Fiskerbladet 11 2018 by Danish Maritime Fair

DKK 49,50

62. ÅRGANG · NOVEMBER 2018 NR. 11

Hård kritik af Fiskeristyrelsen Nye lossefaciliteter i Thyborøn Thyborøn Trawldoor i førertrøjen

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FISKERBLADET 11-2018

TOPHISTORIE

HAVNENYT

SAMARBEJDE SKABER NYE LOSSEFACILITETER En af verdens største fiskemelsfabrikker er under ombygning, da TripleNine A/S og Thyborøn Havn er gået sammen om et nyt lossekajanlæg på havnen i Thyborøn. Der investeres 75 millioner kroner i projektet, som både skal fremtidssikre modtagefaciliteterne og støtte op om industrifiskerne med hurtig losning, fleksibilitet og optimal service.

HÅRD KRITIK AF FISKERISTYRELSEN Rigsrevisionen retter i en ny beretning sønderlemmende kritik mod Fiskeristyrelsen. Beretningen slår fast, at forvaltningen af tilskudsordninger under det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram afsløreren bekymrende og usædvanlig administrationskultur. Der er udbetalt EU-tilskud i modstrid med lovgrundlaget, hvilket kan medføre tilbagebetalingskrav fra EU-Kommissionen.

DANMARKS FISKERIFORENING ROSER NYE KVOTER De nye kvoter for fiskeri i Østersøen er faldet i god jord hos Danmarks Fiskeriforening, der roser den danske indsats og ministerrådets beslutninger. De danske fiskere kan se frem til flere torsk, rødspætter og brisling næste år. Men de store reduktioner i sildekvoterne vækker bekymring.

GANG I ØSTERSFISKERIET I LIMFJORDEN Så er der igen gang i østersfiskeriet i Limfjord. Fiskeret blev givet fri den 8 oktober, og der er rigtig mange østers at hente. Den samlede kvote limfjordsøsters er næsten tredoblet siden 2017. Det skyldes især, at der er fundet mange limfjordsøsters i Løgstør Bredning.

NY BANEBRYDENDE TEKNOLOGI TESTES PÅ THYBORØN HAVN Den to-vingede Envision tyfon testvindmølle, som siden 2012 har kørt test på Thyborøn Havn, bruges netop nu for første gang til at teste superledende teknologi i industrielt miljø!

EN SAND DUFT AF OLIVEN I SYDHAVNEN PÅ THYBORØN HAVN! For første gang nogensinde er der blevet fragtet olivenrester ind over Thyborøn Havn. Det er første gang at DLG Group importerer olivenrester, og vi er stolte af, at det foregik på Thyborøn Havn.

FISKERIKONSULENTEN HAR ORDET:MODERNE FARTØJER FANGER BEDRE FISK

FINANSKRISER TÆT PÅ AT ØDELÆGGE DANSK GULDÆG Finanskriserne op igennem 90’erne var ikke kun et hårdt slag, som så ofte før og siden, i forhold til dansk fiskeri. Skibe blev frasolgt eller hugget op. Fremtiden så dyster ud. De landværts arbejdspladser som var og er afhængige af fiskeriet til havs som vodbindere, fiskeopkøbere, auktionshuse, leverandører af olie og brændstof med flere blev ligeledes ramt, som f.eks. Thyborøn Trawldoor. I dag hører sidstnævnte med sine næsten 50 arbejdspladser til en af verdens førende producenter af trawlskovle med global eksport.

FLERE HAVBRUG HAR UORDEN I TILLADELSERNE En kulegravning af danske havbrug, foretaget af Miljø- og fødevareministeriet, viser uorden i flere af virksomhedernes tilladelser. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har nu bedt Kammeradvokaten gennemgå samtlige danske havbrugs placeringstilladelser.

KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 adm@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55

DKK 49,50

62. ÅRGANG · NOVEMBER 2018 NR. 11

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde Profiler er betalte journalistiske produkter.

Hård kritik af Fiskeristyrelsen Nye lossefaciliteter i Thyborøn Thyborøn Trawldoor i førertrøjen

Næste udgave: 3. december 2018

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

AF MARTIN UHLENFELDT

HÅRD KRITIK AF FISKERISTYRELSEN

Rigsrevisionen retter i en ny beretning sønderlemmende kritik mod Fiskeristyrelsen. Beretningen slår fast, at forvaltningen af tilskudsordninger under det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram afsløreren bekymrende og usædvanlig administrationskultur. Der er udbetalt EU-tilskud i modstrid med lovgrundlaget, hvilket kan medføre tilbagebetalingskrav fra EU-Kommissionen.

- Rigsrevisionen tegner igen et meget alvorligt billede af forvaltningen på fiskeriområdet, denne gang på tilskudsområdet. Derfor iværksætter jeg et omfattende oprydningsarbejde, siger fiskeriminister Eva Kjer Hansen.

FORSKELSBEHANDLING I beretningen slår Rigsrevisionen bl.a. fast, at cirka 24 procent af de tilskud der i perioden 20142017 er udbetalt i de fire tilskudsordninger der er undersøgt, ikke burde være blevet tildelt.

- Fremadrettet skal vi have opbygget et nyt administrationsgrundlag, der sikrer korrekt administration af midlerne. Som led i det arbejde vil der også blive gennemført en ekstern undersøgelse af de 6 erhvervsrettede tilskudsordninger, som ikke har været omfattet af Rigsrevisionens undersøgelse, siger Eva Kjer Hansen.

“Ministeriets mangelfulde forvaltning har medført, at ministeriet har udbetalt tilskud i modstrid med lovgrundlaget, samt at der er sket forskelsbehandling af ansøgere”, skriver Rigsrevisionen.

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 8

STRÅMANDSVIRKSOMHED Dertil kommer, at der I forbindelse med at Rigsrevisionen har

gennemgået tilbud, fakturaer og betalingsdokumentation, er der opstået mistanker om interessekonflikter, stråmandsvirksomhed og svig. IKKE OVERRASKET Rigsrevisionens kritik kommer ikke bag på Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, og man er ikke i tvivl om hvordan det kunne gå så galt.

mine medlemmer holdt ude, siger Søren Jacobsen, formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri til Altinget. - Vi skal have ryddet op i det her. Derfor vil jeg opfordre til, at politikerne lægger pres på Udenrigsministeriet for at være mere åbne. Vi har eksempelvis haft en sag kørende i to år, som vi ikke har fået svar på, siger Søren Jakobsen til nyhedsportalen.

- Det kan det, når der sidder en gruppe organisationsfolk, der varetager en lille gruppe fiskeres interesser, sammen med en række embedsmænd. Så bliver

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

NYE UNDERSØGELSER Fiskeriministeren iværksætter nu en række nye opfølgningstiltag for at rette op på den mangelfulde forvaltning. Hun tager også initiativ til at undersøge yderligere områder, der ikke har været dækket af Rigsrevisionens undersøgelse. POLITIANMELDELSER Som en følge af Rigsrevisionens undersøgelse har Fiskeristyrelsen indgivet fem politianmeldelser i forbindelse med en række tilskudssager, hvor Kammeradvokaten har vurderet, at der er grundlag for mistanke om strafbare forhold. Sager med mistanke om svig er i overensstemmelse med vanlig praksis indberettet til EU-Kommissionen. Det vil

desuden blive undersøgt, om der er flere sager med grundlag for mistanke om svig. - At vi følger Rigsrevisionens beretning op med politianmeldelser vidner om alvoren. Jeg tager Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik meget alvorligt. Kritikken peger på en række forvaltningsmæssige problemer, som vi allerede er i gang med at rette op på som opfølgning på Rigsrevisionens beretning fra sidste år og vores egen undersøgelse fra Kammeradvokaten. Regeringen har sat en gennemgribende oprydning og genopretning af hele fiskeriområdet i gang, og vi har styrket området økonomisk. I lyset af Rigsrevisionens beretning vil vi tilføre fiskeriområdet flere midler, siger Eva Kjer Hansen.

FAKTA Handlingsprogram Med ekstern juridisk og teknisk bistand vil der blive gennemført en gennemgang af forvaltningen og en samlet oprydning på tilskudsområdet samt de afledte dele af fiskerikontrollen med henblik på at sikre overensstemmelse med EU-retten. Gennemgang og juridisk analyse af gamle sager for fejl og forkert administration. Analysen vil omfatte alle tilskuds- og strafpointsager, hvor der vil være anledning til at overveje genoptagelse. Iværksættelse af en ekstern analyse, der vil omfatte seks erhvervsrettede tilskudsordninger, som ikke allerede har været undersøgt af Rigsrevisionen. Opbygning af nyt administrationsgrundlag, hvilket bl.a. vil omfatte udarbejdelse af nye instrukser, vejledninger og et operationaliseret grundlag for at implementere EU’s regelgrundlag korrekt. Fokus på at ændre administrationskulturen og fremadrettet sikre de nødvendige kompetencer med henblik på at kunne udføre en forsvarlig sagsbehandling. Ministeriet vil i det videre arbejde undersøge, om der er flere sager med grundlag for mistanke om ulovligheder.

Arkivbillede. Skibet har ikke noget med den aktuelle sag at gøre.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 8

AF MARTIN UHLENFELDT

- Det er et ministerråd, som har taget ansvar og er blevet enige om at fastsætte bæredygtige kvoter for Østersøen for 2019. Det vil jeg godt kvittere fiskeriminister Eva Kjer Hansen og hendes medarbejdere for, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

TORSK Ministerrådet er blevet enige om kvoten for torsk i den vestlige del af Østersøen kan øges med 70 pct. i forhold til 2018 og at kvoten for torsk i den østlige del af Østersøen skal reduceres med 15 pct. EU-Kvoten for torsk i vest bliver 9.500 t med en dansk andel på 4.100 t og for Øst bliver EU-kvoten 24.000 t med en dansk kvote på

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 8

5.500 t. Samtidig er der enighed om at de seneste par års lukkeperiode for torsk i vest ikke skal videreføres og at lukkeperioden for øst reduceres til 4 uger. - Det er en balanceret aftale for torsk i Østersøen. Det er meget positivt for dansk fiskeri, at man er blevet enige om ikke at videreføre den meningsløse lukkeperiode for torsk i vest, som blev indført, ikke ud fra biologisk rådgivning men ud fra politiske forhold. Samtidig afspejler kvoterne bestandsudviklingen og den biologiske rådgivning. Et sagligt stykke arbejde, sigerger Svend-Erik Andersen. TILFREDS MINISTER - Vi er nået frem til et fornuftigt kompromis, som både tilgodeser

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

en fortsat bæredygtig udvikling af fiskerierne i Østersøen og erhvervets interesser. Overordnet er det et godt resultat for Danmark, siger fiskeriminister Eva Kjer Hansen. - Særligt resultatet for torsk er rigtig godt. Kvoten har været drastisk reduceret de seneste år, så det er godt nyt, at torskebestanden i den vestlige Østersø nu har det så godt, at kvoten kan øges markant og at lukkeperioden ophæves. LAVERE SILDEKVOTER Sildebestanden er udfordret og derfor må fiskerne fange færre sild i den centrale del af Østersø, hvor kvoten reduceres med 26%. Reduktionen for sild i den vestlige Østersø bliver begrænset til 48% i forhold til kvoten for 2018. Kommissionens forslag lød på en nedgang på 63 % i forhold til kvoten for 2018, så det lykkedes under forhandlingerne den danske fiskeriminister at begrænse reduktionen.

- Selvom det lykkedes at begrænse reduktionen af kvoten, er det problematisk for fiskerne og forarbejdningsindustrien, at sildekvoten falder så drastisk i Østersøen til næste år. Med aftalen vil Danmark få godt 1.200 tons sild, og det vil være en del af de råvarer, som sildefiletfabrikken i Gilleleje har brug for, siger fiskeriministeren. - Vi har endnu ikke det fulde billede af næste års sildekvote. Det har vi først når aftalen mellem EU og Norge om fiskeriet i Kattegat falder på plads. Fabrikken kan få råvarer fra Kattegat, og vi vil også se på mulighederne for at bytte os til flere sild, for at sikre så mange sild til fabrikken som muligt. ÆNDRET AMBITIONSNIVEAU I Danmarks Fiskeriforening bekræfter man, at de nye kvoter vil ramme fiskeriet i Gilleleje og aktiviteterne i Gilleleje Havn hårdt, ligesom det vil ramme det danske brislingfiskeri, som også har bifangst af sild.

innovative

TRAWL DOORS

www.vonin.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 8

FAKTA Oversigt over kvoter for 2019 • Torsk i den vestlige Østersø (område 22-24) + 70 % • Torsk i den østlige Østersø (område 25-32) - 15 % • Sild i den vestlige Østersø (område 22-24) - 48 % • Sild i den centrale Østersø (område 25-29,32) - 26 % • Sild i den Botniske Bugt (område 30-31) - 7 % • Sild i Rigabugten (område 28.1) + 7 % • Brisling (område 22-32) + 3 % • Laks (område 22-31) 0 • Laks i Finske Bugt (område 32) - 3 % • Rødspætte (område 22-32) + 43 % Torsk Den vestlige Østersø • TAC i den vestlige Østersø forhøjes med 70 % svarende til en TAC på 9.515 tons. • Lukkeperioden, februar og marts, videreføres ikke. • Antal torsk som lyst- og fritidsfiskere må tage med i land pr. dag bliver i 2019 syv stk. Den østlige Østersø • TAC i den østlige Østersø reduceres 15 % svarende til en TAC på 24.112 tons for 2019. • Der fastsættes en lukkeperiode for område 25-26, som gælder fra den 1. juli til den 31. juli 2018. Til lukkeperioden er knyttet en undtagelse for fartøjer under 12 meter, som må fiske i lukkeperioden. Sild • Kvoten for sild i den vestlige Østersø reduceres med 48 % svarende til en TAC på 9.001 tons. • I den centrale Østersø reduceres kvoten med 26 %. Rødspætte • TAC for rødspætte forøges med 43 % svarende til en TAC på 10.122 tons. Brisling • TAC for brisling blev forhøjet med 1 % svarende til en TAC på 270.772 tons. Sperling i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat • TAC for sperling i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fastsættes foreløbigt for perioden 1. november 2018 til 31. oktober 2019 til 50.000 tons.

”Beslutningen om at reducere silom at sætte en uholdbar 0-kvote, dekvoten kan virke noget uforsiger Kim Kær Hansen, formand ståeligt, når man ser hvor stabil for Klintholm Fiskeriforening. bestanden har udviklet sig over de senere år. Men beslutningen RØDSPÆTTER OG SPERLING om at reducere sildekvoten, skylDer er set med danske øjne også des heller ikke, at bestanden aftalt en positiv forhøjelse af kvohar fået det ringere end sidste ten for rødspætte i Østersøen år, men at biologerne i ICES, Det med hele 43 pct. i overensstemInternationale Havforskningsråd melse med den biologiske rådhar hævet ambitionsniveauet. Vi givning. skal følge biologernes nye viden, men erhvervet skal gives tid til På EU-ministermødet blev der at tilpasse sig den nye virkeligogså vedtaget en kvote for sperhed. Det er derfor trods alt posiling for Skagerrak/Kattegat og tivt, at ministerrådet for vest-sild Nordsøen, og det betyder, at har taget ansvar for at sikre et fiskeriet kan fortsætte uden afbrybæredygtigt fiskeri og fastlagt en delser, når det nye kvoteår starter TAC - og dermed ikke blot fulgt den 1. november. Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1 en meget kategorisk rådgivning

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 8

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

NOVEMBER 2018

HAVNENYT

Samarbejde skaber nye lossefaciliteter En af verdens største fiskemelsfabrikker er under ombygning, da TripleNine A/S og Thyborøn Havn er gået sammen om et nyt lossekajanlæg på havnen i Thyborøn. Der investeres 75 millioner kroner i projektet, som både skal fremtidssikre modtagefaciliteterne og støtte op om industrifiskerne med hurtig losning, fleksibilitet og optimal service. TripleNine A/S har de sidste 4 år gennemfør t en gennemgribende modernisering af selve fabrikken i Thyborøn, hvor 125 millioner kroner allerede er blevet investeret. Nu er det lossefaciliteterne, som er i fokus med en større ombygning af både kajanlæg og lossefaciliteter. ”Vores fabrik i Thyborøn ligger strategisk godt placeret, tæt på fiskepladserne i Nordsøen, hvor en stærk base af lokale far tøjer, i tæt samarbejde med os, løbende sikrer en for tsat udvikling i form af tilkøb

SIDE 1 THYBORONPORT.DK

af kvoter og fornyelse af flåden. Og vi ligger ligeledes godt for udenlandske landinger fra både svenske, norske, færøske og skotske far tøjer. Derfor er det helt naturligt for os at modernisere fabrikken og modtagefaciliteterne i Thyborøn og sikre, at de både kan følge med udviklingen i far tøjernes størrelse og leve op til de miljøkrav, der er i dag,” udtaler Peter Jensen, administrerende direktør, TripleNine A/S. Industrifiskeriet er et af de vigtigste forretningsområder på Thyborøn Havn. Med

en årlig omsætning på omkring 350 millioner kroner står det for cirka 25 procent af havnens omsætning. ”Industrifiskeriet er et af de forretningsområder, som vi strategisk prioriterer højt på havnen i Thyborøn. Det har været afgørende at finde den absolut bedste løsning til modernisering og fremtidssikring af lossekajanlægget. Derfor har det været vigtigt at køre dette som et fælles anlægsprojekt i et helt særligt samarbejde med TripleNine, industrifiskere og andre interessenter som

De gamle lossepier fjernes for at gøre plads til de nye moderne lossefaciliteter.

Om TripleNine A/S TripleNine A/S i Thyborøn er en af verdens største fiskemels- og oliefabrikker og producerer og sælger fiskemel og -olie af højeste kvalitet, fra råvarer, der leveres af lokale og udenlandske fiskere. TripleNine A/S er en del af TripleNine Group, der har hovedkontor i Esbjerg og produktion i Danmark, Norge og Chile.

fx Nordic Marine Oil A/S,” siger Jesper Holt Jensen, direktør, Thyborøn Havn. Der investeres samlet 75 millioner kroner i dette byggeprojekt, og omkostningerne er fordelt nogenlunde lige.TripleNine investerer 35 millioner kroner i lossefaciliteterne, mens Thyborøn Havn investerer 40 millioner kroner i det nye kajanlæg. Hurtigere losning og forbedrede besejlingsforhold Investeringen inkluderer et helt nyt losseanlæg med to parallelle afdræningsanlæg, som tilsammen vil kunne tage hele 400 tons fisk i timen. Til sammenligning har fabrikken i dag en lossekapacitet på 150 tons i timen. Flere af de nye fiskefartøjer er udstyret med selvlosserfunktion, derfor vil det også være muligt for industrifiskerne selv at pumpe fisken i land med det nye losseanlæg i Thyborøn. Samtidig fjernes de gamle lossepierer på Thyborøn Havn helt og erstattes af 290 meter nyt kajanlæg, hvor de nye lossefaciliteter etableres. Det giver forbedrede besejlingsforhold, hvor der ikke længere skal manøvreres ind og ud mellem lossepierer.

SIDE 2 THYBORONPORT.DK

Vanddybden ved de nye kajer vil være 9 meter, men de vil være forberedt til 10 meter som fremtidssikring. Thyborøn Havn arbejder hårdt på at få vanddybden i Thyborøn Kanal forøget til de 10 meter i løbet af 2020. Øget fleksibilitet under losning sparer tid De nye faciliteter skal gøre det så let som muligt at få påfyldt forbrugsstoffer, mens fartøjet er i havn. Udlevering af vand til fiske-

fartøjets køletanke vil kunne foregå under losning, det samme gælder bunkering og forsyning af el. Derudover betyder de nye kajer, at der endda vil blive mulighed for at få foretaget vedligeholdelse eller reparation af fartøjet fra de lokale maritime servicevirksomheder under losning. Nyt pumpesystem beskytter industrifiskerens råprodukt Fisken pumpes i et lukket røranlæg direkte fra fartøjet til TripleNines råvareanlæg. Med de nye lossefaciliteter vil denne transportvej fra skib til fabrik komme til at foregå i et hermetisk lukket pumpesystem. Fisken vil således i fremtiden få en væsentlig mere skånsom behandling på sin vej ind i produktionen på

Ny kaj etableres til større tankskibe.

TripleNine A/S, hvilket er med til at beskytte kvaliteten af råproduktet.

Åbent Hus på byggepladsen og TripleNine

”Den nye transportmetode i et lukket pumpesystem overflødiggør hårde redskaber som redlere og skrabertransportører fuldstændigt. Derfor er det en betydelig mere skånsom metode til losning af industrifisk, som vi får i Thyborøn,” siger Karsten Aagaard, Project Manager, TripleNine A/S. ”Fisken bevares mere intakt, helt indtil den går i produktion, og det løfter kvaliteten af slutproduktet væsentligt. Derudover drænes vandet bedre fra med det nye afdræningslæg, og det giver et bedre råprodukt.” Etableringen af et nyt afdræningsanlæg medfører samtidig, at forbruget af det ferskvand, der anvendes til losning af fisken reduceres med op til 50 procent, hvilket både er godt for miljøet og for økonomien i projektet. En helhedsløsning, som også inkluderer nyt anlæg til bunkering og vandforsyning Det nye lossekajanlæg ved TripleNine er en større investering. Derfor har det været vigtigt for Thyborøn Havn at tænke byggeprojektet som en helhedsløsning. Også i oliebranchen er fartøjerne blevet større og kræver bedre besejlingsforhold. Det har således været nærliggende at tænke bunkering og indsejlingen af olieleverancer med ind i byggeprojektet. Thyborøn Havn tilgodeser de større skibe i branchen ved at anlægge en helt ny 130 meter lang kaj til tankskibe. Den nye kaj skal sikre, at tankskibene ikke kan komme til at ligge i vejen for industrifiskerne ved lossekajanlægget, men udvider også den plads, som industrifiskefartøjerne vil kunne ligge til ved, når der ikke er olieleverancer på vej til Thyborøn.

Lørdag den 17. nov. 2018 fra klokken 10 – 14

Byggepladsen ved TripleNine er lukket pga. sikkerhed. Men lørdag den 17. november 2018 byder vi velkommen til åbent hus på byggepladsen, hvor de nye lossefaciliteter er under etablering og på fabrikken TripleNine. Her vil samtlige interesserede kunne få et kik med i det gennemgribende byggeri og se hvordan, der produceres på fabrikken i dag. Der vil være mulighed for at få rundvisning begge steder, hver time - klokken 10, 11, 12 og 13. Entreprenøren CG Jensen vil være tilstede på dagen for at besvare spørgsmål. Og TripleNine og Thyborøn Havn vil stå for rundvisningerne. Vi glæder os til at se jer den 17. november!

kunne pumpes hurtigere ind i tankene med den større rørføring. Det vil både betyde en optimering af selve losningen af olie og give Nordic Marine Oil A/S meget større fleksibilitet i sit valg af tankskibe til olieleverancerne i Thyborøn.

yder sit bidrag til at få det absolut bedste ud af et bygge- og anlægsprojekt. Det har gjort det muligt at skabe en helhedsløsning, hvori alle elementer er tænkt ind, og det vil give et optimalt slutresultat til gavn for både industrifiskeren, TripleNine og Thyborøn Havn.

Også forsyningsselskabet Lemvig Vand og Spildevand investerer i projektet og bidrager med helt nye vandforsyningsrørledninger, som vil kunne levere den helt store kapacitet på 160 m³/t ferskvand ved lossekajanlægget.

Produktion non-stop Industrifiskerne vil kunne lande deres fisk i Thyborøn i hele byggeperioden. Det har været et vigtigt element i projektet og har krævet god forberedelse.

Det bedst mulige slutresultat for et stort bygge- og anlægsprojekt Projektet er et eksempel på hvordan virksomhederne på Thyborøn Havn arbejder sammen. At alle hver især engagerer sig og

De nye lossekajfaciliteter forventes at stå helt færdige til efteråret 2020. TripleNine regner dog med at starte losning på det nye anlæg allerede i slutningen af 2019.

Produktionen vil køre non-stop under hele byggeriet.

Bunkering virksomheden Nordic Marine Oil A/S har ligeledes engageret sig i projektet og investerer i den nye infrastruktur på havnen i Thyborøn med etableringen af et nyt tankanlæg og en helt ny olierørføring med større rør. Tankskibene vil således i fremtiden kunne nøjes med at lægge til kaj ét sted i havnen og forsyne hele olielageret derfra - og olien vil

Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77 mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168

SIDE 3 THYBORONPORT.DK

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

Ny banebrydende teknologi testes på Thyborøn Havn Den to-vingede Envision tyfon testvindmølle, som siden 2012 har kørt test på Thyborøn Havn, bruges netop nu for første gang til at teste superledende teknologi i industrielt miljø! Superledende teknologi tog et vigtigt skridt fremad i 1987, hvor opdagelsen af nye gængse materialer gav anledning til såkaldte højtemperatur superledere og derved viste vejen for industrielle anvendelser. Her i 2018 tages der igen et nyt stort

skridt med superledende teknologi, fordi Envision, i et europæisk samarbejde, for første gang nogensinde, bringer den ind i vindmøllebranchen med en helt ny superledende test generator. Generatoren er blevet monteret i den to-vingede vindmølle og vil

blive testet i Thyborøn det næste halve års tid.

den første superledende generator i en vindmølle.

Det er både første gang at superledende teknologi bruges til at bygge en generator i den størrelse og første gang nogensinde at teknologien benyttes i en vindmølle i et ægte industrielt miljø, så der sættes mange nye rekorder med denne test.

Det er ikke tilfældigt at netop disse lande er gået sammen. Universitet Twente i Holland forsker i køling af superledere og har testet generatorens kølesystem til nedkøling under minus 240 grader, som den superledende teknologi kræver. ECO 5 i Tyskland har designet den superledende generator, og Jeumont Electric i Frankrig har stået for at samle generatoren. Herefter er den sendt til Bremerhaven, hvor den blev testet i en testbænk hos Fraunhofer IWES, og til slut er generatoren sejlet fra Bremerhaven til Thyborøn Havn for at blive monteret på den to-vingede Envision vindmølle på Sydhavnen.

Samarbejde har gjort forskellen Det har kun kunnet lade sig gøre at nå så langt gennem et større europæisk samarbejde ved navn EcoSwing. EcoSwing er et konsortie, støttet af EU, hvor otte af verdens førende virksomheder og universiteter indenfor superledende teknologi, fra Danmark, Tyskland, Holland, England og Frankrig, er gået sammen i et 4 årigt projekt om at skabe og teste

SIDE 4 THYBORONPORT.DK

Det har været en rigtig god kombination af universitetsforskning

og industri. ”Ideerne er ligesom blevet trukket ud af laboratoriet og ført ud i den virkelige verden gennem dette projekt,” fortæller Jesper Hansen, Senior Project Manager, Envision Energy og Koordinator på projektet EcoSwing. Flere fordele Superledende generatorer kan være mindre end andre generatorer. Generatoren i Thyborøn er en noget mere kompakt konstruktion. Til sammenligning er den gamle generator 5,4 m i diameter og den nye bare 4 m i diameter. Den mindre størrelse er en stor fordel ikke bare i designet af vindmøller, men også fx under transport, og det vil ligeledes kunne få stor betydning for flydende havvindmøller og havvindmøller på monopiles. Superledende teknologi er i dag stadig en relativ dyr teknologi. Men eftersom den produceres af gængse komponenter vil øget industriel brug kunne reducere prisen på sigt. Jesper vurderer, at den superledende teknologi kan forandre den måde, man laver elektriske maskiner i fremtiden. Test af service og test af drift Den virkelige verden er bare vigtig at teste i. Hvordan er det at håndtere produktet, hvor let er det at servicere det nye produkt efter installation, og hvor godt er produktet i drift? Det er bare spørgsmål, som man gerne vil kende svaret på, når man udvikler et nyt produkt, og i god tid før man beslutter at sætte det i produktion. Der er ingen tvivl om, at vi har et hårdt testmiljø i Thyborøn, hvor der er godt med vind og saltholdig luft. Lige det rette miljø til at lave rekord produktion af grøn vindenergi og til at tjekke om produktet og komponenterne nu også er stærke nok til at holde i et saltmiljø. Gode arbejdsforhold forkortede installationen væsentligt Envision vindmøllen blev opført i 2012 på Thyborøn Havn, fire år

før projektkajfaciliteterne i Sydhavnen stod færdige. For Envision gjorde de nye arbejdsforhold en kæmpe forskel ved installationen af den nye generator. ”Jamen det er jo ingen sag, når man kan sejle komponenterne ind og løfte dem over på disse faciliteter så tæt ved vindmøllen,” udtaler Jesper Hansen, Senior Project Manager, Envision Energy og Koordinator på projektet EcoSwing. ”Vi nød virkelig at arbejde under de nye forhold, og installationen af den nye generator gik lynhurtigt, betydeligt hurtigere end forventet.” Transporten ad søvejen og de kajnære forhold i Thyborøn gjorde det muligt at transportere én samlet generator, i stedet for et samlesæt , som det normalt ville være ved landtransport. Det var meget let at sejle både generatoren og containeren med vindmøllens nye styring ind i havnen og løfte det hele over på land, for derefter at montere det på vindmøllen. Hele operationen blev klaret på under en uge. Den lokale kranudlejer BMS Krangården stod for løftegrejet til hele operationen, med 2 stk. NT 1750 kraner og to mindre 200 og 300 tons kraner. Både generatoren og frekvensomformeren, som sidder i containeren på siden af vindmøllen, blev udskiftet. Havnevagten var meget opmærksom, mens den nye dyrebare generator stod på kajanlægget. Hele forløbet blev nøje overvåget, både med kamera og personlig patruljering. Envision, vi ønsker jer al mulig held og lykke med projektet om at føre den superledende teknologi ind i vindmølleindustrien, og vi er ydmyge over at have jeres allernyeste forskning monteret på en vindmølle, som står på havnen i Thyborøn, som et kæmpe symbol på et rigtig godt internationalt samarbejde.

SIDE 5 THYBORONPORT.DK

En sand duft af oliven i Sydhavnen på Thyborøn Havn! For første gang nogensinde er der blevet fragtet olivenrester ind over Thyborøn Havn. Det er første gang at DLG Group importerer olivenrester, og vi er stolte af, at det foregik på Thyborøn Havn. Godsaktiviteten på Thyborøn Havn er stigende og gennem året, bliver det til mange forskellige bulk godstyper, som kommer ind over Midt- og Vestjyllands erhvervshavn ved den danske Nordsøkyst. I år er det en fornøjelse at have lagt havn til en helt ny type bulkgods - nemlig restproduktet fra olivenolieproduktionen, også kaldet olivenpresserester, som nu får værdi i danske biogasanlæg. De 4500 tons tørrede olivenpresserester blev fragtet ad søvejen som bulkgods direkte fra

SIDE 6 THYBORONPORT.DK

Sydspanien til Thyborøn Havn, hvor lastbiler kørte ind på kajen i Sydhavnen i alt 122 gange, for at blive læsset med det nye spændende gods og derefter fragte det videre til DLG Group´s lagre rundt om i Nord-, Nordvest- og Østjylland og ud til diverse biogasanlæg.

Havn og køre det ud derfra,” forklarer Peter Linde Jensen, Produktchef Biogas, DLG Group.

”Vi afvejer hele tiden, hvad der er mest forsvarligt og bedst økonomisk som transportmetode. Thyborøn Havn ligger strategisk rigtigt i forhold til vores lagre, derfor er det en helt optimal løsning at sejle godset ind over Thyborøn

Sydhavnen på Thyborøn Havn er meget let tilgængelig for lastbiler. De store åbne kajfaciliteter med 5000 m2 ekstra betonareal, som støder lige op til kajen, gjorde operationen meget enkel og ligetil. Det var let for lastbilerne at

Også den store volumen har været afgørende i valget af transport. Med en fragtvolumen på 4500 tons er der økonomiske fordele i at benytte søvejen til transport.

køre i stilling på én lang række og skiftevis køre hen til godsfartøjet Kati i en lind strøm, for at få lastbilen læsset med de tørrede olivenpresserester. Hele losningen forløb glat og meget effektivt, og de 4500 tons tørrede olivenpresserester var blevet opdelt og transporteret videre i 122 læs på bare et par arbejdsdage. ”Det har kørt som smurt,” udtaler Peter Linde Jensen, Produktchef Biogas, DLG Group.

Agent på skibet med olivenpresserester Virksomheden Aage Andersen & Co. ApS har assisteret DLG Group og deres befragter i transporten af olivenpresserester. Derudover har de stået for at krane lasten og koordinere losningen. Skibets og kranens størrelse var nøje tilpasset hinanden, så kranen med sikkerhed ville kunne nå helt ned i bunden af skibet for at tømme den sidste last. Aage Andersen & Co. ApS var ligeledes agent for skibet Kati fra Hansa Shipping under dets ophold i Thyborøn og sørgede for toldformalia og myndighedsrapportering. ”Vi hjælper gerne skibet med at få ordnet så meget som muligt, mens det ligger i havn. Fx sørgede vi for, at skibet fik sundhedscertifikatet fornyet, mens det alligevel var i havn for at losse olivenpresserester,” udtaler Jakob Hansen, Aage Andersen & Co. ApS. ”Vi er her for at ordne de forespørgsler om services, som skibet måtte have.”

Det er første gang nogensinde at DLG Group importerer olivenpresserester. Olivenpresserester er et spændende restprodukt, som kan udnyttes til biogas. Med den grønne omstilling er der et stigende behov for biomasse, og alternative biomasseressourcer er nødvendige for at følge med den stigende efterspørgsel. Olivenpresserester er et sådant eksempel, og det er årsagen til, at DLG Group har tilføjet dette eksotiske restprodukt i deres biogas-relaterede produktprogram.

De tørrede olivenpresserester er for havnen en ny spændende godsaktivitet, som vi er meget glade at DLG Group har valgt at køre over Thyborøn Havn. …Og det var slet ikke dårligt at få drejet tankerne tilbage på den skønne sommer, med et par dages duft af oliven, i den barske efterårsvind. Tak fordi i valgte Thyborøn Havn til denne spændende bulk godstransport, DLG Group.

Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

SIDE 7 THYBORONPORT.DK

Fiskerikonsulenten har ordet:

Moderne fartøjer fanger bedre fisk “Fiskeriflåden på vestkysten har gennemgået en markant udvikling de seneste år. I kraft af blandt andet EU-tilskud fanger de i dag fisk, der på alle måder er af en højere kvalitet,” fortæller Bent Bro. Når Bent Bro ikke står på scenen for at underholde sammen med bandet Tørfisk, passer han også et fuldtidsjob på et kontor i Thyborøn. Som en af landets kun fem fiskerikonsulenter har han siden 1985 fulgt havfiskeriets udvikling på tætteste hold. Det gælder ikke mindst, når en fisker ønsker at modernisere sit fartøj. Det gives der nemlig tilskud til fra EU og den danske statskasse. Og når man som Bent Bro i mange år har siddet med ansøgningsmaterialer om EU-tilskud, så får man en klar fornemmelse af, hvad formålet er. ”Der har været tre overskrifter i det, EU har givet tilskud til. Det er kvalitet, kvalitet og kvalitet. I takt med moderniseringen af fiskeriflåden er fiskens kvalitet blevet meget bedre. Det kompenserer for den mindre mængde, som fiskerne har fået i kvoterne på mange af de vitale fiskearter. Kvoterne er faldet, og priserne er steget,” siger Bent Bro. Tidligere var det ikke unormalt, at rødspætterne var ombord på en trækutter i op til 1718 dage. I dag er der jo næsten ingen skibe, der ikke er i land én gang om ugen. De er ofte kun afsted i tre-fire dage, har fisken i kasser i lasten samt is og frost ombord,” fortsætter fiskerikonsulenten. Han har også fulgt, hvordan udviklingen mod færre, men større fartøjer har påvirket både fiskeriet og fiskerne. ”Fangstmængden er dalende, og fiskene er i dag fanget på en bæredygtig måde. Samtidigt har fiskerne ombord fået bedre arbejdsvilkår. Vi har ikke nær den nedslidning i fiskeriet, som vi havde, da jeg startede her for 38 år siden,” forklarer Bent Bro. ”Støttemidlerne har været med til at skubbe på moderniseringen af fiskeriflåden, hvor vi samtidigt har forlænget mange skibe og investeret i kvalitetsforbedringer som kølelast,

ismaskiner og fangstbehandlingssystemer. Sidegevinsten er, at vi får et væsentligt bedre arbejdsmiljø, hvor der er bedre plads til at behandle fangsten. Har man det, så får man også en bedre kvalitet,” siger Bent Bro. Fiskere investerer selv i fremtiden Tilskuddene har været til stor gavn for vestkysthavnene. Og er i dag målrettet de fiskere, der tror på en fremtid i erhvervet. ”Det er mindst halvdelen af fiskeriflåden, der har fået støtte. Det er både store og små skibe, og det er i gennemsnit investeringer på 1,5 millioner kroner, der er tale om. Det er klart, at for eksempel smede og tømrere på havnene har fået andel i pengene. Det allervigtigste for mig er dog, at vi har fået en ’ny flåde’, hvor selv fartøjer, der kun er 10-15 år, er blevet forlænget, energioptimeret og har fået et bedre arbejdsmiljø. Det har virkelig udviklet fiskeriet i havnene på vestkysten,” siger fiskerikonsulenten.

Han har de seneste tre år været involveret i 130 ansøgninger om tilskud. Over halvdelen blev sendt afsted sidste år, hvor fiskerne ansøgte om et samlet tilskud på knapt 29 millioner kroner. Samtidigt investerede fiskerne selv næsten 48 millioner kroner i fartøjerne: ”Tilskuddene er kommet på et gunstigt tidpunkt, hvor det går godt i fiskeriet. Vi har gode afregningspriser, gode fiskebestande, rimeligt lave brændstofpriser og en god rente. Det er jo elementer, der skal spille sammen, så fiskerne kan finde de 60-70 procent af finansieringen, som de selv skal stå for. Det er derfor, at støtten har genereret så meget udvikling i vestkysthavnene. Det er helt fantastisk at se,” slutter Bent Bro af med et naturligt smil. Artiklen er produceret i samarbejde med Konsumfisk som en del af vestkyst-projektet ’Kend din fisker’ Tekst: Erik Poulsen Foto: Henrik Vinther Krogh

Thyborøn Sejlmageri Thyborøn Sejlmageri har mere end 50 års erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til erhvervsfiskeri og fritidssejlads. Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

SIDE 8 THYBORONPORT.DK

vestjyskbank.dk/thyborøn

AF REDAKTIONEN

GANG I ØSTERSFISKERIET I LIMFJORDEN

Så er der igen gang i østersfiskeriet i Limfjord. Fiskeret blev givet fri den 8 oktober, og der er rigtig mange østers at hente. Den samlede kvote limfjordsøsters er næsten tredoblet siden 2017. Det skyldes især, at der er fundet mange limfjordsøsters i Løgstør Bredning.

Kvoten i Løgstør Bredning er fastsat til max. 400 tons østers. I Nissum Bredning er kvoten fastsat til 50 tons, ligesom kvoten uden for Natura 2000-områderne er fastsat til 50 tons. Kvoterne er fastsat på baggrund af videnskabelig rådgivning fra DTU Aqua. For at sikre at arealpåvirkningen af fiskeriet i Løgstør Bredning ikke overskrider de fastsatte niveauer, vil der blive udlagt fiskekasser, hvor fiskeriet må foregå. I Natura 2000-område bliver det undersøgt, at østersfiskeriet ikke

er en hindring for, at der kan opnås gunstig bevaringsstatus for de udpegede arter og naturtyper i områderne. Forvaltning af muslinge- og østersfiskeri i Natura 2000-områder sker i henhold til Muslingepolitikken. Det er bl.a. med til at sikre, at muslinger, bundfauna og makroalger kan gendannes. MUSLINGER Også muslingefiskeriet i Limfjorden er kommet i gang igen efter sommerlukningen. Det skete den 15 oktober hvor der blev åbnet op for fiskeri af 7.000 tons blå-

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

muslinger i Natura 2000-området Lovns Bredning og, når fiskekasse er udpeget, 4.000 tons blåmuslinger i Natura 2000-området Løgstør Bredning. Kvoten i Løgstør Bredning skal fanges inden for en mindre fiskekasse. Det skyldes, at DTU Aqua i år som noget nyt har observeret en større bestand af de værdifulde limfjordsøsters i bredningen, og der også skal være plads til dette fiskeri. Muslingefiskeriet i Løgstør Bredning åbner først, når fiskekassen er udpeget af erhvervet og godkendt af Fiskeristyrelsen.

Kvoten er fastsat på baggrund af videnskabelig rådgivning fra DTU Aqua og høring af Udvalget for Muslingeproduktion. Forvaltning af muslinge- og østersfiskeri i Natura 2000-områder sker i henhold til Muslingepolitikken.

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 8

AF JENS NØRGAARD

FINANSKRISER TÆT PÅ AT ØDELÆGGE

Et blik ind i malerværkstedet hos Thyborøn Trawldoor,

Finanskriserne op igennem 90’erne var ikke kun et hårdt slag, som så ofte før og siden, i forhold til dansk fiskeri. Skibe blev frasolgt eller hugget op. Fremtiden så dyster ud. De landværts arbejdspladser som var og er afhængige af fiskeriet til havs som vodbindere, fiskeopkøbere, auktionshuse, leverandører af olie og brændstof med flere blev ligeledes ramt, som f.eks. Thyborøn Trawldoor. I dag hører sidstnævnte med sine næsten 50 arbejdspladser til en af verdens førende producenter af trawlskovle med global eksport.

Med en optimal placering ved kajkanten i Thyborøn Havn, ligger virksomheden ideel i forhold til sine nordiske kunder. De fortøjer deres fartøj stort set ved ”entredøren”, når der f.eks. skal påmonteres et sæt nye trawlskovle. Udviklingen inden for trawlskovle er de senere år, gået stærkt og sker

i et ofte meget tæt samarbejde med den enkelte fisker og fartøjsejer. Kombineret med Thyborøn Trawldoor og dets mere end 40 års erfaring i produktion af trawlskovle, giver det et stærkt brand til det globale marked. Fiskerne er glade for den tætte dialog. De er jo generelt et nysgerrigt folkefærd, der er stolte over at kunne

FOTO: JENS NØRGAARD

DANSK GULDÆG

medvirke til at sætte deres præg på skovludviklingen. Det fortæller ejerne bag Thyborøn Trawldoor Peter Andreasen, (67) og sønnen Lars Andreasen, (38). Peter Andreasen overtog virksomheden af sin far Børge Andreasen, som grundlagde skovlvirksomheden i 1967. Dengang hed

den Thyborøn Skibssmedie A/S. I forbindelse med den stigende efterspørgsel efter produkterne fra udlandet blev navnet internationaliseret til det nuværende Thyborøn Trawldoor. SATTE SKOVLEN FOR DØREN Eksporten fra Thyborøn går til flere end 40 lande. Mindste aftager er det sydamerikanske kontinent, det uanset at Chile og Peru hører til nogle af mastodonterne i internationalt fiskeri. Til gengæld er lande som Spanien og Frankrig blevet de store aftager. Det er en bred vifte af vores produktioner, der går til de lande, hvor skovlene alt efter fiskerens ønsker bruges til enten det pelagiske fiskeri og fiskeri med bundtrawl.

FOTO: JENS NØRGAARD

En nyere skovltype kaldet Type22 derimod har været med til at øge

Produktionen af trawlskovle køre nu døgnet rundt. Her er to klejnsmede i gang med arbejder på en Type22.

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 8

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

efterspørgslen i et omfang, at vi nu for første gang indfører natproduktion. Den udvidede produktion er blevet godt modtaget blandt smedene, hvoraf flere selv har bedt om at komme på natholdet. De smede vi har, er stort set alle klejnsmede. Derudover har vi fem lærlingepladser. Her på virksomheden gør vi en stor dyd og indsats for at få unge ind i håndværket, fortæller Peter Andreasen. Faktisk blev skovlproduktionen noget af en tilfældighed i Thyborøn. Det var i øvrigt tæt på, at det aldrig var blevet til noget. Min far blev opsøgt af en fisker, der skulle bruge et nyt sæt skovle til sin kutter - de gamle var tabt i Nordsøen, fortæller Peter Andreasen videre. Det blev kort fortalt til en lang snak frem og tilbage. Ideen om at producere skovle tændte ikke hos klejnsmeden. Men fiskeren stod fast - endten producerede min far skovlene, ellers ville han selv lave dem. Fiskeren ønskede ikke andre ind over.

Trawlskovlene blev produceret af klejnsmeden. Det blev samtidig starten på Thyborøn Trawldoor. En stædig fisker stod fast på sin idé, så ham kan vi takke i dag, hvor vi udover bundskovle og pelagiske skovle nu har fået gang i produktionen af de semipelagiske skovle som Type22. Den produktionstype vender vi tilbage til. STORE UDFORDRINGER FOR FISKEREN For at kunne forstå Type22 og dets muligheder, så er udviklingen i fiskeriet gået så stærkt at flere faktorer spiller ind. Dels er det den enkelte fiskers effektivitet i sit erhverv, dels skærpelse af lovkrav og diverse forordninger, miljørigtigt fiskeri som skånsomhed, kvalitetsbevidsthed, at fiskeren er dygtig på flere fronter og følger kurser og uddannelse. Det er store udfordringer for den enkelte og besætning skal man opnå den bedst mulige overskudsgrad efter hvert togt. Her er det, at vi kommer ind i billedet, siger sønnen Lars Andrea-

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

sen, der som sin far og bedstefar, der grundlagde virksomheden, er uddannet klejnsmed. Hans far Peter har trukket sig en smule tilbage i det daglige, så det er Lars der tager de daglige afgørelser. Når en fisker beslutter sig for et sæt trawlskovle, skal vi selvfølgelig kende hans skib. Vi skal vide motorstørrelse, pæletræk og det fiskeri der primært ønskes udført. Er det rejer han går efter eller torsk, makrel, sild, tobis med flere. Jo mere vi ved jo bedre er vi i stand til at hjælpe. Efter mange år i faget i produktionsformen trawlskovle, kender vi til det meste uanset hvor på kloden, der er brug for skovle.

VI LYTTER FRA SIDELINJEN De stigende brændstofpriser spiller selvfølgelig ind i fiskerens samlede regnskab og budget. Fiskerne eksperimenterer selvfølgelig med skovltyperne, hvor de bl.a. også anvender pelagiske skovle til bundfiskeri. For dem handler det om skånsomt fiskeri af hensyn til miljøet samtidig med at de kan spare brændstof, når der bliver mindre modstand ved slæb efter båden. Uanset hvad, så er det fiskeren der gør sine erfaringer og vi lytter. Sådan er det - og på den baggrund blev den nye trawlskovl Type22 til.

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 8

FOTO: JENS NØRGAARD

Produktionschef Lars Andreasen på hug for at vise en elektronisk indgang på en Type22 semipelagisk trawlskovl.

Type22 ligner som alle andre skovle en stor dør og fås i størrelser fra 1 til 18 m2. Når man ser trawlerens agterkant f.eks. ved kaj er det de store plader, der er trukket ind til skibssiden eller agterkanten. De første skovle som vi kaldte Type 1 og 2 var at sammenligne med en stor rektangulær dør. Det siger næsten sig selv, at de ikke var nemme at håndtere på åbent hav. Efterhånden samlede vi erfaringer og skelede til aerodynamiske tegninger og beregninger, så modstanden i brugen af skovlene kunne minimeres væsentligt og fiskeren ved anvendelse kunne spare på de dyre dråber. Der blev arbejdet intens på opgaverne –

det tog næsten 10 til 15 år før vi landede den helt ideelle løsning. Den har vi blandt andet fået med Type22, der er udstyret med fire klapper – som når de åbnes formindsker arealet og øger vandgennemstrømningen. Dermed sænkes modstand ved slæb. TYPE22 ET FLERSIDET VÆRKTØJ Svenske fiskere meddeler efter brugen af Type22 til sildefiskeri, (Pelagisk), i Østersøen, at de har fået et optimalt redskab til fangsterne grundet mulighederne for at regulere arealet af skovlene. Med de pelagiske skovle kan fiskerne gå på dybt vand efter tobis f.eks. i Nordsøen og samtidig

regulere åbningen til nettet, så det passer til den form for fiskeri. At de så kun behøver at investere i et sæt skovle, gør det hele mere optimalt, hedder det fra hinsidan. Med Type22 er det lykkedes for ”skovlfolkene” i Thyborøn at producere et flersidet værktøj til fiskerne. Skovlen er ikke beregnet til at skræmme eller banke fiskene med, som mange ”landkrabber” fejlagtigt mistænker fiskerne for. Tværtimod er skovlene netop udviklet til skånsomt fiskeri, hvor de f.eks. ved trawlfiskeri på dybt vand glider hen over havbunden. Ikke mindst i en tid, hvor fiskeropkøbere og de store producenter af

— Hos os er du i sikre hænder Turbo- og Marineservice Tlf. 4450 4050

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 8

konsumvarer samt supermarkeder stiller krav til fiskerne om at de skal kunne påvise fiskens kvalitet samt at fangsten er sket på en bæredygtig måde, er det vigtigt at fiskerne er på forkant. ELEKTRONIK LAGT I SKOVLENE Elektronik som sonar med mere er derfor blevet et vigtigt parameter for den enkelte fiskers succes. Det får også indflydelse på produktionen af skovle. Ved hjælp af sonar kan man f.eks. på bundskovlene se afstanden mellem trawlåbningerne. På de pelagiske skovle er der derudover mulighed for at se korrekt dybde og højde. Når sonaren f.eks. lodder en fiskestime kan man positionere fisken og fire wire ind og ud og samtidig placere skovlene rigtigt i hver sin side i forhold til den åbning der ønskes til trawlet. På den baggrund kan den enkelte skipper trække trawlet ind over stimen af fisk, som var det en hvalhaj, der sluger en hel stime i en mundfuld.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

København, Uge 20, 2020

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR UGE 20

2020

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events

AF MARTIN UHLENFELDT

FLERE HAVBRUG HAR UORDEN I TILLADELSERNE

En kulegravning af danske havbrug, foretaget af Miljø- og fødevareministeriet, viser uorden i flere af virksomhedernes tilladelser. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har nu bedt Kammeradvokaten gennemgå samtlige danske havbrugs placeringstilladelser. Ministeren har nu bede Kammeradvokaten om at gå ind i sagen. - Vi har brug for at få ryddet op hurtigst muligt. Jeg har derfor besluttet at bede Kammeradvokaten om at bistå ministeriet. De vil gennemgå hvert enkelt havbrugs placeringstilladelse, så vi kan få et komplet overblik over

sagernes status og den hidtidige sagsbehandling af placeringstilladelser. Det er nødvendigt at få disse forhold klarlagt, førend Miljøstyrelsen kan få styr på området, siger Jakob Ellemann-Jensen. HJARNØ HAVBRUG Kulegravningen kommer på baggrund af en sag med Hjarnø

Havbrug, der uden tilladelse har opdrættet sølvlaks. Virksomheden har desuden ikke haft den nødvendige placeringstilladelse. Miljøstyrelsen har vurderet, at Hjarnø Havbrug A/S ville have opnået tilladelser til de to omhandlede indførsler af sølvlaks, som har været genstand

FOTO: ARKIVFOTO

- Det er uacceptabelt, at flere havbrug ikke har haft de fornødne tilladelser. Samtidig kunne man godt have ønsket sig, at myndighederne havde haft en bedre sagsbehandling på området, så vi kunne have undgået den nuværende situation, siger miljø- og fødevareminister Jakob EllemannJensen.

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 8

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

for sagen, og Miljøstyrelsen agter på den baggrund ikke at forfølge dette forhold yderligere. Politiet efterforsker nogle forhold hos Hjarnø Havbrug A/S i relation til anmeldte brud på miljølovgivningen. Miljø- og Fødevareministeriet afventer politiets efterforskning i den sag. IKKEHJEMMEHØRENDE ARTER Med hensyn til opdræt af sølvlaks, som er en ikkehjemmehørende art og som kræver en tilladelse, har Miljøstyrelsen nu henvendt sig til alle havbrug og dambrug og præciseret, at hvis de ønsker at opdrætte ikkehjemmehørende arter, skal de rette henvendelse til Miljøstyrelsen, der siden januar i år har haft myndighedsansvaret for placeringstilladelser. Derudover har Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen opstillet en procedure for, at informa-

tioner om import af ikkehjemmehørende arter bliver delt mellem styrelserne. STATSLIG KONTROL Kasper Glyngø, der er borgmester i Hedensted kommune hvorunder Hjarnø hører, opfordrer nu til, at staten overtager kontrollen med havbrugene.

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A legr e ya Sans Bo ld Aleg reya SC Reg u l a r

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

- At enhver lille kommune, der ligger ved noget hav, hvor der kan være et havbrug, skal have de kompetencer, er meget at forlange. Kontrollen burde ligge ved staten, siger Kasper Glyngø til Politiken. Som det er i dag, er der fire offentlige myndigheder inde over kontrollen med havbrugsområderne: Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Fiskeridirektoratet plus den pågældende kommune. - Derfor vil jeg appellere til, at man samler det centralt under Miljøstyrelsen, siger borgmesteren.

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk

Vi har brug for dig! - på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ... Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 1 8

Media Group MEDIEGRUPPEN Maritime DAnmark +

www.maritimedanmark.dk www.maritimedenmark.dk

731.000 327.000 86.000 læste artikler per måned

besøg pr. måned

unikke brugere pr. måned

VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING WWW.MARITIMEDANMARK.DK

NYHEDER

JOBS

BLUE MEDIA

DMF 2020