FiskerBladet 12.2012 by Danish Maritime Fair

Maritime Danmark

56. årgang · December 2012 NR. 12

magasinet for fiskesektoren

Torsk i Nordsøen - en ( jule)saga blot Kina vil opdrætte laks midt i ørkenen Levende jomfruhummer fra Nordsøen Stafetten: Dansk kystfiskeri skal udvikles - ikke afvikles Brug og forvaltning af ’Nordens Hav’ i dag og i morgen

Vi ønsker alle en glædelig jul

samt et godt nytår Marel er leverandør af standardmaskiner og komplette skræddersyende løsninger til fødevareindustrien og fiskerflåden. Vi kan tilbyde dig professionel rådgivning og assistance fra startanalyse til færdig implementering. Tel: +45 8930 4444 • www.marel.dk

AMCO VEBA MARINEKRANER

ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND

www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

MARITIME DANMARK

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

56. ÅRGANG · DECEMBER 2012 NR. 12

Småkager, formet som fisk, kan dog sikkert passe fint i kagedåsen med juleknas!

Maritime Danmark fiskerbladet 12.2012

Indhold 4 Brug og forvaltning af ’Nordens Hav’ i dag og i morgen

8 Positiv holdning til øget akvakultur produktion i det baltiske område

FiskerBladet

9 Stafetten: Dansk kystfiskeri skal udvikles – ikke afvikles

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor

10 Ny EU-dagsorden for den blå økonomi

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland. Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som E-magasin, modtages af alle registrerede både over 5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli ISSN 196-4194

12 Aborrer yngler fint i brakvand 14 Hanstholm Elektronik rykker ind i Esbjerg 16 Torsk i Nordsøen – en ( jule)saga blot 18 Levende jomfruhummer fra Nordsøen 19 Laksen springer muntert i Hjortvad Å 20 Kina vil opdrætte laks midt i ørkenen 22 25 år med målepinden

Redaktion Jesper Heldbo (Redaktør) jesper@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 40 22 22 60 Karen Sloth (Journalist) karen@erhvervsmagasinerne.dk (+45) 23 26 43 23 Annoncer Heidi B Laurberg hbl@rosendahls.dk (+45) 76 10 11 64

FiskerBladet ønsker god jul Normalt forbinder vi julen med risengrød, grantræer, julemand og flæskesteg. Det er gode eksempler på at religionen er tilpasningsdygtig. Hvis vi holder os til den kristne tror – ja så fejrer vi jo Jesus fødselsdag, og i begyndelsen , før korset, var fisken symbol på den kristne tro. Mange katolikker spiser af samme årsag fisk som julemad. Ofte er der tale

Udgiver og administration Maritime Danmark ApS Esplanaden 30.4 1263 København K Rene Wittendorff rw@maritimedanmark.dk (+45) 70 20 41 55 Design: Michael Storm, Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde Næste nummer udkommer 5. februar 2013

om karper, men vi ser, særligt blandt de yngre generationer, et skifte mod andre mindre ben-rige fisk – f.eks. ørreder eller laks som julemad. Småkager, formet som fisk, kan dog sikkert passe fint i kagedåsen med juleknas! FiskerBladet ønsker alle vore læsere og annoncører en rigtig hyggelig jul.

• Bedst i glasfiber • Bedste kvalitet • Bredt sortiment

Glædelig jul & godt nytår!

Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax: +45 54 70 60 12

www.bredgaardboats.com E-mail: info@bredgaard.nu

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Emil Aasrestupsgade 3-5 DK-4990 Sakskøbing

Brug og forvaltning af ’Nordens Hav’ i dag og i morgen Vores konstante søgen efter nye energiressourcer har ført olie- og gas efterforskning i havene ud på stadig dybere vand. Der søges efter mineraler på havbunden. Opdræt af fisk i saltvand giver et stadigt øgende bidrag til verdens fødevaresikkerhed. FNs konference Rio+20, der holdtes i juni 2012 i Brasilien, havde havenes tilstand højt på sin dagsorden og mere lokalt er EU’s fiskeripolitik under revision. En ”makrelkrig” truer med handelsboykot. Kvotefordelingen mellem landene baseret på en fast fordeling af fiskeressourcerne truer med at bryde sammen som følge af klimaændringer, der medfører ændringer i fiskenes vandringer. Havene og menneskets påvirkning af havenes sundhedstilstand er ’hot stuff’. I denne malstrøm skal vi holde hovederne kolde, og tage beslutninger på et rationelt grundlag. Markant gode fiskeriforvaltningsresultater

påvirkninger af havenes biomasse af mikroskopiske organismer, som er vigtige for kul- og svovlkredsløbene i oceanerne. Fiskeri er en menneskelig aktivitet, der påvirker havet, men kun har en global påvirkning hvis flåderne flytter rundt mellem havene, ligesom vi tidligere kendte det fra hvalfangsten og idag fra tunfiskerierne og andre fjernfiskerier. De øvrige fiskerier påvirker det hav, hvor de hører hjemme og har ringe globale påvirkninger. Blandt disse fiskerier er der gode eksempler på bæredygtige og velforvaltede fiskerier, ligesom der selvfølgelig også er fiskerier, der overbelaster ressourcerne.

Den globale debat om have- FN-organisationen FAO anslår Duusgaarg Malerf-q 05/04/05 12:54 Side 1 nes tilstand har meget fokus på globalt, at 28 % af alle fiskearfiskeriernes påvirkning af hav- ter er for kraftigt befisket, 3% miljøet. Men ud fra et biodi- af bestandene er nedfiskede versitetssynspunkt har fiskeriog kun Duusgaarg Malerf-q 05/04/05(depleted) 12:54 Side 1 1% af bestanerne kun marginal betydning. dene er under genopbygning. Hovedproblemet er menneskets Denne meget citerede vurdeSkibsmaling Sandblæsning Metallisering

Glasﬁberarbejde Lastrumsindretning Skumisolering

Mød os på Stand D800

Skibsmaling Glasﬁberarbejde Sandblæsning Lastrumsindretning Malerﬁrma Metallisering Duusgaards Skumisolering Sindalvej 30 Duusgaards Malerfirma Skibsbyggerkaj 4 9850 Hirtshals Telefon (45) 98 94 58 11

9850 Hirtshals Telefon (45) 98 94 58 11

Telefax (45) (45) 98 949858947258 72 Telefax Jørgen Rottbøll mobil (45) Jørgen Rottbøll mobil (45)404011 1131 3156 56 info@duusgaard.dk info@duusgaardsmalerﬁrma.dk www.duusgaardsmalerﬁrma.dk www.duusgaard.dk

Mød os på Stand D800

F i sDuusgaards k e r B l a d e t Malerﬁ / 1 2 · 2 0rma 12

Sindalvej 30 9850 Hirtshals

Vi ønsker hermed vore kunder og forretningsforbindelser en glædelig jul samt et lykkebringende nytår.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

ring rummer store geografiske forskelle, f.eks. er der som vist nedenfor betydelige bæredygtige fiskerier i bl.a. Nordøst Atlanten. Entydig negativ omtale

FAO’s globale vurdering er imidlertid blevet taget til indtægt for et generelt angreb på fiskerierne som en trussel mod biodiversiteten i havene. Eksempelvis udtalte PEW Environment Group for nylig i anledning af Rio+20: ”Der er peget på specifikke trusler (mod biodiversitet) igen og igen, bl.a. ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), destruktive fangstmetoder, utilstrækkelig forvaltning af fiskerierne, mangel på ansvarlighed og gennemsigtighed i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFMFO’er), manglende beskyttelse af den marine biodiversitet og anvendelse af skadelige fiskerisubsidier.”(forf. oversættelse) Denne udtalelse blander meget forskellige forhold sammen: Fiskeriernes miljøpåvirkninger (fangst og bifangst, påvirkning af bundforhold – biodiversitetspåvirkninger) Effektiviteten af kontrolforanstaltninger (ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUUfiskeri) Forvaltningens form (mangel på ansvarlighed og gennemsigtighed i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer).

Endelig peger man på økonomiske subsidier til fiskerierne som en væsentlig negativ faktor. Ingen spalteplads til positive eksempler

Det er en fejltagelse at tro, at billedet er så entydigt negativt. Mens pressen har været fyldt med eksempler på ineffektiv fiskeriforvaltning eller ulovlige fiskerier, får de positive historier ikke samme mediebevågenhed. De nordiske lande har vist, hvad der skal til for at skabe både profitable og bæredygtige fiskerier. De vigtigste redskaber er en sund videnskabelig basis, stram kontrol med adgangen til fiskerierne – bl.a. ved begrænsning af fiskerflådernes størrelse – og tildeling af individuelle fiskerirettigheder, der tillader en rationel planlægning for den enkelte fisker. De nordiske lande har også indset problemerne ved at yde subsidier og hvordan man bringer fangstkapaciteten i balance med de fisk, der er til rådighed for et bæredygtigt fiskeri. Ubalance mellem kapacitet og ressourcer er roden til mange problemer i forvaltningen af fiskeressourcerne. Nedenfor nævner vi to eksempler på god forvaltning i Nordøstatlanten, nordøstatlantisk torsk og norsk vårgydende sild. Disse to bestande leverer omtrent 25% af de totale landinger fra Nordøstatlanten. Nordøstarktisk torsk

I Barentshavet fiskes der overvejende i norsk og russisk hav-

område. Bestanden reguleres i et bilateralt samarbejde mellem Norge og Rusland baseret på rådgivning fra det internationale havundersøgelsesråd (ICES). Lige efter anden verdenskrig, da bestanden reelt havde været fredet i 5-6 år var den med 12 millioner tons på sit højeste niveau. Manglende kontrol med fiskeriindsatsen førte derefter til, at bestanden blev nedfisket og fra slutningen af 1950‘erne til 1980’erne var den nede på omkring 2 millioner tons. Fra 1990’erne har der været en målrettet og stram forvaltning kombineret med bekæmpelse af ulovligt fiskeri. Bestanden er er idag kommet tilbage til over 12 millioner tons. Vor norskgydende sild

Det andet eksempel er den norske vårgydende sild (tidligere: Atlanto-Skandisk sild). Den fiskes i russisk, norsk, færøsk, islandsk og internationalt farvand. Bestanden forvaltes af EU, Island, Færøerne, Norge og Rusland i et kyststatssamarbejde. Kyststaternes beslutninger skal godkendes af den Nordøstatlantiske Fiskeri Kommission (NEAFC). I 1950 var bestanden en af de største fiskebestande i verden. Et ekspanderende fiskeri, der udnyttede ny teknologi og gjorde fiskerflåden i stand til at fiske bestanden i alle områder og livsstadier, førte til, at bestanden i 1970 var sporløst forsvundet. Den begyndte så at dukke op i små mængder i norske fjorde sidst i 1970’erne. Ved en streng

regulering fra norsk side fik bestanden lov til at vokse og var i 1990 kommet op på 4 millioner tons. I 2010 kom den op på 10 millioner tons tæt på sit gamle niveau. Miljøpåvirkninger

Som nævnt er det en fejlslutning, hvis man f.eks. på grundlag af PEW Environment Group’s udtalelse får det indtryk, at fiskeriet er det største eller måske endog eneste problem i forhold til havenes sundhedstilstand og forvaltning; listen er desværre betydelig længere. Et godt eksempel på en samlet vurdering af havets tilstand kommer fra OSPAR kommissionen, der hvert tiende år vurderer Nordøstatlantens økologiske status. Den sidste vurdering – Quality Status Report (QSR) - er fra september 2010. OSPAR deler Nordøstatlanten op i 5 geografiske underområder og for hvert underområde har man vurderet påvirkningen af en hel række faktorer: Klimaændringer Eutrofiering (overgødskning) Udledning af farlige kemiske stoffer Udledning af radioaktive stoffer Offshore olie og gas industri Fiskerier Anden menneskelig brug af havet, herunder havvindmølleparker OSPAR påviser problemer indenfor alle områder og peger på en lang række tiltag for bedre at sikre sunde have. De nordlige og vestlige områder af Nordøstatlanten har en ganske gunstig

FISKEOPSAMLER OG SORTERINGSRØR TIL HAVBRUG FRA SALLING PLAST

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår Idrætsvej 22 • DK-9681 Ranum • Tel. +45 9666 8300 • Fax. +45 9666 8311 • info@sallingplast.com • www.sallingplast.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

status, mens situationen er værre i Nordsøen, havområderne vest for de britiske øer og Biskayabugten. QSR 2010 konkluderer, at fiskeri ligesom en række andre menneskelige aktiviteter har store indvirkninger på de marine økosystemer. Man kan i denne sammenhæng undre sig over, at nogle forskere så ensidigt peger på fiskerierne som årsag til havenes forfald. Tendenser i moderne havforvaltning

Globalt og regionalt samarbejde om forvaltningen af havene er sektorbaseret. Vi har organisationer, der sørger for, at landene samarbejder og som tager vare på enkelte sektorer såsom fiskeri, transport, forurening, olie og gas produktion, energiproduktion og dybhavsminedrift. I Nordøstatlanten er vi så heldige, at der er stærke og kompetente organisationer indenfor såvel forskning som forvaltning af havmiljøet. Det er en almindelig kritik af dette netværk, at sektoropdelingen overser samspillet mellem sektorerne, f.eks. at fiskeri forudsætter et rent hav og at vindmølleparker påvirker visse søfuglearter. Der er naturligvis et samspil,

men alligevel er det vores opfattelse, at vor bedste mulighed for at balancere udnyttelse og miljøbeskyttelse er sektorbaserede reguleringer kombineret med et netværk af samarbejdsaftaler mellem sektorerne snarere end et stort fælles organ. Vor hovedbetragtning er, at internationalt samarbejde er kompliceret og tidskrævende og jo bredere emner der behandles, desto langsommere er beslutningsprocesserne. Derfor argumenterer vi for, at der ikke er brug for flere organisationer, men for at nuværende aftaler bliver implementeret og eventuelt udbygges. Samarbejde på tværs af de sektorer, der bruger havet, er tidens løsen, ikke at skabe altomfattende organisationer. Dommedagsvisioner og videnskab der advokerer en bestemt holdning

Rationel forvaltning bygger på viden og en klar politisk stillingtagen til balancen mellem udnyttelse og påvirkning. Men der er en udbredt tendens til sammenblanding af holdninger og videnskab; kreationisme omkring menneskets skabelse er nok det bedst kendte eksem-

NYHAVNS VOD OG TRAWLBINDERI APS

ALT INDENFOR FISKEREDSKABER-TOVVÆRK-WIRE-SPORTSNETVOLIERE-LEGEREDSKABER MM. RING OG FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD.

VIKINGKAJ 5, 6700 ESBJERG & NORDSØKAJ 32. 7680 THYBORØN KELD FJORD TARBENSEN +45 2819 4077 TLF: +45 7512 7821 / 24HOUR: +45 2819 4088 / FAX: 75450386 WWW.NVT.DK / NVT@NVT.DK

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

pel, men desværre findes der rigeligt af eksempler på lignende forhold i havforskningen. Den trosbaserede forskning nyder udbredt dækning i medierne, også i velrenommerede tidsskrifter, der skulle vide bedre. Eksempelvis, har en gruppe forskere i projektet ”Sea around us”, fra University of British Colombia i Vancouver, Canada, skrevet et stort antal videnskabelige artikler, der udpeger fiskerierne som den store trussel mod biodiversitet og økosystemer i havet. Men klimaændringer, olieudslip, forurening og radioaktive udslip nævnes ikke! Det er et snæversyn, der ikke klæder anstændig forskning. ”Sea around us” og lignende grupper beskylder internationale organisationer og forskningsinstitutioner (eksempelvis FAO, ICES, UNEP), der er sat i verden for at monitorere, forske, kommunikere og rådgive samfundet på det bedst mulige videnskabelige grundlag, for at være i lommen på fiskeindustrien og andre industrisektorer og at de derfor er utroværdige medspillere i bestræbelserne på at sikre en bæredygtig havforvaltning.

Forfatterne til denne artikel har begge arbejdet for internationale organisationer og er meget opmærksomme på den lobbyvirksomhed der foregår, som bedst tackles ved at samarbejde åbent og udveksle information med alle involverede parter og derved bevare alle parters integritet. I fiskerisammenhæng kanaliseres dette samarbejde i EU bl.a. gennem de ’Regional Advisory Councils’ (RAC), der er rådgivende organisationer med såvel industri som NGOer som medlemmer. Fiskerierne

Fiskeriernes rolle som producenter af sunde fødevarer og deres evne til at skabe beskæftigelse og velstand i kystsamfund og til at sikre basale fødevareforsyninger over hele verden, er veldokumenteret. Men på sin hjemmeside skriver PEW: Fra sild, som er en lille fisk der spises af havets rovfisk og mennesker, til den imponerende blåfinnet tun der er en af de kommercielt mest værdifulde fisk, er fiskebestandene over hele kloden i stor fare. (forf. oversættelse)

Vi ønsker alle vores kunder en glædelig jul og et godt nytår www.madsen-motor.dk Brd. Madsen Motor - Havnevej 17 - Tejn - 3770 Allinge Tlf. 56 48 01 50 - Fax 56 48 01 56 - mail@madsen-motor.dk

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

FAKTA FAO: Food and Agriculture Organization: State of World Fisheries and Aquaculture (SOFIA) - 2010 PEW: http://www.pewenvironment.org/ Rio+20: FNs konference om bæredygtig udvikling. En opfølgning på topmøderne i Rio i 1982 og Johannesburg i 2002.

Vi ønsker alle en glædelig jul & et godt nytår

Carl Engholm-q

25/11/03

10:16

Side 1

OSPAR: Oslo-Paris Konventionen. Quality Status Report: http://qsr2010. ospar.org/en/index.html Kreationisme er troen på, at livet, jorden og hele universet er blevet skabt af en guddommelig kraft ved ”særlig skabelse”. Forfatterne Kjartan Hoydal (f. 1941) har arbejdet med vurdering og forvaltning af fiskebestande senest som generalsekretær for NEAFC. Han fratrådte NEAFC i 2011. Hans Lassen (f. 1944) har arbejdet med vurdering af fiskebestande og international rådgivning bl.a. som sekretariatsleder af ICES rådgivningsprogram. Han fratrådte som leder i 2010. Nordisk Marin Tænketank: http://www.norden.org/da/aktuelt/nyheder/ny-nordisk-taenketank-skal-hoejne-fiskeridebatten

Sådanne generelle udsagn kan være grundlag for en holdning, men ikke for en rationel forvaltning i en konkret situation. Rationel forvaltning baseres på bestande og ikke på arter, f.eks. behandler ICES torsk som 11 forskellige bestande. Rationel forvaltning baseres på viden og hvor der ingen viden er, har vi forsigtighedsprincippet. Holdninger er på sin plads, når vi skal prioritere de forskellige hensyn. Konklusion

At sikre et sundt hav involverer mange og meget forskellige hensyn, og det er ikke fremmende at glemme nogen af dem. Hvad hjælper bæredygtige fiskerier, hvis vi slår havene ihjel med vort kemiske affald? Vi bruger havet til mange formål som transport, affaldsbehandling, fiskeri, turisme, vindmølleparker og i fremtiden forhåbentlig også bølgeenergi. Hver eneste menneskelig aktivitet påvirker havets øko-

system men vi vil også have et sundt hav og må derfor begrænse vor påvirkning. NEAFC, OSPAR og EU’s strategiske havdirektiv fra 2008 giver organisationerne generelle forpligtelser til at beskytte havmiljøet uanset, hvorfra truslen måtte komme. Dette er en udvikling, der også ses i andre dele af verden. Internationalt kan vi arbejde sammen for at forhindre forværring og hvor der er behov at forbedre forholdene. Men vi må også være smarte i vore påvirkninger og vælge grønne teknologier. Vi har brug for gensidig respekt og bred forståelse og samarbejde mellem sektorerne. Ensidige og holdningsbaserede synspunkter forklædt som videnskab, der er optaget af at placere ansvaret på en enkelt sektor, er ikke vejen frem. Af Kjartan Hoydal og Hans Lassen. Den Nordiske Marine Tænketank

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Den bedste forbindelse Solvang 40-42 • 3450 Allerød

Tlf. 3810 17/11/03 0222 Fax 3833 0220 Side 1 Hanstholm Skibssm-q 21:56 cee@engholm.dk www.engholm.dk

Hanstholm Skibssmedie KUTTERGADE 9-11 • HANSTHOLM • TLF. 97 96 16 11 • FAX 97 96 12 12

Rep. af dieselmotorer. Montering af motorer og hydrauliske anlæg. Fremstilling af: Styrehuse, hvalbakker og nettromler Alt i aluminium Private telefoner: Mogens Pedersen 97 96 52 40, Biltlf. 40 44 91 49 Jesper Pedersen 97 96 06 54

vestjyskBANK Hvide Sande/Thyborøn · Tlf 97 31 13 22 / 96 63 24 00

Mogens Hjermitslev Tlf.: 40 18 58 25

Jesper Hjermitslev Tlf.: 26 25 68 25

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

Positiv holdning til øget akvakultur produktion i det baltiske område Hele Østersøområdet er positivt stemt for øget produktion fra opdræt. Det fremgår af en ekspertundersøgelse, der er udført af Aquabest projektet som en del af EU’s strategi for det Baltiske område. De fleste deltagere i undersøgelsen var enige om, at øget global akvakultur produktion er nødvendig for at skaffe mere mad til den stærkt voksende befolkning. De er samtidig overbeviste om, at en ekspansion også vil kunne gøres miljømæssigt forsvarligt. Ifølge 85 - 95 % af deltagerne i undersøgelsen er akvakultur medvirkende til beskyttelse af truede fiskebestande. De finder også at opdræt i væsentligt omfang øger tilgængeligheden af frisk fisk. Endelig mener de adspurgte, at akvakultur kan skabe beskæftigelse og udvikling i udkantsområder. Der var også bred forståelse for, at fiskeopdræt er mere effektivt end opdræt af landdyr, da fisk er vægtløse i vandet og vekselvarme – hvilket betyder, at de ikke behøver bruge foderenergi til at modvirke tyngdekraften eller opretholde en konstant høj kropstemperatur. 60 – 75 % af deltagerne fra miljøinteressegrupper påpegede dog de miljømæssige risici ved den voksende akvakulturindustri i forhold til forbrug af vandressourcer og marine ressourcer (industrifiskeri til fiskemel og -olie), samt effekt af akvakultur på naturlige fiskebestande (undslupne fisk og risiko for ’genetisk forurening’). Ni ud af ti, af samtlige deltagere i undersøgelsen, tror på et vækstpotentiale for akvakultur i Østersøregionen. Der var enighed om, at politiske og administrative forhold udgør større forhindringer for udviklingen end finansielle og miljømæssige forhold. Delta-

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

Havbrugsopdræt af store regnbueørreder er almindeligt forekommende i Østersøområdet.

gerne pegede på centrale problemstillinger - som mangel på planlægningsværktøjer der kan bruges til udpegning af egnede fremtidige opdrætslokaliteter – samt forskelle i støtteordninger til opdræt og landbrug. Halvdelen af deltagerne fra ’grønne’ organisationer og tre fjerdedele af de øvrige adspurgte fandt det nødvendigt med større produktionsenheder for at opnå tilstrækkelig lønsomhed og konkurrencedygtighed. Med støtte fra Det Baltiske Havforskningsprogram som et led i EU’s strategi for området, gennemførte Aquabest-projektet undersøgelsen med henblik på at afdække holdninger til akvakultur hos virksomheder, administration, forskning og uddannelse, miljøorganisationer samt miljømyndigheder i

sektoren. Der deltog 158 eksperter i undersøgelsen med jævn fordeling over alle EU medlemsstater i Østersøområdet. Den store ensartethed i besvarelserne – på problemstillinger og deres mulige løsninger - kan være et solidt grundlag for samarbejde i regionen

om at udvikle miljømæssigt bæredygtigt akvakultur. Mens akvakultur globalt har været stærkt stigende er udviklingen i EU stort set stagneret – og der har været et svagt fald i Østersøregionen. Aquabest-projektet har som formål at identificere redskaber for at skabe bæredygtig vækst i akvakulturen i regionen.

FAKTA Yderligere oplysninger om undersøgelsen findes i rapporten: Stakeholder’s Attitudes to the Development of Aquaculture in the Baltic Sea Region, som kan findes her: http://www.aquabestproject.eu/reports.aspx Yderligere spørgsmål kan rettes til Seniorrådgiver Alfred Jokumsen, DTU Aqua, tlf. 21 36 27 85, ajo@aqua.dtu.dk

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Stafetten

Stafetten er et indlæg af fødevareminister Mette Gjerskov

Dansk kystfiskeri skal udvikles – ikke afvikles Kystfiskeriet har gennem mange år skabt en rig kystkultur og et livligt kystsamfund langs de danske have. Kystfiskeriet er på mange måder både bæredygtigt og skånsomt fiskeri, og så giver det os fisk af høj kvalitet fanget nær kysten, liv på kajen og arbejdspladser i yderområderne. Sådan skulle det meget gerne fortsætte i fremtiden.

I det seneste indlæg her i Stafetten skrev kystfisker Søren Jacobsen, at dansk kystfiskeri er under afvikling. Sådan ser jeg bestemt ikke situationen, og det er heller ikke mit ønske. Jeg har derimod en vision om, at vi skal udvikle forholdene for kystfiskeriet, så det fortsat kan spille en væsentlig rolle i dansk erhvervsfiskeri. Ligesom i dansk landbrug skal der også i fiskeriet være plads til både de store og de små. Derfor vil jeg arbejde for, at vi fastholder og skaber arbejdspladser for kystfiskere rundt omkring langs de danske kyster og bevarer et alsidigt fiskeri med både store og små fartøjer. Vi skal også se på muligheden for at skabe bedre lokale afsætningsmuligheder for kystfiskerne, så det i fremtiden ikke bliver nødvendigt at fragte fisken til auktioner langt væk for at få fiskene solgt.

Jeg har modtaget mange kvalificerede input til en ny kystfiskerordning, og jeg har også haft løbende dialog med forskellige relevante parter om en fremtidig indsats for kystfiskeri. Jeg vil nu se på alle de gode idéer til en ny kystfiskerordning. På den baggrund vil jeg tage stilling til, hvordan kystfiskeriet kan fremmes bedst muligt, og hvordan vi sikrer en god dialog med interessenterne i det arbejde. Dansk kystfiskeri står på ingen måde til en afvikling. Vi skal tænke nyt, og vi skal udvikle, så vi kan fortsætte med en rig kystkultur i Danmark. af fødevareminister Mette Gjerskov

❄

“Fiskernes egen forsikring Trykhed g til søs”

❄

Ønsker alle vore medlemmer en rigtig glædelig jul ❄ samt lykkebringende nytår ❄

❄

Thyborøn SkibS & MoTor A/S Bedningsvej 5 - 7680 Thyborøn - Danmark Tlf.: +45 96 90 01 00 - Fax: +45 97 83 19 82 Vagttelefon: +45 20 19 85 08

Dansk fartøjsforsikring a/s Rørdalsvej 27, 1.tv • 9220 Ålborg Ø

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

Ny EU-dagsorden for den blå økonomi EU-medlemsstaternes ministre for maritime anliggender og Europa-Kommissionen - repræsenteret ved formand José Manuel Barroso og kommissær Maria Damanaki – har vedtaget en ny EU-dagsorden for vækst og beskæftigelse i den maritime sektor.

Beslutningen fandt sted under Områder med stærkt en konference i oktober vækstpotentiale i Limassol arrangeret af det Erklæringen indeholder forslag cypriotiske formandskab. Her- der fokuserer på de maritime med understreges, at en dyna- sektorer med størst potentiale misk og koordineret strategi for for vækst og beskæftigelse, maritime anliggender fremmer som også fremhæves i Komudviklingen af EU’s såkaldte missionens nye ”blå vækst””blå økonomi”, samtidig med initiativ for bæredygtig vækst i den maritime at havenes miljømæssige Fiskernes Filetfabrik sund01/12/06 14:10 økonomi. Side 1 Der er hedstilstand opretholdes. tale om følgende sektorer;

Fiskernes Filetfabrik Ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår Fiskernes Filetfabrik A/S • Alfavej 25, Havnen • 3250 Gilleleje

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

1. h av-, kyst- og krydstogtturisme 2. blå energi 3. akvakultur 4. h avenes mineralske ressourcer 5. blå bioteknologi Ministrene opfordrer både medlemsstaterne og EU-institutionerne til at skabe de rette

EVERY™ TIME.

forudsætninger for at den blå økonomi kan bidrage med; • støtte til forskning og viden om havet • bedre søfartsuddannelser • o mkostningseffektivt samarbejde om farvandsovervågning • bedre planlægning af brugen af havområderne • den videre gennemførelse af havstrategi-rammedirektivet.

Merry Christmas to the Diesel People! Granly Diesel A/S

Hovedvejen 233 B, Osted - 4320 l ejre ejre Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg Tlf. 46 42 35 50 - www.granlydiesel.com

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Turisme. Undersøgelserne viser, at hav- og kystturisme er den største maritime sektor med hensyn til bruttoværditilvækst, og beskæftigelsen her forventes at vokse med 2-3 % inden 2020. Samtidig forventes det, at der i perioden fra 2010 til 2020 vil blive skabt 100.000 nye arbejdspladser inden for krydstogtsturismen. Energi. Mens der i den nære fremtid forventes en årlig fordobling af den samlede installerede kapacitet på verdensplan, når det gælder havenergi, vil den erhvervsmæssige udnyttelse af bølge- og tidevandsteknologi også blive fremmet som følge af faldende teknologiomkostninger.

Vi ønsker alle en glædelig jul & et godt nytår

Hirtshals El-motorserv-q

Hanstholm Fiskeriforening 1

12:23

Side 1

Cort Adelersvej 2 . Østhavnen . DK-9850 Hirtshals . Denmark Tlf. 98 94 15 95 . Telefax 98 94 42 99

Hanstholm Fiskeriforening Fishermen’s Association Fibigersgade 2 DK-7730 Hanstholm

Tlf. +45 97 96 13 99 Fax +45 97 96 23 46

info@hhf.dk www.hhf.dk

1 - 200 90

Akvakultur. Hvad angår EU’s akvakultursektor, kan den 1 - 200 90 bidrage til en sund kost, hvis 100i år Blåt er EU’s farve - penge er blå den kan matche vækstraten Den blå økonomi er vigtig for akvakultursektoren uden for Fishermen’s Association Europa. Dens bruttoværditil- EU. vækst skønnes cirka Mineraler. Det skønnes, at den Fibigersgade 2 at væreTlf. +45500 97 96 13 99 info@hhf.dk DK-7730 Hanstholm Faxvil +45 97 96 23 46 omsætning www.hhf.dk i forbindelmia. EUR; et beløb der stige årlige til cirka 600 mia. EUR i 2020. se med udvinding af havenes I den samme periode forventes mineralske ressourcer vil vokse antallet af ansatte inden for den fra nul til 5 mia. EUR inden for blå økonomi at stige fra 5,4 mio. de næste 10 år og op til 10 mia. til 7 mio. Dertil kommer, at 75 % EUR inden 2030. af Europas udenrigshandel og Bioteknologi. Endelig forventes 37 % af handlen inden for Euro- det, at sektoren for blå biotekpa foregår ad søvejen. Havene nologi i det kommende årti vil og kysterne er og vil fortsat være skabe markeder for masseproEuropas økonomiske livline. ducerede produkter, f.eks. kosDet er nødvendigt at gribe alle metik, fødevarer, lægemidler, de muligheder, der findes, for kemikalier og biobrændstoffer. at skabe bæredygtig vækst og øget beskæftigelse, hvis Europa Hvad er næste skridt? skal arbejde sig ud af den nuvæ- Efter vedtagelsen af Limassolrende økonomiske krise. Havet erklæringen vil Kommissionen rummer talrige muligheder, og i den nærmeste fremtid lancere EU har en række værktøjer til en række initiativer, som skal rådighed, som kan styrke den udforske og udvikle de udpeindsats, som medlemsstaterne gede områders vækstpotentiale. Den vil ligeledes udarbejde og erhvervslivet allerede yder. meddelelser om hav- og kystDe 5 satsningsfelter turisme, blå energi, blå biotekEuropa-Kommissionen har fore- nologi og havenes mineralske taget en grundig undersøgelse af ressourcer og fastlægge stratebeskæftigelsen og økonomien i giske retningslinjer for akvakulde maritime sektorer. Det er lige- tursektoren. Alle initiativer vil ledes blevet undersøgt, hvor dis- blive gennemført i samarbejde se sektorer realistisk set bevæger med medlemsstaterne og de sig hen i de kommende år, og relevante interessenter. hvor der er et særligt potentiale for innovation og beskæftigelse. Af Jesper Heldbo Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

15/12/03

Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtalte: - Havene spiller en afgørende rolle for Europas økonomiske genopretning. Den erklæring, som vi har vedtaget, er et klart budskab om, at vi skal udnytte den blå økonomis potentiale. Kommissær for maritime anliggender og fiskeri, Maria Damanaki, understregede; -at, vi for at kunne realisere vækstpotentialet og – mulighederne i den maritime økonomi har brug for, at alle bidrager - både institutionerne, medlemsstaterne og regionerne, erhvervslivet, SMV’erne og civilsamfundet. Det er et tegn på modenhed, at vi kan arbejde sammen om at skabe de bedste resultater, og havpolitikken er klart den bedste drivkraft for Europas blå økonomi”.

100 år Foga-dec-q

24/11/03

15:37

FISKERNES ORIENTERING OM OLIE- OG GASAKTIVITETER Trafikhavnskaj 19 DK-6700 Esbjerg

Tel.:

+45 75 45 11 44

Mobil:

+45 21 61 45 12

Fax. 20:28 +45Side 75 45111 76 20/11/03

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

- pumper til alle formål Stort lager af pumper og reservedele... Levering fra dag til dag! IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S • Telefon 4619 1166 • E-mail: columbus@columbus-marine.dk

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

Fis

Fib DK

Side 1

FOGA ApS

Hundested Propeller

Henrik Carl med en flot aborre, der kan friste enhver lystfisker.

Aborrer yngler fint i brakvand Undersøgelse fra Køge Bugt viser, at aborren også gyder i det salte vand. Der er ikke nødvendigvis trives udmærket i brakvand og gevinst hver gang, men man endog med godt resultat også har gode chancer for at få rige- gyder i det, lige mængder af friskfanget Bugten har uden overdrivelse aborre med hjem til aftensma- noget af verdens bedste aborreden, hvis man smider snøren ud fiskeri i kraft af en bestand med i havneområderne i Køge Bugt, både store og mange fisk. På en hvor det har vist sig, at aborren, god dag er en fangst på 50-100 Indkøbsfor_Avance_q 13/11/03 8:39 Side 1 som ellers er en ferskvandsfisk, eksemplarer således ikke noget

Danmarks måske billigste priser på trawl og vodbinderarbejde

– Prøv os næste gang – AVANCE Indkøbsforening & Vodbinderi · 6960 Hvide Sande Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår Vodbinderi: tlf. 97 31 37 07 Indkøbsfor.: tlf. 97 31 11 07 Mail: avance@mail.dk

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

særsyn, hvilket naturligvis virker som førsteklasses madding for ivrige lystfiskere fra nær og fjern, der flokkes med deres fiskegrej. Det sker også i denne tid, for det er om efteråret, de store aborrer søger ind mod de østsjællandske åer. Ikke mindst

mod St. Vejle Å, og hele vinteren opholder de sig i den nederste del af åen, der munder ud i det salte deltaområde omkring Ishøj og Vallensbæk Havn. Rygter taler sandt

I et samarbejde mellem DTU Aqua og Statens Naturhistori-

Glædelig jul og godt nytår ! Nordsøtrawl - Thyborøn Nordsøkaj 1 7680 Thyborøn Danmark

Phone: +45 9783 2090 Fax: +45 9783 1280 Mobil: +45 2083 1989 Email: thy@nordsotrawl.dk

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

ske Museum på Københavns Universitet har biologistuderende Emil Flindt og Mikkel Skovrind som en del af et bachelorprojekt i den forgangne forår undersøgt, om der var belæg for de hårdnakkede rygter om, at fiskene ikke bare trivedes i brakvandet med dets højere saltkoncentration end i de ferske åløb, men også ynglede der. Resultatet blev positivt, for det viste sig, at rygterne om, at der er fundet ægstrenge fra aborrer i havet, talte sandt. - Til brug for undersøgelsen indfangede vi omkring 15 hunaborrer og indsatte sendere i ovariet. Senderne falder ud, når fiskene gyder, og dermed kunne vi kortlægge deres færden i farvandet og vandløbene. Fremgangsmåden kaldes telemetri, og metoden med indføring i ovarierne er ny, men viste sig succesfuld, oplyser biolog Henrik Carl fra Statens

Naturhistoriske Museum. Han glæder sig over resultatet, der ikke kun fik synliggjort gydepladserne, men også afslørede, at æggene rent faktisk også klækkes i bugtens vand, der på gydetidspunktet indeholdt op til 9,6 promille salt. Mange æg i havnen

- Faktisk er det en fremragende metode, og for at se om resultaterne var gældende for hele bestanden, kortlagde vi også den samlede bestands gydepladser. Det viste sig, at der generelt var meget store mængder æg i havnen og en fin sammenhæng mellem de mærkede fisk og hele bestandens gydepladser, tilføjer han. Undersøgelsen har også betydning på andre områder. Når man kender gydepladserne, kan man nemmere beskytte æg og yngel, så lystfiskerne også har noget at komme efter i fremtiden. Normalt vejer en voksen aborre sjældent mere end omkring et

kilo, men i Køge Bugt vejer en stor del af fiskene mere, og det er ikke en sjældenhed at få eksemplarer på krogen, der får viseren på vægtskålen op på halvandet eller to kilo. Det er noget, der trækker turister til. Normalt mener man, at aborrens æg ikke kan overleve så høje saltkoncentrationer, men det viser sig altså nu, at det kan de godt. Det er ret opsigtsvækkende og indikerer, at aborrer er i stand til lokalt at tilpasse sig livet i saltvand. Sikre gydepladser

skov til at lægge ægstrengene på, påpeger Henrik Carl. Undersøgelsen viser i øvrigt også, at danske fersk- og saltvandsfisk ikke altid opfører sig, som man kunne forvente, men er i stand til at tilpasse sig lokale forhold. - Grænserne er lidt flydende, for ud over aborrer kan også gedder, sandart, brasen, skaller m.fl. træffes i brakvand, og vi oplever også typiske saltvandsfisk, der forvilder sig op i de ferske vandløb. Men i forhold til oceanerne er de danske farvande i det hele taget ikke ret salte, siger han.

- Projektets resultater understregede vigtigheden af at sikre egnede gydepladser med Rev Erik Bonde-q 05/08/05 9:49 Side 1 beskyttelse mod bølger, og rørAf Karen Sloth

Erik Bonde

Registreret Revisor FRR

Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94 Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk

Vi ønsker Glædelig Jul og Godt Nytår Også i det nye år kan det betale sig at lande fisk hos FF i Skagen!

Havnevagtvej 5 • Postboks 164 • DK 9990 Skagen Tel. +45 98 44 11 00 • Fax +45 98 45 02 11 E-mail: ff@ffskagen.com • www.ffskagen.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

64720_FF_jul_90x128.indd 1

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 220/11/07 13 13:38:13

Hanstholm Elektronik lægger ud med fem nye medarbejdere i afdelingen i Esbjerg. Øverst fra venstre ses autoriseret elinstallatør Bent Aarup, Thomas A. Nikolajsen og Rasmus B. Hansen. Forrest fra venstre er det afdelingsleder Jesper Jacobsen samt Jesper Bendorff.

Hanstholm Elektronik rykker ind i Esbjerg Målet med den nye afdeling er at bringe virksomheden tættere på eksisterende kunder i de sydlige vestkysthavne samt at øge kundekredsen. De omkring 70 medarbejdere hos Hanstholm Elektronik A/S har fået fem nye kolleger – dog ikke med plads i hovedsædet i Kaj Lindbergs Gade 47 i Hanstholm, men på en ny adresse i Fiskerihavnsgade 9 i Esbjerg, hvor virksomheden netop har åbnet en ny afdeling i bygninger, som tidligere husede Esbjerg Seafood. Dermed fortsætter den nordjyske virksomhed væksten, som tidligere på året gav sig udslag i åbningen af en afdeling i Lindø Industripark på Fyn, som i dag beskæftiger syv af virksomhedens nu 75 ansatte. Det har bragt

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

virksomheden i bedre kontakt med kunder i Storebæltsregionen, og placeringen i det maritime miljø på Lindø har også kastet job af sig hos nabovirksomhederne. Nærkontakt til kunder

- Med etableringen i Esbjerg får Hanstholm Elektronik en ideel base, der sætter os i stand til at yde en endnu bedre betjening af vores mange kunder i hele den syd- og sydvestjyske region. Ikke alene kommer vi tættere på de maritime kunder i Esbjerg – også kunder i Hvide Sande m.m.

kan se frem til at blive serviceret fra afdelingen i Esbjerg, siger Ole Østergaard, der er administrerende direktør i Hanstholm Elektronik. Hanstholm Elektronik går helhjertet ind i projektet, da man har købt ejendommen på Esbjerg Havn i stedet for at leje sig ind i området. Bygningerne skal nu udstyres med værksted, lager m.v., så man er godt klædt på til at modtage eksisterende og nye kunder. De vil blive mødt af de fem nye medarbejde: Jesper Jacobsen, der er afdelingsleder, aut.

elinstallatør Bent Aarup samt Thomas Ahrenkiel Nikolajsen, Rasmus Bagge Hansen og Jesper Bendorff. Fuldt sortiment

- Vi vil i afdelingen naturligvis tilbyde det fulde sortiment af serviceydelser inden for maritim el og elektronik, understreger Ole Østergaard. Han påpeger, at etableringen i Esbjerg er et helt naturligt skridt i udviklingen af Hanstholm Elektronik. Virksomheden har nemlig i forvejen mange faste kunder i området.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Vi ønsker alle en glædelig jul & et godt nytår

chr. knudsen-juleann-q

13/11/03

14:12

Side 1

REVISIONSFIRMAET

Chr. Knudsen✔ Reg. revisor Kutterregnskaber Stormgade 8. 1.sal 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 1024/11/04 22 Sydvesten-q Telefax 97 31 13 19

12:12

Side 1

Cafeteria Dinér transportable Fiskerihavnsgade 6-8 6700 Esbjerg Telf. 75 12 82 88 Scanfi-q

- Dem kan vi i fremtiden udvide samarbejdet med. Simpelthen fordi vi rent fysisk er tættere på dem og derved i højere grad hurtigere til rådighed, siger han. Hanstholm Elektronik er i dag en af landets førende virksomheder på sit felt, der omfatter maritim el og elektronik. - Vores rolle som totalleverandør på dette marked bygger på 35 års erfaring, et højt fagligt niveau samt en unik fleksibilitet med døgnvagt alle årets 365 dage. Dertil kommer udstationering af medarbejdere world wide, når opgaverne kræver det, understreger han. Fiskeri og værfter

Den store og meget afvekslende opgavemængde giver virksom-

hedens medarbejdere en bred erfaring. Blandt de faste kunder er foruden fiskeriet flere værfter i Danmark og i Norge, og medarbejdernes kompetencer holdes skarpe i kraft af, at de altid er i berøring med det nyeste udstyr og den seneste udvikling inden for el og elektronik til den maritime verden. - Med de 75 medarbejdere fordelt på tre afdelinger har vi nået en størrelse, der tillader stor fleksibilitet og giver mulighed for altid at kunne sende et specialiseret hold ud for at løse opgaven. Det kan være en hastende reparation, en nybygning eller en montageopgave et hvilket som helst sted på kloden, påpeger han Af Karen Sloth

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

28/11/03

8:15

Side 1

ENERGIVEJ 2 . DK-9300 SÆBY TLF. +45 98 46 27 11 FAX + 45 98 46 18 15 www.scanfi.dk Grenaa Skibsværft 27/10/04 8:35 E-mail: info@scanfi.dk • Ophalebedding til 150, 300 og 500 tons • Aluminumsarbejde • Stålarbejde • Ombygning • Skibstømrerarbejde

Side 1

• Reparation og installation af motorer • Smedearbejde • Kølhaling og malerarbejde

A/S GRENAA SKIBSVÆRFT

Nordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 86 32 15 83 Fax 86 32 24 15 · e-mail: mail@grenaa-skibsvaerft.dk

Type KV 2000

Reeks Olieovne A-S Højde Lørupvej 17 570 mm DK-5750 Ringe Tel.: 62 67 12 68 Diam. Fax: +45 62 67 13 81 260 mm E-mail: info@reeks-olieovne.dk www.reeks-olieovne.dk OPL. TLF. 62 67 12 68

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

Ændringer langt nede i fødenettet kan føre til væsentlige forandringer i de højere liggende lag – og ændringer i økosystemets funktion.

Torsk i Nordsøen – en ( jule)saga blot At tro på, at en kraftig regulering/reduktion af torskefiskeriet i Nordsøen vil bringe bestanden tilbage til forne tiders størrelse – er som at tro på julemanden. Trods snart mange års stramme regulering og begrænsninger i fiskeri efter torsk i Nordsøen kan det vise sig at være en kamp mod vindmøller. Det er måske slet ikke fiskeriet der er skyld i at størrelsen på bestanden af Nordsøtorsk er faldet. Forklaringen skal snarere findes i klimaændringer.

Klimaændringer er langsomme forandringer

Det er nok vores børnelærdom, at klimaændringer er meget langsomme ændringer – ændringer der sker over generationer. Når forskerne for år tilbage talte om vandstandsstigninger i det 21. århundrede var det også svært at forholde sig til – og svært at tro på at ændringer i vores levevis ville kunne forsinke eller stoppe en sådan udvikling. Sidstnævnte skepsis er måske stadig reel nok, men det står nu mere og mere klart at klimaændringer kan komme meget hurtigt – og have indflydelser ikke på vores børns hverdag, men på vores egen hverdag. Makrelkrigen i Nordatlanten er et eksempel på klimaæn-

dringer der får betydning for makrellens udbredelse – og dens levevilkår. Torskens succes i Barentshavet – og mangel på samme andre steder er også klimarelateret.

tilpasset arten Calanus finmarchius. Finmarchius (ja, den er opkaldt efter Finnmarken i det nordlige Norge) er, som ventet, en art der foretrækker koldt/køligt vand.

De mindste reagerer først

I takt med at vandtemperaturen er steget en smule i Nordsøen, ja så er finmarchius trukket nordpå - eller har så dårlige leveforhold i Nordsøen, at produktiviteten er faldet markant. Hvis vi kigger godt efter i mikroskopet kan vi se, at der stadig er mange Calanus’ser i Nordsøvandet – det er imidlertid den mere varmetolerante ’fætter’ Calanus helgolandicus (ja, rigtigt gættet – den er opkaldt efter helgoland).

Det sete er som bekendt afhængig af øjet der ser. I tilfældet Nordsøen og torskebestanden er det ikke nok at se på maskestørrelser, pæletræ, kilowattdage og lignende bureaukratiske forholdsregler – næh her skal vi have mikroskopet frem. Torskeynglens vigtigste næringskilde er nemlig den en lille copepod (vandloppe/ hoppekrebs) tilhørende familien Calanus – en familie med flere medlemmer. Såvel torskeyngel som små ungfisk er

Helgolandicus er ikke det rigtige fødegrundlag for tor-

Vandloppearter i Nordsøen bytter plads og det har betydning for torskeynglen. Den tidligere fremherskende koldtvandsart copepoden Calanus finmarchius, er nu næsten helt udskiftet med den mere varmetolerante Calanus Helgolandicus.

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Esbj Cylinderservice

04/02/05

14:29

Side 1

TURBOER

Renovering Ombytning Nye

Klima

Vi er også leverandører til skibsmotorer Klimaændringer kan altså ændre hele økosystemers funktion – og det sker i ‘de nederste etager’ først. skeynglen – altså sulter torskeynglen og vokser ikke til. Dette afspejles også af gydebestanden, der - trods præventiv regulering – stadig falder. Klimaet påvirker de marine arter både på individ, bestandsog økosystemniveau (og det gør det hele ganske kompliseret…). Klimaændringer vil føre til at kendte arter trækker nordpå. Øget temperatur kan føre til øget produktion, men vil også føre til større usikkerhed. I Barentshavet viser forskning, at der er gunstige forhold for torsk, sild, lodde og yngel, men dårligere forhold for arktiske arter som f.eks polartorsk og for arter som er afhængig af is (f. eks. nogle sælarter, isbjørn). I Nordsøen gives dårligere for-

• • • • •

Sorteringsriste Kurve Net Tovværk Wire

hold for arter som torsk og makrel, sydliger arter begynder at optræde. For Nordatlanten giver højere temperaturer og bedret fødeudbud de vandrende (migrerende) bestande, som makrel, blåhvilling og sild, større bevægelsesmuligheder (større udbredelse). Genopbygning af bestanden af Nordsøtorsk kan derfor ikke forventes før miljøet (fødetilgang og temperatur) bedres – og det bliver næppe inden jul! Af Jesper Heldbo

• Motorrenovering • Ombytningstopstykker • Stort lager af motorreservedele • Oprilning af motorblokker

/S Esbjerg Cylinder Service

Storegade 26 Hedelundvej 19•• 6700 6700Esbjerg Esbjerg Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43 www.esc-itop.dk

• Varmtvandstrykprøvning af topstykker • Pålægning af metal på sliddele • Overhaling af topstykker

/S Midtjydsk Cylinder Service

Absalonsvej 7 • 8800 Viborg Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90 www.msc-itop.dk

Reducer dine driftsstop - skift indsatse i dit CJC™ Filter - mindst én gang om året

(med inspiration, og illustrationer, hentet i foredrag af Randi Ingvaldsen, givet på Nordisk Ministerråds Fiskerikonference i Tromsø 23-24. oktober 2012)

OCEAN MARINE & FISHING GEAR A/S Høgevej 2-4, 6705 Esbjerg Ø

• • • •

Jernvarer Spoleopgaver Løfteudstyr Slidestål

 Det rigtige filter  Den rigtige løsning  Den rigtige filterindsats

Ring eller mail for yderligere information Ocean Marine & Fishing Gear A/S, Høgevej 2-4, 6705 Esbjerg Ø Tlf.: +45 75140044, Mail: salg@omf-as.dk, www.omf-as.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Clean Oil - Bright Ideas C.C.JENSEN Danmark|Tlf.: 7228 2222 www.cjc.dk|jbp@cjc.dk

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

Levende jomfruhummer fra Nordsøen Fra tid til anden har der været store mængder jomfruhummer i torskegarn i Skagerrak og Nordsøen. Et norsk forsøgsfiskeri godtgør nu, at der er mulighed for at fange jomfruhummer i havområder, hvor der i dag ikke fiskes efter denne art. Udgangspunktet var, at der i et kombinationsfiskeri efter levende torsk også kunne høstes jomfruhummer. Man fandt dog hurtigt ud af, at torsken – selv om den var levende i garnet – ikke var egnet til videre opbevaring i live. Torsk fanget i garn er mere udmattet end torsk fanget i andre redskaber. Hovedparten var, efter bjærgning, stressede og oppustede og tålte ikke levende lagring. Alligevel konkluderer nordmændene, at der god grund til at kombinere garnfiskeri efter torsk med tejnefangst af hummer. Ventetiden fra sætning af garn til bjærgning kan nemlig med fordel udnyttes til at røgte hummertejner. Svenske tilstande

Det er især svenske fiskere der praktiserer tejnefiskeri, men også skotske og danske fiskere driver denne form for fangst. En samdrift af garnfiskeri og tejnefiskeri er dog arbejdskrævende og kræver en særlig rigning for at kunne betjene begge redskabstyper på samme fangstrejse. Nordmændene koncentrerede sig om at undersøge om der var en økonomisk gevinst for denne ekstra arbejdsindsats. I den forbindelse mente de at levendeført

fisk og hummer kan indbringe ekstragode priser – og at der langs Skagerrakkysten er gode erfaringer med levendeført fisk og skaldyr fra redskaber som tejner, bundgarn, snurrevod, toggergarn og pilkefiskeri. Jomfruhummerfiskeriet

Jomfruhummerfiskeri har ikke nogen stor betydning i det sydnorske fiskeri. Det har det skotske fiskeri derimod – med 40.000 tons af det samlede fiskeri på 70.000 tons. Kvaliteten er kritisk – og jomfruhummer bør derfor være uskadt og levende, mener nordmændene bag forsøgsfiskeriet og besluttede sig derfor for at prøve tejnefiskeriet af i praksis. Der blev anvendt to tejnetyper – og tokammertejner, som egentlig er udviklet til fiskefangst, viste sig at give den bedste fangst – og de største hummere. Til gengæld er tokammer-tejnen langsommere og mere besværlig at tømme. Af andre erfaringer fra det udstrakte forsøgsfiskeri var en stor årstidsvariation. Ved et døgns ståtid bød oktober på 14 gange højere fangst end tilsvarende fiskeri i juni – til gengæld var hummerne i juni meget større end oktober-hummerne.

Garnfartøjet ’M/K Nesejenta’ blev anvendt ved forsøgsfiskeriet. Tejnefangst. Her står projektleder Kjell Midling (til venstre) og skipper August Fjedsgård smilende med en tejne med 13 store jomfruhummere.

Let at holde i live

Ubeskadiget tejnefanget jomfruhummer er let at holde i live. De overlever mindst 27 timers transport uden dødelighed. I forsøget prøvede man at pakke og transportere både bedøvede og ubedøvede hummere, men fandt kun små forskelle i overlevelsen. Konklusion fra det norske forsøgsfiskeri peger på, at der findes store områder med potentiale for hummerfiskeri – både i Nordsøen og i Skagerrak – områder hvor man i dag ikke fisker hummer. Der er hoved-

sageligt tale om områder med vrag eller undersøiske forhold der betyder, at man dags dato ikke benytter hummertrawl. Forsøgsfiskeriet peger altså derimod på et tejnefiskeri som en lønsom fangstmulighed i disse områder. For de særligt interesserede kan alle resultater læses i Nofima rapport nr. 1/2012 Levende torsk og kreps; videreutvikling av tradisjonelle fiskerier i Skagerrak og Nordsjøen Af Jesper Heldbo

“Verdens “Verdens bedste bedste alternativ” alternativ”

Fremdrivnings Fremdrivnings motorer motorer fra fra 175 175 til til 1200 1200 Hp Hp IMO IMO Marpol Marpol Tier Tier II II med med mekanisk mekanisk regulator regulator

Marine Marine Generator Generator anlæg anlæg fra fra 100 100 til til 1000 1000 KVA KVA

Salg Salg og og service service kontakt: kontakt: Tlf: +45 96 22 11 00 E-mail: vms@vms.dk - www.vms.dk Tlf: +45 96 22 11 00 E-mail: vms@vms.dk - www.vms.dk

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Laksen springer muntert i Hjortvad Å Det sydvestjyske vandløb er det første sted i Danmark, hvor man stopper udsætningen af lakseyngel. Bestanden kan nu klare sig selv. Hvis laksene springer ekstra talrigt i Hjortvad Å nær Ribe i de kommende år, er der en naturlig årsag til det. Som det første sted i Danmark stopper Dansk Center for Vildlaks nemlig med udsætningen af yngel og lader den tilstedeværende bestand selv klare familieforøgelserne, for bestanden af den oprindelige laks har med lidt praktisk hjælp vokset sig så stor, at den ikke behøver hjælp udefra i form af opdrættet yngel. - Når naturen kan selv, er det også bedre at lade den gøre det, konstaterer biolog og projektleder Jan Steinbring Jensen fra Naturstyrelsen. Tilpasset vandløbet

I flere år har man ellers rakt laksebestandene i de vestjyske åer en hjælpende hånd ved at udsætte yngel i Ribe Å, Varde Å, Skjern Å samt Storåen ved Holstebro via den selvejende institution Dansk Center for Vildlaks, der har afdelinger i Skjern og Randers. Den udsatte yngel stammede tidligere fortrinsvis fra lakseyngel hjemmehørende i skotske, svenske eller irske vandløb, men den slog aldrig rigtigt an, da et af laksens kendetegn er, at den er tilpasset det specielle vandløb, den er rundet af. - Så den manglende succes har formentlig haft noget at gøre med, at yngelen er tilpasset andre gydetidspunkter, æggene kan have haft vanskeligt ved at klække osv., så det blev droppet, forklarer han. Dna-test matchede

Omkring årtusindskiftet fandt man så ud af, at der stadig var en meget lille bestand af Ribe Å-laks tilbage i åen og de mindre vandløb med tilknytning til den. Man fandt også ud af, at det var eksemplarer af en

genetisk ren stamme, der havde overlevet. Det kunne bl.a. fastslås ved hjælp af skælprøver fra laks fanget for 50-75 år siden. - Dna-prøver fra disse viste et 100 % match ved en sammenligning. Lidt af en overraskelse, for vi troede faktisk kun, de oprindelige laksestammer stadig fandtes i Skjern Å, men det har vist sig, at de respektive stammer også er til stede i de øvrige tre åløb, siger Jan Steinbring Jensen Så gik man på elfiskeri efter de tilbageværende laks og opdrættede lakseyngel med det fortrin, at de er tilpasset netop forholdene i Ribe Å-systemet. Det har nu stået på i godt en halv snes år, og tiden er ikke kun brugt på at avle egnet lakseyngel. Man har også rent fysisk gjort livet lettere for fiskene ved at forbedre forholdene i vandløbene. Fysiske tiltag

-Dels er vandkvaliteten blevet støt forbedret, og dels har vi fjernet mange af de spærringer, der gjorde det besværligt eller umuligt for laksen at gå op i åerne for at gyde, og så er der etableret egnede gydepladser.. Spærringerne er bl.a. fjernet som led i snæbelprojektet, men kommer altså også laksen til gode, understreger han. Hjortvad å er dermed blevet et godt eksempel på naturgenopretning, der bærer frugt, idet tætheden af de oprindelige laks nu er så stor, at bestanden kan klare sig selv. - Det er en positiv oplevelse, for det er første gang i Danmark, det sker, selv om vi har arbejdet med lakseudsætninger i mange år i diverse åsystemer, siger Jan Steinbring Jensen. De fysiske tiltag i Hjortvad Å har ud over fjernelsen af spærringer bl.a. bestået i udlægning af omkring 10.000 ton ral til gydebanker på 12-13 steder i

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

åløbet, så projektet kan kun betegnes som lavteknologisk. Den side af sagen har kostet den beskedne sum af 2,5 mio. kr. – beskeden i forhold til det samlede snæbelprojekt, der til sammenligning løber op i omkring 120 mio. kr. De går også fortrinsvis til fjernelse af spærringer i vandløbene.

- Nu håber vi naturligvis, at det gode resultat også vil vise sig i andre vandløb, så de også kan få en selvproducerende bestand af de oprindelige laksestammer – og det samme gælder naturligvis for snæbelen, understreger Jan Steinbring Jensen. Af Karen Sloth

FAKTA De vestjyske laks består af fire stammer, der har været i de respektive åsystemer siden istiden Danmark fik sin første forvaltningsplan for laks i 2004 Planen fastslår, at man ønsker bestande af naturligt hjemmehørende laks i Danmark Den danner grundlag for genopretningsprojekter for omkring ti mio. kr. i ni åsystemer

SCANIA & SISU

Marinemotorer & Generatoranlæg (86 HK - 550 HK) & (30 – 600 KVA)

Fordelagtige priser Fast pris på servicekontrakter God driftsøkonomi

Nikkelvej 17 • DK-8940 Randers SV • +45 7021 3400 www.nordhavn.dk

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

Kina vil opdrætte laks midt i ørkenen Billund Aquakulturservice skal levere et recirkuleringsanlæg til opdræt af 1000 ton femkilos laks. Miljøregler bærer frugt

Snart vil store fiskekar til lakseopdræt som disse skyde op i Gobi-ørkenen, hvor der ellers er langt til vandet. Øde og mennesketomt, 30 graders varme om dagen, frost om natten, stærk blæst, sand og sten overalt og ingen nedbør af betydning – kun 50-100 millimeter om året. Det lyder ikke ligefrem som et eldorado for en laks, men det er betingelserne i den kinesiske Gobi-ørken nær grænsen til Mongoliet, hvor det danske firma Billund Aquakulturservice A/S er i gang med at bygge et anlæg til opdræt af

laks til det kinesiske marked, hvor laks på tallerknen er lidt af et statussymbol blandt landets stadig flere, velhavende befolkningsgrupper. Anlægget skal efter planen stå færdigt næste år i august og kan producere ca. 1000 ton femkilos laks om året. - Der er tale om et relativt beskedent anlæg, men kineserne har allerede vist interesse for anlæg med en kapacitet

World Class Ship Repair

Merry Christmas

Jens Munksvej DK-9850 Hirtshals Denmark (+45) 96 56 98 99 info@hirtshalsyard.dk

www.hirtshalsyard.dk

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

Anlægget i Gobi-ørkenen er et såkaldt recirkuleringsanlæg og et godt eksempel på, at de stramme, danske miljøregler har tvunget virksomhederne til en nytænkning og produktudvikling, der nu bærer frugt – simpelthen fordi de kan levere en vare, som ingen andre kan matche, og som der er efterspørgsel efter, efterhånden som miljøet verden over prioriteres højere og højere. Normalt vil der i et almindeligt gennemstrømningsanlæg således skulle bruges 50.000 liter vand pr. kilo laks, men ved hjælp af avanceret teknologi kan Billund Aquakultursservices produkter bringe forbruget ned på kun 400 liter. Vand fra boringer

Vandet skaffes fra omkring 70 meter dybe boringer i ørkenpå 10.000 ton laks om året. landskabet, og det sendes genEfter vores råd har de dog nem både mekaniske og biovalgt at lægge ud med et min- logiske filtre i processen, så dre anlæg for at høste erfaring det genbruges mange gange. på et nyt erhvervsområde. Vi I modsætning til mange andre er jo heller ikke interesse- anlæg forurener restprodukrede i, at noget kikser, for vi tet heller ikke det vandmillever af vores referencer og jø, det udledes til, for både bruger ikke penge på mar- næringsstoffer og eskrementer kedsføring af vores produkter, opsamles i filtrene undervejs men lader dem tale for sig i processen og bruges til gødselv, siger Bjarne Hald Olsen, ning. Det resterende vand kan der er direktør i det visionære bruges til sprøjtegødning, og LF ventilation_Q 11/01/05 8:53 Side 1 noget af slammet kan desBillund-firma.

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 • 34700 Næstved • Tlf. 5555 777722224444 Smedevænget • 4700 Næstved • Tlf. Fax. Fax.55 5577 77 82 82 44 44 •• E-mail: E-mail: ventilation@lf-group.dk ventilation@lf-group.dk

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

uden anvendes til produktion af biogas, der leverer energi til drift af anlæggets pumper. - Så det er ren gevinst – normalt er fiskeopdræt nemlig et meget energitungt erhverv, og derfor har vi også brugt – og bruger løbende – mange ressourcer på at udvikle teknologien, så anlæggene bliver så bæredygtige som muligt, forklarer han. Bygger allerede

Det er kun et par måneder siden, at aftalen om anlægget i Gobi-ørkenen blev underskrevet med den kinesiske regering. Det er en ordre på 30 mio. kr., og gravemaskinerne er allerede i fuld gang i det barske landskab. Forud har kineserne brugt fire år og besøgt omkring en snes lande for at finde en leverandør, der kunne leve op til krav og forventninger. - Så vi er i dag skam glade for, at vi afsatte tid til det kinesi-

ske besøg, selv om vi i første ombæring troede, at de bare ville købe et enkelt anlæg og så elleres kopiere det. Heldigvis er vores force, at vi dels leverer en teknologi på et så højt niveau, at det kun vanskeligt kan lade sig gøre, og ud over høj kvalitet leverer vi også til rette pris og på rette sted, ligesom vi lader vores egne montører gøre arbejdet færdigt og produktionsdygtigt i stedet for at leje folk ind til den del af jobbet, påpeger Bjarne Hald Olsen. Stor erfaring

Mens det kinesiske marked er både nyt, stort og lovende, har Billund-firmaet allerede markeret sig positivt andre steder i verden. Man har i alt leveret omkring 110 recirkuleringsanlæg til flere end 25 lande over hele kloden med Norge og Chile som de vigtigste markeder. I Norge er man ved at opføre

Vi takker for året Vi der takker for året er gået Vi takker for og året der glædelig er gået og ønsker jul og der er gået og ønsker godt glædelig og nytårjul ønsker glædelig jul og godt nytår godt nytår

verdens største recirkuleringsanlæg ved Trondheim – og har netop tegnet kontrakt på firmaets femte anlæg i broderlandet mod nord – og i Chile produceres over 60 % af al lakseyngel i anlæg fra Billund. Det er navnlig den vandbesparende teknologi, der fanger interessen, da vand efterhånden er en ressource, der skal spares på. Ikke mindst i Norge, hvor myndighederne kræver reduktion af forbruget af mere ferskvand til

fiskeopdræt, samtidig med at landet har besluttet at fordoble produktionen af laks! - Så vi venter os rigtig meget af udviklingen i de kommende år, og den stigende efterspørgsel vil også betyde nyansættelser i Billund, hvor vi får brug for flere medarbejdere med kompetencer inden for miljøteknologi, understreger Bjarne Hald Olsen. Af Karen Sloth

FAKTA Billund Aquakulturservice A/S er specialist i recirkuleringsanlæg til landbaseret opdræt af 24 forskellige fiskearter med laks som den dominerende Virksomheden har leveret omkring 110 anlæg til over 25 lande med Norge og Chile som nogle af de vigtigste markeder 95 % af omsætningen hentes i udlandet, og firmaet omsatte sidste år for ca. 120 mio. kr. Firmaet har omkring 60 ansatte fordelt på hovedkontoret i Billund samt afdelinger i Norge og Chile

Vi ønsker vores kunder en glædelig jul samt et godt nytår

TECHNOFLEX® The Power to Perform TECHNOFLEX® er en succesrig leverandør af kvalitetskomponenter. Med en stor og solid ekspertise indenfor koblinger, niveaumålere, transmissionsteknik generelt og udstyr til diesel- og gasmotorer, står TECHNOFLEX® klar til at hjælpe dig.

TOK - meget fleksible Koblinger til fritstående anlæg Moment: 1.500 Nm ~ Nm 86.000 Max Speed: Møllegårdens Grafisk · www.mgrafisk.dk

1.600 Rpm ~ 5.000 Rpm

Nybygninger - Ombygninger - Reparationer

VESTVÆRFTET VESTVÆRFTET VESTVÆRFTET Nybygninger - Ombygninger - Reparationer Nybygninger - Ombygninger - Reparationer Nordhavnskaj 12 - 6960 Hvide Sande Tlf. +45 97 31 33 22 - Fax. +45 97 31 33 68 www.vestvaerftet.dk Nordhavnskaj 12 - 6960 Hvide Sande Tlf. Nordhavnskaj +45 97 31 33 22 97 Sande 31 33 68 12 - Fax. 6960+45 Hvide Tlf. +45 97 31 33 22 - Fax. +45 97 31 33 68

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

ARCUSAFLEX AC

LF Fleksible Koblinger

Multi Mont Sella

Gummiskive Koblinger til

Moment:

– Fleksible Klo-Koblinger

sammenflangede anlæg

10 Nm ~ 3.000 Nm

Moment:

Max speed:

40 Nm ~ 1.000.000 Nm

330 Nm ~ 100.000 Nm

2.500 Rpm ~ 10.000 Rpm

Max speed:

520 Rpm ~ 5.000 Rpm

1.300 Rpm ~ 4.200 Rpm

TECHNOFLEX® Industrivej 21 8653 Them tlf. +45 8724 4545 www.technoflex.dk

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

Jubilæumsdagen. Fra venstre: Jacob Bregnballe, Jesper Heldbo, Paw Petersen, Hans- Christian Kromand (med ryggen til) og Karl Iver Dahl-Madsen (lidt skjult bag Hans-Chr.)

25 år med målepinden OxyGuard International A/S har fejret sit 25 års jubilæum OxyGuard bliver til

Tilbage i midten af 1980erne kontaktede en ålefarmer Ebbe Höffner, der solgte proces instrumentering, og spurgte, om han kunne levere udstyr til at måle opløst ilt i en række af hans fiskekar. Den måler, som Ebbe kunne tilbyde, var absolut ikke velegnet til våde forhold og barsk håndtering. Ebbe snakkede med sin arbejdsgiver, der dog ikke mente at fiskeopdræt ville være et givtigt marked i fremtiden. Ebbe var af Nexo Vodbinder-q 11/11/05 en anden mening, sagde op

investerede sine sparepenge i en lille drejebænk (som han også kunne bruge til at lave reservedele til sine veteranmotorcykler). Ebbe fik fremstillet en iltmåler der kunne anvendes under de forhold som industrien byder. ’Åle-bonden’ tog den i brug og pralede senere med de produktionsforbedringer han havde opnået ved at kunne kontrollere og styre iltindholdet i opdrætsanlægget – og snart derefter 3:11 hele Sideden 1 danske sektor ringede

til Ebbe for at købe iltmåleren. På denne baggrund, og med Ebbes filosofi om at lave pålideligt, og let anvendeligt måleudstyr, som opfylder brugernes behov, blev OxyGuard International A/S dannet i 1987. OxyGuard multikanal-systemet, der var næste udviklingsskridt, levede netop op til filosofien – og det viste sig at være noget af en revolution i markedet. Målesonden fungerer i årevis uden meget service og har medvirket kraftigt til for-

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nyår

Kuttermontering Dørktæpper, hynder, madrasser, læsejl, presenninger, garnsække og torskesluser.

Klaus Privat tlf: 56 49 72 52 - Mobil: 20 47 86 48

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2

Innovation er ikke gjort med en opfindelse

Innovation hos OxyGuard første snart til at målesonden fik indbygget elektronisk transmitter, noget som ikke var set før.

ISOLERING A/S

Svend Erik & Klaus Hjorth Hansen - Sdr. Hammer 33, 3730 Nexø Telefon 56 49 29 70 - Fax 56 49 25 18 Alt i trawl Flyde- og bundtrawl samt andet udrustning til trawlfiskeri.

bedrede produktionsresultater i opdrætssektoren verden over. ’Handy’ blev da også navnet på målesonden. Allerede fra starten af var udstyret indrettet til at kunne varetage andre funktioner og da lakseopdrættet for alvor voksede, så steg efterspørgslen også på måleudstyr.

❁ ❁ ❁ ❁

Procesanlæg Tankanlæg Køle-/frysehuse Skibs-isolering

❁ ❁ ❁

VVS-VENT isolering Rigtig glæde Brandsikring lig jul og et lykkebring ende nytår Lydisolering Tlf: 75 13 83 33

Adgangsvejen 9 - 6700 Esbjerg - fax 75 45 74 44 - E-mail: jegh@nytechisolering.dk - www.nytechisolering.dk

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Dermed havde verdens første håndholdte målesonde, beregnet til våde og barske arbejdsvilkår, set dagens lys. Innovation er således ikke bare en opfindelse, men – at kunne se og forstå brugernes behov – og indarbejde dette i udvikling og forbedring - er afgørende vigtigt. OxyGuard har succesfyldt mødt disse udfordringer gennem årene og har også styrket medarbejderstaben for at kunne honorere brugernes forventninger. Ebbe ledede virksomheden de første 12 år hvorefter HansChristian Kromand og Paw Petersen overtog virksomheden – godt hjulpet af en stab af dygtige medarbejdere. Mens målinger med enkle resultatangivelser var tilstrækkeligt i mange år – ja så stiller dagens avancerede opdrætsindustri anderledes krav. Spildevandssektoren, atomkraftværker og andre sektorer der benytter måleudstyr fra OxyGuard medvirker også til at stille nye krav til udstyr og målesikkerhed. Således kan en ’handy’, alt afhængig af hvad man måler, angive iltindhold i mg/l og % mætning, temperatur, pH, redox, opløst kuldioxid, saltholdighed og samlede gastryk. Også krav om logføring af begivenheder, afsendelse af alarmer og styring af funktioner på baggrund af målinger honoreres i dag. ’Commander’ systemet, som OxyGuard introducerede i 2001 kan alle disse ting. Nyeste skud på stammen er ’Pacific’ systemet der er fleksibelt, på den måde, at man efter behov kan tilføje nye opgaver til systemet. Det kan dreje sig om pumpestyring, styring af fodringssystemer, temperaturstyring, styring af belysning (langsom lysgivning og – slukning er vigtigt for ikke at give fiskene stress – og styring af kønsmodning foregår i dag ved styring af lys og temperatur) og mange andre parametre. Dambrugeren behøver ikke at være på anlægget – han får eventuelle alarmer via SMS

og han kan følge og styre hele driften på afstand via en PC eller en smartphone.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Systemet kan også udstyres med touch-screens på produktionsanlægget – således kan man justere parametre mens man ’går sine daglige runder’. Med disse moderne hjælpemidler har dambrugeren alle muligheder for at optimere sin drift i forhold til eksterne faktorer, der påvirker omkostninger, vækst, salgspris osv. Større virksomheder med flere produktionssteder vil også have gevinst ved at kunne sammenholde alle resultater et centralt sted. Udfordrende krav forude

Behovet for øget effektivitet i fiskeopdræt giver også et konstant behov for måling af yderligere parametre. OxyGuard var først med måling af opløst kuldioxid i vandet – en måling der i dag kan udføres såvel med ’handy’, som med fastmonterede sonder, der sender måleresultater til f.eks. en ’Commander’ eller en ’Pacific’ central. Indførelsen af dette instrument har gjort dambrugerne mere bevidste om kompleksiteten af karbonat-systemet og det faktum, at det er den frie opløste CO2, og ikke den kemisk bundne, der er vigtigst. OxyGuard, med Hans-Christian og Paw ved roret, vil fortsat følge den innovative stil som Ebbe fastlagde for 25 år siden - en virksomhed med et fortsat højt innovationsniveau – hvilket afspejles af de mange forsknings- og udviklingsprojekter OxyGuard medvirker i, herhjemme og i udlandet. OxyGuard er således medvirkende i innovationskonsortiet ’REFA’ (Fremtidens renseteknologier) og vi kan måske forvente at målinger af ammoniak/ammonium, nitrat/nitrit vil være blandt de næste tilbud fra OxyGuard International A/S. Af Jesper Heldbo

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

a Se Master

Special maling til skibe

Kontakt for yderligere info: Michael Nielsen 51 30 46 70 Peter Helleskov 21 78 94 64

Annonce Fiskerbladet juni 2012.indd 1

jotun@palby.dk

F i s k e r B l a d e t / 12· 2 0 1 2 25/05/12 23 11.40

Den direkte vej til det maritime Danmark Maritime Danmark udvider Har du et sælgergen og er serviceminded? Kunne du tænke dig at indgå i Teamet omkring Danmarks stærkeste Maritime Medieplatform & er du en positivt tænkende, selvstændigt arbejdende person, gerne fra det maritime miljø – også gerne fiskerirelateret.

Salgs konsu søges lent

14. ÅRGANG · NOVEMBER 2012 · NR. 10-11

Maritime Danmark HAVNE & SKIBSFART / Maritim Industri

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Lars Thrane

TEMA: Esbjerg

Landstrøm

Tvunget væk fra livsværk

En havn i vækst

Danmark koblet af

Tobis i skudlinjen Grenå værft udvider Åleelskere kan glæde sig Hvad skal du ha’ til frokost?

Så har vi et interessant og meget selvstændigt job til dig! Det består mest af opsøgende salg pr. telefon, så du skal være god i en telefon. Du arbejder hjemmefra til en attraktiv provisionsbaseret aflønning. Lyder det interessant, så kontakt: Rene Wittendorff rw@maritimedanmark.dk