FiskerBladet 12-2011 by Danish Maritime Fair

ERHVERVSMAGASINERNE

55. ÅRGANG · DECEMBER 2011 NR. 12

’Discard-menu’ Østersølaksen får rødt lys Nu snakker søpakningen med E-loggen Pilkemaskine giver superb kvalitet og pris!

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Jeg glæder mig i denne tid – nu falder julesneen hvid Der er sikkert mange årsager til at fornøje sig over at vi ikke, som sidste år på denne tid, er ’velsignet’ med en masse sne.

Havets levende kredsløb/fødenet (Kunstner: Glynn Gorick ©)

Alligevel synes vi her på redaktionen af FiskerBladet, at det er hyggeligt med sne i juletiden. Vi har derfor placeret lidt julepynt rundt omkring i dette julenummer af FiskerBladet. Julepynten kommer naturligvis fra havet. Det gør Julemanden jo også, som så tydeligt er dokumenteret på forsiden.

Vores julepynt er helt afgørende, og selve grundlaget, for livet i havet. Planteplankton er havets græs – og uden dette ’græs’ ville der ikke være grundlag for at høste Fisk og skaldyr. Ja faktisk ville det også være svært at holde varmen på disse breddegrader – for den olie og gas vi også

henter fra havet er produceret af disse mikroskopiske planktoniske skabninger. Og så er det jo morsomt, at nogle af dem faktisk kan bringe tankerne hen på julepynt. Du finder forklaringer til nissehuen, englene, julelys osv. på side 34.

Med disse få, ’belærende’, ord ønsker FiskerBladet sine læsere en rigtig GLÆDELIG JUL og takker samtidig for samarbejde og støtte i det herrens år 2011.

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

ERHVERVSMAGASINERNE

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

55. ÅRGANG · NOVEMBER 2011 NR. 11

Verdens bedste skipperskole DanFish, DanAqua og DanDerpå Fjordrejer til Rusland Udflagning til Bangladesh

Foto venligst stillet til rådighed af: www.nordkysten.nu

Julemanden kommer ikke, som mange fejlagtigt tror, i en kane forspændt tamme rensdyr. Det er da klart at Julemanden kommer med en fiskekutter – der jo også bringer meget andet godt fra havet. Her er Julemanden kommet til Gilleleje og bliver hjulpet i land (han er nok ikke så søstærk når han hele året sidder på Nordpolen).

FiskerBladet

FISKERBLADET 12.2011

INDHOLD 2 4 5 6 7 9 10 12

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland. Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194 Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23 Annoncer René Wittendorff rene@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 70 20 41 55 Udgiver Erhvervsmagasinerne Aps. René Wittendorff Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C Telefontid: 9 – 12 Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56 Design: Michael Storm, Designunivers Billedbehandling: Nini Wittendorff Tryk: PE Offset A/S, Varde

13 14 16 18 19 20 22 22 23 24 26 27 28 28 29 30 30 30 31 32 32 32 33 33 33 35

Jeg glæder mig i denne tid – nu falder julesneen hvid Appetit på Forandring – Invitation til FOOD 2012 Avlen optimeres i dansk akvakultur Bakterier i havet ‘snakker sammen’ – og det kan påvirke klimaet Kongelig Vejer og Måler Snarligt stop for discard i Skagerrak Kæmpelaksen fra Øresund Havet er fyldt med virus – og det er yderst gavnligt for omsætningen i havet Frisk som en fisk – hurtig som en gazelle Kom – lad os smage en discard menu Østersølaksen får ’rødt lys’ af WWF i Sverige Nu ’snakker’ søpakningen med E-loggen Farveskift afslører fordærvet kød & fisk Pilkemaskiner giver superb kvalitet Krabber fra Thorsminde skal til ultralydsscanning Godt og skidt fra Vestkysten Automatisk kontrol af fiskefileter Danmark – en nation af fiskeprangere North Atlantic Seafood 2012 Optimisme - et sjældent ord i krisetider Ny effektiv sortering for pelagisk fisk udvikles i Norge Rekordhummer til Øresundsakvariet I denne søde juletid…. Først var den avantgarde, så var den mainstream – nu er den dømt ude Optimal udnyttelse af silden Havnen gør rent for kommunen Prisregn over DESMI Hirtshals Fiskefestival – også en økonomisk succes Ny ‘Makrel-chef’ 90-års jubilæum Juletræ Optimisme 2 Norsk-russisk papir rod Dioxinindholdet i fisk fra Østersøen falder Investeringsmuligheder i seafood sektoren

- Bedst i glasfiber - Bedste kvalitet - Bredt sortiment Besøg os på DanFish stand nr. A120 og G7, hvor Glædelig jul trollingbåd & godt præsenteres nytår ! vores nye C-Adventures Emil Aarestrupsgade 3-5 DK-4990 Sakskøbing Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax +45 54 70 60 12

www.bredgaard.nu E-mail: info@bredgaard.nu

Næste nummer udkommer i februar 2012 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Appetit på Forandring – Invitation til FOOD 2012 En bred kreds af partnere skaber i 2012 en festival for alle de mennesker, kokke, producenter, udviklere, jægere, samlere og opdrættere, der forbedrer og udvikler den danske og nordiske madkultur. Den store danske madfestival finder sted 6.-9. september i Århus. Arrangører

Bag madfestivalen står Food Organisation of Denmark (FOOD), Region Midtjylland, Aarhus Kommune, Aarhus Universitet, Landbrug & Fødevarer, Aarhus Festuge, AgroTech, Agro Food Park og VisitAarhus. På festivalen bygger vi en scene og et marked for dem, der beskytter og udvikler de vigtigste dele i vores madkultur. Festivalen er for de mennesker, der holder tradition og håndværk ved lige, og for dem der skaber nye smage og udvikler nye måder at spise på. Vi vil vise, hvordan madproduktion kan foregå i pagt med naturen både lokalt og globalt. Og hvordan fødevarerevolutionen forandrer både vores hverdag og vores samfund. Folkelig madfest og international faglig konference

På festivalen, der skal kunne rumme mere end 20.000 gæster, vil der være spiseoplevelser, markedsplads, undervisning og madlavningskurser, foredrag, aktiviteter for børn og alle slags oplevelser med fødevarer. Derudover er festivalen også vært for en international konference for udvikling af naturlige og bæredygtige fødevarer og udfordringerne i den globale fødevareøkonomi. Hvem er festivalen for?

For de virksomheder og organisationer vi ønsker at arbejde sammen med, ser vi det som en forudsætning, at de medvirker på festivalen med de af deres produkter og tanker, der enten: • Giver deres bud på hvordan fødevarer bliver produceret i balance med naturen og er med til at skabe en naturbevarende fødevareøkonomi • Er højkvalitets fødevareprodukter, der har ambitioner

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

om at være blandt de bedste i sin kategori • Bidrager til udviklingen af en nordisk fødevarekultur formet af den natur og de traditioner og kompetencer, der kommer fra vores del af verden • Bidrager til at fortælle en historie om naturen og aktualiserer det vilde liv som en del af vores madkultur • Er undervisende og opkvalificerende for nysgerrige og interesserede Den maritime del af ‘Appetit på forandring’

FOOD har bedt Konvers Kommunikation varetage konceptudvikling, planlægning og eksekvering af den maritime del af Appetit på Forandring. Den maritime del kommer primært til at placere sig langs kysten på Tangkrogen, hvor der også er mulighed for at inddrage vandet i områdets aktiviteter. Den maritime del kommer til at tage afsæt i det overordnede tema om lokal mad, global bæredygtighed og kvalitet, som indrammer hele festivalen. Som udgangspunkt arbejder vi med følgende overordnede dagsordener, der vil præge oplevelserne i det maritime område: • Bæredygtigt fiskeri • Alt i Land og discardproblematikken • Den europæiske fiskeripolitik • Certificering (MSC, ASC etc.) • Lokalt kystfiskeri • Selektive fiskeredskaber • Mindre kendte arter • Bæredygtigt opdræt • Fisk, muslinger, tang, alger og … • Recirkulering og GreenTech

FOOD2012 skal være en folkefest • Kvalitetsbevarende indsatser • Bedre udnyttelse af råstoffet • Økologi Måske har du andre idéer? Så skal de spilles på banen så snart som muligt! Det er vigtigt, at de aktører, der er til stede på festivalen, præsenterer sig indenfor den overordnede ramme. Det kan fx være fordi man arbejder med et interessant projekt, der flytter ens virksomhed i en bæredygtig retning, fordi man har et unikt produkt, der er kendetegnet ved tårnhøj kvalitet og en stærk bæredygtighedsprofil eller fordi man har visioner, der kan omsættes til oplevelser for de besøgende på festivalen. Vi håber, at I har lyst til at være med! Både foreninger og virksomheder kan indtage en hovedrolle

Repræsenterer du en virksomhed, og finder du Appetit på forandring spændende, så er det bare rette henvendelse for at høre mere om hvordan vi skruet et godt samarbejde på plads. Repræsenterer du en forening eller organi-

sation, og tænker at dette kunne være noget for dine medlemmer, så er det allerede nu udviklet et kort notat som du kan sende til dine medlemmer, så alle får præsenteret muligheden for at deltage i Appetit på forandring 2012 i Århus. De maritime erhverv har alle forudsætninger for at sætte et massivt fingeraftryk på Appetit på forandring 2012. Hvis du også tænker at fisk og skaldyr hører til blandt de ypperste og mest bæredygtige råvarer - så meld dig på banen nu. Hjælp til jeres koncept

Hvis I har lyst til at deltage, men ikke rigtig ved hvordan I skal gribe det an, er I meget velkommen til at kontakte Konvers Kommunikation. Vi har masser af erfaring med at iscenesætte produkter og producenter overfor offentligheden og medierne, og at udvikle og gennemføre madkoncepter, der vækker opsigt og glæde. Kontakt: Projektleder Joachim Hjerl, Konvers Kommunikation joachim@konvers.dk eller 2612 0048

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Snefnug

Avlshanner af regnbueĂ¸rreder hos Lundby Fisk

Avlen optimeres i dansk akvakultur Ă&#x2020;g fra danske avlsdambrug er i hĂ¸j kurs over hele kloden. Det skyldes, at danske ĂŚg giver fisk af hĂ¸j kvalitet, og at avlsbrugene er registreret fri for en rĂŚkke alvorlige fiskesygdomme. Avlsarbejde pĂĽ fisk i Danmark har lange traditioner og har hidtil fortrinsvis vĂŚret baseret pĂĽ traditionel familieavl og masseselektion. Nu sĂŚttes der imidlertid for alvor turbo pĂĽ avlsarbejdet med et Ă¸konomisk tilskud fra fĂ¸devareministeriet og EU og implementering af de nyeste avls teknikker. Der findes ca. 20 avlsdambrug i Danmark. Her arbejdes der pĂĽ at fremme genetiske egenskaber, som er vigtige for fiskens opvĂŚkst. Det kan f.eks. vĂŚre evnen til at vokse hurtigt, bedre foderudnyttelse, god indfarvning eller hĂ¸jere filetudbytte under slagtning. Det afhĂŚnger helt af, hvad fisken skal bruges til, og hvad kunderne efterspĂ¸rger. Avlsarbejdet bygger pĂĽ godt hĂĽndvĂŚrk og mange ĂĽrs erfaring. Avlsdambrugerne udvĂŚlger nĂŚste generation af fisk ved

at se pĂĽ stĂ¸rrelse, form, farve eller andre egenskaber, som kan ses med det blotte Ă¸je eller mĂĽles. Men det sikrer ikke altid maksimal avlsfremgang. Baseret pĂĽ fremragende forskning

â&#x20AC;?Forskningsbaseret avlsarbejde er vores skjulte ressource. Vi mestrer avlsarbejdet som hĂĽndvĂŚrk, men vi udnytter ikke de seneste avlsteknikker til fulde. Det krĂŚver andre vĂŚrktĂ¸jer fra genetikken, som vi nu kan begynde at gĂ¸re brug af. Og det er derfor, vi stĂĽr foran et kvantespringâ&#x20AC;?, forklarer Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur. FĂ¸devareministeriet og EU har netop givet et tilskud pĂĽ ca. 1,7 mio. kr., som skal bruges til at etablere et netvĂŚrk indenfor forskningsbaseret avl pĂĽ fisk. NetvĂŚrket udvikles i samarbej-

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

de mellem genetikere fra Ă&#x2026;rhus Universitet og Dansk Akvakultur. â&#x20AC;?Vi er stolte af, at danske avlsdambrug er blandt de bedste i verden, men vi kan se fra vore kollegaer i landbruget, at forskningsbaseret avlsarbejde rummer et stort potentiale, og det agter vi at udnytteâ&#x20AC;? udtaler Karl Iver Dahl-Madsen.

Anvendelse af f.eks. DNA analyser til slĂŚgtskabsbestemmelse og DNA markĂ¸rer er velkendt og forholdsvis velafprĂ¸vet hos de traditionelle husdyr, men et forholdsvis nyt begreb i akvakultur. Derfor er mulighederne store for at udnytte den tilgĂŚngelige variation mellem de fisk, der anvendes til avl.

9HVWHUJDDUG 0DULQH 6HUYLFH $ 6 XGIÂĄUHU VHUYLFH RJ WHNQLVN VXSSRUW Sn &DOOHVHQ 'LHVHOPRWRUHU RJ XGVW\U )RU VHUYLFH NRQWDNW 9HVWHUJDDUG 0DULQH 6HUYLFH HOOHU %XNK Sn RJ In WRWDO VHUYLFH ZRUOG ZLGH 7OI ( PDLO YPV#YPV GN ZZZ YPV GN

F I S K E R B L A D E T / 12Âˇ 2 0 1 1

Nissehat

Nej, det er ikke en galakse i universet. Det er dødt plankton og Zoo-plankton-afføring, der er sammenkittet til en større partikel (kaldet marint sne), der derefter synker mod havets bund. Selvom ’snefnugget’ her ser stort ud er kun ca. 200 micron (2/100 af en millimeter) i diameter. (Flouroscensmikroskop-foto:Tracy Mincer, Woods Hole Oceanographic Institution)

Bakterier i havet ‘snakker sammen’ – og det kan påvirke klimaet Forskere på det amerikanske ’Woods Hole Oceanographic Institution’ har opdaget, at bakterier der ’snakker sammen’ kan have en betydelig indvirkning på jordens klima. I havet samles bakterier på små partikler, der synker mod bunden. Der er tale om kulstofholdige rester af plankton (mikroskopiske planter og dyr). Forskerne fandt ud af, at disse bakterier sender kemiske signaler ud for at ’undersøge’ om der er artsfæller i nærheden. Når der er nok bakterier, af samme slags, på den synkende partikel koordinerer bakterierne en samtidig udskillelse af kulstof-spaltende enzymer, der kan nedbryde partiklen, såle-

des at bakterierne kan udnytte næringsstofferne, der frigives under nedbrydningen. At bakterier ’kommunikerer’ er ikke noget man lige tænker over, men det ser ud til at være en fordelagtig egenskab der her er udviklet. En enkelt eller nogle få bakterier vil nemlig ikke kunne løse opgaven – at få nedbrudt kulstofforbindelserne i partiklen – det kræver en større mængde enzym, og ved en koordineret frigivelse af enzym

fra ’tilstrækkeligt’ mange bakterier bliver opgaven løst. Kulstoffet i den synkende partikel, hvad enten det er en planterest eller en dyre-rest, stammer naturligvis fra luftens indhold af CO2, hvorfra det er bundet via fotosyntese. Selvom bakterier, også i havet, er meget små – så er der kolossale mængder af dem og tilsammen spiller de en betydelig rolle for stofomsætningen i havet. Da det nu ser ud til at ’kommunikerende bakterier’

kan omsætte en del af kulstoffet på lavere vanddybder, betyder det at en mindre del synker mod havets bund, hvor det i højere grad er utilgængeligt for biologiske processer. Altså er der kulstof til rådighed i de øvre vandlag og dermed behøver planteplankton ikke at ’trække’ så meget kuldioxid ud af atmosfæren. Dette er det første bevis på, at bakteriel kommunikation spiller en afgørende rolle i Jordens kulstofkredsløb.

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC

Glædelig Jul og Godt Nytår ! Vi ses til vor reception i anledning af vores 90 års jubilæum, fredag den 6. januar 2012 fra kl. 13.00 - 17.00 - på gensyn....

Morelvej 19 • 34700 Næstved • Tlf. 5555 777722224444 Smedevænget • 4700 Næstved • Tlf. Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Kongelig Vejer og Måler Der kan nævnes mange gode grunde til, at samfundet betjener sig af bistand fra embedsmænd, revisorer, advokater, vejere og målere samt andre instanser med særlig og uvildig ekspertise. Ikke til diskussion

Nogle ting kan ikke diskuteres: 1 liter er 1 liter, 1 kilogram er 1 kilogram osv. - uanset, hvor man befinder sig i Verden. Det har dog igennem tiderne ofte været diskuteret, hvor mange liter eller kilogram m.v. en given varemængde har udgjort. Det har derfor fra tidernes morgen været vigtigt, at mål og vægt er blevet opgjort på baggrund af vedtagne, ofte lokale, standarder - og ikke mindst, at man var enige om selve opgørelsen. I 1683 besluttede kongen, Christian den 5., at indføre og håndhæve fælles standarder for mål og vægt i Danmark. Samtidig etablerede kongemagten et korps, som kunne kontrollere, at tingene blev overholdt - en stand af Kongelige Vejere og Målere var opstået. I takt med udviklingen og et stadigt stigende behov for uvildig kontrol af vægt, mål, antal og varepartiers beskaffenhed har danske Vejere & Målere fortsat levet op til samfundets krav til klippefast troværdighed og service - hvor som helst, når som helst. Siden 1931 har standen været benævnt Statsautoriserede Vejere & Målere - denne betegnelse er nu afløst af Vejer & Måler Akkrediteret til Inspektion - DS/EN ISO/IEC 17020. Vægten i Hirtshals

Siden årsskiftet 2007/08 har Dennis Kvesel været Vejer og Måler Akkrediteret til Inspektion af DANAK og med base i Hirtshals på Østhavnsvej 8, hvor den let genkendelige brovægt er placeret. Den store brovægt er en service for brugerne af havnen og blot et af de værk-

tøjer en Vejer & Måler benytter sig af. Når man jævnligt ser lastbiler der vejes tomme, når de kører ind på havnen for at hente et læs – og igen stopper på vægten, når de forlader havnen med fyldt lad, er det for at få dokumentation for mængden af det der er på ladet. En Vejer & Måler udfører, dokumenterer og garanterer nemlig sikkerhed for uvildig kontrol og inspektion – og en vejning på brovægten er et eksempel på hvordan denne uvildighed tjener det formål, at sikre at både leverandør som aftager får dokumenteret hvad vægten af godset på lastbilen reelt har været. Vægten er ikke konstant bemandet, men i praksis betyder det ikke noget, da de fleste opgaver er varslet i forvejen, hvorfor der altid er mandskab til stede når der er behov for det. Desuden er der telefonisk døgnvagt hvor mandskab kan tilkaldes. Endelig benytter mange faste kunder sig af ’drive-in’ vejning, hvor de selv betjener vægten ved hjælp af en ’kredit-kort-automat’. Mange andre opgaver for uvildig kontrol

En Vejer & Måler er en moderne inspektions- og prøveudtagningsvirksomhed, som er certificeret til disse arbejder. En Vejer og Måler udfører også prøvetagninger og dokumenterer kvalitet, mængder, koncentrationer, temperatur eller andre forhold i henhold til specifikke ordrer – i Hirtshals kan det f.eks. dreje sig om fisk, olie, slam, ensilage, grus og sten, frostvarer, korn. Når man tanker benzin er tælleværket også kontrolleret af en Vejer & Måler.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Det arbejde som Dennis leverer, er akkrediterede serviceydelser og det sikrer, at du som kunde får leveret en uvildig og uafhængig ydelse, at ydelsen leveres iht. eget kvalitetsstyringssystem med beskrevne procedurer, at selskabet har intern kvalitetskontrol, at selskabet årligt kontrolleres af DANAK, at alle medarbejdere har faglige kompetencer, viden og erfaring, at alle data er 100 % rigtige, at ydelsen kan leveres, når det passer kunden, at ydelsen dokumenteres på en inspektionsrapport med DANAK logo, at de udstedte inspektionsrapporter har gyldighed i hele EU samt i store dele af den øvrige verden. Top moderne landingssystem til pelagiske fisk

Mens mange tænker Skagen, når talen er om sild og Thyborøn, Hanstholm og Skagen når det gælder industrifiskelandinger, ja så landes der stadig makrel i Hirtshals. Al makrel der går til Sæby Fiskeindustri landes således i Hirtshals, hvor den bliver iset og vejet inden

den bliver fragtet til Sæby med lastbil. En del landinger af sild til Nielsen i Aalbæk bliver også landet, losset, iset og vejet i Hirtshals. Afskær fra produktionen hos Skagerak Salmon og fra Rahbeks produktion kommer også en tur på brovægten inden havnen forlades – således dokumentationen er i orden. Hirtshals Vejer & Måler

Dennis Kvesel har investeret i moderne lossefaciliteter til de helt store pelagiske fartøjer, der lander i det dybe bassin i østhavnen. Her er også det nye isværk placeret og dette setup giver nogle fantastiske muligheder for hurtighed og kvalitet i losningen. Tårne og kar er tilpasset disse store både og prøveudtagningen kan foretages uden at der kommer en dråbe vand med i prøven. Lastbiler kører ind på havnen, henter ’bundis’ fra det nye isværk, kører på brovægten, henter fisk, kører på brovægten og henter til sidst ’top-is’, hvorefter de kører af sted med lasten. For nylig blev 900 tons makrel losset og fragtet til Sæby af 7

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

Vejer & Måler, akkrediteret til Inspektion.

lastbiler – alt sammen på under 14 timer. Skulle der vise sig interesse i at starte yderligere pelagisk forædlingsvirksomhed op i Hirtshals – vil initiativet således blive mødt med et top-moderne anlæg til håndtering af pelagisk fisk. Som DANAK akkrediteret er der mange andre opgaver på en travl havn som Hirtshals og faktisk er de primære opgaver tally (tælling af varer), inspektion, prøvetagning og kontrol af forsendelser. Det kan være lasten i et fryseskib der skal gøres op eller pejling af olietanke på havnen, men også tanke indeholdende andre væsker – f.eks. tanke med lakseensilage, der kommer fra Færøerne, er eksempler på opgaver. For Blue Water, der har container og ro/ro service i det Nordatlantiske område, består servicen f.eks. af at bryde plomben og at kontrollere at indholdet er som det skal være, både mht. mængde og tilstand: Herefter at sikre at godset læsses videre i de rigtige containere og at indhold i disse svarer til den specifikation, der skal følge containeren. Herefter

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

plomberes containerne og Vejer & Måler står altså som garant for, at indholdet er som anført når containeren, efter transport ned igennem Europa, når deres bestemmelsessted – underforstået at plomben er ubrudt!

Udvidet opgavefelt: DAN-EYE

Dennis Kvesel har sammen med Jørgen Bo Severinsen, der er indehaver af en Måler & Vejer virksomhed i Aalborg, etableret firmaet Dan-Eye, der er en landsdækkende servicevirksomhed, der står for udførelsen af uvildige kundespecifikke kontrolopgaver og prøveudtagninger, som løses for både offentlige og private virksomheder. DAN-EYE udfører sine opgaver i samarbejde med et netværk af akkrediterede Vejer & Målervirksomheder i Danmark, hvor Dan-Eye fungerer som centraladministration ift. kvalitetsstyring og -sikring, kundekontakt, kundekontrakter, leverandørkontakt, ordre-

indgange, videreformidling af ordrer til underleverandører, indrapportering, afrapportering og fakturering til kunde såvel som underleverandører. Kundegrupperne for Dan-Eye er fiskeindustrien, landbruget, korn- & foderstofbranchen, oliefabrikker, slagterier, køleog frysehuse, importører & eksportører, billeasingfirmaer, forsikringsselskaber, shippingvirksomheder, revisorer & advokater, politiet, forsvaret, kommuner, bilinspektionen, kraftværker og mange flere. Blandt kunderne finder vi bl.a. Eurofins Steins Laboratorium, Royal Arctic Line, EU-Direktoratet, Sikkerhedsstyrelsen, Plantedirektoratet, Skagerak Group, Sæby FiskeIndustri, Vattenfall, NKI, Jysk Jordhåndtering, Emineral A/S, DLG, HF Transport, Danish Agro, Hedegaard Agro, Verdo og Pernod Richard.

• at ydelsen leveres uvildigt og uafhængigt • at ydelsen leveres iht. eget kvalitetsstyringssystem med beskrevne procedurer • at selskabet har intern kvalitetskontrol • at selskabet årligt kontrolleres af det danske akkrediteringsorgan DANAK • at alle medarbejdere har faglige kompetencer, viden og erfaring • at alle data er 100 % rigtige • at ydelsen kan leveres, når det passer kunden • at ydelsen altid foregår med godkendt og funktionsdygtigt prøvetagningsudstyr

Hvorfor en akkrediteret ydelse?

En akkreditering indebærer en uvildig og troværdig dokumentation af, at produkter eller serviceydelser opfylder fastsatte krav, som bl.a. sikrer kunden:

4 Julelyset

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Snarligt stop for discard i Skagerrak Det skal være slut med at smide friske og gode fisk tilbage i havet – derfor er tre nordiske fiskeriministre gået sammen om en aftale om forbud mod udsmid i Skagerrak. Under uddeling af den svenske fiskeripris ’Kungsfenan’ den 23. november i Stockholm var fødevareminister Mette Gjerskov, landsbygdminister Eskil Erlandsson fra Sverige og den norske fiskeriminister Lisbeth Berg-Hansen samlet. I selskabet var også EU’s fiskerikommissær Maria Damanaki. De tre nordiske ministre underskrev en aftale om forbud mod udsmid senest 1. januar 2013. Landene ønsker dermed at gå foran i bestræbelserne på at beskytte fiskebestandene og sikre et bæredygtigt fiskeri. Udsmid af fisk er madspild

”Fiskene dør, så det er et problem i Norden og hele EU, og det skal stoppes. Fiskene, i de have der omgiver os, er en fælles ressource, og når den enkelte fisker smider fisk ud, skader han ikke kun sig selv og fiskebestanden, men også sine norske, svenske og danske kollegers mulighed for at fange fisk i fremtiden”, sagde Mette Gjerskov. Initiativet skal nu behandles i EU-kommissionen, hvor fiskerikommissær Maria Damanaki selv argumenterer stærkt for at netop stop for udsmid bliver en vigtig del af den reviderede fælles fiskeripolitik fra 2013. Forøgede kvoter

Forbuddet betyder, at fiskerne fremover skal lande hele deres fangst. Til gengæld vil kvoterne blive hævet, og dermed give fiskerne mulighed for at lande flere fisk. ”Jeg mener et forbud mod udsmid også er i fiskernes interesse. Når alle fangster skal registreres og bringes i land vil den enkelte fisker være optaget af at bruge sine erfaringer på at fange de mest værdifulde fisk og dermed opnå et større økonomisk udbytte af kvoterne”, siger Mette Gjerskov

Biologer vurderer, at 50.000 – 60.000 tons fisk hvert år bliver fanget og efterfølgende smidt døde tilbage i havene alene omkring Danmark. Hertil kommer en ukendt mængde andre organismer. Det er et generelt problem ikke kun i danske farvande, og det er en højt prioriteret dansk mærkesag at få stoppet udsmid i forbindelse med den kommende fiskerireform. «Jeg ønsker et bæredygtigt fiskeri og jeg vil ikke acceptere, at naturressourcer går til spilde på denne måde. Derfor håber jeg også, at et forbud mod udsmid i Skagerrak kan vise vejen til at få udsmid forbudt i hele EU», siger Mette Gjerskov. Arbejdet går nu i gang med at finde frem til, hvilke fiskearter forbuddet skal gælde for, og hvordan fiskerne kan dokumentere, at alle fangster bliver bragt i land. Hvad kan DU gøre?

EU-Kommissionen har selv oprettet er hjemmeside, hvor man opfordrer forbrugerne til at søge oplysninger og indrette deres indkøb efter disse. Rådene fra EU’s Fiskerikommissær lyder: Havene er vores fælles ressource Vi kan hver især gøre noget for at sikre fremtiden for både fisk og fiskeri. Det er ikke kun politikerne og fiskerne, der kan gøre en forskel. Som borgere har vi alle en andel i vores miljø – og havene er en fælles ressource, som vores børn og børnebørn skal arve. Når du køber fisk – på det lokale marked, i supermarkedet eller på restaurant – betyder din beslutning noget. Du har købekraften til at gøre en forskel. Så vælg din fisk med omtanke.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

En blandet fangst kommer på dæk

Gør en forskel i dag! Køb bæredygtige fiskeprodukter Bed din fiskemand, fiskehandler eller restauratør om at fortælle dig om den fisk, de sælger, eller slå den op i en vejledning om fiskeprodukter. Der er flere organisationer, som udsender vejledninger til forskellige lande i EU med lister over anbefalede fiskeprodukter, der kan fås i supermarkeder. Find ud af mere om den fisk, du køber Hvor kommer fisken fra? Er bestanden truet, eller er der rigelige forsyninger? Har den den rette størrelse? Prøv en ny smag Køber du altid den samme type fisk? En stor efterspørgsel efter en bestemt fiskeart kan føre til overfiskeri. Modsat er der rigeligt udbud af mindre kendte arter. Prøv noget nyt til en forandring i stedet for de gamle kendinge. Din fiskehandler kan altid fortælle, hvordan du skal tilberede fisken. Bliv ved med at spise fisk Fisk og alt andet godt fra havet er en vedvarende ressource, hvis vi forvalter den med omhu. Fisk og skaldyr er en glimrende

næringskilde, rig på vitaminer og mineraler og en væsentlig kilde til omega-3-fedtsyrer. Fisk i kosten kan beskytte dig mod en række sygdomme fra kræft over hjertesygdomme og depression til gigt. Køb bæredygtige fiskeprodukter Bed din fiskemand, fiskehandler eller restauratør om at fortælle dig om den fisk, de sælger, eller slå den op i en vejledning om fiskeprodukter. Der er flere organisationer, som udsender vejledninger til forskellige lande i EU med lister over anbefalede fiskeprodukter, der kan fås i supermarkeder. Dansk Initiativ

De danske fiskehandlere har i samarbejde med førende top-restauranter planlagt en ’discard-kampagne’ i første halvår af 2012, hvor Danmark har formandskabet i EU – og hvor der knyttes store forhåbninger til at den kommende reviderede fælles fiskeripolitik får kraftige danske fingeraftryk. Se artikel om dette initiativ her i bladet

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

Kæmpelaksen fra Øresund Den store laks på 15.6 kg som i marts måned i år blev fanget i det nordlige Øresund af lystfiskerskibet Havstrygeren, har afgivet flere af sine hemmeligheder. En større genetisk undersøgelse, som er resultatet af et samarbejde mellem Øresundsakvariet og DTU Aqua, har nemlig kundgjort, at den sandsynligvis stammer fra Ätran, en lakseførende elv på den svenske vestkyst.

På en solbeskinnet dag d. 7. marts i år skete der noget fantastisk på Øresund! En kæmpelaks bed på en pirk, som i virkeligheden var tiltænkt en torsk, og det var med nød og næppe, at lystfiskeren Ruben Rasmussen fra Helsingør fik kæmpelaksen ombord på M/S Havstrygeren. Men ombord på Havstrygeren var der imidlertid tvivl! Var den store laks i virkeligheden en havørred? For hvis det var tilfældet, ville det være en Danmarksrekord! Øresundsakvariets fiskeekspert blev kaldt til Havstrygeren, som netop var ankommet til Statshavnen, og det blev med stor sandsynlighed konstateret, at der var tale om en laks Salmo

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

salar. Men så sandelig en stor en af slagsen! Sandsynligvis den største stangfangede laks, der nogen sinde er fanget i Øresund. Laksen vejede 15,6 kg. og den var 115 cm lang! Fra 0 til 15,6 kg på 5 år

Udover en masse fotos af den store laks udtog Øresundsakvariets havbiolog også en række store skæl (samt senere også ørestenene fra laksen) og ud fra disse kan man faktisk aflæse en masse informative ting om laksens liv og levned. Skæl og øresten blev sendt til Finn Sivebæk, fiskekonsulent ved DTU Aqua i Silkeborg, som kan analysere sådanne skæl og øresten. Hurtigt kom der svar tilbage, at

laksen havde tilbragt sine første 2 år i en ukendt å, dernæst forladt vandløbet og havde levet de næste 3 år i havet, indtil den blev fanget i Øresund. Altså var den store laks ikke mere end 5 år gammel! Yderligere blev det konstateret, at laksen, da den blev fanget, højst sandsynligt havde påbegyndt en gydevandring til vandløbet, hvor den var blevet født, fordi den havde begyndende gydekrog (altså en han!) og en tom mave! Men et vigtigt spørgsmål manglede at blive besvaret, nemlig - hvor kom laksen fra? Genetiker ved DTU Aqua, professor Einar Eg Nielsen foretog derfor en DNA analyse fra de tiloversblevne skæl – en tek-

nik, som kan fortælle, hvilken laksestamme laksen tilhørte. Laksens skæl blev analyseret med seks genetiske markører, såkaldte mikrosatelitter, som er meget variable og derfor velegnede til at henføre fisken til oprindelsesbestand. Det er også den slags markører, man bruger i kriminalsager til at identificere mennesker – og deres afkom. Data fra markørerne blev sammenlignet med en database af genetisk information om laks fra et geografisk udsnit af laks fra Europa: Vestjylland (Skjern, Varde), Norge (Namsen), Østersøen (Mørrum), Irland (Burrishool) og Vestsverige (Ätran og Lagan). Analysen

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Den bedste forbindelse Solvang 40-42 • 3450 Allerød Tlf. 3810 0222 Fax 3833 0220 cee@engholm.dk www.engholm.dk

Hanstholm Skibssmedie KUTTERGADE 9-11 • HANSTHOLM • TLF. 97 96 16 11 • FAX 97 96 12 12

Rep. af dieselmotorer. Montering af motorer og hydrauliske anlæg. Fremstilling af: Styrehuse, hvalbakker og nettromler Alt i aluminium Private telefoner: Mogens Pedersen 97 96 52 40, Biltlf. 40 44 91 49 Jesper Pedersen 97 96 06 54

❄

“Fiskernes egen forsikring Trykhed g til søs”

❄

Ønsker alle vore medlemmer en rigtig glædelig jul ❄ samt lykkebringende nytår ❄

Lystfisker Ruben Rasmussen og skipper Dyt fra Havstrygeren (venstre) med den store laks på 15.6 kg. og 115 cm.

viste, at laksen grupperede tættest med laksebestandene fra Vestsverige (Ätran og Lagan). Da der som hovedregel er god overensstemmelse mellem geografisk og genetisk afstand hos laks, er det sandsynligt, at den stammer fra en bestand man tidligere havde taget prøver fra. Bestande af vestsvenske laks var i forbindelse med et europæisk forskningsprojekt også blevet undersøgt. Herved kunne man, baseret på det første resultat, indsnævre undersøgelsen til disse vandløb og ved at sammenligne laksen med genetiske profiler fra Göta, Lagan og Ätran, som er de mest betydende lakseførende vandløb på den svenske vestkyst, konkludere at

laksen grupperede tættest med laksebestanden i Ätran. Den 4. juni i år blev der fanget en laks på 15.5 kg. i Ätran, så laks på den størrelse forekommer i vandløbet, selv om det er sjældent, at de fanges. Tilbage er der bare at spørge sig selv om det er almindeligt at laksene fra de vestsvenske åer bevæger sig så langt ned i Kattegat som det nordlige Øresund? Hvis det er tilfældet, og det er der flere biologer som mener er sandsynligt, giver det måske flere muligheder i fremtiden for især det rekreative fiskeri i det nordlige Øresund.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Dansk fartøjsforsikring a/s Rørdalsvej 27, 1.tv • 9220 Ålborg Ø

NYHAVNS VOD OG TRAWLBINDERI APS VIKINGKAJ 5, 6700 ESBJERG & NORDSØKAJ 32. 7680 THYBORØN TLF: 7512 7821 / 2819 4077 / 24HOUR: 2819 4088 FAX: 75450386 WWW.NVT.DK / NVT@NVT.DK

BAGENKOP SMEDE- & MASKINVÆRKSTED ApS Perkins Perkins t Lombardini t Lombardini t Eveco t Eveco t Sabb t Sabb t Mariner t Selva t Selva t Honda t Honda

stål/alu

Horisontalspil

Glædelig jul og god nytår Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08

www.bagenkop-smede.dk E-mail: 0¡G RV Sn 'DQ¿VK 0HVVHQ Sn stand Glædelig -jul ogkontor@bagenkop-smede.dk godt nytår!nr. A146 Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08 www.bagenkop-smede.dk - E-mail: kontor@bagenkop-smede.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

HAVET ER FYLDT MED VIRUS â&#x20AC;&#x201C; og det er yderst gavnligt for omsĂŚtningen i havet

Til trods for at man ikke kan se de marine mikrober med det blotte Ă¸je, er de dominerende livsformer i vores have. Bakterier og virus udgĂ¸r 95 procent af havets levende biomasse â&#x20AC;&#x201C; og vejer dermed langt mere end summen af hvaler, fisk, tang, skaldyr og hvad havets ellers rummer af liv. Siden 1980â&#x20AC;&#x2122;erne har det vĂŚret kendt at havets bakterielle fĂ¸denet, stod for en meget stor del af omsĂŚtningen af organisk stof i havet. Det har vĂŚret overraskende lidt vi hidtil har vidst om virus betydning for livet i havet, men nu har en gruppe amerikanske forskere offentliggjort ny viden. De har nemlig gennem de sidste 10 ĂĽr taget vandprĂ¸ver fra de Ă¸verste 300 meter i Saragasso havet ved Bermuda. Danske forskere er dog ogsĂĽ pĂĽ â&#x20AC;&#x2122;omgangshĂ¸jdeâ&#x20AC;&#x2122; og under Galathea 3 ekspeditionen blev der ogsĂĽ samlet ny viden om virus og deres betydning for stofomsĂŚtning i havet. Bakterierne og vira vokser ved hastigheder mange gange hurtigere end stĂ¸rre dyr og selv om deres liv forlĂ¸ber pĂĽ en â&#x20AC;&#x2122;nano-skalaâ&#x20AC;&#x2122; er de ekstremt vigtige for strĂ¸mmen af energi og kredslĂ¸bet af nĂŚringsstoffer som kulstof, kvĂŚlstof og fosfor i de marine Ă¸kosystemer. Der er omkring 10 millioner virus i hver eneste drĂĽbe havvand, men trods dette store antal er der meget fĂĽ vira det giver anledning til sygdom hos stĂ¸rre dyr som fisk, hvaler, eller mennesker. Det er fordi nĂŚsten alle de marine virus er bakterie-ĂŚdere.

Diagram over virus rolle i de frie vandmassers Ă¸kosystem. GrĂ¸nne pile er grĂŚsning (â&#x20AC;?planterâ&#x20AC;? der bliver ĂŚdt), rĂ¸de pile er rovdyr-fĂ¸dekĂŚden, gule pile er frigivelse af oplĂ¸st organisk stof, blĂĽ pile er frigivelse af plantenĂŚringsstoffer. (Kilde: EMU | Danmarks Undervisningsportal, Galathea 3.) Disse vira kan ikke selv omsĂŚtte nĂŚringsstoffer, men er afhĂŚngige af bakteriernes â&#x20AC;&#x2122;metaboliske maskineriâ&#x20AC;&#x2122;. Virus kan inficere og fjerne 5 - 30 % af den daglige produktion af bakterier. Denne â&#x20AC;&#x2122;krigsfĂ¸relseâ&#x20AC;&#x2122; ender med at slĂĽ bakterievĂŚrten ihjel og nĂĽr der gĂĽr hul pĂĽ bakterien slipper vigtige nĂŚringsstoffer som aminosyrer, kvĂŚlstof, fosfor og jern ud i det omgivende vand. Analyserne af alle vandprĂ¸verne viser forblĂ¸ffende stabile ĂĽrlige

svingninger i antallet af vira, som er forbundet med fysiske og kemiske forhold i vandmasserne. Og disse mĂ¸nstre kontrollerer igen dynamikken i bakteriepopulationerne, mener forskerne. Data fra det 10 ĂĽr lange studie vil kunne bruges i modeller af Ă¸kosystemer og biokemiske processer. PĂĽ den mĂĽde kan fremtidens forskere opnĂĽ en dybere forstĂĽelse af, hvordan mikroberne er med til at styre det store kreds-

lĂ¸b i havene. Denne ekstra vej i fĂ¸denettet betyder ogsĂĽ at der er en Ă¸get forbrĂŚnding af organisk stof, og dermed frigivelse af plantenĂŚringsstoffer. Nettoresultatet af al denne aktivitet er, at recirkuleringen af plantenĂŚringsstoffer Ă¸ges, - en mindre del af algeproduktionen ender som fisk og andre stĂ¸rre organismer, og sedimentationen af organisk stof til havbunden mindskes.

Kilder: R. J. Parsons, M. Breitbart, M. W. Lomas, C. A. Carlson, Ocean time-series reveals recurring seasonal patterns of virioplankton dynamics in the northwestern Sargasso Sea, The ISME Journal, 2011

- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele... Levering fra dag til dag! IMPORTĂ&#x2DC;R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t & NBJM DPMVNCVT!DPMVNCVT NBSJOF EL

F I S K E R B L A D E T / 12Âˇ 2 0 1 1

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Guirlan

der

Et kig ind i Danmarks Ældste fiskebutik – der er topmoderne og velbesøgt

Frisk som en fisk – hurtig som en gazelle Det går godt for Danmarks ældste fiskerforretning, P. Clausens Fiskehandel i Aarhus. Så godt, at butikken er blevet udnævnt som ”gazelle” af Dagbladet Børsen. Avisen kårer hvert år virksomheder, der i fire år har haft positiv vækst. Enten i omsætningen eller i bruttoresultatet. I år er det fiskehandler Søren Clausen og hans mere end 100 år gamle forretning på havnen I Aarhus, der kan kalde sig «Gazelle». I en pressemeddelelse skriver han, at de i fiskeforretningen blev meget stolte, men at der også opstod lidt tvivl efter udnævnelsen: ”Det er et stort klap på skuld-

rene af vores dygtige og engagerede medarbejdere. Men vi må da indrømme, at vi faktisk ikke vidste præcist, hvordan en gazelle ser ud. Derfor besøgte vi Naturhistorisk Museum i Aarhus, som heldigvis havde op til flere flotte (udstoppede) eksemplarer af racen. Så nu er vi både stolte – og lidt klogere,” skriver Søren Clausen. FiskerBladet rådgiver gerne ‘Børsen’ med hensyn til kommende priser indenfor det maritime området: Omdøb ’Gazelle’ til ’Tun’, som vel er den hurtigste fisk i havet!

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

De mange smagsprøver fra discard-menuen blev godt modtaget af publikum.

Kom – lad os smage en discard menu Aldrig har der været talt så meget om madspild, bæredygtighed, lokale råvarer og

naturlige råvarer, og aldrig har interessen for det nordiske køkken været større. Men hvordan er det nu lige det forholder sig på det maritime område? Discard fiskeripolitikken

I EU har vi en fiskeripolitik som animerer til at fiskerne smider fantastiske spisefisk tilbage i havet i død eller døende tilstand. Det harmonerer på ingen måde med de ønsker den Europæiske befolkning har. Det er moralsk forkasteligt og respektløst overfor de væsener som har ladt livet til inden verdens nytte. Frustrationen kan kun mangedobles når man tænker på den mangel på protein der opleves flere steder i ver-

den i dag. En mangel som kun vil tiltage de kommende årtier. Vi skal fra dette skødesløse regime, og hen til en løsning som både udviser respekt for havet og dets råvarer. I England har der gennem året været en discard-kampagne med stor folkelig opbakning. De engelske supermarkeder har også gjort en indsats for at få kunderne til at købe fisk fra bestande der ikke udnyttes så hårdt – og dermed været med til at lette presset – de melder

Præsentation af discardede fisk fra den engelske kampagne, ’Hugh’s Fish Fight’

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

nu at de kan se at cirka 30 % af junderne nu vælger alternative arter frem for de mest gængse; torsk og kuller. Løsningen er lige om hjørnet…

Nej desværre! Lad os ikke bilde hinanden ind, at de respektive ansvarlige parter på både nationalt og Europæisk niveau er enige om at stoppe discarden, og netop derfor skal alle parter der mener at tilhøre havets ambassadører også gøre deres stemmende gældende – NU.

Kanebjælder?

Allerede under folkemødet i Allinge i sommers arrangerede Danmarks Fiskehandlere, sammen med gastronomiens topfolk en demonstration af den fantastiske mad, der kan kreeres af fisk og skaldyr, der under den nuværende lovgivning skal smides overbord. Derfor har Danmarks Fiskehandlere også planlagt en discard kampagne som skal sætte fokus på discardproblematikken mens Danmark har

Sauteret troldkrabbekød på hybenrose-blad.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

formandskabet første halvår af 2012. Dette første halvår af 2012 er altså et såkaldt ”window of oppurtunity” for Danmarks politikere og embedsfolk til at skabe de forandringer der er så meget behov for. Men er viljen tilstede? Danmarks Fiskehandlere vil følge processen. Som led i denne plan har Danmarks Fiskehandlere ansøgt både vores nationale myndigheder og vores Europæiske Fiskerikommissær – Maria Damanaki – om tilladelse til, på forsøgsplan i en afgrænset periode, at tillade 3-6 fiskere at ilandbringe alt som bringes på dæk. Deraf også navnet på foreningens udspil til den kommende fiskeripolitik ”Alt i Land”. Begge instanser har imidlertid ikke kunnet imødekomme vores forespørgsel. De danske myndigheder skulle bruge ca. 4 måneder til at forfatte en udmelding, mens Maria Damanaki behandlede sagen på ca. 1 uge! Maria Damanaki udtrykte tilmed stor sympati for projektet, både i forbindelse med et kort møde i Stockholm for nylig og i en formel skrivelse. Folkets stemme

På mødet i Stockholm udtrykte Maria Damanaki desuden i stærke vendinger hendes dybeste respekt for de næsten 800.000 EU-borgere, der gennem de seneste måneder har skrevet under på at de ønsker et totalforbud mod discard, og at alt dermed skal bringes i land. Der er ikke kun Maria Dama-

naki som er forpligtet til at tage denne henvendelse seriøst – det er alle parter der mener at være havets ambassadører. Netop de små 800.000 EU-borgeres stemmer, er et af de mandater som Danmarks Fiskehandlere vælger at lægge til grund for den planlagte discard kampagne, som skal rulle af stablen i første halvår af 2012. Kommissærens tale fra Stockholm hvori hun takker de næsten 800.000 EU-borgere er at finde på www.fiskehandlerne.dk/cfp

Vi ønsker alle en glædelig jul & et godt nytår Chr. Knudsen✔ Reg. revisor REVISIONSFIRMAET

Lad os få fisken på disken…

Med ovennævnte to afslag for ilandbringelse af alle fisk, har Danmarks Fiskehandlere imidlertid en mindre udfordring som skal håndteres. Et af kampagnes centrale elementer er nemlig at vise hvilke fantastiske fisk og skaldyr havets spisekammer kan tilbyde, hvis alt kommer med i land. Danmarks Fiskehandlere har allerede nu aftaler på plads med både nogle af landets bedste Fiskehandlere samt mest seriøse fiskerestauranter. Sidstnævnte vil naturligvis byde på en discard menu i første halvår af 2012 – så fisk skal der bruges – store og små, både med og uden kvote på! Mon ikke Danmarks Fiskehandlere finder en løsning på den udfordring? Fiskere som har lyst til at høre mere eller eventuelt bidrage med fisk til kampagnen er meget velkomne til at kontakte David Mouritzen fra Danmarks Fiskehandlere på 28 43 18 24.

Kutterregnskaber Stormgade 8. 1.sal 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 10 22 Telefax 97 31 13 19

Cafeteria Dinér transportable Fiskerihavnsgade 6-8 6700 Esbjerg Telf. 75 12 82 88

ISOLERING A/S ❁ ❁ ❁ ❁

Procesanlæg Tankanlæg Køle-/frysehuse Skibs-isolering

❁ ❁ ❁

VVS-VENT isolering Rigtig glæde Brandsikring lig jul og et lykkebring ende nytår Lydisolering Tlf: 75 13 83 33

Adgangsvejen 9 - 6700 Esbjerg - fax 75 45 74 44 - E-mail: jegh@nytechisolering.dk - www.nytechisolering.dk

Thyborøn Sejlmageri v/ Jens Kr. Mikkelsen Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · Tlf. 97 83 11 25 Sejlmager@mail.tele.dk · www.sejlmager.dk

Danmarks måske billigste priser på trawl og vodbinderarbejde

• Wire • Tovværk • Bådmaling • Bomtelte • Pressenning • Sejl • Hynder • Sprayhood • Sejlertøj • Bådudstyr

– Prøv os næste gang –

40 års erfaring i sejlsyning ...

AVANCE

Type KV 2000

Indkøbsforening & Vodbinderi · 6960 Hvide Sande

Højde 570 mm

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår Vodbinderi: tlf. 97 31 37 07 Indkøbsfor.: tlf. 97 31 11 07 Mail: avance@mail.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Diam. 260 mm OPL. TLF. 62 67 12 68

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

ØSTERSØLAKSEN FÅR

’RØDT LYS’ AF WWF I SVERIGE WWF har for 7. gang opdateret deres forbrugerguide for fisk – den med de grønne, gule og røde fisk. Redaktøren af FiskerBladet fik lyst til et måltid fisk og kiggede lidt i den danske og den svenske WWF-guide.

Den danske guide kaldes ’Hva’for en fisk’, den svenske kaldes ’Fisk til middag?’ Men der er også forskelle i anbefalingerne i guiderne fra de to lande. Mens den danske udelukkende placeres fiskearter i de tre kategorier – ja så kan man i den svenske faktisk finde den samme fisk i både den grønne, den gule og den røde kategori. Det hænger sammen med, at WWF i Sverige har vurderet bestande og fangstmetoder. Derfor kan man f.eks. få anbefalingen om at købe og spise (grøn) jomfruhummer hvis den er fanget i tejner, hvis fiskeriet er KRAV eller MSCgodkendt, mens jomfruhummer fanget på traditionel vis giver en rød anbefaling (køb ikke). Torsk til middag?

Hvis man som dansker har tænkt sig torsk til middag og man vil spise med god/ grøn samvittighed, så anbefaler den danske WWF-guide, at man skal spørge sin fiske-

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

handler efter torsk fra den østlige Østersø eller Barentshavet. Hvis man er svensker eller i Sverige og søger råd i den svenske WWF-guide så får man grøn samvittighed hvis torsken er KRAV og/ eller MSC-mærket, hvis man ikke mister appetitten ved en gul anbefaling skal torsken være fra den østlige Østersø, fra havet omkring Island eller været opdrættet. Har man nerver til et måltid rød torsk, ja så kan man hente råvaren fra Nordsøen, Skagerrak, Kattegat eller sågar spørge efter en norsk kysttorsk. Den forkætrede Østersølaks, som svenskerne, dioxinindhold til trods, må spise i alle størrelser er ’rødlistet’, hvilket også gælder vildfanget laks fra Nordatlanten (hvis der er nogen tilbage der fisker efter laks på de kanter). Vil du have grøn laks skal den enten være mærket af KRAV eller MSC – eller også skal det slet ikke være en rigtig laks, men en

stillehavslaks. Opdrættet laks, fra f.eks. Norge, Færøerne eller Skotland får det ’gule kort’. I den danske guide skelnes der ikke mellem oprindelse – laksen er farvet gul! Redaktionen er klar over at man skal holde tingene simple og har respekt for den lille folder som WWF i Danmark har udgivet. Samtidig må vi sige at respekten stiger når vi kommer over Øresund til Sverige, hvor man foruden en mere fyldestgørende ’lommeguide’ også kan hente en 60 sider lang ’rapport’, hvor der klart og tydeligt (hvis man kan læse svensk) redegøres for anbefalingerne og gives en god baggrund for afgørelserne. I det hele taget får man en mere positiv opfattelse når man besøger hjemmesiden hos WWF i Sverige. Fremme i skoen

Vi har vidst det længe – svenskerne er på mange områder ’længere fremme i skoen’ – WWF i Sverige tilbyder nemlig

også en APP’s til din mobiltelefon – så har du altid guiden ved hånden når du handler og kan træffe indkøbsvalg efter de nyeste anbefalinger – den hedder ’Shopgun’ og med den kan man scanne sine madvarer når man handler og se hvad der gemmer sig bag stregkoden. Se og hent den danske guide: www.hvaforenfisk. dk/Menu/Om+fiskeguiden Se og hent den svenske guide, rapport og APP: www.wwf.se (klik på Fisk til Middag?) WWF samarbejder med de svenske topkokke gennem foreningen ’Årets kok’ og ’Re staurangakademien’. - Når der er tilgængelige miljøcertificerede fisk, er det vigtigt at restauranterne er tydelige og stiller krav til fiskegrossisterne. Med flere certificerede fiskearter på menuen kan også kommende generationer nyde vildfangne fisk, siger Hanna Halpern, som er direktør på ’Restaurangakademien’

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

7 Glaskugle

TURBOER

Renovering Ombytning Nye

Vi er ogsĂĽ leverandĂ¸rer til skibsmotorer â&#x20AC;˘ Motorrenovering â&#x20AC;˘ Ombytningstopstykker â&#x20AC;˘ Stort lager af motorreservedele â&#x20AC;˘ Oprilning af motorblokker

/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 Hedelundvej 19â&#x20AC;˘â&#x20AC;˘ 6700 6700Esbjerg Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 â&#x20AC;˘ Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk

â&#x20AC;˘ VarmtvandstrykprĂ¸vning af topstykker â&#x20AC;˘ PĂĽlĂŚgning af metal pĂĽ sliddele â&#x20AC;˘ Overhaling af topstykker

6I Â&#x2019;NSKER 'LÂ?DELIG *UL OG 'ODT .YTĂ?R OgsĂĽ i det nye ĂĽr kan det betale sig at lande fisk hos FF i Skagen!

/S Midtjydsk Cylinder Service Absalonsvej 7 â&#x20AC;˘ 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 â&#x20AC;˘ Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

(AVNEVAGTVEJ s 0OSTBOKS s $+ 3KAGEN 4EL s &AX % MAIL FF FFSKAGEN COM s WWW FFSKAGEN COM

F I S K E R B L A D E T / 12Âˇ 2 0 1 1

Nu ’snakker’ søpakningen med E-loggen Da Marel deltog på årets DanFish messe i Aalborg fra 12. til 14. oktober, kunne besøgende se hvordan der nu er muligt for fiskerne at overføre deres fangstdata direkte til den elektroniske logbog.

t skærmbillede (her på engelsk) der viser den aktuelle værdi af den søpakkede fangst. Bemærk de 5 ’faneblade’ øverst til venstre i skærmbilledet – her er blandt andet muligheder for at vælge samkøring med E-loggen.

Gennem Marels søpakkesystem, Innova Marine Pack, har det hele tiden været muligt for fiskerne at samle deres fangstdata i en af systemets mange rapporter. Herfra har det hidtil været nødvendigt, manuelt, at indtaste informationer til e-logbogen. Men som noget nyt snakker de to systemer, e-logbogen og Innova Marine Pack, nu sammen, således at informationer fra Marine Pack ryger direkte ind i den EU-lovgivne e-logbog. Kun en gang til tasterne!

Kenneth Larsen, som er Marels produktansvarlige for fiskerisektoren, fortæller: ”Med denne integration til

• Ophalebedding til 150, 300 og 500 tons • Aluminumsarbejde • Stålarbejde • Ombygning • Skibstømrerarbejde

e-logbogen skal fiskerne nu kun indtaste deres data et sted. Det er naturligvis en stor fordel”. Systemet vakte da også en del opmærksomhed på messen i Aalborg, hvor Marel fik solgt et par af systemerne direkte fra standen, og kunne generelt glæde sig over den interesse gæsterne viste i nyheden. Kenneth Larsen gør opmærksom på at integrationen med e-logbogen er en tillægsydelse til det nuværende søpakkesystem: ”integrationsmuligheden er valgfri, idet den vil medføre nogle omkostninger med hensyn til licens”. Innova Marine Pack har dog mange flere facetter end

• Reparation og installation af motorer • Smedearbejde • Kølhaling og malerarbejde

A/S GRENAA SKIBSVÆRFT

Nordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 86 32 15 83 Fax 86 32 24 15 · e-mail: mail@grenaa-skibsvaerft.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

blot integrationen til e-logbog. Systemet, som består af Marels marinevægte, en printer samt softwaresystemet Innova, giver skipperen mulighed for at lande fangster, der allerede er vejet, pakket, påsat labels og klar til salg. Innova Marine Pack gør det også muligt at danne fangstrapporter, som detaljeret viser oplysninger som den mængde, kvalitet og art, der er fanget. SIF-ready

Sidst men ikke mindst er Innova Marine Pack forberedt til data eksportering til fiskeindustriens nye sporbarhedssystem SIF, således at fiskerne kan efterleve de

bestemmelser der er fremført i 1224/2009 samt 404/2011. Hvis bådens størrelse eller fiskemetoden ombord ikke muliggør en søpakning, vil den enkelte samlecentral i nær fremtid også have mulighed for at tilbyde denne service til dens kunder – altså at håndtere oplysninger til SIF gennem et landbaseret Marel Innova software system. Udover søpakkesystemet leverer Marel også enkeltstående marinevægte til fiskeriet, samt naturligvis et bredt udbud af gradere og forarbejdningsudstyr til industrien på land eller på fabriksskibe.

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Farveskift afslører fordærvet kød & fisk En nyudviklet sensorfilm kan hjælpe med at identificere kød - og fiskeprodukter med ’en tanke’. Er de vakuumpakkede kyllingelår virkelig stadig friske og spiselige? Udseendet alene fortæller ikke hele historien. Og ’sidste anvendelsesdato’ er heller ikke nogen reel garanti.

8 Englene

Diverse skandaler, f.eks. ompakning af gammelt kød eller bakteriefyldte fiskeprodukter, har medvirket til at øge forbrugernes usikkerhed om kvalitet, holdbarhed og dermed sundhedsrisiko af kølede produkter. Forbrugeren kan naturligvis selv påvirke holdbarheden negativt ved dårlige opbevaringsforhold efter købet. Fraunhofer instituttet i Tyskland, en pendant til Teknologisk institut i Danmark, har netop udviklet en metode der kan afsløre om produktet er blevet fordærvet. Der er tale om et farveskift i en kemisk forbindelse, som kan integreres på f.eks. en gennemsigtig emballages inderside.

Når kød eller fisk fordærves udvikles der biogene aminer. De fleste kender sikkert den karakteristiske lugt af råddenskab, som altså skyldes biogene aminer. De biogene aminer reagerer med de kemiske forbindelser, der er integreret i indpakningen, og indikatorfeltet – eller hele indpakningsfilmen skifter farve fra gul til blå. Advarslen, ved hjælp af farveskiftet, er ikke kun interessant når det handler om at identificere fødevarer, der er blevet uegnede til konsum. Mange mennesker er også yderst følsomme over for tilstedeværelsen af visse aminer, hvilket gør en advarsel endnu mere vigtigt for dem.

I modsætning til ’sidste anvendelsesdato’, der jo er baseret på et skøn og forudsætter at de ideelle opbevaringsforhold har været tilstede, er denne farveindikator baseret på en faktisk kontrol af fødevarerne. Det tegner også til at systemet bliver meget billigt, hvilket er nødvendigt hvis det skal finde bred anvendelse. Andre løsninger, såsom elektroniske sensorer, vil føre til en stejl stigning i prisen på emballeret kød. Desuden stilles der høje krav til ting, som kommer i direkte kontakt med fødevarer. Ved den nyudviklede metode sikres fødevaresikkerheden ved et barrierelag mellem produkt og sensorlaget. Denne barriere

er kun gennemtrængelig for gasformige aminer, så indikatorkemikalierne kan ikke trænge ud til produktet. Forskerne på Fraunhofer instituttet arbejder på at forfine metoden. Med det menneskelige øje kan man erkende farveskiftet fra gult til blåt, men faktisk er der tale om en glidende overgang. Optisk måleudstyr kan objektivt identificere mellemliggende nuancer af farve giver således et mere præcist resultat end det er muligt med det menneskelige øje. Det betyder, at medarbejdere i fødevare og emballage industrier kan bruge modulet til at teste fødevarer friskhed – og restholdbarhed - direkte.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

Kræmmerh

For øjeblikket har Milton 3 pilkemaskiner monteret i styrbords side. Vi satser på at komme op på 4 maskiner, men så er det heller ikke plads til mere – for så risikerer vi at linerne vikles ind i hinanden når vi fisker på dybt vand, siger Jan Woller.

Pilkemaskiner giver superb kvalitet Jan Woller, ejer af HG 236 ”Milton”, har over sommeren forsøgt sig med at pilke mørksej sideløbende med det almindelige trawlfiskeri. - Efter at vi for nogle år siden fik fartøjskvoter har vi måtte erkende, at de er blevet beskåret år efter år. Sejkvoten er stort set halveret siden vi første gang fik fisk vi selv kunne råde over. I samme periode er brændstofpriserne kun gået en vej – op, siger Jan Woller. Selvom Jan løbende har arbejdet på at minimere udgifterne ved fiskeri med Milton, der forlod Esbjerg som nybygget for 30 år siden, og selv om det er muligt at leje fisk hos andre kvoteholdere – så er det ikke altid at bestræbelserne giver den mest lønsomme løsning. Vi kan ende med at fiske gratis, tilføjer han. Sidst i 80’erne havde Jan bemærket en færøsk båd, der landede i Hanstholm, da der var strejke på Færøerne. Der var mange folk ombord, men der var også mange fisk ombord – og de var alle sammen fanget på pilk. Denne erindring havde Jan i baghovedet, og i takt med faldende lønsomhed i trawlfiskeriet kredsede han om den, men slog det, i første omgang,

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

hen, fordi pilkning traditionelt hører hjemme på mindre både i det kystnære fiskeri, og ’Milton’ er en godt 30 meter lang trawler. Imidlertid blev ideen med pilkning ved at dukke op, og med i Jans overvejelser kom nu også den tid de havde tilovers i fiskeriet, så før sommeren besluttede han sig til at investere i to pilkemaskiner og tog kontakt med SeaMech for levering. En banebryder

En ven og kollega, der så hvad Jan havde gang i, mente at det var på tide at ringe efter ’Den Blå Vogn’, men efter at have set resultatet af den første tur – ja så bad han om at komme med på næste fangstrejse. Den første tur gik nemlig over forventning, og Jan besluttede sig til at tage på auktion en morgen for at få en fornemmelse af, om der var nogen blandt opkøberne, der ville lægge mærke til hans fisk og den ekstra fine kvalitet de har. Og Jan blev ikke skuffet – da han kom ind på Hirtshals Fiske-

auktion stod samtlige eksportører samlet omkring kasserne med netop hans fisk – stor krogfanget mørksej. Efter denne succes lånte Jan yderligere en pilkemaskine af en kollega – og den kom også til sin ret. På næste tur blev der fanget sej med såvel trawl som med pilkemaskinerne. På Hanstholm Fiskeauktion er der flere købere til mørksej og det har ofte betydning for prisfastsættelsen. Jan besluttede derfor denne gang at prøve lykken i Hanstholm – og resultater var at mørksej fanget med pilkemaskiner gav en ekstrapris på over 2 kr/kiloet i forhold til dagens priser på trawlfanget sej. Kvalitet – lige efter bogen

Hemmeligheden bag den bedre pris er naturligvis ikke kun bestemt af, at fisken er fanget på krog, men at kvaliteten er markant højere. Med 3 mand ombord på Milton passer de to pilkemaskinerne, mens en tager sig af den videre fangst-

behandling. De to mand ved pilkemaskinerne tager fisken af krogen og lægger den direkte i en pounder med isvand, herfra bliver den taget, slagtet og placeret i kar med gennemstrømmende vand til afblødning. Efter udblødning – og en så frisk sej bløder hurtigt og meget – pakkes fisken i ét lag i kasser og føres til kølerum. Den fuldendte opskrift på ombordbehandling af fisk, der skal holde topkvalitet. Auktionsmester ved Hirtshals Fiskeauktion, Karsten B. Pedersen, siger: - Vi er meget begejstret for, at der pludselig er dukket et nyt produkt op. Mørksej som pilkes kan bruges på nye måder i forhold til mørksej der fanges med trawl. Pilket mørksej har en meget højere kvalitet og dermed også en meget højere værdi. - Pilkning er en af den mest skånsomme former for fiskeri og derved bliver fisken et fantastisk flot produkt. Jan har senere hørt fra en eksportør, at en fransk kunde, en dag hvor udbuddet af mørksej

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

SkĂĽnsom behandling = hĂ¸jere udbytte

Den fine kvalitet er ikke bare et udtryk for friskhed. En pilket fisk udsĂŚttes ikke for den samme behandling som trawlfanget. En pilket fisk er sprĂŚllevende og ikke trĂŚt efter nogle timer i trawlen, nĂĽr den sĂĽ samtidig slagtes og udblĂ¸des individuelt og med det samme den er kommet pĂĽ dĂŚk, betyder det at blodet lettere lĂ¸ber af fisken. NĂĽr en stĂ¸rre fangst fra en trawl kommer pĂĽ dĂŚk, er fisken ikke ligesĂĽ kry og det kan godt tage et stykke tid inden den sidste fisk er hĂĽndteret. Alt i alt betyder det, at fisken der er pilket gĂĽr senere i rigor (bliver stiv) og har fĂŚrre blodunderlĂ¸bne partier der skal trimmes bort â&#x20AC;&#x201C; og udbyttet ved filetering stiger fra de vanlige 43-44 % helt op til 50-53 %. Den franske grossist har derfor helt ret, nĂĽr han betragter pilket mĂ¸rksej som â&#x20AC;?den nye sejâ&#x20AC;?, som han altsĂĽ er villig til at betale mere for. Omkostningseffektivt

- Med den hurtige fangstbehandling og nedkĂ¸ling vi kan tilbyde fisken ombord Milton kan vi godt blive pĂĽ havet 2 mĂĽske 3 dage og stadig lande fisk med en uovertruffen kvalitet, siger Jan. SĂĽ sparer vi ogsĂĽ olien til ud- og hjemrejse og ved at skifte mellem trawl og pilke â&#x20AC;&#x2122;strĂŚkker vi fiskenâ&#x20AC;&#x2122;, og nĂĽr vi fisker med pilk er vi ikke begrĂŚnset af regler om kilowatt-dage. Under pilkefi-

skeri bruger vi ikke hovedmotorens 1100 HK, idet vi ofte driver mens vi fisker, sĂĽ vi bruger mindre brĂŚndstof, og samtidig er grejet billigere at vedligeholde, sĂĽ alt i alt bliver bundlinjeresultatet ogsĂĽ af en bedre kvalitet, tilfĂ¸jer Jan. Jan mener ikke, at de mindre bĂĽde kan blive sĂĽ lĂŚnge pĂĽ havet, da de nĂŚppe har samme muligheder for kĂ¸lelagring. PilkesĂŚsonen strĂŚkker sig fra juli til september, hvis vejret er godt og der er varme i vejret kan vi ogsĂĽ fiske lidt ind i oktober. De mĂ¸rksej vi fanger med pilkemaskinerne ligger i stĂ¸rrelser fra 4 â&#x20AC;&#x201C; 15 kg stykket. De store (ettere og toere) eksporteres direkte, uden at komme af kasserne, til Spanien og Frankrig. De mindre, treere, eksporteres eventuelt ogsĂĽ, men finder ogsĂĽ anvendelse i forarbejdningsindustrien. Jan Wollers initiativ med pilkning af sej er godt billede pĂĽ den nytĂŚnkning, som kan vĂŚre med til at udvikle det danske fiskeri. Med en ny indgangsvinkel til fiskeriet og bedre udnyttelse af fartĂ¸j og kvoter har han optimeret sit fiskeri og skabt en niche sidelĂ¸bende med sit normale trawlfiskeri. Skridtet vĂŚk fra den traditionelle tankegang skal vĂŚre med til at fastholde og udbygge dansk fiskeri.

Frode Larsens nye â&#x20AC;&#x2122;Stromboliâ&#x20AC;&#x2122; holder mĂĽlene 9.9 x 4,5 m. Udstyret er omfattende og bĂĽden kommer sandsynsligvis i sĂ¸en i midten af december â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ, hvis vejr og vind tillader, kan Frode sejle â&#x20AC;&#x2122;julegavenâ&#x20AC;&#x2122; hjem til jul?

leveret elektriske pilkemaskiner til kystflĂĽderne i Island, FĂŚrĂ¸erne og Norge, Skotland, Nordamerika, New Zealand og mange andre lande, sĂĽ hverken teknik eller udstyr er en ny opfindelse. Alle der var pĂĽ DanFish-messen i Aalborg i oktober kunne fĂĽ en snak med folkene bag Belitronic og hĂ¸re om priser og fĂĽ demonstreret grejet der er udstyret med computer der kan registrere hvor langt der er til bunden, styre pirkene i bestemte dybder, mĂŚrke nĂĽr der er nap,

selv hale op og mange andre finurligheder. Nybygning â&#x20AC;&#x2122;fĂ¸dtâ&#x20AC;&#x2122; med pilkemaskiner

Kim SchiĂśtt, fra SeaMech, fortĂŚller FiskerBladet, at firmaet lĂ¸bende sĂŚlger pilkemaskiner, men at man nu mĂŚrker en stigende interesse for denne form for fiskeri, sĂĽledes skal nybygningen Stromboli, som Bredgaard BĂĽdevĂŚrft i SakskĂ¸bing har under bygning til Frode K. Larsen, udstyres med to pilkemaskiner.

MĂ¸d os pĂĽ

TECHNOFLEXÂŽ The Power to Perform

Stand D711

TECHNOFLEXÂŽ HU HQ VXFFHVULJ OHYHUDQGÂĄU DI NYDOLWHWVNRPSRQHQWHU 0HG HQ VWRU RJ VROLG HNVSHUWLVH LQGHQIRU NREOLQJHU QLYHDXPnOHUH WUDQVPLVVLRQVWHNQLN JHQHUHOW RJ XGVW\U WLO GLHVHO RJ JDVPRWRUHU VWnU 7(&+12)/(;ÂŽ NODU WLO DW KMÂ OSH GLJ

Svensk udstyr

72. PHJHW Ă&#x20AC; HNVLEOH .REOLQJHU WLO IULWVWnHQGH

Det er SeaMech der har leveret pilkemaskinerne til Jan Woller pĂĽ Milton. De er produceret af det svenske firma Belitronic, der i mere end 25 ĂĽr

DQOÂ J Moment: 1.500 Nm ~ Nm 86.000 0D[ 6SHHG 5SP a 5SP 0ÂĄOOHJnUGHQV *UDÂż VN Ä ZZZ PJUDÂż VN GN

ikke var stort, â&#x20AC;?hellere ville vente til der kom mere af den nye slags sejâ&#x20AC;?

ES-TRAWL ApS ServicegĂĽrden 7730 Hanstholm Tlf. 97 96 11 26

$5&86$)/(; $&

/) )OHNVLEOH .REOLQJHU

0XOWL 0RQW 6HOOD

*XPPLVNLYH .REOLQJHU WLO

Moment:

Âą )OHNVLEOH .OR .REOLQJHU

VDPPHQĂ&#x20AC; DQJHGH DQOÂ J

10 Nm ~ 3.000 Nm

Moment:

0D[ VSHHG

40 Nm ~ 1.000.000 Nm

330 Nm ~ 100.000 Nm

5SP a 5SP

0D[ VSHHG

5SP a 5SP

TECHNOFLEXÂŽ Industrivej 21 8653 Them tlf. +45 8724 4545 ZZZ WHFKQRĂ&#x20AC; H[ GN

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 12Âˇ 2 0 1 1

Krabber fra Thorsminde skal til ultralydsscanning

Jesper Jensens L 318 Lejehebis af Thorsminde

Fiskeskipper Jesper Jensen fra Thorsminde sender krabber til Lyngby. Her skal lektor Bo Munk Jørgensen, DTU-Fødevareinstituttet, bruge krabberne til de første test af, om ombygget hospitalsudstyr kan anvendes til at undersøge, hvor kødfyldte krabberne er. 7 fede og 3 magre

Mange fangne krabber bliver i dag sorteret fra og smidt væk, fordi de er for magre. Det spild skal nu begrænses. Forskere er gået i gang med at undersøge, om bådene kan få ultralydsudstyr med ud på vandet og straks sortere fangsten. Dermed kan de smide de mindst kødfulde ud, mens de stadig er i live, så de kan vokse videre. Jesper Jensen har landet krabber i Thorsminde siden 2006. Det har i perioder været et fint fiskeri, men Jesper Jensen og andre fiskere fanger også magre krabber. Lektor Bo Munk Jørgensen gætter på, at det måske drejer sig om 30 %, som bliver fanget forgæves, og som kunne genudsættes. Taskekrabben er den største krabbeart i de danske farvande. Den lever i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen og holder til på stenede rev. Den kan ikke fiskes med trawl, men fanges i hummertej-

ner og optræder som bifangst i granfiskerierne. - Når krabben lige har skiftet skal, er krop og kløer ikke så kødfyldte – og det er svært umiddelbart at se på krabberne, fortæller Bo Munk Jørgensen. Hvis vi kan hjælpe fiskerne til at finde dem med mest kød, vil det også give en økonomisk gevinst i form af højere priser. Det vil blive dog for langsommeligt at scanne hver enkelt krabbe, så tanken er, at tage stikprøver på fangsten i hver tejne. Erfaringen viser, at i hver portion er krabberne på nogenlunde samme udviklingstrin, tilføjer Bo Jørgensen. Krabber på fødegangen

Firmaet BK Medical i Herlev er involveret i projektet. Virksomheden leverer i dag ultralydsudstyr til hospitaler, for eksempel til fosterscanninger. Nu kan den samme teknik måske bruges til at undgå overfiskeri og gøre fiskeriet bæredygtigt.

Godt og skidt fra Vestkysten

10 Julestje

rnen

Fiskeopkøbere strømmer til Opkøberne flokkes for at købe fisk hos fiskeauktionerne i Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande. På få år er antallet af opkøbere steget fra 30 til 140. De mange opkøbere betyder også bedre priser for fiskerne. Fremgangen er kommet, siden fiskere, havne og fiskeauktionen har indgået et klyngesamarbejde. - Hvis den ene tjener penge, så tjener den anden også penge, og det er det, vi arbejder ud fra, siger formand i Thyborøns Fiskeriforening, Kurt Madsen.

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

Klyngen arbejder blandt andet sammen for at sikre en særligt god kvalitet på fiskene. Det giver så god tillid blandt opkøberne, at 60 procent af fiskeauktionernes salg kan foregå over internettet. De tre auktioner omsætter i dag for cirka 7 millioner kroner om ugen. Forsvundne fisk langs Vestkysten

Til gengæld kniber det for kystfiskerne at finde fisk nok at fange og sætte på auktion. Fiskerne undrer sig, og biolo-

gerne kan ikke give nogen forklaring. En stor del af fiskene er forsvundet i Vesterhavet nær den jyske vestkyst. - Det er fra kysten og godt 30 km ud i Vesterhavet, at fiskerne har konstateret en mystisk mangel på fisk. Og problemet breder sig nordpå langs kysten, siger Kurt Madsen. Kurt Madsen understreger, at fiskebestandene er gode nok længere ude i Nordsøen, men det hjælper ikke de op mod 75 mindre fiskefartøjer i vestkyst-havnene, som er afhængige af kystfiskeriet.

Hos DTU Aqua foregår der ingen overvågning af fiskebestanden tæt på den jyske vestkyst. Derfor har DTU Aqua heller ingen forklaring på den mystiske fiskemangel. Fiskerne har efterlyst nye undersøgelser i området, men det har vi ikke penge til, forklarer sektionsleder Josianne Støttrup hoa DTU Aqua. Et svar, som Kurt Madsen bestemt ikke er tilfreds med.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Automatisk kontrol af fiskefileter Hos norske Nofima er der udviklet et nyt system for automatisk kontrol af torskefileter for uønskede objekter. Systemet kan også give en indikation på hvor frisk fisken er og om den eventuelt har været frosset. Den nordiske fiskeindustri har gennem nogle år set store partier fiskeråvare sendt til forarbejdning i lande hvor timelønnen er lav. Den løbende udvikling af automatisering i forarbejdningsindustrien har kun delvist kunne modsvare denne udvikling – og det skyldes primært at trimning og kontrol af fiskefileter stadig foregår med øje og hånd. Denne del af forarbejdningen kan stå for helt op til 50 % af produktionsomkostningerne. Gammelt problem ny løsning?

I Danmark Stod ‘Lumetech’ for ca. 25 år siden for en udvikling af udstyr der kunne detektere ben og med en højtryksvandstråle fjerne disse og portionere fileten. Desværre havde Carlsberg, som var firmaet bag Lumetech, ikke taget tilstrækkelig højde for arbejdsforholdene i fiskeindustrien – så selvom maskineriet løste opgaven tilfredsstillende krævede det ’en hær’ af personale at føde maskinen og at sortere portionerne bagefter. Hvis denne udvikling havde fundet sted i dag, ville det næppe have voldt store problemer at få placeret fileter til inspektion af en robot og få sendt portionerne gennem en grader der både vejer og ser på udskæringsform. Men det er historie – så er spørgsmålet om nordmændene kan bruge de danske erfaringer i den videre udvikling af deres teknologi. Den nyudviklede norske teknologi kan i øvrigt ikke se ben, men er koncentreret om at detektere parasitter der sidder indlejret i fiskekødet. Parasitter (nematoder) er særlige hyppige i områder med

mange sæler og/eller hvaler, hvor fisken blot er en mellemvært for parasitten – den videre livscyklus kræver at fisken bliver ædt af en sæl/hval. Disse parasitter udgør ikke nogen sundhedsfare ved normal tilberedning af fisken, men synsmæssigt udgør de en ’risiko’ da moderne forbrugere ikke bryder sig om synet/tanken. Fersk som en fisk

Det nyudviklede norske system, der endnu er på laboratorieniveau, gennemlyser fisken med eller uden skind. Herved bliver parasitterne synlige og systemer kan give informationer om hvor i fileten parasitterne er placeret. Samtidig giver systemet oplysninger om hvor længe den har ligget på is og om det eventuelt har været frosset. Disse detektioner gøres med en hastighed på 1 filet i sekundet. Den ideelle løsning er en maskine der både ser ben, parasitter og blodunderløbne partier. En samtidig scanning af fileter og en optisk vejning giver sammen med resultaterne fra gennemlysningen informationer der kan omsættes til den ideelle portionering af hver enkelt filet. I øvrigt en teknik der ligger tæt på, hvad man i dag gør i lakseindustrien – dog har man ikke problemer med ben og parasitter i kødet på opdrættet laks. Udviklingen ef teknologien har været grundlag for en doktordisputats og blev finansieret af Norges Forskningsråd, Fiskeriog Havbruksnæringens Forskningsfond og af det tyske firma Baader, der udvikler og sælger maskineri til fiskeindustrien world wide.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Vi ønsker alle en glædelig jul & et godt nytår

Cort Adelersvej 2 . Østhavnen . DK-9850 Hirtshals . Denmark Tlf. 98 94 15 95 . Telefax 98 94 42 99

Svend Erik & Klaus Hjorth Hansen - Sdr. Hammer 33, 3730 Nexø Telefon 56 49 29 70 - Fax 56 49 25 18 Alt i trawl Flyde- og bundtrawl samt andet udrustning til trawlfiskeri.

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nyår

Kuttermontering Dørktæpper, hynder, madrasser, læsejl, presenninger, garnsække og torskesluser.

Klaus Privat tlf: 56 49 72 52 - Mobil: 20 47 86 48

FOGA ApS FISKERNES ORIENTERING OM OLIE- OG GASAKTIVITETER Trafikhavnskaj 19 DK-6700 Esbjerg

EVERY™ TIME.

Tel.: Fax. Mobil:

+45 75 45 11 44 +45 75 45 11 76 +45 21 61 45 12

Merry Christmas to the Diesel People!

Granly Diesel A/S Hovedvejen 233 B, Osted - 4320 l ejre ejre Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg Tlf. 46 42 35 50 - www.granlydiesel.com

Fiskernes Filetfabrik Ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår Fiskernes Filetfabrik A/S • Alfavej 25, Havnen • 3250 Gilleleje

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

Den danske pelagiske flåde er moderne og effektiv

Danmark

– en nation af fiskeprangere Danmark er en væsentlig leverandør af fisk og skaldyr til det europæiske marked. Vi er dygtige til at forarbejde råvarer og det, som danske fiskere ikke lander, købes på det globale marked – så vi kan prale af at være Europas fiskekøbmænd nummer 1. I 2010 eksporterede Danmark fiskeprodukter for knap 19 milliarder kroner, mens førstehåndsværdien af danske konsumlandinger var 3.9 milliarder kroner og industrilandingerne knap 0,9 milliarder. Tilsammen altså en førstehåndsværdi på 4,8 milliarder kroner. Hertil blev der importeret råvarer til en værdi af 12,7 milliarder kroner – altså har råvaregrundlaget for dansk fiskeindustri en værdi på 17,5 milliarder kroner. Nummer 6 på verdensranglisten

En del af produkterne, fremstillet af råvarerne, spiser vi naturligvis selv her i landet, nemlig 11 kilo fiskeprodukter, som omregnet til rund fiskevægt svarer til 23 kilo årligt. Vores favoritter er panerede fladfisk og marinerede sild! Det vi ikke selv spiser eksporterer vi og værdien nåede i 2010 op på 16,6 milliarder kroner. Det gør Danmark til verdens 6. største fiskeeksporterende nation. De 5 højereliggende pla-

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

ceringer tilfalder Kina, Norge, Thailand, USA og Vietnam. Danmark – et transitland

Det er imidlertid ikke alle importerede råvarer der reelt kommer ind i Danmark for videreforædling. Danmark er f.eks. et vigtigt transitland for norsk fisk, som skal sælges i EU. I 2010 kom Danmark ind på 4. pladsen på den norske liste over fiskeeksport. Ifølge Danmarks statistik importerede vi for 2,4 milliarder kroner fisk fra Norge i 2010. Tilsvarende opgørelser hos det norske ’Eksportudvalget for Fisk’ viser imidlertid, at værdi af norsk fiskeeksport til Danmark ligger i størrelsesordenen 3,7 milliarder – altså en forskel på ca. 1,3 milliarder kroner. En vigtig brik i dette regnestykke er naturligvis laks, hvoraf en del måske aldrig kommer ind i Danmark, men transporteres direkte til købere i andre lande, eller til videreforædling i Polen, Litauen eller andre steder.

Dygtige købmænd

Tallene ovenfor er et godt eksempel på dansk købmandskab. Med Danmark som base importerer og reeksporterer virksomheder som f.eks. Royal Greenland Seafood, Polar Seafood og F. Uhrenholt fra hele verden. I 2010 var en femtedel af importen fra Norge. En del af reeksporten bliver reelt ikke videreforædlet men ’blot’ videresolgt takket være det fintmaskede net som danske fiskeeksportører har til aftager i både Europa og andre lande. I tillæg har en række danske virk-

somheder etableret forarbejdningsfaciliteter i andre lande. F. Uhrenholt forædler f.eks. hvidfisk og stillehavslaks i Kina, Royal Greenland har produktion i Polen, Rahbek Fisk i Vietnam for blot at nævne nogle. Flere selskaber er store importører af vietnamesisk pangasius, som sælges under eget mærke eller pakkes for andre – f.eks. COOP. Misundelige nordmænd

For Nordisk Ministerråd har norske NOFIMA og ECON fremstillet en markeds- og værdikæde analyse af de nordiske

Udbuddet af fisk i den danske detailhandel er stort

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Takket vĂŚre de danske fiskeauktioner fĂĽr vi ogsĂĽ afsat fangster af mindre hyppige fisk

De 12 vigtigste lande hvorfra Danmark importere ďŹ skerĂĽvarer/produkter i 2010, prioriteret efter vĂŚrdi. Land Tons VĂŚrdi Procent Norge 184.826 2.418.882 18,99 GrĂ¸nland 111.154 2.148.456 16,86 Tyskland 176.573 1.296.808 10,18 FĂŚrĂ¸erne 64.532 965.012 7,57 Sverige (IndustriďŹ sk!) 357.255 876.426 6,88 Canada 23.611 789.391 6,2 Asien 24.065 754.755 5,92 Polen 44.192 428.039 3,36 Holland 18.475 362.684 2,85 USA 27.412 357.643 2,81 Island 43.789 348.808 2,74 Storbritannien 19.801 279.546 2,19 De 12 vigtigste lande hvorfra Danmark eksporterer produkter i 2010, prioriteret efter vĂŚrdi. Land Tons VĂŚrdi Procent Tyskland 160.199 3.296.601 17,69 Finland 46.893 1.876.934 10,07

Danske fiskeeksporterende virksomheder er populĂŚre â&#x20AC;&#x201C; her pĂĽ European Seafood Exhibition 2011

landes fiskesektorer. Af analysen fremgĂĽr Danmarks fortrin: â&#x20AC;˘ Mange store danske fiskeforarbejdende virksomheder har produktion i bĂĽde Danmark, EU og andre lande. â&#x20AC;˘ Danmark ligger tĂŚt pĂĽ sit hovedmarked â&#x20AC;&#x201C; EU. Der er ingen toldbarriere. â&#x20AC;˘ Logistikken er simpel sammenhold med Norge. â&#x20AC;˘ Transportomkostningerne er lavere end for norske eksportĂ¸rer â&#x20AC;˘ Der er mindre kulturel forskel mellem Danmark og aftagerlandene i EU end tilfĂŚldet er for Norge â&#x20AC;˘ Danmark er kendt â&#x20AC;&#x201C; og anerkendt â&#x20AC;&#x201C; for virksomheder, der er dygtige til forĂŚdling, levere hĂ¸j og ensartet kvalitet, er gode til logistk og markedsfĂ¸ring. â&#x20AC;˘ Mange arter, som fanges i mindre mĂŚngder af norske fiskere, kan ikke omsĂŚttes og dumpes derfor pĂĽ havet. â&#x20AC;˘ Danmark har fortrin ved at have et auktionssystem

der muliggĂ¸r at mange mindre fangster kan samles til kĂ¸bsattraktive stĂ¸rrelser. â&#x20AC;˘ Danmark har, qua logistik og afstande, lettere ved at sĂŚlge ferske fisk, til hĂ¸j pris, pĂĽ det europĂŚiske marked. EU er Danmarks vigtigste marked

I 2010 udgjorde eksporten af fisk og skaldyr til EU 13,4 milliarder kroner. Samtidig importerede vi for 3,9 milliarder fra andre EU-lande. AltsĂĽ havde Danmark et overskud i handelsbalancen pĂĽ 9,6 milliarder kroner. Denne opgĂ¸relse omfatter alene produkter som reelt er fremstillet i Danmark. I tillĂŚg kommer sĂĽ den mĂŚngde rĂĽvarer og produkter der blot har vĂŚret i transit i Danmark. VĂŚrdien af denne portion kan anslĂĽs til mere end 2 milliarder kroner.

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

GrĂ¸nland Storbritannien Spanien Norge USA Thailand Letland Canada Estland Italien

217.409 104.204 60.865 55.348 47.659 48.651 18.904 52.186 11.305 21.735

Erik Bonde

1.848.898 1.540.450 1.505.580 1.343.647 909.877 896.860 626.945 618.206 429.235 421.774

9,92 8,26 8,08 7,21 4,88 4,81 3,36 3,32 2,3 2,26

Registreret Revisor FRR

VenĂ¸vej 3 . 7680 ThyborĂ¸n Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

#! *% $!& & $1*&!& + $$!* )!& 'XXVJDDUGV 0DOHUÂżUPD Skibsbyggerkaj 4 9850 Hirtshals Telefon (45) 98 94 58 11

$ *0 ) ) " *+),%*!& ) +&!& #,%!*'$ )!&

Telefax (45) 98 94 58 72 -ÂĄUJHQ 5RWWEÂĄOO PRELO info@duusgaard.dk www.duusgaard.dk

F I S K E R B L A D E T / 12Âˇ 2 0 1 1

terled

d fra Øs

n Vise mæ

Det danske Fødevareministerium har tidligere været repræsenteret på North Atlantic Seafood konferencerne, her er det fiskeriudviklingschef Mogens Schou.

North Atlantic Seafood 2012 North Atlantic Seafood Forum er verdens største konference koncentreret om handel med fisk og skaldyr, og et vigtigt mødested for industriens ledere. Den syvende konference finder sted i Oslo den 6-8, marts 2012. Selve konferencen er splittet op på 9 seminarer, og der er mere end 100 talere fra det meste af verden som vil behandle emner indenfor områderne; innovation, forskning, bæredygtighed, politik, erhvervsliv, handel, økonomi og marked. Første del af konferencen er viet til reformen af den fælles europæiske fiskeripolitik. Åbningsindlæg vil således blive givet af EU’s generaldirektorater for fiskeri og hav og fra Fødevareministeriet i Danmark. Den 7. marts vil der være en halvdags industriworkshop,

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

hvor forslaget til ny fælles fiskeripolitik vil blive nærmere belyst. Hovedtemaet er ”Tilpasning af markedskræfterne mod bæredygtighed ”. Det er den europæiske sammenslutning af fiskeindustrier (AIPCE), revisionsselskabet Price-Waterhouse-Coopers (PWC) samt nøglespillere i EU og Norge, der sammen med EU-Kommissionen og Fødevareministeriet i Danmark, der står for dette arrangement. Den 8. marts rummer et heldagsseminar organiseret af Marine Stewardship Council (MSC), Aquaculture Stewardship Council (ASC), Det

Norske Veritas (DNV) og en række vigtige kommercielle aktører på seafood-markedet. Fokus er naturligvis på øget bæredygtighed i såvel fiskeri som opdræt, men også på sporbarhed og informationskæden fra primærproducent frem til slutbrugeren – kunden. Den 7. og 8. marts vil der også være parallelle seminarer, hvor eksperter og virksomhedsledere vurdere markedsudviklingen og ’spår’ om fremtidsudsigterne for fiskeindustrien i den Nordatlantiske region. 3o talere vil på 3 andre seminarer snakke om laks, hvidfisk og pelagiske fisk .

Den 8. marts kan man også vælge at lytte til topdirektører fra 17 af de største fiskeindustriselskaber – de vil henvende sig til mulige investorer og andre interessenter og give deres synspunkter om den fremtidige markedsudvikling. Allerede den 6. marts vil der være mulighed for at lytte til lidt af de fremtidsmuligheder, der måske ligger indenfor marine sektors sammenkædning med den farmaceutiske industri og ingrediens sektoren. Du kan holde dig opdateret om programmet og tilmelde dig på: www.nor-seafood.com

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Optimisme - et sjældent ord i krisetider Det kan lyde lidt som pral, men er historien om rettidig omhu i opdrætssektoren, hvor laksepriserne er mere end halveret i forhold til drømmepriserne sidste år.

Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen Kystskipper Kystskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af af 3. 3. grad grad Start: Start: primo Mediojanuar Januar2011 2012 Sætteskipper Sætteskipper // Fiskeskipper Fiskeskipper af 1. grad Start: primo Mediojanuar Januar2011 2012 Start: Maritimt Forberedelseskursus Forberedelseskursus Maritimt Start: april april 2011 2012 Start:

Alle former radiokurser GMDSS ¾ Alle formerfor formaritime maritime radiokurser GMDSS SSO/CSO Kurser 3 dages varighed ¾ SSO/CSO Kurserafaf2 2hhv. dages varighed

¾ ECDIS Kurserafaf4 4dages dages varighed ECDIS Kurser varighed

Vacuumpakkede laksestykker fra Bakkafrost Det færøske firma Bakkafrost, som blev børsnoteret på Oslo Børs i 2010, siger at det er lykkedes dem at ride stormen af, ved at gå imod strømmen sidste år og trods stigende markedspriser indgå mange langsigtede fastpris kontrakter med købere. Bakkafrost fik for to år siden tildelt titlen ’Årets virksomhed’ på Færøerne, og man må sige at firmaet lever op til hæderen. Tilbage i 1968 var Bakkafrost oprindeligt en virksomhed der forarbejdede sild. Da sildefiskeriet svigtede begyndte man, som pioner, at opdrætte ørreder og man udvidede jævnligt, blandt andet med egen produktion af bløde foderpiller baseret på færøske råvarer. I slutningen af 80’erne forsøgte man sig med surimi produktion, men det blev ikke en økonomisk succes. Firmaet blev, ligesom resten af opdrætssektoren på Færøerne, i 80’erne og 90’erne ramt af sygdomsudbrud, men i modsætning til de fleste andre opdrætsselskaber på Færøerne formåede Bakkafrost at rejse sig igen. Da sygdomsudbruddene var bragt under kontrol og man havde indført skrappere regler, rejse Bakkafrost sig

og forstod i høj grad at udnytte de gunstige markedsvilkår. Siden har Bakkafrost manøvreret sikkert og udviklet sig til den dominerende opdrætsvirksomhed på Færøerne , med egne videreforarbejdningsindustrier, logistik og serviceafdelinger. I foråret købte Bakkafrost den store fiskemels- og foderfabrik Havsbrún i Fuglafjoður og behersker således alle led i kæden med yngelproduktion, foderproduktion, havbrug til påvækst, slagterier, forædling og salg. Bakkafrost er gennem købet blevet medejer af Hanstholm Fiskemelsfabrik, idet Havsbrún var storaktionær i denne virksomhed. Havsbrún er værdisat til godt 1 milliard kroner og handelen var den største enkelthandel i færøsk historie! Bakkafrost har hovedsæde i Glyvrar, på det sted hvor Hans a Bakka startede sildefabrikation for 40 år siden. Det er i dag sønnen Regin Jacobsen der leder firmaet og han blev tildelt titlen ’Årets virksomhdesleder’ i 2010. Bakkafrost omsætning var i årets første 9 måneder på ca. 300 millioner kroner mod ca. 160 millioner i samme periode sidste år.

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen

Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår Rev Vestkysten-q 28/11/05 8:30 Side 1

Revision Vestkysten Statsautoriseret revisionsanpartsselskab

Revision Vestkysten StatsautoriseretJensrevisionsanpartsselskab Dige Jensen Jan Feldberg Torben Nielsen John Mogensbjerg Jensen

Jens Dige Jensen Jan Feldberg Torben Nielsen John Mogensbjerg Jensen

Administration Vestkysten Ejendomme, Kuttere & Erhvervsservice Tlf.: 7545 6000 Fax: 7512 7025

Havdigevej 2 Postbox 1029

6700 Esbjerg www.vestkysten.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

Ny effektiv sortering for pelagisk fisk udvikles i Norge Deltagere fra norsk pelagisk industri og dennes leverandører mødtes for nylig, for at få demonstreret en ny automatisk sorteringslinje. Prototypen er blevet udviklet ved ’SINTEF - Fiskeri og Akvakultur’ i samarbejde med flere industrielle partnere. Den nye sortering ser ud til at give bedre kvalitet af sorteringen af pelagiske fisk, både med hensyn til art, størrelse og udvendige parametre. Til salg i 2013

Den største udfordring i fiskehåndtering er variationer i biomassen. Ved at anvende maskinsyn, lys og databehandling ved sortering af fisk vil den nye automatiserede linje kunne sortere slags fisk med højere hastighed og større nøjagtighed end man kan i dag. MMC, som er en af industripartnerne, satser på at installere en prototype til industriel afprøvning i efteråret 2012 og sigter på en kommerciel introduktion i 2013.

Sorteringsudstyret vil have en kapacitet på 50-60 tons makrel eller sild i timen, men det er i højere grad nøjagtigheden i vægtsorteringen der imponerer og lægger op til øget gevinst for industrien. Samtidig kan parametre som fiskeart, farve og eventuelle sår bestemmes og anvendes som sorteringskriterier. Med en bedre nøjagtighed vil fiskene blive sorteret i rette kategorier og sælges til den rigtige pris, men også i forarbejdningsindustrien betyder korrekt stør-

relsessortering meget for udbytte, udnyttelse af maskineri og arbejdsindsats. Ifølge SINTEF ligger en forbedret udnyttelsesgrad i forarbejdningsindustrien på 2 % indenfor rækkevidde. Kamera og laserudstyr

Det kommende sorteringsudstyr er baseret på såvel kamera som laseropmåling med en nøjagtighed som hverken det menneskelige øje eller mekanisk sortering kan hamle op med. Behandling af informationer fra ’maskinsy-

net’ sker på millisekunder og den efterfølgende sortering styres heraf. I den nuværende udgave er såvel hardware, software og funktionalitet klar til realistiske afprøvninger. Der genstår dog at bygge systemet ind i en robust og mindre pladskrævende enhed – som kan modstå de udfordringer der bydes udstyr i den kommercielle industri.

Rekordhummer til Øresundsakvariet Øresundsakvariet har fået indleveret en levende og rekordstor europæisk hummer på 4,6 kg. og med en klosaks på intet mindre end 30 cm. Det er den største hummer, Øresundsakvariet nogensinde har fået indleveret i de 38 år, akvariet har eksisteret, og en af de største hummere fanget i dansk farvand i nyere tid. Øresundsakvariets havbiologer troede ikke deres egne ører, da de i weekenden fik nys om, at Adamsens Fisk i Gilleleje havde en levende hummer, Homarus gammarus, på intet mindre end 4,6 kg og med en klosaks på 30 cm gående i deres udstillingsakvarium i butikken. Hummeren kom fra Gilleleje Fiskeauktion, og den var fanget i Kattegat omkring Hesselø. - Vi valgte straks at tage kontakt til ejeren af Adamsens Fisk, Dan Adamsen, for at høre, om han ikke havde lyst til at donere den store hummer til Øresundsakvariet. Og heldigvis for os syntes han, at det var alle tiders ide, siger marinebiolog Jens P. Jeppesen fra Øresundsakvariet. Hummeren blev hentet til Øresundsakvariet i en stor trans-

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

portkasse med masser af friskt saltvand, og publikum kan nu beundre den store skabning i akvariets store Kattegatakvarium, hvor dyrepasserne har konstrueret en hule til den store, gamle hummer. Største hummer i 38 år

Denne hummer er den største, man har haft i løbet af de 38 år, Øresundsakvariet har eksisteret. Hummeren måler ca. 50 cm fra pandetorn til halespids, og alene den største af kløerne er 30 cm lang. Den hidtil største hummer, man har haft i Øresundsakvariet og som også var fanget i Kattegat i 2009, var på 3,2 kg, og den havde en klosaks på 25 cm. Andre akvarier i Danmark har eller har også haft store hummere. F.eks. fik Nordsømuseet i Hirtshals deres største hummer

til dato indleveret sidste år, og den var på 5,2 kg. og havde en klosaks på 29 cm. Det hører i høj grad til sjældenhederne, at der bliver fanget så store hummere, og man ved ikke præcist, hvor store de kan blive. I 1974 fik en fisker fra Gilleleje en hummerklo i nettet. Kloen var 65 cm lang, og ud fra kloens længde har man beregnet, at den må have vejet ca. 9 kg. Den største europæiske hummer, som nogensinde er registrere, blev fanget i 1931 i England og vejede 9,3 kg, altså er både Øresundsakvariets og Nordsømuseets nuværende levende kæmpehummere sande babyer i forhold til den engelske rekord. Man kan ikke umiddelbart bestemme alderen på krebsdyr

Kæmpehummeren i transportkarret netop ankommet til Øresundsakvariet.]

som hummere og krabber, men sandsynligvis er hummeren, der nu befinder sig i Øresundsakvariets Kattegatakvarium, mellem 15-40 år gammel.

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

I denne søde juletid…. Det er jo årstiden, hvor man har lov til at fremsætte sine ønsker i håb om at nogen vil efterkomme dem. Og Skagen Skipperskole er spændt på hvad der mon kan ligge under træet! Ønskeliste

Arbejdet med det ydre af skibet/ Skipperskolen er næsten helt færdigt.

Byggeriet af Skagen ny Skipperskole skrider troligt fremad. Det prægtige byggeri står snart klar, og alt det nye dyre tekniske udstyr er på plads. Den 9. januar 2012 kan skolen slå dørene op og byde gæster indenfor til åbningsreception – og kort tid derefter kommer eleverne ind ad døren.

Skolens forstander, Anders Chr. Toft Andersen, har imidlertid netop udsendt et ”mayday” til de mange gode forbindelser skolen har - såvel i lokalsamfundet som i det maritime erhverv. Årsagen er, at skolen simpelthen mangler midler til at få skolen indrettet med tidssvarende IT-netværksløsninger og passende møbler, der kan matche den flotte arkitektur skolen er bygget med. Skolen er bygget med regionale vækstmidler fra EU samt en statsstøttet låneordning. Det er naturligvis glædeligt, at Skagen har fået del i EU midler, der kan skabe vækst

muligheder i Nordjylland. Det er blot sådan med EU kroner, at hver gang EU giver 1 krone, skal vi også selv have 1 krone op af lommen, siger Anders Andersen. Skagen Skipperskole er ganske vist en selvejende institution, men er underlagt statens rammer og regelsæt. Vi har derfor ikke uanede midler til rådighed. - Antallet af ansøgninger fra kommende navigatører er heldigvis proportionel med de flotte nye omgivelser, vi fremover kan tilbyde vores studerende. Vi har igennem det seneste halve års tid bemærket en stigende interesse for Skagen Skipperskole, hvilket naturligvis glæder os meget. Vi forventer skolen fyldt med engagerede og motiverede studerende fra januar 2012, der godt rustet med viden og indsigt, er klar til at ”sejle ud” i erhvervet og være med til at fastholde den gode kvalitet, der kendetegner det maritime Danmark.

- Vi må dog erkende, at uden støtte fra erhvervet og gode venner omkring os, er det meget vanskeligt at nå målet – at få indrettet Århundredets Skipperskole på bedst mulige måde- så skolen også her, kan leve op til titlen. Fra mig til dig

Det bedste ved at give gaver er jo at se hvor glad modtageren bliver! Dernæst er det jo heller ikke dårligt, at blive fremhævet som den der har givet den meget ønskede gave! - Vi tilbyder alle bidragsydere en mulighed for at ”blive set” på skolen. Dette vil ske i form af et skilt på vores ”sponsor væg” alternativt kan der aftales en anden synlig markering, der viser virksomheden har ønsket at støtte Skagen Skipperskole til sin endelig tilblivelse, slutter Anders Chr. Toft Andersen.

DU KAN STOLE PÅ VOLVO PENTA Godt materiel Sikrer bedre fangst

Når du stævner ud, handler det om fangsten! ZF Marinegear og Control Systems er stærke partnere i en sikker drivenhed.

ZF DANMARK Taatrupgaardsvej 8-10 2630 Taastrup Tlf. 7022 6243 Fax 7022 2643

Volvo Penta har udviklet og produceret marinemotorer i mere end 100 år. Det har gjort os til verdens største motorleverandør af marinemotorer, noget du, som kunde, vil mærke. Vores lange erfaring er din sikkerhed. Vi er her for at du skal kunne udføre dit job smertefrit, uanset vejrforhold. Stol på 100 års erfaring. stand A 114. Stol på Volvo Penta. Besøg Besøgos ospå påDan DanFish Fish, stand A138. Volvo Penta, professionelt servicecenter i Danmark: JL Skibsservice A/S Phone: +45 98 48 00 32 Fax: +45 98 48 01 10 Email: jl.skibsservice@strandby.dk Web: www.jl.strandby.dk

Petersen & Sørensen Motorværksted A/S Phone: +45 62 21 21 09 Fax: +45 62 22 45 86 Email: p-s@p-s.dk Web: www.p-s.dk Besøg gerne www.volvopenta.com for yderligere information.

E-mail: zfdk@zf.com www.zf-marine.com

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

Først var den avantgarde, så var den mainstream – nu er den dømt ude Der er tale om faxmaskinen – telefaxen eller blot faxen. Udviklingen af internet og hurtige dataforbindelser – også til søs - har nu sendt faxen på pension. Naturerhvervsstyrelsen (NEST) dropper brugen af fax til indberetning af landinger. NEST skriver i en meddelelse” Muligheden for at forudanmelde via fax afskaffes, da meget få benytter sig af muligheden”. Af

et foreløbigt udkast til reguleringsbekendtgørelsen for 2012 fremgår det, at forud anmeldelse om ankomst og losning til havn, kun kan ske via telefon eller e-mail. En museumsgenstand?

Optimal udnyttelse af silden I slagteribranchen siger man, at det eneste der ikke udnyttes på svinet – er hylet! I Fiskebranchen kommer man måske snart til at sige om silden, at det eneste der ikke udnyttes det sidste slag med halen? Det er nordmændene der har konkluderet, at den pelagiske industri har behov for at øge sine driftsmarginaler (tjene flere penge, altså). De har konstateret, at der er et meget stort volumen af afskær, der dags dato primært går til fiskemels-

fremstilling – og de mener, at det er muligt at fremstille produkter der kan indbringe en højere pris end afskær til fiskemel og – olie produktion. Nordmændene har en tro på, at buglisten og andet afskær kan udnyttes og sælges til Øst-

Europa og på asiatiske markeder. Det er Møreforskning Marin der i samarbejde med Fosnavaag Seafood, Grøntvedt Pelagic, Nergård og Innovasjon Norge har kastet sig ind i dette 2-årige projekt, som skal kortlægge

mulighederne for en lønsom udnyttelse af ’rest-råstoffet’ fra sildefiletteringen. Projektet er betalt af Fiskeri- og Havbruksnæringens Forskningsfond (FHF).

Havnen gør rent for kommunen Den privatejede Gilleleje Havn har indgået aftale med Gribskov kommune om at holde havnen ren og pæn.

Havnen skal fremover pleje og vedligeholde arealerne, tømme affaldsbeholdere og foretage oprydning på havnen efter arrangementer. Herudover får havnen også et kommunalt bidrag til rengøring og vedligeholdelse af toiletterne på havnen. Det er en samlet årlig indtægt for havnen på 225.500 kroner i en femårig periode.

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

Baggrunden er et fælles ønske om en klar og entydig aftale, hvor havnens ’turismerelaterede drift’ honoreres af Gribskov Kommune. Den bygger videre på en ti år gammel aftale, indgået mellem Gilleleje Havnelaug og daværende GræstedGilleleje Kommune. Mindst tre offentlige arrangementer

Aftalen indebærer også forpligtelser for Gilleleje Havn til at stå for flagningen på offentlige flagdage. Havnen skal desuden efter forhandling tillade mindst tre årlige offentlige arrangementer på Gilleleje Havn.

Ud over havnens eget arrangement, Havnefesten, har det hidtil været Jazz på Havnen og

’Kunst i Filet’en’. Endelig skal havnen fastholde og arbejde for Blå Flag på Gilleleje Havn.

Glædelig jul og godt nytår ! Nordsøtrawl - Thyborøn Nordsøkaj 1 7680 Thyborøn Danmark

Phone: +45 9783 2090 Fax: +45 9783 1280 Mobil: +45 2083 1989 Email: thy@nordsotrawl.dk

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Prisregn over DESMI Virksomheden Desmi i Nørresundby, der sælger

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

pumper og pumpesystemer, er ”Entrepreneur Of The Year 2011” i Region Nordjylland – og nu også i hele Danmark Mandag den 7. november blev Desmi A/S kåret som Entrepreneur Of The Year 2011 i Region Nordjylland. Kåringen fandt sted i Aalborg Kongres & Kultur Center ved et arrangement, hvor flere end 110 repræsentanter fra regionens erhvervsliv og de nominerede fejrede de virksomheder, som er regionens vækstmotorer. - Det er positivt at se stigningen i antal kvalificerede vækstvirksomheder I region Nordjylland. Vi har i år et meget stærkt felt af virksomheder med til kåringen af Entrepreneur Of The Year, og vi var glade for at overrække prisen til Desmi A/S, som nu går videre til landskåringen i Bella Center, siger Carsten Collin, direktør for Entrepreneur Of The Year. Og sørme om ikke Desmi vandt Danmarksmesterskabet

Torsdag den 24. november, kunne Desmi A/S kalde sig ’Årets Iværksætter 2011’ DESMI A/S. Prisoverrækkelsen fandt sted ved en spektakulær ceremoni i Bella Centeret ved København. Her var mere end 700 gæster fra det danske erhvervsliv fremmødt for at fejre dette års succesfulde vækstvirksomheder.

Bedømmelsesjuryen fremhævede den nordjyske pumpeleverandør og vinder for viljen til fortsat innovation. Vil runde 1 mia. kr. i omsætning

Bag Desmi står iværksætteren Henrik Sørensen, som har ledet virksomheden siden 1996. Henrik Sørensen beskriver selv sin vej til succes via begreber som dygtighed, flid, timing, vedholdenhed og held. I kombination med Desmi’s to overordnede strategier: ”Next Level” og ”One Global Company” ligner dette opskriften på en global vækstvirksomhed med stor succes. Bag disse strategier står idéen om en målrettet og konsekvent global vækststrategi. Den globale vækststrategi har udmøntet sig i, at mere end to tredjedele af Desmi’s omsætning stammer fra udlandet, og at virksomheden har etableret sig med enten datter- eller salgsselskaber på alle væsentlige markeder. Virksomheden forventer en betydelig vækst de kommende tre år og har sat et omsætningsmål på 1 mia. kr. kombineret med en fortsat organisationsudvikling.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

www.pon-cat.com Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

a Se Master

AMCO VEBA MARINEKRANER ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

Hirtshals Fiskefestival – også en økonomisk succes Igen i år kom fiskefestivalen ud med et lille overskud, som vil blive investeret i udviklingen af festivalens fremtidige aktiviteter. En væsentlig faktor for det gode resultat kan tillægges udvidelse af arrangementet med en dag, og det fine vejr fredag og lørdag. - Først og fremmest vil vi gerne takke gæster, sponsorer og medhjælpere endnu en gang for deres store støtte og opbakning, uden dem ville det her simpelthen ikke være muligt. Derudover vil vi gerne takke Hirtshals Sparekasses Gavefond, Initiativfonden for Hirtshals og Omegn, og TuborgFondet for deres bidrag til et nyt telt, siger formanden for Hirtshals Fiskefestival, Jens K. Jensen. - Igen i år var vi heldige med vejret, og Hirtshals Fiskefestival havde over de 3 dage omkring 10.000-12.000 besøgende. Det nye tiltag med at inddrage torsdagen, og lægge den i Nord-

søen Oceanariums regi viste sig at være en stor succes, så det kan vi kun være glade for. - Hirtshals Fiskefestival er i år kommet ud med et overskud i størrelsesorden 50.000 kr., og det ser vi som et stort skulderklap til både sponsorer, medhjælpere og gruppen bag fiskefestivalen. Overskuddet viser, at det vi laver er en succes, som folk støtter op omkring. Årets overskud skal være med til at udvikle festivalen og give den noget at stå imod med i år, hvor vejrguderne måske ikke er helt med os, som de var i 2010 og 2011.

Ny ‘Makrel-chef’ 53-årige Henrik Mikkelsen bliver øverste ansvarlig på for produktionen af mere end 100 millioner dåser, 185 medarbejdere og en omsætning tæt på ½ milliard på Sæby Fiskeindustri. Henrik Mikkelsen, der i øjeblikket arbejder som direktør for en slagterivirksomhed i Bremerhaven i Tyskland, tiltræder jobbet når han frigøres fra sin nuværende stilling, dog senest 1. april 2012. Tidligere har Henrik Mikkelsen været eksportchef hos Wenbo i

Hjørring og salgsdirektør hos Danish Crown i Randers. På salgssiden har han arbejdet med salg til de store detailkæder, som også er Sæby FiskeIndustris væsentligste aftagere, da 85 % af produktionen eksporteres.

90-års jubilæum Brødrene Petersen’s Maskinfabrik Gilleleje A/S fejrer jubilæet ved reception den 6. januar. Foruden nybygninger servicer og udfører det ’gamle’ firma mange vedligeholdelsesopgaver på fiskerbåde, færger, lodsbåde og redningsbåde. Det er blandt andet skrogarbejder, malerarbejder, motorreparationer og elektronikopgaver der løses. Brdr. Petersen har beddingskapacitet op til 300

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

tons med miljøanlæg og alle værkstedsfaciliteter til service af den marine sektor. Firmaet udfører certifikatsvejsninger i stål, rustfrit og aluminium. Firmaet tilbyder også aftaler om 24 timers telefonvagt. Det er ikke kun den lokale fiskerflåde der nyder godt af Brdr. Petersens mange tilbud,

firmaet har også kunder blandt ’lystsejlerne’, som der jo er en del af i Gilleleje. Desuden har Brdr. Petersen også opgaver for industrien og byggebranchen. Den 6. januar er alle velkomne på adressen Havnevej 19 i Gilleleje.

12 Ny tårs

fyrværk eri

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Optimisme 2

Dioxinindholdet i fisk fra Østersøen falder

Ny fabrik i Skagen. Søndag den 30. oktober var en

Undersøgelse af indholdet af dioxin i sild og

stor dag for de ansatte, og i særdeleshed for direktør

laks fra Østersøen har vist et lavere niveau

Mogens K Andersen på Egersund Fisk’s nye fabrik i

end tidligere.

Skagen.

Det kan dog stadig ikke udelukkes, at store laks stadig kan have højere indhold end grænseværdierne tillader. Derimod viser udviklingen i dioxinindhold i sild et fald, og fangstmulighederne for sild udvides derfor i et større område øst for Bornholm. Årsagerne til at dioxinindholdet i sildene nu daler kan være flere. Blandt mulige årsager er stop for en lang række udledninger af dioxin fra industri i Østersølandene. - Jeg håber, at vi med tiden kan tillade, at fiskerne kan fange og sælge større laks. Det ser vi på i forbindelse med de opfølgende undersøgelser de kommende år. Jeg er samtidig glad for, at vi allerede nu kan udvide fangstmulighederne for sild, siger Fødevareminister Mette Gjerskov. Gode råd om fisk

Fødevarestyrelsen anbefaler, at forbrugerne spiser fisk mindst to gange om ugen. Fisk indeholder en lang række vigtige vitaminer, sporstoffer og mineraler samt sunde fedtsyrer. Dioxin ophobes imidlertid i fede

fisk og indholdet af dioxin i Østersøen er højt på grund af industriel aktivitet omkring Østersøen, så det er vigtigt at spise varieret – også hvad angår fisk. Særligt kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende bør højst spise én portion østersølaks (ca. 125 gram) én gang om måneden og andre bør ikke spise østersølaks mere end højst to gange om måneden af hensyn til dioxinindtaget. Risikoen er imidlertid ikke så stor, da de fleste laks der sælges i Danmark kommer fra opdræt i Norge - og ikke udgør en risiko. Dobbeltmoralsk

I Danmark må man ikke omsætte Østersølaks større end 5,5 kg pga. dioxinindholdet. Laks mellem 2 og 5,5 kg skal dybdetrimmes inden de sælges. Ved en dybdetrimning fjerner man alt synligt fedt. Dobbeltmoralen hersker idet svenske og finske fiskere gerne må sælge stor laks og danske fiskere må eksportere stor laks til lande udenfor EU.

Det var nemlig dagen hvor fabrikken modtog den første tilførsel af sildefileter. Når sildefileterne kommer ind på fabrikken syrnes og marineres de, hvorefter de sendes videre som halvfabrikata til fødevarevirksomheder i det meste af Europa. Forud for opstarten af fabrikken på Hermetikvej på Skagen Havn, har bygningerne som tidligere husede sildeforarbejdingsvirksomheden P. Anthonisen været igennem en større ombygning og klargøring. En af grundene til at Egersund Fisk valgte at etablere sig i Skagen, er ifølge Mogens K Andersen, at der i Skagen var de rigtige bygninger, og ikke mindst arbejdskraft med de rigtige kompetencer. Egersund Fisk A/S blev dan-

net i 1921, i starten kun med produktion af fiskemel og fiskeolie. Siden er virksomheden vokset til også at omfatte andre seafood aktiviteter, hovedsagligt forarbejdning af pelagiske fisk. Firmaet med base i Egersund har flere afdelinger i Norge, samt aktiviteter i Ukraine og nu også i Skagen. Den Pelagiske forarbejdningsindustri har igennem den seneste årrække gennemgået en tid med mange konsolideringer, og flere havne har helt mistet deres industri inden for dette område. Derfor er det ekstra glædeligt for Skagen Havn at Egersund Fisk har valgt at etablere sig i Skagen, og dermed være med til at styrke havnen som Pelagisk Centrum.

Norsk-russisk papir rod Rusland afviser endnu et parti norsk fisk. De russiske veterinærmyndigheder har på havnen i Skt. Petersborg stoppet importen af 67 tons sild fra Norge. Det var manglende ’papirarbejde’ der var årsagen – der forelå således hverken importtilladelse fra russisk side eller for den sags skyld veterinærcertifikat fra de norske myndigheder. Tidligere har de russiske myndigheder stoppet fiske-

partier fra 7 andre norske fiskeindustrier på det samme grundlag. Så spørgsmålet er om det er norsk ukendskab til de russiske regler? - eller om der er kræfter bag, der bevidst søger at få partierne ind i Rusland udenom den offentlige kontrol og derfor hverken kontakter de norske veterinære myndigheder eller de russiske for at få papirerne i orden?

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

HVIDE SKIBSSMEDIE HVIDE SANDE SKIBSSMEDIE • • • • • • •

Høj kvalitet Mange års erfaring Stor pålidelighed Stor troværdighed Produkter med lang levetid Produkter, som er tilpasset individuelle krav og ønsker Hydraulik løsninger

Nordhavnskaj 11 • 6960 Hvide Sande • www.hvss.dk Mail: mail@hvss.dk • Telefon: 97 31 18 22 • Mobil: 40 54 18 22

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

Juletræ

Snefnug

Nissehat

Julelyset

Årets juletræ er børsteormen Tomopteris helgolandica som er almindeligt forekommende i havene omkring Danmark.

Snefnug kommer vrimlende. Unge slangestjerner der er på vej til deres videre liv på havbunden.

Når denne Nissehat bliver lidt ældre synker den mod havbunden og bliver til en smuk søanemone.

Julelyset er larvestadiet af søstjernen Luidia ciliaris. Den gennemsigtige del af dyret producerer små søstjerner som synker til bunds for at fortsætte livet der. Herefter svømmer ’fabrikken’ videre med andet plankton indtil den dør.

Kanebjælder?

Guirlander

Gyldne ringe til guirlander ligner det, men er kiselalger, som sammen med andre planktoniske alger står for 50 % af jordens fotosyntese – og dermed også iltproduktion. Planteplankton er havets græs – uden dem ville der ikke være fisk eller andre levende væsener i havet.

Kræmmerhus

Kræmmerhus med krøllet hank? Doloilida er en gruppe af sækdyr med 8-9 cirkulære muskelbånd som giver dem udseende af en tønde. Når musklerne trækkes sammen svømmer dyret og filtrerer samtidig vandet der passerer gennem dem. Alle der har badet i havet har sandsynligvis slugt nogle stykker af disse dyr – dog uden at have lagt mærke til det.

Kanebjælder? Nej det er gobler, Aglantha digitale’. Disse vandmænd’ er vigtige rovdyr i havets fødenet. De æder dyreplankton – herunder fiskelarver og fiskeæg.

F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 1 1

Glaskugler til juletræet? Kolonier af algen Phaeocystis globosa lever i en gelémasse og kan godt ligne glaskugler. De er en vigtig del af det havskum som når kysten efter en storm.

Julestjernen her er en lille søstjerne, Luidia ciliaris,der har sluppet sit larvestadie ( se Julelyset)

Er det englene, der viste sig for hyrderne på marken udenfor Betlehem julenat? Nej, det er svømmende havsnegle.

Julestjernen

Englene

Glaskugler

Vise mænd fra Østerled Vise mænd fra Østerled. De planktoniske larvestadier af tre forskellige krabbearter. Mange marine organismer gennemlever deres første levestadier som plankton – og det er smart, for ikke bare er der rigeligt at æde i de øverste vandlag, hvor sollyset er grundlag for planteplankton, men larverne kan også føres vidt omkring med havstrømme og kan på den måde etablere sig i nye områder.

Nytårsfyrværkeri

Nytårsfyrværkeri. Indeni den encellede protozo Acantharea lever en symbiotisk alge, som forsyner protozoen med næringsstoffer samt den gyldne farve. De nåleagtige udvækster er dannet af celestit, som ellers er kendt som en smuk lyseblå smykkesten

Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net

Seafood-sektoren vokser med raketfart i blandt andet SydĂ¸stasien, hvor ogsĂĽ LĂ¸nmodtagernes Dyrtidsfond og flere danske virksomheder har investeret.

Investeringsmuligheder i seafood sektoren Rabobank - her i landet mĂĽske mest kendt som flittig sponsor af cykellĂ¸b - har analyseret den globale seafood sektor udfra et investerings synspunkt. En ny Rabobank rapport â&#x20AC;&#x2122;Spotlight on Seafoodâ&#x20AC;&#x2122; kan bedst betegnes som en investeringsvejledning. Rapporten omfatter en analyse af den globale marine protein industri. En industrisektor der i stigende omfang tiltrĂŚkker investeringer fra et antal dedikerede kreditorer, fonde, private-equity og ventur-kapital investorer og andre finansielle specialister. Rapporten sĂŚtter rammerne for investorernes analyse af denne dynamiske sektor,

identificerer drivere og tendenser i sektoren, og giver bud pĂĽ udviklingen af de forretningsmodeller, som anvendes af de fĂ¸rende producenter. Rapporten beskriver ogsĂĽ kapitalstrĂ¸mme inden for sektoren, de forventede konsolideringer og dynamikken, der driver denne stĂŚrkt konkurrenceprĂŚgede sektor. Konklusionen er klar - der er penge at tjene ved investering i sektoren. Rabobank peger ogsĂĽ pĂĽ, at det traditionelle fiskeri

ikke kan forventes udviklet ret meget mere og, at fremtidens penge vil blive tjent i akvakultursektoren - ikke mindst hvis investorerne forstĂĽr at binde de enkelte led i kĂŚden sammen i en vertikal integration fra rĂĽstof - videreforarbejdning - salg og distribution. Rabobank undrer sig ogsĂĽ over, at den Ă¸konomisk â&#x20AC;&#x2122;tungeâ&#x20AC;&#x2122; kĂ¸dindustri ikke endnu er gĂĽet ind i fiskeopdrĂŚt - der peges pĂĽ uudnyttede synergier.

Endelig peger analysen ogsĂĽ pĂĽ investeringsmulighederne i de servicesektorer der betjener akvakulturbranchen - fra avlsteknologier, fiskemelserstatninger, produktionsteknologier (open ocean og recirkuleringsteknologier), udvikling og produktion af vacciner og andre hjĂŚlpemidler, udnyttelse af biprodukter (affald kaldes det ofte).

7J Â&#x201C;OTLFS BMMF FO HMÂ?EFMJH KVM

TBNU FU HPEU OZUĂ&#x152;S Marel er leverandĂ¸r af standardmaskiner og komplette skrĂŚddersyende lĂ¸sninger til fĂ¸devareindustrien og fiskerflĂĽden. Vi kan tilbyde dig professionel rĂĽdgivning og assistance fra startanalyse til fĂŚrdig implementering. 5FM t XXX NBSFM EL

LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.fiskerbladet.net

F I S K E R B L A D E T / 12Âˇ 2 0 1 1

Skagen Havn udvider Skagen Havn investerer i en markant udvidelse af havnens faciliteter i perioden 2011-2015 for at styrke eksisterende forretningsområder og tiltrække nye. Udvidelsen vil betyde, at Skagen Havn vil kunne modtage flere og større fartøjer (> 300 m og med en dybgang på 11 m), herunder større fiskefartøjer, olietankere og krydstogtskibe. Havneudvidelsen vil styrke Skagen Havns strategiske fokusområder indenfor fiskeri og forarbejdning, gods og trafik, maritim serviceindustri og krydstogtturisme.

Ledige havnearealer direkte langs kaj til rådighed for virksomheder

Luftfoto Skagen Havn

Omfattende ekspansion fra 2005-2015 Skagen Havn er midtvejs i et 10-årigt omfattende strategisk havneudvidelsesprojekt. I perioden 2005-2011 (etape 1) blev der investeret i etablering af nyt havneareal til virksomheder, trawltrækareal, fisketerminal, større vanddybde i havnebassiner, ny tørdok samt ny kaj med ro-ro rampe til kørende gods. I perioden 2012-2015 (etape 2) planlægges en udvidelse af indsejlingen fra 80 til 175 m, en uddybning af vanddybden fra 9 til 11 m, nyt havnebassin, 450+ meter ny kaj, 1,5 km nye ydermoler samt evt. ny tørdok. 3D illustration af ny havneudvidelse (etape 2)

Fiskeri og forarbejdning Skagen Havn er Danmarks største og ældste fiskerihavn og Europas største landingshavn for pelagiske fisk - primært sild. På havnen ligger også Danmarks største fiskemelsfabrik, som årligt fremstiller ca. 125.000 tons fiskemel og fiskeolie til mere end 60 lande. Havnedirektør Willy B. Hansen udtaler: ”Vores geografiske placering ved den blå motorvej mellem Atlanterhavet, Kattegat og Baltikum er perfekt i forhold til markedet og havneudvidelsen skal medvirke til at nå vores mål om at styrke vores position som den førende pelagiske fiskerihavn i Europa” Læs mere på www.skagenhavn.dk