HAVNE SKIBSFART
&
11. ÅRGANG · OKTOBER 2009 · NR. 5
FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK
FOKUS PÅ : ÅRHUS HAVNEKONFERENCE I GRENAA UDDANNELSE MARITIM UGE
Har du viljen – kender vi vejen Har du viljen – kender vi vejen
Skagen Skipperskole
Har duviljen viljen – kender vi vejen Har du – kender vi vejen Maersk Agency Denmark A/S scasalins@maersk.com
¾ Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Har du2010 viljen – kender vi vejen Start: 5. januar
T 89 34 80 00 F 89 34 86 71
maerskline.com
CREATING OPPORTUNITIES IN GLOBAL COMMERCE
¾ Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: 4. januar 2010 ¾
Maritimt Forberedelseskursus Start: 26. oktober 2009
¾ Alle former for maritime radiokurser GMDSS ¾ ECDIS kurser af 4 dages varighed ¾ SSO Kurser af 2 dages varighed. Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen. * Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf.nr. 96 90 01 20
Bankvej 1 – 9990 Skagen – Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk
OK Gulve A/S - Marine Flooring udfører arbejder på nybygninger og reparationer for hele landets værfter samt Lindø Værftet hvor vi udfører nedenstående opgaver: • Dørk opbygninger med cementbaserede dæksbelægninger direkte på ståldækket • Visco elastiske dæmpningsmasser mod maskinstøj og kondens • Svømmende isolationsdæk med overflader af stål og betondæk • Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy • Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import • Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv. • Gardiner og solafskærmning ude og inde • Rengøring dåb til aflevering af skibe Firmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 års arbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25 special-uddannede gulvlæggere, smede og murere. $& !* ( "& -3& & +)& 444 /*51(& )/
www.skibsgulve.dk
HAVNE SKIBSFART
& FOR FREMGANG OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK
11. ÅRGANG · OKTOBER 2009 · NR. 5
HAVNE & SKIBSFART 5.2009
FOTO: ÅRHUS HAVN / OLE BRIKNER
INDHOLD 4 Århus Havn fortsætter ufortrødent sine investeringer 6 Et triumvirat af havn, skibe og værft FOKUS PÅ : ÅRHUS
8 Niras rådgiver på tyrkisk storhavn
HAVNEKONFERENCE I GRENAA UDDANNELSE MARITIM UGE
10 Containere til verdens tinder 12 Rygraden i dansk infrastruktur
Havne & Skibsfart – den direkte vej til kommandobroen på den danske skibsfart Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske havne og havnerelaterede virksomheder, til speditører, rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, lodserier, linjeagenturer, havariagenturer, værfter, relevante, lokale, politiske udvalg samt folketinget.
13 Havnekonference i finanskrisens skygge 15 Store prisstigninger hindrer skibsfart på mindre havne 16 Nye regler gør det sværere for bevaringsværdige skibe at tage matroser ind 17 Alang Beach – Skibets sidste havn 18 Nyt træningscenter på Esbjerg Havn 19 Nyt rederi i Skagen
ISSN 1395-4466
20 Maritim verdenskongres i Esbjerg
Ansvarshavende redaktør René Wittendorff (rw@erhvervsmagasinerne.dk)
22 Vellykkede praktikophold for maskinmesterstuderende hos Aalborg Industries A/S
Annoncer Tlf.: 70 20 41 55, kl. 09.00-12.00 Fax 70 20 41 56 Eller annoncekonsulent: Kasper Kristensen Direkte tlf. 76 10 11 44 Udgiver ErhvervsMagasinerne ApS Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 I 8000 Århus C Telefontid: kl. 9.00-12.00 Tlf.: (+45) 7020 4155, Fax: (+45) 7020 4156
Maritim Industri 24 Den maritime industri hører til på havnen! 25 Maritim Uge 2009 26 Fokus på anvendeligheden Mere i e-magasinet på havneogskibsfart.dk og maritim-industri.dk
Layout: Amazezig Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Næste nummer: Udkommer december 2009 Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen
Følg med i nyheder på
Havneogskibsfart.dk - nu også med maritimt TV
Diesel engine and fuel injection parts
dieselpartner.com · Tel. +45-7631-0531 · DK Kolding
Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
3
ÅRHUS
Århus Havn fortsætter ufortrødent sine investeringer Godt nok er godsomsætningen gået ned, men investeringerne fortsætter, for havnen har en lang tidshorisont. Som Danmarks største containerhavn er Århus Havn naturligvis mærket af krisen. Godsomsætningen målt i ton er dalet med 30 procent siden toppen i 2008. -Den positive nyhed er, at godsomsætningen ikke falder yderligere, men den negative nyhed er, at det heller ikke går fremad. Siden februar har faldet i godsomsætningen fladet ud, og vi spekulerer på, om det begynder at gå fremad, men vi kan ikke se det, siger Bjarne Mathiesen, havnedirektør for Århus Havn. Faldet i godsomsætningen er sket inden for alle områder,
både containeromsætningen, ro/ro-omsætningen og bulkvarerne er faldet. -Godsomsætningen i Århus Havn er hovedsageligt gods til og fra det danske marked. Vi kan se, at når lagrene bliver tømt, skal de fyldes op igen, og det giver i vores statistik en lille pukkel opad, men vi kan se, at godsomsætningen efterfølgende falder igen, så selvom mange siger, at nu begynder det at gå fremad, kan vi altså ikke se det, siger han.
som vi mangler at gennemføre. Den kommer til at ligge på bagsiden af oliehavnen og bliver indrettet til vindmøller med videre. Vi regner med at iværksætte licitationen her i efteråret, siger Bjarne Mathiesen. -Færgeterminalen til MolsLinien skal i 2015 flytte til de nye arealer ude i østhavnen. De bynære arealer har vi solgt til byen, og i stedet bygger vi erstatningsarealer, tilføjer han.
Investeringsplanerne
Århus Havn arbejder dog ufortrødent videre med de udvidelsesplaner, som havnen tidligere har fremlagt. -Vi arbejder støt og roligt videre med udvidelserne. Vi har en lang tidshorisont og kigger helt frem til 2015-17, når vi taler udvidelser. -Omniterminalen er det sidste afsnit i masterplanen fra 1996,
Godsomsætningen i Århus Havn er gået 30 procent ned siden toppen i sommeren 2008, men havnen har ikke tabt markedsandele, for godset er ikke gået andre steder hen. Det er simpelt hen forsvundet.
4
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk
chs-container
Udlejning & Salg Bygger ud i bugten
Havnen i Århus planlægger et helt nyt havneområde, som bygges ude i bugten. -Vores held er, at vi kan bygge ud i bugten. Prisen er ”kun” en ødelagt udsigt. Der er hverken for stor eller for lille vanddybde, og der er en fast bund, som man kan bygge i, forklarer Bjarne Mathiesen. -Alt det vi laver i østhavnen venter dog på, at Marselistunnelen bliver bygget færdig. Også containerterminalens udvidelse venter på, at Marselis-tunnelen bliver færdig, og det bliver den i 2015. Det skulle gerne gå sådan, at vi kan åbne den nye færgeterminal dagen efter, at Marselistunnelen er blevet åbnet. Det
ville give for meget trafikkaos at åbne færgeterminalen inden, uddyber han. Århus Havn udvider med en million kvadratmeter og frasælger 600.000 kvadratmeter. Alt i alt er der altså tale om en nettoudvidelse på 400.000 kvadratmeter, som havnen forventer, vil koste 6-700 millioner kroner. Tabt godsmængde eller ej. Udvidelserne fortsætter i Århus. -Vi har tabt 30 procent af godsmængden, men vi taber ikke markedsandele. Der er jo ikke nogen andre havne, der er vokset. Det er markedet, der er nede, siger Bjarne Mathiesen. Af Tina Altenburg
Tel. 8676 1700 Tel. 3677 6630
www.chs-container.dk
Din lokale partner i den internationale supply chain Damco - en del af A.P. Møller - Mærsk Gruppen
Damco - en del af A.P. Møller - Mærsk Gruppen Damco er en af verdens førende leverandører indenfor spedition og supply chain management. I mere end 20 år har vi leveret transport- og logistikløsninger til vores kunder over hele verden. Vores løsninger er vidtgående og kundetilpassede for at imødekomme alle af vores kunders behov. Vi er klar hvad enten du har brug for en konkurrencedygtig rate for en hasteforsendelse eller en strategisk partner, som kan levere effektivitet og sikre langsigtet konkurrencedygtighed.
kontakt dandamsal@damco.com, ring tlf 89 31 61 00 eller besøg www.damco.com for yderligere oplysninger om Damco.
Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
5
ÅRHUS
Et triumvirat af havn, skibe og værft Århus Havn er en af de førende i Danmark og derfor en god base for Euroflex’ inden- og udenlandske aktiviteter.
Euroflex løser opgaver over hele verden, og på værftet i Århus er der travlhed med flere, store serviceeftersyn på skibe. Havn, skibe og værft – tre sider af samme sag, der unægtelig hænger sammen. Det gør de i også i Århus Havn – en af Danmarks travleste – hvor man også finder Euroflex A/S’ hovedkontor i Balticagade 18 og et skibsværft af en pæn størrelse og volumen. Der er ikke mange værfter tilbage i Danmark, men Euroflex’ værft har ligget ved Århus Havn siden 1950’erne og rummer lange og stolte traditioner i dansk skibsbygningstradition. - Vi har på bedste vis altid overlevet og klaret de udfordringer
6
og kriser, der har ramt de danske skibsværfter i de seneste år, siger økonomidirektør Peter Ingemann, Euroflex. Der har været mange ejere ved roret gennem årene, og nu er det så Euroflex– Euroflex Marine, Offshore and Industrial Services A/S – der sætter kursen og ejer og driver værftet. Spredning i opgaverne
- Men selskabet beskæftiger sig i dag ikke kun med værftsrelaterede opgaver. Forretningsområderne omfatter også opgaver inden for andre maritime spektre så som offshoreinstallationer og industriopgaver, oplyser han. Euroflex har bl.a. forfinet en allerede velafprøvet forretningsmodel, der består i outsourcing af produktion til underleverandører. - Frem for langvarige, kontraktuelle relationer med underleverandører og samarbejdspartnere,
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
som andre i branchen anvender, så sammensætter vi i Euroflex vores underleverandører og samarbejdspartnere efter kompetencer og pris. Det sikrer os en lav, operationel risiko og en høj grad af fleksibilitet, men uden de tilhørende høje, faste omkostninger, påpeger han. Den forretningsmodel kræver stærke kompetencer inden for projektstyring. Derfor er det førende eksperter inden for konstruktion, projektering, og skibshåndværke, der har deres daglige gang hos Euroflex. Alle er de håndplukkede – lige fra ledelsen til naval-arkitekten og fra maskinarbejdere til skibsbyggere. - Vi sætter en ære i godt håndværk leveret af garvede folk, der kender deres fag og har deres faglige stolthed som drivkraft, siger Peter Ingemann.
Nytænkning vigtigt
Nytænkning er centralt for virksomheden, som derfor sammensætter det bedste projektteam til enhver opgave uanset størrelse. Holdet matcher derfor opgaven 100 %, og for at sikre størst mulig flexibilitet og handlefrihed forstærker man undertiden den interne organisation med kompetente, eksterne medarbejdere og specialister. - Vi har rigtig stor erfaring med fartøjer, der kræver en høj sikkerhedsmæssig standard, og vores ekspertise inden for bl.a. design, konstruktion, service, vedligehold og reparationer betyder, at vi er både gearet til og byder på opgaver inden for disse felter i både ind- og udland, siger han. Århus har et af landets førende havnemiljøer og derfor alle de nødvendige faciliteter. Kombineret med Euroflex’ egne faciliteter kan man håndtere alt
Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk
fra komplicerede ombygninger og regelmæssige serviceeftersyn af skibe til offshoreopgaver og underleverandøropgaver, hvor man leverer personale, der bl.a. deltager i installation af kraftværker over hele verden. - I øjeblikket har vi således opgaver i Grækenland, og vi regner med, at en større og større del af selskabets opgaver fremover vil foregå uden for Århus. Det gælder både inden- og udenlandske job, understreger Peter Ingemann. I oktober får værftet susende travlt, da flere, større skibe kommer ind til et serviceeftersyn – job, der strækker sig ind i 2010. Værdierne
For en stor arbejdsplads som Euroflex er det vigtigt at udstikke nogle værdier, der kan bære virksomheden fremad. - Vi har valgt at sige, at godt håndværk er vores mål og høje ambitioner vores drivkraft – bare
for at nævne nogle. Vores eksistens er jo baseret på evnen til at opfulde kundens behov, og derfor har vi sat nogle pejlemærker for den udvikling, vi ønsker. I øjeblikket betyder finanskrisen, at både danske og internationale virksomheder møder nye udfordringer, så vi har skærpet vores fokus, så vi sikrer, at virksomheden fortsat er effektiv og konkurrencedygtig. Så vi rationaliserer løbende og optimerer dermed virksomhedens forretningsområder, understreger Peter Ingemann. - Heldigvis har vores aktiviteter stor spredning – både med hensyn til produkter og markedssegmenter. Det medfører en reduceret risiko for større udsving på de enkelte områder, slutter han. Ud over hovedkontoret i Århus er Euroflex repræsenteret i Grækenland, Spanien og Bulgarien. Af Karen Sloth
Din professionelle partner – når det gælder • • • •
Skibsreparation Dykkeropgaver Hydraulik Smedearbejde
MARTIN HANSENS VEJ 15 8400 EBELTOFT Tlf. 8634 1578 Mob. 2537 3666
oermaskiner@mail.dk www.oermaskinfabrik.dk
NIRAS er rådgiver for Århus Havn - og vindmølleparken Horns Rev II
www.niras.dk NIRAS leverer engageret og udfordrende rådgivning til velfungerende bygninger, bæredygtigt miljø og store anlægsprojekter. Send trygt bolden ind over. Vi skal nok tage i mod. Fang fx Lars Hededal på 76 60 26 02 – lah@niras.dk
Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
7
ÅRHUS
Man tror det næppe, men om få år ligger der en storhavn her ved Filyos på Tyrkiets sortehavskyst, hvor danske NIRAS spiller en vigtig rolle i den indledende rådgivning omkring projektet.
Niras rådgiver
på tyrkisk storhavn Herhjemme er firmaet desuden rådgiver på de fundamenter, der skal bære havvindmøllerne ved Sprogø. I øjeblikket er der kun strand og kystlinie ved den nordtyrkiske by Filyos ved Sortehavet, men om få år vil en ny storhavn stå klar, og i øjeblikket er danske NIRAS A/S i gang med planlægningen og projekteringen af havnen, der skal omfatte container, terminal, olieterminal og tørlast. Der skal bl.a. skaffes plads til import af kul
8
og andre bulklaster samt eksport af stålplader. - Vi vandt licitationen i en international tilbudsrunde, der var udbudt af det tyrkiske finansministerium og har været i gang med jobbet i ca. otte måneder. Der går ca. et år mere, før projektet er klar til næste fase, så de første etaper ventes igangsat i 2011, siger afdelingschef Jesper Harder fra NIRAS. Det store og meget specielle projekt er delvist EU-finansieret. Havnen bliver større end nogen dansk havn, og projektet omfatter ikke kun selve havnen.
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
Infrastrukturen
- En så stor anlægsopgave fordrer også, at f.eks. infrastrukturen er i orden. Man skulle jo helst kunne komme både til og fra havnen. Den del skal finansieres af offentlige midler. Men NIRAS skal stå for alt fra design, forundersøgelser, EIA (undersøgelser af vurderinger af virkninger på miljøet), feasibility studier og valg af entreprenør m.m. i selve havneprojektet, siger han. NIRAS honorar udgør 29 mio. kr. for rådgivningsarbejdet, der i gennemsnit skaffer beskæftigelse til en halv snes medarbejdere i virksomheden. NIRAS’
deltagelse i projektet løber, indtil man er klar til at gå ind i selve udbudsrunden. Rådgivningsordren blev ganske vist vundet i konkurrence med andre, men den danske virksomhed havde et godt fundament for sit tilbud. NIRAS har stor international erfaring inden for planlægning af havne og har i årenes løb været involveret i projekter i 60 lande verden over. I øjeblikket er man i gang med en snes havne fordelt på flere verdensdele. - Vi har mange opgaver i Afrika – bl.a. Mombasa Havn i Kenya og Tema Havn i Ghana. I Polen har vi desuden stiftet selskabet
Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk
NIRAS Portconsult PBP Sp. Z o. o., der har 20 mand i sving på kontoret i Stettin, hvor der skal bygges havn og færgeterminal, siger Jesper Harder. Møllerne ved Sprogø
Herhjemme er NIRAS rådgiver på de fundamenter, der skal bære de syv, nye havvindmøller nord for Sprogø, som skal stå klar til december, så de kan fungere som blikfang for deltagerne i klimatopmødet. Danmark er førende, når det gælder vedvarende energi, og her er chancen for at fortælle det til resten af verden. Møllerne skal dække det elforbrug, der forekommer direkte på Sund & Bælts infrastrukturanlæg, som omfatter den faste forbindelse over Storebælt – vej og jernbane – og selskabets fire havne samt de danske landanlæg til vej- og jernbaneforbindelsen over Øresund.
Produceret i Polen
- NIRAS står som rådgiver for design af fundamenterne samt for tilsyn og projektopfølgning under fremstilling og montage af disse. Desuden har NIRAS været ansvarlig for at tilvejebringe forundersøgelser af jordbunden forud for endeligt design og udgravning til fundamenterne, oplyser teknisk direktør og projektansvarlig, Leif Vincentsen fra Sund & Bælt Holding. Møllefundamenterne er produceret i Polen – i øvrigt samme sted som fundamenterne til Rødsand 2-parken – og støbt på en pram så stor, at den kunne rumme alle syv fundamenter. Prammen blev primo september trukket fra Polen til en position nord for Sprogø, så en flydekran kunne montere fundamenterne direkte fra prammen. Af Karen Sloth
FAKTA Møllernes samlede kapacitet er på 21 MW. Projektet er opdelt i fire entrepriser. Vestas Offshore A/S står for levering og opsætning af vindmøllerne. Fundamenterne udføres af Aarsleff/Bilfinger Berger - Joint Venture. NKT Cables A/S leverer søkablerne, som udlægges af Peter Madsen Rederi A/S og Svensk Sjöentreprenad AB.
NIRAS er rådgiver på de syv fundamenter, der skal bære de nye havvindmøller ved Sprogø. billede: Sund & Bælt
MARINE OFFSHORE INDUSTRIAL SERVICES Global voyage repair and maintenance services Shipyard facilities
Denmark (Head Office)
Global specialist manpower Euroflex A/S Balticagade 18
Office:
+45 7020 1147
DK-8000 Aarhus C
Fax:
+45 8619 0771
Danmark
www.euroflex.com
Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
9
ÅRHUS
Grønland er en af mange aftagere af containere, der kan opstilles og indrettes på selv vanskeligt tilgængelige steder.
Containere til verdens tinder CHS-Container leverer containere til alt – fra stjernekiggeri til fiskefabrikker, mejerier og beboelse. Containerne fra CHS-Container A/S på Århus Havn kommer både højt til vejrs og langt omkring. Det gælder i hvert fald for de foreløbig syv – måske otte – containere, der
skal bruges til et projekt for Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet. Den første af containerne blev leveret sidst i september, og den skal nu fyldes med teknologi og astronomisk udstyr, testes og til sidst om ca. halvandet år sendes til Tenerife, hvor den placeres ved et eksisterende observatorium på kraterkanten nær Teide-vulkanen i 2200 meters højde. Den forventes senere at få selskab af seks-
Kajakopbevaring er bare et enkelt af de mange formål, man kan bruge containere til.
10
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
syv søstercontainere, der stilles op i formentlig New Mexico i USA, på Hawaii, i Kina, Chile, Sydafrika og Australien samt muligvis en ottende et sted i Oceanien, måske på Tahiti. - Vi har valgt at bruge isolerede kølecontainere, dog uden køleanlæggene, da de egner sig godt til formålet, og fordi vores instrumenter kræver en temperatur under 20º. Et teleskop leder ved hjælp af spejle lyset ind til måleinstrumenterne
inden i containerne. Desuden har containerne den fordel, at de er et gennemtestet standardprodukt, der er let at transportere både til lands og til vands, siger lektor Frank Grundahl fra instituttet. Mange formål
Men firmaets containere kommer også mange andre steder hen i verden, for de kan bruges til utallige formål. Udover Danmark leveres der mange til
Containere kan bygges i højden. Det gør dem eksempelvis velegnede til midlertidige byggepladskontorer.
Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk
både Sverige, Island, Grønland og Færøerne, og så er CHSContainer desuden underleverandør til større entreprenører, der leverer containere til u-landsprojekter. - Mange steder bruges containerne f.eks. til små, mobile fiskefabrikker eller mejerier, oplyser Steen Sørensen. Han var tidligere direktør i firmaet, der blev etableret i 1998, men allerede i 2004 blev han indehaver og ejer det nu sammen med en tysk partner i Bremen, der er Europas største i branchen og handler containere med hele verden. Steen Sørensen har desuden en fortid med containere i Viborg, hvor han stod i spidsen for en stab af 50 dygtige medarbejdere og i en årrække reparerede kølecontainere for Mærsk. Så der ikke meget, han ikke ved om branchen og om containere af alle slags. I dag har CHS-Container depoter over hele landet, så man
altid har containere tæt på kunderne. - Det betyder meget. Ikke mindst i den nuværende finansielle situation, hvor mange kunder foretrækker at leje frem for at investere i køb, siger Steen Sørensen. Stor konkurrence
Containermarkedet er hårdt for tiden og med mange, stærke modspillere. - Selvfølgelig har vi da også mærket krisen, men vi tror på, at med de rette priser på varen, så skal det nok gå. Det drejer sig bare godt, gammelt købmandskab, fastslår han. Og der er da næsten heller ikke det formål, containere ikke kan bruges til. Transport af varer er bedst kendt, men de er f.eks. også velegnede som bildækhoteller, hvor en almindelig 40 fods container kan rumme dæk til 320 biler. Desuden bruges rigtig mange til kontorer, værksteder, lagre og opbevaring af
FAKTA CHS-Container har depoter i Hvidovre, Roskilde, Svinninge, Odense, Ribe, Århus, Randers, Holstebro og Aalborg. Der er i alt tre medarbejdere i virksomheden. Universitets projekt hedder SONG (Stellar Observations Network Group), og målet er at studere himmelrummets klareste stjerner samt finde og studere eventuelle planeter omkring disse. Med placeringen af otte teleskoper – fire på den nordlige og fire på den sydlige halvkugle – kan stjernerne følges tæt døgnet rundt i lange persioder.
forskellig art. Da der er tale om standardmål, kan de også bygges i højden, hvor forholdene kræver det – f.eks. på byggepladser, hvor de bruges til kontorer, kantine osv. CHS-Container har også leveret containere til opbevaring af fyrværkeri, og selv ved demonstrationer kan containere bruges som afspærring. De er nemlig ikke sådan at forcere. De bruges også til beboelse, hvor de indrettes med f.eks. både køkken, bad, toilet, stue og soverum.
Flyttedag i Århus
I Århus har virksomheden lige holdt flyttedag til større lokaler sidst i september. - Vores placering i Skånegade 3 på Pier 2 har egentlig hele tiden været en midlertidig løsning. Nu har vi fået større lokaler i Sverigesgade, og det passer os fint, for vi bliver nødt til at bo på havnen. Det er nu engang nemmest at få containere ind over kajkanten. Det er i øvrigt også det mest miljørigtige, påpeger Steen Sørensen. Af Karen Sloth
'03413*/( (&//&. *//07"5*0/ t &/,&-5 t ,0/0.*4, t '-&,4*#&- t &''&,5*7
t 870 M SPECIAL t Ny Skylift II
Tjek vor e på www s nye hjemmesid .un-mask e inservice .com
t King Size Havne kabine t Bananbom 23 meter
www.un-maskinservice.com
Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
11
ÅRHUS
Århus Havn vil bygge et helt nyt havneområde ud i bugten. Til gengæld sælger havnen de bynære arealer, hvor der i stedet laves byudvikling.
Rygraden i dansk infrastruktur Århus Havn placerer sig som et af Danmarks multimodale transportcentre og en del af rygraden i den danske infrastruktur. Når talen falder på, at staten skal koncentrere sine havneinvesteringer på nogle få store havne, kan man ikke undgå at sige navnet Århus.
Der snakkes en del om, at staten bør koncentrere sine havneinvesteringer om nogle få store havne, så der bliver skabt nogle multimodale transportknudepunkter med ordentlig volumen. Visionen er at koncentrere kræfterne og samtidig komme ud i krogene af landet. Århus Havn er en helt naturlig del af de tanker, og – som havnedirektør Bjarne Mathiesen fremhæver – så går statens investeringer og Århus Havns investeringer allerede op i en højere enhed. -Rygraden i den danske infra-
struktur er København, Malmø, Esbjerg og Århus. Der går en akse fra Århus til Hamburg og fra København til Esbjerg, samtidig er den danske transportinfrastruktur hægtet sammen med den svenske, derfor er Malmø taget med i de betragtninger, siger Bjarne Mathiesen. Statslige investeringer
-Nu investerer vi 6-700 millioner kroner i havneudvidelser i form af Omniterminalen og den nye færgeterminal til Mols-Linien. På 10 år har vi investeret omkring 1,5 milliar-
der kroner. Oveni kommer de statslige investeringer i blandt andet Marselis-tunnelen til 1,6 milliarder kroner. -Vi har også lige fået færdiggjort en jernbaneforbindelse fra Århus H til containerterminalen, som staten har skudt 135 millioner kroner i. Jernbaneforbindelsen til containerterminalen er dermed fysisk i orden, og Mærsk har allerede startet en rute op til Høje Taastrup, der kører tre gange om ugen. -På den måde går statens investeringer og vores investeringer
op i en højere enhed. Der er et ønske om, at vi skal have nogen få store havne i Danmark, nogle trafikknudepunkter med volumen, som andre havne kan nyde godt af. Når man taler om de knudepunkter, er det svært at se bort fra vores havn, og vi tager det som et godt tegn på, at vi har statens opbakning med de 135 millioner kroner, der er investeret i baneforbindelsen og Marselis-tunnelen oveni, siger Bjarne Mathiesen. Af Tina Altenburg
God skibsmæglerservice døgnet rundt, det er lige os!
Århus Havn får hovedsageligt gods til og fra det danske marked. Når forbruget går ned kan containerterminalen i Århus Havn mærke det i form af færre containere, der skal lastes og losses.
12
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk
Havnekonference i finanskrisens skygge De danske havne mødtes for nylig til konference i Grenaa arrangeret af Transportøkonomisk Forening. Det blev til en konference, der stod i krisens skygge, for havnene kan om nogen mærke krisen i form af mindre godsmængder. Som en af oplægsholderne, Søren Andersen, vice president for fleet management i Maersk Line, sagde ved dette års havnekonference i Grenaa, så har
2009 været et sandt annus horribilis. -2009 har været et annus horribilis. Vi oplevede et voldsomt fald i første kvartal, faldet er siden blevet mindre, og vi ligger omkring nulvækst i 2010. Vi har været igennem det værste, men ikke tilbage til den vækst, som vi har været vant til. -Konsulentfirmaet Alpha Liner har opstillet fem scenarier for udbud og efterspørgsel på containerskibsmarkedet, og den mest optimistiske siger, at der vil være balance i 2013. Det her er ikke lige overstået på det næste halve års tid, vi må indstille os på, at det er lidt længerevarende. Vi ser også, at
fragtraterne ikke er bæredygtige, de skal længere op, hvis operatørerne skal have noget at leve af, sagde Søren Andersen blandt andet, da han skulle gøre rede for udviklingen på containerskibsmarkedet. Det er ikke bare containerskibene, der sejler halvtomme rundt. Nedgangen i godsmængderne har ramt alle typer gods, fortalte Bjarne Mathiesen, havnedirektør for Århus Havn, der siden toppen i 2008 har oplevet et fald i godsmængderne på 30 procent. -Man skal have is i maven for øjeblikket, og vi arbejder da også med en lang tidshorisont. For hvis ikke der er noget gods, så hjælper det ikke noget, og
der er faktisk ikke så meget gods, og det, der er, slås vi alle sammen om. -Godsomsætningen lå fuldstændig konstant indtil juli sidste år. Nu har nedgangen i godsomsætningen fladet ud, og vi håber, at det er på vej op, men vi ved det ikke, sagde Bjarne Mathiesen. Investeringer fortsætter
Midt i al dette var havnene overbevist om, at på lidt længere sigt vil væksten i godsomsætningen vende tilbage. Derfor fortsætter havnene deres investeringer. Gert Nørgaard, manager relations & commmunications i Copenhagen Malmö Port AB,
…en sikker obligationsinvestering
Danmarks Skibskredit Sankt Annæ Plads 3 1250 København K Telefon: 33 33 93 33 Telefax: 33 33 96 66
Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
13
Grenaa Havn er gået en alternativ vej for at få finansieret udvidelsen af Nordhavnen. Havnen har frasolgt et areal på 20 hektar til Danish BioFuel Holding, der vil producere bioethanol på Grenaa Havn.
fortalte således om de ret omfattende investeringer, som CMP gennemfører for øjeblikket. -Det er essentielt, at vi har en god infrastruktur og gode adgangsveje til havnen. I Malmø har vi motorvejen liggende lige uden for havnen, og jernbanen befinder sig også lige uden for havnen. I Malmø flytter vi vores container- og ro/ro-terminal, og samtidig etablerer vi en ny kombiterminal inden for det samme område, et område på cirka 750.000 kvadratmeter. Norra Hamnen er et investeringsprojekt til 700 millioner danske kroner, sagde Gert Nørgaard. Utraditionel finansiering
Grenaa Havn er også en af de havne, der udvider sit areal, men her har man finansieret udvidelsen af Nordhavnen på en utraditionel måde. Havnen har nemlig frasolgt en del af havnens areal til Danish BioFuel Holding A/S. Danish BioFuel Holding er ved at etablere en virksomhed på Grenaa Havn. Virksomheden skal producere bioethanol, og den endelige miljøgodkendelse af projektet ventes at foreligge
14
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
i slutningen af året. Herefter vil anlægsfasen starte op, og hvis alt går som planlagt vil Danish BioFuel Holding kunne starte produktionen i 2012. -Vores kunder ligger på havne i hele Skandinavien, så søtransport ligger lige for. Vi er der, hvor råvarerne kan komme meget billigt til og fra. Vi overvejede også Køge Havn, men der er ikke dybt nok, og der ligger beboelse for tæt på. Placeringen i Grenaa er derimod optimal med kun meget lidt beboelse i nærheden, siger Svend Brandstrup Hansen, direktør for Danish BioFuel Holding. Havnedirektør for Grenaa Havn, Henning Laursen, forklarede, at aftalen med Danish BioFuel Holding har været temmelig utraditionel. -Vi har efterkommet en kundes ønske om at blive ejer af et areal i havnen og har derfor frasolgt et areal på 20 hektar, 12 på selve havneområdet og otte lidt bagved. Salgssummen nærmer sig 140 millioner kroner, som er den sum, vi skal bruge på at lave vores nordhavn færdig, sagde Henning Laursen. Af Tina Altenburg
Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk
Store prisstigninger hindrer skibsfart på mindre havne Første oktober kommer der nye og endnu højere priser på lods. Navnlig mindre skibe til mindre havne vil blive hårdt ramt. En lodsning til f.eks. Næstved Havn bliver mere end fordoblet. Skal skibet ind i den vestlige Limfjord stiger eksempelvis brolodsen ved Oddesund med 250%. Begge steder er der lodspligt, så skibene kan altså ikke fravælge ydelsen. Stik imod alle politiske ønsker om at fremme nærsøfarten og udnytte havnenes potentiale lægges endnu en hindring i vejen med stærkt stigende priser på lodsningen. Danske havne arbejder for at fremme maritim transport. En væsentlig faktor er den samlede transportpris. Omkostningen til lods er en del af den pris. Herudover er der også generelt et ønske om høj sikkerhed til
søs, så de, der ønsker lods, ikke fravælger det ud fra en økonomisk nødvendighed.
det sydfynske øhav og flere fjordhavne” forklarer formand Uffe Steiner Jensen.
”Pris på lodsning er forsvarsministerens ansvar. Søren Gade har valgt at lade priserne på lods til mindre skibe og mindre havne stige voldsomt. Kombinationen mindre skib til mindre havn betyder i visse tilfælde mere end en fordobling af priserne. Det gælder f.eks. den vestlige Limfjord,
Med de store prisstigninger på lodsninger, vil udgifterne for at få lods ombord og komme i havn komme på niveau med de skibsafgifter, skibet betaler for brug af faciliteterne til og i havn. Priser som mange havne i en lang periode har gjort sig store anstrengelser for at holde nede, fordi det er den samlede
transportpris, der er afgørende for skibsfartens konkurrencedygtighed. Det er ikke holdbart. Danske Havne opfordrer til, at der sker en generel politisk stillingtagen til det statslige lodsvæsen. Vi er lovet en evaluering af lodsordningen, og den må gennemføres, før forsvarsministeren sætter priserne på lods op – siger Uffe Steiner Jensen.
skibsfiltre.dk
På ret kurs
BMJ
Maskinfabrik A/S
med en søforsikring fra TrygVesta. Ring 44 20 62 37 eller e-mail marine@tryg.dk
Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J
Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 b.m.j@post.tele.dk www.skibsfiltre.dk
Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
15
UDDANNELSE & KARRIERE
Nye regler gør det sværere for bevaringsværdige skibe at tage matroser ind Fra 1. januar i år er der indført nye regler for tildeling af praktikpladstilskud til unge matroser, der er i gang med skibsassistentuddannelsen. Det gør det vanskeligt for de små rederier at tage matroser ind, og skippere vurderer, at de unge skibsassistenter får svært ved at gøre deres uddannelse færdig, fordi de mangler sejltid. - Det er i hvert fald blevet meget vanskeligt. Sådan siger skipper Otto Leth, der ejer en skonnert hjemmehørende i Århus Havn, om det at tage ubefarne matroser ombord. Han har et af de helt små rederier, der plejer at tage ubefarne matroser direkte fra søfartsskolerne og skoleskibene ombord og give dem sejltid. Et halvt års sejltid er nemlig en forudsætning for, at matroserne kan tage det afsluttende kursus på søfartsskolen i Frederikshavn og kalde sig skibsassistent. Fra 1. januar er der indført nye regler for praktikpladstilskud, og de inkluderer blandt andet, at praktikstedet – altså rederiet – skal have en rederigodkendelse. Uddannelseschef i Søfartsstyrelsen, Sune Rahn, forklarer. - Vi har gjort det, at vi har udvidet anvendelsesområdet, så flere uddannelser kan blive
dækket af de samme regler om praktikpladstilskud. Hvis rederierne ikke tidligere har været godkendt til at tage unge under skibsofficersuddannelse eller maskinmesteruddannelse ind, så er de nu blevet omfattet af krav om rederigodkendelse. Det går ud på, at rederiet skal have nogle skibe, der giver en alsidig uddannelse. Vi vil sikre os, at de unge kommer rundt på skibet og får prøvet forskellige ting. Desuden er vi begyndt at gøre det, at vi giver et fast tilskud pr. tre måneders effektiv sejltid, forklarer Sune Rahn. Netop rederigodkendelsen volder de bevaringsværdige skibe kvaler, fortæller Otto Leth. - Sådan nogle små skibe som os, vi kan godt tage de unge ind, men reglerne er blevet besværliggjort fra 1. januar. Jeg kender til to skibe, som har sagt, at de gider ikke alt det bøvl, og så mister man nogle praktikpladser. - Desuden er der reglen om, at
man kun kan søge om udbetaling af tilskuddet til bestemte tidspunkter. Det kan man godt overse, når man er sådan et lille rederi som os, tilføjer Otto Leth. - Jeg selv er blevet godkendt som praktiksted via Marstal Navigationsskole, hvor jeg tidligere har haft kontakt direkte med Søfartsstyrelsen, men det er en ekstra byrde for skolen, det er besværligt for dem, og spørgsmålet er, om de vil til næste år. Store rederier vil ikke tage de ubefarne matroser
Otto Leth tilføjer, at hvis det ikke lykkes at blive godkendt via skolen til næste år, så er det slut med de ubefarne matroser ombord på skonnerten. - Problemet er, at de store rederier ikke vil tage de ubefarne matroser, for de har slet ikke nogen erfaring, så der er ikke så meget, de store rederier kan bruge dem til. Men
omvendt skal de jo have et halvt års sejltid for at kunne komme på det afsluttende kursus i Frederikshavn og få deres uddannelsesbevis. Der har de hidtil haft mulighed for at få den sejltid hos de små rederier, men nu mister man nogle praktikpladser, siger Otto Leth. Hos Søfartsstyrelsen kan man dog ikke rigtig genkende problemet. - Jeg kan ikke helt forstå, at nogen synes, det er blevet sværere, og jeg har ikke hørt om nogen, der har søgt om at blive praktiksted og fået nej. Nogle søger via skolerne, og de har måske opstillet nogle krav for at kunne give godkendelsen. Men jeg har ikke hørt, at nogen har fået afslag, siger Sune Rahn. Af Tina Altenburg
Søfartsuddannelser • HF-Søfart
• Sætteskipper
• Kystskipper
• Skibsfører
• Styrmand
• Efteruddannelse
Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk
16
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk
Alang Beach – Skibets sidste havn Den sidste rejse – skrot, genbrug og designermøbler Skibe dør i krig, skibe dør ved forlis og skibe dør ved stranding. For nogle venter, efter et langt og arbejdsomt liv, ophuggernes skærebrændere.
Alang Beach – Skibets sidste havn Den sidste rejse – skrot, genbrug og designermøbler Særudstilling på Handels- og Søfartsmuseet 25. september 2009 – 7. marts 2010 Særudstilling om ophugning af skibe – fotoudstilling fra Alang Beach, Indien og møbler fra M/F KONG FREDERIK IX fra Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri. Alang Beach huser omkring 180 ophugningsværfter og værfterne langs med stranden står for ophugningen af ca. 50 % af de skibe, der årligt fra hele verden bliver sendt til ophugning. Stedet er på mange måder ideelt, for forskellen mellem flod og ebbe er ekstrem stor, og der er kun flod to gange om måneden. Efterhånden som nye skibe kommer ud på markedet, bliver de gamle sendt til Indien, hvor de bliver tømt for alt genbrugeligt inventar, hvorefter skibet skæres op og stålet sendes til omsmeltning. Ombord i passagerskibene var inventaret: møbler, døre, paneler malerier og relieffer udført af nogle af tidens førende kunstnere og designere.
Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk
Her iblandt M/F KONG FREDERIK IX, der ved ankomsten til Alang Beach stadig var i besiddelse af en stor del af de oprindelige møbler fra dengang færgen forlod Helsingør Værft. I 2005 afgik KONG FREDERIK IX, efter flere forgæves forsøg på at bevare færgen i Danmark som museumsfærge til, Indien, efter ankomsten derude, nåede sagen op på ministerniveau, og endnu et par forsøg blev gjort på at få færgen hjem igen, men det lykkedes ikke. M/F KONG FREDERIK IX blev hugget op, men et lille stykke af færgen, ikke meget måske, kun otte stole, fik dog, efter en tur rundt om jorden, lov til at vende hjem til Helsingør, hvor de vil indgå som et centralt element i efterårets udstilling om skibsophugning på Alang Beach. Yderligere information hos museumsinspektør Kåre Lauring, 4928 0213, kl@maritime-museum.dk.
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
17
UDDANNELSE & KARRIERE
Der er fart over feltet i Esbjerg Havn, når Falck Nutecs fem nye fartøjer holder bådkursus.
Nyt træningscenter på Esbjerg Havn Falck Nutec indviede bådtræningscenter opbygget i moduler, så det kan flyttes. Med indvielsen i september af det nye bådtræningscenter på Esbjerg Havn er Falck Nutec i Esbjerg med ét slag blevet Danmarks eneste one-stop træningscenter for sikkerhed, brandslukning og livredning. Det nye bådtræningscenter gør sig endvidere bemærket ved at være mobilt, så den dag, havn og kommune ønsker at realisere planerne om en opfyldning af 5. Bassin ved Sildekaj, hvor træningscentret er placeret, så kan det bare flyttes til et andet sted på havnen. Centret rummer klasselokale, instruktørkontor og værksted samt to omklædningsrum, for selv om kursisterne overvejende er mænd, så arbejder der også kvinder på installationerne i Nordsøen – rengørings- og køkkenpersonale, ingeniører, sundhedsmedarbejdere m.v., og de skal naturligvis have de
18
samme grundlæggende kurser såvel som repetitionskurser som alle andre. Bygningerne er placeret på betonsøjler og hævet ca. 1,50 m over kajen, så de også er stormflodssikrede. Arealet blev lejet i januar af havnen og etableringen af centret begyndte i marts. De første kursister rykkede allerede ind i august. Totalløsninger
- Vi har hidtil entreret med en underleverandør omkring den del af vores kurser, der omfatter bådtræningen, men i de seneste tre-fire år har vores kunder i stigende grad efterspurgt totalløsninger. Det gør os også mindre afhængige, og vi har fået flere ben at stå på, nu hvor vi selv kan tilbyde hele pakken, siger Poul Victor Jensen, adm. direktør hos Falck Nutec i Esbjerg, der har hovedkontor på Uglviggårdsvej i den østlige del af Esbjerg, hvor den øvrige kursusdel holder til med brandslukning, helikopterredning i det store bassin, kemikaliehåndtering, førstehjælp osv.
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
- Men nu har vi faciliteterne samlet på havnen, så de, der kun skal igennem bådkurser, ikke behøver at pendle mellem praktiske øvelser på havnen og teori i Uglvig, siger han. Fremover kan Falck Nutec tilbyde kurser med MandOver-Bord-både (MOB), Fast Rescue Boats (FRB) samt livbåde til offshoresektoren, der i dag omfatter både olie, gas og vind, samt til rederier, shippingbranchen og andre med maritim tilknytning. Rederierne har ganske vist været i krise og haft faldende medarbejderantal, men hos Falck Nutec kan man allerede nu via kursustilmeldingen se tegn på, at 2010 bliver et bedre år. Specielle øvelsesbåde
Platformen uden for kursuslokalerne disponerer over to livbåde, en MOB samt to FRB’er, der også kan bruges til MOBtræning. Derudover er der davider til livbådene samt en kran til håndtering af MOB- og FRB-både. Kranen er i øvrigt det eneste, der ikke kan flyttes i en håndevending, da den er
støbt fast til kajen. Hele centret står i godt fire mio. kr., hvoraf bådene udgør en ikke ubetydelig andel. - Det er naturligvis helt nye, og f.eks. livbådene er ikke standardtyper, men både, der er specielt rigget til til øvelsesbrug, forklarer Poul Victor Jensen. Højdetræning
De stigende aktiviteter på Nordsøen – ikke mindst på vindmølleområdet – betyder, at Falck Nutec også har udvidelsesplaner i Uglvig. Når de nødvendige, kommunale tilladelser er parat, skal der tilbydes højdetræning til vindmøllemedarbejdere, der bl.a. skal lære nedfiring fra mølletårne. - I takt med at antallet af vindmølleparker stiger, får vi flere og flere kursister, der har brug for den slags træning, og vi har store forventninger til aktiviteterne, siger han. Af Karen Sloth
Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk
UDDANNELSE & KARRIERE
Nyt rederi i Skagen Husk at behandle dem du møder på din vej op af livets stige godt idet du måske møder dem senere, på vej ned. Kloge ord sagt af ens moder og passende på vore nye ”naboer” Tärntank. Rederiets stiftere var som børn i Skagen sammen med deres fædrene ophav, hvor Skagen den gang som nu, var et
kærkommen sted for en svensk fisker. Nu, mange år senere, da et nyt hjemsted skulle findes til deres rederi, var det naturligt at vælge det dejligt kendte Skagen. Havde de mange værftsarbejdere, smede, fiskere og andre ikke gjort som ovenfor nævnt, havde bl.a. Skagen Skipperskole måske ikke haft
dette rederis mange officerer på et dansk søretskursus. Dette kursus udbydes andet sted i riget, men valget faldt på ”hjembyen” Skagen. De første 12 skibsførere, overstyrmænd og maskinmestre er i disse dage ved at blive indført i det at være ansvarsha-
vende med en dansk vinkel. Undervisningen er på engelsk men da de maritime bånd er internationale, har kursisterne formået at falde ind i skolens ånd på rekordtid. Det første af mindst tre kurser, har repræsentanter fra Polen, Filippinerne og nabolandet Sverige.
With Great Knowledge Comes Great Power
Den direkte vej
www.portesbjerg.dk
Suppliers & Manufactures of generators worldwide Marine AC/DC generatorer 2 - 4 - 6 polet 1 - 3000 kva Med Mecc Alte opnås ekstrem høj kvalitet, virkningsgrad og minimale reparationsomkostninger. Vi er lagerførende agent for Mecc Alte: I Danmark og Norge, samt på Grønland, Færøerne og Island. Transmotor ApS Lemtorpvej 13 - 17 7620 Lemvig DK Tlf.: +45 96640977
Fax. +45 9664 0982
www.transmotor.com info@transmotor.com
Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
19
UDDANNELSE & KARRIERE
Maritim verdenskongres i Esbjerg Havnene og søfartens betydning skal gøres relevant for det moderne menneske. Det har været travle måneder for museumsdirektør Morten Hahn-Pedersen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Baggrunden var, at Esbjerg med kort varsel fra den 5.-9. oktober blev værtsby for en maritim verdenskongres, der samlede over 100 delegerede fra Europa, Nordamerika, Asien, Australien og Oceanien. Egentlig skulle kongressen, der hedder International Congress of Maritime Museums (ICMM) have været holdt i Annapolis i Maryland, USA, men finanskrisen fik den lokale organisations økonomi til at bryde sammen, og så skulle der tages en hurtig beslutning. Den tog organisationens præsident, der tilfældigvis er Morten Hahn-Pedersen, og så havnede kongressen i Esbjerg. - Blandt andet fordi der pludselig kun var ti måneder og ikke som normalt to år til forberedelserne, forklarer han. Færre kernekunder
Konferencens tema var ”Understanding Change – Coping with Uncertainty” (at forstå forandring – og kunne styre usikkerhed). De maritime museers kerneområde er – som for alle andre museer – indsamling, bevaring, forskning og formidling. Dertil kommer founding, som ikke kun handler om indsamling af midler til nye projekter, men også om økonomi til den daglige drift. - Kongressens emner kan egentlig belyses ganske godt ved at se på Esbjergs udvikling fra fiskerby til offshoreby og havnens rolle i den forbin-
20
- Moderne mennesker er blevet mere fremmedgjorte over for havnenes og søfartens betydning for vores dagligdag. Det kan de maritime museer være med til at ændre, siger Morten Hahn-Pedersen.
delse. Som fiskerby var havnen base for fars arbejdsplads, men komme med helt ud på arbejdspladsen kunne man jo ikke. To tredjedele af byens arbejdspladser havde en eller anden forbindelse til havnen, og på museet kunne vi vise, hvordan
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
livet til søs var og havde været. Fiskeriets folk, deres koner og børn var museets kernekunder, ligesom det var tilfældet på andre maritime museer i hele verden, og ingen var i tvivl om havnens, fiskeriets og søfartens betydning for hverdagen, siger
Morten Hahn-Pedersen. Men strukturændringer betød, at man bevægede sig fra små til store enheder i alle brancher, fiskeri, søfart, landbrug, industri osv. Dermed svandt kernekunderne ind, og samtidig blev moderne mennesker
Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk
mere fremmede over for, hvor tingene kommer fra, og mindre bevidste om den vigtige maritime dagligdag, som i virkeligheden er en nøglefaktor i samfundet. En port mod verden
- Man kan bare se sig omkring i et supermarked. Her er kiwier, avocadoer og mange andre fødevarer og ting på hylderne, som vi siden 1970’erne har taget som en selvfølge, men som vi ikke i dagligdagen tænker på er fragtet hertil med skib over lange afstande, siger han. I dag er vi fremmedgjorte over for havnene. Mange steder har terrorlovgivningen desuden spærret dem af for almindelige borgere, så det er slut med Osvald Helmuths gamle vise ”Ved Havnen”, hvor han som den anonyme funktionær trækker sin cykel langs kajen efter arbejdstids ophør kl. 17 – fuld af resigneret udlængsel. Her var havnen en port mod verden – i dag er det aspekt i stor grad forsvundet. Ikke kun hos offentligheden, men også politisk. - Dog ikke i Esbjerg, men det er, fordi byen var så heldig, at offshoreindustrien tog over, da fiskeriet svandt ind. Men i
mange andre, danske havne er moler og kajer blevet et investeringsobjekt, der skal give plads til både boliger, shoppingcentre og kultur. En masse ting, der slet ikke handler om en havns funktioner og er med til at fjerne den maritime bevidsthed, selv om lokalbefolkningen stadig lever kystnært, siger Morten Hahn-Pedersen.
FAKTA ICMM’s kongres blev indledt med en velkomstreception for de mange danske og udenlandske gæster på Fiskeri- og Søfartsmuseet med deltagelse af bl.a. kulturminister Carina Christensen og borgmester Johnny Søtrup. Ud over en smuttur til søfartsøen Fanø foregik det meste af konferencen i Esbjergs Utzon-tegnede musikhus ved havnen.
Mennesket og havet
Det betyder også, at hvor de maritime museer tidligere viste et stykke historie, der solgte sig selv, så skal den maritime historie i dag vrides helt anderledes, reorganiseres og gøres relevant for moderne mennesker. - Her er Esbjerg igen et godt eksempel. Vi begyndte som et fiskerimuseum med et akvarium og nogle sæler, men i dag er vi et museum, der fortæller historien om mennesket og havet gennem 1000 år. Fiskene og sælerne er der stadig, men miljø, historie, søfart, turisme, klima, offshoreindustri og andre maritime vinkler er med til at sætte dagsordenen, siger Morten Hahn-Pedersen. Af Karen Sloth
With Great Knowledge Comes Great Power
Suppliers & Manufactures of generators worldwide Marine AC/DC generatorer 2- 4 - 6 polet 1 - 3000 kva Med Mecc Alte opnås ekstrem høj kvalitet, virkningsgrad og minimale reparationsomkostninger. Vi er lagerførende agent for Mecc Alte: I Danmark og Norge, samt på Grønland, Færøerne og Island. Transmotor ApS Lemtorpvej 13 - 17 7620 Lemvig DK Tlf.: +45 96640977 Fax. +45 9664 0982 www.transmotor.com info@transmotor.com
Læs de daglige nyheder på www.havneogskibsfart.dk
www.meccalte.com
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
21
UDDANNELSE & KARRIERE
Vellykkede praktikophold for maskinmesterstuderende hos Aalborg Industries A/S Verdens førende leverandør af marinekedler og energiudstyr – Aalborg Industries A/S – har stor succes med praktikforløb for maskinmesterstuderende. Aalborg Industries A/S har gennem de seneste 2 år etableret praktikforløb for maskinmesterstuderende i forbindelse med deres afsluttende semester på maskinmesteruddannelsen. Virksomheden har haft i alt 7 maskinmesterstuderende i praktik, hver gang i en ½ års periode, hvor den studerende både har løst udfordrende maskinmesterrelevante opgaver og samtidig har udarbejdet sit bachelorprojekt for virksomheden. Aalborg Industries’ maskinmesterpraktikanter har blandt andet beskæftiget sig med opgaver inden for projektledelse, miljø, teknisk support, udvikling, salg, idriftsættelse, service og reparation – med andre ord inden for et meget bredt spektrum af virksomhedens tekniske arbejdsområder. Desuden har flere maskinmesterpraktikanter været på ophold i udlandet i forbindelse med praktikforløbet. Netop bredden i Aalborg Industries’ arbejdsområder gør, at virksomheden kan imødekomme de fornyelser, der er sket med maskinmesteruddannelsen gennem de seneste år ved at tilbyde praktikophold, hvor både den maskinmesterstuderendes ”hoved og hænder” kommer i brug.
22
Jeppe Dam Johansen (t.h.) i testcentret under afprøvning af en ny brændertype Maskinmesterpraktikforløbene – der alle er stablet på benene i samarbejde med MARTEC, Maskinmester Skolen i Frederikshavn, og Århus Maskinmesterskole – er ikke kun til gavn for maskinmesterpraktikanterne, der får afprøvet sig selv og deres skolelærdom i praksis. For Aalborg Industries er maskinmesterpraktikken en mulighed for at få friske input og ny viden, så virksomheden hele tiden kan følge med i den seneste udvikling. Samtidig er det en oplagt chance til at ”afprøve” potentielle medarbejdere; og flere af de maskinmesterpraktikanter, virksomheden har haft, er da også blevet ansat efter praktikopholdet. Der er således gode muligheder for, at et praktikophold for maskinmesterstuderende ender med at blive en særdeles vellykket oplevelse for begge parter.
H AV N E & S K I B S FA R T / 5 · 2 0 0 9
Martin Hansen ”i marken” for Aalborg Industries selskab i Singapore
Flere artikler i E-magasinet www.havneogskibsfart.dk
10310 · VISION MARKETING · 4036 0322
Practice makes perfect – and saves lives
Maritim- & Offshore bådtræningscenter Falck Nutec Esbjerg udvider nu sit kursusudvalg med flere forskellige bådtræningskurser takket være opførslen af vores nye bådtræningscenter på Sildekaj i Esbjerg Havn. Centeret Det nye center i Esbjerg indeholder både teorilokaler, omklædningsfaciliteter og værksted. Desuden er der indkøbt nye MOB-, FRB- og livbåde, hvilket sætter os i stand til at udbyde grundog opfriskningskurser inden for netop disse fartøjer. Kurserne Bådtræningskurserne henvender sig primært til offshorevirksomheder og den maritime sektor. Alle kurser er godkendt af Søfartsstyrelsen, Energistyrelsen og/eller OLF. Kursernes instruktører er erfarne undervisere, som er uddannet i sejlads med de forskellige bådtyper, hvilket giver kursisterne det optimale udbytte af undervisningen. Yderligere information Læs mere på www.falcknutec.dk, hvor du også kan bestille uddannelsesmateriale og tilmelde dig kurserne, eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314.
Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13
falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk
MARITIM INDUSTRI
Den maritime industri hører til på havnen! 800 arbejdspladser koster det Fredericia Kommune at fyre Fredericia Skibsværft I de senere år er der opstået en bemærkelsesværdig tendens i flere kommuner. Mange lokalpolitikere har været stærkt fokuserede på at skabe en række mondæne boligområder. Denne del er der dog ikke noget odiøst i! Det bemærkelsesværdige er derimod, at flere af de boligpolitiske tiltag sker på bekostning af velfungerende virksomheder – ja som oftest bliver det sunde industrivirksomheder, der må betale prisen. Fredericia skibsværft er det seneste eksempel.
Kommunalbestyrelsen havde enstemmigt valgt at opsige aftalen med skibsværftet for at iværksætte en række planer i forbindelse med udbygningen af byen. Denne beslutning vil de næste år koste mange arbejdspladser i kommunen, og det er endnu uklart, hvorledes det nye ’Storfredericia’ skal erstatte det fremtidige jobtab. De maritime industrivirksomheder, vi har tilbage i Danmark, er blandt nogle af verdens førende inden for deres respektive område. Vi har en højteknologisk- og miljøvenlig maritim industriproduktion, der årligt eksporterer for milliarder af kroner – penge som senere finder deres vej tilbage i samfundet igennem finansieringen af
velfærdsgoder. Den aktivitet, der opstår i kølvandet på disse virksomheders erhvervsaktiviteter, kaster hundredvis af lokale arbejdspladser af sig. Det sker blandt andet som følge af en masse underleverandørnetværk. Opsigelsen af aftalen med skibsværftet forventes at koste over 800 arbejdspladser. Det er voldsomt for en mellemstor kommune med under 50.000 indbyggere. Hvis vi ikke støtter mere op om de maritime virksomheders fremtidige virke i havneområderne, fjernes der et vigtigt grundlag for lokal beskæftigelse.
det maritime område. Det ville være trist, om vi bare lagde disse erhverv unødigt i graven. I Metal appellerer vi derfor til alle de ansvarlige politikere. Bevar havneområderne efter deres hensigt – de var skabt som arbejdspladser, og bør forblive arbejdspladser. Tænk jer om, før I nedlægger velfungerende virksomheder – for uden arbejde ingen løn, uden løn ingen dyr og mondæn bolig i jeres kommune. Claus Jensen, formand for CO-industris maritime udvalg og næstformand i Dansk Metal
Vi er en solid søfartsnation med stor ekspertise inden for
Innovative window technology The C.C.JENSEN Window Division is among the world leaders in developing and producing ship windows, glass and frame constructions with more than 40 years’ experience in supplying customized window solutions. WINDOW TECHNOLOGY
MARINE SOLUTIONS
Premium supplier of: Glass & Frame Constructions Repair & Maintenance Clamp-on window systems Sliding door systems
Ferry & Cruise Liners Commercial Vessels Super Yachts & Yachts
Please Contact C.C.Jensen for: UÊÊÊ,i«ÀiÃi Ì>Ì Ûià UÊÊÊ ià } ÊÊ UÊÊÊ } iiÀ }ÊÊ UÊÊÊ VÕ i Ì>Ì Ê UÊÊÊ > Õv>VÌÕÀ }Ê UÊÊÊ,i«> ÀÊEÊ > Ìi > ViÊ UÊÊÊ,iviÀi Vi ÃÌ
Clamp-On Windows UÊÊÊ/ iÊÃ>Û }Ê UÊÊÊ->viÌÞÊ UÊÊÊ }Ê viÊÌ iÊ UÊÊÊ ÜÊ > Ìi > ViÊV ÃÌÃÊÊÊÊÊÊÊ UÊÊÊ v ÀÌÊ >ÃÃ requirements
C.C.JENSEN A/S Window Division ©Û i Ê£ÎÊUÊ xÇääÊ-Ûi `L À}ÊUÊ i >À ÊUʳ{xÊÈÎÓ£ÊÓä£{ÊUÊÜ ` ÜÃJV V°` ÊUÊV V Ü ` Üð`
24
MA R I TI M I N D U STR I / 5 · 2 0 0 9
Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk
MARITIM INDUSTRI
Maritim Uge 2009 Det Blü Danmark udgøres af en omfattende og velfungerende dansk maritim klynge. Der er ca. 1.000 maritimt relaterede virksomheder med sammenlagt ca. 100.000 ansatte i Danmark. De danske maritime virksomheder konkurrerer globalt, og kun sÌrligt kompetente virksomheder kan gøre sig hüb om at trives. Danske Maritimes medlemmer, nybygningsvÌrfter, reparationsvÌrfter, udstyrsproducenter og serviceleverandører, har et tÌt og godt samarbejde med de øvrige aktører i Det Blü Danmark, og det gode klyngesamarbejde er medvirkende til, at de enkelte virksomheder stür stÌrkt i den internationale konkurrence. Danske Maritimes medlemsvirksomheder har en solid styrkeposition i den internationale maritime industri, og mange
af virksomhederne er globalt førende inden for deres felt. For at skabe et øget fokus pĂĽ Det BlĂĽ Danmark er Danske Maritime for tredje gang gĂĽet sammen med Danmarks Rederiforening og CO-industri om at afholde en Maritim Uge i Danmark. Det sker i uge 43, den 19.-25. oktober 2009. Omdrejningspunktet i Maritim Uge 2009 er en maritim konference, der afholdes den 21. oktober i FĂŚllessalen pĂĽ Christiansborg. Ved konferencen, der har overskriften Nye udfordringer i Det BlĂĽ Danmark, diskuteres de udfordringer, branchen stĂĽr over for nu og fremadrettet. Ă˜konomi- og erhvervsminister Lene Espersen vil tale om erhvervsvilkĂĽrene for Det BlĂĽ Danmark, og en rĂŚkke andre prominente personer fra den
danske og europÌiske maritime klynge vil give deres syn pü emner, der er relevante for Det Blü Danmark. Blandt emnerne er innovation og kompetencekrav samt fremtidens konkurrenceparametre i Det Blü Danmark, erhvervets arbejdsvilkür i fremtiden, initiativer og udfordringer i det maritime Europa m.m. Ved konferencen vil der ogsü blive uddelt legater og fondsmidler fra Den Danske Maritime Fond. Maritim Uge udspringer af arbejdet i ’EU sectoral social dialogue committee on shipbuilding’, som arbejdsgiverreprÌsentanter (CESA, Community of European Shipyards’ Association), lønmodtager-reprÌsentanter (EMF, European Metalworkers Federation) og EU-Kommissionen deltager i. Ud fra et ønske om at syn-
liggøre sektoren og gøre den mere attraktiv for unge at søge uddannelse og beskÌftigelse inden for er det besluttet at afholde en europÌisk skibsvÌrftsuge i oktober 2009. Den europÌiske skibsvÌrftsuge afholdes i uge 41 og sÌttes i gang af en skibsvÌrftskonference i Bruxelles ugen forinden den 1. oktober. I Danmark har arrangørerne, Danske Maritime, CO-industri og Danmarks Rederiforening, aftalt at gøre begivenheden mere bred og afholde en Maritim Uge i uge 43, som omfatter hele Det Blü Danmark. Du kan se mere pü www.maritimuge.dk, hvor programmet til konferencen pü Christiansborg ogsü findes. Danske Maritime Cecilie Lykkegaard
ALT I BLÆSEMIDLER
T Ŗ DN¿ DN¿ T Ŗ KF NGT GT Ŗ KFNG T Ŗ D Ŗ D ¿U N¿U T Ŗ DN N¿UG G N N D G F T N Ŗ N K O T NG Ŗ D KF D G F G G O U G O K N ¿ U G G O K F G O K F N ¿ U G O O K F N G K F N G T U G O K F K F N G T F N G T Ŗ O K F N N G T Ŗ G T Ŗ D N G K U O F N DN¿ NGT Ŗ Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D DN¿UG N¿UG Ŗ DN¿ ¿UGO UGO DN¿U UGOK GOKF N¿UG KF GT GT Ŗ NGT T Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D DN¿ K F N G N G T Ŗ G T Ŗ D8K RžVCIGT QU DžFG NGXGTKPI CH F N G O K F N/CTMGFUHÓTGPFG Rž UKNKMQUGHTK K O F N KF NGT GT Ŗ O KFNG FNGT FNG GT Ŗ T GDN¿UGOKFNGTPG QI DQTVUMCHHGNUG OK N¿UG GOKF OKF K O G O UDN¿UGOKFNGT K &CPOCTM U G N G K U F O K O ¿ N ¿ OGNFICCTF OCTMGFUHÓTGT V[RGT G UGO N¿U GO GOKF ¿UG OKFN KFNG Ŗ D D N ¿ U N ¿ U G Ŗ D N ¿ ¿CH CHHCNFGV IGPPGO XQTGU WPKMMG U T D Ŗ NG T Ŗ N¿ GT Ŗ D DN¿U N¿U Ŗ DN N¿UG UGO DN¿ D F N G T Ŗ D N TGVWTVCIPKPIUU[UVGO #HHCNFGV HTC Ŗ D G T G O K FDN¿UGOKFNGT VKN DTWI XGF KPFWUVTKGN T Ŗ G K KFN NGT Ŗ GT Ŗ D KFNGT T Ŗ D Ŗ DN¿ NGT Ŗ Ŗ D K F N K F N G U G O K F N G T K F N G TDN¿UPKPI UM¿TKPI IGPCPXGPFGU O ¿ U U G OQXGTƀCFGDGJCPFNKPI UG OKF OKFN UGO KFNG KFNGT GOKF FNGT GO DN¿ UGO GO N¿ U OKNLÓTKIVKIV K CPFTG HQTOGT HQT ¿ N ¿ T Ŗ D N ¿ N ¿ U Ŗ D KPFWUVTK QI FW HžT FQMWOGPVCVKQP UG UG DN¿ UGO UGO N¿U GOK OKF D Ŗ D NAluminiumsilikat UQO JQXGF¿ G N T N D Ŗ D Ŗ DN¿ NGT Ŗ DN¿ DN¿ T Ŗ D N¿U ¿UG Ŗ T UCIGNKI CPXGPFGU XGF HTKUVTžNGK F N G T G T Ŗ K F N G T Ŗ VKN DTWI K HQTDKPFGNUG OGF H GMU N N KFNG UGO G KF DN¿UPKPI Rž X¿THVGT O X NGT GOKF KFNGT Ŗ NGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ D T Ŗ D KFNGT T G O K F N K FŒ)TÓPPG TGIPUMCDGTŒ KF O U ¿ O N G O G U F ¿ G U O N¿ Ŗ D D N ¿Garnet UQO JQXGFUCIGNKI CP GO UGOK N¿UG GOKF GOKFN ¿UGO OKFNG ¿ U T Ŗ D N D N ¿ U G N ¿ U G Ŗ-QPVCMV QU XGPNKIUV JXKU FW ÓPUMGT D U N D XGPFGU K NWMMGFG CPN¿I QI UQO Ŗ ¿ Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ D DN¿U DN¿U T Ŗ DN N¿UG ¿UG F N G G T Ŗ T Ŗ D K F N G T JGPXGPFGNUG GNNGT DGUÓI CH XQTGU G T N G T CDTCUKX XGF XCPFUVTžNGUM¿TKPI K Ŗ O T N KF U G O K F N O K F N G U G O K F N GMQPUWNGPV UQO IGTPG HTGOMQONGT GOKF KFNGT Ŗ NGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ D T Ŗ D KFNG F G O D N ¿.GXGTKPI HQTGIžT HTC XQTGU P[ K G O G U F ¿ G O N¿ Ŗ GO UGOK N¿UG GOKF GOKFN ¿UGO OKF N ¿ U D N ¿ U T Ŗ D N N ¿ U G N ¿ U GOGT OGF NÓUPKPIUHQTUNCI UCOV D U N G T T Ŗ DQRHÓTVG UKNKMCV CPN¿I K #CDGPTCC Ŗ ¿ D GT Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ D DN¿U DN¿U T Ŗ DN N¿UG ¿ T Ŗ O K F N G N G T Ŗ T Ŗ D K F NWHQTDKPFGPFG VKNDWF Rž NGXGTKPI QI G N G *GTHTC NGXGTGU DN¿UGOKFNGTPG N F T N Ŗ D O K G O K FDžFG NÓUV K VCPMDKNGT UCOV RCMMGV K U G O K F O K F N G U G O TGVWTVCIPKPI FNG KFNGT UGOKF KFNGT FNGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ GT Ŗ D K ¿ N G U O ¿ G D ¿U N G K O F ¿ T Ŗ DKIDCIU GNNGT U¿MMG Rž RCNNGT N ¿U T Ŗ DN DN¿UG N¿UG Ŗ DN¿ ¿UGO UGO DN¿U UGOK GOKF N¿UGO N D G N D Ŗ T Ŗ OKFNG NGT Ŗ T Ŗ D KFNGT T Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D N¿UG O K F K F N G T5VQT NCIGTMCRCEKVGV UKMTGT CV XK CNVKF G N Ŗ D GT NGXGTKPIUF[IVKIG NG G KF F O KFNG FNGT OKF KFNGT FNGT Ŗ OKFNG NGT Ŗ GT Ŗ G kan DE vÌre K U G O U G O D N ¿ U U G O K U G O K F N ¿ U G...sü O U KF O UG Ŗ ¿ GO D KFN UG N¿ OK Ŗ D K F N G T T Ŗ D N ¿ Ŗ D N ¿ N G T Ŗ Ŗ D N ¿ D N ¿ U T Ŗ D N N ¿ U G N ¿ U G Ŗ D N ¿ ¿ U G O U G O D N ¿ U Ŗ Ŗ D T Ŗ D FNGT Ŗ DN Ŗ DN¿ GT Ŗ DN¿ F N Gpü kvaliteten! G O K F N G K F N G T G O K F K F N G T N G Tsikker K T U G O ¿ UGO GO N¿U GO G KF FN KFNG UGOK KFNGT FNGT OKFN NGT Ŗ G K U O SILIKAT A/S U O ¿ G N D G K U O D N ¿ Ŗ D N ¿#UMGNWPF Ŗ #CDGPTCC T Ŗ Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ DN N¿UG N¿UG Ŗ DN¿ ¿UGO UGO DN¿U UGOKF GOKF N G N D G KF NGT GT Ŗ N G T G O Ŗ YYY OGNFICCTF EQO KFN NGT Ŗ GT Ŗ D KFNGT T Ŗ DN Ŗ DN¿ NGT Ŗ Ŗ DN¿ DN¿U T Ŗ D N F O K U F F T N Ŗ G K NG G Ŗ OKF OKF UGO KFN KFNG GOK FNGT NGT ¿U DN¿ UGO GO OKF GT
meldgaard SILIKAT
LĂŚs de daglige nyheder pĂĽ www.maritim-industri.dk
MA R I TI M I N D U STR I / 5 ¡ 2 0 0 9
25
MARITIM INDUSTRI
Den blå konference
Fokus på anvendeligheden Under det Blå Universitet afholdes den fjerde Blå Konference som sætter fokus på den nyeste maritime forskning og Innovation. Den Blå Konference finder sted på SIMAC i Svendborg den 2. og 3. december i år. Konferencen sætter fokus på de nyeste resultater af den maritime forskning og et stort antal forskere, interessenter fra Det Blå Danmark og studerende ved de maritime uddannelsesinstitutioner vil deltage. Konferencen stiller skarpt på
den lange række af maritime forskningsprojekter, som har set dagens lys i de seneste år. Resultaterne af forskningsprojekterne er nu undervejs, og konferencen er en ideel mulighed for forskere, interessenter fra Det Blå Danmark og studerende ved de maritime uddannelsesinstitutioner til at mødes og diskutere resultaterne. Konkret vil konferencen fokusere på anvendeligheden af forskningsresultaterne i den maritime industri. Direktør for Søfartsstyrelsen Andreas Nordseth og Vice direktør for Rederiforeningen Jan Fritz Hansen er blandt hovedtalerne ved konferencen. Fire temaer er i fokus. Det før-
Kvalitet og sikkerhed omkring din luft...
ste tema er Green Ship of the Future, og her vil der bl.a. være præsentationer af studerendes projekter. Dette er et af fremtidens store maritime forskningstemaer, men igangværende forskning viser allerede nu, at der er mange muligheder for at mindske udledninger til glæde for både klimaet og for redernes økonomi. Derefter følger en paneldiskussion om pirateri og risikostyring. På grund af det voldsomt stigende problem må rederne i dag medtænke pirateri i deres risici planlægning og det stiller helt nye udfordringer. Piraternes status i international politik og international ret er også uklar. Rens Van Munster,
der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Kristina Siig, maritim jurist ved Syddansk Universitet og Steven Jones, Executive Director of The International Dynamic Positioning Operators, vil give deres fortolkning af udfordringerne. Steven Jones arbejder med at assistere rederne i forbindelse med pirateri og har selv, da han var dæksofficer, oplevet at være på et kapret skib. Den tredje session omhandler Det Blå Danmarks massive fremgang, og tre forskere vil stille skarpt på danske rederiers fremgang og vurdere rederiernes betydning for Det Blå Danmarks underskov af under-
Montage klare emner CNC Drejning af store emner
Dykkere og brandmænd over hele verden stoler på BAUER kompressorer som en sikker kilde til ren luft. BAY Kompressor har mange års erfaring med BAUER inden for:
Speciale i injektorboring CNC fræsing af store emner Komplette leverancer
• Salg • Service • Reservedele Kontakt os for en personlig snak om dit behov.
BAUER dykker kompressorer Fra 100 til 680 l/min.
Fuglebækvej 4C, 1 · DK-2770 Kastrup Tlf. 3251 1866 · Fax. 3251 1856 info@bauer.dk · www.bauer.dk
26
MA R I TI M I N D U STR I / 5 · 2 0 0 9
Nordmark Maskinfabrik A/S Søndre Ringvej 36 . 9300 Sæby Tlf.: 98 46 98 00 . Fax: 98 46 98 50 E-mail: mail@nordmark-maskinfabrik.dk www.nordmark-maskinfabrik.dk
Flere artikler i E-magasinet www.maritim-industri.dk
leverandører. Endelig vil den norske økonom Stig Tenold give en fortolkning af fremtidens udfordringer for rederne med historisk store værftsordrer og kraftigt faldende fragtrater. Tenold spørger om krisen er historisk unik og vurderer muligheder for at undgå en langvarig recession in shippingerhvervet. Det fjerde og sidste tema handler om Human factors, og her vil tre forskere præsentere deres resultater fra nyligt afsluttede forskningsprojekter; Der kan der nævnes ’Technological support for ship navigation and prevention and prevention of collision – now and in the future. Analyses based on the
concepts of distributed cognition, information persistence and information availability’ og ’Maritime Communication – distinctly unique, certainly complex and not so cross-culturally oriented’. Det er fjerde gang, at Den Blå Konference finder sted, og det er første gang, at SIMAC er vært. Konferencen organiseres i samarbejde med Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) ved Syddansk Universitet og Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC). Programmet findes på EMUCs hjemmeside (www. emuc.dk)og tilmelding foregår gennem EMUCs sekretariat.
Læs de daglige nyheder på www.maritim-industri.dk
Svendborg Motorværksted ApS er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet. Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer. Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste, servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.
Svendborg Motorværksted ApS Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: info@svendborg-motor.dk
MA R I TI M I N D U STR I / 5 · 2 0 0 9
27