundested bovpropel

• M ontering af nyt fabriksdæk og ombygning af last • Æ ndring af hæk og nettromle • K omplet maling af skibet Blandt de mere interessante og specifikke opgaver på skibet var, at skipper ønskede en større bebo-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Den nyrenoverede trawler har fået en langt større kapacitet. Som fiskeskib er den blevet mere effektiv. Det viser også de første erfaringer fra fangstrejserne som er foregået i Kattegat. GODE ARBEJDSFORHOLD OMBORD Hertil siger direktør Jesper Pedersen videre, at han og medarbejderne selvfølgelig er stolte af de vellykkede ombygningsarbejder på FN 226 Andrea Klitbo. Det er jo sket i en tæt dialog med ejeren og mandskab, så man kunne skabe de bedst mulige arbejdsforhold og et godt miljø. Sideløbende med ombygningen af Andrea Klitbo, har vi magtet at udføre flere større opgaver, hvor vi havde gang i projekterne ved kaj og i dokken.

NORSKE TRAWLER TIL HANSTHOLM Rygterne om vores kompetencer inden for ombygning og forlængelser af trawlere er for længst nået til Norge. Derfor blev vi kaldt til Ålesund for at vurdere mulighederne for at ombygge trawleren Salvøy til dobbelttrawler for konsumfiskeri. I samme forbindelse havde vi et møde på et andet skib Håflu. Efter møderne kom begge skibe til Hanstholm for ombygning. Salvøy fik således monteret et tredje splitwinch og nyt takkelind system på agtergalgen. Pga. afstanden fra takkel-ind kassen til fabriksdækket, blev tanken bygget op med vanddysetryk, som skyller fiskene ned til fabrikken, hvor lastsystemet blev bygget om med ismaskine til konsumfisk. De gamle spil og tromler blev renoveret, hydrauliksystemet blev optimeret og en ny kran monteret. Arbejdet blev udført i to tempi grundet vigtigt fiskeri. Endnu en norsk trawler – Krossøy - fandt vej til Hanstholm og dok-

FOTO: JENS NØRGAARD

I Hanstholm Skibssmedie/North Sea Yard følger vi spændt med i den omfattende udvidelse af Hanstholm Havn, som nu er i fuld gang. Udvidelsen har stor betydning for alle virksomheder på havnen og de mange skibe, der hver dag lægger til kaj i havnen. Det er en spændende og nød-

vendig investering til et trecifret millionbeløb, der skal sikre Hanstholm Havns position som Europas førende havn for håndtering af konsumfisk. En fremtid, som vi i smedeværkstedet og på værftet fortsat vil være en aktiv del af.

FOTO: JENS NØRGAARD

else i forhold til pladsen på ”gamle” Emmely Pilegaard. Løsningen var en større messe samt det at bygge et særligt badeværelse og toilet på forkanten af styrehuset. Dermed blev der skabt ordentlige og hygiejniske forhold for den tre-mands store besætning.

Den norske trawler Salvøy under ombygning til dobbelttrawler ved North Sea Yards udrustningskaj i Hanstholm. Agten for ses NB4 Lone Langaa efter montage af bl.a. den ny agtergalge.

ken hos North Sea Yard. Krossøy fik udskiftet propellertrækket og tætninger omkring akslen. Desuden blev der udført en række andre opgaver, nu da trawleren alligevel i dok. NB4 Lone Langaa har efterhånden en del år på bagen og trængte til et større eftersyn i det meget tidlige forår i år. Skibet gennemgik

en større ombygning af hækken, hvor der blev fremstillet og monteret en ny agtergalge. To winchspil blev renoveret og monteret til trawlfiskeri. Selve styrehuset fik også en større renovering og Alpha Diesel hovedmaskinen blev repareret. Til slut blev hele skibet malet, så det fremstod som nyt skib og klar til togt.

- a catch of quality !

Sikker landing af industrifisk TripleNine i Thyborøn hos TripleNine Thyborøn

Sikker landing af industrifisk hos TripleNine Thyborøn • • • •

Høj daglig losse- og produktionskapacitet Konkurrencedygtige råvarepriser Konkurrencedygtige brændstofpriser Tilmelding 24/7/365 på +45 29 658 462

TripleNine Thyborøn Sydhalevej 14 7680 Thyborøn 999@999.dk

Den tidligere Skagen trawler Emmely Pilegaard ved kaj hos Hanstholm Skibssmedje under forberedelserne til den store ombygning og navneskiftet til FN226 Andrea Klitbo.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Vægten tlf.: +45 96 900 432 Tilmelding tlf.: +45 29 658 462 Peter Jensen tlf.: +45 23 320 487

Tjek også vores hjemmeside www.999.dk TripleNine Fish Protein er en del af TripleNine Group www.tripleninegroup.com

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 8