Maritime Danmark 4-2019 by Danish Maritime Fair

DANMARK April 2019

NR. 4

21. ÅRGANG

DKK 49,50

maritimedanmark.dk

AFLØSERFÆRGEN

DANSKE MARITIME

HAVNE

Søfartsstyrelsen er klar

100-års jubilæum

Kamp om at blive servicehavn

RGY, RE ENE PBUILD SHO SHI CE , OFF PPING, REN ILDING SHI NFE EXSHIPBU CE FOR ION & CO • NEVA NG, REN HY & IBIT SHIPPI & CONFE A EXH OGRAP Y, PORTS NEV EAN , OFF CE FOR IBITION RG HY • & OC REN ENE ILDING SHIPNFE A EXH OGRAP Y, PORTS SHORE & CO NEV EAN SHIPBU CE FOR RG , OFF ION HY • NG, & OC ION ENE ING IBIT REN PPI TS RAP IBIT RE ILD SHI NFE POR EXH A EXH EANOG SHO OGNEV SHIPBU CE FOR ION & CO • NEVA RGY, OC , OFF EAN NG, REN TS & HY IBIT & OC RE RE ENE ILDING SHIPPI NFE POR EXH SHO OGRAP PORTS & CO • NEVA SHO SHIPBU CE FOR OFF ION NG, ING, OCEAN ENERGY, ING, OFF PPING, HY TS & SHIPPI CONFEREN A EXHIBIT OGRAP NSHI ILD RE POR FOR & CO FOR SHO2017 SHIPBU Y,RUSSIA, NEV EAN N& • ST. PETERSBURG, SEPTEMBER CE ION RG OFF , OC , HY NG REN HY • IBIT TS & HIBITIO OGRAP NFE RE ENE ILDING SHIPPI A EXH OGRAP Y, POR OFFSHO SHIPBU & CO NEV EAN OCEAN ENERG , CE FOR IBITION RGY, HY • NG, & OC REN RE ILDING SHIPPI NFE RE ENE PBUILD A EXH EANOGRAP Y, PORTS SHO SHO NEV & CO SHIPBU CE FOR SHI RG OC ION CE HY • , OFF PPING, PING, TS & REN IBIT REN RE ENE ILDING SHI OGRAP Y, POR NFE NFE SHO EXA EXH & CO NEV , OFF OCEAN ENERG SHIPBU CE FOR ION & CO • NEVA NG, HY • REN TS & RE HY & IBIT ILDING RAP POR SHO SHIPPI & CONFE PBU A EXH OGRAP Y, PORTS RGY, , OFF NG, SHI FOR NEV EAN ION • ING 7 , OFF ENE CE RG HY ILD & OC ENE SHIPPI NFEREN A EXHIBIT ILDING SHIPOGRAP Y, PORTS SHORE SHIPBU E FOR & CO SHIPBU CE FOR • NEV OFF ENC OCEAN ION SEVEN DEVELOPMENTRG HYTWENTY NG, &YEARS ION ENE OF THE ING, FER IBIT REN PPI TS RAP IBIT RE ILD SHI RUSSIAN MARITIME INDUSTRIES NFE PORCOMMERCIAL EXH A EXH EANOG SHO OGNEV SHIPBU CE FOR ION & CO • NEVA RGY, WWW.TRANSTEC-NEVA.COM OC , OFF EAN NG, REN TS & HY IBIT & OC RE RE ENE ILDING SHIPPI NFE POR EXH SHO OGRAP PORTS & CO • NEVA SHO SHIPBU CE FOR OFF ION NG, ING, OCEAN ENERGY, ING, OFF PPING, HY TS & SHIPPI CONFEREN A EXHIBIT OGRAP NSHI ILD RE FOR PBU & CO FOR Y, POR OFFSHO NEV EAN N& • SHI CE ION RG , OC , HY NG REN HY • IBIT TS & HIBITIO OGRAP NFE RE ENE ILDING SHIPPI A EXH OGRAP Y, POR OFFSHO SHIPBU & CO NEV EAN OCEAN ENERG , CE FOR IBITION RGY, HY • NG, & OC REN RE ILDING SHIPPI NFE RE ENE PBUILD A EXH EANOGRAP Y, PORTS SHO SHO NEV & CO SHIPBU CE FOR SHI RG OC ION CE HY • , OFF PPING, PING, TS & REN IBIT REN RE ENE ILDING SHI OGRAP Y, POR NFE NFE SHO EXA EXH & CO NEV , OFF OCEAN ENERG SHIPBU CE FOR ION & CO • NEVA NG, HY • REN TS & RE HY & IBIT ILDING RAP POR SHO SHIPPI & CONFE PBU A EXH OGRAP Y, PORTS RGY, , OFF NG, SHI FOR NEV EAN ION • ING , OFF ENE CE RG OC HY ILD & ENE SHIPPI NFEREN A EXHIBIT ILDING SHIPOGRAP Y, PORTS SHORE SHIPBU E FOR & CO NEV EAN SHIPBU CE FOR RG OFF ENC ION HY • NG, & OC ION ENE FER ING, IBIT REN PPI TS RAP IBIT RE ILD SHI NFE POR A EXH EANOG EXH SHO OGNEV SHIPBU CE FOR ION & CO • NEVA RGY, OC , OFF EAN NG, REN TS & HY IBIT & OC RE RE ENE ILDING SHIPPI NFE POR EXH SHO OGRAP PORTS & CO • NEVA SHO SHIPBU CE FOR OFF ION NG, ING, OCEAN ENERGY, ING, OFF PPING, HY TS & SHIPPI CONFEREN A EXHIBIT OGRAP SHI ILD RE CONPOR FOR SHO NEV N& SHIPBU CE FOR ION & RGY, OFF , OCEAN , HY • & ITIO NG REN HY • IBIT TS HIB NFE RE ENE ILDING SHIPPI OGRAP Y, POR A EXH OGRAP SHO & CO NEV EAN SHIPBU CE FOR OCEAN ENERG ION , OFF RGY, HY • NG, & OC IBIT REN RE ILDING SHIPPI NFE RE ENE PBUILD A EXH EANOGRAP Y, PORTS SHO SHO NEV & CO SHIPBU CE FOR SHI RG OC ION CE HY • , OFF PPING, PING, TS & REN IBIT REN RE ENE ILDING SHI OGRAP Y, POR NFE NFE SHO EXA EXH & CO NEV , OFF OCEAN ENERG SHIPBU CE FOR ION & CO • NEVA NG, HY • REN TS & RE HY & IBIT ILDING RAP POR SHO SHIPPI & CONFE PBU A EXH OGRAP Y, PORTS RGY, , OFF NG, SHI FOR NEV EAN ION • ING ENE CE RG OC PPI HY ILD IBIT & REN ENE SHI NFE A EXH OGRAP Y, PORTS SHORE SHIPBU E FOR & CO NEV OFF ENC OCEAN ENERG ION HY • FER ING, IBIT TS & RAP RE ILD OG EXH POR A SHO NEV SHIPBU OCEAN ENERGY, , OFF NG, TS & RE ILDING SHIPPI POR SHO SHIPBU CE FOR OFF NG, ING, SHIPPI CONFEREN FOR N& HY • HIBITIO OGRAP OCEAN

NEVA 2017

Sea Asia

Singapore

Bari-Ship

Japan

Nor-Shipping NEVA

Russia

INMEX-SMM India Kormarine

Norway

India

South Korea

Europort Rotterdam

Holland

Marintec China

China

MARITIME DANMARK 4-2019

TOPHISTORIE 100-ÅRS JUBILÆUM

DANSKE MARITIME GENNEM 100 ÅR Historien om Danske Maritime er mere end noget andet historien om en brancheforening, der har forstået at omstille sig i takt med at verden forandrede sig. En forening der startede med kun 14 medlemmer for 100 år siden, tæller i dag langt over hundrede medlemmer - og dens indflydelse er større end nogensinde.

I mere end 30 år har Jenny N. Braat haft sit daglige virke i Danske Maritime, siden 2011 som Brancheforeningens administrerende direktør. På hendes vagt er foreningen vokset kraftigt, og står nu stærkere end nogensinde.

SØFARTSSTYRELSEN MELDER KLAR TIL AFLØSERFÆRGEN Søfartsstyrelsen har den nye afløserfærgen på arbejdssedlen – og er helt klar som servicepartner på godkendelse af både færge og besætning til den kommende ø-færge.

SKROTVÆRFT SKABER 200 NYE ARBEJDSPLADSER I FREDERIKSHAVN Der vil være skabt 200 nye arbejdspladser på havnen, når den amerikanske virksomhed Modern American Recycling Services har færdiggjort sit nye skrotværft i Frederikshavn.

UDVALGSFORMAND: ET PARADIGMESKIFTE OMKRING Ø-FÆRGERNE Ø-færgerne er livsnerven for de danske øer. En vigtig spiller er også Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer. Maritime Danmark har talt med udvalgets formand om fremtidens afløserfærge og politikernes ansvar for at sikre frie og gode rammer for livet på landets øer.

DANSKE MARITIME - MED TIL AT FORME FREMTIDEN

CARGO HOLD CLEANING MADE EASY

FORSIKRING ER NØGLEN TIL FINANSIEL TRYGHED

DESMI PUMPER GÅR HELT GRØNT I DET BLÅ DANMARK Den danske pumpekoncern DESMI A/S i Nørresundby øger nu sine globale aktiviteter og går ”All IN” i et nyt fokusområde - bekæmpelsen af plast i flodsystemer. Koncernen har gennem længere tid deltaget aktivt i opsamling af plastik på verdenshavene, men erkender, at man må starte ved roden til problemerne. Flere internationale undersøgelser peger på at størstedelen af alt flydende affaldsplast kommer fra floder i og specielt i Indien og Kina er problemet stort. Det fortæller Group CEO, Henrik Sørensen, DESMI, hvis klare mål er at udbygge koncernens grønne profil.

C TELEPORT KLARER ÆNDRING AF MARITIME FLYBILLETTER PÅ SEKUNDER Enhver crew manager ved, hvilket helvede det er at stå med et større mandskab, der skal skifte fra f.eks. en offshore platform eller et skib, og der pludselig opstår forsinkelser: Timer med flyombookninger, bekræftelser, ændringer. Not anymore. Hvis det altså står til C Teleport.

BLAEST UDVIDER TESTCENTER TIL VINDMØLLEVINGER

THORSMINDE VIL VÆRE SERVICEHAVN FOR HAVMØLLEPARKEN THOR Thorsminde byder sig nu til som basishavn for den kommende havvindmøllepark der skal opføres 20 kilometer ude i Nordsøen. Holstebro Kommune vil nu gå i dialog med lokale firmaer og leverandører, der kan servicere de 8.200 jobs, som kommer i anlægsfasen.

Blade Test Centre udvider nu i samarbejde med Aalborg Havn for anden gang på blot fem år sit testcenter til vindmøllevinger, der er beliggende på havnen i Aalborg Øst. Udvidelsen betyder, at centret fremover vil være i stand til at teste vindmøllevinger længere end 100 meter.

KOLOFON MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

HAMBORG VEJRER MORGENLUFT TIL FLERE AF KONKURRENTERNE

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Niels Hass D: +45 7610 1156 / M: + 45 2933 6606 nh@maritimedanmark.dk

LAYOUT

Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg

DANMARK April 2019

NR. 4

21. ÅRGANG

DKK 49,50

maritimedanmark.dk

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

AFLØSERFÆRGEN

DANSKE MARITIME

HAVNE

Søfartsstyrelsen er klar

100-års jubilæum

Kamp om at blive servicehavn

Næste udgave: 30. april 2019

/ SIDE 6

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

AF METTE VOLANDER

SØFARTSSTYRELSEN MELDER KLAR TIL AFLØSERFÆRGEN

Søfartsstyrelsen har den nye afløserfærgen på arbejdssedlen – og er helt klar som servicepartner på godkendelse af både færge og besætning til den kommende ø-færge.

øfartsstyrelsen er indstillet på en god dialog omkring godkendelsen af den kommende afløserfærge, som Folketinget har sikret økonomisk med garantikapital, og som Færgesekretariatet formelt er projektleder på. Det siger styrelsens direktør Andreas Nordseth i et interview med Færgesekretariatet / Maritime Danmark om færgen. Allerede nu er styrelsen i dialog med de folk, der tegner og skal bygge færgen, og da færgen bliver på over 24 meter, skal den opfylde EU’s regler på området. - Vi er indstillet på at have en konstruktiv tilgang til modulfærgekonceptet, som også vi finder rigtigt spændende. Og da færgen er på over 24 meter, er det ret straight forward, hvilke regler, der skal opfyldes, siger Andreas Nordseth. BESÆTNINGEN Der, hvor Søfartsstyrelsen skal ind, er på besætningen. - Det er ikke noget stort issue for Søfartsstyrelsen med skiftende besætninger på afløserfærgen.

Vi stiller ikke nogen krav til, at en given besætning skal have været der så og så lang tid. Vi siger, at de, der er der, skal kunne sejle skibe og kunne håndtere sikkerheden. Det vigtige er, at besætningerne der skal sejle skibet er kvalificeret; at de kender skibet, er trænet i det osv. Og det, forventer jeg ikke fra vores side, vil give problemer, siger Andreas Nordseth. Det udvidede fartområde, som afløserfærgen skal sejle i, er ikke noget problem. -Vi taler om et passagerskib på over 24 meter, der er nogle ret klare regler, man kan man slå op i direktivet med sejladsområde A, B, C, D, hvor færgen så blot skal godkendes til sejlads i det givne område længst væk fra kysten, og så bliver skibet godkendt efter det, siger Andreas Nordseth. MÅLET ER STYRENDE Søfartsstyrelsens nye tilgang til myndighedsarbejdet - hvor målet er styrende, fremfor som førhen, at selve vejen dertil var et krav i sig selv, vil også komme i spil i arbejdet med en kommende aflæserfærge.

- Det er Søfartsstyrelsen som myndighed, som vil skulle vurdere, om formålet eller målet i loven er opfyldt. Og her er vi meget indstillet på at være i dialog med de, der bygger, konstruerer og driver afløserfærgen. I søfartsuddannelser er der i dag ikke nogen typegodkendelse, som man f.eks. kender det for fly. Og der overvejer Søfartsstyrelsen i arbejdet med en kommende færgeføreruddannelse, at gå nye veje, i hvert fald, når det gælder de små færger.

‘

- Jeg ved ikke, om afløserfærgen i sig selv, bliver en driver på uddannelsesområdet. Men vores folk er ved at se på en ny model, hvor man siger, at hvis du er trænet i skibet, så skal du ikke have sejlet i 4 år, før du får lov til at sejle det. Det ser vi på lige nu, siger Andreas Nordseth, der ser frem til at følge med på sidelinjen i arbejdet med fremtidens afløserfærge.

Vi er indstillet på at have en konstruktiv tilgang til modulfærgekonceptet, som også vi finder rigtigt spændende. - Andreas Nordseth, Direktør, Søfartsstyrelsen

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /

AF METTE MARIE VOLANDER

eter Juel Jensen (V) er en af de folketingspolitikere, der får ild i øjnene, når talen falder på landets småøer og ø-færger. Siden valget i 2015 har han været formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer, som på Christiansborg uofficielt går under betegnelsen ”Landdistriktspartiet”. Både udvalget og øernes og ø-færgernes minister, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, har de seneste par år haft fokus på at skabe bedre rammer for livet på øerne og deres livsnerve, de kommunale ø-færger. Sidst i 2018 i form af en statslig driftsgaranti til fremtidens ø-færge, afløserfærgen, der skal kunne besejle hele det kommunale ø-færgenet i tilfælde af driftsstop, dok og andet. Og kort efter med deres tilsagn til flere midler og friere rammer til at nedsætte passager- og godstaksterne på ø-færgerne også i de vigtige sommerferieuger. ENDNU MERE LANDEVEJSPRINCIP I 2019 ”Der er ingen tvivl om at tilskuddene til passager- og godstakstnedsættelserne har haft stor positiv effekt på småøerne,” siger Peter Juel Jensen;

”Det fik vi politikere sat ord på i 2018 med økonomi- og indenrigsministerens fremrykkede evaluering af landsvejsprincippet. Og aktuelt har jeg da en klar forventning om, at de ekstra midler og fleksibilitet, som vi i år tilfører tilskudsordningen, omsættes til gode beslutninger ude i ø-kommunerne til gavn for øboere, turisme og erhvervsliv.” FRA OVERLEVELSE TIL OPTIMISME Som formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer var Peter Juel Jensen i 2015 med til at etablere et fælles Færgesekretariatet for de kommunale ø-færger. Sekretariatet så dagens lys 1. marts 2015 og samler ø-færger fra 18 kommuner med mindre øer. Siden 2015 har Peter Juel Jensen set et skift i den politiske opmærksomhed, som småøerne og ø-færgerne tiltrækker sig. Og i kølvandet på den øgede bevågenhed er fulgt penge og optimisme. ”Jeg synes godt, at vi her kan tale om et paradigmeskifte fra første gang, jeg mødte Sammenslutningen af Småøer, hvor det handlede om ren overlevelse. Nu er der allokeret rimelige

midler og sat mange gode ting i gang på småøerne. Og selvom der stadig er lang vej at gå, og vi stadig har lovgivning og arbejdsmarkedsaftaler, der spænder ben for ø-livet, så står vi i dag i en helt anden og bedre situation,” siger Peter Juel Jensen. GLÆDER SIG TIL AFLØSERFÆRGEN Han forventer sig rigtig meget af en kommende afløserfærge, som Folketinget i efteråret 2018 har muliggjort realiseringen af med en statslig lånegaranti på 15 mio. kr. De kommunale ø-færgers Færgesekretariat har den nye standardfærge på tegnebrættet. Målet er, at den kan stå klar i 2020 til indsættelse på alle de 26 forskellige kommunale ø-ruter. ”Afløserfærgen er en fantastisk god idé. For det første løfter den en betydelig udgift væk fra den enkelte kommune, for det andet løfter den en ambition hos mange af de små øer på miljø- og klimaområdet, og for det tredje sætter afløserfærgen standarden for fremtidens ø-færge på området, ”siger Peter Juel Jensen. Og så er færgen helt nødvendig for fortsat udvikling på øerne i forhold til bosætning og arbejdsmarked. Den løser blandt andet det helt konkrete problem, der opstår, når øboere med arbejde på fastlandet ikke kan møde på job, fordi færgen ikke kan sejle. ONE SIZE DON’T FITS ALL Men på mange andre områder end den kommende afløserfærge, så er vigtigt at holde sig for øje, at ”One size don’t fits all”, når det gælder de danske småøer, mener Peter Juel Jensen, der selv er født, opvokset og stadig bosiddende på Bornholm. ”Det er billigt at investere de håndører, de reelt er tale om, i at gøre det endnu mere tåleligt at bo på øerne. Og selvom der måske ikke er så mange stemmer i at tilgodese øerne, så synes jeg at kommunalpolitikerne i højere grad bør se deres øer som de små guldæg, de er, fremfor rene udgiftsposter i et regneark,” siger Peter Juel Jensen.

/ SIDE 8

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

100-ÅRS JUBILÆUM

Danske Maritime 1919 - 2019

DANSKE MARITIME GENNEM 100 ÅR

Historien om Danske Maritime er mere end noget andet historien om en brancheforening, der har forstået at omstille sig i takt med at verden forandrede sig. En forening der startede med kun 14 medlemmer for 100 år siden, tæller i dag langt over hundrede medlemmer - og dens indflydelse er større end nogensinde.

et første møde i det, der skulle blive til Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark, blev afholdt den 2. juli 1919. Målet var klart. De fjorten fremmødte repræsentanter fra skibsværfter i hele Danmark var enige om at danne en særlig forening til at varetage deres interesser. En lille måned senere - den 30. juli 1919 var Foreningen en realitet. Det var omskiftelige tider. Den 1. / SIDE 10

Verdenskrig var lige afsluttet, og revolutionen i Rusland sendte rystelser ud over Europa. Arbejderne stillede krav, og Foreningens vigtigste formål var at kunne imødegå disse krav i samlet flok. Derudover skulle Foreningen varetage andre fælles interesser som forholdet til politikere og myndigheder, ligesom den skulle medvirke til løsningen af opgaver af fælles interesse. Endelig skulle Foreningen sikre, at medlem-

merne ikke optrådte ukollegialt over for hinanden. 14 BLIVER TIL 10 Den optimisme, der havde præget tiden op til 1. Verdenskrig med etablering af nye værfter, blev efter krigen hurtigt afløst af krise på grund af faldende efterspørgsel på tonnage. Talrige arbejdsnedlæggelser og lockouter prægede værfterne i første halvdel af 1920´erne og

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

de 14 medlemmer, der dannede Foreningen i 1919, var ved generalforsamlingen i 1926 blevet reduceret til ti. I anden halvdel af 1920´erne øgede værfterne beskæftigelsen, inden krisen i starten af 1930´erne ramte hårdt. Beskæftigelsen, der havde toppet i 1930 med ca. 14.000 arbejdere, faldt til blot 5.600 i 1933.

100-års jubilæum

Attraktive uddannelser og kurser til Det Blå Danmark 30’ERNE Værfterne situation forbedrede sig langsomt fra anden halvdel af 1930´erne, men der var problemer med at skaffe stål. Der blev i starten af 1937 afholdt et møde med deltagelse af delegerede fra engelske, svenske, norske, belgiske hollandske og danske værfter. Målet var at gå sammen for at forhandle bedre vilkår. Dermed var Skibsværftsforeningen for første gang engageret i et internationalt samarbejde og en stor del af Foreningens medlemmer meldte sig ind i “International Shipbuilding Conference”. Slutningen af 1930´erne blev gode år for de danske skibsværfter. Be-

skæftigelsen steg til knap 16.000 på medlemsværfterne. Det var det højeste, der på det tidspunkt var registreret. 2. VERDENSKRIG Krigen satte en stopper for fremgangen på værfterne. Arbejdstiden blev reduceret for at give plads til flere arbejdere for at imødegå den voksende arbejdsløshed. Samtidig voksede problemerne med at skaffe materialer til skibsbygning og reparation. Besættelsesårerne blev også præget af talrige arbejdsnedlæggelser på værfterne, fordi arbejderne ikke var interesseret i at arbejde på tyske skibe. Sabotage mod værfterne blev intensiveret i løbet af krigen. Værfter var et vigtigt mål for de allierede, der

Videregående maritime uddannelser: • Maskinmester & Adgangskursus • Skibsmaskinist • Skibsfører • Fiske-, Kyst- og Sætteskipper Grundlæggende maritime uddannelser: • Skibsassistent, ubefaren og befaren • HF Søfart • Skoleskibet DANMARK MARITIME SIKKERHEDSKURSER STCW • SØSIKKERHED BRANDBEKÆMPELSE • OPITO OFFSHORE • GWO VIND TEKNISKE-, NAUTISKE- OG RADIOKURSER • SIMULATOR

Se mere på www.martec.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /

90’ERNE Beskæftigelsen lå i 1990 på omkring 6.800 eller blot en tredjedel af niveauet i 1975. Nedlukninger og sammenlægningen af medlemsværfter betød, at antallet af medlemmer i Skibsværftsforeningens medlemmer kunne tælles på én hånd: Odense Staalskibsværft, B&W Skibsværft, Danyard, Svendborg Værft og Aarhus Flydedok. Foreningen havde indtil da været meget tilbageholdende med at optage nye medlemmer. Flere mindre værfter havde gennem årerne forsøgt at blive optaget, men uden held. Foreningens selvforståelse var, at den var til for de største værfter. Nu blev den politik ændret. på den måde kunne ramme den tyske krigsmaskine. EFTERKRIGSÅRENE Mens arbejderne under krigen var på nedsat arbejdstid, var situationen omvendt i efterkrigsårerne. Der var mangel på arbejdskraft. Manglen på pressede lønningerne i vejret i anden halvdel af 1940´erne, og det fik overenskomstforhandlinger til at fylde godt på medlemsmøderne. Et andet tilbagevendende punkt på dagsordenen i Skibsværftsforeningen efter krigen var problemerne med at skaffe stål. Det lettede dog da Det Danske Staalvalseværk fra slutningen af 1949 fik gang i produktionen. KONKURRENCE FRA UDLANDET Den tiltagende konkurrence fra udlandet efter 2. Verdenskrig kom fra starten primært fra Japan. Men siden fik de danske værfter også hård konkurrence fra europæiske værfter, der i stor stil modtog statsstøtte fra deres hjemlande. Danmark og Skibsværftsforeningen kæmpede imod statsstøtte, men i sidste ende var de danske værfter tvunget til at få hjælp fra staten. Da hverken skiftende regeringer

/ SIDE 12

eller Skibsværftsforeningen var interesseret i direkte statsstøtte faldt valget på statssubsidierede finansieringsordninger. Den første så dagens lys i 1963 i form af en rentestøtteordning på skibsfinansiering, hvor Danmark skulle tilbyde lånevilkår som dem, der var aftalt i OECD. 70’ERNE Oliekriserne i 70´erne skabte en ny nedtur for værfter overalt i verden. Behovet for søtransport voksede ikke længere i samme takt som tidligere. Og derfor faldt behovet for nye skibe. Det førte til nye statslige støttetiltag overfor værfterne i mange lande og pressede derfor igen de danske værfter på konkurrenceevnen. Overkapacitet prægede verdensmarkedet og skabte pres på priserne. Det var primært ordrerne på tankskibe, der svigtede, ligesom mange indgåede ordrer blev annulleret. B&W I KRISE B&W havde svært ved at klare sig i konkurrencen med værfterne i Japan og Sydkorea, og trods en række forskellige tiltag med opkøb, der skulle mindske koncernens afhængighed af de maritime ak-

tiviteter, gik det galt i slutningen af årtiet. Frem til konkursbegæringen den 4. november 1980 blev en lang række af B&W´s aktiviteter solgt fra for at skaffe kapital. Det endte med at skibsbygningen fortsatte, men værftet var med ca. 900 ansatte i juni 1980 en skygge af fordums storhed. 80’ERNE Et indgreb mod de populære skibsanparter i 1984 gjorde rigtigt ondt på de danske værfter. Anpartsfinansiering havde fået en stadigt voksende betydning i takt med, at den hårde internationale konkurrence betød en nedgang i ordrerne fra udlandet. I 1984 kom hele 78 pct. af skibsværfternes ordreindgang fra leasingselskaber, partrederier og kommanditselskaber i Danmark. Statsstøttede finansieringsordninger, anparter og værftspakker hjalp de danske værfter op gennem 1970´erne og 1980´erne. Men det blev stadigt sværere at konkurrere på et verdensmarked, der blev presset af Japan, Sydkorea og af den meget høje støtte til værfter i andre EF-lande, samtidig med, at omkostningsudviklingen i Danmark lå markant over omverdenens.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Den daværende direktør Thorkil Christensen kontaktede to af de største blandt de mindre værfter:

100-års jubilæum

Fredericia Værft og Ørskov Christensens Stålskibsværft. Begge takkede ja til medlemskab, Fredericia Værft dog på den betingelse, at Assens Skibsværft, der var en del af Fredericia Værft, også skulle være med. Og sådan blev det. FORENINGEN ÅBNER SIG I 1991 accepterede Skibsværftsforeningen at få en leverandør i medlemskredsen. Motorfabrikken MAN B&W Diesel bankede på døren og blev lukket ind. Leverandører var hidtil blevet afvist, fordi man blandt medlemmerne ønskede en ren snitflade, hvor man kunne spille dem ud mod hinanden. Men nu var tiden en anden. Og da MAN B&W Diesels direktør, Leif Juul Jørgensen, skiftede job og blev direktør for J.C. Hempels Skibsfarve-Fabrik A/S, spurgte han, om der mon ikke var plads til en malingsfabrik. Og det var der. Sene-

re fulgte optagelse af Karstensens Skibsværft A/S, Nordsøværftet og Mærsk Container Industri i løbet af 1990´erne. Men fokus var fortsat primært på skibsværfter. ET VENDEPUNKT Ved starten af det nye årtusind stod Skibsværftsforeningen ved et vendepunkt. De store skibsværfter var lukket et for et - på nær Lindø-værftet, der imidlertid også var hårdt presset. Skulle Foreningen lukke ned - eller skulle den videreføres som en forening for hele den danske maritime industri? I foråret 2003 var Foreningen parat til at præsentere sit nye navn Danske Maritime - og med det også sit nye formål. Nye vedtægter skulle transformere den gamle, smalle forening til en langt bredere brancheforening, der kunne omfatte hele den omfattende danske maritime industri.

I slutningen af 0´erne skabte det stadigt voksende fokus på miljørigtig skibsfart nye muligheder for danske underleverandører, der var langt fremme med viden om miljø og tekniske løsninger. EKSPANSIONEN FORTSÆTTER På sit første medlemsmøde som adm. direktør i august 2011 fremlagde Jenny N. Braat en ny og mere ekspansiv strategi. Målet var større politisk indflydelse, midlet en markant vækst i antallet af medlemmer. Resultaterne lod ikke vente på sig. Allerede i 2012 var Foreningens medlemstal næsten fordoblet til 47. Medlemstallet er fortsat steget siden, og i fjor rundede Foreningen de 100 medlemmer. I dag skal Danske Maritime være relevant for en meget bredere kreds af medlemmer blandt leverandører af maritimt udstyr, service, skibs-

design og skibe. Danske Maritime har gennem de seneste år arbejdet for, at industrien måtte få den anerkendelse, som den fortjener. Den maritime industri beskæftiger næsten 40.000 personer direkte og indirekte og bidrager væsentligt til dansk velfærd. Foreningen fortsætter arbejdet til gavn for den maritime industri helhjertet og med troen på, at fremtiden byder på endnu bedre muligheder for de mange dygtige maritime virksomheder, når blot de rette rammebetingelser er til stede. Kilde: ’100 år i den maritime industris tjeneste’, udgivet af Danske Maritime i anledning af foreningens 100-års jubilæum. Bogen, der er på godt 100 sider og skrevet af Lars Emtekær, kan købes via henvendelse til Danske Maritime.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /

AF MARTIN UHLENFELDT

DANSKE MARITIME - MED TIL AT FORME FREMTIDEN

ed til den store vækst hører, at brancheforeningen i dag favner langt bredere end den gjorde da den blev skabt for 100 år siden, som de store værfters talerør. Men forskellen er ikke så stor endda.

globale konkurrenceforhindringer og tekniske handelshindringer, som vi møder ude omkring i verden. Og så er der IMO hvor vi altid er på banen. For os er det vigtigt, at IMO hele tiden hæver baren.

helt store skibe blive ubemandede, men det vil den kystnære trafik vil nok. Men nogen skal jo sikre at skibene sejler - og her tror jeg at rederierne man vil lægge mere og mere ud til os, til leverandørerne.

- I gamle dage repræsenterede Skibsværftsforeningen de store skibsværfter, men dengang producerede de store værfter det hele selv. Vi har sådan set blot optaget de virksomheder der blev udskilt fra værfterne i sin tid - men som fortsatte med at levere til dem. Det handler jo stadig om skibsbygning, siger Jenny N. Braat.

Hvordan ser du fremtiden for den brancheforening du er direktør for, og de virksomheder I repræsenterer? - Jeg ser meget positivt på fremtiden, og det er jeg heldigvis ikke ene om. Du kan f.eks. læse den rapport OECD udgav i 2016 om Blue Growth, siger Jenny Braat.

- Hvad angår beskæftigelsen, så forventer jeg at vi vil se en markant tilgang til branchen, i takt med en stadig større anvendelse af den teknologi vi behersker. I dag er 20 procent ufaglærte - denne andel vil formentlig falde i fremtiden. Vi kommer til gengæld til at beskæftige endnu flere faglærte og opefter, og vi vil få brug for en del højt specialiserede medarbejdere, siger Jenny N. Braat.

- Forskelen er nok mere, at vi i dag som organisation skal have viden indenfor langt flere områder end tidligere. Vi har f.eks. folk der er eksperter i jura, teknik og hele det internationale område. Vi skal fagligt dække en meget bred pallette. Har politikerne anno 2019 en god forståelse af, hvad det er I repræsenterer? - Jeg vil sige at der er en stigende forståelse af, hvad det er vi repræsenterer. Det har måske ikke været helt synligt hvor stor en industri vi er, men jeg tror at man - f.eks. i forbindelse med arbejdet med FNs verdensmål - vil opdage, hvor meget vi i virkeligheden har at bidrage med. At vi er rigtig gode til at eksportere klimarigtige løsninger, siger Jenny N Braat. Hvilke større sager arbejder I på lige for tiden? - Vi arbejder tæt sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet om at få udformet og godkendt Montørordningen. Ordningen har været længe undervejs, men nu er vi rykket meget tæt på målet. Men næsten i mål er ikke godt nok. Vi skal helt i mål. Så er der hele udbudsproblematikken - og vi er også meget aktive på uddannelsesområdet og inden for forskning, udvikling og innovation. Vi er aktive på rigtig mange områder. - På globalt plan arbejder vi sammen med vores europæiske organisation om at få fjernet de

/ SIDE 14

- Den teknologi som mine medlemmer repræsenterer, vil vi komme til at anvende mere og mere, i takt med at verdensbefolkningen stiger til næsten 10 milliarder i 2050. Hvordan skal vi brødføde alle disse mennesker, hvordan skal vi skaffe energi til dem, og hvor skal de egentlig bo? Set i det perspektiv kunne jeg godt forestille mig, at vi begyndte at bruge de 70 procent af jordens overflade der er dækket af vand, på en helt anden måde. Og på en bæredygtig måde. - Det er her mine medlemmer kommer i spil, fordi vores teknologi er bæredygtig på en helt anden måde, end du ser mange andre steder i verden. Havet rummer store muligheder, og hvis vi ser på meget lang sigt, så er det ikke utænkelig at en del af os kommer til at bo på havet. Sker det, får man brug for vores teknologi. - Forestiller man sig at vi bygger flydende byer, eller små selvforsynende samfund på havet, så vil det give vores medlemmer en lang række nye muligheder. Og der er masser af energi på havet, ikke kun fra vindmøller - bølgeenergi og tidevandsenergi rummer også store muligheder, siger Jenny N. Braat. - Hvis vi holder fast i fremtidsperspektiverne og ser på skibsfarten, så tror jeg ikke at vi vil se de

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Hvordan sikrer vi os, at det er danske virksomheder der kommer til at levere ind til disse visioner, hvis de bliver til virkelighed? - De virksomheder vi har i Danmark, er jo ikke bare danske virksomheder, mange af dem er globale virksomheder. De skal nok klare sig. Det der er spørgsmålet for os som danskere er, hvordan vi kan sikre os, at de bliver ved med at være i Danmark - have Danmark som udgangspunkt for deres forskning, udvikling og innovation. Så længe de gør det, som globale virksomheder, så har vi en mulighed for at være med, siger Jenny N. Braat. - I den maritime industri har vi en eksportandel der er betragtelig højere end i resten af industrien. Vi er 2 ½ gange så innovative som andre industrier i Danmark, vi er verdens 7. største eksportør af maritimt udstyr, vi er verdens 12. største skibsreparations-nation, og vi er verdens 8 største ophugnings-nation indenfor skibe. Vi er blandt de førende indenfor alle felter. Og det skal vi blive ved med at være.

100-års jubilæum

FOTO: CARSTEN LUNDAGER

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /

/ SIDE 16

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

100-års jubilæum

BY PETER BRANDI

CARGO HOLD CLEANING

MADE EASY What will it take to shorten your turn-around time, make it possible to give your charterer new opportunities, have fewer work hazards, better the environment and at the same time increase your profits?

leaning of cargo holds is generally regarded as costly, time-consuming and tiresome work, containing both hazards to the workforce and to the environment. This problem area is now being addressed by the Danish company Cliin, who has designed a cleaning robot for this very purpose. Cliin was founded in 2016 with the specific aim to use robots for cleaning within the maritime industry. To succeed the management team was comprised of engineers, technicians and personal with hands on experience from the marine sector. It proved efficient, through a trial and error period where the company worked closely with experts from J. Lauritzen, they were able to have a patented product ready for sale at the end of 2018. The technique and the ideas are so new, that Cliin has obtained more than 30 new patents. A TRIPLE WIN - Cliin robots in shipping is a triple win, says Thomas Jørgensen, CEO at Cliin, a win for the profitability of shipping companies, a win for the working conditions on board vessels and a win for cleaner air and seas.

- The understanding of the cleaning challenges, that all shipping companies are facing every day, has been the very core of the developing process. So, partnership with leading shipping companies has been essential in developing versatile cleaning robot, which can be deployed in a multitude of configurations. MAIN PARTNER The main partner in the developing process has been J. Lauritzen, who has facilitated the many tests onboard their ships. The key person at J. Lauritzen is Technical Manager Marine, Martin Kondrup who says: - We have a high degree of self-interest in helping Cliin developing their cargo hold cleaning robot. And I must say it has been a good experience to be working with the development team from Cliin. They have expert technology knowledge, and a very hands-on understanding of our industry. - And because of the hard work, we are now able to replace a normal four step cleaning process, involving tons of chemicals and water, with a one-step pure water cleaning process. Since May 2018 we have implemented robots on board our vessels, and we are slowly implementing them to our fleet of bulk ships.

RETURN ON INVESTMENT (ROI) When asked about his opinion on ROI Martin Kondrup answers: - Apart from limiting the environmental impact, which is important to us, the Cliin robot cleaning process is faster, less labor intensive and provides a significantly more effective cleaning, thus providing shipping companies a value proposition of more laden days and lower costs. Depending on operational pattern, shipping companies can expect a return on investment in less than a year. THE FUTURE FOR CLIIN - We started talks with D/S Norden during the summer 2018 and they began implementing the Cliin robot in October 2018, states Thomas Jørgensen, and elaborates on the topic, - We are in serious dialog with a wide range of shipowners from around the world. And we are developing new areas where our technology can be applied – so all in all we believe in a bright future. CLIIN Rosenkæret 11C 2860 Søborg Tlf.: +45 29 24 97 12 Mail: info@cliin.dk www.cliin.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /

AF PETER BRANDI

FORSIKRING ER NØGLEN TIL Det kræver både dygtighed og held at undgå erstatningskrav, ulykker eller havari. Men står man alligevel i situationen, har man brug for en effektiv forsikringspartner, for at holde sin forretning i gang.

den maritime sektor er der større udfordringer i forbindelse med forsikring, end i de fleste andre sektorer.

rer til lands eller til vands. Men også de øvrige forsikringer, som alle virksomheder har brug for, er omfattet af aftalen og de fordele det giver.

Alene det, at ydelser og produkter kommer omkring i hele verden, medfører at man kan blive holdt ansvarlig under mange forskellige landes juridiske systemer og deres kulturelle normer, siger noget om kravet til sin forsikringspartner.

- Det er vigtigt at huske, at forebyggelse er mindst lige så vigtig som forsikring, og her kan vi som erfarent forsikringsselskab bruges som en vigtig sparringspartner, slutter Peter Hjartan Sørensen.

CODAN FORSIKRING ER I PARTNERSKAB MED DANSKE MARITIME Danske Maritime og Codan har indgået en partneraftale, der indebærer en række fordele for medlemmerne af Danske Maritime. Som den partneransvarlige hos Codan, Peter Hjartan Sørensen, siger: - I aftalen er der selvfølgelig taget udgangspunkt i de særlige problematikker, som medlemmer af Maritime Danmark har, uanset om man opere-

/ SIDE 18

Men når skaden er sket, hvad er det så I kan gøre for jeres kunder? Til det siger Peter Hjartan Sørensen. - Det er klart, at når man som vi har mere end 100 års erfaring inden for virksomhedsforsikringer, har man oparbejdet stor ekspertise. Samtidig er Codan repræsenteret i mere end 130 lande, som en del af et af verdens største og mest velansete forsikringsselskaber RSA. Det betyder, at vi i vores netværk har mere end 4.000 skadesbehandlere, der sikrer vores kunders interesser, uanset hvor i verden skaden sker.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Fordi vi ved, at skader kan have store økonomiske konsekvenser for vores kunders virksomheder, hjælper vi dem med at genoprette driften så hurtigt som muligt. Hos os er behandling af en skade meget mere end blot beregning af en erstatning. Vi yder hjælp og rådgivning omkring, hvordan vores kunder hurtigt kan komme videre efter en skade. SÆRLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER TILPASSEDE LØSNINGER - Hos Codan arbejder vi for fortsat at være den førende rådgiver på det maritime område, siger Lone Scheuer Larsen, der er Nordic Director, Codan Marine. - Det er vores helt klare opfattelse, at enhver virksomhedsforsikring bør udspringe af en dialog med en forsikringsrådgiver. Kun med den rigtige viden om vores kunders forretning, baggrund, profil og krav til sikkerhed, kan vi

100-års jubilæum

FINANSIEL TRYGHED sammen finde den rigtige balance mellem forsikringsdækning og selvrisiko, der passer til kundens risikoprofil”.

FORSIKRINGSSELSKABET SOM BUFFER MELLEM SKADEVOLDER OG SKADELIDTE Det vil oftest være en fordel, hvis forsikringsselskabet står for håndteringen af skadesagen i ansvarssager. Det vil fritage forsikringstageren fra at skulle stå ansigt til ansigt med sin kunde i en diskussion om evt. skadeskompensation. Derved bliver det ulig meget lettere at fastholde sit gode forhold til kunden, og komme videre med sit forretningsforhold.

CODAN Gl. Kongevej 60 1790 København V Tlf. +45 33 55 55 50 codan@codan.dk www.codan.dk

Peter Hjartan Sørensen, Partneransvarlig i Codan Forsikring

Hvis du vil vide mere om aftalen mellem Danske Maritime og Codan kan du gå ind på Danske Maritimes hjemmeside https://danskemaritime.dk/raadgivning-og-fordele her kan du også rekvirere folderen ”Få flere forretningsmæssige fordele”, der fortæller nærmere om aftalen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 19 /

AF JENS NØRGAARD

DESMI PUMPER GÅR HELT GRØNT I DET BLÅ DANMARK

Den danske pumpekoncern DESMI A/S i Nørresundby øger nu sine globale aktiviteter og går ”All IN” i et nyt fokusområde - bekæmpelsen af plast i flodsystemer. Koncernen har gennem længere tid deltaget aktivt i opsamling af plastik på verdenshavene, men erkender, at man må starte ved roden til problemerne. Flere internationale undersøgelser peger på at størstedelen af alt flydende affaldsplast kommer fra floder i og specielt i Indien og Asien er problemet stort. Det fortæller Group CEO, Henrik Sørensen, DESMI, hvis klare mål er at udbygge koncernens grønne profil.

rfaringer fra de projekter hvor vi har deltaget i forbindelse med forurenings bekæmpelse i forhold til de anvendte teknologier ved f.eks. olieudslip er samlet i ”DESMI RO-CLEAN”. Det viser sig nu, at teknikken er så veludviklet, at vi / SIDE 20

kan ”søsætte” prototypen til opsamling af affald i en biflod til Ganges floden i Indien, siger Henrik Sørensen. Målet er at videreudvikle systemerne, så vi kan omdanne affaldet til genanvendelig plastik eller til energi.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

DESMI A/S er en af de ældste virksomheder i Danmark. Grundlagt i 1834 under kongelig privilegie af guld- og sølvsmeden Henning Smith under navnet De Smithske som jernstøberi. Senere blev virksomheden

100-års jubilæum

DESMI’s domicil i Nørresundby

opsplittet i henholdsvis et jernstøberi og en maskinfabrik. DESMI TILSTEDE I 20 LANDE I 1800 tallet forsynede virksomheden Aalborg By med frisk vand med pumper drevet af dampmaskiner. Senere fulgte byggeri af stålkonstruktioner og efter anden verdenskrig stod diverse produktioner til landbrug og traktorer på dagsorden, men pumper har været en del af programmet i mere end 100 år. I 80’erne gik man mere internationalt med oprettelsen af det første datterselskab DESMI Limited i Stoke on Trent nær Manchester. Det blev den spæde start på eget netværk og datterselskaber World Wide. I dag er koncernen repræsenteret i 20 lande. Filosofien er at skabe et globalt selskab med lokale repræsentationer. Pumpe produktionen var i 80’erne allerede godt i gang og blev senere styrket med overtagelsen af Thrige Pumper fra Thrige Titan A/S i Odense. DESMI var især aktiv på marine markedet med

sit udbud af pumper, hvorimod Thrige dyrkede onshore markedet. De to specialer matchede hinanden fint. Overtagelsen af Thrige-Pumper inkluderede senere den tyske Rotan Pumpengesellschaft GmbH og deres maritime know how. Det førte igen til muligheder i Sydøstasien og egne salgskontorer i Kina, Sydkorea og Singapore og i dag huser Sydøstasien 9 adresser.

energioptimering samt et nyt forretningsområde at automations løsninger.

HAR STYR PÅ BEHOV OG KUNDER DESMI´s supply chain er i dag koncentreret om eget støberi og maskinfabrik i Xuancheng Kina samt distributionscentre i Suzhou-Kina, Cheasapeake-USA og i Aalborg.

Det blev i 2009 starten på et nyt forretningsområde i form af DESMI Ocean Guard A/S med special behandling af ballastvand og systemer der forhindrer skibene i at transportere mikroorganismer mellem oceanerne og således være med til at forhindre forurening af havenes lokale maritime øko-systemer.

I internationalt perspektiv er vi er jo et mindre selskab og må differentiere os, siger Henrik Sørensen og visionen er at identificere kundernes nuværende og fremtidige behov. Det har i regi af det Det Blå Danmark resulteret i et engagement i ”Green Ship of the Future” som vi blev en del af for snart 10 år siden og som i dag har materialiseret sig i nye koncepter for

Det samme sigte om at afdække et fremtidigt behov var også udgangspunktet for at identificere ballastvand problematikken i et strategisk samarbejde med A.P. Møller-Mærsk og den Aalborgensiske teknologi virksomhed UltraAqua.

KÆMPE SKULDERKLAP Det har resulteret i, at DESMI har udviklet tredje generation af systemet, og for koncernen i Nørresundby er det ikke mindre end et gennembrud i et ret så specifikt forskningsområde, som er kronet med en IMO godkendelse og i skrivende

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 21 /

For at spare mest mulig energi, har DESMI udviklet et særligt energi spare system under navnet OptiSave. Automations systemet optimerer pumpedrift med besparelser på op mod 70 procent. DESMI udbyder konceptet i en forretningsmodel, hvor rederne frit får udstyret installeret mod tilbagebetaling via sparede omkostninger. stund afventer de sidste godkendelser fra US Coast Guard. Det er i DESMI’s verden noget af et skulderklap. Der er i perioden brugt mere end 100 mio. kr. i projektet som ikke kun er et fremskridt for havmiljøet, men også nødvendigt for at skibsrederne lever op til fremtiden regulativer. Investeringen er ifølge Henrik Sørensen ud fra devisen: - ”Der skal sås, inden der kan høstes”. Siden 1970’erne har DESMI leveret marinepumper – fra de største containerskibe til de

mindste fiskeskibe over hele verden f.eks. centrifugalpumper som anvendes til køle-, ballast-, brand- og lænsepumper. SAMARBEJDER MED ROYAL NAVY Blandt kunderne til DESMI’s pumpeprogram tæller også nationale og internationale forsvarskunder hvor der i dag sidder DESMI pumper på de største af søværnets skibe. Arbejdet mod den militære Naval sektor side afspejles også i mangeårigt samarbejde med UKs Royal Navy som omfatter leverancer af udstyr til flådens

nye hangarskibe de 280 meter lange ”Queen Elizabeth” og søsterskibet ”Prince of Wales. Sidstnævnte er under udrustning på byggeværftet men får lige som ”Dronningen” base i Portsmouth. Begge skibe får en levetid på mere end 50 år og bliver de hidtil stærkeste i Royal Navy’s historie. Flere end 100 DESMI pumper får plads ombord til løsning af forskelligartede opgaver. En kontrakt som senere er udvidet med yderligere leverancer til en nyt fregat program under konstruktion i UK. Den nordjyske pumpekoncern har et samlet program der er med til at gøre virksomheden til en af de førende leverandører i verden. Det handler om at kunne levere gode kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser, som samtidig er energi-effektive og sikrer vores kunder overholder de krav der stilles til dem. Vi gør dem stærkere, og det er jo hele missionen og visionen for os, afslutter Group CEO, Henrik Sørensen. DESMI A/S Tagholm 1 9400 Nørresundby Tlf.: +45 9632 8111 desmi@desmi.com www.desmi.com Group CEO Henrik Sørensen omgivet af en række pumper klar til eksportforsendelse.

/ SIDE 22

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

København, Uge 20, 2020

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR UGE 20 Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events

100 Ã&#x2026;R I DEN MARITIME INDUSTRIS TJENESTE

BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE MARITIME INDUSTRI

WWW.DANSKEMARITIME.DK

- Placeringen i Frederikshavn er ideel for vores etablering i Europa. Her får vi adgang til nogle af verdens mest trafikkerede sejlrender samt den gode infrastruktur på Frederikshavn Havn og i Danmark, siger Iain Higham, Ansvarlig for MARS etablering i Danmark. - Vi har desuden valgt Danmark, fordi der er et stærkt fokus på bæredygtig genanvendelse. I forbindelse med vores etablering har vi oplevet en meget proaktiv og professionel støtte fra lokale aktører og fra Invest in Denmark. Vi ser frem til at starte vores aktiviteter senere i 2019”, siger Iain Higham. Værftet på 280.000 kvadratmeter bliver verdens første værft opbygget helt fra bunden med det formål at nedbryde skrottede skibe og boreplatforme, så metallet kan genanvendes.

FØRSTE ORDRER I HUS Værftet vil dække markedet for genanvendelse af skibe og olieplatforme fra Nordsøen. Selskabet har blandt andet vundet kontrakten på ophugning og genanvendelse af de to hovedplatforme Tyra Øst og Tyra Vest fra Mærsks Tyrafelt i Nordsøen, som totalt vejer mere end 23.000 tons. Der er tale om den største ophugning og genanvendelse af offshore-konstruktioner i Danmarks historie. ”Jeg er glad for, at det er lykkedes at tiltrække en investering af denne kaliber til Frederikshavn. Danmark har en lang tradition for at bygge skibe, og vi har dygtige værftsarbejdere. Der er gode perspektiver i, at vi nu i Frederikshavn kan bruge dansk infrastruktur og kompetencer til genanvendelse af op mod 200.000 tons metal

årligt. Det er et eksempel på cirkulær økonomi, der virkelig rykker noget”., siger udenrigsminister Anders SamuelsenSTARTEDE PÅ EN KONFERENCE MARS interesse for Danmark opstod i forbindelse med en konference i Houston tilbage i 2015, hvor Frederikshavn Havn og Erhvervshus Nord introducerede den amerikanske virksomhed til de muligheder, som Frederikshavn Havn kunne tilbyde. Siden da har MARS løbende besøgt Danmark og er i forløbet blevet støttet af Invest in Denmark, Erhvervshus Nord og Frederikshavn Kommune. M.A.R.S. vil begynde at rekruttere medarbejdere til værftet i den nærmeste fremtid. Værftet forventes at åbne i anden halvdel af 2019 og have over 200 ansatte, når det er fuldt udbygget.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 25 /

C Teleport håndterer hele booking- og afregningsprocessen med få hurtige klip.

AF FINN BRUUN

C TELEPORT KLARER ÆNDRING AF MARITIME FLYBILLETTER PÅ SEKUNDER Enhver crew manager ved, hvilket helvede det er at stå med et større mandskab, der skal skifte fra f.eks. en offshore platform eller et skib, og der pludselig opstår forsinkelser: Timer med fly-ombookninger, bekræftelser, ændringer. Not anymore. Hvis det altså står til C Teleport.

et nyligt opstartede hollandske maritime travel-firma har gennem kunstig intelligent (AT) udviklet en fuldt automatiseret web og app platform til maritime flybooking platform, som på sekunder klarer det hele gennem få klik – selv fra en smartphone. - Potentielle kunder tror i første omgang, at vores løsning er for god til at være sand, men når de ser den ved selvsyn, bliver de hurtigt overbevist, om at det hele faktisk er der, siger marketing manager Alex Doeves, Rotterdam. Platformen er udviklet på baggrund af adm. direktør Dmitrii Beliakovs erfaringer gennem

/ SIDE 26

10 år i sit tidligere rekrutterings- og flightmanagement firma. - Det må kunne gøres på en mere nutidig måde end gennem en hær af travel agents med kun lokale IATA-licenser, lød hans ræsonnement og med hjælp fra top-professionelle IT-specialister og kunstig intelligens (AI) er det lykkedes at skabe en app, som ikke alene klarer flybookninger, ombookninger og afbestillinger men samtidig tager hånd om hele faktura-delen på en forenklet måde. ADSKILLIGE IATA-LICENSER - Søfolk i international tjeneste skal kunne reagere på f.eks. en situation med maskinskade,

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

som lægger skibet død i en periode. Eller hvis man pludselig skal ombooke 120 mand fra en platform en fredag eftermiddag på grund af forsinkelser eller uheld. Vores app kan klare situationen ret omgående, selv om crew flights jo er krævende. Hvad med dem, som har ekstra tung bagage, har brug for et særligt tilslutningsfly? Der er virkelig mange variabler, som gør maritime flyrejser komplekse. - Her har vi i modsætning til de fleste lokale agenter adskillige IATA-licenser i dag, så vi via vores opdaterede system har overblik over langt flere flights end andre. Det kombinerer vi med effektiv filtrering så både udvalget og overblik-

PROFIL ket er større. Vi har styr på luftfartsselskabernes forskelligartede regler og procedurer for hver flight og kan f.eks. afgøre, om en flight er fuldt refundable, siger Alex Doeves. Han undrer sig over, at man inden for crew management selv i dag lever med manuel behandling af bookinger, som man har gjort siden 80’erne i sidste århundrede. BUDGETSTYRING OG PRISGEVINST Det kræver intet stort bureaukrati at betjene sig af C Teleport’s app. Den er baseret på crew data og kræver som udgangspunkt den søfarendes pasoplysninger. Ombookninger og annulleringer kræver heller ikke længere en trafik af fakturaer, kreditnotaer og nye fakturaer. Det reelle slutbeløb bogføres efter aftale. Netop den direkte integration af de relevante – og korrekte – data mellem C Teleport og kunden sikrer mod de velkendte og tåbelige forhindringer, som flykunder kan opleve på grund af en slåfejl.

C Teleport CEO Dmitrii Beliakov startede den kunstig intelligens baserede hjemmeside og app på baggrund sine erfaringer i sit daværende rekrutterings- og crew fly managementfirma.

Brugen af app’en kobler HR planlægning og budgetoverblik sammen, og Alex Doeves fremhæver, at der udover tidsgevinster også i forhold til manuel booking er besparelser af hente gennem adgangen til et større antal internationale flyselskaber og dermed bedre priser. Besparelser på travel agent-siden er også på den flade hånd. App’en kører online og på Andriod platforme. App’en til Iphones forventes at få release i løbet af et par måneder eller tre. ÆGTE GAMECHANGER Selv lægger C Teleport ikke skjul på, at dette er en ægte game changer. Men også andre har set det store potentiale, så fonden Mainport Innovation Fund har investeret 1,2 mio. euro i den kun to år gamle virksomhed, som også har vakt interesse i EU. C Teleport er i forrygende fremgang og klar til nye ansættelser. I dag er hovedparten af staben IT-specialister, mens resten er rejsespecialister, og administrative medarbejdere og marketings- og salgsfolk. C Teleport har en forventning, om at også danske rederier snart vil være på kundelisten. OM C TELEPORT Stiftet i 2017 af Dmitrii Beliakov. Internationalt maritimt rejsebureau (fly), der foreløbig opererer bl.a. i Holland, Tyskland, Skandinavien, UK, Japan, Fjernøsten, m.v. Adresse C TELEPORT Prins Alexanderplein 13 3067 GC Rotterdam Holland Telefon +31 6 57253347 info@cteleport.com www.cteleport.com

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /

TEMA: HAVNE

BLAEST UDVIDER TESTCENTER TIL VINDMØLLEVINGER

- Det er vigtigt, at vi som testcenter følger udviklingen, og med den aktuelle udvidelse bliver vi i stand til at teste vinger på mere end 100 meter. Samtidig er vi i kraft af vores beliggenhed på havnen også godt rustede til fremtiden, da mange af de største vinger simpelthen er for store til transport på landevej, siger Erik Steen Jensen, adm. direktør i BLAEST. TESTCENTER SIDEN 2006 Hos Aalborg Havn, der ejer området og bygningen, glæder man sig over udviklingen hos BLAEST, der har haft testcenter i Aalborg Øst siden 2006. - BLAEST’s udvikling er en fantastisk udvikling for hele Aalborg, der både konsoliderer og ikke mindst styrker vores position inden for

/ SIDE 28

vindmøllevingetest, hvor vi med både Siemens Gamesas og BLAEST’s testcentre hører til i den absolutte verdenselite. Der findes mig bekendt ikke noget sted i verden med større koncentration af faciliteter til vingetest, siger bestyrelsesformand i Aalborg Havn og borgmester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen.

på det, vi er allerbedst til i Aalborg, nemlig at udvikle os sammen”, siger Thomas Kastrup-Larsen.

- I vores strategi har vi et særligt fokus på at skabe og facilitere miljøer for virksomheder, hvor vi kan være med til at udvikle testfaciliteter og nulserieproduktion, der kan bringe os helt i front inden for forskellige områder. Eksempelvis grøn teknologi, som både rummer et stort vækstpotentiale og bidrager til den grønne omstilling. Samarbejdet med BLAEST er et perfekt eksempel på den tilgang og ikke mindst

Centeret tester i dag mellem fem og ti vindmøllevinger om året alt efter størrelsen på vingerne, som har stor betydning for testperiodens længde, der kan variere fra cirka tre måneder til et år.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

KLAR 1. SEPTEMBER BLAEST’s udvidede testcenter skal stå klar den 1. september, hvor endnu en meget stor vinge er klar til test. Derfor er der netop nu travlt med byggeriet.

BLAEST er ejet af DTU, FORCE Technology og DNV GL

Tid er penge, og Thorsminde tilbyder den absolut korteste søvej, når mandskab og anlægsarbejdere skal frem og tilbage fra det udpegede område mindst 20 km ude i Nordsøen. Erhvervshavnen ligger således optimalt placeret og har plads til etablering af de fremtidige servicefaciliteter. SERVICEHAVN - Det her giver et kæmpe potentiale til hele området langs kysten, men ingen kan løfte hele opgaven uden at arbejde sammen. Mens andre havne måske bedre kan byde ind på opgaven som installationshavn i anlægsfasen, så er Thorsminde ikke til at komme uden om som servicehavn for de skibe, der efterfølgende skal servicere vindmølleparken, siger borgmester H.C. Østerby, borgmester i Holstebro Kommune.

Møllerne skal levere grøn strøm til minimum 800.000 husstande og bliver et væsentligt bidrag til den nationale grønne omstilling. Projektet forventes også at skabe vækst og flere lokale arbejdsplader på land. Både direkte relaterede arbejdspladser, en lang række hoved- og underleverandører i vindindustrien, men også i serviceerhvervene. 24-7 - Når arbejdet efter planen går i gang om få år, skal vi være klar med et kompetent beredskab af lokale virksomheder, der kan levere 24-7 til en industri med store krav til service. Erfaringer fra lignede projekter viser at samarbejde med områdets aktører og interessenter er vejen frem for at få udviklet et toptunet speciale,

som vindmølleindustrien vil sætte pris på, siger H.C. Østerby. Den kommunale selvstyrehavn Thorminde Havn servicerer i dag både skibsfart, fiskeindustri, turisme og andre erhverv.

Marstal Navigationsskole +45 6253 1075 kursus@marnav.dk

KOMMENDE KURSER FOR FAGPROFESSIONELLE APRIL 29. ”Advanced Course” for olie- og kemikalietankskibe 29. GMDSS (GOC) MAJ 6. 13. 13. 20. 27.

Ice Navigation Bridge Resource Management Compass Adjuster Transport af farligt gods i tørlastskibe Arbejdsmiljø § 16 JUNI I KØBENHAVN 5.-6. Chemical Tanker Seminar for Shipping Professionals

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 29 /

TEMA: HAVNE

AF JENS NØRGAARD

HAMBORG VEJRER MORGENLUFT TIL FLERE AF KONKURRENTERNE

Den nordtyske hansestad og metropol Hamborg skal igen have førertrøjen blandt de nordeuropæiske havne. Netop nu er kontrakterne ved at blive underskrevet med uddybningsselskaber med flere, der skal stå for det endelige projekt - uddybning samt etablering af miljøbeskyttelsesområder i den nedre del af floden Elben fra Hamborg til Cuxhaven ved udmundingen i Tyske Bugt/Nordsøen – en strækning på 130 kilometer. Planerne har været undervejs i over 10 år ved de højeste tyske retsinstanser samt EU-domstolen i Luxembourg. For den nordtyske storhavn har forsinkelserne betydet vidtgående tab af markedsandele i forhold til de to væsentligste europæiske konkurrenter som Rotterdam og Antwerpen. FOTO: HHM

Tabene af markedsandele skal ses i relation til at rederierne inklusive Mærsk har indsat større og større tonnage i trafikken til/fra Hamborg. Problemet har i den sammenhæng været, at skibene ikke kunne gå full load – 20.000 TEU eller flere – til hansestaden, fordi en af verdens vigtigste handelsveje kun tillod en dybgang på 12,5 meter og kun ved højvande. Det har betydet, at rederierne måtte søge ind til Rotterdam og Antwerpen for offload dele af lasten. Derved ville skibene være i stand til ”ride” på højvandsbølgen fra Cuxhaven til Hamborg uden bundberøring. Når uddybningsarbejderne er overstået vil selv de største megaskibe i containerfarten, (Ultra Large Container Ships, red.), kunne anløbe den store tyske metropol. Dybgangen i Elbens sejlrende vil herefter være på 14,5 meter. Det vil ske senest om 2 år. Prisen er ca. 1,5 mia. danske kroner. Det afskrækker ikke bystyret i hansestaden. Flere end 260.000 arbejdspladser stod på spil, såfremt uddybningstilladelsen ikke blev givet i sidste retslige instans af Forvaltningsdomstolen i Leipzig. OPTIMISMEN STOR Derfor var optimismen stor, da HHM Port of Hamburg Marketing gjorde regnskab op for 2018 for Tysklands største universalhavn. Den samlede omsætning på søgods udviste kun en mindre tilbagegang på ca. 1 procent til 135,1 millioner tons. Omsætningen på lastede container var stabil. Alt i alt var den administrerende direktør for HHM, Axel Mattern, tilfreds med tallene især da han afslørede, at godstransporten på bane slog alle tidligere rekorder. I 2018 blev der på skinnerne til/fra Hamborg befordret 46,8 millioner diverse tons gods - en fremgang på 2,7 procent og 2,5 millioner TEU et plus på 4,7

/ SIDE 30

Med uddybningen af Elben kan de helt store containerskibe fremover sejle fuldtlastet ind/ud af Hamborg.

procent. Dermed overgik Hamborg rekordtallene fra 2016 og manifesterede sig samtidig som Europas førende ”transport lokomotiv” med direkte togforbindelser nord-syd, øst-vest og Silkevejen til/fra Kina. Sidstnævnte sker i kombination med rederierne på Asien-Europa linjerne. I Kina-trafikken lægger Hamborg Havn klart afstand til sine to største konkurrenter. Med sine ugentlige 235 jernbaneforbindelser blev der fra Hamborg transporteret 4,8 millioner TEU via ”Silkevejen”. Hansestaden ligger i front på varernes drejeskive i den maritime såvel som landbaserede ”Silkevej”. Det er en position vi skal udnytte, oplyste HHMs adm. direktør, Axel Mattern.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

NYT LINJESAMARBEJDE En stor del af fremgangen i Hamborg skal også ses i lyset af at flere end 100 linjerederier, nu forbinder hansestaden ved Elben med flere end 1000 havnebyer globalt. Ved årsskiftet var der opstart på fire nye containerforbindelser til østkysten i USA og Mexico med ugentlige afgange fra Hamborg. Rederierne bag har indgået en alliance, som forventes at kunne tilføre yderligere containeromsætning på havnen på helt op til 500.000 TEU.

FOTO: PORT OF KIEL

AF JENS NØRGAARD

PORT OF KIEL ÅBNER TRUCKERHOTEL - DFDS STØTTER HAVNENS OPLÆG En nedlagt administrationsbygning til et tidligere korncenter for im-/eksport i den nordtyske havn Kiel omdannes nu til ”truckerhotel” som et af de første overhovedet i Tyskland. Begrundelsen skal ses i lyset af EU’s lovgivning til landtransport om køre- hviletidsregler for lastbilchauffører. Dermed imødekommer havnen et længe næret ønske hos havnens erhvervsvirksomheder, der som områderne ved den dansk-tyske grænse i Padborg og andre steder som på P-pladserne ved motorvejsanlæg, også har lidt under langstidsparkerede lastvognstog og ikke mindst oprydning efter disse. Oplysningerne om Kiel Havns tiltag blev hilst velkommen af DFDS Seaways nye førstemand i den Slesvig-holstenske hovedstad, direktør Lars Hoffmann. Det skete på Port of Kiels præsentation af det samlede havneregnskab for 2018. Den nye rutedirektør har afløst Jacob Andersen, som i mellemtiden er skiftet til DFDS i Holland som route director for rederiets overfarter mellem Rotterdam-Felixstowe og RotterdamImmingham.

færgerne for 80 procent af totalomsætningen på ro/ro og ro/pax delen, hvilket svarer til 6 mio. tons. Color Lines store ro/pax færger, der sejler på overfarten mellem Kiel og Oslo ”Color Magic” og ”Color Fantasy”, er det norske rederis fundament på overfarten. Parallelt har nordmændene nu indsat en ren ro/ro-færge ”ColorCarrier” for at imødekommende den stigende efterspørgsel på trailer- og godsoverførsel fra den norske hovedstad og vice versa.

Color Lines indsættelse af en ren fragtfærge til/ fra Kiel betyder, at Kiel Havn i 2019 forventer at passere en vigtig milesten som 500.000 tons gods i den såkaldte kombitrafik. Netop i kombitrafikken håndterede den nordtyske havn ikke færre end 29.000 trailer og container på godstog med direkte kurs til det sydlige Europa. Desværre måtte man grundet manglende gods stoppe den direkte bane-forbindelse fra Kiel til den italienske havneby Trieste.

Foruden DFDS Seaways ruten mellem Kiel og Klaipeda i Litauen, fortsætter den nye førstemand i Kiel, som ansvarlig direktør for ruterne fra Fredericia til Klaipeda og Esbjerg-UK.

Væksten på overfarten mellem Tyskland og Norge var i 2018 på 2,3 procent og Baltikum med ”front runner” DFDS til/fra Baltikum på 1,6 procent i spidsen. Stena Line derimod havde en nedgang på 10 procent på godsbefordringen. Det relaterer sig til et forlænget værftsophold for færgen ”Stena Scandinavia”, der på værft i Gdansk fik installeret scrubber-anlæg.

De svenske papirkoncerner SCA og Iggesund bidrager ellers godt til omsætningen i Kiel. Koncernerne der producerer papir som f.eks. køkkenruller og toiletpapir samt cigaretpapir af træerne fra de store svenske skove, har siden starten i Kiel i efteråret 2016 fra egen terminal håndteret langt over 1,5 mio. tons papirvarer.

Kiel Havns regnskab viste en mindre tilbagegang på godsomsætningen på 3,5 procent svarende til samlet 7,15 mio. tons. Hvad der tabes på ”gyngerne” hentes på ”karusselen”, hvilket i Kiel vil sige pax-trafikken, der fik et plus på 4,2 procent til 2,2 mio. rejsende - ny rekord! Færgetrafikken kerneområdet Kiels kerneområde er fortsat færgetrafikken til/ fra Skandinavien og Baltikum. Samlet set står

På godsomsætningen løb DFDS Seaways som sagt igen med tallene i 2018. De endelige tal forelå ikke ved havnens regnskabsmøde. Det danske rederi har dog styrket sin position yderligere i Baltikum-trafikken ved at øge sejladsen til ni ugentlige afgange.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 31 /

Vi er gået i luften med ny kursusplatform

www.mtsd.dk

ALT I MARITIME KURSER FOR PROFESSIONELLE Se vores kursusplan for 2019. Vi tilbyder skræddersyede kurser i både ind– og udland. kursus@marnav.dk Telefon +45 6253 1075