DKK 49,50
64. ÅRGANG · APRIL 2020 NR. 4
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
Fiskerne siger nej Brexit - fiskemelsfabrikkerne er afventende Corona: Priserne styrtdykker på jomfruhummer
FISKERBLADET 4-2020
TOPHISTORIE
6
BREXIT - FISKEMELSFABRIKKERNE ER AFVENTENDE, MEN FORTRØSTNINGSFULDE Fiskemelsfabrikkerne holder ligesom resten af industrien vejret, indtil der kommer en endelig aftale for briternes udtrædelse af EU. En aftale om fortsat fuld adgang til britisk farvand er særdeles vigtigt for fabrikkerne, som herfra blandt andet aftager store mængder tobis og sild i form af afskær til produktion af fiskemel og fiskeolie. Et stærkt EU forhandlingsmandat giver en vis ro, selvom intet er givet på forhånd.
8
5
PELAGISK PERSPEKTIV: SAMMEN HOLDER VI LIV I DANSK FISKERI Verden som vi kender den i dansk fiskeri er for alvor udfordret. 2020 bliver et år vi sjældent glemmer. En global pandemi hærger lige nu, og arbejdet med at indkapsle spredningen og de dødelige konsekvenser har med rette højeste politiske prioritet. Derfor er bl.a. forhandlingerne om BREXIT og den fremtidige handels- og fiskeriaftale imellem EU og UK sat i bero.
FISKEMELSFABRIKKERNE RUSTER SIG TIL TOBISSÆSON I CORONATIDER Den verserende coronakrise har vendt op og ned på det ganske danske land, og fiskerisektoren er ingen undtagelse. I skrivende stund ruster de danske fiskemelsfabrikker sig til den nært forestående tobissæson med en lang række forholdsregler, der skal få produktionen til at fortsætte gennem disse udfordrende tider.
10
FISKERNE SIGER NEJ TIL KAMERA-OVERVÅGNING Fiskeriminister Mogens Jensen, (S) får nu et klar nej til kamera-overvågning hos de danske fiskere. Det stod klar efter ministerens besøg tidligere på måneden i Frederikshavn og Strandby. Uanset Mogens Jensen føler at han nu er i dialog med fiskerne efter sit ”lynbesøg ” i det nordjyske, så har han totalt mistet sit ”Fingerspitzengefühl” for stemningen og vreden hos fiskerne.
16
REDSKAB TIL MINIMERING AF BIFANGST I TOBISFISKERIET PÅ TEGNEBRÆTTET Tobisfiskeriet er udfordret af bifangst af makrel samt utilsigtet fangst af sæler. Det giver erhvervet store økonomiske såvel som praktiske og etiske udfordringer. Derfor har Danmarks Pelagiske Producentorganisation valgt at udvikle en såkaldt excluder, som skal hjælpe makrellen og sælerne med at svømme ud af trawlet igen.
12
17
”ER DET RIMELIGT MED KAMERAOVERVÅGNING 24/7, NÅR FORMÅLET ER AT KONTROLLERE LANDINGSPLIGTEN?” Sådan lyder et af de spørgsmål, som oplægsholder Birgitte Kofod Olsen fra Dataethics havde tænkt sig at rejse til et foredrag arrangeret af Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Foredraget blev udskudt på ubestemt tid grundet coronaudbruddet, men Fiskerbladet har været i telefonisk kontakt til en diskussion omkring dataetikken i kameraovervågning af de danske fiskefartøjer.
13
PRISERNE STYRTDYKKER PÅ JOMFRUHUMMERNE Jomfruhummerne som fiskerne for mindre end et år siden kaldte for ”det rene guld” har fået mere rolige tider på bankerne i Kattegat. Priserne rasler ned på auktionerne grundet manglende afsætning på Læsø Fiskeindustris største marked Italien. Eksporten til støvlelandet er kort og godt gået totalt i stå. Det fortæller direktør Peter Bang Pedersen fra Læsø Fiskeindustris Ferskvareterminal i Skagen.
Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194
Uanset at dansk fiskeri har en stor betydning herhjemme, så fylder den ikke meget sammenlignet med andre områder i EUsammenhæng. Det uanset vi eksporterer fisk og fiskeprodukter for mere end 23 mia. kr. om året. Heraf kommer 85 procent af fiskemængderne fra auktionerne i Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og Skagen. Der er kun en vej at løse fiskernes problemer på. Nøglen ligger hos EUs statsog regeringschefer. Uden deres medvirken fortsætter stridsspørgsmålene i unionens kystlande både nord og syd for alperne.
FISKERIERHVERVET I MARITIMT KLIMAPARTNERSKAB Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation er deltagere i det klimapartnerskab, som de samlede maritime erhverv, kaldet Det Blå Danmark, har indgået med regeringen om samlet at reduceres skibsfartens og fiskeriets aftryk på klimaet med 70% i 2030.
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rene@fiskerbladet.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Lærke Worsøe, lw@fiskerbladet.dk Bent Mikkelsen, bent@fiskerbladet.dk
18
IVÆRKSÆTTER VIL SKABE NYE MULIGHEDER PÅ KATTEGAT-Ø
UDGIVER ErhvervsMagasinerne ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Brogade 25 A st. 5900 Rudkøbing Telefon: +45 70 20 41 55
ADMINISTRATION Lone Wulff, adm@fiskerbladet.dk
LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg
ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk
Profiler er betalte journalistiske produkter.
DKK 49,50
64. ÅRGANG · MARTS 2020 NR. 3
BREXIT Får fiskeriet høj prioritet? Farvel til britisk farvand koster dyrt No-deal kan ramme bæredygtigheden
Næste udgave: 4. maj 2020
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
FOTO: TRIPLENINE
KOLOFON
14
DANSK FISKERI STÅR I DEN POLITISKE KAMPPLADS MELLEM BLÅ OG RØD STUE
- nu med egen hjemmeside
www.fiskerbladet.dk
AF ESBEN SVERDRUP-JENSEN, DIREKTØR, DANMARKS PELAGISKE PO
PELAGISK PERSPEKTIV: SAMMEN HOLDER VI LIV I DANSK FISKERI Verden som vi kender den i dansk fiskeri er for alvor udfordret. 2020 bliver et år vi sjældent glemmer. En global pandemi hærger lige nu, og arbejdet med at indkapsle spredningen og de dødelige konsekvenser har med rette højeste politiske prioritet. Derfor er bl.a. forhandlingerne om BREXIT og den fremtidige handels- og fiskeriaftale imellem EU og UK sat i bero. I fiskerierhvervet har vi samlet os, med udgangspunkt i at minimere de negative økonomiske konsekvenser af COVID-19 og sikre at dansk fiskeri fortsat kan levere sunde og billige fødevare til danskerne og til eksportmarkeder i resten af verden. Mere end 15.000 mennesker i Danmark har deres livsgrundlag i fiskeriet og i følgeindustrien, dem skal vi værne om. Vi har derfor taget en række initiativer på EU-niveau for at
afbøde effekten af en Verden, der midlertidigt ”lukker ned” og som kan medvirke til at holde hånden under kritiske dele af sektoren. Men selvom dansk fiskeri i høj grad lever af eksporten, så kan den danske forbruger være en afgørende faktor i en alvorlig situation for dansk fiskeri. Den 19. marts skrev et samlet fiskerierhverv (DPPO, DFPO, DSA og MID) derfor til Regeringen med en klar
opfordring til at stimulere forbruget af fisk i Danmark, en opfordring til at bruge alle tilgængelige kanaler til at minde den danske befolkning om, at fiskerne, fabrikkerne og fiskehandlerne fortsætter arbejdet for føden og at fisk stadigvæk er sundt, lækkert, sikkert og i sæson. I en tid med alvorlige udfordringer på de kritiske eksportmarkeder for konsumfisk er det afgørende, at
vi kan løfte hjemmemarkedet og fastholde folk i arbejde igennem den mest kritiske fase. Historien har desværre vist, at små kystsamfund ikke genopstår, at små familie virksomheder ikke genåbner og at en ny fiskehandler ikke slår sig ned på hjørnet når først nøglen er drejet om. Det er et fælles ansvar for os alle, sammen, at holde liv i hele dansk fiskeri. Så er du i tvivl – spis fisk.
ZEPPELIN DANMARK A/S DIN NYE CAT FORHANDLER
Zeppelin har overtaget Caterpillar forhandlingen fra Pon i Danmark, Grønland og Sverige. Du kan læse mere herom på www.zeppelin-cat.dk.
Zeppelin Danmark A/S | www.zeppelin-cat.dk | +45 70 25 22 11
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 2 0
5
AF LÆRKE WORSØE
BREXIT - FISKEMELSFABRIKKERNE ER AFVENTENDE, MEN FORTRØSTNINGSFULDE Fiskemelsfabrikkerne holder ligesom resten af industrien vejret, indtil der kommer en endelig aftale for briternes udtrædelse af EU. En aftale om fortsat fuld adgang til britisk farvand er særdeles vigtigt for fabrikkerne, som herfra blandt andet aftager store mængder tobis og sild i form af afskær til produktion af fiskemel og fiskeolie. Et stærkt EU forhandlingsmandat giver en vis ro, selvom intet er givet på forhånd. I skrivende stund er forhandlingerne mellem Storbrittanien og EU udskudt på ubestemt tid grundet coronaudbruddet. Men når de for alvor går i gang igen, er FF Skagen fortrøstningsfulde over udfaldet. ”Vi er meget glade for, at forhandlingsmandatet lægger op til, at
6
F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 2 0
en handelsaftale lægger uløseligt sammen med en fiskeriaftale,” siger CEO i FF Skagen, Johannes Palsson. Tobissæsonen er en af de vigtigste sæsoner for fiskemelsfabrikkerne, og op mod halvdelen af denne art bliver fisket i britisk farvand, mens det samme gør dig gældende for omkring 70 % af sildefangsterne.
Men for FF Skagen er det fiskernes situation, der kommer i første række.
CEO i TripleNine, Jes Bjerregaard, er enig.
”Vi har fulgt hele processen tæt fra start, og i første omgang er vi meget optagede af at støtte op omkring vores leverandører, så de får mulighed for fortsat at fiske i britisk farvand,” siger CEO i FF Skagen, Johannes Palsson.
”Vi ligger et led længere væk end fiskerne. Det er fiskerne, der kommer til at mærke det først, hvis der sker ændringer i forhold til de nuværende aftaler,” siger CEO i TripleNine, Jes Bjerregaard.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
FF Skagen FOTO: BO HELLUM
tvivlende overfor, hvorvidt briterne overhovedet har tænkt sig at fange tobiserne, som i dag primært fanges af danske fiskere.
”Vi lever i uvished, men så længe fiskeriet fortsætter, er der da en vis stabilitet i det,” siger Johannes Palsson.
”England har historisk en modstand mod tobis. Vi frygter, at hvis ikke de danske fiskere får adgang til farvandet, så vil tobis her ganske enkelt ikke blive fisket. Det mener vi, vil være synd. Nok er tobis ikke et spiseligt produkt for mennesker, men som fiskemel udgør det en af de vigtigste basisingredienser til lakseopdræt, som vi til gengæld spiser en hel masse af,” siger CEO i FF Skagen, Johannes Palsson.
Jes Bjerregaard er ligeledes afventende, men ved godt håb.
FORTSAT FISKERI GIVER EN VIS STABILITET I sidste ende må fiskeriet som helhed vente lidt endnu, før der kommer en afklaring.
”Der skal ikke herske tvivl om, at vi selvfølgelig helst vil beholde fiskeriet på danske hænder. Men hvis ikke de danske fiskere må fortsætte fiskeriet, så kommer der højst sandsynligt til at blive nogle britiske landinger hos os i stedet,” siger CEO i TripleNine, Jes Bjerregaard. Det vil imidlertid langt fra sikre, at fabrikken kan køre videre i samme grad som i dag. ”Sidenhen vil der jo være en sandsynlighed for, at briterne selv udvi-
der kapaciteten til at aftage proteinfisk. Uanset om det bliver tilfældet eller ej, vil der være fare for, at vi bliver nødt til at lukke dele af vores anlæg ned,” siger Jes Bjerregaard.
FOTO: TRIPLENINE
SÅDAN KAN FISKEMELSFABRIKKERNE RAMMES Hvis det ender således, at briterne får tilkæmpet sig den fulde ret til eget farvand, vil begge fiskemelsfabrikker i stedet forsøge at aftage de britiske landinger, da deres fiskemelsindustri er væsentligt mindre end i Danmark.
”Jeg frygter selvfølgelig, hvordan det i sidste ende bliver udformet, men jeg er alligevel fortrøstningsfuld på grund af alt det forarbejde, der er lavet rent politisk såvel i Danmark som i EU regi. Det står højt på agendaen, og jeg tror simpelthen ikke, fiskeriet bliver solgt for en slik. Jeg er meget positiv omkring, hvor godt forberedte alle er i EU,” siger Jes Bjerregaard.
BALANCE MELLEM FORTOLDNING AF RÅVARE OG FÆRDIGVARE I tilfælde af at briterne selv får retten til eget farvand, er det uhyre vigtigt, at der kommer en balance mellem fortoldningen af råvare og færdigvare, understreger CEO i FF Skagen, Johannes Palsson. ”Der arbejdes på toldfrihed for produkter, men det er også tvingende nødvendigt, at der bliver toldfrihed på råvarer,” siger Johannes Palsson. TOBIS KAN ENDE MED AT GÅ TIL SPILDE Derudover bidrager Johannes Palsson med et helt andet perspektiv, idet han forholder sig
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
CEO i TripleNine bevarer positiviteten omkring udfaldet af Brexit, da det rent politisk bliver taget meget seriøst af såvel Danmark som EU.
F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 2 0
7
FOTO: TRIPLENINE
AF LÆRKE WORSØE
FISKEMELSFABRIKKERNE RUSTER SIG TIL TOBISSÆSON I CORONATIDER
Den verserende coronakrise har vendt op og ned på det ganske danske land, og fiskerisektoren er ingen undtagelse. I skrivende stund ruster de danske fiskemelsfabrikker sig til den nært forestående tobissæson med en lang række forholdsregler, der skal få produktionen til at fortsætte gennem disse udfordrende tider. Netop tobissæsonen er en af de absolut vigtigste for både FF Skagen i Skagen og Hanstholm og TripleNine i Thyborøn. Sæsonen løber fra 1. april og frem til omkring Sankt Hans, så rent timingmæssigt kan corona ikke undgå at blive en udfordrende faktor. ”Det er altafgørende for årets produktion, at vi får al tobisen kørt igennem fabrikken her i Thybo-
8
F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 2 0
røn,” siger CEO i TripleNine, Jes Bjerregaard. Derfor har TripleNine også taget en lang række forholdsregler for at undgå smitte og smittespredning: ”Alle der kan arbejde hjemmefra, bliver hjemme. Ved vagtskifte overleverer vi telefonisk. Der må maksimalt være to mand i frokoststuen ad gangen, badefaciliteterne er udvidede og indskærpede,
og vognmænd skal melde deres ankomst og overlevere papirer i en nyoprettet sluse, så vi undgår al nærkontakt med udefrakommende,” lister Jes Bjerregaard op. Nogenlunde samme scenarie gør sig gældende på FF Skagens fiskemelsfabrikker. ”Vi opfordrer i det hele taget medarbejderne til at undgå at forsam-
les unødigt samt huske håndvasken og ’den sunde fornuft’,” siger CEO i FF Skagen, Johannes Palsson. FISKERNE HOLDER CORONAFRI ZONE OMBORD Johannes Palsson beretter i øvrigt, at også besætningen på de indkommende skibe tager smittefaren meget seriøst.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
”Vi oplever, at fiskerne er uhyre opmærksomme på det faktum, at hvis blot ét besætningsmedlem bliver smittet, så vil størstedelen af besætningen lynhurtigt blive det samme, da man til tider arbejder meget tæt sammen til søs,” siger CEO i FF Skagen, Johannes Palsson.
CEO i FF Skagen, Johannes Palsson, beretter, at fiskerne er uhyre opmærksomme på at holde sig på behørig afstand, når de kommer ind for at losse fisk, for at undgå smittespredning.
Fra begge fabrikker lyder, at den fysiske kontakt med de indkommende fiskere er ikke eksisterende, såvel for de skibe, der har egen pumpe til losning af fisk som dem, hvor fabrikkerne losser.
FOTO: BO HELLUM
NØDPLAN PÅ VEJ Så langt så godt. Når tobissæsonen starter er ambitionen for begge fiskemelsproducenter, at der hele tiden skal kunne køres produktion. ”Vi er gået sammen med vores faglige repræsentanter om at lave en nødplan, så vi sikrer bedst muligt, at vi stadig kan køre produktion selv ved nedsat mandskab. Vi håber, vi kan køre normalt, men vi må være klar til at samarbejde med fiskerne om, at de for eksempel ikke alle kommer ind med fiskene samtidig, hvis ikke vi kan køre fuld produktion for en stund,” siger CEO i TripleNine, Jes Bjerregaard.
Media Group MEDIEGRUPPEN Maritime DAnmark
VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING WWW.MARITIMEDANMARK.DK WWW.FISKERBLADET.DK
NYHEDER Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
JOBS
BLUE MEDIA F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 2 0
9
Efter møde med Venstres ordfører for miljø- og fødevarer, Erling Bonnesen, blev der tid til en tur på ydermolen i Bagenkop. Fra venstre ses ”Årets fisker 2019”, fiskeskipper Frank Theodorsen, Fiskeskipper Mads Kølle Hansen, fisker og medlem af kommunalbestyrelsen på Langeland, Ulrik Kølle Hansen, samt venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen.
AF JENS NØRGAARD
FISKERNE SIGER NEJ TIL KAMERA-OVERVÅGNING
Fiskeriminister Mogens Jensen, (S) får nu et klar nej til kamera-overvågning hos de danske fiskere. Det stod klar efter ministerens besøg tidligere på måneden i Frederikshavn og Strandby. Uanset Mogens Jensen føler at han nu er i dialog med fiskerne efter sit ”lynbesøg ” i det nordjyske, så har han totalt mistet sit ”Fingerspitzengefühl” for stemningen og vreden hos fiskerne. Det er overimplementering af EU’s regler for fiskerikontrol og et indgreb uden proportionalitet i fiskernes personlige frihed hedder det i en udtalelse fra Danmarks Fiskeriforening. Danske fiskere vil ikke endnu engang være forsøgskaniner for et ministerielt påfund og eksperiment. Danmarks Fiskeriforenings formand Svend-Erik Andersen slår derudover fast at opsætning af kameraer på fiskefartøjer er en kraftig overskridelse af den personlige frihed for det enkelte individ. Som det ser ud nu har ministerens og hans embedsfolk glemt at tage retsplejeloven og Offentlighedsloven samt persondatabeskyttelses-forordningen i ed. Dette lovforslag er sjusk og symbolpolitik. Det bidrager ikke til at
10
F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 2 0
sikre et bæredygtigt fiskeri eller til løsning af fiskernes reelle udfordringer. Kort og godt: -Formålet med kameraovervågning er uklart og fremmer kun frustrationerne blandt de danske fiskere, lød det på havnen i Strandby. Ministeren står dog fortsat fast for overvågningen af fiskeriet skal sikre bedre data og fremtidige forvaltning. NEJ FRA BAGENKOP Samme dag som fiskeriminister Mogens Jensen besøgte Frederikshavn og Strandby mødtes et
fiskeriudvalg i den modsatte ende af landet i Bagenkop på Langeland. Her fik kollegaerne i resten af landet 100 procent opbakning til protesterne og et nej kameraovervågning. Det var Venstres sydfynske folketingsmedlem, miljø- og fødevareordfører, Erling Bonnesen, der tog afstand til den socialdemokratiske fiskeriministers ufravigelige krav. Står det til ministeren skal kamera-overvågningen af fiskefartøjer gradvist installeres på
fiskefartøjerne frem til udgangen af 2021, som det blev vedtaget under forhandlingerne om 2020 kvoterne. Det handler om beskyttelse af torskebestanden og jomfruhummer i de danske farvande. Politisk har ministeren ikke haft opbakning i Folketinget. Ifølge venstre folketingsmedlem Erling Bonnesen er det rigtigt, at der har været et forberedelsesarbejde. Det havde udelukkende til hensigt at undersøge om det kunne betale sig.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
TURBORENOVERING
Det er vores speciale!
Mere end 30 års erfaring og med markedets nyeste maskiner, tilbyder vi reparation samt salg af renoverede og fabriksnye turboer, direkte fra lager.
FOTO: JENS NØRGAARD
A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk
A/S Midtjydsk Cylinder Service MINISTER UDEN MANDAT Ifølge fiskeriordfører, Torsten Schack, (V), er der ikke givet mandat til Mogens Jensen. Til gengæld kræver Venstre nu, at der kommer en kulegravning af Dansk Fiskeri. Regelsættene skal analyseres, så der kommer fornuft i Dansk fiskeri. Der er brug for et check i fiskeriet understreger Erling Bonnesen. Der er gået for megen rapporter og teori til stor skade for den enkelte fisker. Det må og skal Folketinget rydde op i. Kamera-overvågning er et ”No Go”!
Bagenkop, spiser gråsælen på 25 dage lige så meget som fiskerne har kvote til torsk i hele Østersøen svarende til 3.600 tons. Det viser biologernes undersøgelser, fortsætter Frank Theodorsen. Vi nærmer os en spredning af parasitter i 72 procent af torske bestanden i område 25. Netop med baggrund i spredningen af parasitter beskæres kvoterne for fiskerne i de berørte områder. Det betyder at fiskene dør. Det er uhyggeligt at se netop nu hvor torsken i større målestok bevisligt er på vej tilbage igen, fortæller ”Årets fisker 2019”.
Tlf.: 86 62 22 44 · www.mcs-itop.dk
Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE
A legreya Sans Bold Alegreya SC Regul ar
Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab
FARVER
Fjern forslaget med Kamera-overvågning og støt et ”Virkelighedscheck”, fortsætter det sydfynske folketingsmedlem. Dansk Fiskeri skal tilbage til den virkelige verden. Det skal kunne betale sig at være fisker også i de kystnære farvande, hvor ”Danmarks største fiskerflåde”, ifølge venstres miljø- og fødevareordfører, Erling Bonnesen - gråsælen - får lov til at husere til ærgrelse for fiskerne der får ødelagt fangstredskaber og til skade for torsk og andre arter. PARASITTERNE BREDER SIG Ifølge medlem af Bælternes Fiskeriforenings bestyrelse, samt modtager af prisen ”Årets fisker 2019, fiskeskipper Frank Theodorsen,
Værst er det øst for Bornholm her er ca. 100 procent af torskebestanden smittet. Derfor skal der gøres noget ved kvoterne og fiskeriforhandlingerne der skal gøres om, f.eks. ved at flytte område 24 længere mod øst mod Bornholm, så vest-grænsen kommer til at gå fra Simrishamn i Sverige i en lige linje mod syd til Arkona i Polen. Erling Bonnesen er glad for at ministeren har lyttet til fiskernes klager over gråsælen, så der kan tyndes ud i mængden. Det kunne i givet fald betyde at MAF og FKA fiskerne finder tilbage til de mindre havne og et bæredygtigt fiskeri og skabe et liv som alle ”sukker” efter.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
PANTONE CMYK RGB HEX
541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897
PANTONE CMYK RGB HEX
429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c
24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside
www.ff-gs.dk F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 2 0
11
FOTO: ERNST TOBISCH
AF LÆRKE WORSØE
”ER DET RIMELIGT MED KAMERAOVERVÅGNING 24/7, NÅR FORMÅLET ER AT KONTROLLERE LANDINGSPLIGTEN?” Sådan lyder et af de spørgsmål, som oplægsholder Birgitte Kofod Olsen fra Dataethics havde tænkt sig at rejse til et foredrag arrangeret af Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Foredraget blev udskudt på ubestemt tid grundet coronaudbruddet, men Fiskerbladet har været i telefonisk kontakt til en diskussion omkring dataetikken i kameraovervågning af de danske fiskefartøjer. Birgitte Kofod Olsen er på vegne af Danmarks Fiskeriforening ved at udarbejde et notat i forbindelse med regeringens bebudelse om kameraovervågning på fiskefartøjer, som middel til at kontrollere landingspligten indenfor EU. ”Når man laver en regel om pligt til at lande i EU, er det naturligt at kontrollere, at landingspligten overholdes. Det, der for mig er interessant er, hvilket middel man bruger til at udføre kontrollen. Er det rimeligt med kameraovervågning, når formålet er at kontrol-
12
F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 2 0
lere landingspligten? Hvor indgribende er det for fiskerne ombord at blive overvåget døgnet rundt, og hvilke problemer skaber det for deres privatlivsbeskyttelse, persondatabeskyttelse og rent menneskeretligt?” siger Birgitte Kofod Olsen. Hun er konsulent i Carve Consulting og medstifter af tænkehandletanken Dataethics. Hun har 25 års erfaring med privatslivs- og persondatabeskyttelse, bl.a. som forsker og leder på Institut for Menneskerettigheder.
Det, som Birgitte Kofod Olsen hæfter sig mest ved er, hvilken lovgivning der gør det muligt at kameraovervåge i denne sammenhæng. Hun har spurgt Fiskeristyrelsen ind til, hvad lovgrundlaget er, men har endnu ikke fået svar. ”Som udgangspunkt skal borgere i et demokratisk samfund ikke tåle overvågning. Det hører ikke til i et demokratisk samfund. Dog må man acceptere en vis indgriben i beskyttelsen, hvis det tjener samfundets interesse. Så er hele spørgsmålet så, hvorvidt det er
fair at bruge en løsning, der overvåger 24/7, eller om man kan bruge en anden kontrolform, der er mindre indgribende. Vi kommer med andre ord ikke uden om en form for kontrol, men det handler om at udforme den, så den beskytter fiskerne bedst muligt som individer,” siger Birgitte Kofod Olsen. Fiskeristyrelsen arbejder i øjeblikket på at få et lovgrundlag på plads.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
AF JENS NØRGAARD
PRISERNE STYRTDYKKER PÅ JOMFRUHUMMERNE
Jomfruhummerne som fiskerne for mindre end et år siden kaldte for ”det rene guld” har fået mere rolige tider på bankerne i Kattegat. Priserne rasler ned på auktionerne grundet manglende afsætning på Læsø Fiskeindustris største marked Italien. Eksporten til støvlelandet er kort og godt gået totalt i stå. Det fortæller salgs- og produktchef Peter Bang Pedersen fra Læsø Fiskeindustris Ferskvareterminal i Skagen. FOTO JENS NØRGAARD
Hvor jomfruhummerne normalt ligger i et prisleje på 50-60 kroner pr. kilo, så er priserne nu på 30-40 kr. kiloet. Det umuliggør at holde en produktion i gang. Læsø fiskeindustri har derfor været nødsaget til at indføre rationerings fiskeri overfor fiskerne og lukke fabrikken på øen og hjemsende medarbejderne indtil videre. Rationeringen betyder at fartøjer fra 15 meter og opefter kun må lande 1.500 kg pr. uge. Fartøjer under 15 meter må kun lande 1000 kg pr. uge. Det på trods af at der er rigelig med kvote. I 2019 der på alle måder var et fantastisk år for fiskerne, nåede man kun at fange 60 procent af den samlede kvote på jomfruhummer.
Fiskeskipper Lars Kajgaard, FN436 Tove Kajgaard, Strandby, viser her førsteklasses jomfruhummer. Dette eksemplar blev fanget i Nordsøen.
Det siger sig selv at Corona epidemien for de 40 ansatte på fabrikken i Østerby på Læsø er noget nær en katastrofe. Peter Bang Pedersen fortæller at beskæftigelsen af medarbejder på øen sva-
rer til nogenlunde halvdelen af det samlede antal medarbejdere i koncernen der betragtes som verdens største jomfruhummer producent.
Fabrikken på Læsø er som sagt lukket ned. I Skagen har vi et mindre hold ansatte på 10 til 12 personer som producerer ferskvare. De lokale fiskere på øen lan-
der stadig i Østerby. Hummerne transporteres så med kølebil og færge her til Skagen for endelig forædling.
Est.
1965
BREDGAARD BOATS BREDGAARD BOATS APS · VESTRE KAJ APS 50 B · 4970 RØDBY Vestre Kaj 50 B · DK-4970 Rødby +45 54 70 60 88 · INFO@BREDGAARDBOATS.COM · WWW.BREDGAARDB +45 54 70 60 88 info@bredgaardboats.com www.bredgaardboats.com
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 2 0
13
AF BENT MIKKELSEN
FISKERIERHVERVET I MARITIMT KLIMAPARTNERSKAB
Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation er deltagere i det klimapartnerskab, som de samlede maritime erhverv, kaldet Det Blå Danmark, har indgået med regeringen om samlet at reduceres skibsfartens og fiskeriets aftryk på klimaet med 70% i 2030. Ligeledes er fiskerierhvervet med på, at der senest i 2030 skal præsenteres et klimaneutralt skib, som en art prototype. ”Vi er meget tilfredse med at være med på at udvikle fremtidens fartøj til fiskeriet. Det sker i et partnerskab, hvor en række muligheder undersøges for at nå frem til brugbare løsninger, der i sidste ende kan skabe et klimaneutral fiskefartøj, som det ultimative mål for opfylde klimamålet om klimaneutralitet i 2050,” siger Esben Sverdrup, direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation.
14
F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 2 0
Det klimapartnerskab, som de to fiskeriorganisationer, Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Danmarks Fiskerforening, deltager i, har samlet hele det maritime Danmark for at alle gode kræfter bringes i spil for at sikre en fremtid uden de traditionelle fossile brændstoffer eller emissionerne i det omfang, som kendes i dag – uagtet at eksempelvis emissionerne mindsket betydeligt
i forhold til 1990-målene, som er udgangspunkt for 2030-planen. De øvrige deltagere i partnerskabet er Danske Rederier, Danske Maritime (værfter og udstyrsfabrikanter), og Danske Havne.
investeringer i nye løsninger og samarbejde på tværs af dansk erhvervsliv, skal Det Blå Danmark udnytte de kommercielle muligheder i den globale grønne omstilling af skibsfarten.
Visionen for det samlede klimapartnerskab er, at Danmark skal være et internationalt foregangsland for klimavenlig skibsfart. Gennem et højt ambitionsniveau,
MANGE ELEMENTER I de kommende år kommer mange elementer af skibsfart i spil for at udvikle nye metoder og nyt udstyr for at målet om klimaneutralitet.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
svarende flådekapacitet er fjernet. Denne ordning skal sikre, at EU’s flådekapacitet ikke kan stige. Ordningen har dog den kedelige konsekvens, at hvis et fiskefartøj ønsker at investere i CO2- besparende, men mere pladskrævende teknologi, er det på bekostning af lastekapacitet til fiskene, da kapaciteten regnes i tonnage, som ikke må stige. Altså det er i dag ikke muligt at forlænge et fiskeskib for at give plads til klimateknologiske forbedringer og kapacitetsordningen fungerer derfor i dag som en stopklods for investeringer i klimateknologi i fiskeriet. Fiskerierhvervet anbefaler derfor, at regeringen arbejder for, at EU’s kapacitetsordning ændres, så den tilgodeser investeringer i klimateknologi og understøtter grøn omstilling af fiskeflåden.
Det rækker helt fra eksempelvis havne, der skal udbygge andre former for ”bunker-stationer” end de traditionelle rørledninger til levering af forskellige typer af olier. Det kunne være flere lade-standere til batteridrevne skibe ligesom andre former for brændstof kommer i spil. Nogle af de brændstoffer, som nævnes, er alkoholer i form af Etanol (sprit) og metanol (træsprit), som er flydende stoffer, og som forholdsvis nemt at arbejde med. De er allerede bredt tilgængelig i dag og kan i dag produceres på biomasse som majs og halm. Et andet forslag til udvikling er brugen af ammoniak, der har vist sig at kunne bruges som brændstof i en motor eller i en brænd-
selscelle. Ammoniak er allerede kendt som kølemiddel i skibe. REGLER Disse typer brændstoffer giver dog fiskerierhvervet sit helt eget problem, hvis den type skal bruges. Fiskefartøjer er særdeles udfordrede på den tilgængelige plads om bord, hvor investeringer i klimateknologi og grønne brændstoftyper ofte er mere pladskrævende end konventionelt brændstof. Investeringer i fx metanol-fremdrift vil derfor have indflydelse på fartøjets kapacitet, ved at tage plads fra lastkapacitet. For hvert EU-land er der fastsat et loft for flådekapaciteten. Det betyder, at nye fiskefartøjer først må optages i fiskerflåden, når en til-
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
men den oceangående søfart tegner sig for langt den største del af klimaaftrykkene.
FREMTIDENS FISKESKIB Dansk fiskeri har udviklet et innovativt koncept for et energibesparende og vedligeholdelsesoptimeret fiskeskib til kyst- og kystnært fiskeri, som vurderes at kunne give en samlet brændstofbesparelse på 61 pct. i forhold til et standardskib. Projektet er baseret på et bredt samarbejde mellem fiskere, værfter, skibsingeniører, forskere og havne, og fungerer som et katalog med retningslinjer og klimagevinster ved forskellige effektiviseringstiltag. Altså et stykke udviklingsarbejde, hvor alle parter bringer alle gode ideer frem til en brugbar løsning. .
Udover brændstoffer og ny-udvikling på konstruktion af skibe arbejder klimapartnerskabet med en lang række elementer, som bærer udviklingen i den ønskede retning. Det er eksempelvis etablering af grønne motorveje til søs for at sikre en fortsat høj andel af søtransport med varer. Der arbejdes også med klimadifferentierede havneafgifter, som eksempelvis belønner skibe efter deres klimaneutralitet. Jo mindre klimaaftryk jo lavere havneafgift. Dertil kommer en bedre energiinfrastruktur i havnene. Det betyder bl.a. bedre landstrømsfaciliteter til skibe i havn efter samme princip, som de stationer, der er blevet etableret til eksempelvis DFDS’s Oslo-færger, der ligger hele dagen langs kaj i København. Vurderingerne er bl.a. at et fiskeskib på mere end 45 meter i længden kan få en reduktion på omkring 6% af brændstofforbruget, hvor der skiftes til landstrøm under anløb og losning. Der arbejdes også med bedre koordination mellem havne, modtager af gods og skibene for at sikre bedst mulige energiforbrug på vej til en given havn. Altså med andre ord: At undgå at et skib sejler med høj og sædvanlig servicefart hen mod en havn for blot at komme til at ligge for anker i flere dage i venten på en kajplads, men i stedet afpasse farten med slow-steaming til ankomst når kajpladsen er ledig.
DE ANDRE ELEMENTER Fiskerierhvervet tegner sig for en forholdsvis beskeden del af emissionerne og langt de fleste fiskeskibe sejler i SECA-området, hvor der i forvejen er skrappe regler for svovlindholdet i brændstofferne,
Anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for det Blå Danmark blev oversendt til Regeringen den 16. marts og præsenteres senere på foråret officielt af partnerskabets formand Søren Schou, Direktør i MÆRSK.
www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk
F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 2 0
15
Trawler
Waterflow
Excluderen er en videreudvikling af en anden slags excluder, som i de senere år har vist gode resultater med at minimere bifangst af bl.a. sild i sperlingfiskeriet. Minimering af bifangster ligger erhvervet meget på sinde. Exclusion
ILLUSTRATION: DPPO
REDSKAB TIL MINIMERING AF BIFANGST I TOBISFISKERIET PÅ TEGNEBRÆTTET
Tobisfiskeriet er udfordret af bifangst af makrel samt utilsigtet fangst af sæler. Det giver erhvervet store økonomiske såvel som praktiske og etiske udfordringer. Derfor har Danmarks Pelagiske Producentorganisation valgt at udvikle en såkaldt excluder, som skal hjælpe makrellen og sælerne med at svømme ud af trawlet igen. I de seneste år er der konstateret en stigning af bifangster af makrel i tobisfiskeriet, og sæler er også begyndt at dukke op på fangstpladserne i Nordsøen.
år set dem i de områder, hvor de fisker tobis, hvilket desværre har medvirket til en højere grad af utilsigtede fangster af dette havpattedyr.
”Der er et væsentligt økonomisk incitament til at mindske bifangsten af makrel, da makrel landet til konsum giver en pris på omkring til 10 kr. pr. kilo, mens makrel landet som industrifisk kun giver omkring 2 kr. pr. kilo. Det er vurderet, at bifangsten af makrel giver fiskerne en tabt indtjening på over 20 mio. kr. årligt,” siger direktør i DPPO, Esben Sverdrup-Jensen.
”Bifangster af sæl er er ikke nødvendigvis problematiske ud fra et økologisk perspektiv, idet gråsælen ikke er en truet art. Men vi lever af at fange fisk, og vi har ingen interesse i at skade sælbestanden eller andre havpattedyr. Dynamikken i sælbestande ser ud til at have ændret sig, så de nu dukker op på tobisfelterne. Det reagerer vi nu på med et projekt, som skal minimere risikoen for bifangst i i tobistrawl. Det handler også om at undgå driftsstop og nogle ubehagelige oplevelser
SÆLERNE HAR FLYTTET SIG Hvad angår sælerne, har fiskerne som noget nyt i de seneste par
16
F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 2 0
for mandskabet om bord,” siger Esben Sverdrup-Jensen. Han forklarer, at projektdeltagerne arbejder ud fra en teori om, at sælerne opsøger og jager fiskene i trawlet, men ender med at synke til bunden af trawlet. De håber derfor, at excluderen vil få sælerne til at svømme ud gennem trawlet via en særlig åbning, sammen med andre utilsigtede bifangster. Viser det sig, at excluderen fungerer for sæler, håber DPPO at kunne inspirere andre fiskerier rundt om i verden, der måtte have problemer med utilsigtet fangst af havpattedyr.
STOR INTERESSE FOR ERHVERVET DPPO har ansøgt Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet om medfinansiering af projektet, men erhvervets store interesse for at gøre tobisfiskeriet mere bæredygtigt skinner igennem, idet DPPO går i gang for egen regning ved denne tobissæsons indledning. Øvrige deltagere i projektet er forskere fra DTU Aqua, Egersund/ Tor- Mo Trawl og ikke mindst besætningen på S 144 Themis, som vil være forsøgsskib i tobissæsonen.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
AF JENS NØRGAARD
DANSK FISKERI STÅR I DEN POLITISKE KAMPPLADS MELLEM BLÅ OG RØD STUE Uanset at dansk fiskeri har en stor betydning herhjemme, så fylder den ikke meget sammenlignet med andre områder i EU-sammenhæng. Det uanset vi eksporterer fisk og fiskeprodukter for mere end 23 mia. kr. om året. Heraf kommer 85 procent af fiskemængderne fra auktionerne i Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og Skagen. Der er kun en vej at løse fiskernes problemer på. Nøglen ligger hos EUs stats- og regeringschefer. Uden deres medvirken fortsætter stridsspørgsmålene i unionens kystlande både nord og syd for alperne.
Dansk fiskeri er kendt for at være innovativ. Derfor burde der være fundet en løsning på kameraovervågning eller ej, og skal det gælde for samtlige 3.500 registrerede fiskeskibe i EU sammenhæng? Fra et EU-synspunkt er tiden ved at rinde ud for en samlet løsning. En endnu større holmgang venter forude med UK. Briterne har ingen interesse i at få foden inden for i EU igen som Norge f.eks. De ”gode” venner på den anden side af Nordsøen vil ikke opfylde noget som helst for danske fiskere - tværtimod. The Danish fishermen - ”They are
steeling our fish” er holdning i de britiske fiskerihavne. Vi skal derfor ikke regne med en aftale den 1. juli som var deadline.
FOTO: JENS NØRGAARD
Det blev tydeliggjort på Bælternes Fiskeriforenings generalforsamling i begyndelsen af marts på Fyn. Om de mere hjemlige problematikker fastslog næstformand i EUs Fiskeriudvalg og koordinator, Søren Gade, (V), at dansk fiskeri er havnet i en benhård opdeling mellem de to fløje i det politiske danske landskab: Blå og rød stue!
Derfor kan jeg allerede nu afsløre, fortsatte Søren Gade, at der bliver tale om meget hårde forhandlinger. Det gør det ikke nemmere at NGO’erne så presser på for at få fredet traditionelle fiskeriområder i Nordsøen og den Engelske Kanal. FORENKEL FISKERIREGLERNE Formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, var på mødet skuffet over det politiske spil i dansk fiskeri. Bl.a. var han på vegne af medlemmerne stærkt utilfreds med fiskestoppet, som i år igen har ramt vestlige Østersø. Fiskereglerne skal forenkles sagde han i sin opfordring til Folketingets politiske partier. Vi burde her i 2019/2020 have haft en optur. Østersøtorsken er igen på vej frem! I stedet er fiskerne præsenteret for et totalt stopskilt i to måneder.
Et lille udsnit af deltagerne ved dette års generalforsamling i Bælternes Fiskeriforening på Fjelsted Kro ved Ejby på Fyn. På forrest række ses fra venstre bl.a. EU-parlamentariker Christel Schaldemose, (S), næstformand i EUs Fiskeriudvalg, Søren Gade, (V) og medlem af Folketinget Erling Bonnesen, (V).
Svend-Erik Andersen tilsluttede sig ordene fra den nu tidligere formand i Thyborøn Fiskeriforening, Kurt Madsen, som dagen før Bælternes Fiskeriforenings generalforsamling opfordrede Hundested Propeller
fiskerne til at bevare troen og håbet. Kurt Madsen blev i Thyborøn afløst af den aktive fisker, Alfred Fisker, på formandsposten i fiskeriforeningen.
20/11/03
20:28
Side 1
Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 2 0
17
IVÆRKSÆTTER VIL SKABE NYE MULIGHEDER PÅ KATTEGAT-Ø Står det til den 42-årige iværksætter, elektronik- og autotekniker med mere, Ole ”Bom” Klitgaard, i Østerby Havn på Læsø, skal der igen skrues op for tempoet på havnens værft. Beddingsområdet og reparationskajen tilhører Læsø Kommune, hvorimod de bagvedliggende bygninger der rummer bådebyggerværksted er på private hænder. Herligheden kører på lavt blus, fordi interessenter og ejer af værkstedsbygningerne ikke kan blive enige om prisen. Det trykker stemningen i på havnen, hvor de mange fiskeskibe, hjemlige som dem fra Sydhavet i og omkring Østersøen, lander deres fangster af jomfruhummer. AF JENS NØRGAARD Disse skibe er frem over nød til at søge andre steder hen findes der ingen løsning, siger Ole Klitgaard til FiskerBladet. Iværksætteren er parat til at skyde penge i foretagendet får han muligheden
18
F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 2 0
og yde service til fiskerflåden og de flere hundrede lystbåde der i sommersæsonen anløber havnen som et slags ”Pit-Stop” til fra skærgården i Norge og Sverige og naturligvis Danmark. Ifølge hav-
nechef Kurt Nielsen er det ikke ualmindeligt at mellem 3 til 400 lystsejlere pakker sig i havnen.
herefter følger Norge med op til 15-20 procent. Resten kommer fra Danmark og Tyskland.
Svenskerne udgør den største skare af sejlere med 70 procent,
I sit værksted bag værftsområdet på Østerby Havn beskæftiger Ole
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
Iværksætteren på havnen i Østerby på Læsø, Ole ”Bom” Klitgaard, er er i færde med at klargøre et elværk baseret på et dieseldrev fra en Cummins motor.
FOTO: JENS NØRGAARD
Klitgaard fire personer med servicering indenfor bl.a. skibselektronik. Samtidig har han åbnet en afdeling med Palby Marineog både udstyr. Da FiskerBladet besøger iværksætteren var han i færd med en større opgave at samle et mobilt elværk baseret på en Cummins dieselmotor med mere. Sagen er blevet forsinket, fortæller Ole. I det stedlige erhvervsliv føler vi os overhørt af de ansvarlige for pakkedistributionen. STORE FORSINKELSER Problemet omhandler fragten til fra øen. Her ligger Østerby sidst i kæden. Her må vi tage til takke med at vore pakker med f.eks. reservedele først rammer Østerby
sidst på formiddagen eller først på eftermiddag. Det fører til store forsinkelser, fordi de ansvarlige transportører lægger ud i færgehavnen i Vesterø. Herefter følger øens hovedby Byrum før fragtselskaberne finder os og de industrielle virksomheder 20 kilometer fra færgernes ankomst i de tidlige morgentimer til Vesterø Havn. Skal vodbinderen, smeden og os som reparatører kunne arbejde til gavn for fiskeriet, der er øens hovedindtægtskilde, skal der andre ”boller” i suppen, fastslår Ole ”Bom”. Kun gennem innovation er vi i stand til at rykke og skabe de ideelle bosætningsforhold og arbejdspladser som Læsø har så hårdt brug for.
SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN
• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser
Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.tripleninegroup.com
F I S K E R B L A D E T / 4· 2 0 2 0
19
Breaking News Granly Diesel er stolte af at kunne præsentere den helt nye Cummins X15. X15 er ideel til de mellemstore fiskefartøjer - er ekstra lydsvag og fås med op til 600 BHP og 1800 rpm kontinuerlig drift.
KONT GRANLY D AKT IESEL OG HO/R MERE OM D ENNE NYE AVANCERE , DE CUMM INS MOTO R
Alle Cummins motorer leveres nu så de overholder de nye IMO Tier 3 emissionskrav. GRANLY DIESEL A/S Hovedvejen 233 B | Osted | DK-4320 Lejre | Fiskerihavnsgade 34 | DK-6700 Esbjerg Tlf. 4642 3550 | www.granlydiesel.com