Fiskerbladet 3-2019 by Danish Maritime Fair

DKK 49,50

63. ÅRGANG · MARTS 2019 NR. 3

Bredgaard Boats i smult vande Nybygninger på stribe i Thyborøn Trivsel i centrum på ny norsk trawler

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FISKERBLADET 3-2019

TOPHISTORIE

HAVNENYT

NYBYGNINGER PÅ STRIBE I THYBORØN - Den maritime service sektor på Thyborøn Havn løber stærkt

LANG HISTORIE SIKRER FØRSTEKLASSES MARITIM SERVICE Den maritime service har mange år på bagen i Thyborøn

DANMARKS NOK MEST UDSKÆLDTE FISKER - TRENDSÆTTER PÅ LOLLAND Superlativer som ”kvotekongen af Skagen” har haglet ned over landets største fisker og reder gennem de seneste år, 54-årige Henning Kjeldsen, Skagen, der bl.a. ejer trawleren Gitte Henning. Uden at tage stilling til alle påstande om den stoute nordjyde, så ændrer det ikke ved, at fiskeren siden drengeårene har udviklet et talent som trendsætter i bygning af fiskeskibe. På Lolland har han bidraget til, at det respekterede bådeværft Bredgaard Boats ApS, i dag er en af Lollands fremgangsrige arbejdspladser.

TÅLMODIGHEDEN ER BRISTET – NU FALDER FISKERIKONTROLLENS BØDER Fiskerikontrollens tålmodighed med fiskerne kan efterhånden ligge et lille sted. - Vi sætter liv og lemmer på spil, når vore kontrollører i forbindelse med udførelsen af deres arbejde entrer et fiskefartøj, fordi der enten ikke er nogen lodslejder til at hjælpe os ombord – eller fordi den er i så miserabel stand, at brugen vil være risikofyldt. Det skriver Fiskeristyrelsens direktør, Nanna Møller.

SUSPENDERINGEN AF MSCCERTIFICERING FOR AL MAKREL I NORDØSTATLANTEN

NYE ARBEJDSFORHOLD TIL TRAWLBINDERNE ØGER EFFEKTIVITETEN Et splinternyt og betydeligt større trawlstræk er netop taget i brug af de lokale trawlbindere på Thyborøn Havn. Den gode plads øger både effektiviteten og fleksibiliteten i trawlbindernes daglige arbejde og sparer dem for mange unødvendige håndteringer.

REKORDÅR PÅ THYBORØN HAVN! - I 2018 RUNDEDE FISKERIET MILLIARDEN OG OMSÆTNINGEN SLOG REKORD

VINDEREN AF THYBORØN HAVNS INITIATIVPRIS 2018 ER FRA SVERIGE

Med 330 havdage om året gi’r det næsten sig selv, at besætningen ombord på den norsk flagede konsum- og rejetrawler VA11-K Sjøvik af Kristiansand, skal kunne trives ombord - uanset det er i ”fabrikken”, på fiskeri eller på besætningens frivagter. At forene disse tiltag må siges at være lykkedes for de ansvarlige designere på Vestværftet ApS i Hvide Sande og på bygge- og udrustningsværftet Thyborøn Skibs & Motor A/S.

NY AVLSTEKNIK SKAL GØRE FISK SUNDE PÅ REKORDTID Opdrætsørreder verden over skal i de kommende år have et langt bedre liv med færre sygdomme. Det er målet med et nyt samarbejde mellem fiskeforskere fra Københavns Universitet og ægproducenten Aquasearch ApS. Innovationsfonden har investeret 7 mio. kr. i projektet, som skal højne fiskesundheden - ikke alene i Danmark, men i hele verden.

NY SPILLER INDENFOR MARITIM ELEKTRONIK OG EL To velkendte aktører indenfor maritim elektronik og el, TSR Electronic i Thyborøn og Vest-El Hvide Sande, er med virkning fra årsskiftet gået sammen under navnet Vest EL. Og det fusionerede selskab er kommet godt fra start.

FÅ BEDRE OVERBLIK MED EN VIDEOWALL

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

SKAGEN OG HANSTHOLM HAR LANDINGSREKORDERNE I 2018 Aldrig tidligere har der herhjemme været landet så mange fisk som i 2018. De mængde-mæssige rekorder tegner Skagen, Hanstholm og Thyborøn sig for. I Skagen blev der landet fisk for 1.019.000.000 mia. kr. eller 18,3 mio.kr. flere i forhold til rekordåret 2016. Ifølge NaturErhvervsstyrelsen tegnede Skagen havn sig for 25 procent af den samlede landingsværdi i Danmark.

Furuno har succes med deres VideoWall, et kæmpestort display der dynamisk kan tilpasses til at vise alle relevante informationer under en given sejlads. VideoWall kan leveres i sort set alle kombinationer, men udgøres typisk af 4 x 55 tommer display, der virker som én samlet skærm.

KOLOFON

NYE TRIVSELSSTANDARDER PÅ NORSK KONSUM/REJETRAWLER

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 adm@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55

DKK 49,50

63. ÅRGANG · MARTS 2019 NR. 3

LAYOUT

Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg Profiler er betalte journalistiske produkter.

Bredgaard Boats i smult vande Nybygninger på stribe i Thyborøn Trivsel i centrum på ny norsk trawler

Næste udgave: 29. marts 2019

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

AF JENS NØRGAARD

Det skal ikke være nogen hemmelighed - finanskrisen var ved at knække mig personligt og bådeværftet. Oplevelsen fra den gang sidder fortsat i ryggen. Det fortæller adm. direktør Michael Jakobsen, som siden 2016 har haft snedkeren Jørgen Wiuff med ombord som partner og produktionsdirektør. Det er et mangeårigt bekendtskab der forbinder de to mennesker. I fællesskab har de

fået Bredgaard Boats på fode efter nedturen i nullerne. På blot fem år har de øget virksomheden omsætning til 20 mio. kr. og i 2020 forventes tallet fordoblet til 40 mio. kr. Fremgangen er sket med stærke input fra bl.a. Henning Kjeldsen, der var interesseret i at få værftet til at bygge en kystbåd efter eget design.

I maj for snart tre år siden, kom S45 Sønderstrand på 85 brt i vandet. Det var starten på en ny æra. Henning Kjeldsen havde fået Michael Jakobsen overbevist - jollebyggeriet skulle neddrosles. I stedet skulle værftet koncentrere sig om større fiskeskibe. Sønderstrand var det første af slagsen. Skibet er i mellemtiden frasolgt Henning Kjeldsens flåde til en svensk fisker, som er mere

end tilfreds med fartøjet, der er bygget i glasfiber, fortæller Michael Jakobsen. JOLLER PÅ SAMLEBÅND Det var karetmager Egon Bredgaard i Nysted på Lolland der satte gang i bådproduktionen. Karetmageren gjorde en hobby til levebrød og byggede små garnjoller i glasfiber – joller der den dag i dag er still going strong –

Et vue over området i Rødbyhavn med den tidligere cementfabrik til venstre og Bredgaard Boats nye produktionshal. I baggrunden en af Scandlines færgerne på Rødbyhavn-Puttgarten overfarten på vej ind i havnen:

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

derudover reparerede han joller og lagde glasfiber på træbåde. Det var virkeligheden i Nysted i 50’erne og frem til 1984, hvor karetmageren i mellemtiden havde sat navn på forretningen ”Bredgaard Bådebyggeri”. I 1984 var Michael Jakobsen netop udlært snedker på Kettinge Savværk ved Nysted. Kort tid efter havde karetmageren fat i den unge snedker og interessen for bådebyggeri var en kendsgerning. I 1994 døde Egon Bredgaard. På daværende tidspunkt havde vi værksted i Sakskøbing. Her byggede vi et utal af både til det daværende Vesttyskland. Det var garnjoller i størrelsen 17, 18 og 19 fod – ét fartøj om ugen, så der herskede travlhed. På det tidspunkt var vi 14 mand på værkstedet. De fire lavede joller resten større skibe på op til 36 fod, (12 m, red.). HVEM ER KJELDSEN Egon Bredgaards død betød, at værftets faste advokat overtog

virksomheden, der var begyndt at skrante. Vi måtte skære ned i medarbejderstaben. Heldigvis fik vi bådebyggeriet op at køre igen samtidig med at vi begyndte at tjene lidt penge. Det gjorde, at jeg i 2001 kunne overtage værftet af advokaten. På daværende tidspunkt byggede vi bl.a. fiskeskibe i prislejet 2 til 4 mio. kr. samtidig med at vi kunne ansætte nye folk i produktionen. En dag ringede telefonen – i den anden ende blev der på bredt jyske kun sagt: -Det er Kjeldsen! Jeg anede ikke hvem Kjeldsen var på daværende tidspunkt, men jeg skulle senere lære ham rigtig godt at kende. Henning Kjeldsen ville vide lidt om hvem vi var, hvad vi kunne og hvad vi var i stand til. I princippet kunne han godt tænke sig at få en fiskekutter i glasfiber. Det skulle dog være i en lidt anden størrelsesorden end den vi var kendt for. Jeg fik en hyggelig snak - mere var der ikke i det dengang - det kom senere!

TRE NYBYGNINGER REDDEDE OS Under karetmager Egon Bredgaard var det sådan at nybyggede skibe fik et bogstav og et nummer. Alle fartøjer skulle begynde med M. Det første kom således til at hedde M 1 osv. Da vi kom til M100 begyndte krisen i 2008 for alvor at kradse. Friske ordre på tre skibe fra henholdsvis Skagen, Glyngøre og Tasiilaq i Grønland, var året efter i 2009 med til at redde os. Skawboen, fisker Jørgen Ottosen, bestilte en 34 fods trawler. Han havde på daværende tidspunkt netop solgt et større fartøj. Derefter fulgte fisker Poul Erik Havbo fra Glyngøre. Han skulle bruge en 34 fods muslingeskraber. Fra Tasiilaq på Grønland bestilte Kelly Nicolaisen en 34 fods turbåd. Skibet blev afleveret i Grønland i 2010. Bådebyggeriet i Sakskøbing var for lille til vores produktion. Noget måtte ske! Der blev for-

handlet med Lolland Kommune. Alle var vi enige om at det kunne være attraktivt at komme til Rødbyhavn. Som sagt så gjort: - Vi købte den gamle cementfabrik ved siden af Rødbyhavn Bådeværft. Det var en attraktiv investering, men pladsen skulle hurtig vise sig også at være for lille. I mellemtiden havde jeg fået tømmermester Jørgen Wiuff med som partner. Det er jeg lykkelig for i dag. Med sine store erfaringer som uddannet snedker på Nakskov Skibsværft, og sit flair for produktion og detaljer kom han til os i 2016 som produktionsdirektør og partner. Jørgen Wiuff har altid bygget store skibe dels på ØK’s nu forlængst hedengangne Nakskov Skibsværft, hvor de var flere end 135 snedkere beskæftiget i storhedstiden. Dengang var der ca. 2000 medarbejder på Lollands absolut største arbejdsplads.

FOTO: BREDGAARD BOATS

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9

Der måtte kranhjælp til da ND 153 ”Line Charlotte” skulle søsættes.

Derudover har Jørgen arbejdet med krydstogtsskibe i Turku i Finland inden turen gik hjemover til et selvstændigt job som tømmermester. Som selvstændig arbejdede han i flere omgange for Michael Jakobsen samt naboen Rødbyhavn Bådeværft. Her blev der især udført reparationer af tyskejede træskibe.

FIK SAT SKUB I VÆRFTET Det siger sig selv - med to snedkere i toppen hos Bredgaard Boats er der foruden glasfiberarbejder, design og i det hele taget udseende lagt vægt på træarbejde. Om det er det sidste storfiskeren fra Skagen, Henning Kjeldsen, er faldet for melder historien intet om. Fakta er, at Henning Kjeldsen i 2015 fik sat skub i værftet gennem placering af ordren på S45 Sønderstrand.

Sammen med Kjeldsens ordre fik vi opgaven med at bygge en katamaran. Den skulle vakuumstøbes på 15 m længde og 6 meters bredde. Fartøjet var på alle måder en specialopgave som blev løst. Ordren på katamaranen kom fra Kongsberg Maritime AS i Horten i Norge. Skibet skulle bruges til testsejladser i norsk farvand med autonome undervandsbåde. Trawleren Sønderstrand var oprindelig målt til at blive 14,6 meters længde o.a., men endte i 16,3 meter. Det gjorde, at Henning Kjeldsen fik ret. Han blev trendsætter for Bredgaard Boats. Vi indså at det var en nødvendighed med en større produktionshal. For en stor del af overbygningen på det vakuumstøbte skib måtte laves ude i det fri, hvor Jørgen Wiuff i forvejen stod med alt træarbejdet for opbygning af kahytter til S45.

Et blik ind i produktionshallen med den islandske flyshooter til venstre og ved dens side ND 153 ”Line Charlotte” kort før den blev afleveret til ejeren på Klintholm Havn.

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9

FLYSHOOTER TIL ISLAND I dag er cementfabrikken bygget om til små værksteder, cafeteria

til medarbejderne med mere. Fremstilling af de store fiskeskibe foregår i den nye produktionshal, der blev indviet i 2018. Der skal dog files en hæl og klippes en tå, skal skibene komme hele ud af bygningen. Der forestår derfor justeringer viste afleveringen før jul af hæktrawleren ND153 Line Charlotte af Klintholm til fiskeskipper Hans Henrik Theodorsen. Skibet er på 46 fod og 5,9 m bredde og 2,7 m dybgang. Klintholm trawleren er bygget i håndoplagt glasfiber. Spændende er den næste produktion af en kombineret snurrevodog garnbåd, hvor vi igen anvender metoden med at vakuumstøbe, fortsætter Michael Jakobsen. Skibet er bestilt af en islænding. Det er den største opgave vi hidtil har påtaget os. Undervejs har vi arbejdet med utallige ændringer ikke mindst hvad længde angår. Den slutter nu med en længde på ca. 27 meter o.a. Det er også ni meter mere end det bestillingen lød på.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

FOTO: BREDGAARD BOATS

ND 153 ”Line Charlotte” forlader byggeværftet i Rødbyhavn. Da fartøjet kommer til at arbejde i det barske farvand rundt den nordatlantiske ø, skal den være optimal indrettet både hvad miljø angår om læ og i forhold til vandlinjen. Fiskerne skal have så behageligt et arbejdsdæk som muligt, hvor de også kan stå fast. Det stiller krav til vore skibsmontører og apteringssnedkere. Dem har vi jo ikke for mange af her på Lolland. På Vestkysten og i Nordjylland har de ekspertisen med at bygge store trawlere. Folk med de krævede grundlæggende egenskaber har vi desværre ikke her på Lolland. Det er et problem på disse kanter, kommer det med et suk fra bådebyggerne. SER LYSET FORUDE Derfor har det været mere end svært at ekspandere, fortsætter produktionsdirektør Jørgen Wiuff. I et Scale-Up Denmark program og et dynamisk samarbejde med det nordjyske ”Maritime Center for Optimering og Drift - MARCOD” i Frederikshavn, har vi lært at håndtere vækst mere end at

skabe den. MARCOD er i den forbindelse fødselshjælper for maritime virksomheder, der er i stand til at skabe innovation og udvikling. Med det input ser vi absolut lysere på fremtiden her i Rødbyhavn, kommer det sammenstemmende fra bådebyggerne. I produktionshallen gør man allerede klar til den næste støbning – en krabbe-/ brøndbåd til Grønland. Den skal afleveres i slutningen af september og får frembygget styrehus og aptering og et stort arbejdsdæk agten for til bl.a. tejner. Båden bliver på 15 meter o.a. og 6,67 meter i bredden. Det nye skib får hjemby i Nuuk, men skal operere fra en af bygderne længere ned på kysten i det vestlige Grønland. Ordren til Grønland kom i hus efter den seneste fiskerimesse i Aalborg i oktober 2017. Messen holdes hvert andet år. DanFish åbner igen portene – i øvrigt for 26. gang - den 9. oktober i den nordjyske metropol.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A legr e ya Sans Bo ld Aleg reya SC Reg u l a r

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9

FOTO: LEMVIG MASKIN & KØLETEKNIK

AF JENS NØRGAARD

TÅLMODIGHEDEN ER BRISTET

– NU FALDER FISKERIKONTROLLENS BØDER Fiskerikontrollens tålmodighed med fiskerne kan efterhånden ligge et lille sted. - Vi sætter liv og lemmer på spil, når vore kontrollører i forbindelse med udførelsen af deres arbejde entrer et fiskefartøj, fordi der enten ikke er nogen lodslejder til at hjælpe os ombord – eller fordi den er i så miserabel stand, at brugen vil være risikofyldt. Det skriver Fiskeristyrelsens direktør, Nanna Møller, der samtidig er glad for at domstolene har besluttet at hæve bødestørrelsen. Udgangspunkt for bødens størrelse er 10.000 kr., hvis der er fejl og mangler på lodslejderen. Det kan ikke være rigtig at kontrollørerne skal pådrage sig skader og evt. samtidig sætte førligheden over styr eller i værste fald det der er værre, når de på åbent hav skal foretage deres check af et fiskeskib. Vi har haft flere episoder med defekte lodslejdere, der bristede under kontrollørernes entring, fortæller direktør Nanna Møller. Bedre er det ikke ved havnekontroller, hvor der som regel mang-

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9

ler landgang og lønningstrappe. På den baggrund er man i Fiskeristyrelsen lykkelig over at domstolene nu bakker op om et længe næret ønske fra styrelsens side. Men det stopper heller ikke her! Fiskerne kan godt forberede sig på nye tider til havs, når kontrollen dukker op. Såfremt der ikke er nogen SOLAS-godkendt lodslejder ombord på fartøjer med et fribord på mere end 1,5 meter, så

vanker der bøde på 10.000 kr. eller mere som følge af f.eks. mangel på lejder, eller nedslidning af det samme. BØDER SOM REGNBYGER Bøderne kan falde som en ”regnbyge”, idet Fiskeristyrelsen nu har udarbejdet retningslinjer ved entring af fiskefartøjer. Målet er at kontrollen af et fartøj kan ske uden personskade. Fiskeskipperens ansvar er at sørge for at

kontrollørerne har let og sikker adgang. Endvidere må der ikke pumpes vand over bord i den side, hvor der entres, og dækket skal så vidt muligt være fri for wire og ruller. Styrkelsens krav er derudover, at besætningen på fiskefartøjet er behjælpelig ved entring forstået på den måde, at de skal tage imod tasker samt yde nødvendig assistance for en sikker entring.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Sådan hedder det i de nye retningslinjer. Lodslejderen skal i øvrigt være udstyret med mindst to forlængede 1800 mm trin, så der ikke opstår vrid på lejderen ved entring. Disse trin hjælper derudover med til at lejderen ligger godt ind til skibssiden. Den nederste del af selve lejderen fra det sidste forlængede trin og yderligere fire trin til havoverfladen kan med fordel være af gummi. Derved kan der undgås skader på lejder eller kontrollørernes båd samtidig med at holdbarheden på lejderen forlænges. TANDHJUL HJÆLPER SØMAND Den gængse måde at lave en lejder på er ved bruge af Manila tovværk. Fiskernes Arbejdsmiljøråd oplyser i den forbindelse, at det også er muligt at vælge godkendte lodslejdere med tovværk i polypropylen. Hos Lemvig Maskin og Køleteknik ApS, der står for forhandlingen

af svenske Solas-godkendte lodslejdere, foretrækker man lejdere der er produceret af Manila tovværk og de forlængede trin i teak. Afdelingsleder Finn Eriksen, siger til FiskerBladet, at Manila foretrækkes af holdbarhedsmæssige grunde og styrke. De gængse lodslejdere kan selvfølgelig fås i flere størrelser. Det afhænger af, om det er til at stort containerskib med 15 til 20 meter op til fribord. En sådan lodslejder er umulig at løfte med de bare næver for en sømand. Derfor har Lemvig-folkene opfundet et såkaldt tandhjul, der er skræddersyet og som via særlige tænder griber ind mellem trinene. Derved kan lejderen sænkes eller løftes uden besvær. På en mellemstor trawler med 1,5 meter til fribord er det ikke nødvendigt, der kan den enkelte fisker med sine egne ”kløer” fem og stærke overarme klare opgaven. Her vil længden på lejderen som regel kun udgøre 7 meter. Prisen for en lodslejder er 4-5 tusinde kroner.

n 4 meter landgangsbro sammenpakket i søvandsbestandig aluminium er nem at håndtere og stuve af vejen. I Baggrunden ses broen i funktion i en 30 graders hældning.

STATE OF THE ART FiskerBladet fik mulighed for at overvære en test af en ny lodslejder fra producenten i Sverige hos Lemvig Maskin & Køleteknik ApS. Det skete i en af to store produktionshaller i virksomhedens nyopførte domicil på havnen i Lemvig. Byggeriet og omgivelserne ud til Lem Vig - deraf byens

WELCOME TO ATLANTIC FAIR INTERNATIONAL MARITIME EXHIBITION

navn Lemvig - er State of the Art. Begge haller er udstyret med kraner under loft, så selv tunge elementer hurtigt kan flyttes rundt til de enkelte operationssteder. Lemvig virksomheden beskæftiger 20 skibsmontører og syv VVS ‘er, som mere eller mindre beskæftiger sig med alt mel-

RE LTU AIR ACU P REP U I E AQ H S UIS Y HER RADE O CR S I T F G ARG IME TIN RIT RE C SEN 2017 MA O E H R S REP TED IN OFF ES I ANI EXHIB P OM IES C 0 R 18 NT OU 24 C

WWW.FAIR.FO

21-23 MAY 2019

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9

FOTO: JENS NØRGAARD

inden for fiskerflåden. Seneste udstyrede vi den norske konsum- og rejetrawler Sjøvik både med lodslejder, landgang og lønningstrappe. Det er mit indtryk, at bevidstheden om sikkerhed vinder indpas i fiskeriet.

Lodslejder ophængt i en af kranerne hos Lemvig & Køleteknik ApS. Det femte trin på lejderen er det forlængede i 1800 mm teaktræ, som forhindrer vrid på lejderen under brug. De nederste trin er udført i gummi som det ses. Læg mærke til landgangsbroen til venstre i billedet og sikkerhedsnettet, der er et must!

Der har været for mange ulykker også med dødelig udgang, på havet og i havne, fordi fiskerne enten ikke havde investeret i udstyr eller fordi man ikke har fundet det nødvendigt, at udspænde net under brugen af landgang i havn. Argumenter for ikke at gøre noget med rettidig omhu går på, at flere skibe i dag har fået trin indbygget i skibssiden. Der har f.eks. mine skibsmontører et problem, når vi bliver kaldt til et arbejde på en trawler. Skibene ligger sjældent ind til kaj. Der kan være luft på mellem en halv eller hel meter også i de tilfælde hvor de ligger ud på hinanden. Så hjælper det ikke meget, at skibet har trin i skibssiden. Hvordan skal vi få vores værktøjskasser og folk sikkert ombord. Det må give en fiskeskipper og reder stof til eftertanke.

lem himmel og jord. Om det er udspænding af trådnet til en røgeovn, eller en stor landgang/ faldereb i søvandsbestandig aluminium, der håndteres ved hjælp af et el spil og er beregnet til et større skib under bygning i Norge. Skulle falderebet bruges til et tankskib, så ville spillet af sikkerhedsmæssige årsag været drevet med luft. El er bandlyst i så LF ventilation_Q 11/01/05 henseende.

At Fiskeristyrelsens kontrollanter kan være nervøse ved entring har jeg forståelse for, også i forhold til skibe der ikke skal have lodslejder, fordi de er under 1,5 meter i fribordshøjde. Til gengæld burde den enkelte fisker måske tænke på en lønningstrappe med gelænder eller håndtag, så der er sikkerhed for at komme godt ombord gerne med hjælp fra besætningen, slutter Finn Eriksen.

I en anden afdeling af produktionsområderne var man ved at lægge sidste hånd på såvel en landgang samt lønningstrappe ligeledes i søvandsbestandig aluminium til betjening af energikoncernen Ørsteds store kulpramme, som bruges til at forsyne elværker herhjemme med kul. Det sker fra Enstedværkets gigantiske lager ved Fjord. Kul8:53 SideAabenraa 1 depotet tjener som mellemlager

for de helt store bulkskibe, der trods deres dybgang problemfrit kan tage turen fra f.eks. Colombia rundt Skagen og ned til Aabenraa. EKSPORT TIL FJERNØSTEN Vi løser og eksporterer specialopgaver så langt væk som i New Zealand, fortæller Finn Eriksen videre. I øjeblikket har vi travlt med landgange og lønningstrapper til bl.a. hjemlige nybygninger

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 4700Næstved Næstved• •Tlf. Tlf.55557777 Smedevænget 3 ••4700 2222 4444 Fax. • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 55 77 77 82 82 44 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9

Falderebstrappen som den ser ud i brug. Mellem skib og kaj ind under trappen sikkerhedsnettet i tilfælde af at man skulle miste balancen.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

MARTS 2019

HAVNENYT

Nybygninger på stribe i Thyborøn

- Den maritime service sektor på Thyborøn Havn løber stærkt

Danske såvel som udenlandske fiskere vælger i højere grad den maritime service sektor på Thyborøn Havn, når der skal bygges og indrettes nye fiskefartøjer. De mange års erfaring, som virksomhederne på havnen i Thyborøn har med at levere gode løsninger til fiskeriet, bliver stadig mere anerkendt - også internationalt. Pladsen på et fiskefar tøj er trang, indretningen skal derfor være meget kompakt. Det er en kunst at få plads til det hele på så lidt plads som muligt i en nybygning. Erfaring, solide kompetencer og et tæt samarbejde med kunden er nødvendigt, for at indrette et far tøj mest hensigtsmæssigt. Det finder man i Thyborøn, hvor der både er stor fokus på holdbarhed og sikring af optimale arbejdsprocesser ombord på far tøjet. Der arbejdes målrettet på at få skabt det absolut bedste slutresultat og den bedste arbejdsplads til fiskerne.

SIDE 1 THYBORONPORT.DK

Hele sidste år blev der konstrueret rigtig mange nybygninger i Thyborøn, og det gør der stadigvæk her i 2019. Der er godt gang i de maritime servicevirksomheder på havnen og aktiviteten er høj i de tilstødende havnebassiner. Her følger nogle eksempler på nybygninger, som er blevet, eller er ved at blive, lavet i Thyborøn. L.349 Birgitte Hele indretningen af nybygningen Birgitte L.349 blev lavet i Thyborøn. På det store billede ses det tomme skrog, som blev

trukket i havn den 15. maj 2018 af en slæbebåd. For på dette stadie kan far tøjet ikke andet end at flyde. Det kan ikke sejle selv, hverken motor eller propel er installeret, der er intet hydraulik- eller el-system, ikke noget fiskegrej overhovedet, hverken spil, tromler eller trawl, kor t sagt så er det på dette stadie et tomt skrog. Det er herfra, at virksomhederne i Thyborøn tager over. I dette tilfælde var det Kynde og Toft, som stod for den fulde indretning af fiskefar tøjet. Birgitte L.349 er et dansk far tøj, der i dag fisker i Skagerrak.

Fra skrog til effektiv arbejdsplads - før og efter eksempler af fartøjet Sjøvik De mange kompetencer i Thyborøn forvandler et skrog til en moderne arbejdsplads.

Før

Før Broen

Før Maskinrum

Produktionsanlæg med rejekoger

Efter Efter Efter Før-efter billeder af fartøjet Sjøvik, som Thyborøn Skibs og Motor havde hovedentreprisen på, er eksempler på, hvor omfattende et arbejde det er at indrette et nyt fiskefartøj. LK 63 Tranquility Flyshooteren Tranquility LK 63 blev leveret sidste sommer og fisker i dag i det skotske farvand ved Shetlandsøerne, med hjemhavn i byen Lerwick. Dette skotske fartøj blev bygget i et samarbejde mellem Vestværftet i Hvide Sande og Thyborøn Skibs og Motor A/S, som har stået for hele hydrauliksystemet. Derudover er fartøjet blevet udstyret med køleanlæg og 2 x 3 tons ismaskiner, konstrueret af Thyborøn Skibs og Motors datterselskab Lemvig Maskin- og Køleteknik. Installationen af hele elektronikken er udført af TSR Electronics, i dag Vest-El Thyborøn A/S, som ligeledes har hjemme på Thyborøn Havn. Hele fartøjet er blevet klargjort i ét stort samarbejde.

K. 373 Aalskere Også den skotske fisker Aalskere har valgt at få bygget sit nye 35,20 m lange fiskefartøj i Thyborøn for at få gavn af de spidskompetencer og den lange erfaring, der arbejdes med her. Kynde og Toft har totalentreprisen for det nye fartøj og skal installere hele spilanlægget med 26 hydrauliske spil, ligesom de står for den komplette motorinstallation. Også motoren leveres af Kynde og Toft, som er ABC motorforhandler. S 226 Emli Pilegaard Rejetrawleren Emli Pilegaard, der har hjemhavn i Skagen, ankom også til Thyborøn som

Sidste hånd lægges på Tranquility LK 63 på beddingen i Thyborøn før levering.

et tomt skrog og er blevet fuldt udrustet og indrettet af Thyborøn Skibs og Motor A/S på Thyborøn Havn. Elektrikere, skibsmontører, malere og kølemontører har i fællesskab ydet sit til at få trawleren klar til drift. VA-72-K Sjøvik Også den for nyligt søsatte norske rejetrawler Sjøvik VA-72- K, som Thyborøn Skibs og Motor A/S havde hovedentreprisen på, ankom som et tomt skrog til Thyborøn for at blive forvandlet til et effektivt og moderne fiskefartøj. I medierne kan man læse, at den 28 m lange rejetrawler Sjøvik, fra Kristiansand i Norge, sætter standarder indenfor norsk fiskeri i dag. Birthe, Slotstein, Pia Glanz, Anders Nees, Nana Cecilie og … Nybygningerne Slotstein fra Bergen i Norge og Birthe fra Danmark er under opbygning i Vestre Inderhavn netop nu - og en ny Pia Glanz er undervejs. - Samtidigt er der flere nybygninger på vej, fx er hovedentreprisen på de to nye combi trawlere Anders Nees og Nana Cecilie gået til Thyborøn Skibs og Motor A/S - førstnævnte er planlagt til levering i 2019 og sidstnævnte i løbet af 2020. Det gode samarbejde i den maritime service sektor i Thyborøn gavner kunderne At skabe en effektiv fiskekutter kræver mange forskellige typer spidskompetencer. Smedearbejde, motor- og hydraulikinstallation, elek-

SIDE 2 THYBORONPORT.DK

tronik installation, tømrerarbejde, maling og overfladebehandling, indretning af det rette fiskegrej, is- og sorteringsanlæg og meget mere. Det er alt sammen meget forskellige opgaver, som kræver solide kompetencer.

kompetencer samlet på et sted, og at alle virksomheder har en meget solid erfaring indenfor hvert deres område. Måske er det

Her kommer det gode samarbejde mellem de mange forskellige virksomheder på havnen helt klart kunderne til gode.

den grundlæggende forklaring på, at der bliver lavet så mange nybygninger i Thyborøn, for både danske og udenlandske fiskere.

Sjøvik klar til at sætte standarder indenfor norsk rejefiskeri.

Elektronikspecialister, tømrere, førende trawlproducenter og de to store og internationalt anerkendte smedeværksteder, som sammen har gjort det muligt at have vestkystens største flydedok til rådighed i Thyborøn, alle disse virksomheder trives på havnen og koordinerer indbyrdes, så de mange forskellige typer af opgaver løses sideløbende på samme sted. Det er helt unikt at have hele paletten af

Lang historie sikrer førsteklasses maritim service Den i Thyborøn 1914 maritime service 1934 har mange år på bagen1965 Thyboron Port

Ydermoler

Maritim Service I

1914 Thyboron Port

1965 Ydermoler 1954 1968 Industrifiskeri I Industrifiskeri II

1934 Maritim Service I

1924 Fiskeauktion I 1924 Fiskeauktion I

1914 Thyboron Port

1924 Fish auction

1930-1934 Docks for maritime service 1930-1934 Docks for maritime service

1954 Industrial fishery 1954 Industrial fishery

1968 Industrifiskeri II

1954

Industrifiskeri I

1954–1955 Fish auction

1968 Industrial fishery

1960–1965 Outer piers

1968 Industrial fishery

1971 Fish auction

1990-1996 Exansion for industrial fishery

1993 Docks for maritime service

1996 Bulk cargo gravel

2004 New Fish auction

1993 Maritim Service II 1993 Maritim Service II 1996 Bulk gods 1996 Bulk gods

2004 Fiskeauktion II

2017 Offshore installation 2017 Offshore installation 2016 2020 Flydedok Offshore O&M

2016 Flydedok

2020 Offshore O&M

2017 2008 2018 2012 2016 Offshore 2012 2016 2016 2018 2018 2019 2019 Heavy lift Industrial Industrial Offshore Construction fisheries – new Fish auction Fish auction Floating dock New oil Renovation New harbour Offshore quay 1 fishery Heavy lift Nissum expansion expansion 9000 T vessels tanker quay outer piers administration O&M centre Gravel discharge expansion quay II Bredning expansion facilities 2017 2008 2018 2012 2016 Offshore 2012 2016 2016 2018 2018 2019 2019 Heavy lift Industrial Industrial Offshore Construction fisheries – new Fish auction Fish auction Floating dock New oil Renovation New harbour Offshore quay 1 fishery Heavy lift Nissum expansion expansion 9000 T vessels tanker quay outer piers administration O&M centre Gravel discharge expansion quay II Bredning expansion facilities

2008 Expansion fish auction

Thyborøn Havns historie går helt tilbage til 1914, og fiskeriet ved Thyborøn går endda endnu længere tilbage. Behovet for en havn steg i takt med, at bådene blev større og derved blev for store til at blive trukket op på stranden. Datidens fiskere havde kæmpet i årevis for at få en havn anlagt i Thyborøn, før den kom.

det kunne kun lade sig gøre med det helt specielle DNA af iværksætteri og vedholdenhed hos fiskerne i Thyborøn.

Men ihærdigheden og den vedholdenhed som fiskerne lagde for dagen bar frugt. Thyborøn Havn var en af de første havne, der blev etableret på den jyske vestkyst, og

Den maritime service sektor fulgte lige i hælene på fiskeriet. For selvfølgelig skulle de lidt større både vedligeholdes og serviceres, så kutterne var klar til at fiske, så snart

Fiskeriet er Thyborøn Havns rod, og det har været hele grundlaget for at skabe en havn, som har kunnet vokse til den havn, vi kender i dag.

fisken var der. Allerede i 1934 var der etableret dok faciliteter på Thyborøn Havn. Og den maritime service sektor er vokset støt gennem årene i takt med fiskeriets vækst. Der ligger således rigtig mange års erfaring bag den maritime service sektor i Thyborøn. Og den store fleksibilitet og hurtige reaktionsevne, som der arbejdes med i dag, er udsprunget af fiskeriets behov. Når fisken er der, så skal der fiskes, og eventuelle driftstop er der ganske enkelt ikke plads til.

Det DNA, der i sin tid bevirkede, at havnen i Thyborøn blev etableret, er stadig det, som er kendetegnende for virksomhederne i Thyborøn i dag. Her arbejder man dedikeret og meget løsningsorienteret. Man er kompetent og højt kvalificeret af de mange års erfaring, og fleksibiliteten er helt i top. Det er de mange glade kunder det bedste bevis på. Og det er ganske enkelt en sand fornøjelse at lægge havn til.

Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77 mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168

SIDE 3 THYBORONPORT.DK

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

Nye arbejdsforhold til trawlbinderne øger effektiviteten Et splinternyt og betydeligt større trawlstræk er netop taget i brug af de lokale trawlbindere på Thyborøn Havn. Den gode plads øger både effektiviteten og fleksibiliteten i trawlbindernes daglige arbejde og sparer dem for mange unødvendige håndteringer. I Thyborøn udføres der håndværk i bedste kvalitet. Her arbejdes der helhjertet, og man gør sig ekstra umage med at levere et godt stykke arbejde. Tid er en vigtig faktor for den maritime service sektor. Det gælder ikke mindst for fiskeriet. Fiskerne er afhængige af at kunne fiske, når kvoten er åben, og fisken er der; så der skal grejet bare være i orden. Derfor er hurtig reaktionsevne 24/7 en afgørende faktor, når man leverer serviceydelser til fiskeriet. Og det er en vigtig del af arbejdet i Thyborøn og selvfølgelig også som trawlbinder. Som havn er vores fornemste opgave at sikre de bedst mulige arbejdsforhold for brugerne af havnen. Det at skabe gode rammer til arbejdet er vores bidrag til, at virksomhederne på havnen kan levere den bedst mulige kvalitet på absolut kortest tid. Senest er det trawlbinderne, som har fået nye arbejdsforhold med et helt nyetableret og betydeligt større trawlstræk.

SIDE 4 THYBORONPORT.DK

Et trawl er altid en specialopgave Fra Thyborøn produceres der specialdesignede trawls til Danmark og hele verden, og der repareres årligt talrige trawls på havnen. Trawlindustrien på Thyborøn Havn er markedsførende i Danmark og leverer trawls til hele verden. Man sælger ingen trawls uden at sikre fiskeren den bedst mulige service, og det kræver helt særlige spidskompetencer at levere fuldoptimerede trawls til fiskerne. Et trawl produceres altid som en specialopgave i dag. Det skal passe både til den type fisk, man fanger, til fartøjets størrelse, til sejlhastigheden, til den dybde der fiskes efter og meget mere. For at sikre både den rette ydelse og den rette holdbarhed skræddersyes hvert trawl til fiskerens behov og beregnes til forholdende.

Kompetencer og hurtig reaktionsevne Alligevel er reparation og jævnlig vedligeholdelse af grejet et must, for at trawlet kan yde helt optimalt gennem hele sæsonen. Fiskerne kan sejle henover sten på bunden, som kan beskadige trawlet. Og når et trawl skal repareres, så kræves der igen en ganske særlig ekspertise. Det tager 3 år at uddanne en vodbinder, som professionen hedder. At reparere et trawl er et håndværk, der kræver stor nøjagtighed og en grundig uddannelse. Her udmærker trawlbinderierne i Thyborøn sig med deres unikke kompetencer, og fordi de altid formår at levere første klasses service 24/7 med lynhurtig reaktionsevne. Det nye trawlstræk på Sydhalen passer til selv de største trawls I takt med at fiskefartøjerne bliver større og større, bliver også fiskernes trawl

større og større. For at sikre at de lokale trawlbindere i Thyborøn fortsat vil kunne reagere hurtigt og have de bedste forhold til at levere den bedste kvalitet, har de nu fået et næsten dobbelt så langt trawlstræk som tidligere. Det større arbejdsareal skal sikre, at selv de største trawls kan spredes ud for reparation. Det giver et godt overblik, og man undgår at flytte rundt på trawlet i løbet af reparationen. Eventuelle ekstra håndteringer fjernes med den gode plads, og reparationen kan udføres mere effektivt. Trawlstrækkets specifikationer Det helt nye trawlstræk er hele 500 m langt og 25 m bredt. Det er anlagt i et helt særligt område af havnen, hvor der både er arbejdsro og masser af plads til arbejdet. En lævold i trawlstrækkets fulde længde skal beskytte vodbinderne, når der er blæst fra vest. Det nye trawlstræk er udstyret med to pullerter i hver ende, der hver kan tåle 20 tons træk. Herfra kan de store trawls trækkes ud med lastbil. For selvfølgelig er arealet tilgængeligt med lastbil. Hele

trawlstrækket er forsynet med gadelys for hver 75 m, så der er lys til arbejdet de tidlige morgenstunder og sene aftentimer i den mørke tid. Flere typer trawlstræk i Thyborøn Udover det nye trawlstræk på Sydhalen, vil der fortsat være trawlstræk ved Svanholmkaj, hvor der kan trækkes trawl i land direkte fra fiskefartøjet, når der er behov for det. De forskellige typer trawlstræk på havnen er med til at sikre fleksibiliteten, som er så vigtig i samtlige aktiviteter i Thyborøn. Samarbejde for et godt slutresultat De bedste arbejdsforhold skabes i samarbejde med brugerne, og trawlbinderne på Thyborøn Havn har selvfølgelig givet deres inputs til, hvordan de nye faciliteter skulle anlægges for at fungere optimalt i dagligdagen. Det er der kommet et rigtig godt slutresultat ud af. De første store trawls er allerede blevet tilset og repareret på det nye trawlstræk i Thyborøn, og vi håber, at det kommer til at gøre en forskel i dagligdagen for både trawlbindere og fiskere allerede i den nærtforestående fiskesæson.

FAKTA om trawlstræk på Thyborøn Havn Nyt trawlstræk på Sydhalen • 500 m langt • 25 m bredt • 2 pullerter i hver ende til 20 tons træk • 2 strømstandere Trawlstræk 1 - 2 ved Svanholmkaj • 220 m langt • 20 m bredt • 120 m langt • 65 m bredt • 2 strømstandere

Thyborøn Sejlmageri Thyborøn Sejlmageri har mere end 50 års erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til erhvervsfiskeri og fritidssejlads. Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

SIDE 5 THYBORONPORT.DK

vestjyskbank.dk/thyborøn

REKORDÅR PÅ THYBORØN HAVN!

- I 2018 rundede fiskeriet milliarden og omsætningen slog rekord Med udgangen af 2018 skrives der historie på Thyborøn Havn. For første gang i Thyborøn Havns mere end 100-år lange historie har værdien af fisk, som blev landet i Thyborøn, rundet en milliard kroner. ”Det er en milepæl, der her er nået, og det er vi utroligt stolte af,” siger Jesper Holt Jensen, direktør Thyborøn Havn. Den hidtidige rekord for landingsværdien er tilbage fra 2016, hvor den lød på 920 millioner kroner. I 2018 nåede den samlede landingsværdi 1,01 milliarder kroner. Selvom året var præget af lidt færre mængder på konsumfiskeriet, så var prisen på fisk høj gennem hele 2018. Det kompenserede for den mindre mængde.Til gengæld blev der i 2018 landet rigtig meget proteinfisk til fiskemelsfabrikken TripleNine – og til gode priser. Tilsammen betød det, at landingsværdien for første gang nogensinde passerede den magiske milliard i Thyborøn.

SIDE 6 THYBORONPORT.DK

”2018 blev for Thyborøn Havn et rigtigt godt år på fiskeriområdet. Det er fantastisk at runde milliarden med 1,01 mia. kr. i landingsværdi, og det er helt klart med til at fastholde Thyborøn Havn som en af de største og mest aktive fiskerihavne i Danmark. Det kan vi kun glæde os over,” siger havnens direktør Jesper Holt Jensen og fortsætter: ”Strategisk har vi de seneste år investeret

i fiskerisegmentet, og vi investerer fortsat. Derfor er det fantastisk at se, at det bærer frugt for de fiskere, som lander fisk i Thyborøn. Og det gør os ligeledes fortrøstningsfulde overfor vores igangværende investeringer i nye faciliteter til fiskerisegmentet.” I øjeblikket foretages der et gennemgribende byggeprojekt med anlæggelsen af helt nye lossekajfaciliteter ved fiskemelsfabrikken Tri-

FAKTA om de seneste års investeringer til fiskeri- og godssegmentet på Thyborøn Havn: • Fiskeauktionens faciliteter blev fordoblet ved en ombygning i 2017 • Ny kassevaskerhal blev sat i drift i 2017 • Nye lossekajfaciliteter er under konstruktion til industrifiskerisegmentet. Byggeriet blev igangsat i sommeren 2018 og forventes at stå helt færdigt i 2020 • 180 m sværgodskaj blev anlagt i 2016 • 190 m ekstra ISPS kajanlæg er anlagt til godssegmentet i 2018

Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker

pleNine, som forventes at stå helt færdige i 2020. Også et rigtig fint godsår Selvom godsmængden i 2018 ikke helt nåede rekordniveauet fra 2017, så må 2018 også siges at være et rigtig godt godsår for Thyborøn Havn. I 2018 blev der ind- og udskibet hele 1,56 mio. tons gods over kaj, hvilket for 3. år i træk placerer havnen blandt de 10-15 største godshavne i Danmark. ”Vi ligger nu stabilt over 1,5 millioner tons gods om året – faktisk for tredje år i træk. Det er den liga, vi gerne vil ligge i som Midt- og Vestjyllands erhvervshavn,” fortæller Jesper Holt Jensen. Stigende omsætning på havnen Det samlede regnskab for 2018 er nu gjort op og det

SIDE 7 THYBORONPORT.DK

blev endnu et rigtigt godt år for Thyborøn Havn. Udover rekorden på landingsværdien af fisk, så blev der også slået omsætningsrekorder i 2018. For første gang i havnens historie lød havnens omsætning på 44,8 mio. kr. og det samlede resultat i 2018 endte på 12,2 mio. kr., som er det næstbedste resultat i havnens historie. ”2018 blev også regnskabsmæssigt et af de bedste i havnens historie. Det er meget tilfredsstillende, at vi er i stand til at øge omsætningen og tjene penge, når vi i disse år investerer store beløb i havnens infrastruktur til gavn for vores kunder,” udtaler Jesper Holt Jensen, direktør på Thyborøn Havn.

En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Vinderen af Thyborøn Havns initiativpris 2018 er fra Sverige Det er med stor fornøjelse at Thyborøn Havn hvert år uddeler sin initiativpris. For der er hele tiden gode initiativer at anerkende på havnen i Thyborøn. og gennem samarbejdet med havnens virksomheder vist andre svenske fiskere, at der kan drives et godt fiskeri i Danmark med udgangspunkt i Thyborøn. Det har bl.a. medført at andre svenskejede fartøjer er indregistreret i Thyborøn og lander sine fangster i Thyborøn.

I 2018 gik initiativprisen til det pelagiske rederi Themis Fiskeri A/S, både for sin trofaste levering af industrifisk på Thyborøn Havn, for investeringen i det nye Themis fartøj og for at vise vejen for andre svenske fiskere til et fiskeri i Thyborøn.

rederiet, der er svensk ejet, den nye S 144 Themis i drift.

Der var rigtig meget glæde i den julepyntede Havneknejpe under overrækkelsen af Thyborøn Havns Initiativpris 2018. Vi er som havn utroligt glade for, at Themis så loyalt vælger at lande sin fisk i Thyborøn, uanset om der er tale om industrifisk fra Nordsøen eller Østersøen. Og det var skønt at høre Bjørn Ryberg forklare ved prisoverrækkelsen, hvor glad han er for at bruge Thyborøn Havn og for den service, som Themis Fiskeri A/S oplever, hver gang de sejler ind.

Themis Fiskeri A/S har gennem en årrække været medlem af Thyborøn Havns Fiskeriforening og har desuden et godt samarbejde med en lang række af virksomhederne på Thyborøn Havn – både smedevirksomheder og trawlbinderier. Samtidig har Themis Fiskeri A/S gennem sit medlemskab af fiskeriforeningen

Faderen Anders Ryberg bakker meget op omkring havnen og Thyborøn i det hele taget. Han er altid aktiv i diskussioner om havnens udvikling og støtter op om flere initiativer i Thyborøn.Ved modtagelsen af initiativprisen donerede han på stedet et ekstra beløb til det nye Sea War Museum, som nu vil kunne sætte flere symbolske figurer op udendørs, og Skaterbanen, som efterhånden er rigtig godt på vej i Thyborøn. Themis Fiskeri A/S med Bjørn og Anders Ryberg har i mange år været faste leverandører til fiskemels- og oliefabrikken TripleNine A/S i Thyborøn og dermed også en trofast leverandør af industrifisk på Thyborøn Havn. I 2018 satte

SIDE 8 THYBORONPORT.DK

Themis Fiskeri A/S har, til trods for S-nummeret på fartøjer, en stor tilknytning til Thyborøn, hvor både rederiets direktør Bjørn Ryberg og hans far Anders Ryberg jævnligt kommer.

Thyborøn Havns direktør, Jesper Holt Jensen, udtaler i forbindelse med prisoverrækkelsen: ”Themis Fiskeri A/S er utroligt trofaste i forhold til at lande sine fangster i Thyborøn uanset, om der er tale om industrifisk fra Nordsøen eller fra Østersøen. Anders Ryberg bakker meget op omkring havnen og Thyborøn i det hele taget. Han er altid aktiv i diskussioner om havnens udvikling og har flere gange doneret beløb til projekter i Thyborøn. Det var derfor med stor glæde, at jeg overrakte årets initiativpris til Themis Fiskeri A/S. Det var vel fortjent.” Fakta Til udvælgelse af prismodtagere er nedsat et prisudvalg bestående af erhvervsrepræsentant Michael Madsen, en repræsentant med særlig indsigt i fiskeriets forhold Bent Bro, havnekaptajn Theis Christensen og havnedirektør Jesper Holt Jensen. Det er 17. gang Thyborøn havn uddeler initiativprisen.

SUSPENDERINGEN AF MSC-CERTIFICERING FOR AL MAKREL I NORDØSTATLANTEN

MSC-certificeringen for alle makrelfiskerier i det nordøstlige Atlanterhav vil blive suspenderet lørdag d. 2 marts. Makrel fanget fra og med denne dato kan ikke sælges som MSC-certificeret eller bære det blå MSC-mærke. Suspenderingen gælder for alle fire makrelcertifikater, fordelt over 8 lande (se noter) og samlet 700 fartøjer. Suspenderingen kommer efter at størrelsen på makrelbestanden i det nordøstlige Atlanterhav faldt under den grænseværdi, hvor forskerne mener, der skal reageres, mens fangsterne fortsat er højere end de videnskabelige anbefalinger. Faldet i bestanden udløste en fremskyndet revision fra de uafhængige certificeringsorganer, og det er rapporten fra denne revision som har medført, at certificeringsorganerne anbefaler, at MSC-certificeringerne på makrel suspenderes, da bestanden af makrel er faldende og ikke regenerer. ”Suspenderingen vil være en skuffelse for fiskerne såvel som for forbrugerene, der elsker bæredygtig makrel. Faktorer, herunder faldende bestande, kvoter, der er fastsat over ny videnskabelig rådgivning og dårlig rekruttering, har imidlertid kombineret betydet, at fiskeriet ikke længere opfyl-

der kravene i MSCs bæredygtige fiskeristandard. Når det er sagt, er jeg overbevist om, at fiskeriet og andre involverede interessenter vil udarbejde en plan for at forbedre situationen. Fiskerierne har bekræftet, at de vil samarbejde med forvaltningsmyndigheder om i givet fald at vedtage foranstaltninger til genopretning af bestanden. Hvis det lykkes, kan det muligvis muliggøre genindførelse af MSC-certifikaterne af certificeringsorganerne», siger Camiel Derichs, Europas direktør for MSC FALDENDE BESTAND Baseret på den bedst tilgængelige videnskabelige data har det Internationale Havforskningsråd (ICES) underrettet om, at makrelbestanden er faldet i en årrække siden 2011, hvor den var på sit højdepunkt. I de seneste år har et højt fiskepres kombineret med lav rekruttering i flere år resul-

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

teret i en reducering af bestanden. Som en konsekvens af dette advarede ICES i september 2018 om, at bestandens biomasse var faldet til under 2.75 millioner tons - det punkt, hvor det anses for nødvendigt at handle for at lade bestanden komme sig. ICES har anbefalet en betydelig reduceret fangst på 318403 tons, hvilket svarer til en reduktion på 68,2% af de nuværende fangster, for at genoprette bestanden til et bæredygtigt niveau. Kortsigtede fremskrivninger tyder på, at

reducerede fangster i overensstemmelse med ICES-rådene ville genoprette bestanden over det bæredygtige niveau i 2020-2021. Vedligeholdelsen af det nuværende fangstniveau vil resultere i, at bestanden falder til det punkt, hvor rekrutteringen er svækket i 2020. Forbrugerne vil fortsat kunne finde MSC-mærket dåsemakrel på hylderne i butikkerne. Suspenderingen omfatter makrel landet fra fiskerierne efter lørdag 2 marts.

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9

NY AVLSTEKNIK SKAL GØRE FISK SUNDE PÅ REKORDTID

Opdrætsørreder verden over skal i de kommende år have et langt bedre liv med færre sygdomme. Det er målet med et nyt samarbejde mellem fiskeforskere fra Københavns Universitet og ægproducenten Aquasearch ApS. Innovationsfonden har investeret 7 mio. kr. i projektet, som skal højne fiskesundheden - ikke alene i Danmark, men i hele verden. Fisk kan som alle andre dyr blive syge, når forskellige mikroorganismer angriber dem. Det drejer sig både om bakterier, virus og parasitter, som hver især kan forårsage betydelige tab i opdrætssektoren.

tere forældrefisk med særligt gode gener. Resultatet er, at man på få måneder - frem for adskillige år - kan nå frem til en produktion af ørreder, der har modstandskraft mod fem af de mest problematiske sygdomme.

Heldigvis har nogle fisk medfødte egenskaber, der gør dem i stand til at bekæmpe sygdommen på et tidligt tidspunkt. Derfor vil det gavne både dyrevelfærd, miljø og økonomi, hvis man opdrætter fisk, der fra naturens side holder sig raske.

FISK ER FREMTIDEN Den nye teknologi, der skal skabe sunde fisk på rekordtid, er en del af projektet Techfish, der er støttet af Innovationsfonden. Konsortiet bag projektet er sammensat af Københavns Universitet og avlsfirmaet Aquasearch ova ApS.

Og det bliver nu muligt med ny DNA-teknologi, der gør det muligt på meget kort tid at selek-

Projektet har et stort potentiale, da opdræt af fisk faktisk er den mest ressourceøkonomiske pro-

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9

duktion af animalsk protein, vi kender til. Fiskene er nemlig de vekselvarmedyr, der suverænt bedst omdanner hovedparten af deres foder til opbygning af kød, hvorved fiskeopdrætterens bidrag til CO2-udledning (pr kg produceret kød) til atmosfæren er markant lavere sammenlignet med andre dyrearter. Fremtidens produktion af animalsk protein, der skal tage hensyn til klima og miljø, forventes derfor at blive domineret af bl.a. fiskeopdræt. TECHFISH-projektet skal sikre, at det sker med minimalt miljøaftryk.

DNA-TEKNIK Konkret indeholder projektet nye DNA-teknikker, som på rekordtid vil hjælpe med at udvælge de fisk, der fra naturens side har en stor modstandskraft mod fem forskellige sygdomme, der udfordrer dyrevelfærd og miljø. Som noget nyt kan man nemlig med de nye teknikker se bort fra de traditionelle avlsmetoder, der er langsommelige, idet man for hver generation skal vente op til fire år, før ørreden er kønsmoden og kan bidrage til en ny generation af fisk med de ønskede egenskaber.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

TEMA: ELEKTRONIK

FÅ BEDRE OVERBLIK MED EN VIDEOWALL Furuno har succes med deres VideoWall, et kæmpestort display der dynamisk kan tilpasses til at vise alle relevante informationer under en given sejlads. VideoWall kan leveres i sort set alle kombinationer, men udgøres typisk af 4 x 55 tommer display, der virker som én samlet skærm.

Systemet styres af avanceret software, men kan nemt betjenes fra skipperstolen via touchskærm for selve video wall og et enkelt sæt trackball/keyboard for alle tilsluttede instrumenter. OPSÆTNING Opsætningen er utrolig enkel med et utal af kombinationer, der kan laves, helt efter egne præferencer det er eksempelvis muligt at lagre en opsætning til navigation (med radar, ECDIS osv), til fiskeri (sonar, ekkolod, og måske et mindre søkort osv.), en personlig opsætning til Skipper 1, til Skipper 2, eller hvad behovet end måtte være. På et touchpanel vælges den opsætning man ønsker at få vist. Herudover kan de enkelte instru-

menter, som man ønsker at arbejde med vælges. Betjeningen af disse instrumenter sker med en trackball/keyboard, og her kan man således vælge afstandsområde på sin sonar, plotte mål på sin radar osv. PLACERING AF VIDEOWALL VideoWall’en kan placeres på broen enten som panelmontering eller den kan monteres i beslag på dørken. Panelmontering sker som indbygning i en pult eller i skottet, så VideoWall’en bliver en integreret del af broen.

kan håndtere de barske forhold, der kan forekomme til søs.

VideoWall’en kan også placeres i beslag på dørken. Dette beslag konstrueres i et solidt design, der

Hvis VideoWall’en installeres som erstatning for eksisterende traditionelle multi-skærms løsninger, vil

man opleve en markant pladsbesparelse, på trods af at der opnås et væsentligt større displayområde. VideoWall er lige nu på vej ud i en række nybygninger.

Lindø Industripark Esbjerg Thyborøn Hanstholm

HE MARINE HAR I MERE END 40 ÅR LEVERET TEKNISKE LØSNINGER TIL ALLE OMRÅDER INDENFOR MARINEN.

HE Marine løser i dag tekniske opgaver indenfor el og elektronik sektoren til:

• Fiskefartøjer • Tank- og fragtskibe • Specialfartøjer • Industri-el • Offshore

Speciale indenfor:

• Reparation og service (24/7) • Atex installationer og inspektioner • Brydere og beskyttelses test og certificering • Radiosyn • Isolationsmåling

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

HE Marine A/S │ Kai Lindbergs Gade 47 │ DK-7730 Hanstholm

Tel. +45 9796 1888 │ he-as.dk│ salg@he-as.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9

TEMA: ELEKTRONIK

NY SPILLER INDENFOR MARITIM ELEKTRONIK OG EL AF MARTIN UHLENFELDT

To velkendte aktører indenfor maritim elektronik og el, TSR Electronic i Thyborøn og Vest-El Hvide Sande, er med virkning fra årsskiftet gået sammen under navnet Vest EL. Og det fusionerede selskab er kommet godt fra start.

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9

- Vi er kommet rigtig godt fra start, siger direktør Kasper Byskov, Vest EL.

- Der er god kemi, og det har der altid været. Vi kendte hinanden godt allerede før vi gik sammen. Så stemningen er i top, ikke kun i ledelsen men også blandt de ansatte, siger Kasper Byskov. Det fusionerede firma har fortsat lokaler i såvel Thyborøn som Hvide Sande, hvorfra de 45 ansatte

holder tæt kontakt til de lokale aktører indenfor fiskeri og industri. TYK ORDREBOG Begge fiskeribyer er inde i en stærk vækst, så der er nok at tage fat på. - Vi har rigtig mange ordrer i ordrebøgerne. Både nu og i de kommende år. Faktisk har vi ordrer der rækker helt frem til starten af 2022, siger en tilfreds Kasper Byskov.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

SeaMech introducer FMCS Et smart touch-panel til styring af skærme, trackballs, tastaturer osv. Central fjernstyring af: • Dimming: ”lysstyrke” på alle monitors med 1 tryk • FAB Source: skift rundt på alle indgange med 1 tryk • FAB Picture: skift rundt på alle billeder med 1 tryk • FAB Key: touch keyboard med alle genvejs knapper til alle plottere Eks. Lave mærke på alle plottere på engang med 1 tryk • Mouse/Key: brug samme mus og tastatur på 8 eller 16 Pc’er • Styring af Matrix, Quad monitors, • Trådløs fjernstyring fra Tablet (IPAD) • Passer perfekt sammen med Neovo QX series Quad monitor

Kom og se systemet live på vores værksted i Hirtshals

SeaMech A/S Vestmolen 15 9990 Skagen

Tlf.: +45 98441567 www.seamech.dk www.facebook.com/Seamechas/

Læssevej 14 9850 Hirtshals

ER DU SIKKER TIL SØS? Hvad sker der, hvis DU falder overbord?

Ejerkredsen bag den ny-fusionerede virksomhed udgøres ud over Kasper Byskov af Jacob FjordFrandsen, Ole Enevoldsen, Jesper Spørring og Steen Christensen. FLERE HÆNDER Hvordan står det til med medarbejdere. Kan I skaffe alle de I gerne vil ha? - Vi mangler faktisk hænder. Vi har nogle rigtig dygtige medarbejdere, men med de projekter vi har i pipelinen, kunne vi godt bruge endnu flere hænder. BREXIT Der tales meget om Brexit, og at den kan ramme dansk fiskeri hårdt. Hvad tænker du om det? - Det er rigtig svært at svare på. Der bliver skrevet en masse i avi-

serne, og det er selvfølgelig også noget man snakker om. Det folk frygter mest er nok altid det uvisse. Hvis bare man vidste hvad der sker, så kunne man forholde sig til det. Nu går vi bare og venter, siger Kasper Byskov. - Men det er ikke noget jeg bruger en masse energi på at gå og tænke over, vi kan jo hverken gøre fra eller til lige nu, siger Kasper Byskov, der har sine rødder i TSR Electronic i Thyborøn hvor han var direktør. Nu deler han direktørjobbet i Vest EL med Jacob Fjord-Frandsen, der tidligere var direktør i Vest-EL Hvide Sande.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Stop skibet • SMS • VHF • AIS

Hør mere om vores løsning på tel 6321 8080 eller sales@navteam.com

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9

AF JENS NØRGAARD

NYE TRIVSELSSTANDARDER PÅ NORSK KONSUM/REJETRAWLER Med 330 havdage om året gi’r det næsten sig selv, at besætningen ombord på den norsk flagede konsum- og rejetrawler VA-11-K Sjøvik af Kristiansand, skal kunne trives ombord - uanset det er i ”fabrikken”, på fiskeri eller på besætningens frivagter. At forene disse tiltag må siges at være lykkedes for de ansvarlige designere på Vestværftet ApS i Hvide Sande og på bygge- og udrustningsværftet Thyborøn Skibs & Motor A/S. slæbebåd Hunter for udrustning hos Thyborøn Skibs & Motor A/S. PLADS TIL BESÆTNINGEN Grundlæggende er Sjøvik ikke en ny opfindelse. Der hvor den adskiller sig i forhold til sine seneste danske søstre Sajoni og Emli Pilegaard, der blev leveret fra Vestværftet ApS og Thyborøn Skibs og Motor A/S, er mere eller mindre på arbejdspladserne og miljøet ombord. Her har den norske reder Martin Andås haft en afgørende finger med i spillet omkring indretning. Ser man bort fra styrehuset med det absolut seneste elektroniske udstyr, som nu til dags er nødvendig for at drive et effektivt, kommunikativt og nutidigt fiskeri, så er udstyret i øvrigt bl.a. leveret af Sea

FOTO: JENS NØRGAARD

Før trawleren blev afleveret og stak i søen lørdag den 5. januar havde FiskerBladet mulighed for at tage fartøjet i nærmere øjesyn sammen med skibets reder og skipper, Martin Andås. Han har investeret omkring 36 mio. kr. i skibet. Trawleren måtte i øvrigt så gruelig meget igennem efter køllægning på værft i Riga, grundet uoverensstemmelser mellem værftets ejer og leverandører. Herefter fik Thyborøn Skibs- og Motors CEO Tage Hansen og Vestværftet Ove Kristensen efterhånden nok! Det var anden gang at det lettiske værft var årsag til store forsinkelser på grund af uoverensstemmelser. Råskibet Sjøvik blev i stedet slæbt fra Riga til polsk værft i Gdansk, hvor trawleren efter færdiggørelse, blev hentet af Svendborg Bugsers

Mech i Skagen. Blandt leverandørerne tæller også Vest El, der er fusioneret med TSR Electronic A/S i Thyborøn, som ligeledes har stået for el-arbejdet ombord. Overbygningen på shelterdækket er noget helt for sig selv. Apteringen er ført ud til kant i bagbords side, hvilket giver besætningen adskillige kvadratmeter mere at færdes og indrette sig på. Det betyder samtidig, at man er nødt til at gå udenom overbygningen fra forskibet til agterskibet eller vice versa i styrbordsside. Fra styrehuset fører en trappe ned til apteringsområderne. I styrbords side har skipper fået sin egen kahyt med håndvask og skrivebord. Umiddelbart i forlængelse men med skillevæg, er indrettet et bad og toiletrum. Igen i forlængelse finder vi dagrummet med behagelig arrangeret sofahjørne og TV. Herfra er der direkte adgang til kabyssen med alle de nødvendige midler som køleskab, fryser bageovn og komfur samt opvaskemaskine etc. og spiseafdeling. EN FRYD FOR EN HUSMOR Hver detalje er der tænkt på - som rigeligt med skabe og skuffer – en fryd for enhver husmor. Snedker og tømmerarbejdet på Sjövik er i øvrigt udført af tømrer Jørn Pedersen i Thyborøn.

Den norske konsum- og rejetrawler ”Sjøvik” ved Thyborøn Skibs & Motors udrustningskaj med alle signalflagene over toppen kun få øjeblikke før aflevering til rederen og skipper Martin Andås, der har hjemme på Flekkerøy udenfor Kristiansand i Sørlandet også kaldet Norges Riviera.

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9

Det burde mane til eftertanke ved fremtidens skibsbygning også til dansk flag. Skal fiskeriet gøre sig håb om at få de unge ind i

erhvervet burde de stikke hovedet indenfor om læ på Sjøvik for at samle den nødvendige inspiration til kravene om ordentlige forhold og trivsel ombord på et skib i mellemstørrelsen med mange sødage. Det var i øvrigt et emne, der var oppe at vende på sidste års generalforsamling i Hanstholm Fiskeriforening. Her appellerede formanden - den nykårede Årets Thybo - Jan N. Hansen, sine medlemmer til at gøre en miljømæssige forbedring på skibene, såfremt det skal lykkes at få de unge til i højere grad at interessere sig for en fremtid i fiskerierhvervet.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

FOTO: THYBORØN SKIBS OG MOTOR

Den seneste nybygning fra Thyborøn Skibs & Motor A/S konsum og rejetrawleren ”Sjøvik” på bedding for bl.a. bundmaling med mere efter liggetiden ved udrustningskajen. (

Nedenunder fællesområderne på hoveddækket er der blevet plads til tre køjerum med to køjer i hver samt håndvask og skabsplads. Derudover er der indrettet et større toilet og baderum. Disse områder ligger i bagbords side. Til styrbord og fremefter i skibet fin-

der vi ”fabrikken” med rejekogeriet og renselinjen for rundfisk og ismaskine og nedgang til underdækket med last- og kølerum. Ismaskinen samt kølelast er leveret af Lemvig Maskin og Køleteknik ApS. Selve ”fabrikken” kommer

fra Intech i Brønderslev. Malerarbejdet på skibet er udført af Karstensens Skibsværft i Skagen.

ansand i Sørlandet også kaldet den norske riviera, er Sjøvik det fjerde skib han henter hjem. Det første ejede han sammen med SJØVIK EN VIG I SØRLANDET sin svigerfar og svoger efter at For den norske reder og fiskeskiphan i 1997 besluttede sig for at per Martin Andås, der har hjemfiskeriet skulle være hans fremtid. Hundested Propeller 20/11/03 20:28 1 me på Flekkerøy udenfor KristiNavnet Sjøvik Side har fulgt skibene

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9

FOTO: JENS NØRGAARD

Et blik ind i maskinrummet ombord på konsum- og rejetrawleren ”Sjøvik”.

siden og stammer fra en lille vig på Flekkerøy.

Med 330 sødage om året har Sjøvik dobbeltbesætning. Det vil skifte mellem en stambesætning på 8 eller 10 personer inklusive to skibsfører, hvoraf den ene udgøres af rederen Martin Andås. Han havde i øvrigt nerverne siddende udenpå tøjet. Overfor FiskerBladet udtrykte han: - jeg trænger nu endelig efter lang tids venten

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9

Thyborøn Skibs & Motors ordrebog ser ifølge værftsdirektør Tage Hansen nogenlunde ud for i år og 2020 med. Vi har netop ansat flere skibsmontører og hydraulik montører bl.a. fra Polen. Dertil kommer, at flere og flere norske fiskere søger herned på den jyske vestkyst for at komme på værft med

deres fartøjer. Det er som om der stille og roligt er ved at komme gang i investeringerne igen både blandt de danske fiskere og deres norske kollegaer. Fra mit skrivebord og ved rejser i Norge, har jeg gennem flere år arbejdet på at få nordmændene til at sætte kursen sydover for reparationer eller nybygning. Den indsats ser ud til at bære frugt.

Sjøvik var det sidste råskib vi fik bygget i Letland. Fremover får vi leveret fra et værft i Gdynia og Stettin tæt på den polsk-tyske grænse. Det første fartøj - en snurrevods/trawler, (Flyshooter, red.), kommer her til værftet for endelig udrustning omkring midt marts og den anden snurrevods/trawler 19. oktober 2019. Skibene er bestilt af lokale fisker, slutter Tage Hansen. FOTO: JENS NØRGAARD

Trawleren måler 28,05 meter OA, bredden 8,4 meter dybgangen fra hoveddækket er 4 meter. Bruttotonnagen er 409 tons. Sjøvi” er udstyret med en Caterpillar hovedmotor 3508-980 HK. Topfarten er ifølge Martin Andås sat til ca. 12 knob. Generatoren er en Caterpillar C 7,1 på 150 kW. Gearet er leveret af norske Heimdal, det gør sig også gældende for propellen på 2,8 m. Pæletrækket på ”Sjøvik” er målt til 20 ton. Sjøvik er til fiskeri udstyret med tre styk 20 ton splitspil samt to styk 30 ton splittromler og et 12 ton taklespil.

at komme på havet igen! Men håndværkerne lod sig ikke anfægte, de havde fortsat travlt med at ordne de sidste detaljer. Alle leverandører og særlig indbudte stod imellem tiden på spring for at tage skibet i nærmere øjesyn. Det hele fik dog en ende - fortøjninger blev kastet, da samtlige papirer i form af tilladelser med mere blev overdraget af den administrerende direktør for Thyborøn Skibs & Motors A/S, Tage Hansen. Herefter kunne Sjøvik stævne direkte på fiskeri ved Norske Renden. Flere norske og danske rejetrawlere lå allerede og trawlede i farvandet mellem Danmark og Sørlandet i Norge, hvor det nye skib blev taget i behørigt øjesyn fra søsiden.

Her ser man ind gennem ”fabrikken” ombord på ”Sjøvik”. I bagbordsside kører et transportbånd op til sortering af rundfisk. I styrbord er det rejerne, der via båndet køres frem for sortering og til kogekar længst fremme.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

AF JENS NØRGAARD

SKAGEN OG HANSTHOLM HAR LANDINGSREKORDERNE I 2018

Aldrig tidligere har der herhjemme været landet så mange fisk som i 2018. De mængdemæssige rekorder tegner Skagen, Hanstholm og Thyborøn sig for. I Skagen blev der landet fisk for 1.019.000.000 mia. kr. eller 18,3 mio.kr. flere i forhold til rekordåret 2016. Ifølge NaturErhvervsstyrelsen tegnede Skagen havn sig for 25 procent af den samlede landingsværdi i Danmark.

I Hanstholm fik de cementeret positionen som en af Nordeuropas absolut største havne inden for konsumfisk. Værdien af de landede konsumfisk rundede milliarden, og omsætningen ligger dermed på linje med forudsigelserne i 2017, som sammen med år 2016, fortsat er et af de bedste år total set. Til gengæld var 2018 et af de vigtigste i havnens 50-årige historie med iværksættelse af den omfattende havneudvidelse til over en halv milliard kroner.

marts måned, oplyser havnedirektør, Niels Clemensen, til FiskerBladet.

Den endelige opgørelse for landingerne i Hanstholm forelå ikke ved redaktionens slutning. Tallet ventes offentliggjort i løbet af

Havnedirektør Niels Clemensen gør i øvrigt opmærksom på, at hollandske og belgiske fiskeskibe i transit lander deres fangster i

STIGNING I PROTEINFISK Selvom værdien af de indhandlede konsumfisk i Hanstholm vil bære væsentligt til omsætningen i 2018, forventer havnen at tallene er på niveau med 2017. Procentuelt udelukkes det ikke, at mængden af proteinfisk til FF Skagen, udviser størst stigning i den vestjyske havneby.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Hanstholm. Disse fiskemængder fra beneluxlandenes skibe indberettes af en eller anden grund ikke i det danske system, som tilfældet er med norske og danske fiskeskibes fangster, der indgår i den samlede landingsværdi som der også betales vareafgift for. THYBORØN OVERRASKEDE Den tredje af vestkystens helt store fiskerihavne Thyborøn Havn, har aldrig før i havnens 100-årige historie haft en omsætning på fisk på over 1 mia. danske kroner. Milepælen blev passeret i 2018.

lige over milliarden og endte på 1.01 mia. kr. Det på trods af lidt færre mængder konsumfisk. Omsætningsrekorden skyldes navnlig det gode prisniveau gennem hele 2018. Det kompenserede for den mindre mængde landede konsumfisk. Til gengæld blev der i 2018 landet rigtig meget proteinfisk til fiskemelsfabrikken TripleNine. Tallene viser ifølge havnedirektør Jesper Holt Jensen, at havnen nu er på landkortet som en af de mest aktive i Danmark.

Den hidtidige rekord lå på 920 mio. kr. I 2018 kom landingerne

F I S K E R B L A D E T / 3· 2 0 1 9