Fiskerbladet 7 2016

Page 1

DKK 49,50

60. ÅRGANG · JULI 2016 NR. 7

Fiskere føler sig som jaget vildt Chrisfisk storaftager af fisk på Vestkysten Med kanoner på dækket over Adenbugten

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN


FISKERBLADET 7-2016

TOPHISTORIE

4

FISKERE FØLER SIG I PERIODER SOM JAGET VILDT PÅ HAVET I stedet for at samarbejde og respektere hinanden, så knækker filmen i perioder, når emsige kontrollører og paragrafryttere i fiskerikontrollen er på opgaver i Nordsøen. Det mener en af de garvede og markante fiskere på den jyske vestkyst, 71-årige Kaj Christiansen, stadig aktiv, tidligere bestyrelsesmedlem og nu æresmedlem i Hanstholm Fiskeriforening og gennem 33 år medlem af bestyrelsen og næstformand i Frederikshavn Skibsforsikring: -For at være ærlig, så føler vi fiskere os ind imellem som jaget vildt på havet!

14

8

FISKERIERHVERVET I NORDJYLLAND ØNSKER NY ERHVERVSUDDANNELSE Der er behov for en erhvervsuddannelse målrettet fiskeindustrien for at sikre kvalificeret arbejdskraft nu og i fremtiden, mener fiskerierhvervet i Nordjylland. Det viser en ny analyse lavet af Erhvervshus Nord, Center for Arbejdsmarked i Frederikshavn Kommune og EUC Nord.

KARSTENSENS FÅR NY ORDRE PÅ PELAGISK TRAWLER Rederiet Serene Fishing Co Ltd - et partrederi med 7 ejere med base på den lille ø Whalsay, som er en del af Shetlandsøerne - har kontraheret en 82,00 x 17,20 m Pelagisk Trawler hos Karstensens Skibsværft i Skagen.

10

NORDJYSK TREKLØVER BAG FISKEEKSPORT TIL EUROPA - Det går .. og så bliver der i realiteten ikke sagt så meget mere, når samtalen falder på forretningen og afsætningen af rejer i flere varianter, krabbekløer, krabbekød, jomfruhummer og fersk fisk. Nordjysk beskedenhed forbyder at tale over sig. Men omsætningen ligger trods alt på et trecifret millionbeløb i den høje ende.

17

SKAGEN ER FORTSAT DANMARKS STØRSTE FISKERIHAVN Skagen Havn er fortsat Danmarks største fiskerihavn efterfulgt af Hanstholm og Thyborøn, viser NaturErhvervsstyrelsens statistik for fiskeriet i 10 udvalgte havne i 2015.

18 16

SKAGEN HAVN VISER STOR FREMGANG En ny erhvervsanalyse, der ser på udviklingen i Skagen Havn fra 2008 til 2014, viser, at aktiviteterne på Skagen Havn har en vigtig rolle for beskæftigelsen og erhvervsaktiviteterne i Frederikshavn kommune, og at Skagen Havn er en betydende erhvervshavn i Danmark.

MED KANONER PÅ DÆKKET OVER ADENBUGTEN I begyndelsen af maj i år kom den danske fiskeskipper Peter Thias Nielsen til den iranske havneby Bandar Bushehr med et tidligere svensk fiskeskib, som efterfølgende blev afleveret til nye ejere i Iran med henblik på fiskeri i Den arabiske Gulf. Forud var gået en rejse på 35 døgn fra Sverige, hvoraf en fem til seks døgn var foregået i Adenbugtens piratfyldte farvand.


PHOTOS: CARSTEN LUNDAGER

Contact us on booking@danishmaritimefair.dk if you are interested in receiving information about DMF2016

25th - 27th October 2016

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 70 20 41 55 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 adm@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Nordre Strandvej 119 B1, Parterre 3150 Hellebæk Telefon: +45 70 20 41 55

DKK 49,50

60. ÅRGANG · JULI 2016 NR. 7

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde  Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Fiskere føler sig som jaget vildt Chrisfisk storaftager af fisk på Vestkysten Med kanoner på dækket over Adenbugten

Næste udgave: 1. august 2016

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FOTO: CARSTEN LUNDAGER

KOLOFON


AF JENS NØRGAARD

FISKERE FØLER SIG I PERIODER SOM JAGET VILDT PÅ HAVET I stedet for at samarbejde og respektere hinanden, så knækker filmen i perioder, når emsige kontrollører og paragrafryttere i fiskerikontrollen er på opgaver i Nordsøen. Det mener en af de garvede og markante fiskere på den jyske vestkyst, 71-årige Kaj Christiansen, stadig aktiv, tidligere bestyrelsesmedlem og nu æresmedlem i Hanstholm Fiskeriforening og gennem 33 år medlem af bestyrelsen og næstformand i Frederikshavn Skibsforsikring: -For at være ærlig, så føler vi fiskere os ind imellem som jaget vildt på havet!

4

F I S K E R B L A D E T / 7· 2 0 1 6

Når inspektionsskibet Vestkysten dukker op i horisonten falder overliggeren for stresstærskelen markant. Har myndighederne fået de oplysninger de skal når fiskeren forlader havn, har skipper husket at stemple papirerne, er fangstrapporterne ajour så kontrollen lynhurtigt kan danne sig et overblik, når trawleren eller kutter er bordet ude på vandet. Er ankomsttidspunkt for anløb af havne meddelt til de kontrollerende myndigheder?

ORDEN I SAGERNE FiskerBladets udsendte har fået lov at følge Kaj Christiansen på jobbet. Der er næsten havblik i Skagerrak denne morgen, hvor alt tyder på at Danmark skal få en af de første rigtig varme dage på op 25 grader. Vejrudsigten lover en lettere brise senere på dagen. Sammen med Pluto følger en række andre fartøjer bemandet med stangfiskere. Det er fortrinsvis tyskere som skal ud på Det gule Rev.

Der er mange ting at holde styr på, når man som enefisker ombord på sit skib HM141 Pluto af Hanstholm, står ud af havneløbet klokken 04:45 om morgenen den 10. maj for at gå på rødspættefiskeri 8 - 10 sømil nord om Hanstholm.

Farten på HM141 øges. I den næste time frem til fangstpladsen gennemgås alle instrumenter, redskaber, trawl m.m.. Papirerne og de elektroniske data på computeren til fiskerikontrollen gennemgås for en sikkerheds skyld igen. Herefter brygges kaffen.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


Det er ikke småkopper fisker Kaj Christiansen sætter til livs over de næste 15 timer. På fiskernes egen samtalekanal går snakken lystigt. Man smådriller hinanden om løst og fast, fortæller om strømforhold etc.. Inspektionsskibet Vestkysten dukker først op flere timer senere, men går længere nordvest over da vi øjner skibet i horisonten. Kaj tørrer sveden af panden: - jeg har styr på det understreger han! KAJ VILLE SELV Trawlet sættes efter en times sejlads. Fangstposen, hvortil er monteret en lille rød markeringsbøje, ligger mere end 500 meter agterude. Kaj tager en tommestok frem for at måle om trawlskovlene har den rettet vinkel i forhold til

trawlets åbning – afstanden er 70 meter, så det er ok siger Kaj med et smil. Dem er der ikke mange af på en arbejdsdag på næsten 16-17 timer. Der trækkes mellem 2-4 timer før trawlet hentes hjem. Tre træk blev det til denne dag - samlet fangst over 1000 kilo rødspætter. Oveni kom lidt pighvar, tunger, havtaske. Det kunne have været værre kommer det fra fiskeskipperen spontant, da regnskabet gøres op. Fiskeskibet Pluto er en tidligere lystyacht. Bygget i Aabenraa i Sønderjylland i 1991. Den er 11,9 meter lang og stikker et par meter. Kaj Christiansen overtog fartøjet i 1999 og sejlede det til Hanstholm for ombygning med lastrum, trawlspil, sorteringsanlæg med mere. Fra starten lå det klart: Kaj

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

ville selv trawle - specielt efter rødspætter. Skibet skulle derfor indrettes, så han kunne klare alt arbejdet alene uden at komme til skade. Fra 3 positioner ombord kan skibet manøvreres samtidig med at positionen og radarskærmen hele tiden kan følges fra to store skærme på agterkanten af styrhuset, når enefiskeren har travlt med at rense fisk. DØDMANDSKNAPPEN Skulle der ske noget uforudset, så er der også taget højde for det. Om halsen bærer Kaj Christiansen en dødmandsknap. Ved et let tryk stopper alt ombord. Lykke ville ifølge Kaj være, at den også kunne kalde på hjælp. Det arbejdes der på, fortæller fiskeren videre, for et blik ind i styrhuset afslører skippers store lidenskab for IT.

Her mangler bogstaveligt talt intet. På forkanten af styrepulten er der en 3D plotter. Ved siden af igen en plotter, så følger radarskærmen. Ovenover, men stadig med frit udsyn, en sjældenhed blandt de mindre fartøjer i form af en sonar, navigator, og ekkolod. Sonaren bruges flittigt til at plotte skær og store sten, så man undgår skader på trawlet eller det der er værre, at det sætter sig fast under træk – en situation der helst skal undgås. Det kan få alvorlige konsekvenser. Herefter følger GPS og diverse radioer. Wirerne til trawlet er sat sammen til et såkaldt ”Tyskertræk”, det giver et mere ensartet træk om end båden krænger ved drej. Skulle trawlet sætte sig fast samtidig med uheldige strømforhold,

F I S K E R B L A D E T / 7· 2 0 1 6

5


Prisen på en rødspætte på auktion i Hanstholm er dobbelt så høj som en fisker i Bagenkop, Marstal og Mommark kan opnå på auktionen i Hvide Sande. Det skyldes, at Østersøen ikke er MSC certificeret. At det ikke er sket endnu er fiskerne ved at fortvivle over på Langeland, Ærø og Als. ”FiskerBladet” ser nærmere på sagen.

kan situationen blive dramatisk. Det værste der kan ske, er at vi kæntrer. Derfor, er trawlet først sat og trækscenariet i gang, er jeg altid udstyret med en skarp kniv, der kan skære tovenden til ”Tyskertrækket” over med et hug. HEMMELIGHED BAG SUCCES At Kaj Christiansen kan sit håndværk skal der ikke herske tvivl om, heller ikke hans nørdede indstilling til IT. I store og hele har han lært sig selv kunsten at beherske den teknik der ligger bag. Plottekortet er et af de vigtigste instrumenter ombord på Pluto. Her ligger måske noget af fiskerens hemmelighed gemt til sidste års fiskerisucces. Ene mand hentede han ikke færre end 120 tons rødspætter hjem til Hanstholm. Kaj følger nøje sit kort og går så tæt på skær og sten som muligt. Han viger heller ikke ret gerne fra sin førerplads.

6

F I S K E R B L A D E T / 7· 2 0 1 6

KONFIRMANDEN BLEV FISKER Kaj Christiansens karriere tog sin begyndelse den 16. marts 1959 klokken 3 om morgenen i Tambohuse nær overgangen til Jegindø. Det var dagen efter han blev konfirmeret i en alder af bare 14 år. Hans far, der var fisker, stod med et stort problem. Han manglede en til at tage fat. Den faste mand udeblev grundet sygdom. Der var kun en løsning på problemet - Kaj måtte tørne til! Siden har Kaj Christiansen været fisker, og som sådan har han planer at fortsætte. I 1967 fik han bygget sin første kutter på 20 tons. Med den gik han på fiskeri ved Peterhead nord for Aberdeen i Skotland. Den gang var der mange unge med ambitioner om egen båd i Thyborøn, hvor jeg havde hjemhavn, fortæller Kaj videre. De manglede imidlertid evnen til at være selvstændig fisker. Flere gik i bogstaveligste forstand i druk. Mit råd til unge i dag der søger ind i fiskeriet, har I ikke evnen så hold

jer fra det! Tiderne hvor man bare kunne hygge sig, er forbi. Til gengæld har man lysten og evnerne, er fiskeri sliddet værd, men prøv forskellige former for fiskeri først! ØSTTYSK STÅLKUTTER Efter den første kutter fik jeg yderligere et par. Jeg forliste med den ene 20 sømil NV af Hanstholm med en last brisling. Herefter investerede jeg i en østtysk stålkutter magen til dem som fiskeskipperne Ole Andersen og Kent Kirk investerede i, da de grundlagt Esvagt i Esbjerg. Det østtyske skib blev ombygget til industritrawler Long Forties. Den lastede 450 tons, længden 39 meter og besætningen var på 4 mand. Vi var 2 skippere ombord i fast turnus og fiskede over hele Nordsøen og Østersøen. I 2004 blev det store skib solgt. Tanken var at jeg skulle tage den med ro og nyde tilværelsen sammen med min kone Ulla, der er journalist, og tidligere bl.a. ansat på Thisted Dagblad, samt spille

lidt golf. Derudover ville jeg være mere sammen med familien efter de mange år til søs. Blandt andet ville jeg gerne se mere til vore 2 drenge. Den ene er ansat ved socialforvaltningen i Randers og den anden er fiskeskipper og parthaver i trawleren HM120 Astoria og næstformand i Hanstholm Fiskeriforening. MÅTTE PÅ HAVET IGEN Sådan skulle det ikke umiddelbart gå. Det med at spille golf har jeg ikke tålmodighed til. Jeg ser en større udfordring ved at fiske langs sten. Jeg måtte på havet og dyrke det jeg er god til, fortsætter Kaj Christiansen, i samtalerne mellem trækkene i styrhuset. Jeg besluttede mig for at trawle efter rødspætter. På en god dag ugen før FiskerBladet tog med Pluto på arbejde lavede Kaj 1226 kilo. Gennemsnitsprisen pr. rødspætte ligger på ca. 14 kroner – det er ok, kommer det fra vestkystfiskeren.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


HM141 Pluto er udstyret med en motor der yder 129 KW. Da maskinen ikke er større betyder det, at jeg må trawle helt ind til strandkanten. Ellers skulle alt mit fiskeri foregå uden for 3 sømil zonen. INGEN GULDGRUBE På trods af sit speciale at fange rødspætter, er fiskeriet ikke nogen guldgrube for fisker Kaj Christiansen. Af den samlede årsomsætning går mindst 30 procent til dækning af omkostninger som rensning af fisk, samlecentral, brændstof, vedligehold af skib og havnepenge. Sidstnævnte løber op i over 31.000 kr.. Der betales efter omsætning over kaj. På brændstofsiden bruger Pluto omkring 300 liter diesel på en typisk dagtørn af ca. 13–15 timers varighed. På årsbasis bruger jeg ca. 28.000 liter diesel. Så det er store udgifter, fortæller Kaj Christiansen. Det uanset prisniveauet kommer os fiskere en smule til gode i disse tider som følge af krisen i olie- og gasindustrien.

Omsætningen i rødspætter kommer ikke op på de samme tal som sidste år. Skibet har ligget stille i årets første 3 måneder, hvilket er normalt for mig. Jeg begyndte først at fiske igen i starten af april. Vejret siden efteråret sidste år har ikke været med os. Kaj står og renser et par pighvar og torsk alt imens han gør klar til at hente dagens sidste træk hjem. Fiskeriinspektionens Vestkysten dukker op forude med kurs direkte mod Hanstholm. - Han er på grænsepatrulje, kommenterer Kaj – grænsen der er tale om er skillelinjen mellem Skagerrak og Nordsøen. Fisk fanget i Nordsøen skal noteres for sig og omvendt for Skagerraks vedkommende. LANDEDE I HANSTHOLM Efter klargøring af skib går vi ind gennem havnehullet i Hanstholm frem til samlecentralen for at aflevere dagens fangster til morgendagens auktioner. Borg-

mester Lene Kjeldgård, Thisted Kommune, står desværre ikke og tager imod denne ret så sene aften. Det var derimod tilfældet i 1967, da jeg som en af de første sejlede ind i Hanstholm Havn for at losse fisk. Den daværende borgmester, som også var ansat ved fiskeriauktionen, mødte op og takkede mig personligt for at anløbe det der skulle blive Danmarks nye store fiskerihavn. Denne personlige gestus betød,

at jeg flyttede teltpælene til Hanstholm. Med et glimt i øjet fortæller skipper tilslut, at han nu glæder sig til denne sommer at sejle på ferie med Pluto og børnebørnene samt hustru i den norske skærgård. Det er årets store oplevelse i fiskerfamilien i et af Skandinaviens smukkeste naturområder. Til augustseptember følger højsæsonen for trawlfiskeri efter rødspætter.

Your supplier of

original spare parts and service We have an extensive range of original Caterpillar and Cummins spare parts in stock.

DT-Interlink · Nordhavnsvej 10 · DK- 9900 Frederikshavn Tel. +45 98 42 97 01 · Email: dti@dt-interlink.com · www.dt-interlink.com

Part of Vestergaard Group

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 7· 2 0 1 6

7


KARSTENSENS FÅR NY ORDRE PÅ PELAGISK TRAWLER Rederiet Serene Fishing Co Ltd - et partrederi med 7 ejere med base på den lille ø Whalsay, som er en del af Shetlandsøerne - har kontraheret en 82,00 x 17,20 m Pelagisk Trawler hos Karstensens Skibsværft i Skagen. Partrederiet daterer sig tilbage til 1969, da man tog levering af den nybyggede Serene. Fra starten blev partrederiet ledet af den velkendte skipper Magnus ”Mackie” Polson. Der er i dag 3 af de oprindelige parterne tilbage, og rederiet ledes nu af skipper Bobby Polson. De 7 partnere er: Bobby Polson, Tommy Eunson, David Shearer, Leonard Polson, Gilbert Williamson, Bryan Sutherland and George Polson. Serene Fishing Co Ltd har tidligere fået leveret nybygninger i 1995, 1998 og den nuværende

8

F I S K E R B L A D E T / 7· 2 0 1 6

Serene blev leveret i 2009. Dette fartøj er nu solgt til den norske reder Henning Veibust, for levering i februar 2017. Rederiet og Karstensens Skibsværft har igennem mange år arbejdet godt sammen, således udføres stort set al reparation og vedligehold af rederiets nuværende Serene hos Karstensens Skibsværft. Trods de mange års gode samarbejde, så repræsenterer denne kontrakt alligevel et markant gennembrud for Karstensens Skibsværft, idet nye Serene vil bliver Værftets første

nybyggede pelagiske fiskefartøj, som skal leveres til Shetland. I lighed med de øvrige pelagiske fartøjer som Karstensens Skibsværft har under bygning til redere i UK, Irland og Danmark, er også nye Serene af eget design. Karstensens Skibsværft har for nuværende en ordrebog på ikke mindre end 10 pelagiske fartøjer, for levering i løbet af de kommende 3 år. Design, indretning og arrangementer er blevet til i et meget nært samarbejde mellem rederi og værft. Den nye Serene bliver

således en topmoderne trawler, hvor der i design-fasen har været lagt speciel vægt på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen. Skibet bliver udrustet med alt inden for det nyeste af maskineri, udstyr og udrustning. Det nye fartøj skal drives efter samme principper, som det eksisterende, nemlig med pelagisk trawl. De primære arter, som der fiskes efter, er sild og makrel. MAN Diesel & Turbo er valgt som leverandør af fremdrivningsmaski-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


neri, med en 12VL32/44 CR hovedmotor. Dette vil blive den første (langsomgående) hovedmotor i den skotske/shetlandske fiskeflåde med common-rail teknologi. Propelleren på 4500 mm vil blive optimeret til fartøjets driftsmønster med omdrejningstal mellem 110 og 130. Dette anlæg vil sikre fartøjet optimalt bollard pull til makrelfiskeri, og samtidig gode fri sejlads egenskaber. MAN Diesel & Turbo skal også levere 2 tungtbyggede genera-

toranlæg, hver drevet af en MAN 6L21/31 motor. I tillæg hertil udrustes skibet med 125 hhv 250 kW havne- og nøddiesel anlæg. Baseret på mange års gode erfaringer har rederiet valgt Karmøy Winch, som leverandør af hele dæksmaskineri-pakken, som bla omfatter store 90t trawlwincher og 110t nettromler. Den nye Serene skal leveres i juni 2018. Prisen er omkring 230 millioner kroner.

HOVEDDIMENSIONER Længde overalt 82,00 m Bredde moulded 17,20 m Dybde 1st deck 12,35 m RSW-tankkapacitet 2900 cum UDRUSTNING Hovedmotor MAN 12VL32/44 CR Reduktionsgear 2-speed, Scana Volda Propeller d4500mm, Scana Volda Primært hjælpemaskineri 2 x MAN 21/32 1250 kWe Winch- og kransystem Karmøy Winch Thrustere Brunvoll, 2 x 1300 kW RSW-anlæg Johnson Controls, 2 x 1471 kW Losseanlæg Iras, 4 x 66 kW / 2 x 4200 l tank

Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år, og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne. Vi tilbyder: • Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade • P&I samt passageransvarsforsikring • Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier • Vi tilbyder også forsikring til lyst- og erhvervsfartøjer • Privatforsikring bl.a. indbo-, hus- og autoforsikring Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores medarbejdere på telefon: Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland) Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland) Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne) Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Vi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85

- a catch of quality !

Sikker landing af industrifisk TripleNine i Thyborøn hos TripleNine Thyborøn

Sikker landing af industrifisk hos TripleNine Thyborøn • • • •

Høj daglig losse- og produktionskapacitet Konkurrencedygtige råvarepriser Konkurrencedygtige brændstofpriser Tilmelding 24/7/365 på +45 29 658 462

TripleNine Thyborøn Sydhalevej 14 7680 Thyborøn 999@999.dk

Vægten tlf.: +45 96 900 432 Tilmelding tlf.: +45 29 658 462 Peter Jensen tlf.: +45 23 320 487

Tjek også vores hjemmeside www.999.dk TripleNine Fish Protein er en del af TripleNine Group www.tripleninegroup.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 7· 2 0 1 6

9


AF JENS NØRGAARD

NORDJYSK TREKLØVER BAG FISKEEKSPORT TIL EUROPA

- Det går .. og så bliver der i realiteten ikke sagt så meget mere, når samtalen falder på forretningen og afsætningen af rejer i flere varianter, krabbekløer, krabbekød, jomfruhummer og fersk fisk. Nordjysk beskedenhed forbyder at tale over sig. Men med lidt tilløb kan man lige snige sig til at nævne, at omsætningen trods alt ligger på et trecifret millionbeløb i den høje ende.

FiskerBladet har besøgt Chrisfish med hovedkvarter samt rejefabrik i Frederikshavn og en god repræsentation ned langs den jyske vestkyst. Med afdelinger i Hirtshals, Hanstholm og Hvide Sande samt leverancer af fersk fisk til produktionsenhederne fra mange andre havnebyer som Thyborøn, Thorsminde og så Strandby, (sidstnævnte - jomfruhummer, red.), blot for at nævne nogle få. Fiskekoncernen er en væsentlig faktor som aftager af fiskernes fangster i auktionshusene på vestkysten. Historien bag Chrisfish går tilbage til 1962, da fiskeren Chr. Emil Bertelsen grundlagde virksomheden fra et mindre fiskepakhus nær det daværende Ørskov Stålskibsværft

10

F I S K E R B L A D E T / 7· 2 0 1 6

nu Orskov Yard. Allerede kort tid efter fulgte sønnen Ole Bertelsen efter. Chr. Emil Bertelsen havde i flere år sejlet som fiskeskipper på egen båd ud af Grimsby i England, Ole Bertelsen som styrmand hos Kosan og J. Lauritzen. DANSK FISKERI FORAN Gennem opkøb af fisk på fiskeauktionerne begyndte far og søn i det små med eksport af rødspætter til England og Sverige. Chr. Emil Bertelsen var stærkt tilskyndet til at udnytte sin viden som fisker blandt tidligere engelske kollegaer. Danske fiskere har et stort navn ikke mindst i Grimsby, hvor man mener, at danskerne er et hestehoved foran i håndtering af fersk fisk.

Det varede ikke længe før familien Bertelsen blev nød til at ansætte medarbejdere, efterspørgslen på de udbudte ferske fiskevarer var støt stigende. Enkelte fra den tid er fortsat beskæftiget bl.a. på hovedkontoret. Mere end 45 år er det blevet til for Niels Chr. Nielsen, sælger og logistikansvarlig.

omhu og ved opkøb af beslægtede virksomheder på Vestkysten og opbygning af et internationalt netværk, har med baggrund i bl.a. mine brødres visioner, skabt det nuværende fundament som leverandør og forædlingsindustri i fiskeribranchen., siger Susanne Grønlund.

Allerede samme år som Ole Bertelsen slog sig sammen med sin far fødte hans kone sit første barn Susanne. Hun er uddannet tosproglig korrespondent fra Handelshøjskolen i Aarhus og ville oprindelig til Bruxelles. Det blev i stedet Frederikshavn, hvor ”storesøster” Susanne Grønlund er eksport ansvarlig for bl.a. det spanske marked. Derudover fungerer hun som koncernens HRansvarlige.

IMPORT AF REJER Chrisfish er MSC certificeret i forhold til bæredygtigt

Administrerende direktør for koncernen er den mellemste bror, Niels Erik Bertelsen. Han har samtidig ansvaret for det franske marked og forædling af jomfruhummer. Den yngste bror Jørn Ole Bertelsen, har ansvaret for rejefabrikken og afsætning af rejeprodukterne til Frankrig, Tyskland og Italien. Chrisfish er en familievirksomhed og ejet af de 3 søskende samt regnskabschef Henrik Andersen. - Vores far er død i 2015. Begge mine brødre var på daværende tidspunkt medejer af virksomheden. Hårdt arbejde med rettidig

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


fiskeri. Koncernens mangeartede råvarer som f.eks. fersk fisk, hentes ikke kun på de daglige auktioner i fiskerihavnene herhjemme. Importen fra udlandet af rejer til forædling til danske såvel som store europæiske supermarkedskæder er nødvendig, for at kunne tilbyde så bredt et sortiment som muligt. Det gælder ud over supermarkeder, salatfabrikker, hoteller og restaurationer. En stor del af rejerne hentes i Canada. Det er de såkaldte dybvandsrejer eller grønlandsrejer med det videnskabelige navn ”Pandalus Borealis”. Rejen lever i de kolde områder af Atlanterhavet. Efter fangst af rejerne og landing i canadisk havn transporteres de i container med bl.a. det islandske rederi Eimskip til Aarhus.

Andre rejesorter som Tigerrejer opkøbes i f.eks. Vietnam, hvor klimaet gør det muligt at opdrætte i særlig Aquabrug fyldt med frisk havvand. De fragtes ligeledes i container til sluthavn Aarhus. IMITERET KRABBEKØD En ting der springer i øjnene under rundgangen på rejefabrikken i Frederikshavn er store glas med krabbekød. Det er imiteret krabbekød, hvor Alaska sej indgår i Surimi-produkterne tilsat smagsstoffer. Det er stort set umuligt at opdrive de enorme mængder krabbekød som sættes til livs i sushirestauranterne, fortæller Jørn Ole Bertelsen. Hvad mange fejlagtigt tror, så er Surimi

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 7· 2 0 1 6

11


12

F I S K E R B L A D E T / 7¡ 2 0 1 6

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


ikke nogen japansk opfindelse derimod amerikansk. Jørn Ole solgte fersk fisk til Italien og var på vej ind på det spanske marked, da Susanne kom ind i Chrisfish. Det blev så hendes opgave at udbygge forbindelserne. På de store spanske fiskemarkeder ville de gerne handle med os, siger Susanne videre, men det var svært at løbe en handel i gang. SVÆRT SPANSK MARKED - Spanien er pr. tradition et kæmpe fiskeland. Kunderne er vant til at røre ved produkterne på markederne. Det gør det jo lidt svært, når det hele er pakket ind i glas eller anden form for emballage. Heldigvis havde vi en ung dansk-chilener, der med sit gåpåmod fik løbet det danske salg i gang i Spanien. Kontakterne blev skabt ved mund til mund metoden og holder fortsat. Netop netværk er ofte i den forbindelse en forudsætning for at slå igennem på et udenlandsk marked. Derfor er Chrisfish som sædvanlig med på den store internationale messe, European Seafood Exposition, der blev afviklet i Bruxelles i slutningen af april i år. I KØLEBIL TIL PADBORG Chrisfish beskæftiger på koncernplan omkring 60 medarbejdere. De fleste er ansat på fabrikken, Knud Søndergaard Fiskeeksport A/S i Hvide Sande. Det er en virksomhed i fremdrift, hvor de forarbejder frosne og ferske torsk. Det samme er næsten tilfældet på Chrisfish i Hanstholm og i Hirtshals.

I Hanstholm f.eks. håndskærer de filet af Kuller, Kulmule og Mørksej. De opkøber også fisken og pakker til eksport. Det kan være torsk, pighvar, slethvar, søtunger, mørk og lys sejl etc. De færdige forsendelser køres i kølebil til Padborg, der er stjernepunkt for dansk fiskeeksport til det øvrige Europa. Her omlæsses fisk fra hele Danmark og Fjernøst – det er f.eks. eksotiske fisk, der er fløjet ind med Thai Airways til København om morgenen, og nu skal videre til fiskemarkederne i Holland, Frankrig og Tyskland. NY TREND PÅ VEJ På spørgsmålet om søgning af medarbejdere til den danske fiskeindustri, siger Susanne Grønlund: - Lønniveauet i Danmark er højt. Det sætter begrænsninger. Det er svært at finde de rette personer til vort erhverv. Konkurrencen i branchen er benhård ikke mindst fra lavtlønslande som Polen. Det er svært at komme op imod. Om fremtiden siger eksportchefen sluttelig, at trenden går mod andre tider. Forbrugerne er blevet mere krævende og forlanger færdigforædlede produkter. Den udvikling er der allerede taget hånd om i fabrikken i Hvide Sande. I dag skal alt foregå i et andet tempo også i den hjemlige husholdning, dersom der skal være plads til børn, sport m.m.. Det skal være enkelt - ingen stress og så stiller det krav til os som fødevareproducenter. Vi skal bestræbe os på at være på forkant med den udvikling.

Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax: +45 54 70 60 12 www.bredgaardboats.com E-mail: info@bredgaardboats.com

Ny 16,40 x 6,00 meter

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 7· 2 0 1 6

13


FISKERIERHVERVET I NORDJYLLAND

Der er behov for en erhvervsuddannelse målrettet fiskeindustrien for at sikre kvalificeret arbejdskraft nu og i fremtiden, mener fiskerierhvervet i Nordjylland. Det viser en ny analyse lavet af Erhvervshus Nord, Center for Arbejdsmarked i Frederikshavn Kommune og EUC Nord. - Vi har et erhverv, som erkender, at der er nogle generationsmæssige udfordringer og en imageudfordring i fiskeindustrien. Alt efter, hvilken del af fiskeindustrien man er en del af, er der forskellige ønsker til en ny uddannelse, men der er stor enighed om, at behovet er der, siger Kurt Nielsen, konsulent i Center for Arbejdsmarked i Frederikshavn Kommune. Analysen viser, at gennemsnitsalderen i produktionen for de fleste af virksomhederne ligger mellem 40 og 50 år. En del af

14

F I S K E R B L A D E T / 7· 2 0 1 6

virksomhederne forudser derfor, at de i løbet af de næste 5 til15 år får en stor udskiftningsprocent, da en del medarbejdere går på pension. Få unge søger generelt ind i fiskeindustrien og en modernisering af produktionen stiller nye krav til de ansatte i fiskeindustrien, som giver et behov for en uddannelse målrettet fiskeriet. ET VIGTIGT ERHVERV FOR NORDJYLLAND Hos Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening under Dansk Industri er man ikke i tvivl om, at en ny

erhvervsuddannelse er den rigtige vej at gå for at sikre erhvervet i fremtiden. Uddannelsen skal være med til at højne niveauet i fiskeindustrien samt gøre det attraktivt for unge at satse på en karriere i fiskeindustrien. - Der mangler en formaliseret erhvervsuddannelse, hvor man lærer om de forskellige facetter af fiskeindustrien lige fra bakteologi, fiskerikendskab og hygiejne til styring af maskiner og truckcertifikat. Mange unge ved ikke, hvad de skal gå i gang med og er måske skoletrætte, siger Gert

Nielsen, formand i FIA og adm. direktør i Launis Fiskekonserves A/s i Aalbæk. - Vi tror, at en erhvervsuddannelse med et uddannelsesbevis rettet mod fiskeindustrien vil være et godt tilbud, som kan tiltrække unge til vores fag og sikre de kompetencer, som industrien efterspørger, siger Gert Nielsen. En af de 23 virksomheder, der har svaret på spørgsmål i forbindelse med analysen, er Sæby Fiske-Industri, Danmarks eneste makrelfabrik, hvor de årligt pro-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


ØNSKER NY ERHVERVSUDDANNELSE ducerer omkring 100 millioner dåser makrel, som forventes at stige til det dobbelte med investeringen i en ny produktionslinje, som er klar primo 2017. Virksomheden har godt 200 fuldtidsansatte med en gennemsnitsalder på mellem 45 og 50 år.

- Vi synes, det er en god ide, hvis man kan få lavet en rigtig uddannelse på fiskeri, ligesom man har det på andre erhvervsområder. Det kunne måske være med til at gøre det mere attraktivt for unge at gå ind i fiskeindustrien, hvis det var en konkret uddannelse og ikke bare en række AMUkurser. Vi har ingen problemer med at skaffe ufaglært arbejdskraft, men med flere maskiner i processen, får vi også et behov

for mere fagudlært arbejdskraft, siger Henrik Mikkelsen, adm. direktør i Sæby Fiske-Industri.

Hos Vilsund Blue på Mors, som producerer muslingeprodukter, ligger gennemsnitsalderen også mellem 45 og 50 år hos de cirka 70 heltidsansatte. I spidsperioder finder virksomheden arbejdskraft via vikarbureauer, men har et stort ønske om en specialiseret erhvervsuddannelse: - Vi er en fødevarevirksomhed, som har et stort behov for ansatte, der har haft om hygiejne og egenkontrol samt kendskab til kemi, EDB, PLC-styring og elektriske installationer. Dertil er det et must med truckkørekort, siger Bent Svenningsen, driftsleder på Vilsund Blue.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

- Vi har tidligere samarbejdet med en skole i Thisted om at uddanne industrioperatører og levnedsmiddelteknikere via AMU-systemet, som vi brugte mange penge på for at imødekomme vores behov. Vi ser meget gerne en decideret erhvervsuddannelse til fiskeindustrien, hvor man får et svendebrev og dermed dokumentation for sine kompetencer, siger Bent Svenningsen.

- Udbuddet af uddannelser i et område er helt afgørende for vækst både i befolkningen og hos virksomhederne. Det kan man styrke ved at udvikle en specialiseret uddannelse, som passer til behovet for arbejdskraft i den lokale erhvervsstruktur, og som kan tiltrække unge og andre interesserede ikke bare fra Nordjylland, men hele landet, siger Niels Bay Christensen.

TIL GAVN FOR ERHVERV OG LOKALSAMFUND Niels Bay Christensen, erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord mener, at en specialiseret uddannelse målrettet den nordjyske erhvervsstruktur er helt rigtig både for erhvervet, men også for at fastholde og tiltrække flere unge til lokalområdet:

- Jeg glæder mig over, at både arbejdsgiverorganisationer, 3F, erhvervsskolerne og erhvervet bakker op. Det betyder, at vi har et godt udgangspunkt, nu hvor vi skal i gang med at få uddannelsen udviklet og skaffe finansiering til den.

F I S K E R B L A D E T / 7· 2 0 1 6

15


SKAGEN HAVN VISER STOR FREMGANG

En ny erhvervsanalyse, der ser på udviklingen i Skagen Havn fra 2008 til 2014, viser, at aktiviteterne på Skagen Havn har en vigtig rolle for beskæftigelsen og erhvervsaktiviteterne i Frederikshavn kommune, og at Skagen Havn er en betydende erhvervshavn i Danmark. Beskæftigelsen omkring aktiviteterne på Skagen Havn udgjorde i 2014 2.627 årsværk - en stigning på 285 årsværk siden 2008. Den samlede omsætning på Skagen Havn kunne i 2014 opgøres til 4,3 mia. kroner, en stigning på ca. 1,4 milliarder kroner - svarende til 46 procent - siden 2008. - Analysen viser, at Skagen Havn er en vigtig generator for vækst og bæredygtig udvikling i Skagen. Siden 2006 har vi ekspanderet i stor stil med både etape 1 og etape 2 af en havneudvidelse, som har givet 110.000 kvadratmeter nye landarealer, bredere indsejling, større vanddybde, ny kaj og nyt havnebassin. Vi glæder os over, at de investeringer er med til at understøtte væksten hos havnens operatører, siger Willy

16

F I S K E R B L A D E T / 7· 2 0 1 6

B. Hansen, adm. direktør Skagen Havn. AMBITIONER OM MERE Skagen Havns erhvervsstruktur er centreret om fire kerneforretningsområder: Fiskeri & forarbejdning, maritim service, gods & bunkring samt krydstogt & oplevelsesøkonomi. Den samlede skattevirkning fra Skagen Havn kunne i 2014 opgøres til 391 millioner kroner, en stigning på ca. 116 millioner kroner svarende til ca. 42 procent siden 2008. - I Frederikshavn Kommune er vi stolte af, at Skagen Havn har fået den nye titel som krydstogtsdestination. Det åbner endnu flere muligheder for byen og for at

sprede budskabet om Skagen rundt i hele verden, siger borgmester Birgit S. Hansen. - Skagen Havn og virksomhederne på havnen spiller en stor rolle for væksten i Frederikshavn Kommune og i Nordjylland, siger Birgit S. Hansen. Analysen er udført af GEMBA Seafood Consulting, der har indsamlet data fra 73 havnerelaterede virksomheder, som er identificeret i et samarbejde med Skagen Havn. Yderligere er der gennemført 10 dybdeinterviews med virksomheder, som har væsentlig betydning for aktiviteterne på Skagen Havn. Erhvervsanalysen har været en del af grundlaget for Skagen

Havns strategi 2020. Målene er blandt andet at øge andelen af krydstogtskibe til 40 anløb i 2020 og at blive Nordeuropas største fiskerihavn. - Vi ønsker fortsat at være en vækstmotor, der i samarbejde med aktører og kunder skaber de optimale rammer for kommerciel vækst og udvikling. Derfor arbejder vi blandt andet på at skabe platformen for at etablere en etape 3 af havneudvidelsen. Den indeholder blandt andet en landudvidelse med cirka 130.000 m2 og 730 meter ny kaj. Det primære formål med etape 3 er at skabe større og bedre rammer for aktører i relation til fiskeriet herunder både fiskere og fiskeindustri, siger Willy B. Hansen.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


SKAGEN ER FORTSAT DANMARKS STØRSTE FISKERIHAVN Skagen Havn er fortsat Danmarks største fiskerihavn efterfulgt af Hanstholm og Thyborøn, viser NaturErhvervsstyrelsens statistik for fiskeriet i 10 udvalgte havne i 2015. Som den eneste havn i Danmark blev der sidste år landet fisk for mere end 900 millioner kroner i Skagen Havn.. - Det er yderst positivt, at der er landet for så store værdier i havnen. Det betyder, at vi fortsat har en industri, der er i stand til at tage fra og en tiltrækningskraft, der gør, at fiskerne har lyst til at komme til Skagen, siger Willy B. Hansen, adm. direktør Skagen Havn. I Skagen udgjorde landingsværdien 919 millioner kroner i 2015, hvilket svarer til en forøgelse på 22

procent. I forhold til den samlede landingsværdi i Danmark udgjorde landingsværdien i Skagen 24 procent. Opgjort i mængder blev der landet 348 tons i Skagen, hvilket er en forøgelse på ni procent. På andenpladsen kommer Thyborøn med 310 tons og Hanstholm som nummer tre med 197.000 tons. Skagen Havn er Nordeuropas største center for landing af pelagisk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

fisk, og der blev i 2015 landet 80 tons pelagisk fisk, som er en dansk markedsandel på 60 procent. STOR ANDEL AF UDENLANDSKE FARTØJER 63 procent af de landede mængder i Skagen Havn kommer fra udenlandske fartøjer. Norske fartøjer ilandbragte fisk til en værdi af 212 millioner kroner – en forøgelse på 15 procent – mens svenske fartøjer ilandbragte fisk til

en værdi af 185 millioner kroner, som svarer til en forøgelse på 32 procent. I alt stod de udenlandske fartøjer for 52 procent af landingsværdien i Skagen Havn i 2015. - På grund af de industrier, som vi har i havnen, har vi en høj andel af udenlandske fartøjer, fordi sildeindustrien og Fiskernes Fiskeindustri også køber råvarer fra udenlandske fiskere, forklarer Willy B. Hansen.

F I S K E R B L A D E T / 7· 2 0 1 6

17


AF BENT MIKKELSEN

MED KANONER PÅ DÆKKET OVER ADENBUGTEN

I begyndelsen af maj i år kom den danske fiskeskipper Peter Thias Nielsen til den iranske havneby Bandar Bushehr med et tidligere svensk fiskeskib, som efterfølgende blev afleveret til nye ejere i Iran med henblik på fiskeri i Den arabiske Gulf. Forud var gået en rejse på 35 døgn fra Sverige, hvoraf en fem til seks døgn var foregået i Adenbugtens piratfyldte farvand. Det blev dog ikke noget problem, idet der var taget højde for alle tænkelige senarier og med svært bevæbnede vagter om bord. Det var noget af en rejse, som fiskeskipper Peter Thias Nielsen sagde ja til tidligere i år, da et solgt svensk fiskeskib med navnet Glittvag skulle leveres i Iran til lokale købere. Dermed skulle det sejles ned langs Europas kyster gennem Middelhavet og Suezkanalen for til slut at sejle gennem Adenbugten for endelig levering i den iranske havn Bandar Bushehr. Det var da noget af en opgave på den måde at der var mange usikkerhedsmomenter omkring rejsen.

18

F I S K E R B L A D E T / 7· 2 0 1 6

- Selve det at være på havet fra A til B er jo ikke noget problem, men på forhånd var der mange muligheder for fiasko undervejs. Det var især passage af Suezkanalen med al det hurlumhej, der følger den egyptiske vandvej og efterfølgende pirattruslen i Adenbugten. Heldigvis gik den farligste del - turen over Adenbugten - uden problemer af nogen art, og jeg og min besætning blev en oplevelse rigere, fortæller Peter Thias Nielsen.

Da trawleren, der havde fået navnet Litt og forsynet med mongolsk flag, nærmede sig den sydlige del af Rødehavet tæt på Bab el Mandeb strædet mellem Aden og Assab, blev der givet besked om at gå på siden af en opankret iransk bulkcarrier. Der blev der overført seks iranske kommandosoldater, der var udstyret med alt fra lette maskinpistoler til raketstyr og flere 12,7 mm. maskinkanoner. Den manøvre tredoblede traw-

lerens besætning på den videre rejse mod øst. - Det var en spændende oplevelse at hente seks vagter ude midt på havet og tillige at se alt det våbengrej, de havde med sig. Der var rigeligt af det hele og jeg gætter på at vi kunne fyre løse i 30 minutter med mange våben før vi var nødt til at fylde patronbælter mv. op igen. Vi følte os næsten helt kongelige på den måde at vi var tre danske i besætningen, som

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk


nu havde seks mand til at holde vagt for os, fortæller Peter Thias Nielsen. EN ENKELT DHOW Der var kun en enkelt episode undervejs mod Hormuzstrædet. Det var en situation, hvor Dhow af ukendt nationalitet og lastet til op over styrehuset med blå sildetønder af plastik, holdt direkte mod Litt. Det blev naturligvis observeret af Peter Thias Nielsen og de iranske soldater blev varskoet. Da Dhow’en fortsatte på en kurs mod Litt, blev presenningerne taget af våbnene, der var stillet op på dækket. Disse forberedelser blev også observeret fra Dhow’ens udkiksmand, da den kom ind på en halv sømils afstand. - Det gav en øjeblikkelig reaktion på den måde af Dhow’en vendte rundt og gik på en 180° modsat kurs i en periode til den igen var mere end én sømil fra Litt. Derefter gik den pænt agten om os og fortsatte sin kurs mod Afrikas kyst. Efterfølgende tror jeg, det var et helt tilfældigt møde på havet, men da Dhow’en opdagede soldaterne og især kanonerne skyndte de sig væk med tydelige manøvrer, der indikerede at de ikke var ude på et angreb. Der blev ikke løsnet et skud, men alle var på mærkerne en times tid, mens det stod på, fortæller Peter Thias Nielsen.

af deres indsats. Der skrev jeg, at de var fremragende ambassadører for Iran og havde gjort et godt stykke arbejde om bord, siger Peter Thias Nielsen. IRAN Den iranske sikringsstyrke på seks mand blev landsat i den første havn i Iran. Det var Bandar-e-Jask, der ligger ved indsejlingen til Hormuzstrædet. Det skete næsten rutinemæssigt, at de blev afhentet af et militærfartøj, som kom på siden af Litt, der i mellemtiden havde skiftet navn til Litwan og iransk flag, nu da skibet var i iransk farvand. Derefter fortsatte rejsen uden problemer til Bandar Bushehr, hvor skibet ankom efter 35 dages rejse og hvorfra Peter Thias Nielsen og hans besætning blev sat på et fly til Istanbul og derfra til København. BØVL - Hvis jeg skal nævne et par ting, der var knap så sjove undervejs, så var det især varmen rundt om den Arabiske halvø, der var hård at kæmpe med. En dagtemperatur på 35-40° i et skib uden air-condition er faktisk lidt af en prøvelse. Mange nætter sov vi udendørs, da det var helt umuligt at sove ned i apteringen, siger Peter Thias Nielsen.

- En anden ting, der var lidt af en prøvelse, var Suezkanalen. Det var simpelthen et gedemarked af den anden verden, og et lille fiskeskib Undervejs havde den danske var tydeligvis ikke noget, de var besætning et særdeles hyggeligt vant til. Fordi vi var i denne størsamvær med vagterne, der viste billeder fra deres virke i Iran og de relse (36 x 8 m og 489 bt, bygget traditionelle familiebilleder, som 1975) blev vi beordret i havn i Port bringes med på opgaverne. Said under behørig eskorte af en slæbebåd næsten dobbelt så stor - Jeg fik et rigtig godt indtryk af som os, lå standby til vort anløb. de iranske soldater og jeg blev Der skulle udstedes certifikater. Hundested Propeller 20/11/03 20:28 bedt om at give en evaluering Det hele endteSide med 1at blive lidt

som et lavpris-flyselskab. Der var annonceret en pris på passage på 9.300 USD, men den endelige regning for passagen blev på 22.000 USD inklusive 2.000 USD til slæbebåden. - På toppen af dette fik vi en regulær invasion af egyptiske handlende, der tilbød alverdens ting og sager til os tre, og da de nogle timer senere valgte at forlade skibet, skete det ikke uden ballade. Alle de handlerne var sure over at vi ikke havde købt noget og forlangte betaling for ikke at have solgt noget. Da vi så kom i kanalen i konvoj fik vi jo lodser og bådmænd om bord. De skulle jo have deres andel af cigaretter og var meget skuffet over, at der ikke fandtes alkohol om bord. De var overhovedet ikke interesseret i softdrinks, som vi havde rigeligt af. Det var i den nordlige del af kanalen. Omtrent midtvejs skiftede lodser og bådmænd med et nyt hold, som også gik i gang med at forlange cigaretter og alkohol. Dem måtte vi skuffe, da det nord-

lige hold havde tømt lagrene fuldstændig. De blev lidt fornærmede over det, men accepterede at det var deres kolleger fra nord, der havde taget det hele. På en måde er jeg sikker på, at de næste gang ville gå lidt hårdere til de nordgående konvojer for at holde balance med kollegerne nordpå. De fik noget gammel maling, der var om bord, og det gjorde den videre sejlads mere tålelig for dem fordi de trods alt fik noget gods med hjem, fortæller Peter Thias Nielsen. - Jeg var godt klar over, at der kunne blive bøvl i Suez, og derfor valgte jeg på forhånd at gå ind til Valletta på Malta for at købe bunkers og ferskvand til resten af rejsen til Iran. Det viste sig at være en god ide med tanke på hvad det kunne udvikle sig til i Egypten, siger Peter Thias Nielsen, men en smil på læben forklarer, at der ikke er mange danske fiskeskippere, der har sejlet under mongolsk flag.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 7· 2 0 1 6

19


København 25. - 27. Oktober 2016

DANMARKS STØRSTE MARITIME EVENT Danish Maritime Fair 2016 er nu booket over 50% op og allerede nu er der planlagt en 84m2 stor skibsrederlounge i samarbejde med Danmarks Rederiforening og et antal danske rederier, 2 store regionale pavilloner, 5 nationale pavilloner samt 5 forskellige konferencer og flere events. Hvis du er interesseret i at deltage som udstiller kan du kontakte kontoret på: E-mail: booking@danishmaritimefair.dk Telefon: +45 7020 4155 TILMELDTE UDSTILLERE:

A. Henriksen Shipping ABB AS, Marine Service AHOY Rotterdam Alfa Laval Nordic AP Solutions Oy ATPI Awotech ApS. Blue Ocean Solutions Finland Blueflow Technologies AB Bridge Oil BS Specialslanger A/S Bureau Veritas, Danmark C Alarm Callenberg Technology Group A/S Chalmers Chris-Marine CODAN FORSIKRING, Marine Copenhagen Business School Copenhagen School of Marine Engineering og Technology Management CRR Denmark CT Live ltd. Dampa AS Danish Maritime Authority Danish Shipowners´Association DanPilot

Main Partners

Dansk Søredningsselskab DESMI Danmark A/S DT Interlink Emri A/S Falck Safety Service A/S Fayard A/S FKAB Faaborg Jern G & O Trading Gerhard D. WEMPE KG Division Chronometerwerke Granly Diesel A/S Green Jakobsen Green Oil Hans Buch A/S Hanstholm Elektronik Hempel A/S IOP Marine A/S Iver C. Weilbach og Co A/S Johnson Controls Denmark ApS. Keel Krohne Marine Langh Tech Oy Ab Lindø UddannelsesCenter Linnéuniversitetet Lukoil Marine Lubricants Germany GmbH

MAN Diesel og Turbo Marcod Marinfloc Maritime Development Center of Europe Marsafe AB Media Group Maritime Denmark Mil-tek MS Engineering A/S MS Maritime Museum of Denmark Nakskov Havn - Lolland Kommune Navteam A/S Netherlands Maritime Technology NSSL Global GmbH Næstved Havn OSM Pan European Networks PJ Diesel Engineering A/S PP. Teknik ProMare ApS Rajant Corporation RINA Denmark ApS Rivertrace Engineering Satmind Scanjet Marine Ab Serman og Tipsmark SH Group A/S

Gold sponsor

Shipgaz Training AB Shipping.dk Siemens A/S Simac SKF Danmark A/S Skuld, Assuranceforeningen Soft-team SpecTec ApS Svensk Sjøfartstidning Svenskt Marintekniskt Forum Syddansk Universitet The Nautical Institute Thomas Miller P&I Tradewinds Trident BV Tuco Marine ApS Udvikling Fyn, Maritime Cluster Funen Uni-Tankers A/S Vestergaard Group A/S Vestergaard Marine Service VMS Technology WeCare4u Danmark A/S Wärtsilä Danmark A/S

Silver sponsor

Bronze sponsor

Partners DANSKE HAVNE

GO wide

SWEDISH OCEAN INDUSTRY GROUP

EXHIBITION • CONFERENCES • EVENTS WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.