Fiskerbladet 4 2018 by Danish Maritime Fair

DKK 49,50

62. ÅRGANG · APRIL 2018 NR. 4

Højteknologisk rejetrawler Ulovligt trawlfiskeri i Øresund TEMA: Motorer, service & vedligehold

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FISKERBLADET 4-2018

TOPHISTORIE

TRAVLHED HOS HVIDE SANDE SHIPYARD Forlængelser, reparationer og opgraderinger samt interessante industriprodukter er dele af den store arbejdsmængde, som i de første måneder af 2018 har været i gennem Hvide Sande Shipyard i Hvide Sande. Den store travlhed kommer traditionelt i vinterperioden, hvor f.eks. en række CTV’er (crew transfer vessels) er ude af drift på mindre aktivitet på havet. I stedet bliver enhederne så serviceret på værftet i Hvide Sande.

HØJTEKNOLOGISK REJETRAWLER SKAL FANGE TIL SVENSKERNE Udrustet og opdateret med den seneste teknologi indenfor digitalisering og dataoverførsel fra skib til bl.a. fiskeauktionerne på bl.a. den svenske vestkyst samt holdbar internetforbindelser fra havet til land og vise versa, er den seneste danske mellemstore nybygning, rejetrawleren S.226 Emli Pilegaard, snart klar til at stikke i søen. Det vil ske på skibets jomfrutur til fartøjets fremtidige hjemhavn Skagen. Først skal der foretages en række test og prøveture fra udrustningsværftet i Thyborøn. Afleveringen sker med over et halvt års forsinkelse grundet generationsskifte, dårlig planlægning og smøleri på stålskrogets byggeværft i Riga i Letland.

GILLELEJE-KUTTERE TRAWLFISKEDE I ØRESUND Selvom det har været forbudt i mere end 80 år, bliver der stadig fisket med trawl i Øresund. Efter en måneds overvågning af havområde mellem Sverige og Danmark, er det lykkedes Greenpeace at dokumentere seks fangstrejser foretaget af danske trawlere fra Gilleleje havn.

FISKERI EFTER BLÅMUSLINGER I HORSENS FJORD Den 1. marts blev der åbnet for et fiskeri efter 12.000 tons blåmuslinger i Natura 2000 området ’Horsens Fjord, havet øst for og Endelave’ i den kommende sæson. Fiskeriet åbnes på baggrund af rådgivning fra DTU Aqua.

DANMARK HAR STØRST UDVALG AF BÆREDYGTIGE FISKE- OG SKALDYRSPRODUKTER Danske dagligvarekæder indtager en førsteplads blandt denordiske lande, når det kommer til udvalget af MSC-certificerede bæredygtige fiske- og skaldyrsprodukter blandt supermarkedernes private labelprodukter. Svenskerne løber med andenpladsen, Finland ligger nummer tre, mens nordmændene må tage til takke med en fjerdeplads.

FJORDENS OVERSKYDENDE BIOMASSE BLIVER TIL PROTEIN Når virksomheden Blå Biomasse høster blåmuslinger i Limfjorden, kan de kun afsætte de største af muslingerne på fiskeauktionen. De små muslinger kan ikke sælges til middagsbordene, men selskabet har fundet en måde at bruge hele muslingehøsten på.

FISKERISTYRELSEN LANCERER HJEMMESIDE

Fiskeristyrelsen, som blev etableret som en selvstændig styrelse under Udenrigsministeriet i november 2017, er gået online med den nye hjemmeside fiskeristyrelsen.dk.

ØKONOMISK HÅNDSRÆKNING TIL TORSKEFISKERNE Selvom om det lykkedes at afværge en markant reduktion af torskekvoten for 2018, døjer danske torskefiskere i Østersøen stadig med konsekvenserne af den voldsomme reduktion af kvoterne for 2017. Derfor har Folketinget vedtaget en hjælpepakke på 10,8 mio. kr.

KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

SÆNKETUNNEL GAVNER BIODIVERSITETEN I FEMERN BÆLT Livet i havet får glæde af den kommende Femern-tunnel mellem Danmark og Tyskland. Planter og dyr i Femern Bælt kan se frem til et nyt stenrev oven på sænketunnelen, der vil blive et godt levested for mange af Femern Bælts dyre- og plantearter.

SKÆRPET OPMÆRKSOMHED OMKRING OVERBORDFALD Søfartsstyrelsen skærper opmærksomheden på risikoen for overbordfald fra især enmandsbetjente fiskefartøjer, men også generelt fra alle fiskefartøjer. Søfartsstyrelsen vil sætte ekstra fokus på overbordfald og mulighederne for at redde en overbordfalden.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 adm@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55

DKK 49,50

62. ÅRGANG · APRIL 2018 NR. 4

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde Profiler er betalte journalistiske produkter.

Højteknologisk rejetrawler Ulovligt trawlfiskeri i Øresund TEMA: Motorer, service & vedligehold

Næste udgave: 25. april 2018

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

AF JENS NØRGAARD

HØJTEKNOLOGISK REJETRAWLER SKAL FANGE TIL SVENSKERNE

Udrustet og opdateret med den seneste teknologi indenfor digitalisering og dataoverførsel fra skib til bl.a. fiskeauktionerne på bl.a. den svenske vestkyst samt holdbar internetforbindelser fra havet til land og vise versa, er den seneste danske mellemstore nybygning, rejetrawleren S.226 Emli Pilegaard, snart klar til at stikke i søen. Det vil ske på skibets jomfrutur til fartøjets fremtidige hjemhavn Skagen. Først skal der foretages en række test og prøveture fra udrustningsværftet i Thyborøn. Afleveringen sker med over et halvt års forsinkelse grundet generationsskifte, dårlig planlægning og smøleri på stålskrogets byggeværft i Riga i Letland.

På en dag hvor snestorm og frost for alvor fik fat i Danmark, ligger S.226 Emli Pilegaard godt fortøjet ved udrustningskajen til Thyborøn Skibs & Motor A/S. Elektriker, skibsmontører, maler og kølemontører er travlt beskæftiget ombord på trawleren. En større mobilkran trækker rørforbindelser op fra dybet i skibets indre. Rørforbindelserne er kun hæftet sammen efter tilpasning, så systemerne passer, når de efter

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

helsvejsning ved samlingerne og galvanisering monteres endeligt ombord. Rederen, fiskeskipper og ”Årets fisker 2016”, den 39-årige Christian Pilegaard, viser ombord. Vi går straks i læ for snemasserne som fyger os om ørene og over havneområdet i Thyborøn. Hæderen som ”Årets fisker 2016” og prisen fik Christian Pilegaard af Fiskeri Tidende og Vestjysk Bank

for som det hed ”Rollemodel for yngre fiskere”. Gennem en luge i shelterdækket kravler vi ned af en lejder til arbejdsdækket. Her står vi omgivet af et stort kogekar i bagbords side - i styrbord står sorteringsmaskiner som strækker sig fra agterkantens indtag til midtskibs for sortering af rejer samt bifangst. I alt er der fem store sorteringsmaskiner. I kølerummet står endvidere en stor

konti køler som hurtigt kan nedkøle de kogte rejer fra kogeren således, at de er klar til at blive pakket i lasten. FRISKE REJER TIL SVENSKERNE En tredjedel af fangsterne ender som søkogte rejer på de svenske borde. Totredjedele går til industri, som ”Launis” fiskeindustri i Aalbæk, der bl.a. producerer til det europæiske net af supermarkedskæder.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Historien bag S.226 Emli Pilegaard er en spændende fortælling om en 14-årig dreng med en drøm om at blive fisker. Flere år tidligere havde han siddet på sin bedstefars cykel. Sammen kørte de stort set dagligt rundt på havnen i Skagen. Disse ture gjorde indtryk, derfor blev drømmen senere til virkelighed. Med sine konfirmationspenge i hånden købte Christian en lille jolle med påhængsmotor – nu skulle der fiskes. Det var rødspætter der gik i garnet, og de blev solgt på auktionen. Christian Pilegaard gik ud af folkeskolens niende klasse og havde kun fiskeri som mål. Forældrene mente noget andet. Drengen skulle lære et håndværk i land. Der skulle være noget at falde tilbage på! Det var dengang man lyttede til sine forældre. ”Christian tvivlede aldrig på deres kærlighed”! Det blev til en fireårig læreplads hos NE-Marine A/S som skibsmontør. Efter uddannelsen fik Christian Pilegaard hyre som maskinmand på en kutter, der havde

fået en ny lysmaskine og nu stod og manglede en afløser ombord med forstand på maskineri. Det var under det arbejde i maskinen, at Christian opdagede – i land skulle han under ingen omstændigheder igen! Fiskeriet var for mig forbundet med frihed. Det passede til mit gemyt, fortæller skipperen. TO DØTRE NAVNGIVER S.226 I 2003 tog Christian Pilegaard en af sine helt store beslutninger om en fremtid på havet. Han begyndte på Skipperskolen i Skagen. Målet var at blive sætteskipper. Efter afsluttet og bestået eksamen fik han hyre på en sandpumper. Derfra tog han springet til en rejetrawler, som han efterfølgende fik part i. - Det var ikke nok, jeg ville have foden på eget dæk! Derved blev det - i 2010 købte den unge fisker sit første skib i Strandby. Fartøjet blev navngivet S.226 Emmely Pilegaard. Sammen med sin kæreste Charlotte har Christian Pilegaard i dag to piger hvoraf den ældste Emmely - den yngste Lilly var ikke født - lagde navnet til det første skib.

- a catch of quality !

Sikker landing af industrifisk TripleNine i Thyborøn hos TripleNine Thyborøn

Sikker landing af industrifisk hos TripleNine Thyborøn • • • •

Høj daglig losse- og produktionskapacitet Konkurrencedygtige råvarepriser Konkurrencedygtige brændstofpriser Tilmelding 24/7/365 på +45 29 658 462

TripleNine Thyborøn Sydhalevej 14 7680 Thyborøn 999@999.dk

Vægten tlf.: +45 96 900 432 Tilmelding tlf.: +45 29 658 462 Peter Jensen tlf.: +45 23 320 487

Tjek også vores hjemmeside www.999.dk TripleNine Fish Protein er en del af TripleNine Group www.tripleninegroup.com

S226 Emli ved udrustningskajen hos Thyborøn Skibs & Motor A/S. FOTO: JENS NØRGAARD

Danske Fiskeres Forsikring & Dansk Fartøjsforsikring Hver for sig har vi vores kompetencer inden for arbejdsskade- og fartøjsforsikring ! Nu har vi slået os sammen ! Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab. Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmesider www.dff-gs.dk • www.dfff.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

Når trawlene takles ind med fangsten er alt samlet på agterkanten til de forskellige processer. Det betyder, at der ikke er nogen form for slitage på skibssiderne som ellers kendetegner de fleste mindre og mellemstore trawlere, hvor posen med fangsten trækkes fra agterkanten langs skibssiden til indtaget på fordækket. På S.226 er indtaget positioneret i styrbodsside på agterkanten. En stor luge, der kan håndteres hydraulisk både fra dækket og fra agterkanten i styrhuset giver adgang til sorteringsanlægget, hvor rejer og bifangst selekteres.

Fire kølekompressorer placeret i maskinrummet kører i deres egen lukkede kredsløb til en bokskøler. Der er en til isværket og to til fryserummene plus én til kølelasten. Begge piger, Emmely og Lilly, lægger navn til det nye skib S.226 Emli Pilegaard. Skibet skal navngives af pigerne i Skagen til april. Registreringen S.226 går igen fra det første skib efter en mindre fiskebåd, som hans bedstefar havde en overgang. Registreringsnummeret var ledigt, så det fik jeg fat i, fortsætter en glad skipper, der i dag ærgre sig grueligt over forsinkelsen på nybygningen. Den skulle for længst have været i arbejde på havet på rejegrundene mellem Danmark og Norge. - Da jeg for alvor gik ind i fiskeriet i starten af nullerne så udsigterne for en ung fisker ikke lys ud. Heldigvis fik Individuelle Omsættelige Kvoteandele IOK og Fartøjs Kvote Andele FKA-systemet i midten af nullerne rettet op på datidens fadæser i forhold til kvoter og bæredygtigt fiskeri. Man måtte dengang erkende, at der var for mange både til for få fisk. Tiden var absolut ikke til investeringer. FISKERI OP I FART IGEN I 2010 var fiskeripolitikken ændret så meget, at det igen kunne betale sig at investere. Trawleren S.226 Emmely Pilegaard blev en kends-

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

gerning og med ombord havde Christian sin studiekammerat fra skipperskolen Simon Jensen. De to holder fortsat ved hinanden og tanken er, at Simon skal ind med en ejerandel på S.226 Emli Pilegaard. Begge skippere afløser hinanden efter en fjorten dages tørn. Foruden dem selv er der to fiskere på hvert hold. Skibsbesætningen har enkeltmandskamre, fælles bad og toilet. Derudover er der i et større rum bag på hoveddækket indrettet vaskesøjle og tørrerum i forbindelse med omklædning fra frivagt til arbejde eller omvendt. I apteringen under styrhuset er der indrettet kombineret messe/salon samt kabys.

Emli Pilegaard er søsterskib til S.486 Sajoni, der som omtalt i FiskerBladet nr. 1-2, blev afleveret fra Vestværftet til sine ejere i Skagen før jul. Hverken i det ydre eller i fabrikken ombord adskiller skibene sig. Det er på den digitale og elektroniske side forskellen ligger, fortæller Christian Pilegaard.

- Ombord på Emli Pilegaard vil vi være i stand til at producerer 7 til 8 kubikmeter ferskvand i døgnet – det er både til forbrugsvand og isproduktion. Det sidste ligger på 4 ½ tons i døgnet. Skibet er udstyret med en køle- og to fryselaster. DE NYESTE TEKNISKE LØSNINGER Det er Brønderslevvirksomheden Intech International, der har indrettet en komplet rejefabrik med riste, kogekar og andet ombord på den nye rejetrawler til Skagen. Virksomheden er specialist på området ikke mindst tilpasning af højteknologisk udstyr med mere

S.226 Emli Pilegaard, der er designet af Vestværftet ApS i Hvide Sande, måler 28,05 meter i længden, 8,4 meter i bredden og dybden fra vandlinjen udgør 5 meter. Trawleren er udstyret med en 1000 Hk Cummins diesel, der sikrer fartøjet en servicefart på 10-11 knob. Pæletrækket er på 20 tons og skruen har en diameter på 2,8. Bruttotonnagen BRT. er på 334,8. Skibet er derudover udstyret til at fiske med to trawl på 3 wire samt en ekstra tromle til reservetrawl.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

på trange områder, som tilfældet nu engang er på et skib. Det vi sejler ud med på vores fremtidige arbejdsplads i Norske Rende og Skagerrak er det absolut sidste nye. Det skal sikre os en optimal og skånsom kvalitet på fangsterne. Trawlene vi fisker med er speciel designet til vort brug. Her har vi skelet til vore grønlandske kollegaer, der med ekstra bred åbning i trawlet og nykonstrueret separator i langt højere grad er i stand til at sortere bifangsten. På vore breddegrader og i vort fiskeri er det helt nyt og ikke set i Danmark før. På den ”gamle” båd var separatoren i bredden 60 cm. I Emli Pilegaard vil den være 150 cm. Det er med til at afgøre hvor hurtigt vi kan køre fangsten på mellem 1 og 3 tons pr. træk igennem den nye fabrik. Ifølge vore beregninger vil der i gennemsnit gå max 40 minutter til rejerne ligger pakket til køl eller frost. De nedkølede søkogte rejer pakkes i 15 kilokasser datomærket til auktionerne i Sverige. Industrirejerne som også landes i Sverige sendes til Skagen med kølebil. GOD SVENSK AFREGNING At vi lander fangsterne i Sverige hænger sammen med, at vort

Håndværker ved at montere cirkulations pumpe til glykol i maskinrummet. Skipper og reder Christian Pilegaard ser til ved siden af den 1000 HK store Cummins hovedmotor.

nordiske broderfolk gerne betaler for kvalitet. Det er absolut noget vi savner på det danske marked. De søkogte rejer ligger på 50 til 100 Dkr. pr. kilo om vinteren og det dobbelte om sommeren alt efter tilførslen på det svenske marked. Industrirejerne derimod afregnes til en væsentlig lavere pris 16 til 18 Dkr. pr. kilo. Så snart vi har losset går turen tilbage til rejebankerne. I gennemsnit tager hver tur ca. tre døgn. Rejefangsterne må helst ikke tage længere tid, så risikerer vi det går ud over kvaliteten på de søkogte rejer. Typisk fisker vi i den øvre del af Kattegat, Skagerrak og Norske Rende, der strækker sig fra Oslofjord til Sognefjorden. Så langt bevæger vi os ikke. Vi holder til i det sydlige område mellem Arendal og Skagen. Det er til gengæld også det dybeste område med over 700 meter til bunden. Norske Rende er mellem 50 og 100 kilometer bred.

Ud på det helt dybe kommer vi dog ikke. På over 250 favne er der ingen rejer. Til gengæld skal vi ind på mere grundet vand – 50 favne - i løbet af foråret, når rejerne begynder at smide rognen. Herefter bliver de ”vilde” og søger ud på det dybe igen. - På store skærme på forkanten i styrhuset kan jeg følge slagets gang i dybet via ekkolod og plotteren, der viser vore slæbesteder, fortæller Christian Pilegaard videre. I tillæg til plotteren har jeg derudover købt en Wasp som gør det muligt at få bundforholdene tegnet knivskarpt op, så har vi styr på både brinker og huller. Kommunikationsmæssigt er der investeret i en rigtig stor Sailor parabol. I elektronikpakken er udover to stk. japanske Furunorader, internet og satellit-tv.

svenske fiskeriauktioner. Via internet kan vi fra skibet afgøre hvor vi skal lande i Sverige, så vi høster de størst mulige priser. Er der få landinger ved en bestemt auktion, kan vi næsten være sikre på høje priser. Men også mailkorrepondancen med baglandet og håndværkere sikrer en god mulighed for planlægning ombord. S226 Emli Pilegaard er næsten tre gange så stor som den frasolgte ”Emmely Pilegaard”. Det skib ligger nu ved North Sea Yard A/S i Hanstholm for at gennemgå en større ombygning til hummerfiskeri – nyt forhøjet styrhus, ny hovedmaskine og ny fabrik til hummerproduktionen.

DIGITALISERING FYLDER - Der skal ikke herske nogen tvivl om at digitalisering og internet fylder mere og mere i vort arbejde. Specielt nok i forhold til de

Skipper Christian Pilegaard på broens agterkant af S226 Emli Pilegaard, hvorfra han via pulte og skærme fremover kan styre operationerne, når der f.eks. takles trawl.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

TEMA: MOTORER, SERVICE & VEDLIGEHOLD

AF JENS NØRGAARD

OMSÆTNINGEN BULDRER I VEJRET EFTER MEGET MÅLRETTET INDSATS Det hører bestemt ikke til hverdagskost at den ”store” smed og administrerende direktør for Hanstholm Skibssmedie ApS og North Sea Yard A/S, Jesper Pedersen, slår ud med armene med udsagnet: -fremgang over hele linjen! Ikke desto mindre er det tilfældet efter dette års første kvartal. Omsætningen er steget en del. Det skal ses i forhold til samme periode i 2017. Sammenligningsforholdet er som nat og dag, fortæller Jesper Pedersen, samtidig med at smeden konstant afbrydes af kimende telefoner.

FOTO: JENS NØRGAARD

En pullert mellem et trawlspil og støttebenene til Galjen fastgøres med svejsning til dækket på Lone Langaa. Det er danske, norske, tyske og franske fiskere, der løbende spørger til doknings- eller beddings muligheder. Alt dette foregår samtidig med at der arbejdes med beregninger, godkendelse og tilbud fra tilkaldte konsulenter. En norsk fisker, der har sin båd på bedding, vil absolut i søen igen. Men alting tager sin tid, og var

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

det ikke for smedens medfødte gode humør, så ville der trække ”tordenskyer op langs kystlinjen i Hanstholm. Det hele går lidt lettere med et smil, fortsætter Jesper Pedersen. Det er jo bare skønt, når det går godt. Lige nu kunne jeg bruge mellem fem og ti skibsmontører

flere i forhold til det arbejdspres som mine nuværende 23 medarbejdere heraf seks lærlinge er udsat for. Ikke kun i forhold til de voldsomme kuldegrader vi har haft, hvor folkene kravler rundt på trawlernes kolde ståldæk, hvor de udfører forskelligartet arbejde som svejsning opstilling af ny galje på agterkanten af en tyskflaget

trawler med hjemhavn i Cuxhaven, påsætning af davidsblokke til styring af trawlskovlene og taljer med mere. Disse arbejder foregår i det fri. Det kræver sit ”mandfolk”, når naturen leger kispus! HANSTHOLM ET STORT HUB Det er en målrettet markedsføring og indsats i form af opsø-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

gende arbejde, der har bredt sig som ringe i vandet til et meget større marked. Det er det som nu begynder at give resultat. I skibssmedjen er medarbejderne stolte af konsulenternes rosende ord. Skibsmontørerne er konstant til eksamen. Deres arbejde kontrolleres af eksterne konsulenter. Svejsninger med mere skal kunne stå i forhold til beregningerne og kvalitetstest. Selv det svageste punkt ses efter i sømmene - bogstavelig talt og det er her håndværket som skibsmontør træder ind i billedet, fortsætter Jesper Pedersen. Hverdagen har absolut ikke altid været en dans på roser i Hanstholm Skibssmedje. Billedet har heldigvis ændret sig for arbejdspladsen, eftersom havnen er blevet et stort hub for franske fiskere fra Boulogne-sur-Mer og deres tyske kollegaer fra Kutterfisch i Cuxhaven. Det har ført til massevis af dokninger og reparationer og beskæftigelse både for vores virksomhed, elektronikvirksomheder, netvirksomheder etc. som olieleverandører og skibshandel. Oveni kommer så de norske fiskere, der har fået øje på Hanstholm som landingsplads både indenfor konsum- og protein segmentet. Sidstnævnte

går til FF Skagen som producerer fiskemel og olie.

eller generelt hovedrepareret på vore beddinger.

NY FREMTID PÅ VEJ Nordmændene udnytter ofte deres korte ophold i havnen til samtidig at få udført nødvendige reparationer. Sidstnævnte har til vores fordel ført til megen snak langs kysten i det norske. Flere og flere kystfiskere sejler nu på tværs af Norske Rende og Skagerrak for at få deres skibe enten ombygget

Samlet set har den udvikling været en gevinst for vore virksomheder i baglandet til havnen. Jeg er selvfølgelig lykkelig for, at min indsats på det norske marked ikke har været forgæves, siger Hansholm-smeden videre. Det skal også ses i lyset af den nye fremtid som er på vej i Hanstholm med havneudvidelsen.

Havnen kunne sidste år fejre 50 års jubilæum. Det blev markeret på behørig vis, samtidig blev der blev givet grønt lys til udvidelsen. Den er nu i fuld gang til en anslået pris på ca. 500 mio. kr.

FOTO: JENS NØRGAARD

Udvidelsen består konkret af en ny ydermole mod vest, en ny mole, der giver adgang til et nyt havneareal nordøst for den eksisterende havn, 130.000 kvadratmeter nye baglandsarealer, 30.000 kvadratmeter arbejdshavn, der efterfølgende omdannes til baglandsareal, øget vanddybde på 11 meter i indsejlingen og 10 meter i havnebassinet samt mulighed for yderligere en meters dybde i havnebassinet. Et gigantisk projekt der skal stå færdigt i 2020 og som udføres af entreprenørkoncernen Aarsleff. NORSKE KYSTBÅDE FYLDER For direktøren for Hanstholm Skibssmedje og dokken North Sea Yard, Jesper Pedersen, vil tiltagene også blive noget af en udfordring. Logistikken indenfor vort speciale skal være på plads. På bedding området - som jeg deler med andre skibsbyggere på havnen, står der norske kystbåde til eftersyn og klasse.

Den norske proteintrawler Salvøy som nu skal gennemgå den helt store ombygning fra protein- til konsumtrawler ved udrustningskajen hos North Sea yard i Hanstholm.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

TEMA: MOTORER, SERVICE & VEDLIGEHOLD

FOTO: JENS NØRGAARD

Ny og større trawltromle klar til at blive monteret ombord på Hanstholm trawleren HM128 Borkumrif. Ved siden af skibsmedjen på Kuttergade ligger den tidligere rejekutter S266 Emmely Pilegaard nu frasolgt til fisker Thomas Christiansen på Læsø. Skibet bærer her og nu det foreløbige nye navn ”Klitbo”, og er under total forandring. kutteren skal omrigges til hummerfiskeri i Skagerrak og Kattegat. Det får helt nyt komplet styrhus. På forkanten til styrhuset bygges nyt toilet og bruserum. Derudover pilles den tidligere rejefabrik ned. I stedet gøres der klar til hummerproduktionen på fabriksdækket. Endelig omrokerer vi på skibets lastrum, fortsætter Jesper Pedersen. Fartøjet får i øvrigt en splinterny hovedmaskine af mærket Mitsubishi.

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

Længere inde i havneområdet ved trawlerkajen ligger HM128 Borkumrif fortøjet efter et større arbejde dels i dokken og langs med trawlerkajen. Skibet får en større trawltromle monteret og så er hele maskinrummet malet. Det nåede man ikke sidst skibet - for nu mere end et år siden - var i dok for at få skiftet til en ny hovedmotor. Den gamle Caterpillar kunne ikke mere. Valget faldt så på den kompakte Mitsubishi S6U-C2MPTK. Motoren er kendetegnet ved at være både hårdfør, robust og har et lavt energiforbrug. Derudover blev gear og propelleranlæg udskiftet.

Under det seneste dokophold blev der desforuden påsvejset en dæmperplade under bulpstævnen for at blødegøre bevægelserne under sejlads, så man populært sagt ikke føler man står og ”banker pæle” op mod søen. Ideen er ganske enkel og den virker, fortæller Jesper Pedersen. STOR NORSK TRAWLER OMRIGGES Ved udrustningskajerne omkring flydedokken North Sea Yard ligger den norske industritrawler Salvøy af Haugesund. Skibet skal gennemgå en meget stor ombygning til konsumfiskeri med dobbelt trawl. Netop nu er vi i gang med at bygge nogle taklekasser.

Stort set hele dækket skal ryddes. Her skal vi desforuden opstille en 25 metertons kran, der foruden lasten skal betjene dækket osv. På shelterdækket installeres en maskine til både forbrugsvand og isproduktion. Det sidste ligger på 8 tons i døgnet. Agten for nordmanden ligger den tyskflagede trawler NB 4 Lone Langaa. Skibet ligger for reparation af spil og hovedmaskine. Derudover omrigges fartøjet til dobbelttrawl samt modernisering af accommodation. Endelig har vi etableret en ny galje på fartøjets agterkant med helt nye davidsblokke til trawlskovlene, slutter smeden og direktøren Jesper Pedersen.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

De 6 muslingefartøjer, som fisker langs Jyllands østkyst, får nye tilladelser til fiskeri i Natura 2000 området. Fiskeriet tillades på særlige vilkår, som skal sikre beskyttelse af bl.a. ålegræs og stenrev i Natura 2000 området. DTU Aqua har udpeget områder, som beskytter ålegræsset og sikrer, at ålegræsset har mulighed for at brede sig endnu mere, ligesom

de kortlagte stenrev også beskyttes med en såkaldt bufferzone omkring revene. Alle fartøjer, der udøver fiskeri efter blåmuslinger er udstyret med et ’Black Box” system til opsamling af GPS data og fiskeriaktivitetsdata. Muslingefiskeri i Natura 2000 områder forvaltes i henhold til muslingepolitikken.

PON POWER A/S

NÅR DU SKAL BRUGE POWER DU KAN STOLE PÅ

Vi har et stort udvalg af marinemotorer og generatorsæt i størrelser fra 10 kW til 16.800 kW og tør dermed garantere, at vi har den helt rette motor til dig og din virksomhed. Vores erfarne medarbejdere står altid klar til at rådgive dig, hvad enten du mangler en ny motor, service eller reservedele. www.pon-cat.com +45 36 88 01 00

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

AF BENT MIKKELSEN

Ikke mindre end tre fiskeskibe er i de første måneder af 2018 blevet forlænget hos Hvide Sande Shipyard. Det er projekter, hvor ejerne af skibene kan få udvidet kapaciteten hurtigere end hvis der skulle bygges et nyt skib. Det var således tilfældet for fiskeskibet Anette Helene, som ejes i et partrederi af de lokale fiskeskippere Kurt Adsersen og Jørgen Olesen. De besluttede at forlænge Anette Helene med 3,6 meter til 31,2 meter i længden. Det har betydet at lastekapaciteten er blevet udvidet fra 850 kasser fisk til nu 1.300 kasser fisk – hvis lasten bliver fuld på rejsen. Anette Helene fisker udelukkende efter fisk til konsum. Opgaven blev udført på beddingen i Hvide Sande med delvis præfabrikerede sektioner og et hold indlejede svejsere til at udføre opgaven.

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

Anette Helene er bygget af Vestværftet i Hvide Sande i 2000 til Kurt Adsersen, der i 2016 solgt halvdelen til Jørgen Olesen. Oprindelig med navnet Mette Helene efter Kurt Adsersens døtre, men efter salg af halvparten skiftede skibet navn til Anette Helene. Anette er Jørgen Olesens datter. Det også ønsket om øget kapacitet, der førte til forlængelsen med rejekutteren Mette Janni, der efter 15 års sejlads havde behov for yderligere kapacitet til fiskeriet efter rejer i Nordsøen. Mette Janni har fået indsat en ny sektion på 2,5 meter til en samlet længde på godt 20 meter. Det blev også delvis klaret med en præfabrikeret sektion. I modsætning til Anette Helene blev opgaven på Mette Janni udført indendørs i en af hallerne hos Hvide Sande Shipyard.

Mette Janni er bygget af Vestværftet og leveret i 2004. Skibet var 67 bt før forlængelsen og 82 bt efterfølgende. GLASFIBER Hvide Sande-værftet har udført en tredje forlængelse. Det var glasfiber-fiskeskibet Søgård fra Torsminde, som er blevet større efter et besøg på værftet. Fiskeskibet, som fortrinsvis bruges til fiskeri efter krabber, er blevet forlænget med tre meter til ny længde over alt på 17 meter. Det øger kapaciteten i fiskekasser fra 176 enheder til 350 kasser, når der er fuld last om bord. Søgård har samtidig fået et bedre arbejdsdæk med mere plads til besætningen. Fiskeskibet ejes af fiskeskipper Per Andersen, der købte skibet i 2010 og siden har fisket med

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

basehavn i Torsminde. Skibet har havnenummeret L 215. Søgård blev bygget i 2004 i Aviles i Spanien og blev leveret til en Hvide Sande-skipper under navnet Anne Sofie Maja. Derfra blev skibet i 2009 solgt til Brdr. Langer i Harboøre, der overtog kvoterne og tonnagen. Efterfølgende blev skibet solgt til Per Andersen i Torsminde og fik navnet Søgård. Opgaven er blevet udført med ekstern bistand fra Tuco Værftet i Fåborg, der udelukkende bygger skibe i glasfibermaterialer. CTV’ER Vinterperioden har traditionelt givet en del arbejde med de mange Crew Transfer Vessels, der betjener havvindmølleparkerne til søs i Nordsøen og Østersøen. Mølleoperatørerne drosler bevidst ned på aktiviteterne i vinterhalvåret for at mindske antallet af spildte arbejdstimer/dage på grund af vejret. Disse ledige dage bruges i stedet til almindelig vedligehold og opgradering af skibene rundt omkring. Hvide Sande Shipyard har gennem flere år haft en pæn andel af dette marked. Således også i denne vinter, hvor en række enheder har besøgt Hvide Sande-værftet for første gang. Det gælder flere enheder i Fred

Olsen Windcarriers flåde af Bayard-enheder. Det er sket i forbindelse med, at Fred Olsen Windcarriers har valgt at udlicitere drift og operation af de seks Bayard-enheder samt yderligere to ældre enheder til Northern Offshore Services i Dragør. Northern Offshore Services, der efterfølgende er blevet Danmarks største operatør af CTV’er, var i forvejen fast kunde hos Hvide Sande Shipyard og har haft stort set alle egne enheder omkring Hvide Sande for dokning og vedligehold. Bayard-flåden – skibene har numrene fra Bayard 1 til Bayard 6 - er bygget af Båtservice Verft i Mandal og leveret i årene fra 2011 til 2013. For at sikre bedst mulig reparation og vedligehold har Hvide Sande Shipyard valgt at bygge en midlertidig hal af teltdug i en størrelse, der lige passer til en Bayard-enhed på beddingssporet. Bayard-skibene har stået side om side med flere flydende foderstationer fra havdambruget Musholm A/S, der efter flere år i drift ved den sjællandske østkyst, er blevet slæbt til Hvide Sande for fornyelse af stål og fenderværk. FORSKELLIGT Hvide Sande Shipyard spænder vidt i produktionen og har gennem alle

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

årene arbejdet på flere forskellige markeder samtidig. Det gælder fortsat og således er datterselskabet Hvide Sande Steel gået i gang med at effektuere en ordre på to arbejdsplatforme til Flyvevåbnet. De to platforme skal bruges til de nye Seahawk helikoptere og vil når de er leveret og opstillet give teknikere fuld sikker adgang og passende arbejdsforhold til inspektion og vedligehold af alle områder på en helikopter, der er i hangar. Ordren kom efter at Hvide Sande Steel i foråret 2017 leverede to tilsvarende platforme til Flyvevåbnet til basen i Karup lufthavn. De aktuelle platforme skal leveres til basen i Aalborg lufthavn, hvor de skal opstilles med udgangen af marts i år. Hvide Sande Steel har tidligere leveret tilsvarende platforme til flere andre af Flyvevåbnets enheder. Hvide Sande Shipyard har også en løbende produktion af husbåde. Husbådene er nybyggede pramme, hvor der monteres en villa/ sommerhus på og som kan tilsluttes landinstallationer. Der er fornylig leveret fire nye husbåde til BalticSeaside Bornholm ApS, som er et datterselskab af Seasight i Hvide Sande og Bornholms Regionskommune og Hasle Marina om et resort i Hasle. Der skal i alt leveres 10 husbåde med boliger tegnet af Cubo Tegnestue i Aarhus.

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

GILLELEJE-KUTTERE TRAWLFISKEDE I ØRESUND

Selvom det har været forbudt i mere end 80 år, bliver der stadig fisket med trawl i Øresund. Efter en måneds overvågning af havområde mellem Sverige og Danmark, er det lykkedes Greenpeace at dokumentere seks fangstrejser foretaget af danske trawlere fra Gilleleje havn. rejser blev dokumenteret i perioden, alle udført af to fartøjer, hvoraf det ene har fået stævnen skåret af, så fartøjet er under 12 meter i længde. Det andet fartøj er ligeledes under 12 meter, og er derfor ikke underlagt kravet om brug af fartøjsovervågningssystemet VMS. VMS er et system, der ellers bl.a. viser fartøjets position, og dermed gør det nemmere for myndighederne at følge med i dets færden, og som sikrer, at satellitdata nemt kan kobles sammen med fiskernes elektroniske logbøger og kortlægge fartøjets samlede aktiviteter på havet.

Fangsterne er ifølge Greenpeace dels foregået i den del af Øresund, hvor trawlfiskeri altid er ulovligt, dels i den såkaldte Kilen i den nordlige del af sundet, hvor fiskeri er forbudt fra 1. februar til 31. marts. Miljøorganisationen har indleveret GPS-position, fotos og video

af piratfiskeriet til Fiskerikontrollen. - Det er naturligvis helt uacceptabelt at bedrive ulovligt fiskeri, for det skader både fiskebestandene på et afgørende tidspunkt midt i torskens gydeperiode, og risikerer at ødelægge fiskenes leveste-

der. Samtidig går det i høj grad også udover de mange fiskere, der holder sig til loven samt fisker med skånsomme redskaber, siger Magnus Eckeskog, havansvarlig hos Greenpeace i Danmark. Øresundtorskens gydeperiode går fra december til slutningen af marts. Her står torskene i store stimer tæt på havbunden og gør det nemt for fiskerne at opnå store fangster på forholdsvis kort tid. Øresundtorsken er en meget vigtig kilde til rekruttering af torsk i både Kattegat og Skagerrak, og det er derfor en trussel mod et sundt torskefiskeri i disse farvande, at gydetorskene bliver fanget. STÆVNEN SKÅRET AF Fra begyndelsen af februar til den 11. marts holdt Greenpeace udsigt med Øresund fra kysten nær Hornbæk Plantage. Seks ulovlige fangst-

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

I fire tilfælde blev kutterne observeret uden korrekt lanterne- eller signalføring, hvilket er i strid med søfartsreglerne. Overtrædelsen er særlig problematisk, da fartøjer, der slæber trawl efter sig, betragtes som fartøjer med begrænsede manøvremuligheder. I alle fire tilfælde befandt fartøjerne sig i en smal del af Øresund med tæt skibstrafik. FOREGIK ÅBENLYST - Både de svenske og de danske myndigheder har gennem mange år kæmpet mod ulovligt fiskeri i Øresund, og det er primært danske fiskere fra Gilleleje, der har været problemet. Alligevel ser piratfiskeriet ud til at foregå forholdsvist åbenlyst i dagtimerne af fartøjer, som ufortrødent bliver ved at ødelægge havmiljøet og forudsætningerne for skånsomt fiskeri, herunder lystfiskeri. Noget tyder på, at konsekvenserne ganske enkelt er for små til at afskrække piratfiskerne, og det skal der strammes op på. Desuden skal kontrollen forbedres, blandt andet ved at det bliver obli-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

gatorisk, at alle fartøjer som trawler bør udstyres med VMS for at kunne dæmme effektivt op for ulovlighederne, siger Magnus Eckeskog. Udskrifter fra Gillelejes fiskeauktion bekræfter ifølge Greenpeace, at fiskerne virker forholdsvis ubekymrede over at fiske ulovligt. I flere tilfælde er der på auktionen registreret landinger af torsk fanget med trawl i Øresund midt i lukkeperioden. Oversigt over fangstrejserne: • Lørdag 17. februar kl. 17:15: Videooptagelser af H214, der sænker net og trawlskovle i det lukkede område af Øresund syd for linjen draget mellem Ellekilde Hage og Lerberget, hvor fiskeriet er ulovligt. Fartøjet bevæger sig herefter ind i området Kilen, hvor fiskeriet ligeledes er ulovligt. Fiskeauktion mandag den 19.2 2018 viser 3200 kg torsk landet af fartøjet og fanget med trawl i område IIIB. • Onsdag 21. februar kl 07.23: H214 observeres ud for Hornbæk Plantage. På videooptagelser fremgår det, at et net trækkes ombord agter på fartøjet. Fiskeriet er ulovligt da fartøjet befinder sig i Øresund mellem linjen der kan drages fra Gilbjerg Hoved til Kullen i nord og fra Ellekilde Hage til Lerberget i syd.

Fartøjet lander fisk på Gilleleje Havn kl. 09:24. Auktionspapirer fra Gilleleje Fiskeauktion torsdag den 22. Februar viser, at H214 har landet 1400 kg torsk fanget med Tangle net i område IIIB. • Torsdag 22. februar kl. 07:05: H214 observeres og filmes i det nordlige Øresund ud for Hornbæk Plantage. På optagelsen fremgår det, at trawlskovlene bliver sænket i vandet. Fiskeriet er ulovligt da fartøjet befinder sig

i Øresund mellem linjen der kan drages fra Gilbjerg Hoved til Kullen i nord og fra Ellekilde Hage til Lerberget i syd. Fartøjet lander kl. ca. 11.00 fisk på kajen foran fiskeriauktionen men det fremgår ikke på fiskeauktionens hjemmeside den efterfølgende dag. Foruden dette fartøj blev der samme dag kl 07.37 observeret H49 i samme område. Optagelser viser at fartøjet trækker et net om bord

agter for fartøjet. Fiskeriet er ulovligt da fartøjet befinder sig i Øresund mellem linjen der kan drages fra Gilbjerg Hoved til Kullen i nord og fra Ellekilde Hage til Lerberget i syd. Det fremgik ikke af Gilleleje Fiskeauktion efterfølgende, at fartøjet landede fisk. • S øndag 11. marts kl. 16.45: H214 og H49 observeres ud for Hornbæk plantage. Kl. 17.40 observeres det af besætning ombord på et Greenpeacefartøj, at Fartøj1 trawlwires er ude bag og at trawlskovlene er sænket. Fartøjet trawler i området ud for Hornbæk Plantage på position N 56 06.892 E 12 29.847 og på en dybde på 26,2 meter. Kl. 17.45 kapper Fartøj1 sit trawl. Fiskeriet er ulovligt da det påbegyndes syd for linjen draget mellem Ellekilde Hage og Lerberget. I tæt afstand til H214 observeres H49. Kl. 17.43 observerer besætningen ombord på Greenpeace-fartøjet, at der ikke er trawlnet på trawltromlen, samt at trawl-skovlene ikke befinder sig på siden af fartøjet. Det kan tyde på, at fartøjet trawler, hvilket er ulovligt da fiskeriet påbegyndes syd for linjen draget mellem Ellekilde Hage og Lerberget. KILDE: GREENPEACE

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

DANMARK HAR STØRST UDVALG AF BÆREDYGTIGE FISKE- OG SKALDYRSPRODUKTER Danske dagligvarekæder indtager en førsteplads blandt denordiske lande, når det kommer til udvalget af MSC-certificerede bæredygtige fiske- og skaldyrsprodukter blandt supermarkedernes private label-produkter. Svenskerne løber med andenpladsen, Finland ligger nummer tre, mens nordmændene må tage til takke med en fjerdeplads.

Når du træder ind i en dagligvarekæde i Danmark, er sandsynligheden for at finde bæredygtige fiske- og skaldyrsprodukter med det blå MSC-fiskemærke langt større, end når du står i et norsk supermarked. Det viser en ny rangliste fra MSC, der er en international mærkningsordning for vildtfanget og bæredygtigt fiskeri. Helt præcist tilbyder danske supermarkeder 338 forskellige bæredygtige, MSC-certificerede fisk- og skaldyrprodukter inden for deres egne varemærker, også kaldet ”private label”. Det er 10 flere end de svenske supermarkeder har på hylderne og et godt stykke foran Finland, der kun har 110 MSC-certificerede produkter i private label-kategorien. De norske supermarkeder halter langt efter med kun 12 MSC-certificerede private labelprodukter i deres sortiment. - Den nye opgørelse viser, at de danske dagligvarekæder har bæredygtighed højt på agendaen, og at det både er de store og små kæder, som har indarbejdet bæredygtig fisk og skaldyr i deres CSR-strategier. Vi har set en positiv udvikling inden for kædernes fiskepolitik, siger

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

kommunikations- og marketingchef hos MSC, Majken Møller. DANSK SUPERMARKED Dansk Supermarked tager teten I Danmark er det Dansk Supermarked (Netto, Bilka og Føtex), der topper listen over dagligvarekæder som har flest MSC-certificerede fiske- og skaldyrsprodukter i private labelporteføljen. Dansk Supermarked har en ambition om, at samtlige fiske- og skaldyrsprodukter skal være enten MSC, ASC eller opfylde bæredygtige kriterier inden udgangen af 2019 - Nok er vi store på markedet i Danmark, men i det store billede er vi bare en lille fisk. Derfor vil vi sammen med WWF Verdensnaturfonden, som vi samarbejder med om vores målsætning, skubbe på hos forbrugere og politikere og i særdeleshed hos producenter og leverandører, så vi kan gøre vores til, at den globale fiskebranche lægges om, siger Simon Rud, Kategorichef Dansk Supermarked Group. De øvrige danske kæder har også et højt antal MSC-produkter inden for deres private labelsortiment. Hos Lidl Danmark er alle private label-produkter

inden for frost og fersk fisk og skaldyr allerede MSC-certificerede. Hos Coop Danmark er ambitionen, at alle fiske- og skaldyrsprodukter er MSC-certificerede i 2020 (med undtagelse af dåsetun, hvor målet er 2025), mens Rema 1000 har en målsætning om, at 75 procent af det samlede salg skal udgøre MSC- eller ASCcertificerede produkter. STOR UDBREDELSE Danmark er et af de få lande, hvor alle dagligvarekæder tilbyder produkter med MSC-mærkets karakteristiske blå fisk, og markedet er i vækst. I december 2012 var der 530 MSC-mærkede produkter i Danmark, (MSC mærket og private label) I december 2017 var dette tal steget til 1545, det svarer til en stigning på mere end 190 procent. - Vi ser, at der er en efterspørgsel på bæredygtige fødevarer hos de danske forbrugere, og at de store kæder matcher det med et øget antal af MSC-produkter i deres private label-sortiment. Vi håber, at ranglisten kan motivere de nordiske supermarkedskæder til at øge andelen af MSC-certificerede produkter i deres private

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

label-portefølje, siger Commercial & Communication Officer, Morten Fristrup, fra MSC Danmark. DEN BLÅ FISK For at blive solgt med MSCs mærke - en blå fisk - skal fisk og skaldyr komme fra et fiskeri, der er certificeret af en tredjeparts certificeringsorganisation efter MSC´s fiskerimiljøstandard for bæredygtigt fiskeri. Standarden er udviklet i sammen med eksperter, herunder forskere, videnskabsfolk, fiskerne og miljøorganisationer. Standarden opdateres løbende for at sikre, at den fortsat afspejler den internationalt bedste praksis inden for havforvaltning.

Certificering kræver bl.a. at fiskeriet kan sikre: • At fiskebestandene er bæredygtige/er fra en sund bestand - der er nok fisk tilbage i havet for at reproducere. • At havmiljøet bevares, så det kan understøtte livet i havet. • At fiskeriet har implementeret effektive forvaltningsplaner, der sikrer at man hurtigt kan reagere ved ændringer i status quo. Udover fiskeristandarden har MSC også etableret en sporbarhedsstandard. En sporbar forsyningskæde forsikrer forbrugerne om, at kun fisk og skaldyr fra et MSCcertificeret fiskeri kan sælges med MSC-mærket den blå fisk.

FISKERISTYRELSEN LANCERER HJEMMESIDE Fiskeristyrelsen, som blev etableret som en selvstændig styrelse under Udenrigsministeriet i november 2017, er gået online med den nye hjemmeside fiskeristyrelsen.dk.

På den nye hjemmeside kan men finde nyheder, regler, vejledninger og anden information om dansk fiskeri.

FOTO: MSC © MAGNUS KLITTEN FOTOGRAFI

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

- I Fiskeristyrelsen arbejder vi på højtryk for at få alle de ting på plads, som hører med, når man etablerer en ny styrelse, og det har været en vigtig prioritet at få vores egen hjemmeside, hvor vi nu kan kommunikere direkte med fiskere, erhvervsliv og borgere, siger Nanna Møller, direktør i Fiskeristyrelsen.

- Vi har samlet alt indhold om fiskeri fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside, hvor fiskeriindholdet hørte hjemme, da fiskeriområdet hørte under Miljø- og Fødevareministeriet. Siden blev Fiskeristyrelsen som bekendt flyttet til Udenrigsministeriet, og derfor har det også hele tiden været planen, at al information om fiskeri skulle flyttes til Fiskeristyrelsens egen side, siger Nanna Møller.

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

FJORDENS OVERSKYDENDE BIOMASSE BLIVER TIL PROTEIN

Når virksomheden Blå Biomasse høster blåmuslinger i Limfjorden, kan de kun afsætte de største af muslingerne på fiskeauktionen. De små muslinger kan ikke sælges til middagsbordene, men selskabet har fundet en måde at bruge hele muslingehøsten på.

I stedet for at destruere de små muslinger, bruger de restproduktet til at producere muslingemel, der kan bruges som protein til dyrefoder. - Det giver kun god mening at udnytte hele høsten af muslinger. I stedet for måske at brænde spildproduktet af til elektricitet og varme, kan vi ligeså godt opgradere det som et højværdiprodukt. Nemlig protein til foder, siger Klaus Astrup Nielsen, bestyrelsesformand for Blå Biomasse.

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

Hedeselskabet, der står bag virksomheden, startede egentlig forsøg med muslingeopdræt, fordi det hjælper med at rense fjordene for næringsstoffer og fosfor. Muslingerne er en naturlig måde at reducere overskuddet af næringsstoffer på. Men med flere års udviklingsprojekter i ryggen har de kastet sig ud i at udvikle bioøkonomien omkring havets biomasse også. STORT POTENTIALE I AT UDVIKLE BIOØKONOMI På grund af det høje næringsstofindhold i Limfjorden har fjor-

den gode vilkår for blåmuslinger. Med finansiering fra Danmarks Grønne Investeringsfond vil Blå Biomasse udbygge deres anlæg i Limfjorden, så de kan skalere udviklingen inden for bioøkonomi. - Der er et stort potentiale i at udnytte den biomasse, vi i Danmark kan få fra havet og fjordene. Blå Biomasse er en rigtig interessant virksomhed for os at samarbejde med, fordi de er i gang med at udvikle højværdiprodukter fra et marint restprodukt. Vi

vil rigtigt gerne hjælpe med at sikre, at de kan fortsætte deres udviklingsarbejde inden for netop dette felt, siger Mette Skøt, udviklingsdirektør hos Danmarks Grønne Investeringsfond. I 2019 forventer Blå Biomasse en produktion på op til 10.000 tons muslinger. Det næste udviklingsprojekt, virksomheden står overfor, er at finde en måde til bedre at udnytte muslingernes skaller på, så de kan lukke loopet helt i denne cirkulære forretningsmodel.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Anvendelsen af det proteinrige muslingemel i dyrefoder, er et rigtig godt supplement til den eksisterende proteinkilde, som primært kommer fra industrifisk.

Bioøkonomi af den blå biomasse Bioøkonomi handler om, at man udnytter materiale fra landbrug, skov og hav samt fra organisk affald til at udvikle nye produkter.

- Vi kommer til at stå over for en proteinmangel, og derfor skal der findes alternative proteinkilder. I Danmark har vi en unik position, fordi vi kan udvinde protein mange steder fra, både fra vores landbrugsaffald og fra havet. Vi tror på, at vi i fremtiden vil udnytte havets biologiske ressourcer til mere end konsumprodukter, siger Mette Skøt.

Opdræt af blåmuslinger er et anerkendt og bæredygtigt virkemiddel til rensning af de danske fjorde. Når Blå Biomasse udnytter hele høsten af muslinger, fremfor blot den del der kan afsættes som fødevare, er de med til at understøtte udviklingen af bioøkonomi i Danmark. Anvendelsen af det proteinrige muslingemel i dyrefoder, er et

rigtig godt supplement til den eksisterende proteinkilde, som primært kommer fra industrifisk. En årlig produktion på 10.000 tons muslinger vil forbedre vandmiljøet i Limfjorden, da der årligt fjernes ca. 130 tons kvælstof og ca. 10 tons fosfor.

og udvikling af muslingeopdræt siden 2011, og Thyborøn Invest har været involveret i konventionel musling og østers opdræt siden 2010. Blå Biomasse har ambition om at opdrætte, forarbejde og videresælge bæredygtigt marin biomasse. Biomassen vil primært kunne bruges til foder i produktionen af f.eks. kylling eller laks.

BLÅ BIOMASSE A/S Virksomheden blev etableret i 2016 i et samarbejde mellem Hedeselskabet og Thyborøn InveI dag har virksomheden fokus på st, og med Hedeselskabet som at udvikle bioøkonomien omkring majoritetsaktionær. Hedeselskamarin biomasse. Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1 bet har arbejdet med innovation

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

ØKONOMISK HÅNDSRÆKNING TIL TORSKEFISKERNE

Selvom om det lykkedes at afværge en markant reduktion af torskekvoten for 2018, døjer danske torskefiskere i Østersøen stadig med konsekvenserne af den voldsomme reduktion af kvoterne for 2017. Derfor har Folketinget vedtaget en hjælpepakke på 10,8 mio. kr.

I 2017 blev kvoten i den vestlige Østersø reduceret med 56 procent, mens kvoten i den østlige del blev reduceret med 25 procent. I 2018 videreføres kvoten i den vestlige del, mens kvoten i øst reduceres med 8 procent. Derfor har Folketinget bevilget 10,8 mio. kr. til en økonomisk kompensationsordning, der skal komme de ramte fiskere til hjælp. Ordningen kommer i tillæg til den kompensation, der blev udbetalt i 2017. KRITERIERNE Kriterierne er de samme som kompensationsordningen for

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

2017, men ordningen udvides til også at omfatte fiskere, som pga. af fartøjsskifte, var udelukket fra at modtage støtte i 2017. Under de minimis ordningen kan der maksimalt udbetales 220.000 kr. pr. virksomhed over en 3-årig periode. Der vil derfor være fiskere, som pga. af støtteloftet, ikke vil kunne modtage støtte i 2018. Udover økonomisk kompensation er der etableret en ”bytteordning” for at skaffe ekstra torsk til de fiskere, der er særligt berørt af nedgangen i torskekvoten i den vestlige Østersø.

DE MINIMIS ORDNINGEN I optakten til de minimis ordningen i 2017 blev der afholdt en række møder med erhvervet. De valgte procenter blev fastlagt ud fra princippet om ikke at overkompensere, og at kompensationen skulle ydes til fiskere, der var særligt berørt. Efter ordningen trådte i kraft i 2017 opstod et ønske fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og Danmarks Fiskeriforening PO om at justere ordningen, således at den også omfatter fiskere, der har skiftet fartøj i referenceperioden.

Dette imødekommes nu og betyder konkret, at kompensationen i 2018 udregnes med udgangspunkt i fiskerens landingsværdi af torsk fra Østersøen i referenceperioden, hvor den i 2017 blev udregnet med udgangspunkt i fartøjets landingsværdi. Yderligere tilføjelse af kriterier vil øge ordningens administrative kompleksitet og åbningen af ordningen og udbetaling af tilskud vil blive forsinket.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

SKÆRPET OPMÆRKSOMHED OMKRING OVERBORDFALD

Søfartsstyrelsen skærper opmærksomheden på risikoen for overbordfald fra især enmandsbetjente fiskefartøjer, men også generelt fra alle fiskefartøjer. Søfartsstyrelsen vil sætte ekstra fokus på overbordfald og mulighederne for at redde en overbordfalden.

- Det er vigtigt at understrege, at der ikke er kommet nye regler, men overbordfald er særligt fatale på enmandsbetjente fartøjer. Derfor vil Søfartsstyrelsen på kommende syn have det i ekstra fokus, siger Lars Gerhard Nielsen, synschef i Søfartsstyrelsen. Ejer eller arbejder du på et enmandsbetjent fiskefartøj, så vær særligt opmærksom på følgende: HURTIG HANDLING PÅKRÆVET I koldt vand er hurtig handling af afgørende betydning. Overbordfald i koldt vand betyder hurtigt tab af kræfter og førlighed som følge af nedkøling efterfulgt af bevidstløshed og drukning. BRUG VEST Det er en rigtigt god ide at bruge arbejdsvest, selvom der er en lønning og ingen umiddelbar fare for at falde over bord. Du ved ikke, hvornår ulykken sker. Hænger du fast i garnet, kan du blive trukket over bord. Det er særligt vigtigt at bruge arbejdsvist på enmandsbetjente fartøjer, da der ikke er nogen om bord til at hjælpe dig med at komme om bord igen eller til at slå alarm. Arbejdsvesten forlænger den tid,

du kan opholde dig i vandet. En arbejdsvest vil sikre, at du holder dig flydende og har flere kræfter til at kravle op ad redningslejderen. BRUG LIVLINE VED SÆRLIG RISIKO Hvis du arbejder med noget ud over det sædvanlige, så brug livline. Det er i anderledes arbejdssituationer og i arbejdssituationer med særlig risiko, at mange ulykker sker. TILKALD HJÆLP Det er meget vigtigt snarest muligt at udsende nødmelding. Hvis du bærer en PLB’er – en personlig nødpejlesender – kan du udsende et nødsignal, selvom du ligger i vandet, og disse er derfor særligt attraktive for enmandsbetjente fartøjer. AT KOMME OM BORD Til entring fra vandet skal der anvendes indbyggede trin i skibssiden eller en anvendelig fastmonteret eller udtrækkelig redningslejder. Knudetov eller bildæk er ikke tilstrækkeligt. Under syn vil der yderligere være fokus på øvelser med lejderen. I skibe med mere end en person om bord, er der krav om kejs eller sele (på en stage), så en bevidst-

løs person kan bjærges. Andet relateret udstyr såsom Markusnet og Quicksling er kun et frivilligt supplement. BRUG AF DØDEMANDSKNAP Brug af en (automatisk trådløs) dødemandsknap/fjernbetjent

nødstop er også en rigtigt god mulighed for at højne sikkerheden til søs. Her vil overbordfald bevirke stop af motoren via en lille bærbar personlig sender, så skibet ikke sejler fra dig.

— Hos os er du i sikre hænder Turbo- og Marineservice Tlf. 4450 4050

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

SÆNKETUNNEL GAVNER BIODIVERSITETEN Livet i havet får glæde af den kommende Femern-tunnel mellem Danmark og Tyskland. Planter og dyr i Femern Bælt kan se frem til et nyt stenrev oven på sænketunnelen, der vil blive et godt levested for mange af Femern Bælts dyre- og plantearter. - Der er tale om et meget stort naturgenopretningsprojekt. Og der er ingen tvivl om, at det vil øge biodiversiteten i Femern Bælt, når tunnelen står færdig” siger Anders Bjørnshave, miljøchef i Femern.

den til med sand, grus og sten, så tunnelen går i ét med havbunden. For at beskytte tunnelen mod ankre eller synkende skibe, bliver der placeret et lag af store sten oven på den nedgravede tunnel.

Femern-tunnelen bliver, med en længe på 18 kilometer, verdens længste sænketunnel af sin art. Tunnelen består af 79 store betonelementer, som støbes på land, flådes ud og kobles sammen i en rende, der på forhånd er udgravet i havbunden.

Midt i Femern Bælt vil tunnelen være dækket af sand, men ved kysterne rager tunnelen et lille stykke op over havbunden, og her vil disse store sten fungere som et nyt rev.

Når tunnelen ligger færdigbygget i renden, dækker entreprenørerne

EN GEVINST FOR HAVETS DYR OG PLANTER Ud over det beskyttende stenlag direkte oven på tunnelen, så bli-

ver der som led i miljø-kompensationen for Femern-forbindelsen oprettet et enormt kunstigt rev ved Sagas Bank lidt syd for tunnelen på omkring 25 hektar. Dette rev ligger i et område, hvor der tidligere er foregået stenfiskeri, hvilket har forringet vilkårene for dyr og planter.

Danmarks største menneskeskabte stenrev ligger i dag ved den gamle Lillebæltsbro. Det blev bygget – ikke for miljøet – men i forbindelse med en redningsaktion for den over 80 år gamle bro, der i årenes løb er sunket 70 centimeter.

- Omfattende stenfiskeri har igennem årene fjernet mange af de store sten på havbunden langs de danske og tyske kyster. Det har betydet, at livet på havbunden er blevet fattigere. For dyrene i havet giver de nye stenrev både føde og skjulesteder” siger Anders Bjørnshave.

Takket være ny viden om undergrunden i Femern Bælt, kunne eksperter redde Lillebæltsbroen ved hjælp af omkring 140.000 kubikmeter sten, der blev lagt mellem bropillerne. Øst og vest for broen blev der lagt to yderligere rev på lavt vand.

FEMERN-TUNNELEN • F emern-tunnelen er danmarkshistoriens største anlægsprojekt. • Anlægsbudgettet er på 52,6 mia. kroner. • Femern-forbindelsen er brugerbetalt efter samme model som forbindelserne over Storebælt og Øresund. • Indtægterne fra trafikken betaler også for RingstedFemern-banen, der gøres klar til elektriske tog og hastigheder på 200 km/t. • Op mod 3.000 tunnelarbejdere vil være direkte beskæftiget på projektet. • Femern-tunnelen bliver 18 kilometer lang med 2 motorvejsrør og 2 jernbanerør. • Det vil tage 10 minutter i bil og 7 minutter i tog at krydse Femern Bælt. • Tunnelen vente at stå færdig i 2028.

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

I FEMERN BÆLT ØKOSYSTEMET TAGER OVER Kort tid efter kunne dykkere se søstjerner og søanemoner slå sig ned på stenene, og i dag er stenrevene ved Lillebælt hjemsted for rigtig mange dyr og planter. Almindelige dyr på revet er krabber, søstjerner, konksnegle og søpindsvin. Huler og sprækker imellem stenene har tiltrukket fisk som kutling og havkaruse. Også sjældne fisk som buskhoved, sortvels og hårhvarre er set imellem stenene.

der for eksempelvis de store brunalger. De har ingen rødder, men en hæfteskive og derfor behov for sten for at kunne sætte sig fast og gro. Biodiversiteten i Femern Bælt vil derfor få et stort løft med etableringen af de nye stenrev. - Erfaringerne fra både Lillebælt og Øresundsforbindelsen viser, at de nye rev meget hurtigt tiltrækker små og store dyr, der bliver til mad for fisk og større pattedyr som marsvin. Populært sagt bygger vi en buffet oven på tunnelen, siger Anders Bjørnshave.

De forskellige fisk søger både skjul og føde, og nogle kommer også for at yngle. Stenene er desuden vigtige hæfteste-

FAKTA Stenrev Gennem de sidste hundrede år er der i Danmark og i Tyskland opført masser af havnemoler, kystsikringsanlæg og andre bebyggelser med store sten. En stor del af disse sten blev fisket op fra havbunden, og dette stenfiskeri har gjort, at der i dag er færre stenrev. Særligt hårdt gik det ud over de huledannende stenrev, da de øverste sten var lette at få fat på, når de ragede op i vandsøjlen og endda til tider helt over vandoverfladen. Eftersom de huledannende stenrev skaber særligt gode forhold for mange dyrearter, er store naturværdier gået tabt. Genetablering af stenrev vil styrke havets biodiversitet. Makroalger og fastsiddende dyr kan ikke gro, hvis de mangler levesteder. Makroalgerne binder, på samme måde som ålegræs, havets kvælstof og fosfor og efterlader derfor mindre næring til vandets fritsvævende alger. Det giver mindre risiko for algesuppe og iltsvind. Samtidig sikres fiskeyngel steder, de kan leve, og havpattedyrene får nemmere ved at finde mad. Kunstige stenrev ”Kunstige rev” er menneskeskabte konstruktioner, som alger og fastsiddende dyr kan leve på. Et kunstigt rev kan f.eks. være en bropille, fundamentkonstruktionen ved sænketunneler, et skibsvrag eller fundamentet til en havvindmølle. Erfaringer viser, at de første dyr og alger flytter ind allerede kort tid efter, konstruktionerne står færdige på havbunden. KILDE: DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax: +45 54 70 60 12 www.bredgaardboats.com E-mail: info@bredgaardboats.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Nyt bådeværft i Rødby Havn

F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 1 8

København, 2. – 4. Maj 2018

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR 2. - 4. MAJ

2018

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events