Fiskerbladet 6 2016 by Danish Maritime Fair

DKK 49,50

60. ÅRGANG · JUNI 2016 NR. 6

Havbrugene på stand by Frygt for iltsvind i Lillebælt Hanstholm klar til fremtiden

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FISKERBLADET 6-2016

TOPHISTORIE

MIKROPLAST I HAVENE KRÆVER HANDLING Plasticposer, gamle sodavandsflasker og andet plastaffald havner i havene i store mængder, og mikroplast ender i fisk og andre havdyr. De nordiske landes miljøministre vil nu sætte fokus på plastaffald og mikroplast i havene.

FISKERNE FRYGTER ILTSVIND I LILLEBÆLTS SYDLIGE DEL

Katastrofebranden på Fredericia Havn den 3. februar i år, hvor mange tusind tons kvælstof flød ud i havnen, frygtes fortsat at sætte sine spor. Ifølge Bælternes Fiskeriforening er der alvorlig fare for et større iltsvind i farvandet i og omkring Lillebælt, særligt i de dybe områder ved Ærø og Als.

HANSTHOLM HAVN KLAR TIL FREMTIDEN

FISKERIETS FREMGANG SIKRER ONSHORE-JOB Frygten for en ny værftskrise som den i slutningen af 90’erne, hvor ikke mindst norske rederier og olieselskaber på stribe aflyste deres reparationstider, synes i dag manet i jorden. Redningen for reparationsværfterne og tilknyttede maritime erhverv er fiskerne, som igen synes at være kommet til penge.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd kan nu tilbyde et alternativ til, hvorledes fartøjsfører kan skaffe sig de Nautiske publikationer.

ENSILAGEPRODUKTION SKAL SKABE VÆRDI AF BIFANGST OG RENSEAFFALD

AJOURFØRING AF NAUTISKE PUBLIKATIONER

DANSK AKVA-TEKNOLOGI SKAL HJÆLPE MALAYSIA Danske pumper, filtre, foderteknologi og måleudstyr skal hjælpe dambrug i Malaysia til at blive mere miljøvenlige og dermed mere effektive. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har i forbindelse med et eksportfremstød åbnet et dansk-malaysisk forum for akvakultur.

Med indførslen af den nye landingsforpligtelse, vil fiskerne gradvist blive pålagt krav om at ilandbringe alle de fisk, de får i nettet. Et nyt projekt vil sikre en mere effektiv og bæredygtig anvendelse af bifangsterne ved at producere højkvalitetsensilage af restråstoffet direkte på fartøjerne.

KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 70 20 41 55 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 adm@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55

DKK 49,50

60. ÅRGANG · JUNI 2016 NR. 6

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Havbrugene på stand by Frygt for iltsvind i Lillebælt Hanstholm klar til fremtiden

Næste udgave: 24. juni 2016

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

AF JENS NØRGAARD

FISKERNE FRYGTER ILTSVIND I LILLEBÆLTS SYDLIGE DEL Katastrofebranden på Fredericia Havn den 3. februar i år, hvor mange tusind tons kvælstof flød ud i havnen, frygtes fortsat at sætte sine spor. Ifølge Bælternes Fiskeriforening er der alvorlig fare for et større iltsvind i farvandet i og omkring Lillebælt, særligt i de dybe områder ved Ærø og Als. Fiskerne har svært ved at finde en forklaring på hvorfor brunalgerne også kaldet ”fedtmøj” er eksploderet i år, andet end at der er en sammenhæng med kvælstofudledningen fra Fredericia.

ULÆKKERT FISKERI - Aldrig tidligere har vi oplevet noget lignende, siger fisker Kjeld Lorenzen i Mommark på Als. Han bakkes op af sin fiskerkollega Hans Erik Stærke i Marstal.

- Normalt vil alger forekomme i havvand ved varmt vejr. Det har ikke været tilfældet i år, derfor kan vi kun kæde det sammen med udledningen af kvælstof i Fredericia. Det siger formanden for Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch, der mener, at de politisk ansvarlige for grænseværdierne i forhold til landbrugets udledning af kvælstofmængder har skudt totalt ved siden af. Når man ser på de skader som den massive mængde kvælstof har forårsaget i den sydlige del Lillebælt må landbrugets udledning være en ”nål i en høstak”. De store kvælstofmængder vi ser i farvandet omkring Ærø og Als kan kun komme ét sted fra - Fredericia!

- Det her er ved at ruinere os. Siden fiskestoppet blev ophævet den 1. april, har vi ikke bestilt andet end at kæmpe mod brunalgernes forekomster i vore net. Det er ikke kun ulækkert det ødelægger fiskeriet. Vi står netop overfor at skulle rigge om fra fladfisk- til Pighvarfiskeri.

Fisker Kjeld Lorenzen viser garn med skidtmøj

- Det er et stort spørgsmål om vi kan starte det fiskeri op. Fortsætter Hans Erik Stærke. Som det er nu gør algeforekomsterne det umuligt. ”Fedtmøjet” eller ”algesovs” som andre kalder det, sætter sig i nettene som store flader. - Vi er nød til at tage samtlige net og bundgarn i land for at rense

op. Det betyder der fanges færre fisk, og der er ingen garantier for, at vi ikke er nød til at lade fangstredskaberne blive i land til plagen er overstået. FRYGTER ”DET DØDE HAV” Ifølge formanden for Bæltfiskernes Fiskeriforening, Allan Buch, kan man håbe at det kølige vejr fortsætter lidt endnu, så er der chance for at algerne driver videre med strømmen. Sætter det for alvor ind med varme, synker algerne til bunds og så har vi det ”døde hav” i farandet omkring Als og Ærø grundet iltsvind. FiskerBladet har besøgt fisker Kjeld Lorenzen i Mommark på Als. Han havde netop lagt til kaj i den tidligere statshavn Mommark – nu på private hænder – med sin kutter SØ28 ”Henriette”. Kjeld Lorenzen havde været på fiskeri på Bredegrund fire km syd for Drejet på Kegnæs på den yderste kant til Flensborg Fjord. Fangsten var hentet med 110 mm garn i det forholdsvis dybe vand. ”Høsten” efter 2 døgns udsætning var på 6-7 kasser fladfisk som rødspætter og pighvar og et par mellemstore torsk. Det var hvad der kunne blive til, sagde Kjeld Lorenzen – desværre! Til gengæld var garnene nu i Big Bags til klisteret med ”fedtmøj”. Det gør det ganske enkelt umuligt at gennemføre fiskeri. Som stort set 2/3 af alle mine garn kommer de med på land, så de kan ”sylte” medens garnene ligger

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

SØ28 ”Henriette” ved kaj i Mommark

i de såkaldte Big Bags – dvs. at naturens egne kræfter ”brænder” brunalgerne af grundet varmen fra en bagende sol, som tilfældet var i dagene omkring Kristi Himmelfartsferien. TAPETKLISTER - Vi er ikke ukendte med brunalger på vore breddegrader. Det plejer dog først at være i juni i et mindre omfang. Som situationen forholder sig, har vi aldrig set noget lignende, og slet ikke i så lang en periode slutningen af februar til nu. Resultatet er svigtende indtægt. - Sidste år ved denne tid kunne jeg over 2 dage fange mellem 100 og 200 kilo pighvar. Nu når vi næsten ikke at sætte dem før de igen er fyldte med ”fedtmøj”, der bedst kan sammenlignes med tapetklister. Jo mere der kommer i garnene af det skidt - jo tungere

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

bliver de og synker til bunds. Så er vi lige vidt, fortsætter Kjeld Lorenzen, så er der slet ingen fisk, når garnene stort set ligger på bunden i op til 15 meter vand. - Vi havde sidst år en periode med iltsvind, det håber jeg bestemt ikke bliver tilfældet i år. Tilfældigvis kom fiskerikontrollen op på siden af min båd, så de med egne øjne kunne se hvad der sker i sådanne situationer. Jeg havde 600 kilo fisk som rødspætter, torsk, ising med mere i garnene. Samtlige fisk lå med ”bugen” i vejret. Efterfølgende samme dag var jeg ude at røgte mine bundgarn. Ca. 30 procent af det der var i ruserne overlevede. Fangsten som helhed skulle dog med i land i henhold til discard-reglerne. ÅRSLØNNEN REDUCERET - Nu frygtes det værste. Skulle det ske, så har jeg kun ålefiskeriet

med mine 10 bundgarn tilbage fra august til november. Vi er 2 selvstændige erhvervsfiskere tilbage i Mommark. For mit vedkommende forløber året traditionelt sådan, at jeg i de første 3 måneder fisker torsk i farvandet mellem Als og Ærø. Den del af fiskeriet udgør 60 procent af min årsløn. I år reduceres indtægten med det halve på grund af fiskestoppet fra den 15. februar til den 1. april i den vestlige del af Østersøen. - I første kvartal tabte jeg 97.000 kr. pga. torskestop, hvilket er ret meget for en garnfisker. Det var ikke muligt for mig at rigge min båd om til andet fiskeri. Jeg måtte derfor ligge til kaj 6 uger uden chance for at tjene en krone. Heller ikke dagpenge kunne jeg få, så hvordan får man et budget til at hænge sammen uden penge. Jeg plejer at hente 15 tons torsk på

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

20 til 35 meter vand om vinteren. I år er den mængde reduceret til 7 tons. - Fra omkring den 1. maj og frem til industriferien, fisker jeg pighvar. Fiskeriet foregår typisk på 5 til 15 meter vand ligeledes omkring det sydlige Als og Ærø – gerne i lagunen ved Marstal, hvor

jeg møder min kollega Hans Erik Stærke fra Marstal. At det for alsingen Kjeld Lorenzen er gået den forkerte vej med hensyn til kvotetildeling viser fiskerens personlige fartøjs kvote andel FKA. Siden den blev vedtaget er mine kvoter næsten halveret.

Fisker Kjeld Lorenzens flåde ved kaj i Mommark

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

AF JENS NØRGAARD

HAVBRUGENE PÅ STAND BY - FÅR AFSLAG TIL UDVIDELSER Forståelsen for de danske havbrug kan ligge på et lille sted både politisk og hos interesseorganisationer. Årsagen angives med miljøinteresser og kan sammenlignes med præcis de problemer landbruget slås med. Det handler kort og godt om mængden af kvælstofudledning. De danske havbrug har et kvælstoftab til vore farvande, på i alt ca. 400 tons ud af en samlet dansk kvælstofbalance på ca. 665.000 tons. Danmark har næsten opfyldt sine reduktionsmål for kvælstof og fosfor i forhold til Helcom-konventionen for Østersøen. Andre lande som omgiver os i Østersøbassinet mangler at gøre noget ved reduceringerne. Det gælder bl.a. Polen og Tyskland.

Det siger direktør og medejer af havbruget Musholm A/S, Niels Dalsgaard, der siden 1979 har haft sin virksomhed liggende i Reersø i det vestlige Sjælland direkte ud til Musholm Bugt. - Vi er lige så lidt interesseret i kvælstofudledning som Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen. Derfor gør vi som akvakulturvirksomhed alt

for at begrænse miljøpåvirkningen ved at have en høj foderudnyttelse og flytte havbrugene ud i de åbne farvande, hvor kvælstof og fosfor ikke har den store miljømæssige betydning. Af en samlet fiskekødsproduktion på 4.000 tons årligt udledes der ca. 125 tons kvælstof. For at reducere kvælstoftabet har vi etableret en fangkultur med blåmuslinger i Musholm Bugt.

MUSLINGERNE HJÆLPER Tanken er at muslingerne skal filtrere vandet og ernære sig på de alger der svømmer forbi. - Fjerner du muslingerne fjerner du også kvælstof fra havet, fortsætter Niels Dalsgaard. Det vi gør som opdrætter af muslinger er, at kulturen - når muslingerne er store nok - fjernes fra deres vækstområde og lægges ud på strategi-

Fiskemester Anders Lejbach og fodermester Jan Kjær holder øje med at regnbueørrederne kommer helskindet fra brøndbåd ned i havbruget.

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

ske banker i forhold til havbrugene. Her kan en muslingefisker så høste når tid er. Derved bidrager vi i væsentlig grad til et skånsomt miljø omkring vore havbrug her i bugten. - For at lette forståelsen, så har Storebælt en høj koncentration af naturligt forekommende muslingelarver. Muslingerne filtrerer vandet for plankton og alger, som har optaget en del af det kvælstof, som udledes fra fiskeopdræt. Derfor går vi aktivt ind i det forebyggende arbejde i håb om at vi i fremtiden kan starte en muslingeproduktion i endnu større omfang til gavn for erhvervet. - Initiativerne skal også ses i lyset af vore ønsker i forhold til at udvide produktionen i vore havbrug. Vi ligger i vandkants Danmark, og der vil vi gerne blive liggende. Som det er nu, må vi hverken udvide antallet af havbrug omkring Musholm, hvor vi

på øens østlige side har brug placeret på 500x700 m og ligeledes på den vestlige side af øen eller andre steder, som f.eks. sidste år ud for Nexø på Bornholm, i samarbejde med Bornholms Havbrug, lokale erhvervspartnere og fiskerivirksomheder havde et prøve havbrug. Det ville vi gerne have fortsat i år, men myndighederne gav afslag grundet mængden af kvælstof i farvandet ud for klippeøen. Vi håber, at komme i gang igen til næste år i 2017. LIGGER I VANDKANTEN - Vi har argumenteret, men lige meget har det hjulpet, fortæller den desillusionerede direktør Niels Dalsgaard. Kvælstoffet fra vore brug var knap nok målbar. Østersøen tilføres mellem 1 million – 1,5 millioner tons kvælstof om året, så et havbrug ved Bornholm burde ikke kunne betyde nogen væsentlig negativ indvirkning på miljøet. - Alle vore internationale konkurrenter ligger som os i vandkan-

ten. Det være sig Norge, Sverige, Finland, Færøerne, Chile, Skotland og Island. - Musholm A/S ønsker at udvide havbrugsproduktionen i Danmark for at bevare sin konkurrenceevne på de internationale fiskemarkeder. Derfor bakker vi op om regeringens landbrugs- og fødevarepakke, hvor der er afsat en kvælstoframme til danske havbrug, siger Niels Dalsgaard videre. Vi håber på en politisk afklaring med bedre rammevilkår, så vi kan komme igang med investeringerne i nye havbrugsanlæg på åbent hav. AMERIKANSK LAKSEFISK Sammen med iværksætteren Kurt Malmbak-Kjeldsen, der slog sig ned på havnen i Reersø i 1979, og grundlagde Musholm Havbrug A/S, ansættes Niels Dalsgaard i 1982 i forbindelse købet af Fiskernes Fællessalg. Dengang var der på havnen 4 til 5 fiskere inden for trawl- og garnfiskeri samt bundgarn.

- Efter opkøbet fik vi hurtig en eksportforretning op at stå med friske fisk som ising, torsk skrubber og tunger til Tyskland som Bremerhaven og Hamborg samt til Frankrig til Paris og havne- og fiskeribyen Boulogne-sur-Mer ud til Den engelske Kanal. - I vore tilknyttede havbrug opdrættede vi store ørreder på 3-4 kilo. Vi valgte at opdrætte regnbueørreden, der er en amerikansk laksefisk, som kom til Europa for over 200 år siden. I dag er fisken vores hovedproduktion i akvakulturvirksomheden. Vi har stille og roligt udvidet aktiviteterne, så vi i dag arbejder med hele værdikæden. • • • • •

Klækkeri – avlsstation Yngelopdræt – dambrug Udsætningsfisk – ”Smolt” Havbrug – laver store slagtefisk E get slagteri/frysehus – på Reersø havn • Egen salgsafdeling - Kurt Malmbak-Kjeldsen og jeg blev partner i 1990-2005. Som

HVIDE SANDE SKIBSSMEDIE A/S

Nordhavnskaj 9-11 • 6960 Hvide Sande • 97 31 18 22 • www.hvss.dk Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

fiskene. Det er ren sæsonarbejde, fortæller fodermester og ansvarlig for havbruget vest af Musholm, Jan Kjær. Jan er i gang med sin 11 sæson hos Musholm. Han er uddannet fiskeassistent og har det store ansvar, at fiskene får den rette mængde foder, hverken mere eller mindre. Holder øje med om fisken trives eller er syg, og griber så omgående ind. Det er nu sjældent det sker, men de kan få en slags influenza. Regnbueørreden er en stærk og på mange måder modstandsdygtig fisk modsat de norske havbrugslaks.

Bådfører Johnny Hansen, der også har ansvaret for vedligehold af net med mere, i gang med opspænding af fuglenettet der skal forhindre skarven i at ”stjæle” føde.

følge af generationsskifte måtte jeg ud og lede efter en partner. Det var ganske enkelt umuligt at finde investorer i Danmark. Resultatet blev at jeg gik sammen med en af vore store fjernøstlige kunder japanske Okamura Foods Ltd. De kunne samtidig hjælpe os med at få et mere internationalt præg. Samtidig med at japanerne investerede her investerede jeg i deres Trading virksomhed. STOR ARBEJDSPLADS Musholm beskæftiger i højsæsonen over 130 medarbejdere. Ved starten af sæsonen er der godt 10 personer ansat ude på havet ved brugene, dels som bådfører, fodermestre, reparatører og forefalden-

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

de arbejde som bøjeudlægning m.m.. Hertil kommer et antal medarbejdere i marketing, regnskab og eksport på kontoret i Reersø Havn. FiskerBladet fik mulighed for at besøge virksomheden samtidig med at sæsonen blev skudt i gang den 1. april. Det skete ved at den norske brøndbåd Langsund dukkede op med yngel til udsætning i brugene fra den danske virksomheds dambrug i det jyske. ”Babyfiskene”, der både har gået i vuggestue og børnehave i det jyske og modtaget en kærlig pleje, blev via et vacumsystem suget op af brønden i det forholdsvis store skib og via en pipeline ført ud i et

af det helt store brug på 160 meter i omkreds. I alt 200.000 regnbueørreder, fik, ved den operation for første gang stiftet bekendtskab med saltvand. Ørrederne der er 2 år gamle vejede mellem 750 og 800 gram. Fiskene var lidt omtumlet ved mødet med det salte vand, men ret hurtigt svømmede og sprang de lystigt omkring. I alt 13 brug fyldes med fisk over nogle døgn. Her skal fisken gå frem til oktober, hvor de så har en vægt på ca. 2 ½-3 kilo. Fisken er nu klar til slagtning. FODERMESTER MED ANSVAR I slagteriet alene arbejder 90 personer med at filetere og rense

Jan Kjær har ikke færre end 9 store 120 meter bure i omkreds under sig, derudover 2x90 meter bure og én på 160 meter. Fra en specialplatform/foderstation med en kommandobro og et panoramaudsyn som var vi på broen af Oslo-båden Pearl of Scandinavia kan han følge alle burene og ikke mindst det virvar af ”spaghetti” lignende slanger, der fører ud til de enkelte bure med forsyninger til fiskene. Elektronikken hjælper med at holde styr på doseringerne til fiskene. - I alt håndterer vi 1,4 mio. fisk i vore bure. Vi er 2 fodermestre, hvor jeg har ansvaret for vest og den anden øst, der er en tredjedel mindre. Udover fodring af fiskene holder vi opsyn med burene og sikre, at der er en tilpas vandudskiftning i havbrugene. Muslingerne har det med at sætte sig på nettene. Når der er gået et par måneder er vi nød

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

til at skifte nettene ud, så de kan blive rengjort. BUNDGARNSFISKER LÆREMESTER Den del klarer Johnny Hansen, der som flere af de øvrige kollegaer er tidligere fisker. Oprindelig er han fra Omø har senere fisket med en snurrevodsbåd og med bundgarnsfisker Gunner Nielsen, Korsør, som FiskerBladet tegnede et portræt af sidste sommer. I dag er Johnny bådfører på Musholm A/S største båd M/S Mari – en katamaran bygget i stål i Norge og udstyret med et stort arbejdsdæk og kran til løft af tunge ankre, bøjer og ikke mindst net. Skibet minder om en AHTS bare i noget mindre format, men opgaverne er flere gange i løbet af en sæson de samme, når havbrugene skal flyttes, så brugene hele tiden ligger optimalt i forhold til vejr og vind. Johnny og hans 20-årig medhjælp Rasmus, der ligeledes har lært fiskeri hos bundgarnsfisker Gunner Nielsen i Korsør, skifter nettene under havbrugene. Det sker ved at trække et nyt net under det eksisterende og så fjerne det gamle, der sendes til Hvide Sande Vodbinderi eller Hvalpsund Net til vask og evt. reparation. Arbejdet er en stor udfordring og som alt andet til søs ikke ufarligt. Folkene med ansvar for vedligehold trækker også fuglenet ud over havbrugene, så skarver og måger ikke går i gang med det store ædegilde. Udfordringer – naturens luner - Med søens ATW – en hurtiggå-

ende tender sejler vi rundt mellem brugene for at følge arbejdet på denne første dag i havbrugssæsonen. Det er fiskemester, Anders Lejbach, med 15 års erfaringer der viser rundt. Anders er ligeledes fisker og har sejlet fra Korshavn på Fyns Hoved. I dag er han bosiddende i Kalundborg, gift og far til 2 drenge på 4 og 8 år. Som fiskemester har han det samlede ansvar for havbrugene. De største udfordringer er naturens luner, vind og vejr som varme og is. - Jo mere dambrugerne har ”kysset, plejet og talt” med ynglen, jo bedre går det for os efterfølgende. Fisken har jo som sagt gået 2 år i dambrugene først, herefter prøver vi så at efterligne fiskens livscyklus ved daglig vedligehold og fodring. Det bliver til 4.000 tons fisk om året. Hovedparten går til eksport. Sæsonen slutter ved juletid i slagtehuset. Samtidig med at der slagtes, pakker brugene ned på havet efterhånden som de tømmes. Herefter køres de til eftersyn i Hvide Sande og Hvalpsund. Den 1. januar går vi langsomt i gang med at bygge det hele op igen, så vi er klar til den 1. april. Musholms fiskemester er stolt af det han og medarbejderne går og laver på havet. Fisken passer jo stort set sig selv. Produktionen er bæredygtig og forbrugerne får en super god fødevare. Prisen bestemmes ikke af os, vi får ca. 25 kr. pr. kilo regnbueørred. Det er vores største konkurrent Norge, der fastsætter prisen ud fra det de får for laksen, som er en gigantisk eksportvare til bl.a. Fjernøsten.

Fiskemester Anders Lejbach på kontrolarbejde mellem de enkelte brug

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

PARTI KRÆVER BÆREDYGTIGE FISK I DET OFFENTLIGE For at bremse det Alternativet opfatter som overfiskeri og ødelæggelse af naturen i verdenshavene, foreslår partiet nu, at alt offentligt indkøb af fisk og skaldyr inden 2020 skal økologisk, naturskånsomt eller fra bæredygtighedscertificerede fiskerier. Målet er ifølge partiets naturordfører at genoprette verdens fiskebestande, hvoraf 90 procent ifølge FN i dag enten er fuldt udnyttede eller på randen af kollaps. - Vi er desværre i fuld gang med at tømme verdenshavene for fisk. Hvis vi også i fremtiden skal have verdenshave fyldt med liv, er vi nødt til at stille krav om, at de fisk, vi køber, er fra bæredygtige, ansvarlige eller naturskånsomme fiskerier, siger Christian Poll, naturordfører for Alternativet. Helt konkret foreslår Alternativet, at den offentlige indkøbsstrategi

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

revideres, så kommuner, regioner og stat senest i 2020 udelukkende indkøber fisk, der er certificeret af certificeringsordningerne for bæredygtigt eller ansvarligt fiskeri, MSC og ASC, er fra naturskånsomme fiskerier eller økologisk opdræt. - Det offentlige indkøber årligt varer og tjenesteydelser for omkring 290 milliarder kroner. Så det vil virkelig batte noget, hvis det offentlige køber bæredygtigt ind på fiskeområdet. Staten har allerede forpligtet sig til at indkøbe bæredygtigt træ, så fisk virker som et naturligt næste skridt.

Kun ved at satse 100 procent på bæredygtighed kan vi beskytte verdenshavenes mangfoldighed, siger Christian Poll. Han fremhæver, at over tre milliarder mennesker på verdensplan har fisk som deres primære kilde til protein, hvilket viser, hvor vigtigt det er, at vi ikke fanger fiskene hurtigere, end de kan nå at formere sig selv. Samtidig har detailhandlen – heriblandt IKEA, der årligt bespiser over 600 millioner mennesker i deres restauranter, og Dansk Supermarked – forpligtet sig til

kun at servere og forhandle bæredygtig fisk. Alternativet opfordrer endelig det offentlige til at servere mere bæredygtig fisk end eksempelvis svine- og oksekød. - Ved at servere bæredygtige fisk frem for svine- og oksekød gør man klimaet en tjeneste. Drivhusgasudledningen er langt mindre ved fisk, siger Christian Poll. KILDE: ALTERNATIVET

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

MIKROPLAST I HAVENE KRÆVER HANDLING

Plasticposer, gamle sodavandsflasker og andet plastaffald havner i havene i store mængder, og mikroplast ender i fisk og andre havdyr. De nordiske landes miljøministre vil nu sætte fokus på plastaffald og mikroplast i havene. - Plast i havet er et kæmpe globalt problem uden nemme løsninger, og det kræver internationalt samarbejde. Derfor går vi nu sammen med de andre nordiske lande om at sætte fokus på problemet. Blandt andet vil vi gøre en fælles indsats for at løfte dagsordenen på FN’s store miljømøde i maj, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

cirkulær økonomi pakke, og vi vil nu skrive et fælles brev fra de nordiske lande til Kommissionen for at understrege, hvor vigtigt det er, at pakken bidrager til at løse plastproblemet. Det betyder ikke, at vi ikke selv skal gøre noget. Vi arbejder aktivt med løsninger her i Danmark, hvor vi blandt andet har støttet forsøg med at rense spildevand for mikroplast, siger Esben Lunde Larsen.

EUROPA PÅ BANEN De nordiske lande vil også arbejde for, at der kommer en stærk europæisk indsats mod plast i havene.

PLASTIC CHANGE Den danske NGO Plastic Change har påbegyndt en ekspedition fra Danmark til Hawaii og Midway. Mere end 16.000 sømil skal tilba- Det er en del af dagsordenen om cirkulær økonomi, som vi allegelægges. På ekspeditionen sætHundested Propeller rede støtter. EU arbejder med20/11/03 en ter vi 20:28 hver dag iSide nogle 1timer et spe-

cielt trawl for at indsamle plastik i havet. Disse vandprøver vil indgå i et stort globalt datasæt over plastikforureningen. Sammen med 5Gyres instituttet i USA vil resultaterne blive udgivet i videnskabelige tidsskrifter, så politikerne kan få bedre redskaber for at regulere plastikforureningen. Hvert år udledes 10 millioner tons plast til verdenshavene. Forbruget er stigende, og menneskers levevis betyder, at havet ofte er endestationen for plastik, der oftest er designet til kun at blive brugt én gang. Typiske eksempler på plastikprodukter i havet er vandflasker og six pack holdere, der i det salte miljø holder 400 år.

GIGANTISK AREAL Verdens vind- og strømsystemer fører plastikken til fem primære havområder, hvor plastikken koncentrerer sig og nedbrydes ved fysisk nedbrydning og solens UV stråling. Disse områder med store koncentrationer af plastik findes i det nordlige og sydlige Stillehav, i det nordlige og sydlige Atlanterhav samt i Det Indiske Ocean. I nogle områder er mængden af plastik fem gange højere end mængden af plankton. Tilsammen udgør arealerne med store koncentrationer af nedbrudt plastik et areal på størrelse med Afrika.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

AF BENT MIKKELSEN

HANSTHOLM HAVN KLAR TIL FREMTIDEN

I slutningen af april blev der taget store beslutning for at hjælpe Hanstholm Havn videre fra det dødvande, som havnen har været i siden 2014, da det blev klart, at den ambitiøse udvidelsesplan ikke lå indenfor de økonomiske rammers muligheder. En ny og justeret plan blev vedtaget og Thisted Byråd, der er ejer af havnen, vedtog en lånegaranti på 450 millioner. På samme byrådsmøde blev det også vedtaget at ansætte en ny havnedirektør og lade borgmesteren indtræde som bestyrelsesformand i havneaktieselskabet. Der blev taget store beslutninger på byrådsmødet i Thisted byråd 26. april, da det blev vedtaget at stå inde for en lånegaranti, der gør det muligt for Hanstholm Havn A/S at finansiere en udbygning af havnen for en sum på 450 millioner kroner. Den sum skal bruges til få en justeret udbygningsplan ført ud i livet indenfor de kommende år. Der skal satses mere på det forretningssegment, der hedder fisk og dermed bliver der også skruet ned for planerne om udbygning i offshore segmentet. Lånegarantiens 450 mio. kr. skal deles mellem to projekter. De første 50 millioner kroner skal bruges til bygning af en ny køleauktionshal langs Auktionsgade. Den nye hal bliver en 1.600 kvm. og får en rumhøjde på 6 meter. Der bliver mulighed for at holde en konstant temperatur på 3°C. Samtidig vil der bliver ryddet op i den eksisterende bygningsmasse, som det udtrykkes. Det betyder, at nogle gamle bygninger vil blive revet ned og fjernet. Det vil være med at til give en mere rationel arbejdsgang i forbindelse med losning af konsumfisk til fiskeauktionen og efterfølgende til håndtering af fisken. Det er bedre muligheder for lastning af fisk til kølelastbiler til eksport i den ubrugte kølekæde, og tilsvarende losning af tomme

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

fiskekasser fra samme kølelastbiler. Der bliver også justeret på den måde, hvordan de brugte kasser håndteres fra aflæsning til turen gennem vaskemaskinerne og til lagringen til udlevering til skibene inden de sejler tilbage på havet. Hanstholm Havn er blandt de tre største havne i Europa omkring landing og håndtering af konsumfisk. Fisken er også en betydelig del af havnens indtægtsgrundlag. I disse år kommer 75% af havnens indtægter fra vareafgifter på fisk, mens 20% kommer fra arealleje, men de resterende 5% kommer fra vareafgifter på gods over kajerne i Hanstholm. OPDELING Hanstholm Havn har også lavet en overordnet plan for opdeling af havnearealerne. Det er at adskille fisk, fiskeforarbejdning og akvakultur-produktion fra servicevirksomheder som f.eks. skibsreparation, vodbinderi, lagring af fiskegrej og anden produktion. De forskellige funktioner er i dag spredt rundt mellem hinanden fra nord til syd på havnens areal. Der ønsker havnen på sigt en opdeling, hvor fisk, fiskeforarbejdning og akvakultur er placeret i den nordlige del af havnen, mens servicevirksomhederne skal findes i den sydlige del med Auktionsgade som er art skille linje mellem de to funktioner.

De første tiltag i en opdeling er allerede i gang (det kommer næppe til at ske med tvangsflytninger), idet Fiskeriselskabet Borkumrif er i gang med at bygge en ny lagerhal i betydelige dimensioner. Det er en hal, der er 50 meter lang og som dermed kan bruges til at strække et trawl ud indendørs. Det giver betydelig bedre arbejdsforhold for fiskeriselskabet ansatte under arbejdet med at udbedre skader på grejet. Den nye hal dækker et areal på 1.100 kvm. mod 90 kvm. i den gamle hal af mere traditionel karakter. Der bliver også nogle beskedne overnatningsfaciliteter for at give besætningsmedlemmer mulighed for en billig overnatning i forbindelse med besætningsskift på Borkumrif.

ning af nye moler og dermed forbedre besejlingsforholdene til Hanstholm Havn. Det er en portion på 400 millioner kroner, som går til dette projekt. I stedet den tidligere plan med en indsejling i den nordlige ende af havnen, planlægges der nu at lave et sæt ekstra ydermoler i forlængelse af den eksisterende forhold samt en uddybning af indsejlingen til 11-12 meters vanddybde.

Samme sted er Hanstholm Stevedore i gang med at opføre en ny hal på 1.750 kvm.

Denne løsninger betyder, at Hanstholm havn for to forbassiner, som skaber mere ro i vandet under anduvning af havnen. Planen ventes ført ud i virkeligheden i 2018/19, men er delvis afhængig af forhandlinger med staten om renovering af de 59 sænkekasser, der i dag udgør de nuværende ydermoler. Hanstholm havn har udpeget Rambøll A/S til opgaven med udvidet bygherrerådgivning. Valget af Rambøll A/S skete efter udbudsrunde.

MOLER Den største andel af lånegarantien ramme skal bruges til byg-

NY HAVNEDIREKTØR På samme byrådsmøde (lukkede del) blev det også besluttet at

Den nye hal bygges på det tidligere opmarch areal, der blev etableret da der endnu var færgeforbindelse til Bergen/Stavanger og til Island/Færøerne med Fjord Line og Smyril Line. Siden de to færgeoperatører flyttede aktiviteterne til Hirtshals har disse arealer ikke været i brug.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

ansætte Niels Clemensen, som ny direktør for Hanstholm Havn A/S. Han kommer fra en stilling som chef Network and Stretegic Projects i Royal Arctic Line. Han tiltræder stilling senere efter at have afviklet sit nuværende ansættelsesforhold. Niels Clemensen bliver så det fjerde direktør for Hanstholm Havn indenfor en forholdsvis kort periode. Han afløser den konstituerede direktør Torben Juul-Olsen, der tiltrådte 26. oktober 2015, da

den daværende direktør Henrik Carstensen fratrådte med øjeblikkelig virkning. Han havde da fået ansættelse som direktør for Grenå Havn. Hans engagement med Hanstholm havn blev forholdsvis kort, idet han tiltrådte 1. marts 2015 og kom da fra en stilling i luftfartsbranchen. Henrik Carstensen blev valgt til jobbet, da havnen søgte efter en afløser til Birgitte Juhl, der blev bortvist fra stilling 26. august 2014 på grund af uregelmæssigheder omkring bonusser til direktør selv og

konsulentopgaver til selskabets bestyrelsesformand. Formentlig i lyset af disse forhold har Thisted Byråd og Hanstholm havn A/S valgt at undgå uheldige sammenblandinger af kompetencer. Derfor har byrådet besluttet af skifte Hanstholm havn A/S’ bestyrelsesformand Martin Vestergaard ud med borgmester Lene Kjelgaard Jensen. Det hænger sammen med hans ansættelse i konsulentfirmaet Bascon, der er under købsforhandlinger med

Cowi gruppen som købere og da de i et eller anden mål er involveret i udbygningsplanerne for Hanstholm havn har byrådet valgt at afskedige ham som formand. ”Vi håber, det vil være muligt for Martin Vestergaard på et tidspunkt, at vende tilbage og forsætte der store arbejde han indtil videre har lagt i udviklingen af Hanstholm havn”, siger bestyrelsesformand og borgmester Lene Kjelgaard Jensen i en udtalelse.

Totalleverandør af motorer, generatorer og gear Motorer med den bedste brændstoføkonomi · Pålidelige generatoranlæg til hovedstrøm og havne/nød · Eneforhandler i Danmark af Twin Disc gear Nikkelvej 17 l DK-8940 Randers SV T: +45 70 21 34 00 l F: +45 70 21 34 11 E: nordhavn@nordhavn.dk www.nordhavn.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

AF JENS NØRGAARD

Opsvinget i fiskerierhvervet på den nordlige halvkugle er stærkt medvirkende til, at trawlere og flydende fiskefabrikker søger til værfterne for opgradering og modernisering af bl.a. accommodation samt frys- og kølanlæg. Nu handler det om kvalitets- og miljørigtigt fiskeri, hvor der også skal tages hensyn til de menneskelige arbejdsbetingelser om bord på skibene.

POSITIV UDVIKLING TIL SØS Det sidste blev ikke mindst understreget af formanden for

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen, her i magasinet i forbindelse med foreningens generalforsamling i marts. Formanden er selv en af de redere der sendte sin trawler til en planlagt større opgradering på trawleren HM635 ”Karbak” på North Sea Yard i Hanstholm i begyndelsen af året. At forholdene har ændret sig til en positiv udvikling bekræftes af regionschef i Norisol A/S i Frederikshavn, Vagner K. Jensen. Norisol er en multidisciplinvirksomhed med kernekompetencer inden

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

for ISO-fagene isolering, stillads og overfladebehandling, asbestsanering, skibsaptering, skibsindretning samt facadeentrepriser.

er en del af Monjasa-koncernen i Fredericia. Skibet M/V ”Wind Innovation” er nu på et langtidscharter til Siemens Wind Power.

LØSER OPGAVER WORLD WIDE - Norisol løser en række opgaver for rederier og værfter over hele kloden. Det gælder indretning og aptering af skibe i forbindelse med nybygning eller reparation. Vi arbejder med køleskibe, fiskeskibe, containerskibe, færger, krydstogtskibe samt skibe og platforme til hele offshore-industrien, fortæller koncernens regionschef, Vagner K. Jensen.

- De arbejder vi udfører på fiskeskibene omfatter som regel brand- og komfortisolering, rørisolering, ventilationsanlæg – det er arbejder, som vi på det seneste har stået for.

- Tidligere i år sluttede vi et større arbejde med ombygning og indretning af beboelsesområder med mere på et tidligere seismisk forskningsskib. Fartøjet ejes og sejler fremover som hotelskib for hollandske C-bed Floating Hotels, der

NY GALLEY PÅ DANNEBROG - En af de mere spændende entrepriseopgaver er vort mangeårige samarbejde med forsvaret. I år har ikke været nogen undtagelse. Kongeskibet Dannebrog har udover en lang række eftersyn fået helt nyt galley ombord. Derudover er vi i gang med bygning af en ny hangar på inspektionsskibet Hvidbjørnen til Søværnets nye inspektionshelikoptere Sikorsky/Lockheed Martin MH-60R Seahawk. Vædderen fik ny hangar

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

sidste år og tilbage er så Thetis og Triton. Det sidste fartøj i serien forventes først færdig ombygget og levetidsforlænget som de øvrige i 2019. Også andre skibe og skibstyper har nyt godt af Norisols kompetencer. Det gælder skoleskibet Georg Stage, som blev opgraderet med nyt køl-og fryseanlæg ombord, da skibet lå ved fynsk værft tidligere i år. Derudover har Norisols nordjyske region haft en større andel i designet af accommodation og udformning af bro på den sidste leverance fra det tidligere Danish Yachts i Skagen - en FOB Swath 7. Fartøjet skulle i december sidste år være sejlet til Malaysia for at indgå i et offshore projekt. Men skibet havde bl.a. for stor dybgang i forhold til specifikationerne og det floddelta det skulle operere i.

OPGRADERINGER PÅ STRIBE Norisol stod ligeledes sidste år for den samlede opgradering af det grønlandske kystpassagerskib Sarfaq Ittuk. Oveni kom opgraderinger på et antal fiskeskibe, offshore fartøjer og færger – danske som svenske. Foruden tyndpladeværksted har marineafdelingen i Norisol egen design- og konstruktionsafdeling. Dertil kommer eget møbelsnedkeri – hvor arbejdet der udføres af snedkerne, kan tages i nærmere øjesyn i såkaldte mockups. Her kan rederiansvarlige for indretning, føle på materialerne og danne sig et første indtryk af hvordan tingene vil kunne tage sig ud ombord på i et skib. Det gælder også bad og toiletforhold. Kabinetterne støbes og udrustes i Kina og alt efter redernes ønsker udstyres de med dansk fremstillet armaturer ect.. Kabinetterne sæt-

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

tes så ind i et lukaf, hvor strøm, afløb og vandforsyning er det eneste der skal sluttes til. Nu kan den ydre beklædning foretages, køjer, skrivebord og andet skrues fast. Herefter står et færdigt lukaf klar. GRUNDLAGT I SKÆLSKØR Norisol blev grundlagt i 1977 i Skælskør af Bent Mortensen, der var specialist i teknisk isolering og miljørigtig asbestsanering. Han var udbryder af IKAS, men ville stå på egne ben. At Skælskør blev stedet hvor det hele begyndte lå lige for. Bent Mortensen havde en passion for servicering af lokale raffinaderier som det tidligere Gulf Oil i Stignæs og senere Shell i Fredericia samt kraftværker. I dag er Norisol en koncern med en årlig omsætning på 1,2 mia. kr. og en samlet medarbejderskare på ca. 1500.

Virksomheden fik hurtigt vokseværk op gennem 80’erne og 90’erne. Flere opkøb fulgte i kølvandet herhjemme som i Norge og Sverige. I Danmark var det bl.a. stillads virksomheder med speciale inden for industrielt arbejde. Det var også tilfældet i Norge hvor datterselskabet Norisol Norge Offshore blev etableret. Selskabet har fokus på olie- og gasindustrien specielt stilladsopbygning og overfladebehandling af rigge og platforme. VÆRFTSKRISE SPIDSEDE TIL - Efter værftskrisen i 90’erne tilføjede vi yderligere produktsortimenter til vore specialer som brand- og komfortisolering – sidstnævnte ved bl.a. indkapsling af støj fra hovedmotorer. Vi kendte i forvejen til teknisk isolering og isolering af rør – varme som kolde – samt lydisolering af maskinrum. Men med de nye miljømæssige forbedringer som støjisolering til gavn for søfolkene ombord i skibenes apteringer blev kravene også skærpet i relation til os. - Det er Søfartsstyrelsen og klasse, der definerer de regler vi skal følge. Dem er der mange af i forhold til de materialer vi må anvende, som f.eks. isolering mod brand med stenuld. Det var bl.a. en kæmpe udfor-

dring ved HSC Swath skibene fra Skagen. STRENGE KRAV Skibene som bl.a. er bygget i kulfiber, sejler ofte med op til 12 servicefolk eller flere til/fra havvindmøllerne på Nord- eller Østersøen. Kravene til brandhæmmende materialer er enorme på disse fartøjer. For det første skal de være IMO godkendte og kulfiberen skal være non-combustible, hvilket betyder at materialerne skal opfylde mindstekravene til de kriterier der stilles for brandhæmmende isolering. - Da flere reparationsværfter ikke ønskede at etablere egen tømrersnedkerafdeling, så vi en ny mulighed for at få yderligere fodfæste i branchen, fortsætter Vagner Jensen. Vi fandt ud af at vi sagtens selv kunne producere indretning til skibe. Dermed skabte vi Norisols tegne- og konstruktionsafdeling, som i dag leverer den fulde pakke indenfor projektledelse og tegning world wide til kunder som blandt andre Keppel Offshore & Marine Ltd i Singapore. - Som noget nyt leverer vi også færdige pakker World Wide med isoleringsmateriale som mineraluld, (Rockwool), tæpper, gulvbelægning, VVS til værfter i fjernøst, hvor europæiske redere får bygget skibe, men hvor rederne samtidig kræver europæisk standard ombord.

NORISOL LØFTEDE SIG - Man kan sige at Norisol med etablering af reparationsværfterne fik muligheden for at løfte sig, i stedet for at blive mindre som følge af 90’ernes krise i værftsindustrien, fortæller Vagner Jensen. Om fire år har han 40 års jubilæum i koncernen, hvor marine sektoren er blevet en stor del af hverdagen, og hvor det at netværke er blevet væsentligt for udviklingen i koncernen. Derfor er kongresser og messer som ONS (verdens førende offshoreog energimesse, red.), den 29. august til 1. september i Stavanger i Norge eller den førende handels- og søfartsmesse SMM fra den 6. til den 9. september i Hamborg et must i vores branche. Der møder vi repræsentanter for olie- og gasindustrien samt søfarts erhvervene fra hele verden. Det er vigtige forum. Skal vi som en del af Det Blå Danmark gøre os gældende ude internationalt, skal vi være der, sluttede regionschef Vagner K. Jensen. For regionschefen bliver offshoreog energimessen i Norges store offshoreby Stavanger absolut spændende at følge. Norge er en udfordring for hele branchen, hvorfor alle de store som Statoil, Hydro, ConocoPhilips, Shell, BP med flere møder frem, for at skabe sig et indtryk af om der er lys for enden af tunnelen indenfor en overskuelig fremtid.

Kongeskibet ”Dannebrog” ved kaj i Middelfart

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

REGERINGEN VIL BESKYTTE SÅRBAR HAVBUND I KATTEGAT Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har gennemgået den tidligere regerings forslag at beskytte et område i Kattegat på størrelse med Bornholm. Ministeren har tilpasset udpegningen, så den angiveligt er mere balanceret. - Vi skal beskytte den sårbare natur i havene omkring Danmark. Men det skal ske på en måde, så vi både tager hensyn til de sårbare arter under havets overflade og de mennesker, der har fiskeri som deres levegrundlag. Jeg har derfor ændret i den tidligere regerings forslag, så der er kommet en bedre balance mellem beskyttelse og benyttelse, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. En række områder er blevet justeret. Nogle er udvidet, så beskyttelsen af sårbare arter er blevet forbedret, mens andre er gjort mindre eller helt udtaget, så der i højere grad er taget hensyn til eksisterende og kommende fiskerimønstre. DIALOG HAR VÆRET AFGØRENDE Inden ministerens beslutning har der været dialog med både fiskeriorganisationer og grønne organisationer. - Med de nye udpegninger får en række sårbare levesteder og arter et fristed i Kattegat. Vi har stået fast på en række punkter, mens vi andre steder har enten indskrænket eller udvidet afgrænsningen, så vi forbedrer naturen, men også lytter til fiskeriet. Vi skal fortsat have et godt og bæredygtigt

fiskerierhverv i Danmark, der skaffer frisk fisk på middagsbordet og arbejdspladser i landdistrikterne. Jeg mener, det er et godt kompromis, vi er nået frem til, siger Esben Lunde Larsen. Bundtrawl, råstofindvinding og dumpning af sand fra uddybning af sejlrender og havne vil fremover blive forbudt i de seks udpegede områder, der dækker et areal på cirka fire procent af den danske del af Kattegat.

Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år, og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne. Vi tilbyder: • Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade • P&I samt passageransvarsforsikring • Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier • Vi tilbyder også forsikring til lyst- og erhvervsfartøjer • Privatforsikring bl.a. indbo-, hus- og autoforsikring Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores medarbejdere på telefon: Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland) Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland) Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne) Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Vi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85

- a catch of quality !

Sikker landing af industrifisk TripleNine i Thyborøn hos TripleNine Thyborøn

Fiskeri med garn, flydetrawl og tejner vil dog fortsat være tilladt i områderne, og der vil også være tilladelse til at udføre aktiviteter, der ikke fysisk griber ind i havbunden, for eksempel etablering af havbrug. NATURA 2000 Udpegningen supplerer det danske Natura 2000-netværk. 18 procent af det samlede danske havareal er udpeget som Natura 2000-områder. Beslutningen er en del af indsatsprogrammet under EU’s havstrategidirektiv, der blev vedtaget i 2008, som har til formål at sikre naturen og miljøet i havet. KILDE: MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Sikker landing af industrifisk hos TripleNine Thyborøn • • • •

Høj daglig losse- og produktionskapacitet Konkurrencedygtige råvarepriser Konkurrencedygtige brændstofpriser Tilmelding 24/7/365 på +45 29 658 462

TripleNine Thyborøn Sydhalevej 14 7680 Thyborøn 999@999.dk

Vægten tlf.: +45 96 900 432 Tilmelding tlf.: +45 29 658 462 Peter Jensen tlf.: +45 23 320 487

Tjek også vores hjemmeside www.999.dk TripleNine Fish Protein er en del af TripleNine Group www.tripleninegroup.com

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

ENSILAGEPRODUKTION SKAL SKABE VÆRDI AF BIFANGST OG RENSEAFFALD Frem mod 2019 implementeres den nye landingsforpligtelse i EU. De uønskede discardfisk kan bearbejdes til fiskeensilage, som bruges i bl.a. minkfoder og fiskeolie; men traditionelt set har efterspørgslen på disse produkter ikke været stor nok til at gøre produktionen af fiskeensilage rentabel. Dog har særligt minkfoderindustrien været voksende i de seneste år, og derfor er efterspørgslen på fiskeensilage steget markant, siger Kersti Haugan fra Teknologisk Institut, der er projektleder på det nye projekt, - Landingsforpligtelsen betyder, at man nu skal tage discardfisk med i land. Man må ikke bare smide dem overbord, som man har gjort tidligere. Selvom efterspørgslen på fiskeensilage fra discardfisk ikke

altid har været stor, så er der rent faktisk mangel på den slags maritime råvarer i dag. Derfor er det ærgerligt, at vi lige nu kun har ganske få danske fartøjer med ensilageanlæg om bord, siger Kersti Haugan. HØJKVALITETSENSILAGE SKAL PRODUCERES PÅ FARTØJERNE For at imødekomme den nye landingsforpligtelse og den stigende efterspørgsel vil projektgruppen igangsætte produktion af højkvalitetsensilage direkte på de store konsumfartøjer. Det skal gøre det nemmere for fiskerne både at håndtere, opbevare og i sidste ende tjene penge på discardfiskene. Løsningen kræver gennemgående forandringer, både på fartøjerne, og i havnene, og derfor har man i projektgrup-

‘

De vigtigste effekter ved projektet er en minimering af fosforog kvælstofforbruget. - Kersti Haugan, Projektleder, Teknologisk Institut

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

pen valgt at inddele indsatsen i to overordnede arbejdspakker. - Første arbejdspakke består i at undersøge, hvordan andre lande arbejder med fiskeensilage på konsumfartøjerne, hvordan lovgivningen er i andre lande, samt hvilke erfaringer man har gjort sig allerede. Derefter starter vi op ude på skibene. Der er ikke tidligere lavet en nøjagtig kortlægning af discardmængden på de forskellige skibe. Derudover skal vi bl.a. finde ud af, hvor man kan placere ensilageanlægget, og hvordan man pumper ensilagen fra skibet over i lagertanken på havnen, forklarer Kersti Haugan og fortsætter: - Med arbejdspakke nummer to skal vi sikre, at der produceres kvalitetsensilage. Det gør vi ved eksempelvis at sørge for, at discardfiskene håndteres hygiejnisk på skibene. Derudover skal fiskerne overbevises om sammenhængen mellem kvalitet og pris for ensilage. For med fiskeensilage må man forstå, at køberne forlanger god kvalitet, for at betale en god pris.

NEDSAT KLIMABELASTNING OG ØKONOMISK GEVINST Ved succesfuld implementering af projektet kan fiskerne forvente en økonomisk gevinst. Det totale råvarepotentiale for fiskeensilageproduktion på mellemstore og store konsumfartøjer anslås af projektgruppen til i omegnen af 42.400 ton pr. år, hvilket svarer til en merværdi på hele 84,8 mio. kroner. Projektet har desuden potentiale til at reducere klimabelastningen markant, understreger Kersti Haugan: - De vigtigste effekter ved projektet er en minimering af fosforog kvælstofforbruget. Vi regner med, at man årligt kan nedsætte klimabelastningen med 78,4 kg CO2 pr. fartøj, og at vi kan installere et ensilageanlæg på ca. 53 fartøjer. På årsbasis svarer det til en reducering på 4,2 tons CO2 i forhold til nu”.

FAKTA Projekttitel: Styring af kvalitet ved produktion af fiskeensilage på konsumfartøjer Projektdeltagere: Teknologisk Institut (18 %), Hordafor DK, Hvide Sande Shipyard, Steel and Service A/S, RI 468 Juli‐Ane v/Verner M. Jensen, Landia, HM 555 ‐ KINGFISHER v/Svenn Grønkjær, Hanstholm Havn, Hvide Sande Havn, Sydvestjysk Fiskeriforening, QFish. Projektperiode: Bevilget beløb:

01.02.2016 - 31.01.2019 8.114.658,00 kr.

Projektet sætter fokus på det uforløste potentiale i den bifangst, som fiskerne fanger. Potentialet ligger blandt andet i en stigende efterspørgsel på fiskeensilage fra minkfoderindustrien, som bruger fiskeensilage til foder. For at imødekomme efterspørgslen vil projektet sætte gang i produktion af højkvalitetsensilage direkte på de store fiskefartøjer. Det skal gøre det nemmere for fiskerne at håndtere, opbevare og i sidste ende tjene penge på discardfiskene. Målet er en samlet merværdi på 84,8 mio. kr. og en reduktion af klimabelastningen på i alt 4,2 tons CO2 pr. år i forhold til nu. Kontaktperson: Kersti Haugan, keha@teknologisk.dk, 72202131

KILDE: TEKNOLOGISK INSTITUT

Verdens bedste alternativ

VI TILBYDER BL.A.: Overhaling og reparation af dieselmotorer og turbochargere Gear-, aksel- og propellerarbejde On-site machining Stort lager af Recon-dele 24/7-service - Worldwide Værkstedsfaciliteter i Danmark, Norge og Brasilien

Vestergaard Marine Service Havnepladsen 12 · DK-9900 Frederikshavn Tlf: +45 96 22 11 00 · www.vms.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Part of Vestergaard Group

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

AJOURFØRING AF NAUTISKE PUBLIKATIONER

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd kan nu tilbyde et alternativ til, hvorledes fartøjsfører kan skaffe sig de Nautiske publikationer. I Søfartsstyrelsens meddelelser E & F KAPITEL ”X” SEJLADSENS BETRYGGELSE. Regel 27, som omhandler kravet til ”Nautiske kort og nautiske publikationer” såsom sejlhåndbøger, fyrlister, tidevandstabeller, der skal være tilgængelige om bord. Det er vigtig at være opmærksom på, at det altid er skibsførerens ansvar, at de nautiske publikationer, der forefindes om bord, er relevante og tilstrækkelige til at kunne planlægge og udføre sejladsen under alle forhold.

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

Fartøjsføreren kan enten opfylde ovenstående ved at erhverve sig seneste udgave af Fiskeriårbogen eller via vores hjemmeside www.fa.dk under faneblad ”Nautiske publikationer”. De nautiske og sikkerhedsmæssige publikationer & links, der kan erhverves via vores hjemmeside er listet herunder. Behovet for disse nautiske og sikkerhedsmæssige publikationer afhænger af fartsområde og fartøjets størrelse.

Hvert år ultimo januar vil der blive gennemført en opdatering af publikationerne, så man kan finde og evt. downloade nye versioner af materialet og links. Dette offentliggøres via et nyhedsbrev fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, hvorfor det kan anbefales at tilmelde sig nyhedsbrevet. 1. Maritime tjenester 2. Dansk fyrliste 3. Kort 1 4. Tidevandstabeller Danmark 5. Tidevandstabeller Færøerne

6. Tidevandstabeller Grønland 7. Førstehjælp ved udsættelse af krigsgasser 8. Gasbokse 9. Den Danske Havnelods 10. Afmærkning af danske farvande 11. Efterretninger for Søfarende Har du spørgsmål til ovenstående, så kan Fiskeriets Arbejdsmiljøråd kontaktes på telefon 75 18 05 66 KILDE: FISKERIETS ARBEJDSMILJØRÅD

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Posidonia 6 -10 June 2016

Metropolitan Expo, Athens Greece

enter

the multi-billion market The International Shipping Exhibition

posidonia@posidonia-events.com

www.posidonia-events.com

DANSK AKVA-TEKNOLOGI SKAL HJÆLPE MALAYSIA

Danske pumper, filtre, foderteknologi og måleudstyr skal hjælpe dambrug i Malaysia til at blive mere miljøvenlige og dermed mere effektive. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har i forbindelse med et eksportfremstød åbnet et dansk-malaysisk forum for akvakultur. Verden kræver flere fisk, og den globale efterspørgsel har medført en rivende udvikling inden for fiskeproduktion. Det gælder også i Malaysia, hvor akvakultursektoren sidste år producerede opdrætsfisk for 4,8 mia. kroner. Produktionen forventes at være tredoblet om fem år, men de traditionelle dambrug, som præger landet, udgør en enorm belastning for miljø og ressourcer, bl.a. fordi mange fisk dør og går til spilde pga. ringe vandkvalitet og sygdomme. Derfor er der i Malaysia brug for danske pumper, iltmålere, foderautomater og andet udstyr – miljøteknologi som udnytter ressourcerne effektivt, begrænser påvirkningen af naturen og sikrer dyrevelfærd.

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

- Det globale fødevarebehov forventes af være fordoblet i 2030. Det kræver, at vi kan producere mere mad, men med mindre miljøbelastning. Derfor er der brug for løsninger, som de grønne dambrug, som danske virksomheder er med til at skabe, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. - Danske virksomheder kan hjælpe Malaysia til at bruge mindre vand og medicin samt anvende færre kemikalier i produktionen. Malaysia skal omstille sig fra traditionelle jorddamme til mere moderne teknologi, hvor vandet genanvendes og hvor optimale forhold for fisk og miljø, og dermed effektiv produktion, er i højsædet.

BRUG FOR MERE MAD MEN MINDRE FORURENING Der er et stort potentiale for mere eksport af dansk teknologi og knowhow til Malaysia, da den malaysiske regering ønsker at øge sin produktion af opdrætsfisk fra 530.000 tons om året i dag til 1.760.000 tons. Jesper Heldbo, der er generalsekretær i AquaCircle, der er et videnscenter stiftet af fiskeopdrættere, institutioner, organisationer og enkeltpersoner med interesse for recirkulationsteknologi i akvakultur, siger: - Det her forum giver virksomhederne mulighed for at vise vores produkter frem på et attraktivt marked. Samtidig får vi indblik i hvilke udfordringer Malaysia står

overfor på akvakultur-området. Vi kan hjælpe malaysierne til at producere flere fisk uden at gå på kompromis med miljøet. Landet har allerede en markant akvakulturproduktion, og med den kommende ekspansion forventer vi, at dansk viden, teknologi og foder kan indgå i en mere bæredygtig malaysisk produktion i årene fremover. Malaysia er en af verdens store aktører indenfor akvakultur, men produktionen sætter et stort miljøaftryk i landet, fordi dambrugene ikke renser vandet. Derfor sker der et stort spild, mange fisk dør, og der skal bruges mange kemikalier og meget medicin.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

NY BESTYRELSESFORMAND HOS TRIPLENINE GROUP Torben Svejgaard er på TripleNine Group’s generalforsamling blevet valgt til ny bestyrelsesformand. Han efterfølger Harald Røkenes der har været bestyrelsesformand, siden TripleNine Group blev dannet ved fusionen mellem TripleNine og Koppernæs i 2013. Formandsskiftet har været planlagt igennem længere tid. Torben Svejgaard har en lang karriere som topleder i internationale industriselskaber og har senest i perioden 2008-2014 været koncernchef i én af verdens førende fiskefodervirksomheder, BioMar. Han opsagde sin stilling i BioMar i 2014 for at hellige sig bestyrelsesarbejde og har p.t. 4 andre bestyrelsesposter, bl.a. inden for lakseforarbejdning, svineopdræt og petfood – alle segmenter, som TripleNine Group henvender sig til. - Det kan lyde som en forslidt frase, men det er en drømmeposition for mig. Vores industri er spændende og dynamisk, selvom den naturligvis heller ikke er uden udfordringer. TripleNine Group’s stærke position giver en fantastisk platform for den videre rejse, som jeg både er glad for og stolt over at blive en del af, siger Torben Svejgaard. Aktionær-repræsentanterne Hans Peter Koppernæs og Anker Mejnertz fortæller om valget af Torben Svejgaard: - Torben har en stærk ledelsesbaggrund i internationale organisationer og har gennem sit virke

i BioMar et indgående kendskab til industrien og ikke mindst til TripleNine Group’s største kundegruppe. Bl.a. derfor er vi overbeviste om, at han sammen med den øvrige bestyrelse, den nye CEO Jes Bjerregaard og alle de kompetente medarbejdere vil sikre en yderligere stærk udvikling af TripleNine Group. Aktionær-repræsentanterne har været meget glad for Harald Røkenes’ store bidrag til TripleNine Group’s udvikling og ikke mindst arbejdet med de udfordringer, der altid er i forbindelse med en fusion af to virksomheder. Omvendt respekterer de naturligvis Haralds beslutning og ønsker ham al mulig held og lykke fremover TripleNine Group er en internationalt ledende producent af fiskemel og fiskeolie. Gruppen har hovedkontor i Esbjerg og produktionsanlæg i Thyborøn, Vedde i Norge og Lola i Chile. Koncernen har desuden aktiviteter i Afrika og i Asien. Gruppen omsætter for 1,7 mia. kroner og har 270 ansatte. KILDE: TRIPLENINE GROUP

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

LF ventilation_Q

11/01/05

8:53

Side 1

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 4700Næstved Næstved• •Tlf. Tlf.5555 Smedevænget 3 ••4700 7777 2222 4444 Fax. • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 55 77 77 82 82 44 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 6

København 25. - 27. Oktober 2016

DANMARKS STØRSTE MARITIME EVENT Danish Maritime Fair 2016 er nu booket over 50% op og allerede nu er der planlagt en 84m2 stor skibsrederlounge i samarbejde med Danmarks Rederiforening og et antal danske rederier, 2 store regionale pavilloner, 5 nationale pavilloner samt 5 forskellige konferencer og flere events. Hvis du er interesseret i at deltage som udstiller kan du kontakte kontoret på: E-mail: booking@danishmaritimefair.dk Telefon: +45 7020 4155

TILMELDTE UDSTILLERE:

A. Henriksen Shipping ABB AS, Marine Service AHOY Rotterdam Alfa Laval Nordic ATPI Bridge Oil BS Specialslanger AS Bureau Veritas, Danmark Callenberg Technology Group AS CBS CODAN FORSIKRING, Marine Copenhagen School of Marine Engineering og Technology Management CRR Denmark Dampa AS Danish Maritime Authority

Main Partners

Danish Shipowners´Association DanPilot Dansk Søredningsselskab DESMI Danmark AS Emri AS Fayard AS Faaborg Jern G O Trading Gerhard D. WEMPE KG Division Chronometerwerke Granly Diesel AS Green Oil Hempel AS Iver C. Weilbach og Co AS Johnson Controls Denmark ApS. Keel

Lukoil Marine Lubricants Germany GmbH MAN Diesel og Turbo - KBH, København Marcod Media Group Maritime Denmark MS Engineering AS MS Maritime Museum of Denmark Navteam AS NSSL Global GmbH PJ Diesel Engineering AS PP. Teknik ProMare ApS Rajant Corporation RINA Denmark ApS Rivertrace Engineering Scanjet Marine Ab Serman og Tipsmark

Gold sponsor

SH Group as Shipgaz Training AB Shipping.dk Siemens AS Simac SKF Danmark AS Skuld, Assuranceforeningen SpecTec ApS Svenskt Marintekniskt Forum Syddansk Universitet Thomas Miller P&I Tuco Marine ApS Udvikling Fyn, Maritime Cluster Funen Uni-Tankers AS WeCare4u Danmark AS Wärtsilä Danmark AS

Silver sponsor

Bronze sponsor

Partners DANSKE HAVNE

GO wide

EXHIBITION • CONFERENCES • EVENTS WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK