Fiskerbladet 9 2016 by Danish Maritime Fair

DKK 49,50

60. ÅRGANG · SEPTEMBER 2016 NR. 9

Hærværksmænd på spil i øhavet Transitfiskeri i stor fremgang Ny supertrawler til Hirtshals

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FISKERBLADET 9-2016

TOPHISTORIE

De udenlandske fiskere har for alvor igen fået øjnene op for Thyborøn Havn som en attraktiv og effektiv landingsplads for fisk fanget i Nordsøen. Transitfiskeriet, hvor især hollandske og belgiske fartøjer lander deres fisk via kajerne i Thyborøn, var i 2015 under middel, men første halvår af 2016 har været rigtig flot. Fiskene losses direkte til kølelastbiler og køres straks til fiskeauktioner typisk i fartøjets hjemland.

HÆRVÆRKSMAND PÅ SPIL I DET SYDFYNSKE ØHAV Ingen kender det sydfynske øhav bedre end brødrene fra øen Birkholm - fiskerne Frede og Morten Mortensen. I snart en menneskealder har de stævnet øhavet fra de tidlige morgentimer til langt ud på dagen, først som bundgarnsfiskere og senere med reje- og ålefiskeri som speciale. Humøret fejler intet hos de to fiskere på henholdsvis 77 og 71 år. De leverer på faste aftaler til Bendixens Fiskehandel i Svendborg. Fiskehandlen henter dagens fangster direkte hos øfiskerne, når de anløber det meget lille og idylliske leje i Skovballe på Tåsinge.

TRÆPILLER VIA KAJEN I THYBORØN Det gode sommervejr blev udnyttet til at losse træpiller på Thyborøn Havn fra den nordlige del af Rusland, så lagrene kan blive fyldt op inden fyringssæsonen indtræffer. Ramme Træpiller i Ulfborg var godt tilfredse med losningen, som stort set gik lige efter planen.

BUREAUKRATI OG DÅRLIG RÅDGIVNING BLOKERER FOR NYTÆNKNING I FISKERIET Det står skidt til med danske politikeres forståelse og EU bureaukraterne og kommissionens ditto til industrifiskeri og dets samfundsmæssige betydning. Så skarpt blev linjerne trukket op i en kronik i Jylland-Posten i juli af islændingen Johannes Palsson, CEO i en af verdens førende fiskemels- og fiskeolievirksomheder FF Skagen, med fabrik i både Skagen og Hanstholm.

TRANSITFISKERI I STOR FREMGANG

LIMFJORDSKAJ II ER GODT UNDERVEJS Det nye kajanlæg, der i planlægningsfasen har gået under navnet Offshorekajen, er nu navngivet som Limfjordskaj II. Dimensionerne er stadig et 180 meter langt spunset kajanlæg med en bæreevne på hele 23 tons pr. kvadratmeter. Byggeriet er i fuld gang, og anlægget står færdig ved udgangen af september måned.

HAVNENYT 15

INDVIELSE AF THYBORØN SHIPYARD Fredag d. 20 maj 2016 var en stor festdag for alle på Thyborøn havn. Der var nemlig officiel indvielse af den nye flydedok og det nye havnebassin.

ENDNU EN SUPERTRAWLER TIL HIRTSHALS Karstensens Skibsværft i Skagen har afleveret endnu en supertrawler til et rederi i Hirtshals, der efter års flid og godt fiskeri har sejlet sammen til at kunne bestille den første nybygning siden rederiet blev stiftet i 1998 af en færøsk familie. Nybygningen, der har fået navnet Beinur, kommer efter, at Skagen-værftet tidligere i år afleverede Ruth til rederiet med samme navn og med adresse i Hirtshals. Ruth er en smule større end Beinur, men skåret nogenlunde over samme læst.

TSR ELECTRONIC I mere end 40 år har medarbejderne hos TSR Electronic serviceret den maritime sektor både i Danmark og i udlandet. Hovedaktiviteterne er salg, installation og servicering af maritim elektronik inden for navigations-, kommunikations- og fiskesøgningsudstyr. Derudover beskæftiger de sig også med elektronik og kommunikations løsninger på land – et område i stadig vækst

STIGENDE MÆNGDER AF SØRAL

FISKEDAGEN UDVIDET MED SUCCES

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 3.182 som print (2014, kontrolleret) samt 1.694 E-magasiner. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

SISIMIUT PÅ NY VÆRT FOR POLAR FISH Grønlands næststørste by Sisimiut er fra den 23 - 25. september vært for Grønlands største fiskerimesse, Polar Fish. Ud over tendenser, metoder og nyt materiel til fiskerierhvervet og landbaserede forsyningsanlæg, byder messen på en række faglige seminarer og workshops.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 70 20 41 55 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 adm@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Kasper Kristensen Telefon +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55

DKK 49,50

60. ÅRGANG · SEPTEMBER 2016 NR. 9

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen.

Hærværksmænd på spil i øhavet Transitfiskeri i stor fremgang Ny supertrawler til Hirtshals

Næste udgave: 30. september 2016

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

FOTO: PREBEN ANDERSEN

KOLOFON

Pladsen er trang i den lille havn på Birkholm. Til venstre ses færgen og postbåden til Marstal.

AF JENS NØRGAARD

HÆRVÆRKSMAND PÅ SPIL I DET SYDFYNSKE ØHAV

Ingen kender det sydfynske øhav bedre end brødrene fra øen Birkholm - fiskerne Frede og Morten Mortensen. I snart en menneskealder har de stævnet øhavet fra de tidlige morgentimer til langt ud på dagen, først som bundgarnsfiskere og senere med reje- og ålefiskeri som speciale. Humøret fejler intet hos de to fiskere på henholdsvis 77 og 71 år. De leverer på faste aftaler til Bendixens Fiskehandel i Svendborg. Fiskehandlen henter dagens fangster direkte hos ø-fiskerne, når de anløber det meget lille og idylliske leje i Skovballe på Tåsinge. Som sagt hverken humøret, humor – heller ikke den sorte – fejler noget hos brødrene. De har en lune tilsammen, som man skal lede længe efter nu om dage. Om det er den daglige dosis af frisk luft på havet skal være usagt, men noget om det må der være, også den hedengangne morgen, hvor de ringer til fiskerikontrollen og klager over, at der har

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6

været begået hærværk mod de markeringsbøjer der er bundet til ruserne mellem Birkholm og Tåsinge.

Morten og Frede blot lige gøre kontrollen opmærksom på, at såfremt de stødte på ruser uden markering, var det deres.

Stor var tavsheden i den anden ende af telefonen, fortæller Frede Mortensen – indtil en skraldelatter brød ud!

Der var gnavet i bøjerne og tovværk, som var trukket ned på bunden og hvirvlet rundt, hvortil kommer, at de nummermærker der angiver hvem ruser og bøjer tilhører var forsvundet. Nu ville

Etatens embedsmænd der har myndigheden i forhold til fiskerne ville vide om brødrene havde nogen mistanke? Svaret kom prompte: - Sælerne som boltrer sig i Det sydfynske Øhav!

Historien er ganske vist som H.C. Andersen ville have skrevet. SÆL IKKE NOGET PROBLEM -Nej sæl er ikke noget problem for os, svarer brødrene i kor. De

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

på pension. Kutteren skal over og faceliftes og gøres klar til salg på Ebbes Bådebyggeri og Sejlloft i Marstal. I stedet har brødrene investeret i en åben Limbo 699 og en 115 HK Suzuki kværn, som er på hårdt arbejde, når brødrene stævner ud for at sætte ruser i hovedbeskæftigelsen reje- og ålefiskeriet. Livet har ikke altid været fiskeri for brødrene. Indtægterne var små i familien, så begge brødre prøvede noget andet under opvæksten som gartner, i købmandsbutik og hos en fiskehandler i Vindeby på Tåsinge. I 1954 i en alder af 15 år kom Morten som den ældste af brødrene ind i fiskeriet. En fætter til faren var begyndte for sig selv og havde brug for en medhjælp ombord på sit fiskefartøj. Søen havde jo alle dage været hele familiens arbejdsplads. En farfar til brødrene førte således postbåden fra Ærø til Birkholm gennem mange år. Han ses bl.a. på

er blevet til mange, men går ikke i ruserne. Til gengæld leger de så med markeringsbøjerne. Uden for vinduerne til øens ældste hus, der også har været Morten og Fredes barndomshjem, trækker et uvejr op som i de næste 24 timer skal plage Danmark. Det er tirsdag den 5. juli. Jeg er blevet sat i land efter få minutters sejlads med Birkholms eksprespostbåd ført af skibsreder Jan Fabricius, tidligere Marstal nu på 15 år fast bosiddende på øen. Han driver færge- og postbådsforbindelsen til Ærø, er kvægfarmer og styrer derudover sit rederi, der bl.a. er beskæftiget i servicefarten med teknikere til offshore møllerne i Nordsøen. Kursen blev straks sat fra Skovballe på Tåsinge til landingsstedet på Birkholms østlige side. Vi sidder omkring køkkenbordet og nyder formiddagskaffen hos Morten og Frede. Snakken går om fiskeriet og det at være måske en smule isoleret på en smuk ø. Det sidste har de dog ikke problemer med – tværtimod!

et af Ærøboen marinemaleren Carl Rasmussens, (1841-1893), billeder. LOSSEDE FISK I SØBY I 1960 kom Frede Mortensen ind i fiskeriet i en alder af 15 år. Brødrene var enige om at slå sig sammen på fiskeriet. De lagde ud som bundgarnsfiskere op langs østkysten på Ærø, Drejø og ved Birkholm. Hver dag gennem snart 40 år lossede de deres fangster af torsk, sild og ål i Søby. Da de stoppede med fiskeriet for ca. 12 år siden havde de 24 bundgarn. Torsken forsvandt, så der var ikke penge i det fiskeri længere. Til gengæld kom der masser af sild – de er der stadig – dem fanger vi dog ikke, fortæller brødrene. - Vi slog i stedet ind på ål- og rejefiskeriet. Det er et godt fiskeri i vort område af Det sydfynske Øhav. Det arbejde fortsætter vi med til vi ikke kan mere, siger Frede videre. Fremtiden tegner nemlig fornuf-

BIRKHOLM DEN MINDSTE Birkholm er Det Sydfynske Øhavs mindst beboede ø med kun 8 faste beboere. Øen er på 92 ha og rager 1,9 meter op over havet. For kun 70 år siden var der 80 beboere på øen. Den gang var der egen skole, købmand og mølle, og der blev drevet landbrug frem til 1994. Birkholm ligger nordøst for Ærø i et stort og meget lavvandet område med de tre små holme Nyland, Store- og Lille Egholm som nærmeste naboer. Det tager 20 minutter at komme til øen med postbåd fra Marstal. Den naturlige sejlrende Mørkedyb, som går tæt forbi Birkholms havn, er en tidligere smeltevandsflod fra sidste istid, og en meget benyttet sejlrute, da vandet ellers er lavt og stenfyldt til begge sider. KUTTER PÅ PENSION En halv snes sejlere og langtidsliggere fra nær og fjern er i havnen omgivet af postbåden og Frede og Mortens fiskeskib ”Rylen”, som tidligere har været anvendt til bundgarnsfiskeriet og nu er sat

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6

tig. Betingelsen er, at vi får lov til at fange ål med ruser samt tilladelse til at rense dem til privat salg og til hoteller. - Nu har vi fisket ål i over 60 år. Aldrig har vi set så megen yngel som tilfældet er i år. Vi mangler godt nok et par årgange, hvilket nok hænger sammen med de varme somre der har været, fortsætter Morten. Ålene er der og de er flotte, kraftige og velsmagende f.eks. til stegt ål, hvor der går mellem 3 og 6 styk til et kilo. De store, der vejer 700 gram, går til røgning.

VENTER FLERE FJORDREJER Er der mange ål i år, kniber det straks med fjordrejerne. Det er nedgangstider og sådan har det altid været – det går op og ned. Næste år forventer vi så mange rejer til gengæld. - Vi røgter ruser hver dag, og har i alt 50 styk men bruger kun de 35. Det er kun tilladt at bruge et vist antal ruser ved rejefiskeriet. Til gengæld er der ingen kvoter. Klokken 04:30 står vi op – får kaffen og starter vores ATV for at køre ned til havnen. Herfra går det direkte ud til ruserne mel-

lem Birkholm, Marstal og Strynø. Når både åle-og rejeruser er gået igennem sættes kursen mod det lille fiskerleje Skovballe på Tåsinge, hvor Bendixens fiskehandel i Svendborg står klar til at hente ål og fjordrejer. Prisen pr. kilo afhænger af efterspørgslen, men det ligger i et leje på mellem 50 – 60 kr.. Det lyder måske af meget, men vi har også haft år, hvor vi kun fik 4 kr. kiloet, så det er ikke altid en ”dans på roser”! Rekorden af fangede fjordrejer var 76 kasser af 15 kilo. KOM RØMØ TIL UNDSÆTNING - I 1994 kom vi rejefiskerne på Rømø til undsætning. Hesterejen eller Vadehavsrejen, som den hedder ude i Vadehavet, var blevet væk. Gode råd var dyre, så de modtog flere sendinger af fjordrejer her fra Birkholm for bare at have lidt til Vadehavsøens mange turister. Vadehavsrejen adskiller sig fra fjordrejen ved at være rød-brun eller krebsefarvet og 8 cm. lang.

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6

Den er udstyret med 10 ben og 2 lange følehorn. Fjordrejen er mindre og så er den lyserød og dermed let at kende. Efterårets og vinterens storme sidste år har været hård ved faunaen omkring Birkholm. Ålegræsset er helt væk. - Vi kan kun håbe at vejrliget holder sig i ro og ikke river alt op med rod i de lavvandede og stenfyldte områder omkring vores ø. Et andet fænomen vi har været vidne til er fedtmøg eller den etårige brunalger. Fedtmøget sætter sig i vore garn. Vi har aldrig oplevet noget lignende på disse kanter. Om fedtmøg også er årsag til at ålegræsset er forsvundet skal være usagt, fastslår brødrene. I fremtiden håber Morten og Frede at åle- og rejefiskeriet bliver endnu bedre end det allerede er. Fjordrejerne er for små og smutter ud af maskerne på 9 mm. De fleste af ålene er også undermålere 30 til 40 cm og sættes ud igen.

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

- Det er helt vildt med små ål i år afbryder Morten. Vi bliver dog ved med fiskeriet. Det er en livsstil for os. Ingen kan i øvrigt overtage vores tilladelser til at fange ål. Tilladelserne kan bare ikke sælges. Havde der været kvoter på fiskeriet som ved konsumfisk, så havde der sikkert været mange penge i det. SORT HUMOR Som en fodnote fortæller Morten og Frede Mortensen: - Vi er nød til at arbejde hårdt i vores alder, så vi kan tjene til oprethold af den danske fiskerikontrol. Det er som om brødrene ville sige – hvad skal vi dog bare gøre uden dem? Her kommer fiskernes sorte humor ind i billedet om ikke andet. De har netop måttet betale en bøde på 12.625 kr. for at få 19 KW forøgelse på deres nuværende fiskefartøjs motor. Forklaring følger – deres fiskefartøj en Limbo 699 med en 115 HK Suzuki var kontrollens store og bureaukratiske problem. Som fisker skal du oplyse maskin-

kraften på dit fiskefartøj. Den var i det her tilfælde sat til 90 HK – altså måtte Morten og Frede brødbetynget erkende - de havde begået en fejl da de anskaffede en ny motor. Det kostede en bøde på ovennævnte beløb. Ikke nok med bødeforlægget. Oveni fik de som ”dessert” lige serveret 8 siders læsestof af Fiskerikontrollen. Her bliver Morten og Frede blandt andet spurgt om, hvor mange østers og muslinger de fisker op i deres hjemlige farvand ud over ål og fjordrejer. - Det på trods af at Fiskerikontrollen ved alt om hvad vi fanger, siger Frede videre. Vi har aldrig haft hverken med østers eller muslinger at gøre! Vi forstår godt Hanstholm fiskeren, slutter de to gæstfrie brødre fra Birkholm, Morten og Frede Mortensen, den 71-årige Kaj Christiansen, som i FiskerBladet nummer 7 udtalte: ”-Vi føler os som jaget vildt af Fiskerikontrollen”!

The World’s Best Alternative

Vejrlig har gennem årene sat sine spor i ansigterne på brødrene. Morten og Frede – her er de på vej frem til rejeruserne ved Tåsinges kyst.

SMM 2016 6. september – 9. september, Hamburg Vestergaard Marine Service DT-Interlink VMS Technology Vi byder jer velkommen Hal B1 - standnr. EG101

VMS Group Havnepladsen 12, Building 14 DK-9900 Frederikshavn Denmark Tel. +45 9622 1100 Email: vms@vms.dk Web: www.vms.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6

AF JENS NØRGAARD

REGERINGENS PLANER FOR HAVBRUG FÅR BLANDET BRANCHEMODTAGELSE Inden ”Familien Danmark” officielt drog på sommerferie nåede landets miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen at fremsætte en ny vækstplan, der skal booste dansk fiskeproduktion. Planen er forhandlet på plads med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti og omfatter hele den danske akvakultur. Partierne bag planen er f.eks. enige om, at finde lokaliteter til placering af nye havbrug i bl.a. Kattegat. Havområdet der er robust nok til en merproduktion på helt op til 16.000 tons fisk. Opstår der råderum for øget produktion i andre farvande som f.eks. Bælthavet, er man enedes om se nærmere på mulighederne. De nye havbrug som den foreløbige enighed drejer sig om i Kattegat, forventes at kunne være klar til udsætning af fisk og produktion i foråret 2018. Aftaleparternes vækstplan modtages med forsigtig optimisme i brancheudvalget for havbrug under Dansk Akvakultur. Formanden, direktør Niels Dalsgaard, Musholm A/S, siger til FiskerBla-

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6

det, at planen selvfølgelig hilses velkommen, men ikke uden betænkeligheder. - Vi har tidligere set planer fra Miljø- og Fødevareministeriet, der har lidt skibbrud som følge af manglende evne og vilje hos myndighederne til at føre planerne ud i livet. Når først de politiske biologer hos DCE – Nationalt Center for Miljø og energi, (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser, red.), under Aarhus Universitet – der næsten har monopol på den rådgivende funktion for de offentlige miljø- myndigheder ud fra forskning inden for natur, miljø og energi, har været ind over, føler vi os ikke længere helt trygge, siger Niels Dalsgaard.

MILJØMÆSSIGT RÅDERUM - Sagen er netop den passus i vækstplanen, der omhandler råderum for kvælstof og fosfor til øget produktion i andre danske farvande som f.eks. Bælthavet og Østersøen. Råderummet er til stede i dag, men blokeres af Naturstyrelsen, som ønsker at flytte det administrativt til Østersøen af politiske årsager med henvisning til DCEs regneark for fosfor og kvælstofs udledning, fortsætter Niels Dalsgaard. DCE skriver selv, at deres beregninger er behæftet med endda meget store usikkerheder, og at deres modeller med meget stor sandsynlighed overdriver og er alt for negative omkring fosfor-beregningerne. Alligevel vil Naturstyrelsen med DCE’s model flytte det eksisterende

råderum på 100-150 tons fosfor til et område i Østersøen, hvor f.eks. Polen i forvejen mangler at reducere med over 7.000 tons. Det giver simpelthen ingen miljømæssig mening, bortset fra at Naturstyrelsen så administrativt kan forhindre havbrugenes udvikling i f.eks. Bælthavet og Østersøen. - Som havbruger føler vi, at vi bliver kastebold i et miljøpolitisk spil, hvor der manipuleres med politikernes positive interesser til nye arbejdspladser og erhvervsaktivitet i landets yderområder på en forsvarlig måde. STÅR IKKE OG JUBLER - Når havbrugerne kommer med konkrete ansøgninger, miljøgod-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

FOTO: MADS NØRGAARD

kendelser og VVM redegørelser, har vi en alvorlig bekymring for, om vi får en fair behandling af DCE, der laver den faglige vurdering for Naturstyrelsen. At vi ikke umiddelbart står og jubler over den politiske håndsrækning baserer sig ene og alene på, at DCE hele tiden udtaler sig negativt om akvakulturen, siger Niels Dalsgaard videre og bakkes op af Musholms egen miljørådgiver, Torben Wallach. - De samme biologer og eksperter, som skal levere det faglige grundlag for vækstplanen, har jo flere gange udtalt sig i det offentlige medier om, at selvom de anerkender at havbrug i de åbne strømrige farvande ikke udgør en væsentlig miljøbelastning, så mener de, at det miljømæssige råderum skal overføres til andre erhverv, f.eks. til turistindustrien. Det er helt legitimt, at biologerne hos DCE har denne mening, men det er et samfundspolitisk og ikke et miljøfagligt synspunkt, som tydeligt viser deres modvilje mod fødevareproduktion og akvakultur, siger Niels Dalsgaard. - Hvis der ikke flyttes rundt på det miljømæssige råderum som

er til stede fra Bælthavet til den centrale Østersø, bl.a. med henvisning til den rapport udarbejdet af DCE i marts i år til Naturstyrelsen, hvor det nu hedder, at fosfor tilførelserne med stor sandsynlighed er overestimerede i forhold til nye beregningsmetoder, så der med andre ord ikke baggrund for at flytte råderummet, når der reelt ikke er noget problem, og så vil det være meget mere realistisk for de danske havbrugere at komme i gang med at realisere vækstplanerne og investere i nye havbrug. SØGER OM UDVIDELSE Hvis det kan lade sig gøre, så er havbrugerne tilfredse. De finder udspillet fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen spændende. Det harmonerer med Musholm A/S egne planer. Selskabet har i øjeblikket tre ansøgninger om yderligere investeringer i havbrug til vurdering og godkendelse. Alle tre ansøgninger har tilknyttet VVM-redegørelser. De tre ansøgninger om havbrug fordeler sig med 2 brug i Kalundborg Kommune nærmere nordvest for øen Musholm og vest for Sejerø. Derudover ligger en ansøgning i Vordingborg Kommune om etablering af et havbrug syd for Klintholm på Møn.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6

Hvordan man tackler regeringens og forligspartiernes udspil til fremme af dansk fiskeproduktion drøftes i løbet af august på et særskilt møde i havbrugsudvalget. FiskerBladet vil følge resultatet i den kommende udgave. Over det kommende år er der afsat omkring 87 mio. kr. til direkte indsatser, som skal bidrage til vækst i den danske akvakultursektor. Der er hårdt brug for sådanne tiltag, siger Esben Lunde Larsen, så der kan produceres flere og mere bæredygtige fisk. Det vil ikke alene skaffe eksportkroner hjem til Danmark, det vil skabe arbejdspladser i vores landdistrikter, hvor produktionen primært er.

seneste 25 år. Det fremgår også af den fødevare- og landbrugspakke som blev aftalt i december sidste år, hvor det blev vedtaget, at målrette en ekstra kvælstofkvote til akvakultursektoren. I akvakultursektoren vurderer man at vækstplanen kan øge beskæftigelsen med op til 1.000 nye danske arbejdspladser og fremme eksporten med 500 mio.kr..

Ifølge Carsten Bach fra Liberal Alliance har dansk akvakultur mere eller mindre ligget stille de sidste mange år. Derfor skal rammevilkårene ses efter så der kan sættes skub i sektoren, så den går fra mange små og lavteknologiske anlæg til færre, men større og mere moderne, miljøvenlige PRODUKTIONEN ØGES anlæg. Derudover gennemgøres Vækstplanen i hele akvakulturseken regelforenkling i den såkaldtoren vil give mulighed for at øge produktionen med op til 36.000 te dambrugsbekendtgørelse, så tons fisk mod de 40 til 45.000 mindre dambrug, der i dag mangtons som produktionen har ligget ler en miljøgodkendelse, kan få en Hundested 20/11/03 20:28 Side 1 på mere eller Propeller mindre gennem de godkendelse.

FØRENDE I VERDEN - De mindre dambrug skal have mulighed for at få en miljøgodkendelse. Der har i for mange år været et hængeparti med ca. 50 dambrug. Det skal vi med det nye initiativ have styr på nu, siger Ramus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Det er særligt den øgede kvælstofkvote der bidrager til at sektoren udvikler sig i en mere miljøvenlig retning. Rasmus Jarlov oplyser i samme forbindelse, at der er afsat midler til en opkøbsordning, hvor trængte dambrugsejere med en ældre produktion kan købes ud. Af Danmarks ca. 175 dambrug er ca. 140 ældre anlæg, der ikke udnytter moderne teknologi som vi på verdensplan er førende i at udvikle. Moderne og ressourceeffektive dambrug producerer fisk med en væsentlig lavere forurening end anlæg med lav miljøteknologi – ca. 20 kg kvælstof pr.

tons fisk mod 53 kg kvælstof pr. ton fisk. Der findes ca. 20 havbrug herhjemme – tilsammen omsatte såvel dambrug som havbrug for godt og vel 1,1 mia. kroner sidste år i 2015. Ifølge NaturErhvervsstyrelsen Akvakulturregister beskæftiger branchen 381 fuldtidsbeskæftigede, 124 deltidsbeskæftigede og 113 sæsonbeskæftigede viser tal fra 2014. Tal fra Sintef, som er den førende norske forskningsinstitution inden for akvakultur, viser, at en fuldtidsbeskæftiget i primærproduktionen medfører ca. fire arbejdspladser i andre tilknyttede sektorer, f.eks. service af skibe, foder, forskning etc. Omkring 90 procent af de fisk som produceres af danske damog havbrug eksporteres til lande som Tyskland, Holland, Frankrig og Japan. Produktionen i Danmark omfatter bl.a. regnbueørreder, sandart laks og ål.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

FISKERBLADET SEPTEMBER 2016

HAVNENYT

Transitfiskeri i stor fremgang De udenlandske fiskere har for alvor igen fået øjnene op for Thyborøn Havn som en attraktiv og effektiv landingsplads for fisk fanget i Nordsøen. Transitfiskeriet, hvor især hollandske og belgiske fartøjer lander deres fisk via kajerne i Thyborøn, var i 2015 under middel, men første halvår af 2016 har været rigtig flot. Fiskene losses direkte til kølelastbiler og køres straks til fiskeauktioner typisk i fartøjets hjemland. ”På Thyborøn Havn har vi gjort det nemt for de udenlandske fiskere at bruge os som landingsplads,” siger havnekaptajn Theis Christensen. ”Vi har etableret gratis Wi-Fi, som de udenbys fiskere sætter stor pris på, når de skal kommunikere med familien derhjemme. Vi har etableret en stor langtidsparkeringsplads, hvor mandskabsbilerne kan parkeres, mens sjakket er på havet. Vi opbevarer endda bilnøglerne for dem i vores døgnbemandede havnevagt. Derudover forsøger vi at gøre besøgende i havnen så let som muligt for fiskerne, det skal jo helst ikke tage ret lang tid at losse fiskene og få nye kasser og is ombord”. De forbedrede vilkår er f.eks. noget så simpelt, at det typisk er de samme kajanlæg, der bruges fra gang til gang for transitfiskerne, så ved de lige, hvordan de skal ligge til, og hvordan lastbilen skal holde i forhold til skibet. Lastbilerne har også fået en fast holdeplads, mens de venter på, at skibet kommer i havn. Disse tiltag er, sammen med Thy-

SIDE 11 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

borøns gode placering tæt på fiskepladserne, med til at gøre tiden fra fisken er fanget til levering på auktion i hjemlandet kortest muligt. I forhold til 2015 er transitfiskeriet mere end fordoblet i første halvår i 2016. Det er steget fra 14,5 millioner i landingsværdi til 36,5 millioner, hvilket er meget tilfredsstillende. Normalt kommer de største mængder i juli, august og september, men vi kender kun de nøjagtige tal for første halvår. Dog ser det ud til at tendensen er fortsat henover ferieugerne og godt ind i august måned. Vi er spændte på, om transitfiskeriet måske kan gå hen og slå rekord i 2016. Men vi skal hele tiden være et skridt foran og tilbyde de rette forudsætninger for fiskerne, ellers kan det være, de vælger andre ”græsgange”, fastslår Theis Christensen. Der kan også være andre faktorer, der spiller ind. Det kan være opbrugte kvoter, ændring i fiskepladserne osv. der kan have betydning for, om Thyborøn Havn stadig er i spil, eller det bedre kan betale sig at sejle ”hjem” med fangsten.

Træpiller via kajen i Thyborøn Det gode sommervejr blev udnyttet til at losse træpiller på Thyborøn Havn fra den nordlige del af Rusland, så lagrene kan blive fyldt op inden fyringssæsonen indtræffer. Ramme Træpiller i Ulfborg var godt tilfredse med losningen, som stort set gik lige efter planen. Det hollandske skib MV Lady Isabel havde været en tur via Barentshavet i det nordlige Rusland for at hente ca. 4.000 tons træpiller bl.a. til Ramme Træpiller ApDS, hvor ejer Mar tin Sinkjær var godt tilfreds med håndteringen af træpillerne på Thyborøn Havn. ”Det gik rigtig godt. Træpiller, som ikke tåler vand, blev losset direkte fra skibet til lastbiler, der kør te i pendulfar t mellem havnen og vores lager i Ulfborg”, siger Mar tin Sinkjær. ”Når skibet ankommer nordfra, var der let adgang til Thyborøn Havn og forholdsvis kor t afstand til vores lager, hvorfra vi dækker store dele af Midt- og Vestjylland”, for tsætter han. Det betyder også en del, at Thyborøn Havn altid kan anløbes, selv i meget dårlig vejr. Sådan et skib koster mange penge at char tre, og hvis vi skal vente en halv eller hel dag på at komme i havn pga. dårligt vejr, så er det mange penge for os. Så besejlings sikkerhed er vigtigt for disse laster med forholdsvis dyre fragtskibe. Kranen til losningen var en lille smidig Sennebogen med grab, som var hyret ind til opgaven. Det betyder ikke så meget, at der skal køres en kran ind til opgaven udefra.Vi ved jo med dages varsel, hvornår skibet skal i havn, og på denne måde får vi en kran, som er skræddersyet til

SIDE 12 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

opgaven frem for en typisk havnekran, der er bygget til forskelligar tede opgaver, men måske ikke helt lige så hur tig som denne til opgaven. ”Vi har igennem de seneste par år bearbejdet markedet for biomasse, som f.eks. træpiller, hvor vi efterhånden er ved at være Midt- og Vestjyllands foretrukne havn for forskellige typer af gods”, siger salg- og marketingchef for Thyborøn Havn Torben Lindberg Strømgaard.” Vi har opgraderet vores kajanlæg i Industrihavnen og uddybet til 9 meter igennem de sidste par år.Vi får, ikke mindst med den kommende godskaj Limfjordskaj II i Sydhavnen, som står færdig i slutningen af september, endnu flere muligheder for at kunne tiltrække biomasse til havnen. En skibslast som denne med træpiller er noget, vi satser meget på de kommende år”, slutter Torben Lindberg Strømgaard.

GRUNDE TIL UDLEJNING 5

4 6

7 1

3 8 9

FØLGENDE GRUNDE ER BYGGEMODNET OG KLAR TIL UDLEJNING: 1 Grund på 1252 m 2 1.

6 Grund på 1228 m 2 6.

2 Grund på 1248 m 2 2.

7 Grund på 2360 m 2 7.

3 Grund på 2375 m 2 3.

8 Grund på 2378 m 2 8.

ET 4 Grund på 1222 m 2 RE SE RV ER 4.

9 Grund på 2312 m 2 9.

5 Grund på 1220 m 2 RE SE RV ER ET 5.

THYBORØN HAVN Tlf.: +45 9690 0310 SIDE 13 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2016 Tankskibsvej 4 Mail:PÅ adm@thyboronport.dk LÆS DE DAGLIGE NYHEDER MARITIMEDANMARK.DK DK-7680 Thyborøn Web: www.thyboronport.dk

Grund på 3300 m2

UDLEJET

Limfjordskaj II er godt undervejs Det nye kajanlæg, der i planlægningsfasen har gået under navnet Offshorekajen, er nu navngivet som Limfjordskaj II. Dimensionerne er stadig et 180 meter langt spunset kajanlæg med en bæreevne på hele 23 tons pr. kvadratmeter. Byggeriet er i fuld gang, og anlægget står færdig ved udgangen af september måned. Det 180 meter lange kajanlæg er en del af udvidelsesplanerne i Thyborøn Havns Masterplan, hvor kajen er den anden af 4 kajer på Thyborøn Sydhavn. Derfor er kajen navngivet Limfjordskaj II for at signalere fremdrift og tro på fremtiden med plads til både Limfjordskaj III og IV. Limfjordskaj II er som det hidtil eneste kajanlæg på havnen anlagt som en sværgodskaj med en bæreevne på hele 23 tons pr. kvadratmeter. Det svarer til, at man kan stille f.eks. et fundament på 350 tons på bare 4 x 4 meter. Denne høje bæreevne gør funktionaliteten af kajanlægget meget fleksibel, og den er forberedt til at kunne håndtere tungt gods som f.eks. fundamenter og mølledele i forbindelse med anlæggelse af Nissum Bredning

Vindmøllepark og de kommende Kystnære Vindmølleparker. Det grundlæggende behov for den nye kaj ligger dog i de stigende godsmængder, og behovet for at kunne håndtere andre godstyper på større skibe via Thyborøn Havn. Den nuværende Limfjordskaj er stort set fuldt booket med grus-skibe, og Industrihavnen med Langholmkaj er begrænset til skibslængder på ca. 115-120 meter pga. indsejlingen. Til Sydhavnen er der ingen indsejlingsproblemer, og den kan derfor tage skibe op til ca. 180-190 meter, og der er vendebassin på 200 meter i diameter. Derved kan der gå væsentlig større skibe til kaj, hvilket er afgørende når det drejer sig om bulklaster som f.eks. træpiller, flis, skærver, korn, gødning, kartofler osv. Det er også afgørende at få disse godstyper adskilt fra grus aktiviteterne, som er forholdsvis følsomme overfor f.eks. støv. ”Vi er meget privilegerede af at have ca. 120.000 kvadratmeter ledigt areal, der bare ligger og venter på at kajen bliver færdig, så det kan blive fyldt med nye typer af gods. Vi forventer, at vi i løbet af de kommende 2-3 år

SIDE 14 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

ser væsentlig større mængder af bulk varer til og fra hele det Midt- og Vestjyske område via Thyborøn Havn,” siger salg- og marketingchef Torben Lindberg Strømgaard. ”Det er ikke noget, vi kan sikre os alene, men blandt andet i samarbejde med eksisterende logistikvirksomheder på havnen kan vi sprede budskabet og åbne øjnene for at bruge en Vestkysthavn til bulklaster. Nu har vi i hvert tilfælde skabt infrastrukturen med store arealer og et meget brugbart kajanlæg med stor vanddybde.” Arealerne op til kajen vil løbende blive anlagt med det rette underlag alt efter hvilke aktiviteter, der kommer til at være på kajen. Nogle godstyper kræver et hårdt underlag som fliser eller beton, mens andre ikke behøver andet end kørefast underlag som f.eks. stabilgrus. Pakhuse og bulkhaller til vejr-følsomme godstyper er også på tegnebrættet og vil løbende blive anlagt efter behov. ”Det tager ikke så lang tid at bygge f.eks. en bulkhal, så det vil vi gøre i takt med at efterspørgslen er der. Det kan enten være havnen eller private aktører der bygger sådanne haller”, slutter Torben Lindberg Strømgaard

Indvielse af Thyborøn Shipyard

Fredag d. 20 maj 2016 var en stor festdag for alle på Thyborøn havn. Der var nemlig officiel indvielse af den nye flydedok og det nye havnebassin. Flydedokken kan rumme skibe, der stikker otte meter. Det kræver dog, at den sænkes så langt ned, at skibene kan sejle ind. Formanden for Thyborøn Havns bestyrelse, Karl Kristian Bro, kunne oplyse, at havnen derfor har investeret 33 millioner kroner i det nye havnebassin med et hul på 12 meters dybde til den nye flydedok. Havnearealet er nu lejet ud til Thyborøn Shipyard, der er det officielle navn for flydedokken. ”Nu begynder det hårde arbejde med at få drift i dokken. Det har været sagt, at den vil give beskæftigelse til 50-60 medarbejdere, men jeg tror sagtens, den kan udløse langt flere arbejdspladser,” siger Karl Kristian Bro. Dagens arrangement viste, at der er stor interesse for flydedokken i Thyborøn. Flere hundrede mennesker var i løbet af de timer, hvor indvielsen fandt sted, forbi det nye anlæg for at se både flydedokken og den lille Furfærge, der stod i dokken, mens den fik gennemgået bunden og skruen. Derfor var der løbende kø ved både grillen og fadølsautomaterne for at servicere de, der var kommet forbi. Det var blandt andet borgmester og næstformand i havnens bestyrelse Erik Flyvholm, der glædede sig over, at der er kommet endnu et aktiv til Thyborøn Havn, som er med til at sikre arbejdspladser. Han erklærede sig enig med bestyrelsesformandens optimistiske syn på flydedokkens muligheder. Erik

vestjyskbank.dk/thyborøn

SIDE 15 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

Flyvholm gennemgik i sin tale de senere års planer om at få en tørdok til byen. Nu er der i stedet kommet en flydedok, der kan løfte skibene fri af vandet, mens de bliver bygget eller efterset. ”Tørdok-projektet behøver dog ikke være spildt. Det kan vi nå endnu. Det her kan blive lagt større, hvis man vil,” sagde borgmesteren. Jens Kr. Eriksen takkede i sin tale for ordene på vegne af de interessenter, der har købt flydedokken. Det er virksomhederne Kynde & Toft samt Thyborøn Skibs & Motor. Han glædede sig over havnens fleksibilitet og hurtige ageren efter at flydedokken blev købt fra det lukkede værft i Gøteborg. Den blev købt i forsommeren 2015, og her 1 år efter er dokken allerede klar til drift i det 2 hektar store og ny anlagte havnebassin. Snoren til dokken blev derefter klippet af børn og børnebørn til ejerkredsen bag Thyborøn Shipyard.

Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk

TSR Electronic I mere end 40 år har medarbejderne hos TSR Electronic serviceret den maritime sektor både i Danmark og i udlandet. Hovedaktiviteterne er salg, installation og servicering af maritim elektronik inden for navigations-, kommunikations- og fiskesøgningsudstyr. Derudover beskæftiger de sig også med elektronik og kommunikations løsninger på land – et område i stadig vækst I august måned fejrede Kasper Byskov sit ”40 års jubilæum” hos TSR. Jubilæet består af 20 år i firmaet, heraf partner i 15 år og indehaver de seneste 5 år. Det blev fejret med en reception for kunder, leverandører, samarbejdspartnere og andre venner af huset på restaurant Mallemukken i Thyborøn. Lige siden firmaet startede i lejede lokale i 1970, er der sket en løbende udvikling og udbygning,

hvilket resulterede i den nuværende placering i moderne lokaler direkte til den ny renoverede Nordsøkaj i Industrihavnen på Thyborøn Havn.

Virksomhedsstrukturen hos TSR gør det let at træffe og ændre beslutninger samt hurtigt udstikke en ny kurs i en sag, hvis det er nødvendigt.

Nøgleordene hos TSR Electronic er fleksibilitet og service. ”Vi installerer og servicerer maritimt elektronisk udstyr indenfor fiskeindustrien, fragtskibe og offshore sektoren over hele verden,” siger Kasper Byskov. Flere af medarbejderne har været ansat i firmaet i mange år og har således stor erfaring og ekspertise i branchen, især i forhold til fiskeflåden. ”Vore medarbejdere deltager løbende i kurser, når nye produkter skal introduceres og serviceres. Jeg mener, det er naturligt for en virksomhed som vores, når vi er autoriserede forhandler af maritim elektronik fra verdens førende producenter”, påpeger Kasper Byskov, som også pointerer vigtigheden af de ansvarsbeviste og ikke mindst fleksible medarbejdere, der er hos TSR Electronic.

Med placeringen på Nordsøkaj i Thyborøn ser Kasper Byskov store muligheder for fremtiden i virksomheden. ”Vi har vores ”hjemmemarked” i en havn med vækst og fremtidsperspektiver. Ikke mindst med det nye havnebassin og Thyborøn Shipyard (Thyborøns nye flydedok) tror vi på, at der kommer endnu flere skibe til Thyborøn for at blive serviceret og modificeret. Derudover har vi hele Danmark, ja hele verden, som vores arbejdsplads hos TSR Electronic. Vi har et rigtig godt samarbejde og sammenhold i Thyborøn, så når f.eks. smeden får en ordre, giver det ofte følge ordre til os som underleverandør og omvendt. Vi er gode til at hjælpe hinanden, og vi bliver ved til vi er færdige”, slutter Kasper Byskov.

Thyborøn Sejlmageri Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77

Thyborøn Sejlmageri har mere end 50 års erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til erhvervsfiskeri og fritidssejlads.

mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168 Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk

SIDE 16 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

Stigende mængder af søral Målt på mængden af søral der losses, og sorteret grus der udskibes på Limfjordskajen, så er der ved at være godt gang i byggeriet i Danmark igen. Der er nemlig sket en stor stigning i mængder det første halvår af 2016. Både Thyborøn Nordsøral og Kroghs A/S, som er de 2 virksomheder på Thyborøn Sydhavn, har haft fremgang i mængder i 2016. Fra januar til og med juli måned er de samlede mængder steget fra 380.000 tons til hele 755.000 tons, hvilket er over al forventning. ”Helt så store mængder har vi ikke set siden rekordåret for søral i 2008, hvor der også virkelig var gang i den på Sydhavnen”, siger havnedirektør Jesper Holt Jensen. Den seneste udvikling med mere travlhed i branchen har gjort, at de store skibe, der suger sørallen op fra havbunden, nu ikke længere bruger tid på at sejle til f.eks. Belgien med nogle af lasterne, hvor der også sorteres. I stedet losser de rågruset på Thyborøn Havn og laster det derefter igen på mindre og billigere fragtskibe. Dette gør indvendingsfartøjet meget mere effektiv i driften, når de ikke ”spilder” tid og brændstof på at agere fragtskib. ”Søral aktiviteterne er en af de vigtigste forretningsområder for os, udover fiskeriet selvfølgelig. De står for ca. 10% af vores samlede omsætning. Den stigende aktivitet gør, at der efterhånden er så mange skibsanløb på Lim-

fjordskaj, at der stort set ikke er plads til andre skibe end stenskibene og de fragtskibe, der laster sorteret grus. Derfor ser vi meget frem til at Limfjordskaj II står færdig i slutningen af september måned, så vi får mere kajplads til vores stigende aktiviteter indenfor bulklaster som f.eks. biomasse”, fortæller Jesper Holt Jensen.

Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.

Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.

AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

SIDE 17 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

Fiskedagen udvidet med succes Thyborøns traditionsrige Fiskedag, der hvert år trækker tusindvis af mennesker til byen den første lørdag i august, løb af stablen med stor succes. Som vanligt blev der serveret lækre smagsprøver på frisk fisk fra Thyborøn, Tørfisk gav koncert og den underholdende fiskeauktion gik også som planlagt. Men ikke alt var som det plejer. I år havde man nytænkt arrangementet til at sprede sig ud over 3 dage med masser af aktiviteter både torsdag, fredag og lørdag

Satsningen har været et test-år med nytænkning, så formodentlig er der noget, der skal laves om eller rettes til inden næste års Fiskedag, men det drøftes senere på et evalueringsmøde. Lige nu glæder Michael Vendelbo sig bare over 3 veloverståede dage med masser af turister i Thyborøn. ”Fiskedagen er en investering, som byen vil kunne tjene på i tiden fremover, fordi omverdenen skal vide at i Thyborøn, der sker noget. ” siger eventchefen.

Handels- og eventchef i Lemvig Kommune, Michael Vendelbo, har været en af drivkræfterne bag Fiskedagen, der overordnet arrangeres af Lemvig-Thyborøn Turistforening. Eventchefen er meget imponeret over de talrige frivillige fra byen, der har været med til at få tingene til at spille i løbet af de 3 dage. ”Der bliver gjort en kæmpe indsats, og problemer bliver bare løst,” siger Michael Vendelbo.

”Vi skønner at der har været ca. 3.500 betalende gæster til selve Fiskedags arrangementet om lørdagen, hvilket er lidt under sidste års antal, men stadig meget tilfredsstillende. De lidt færre gæster lagde til gengæld 10-15 % større omsætning. Så alt i alt har udvidelsen af Fiskedagen været en stor succes,” slutter turistchef Anders Holm.

Der var som skrevet mange nye aktiviteter på programmet. Torsdagen bød f.eks. på ”Opdag havet” med Peter Skødt Knudsen, kendt fra tv-programmet ”Store Nørd”, hvilket var en særdeles velbesøgt aktivitet i samarbejde med Verdens Naturfonden. Gæsterne kunne låne våddragt, maske og snorkel, så de kunne udforskede havet ud fra badestranden i Thyborøn. Derudover var der fuldbookede sælsafarier med Spætten, Beach håndbold, sejlads med Rib boat, fiskebuffet samt beach party om aftenen. Om fredagen var der igen Rib boat og sælsafari på programmet. Derudover var der sejlads i formidlingsbåd med glasbund, stand up paddle, show af dykkere, samt de 3 flotte Life boats. Fredag aften blev der serveret Paella efterfulgt af koncert med Kim & Hallo.

SIDE 18 • FISKERBLADET SEPTEMBER 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK

AF JENS NØRGAARD

BUREAUKRATI OG DÅRLIG RÅDGIVNING BLOKERER FOR NYTÆNKNING I FISKERIET

Det står skidt til med danske politikeres forståelse og EU bureaukraterne og kommissionens ditto til industrifiskeri og dets samfundsmæssige betydning. Så skarpt blev linjerne trukket op i en kronik i Jylland-Posten i juli af islændingen Johannes Palsson, CEO i en af verdens førende fiskemels- og fiskeolievirksomheder FF Skagen, med fabrik i både Skagen og Hanstholm.

FiskerBladet har mødt FF Skagens førstemand, der tillige er formand for Marine Ingredients Denmark (MID) - der er en sammenslutning af de danske fiskemelsfabrikker -og EUfishmeal, til en samtale om fiskeriproblemerne set fra hans skrivebord med baggrund i kronikken og topmødet på Nordsøcentret i Hirtshals – den første større internationale konference om fiskemels-og fiskeolieproducenternes fremtid. Mødet holdes netop i disse dage fra den 29. til den 30. august i samarbejde med Nordic Marine Think Tank, støttet af Nordisk Ministerråd. - Formålet med konferencen er bl.a. at skaffe mere viden og opnå et nyt syn på fiskeriet og produktionen for at kunne bidrage til de analyser og den forskning som det officielle Danmark ikke er i stand til. Vi skal væk fra uanvendelige biologiske modeller og forsigtighedsprincip, der ikke kan skabes dokumentation for. Vi sikre, at kvoterne 11/01/05 udnyttes LFskal ventilation_Q

100 procent og udvikle en endnu mere bæredygtig produktion. BRANCHEN MÅ TRÆDE TIL - Mangel på viden om den vigtige art tobis er et dilemma. Om 25 år, forhåbentlig før, får biologerne øget 8:53 forståelse Side 1 for betydningen

af deres arbejde. Vi er nød til at hjælpe dem lidt på vej og forhåbentlig tager de imod vor viden og hjælp. - Vi skal være endnu skarpere i analysearbejdet og forstå de ukendte ingredienser, som fiske-

mel indeholder med stor sundhedsmæssig betydning for dyr i opvækst og mennesker. - Det er på høje tid, fortsætter Johannes Palsson, at vort erhverv vurderes i et langt større fremtidsperspektiv end hidtil til gavn

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 4700Næstved Næstved• •Tlf. Tlf.5555 Smedevænget 3 ••4700 7777 2222 4444 Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Tlf.: +45 54 70 60 88 Fax: +45 54 70 60 12 www.bredgaardboats.com E-mail: info@bredgaardboats.com

Ny 16,40 x 6,00 meter

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6

for det omgivende samfund, både nationalt og internationalt.

biologisk rådgivning, der ikke evner eller ikke vil følge med tiden og udviklingen. Det bremser for sunde foder- og fødevarer til gavn for mennesker, dyr og miljø samt tab af betydelig eksportværdi år efter år.

- Det er i det lys at konferencen i Hirtshals skal ses. Vi ønsker at øge fokus på forskning. På fiskeolie er det ikke noget problem, men på fiskemel står vi med en betydelig mangel på indsigt. Det handler om at finde X-factor i fiskemel. Vi ved at fisk og dyr, der får fiskemel tilsat i den spæde ungdom, får en bedre helse! Den dybere baggrund kender vi dog ikke – den skal findes, fortsætter FF Skagens førstemand.

- Danmark er blandt de mest betydningsfulde lande i vort erhverv, nationalt og internationalt. Fiskeriet er forudsætning for produktion af fiskemel og fiskeolie på landets tre fiskemelsfabrikker omkring Skagen, Hanstholm og Thyborøn.

EVNER IKKE UDVIKLING - Det er jo et paradoks at havet omkring os er fyldt op med fisk, som ikke må fanges - navnlig når det kan dokumenteres, at de ikke udgør en trussel i bestanden af fisk som helhed.

- I branchen kalder vi fiskeriet for proteinfiskeri, fordi det handler om proteinrigt tilskud til opdræt af laks, svin, fjerkræ og andre fiskeopdræt inden for akvakulturen. Som mennesker får vi proteinerne igen via fødekæden.

- Alligevel er kvoterne i industrifiskeriet, som vi kalder fiskeriet efter proteinfisk, reduceret med op til 50 procent de seneste 25-30 år. Det skyldes ene og alene bureaukratiske EU-bestemmelser og en

BURDE TAGES SERIØST - Som den fjerdestørste producent af fiskeolie og den syvende største af fiskemel i verden burde såvel det politiske establishment som fagkundskaben tage os mere seriøst.

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6

Proteinfiskeriet udgør 20 procent af al dansk fiskeri. Branchens eksportværdi er på omkring 3,5 mia. kr. årligt. Derudover er Danmark EU’s førende producent på området baseret på ikke færre end 80 til 90 procent af proteinrige fisk og fiskeprodukter.

menteret bæredygtig på et højt teknologisk niveau. Fiskene er fanget på nogle af verdens mest moderne fiskefartøjer, danske som udenlandske, der er nybyggede idenfor de seneste 10 år. Flere af skibene endda ved danske værfter.

- Paradokset herhjemme ligger i den offentlige forvaltning. Eksempelvis fiskeolie produceret i Danmark må ikke anvendes til konsum til mennesker, hvorimod fiskeolie importeret fra ikke EU-lande som Island, Norge og Peru gerne må forædles, markedsføres og sælges i Danmark.

- Vi eksporterer til flere end 60 lande verdens over og behovet for vore produkter er stigende. I EU systemet forstår man sig imidlertid ikke på fiskeriets betydning. Det er ukendt ”land” i det EUpolitiske system. Derfor har vi en konkret opfordring til vores minister Esben Lunde Larsen, (V), at opnå større gennemslagskraft i Bruxelles. Det kan kun ske ved en vedholdende indsats. Vi vil meget gerne hjælpe ministeren med argumenter og har i flere omgange inviteret denne til at besøge Danmarks største fiskerihavn - Skagen. Ministeren har trods et halvt år i embedet endnu ikke kunnet afse tid til et besøg. Men vi kan få foretræde her i september i ministeriet i København.

Ifølge de oplysninger vi ligger inde med på FiskerBladet, vil det f.eks. være tilfældet med forædling af fiskeolie, når den tyske industrigigant BASF forventes at genopstarte produktionen af Omega-3 i 2017 i Kalundborg. MODERNE FISKEFLÅDE - Produktionen i Danmark, fortsætter Johannes Palsson, er doku-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

FORÆLDET LOVGIVNING - Proteinfiskeri og forædling er afgørende for, at Skagen kan fastholde sin position både i landede mængder og værdi som det fremgår i NaturErhvervsstyrelsen. For at være mere konkret så bunder vore problematikker i forældet lovgivning, fortsætter Johannes Palsson. Vi blev placeret nederst i forsyningskæden, ikke som leverandør af menneskeføde, men som producenter og forædlere af fødevareaffald, som afskær kategori 3 fra kødindustrien, (det bruges ikke længere), blandet op med ”skidtfisk”. Sådan var forholdene for en menneskealder siden. Det var dengang hvor fiskeriet og fangsten til fiskemelsfabrikkerne gik direkte ned i skibenes last, hvor den rigtig kunne ligge og ”hygge” sig og gære, indtil fartøjerne igen gik i havn f.eks. i Skagen og Esbjerg på daværende tidspunkt, og lastoptagerne kom ombord og manuelt tømte lastrummene. Et ikke ufarligt job, men møgbeskidt! Heldigvis har de nordiske fiskerflåder, der bl.a. lander deres fangster her hos FF Skagen, gennem de sidste 30 til 40 år gennemgået et kvantespring i forandring. Fra at transportere ”skidtfisk” i lukkede lastrum foregår det i dag i sektioner ombord nedkølet mellem 0 og 4 grader. Dvs. at fiskene er sunde og rene og lever op til højeste miljømæssige og kvalitetsmæssige standard. - Fiskearterne som dengang gik til fiskemel og fiskeolie er de samme

som i dag Tobis, Brisling og Blåhvilling. Kategoriseringen følger fortsat affaldslovgivningen uanset at proteinfiskeriet foregår på nøjagtig samme miljørigtige og skånsomme måde som konsumfiskeriet efter makrel, sild og torsk. Vores branche er derfor fejlplaceret i lovgivningen og det selvom vi opfylder kravene til friskhed.

Don’t compromize!

KOGALSKABENS FØLGER - EU’s lovgivning på området bærer skylden. Den er udfærdiget i forhold til ”Mad Cow Disease” det vi på dansk kalder kogalskab. Sygdommen ramte ikke mindst i 80’erne og starten af nullerne UK. I 2001 blev flere end 500 engelske farmere nød til at slagte deres kvægbesætninger som følge af den grufulde sygdom i kvægbestandene. - Siden burde der være foretaget en revision af lovgivningen ikke mindst i lyset af at briterne i juni sidste år vedtog en ”BRC Global Standard – Food Safety”, der har to hovedformål: • F okus på svindel med råvarer • K ontrol med pakkeprocessen (rigtigt produkt i rigtig emballage) - I Danmark er nytænkning og udvikling af mere bæredygtig produktion kodeord. Vi arbejder med fødevarer og ikke affald. Kravet er endvidere, at det såkaldte politiske establishment i langt højere grad begynder at interessere sig for vores branche, som en vigtig bidragsyder til dansk eksport, slutter CEO i FF Skagen, Johannes Palsson.

ORIGINALE RESERVEDELE OG AUTORISERET SERVICE FRA PON POWER, CAT & MaK.

www.pon-cat.com - Tel: +45 76 14 64 00

Dansk Fartøjsforsikring har forsikret fiskefartøjer i 125 år, og er et forsikringsselskab, der er ejet af fiskerne. Vi tilbyder: • Kaskoforsikring uden aldersfradrag ved skade • P&I samt passageransvarsforsikring • Arbejdsskadeforsikring til konkurrencedygtige præmier • Vi tilbyder også forsikring til lyst- og erhvervsfartøjer • Privatforsikring bl.a. indbo-, hus- og autoforsikring Få et uforpligtende tilbud – udfyld enten en tilbudsformular på vores hjemmeside www.dfff.dk eller kontakt en af vores medarbejdere på telefon: Jan Vest Jensen 21 78 31 45 (Nordjylland) Harry Back 20 22 97 33 (Øvrige Jylland) Michael Espersen 40 12 92 63 (Sjælland og øerne) Jesper Møller-Hansen 40 44 54 26 (Bornholm)

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Vi ønsker at være kendt for: • den hurtige erstatningsudbetaling • den effektive skadesbehandling • den personlige betjening Dansk Fartøjsforsikring • Havnegade 15 • 9400 Nørresundby • Tlf. 96 31 85 85

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6

FOTO: PREBEN ANDERSEN

AF BENT MIKKELSEN

ENDNU EN SUPERTRAWLER TIL HIRTSHALS

Karstensens Skibsværft i Skagen har afleveret endnu en supertrawler til et rederi i Hirtshals, der efter års flid og godt fiskeri har sejlet sammen til at kunne bestille den første nybygning siden rederiet blev stiftet i 1998 af en færøsk familie. Nybygningen, der har fået navnet Beinur, kommer efter, at Skagen-værftet tidligere i år afleverede Ruth til rederiet med samme navn og med adresse i Hirtshals. Ruth er en smule større end Beinur, men skåret nogenlunde over samme læst.

Beinur ejes af Partrederiet Beinur, der ejes af den færøske Tindskard-familien (bosat i Hirtshals) sammen Gunnar Nolsø (også færing), der er den ene af de to skippere på nybygningen. Fridalv Tindskard (den anden skipper) er sammen med broderen Runi og søsteren Elin de øvrige partredere i Beinur.

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6

Det var faderen Virgar Tindskard, der i 1975 trådte ind i partrederiet Expo, der drev et større fiskeskib med samme navn gennem en årrække. Derfra gik de videre til Beinur med købet af et brugt 55 meter skib i 2001 efter at være blevet enejere af rederiet i 1998. Den første blev solgt videre i 2006 og erstattet af en ”ny”

second-hand Beinur – lidt større (57 meter) end den forrige. Den er begyndelsen af juli i år solgt til svenske Fiskeri AB Ginneton, der havde brug for et skib. Den nye Beinur måler 78 meter i længden og er dermed det hidtil største skib i rederiet. Det nye skib er allerede i gang med fiskeriet

efter de arter, som har været basis for fiskeriet gennem flere år. Det er især makrel, sild og blåhvilling, som fanges i Nordsøen og Atlanterhavet. Den første rejse gik til Fladengrund og Vikingbanke i området mellem Færøerne og Norge, men ellers har Beinurskipperne fisket i de kendte farvande vest for England og Irland,

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

hvor mange af de store fiskeskibe arbejder. Beinur blev afleveret i hjemhavnen Hirtshals og i forbindelse med leveringen havde ejerkredsen lavet et åbent-skib-arrangement der fik flere tusinde Hirtshals-boer af huse for at besøge byens nyeste fiskeskib. UNIK På spørgsmålet om, hvad der er forskellen mellem Ruth og Beinur – udover størrelsen – forklarer skibets designer Kent Damgaard, Karstensens Skibsværft: - Man kan jo godt sige at skibene i virkeligheden er skåret over samme læst, men det er jo også sandheden, at hvert eneste skib, vi bygger her på værftet i Skagen, er unikt. Altså hvert eneste skib har sin egen indretning bestemt af ejerne. Det er mere eller mindre det samme udstyr, men hver eneste ejer og tilsynsførende har specifikke ønsker om, at dette eller hint placeres på den

eller den måde. Det gælder i alle forhold fra møbler på kamrene, til hvordan instrumenterne sidder på konsollerne i styrehuset. Så på den måde er hvert skib unikt, siger Kent Damgaard. Beinur, der har havnenummer HG 62, er en kombineret trawler og notbåd. Der bruges trawl, når der fiskes efter industri-arter, som tobis, sperling, brisling og blåhvilling samt efter sild til konsum brug. Hvis der fiskes efter makrel bruges noten. Al fangsten kommer ombord via en fiskepumpe, der er placeres på styrbord dæk. Fisken pumpes ud af trawlet eller noten med pumpen og går via en afsilingskassen på fiskemodtagspladsen på agterdækket til de 11 RSW-tanke, der er under dæk. Der opbevares fiskene i roterende saltvand ved 0°C, indtil skibet kommer til et losseanlæg. Der pumpes hele fangsten i land og er stort set uberørt af menneskehænder inden forarbejdningen på et anlæg på en fiskefabrik. Beinurs første lossehavn var Skagen.

Motorrenovering - det er vores speciale

Vi renoverer alle typer motorer til busser, lastbiler, entreprenør, industri og marine.

Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 www.ecs-itop.dk

Midtjydsk Cylinder Service Tlf.: 86 62 22 44 www.mcs-itop.dk

Congratulations

Photo: Preben Rønn Andersen

Wärtsilä ønsker BEINUR tillykke. Wärtsilä er stolte af at være leverandør af l Motor Wärtsilä 6L32E2 med boost function l CPP hovedpropel med Wärtsilä ProTouch control system l HP Dyse l Gearkasse, aksler og stævnrør m.m. www.wartsila.com

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6

FOTO: PREBEN ANDERSEN

Agtenfor apteringshuset er der placeret to nettromler med trawlgrejer, der har et træk på 110 tons. Trawlspillene klarer op til 79,8 tons. Alle spillene – inklusive notspillene, som står på fordækket og klarer op til 25 tons træk, er elektriske spil. De øvrige spil såsom ankerspil, flodlinespil, netsondespil mv. er også elektriske. Winch anlæggene er udstyret med re-generering af effekten bl.a under udfiring af wire.

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6

STØJSVAG Der er aptering til 16 personer om bord på Beinur. Der er enekamre til den overvejende del af besætningen, der bor i pænt store kamre med eget bad/toilet inden for kammerdøren. Der findes dog to to-mands kamre til medsejlende reparatører mv. Der er lagt vægt på at skabe et så støjsvagt miljø som muligt. Det er sket ved at placere dækshuset og apteringen så langt fra maskineri og propellere som overhovedet muligt. Dertil kom-

mer en omfattende isolering af de områder, hvor der er beboelse. På prøveturen blev der målt et niveau på 55 dB i apteringen, mens der blev kørt 100% omdrejninger på maskineriet.

kaffebar, hvor der kan produceres kaffe til dæksfolkene i arbejds/ olietøj uden, at de skal gennem en omklædning. Derudover tæller apteringen kabys, messer, dagrum, tv-rum samt proviantrum.

På toppen af apteringshuset er der styrehuset, hvor der er 360° udsigt over havet. Der er tillige hospital, vaskeri, kontor og mødelokaler samt på hoveddækket et omklædningsrum og en dutymesse, som i et fiskeskib kaldes en

MASKINERI Maskineriet består af en hovedmotor og tre hjælpemotorer, som via gear trækker på en propeller agter. Det er et stort kombinationsanlæg, hvor der er lavet et kraftudtag på gearet, der via en akselgene-

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

FOTO: PREBEN ANDERSEN

rator producere skibets strømforsyning. Denne kan suppleres af to diesel-generatoranlæg samt en havnegenerator og styres med et power-management anlæg, der selv starter mere maskineri, hvis behovet melder sig og stopper, hvis forbruget falder.

Udover hovedpropelleren agter er Beinur også udstyret med en kombineret nedsænkbar og tunnel thruster i forskibet. Den yder op til 800 kW og kan i nødstilfælde bruges til fremdrivning og til at holde skibet på station, mens der arbejdes med fiskegrejerne.

Som nævnt trækker hovedmaskineriet propelleren via et gear, og det er faktisk et to-trins gear. Det betyder, at der kan skiftes mellem to forskellige gearinger alt efter hvor meget kraft, der skal køres ud via propelleren. Trin 1 er en gearing, hvor det kører med op til 120 o/m og populært sagt bruges når der skal sejles stærkt eller trækkes med fuld power. Trin 2 er en gearing, hvor den flydende frekvens dækkes af omdrejninger fra 79 til 120. Det er primært, hvis skibet arbejder med udsætning af not eller bjærgning af samme, som sker for små omdrejninger i modsætning til trawling, hvor der skal bruges betydelig mere kraft.

Beinur er på sædvanligvis bygget i skrog i Polen og derefter slæbt til Skagen, hvor skibet ankom i januar 2016 for udrustning og færdiggørelse. Næste levering fra Karstensens Skibsværft bliver det tredje isforstærkede inspektionsskib til Søværnets patrulje og suverænitetshåndhævelse i grønlandske farvande. Skibet, der skal have navnet Lauge Koch og pennant nummer P 572, skal leveres i september i år. Læs også andet sted i bladet om hvordan Karstensens Skibsværft fortsætter med skrive kontrakter i fiskeriselskaber, der bestiller ny og moderne tonnage til levering i de kommende år.

FAKTA OM BEINUR Byggeværft Karstensens Skibsværft Nybygning nr. 430 Skrog Nauta Shipyard, Gdynia Nybygning nr. B-692/2 Ejer Partrederiet Beinur, Hirtshals Hjemhavn Hirtshals Havnenummer HG 62 Kontrakt 27-05-2014 Søsat 29-10-2015 Afleveret 22-07-2016 Kaldesignal OWAR IMO-nummer 9746097 Klasse DNVGL + 1A1 Fishing vessel E0, TMON Længde o.a 78,0 m Længde p.p. 70,2 m Bredde 15,5 m Dybgang (scantling) 8,0 m Sidehøjde til hoveddæk 6,5 m Sidehøjde til shelterdæk 9,2 m Tonnage 2.761 BT 828 NT Hovedmaskineri Wärtsilä type 6L32 Udtaget 2.999 kW Hjælpemaskineri 2 x Mitsubishi type S12R, Udtag 2 x 1.200 kW Havnegenerator Mitsubishi type S6R Udtag 500 kW Bovthruster 960 kW Sternthruster 850 kW Servicefart 15,8 knob på 2.999 kW 16,8 knob på 4.500 kW TANKKAPACITETER Brændolie Ferskvand Smøreolie Hydraulikolie RSW-tanke RSW-cirkulationspumper Fiskepumper

599 kbm 50 kbm 20 kbm 8 kbm 2.645 kbm 2 x 1.108 kW 2 x 20”

Vi takker Rederiet for godt samarbejde og ønsker tillykke med nye BEINUR Brevpapir til baggrund_- 07/08/14 12.06 Side 1 KARSTENSENS SKIBSVÆRFT A/S Vestre Strandvej 17 · DK-9990 Skagen · Denmark · Tel. (+45) 98 44 13 11 · Fax (+45) 98 44 34 11 E-mail: kaship@kaship.dk · www.karstensens.dk · CVR/VAT no. 10 85 95 81 · Company no. 161.888

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6

AF MARTIN UHLENFELDT

Det er sjette gang at den altid velbesøgte Polar Fish messe finder sted. Godt 50 udstillere står klar til at tage imod gæsterne i Idrætshallen i Sisimiut, hvor der traditionen tro også vil finde en række aktuelle og fagrelevante seminarer og workshops sted. Sidste gang messen løb af stablen, det var i 2014, blev der sat ny rekord med 1.593 besøgende. Udstillerne var godt tilfredse, og flere kom hjem med både nye kontakter og fine ordremuligheder. Som noget nyt denne gang deltager en polsk virksomhed i messen. Derudover vil der være

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6

udstillere fra Island, Norge, Færøerne, Danmark og Grønland. Bag messen står Aalborg Kongres & Kultur Center i et tæt samarbejde med Qeqqata Kommunia og Arctic Circle Business. Derud over er Artic Circle Business, Aalborg Kommune, Qeqqeta Kommunia, Grønlands Rejsebureau, GrønlandsBANKEN, Blue Water Shipping, TelePost og FiskerForum partnere. Messen, der har Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Nikolaj Jeremiassen som protektor, slår dørene op fredag den 23.

september kl. 10 - og fortsætter frem til søndag den 25. september kl. 17. Messen er åben alle tre dage fra klokken 10 - 17. Ud over selve messen er der også denne gang et omfattende udbud af seminarer i forbindelse med Polar Fish. Formålet med disse seminarer er at give de besøgende og udstillerne mulighed for at komme i dialog med specialister og eksperter, opnå ny og brugbar viden og blive ført ajour med udviklingstendenser i fiskeriet på Grønland.

Seminarene vil kredse om temaerne eksport, finansiering og rammevilkår for fiskerierhvervet, og der vil både være foredrag og debatter. BusinessAalborg og Artic Circle Business står bag et seminar om eksportforløb, der særligt henvender sig til lokale og nationale grønlandske virksomheder og iværksættere. En af de væsentligste forudsætninger for økonomisk udvikling i Grønland er at eksporten øges. Derfor tilrettelægges et forløb for grønlandske virksomheder, der endnu ikke har udnyttet deres fulde potentiale

Flere artikler i E-magasinet www.maritimedanmark.dk

PON POWER PÅ POLAR FISH 2016 Pon Power’s faste mand i Grønland, Christian Guldager Laursen, kender næsten enhver Cat og MaK motor i Arktis. Du kan møde Pon Powers Christian Gulager Laursen og Jens Erik Petersen på stand nr. 44 til Polar Fish. ”Med 100 dage årligt i Grønland over de sidste 15 år har jeg vedligeholdt en stor del af fiskeflåden heroppe. I de her omgivelser er det særligt vigtigt for fiskerne at kunne stole på, at motoren starter HVER gang og kan klare søens vilkår”, fortæller Christian Gulager Laursen. ”Men det er ikke kun alle motorerne jeg kender – jeg kender efterhånden også SÅ mange skønne mennesker heroppe. Jeg holder virkelig meget af Grønland og jeg håber vi ses til Polar Fish”, siger Gulager Laursen. Kilde: Pon Power

på eksportfronten. Der vil blandt andet blive udarbejdet skriftlige business cases med udførlige budgetter, der kan danne grundlag for at søge finansiering hos eksterne parter, banker m.m.

beliggenhed 46 km nord for polarcirklen, den by i Grønland der ligger tættest på polarcirklen. I ca. 250 år har Sisimiut, eller ’byen ved rævehulerne’, ligget ved foden af fjeldet Kællingehætten.

GrønlandsBANKEN, Greenland Venture, Greenland Business og Vækstfonden sætter fokus på vækst og eksport med deres seminar om finansiering. Her vil besøgende på messen, lokale erhvervsvirksomheder, studerende og ansatte i det offentlige få mere at vide om relevante finansieringskilder.

Den første bebyggelse var en hvalfangerkoloni, der lå ved Sydbay, omtrent 30 kilometer nord for nutidens Sisimiut. Men man flyttede kolonien til et mere egnet sted, byggede en kirke, grundlagde en egentlig by, og siden hen er Sisimiut vokset til 5500 indbyggere - og dermed Grønlands næststørste by

Derudover er der gang i planlægningen af en paneldebat om rammevilkår for fiskerierhvervet med de væsentligste aktører på området, blandt andre Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Nikolaj Jeremiassen.

Sisimiut er et centrum for erhvervsuddannelser og udviklingen af arktiske teknologier. Med en driftig havn, et omfattende havfiskeri og en voksende turisme, er Sisimiut et moderne bysamfund, baseret på lokal styrke og internationalt tilsnit.

Sisimiut er hovedbyen i Qeqqata kommune. Sisimiut er med sin

Sisimiut har trafikforbindelser til søs og med fly hele året.

Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

VIKING PS5002 redningsdragt - Indbygget opdrift - 6 timers godkendelse - SOLAS 96/98/EC godkendt

Kom sikkert hjem VIKING tilbyder et bredt sortiment af sikkerhedsog redningsudstyr til fiskeriindustrien, med produkter udviklet i samarbejde med vores kunder, som stiller høje krav til sikkerhed og komfort. Kontakt os for yderligere information eller se vores sortiment på www.VIKING-fishing.com.

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 . 6710 Esbjerg V . Tlf.: 76 11 81 00 Email: VIKING@VIKING-life.com . www.VIKING-life.com

F I S K E R B L A D E T / 9· 2 0 1 6