Fiskerbladet 8 2016 by Danish Maritime Fair

DKK 49,50

60. ÅRGANG · AUGUST 2016 NR. 8

Usikkerhed efter britisk Nej Kvotesystem skidt ramme for erhverv MSC certificering i Østersøen forsinket

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FISKERBLADET 8-2016

TOPHISTORIE

FANGST AF JOMFRUHUMMER FORDOBLET I SKAGEN Der er landet dobbelt så mange jomfruhummere i Skagen Havn i årets første fem måneder sammenlignet med sidste år og til en højere værdi. Også på landsplan er fangsten af jomfruhummer steget væsentligt.

DANSKE FISKERE ER USIKRE EFTER BRITISK NEJ TIL EU - Vi ved ikke hvad der kommer til ske eller hvordan vi skal forholde os til fremtiden, såfremt briterne holder fast i Brexit og træder ud af det europæiske samarbejde EU. Det siger formanden for Hanstholm Fiskeriforening, fiskeskipper og redder, Jan N. Hansen, HM635 Karbak. Alt er et stort virvar. For os at se er Nordsøbassinet EU vand og vi sejler og fisker efter de regler EU og Norge har udstukket for vort erhverv indtil andet foreligger.

KARSTENSENS SIKRER SIG NY ORDRE Partrederiet Lingbank i Hanstholm har bestilt en ny 49,95 m trawler hos Karstensens Skibsværft. Fartøjet skal leveres januar 2019, og skal afløse rederiets nuværende Lingbank.

MSC CERTIFICERING I ØSTERSØEN FORSINKET Først til efteråret vil der kunne foreligge en MSC certificering for rødspættefiskeri, (Miljøstandard for bæredygtigt fiskeri, red.), i Østersøen. Det forventer fiskerikonsulent Jonathan Broch Jacobsen, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation i Taulov, der arbejder med sagen på vegne af medlemmerne.

SUNDE FISKEBESTANDE I NORDSØEN GIVER MULIGHED FOR STØRRE KVOTER Den nyeste råd-givning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) bekræfter, at det går godt for flere af de fiskebestande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, der er vigtige for dansk fiskeri.

SANDSUGNING ØDELÆGGER VIGTIGE LEVESTEDER

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 70 20 41 55 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 adm@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Nordre Strandvej 119 B1, Parterre 3150 Hellebæk Telefon: +45 70 20 41 55

DKK 49,50

60. ÅRGANG · AUGUST 2016 NR. 8

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Usikkerhed efter britisk Nej Kvotesystem skidt ramme for erhverv MSC certificering i Østersøen forsinket

Næste udgave: 2. september 2016

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FOTO: MADS NØRGAARD

KOLOFON

VÆKSTPLAN FOR AKVAKULTUR SKABER JOBS TIL UNGE

AF JENS NØRGAARD

DANSKE FISKERE ER USIKRE

- Vi ved ikke hvad der kommer til ske eller hvordan vi skal forholde os til fremtiden, såfremt briterne holder fast i Brexit og træder ud af det europæiske samarbejde EU. Det siger formanden for Hanstholm Fiskeriforening, fiskeskipper og redder, Jan N. Hansen, HM635 Karbak. Alt er et stort virvar. For os at se er Nordsøbassinet EU vand og vi sejler og fisker efter de regler EU og Norge har udstukket for vort erhverv indtil andet foreligger.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

- EU har bestemt vore kvoter, så vi ved hvad vi skal forholde os til. Vi kender også de forhandlinger der har været med Norge, hvor vi er gæster i deres farvand og derfor fisker efter deres regler. - Personligt tror jeg der kan gå meget lang tid før vi får kendskab til vores egen situation. Det afhænger jo af mange ting der skal på plads, og hvor jeg også er sikker på at briterne

får brug for EU i den sammenhæng. Det interessante ved UKs uoverskuelige fremtid som følge af nej’et ved folkeafstemningen er situationen i Skotland. De vil ikke ud af EU. Det kan få en positiv afsmitning på os. - For mit eget vedkommende fisker vi i lighed med flere af de øvrige kollegaer i Hanstholm efter konsumfisk på britisk og norsk sokkel. Andre går efter

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

EFTER BRITISK NEJ TIL EU industrifisk som Tobis på Doggerbanke et på mange måder for danske fiskere kendt farvand 100 km øst for Humberfloden. (Doggerbanke er en kæmpe banke, som er dannet af sandaflejringer fra sidste istid. Dybden svinger mellem 15 og 40 meter, red.). BRITERNE STÅR SVAGT Hanstholm fiskernes formand er ikke sikker på andet end at Brexit vil stille briterne svagt og skade. Nu er der ikke

andet end at vente på den nye britiske premierminister Theresa May får aktiveret den såkaldte artikel 50 i Lissabon traktaten, der sætter gang i udmeldelsen af EU. Uvisheden er ikke nogen rar fornemmelse, slutter Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har med baggrund i det britiske EU-exit nedsat en Task Force gruppe med det for-

mål, at være på forkant i forhold til de beslutninger der eventuelt må komme. Gruppens medlemmer er Landbrug & Fødevarer, DI, Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation. VIGTIGT MARKED UK er et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Den samlede eksport i 2015 udgjorde ca. 39 mia. kr.. At Storbritannien er værdifuld for danske fiskere skal

der slet ikke herske tvivl om. Skønsmæssigt er 33 procent eller 287.609 tons af danske fisk fanget på britisk sokkel. Værdien udgør ikke mindre end 873 mio. kr.. Efter hvad FiskerBladet erfarer med britiske medier som kilde, vil der tidligst ske noget i forhold til Brexit i begyndelsen af 2017.

HM635 Karbak på en plat læns i kuling på Nordsøen.

FOTO: RASMUS HALD

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

AF JENS NØRGAARD

FISKERNES KVOTESYSTEM ER SKIDT RAMME FOR ET MODERNE ERHVERV Ministre og politikere bør sætte sig grundigt ind i tingene før de beslutter regler og forordninger i forhold til dansk fiskeri. Vi mangler en overordnet balance mellem de offentligt ansvarlige og de private udøvere af erhvervet. Det officielle Danmark må gøre sig klart: - Hvad vil vi med fiskerierhvervet? Så skarpt trækker formanden for Nordjysk Fiskerikommune Netværk, borgmester i Thisted Kommune, Lene Kjelgaard Jensen , (V), trådene op i et eksklusivt interview her i FiskerBladet.

Thisted borgmesteren er ikke nogen hvem som helst. Hun er fungerende formand for Nordjysk Fiskerikommune Netværk og næstformand for Hanstholm Havn. Har tidligere arbejdet i bl.a. fiskeribranchen som regnskabschef hos Scanfish A/S i Hanstholm, faglærer i økonomi ved EUC Nordvest, medlem af bestyrelsen i Danmarks Vækstråd og medlem af bestyrelsen i Thy Erhvervsforum og formand for bestyrelsen i Business Region Nord bare for at nævne nogle af de bestyrelser og organisationer som hun deltager aktivt i. REGELTYRANIET At fiskeriet er blevet et ”hjertebarn” for Venstre-borgmesteren er ikke så underligt. Om nogen kender hun fra sin færden på Hanst-

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

holm Havn til problemerne. Som forholdene er i dag med kvotereguleringer og discard forbud, så må politikerne herhjemme mande sig op overfor regeltyraniet fra Bruxelles, og sikre fiskerne nogle tålelige arbejdsforhold. Ifølge Lene Kjelgaard vil kun få private kaste penge ind i et erhverv, der er så usikkert som fiskeriet. - Hvad bliver det næste? - Af hensyn til de private investeringer i fiskeriforarbejdende virksomheder samt i modernisering af fiskerflåden er det vigtigt, vi holder fast i en forudsigelig retning, så der kommer ro på og optimismen i forhold til investeringer genskabes til lands som til vands. Nordjysk Fiskerikommune Netværk er sammensat af kommu-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

FOTO: MADS NØRGAARD

nerne Thisted, Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Morsø og Jammerbugt. Borgmester Lene Kjelgaard, fra Thisted Kommune er formand og næstformandsposten indtages af borgmester Arne Boel, Hjørring Kommune. I DIALOG MED ERHVERVET Formålet med netværket er bl.a. en løbende dialog med fiskerierhvervet, videns institutioner og politiske aktører hvis formål det er, at holde netværket opdateret på fiskerierhvervets særlige problemstillinger og behov, som det hedder i fundatsen. Målet for netværket er også at sikre og styrke rammevilkårene, akvakulturen og følgeindustri samt fastholde og medvirke til at udvikle de eksisterende virksomheder inden for de før nævnte områder. - Lige nu arbejder vi på en ubrudt kølekæde, der skal højne kvaliteten på fisk, fortæller Lene Kjelgaard. Thisted Byråd har tidligere på foråret godkendt en lånegaranti

på 450 mio. kr. i forbindelse med udviklingsplanerne for Hanstholm Havn og fiskeriets følgeindustrier i baglandet. Tanken er, at gøre havnen til en ”storhavn” for landing af hvidfisk og konsumfisk. Hvidfisk, (Delphinapterus leucas, red.), er ikke at sammenligne med

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

hvidhvalen som vi kender den fra de grønlandske farvande, men udtrykket bruges også af hvidkødede fisk som f.eks. torsk, hvilling og kuller på vore breddegrader. SIKRER BESKÆFTIGELSEN En ubrudt kølekæde betyder, at områder som kystbyerne Agger,

Vorupør og Klitmøller orienterer sig mod Hanstholm. Kølekæden kan forhåbentlig tiltrække erhverv og sikre beskæftigelsen, som det er ret så småt med i de nævnte kystbyer: - Det handler om at vi med kølekæden kan bidrage til og opret-

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

- Når jeg kritiserer kvotesystemet, siger Lene Kjelgaard videre, så skyldes det, at det kolliderer med de store private investeringer der er behov for i fiskerierhvervet, hvor du kun kan se et år frem ad gangen! Det er her jeg mener, at fiskerne har urimelige rammevilkår. Det er på høje tid, at EU-Kommissionen tænker nyt. Danmark er en af de største fiskerinationer.

Nordjylland er dansk fiskeri ’s centrale omdrejningspunkt. Ikke mindre end 33 procent af de danske fiskere arbejder ud fra Nordjylland. 40 procent af den danske beskæftigelse inden for 8 fiskerirelaterede brancher ligger i det nordjyske. 4 procent af beskæftigelsen i de 6 kommuner, der udgør Nordjysk Fiskerikommune Netværk, kommer fra de 8 brancher. For at sætte prikken over i-ét så foregår 50 procent af alle landinger i Nordjylland målt på den samlede værdi. KRÆFTERNE SKAL PULJES Netværkets formand erkender: Skal rammevilkårene ændres til fiskernes fordel, så er vi nød til at pulje

kræfterne nationalt som i EU for at påvirke EU-Kommissionens dagsorden. På spørgsmålet om netværket bliver hørt, siger Lene Kjelgaard videre: - Det kræver nogle ministre og politikere der sætter sig grundigt ind i tingene! - Tag f.eks. discard-reglerne, fortsætter borgmesteren. Regelsættet som det foreligger i dag er ikke i orden. Det er nærmest umuligt at forvalte for den enkelte fisker. Det er fair nok, at undermåler sættes ud, såfremt de ikke er skadet og i live selvfølgelig. I modsat fald skal de bringes med i land. Enhver kan forstå at der skal holdes mandtal på havets ressourcer. Men halvfærdige regler som dem fiskerne præsenteres for, byder man ikke i andre erhverv. Fiskerne skal være uhyre skarpe for at kunne håndtere paragrafferne som de foreligger i dag. Derfor opstår der gang på gang fejl til stor frustration for alle parter – fiskere såvel som kontrolinstanser. KONKURRENCEDYGTIGE HAVNE Nordjysk Fiskerikommune Netværk blev grundlagt i 2008. Pro-

jektet blev sat i verden for at videreudvikle det nordjyske fiskerierhverv, så de store havne som Hirtshals, Hanstholm og Skagen, forbliver konkurrencedygtige samtidig med at man sikrer bæredygtigheden og fastholder forankringen i kystområderne. Blandt de væsentlige projekter der er gennemført siden 2008 er sektorplanen for den nordjyske fiskeindustri. Planen handler om fokus på udfordringer og muligheder. En udløber af denne satsning er ”Trash2Cash” med fokus på højværdiudnyttelse af fraskær fra fiskeindustrien. Om ideen er hentet hos slagteribranchen, hvor det eneste der bliver tilbage fra en slagtet gris er ”hylet”, skal være usagt, men nærliggende er det. En bedre udnyttelse af fisken kan skabe merværdi. Det fremgår af et slutdokument fra 2015 til en projektplan som er udarbejdet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Nordsøen Forskerpark og Nordjysk Fiskerikommune Netværk. Formålet har været at skabe merværdi i branchen ved afsætning af fiske-fraskær til konsum

‘

holde kvaliteten på de MSC-rigtige råvarer efter landing. Derved opnår områderne et større potentiale og gennemslagskraft for at komme i spil med ”friske fisk” i salgsledet, fortæller netværkets formand.

Tag f.eks. discard-reglerne. Regelsættet som det foreligger i dag er ikke i orden. Det er nærmest umuligt at forvalte for den enkelte fisker. - Lene Kjelgaard Jensen, Borgmester, Formand, Nordjysk Fiskerikommune Netværk

Borgmester Lene Kjelgaard

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

FOTO: RASMUS HALD

Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år, og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne. Vi tilbyder: • Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade • P&I samt passageransvarsforsikring • Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier • Vi tilbyder også forsikring til lyst- og erhvervsfartøjer • Privatforsikring bl.a. indbo-, hus- og autoforsikring

i nye geografiske områder samt udvikling af højværdiprodukter af fiskefraskær og sidestrømme. I FØRERTRØJEN Hanstholm Havn er i dag en af de førende fiskerihavne i Nordeuropa. Her landes størstedelen af al torsk og mørksej. Hovedparten går til eksport bl.a. til Sydeuropa. Den resterende del af råvarerne anvendes på byens filetfabrikker, som henter fisken på Hanstholm Fiskeauktion. Ifølge ”Trash2Cash” anslår man at filetfabrikkerne i Hanstholm modtager ca. 8.700 tons torsk og 15.000 tons mørksej. Fiskene tilsammen skulle give et restprodukt på 12.500 tons. For eksempel kunne højværdiudnyttelse af fiskegelantine være basis for flere arbejdspladser i de nordjyske havne, hedder det i rapporten. HØJ KVALITET Indsatsen fra Nordjysk Fiskerikommune Netværk har også båret frugt på anden måde siden etableringen. Thorupstrand er det sidste sted i Danmark, hvor der landes fisk i større målestok fra dagbåde, der trækkes op på land efter endt garn- eller trawlfiskeri. Når fartøjerne landede før i tiden, blev de urensede fisk renset, som regel rødspætter, og opsorteret og iset i auktionskasser i sorteringshuset før afgang for salg på fiskeauktionen i Hanstholm. For at få fiskeriet op i omdrejninger til nutidens krav i Thorupstrand nord for Fjerritslev, har

det været et spørgsmål om turn around samt branding af bæredygtigt fiskeri med traditionelle metoder. Det har handlet om at fastholde budskabet om høj kvalitet, identitet og historie. Formålet har også været at skabe merværdi og sikre fiskerne bedre priser. Det er lykkes at implementere en ny forretningsmodel. ”Trash2Cash” har medvirket ved etablering af et skæreri, hvor fisken pakkes, evt. opskåret eller fileteret, så produktet er klar til detailsalg.

Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores medarbejdere på telefon: Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland) Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland) Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne) Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Vi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85

FOKUS PÅ ERHVERVSLIVET Omstillingsprocessen fra de mere historiske produktionsmetoder til nutidens krav har været med til at fremtidssikre landingspladsen i form af beskæftigelse til fiskerne og nye arbejdspladser på land. Nu arbejder der 5-7 personer på det nyetablerede produktionsanlæg i Thorupstrand. Det der har været vigtigt i Nordjysk Fiskerikommune Netværks første år, har i følge formanden, Lene Kjelgaard, været, at fastslå fiskerierhvervets store værdi for kystbyer og landkommuner som helhed. Nu handler det om at sikre erhvervslivet og tage fat i de vilkår som i øjeblikket er gældende samt få udarbejdet nogle ordentlige rammer. - Derfor flytter vi os i netværket gradvist fra projektindsatser til mere politisk arbejde med øget fokus på erhvervet som helhed, slutter Nordjysk Fiskerikommune Netværks dynamiske formand, borgmester Lene Kjelgaard Jensen.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

FOTO: MADS NØRGAARD

AF JENS NØRGAARD

PAKHUS OG FISKEBUTIK HAR SKABT NY FREMTID Siden vikingetiden har Thorupstrand i Han Herred i Nordvestjylland været kendt for sit kystfiskeri med klinikbyggede havbåde fra stranden. Sådan er det fortsat om end flere af de klinkbyggede fartøjer synger på sidste vers, og i nær fremtid erstattes af nye skibe dels af træ og glasfiber. Thorupstrand er midt i en forandringstid både til vand og til lands. Det er ikke nogen hemmelighed at Thorupstrand som andre fiskepladser i Danmark har været trængt som følge af stigende lovkrav og faldende økonomi. Skulle der ske ændringer måtte der helt andre radikale midler til såfremt fiskersamfundet skulle reddes, som det fremgår af artiklen om Nordjysk Fiskerikommune Netværk her i magasinet.

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

FiskerBladet har besøgt Nordeuropas største kystlandingsplads Thorupstrand, hvor fiskebådene stadig trækkes op på stranden som tilfældet har været siden vikingerne huserede. For turisterne en spændende oplevelse og for fiskerne – hårdt arbejde, som de dog ikke vil bytte med andet.

BRØDFØDER 20 FAMILIER I 2008 var 22 fiskefartøjer hjemskrevet på Thorupstrand. I dag er der 10 skibe tilbage. Frafaldet skyldes dels alderdom, eller at folk ganske enkelt har været opslidt, eller solgt deres kvoter. De skibe og besætninger der er tilbage brødføder flere end 20 familier. Blandt dem er den 29-årige fisker Per Olsen, HM92 ”Goliat”, som

FiskerBladets udsendte møder på stranden i Thorupstrand. Per har sejlet lige så lang tid han kan huske tilbage sammen med sin far. I en alder af 20 år blev han skipper med egen båd og en fast mand ombord. - I højsommeren er det navnlig rødspætter vi fisker efter fortæller den unge skipper. Knurhaner er en del af bifangsten og om vinteren er det

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

Bag os her på stranden ligger det der har været med til at skabe Thorupstrands nye fremtid og håb for beskæftigelsen Thorupstrand Landingsplads og Pakhusforening. Pakhuset har alle moderne faciliteter til at håndtere helt friske fisk – fra det øjeblik bådene lander.

muligt, at sende en del af den friskfangede fisk direkte videre til distributionsleddet i detailhandlen og restauranter inden for bare 24 timer. Dermed, fortsætter Per Olsen, har fiskerne opnået den værditilvækst som var målet for Nordjysk Fiskerikommune Netværk. Oveni investeringerne på bygninger med mere, er der også blevet råd til en lastbil, så vi kan køre fangsterne direkte til auktionen i Hanstholm.

FOTO: MADS NØRGAARD

torsk vi henter her ude i Jammerbugt der viser sig fra sin smukkeste side denne sommerdag, hvor vi møder Per Olsen.

Fiskeskipper Per Olsen ombord på sit skib HM92 ”Goliat” KVINDERNE RENSER FISK Fiskepakhuset er indrettet til at videreudvikle kystfiskeriet som nicheproduktion. Der er let adgang til ny isfabrik, fortæller Per Olsen. Der er kølerum og moderne sikre arbejdsforhold til de 4-5 faste medarbejdere i pakhuset. Det gælder også de ca. 20 af lokalsamfundet unge – især kvinder – understreger fiskeskipperen, der mødes og renser fisk både ude på pladsen foran pakhuset og inde i produktionsområdet. Anlægget i form af forarbejdningshal og ismagasin gør det

Den unge fisker lægger ikke skjul på, at ”appelsinen i turbanen” også skal ses i lyst af den partneraftale om Coop i 2015 indgik med Thorupstrand Kystfiskerlaug. Aftalen betyder lynhurtige forsendelser af Jammerbugtens ”godbider” til Coops mange kunder ud over hele Danmark, fortæller fiskeskipper Per Olsen med en grand af stolthed til slut. FRISKFANGET FRA JAMMERBUGT Fremsynethed og gåpåmod har båret frugt i Thorupstrand. Pak-

huset med alle sine faciliteter og den tilhørende fiskebutik på 1000 kvadratmeter blev taget i brug for ca. 2 år siden. Resultaterne er til at føle på. Moderne skinne- og løftesystemer er blandt udstyret, så man undgår skader på ryg med mere, som var typisk for de beskæftigede i erhvervet i tidligere tider. Temperaturstyring og det fysiske flows sikrer entydig vej fra båd til kølebil. Der bruges mindst mulig arbejdskraft i de overdækkede områder.

Polar Fish 2016

Fiskepakhuset og anlæg ejes af Thorupstrand Landingsplads og Pakhusforening. Thorupstrand Samlecentral og Thorupstand Fiskecompagni er brugere af anlægget. Hele projektet herunder branding af de ”Friskfangede fisk fra Jammerbugten”, havde ved indvielsen for ca. 2 år siden et samlet budget på 22. mio. kr.. Der blev givet støtte til projektet fra Natur & Erhvervsstyrelsen, Region Nordjylland, Den A.P. Møllerske Støttefond og RealDania.

Polar Fish 2016

AALISARNEQ PILERSUINERLU

FISKERI OG FORSYNING

Inuutissarsiornermik saqqummersitsineq Kalaallit Nunaanut

Fiskeri- og erhvervsmesse for hele Grønland

Tallimanngorneq septembarip 23-ni, Arfininngorneq 24-ni aamma Sapaat 25-ni 10-17 - Sisimiuni Timersortarfik

Fredag 23., lørdag 24. og søndag 25. september kl. 10-17 - Sisimiut Idrætshal

· Nunatsinni kisiulluni aalisarnermut saqqummersitsineq · Massakkut ilanngupput assassorluni sulisunut atortut pilersuinerlu · Oqalugiarnerit semenarillu attuumassutillit

· Den eneste fiskerimesse i Grønland · Også med udstyr og tjenesteydelser til andre erhverv · En række aktuelle og fagrelevante foredrag og seminarer

Attavigisassat/kontakt: Lasse Holsteen Jessen, +45 9935 5509, lhj@akkc.dk Ilannguaq Jensen, +299 86 35 00, ilannguaq@acb.gl Else Herfort, +45 9935 5518, ehe@akkc.dk

Samarbejdspartnere:

Qeqqata Kommunia

polarfish.net · facebook.com/PolarFish.net

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

FANGST AF JOMFRUHUMMER FORDOBLET I SKAGEN

Der er landet dobbelt så mange jomfruhummere i Skagen Havn i årets første fem måneder sammenlignet med sidste år og til en højere værdi. Også på landsplan er fangsten af jomfruhummer steget væsentligt.

Forårssæsonen for jomfruhummer har været væsentlig bedre end sidste år. I Skagen Havn har den været dobbelt så god i årets første fem måneder. Skagen Havn er Danmarks største fiskerihavn, og det gælder også på landinger af jomfruhummer. Fra januar til maj i år blev der landet 502.539 kg jomfruhummer i Skagen Havn, som er en stigning på 118 procent fra 230.965 kg i den samme periode sidste år.

LAVERE MINDSTEMÅL I januar 2016 blev mindstemålet for jomfruhummer i Kattegat og Skagerrak nedjusteret fra 13 centimeter til 10,5 centimeter, men det er kun en del af forklaringen på den gode sæson, siger Carl Jesper Hermansen, formand for Skagen Fiskeriforening:

- De mindre hummere udgør kun omkring 15 – 20 procent af de fangede jomfruhummere. Den væsentligste årsag er, at vi bare har set flere hummere i år. HumPå landsplan blev der i årets første merne graver sig ned og kommer fem måneder landet 1.387.524 kg kun frem en gang i mellem. Der er mod 843.571 kg jomfruhummere mange ukendte faktorer i dette, i samme periode sidste år. Tallene men den milde vinter og megen stammer fra et træk fra NaturErØstenvind kan være med til at forklare, at vi har set væsentlig hvervstyrelsens afregningsregiHundested Propeller 20/11/03 Side flere 20:28 hummere i år1 end sidste ster.

Hos Skagen Havn mærker man tydeligt opgangen i hummerfangsten og glæder sig over den positive udvikling.

VÆRDIEN ER STEGET YDERLIGERE Værdien af de landede jomfruhummer i Skagen er steget endnu mere - hele 142 procent fra 15,6 millioner kroner i foråret 2015 til knap 38 millioner kroner i år.

- Vi ser meget positivt på fremgangen inden for dette højværdi konsum-område, som vi har et strategisk fokus på at øge fremadrettet ved at få flere landinger og på sigt flere opkøbere. Det understøtter vi blandt andet med en havneudvidelse etape 3, der skal give fiskeriet endnu bedre vilkår. Når det går godt for fiskeriet, har det en smittende effekt på de tilknyttede erhverv på havnen, siger Willy B. Hansen, adm. direktør Skagen Havn.

- En del af jomfruhummerne sælges til detailhandlen i Danmark, men hovedparten går til eksport i lande som Italien, Spanien og andre sydlige lande, hvor efterspørgslen er steget, siger Carl Jesper Hermansen: - De lande, som er gode kunder, er begyndt at efterspørge mere end i de foregående år, hvor finanskrisen og andre forhold satte efterspørgslen ned. Så snart der er hummer på lager, går der blot et par dage, så er de tomme igen.

forår, som var et usædvanligt dårligt år.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

KARSTENSENS SIKRER SIG NY ORDRE

Partrederiet Lingbank i Hanstholm har bestilt en ny 49,95 m trawler hos Karstensens Skibsværft. Fartøjet skal leveres januar 2019, og skal afløse rederiets nuværende Lingbank. Bag rederiet står fiskeskipper Benny Rasmussen og familie. Sønnerne Jens og Jonas Rasmussen er partredere og besætning ombord på Lingbank, mens sønnerne Jeppe og Johs er tilknyttet rederiets aktiviteter på landsiden. Kvotegrundlaget for det nye fartøj er en kombination af pelagisk fisk til både industri og konsum. Fartøjet skal drive trawlfiskeri efter arter som sild, tobis og brisling. Benny Rasmussen købte sit første fartøj i 1980, og nuværende Lingbank, som er bygget i 1985, blev overtaget i 2005. Det er således første gang, at familien Rasmussen bestiller en nybygning. Denne beslutning er truffet på grundlag af en klippefast tro på fremtiden i fiskerierhvervet, og Benny Rasmussens ønske om at videregive et godt værktøj til næste generation. En stor del af rederiets driftsgrundlag er industrifiskeri, og de stadig strengere kvalitetskrav til også industrifisk har gjort, at der under projekteringen har været fokus på RSW-tanke og –anlæg, og mulig-

hed for optimal køling af fangsten. Rederi og byggeværft har en lang historie sammen. Således forlængede Karstensens Skibsværft A/S i 1997 første Lingbank. Begge parter har derfor haft en positiv indgangsvinkel til en konstruktiv dialog, med det klare mål, at komme overens om en kontrakt. Nye Lingbank er et helt nyudviklet design, hvor der har været fokus på effektivitet, enkle arbejdsgange og ikke mindst sikkerhed. Indretning og arrangement er optimeret og skræddersyet til rederiets ønsker og krav.

Nye Lingbank vil få en længde overalt på 49,95 m og en registreret længde på 44,95 m. Lasteevnen vil blive 1300 m3. Det nye fartøj vil blive veludrustet med kraftige wincher, kraner

FAKTA Længde overalt 49,95 m Bredde moulded 13,20 m Dybde shelterdæk 7,80 m

etc. Fremdrivningsanlægget er baseret på en økonomisk hovedmotor fra MAN Diesel & Turbo på 2920 kW. Propelleren vil blive optimeret for maksimal trækkraft til trawlfiskeri og samtidig gode fri sejlads egenskaber.

ØVRIG TEKNISK DATA: Hjælpemaskineri 2 x 400 kW Sidepropellere 2 x 400 kW RSW-anlæg 2 x 640 kW Winch anlæg 2 x 50t trawlwincher 2 x 60t nettromler 4 x 60/80t nettromler

Det er værftets håb, at det nye fartøj vil kunne skabe interesse for udskiftning af andre skibe i den aldrende danske industrifiskerflåde. I lighed med de allerfleste af værftets øvrige nybygninger er også nye Lingbank af eget design. Dette sikrer en økonomisk optimering, kort beslutningsproces og klart afgrænsede ansvarsområder. Projekteringen er sket i meget nært samarbejde mellem rederi og værft.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax: +45 54 70 60 12 www.bredgaardboats.com E-mail: info@bredgaardboats.com

Ny 16,40 x 6,00 meter

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

AF JENS NØRGAARD

MSC CERTIFICERING

I ØSTERSØEN

FORSINKET Først til efteråret vil der kunne foreligge en MSC certificering for rødspættefiskeri, (Miljøstandard for bæredygtigt fiskeri, red.), i Østersøen. Det forventer fiskerikonsulent Jonathan Broch Jacobsen, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation i Taulov, der arbejder med sagen på vegne af medlemmerne. - Certificeringen er stærkt forsinket. Vi havde håbet af få den gennemført endnu i denne sommer, men som det ser ud lige nu tager det tid. Problemet er at rapporten der skal føre til den endelige godkendelse er ret så omfattende. - Det er det uafhængige certificeringsbureau MRAG (Marine Resources Assessment Group, red.), der med MSC standarden i den ene hånd og fakta om fiskeriet i den anden vurderer om fiskeriet lever op til standarden for bæredygtigt fiskeri. MRAG er i lighed med MSC en NGO organisation (Non-Governmental Organization, red.), de tager med den ene hånd fat om fiskeriet og den anden om standarderne. Lige nu arbejdes der intens på sagen fra Østersøen både fra deres og vores side. Vi presser på for at få en løsning, siger Jonathan Broch Jacobsen til Fiskerbladet. Formanden for Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch, Middelfart:

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

- Det er svært at forcere processen. Godkendelsen tager den tid der tager. For vore medlemmer er det vigtigt, at den kommende certificering er en godkendelse som vi kan bruge til noget. Den skal holde vand og medlemmerne skal have større priser på rødspættefangsterne! PROBLEMER I KØ Med forsinkelserne i MSC certificeringen er der meget der peger på, at problemerne nærmest står i kø lang tid fremover for fiskerne i Østersøen. Især rammes farvandet vest for Bornholm. Alt tyder ifølge formanden for Bæltfiskerne på, at kvoten på torsk nærmest nulstilles fra 2017. - Årsagen er bl.a. stangfiskerne/ lystfiskernes overfiskning. De fanger så mange fisk, at deres kvoter skal fratrækkes erhvervsfiskernes. Det betyder de har en større kvote end fiskerne, der skal leve af fangsterne, siger Allan Buch.

Her i FiskerBladet har vi tidligere peget på, at skævhederne i fiskeriet i Østersøen er helt oppe på regeringsplan i Berlin, hvor man åbent taler om kraftige reguleringer for lystfiskerne. Problemet er bare, at lystfiskeri er en ”kæmpe” industri i Tyskland. Reguleringer vil ramme rederier, service-, hotel- og restaurationsfagene så voldsomt, at flere vil bukke under på strækningen mellem Rügen og Kieler Bugt. Derfor har det ført til et ”ramaskrig” langs den tyske del af Østersøen inden for de forskellige erhvervsgrupperinger og i lystfiskernes organisationer. BIOLOGERNES REGULERING - Skulle de kraftige nedskæringer i torskefiskeriet i Østersøen blive gennemført, rammes især fiskerne i den vestlige del. Her er kvoten i dag på 12.720 tons. Planen er en regulering til 917 tons, dog vil den blive spædet en smule op fra den østlige del.

Reduktionen er mærkbar. På den østlige del af ”Solskinsøen” udgør kvoten i dag 41.143 tons. Den anbefaler biologerne reduceret med 44 procent. Det svarer til 8 procent mindre end det anbefalede sidste år. Der blev anbefalingen bare ikke fulgt. Man kan så håbe det heller ikke vil ske i år, siger chefkonsulent i Danmarks Fiskeriforening, biolog Michael Andersen. Samtlige fiskere i de berørte områder for den vestlige del af Østersøen blev i begyndelsen af juni inviteret til orienterende om de forestående og voldsomme ændringer i deres fangstområder på et møde i København af Bæltfiskernes Fiskeriforening. I FiskerBladet følger vi op på sagen!

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

FOTO: MADS NØRGAARD

The World’s Best Alternative

NOR-FISHING 2016 16. august – 19. august i Trondheim Vestergaard Marine Service DT-Interlink VMS Technology VMS-GSB Vi byder jer velkommen på standnr. E403

Vestergaard Group Havnepladsen 12, Building 14 DK-9900 Frederikshavn Denmark Tel. +45 9622 1100 Email: vms@vms.dk Web: www.vms.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

SUNDE FISKEBESTANDE I NORDSØEN GIVER MULIGHED FOR STØRRE KVOTER

Den nyeste råd-givning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) bekræfter, at det går godt for flere af de fiskebestande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, der er vigtige for dansk fiskeri.

Det går så godt for flere fiskearter i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak, at danske fiskere kan se frem til større kvoter. Det viser den biologiske rådgivning for Nordsø-området, som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har offentliggjort. Det generelle billede for mange af de bestande, der er vigtige for dansk fiskeri, er, at bestandene har det så godt, at de fortsat kan danne grundlag for et værdifuldt og bæredygtigt fiskeri. - Det ser rigtig positivt ud for fiskebestandene i Nordsøområdet, hvor vi kan se en markant fremgang for blandt andet tunge, sej og jomfruhummer. Derfor er det meget glædeligt for danske fiskere og den føl-

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

geindustri, der lever af fiskeriet, at vi kan se frem til større kvoter for disse arter for 2017, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Rådgivningen viser, at der kan fiskes væsentlig flere tunger i Kattegat, Skagerrak og Bælthavet, ligesom der er plads til at fiske flere jomfruhummere i Skagerrak og Kattegat. KVOTER ENDNU IKKE FASTSAT Den biologiske rådgivning kommer til at blive udgangspunkt for de drøftelser om næste års fiskekvoter, som vil finde sted med både fiskerne, EU-Kommissionen, andre EU-lande og tredjelande som eksempelvis Norge i de kommende måneder.

- Vi har gennem en årrække set en udvikling, hvor en fornuftig fiskeriforvaltning og ansvarsbevidste fiskere har skabt grobund for en positiv udvikling i fiskeriet. Det er jeg rigtig glad for - fiskeriet er meget vigtigt for både lokale og regionale økonomier, siger Esben Lunde Larsen. Der er dog også mindre positive nyheder fra biologerne. Det gælder blandt andet sild, hvor der er lagt op til en væsentlig reduktion i kvoten i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. EU-Kommissionen forventes at fremlægge et forslag til fiskekvoter for 2017 i oktober måned.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

SANDSUGNING ØDELÆGGER VIGTIGE LEVESTEDER

Sandsugning i Øresund forårsager ifølge flere rapporter alvorlige skader på havbunden og det marine liv, i områder der har stor betydning for kommercielle fiskearter som torsk og rødspætte. Det mener miljøorganisationen Oceana Oceana er dybt bekymret over, at der trods disse kendte følgevirkninger, fortsat tillades at indvinde råstoffer i den danske del af Øresund, og med kun en minimal regulering.

udført regelmæssigt på lavvandede danske sandbanker, der er vitale fouragerings- og opvækstområder for en lang række fiskearter.

Oceana har sammen med politiske partier og ngo’er gentagne gange opfordret den danske regering til at stoppe sandsugningen i Øresund

- Sandsugningens destruktive påvirkning af det marine liv i Øresund, er i mange tilfælde irreversibel. Indvindingen af de store mængder af sand fra havbunden har store konsekvenser - hele områder af disse produktive habitater fjernes, og havdybden øges. I betragtning af betydningen af disse områder for kommercielt vigtige fisk som torsk og rødspætte, udgør den fortsatte sandsugning en særlig trussel mod det fremtidige fiskeri i Øresund, siger tGustavsson.

Ved sandsugning bruges der tungt maskineri til at suge sand fra havbunden. Når sandet er fjernet, bliver det hovedsageligt brugt til byggeformål. I Øresund er sandsugning ikke tilladt i svensk farvand, men har været

I april 2016 udførte Oceana et forskningstogt i Øresund, for at dokumentere den marine biodiversitet og de menneskelige aktiviteter, der truer den, herunder sandsugning. Trods formodninger om, at de påvirkede områder

- Det er forbløffende, at den danske regering har tilladt denne destruktive aktivitet til at fortsætte så længe, uden hensyntagen til omfanget af skaderne på disse unikke områder, siger Lasse Gustavsson, administrerende direktør for Oceana i Europa.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

retableres naturligt over tid, er det i strid med fund fra steder såsom Lomma bugten i Sverige, hvor sandsugningshuller skabt for over et halvt århundrede siden, stadig ikke viser nogen tegn på en sådan ”naturlig retablering”. Kun begrænsede undersøgelser er blevet udført af de danske myndigheder for at vurdere effekterne af sandsugning. Disse undersøgelser har ikke taget højde for de langsigtede effekter, eller påvirkning af de arter, der lever nedgravet i sandet, og som øjensynligt vil blive påvirket i højest grad. Så sent som i sidste måned, støttede Oceana op om et forslag fremsat af Enhedslisten, Radikale og Konservative om at forbyde sandsugning i Øresund. Oceana vil fortsat opfordre de danske politikere til at følge Sveriges eksempel og sætte en stopper for disse aktiviteter.

Oceana er den største internationale interesseorganisation, der udelukkende har fokus på beskyttelse af verdenshavene. NGOens mål er at genskabe biodiversiteten og sikre, at der også fremover er fisk nok til fortsat at kunne brødføde 100 millioner af mennesker. Ved brug af videnskabeligt baserede kampagner ønsker miljøorganisationen at opnå afgørende politisk indflydelse. Oceana ser det som som sin fortjeneste, at fiskebestanden i en række lande er vokset med helt op til 40 procent og mere end 2.5 millioner km2 hav nu er beskyttet. Oceana’s kampagnekontorer er placeret rundt om i verden og dækker lande, der tilsammen kontrollerer fangst af omkring 25 procent af verdens vildtlevende fisk, dvs. i Nord-, Syd- og Centralamerika, Asien og Europa. Se mere på www.oceana.org

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

VÆKSTPLAN FOR AKVAKULTUR SKABER JOBS TIL UNGE

Regeringen har netop lanceret en ambitiøs vækstplan for den danske akvakultursektor, som forventes at fordoble produktionen fra nuværende ca. 40.000 til 80.000 tons fisk, og at skabe op mod 1.600 nye arbejdspladser og øge eksporten med ca. 1.2 mia. kr. Vækstplanen skal sætte skub i udviklingen af dambrugssektoren, så den går fra mange små og lavteknologiske anlæg til færre, men større og mere moderne, miljøvenlige anlæg. Vækstplanen lægger også op til, at der skal etableres nye havbrug i Kattegat, Bælthavet og Østersøen. Der er afsat 87 mio. kr. i perioden 2016 -17 til indsatser, som skal bidrage til vækst. Lige nu mangler akvakulturbranchen flere unge i erhvervspraktik,

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

men med vækstplanen sættes der yderligere skub i efterspørgslen efter unge med fisk og akvakultur på hjernen. Hansenberg i Kolding er på forkant med udviklingen og tilbyder derfor en enestående uddannelse som landmand med specialisering i akvakultur dvs. opdræt af fisk, skaldyr m.m. I samarbejde med Dansk Akvakultur, som er en brancheforening for dansk opdrætserhverv, har Hansenberg lavet et nyt moderne undervisningsmateria-

le sammen med Landbrugsforlaget - bl.a. en E-bog som er frit tilgængelig for alle. Herunder kan du se en række citater fra bogen: Der er fremtidsmuligheder i fisk ”Hvis du drømmer om fisk i fritiden og færdes med fiskestangen ved sø, å eller kyst, så tænker du garanteret om fisk kan blive din fremtid. Det kan også være du har drømmefisk i flotte akvarier eller du har snorkeldykket og set nogle af de ca. 40.000 forskellige forunderlige fisk vi kender. Måske er din far erhvervsfisker, lystfisker, landmand eller dam-

bruger og du overvejer at vælge samme vej”. ”Måske blev du inspireret på ungdomsskolen til at lære om fiskens biologi af en lærer som tog jer med ud i en sø med regnbueørreder, gedder eller aborrer. Eller du var på naturefterskole, hvor i lærte om fiskens levesteder og hvordan man arbejder på at ophjælpe bestanden af ørred og ål. Måske var du aktiv i en juniorafdeling af Danmarks Sportsfisker Forbund eller Natur og Ungdom, hvor du fik et afbalanceret syn på miljøpolitik og vandmiljø.”

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

EN PROBLEMFORMULERING ”Hvordan indretter vi fremtidens animalske fødevareproduktion, når det forudsættes efterspørgslen efter kød, fisk og skaldyr vil stige i takt med, at antallet af mennesker på jorden - især i Afrika, Indien m.m. - stiger til langt over 7 milliarder, hvor mange ønsker en levestandard som i Europa, når vi forudsætter at fiskeriet efter vilde fisk og skaldyr har nået bærekapaciteten og når vi forudsætter at øget produktion af kød fra svin og kvæg m.m. vil medføre et øget økologisk fodaftryk og dermed give øget påvirkning på natur og biodiversitet”. - Det er den grundlæggende problemstilling akvakultur arbejder for at finde bæredygtige løsninger på. Det er velkendt, at fisk er mere effektive end svin og kvæg til at omdanne foder til kød. Desuden er det velkendt, at fiskekvoterne har nået et maksimum. Akvakultur er derfor garant for, at flere mennesker kan få opdrættede fisk og skaldyr som er sunde proteinkilder og sam-

tidig er kilder til livsvigtige omega fedtsyrer, mineraler som selen og jod og vitaminer som især vitamin D, skriver Hansenberg i en udsendt pressemeddelelse. Dansk Akvakultur arbejder f.eks. med at udvikle recirkulerede akvakultur-systemer, hvor der er fuld kontrol over foderet, fiskene og vandet, som renses og genbruges. I de anlæg produceres både spisefisk og fisk til udsætninger for at styrke fiskeriet. Branchen har udviklet den Statsgaranterede Økologiske Ørred, hvor der tages særligt hensyn til bæredygtighed, dyrevelfærd og vandmiljø. Et dansk firma opfandt et unikt anlæg, hvor det lykkedes at få blåfinnet tun til at yngle og vokse op. Branchen arbejder også intensivt på at få det til at lykkes at opdrætte ål. Således bidrager Dansk Akvakultur til at finde løsninger på forsyninger af fisk, hvor bestanden er sårbar for erhvervsfiskeri.

FAKTA OM DANSK AKVAKULTUR Vækstplanen for dansk akvakultur er en udmøntning af Fødevare og landbrugspakken, hvor der blev afsat supplerende kvælstofkvoter til dambrug og havbrug både indenfor og udenfor vandplansområder. Der findes i dag cirka 175 dambrug og cirka 20 havbrug i Danmark. De omsætter årligt for godt 1,1 mia. kroner (2015). Omkring 90 procent af de fisk, som produceres i danske dam- og havbrug, eksporteres til andre lande, primært Tyskland og Holland. I Danmark produceres primært regnbueørreder, men der er også en mindre produktion af sandart, laks og ål. Branchen er på globalt niveau vækstet med hele syv procent årligt siden år 2000. Væksten er især sket i Asien, Chile og Norge.

HVIDE SANDE SKIBSSMEDIE A/S

Nordhavnskaj 9-11 • 6960 Hvide Sande • 97 31 18 22 • www.hvss.dk Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 8· 2 0 1 6

København 25. - 27. Oktober 2016

DANMARKS STØRSTE MARITIME EVENT Danish Maritime Fair 2016 er nu booket over 50% op og allerede nu er der planlagt en 84m2 stor skibsrederlounge i samarbejde med Danmarks Rederiforening og et antal danske rederier, 2 store regionale pavilloner, 5 nationale pavilloner samt 5 forskellige konferencer og flere events. Hvis du er interesseret i at deltage som udstiller kan du kontakte kontoret på: E-mail: booking@danishmaritimefair.dk Telefon: +45 7020 4155 TILMELDTE UDSTILLERE:

A. Henriksen Shipping ABB AS, Marine Service AHOY Rotterdam Alfa Laval Nordic AP Solutions Oy ATPI Awotech ApS. Blue Ocean Solutions Finland Blueflow Technologies AB Bridge Oil BS Specialslanger A/S Bureau Veritas, Danmark C Alarm Callenberg Technology Group A/S Chalmers Chris-Marine CODAN FORSIKRING, Marine Copenhagen Business School Copenhagen School of Marine Engineering og Technology Management CRR Denmark CT Live ltd. Dampa AS Danish Maritime Authority Danish Shipowners´Association DanPilot

Main Partners

Dansk Søredningsselskab DESMI Danmark A/S DT Interlink Emri A/S Falck Safety Service A/S Fayard A/S FKAB Faaborg Jern G & O Trading Gerhard D. WEMPE KG Division Chronometerwerke Granly Diesel A/S Green Jakobsen Green Oil Hans Buch A/S Hanstholm Elektronik Hempel A/S IOP Marine A/S Iver C. Weilbach og Co A/S Johnson Controls Denmark ApS. Keel Krohne Marine Langh Tech Oy Ab Lindø UddannelsesCenter Linnéuniversitetet Lukoil Marine Lubricants Germany GmbH

MAN Diesel og Turbo Marcod Marinfloc Maritime Development Center of Europe Marsafe AB Media Group Maritime Denmark Mil-tek MS Engineering A/S MS Maritime Museum of Denmark Nakskov Havn - Lolland Kommune Navteam A/S Netherlands Maritime Technology NSSL Global GmbH Næstved Havn OSM Pan European Networks PJ Diesel Engineering A/S PP. Teknik ProMare ApS Rajant Corporation RINA Denmark ApS Rivertrace Engineering Satmind Scanjet Marine Ab Serman og Tipsmark SH Group A/S

Gold sponsor

Shipgaz Training AB Shipping.dk Siemens A/S Simac SKF Danmark A/S Skuld, Assuranceforeningen Soft-team SpecTec ApS Svensk Sjøfartstidning Svenskt Marintekniskt Forum Syddansk Universitet The Nautical Institute Thomas Miller P&I Tradewinds Trident BV Tuco Marine ApS Udvikling Fyn, Maritime Cluster Funen Uni-Tankers A/S Vestergaard Group A/S Vestergaard Marine Service VMS Technology WeCare4u Danmark A/S Wärtsilä Danmark A/S

Silver sponsor

Bronze sponsor

Partners DANSKE HAVNE

GO wide

SWEDISH OCEAN INDUSTRY GROUP

EXHIBITION • CONFERENCES • EVENTS WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK