Fiskerbladet 6-7-2019 by Danish Maritime Fair

DKK 49,50

63. ÅRGANG · JUNI 2019 NR. 6-7

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Tvivl om videnskabens kompetencer Fiskeeksportør fandt niche Sportsdykkere går på rov Fiskeriet er prygelknabe

Fiskeskipper Henrik Christensen, Agger, klar til hummerfiskeri

FISKERBLADET 6-7-2019

TOPHISTORIE

FISKERNE OG INDUSTRIEN ER I TVIVL OM VIDENSKABENS KOMPETENCER Stabile fiskekvoter og fangster er afgørende for økonomien i dansk fiskeri og fiskeindustri. På et enkelt år er kvoterne faldet med henholdsvis 25 procent på proteinfisk og 21 procent på konsumsild. De varierende kvotefastsættelser får ikke kun konsekvenser for fiskeribranchen men samfundet i sin helhed. Det fastslog FF Skagen og Scandic Pelagic’s øverste leder, CEO Johannes Palsson, da biologer fra DTU Aqua og brancheorganisationer i dansk fiskeri tidligere i år satte hinanden stævne i Taulov ved Fredericia for at drøfte Tobisfiskeriet.

FISKERIET ER PRYGELKNABE I MEDIERNE OG DANSK POLITIK Vi følger reglerne for dansk fiskeri og går til kanten, men det er nærmest gjort ulovligt. Vi fortjener større respekt i det danske samfund. Dansk fiskeri fortjener bedre. Kravet må være, at man i det mindste forholder sig til fakta både i medierne, blandt politikerne og visse dele af befolkningen. Ordene kommer fra formanden for Thyborøn Fiskeriforening og næstformand i Danmarks Fiskeriforening PO, Kurt Madsen, Thorsminde.

SAFETY FIRST HAR EN HØJ PRIORITET I SPECIEL VERDEN De betragtes som Tordenskjolds soldater - rent faktisk går de igen og igen uanset hvor på jorden ekspertisen er efterspurgt. Det kan være i havne, på åbent hav eller offshore enhed såvel som onshore installation, hvor et rederi eller driftsselskab som el-koncerner finder tiden inde til et sikkerhedscheck. Det skal helst ske inden myndighederne melder deres ankomst. Dem der tales om er specialuddannede sikkerhedsfolk som har kompetencen og fysikken til at klare opgaver som certificering af f.eks. skibsfarten.

REDNINGSMÆND KLAR TIL INDSATS DØGNETS 24 TIMER For de danske redningsmænd er det at gøre tjeneste i Kystredningstjenesten noget ganske særligt. Det handler om sikkerhed til søs - om mennesker der er i fare og bringe dem i sikkerhed måske i et frådende stormpisket hav, hvor indsatsen også kan være forbundet med risiko for såvel redningsskib som besætning. Det er teamwork og kammeratskab der fasttømrer redningsfolkene til en enhed som tidligere lå under Farvandsvæsenet og som i dag er underlagt Søværnskommandoen 3. Eskadre.

HAVVINDMØLLEPARK THOR KAN BLIVE VESTJYLLANDS JOBMAGNET Selvom der ikke foreligger nogen egentlig plan for byggestart på den kommende havvindmøllepark THOR til 20 mia. kr. ca. 20 kilometer ret ude vest af Thorsminde, så håber borgerne i den vestjyske fiskerby på nye og spændende arbejdspladser. Det mindre kystnære fiskeri har også ramt Thorsminde fiskerne. Færre tilførsler af fisk førte til nedgang i den lokale fiskeindustri og jobmuligheder. I dag må man søge udenbys for at få et arbejde. Thorsminde Havn håber derfor på, at blive base for servicedelen til Thor. Mølleparken skal levere strøm til mellem 80.000 og en million danske husstande.

FISKEEKSPORTØR FANDT GOD NICHE PÅ HJEMMEMARKEDET Det handler om at kunne stå op i de meget tidlige morgentimer før fuglene fløjter og få overblikket på nattens landinger af fisk i Thyborøn og andet godt fra havet. Så er man klædt på før den elektroniske fiskeauktionen går i gang hos Danske Fiskeauktioner på slaget 7. Sådan har livet formet sig for fiskeeksportør Poul Lyng, Harald Iversen & Søns Fiskeeksport i Thyborøn siden han i 1985 med en eksamen fra Handelshøjskolen og en uddannelse som fiskeriteknolog kom tilbage til virksomheden på den jyske vestkyst. I dag flere år senere er han selvstændig eksportør med 20 ansatte.

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 adm@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

FISKERNE ER BLEVET MILJØBEVIDSTE - NORDMÆNDENE ET GODT EKSEMPEL Midt i den vestjyske værfts- og fiskerihavn Hvide Sande ligger et spændende område med en enestående historik bag sig. Området bærer navnet Mamrelund – en lille og charmerende tange, hvor små fiskerjoller ligger fortøjet. Fritidsfiskerne bruger bådene på Ringkøbing Fjord, for at fange skrubber, sild og ål. På tangens yderste gren er der reserveret plads til husbåde – et tiltag som dog ikke er slået helt igennem. Til gengæld er området spækket med historie om opog nedture for et skibsbyggersamfund. Det var i Mamrelund at et af Vestkystens mest interessante industrielle historier tog sin begyndelse i 1938 – skibsværftet Johs. Kristensen Skibsbyggeri A/S.

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55

DKK 49,50

63. ÅRGANG · JUNI 2019 NR. 6-7

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Tvivl om videnskabens kompetencer Fiskerieksportør fandt niche Sportsdykkere går på rov Fiskeriet er prygelknabe

LAYOUT

Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg Profiler er betalte journalistiske produkter.

Fiskeskipper Henrik Christensen, Agger klar til hummerfiskeri

Næste udgave: 8. august 2019

FOTO: JENS NØRGAARD

KOLOFON

SPORTSDYKKERNE GÅR PÅ ROV EFTER HUMMER I LIMFJORDEN

AF JENS NØRGAARD

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 9

for andet år i træk er dårlig nyt for fiskerne. Det skal ifølge biologerne ses i sammenhæng med, at der ikke kommer nok nye fisk til bestanden.

Det udsagn er fiskerne derimod lodret uenig i. En af dem er skipper og ejer af HM424 Westbank, Henrik Christensen, Agger. Som indehaver af en rejekvote og lejer af tobiskvote

mener fiskeskipperen at metoden der fastsætter kvoternes størrelse er misvisende. Det har intet med virkeligheden at gøre.

Læs flere blade på www.maritimedanmark.dk

CEO Johannes Palsson, FF Skagen og Scandic Pelagic er bekymret over de omfattende kvotereduktioner i tobis-fiskeriet i år. Eksportværdien ventes at falde mellem 200–300 mio.kr. Fra sit kontor på Skagen Havn kan han ved selvsyn se, at der er langt mellem tobis-fiskernes ankomster.

PRESSET FISKERIBRANCHE FiskerBladet har besøgt den markante fisker derhjemme i Agger under hans frivagt fra trawleren Westbank. Skibet lå på tobis-fiskeri på daværende tidspunkt ud for den østbritiske kyst ved Middlesbrough. Det er første gang mit skib er så langt væk hjemme fra Hanstholm. Det fortæller samtidig noget om hvor hårdt presset fiskeribranchen er. Kvoten på tobis ligger på 125.000 tons i år, men fabrikkerne som FF Skagen og 999 i Thyborøn er i stand til at aftage 375.000 tons.

FOTO: JENS NØRGAARD

-Jeg stoler mere på hvad jeg kan se med egne øjne, end hvad biologerne ser på en computer. Metoden til fastsættelse af kvoterne er et årligt skrabetogt, hvor bunden af havet skrabes med en muslingeskraber. Det sker gerne i november og december, hvor tobis allerede har gravet sig ned for at gå i vinterhi. Metoden anvendes for at sikre et bæredygtigt fiskeri og indgår i kvoteberegningerne. LOKALSAMFUNDENE RAMMES Det er her interessekonflikten opstår mellem videnskab og fiskerne samt industrien. CEO Johannes Palsson, FF Skagen og Scandic Pelagic, vurderer at kvotereduktionerne alene i år kommer til at betyde et tab i eksportværdien på mellem 200 og 300 millioner kroner. Det rammer ikke

kun os i industrien hårdt, men lokalsamfundene som følge af tab på indtægtsmulighederne for fiskerne. Det betyder, at samfundene i Skagen og Hanstholm f.eks. har færre økonomiske midler at bruge af. Som industri er vi afhængig af bæredygtigt fiskeri. Vi er ikke interesseret i overfiskeri. Biologerne mangler at give os alle en sammenhængende forklaring i hele økosystemet. Som det er nu må vi spørge os selv, hvor meget kendskab har biologerne til havet? Som fiskeskipper Henrik Christensen fortæller til FiskerBladet, så er biologernes undersøgelser misvisende i forhold til de mængder af tobis som vi iagttager med egne øjne. -Jeg ville ønske, at biologerne ville tage vore iagttagelser med i deres beregninger.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Kvoten er 1/10 af hvad der kunne fiskes op for 20-30 år siden, så det kan vel ikke være det, der bærer skylden for at kvoterne nu er så som de er. Hvad er så årsagen til de faldende mængder tobis som biologerne har beregnet? Har man under de såkaldte skrabetogter taget højde for havstrøm, vind og vejr, temperaturer og dybde. Hvor dybt går biologerne egentlig ned ved undersøgelserne? Er temperaturen lav graver tobis sig ned i havbunden – gerne 10 cm. Tager man højde for det under skrabetogtet ved evt. at gå dybere. Togterne finder jo sted på de samme datoer år efter år – samme positioner - således at man får ens sammensætning. Er det fejlen som så rammer os alle? FISKERNE SIKRER BALANCEN I 2018 sejlede jeg over store mængder tobis i område 2. som går mellem Skagerrak og Holland 70 til 100 sømil ude fra kysten. Jeg spørger bare – fortsætter Henrik Christensen. Hvis biologerne barer ville prøve stederne med havvindmøller og sammenligne med de områder hvor fiskerne kommer, så ville resultaterne måske være en anden. Er der ingen tobis de pågældende ste-

der - hvad er så årsagen? I så fald kan man vel ikke blive ved med at sige fiskerne har opfisket bestanden. I 2006 indførte man IOK Individuelle Overdragelige Kvoteandele dvs. fra optjente historiske fiskerettigheder på de pelagiske fiskearter sild og makrel. De to arter er tobis værste fjende. Sildefiskeriet i de centrale og sydlige dele af Nordsøen er i følge Henrik Christensen nærmest gået i stå. Flere af de store fartøjer er sejlet nordover. Det betyder at sildene har optimale vilkår for fødeindtag ved at svømme rundt bankerne og forsyne sig. Er det årsag til kvotereduktionerne i tobis-fiskeriet fordi sild og makrel nu har fripas til at boltre sig – måske? Er der f.eks. sammenhæng i at tobis bestandene spiser deres eget yngel/larver, fordi der måske fiskes for lidt på de store tobis? En af biologerne som jeg har talt med ved tobis-mødet i Taulov, var ikke engang klar over, at der var sild i Nordsøen. Fjerner man sig fra de typiske sildepladser, så går det ud over balancen. Det er netop derved vi har optjent vore historiske rettigheder, fordi vi sikrer balancen mellem arterne på de forskellige fiskebanker som Dogger Banke, som englænderne oprindelig ikke gad interessere sig for, men som i dag er højaktuel blandt de britiske fiskere efter UKs Brexit planer. For os som fiskere er spørgsmålet egentlig hvad nu hvis det ikke er fiskeren der er årsag til den lave bestand som forskerne mener så hjælper det ikke at blive ved med at skære ned på kvoterne så må vi sammen finde årsagen – Det er vores fremtid det gælder.

F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 1 9

AF JENS NØRGAARD

FISKERIET ER PRYGELKNABE I MEDIERNE OG DANSK POLITIK

Vi følger reglerne for dansk fiskeri og går til kanten, men det er nærmest gjort ulovligt. Vi fortjener større respekt i det danske samfund. Dansk fiskeri fortjener bedre. Kravet må være, at man i det mindste forholder sig til fakta både i medierne, blandt politikerne og visse dele af befolkningen. Ordene kommer fra formanden for Thyborøn Fiskeriforening og næstformand i Danmarks Fiskeriforening PO, Kurt Madsen, Thorsminde. -Hvad med at forholde sig til de faktuelle tilstande i fiskeriet i stedet for at dræne fiskerierhvervet for initiativ og udvikling, fortsætter Thyborøn Fiskeriforenings formand. I de politiske debatudsendelser ”kloger” vore folkevalgte på Christiansborg sig over dansk fiskeri uden på nogen måde at forholde sig til virkeligheden. Kort og godt: -De udtaler sig som regel om ting, de ikke har forstand på! UNGE SØGER IGEN FISKERIERHVERVET Ifølge Kurt Madsen har befolkningen nu til dags svært ved at forholde sig til de ofte meget alvorlige beskyldninger om dansk fiskeri. Signalerne fejlfortolkes og fiskerne beskyldes herefter for lovbrud. I dag føler man virkelig, at vi er den slags ”sorte får” de andre ikke må lege med! Det er ganske enkelt uretfærdigt. Heldigvis søger unge mennesker igen ind i erhvervet. De lader sig ikke anfægte af ”tågesnak”. I Thyborøn har vi fem nye fartøjer på vej i størrelsesordenen 24 til 32 meter til vod- og trawlfiskeri blandt vore medlemmer. Det er medlemmer som tror på en fremtid i erhvervet og heldigvis for det. Generationsskiftet er i gang. Blandt dem der får nyt skib er f.eks. en 25-årig ung mand fra Lemvig, der har afgivet ordre på en nybygning til et to cifferet millionbeløb. Det er hans andet skib. Det første købte han som 20-årig.

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 9

Nogen skal jo gå forrest, skal fiskeriet have en fremtid. Den unge mand er en af dem. Han kommer oprindelig ud af en gammel fiskerfamilie, hvor han har lært tingene fra bunden hos sin morfar, der var vodfisker! TILLIDEN SKAL GENSKABES Det er de unge som ham og elever fra fiskeriskolen vi skal pleje. De er super gode – det oplever jeg årligt, når eleverne bl.a. får deres blå bevis efter 2 ½ års uddannelse på skolebænken og i praktik. De er godt klædt på til erhvervet arbejdsmiljømæssigt, sikkerhedsmæssigt etc., når de skal ud at sejle. Disse unge mænd er i fiskeskippernes søgelys til et evt. generationsskifte. Jeg håber for erhvervet som helhed at vi snarest for styr på forholdene igen, så tilliden mellem fiskere og befolkning kan genskabes, og vi som fiskere med oprejst pande kan være stolte af fiskeriet. Det sidste har nærmest været et ukendt begreb i de seneste vintermåneder, hvor det blev afsløret, at en fisker fra Fur i 2016 i strid med reglerne fik tildelt sildekvoter til 3 mio. kr. fra generationsskiftepuljen. Tildelingen var i og for sig god nok, men skulle efter reglerne være sket året før efter ansøgning til Fiskeristyrelsen. At tidsfristen var overskredet, så man bare bort fra i dette tilfælde hos embedsværket.

FORTÆRER FISK FOR 3,5 MIA. KR. Af andre bommerter blandt ministre og embedsfolk med flere er sælproblematikken. Om det siger formanden for Thyborøn Fiskeriforening, Kurt Madsen, videre til FiskerBladet: - Gang på gang har der været holdt skåltaler, når en ny minister tiltrådte. Det være sig Esben Lunde Larsen, Karen Ellemann og seneste Eva Kjer Hansen. Alle tre har de lovet at gøre noget ved sælproblematikken. Intet er sket og det på trods af at uafhængige undersøgelser har fastslået, at de flere end 50 tusinde optalte sæler i vore farvande fortærer fisk for ca. 3,5 mia. kroner om året. Det rammer vore kyst- og større garnfiskere på strækningen fra den dansk-tyske grænse ved Tønder Marsken og hele vejen rundt om vort land til Bornholm. Det er stenbider, torsk, rødspætter og pighvar. I de samfund hvor vi bor er vi til fulde afhængig af fiskeriet. Får vi ikke stoppet sælernes voldsomme formering, får det indflydelse på rekrutteringen af nye fiskere til f.eks. kystfiskeriet. Ingen fisk – intet levebrød. Alligevel er intet så skidt, at det ikke er godt for noget, fortsætter fiskeriformanden. For 2018 var indtægtsmæssigt et rigtig godt år. Der var masser af fisk ude i Nordsøen. Vi rundende milliarden i kroner i tilførelsen til Thyborøn Fiskeauktion. Priserne var gode,

Læs flere blade på www.maritimedanmark.dk

FOTO: JENS NØRGAARD

så kan man næsten ikke forlange mere og dog! MANGLER UNGE DAMER Kunne vi bare opdrage de unge damer, at det er ”IN” at have en ”fiskermand” ville vi være nået langt i forhold til nogle af vore mange medlemmers ønsker. Pigerne fravælger ofte en fisker grundet fravær og lange havdage. Det er et problem på vore kanter. Det er en stor hurdle vi må forsøge at overvinde. Nu skal man ikke tro, at alt er det rene jammer. Det er også op til den enkelte selv at yde en indsats for at forbedre tingene. Det behøver ikke være selvforskyldt, som påstået omkring vore kystfiskere. De mangler nemlig den rette viden om hvorfor rødspætter, tunger og torsk udebliver fra deres normale fangstområder. Hvor man tidligere i højsæsonen for fangst af disse fiskearter fra maj, juni og juli blev bestormet af østkystfiskerne fra de indre dan-

ske farvande, så er det en saga blot i dag. Alene i Thorsminde havde vi op mod 100 fremmede både i sæsonen. De bliver væk der er ingen fisk at fange. Årsagen skal findes. Vi sætter en undersøgelse i værk ”Vesterhavsfisk”. Det projekt skal kortlægge fænomenet i den vestlige del af landet fra Esbjerg i syd til Hanstholm i nord. Så håber vi at få løst mysteriet for de fiskere, der er afhængige af det kystnære fiskeri, men som fejlagtigt får beskeden, at det er selvforskyldt grundet trawlfiskeriet, og at redskaberne der anvendes burde forbydes. De anklager er der ikke hold i. Det grej som fiskerne anvender til fiskeri nu til dags er mere skånsomt over for fisk og miljøet end nogensinde tidligere set. Det tjener både i fiskernes og samfundets interesser. Skal det nu også forbydes kan vi ikke længere fange spisefisk, slutter formanden for Thyborøn Fiskeriforening, Kurt Madsen.

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A l eg r e ya San s Bol d A leg r eya S C R eg u l a r

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

Formanden for Thyborøn Fiskeriforening, Kurt Madsen, vil have genskabt tilliden til dansk fiskeri.

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 1 9

TEMA: SIKKERHED

AF JENS NØRGAARD

SAFETY FIRST HAR EN HØJ PRIORITET I SPECIEL VERDEN

De betragtes som Tordenskjolds soldater - rent faktisk går de igen og igen uanset hvor på jorden ekspertisen er efterspurgt. Det kan være i havne, på åbent hav - ombord på hvilket som helst skib eller offshore enhed såvel som onshore installation, hvor et rederi eller driftsselskab som el-koncerner finder tiden inde til et sikkerhedscheck. Det skal helst ske inden myndighederne melder deres ankomst. Dem der tales om er specialuddannede sikkerhedsfolk som har kompetencen og fysikken til at klare opgaver som certificering af f.eks. skibsfarten herunder fiskerflådens sikkerhedsudstyr, så det til hver en tid lever op til Søfartsstyrelsen og IMOs krav. Teknikerne, der vælger den bane, lever deres eget liv ofte i en kuffert måske langt hjemmefra på vej til det næste mål ombord i et fly til olieterminalerne i Vestafrika eller tankskibe på reden. De når dog sjældent at notere andet end det egentlige mål: at checke sikkerheden så den til en hver tid kan stå sin prøve. I Danmark er en af de virksomheder, der har gjort sikkerhed til sit brand den sønderjyske koncern Lotek med hovedkontor i Sønderborg. Virksomheden er en sammenslutning af Jydsk Brandma-

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 9

teriel, Midtjysk Brandteknik, Glorian Aalborg og Glorian Sjælland. Virksomhederne har samarbejdet siden 1982 og gennemførte så en fusion i 2007. I dag beskæftiger koncernen 60 medarbejdere inden for service af udstyr, brand, sikkerhed og redning. Det fortæller den ansvarlige afdelingschef, Ivan Brunskov, fra Loteks maritime afdeling i Erritsø ved Fredericia. BRAND FÅR OPMÆRKSOMHED Den maritime afdeling Lotek Safety, har fire ben at stå på vedr.

sikkerhed i det maritime miljø. Det omfatter beskyttelsesudstyr til erhvervsdykkere, røgdykkere, diverse eftersyn på landjorden af installationer som brandsikkerhed, hjertestarter etc. Med eget værksted og lager i Sønderborg er virksomheden i stand til at klare næsten enhver situation, når det brænder på. Oveni kommer de rullende enheder, som kører rundt til bl.a. værfterne og derfor til hver en tid kan være på forkant, når det gælder sikkerhed og installationer f.eks. på en ny trawler ved udrustningskaj.

Sikkerheden på et skib, en haveller onshore mølle, en trawler eller kystfiskerbåd er derfor alfa & omega ikke mindst inden for det maritime segment. Derfor samlede der sig også stor interesse omkring branden på den tidligere danske trawler Stefanie i efteråret sidste år, da den under en stormende kuling brød i brand nordvest for Haugesund i Norge. Trods en stor indsats fra redningsskibe med flere, lykkedes det ikke at redde skibet, der gik til bunds i det oprørte hav. Til gengæld blev den norske besætning reddet. Storm og høje

Læs flere blade på www.maritimedanmark.dk

LF ventilation_Q

11/01/05

FOTO: LOTEK

Udstyr til skum- og pulverslukker står opstillet parat til kunderne på havet eller en onshoremølle.

8:53

Side 1

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 4700Næstved Næstved• •Tlf. Tlf.55557777 Smedevænget 3 ••4700 2222 4444 Fax. • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 55 77 77 82 82 44 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax: +45 54 70 60 12 www.bredgaardboats.com E-mail: info@bredgaardboats.com

bølger gjorde det umuligt at bekæmpe ilden. Redernes holdning er klart positiv, det mærker vi i branchen. Tidligere blev der kun checket op på sikkerhedsudstyret, når Søfartsstyrelsen havde meldt sin ankomst. GÅR IKKE PÅ KOMPROMIS Afdelingen som jeg har ansvar for, fortæller Ivan Brunskov videre, omfatter både salg og service. Til inspektion af brand-, sikkerheds- og redningsudstyr har vi ni teknikere ansat. De er som sagt løbende ude på opgaver. Netop nu har vi folk i Tyrkiet samt Polen på et af værfterne i Gdansk, hvor vi skal gennemgå et større ro/ro skib for et dansk rederi. En anden tekniker er i Strandby nord for Frederikshavn på Jobi Værft A/S, hvor vi checker op på Aalborg Kommunes færge Egholm II efter klasse. I det hele taget beskæftiger vi os en del med færgefarten f.eks. på de større enheder mellem København og Oslo eller Color Line færgerne mellem Nordjylland og Norge og vise versa. Det er ideelt i forhold til vore teknikere, som så kan have værkstedsbilerne med ombord på

Nyt bådeværft i Rødby Havn

vogndækket, og gennemføre arbejderne på stedet alt imens skibene sejler frem og tilbage Oveni kommer et tæt netværk f.eks. til Bornholm, hvor Tejn El-teknik er samarbejdspartner. Det er en bevidst strategi vi har, hvor det også handler om synlighed. F.eks. er vi med på fiskerimesserne i Aalborg. Den beviste synlighed har gjort, at vi i dag er subcontractor for norsk-canadiske Survitec. Det betyder, at vi løbende holdes til ”ilden” i forhold til hvorvidt vi opfylder selskabets krav. Det er en forudsætning for at vi kan udstede certificeringsdokumenter efter endt inspektion, såfremt fartøjer eller andet lever op til forventningerne. Her i Lotek Marine må vi aldrig gå på kompromis. En skibsbesætning skal kunne stole på os. Det er baggrunden for succesen. Den ære tilkommer vore teknikeres indsats, siger Ivan Brunskov. Vi er godkendt af klasseselskaberne til at lave eftersyn af kundens udstyr og bliver løbende kontrolleret af selskaberne i forhold til vore ydelser og arbejdsmetoder.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser

Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487

TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.tripleninegroup.com

F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 1 9

TEMA: SIKKERHED

FOTO: HVIDE SANDE KYSTREDNINGSTJENESTE

Redningsskibet MRB Emile Robin under havnemanøvre i Hvide Sande efter indsats på kysten.

AF JENS NØRGAARD

REDNINGSMÆND KLAR TIL INDSATS DØGNETS 24 TIMER

For de danske redningsmænd er det at gøre tjeneste i Kystredningstjenesten noget ganske særligt. Det handler om sikkerhed til søs - om mennesker der er i fare og bringe dem i sikkerhed måske i et frådende stormpisket hav, hvor indsatsen også kan være forbundet med risiko for såvel redningsskib som besætning. Det er teamwork og kammeratskab der fasttømrer redningsfolkene til en enhed som tidligere lå under Farvandsvæsenet og som i dag er underlagt Søværnskommandoen 3. Eskadre. Kystredningstjenesten har eksisteret siden 1851. Stationerne var og er flere steder let genkendelige landet over ikke mindst grundet de påmalede Dannebrogsflag over kors på portene til redningsstationerne. Bomærket går tilbage til 1882, hvor kong Christian den 9 deltog i en øvelse med en

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 9

redningsbåd ved Klitmøller i Thy. Kongen besluttede under besøget, at det danske redningsvæsen måtte føre splitflag. Sådan har det været siden! Med sine 21 redningsstationer er den nuværende kystredningstjeneste en meget vigtig del af det

danske beredskab, når mennesker kommer i nød på havet. Der er ca. 200 redningsmænd i Danmark. For flere af dem er opgaven gået i arv gennem generationer. Over halvdelen af folkene er frivillige - klar til at rykke ud 24-7 - hvad enten de bruger deres fritid eller er på arbejde, når alarmen lyder.

Det gælder også på kystredningsstation Hvide Sande, som FiskerBladet besøgte fornyelig. Stationen ledes af Lorentz Lauridsen, der som så mange andre oprindelig var fisker. Han fik sit første skib i 1976 – en rejekutter i en alder af bare 19-år, og sejlede med den frem til 1994,

Læs flere blade på www.maritimedanmark.dk

Vil du Være lige så sikker på HAVeT sOM i HAVN?

Så er Lotek A/S din totalleverandør af service og udstyr til brand, redning og sikkerhed. Vores service er certificeret af:

Lotek leverer og servicerer bl.a.: • • • • • • • • • •

Håndildslukkereslukkere Faste slukningssystemer Kompressorer SCBA Åndedrætsværn Kemiske beskyttelsesdragter Overlevelsesdragter Redningsveste Genoplivningsudstyr Ilt- og gassystemer

Lotek A/S • Rønsdam 10 • 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 • www.lotek.dk • info@lotek.dk

TEMA: SIKKERHED

FOTO: HVIDE SANDE KYSTREDNINGSTJENESTE

hvor han som frivillig gik ind i redningstjenesten. Efter nogle år kom fastansættelsen og senere avancement til stationsleder. Sammen med bådsmand Johannes Kristensen, der har været med ombord på redningsholdet gennem de seneste 28 år, har de to vagten på stationen. Johannes er tidligere vodbinder og fisker. LØSSLUPNE BADEDYR Hvide Sande Kystredningsstation har fire heltidsansatte, syv på deltid og tre reserver der er på tilkaldevagt om nødvendigt. Stationen er udstyret med redningsbåden MRB Emile Robin et havgående redningsskib på 65 tons, der skyder en topfart på 11 knob. Besætningen er ved indsats på minimum 4 mand. Derudover har stationen en hurtiggående redningsbåd en såkaldt Fast Rescue Boat FRB15 som både kan bruges på havet og i Rindkøbing fjord. Fartøjet har en topfart på 44 knob. Derudover er der på stationen en Tornado gummibåd til brug ved indsats både på havet og i fjorden. Ved særlige indsats i strandområder og andet har Hvide Sande en firehjulstrukket specialbygget redningsbil som kan bruges til kommandopost eller transport af kvæstede fra stranden frem til en ambulance om nødvendigt. Bilen er udstyret med alle former for hjælpemidler herunder radar og AIS opkobling med mere. Hvide Sande Redningsstation er oprettet i 1933. Den nuværende bygning af opført i 1987 som en del af et kombineret Sluse og Havnekontor. De 21 redningsstationer fra Bornholm i øst til Skagen i nord havde i 2018 296 redningsaktioner, og reddede med deres indsats 37 liv og 152 nødstedte ude på havet. På trods af det fantastiske sommervejr i fjor kunne man blive foranlediget til at tro at kystredningstjenesten havde ekstraordinært travlt. Det var ikke tilfældet om end stationerne i flere tilfælde blev kaldt ud til løsslupne

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 9

En tysk lystsejler havde fået revet kølen af og tog vand ind. De fik hjælp i form af bjærgning fra Kystredningstjenesten i Hvide Sande.

badedyr, hvor man frygtede at personer kunne være involveret. STORT OPERATIONSOMRÅDE I Hvide Sande havde redningsstationen i 2018 ca. 100 aktioner. I ingen af tilfældene var der omkomne, hvilket hører til undtagelserne. I gennemsnit er der årligt 1 til 2 døde personer som vi bjærger ude i havet. Ud over aktionerne gennemførte stationen i alt 14 redningsøvelser. Ved alarmer har vi en responstid på 15 minutter før redningsskibet Emile Robin lægger fra havnen. Hvide Sande havnevagt har dog noteret en tid på 6 ½ minut, hvilket er mere end godkendt, fortæller Lorentz Lauridsen. Ved redningsopgaver hvor det gælder menneskeliv har vi igen begrænsninger i aktionsradius ude i Nordsøen. Det gælder dog ikke bugseropgaver, som vi også kan blive kaldt ud til. Redningsskibet er ikke konstrueret til den form for operationer. Men vi har været på andre opgaver, hvor vi har tilbagelagt 72 sømil. Det var

en tur på hele 42 timer før vi igen kunne fortøje i Hvide Sande. Området som vi dækker, er stort. Det strækker sig fra Blåvand Fyr i syd til Vedersø i nord. Til Blåvand har vi 26 sømil og til Vedersø 16 sømil. Opstår der særlige akutte situationer langt ude på havet og for den sags skyld også i det kystnære område trækker vi på hjælp fra redningshelikopterne som vi ligeledes øver med ved overførsel eller Stand By opgaver. Det tilrettelægges i overvågningscentrene fra gang til gang, fortæller de to redningsfolk fra stationen i Hvide Sande. Det omfatter også såkaldte hoist-operationer, hvor vi løftes op i helikopterne fra skibet. Det er øvelser vi skal kunne. Men uanset at det kan virker spændende, måske især for unge mennesker, så er det ikke ligefrem dem, der overfalder os med ansøgninger om at blive redningsmand. FORNY VORT REDNINGSMATERIEL Gennemsnitsalderen hos os er stor. Den yngste er 27 år. Jeg tror,

at de unge nu om dage bejler mere til deres fritid end for 20-25 år siden, fortsætter Lorentz Lauridsen. Redningsstationen har ikke nogen venteliste i øjeblikket på eventuelle interessenter, men derfor er ikke alt som det burde være. Både bådsmanden Johannes Kristensen og stationsleder Lorenz Lauridsen er enige om at tiden nu er inde til at der træffes en beslutning om fornyelse af redningsmateriel, så stationen kommer på forkant til de opgaver den skal løse. MRB redningsskibet Emile Robin er 30 år gammel og har for længst haft sin storhedstid. Vi har alvorligt brug for et nyt redningsskib og håber at Hvide Sande Kystredningsstation vil være blandt de stationer, der forhåbentlig snart får et af tre nye og større redningsskibe. Kystredningstjenesten får sine oplysninger om farvandssituationen fra JRCC Joint Rescue Coordination Centre i Karup det tidligere Søværnets Operative Kommando i Aarhus.

Læs flere blade på www.maritimedanmark.dk

Copenhagen, 13.-14. may 2020

Because Denmark is no. 6 in the world of shipping

Full steam ahead

DANISH MARITIME FAIR 2020 Where the Danish maritime industry meets

Exhibition • Conferences • Events Stay tuned at www.danishmaritimefair.dk

Thorsminde Havns ny havnechef den 35-årige, Lisette Sønderby, foran nogle af fiskeskibene i Thorsminde Havn. FOTO: JENS NØRGAARD

AF JENS NØRGAARD

HAVVINDMØLLEPARK THOR KAN BLIVE VESTJYLLANDS JOBMAGNET

Selvom der ikke foreligger nogen egentlig plan for byggestart på den kommende havvindmøllepark THOR til 20 mia. kr. ca. 20 kilometer ret ude vest af Thorsminde, så håber borgerne i den vestjyske fiskerby på nye og spændende arbejdspladser. Det mindre kystnære fiskeri har også ramt Thorsminde fiskerne. Færre tilførsler af fisk førte til nedgang i den lokale fiskeindustri og jobmuligheder. I dag må man søge udenbys for at få et arbejde. Thorsminde Havn håber derfor på, at blive base for servicedelen til Thor. Mølleparken skal levere strøm til mellem 80.000 og en million danske husstande. Havvindmølleparken bliver den største i sin art globalt, når den i 2027 tages i brug. Nærmeste nabo af alle vil være Thorsminde, siger havnechef Lisette Sønderby. Blandt mine opgaver vil være at overbevise bygherre og politikere og forklare dem vigtigheden af, at Thorsminde er en ideel og fleksibel partner i processen under og i det efterfølgende vedligehold af vindmølleparken, (Servicedelen, red.). Det handler ikke om at blive udskibningshavn af mølledele. Den del af logistikken er der andre der behersker som f.eks. Esbjerg Havn, der

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 9

har en årelang erfaring på det felt. Hos os handler det om at se mulighederne for både by og havn. Derfor vil jeg sætte alt ind på at arbejde for Thorsmindes fremtid. Uanset vi er en fiskerby, så mangler vi industrielle- samt servicevirksomheder. Det har en høj prioritet hos mig. Der skal øget aktivitet på havnen, fortsætter

Holstebro Kommunes nye havnechef i det vestjyske, den 35-årige, Lisette Sønderby, gift og mor til tre – to piger på 10 og 7 år samt en dreng på 2 år. PLANER OM SALTVANDSDAMBRUG Mulighederne for at det allerede kan ske er til stede. Under alle omstændigheder har Thorsminde Seafood planer om at bygge

et stort saltvandsdambrug til ørredopdræt i den sydlige ende af havnen. Thorsmindes tætte beliggenhed ved Vesterhavet er medvirkende til at projektet kan realiseres. Dambruget skal via en pipeline forsynes med frisk havvand så fiskene kan vokse sig store og sunde. Som den første og eneste kvindelige havnechef på den jyske

Læs flere blade på www.maritimedanmark.dk

THORSMINDE SKAL TILTRÆKKE Med en baggrund som statsautoriseret ejendomsmægler, har hun ikke kun styr på bosætningen i kommunen men også den erhvervsmæssige udvikling. Bosætning er på ca. 380 personer. En stor del af beboerne er ikke til rådighed på arbejdsmarkedet længere. Den udvikling skal stoppes. Vi skal igen tiltrække de erhvervsaktive og nye arbejdspladser til havnen. Det kan kun ske ved at tilbyde udfordrende alternativer, som f.eks. at blive tekniker til servicedelen i de planlagte Havvindmølleparker som Thor eller Vesterhav Nord ud for Thyborøn, når sidstnævnte engang godkendes på Christiansborg, fortsætter havnechefen. At forventningerne er store til havnechefen er ikke nogen hemmelighed blandt nogle af de lokale borgere som FiskerBladet mødte i et forsøg på at komme ud i yderste klitrække tæt på indsejlingen til havnen markeret ved to fyrbåker. Men storm og regn piskede en i møde og gjorde det nærmest umuligt for artiklens forfatter, tyske turister og enkelte af de lokale.

FOTO: JENS NØRGAARD

Vestkyst var hun ikke bleg for at springe ud i jobbet, da stillingen i den kommunale selvstyrehavn blev annonceret. Forgængeren i jobbet, der var navigatør, ønskede nye udfordringer. Det at Lisette Sønderby ikke har nogen form for maritim uddannelse anså hun ikke som et handicap. Tværtimod ser hun jobbet som en spændende udfordring, hvor hun kan bidrage med ”nye” øjne fokuseret på muligheder!

Thorsminde ligger som et bolværk mellem Vesterhavet og Nissum fjord. At havet kan være en barsk nabo viser billedet med al tydelighed under stormen i midten af marts i år her ved indsejlingen til havnen på den jyske vestkyst.

Til gengæld kan havnechefen supplere og fortælle om den overvejende positive modtagelse. Det er klart at man som kvinde bliver målt og vejet til jobbet blandt ”landkrabber”. Derimod har fiskerne taget hende til sig. Der er ca. 20 aktive fiskefartøjer tilbage i havnen mellem Vesterhavet på den ene side og Nissum Fjord på den anden. At Lisette har et godt tag i fiskerne, hænger sammen med jobbet før sin rolle som havnechef. Fiskerne søgte råd og vejledning Fra 2011 og frem til ansættelsen i Thorsminde var Lisette Sønderby sekretær for Thyborøn Fiskeriforenings formand og næstformand i Danmarks Fiskeriforening PO, Kurt Madsen, der i øvrigt selv er bosiddende i Thorsminde. Jobbet som sekretær i fiskeriforeningen ville jeg nødig have været foruden. Det var en skøn periode i mit liv, hvor fiskerne kom på kontoret i Thyborøn og søgte råd og vejledning – det kunne være fortolkningsspørgsmål af regler og love eller sager af lovgivningsmæssig karakter, hvor jeg fortolkede reglerne på deres vegne, så de kunne bruge dem

til havs. Som eksempel kan jeg nævne regler for fiskeredskaber, fiskeområder, fiskerettigheder, registrering af fangst og regler for rationsfiskeri eller bare almindelige hverdagsproblemer. Det svære i disse sager var altid at skulle fortolke nye regeltiltag til f.eks. industrifiskeri, (Tobis sæsonen, red.). Vilkårene kendes først med udgangen af marts, hvor fiskeriet starter op den 1. april og tre måneder frem. Fiskerne skal forinden kende ordlyden. Det er jo næsten en umulig opgave. Fiskerne spurgte mig så: -hvad må vi, og hvad må vi ikke?! Jeg gjorde mit bedste for at løse de forskellige sager, og lærte at fiskerne er et meget ligetil og direkte folkefærd.

af havnen og få et næsten 100 pct. Overblik. Totalt set er vi fem personer ansat på havnen. Foruden mig er det den tre mands store besætning på vores sandpumper ”Tønne”. Det er en skipper, en styrmand og en befaren skibsassistent. Skipperen er ansvarlig for sandpumperen, der skal sikre vanddybden på 5 meter i sejlrenden. Det oppumpede sand bruges til kystsikring. Sandpumperen ”Tønne” er i øvrigt bygget i Esbjerg i 1989. Skibet er 45 meter langt og 10 meter bred. Topfarten er ca. 7 knob. Besætningen på S/P ”Tønne” har udover opgaverne ombord på sandpumperen også jobbet som pejleoperatører, hvor de pejler vanddybden i sejlrenden. Det foregår med havnens særlige motorbåd til formålet. Derudover er der på materielgården ansat en servicemedarbejder tilfældigvis også en kvinde - der er ansvarlig for alt materiel der vedrører havnen.

”TØNNE” HOLDER SEJLRENDEN Sådan er det også her på havnen, hvor jeg nu er sat i spidsen for en række medarbejdere og indtil videre sidder alene i det flotte havnekontor på toppen af slusen, der forbinder havet med Nissum Fjord. Herfra på toppen Hundested kan man styre Propeller al trafik ind og20/11/03 ud

20:28

Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 1 9

Fiskeeksportør: Fiskeeksportør Poul Lyng overvåger slagets gang på fiskeauktionen i Thyborøn.

AF JENS NØRGAARD

FISKEEKSPORTØR FANDT GOD NICHE PÅ HJEMMEMARKEDET

Det handler om at kunne stå op i de meget tidlige morgentimer før fuglene fløjter og få overblikket på nattens landinger af fisk i Thyborøn og andet godt fra havet. Så er man klædt på før den elektroniske fiskeauktionen går i gang hos Danske Fiskeauktioner på slaget 7. Sådan har livet formet sig for fiskeeksportør Poul Lyng, Harald Iversen & Søns Fiskeeksport i Thyborøn siden han i 1985 med en eksamen fra Handelshøjskolen og en uddannelse som fiskeriteknolog kom tilbage til virksomheden på den jyske vestkyst. I dag flere år senere er han selvstændig eksportør med 20 ansatte. På kontoret foruden Poul Lyng selv sidder hans højre hånd, disponent Martin Hansen samt sekretæren Christina Riis. De øvrige 17 medarbejdere er ude i skæreriet og kommer dels fra Polen og fra lokalområdet i Thyborøn samt Harboøre Tange. I 1977 som 12-årig stiftede Poul Lyng første gang kendskab med

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 9

virksomheden. Han fik job som arbejdsdreng efter skoletid og i weekenderne. At han senere i livet skulle blive eneejer drømte han ikke om dengang.

Det har ikke været lutter ”lagkage” alt sammen. Det siger næsten sig selv i en branche med benhård konkurrence, hvor den verdensomspændende økonomi også spiller ind - ikke mindst i

forbindelse med det økonomiske kollaps i 2008. Eftervirkningerne kan stadig spores. Dertil kommer, at tilgangen af fisk aldrig er konstant. Vind og vejr spiller ofte fiskerne et puds. Pris og kvalitet

Læs flere blade på www.maritimedanmark.dk

FOTO: JENS NØRGAARD

dens eksportbil kan trille ud på motorvejene. Det skal nok gå alt sammen, siger den stoute vestjyde. Vi skal lige have den endelige prisfastsættelse, så skulle vi være klar, alt imens telefonerne gløder. Det gælder om at have ro i sindet uanset støjniveauet på kryds og tværs i lokalet. Eksportforretningen udgør 70 procent af den samlede produktion hos Harald Iversen & Søn. Forretningen har eksisteret i mere end 60 år på havnen i Thyborøn. En stor del af de fisk der opkøbes, gør man selv klar til forbrugerne i skærefabrikken. Den er i øvrigt nabo til en af de mest moderne fiskeauktioner i Danmark. Det er ”Danske Fiskeauktioner”, der allerede for nogle år siden gik ”Full In” i den elektroniske verden via internettet i sine moderne auktionslokaler i henholdsvis Hvide Sande, Thorsminde og Thyborøn.

Den hele fisk sælges til andre producenter i Danmark eller ud over Europa, hvor den endelige forarbejdning så foregår. Som leverandør til konsummarkedet er vi selvfølgelig underlagt strenge krav til hygiejne, egen kontrol og sporbarhed. Det er i konsumsegmentet vi fik ideen til at gå nye veje. Med baggrund i omtalen af det økonomiske sammenbrud i 2008 var vi tvunget til at gå nye veje for at løfte virksomheden ud af et dødvande. Vi begyndte derfor at sælge filet, flåede rødspætter, kulmulefileter og den nye fiskeart for vort vedkommende skælbrosme - en dybvands fisk, som ikke tidligere har været på de danske spiseborde. I dag er det et ”hit”. Dertil kommer krabbekløer og tørfisk/Ising som mere eller mindre hænger på tøjsnore ved vores ramper på

fabrikken eller i de mange hjem i det ganske land. Efterspørgslen på tørfisk, som vi klargør til forbrugerne, er nu blevet så stor en succes, at det kniber at efterkomme alle ønsker til leverancer. NICHEPRODUKTION FRONTRUNNER Som det ser ud i dag er vores niche produktion, der styres af min disponent, blevet til en slags ”frontrunner” på det danske hjemmemarked 24-7. Folk ringer ind eller skriver til os på nettet og gør deres bestillinger i polyesterkasser af 3 og 5 kilo ud fra en liste vi tilbyder. Om publikum vil, så kan vi også lægge en opskrift fra spændende gourmet ”hobbykokke”. Vi har indkøbt to fiskebiler. De

FOTO: MARTIN HANSEN

følges ad på auktionerne, hvor opkøbere som Poul Lyng og hans syv kollegaer blandt eksportørerne i Thyborøn, skal være mere end 100 procent sikker på, at fisken f.eks. er MSC-mærket i forhold til bæredygtigt fiskeri, når mængder tilbydes netværket af modtagere ud over Europa.

GARANTER FOR BEDSTE PRIS På auktionerne er man løbende i et tæt samarbejde med fiskerne. Derved kan man sikre tilstrækkelig kvalitets rigtige tilførsler, samtidig med at opkøberne i både ind- og udland er med til at garantere fiskerne den bedste pris for deres varer.

-”Prisen kan diskuteres, men kvaliteten diskuterer vi ikke”, siger Poul Lyng til FiskerBladet. Vi er ikke de største i branchen, til gengæld tilbyder vi via vore to salgsdivisioner loyalt samarbejde, erfaring og ærlighed. I den ene division sælger vi forarbejdede fiskevarer. I den anden handler vi med hele fisk.

DER SKAL RO PÅ Det hele foregår inden for nogle timer, hvorefter fisken såfremt søpakket allerede er ved at blive læsset på eksportbilerne med truck og autopiloten sat på kurs mod Tyskland, Holland, Frankrig eller Italien. Det gælder også eksportvirksomhedens egen eksportbil, der bl.a. kører Holland tre gange om ugen med fladfisk som rødspætter til fiskerbyen Urk nær Amsterdam. Ikke alle fisk er solgt efter auktionen. Poul Lyng forsøger at afsætte 6 tons fladfisk via sit netværk i Benelux-landene, så virksomhe-

Den nye art der har fundet vej til de danske spiseborde er denne dybvandsfisk skælbrosme.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 1 9

FOTO: JENS NØRGAARD

Den polske skærepige Magdalena ved maskinen der flår skind af i dette tilfælde rødspætter. kører land og rige rundt efter et fast skema. På Iversenfish.dk kan den enkelte modtager, så vælge at hente sin vare som han/hun har bestilt i forhold til køreplanen. Det er to tidligere fiskere som kører bilerne for os og publikum elsker det, så får man lige en snak over kasserne om hav og fisk. Det er denne personlige kontakt med kunderne, som har været med til at vækste virksomheden.

har fået de unge til at sadle om og tænke på sundhed først og fremmest. I målgruppen 30 til 55 år er det næsten umuligt at trænge igennem. Det hænger i min verden sammen med, at de ganske enkelt ikke er opvokset med fisk.

Interessant i den forbindelse er kundesegmentet. Det kan vi dele op i tre kategorier i vores indsats for at få befolkningen til at spise mere fisk:

I målgruppen 55 år og opefter er det så vi finder de gode fiskespisere. I den aldersgruppe er folk fra den tidlige barndom allerede opdraget til at spise fisk. Det er også de ældre der sætter pris på at få fisken leveret med kurertransport eller vores rullende fiskebil.

I aldersgruppen 25 til 30 år er der ingen problemer med at sælge fisk – tværtimod! Årsagen til det findes i den grønne kultur, der

Samtalen med Poul Lyng foregår samtidig med at han og disponent Martin Hansen holder øje det elektroniske auktionsforløb.

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 9

Dagens store tilførsel var fladfisk, hvor man kan konstatere at bl.a. rødspætterne igen er ved at få ”sul” på kroppen oven på vinteren. Som vi har talt om, fortsætter Poul Lyng, så går bestanden af fisk op og ned. Ifølge biologerne skyldes det især forurening og overfiskning. TORSKEN ER FORSVUNDET Til gengæld undrer vi os over hvor torsken er henne. Siden september 2017 er arten forsvundet ved kysterne fra Tysk Bugt i syd og op langs hele Vestkysten til Skagen uden at nogen har kunnet give en fornuftsbetonet forklaring på fænomenet. Lokale kystfiskere og MAF-fiskere ved auktionshallerne som FiskerBladet mødte, de bekræfter tilstanden i de kystnære områder. I dag skal du næsten 25 sømil fra kysten før torsken dukker op. Fænomenet har ramt kystfiskerne hårdt lød det på snakken på Thyborøn Havn. Mangler der torsk ud for kystlinjen til Nordsøen, så dukker andre arter nu op. Det er den ”kødholdige” skælbrosme som fiskerne fanger på dybt vand i Norske Renden. Derudover ser vi blæksprut-

ter og i Skagen tun som ikke er set på de kanter siden 1950’erne. Op mod påske i år var det rødtunger, som vi fik flest bestillinger på. Arten er noget af det mest lækre og svarer til mørbraden på en gris til op mod 62 kr. pr. kilo. Sammenligner man rødtungen med en rødspætte f.eks., så er prisen ca. to til tre gange større, fortsætter fiskeeksportøren. I øvrigt er fisk ikke dyrere end andre varegrupper som kød i ferskmarkedet, det gælder såvel kulmule, skrubber, rødspætter, rødtunger, torsk, mørksej eller for den sags skyld laks eller sildefileter. Oveni er vi også i stand til at levere vores egen fiskefrikadeller med et indhold på op til 83 og 84 procent fisk. Ca. 90 til 95 procent af kunderne på det danske hjemmemarkedet bestiller leveringerne på nettet. På bare fem år har vi fået 6.000 faste i webshoppen. Det er en spændende udvikling i et for mig nyopdyrket marked, hvor man løbende er på og hvor kravet er, at udvikle produkterne så vi kan blive endnu bedre, slutter fiskeeksportør Poul Lyng.

Læs flere blade på www.maritimedanmark.dk

FOTO JENS NØRGAARD

Den 84-årige fiskeskipper Ernst Christensen og hans 74-årige bedstemand Bjarne Jensen i gang med at sætte tejner ved kysten til Nissum Bredning. (

AF JENS NØRGAARD

SPORTSDYKKERNE GÅR PÅ ROV EFTER HUMMER I LIMFJORDEN

Hummersæsonen i Limfjorden er godt i gang igen bekræfter bierhvervs-og erhvervsfiskerne. Samtidig er der som tidligere år atter dukket brodne kar op, som på trods af henstillinger fortsat benytter sig af fangstmetoden med garn eller på anden måde går på hummerjagt som sportsdykkerne, der svømmer ned og henter hummeren ved at tage dem fra ruser eller tejnerne. Det fortæller fiskeskipper Henrik Christensen, der sammen med sin far fiskeskipper Ernst Christensen, HM 324 Lea af Hanstholm, undrer sig over den manglende redskabskontrol i Limfjorden. Allerede for ca. 10 år siden var Ernst Christensen blandt de første som brugte tejner til hummer fiskeri i Limfjorden. Tejnerne har endnu ikke fået den afsmittende effekt for bæredygtigt fiskeri som det ellers var meningen. Det må undre at myndighederne stadig ikke tager fat om problemet, hvor garn f.eks. bevisligt stadig anvendes uanset det er skadeligt for hummerne. Det kan jo ikke være vores opgave at gøre hummerne fortræd.

En tredjedel af de hummer vi fanger i tejner og ruser kan bruges. Hummer med rogn sættes ud og en tredjedel er undermåler og sættes ligeledes ud igen. Der skal laves et totalt forbud mod anvendelse af garn til hummerfiskeri. FISKERIKONTROLLEN MANGLER FOKUS Bierhvervsfiskerne, erhvervsfiskerne og lystfiskerne på Limfjorden har ved selvsyn konstateret brugen af afdanket garn fra Vestkysten som nu anvendes til hummerfiskeri i Limfjorden. Det er billige redskaber som især har været et problem ved kystregionen rundt om Mors. Det burde fiskerikontrollen have et større

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

fokus på. Ingen kan være tjent med at anvendelsen af garn skal skade hummer. Der findes allerede regler på området. Sportsdykkere må ikke nærmer sig mere end 150 meter til faststående redskaber. Det ved sportsdykkerne godt - ellers må de slå op i saltvandsfiskeriloven, siger fiskeskipper Henrik Christensen afslutningsvis. Netop fiskerikontrollens manglende kontrol med fritidsfiskernes redskabsanvendelse kontra erhvervsfiskernes, var genstand for drøftelse på Grenå Fiskeriforenings generalforsamling, hvor formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Ander-

sen, henviste til fiskeriminister Eva Kjer Hansens tidligere udsagn om at danske fiskere skal behandles ordentligt. -Danske fiskere skal ikke kontrolleres anderledes eller hårdere end fiskere i andre EU-lande, sagde Svend-Erik Andersen. I fiskerierhvervet lider man under at såvel ministeriet som styrelser ikke har styr på, hvad de egentlig skal have styr på. Fiskeriformanden var ganske klar i sin opfordring til politikerne om at droppe den interne fnidder på Christiansborg og i stedet koncentrere sig om Brexit og de konsekvenser, det vil få for dansk fiskeri.

F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 1 9

Tre nybygninger ved Vestværftets udrustningskaj i Nordhavnen i Hvide Sande. Fra venstre ses den kombinerende konsum og rejetrawler ”Tenor” til norsk kunde. Derefter følger flyshooteren” L654 Pia Glans” der får hjemhavn i Thorsminde og endelig den norske notbåd ”Knut Olav”. (

AF JENS NØRGAARD

FISKERNE ER BLEVET MILJØBEVIDSTE - NORDMÆNDENE ET GODT EKSEMPEL

Midt i den vestjyske værfts- og fiskerihavn Hvide Sande ligger et spændende område med en enestående historik bag sig. Området bærer navnet Mamrelund – en lille og charmerende tange, hvor små fiskerjoller ligger fortøjet. Fritidsfiskerne bruger bådene på Ringkøbing Fjord, for at fange skrubber, sild og ål. På tangens yderste gren er der reserveret plads til husbåde – et tiltag som dog ikke er slået helt igennem. Til gengæld er området spækket med historie om opog nedture for et skibsbyggersamfund. Det var i Mamrelund at et af Vestkystens mest interessante industrielle historier tog sin begyndelse i 1938 – skibsværftet Johs. Kristensen Skibsbyggeri A/S. Skibsbyggeren kom oprindelig fra Struer. At de og ikke mindst værftsejer Johannes Kristensen skulle blive foregangsmænd til det som rigtig mange år senere skulle blive til den største leveran-

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 9

dør af nybyggede fiskeskibe på nordeuropæisk plan, stod ingen steder skrevet. Johs. Kristensen Skibsbyggeri byggede mange fiskeskibe fra

midt i halvtredserne og indtil midt i halvfemserne hvor krisen i fiskeriet gjorde at værftet måtte lukke. Men I 1995 grundlagde tidligere medarbejdere og familien bag Johs. Kristensens Skibs-

byggeri, det der blev starten på ”eventyret” - Vestværftet ApS. Det begyndte med reparationer, men blev hurtigt til nybygninger. Produktionen af fiskeskibe blev sat i system i form af rigtig logi-

Læs flere blade på www.maritimedanmark.dk

FOTO: VESTVÆRFTET

stik, hvor skibsskrog blev fremstillet i Østeuropa og siden slæbt til Hvide Sande, som tilfældet også er det den dag i dag for færdig udrustning. STRAM STYRING En stram styring fra værftskontorerne i Hvide Sande var med til at afstive de østeuropæiske værfter. I dag er værfterne dygtige skibsbyggere som udfører betydeligt mere end tidligere på skibene, som diverse specialopgaver og isætning af maskiner i skrogene. For at være konkret, så laver de østeuropæiske værfter nu det som vil være en fordel at få lavet fra starten. Ved andre opgaver vil det så til gengæld være et plus, at det er lokale folk som f.eks. her i Vestjylland, hvor der udføres specifikke

arbejder inden for blandt andet elektronik og hydraulik blot for at nævne nogle områder.

via slæb til udrustning og maling med mere. Skibene leveres til fiskere i Nordeuropa.

Det fortæller medejer af Vestværftet og partner, skibsingeniør Ove Kristensen, der er uddannet stålskibsbygger. Uddannelsen til skibsingeniør tog han fra Helsingør Teknikum og senere DTU i Lyngby.

Der skal ikke herske tvivl om at Vestværftet har hovedentreprisen når en fiskeskipper/reder bestiller sit fartøj hos os, fortsætter Ove Kristensen. Vi står med det totale ansvar for hele projektet lige fra design, tegninger, skrogbyggeri og den endelige levering af det færdige skib.

SKIBE TIL NORDEUROPA Siden etableringen af værftet og beddinger i den nordlige ende af havnen har værftet bygget ca. 150 fiskefartøjer i størrelsen fra ca. 10 meter til ca. 45 meter i længden. Skibene tegnes på egen tegnestue. Herfra fortsætter processen så til samarbejdspartnerne i Østeuropa som oftest Polen, hvorfra værftet så får nybygningen, (Skroget. Red.),

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Designet foregår efter ønsker og behov. Her tager vi ofte udgangspunkt i noget den pågældende fisker tidligere har fået bygget eller noget som allerede har vist sit værd. Ikke to skibe er ens, så i realiteten er det meget få søsterskibe vi kan tage bestik af under planlægningen.

FISKERI ER HJERTEBLOD -Det er spændende hver eneste gang vi laver et nyt projekt. Vi får det ind under huden: - fiskeri er ”hjerteblod” her på Vestværftet! Heri skal man nok finde kimen til at flere ordregiver blandt fiskerne går igen også i forhold til navne som tilfældet er med L654 Pia Glanz der får hjemhavn engang til efteråret i Thorsminde. Rederen har tidligere fået bygget på værftet. Skibet bygges som trawler og flyshooter og skal anvendes til diverse fiskearter. I forhold til proportionerne i Thorsminde Havn, er det et ret så stort skib på 33,25 meter i længden og 9,40 meter i bredden. Tonnagemæssigt er skibet på ca. 430 brt. Blandt de øvrige nybygninger Vestværftet havde ved kaj for udrustning i begyndelsen af maj

F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 1 9

FOTO: JENS NØRGAARD

Værftsdirektør og partner, skibsingeniør Ove Kristensen, Vestværftet i Hvide Sande, spejder ud over ud over havnen og udrustningskajen. Stævnen til venstre tilhører trawleren ”Tenor” der senere skal afleveres til sin ejer i Mandal i det sydlige Norge. Til højre ses vagtskibet Anette Christina samt nybygningen – den 15 meter lange snurrevodstrawler RI46 Freja til en lokal fisker.

var den norske notbåd ”Knut Olav” på 773 brt, som når den afleveres til sin ejer, skal operere ud fra Lofoten i Nordnorge. FiskerBladet havde en større omtale af skibet i nummer 4-5 2019. Derudover er der en kombineret konsum og rejetrawler. Den er bestilt af en reder i Mandal i det sydlige Norge. Endelig er der netop leveret et skrog til 15 meter snurrevodstrawleren RI46 Freja, der ligger langs kaj for udrustning. Skibet bliver hjemmehørende i Hvide Sande. Fiskeren har tidligere fået bygget dels på Johs. Kristensen Skibsbyggeri og så her på Vestværftet. Som det ser ud i øjeblikket, er det jo ikke arbejde vi mangler, fortsætter Ove Kristensen. Det handler i al beskedenhed om stabil vækst, fremsynethed og kvalitet. På den baggrund har jeg indgået et partnerskab med to af værftets mangeårige medarbejdere, skibsbygger Kristian Madsen og den tidligere lærling, skibsbygger Nicolai Johansen.

F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 9

VESTJYLLAND MANGLER FOLK Med dem i spidsen skal vi fortsætte den proaktive udvikling og transparens, (åbenhed. Red.). Det skal bidrage til at tiltrække folk og ikke mindst lærlinge til det vestjyske område. I dag råder vi over bl.a. østeuropæisk arbejdskraft og underleverandører. Det giver mening og bidrager til, at vi som værft har en god kerne af folk omkring os. I alt er vi ca. 50 medarbejdere. Flere af de ansatte har været med lige siden dagene i Mamrelund på Johs. Kristensen Skibsbyggeri A/S. Det siger noget om stabiliteten. Havde vi ikke de lokale medarbejdere og folk ude fra, ville vi være ude af stand til at lave det vi laver i dag. Det hele er et stort teamwork! Når jeg nævner det, så skyldes det blandt andet, at vi har gang i flere ting ud over skibe til udrustning eller under bygning. Som værft sætter Vestværftet sine aftryk flere steder indenfor både skrog og design. Vi sørger for papirgan-

gen, når et skibs stabilitet skal godkendes. Vestværftet leverer skrog til Irland. Og i øjeblikket har vi to projekter i gang i Holland samt to i Spanien som vi har leveret design til. MILJØBEVIDSTHEDEN VÆKSTER Derudover ser vi nye ting dukke op i horisonten. Der er i fiskeriet hele tiden fokus på eventuelle nye muligheder. Det kunne være en større udnyttelse af el på skibene. Strømningerne er vi 100 procent parat til at kigge på og følge. Skal vi have mere el ombord – så er det det vi skal. Et første skridt kunne være omstillingen fra nutidens dieseldrev på hovedmaskinen til hybrid/diesel-elektrisk maskineri og el-spil. En sådan omstilling er relativt dyr i vores størrelsesorden for fiskefartøjer. Det skal dog ikke udelukke at vi ser på det! I det hele taget er der mange ting som er oppe at vende netop nu,

hvor fiskerne gerne vil demonstrere deres parathed til sustainable (Bæredygtig, Red.), miljørigtig tænkning som rederen og fiskeskipperen på den før omtalte norske notbåd til Lofoten ”Knut Olav”. Som en af de første fiskeskibe har de fået et Urea-anlæg ombord til rensning af udstødningsgasserne. Anlægget virker som en katalysator, og fjerner ca. 90 procent af de farlige NOx-stoffer. På dette og andre områder er nordmændene foregangsmænd. Ser vi endnu engang på ”Knut Olav”, så er skibet udstyret til at modtage landstrøm, så man kan losse skibet uden at have en diesel generatorer kørende. Anlæg installeres netop nu i fiskerihavnene på hele kysten fra syd til nord i Norge. Der er tale om et kvantespring i en løbende udvikling omkring miljøbevidstheden. Det følger vi med stor interesse her på Vestværftet, slutter Ove Kristensen.

Læs flere blade på www.maritimedanmark.dk

Media Group MEDIEGRUPPEN Maritime DAnmark +

www.maritimedanmark.dk www.maritimedenmark.dk

731.000 327.000 86.000

læste artikler per måned

besøg pr. måned

unikke brugere pr. måned

21.000 daglige nyhedsbrevsmodtagere

VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING WWW.MARITIMEDANMARK.DK

NYHEDER

JOBS

BLUE MEDIA

DMF 2020

KCS-5221Z Lavfrekvens Sonar Kraftig 21 kHz lavfrekvens sonar med lang rækkevidde og den nyeste processor enhed. • • • • • • •

Stærk og holdbar dome i rustfri stål beskytter den forbedrede transducer. Smal 7° stråle som resulterer i en rigtig god ydeevne. Multifrekvens. Den kan tracke op til 3 fiskestimer på samme tid (fart og retning). Ny og forbedret filter teknologi, som reducerer støj fra andre skibe. Nem optagelse og visning af sonar billeder. Robust og kraftfuld transducer med 768 elementer.

Vi servicerer, reparerer og opgraderer alle modeller

Hos os får du altid en professionel rådgivning

SEAMASTER MARINE ELEKTRONIK

SeaMaster ApS - Vesterhavsgade 133 - 6700 Esbjerg - Telefon +45 7512 0444 - info@sea-master.dk - www.seamaster.dk