Maritime Danmark 9-2019

Page 1

DANMARK NR. 9

September 2019 21. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

DKK 49,50

NYE SKIBE

TEMA

CAROLINE S

Ellen - en ren fornøjelse

Retrofitting

60 år til søs



Grunden til at skibene vokser i Køge Erhvervshavnen i Køge udvides, så vi i fremtiden kan modtage dobbelt så store skibe. Når anlægsprojektet står færdig i 2022, bliver Køge Havn en endnu stærkere samarbejdspartner for de lokale virksomheder og det store opland. Skandinavisk Transport Center og Køge Havn skaber tilsammen optimale rammer for alle typer af virksomheder, både til lands og til vands. Placér din virksomhed i fremtidens transportcenter. Kontakt os allerede i dag. Vi tilbyder erhvervsgrunde fra 20.000 m2. Find din egen grund på: www.stc-koege.dk

Der er gode grunde til, at fremtiden ligger i Køge.

Skandinavisk Transport Center


MARITIME DANMARK 9-2019

TOPHISTORIE

6

ELLEN - EN REN FORNØJELSE Dannebrog vajede fra alle flagstænger i Søby, og der var gratis kaffe og kage til de rejsende om bord, da Ærøfærgernes nye eldrevne færge Ellen - langt om længe - blev sat i drift torsdag den 15. august. Alting gik helt perfekt på premieredagen.

12

MERE RETROFITTING PÅ VEJ TIL DE DANSKE VÆRFTER De nye klimakrav betyder, at de danske værfter kan se frem til flere retrofittingordrer de kommende år. Lige nu gælder det især Ballast Water Treatment systemer samt scrubbere til store skibe. Værfter der råder over store dokke har mest travlt.

10

NORDISK SAMARBEJDE OM RETROFITTING De maritime virksomheder i Norden arbejder tæt sammen. Ikke kun i de enkelte lande, men også på tværs af grænserne. Dansk produceret udstyr finder ofte vej til nordiske skibe, og omvendt. Det sker sågar at norsk udstyr installeres om bord på norske skibe - i Danmark.

13

SKIBSBYGNING OG SKIBSDESIGN Det er snart mange år siden at de sidste store skibe løb af stablen i Danmark. I dag er de danske værfter primært reparationsværfter, men der bliver stadig bygget specialskibe - herunder fiskefartøjer og mindre færger - på de danske værfter.


20

14

Mange udenlandske maritime virksomheder har allerede meldt sig på banen, for at være med i den kommende udgave af den internationale danske maritime messe, Danish Maritime Fair, der finder sted i midten af maj næste år i Bella Center Copenhagen.

SCANDLINES INSTALLERER ROTORSEJL PÅ HYBRIDFÆRGE Scandlines styrker nu sin allerede markante grønneprofil yderligere. Det sker via en aftale med cleantech- og ingeniørvirksomheden Norsepower, om installation af rotorsejl om bord på hybridfærgen M/F Copenhagen.

18

16

CAROLINE S FEJRER 60 ÅR TIL SØS

NORDISKE VIRKSOMHEDER BAG NY GRØN INFRASTRUKTUR En gruppe bestående af seks nordiske virksomheder er gået sammen om det innovative projekt ZEEDS - der står for Zero Emission Energy Distribution at Sea. Målet er at udvikle en ny infrastruktur for klimavenligt brændstof til skibe, for herigennem at reducere skibsfartens udledning af drivhusgasser.

22

Veteran-coasteren Caroline S er en kendt profil, såvel i hjemhavnen Svendborg som i de indre danske farvande. Med sin frivillige besætning sejler Caroline S både charterture med passagerer i Det Sydfynske Øhav, og fragt med f.eks. fiskefoder fra Haderslev til havbrugene i Storebælt. Begge dele skaber indtægter til skibets drift.

KOLOFON MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

DANISH MARITIME FAIR 2020 SÆLGER GODT

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Niels Hass D: +45 7610 1156 / M: + 45 2933 6606 nh@maritimedanmark.dk

LYDLØS SEJLADS TIL NIAGARA FALLS Turister der besøger en af USA’s største turistattraktioner, de gigantiske vandfald Niagara Falls - tæt på grænsen til Canada kommer for at opleve brølet af de godt 1,7 millioner liter vand der hvert minut brager ud over kanten og 55 meter lodret ned. Ikke for at opleve brølet fra dieselmotorer, der skubber de store turbåde for foden af vandfaldet rundt.

LAYOUT

Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg

DANMARK September 2019 21. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 9 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

NYE SKIBE

TEMA

CAROLINE S

Ellen - en ren fornøjelse

Retrofitting

60 år til søs

Næste udgave: 27. september 2019


ELLEN AF MARTIN UHLENFELDT

- EN REN FORNØJELSE

Dannebrog vajede fra alle flagstænger i Søby, og der var gratis kaffe og kage til de rejsende om bord, da Ærøfærgernes nye eldrevne færge Ellen - langt om længe - blev sat i drift torsdag den 15. august. Alting gik helt perfekt på premieredagen.

/ SIDE 6

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


D

et mest bemærkelsesværdige er i virkeligheden det der ikke er der. Den dybe dunken fra dieselmotorerne, og den let genkendelige lugt af varm olie. Ikke at Ellen er lydløs - men næsten. Mere som lyden af en elevator, og olie lugter der slet ikke af. Ikke engang i maskinrummet. Oppe på soldækket er der helt stille - bortset fra mågeskrig og bølgeskvulp. Skorstensrøgen er selvfølgelig også væk. Det er en ren fornøjelse at sejle med Ellen. - Jeg er rigtig glad. Det er skønt at se biler på dækket og passagerer om bord, siger Ærøs borgmester Ole Wej Petersen, der ejer Ellen via det kommunale færgeselskab Ærøfærgerne. - Det har ikke været lige nemt hele vejen igennem, der har været mange udfordringer og den er blevet noget dyrere end vi regnede med. Men Ellen er jo heller ikke ’kun’ en ny færge. Den er en del af et paradigmeskift i skibsfarten, hvor man går fra dieselmotorer til at benytte emissionsfrie brændstoffer, siger Ole Wej Petersen. NYE KOMPETENCER Færgen har kostet mange penge, og sikkert også nogle grå hår, men den har også tilført Ærø en række kompetencer, som kommunen håber vil munde ud i vækst og arbejdspladser. Og så skal Ellen også tiltrække flere turister til øen.

stod for de sidste prøvesejladser op til indsættelse, og han har også siddet med ved bordet under en del af udviklingsarbejdet.

MANGLER LIGE DET SIDSTE Selv om Ellen er sat i drift, er den ikke 100 procent klar. Godt en femtedel af færgens batteripakke på 4,3 MWh er endnu ikke oppe på fuld ydeevne. Færgen sejler da heller ikke med fuldt program fra start, men kun tre dobbeltture mellem Søby og Fynshav. Først fra den 2. september forventes Ellen at sejle fuld fartplan.

- Det er gået rigtig godt. Der har ikke været nogen problemer, overhovedet. Alt har fungeret som det skal, siger Søren Svendsen om den første dag i rutefart.

På premieredagen er roret lagt i hænderne på kaptajn Søren Svendsen, assisteret af den tre mand store besætning. Det er også ham der

- Vi skal helt klart være mere obs på energiforbruget, for vi har en begrænset rækkevidde. Men under normale omstændigheder er der

FOKUS PÅ ENERGIFORBRUG Er der nogen forskel på at sejle Ellen, og så færger med traditionel fremdrift?

rigelig kapacitet, siger Søren Svendsen. På trods af den avancerede teknik om bord, er der ikke en hel masse ekstra instrumenter besætningen skal gå og holde øje med. Alle vigtige informationer om batterierne og fremdriften er samlet i to store skærme, anbragt lige til venstre for skibsføreren på broen. Enkel grafik giver et hurtigt overblik, men det er selvfølgelig muligt at dykke ned i de tekniske detaljer hvis man har brug for det.

- Vi benytter indsættelsen af Ellen til et reklamefremstød i Nordtyskland. Vi vil jo meget gerne have flere tyskere over som feriegæster, og det tror vi at Ellen kan bidrage til, siger borgmesteren.

- Vi kan se at vi bruger lidt mere energi end vi på forhånd ventede, men ikke noget der betyder noget, vi har stadig masser af kapacitet. Men det betyder, at vi får en lidt længere ladetid i Søby end forventet, forklarer kaptajnen.

Det er gået rigtig godt. Der har ikke været nogen problemer, overhovedet. Alt har fungeret som det skal. - Søren Svendsen, Kaptajn

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /


ELLEN Længde: 59,5 meter Bredde: 12,8 meter Dybgang: 2,5 meter Kapacitet: 196 passagerer og 4 besætningsmedlemmer (sommer) 147 passagerer og 3 besætningsmedlemmer (vinter) 31 personbiler eller 4 lastbiler og 8 personbiler Batteripakke: 4,3 kwH Lithium-ion batterier produceret af schweiziske LeClanché. Fordelt på 20 strenge i to adskilte systemer, med sammenlagt 26.800 celler. El-motorer: 2 x 750 kw Marchfart: 23 knob PARTNERE Ærø Kommune Søby Værft EU Søfartsstyrelsen Marstal Navigationsskole Syddansk Vækstforum Danfoss Editron LeClanché Hellenic Institute of Transport Tuco Marine Jens Kristensens Skibstegnestue Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut

Overstyrmand Frank Varsnæs kontrollerer løbende teknikken

STOR BATTERIKAPACITET Ellen er konstrueret således, at færgen kun oplades i Søby. Når Ellen forlader Søby, skal der derfor ikke kun være energi nok til at nå frem til målet, men også til at sejle tilbage til Søby igen. Af samme årsag er færgen udstyret med en ekstra stor batteripakke på 4,3 kwH. - Vi sejler små 13 knob mod Skjoldnæs 10,5, og det giver os en 10-15 minutter hurtigere overfart. Til gengæld er vi lidt langsommere i havnemanøvrerne fordi færgen er en del større end Skjoldnæs. Søby er noget kringlet at komme ud af, og Fynshav er lidt kringlet at komme ind i, siger Søren Svendsen

/ SIDE 8

REAGERER LYNHURTIGT Er færgens størrelse en ulempe ved anløb af havnene, er elmotorerne til gengæld en klar fordel - Jeg har meget mere at gøre med i håndtagene, og jeg har det med det samme. Ved havnemanøvrerne reagerer den lynhurtigt på thruster og fremdrivning. Hvis jeg skal lave en hurtig bakmanøvre, er den straks oppe i omdrejninger. En elmotor er ligeglad med hvilken vej den løber. DYRT PROJEKT Ellen er ikke en billig færge. Den har tværtimod været ganske dyr at udvikle og bygge. En pæn del af pengene er dog ikke hentet i den lokale kommunekasse, men i EU, der støtter det såkaldte E-Ferry projekt med 113 millioner danske

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

kroner. En anelse mindre, 110 millioner kroner, har elfærgen kostet skatteborgerne på Ærø. Og endelig har Schweiz bidraget med 2 millioner kroner - det sammenlagt prisskilt lyder på 225 millioner kroner. Oprindelig var det planen at Ellen skulle have været indsat i juni 2017, men den blev som bekendt lidt mere end 2 år forsinket, hvilket er en af årsagerne til de sprængte budgetter. Ærø Kommune havde oprindelig budgetteret med en udgift på 78 millioner kroner - så overskridelsen er på 41 procent. SØBY VÆRFT Ellen er bygget på det lokale Søby Værft. På trods af at færgen har kostet værftet penge,


er værftets administrerende direktør Roar C. Falkenberg glad for, at værftet gik ind i projektet. - Vi ser helt sikkert elfærger som vejen frem, selv om det har været en hård omgang at komme igennem, siger Roar C. Falkenberg. - Med regeringens 2030-plan om en 70 procents reduktion i CO2 udslippet, og med FNs klimamål, så ligger elfærger jo lige til højrebenet. Vi har helt klart nogle muligheder, fordi vi på mange måder er first mover på det her. Jeg ved godt at der er andre der også er godt med, men vi har altså rigtig stor erfaring med at få det hele knyttet sammen og sat op. HAR KOSTET PENGE Så de penge I har tabt på Ellen, regner du med at tjene ind igen? - Vi er nødt til at betragte det som en investering. Det var selvfølgelig ikke meningen at vi skulle tabe så mange penge. Det kom måske ikke bag på os at der kunne komme forsinkelser, men at de ville blive så store og så dyre for os, havde vi ikke set komme. Så havde vi selvfølgelig garderet os på en eller anden måde. Hvor mange penge vurderer du at Elen har kostet jer? - Det er vanskeligt at sige, men over de sidste tre år har vi vel sammenlagt tabt omkring en

7 - 8 millioner kroner på projektet. Det er de direkte omkostninger, men så er der også følgeomkostninger - indtægter vi kunne have haft hvis ikke Ellen havde forhindret os i det, vurderer Roar C. Falkenberg. STOR INTERESSE Har Ellen kastet nye ordrer af sig? - Vi har haft nogle forespørgsler, men jeg tror at de fleste lige venter og ser, hvordan det hele går. Men vi er ikke bange for at gå ind i et nyt elfærge-projekt. Der har været mange partnere ind over Ellen, hvis det var os selv der

var hovedentreprenør, så tror jeg at vi kunne have styret det på en helt anden måde. Mange af de danske ø-færger skal udskiftes over de kommende 10-15 år. Kan I brugen jeres erfaring fra Ellen i den sammenhæng? - Ja, jeg mener helt klart at færgen er et godt afsæt til det, og sammen med regeringens 2030-plan kan man sige, at det er vanskeligt at forestille sig danske ø-færger der sejler på andet end el i 2030. De nyere ø-færger herhjemme er også relativt lette at ombygge til eldrift, siger Roar C. Falkenberg.

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE rid b Hy g o ri tte ba kursus@marnav.dk

BATTERI-ELDRIFT I SKIBE

Vi bygger videre på vores erfaringer fra udviklingen af E-ferry. Opnå kompetencebevis til eldrift i skibe.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /


TEMA: RETROFITTING

AF MARTIN UHLENFELDT

NORDISK SAMARBEJDE OM RETROFITTING

De maritime virksomheder i Norden arbejder tæt sammen. Ikke kun i de enkelte lande, men også på tværs af grænserne. Dansk produceret udstyr finder ofte vej til nordiske skibe, og omvendt. Det sker sågar at norsk udstyr installeres om bord på norske skibe - i Danmark.

D

et sidstnævnte skete f.eks. midt i august, hvor den norsk ejede LPG-tanker Clipper Harald fik installeret et Ballast Water Treatment system produceret af norske Optimarin - på Orskov Yard i Frederikshavn.

- Ja, i høj grad. Første halvår af 2019 var ganske enkelt fremragende for os. Omsætningen steg 100 procent, og de gode takter er fortsat. Men vi har også ventet rigtig mange år på det her. Optimarin er en af veteranerne i den her branche.

- Vi kender jo Orskov Yard ganske godt, siger Tore Andersen, Executive Vice President Sales and Marketing, Optimarin.

Den øgede efterspørgsel modsvares vel alt andet lige af øget produktion. Det indebærer stordriftsfordele. Betyder det, at der er udsigt til at prisen på BWT-systemer nu falder? - Nej, det tror jeg bestemt ikke, siger Tore Andersen, det er i hvert tilfælde ikke det vi forventer. Hvis der sker noget med prisen, så tror jeg nærmere at det går den modsatte vej - altså at prisen stiger.

- Jeg tror det er sjette gang at de installerer et af vores Ballast Water Treament systemer. Vi har et fint samarbejde med deres tekniske afdeling og de kender vores systemer. Så det er et godt eksempel på, hvordan maritime virksomheder i Norden arbejder tæt sammen på tværs af grænserne, siger Tore Andersen. Var det jer der besluttede at anlægget skulle installeres på Orskov Yard? - Nej, det var ejeren. Forhistorien er den, at det norske rederi Solvang, der ejer Clipper Harald, i 2017 indgik en aftale med os om køb og installation af seks Ballast Water Treament systemer. De fem første anlæg leverede vi til værfter i Sydkorea, der sørgede for at installere systemerne om bord på nogle af Solvangs skibe. Det sjette anlæg fik vi besked om at levere til Orskov Yard i Frederikshavn, hvor Clipper Harald skulle i dok. Sker det ofte at I sender opgaver videre til danske værfter? - Vi fik lavet en del i Danmark tilbage i offshore-tiden, hvor det ofte var vanskeligt at finde værftskapacitet. Men når det gælder BWT-systemer i dag, så går langt hovedparten af vores produktion til Asien, hvor de fleste skibe jo bliver bygget, og hvor en stor del af retrofittingen finder sted. Men vi arbejder også med både norske, danske og andre værfter, siger Tore Andersen.

Hvad råder I jeres kunder til? - Først og fremmest råder vi kunderne til - i god tid - at få lagt en plan for, hvordan de vil gribe tingene an. De ved jo hvornår deres skibe senest skal have installeret BWT-systemer, hvis ikke det allerede er sket. Så læg en plan, vælg en leverandør og kom i gang med processen. For processen kan godt være ret lang. Retrofitting af BWT-systemer kræver ikke kun en leverandør, men også en del ingeniørarbejde og godkendelser. Det er ikke gjort med blot at vælge en leverandør. Hvis man vælger jer som leverandør, hvilke fordele indebærer det så? - Hvis man vælger os, så tager vi vores kunder ved hånden og fører dem hele vejen gennem processen. Vi har gjort det rigtig mange gang før, og vi ved præcist hvordan det skal gribe det an. - Det afgørende for kunderne er selvfølgelig kvalitet og service. Og når det gælder os selv, så slår vi på, at halvdelen af vores salg går til kunder, der tidligere har købt udstyr hos os og nu vender tilbage. Det taler jo for sig selv.

Det tog mange år før kravet om installation af BWT-systemer blev en realitet. Mærker I at der sker noget nu?

/ SIDE 10

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /


TEMA: RETROFITTING

AF MARTIN UHLENFELDT

MERE RETROFITTING PÅ VEJ TIL DE DANSKE VÆRFTER

De nye klimakrav betyder, at de danske værfter kan se frem til flere retrofitting-ordrer de kommende år. Lige nu gælder det især Ballast Water Treatment systemer samt scrubbere til store skibe. Værfter der råder over store dokke har mest travlt.

- Nu er retrofitting jo mange ting, men det er bestemt et område vi arbejder med. Et slag på tasken vil nok være, at 25 procent af vores omsætning i år vil komme fra retrofitting, siger Ivan S. Larsen, salgsdirektør på Fayard, der råder over den største dokkapacitet herhjemme. Hovedparten af arbejdet er installation af scrubbere, men BWT-anlæg og katalysatorer er også med på listen. Ivan S. Larsen forventer at omfanget af retrofitting vil være nogenlunde konstant de kommende år, men typen af opgaver vil ændre sig i takt ændrede behov. ORSKOV YARD Nordpå hos Orskov Yard i Frederikshavn er retrofitting også en vigtig del af forretningen. / SIDE 12

- Retrofitting er bestemt en del af vores pakke. Lige nu er der mest fokus på BWT-anlæg, scrubbere og katalysatorer, siger Ole Gammelgaard, Head of Project Department, Orskov Yard. - Normalt er det sådan, at rederne får det passet ind, så udstyret bliver installeret samtidig med at de får løst andre opgaver hos os. Ballast Water Treatment anlæg har vi arbejdet med i mange år indenfor offshore, så det har vi rigtig stor erfaring med, siger Ole Gammelgaard.

- Men hvis der kommer nogen der gerne vil ha det lavet, så gør vi det gerne. Vi har kapacitet til det, siger Roar C. Falkenberg og tilføjer, at mange rederier først nu er begyndt at rykke på scrubbere og BWT-anlæg. PETERSEN & SØRENSEN Hos Petersen & Sørensen i Svendborg, er retrofitting ikke en del af dagsordenen.

SØBY VÆRFT Søby Værft har ikke så stor fokus på retrofitting.

- I øjeblikket arbejder vi ikke med scrubbere og Ballast Water Treatment systemer, men vi udskifter en del motorer - dem forhandler vi jo, siger Steffan Mastek, CEO i Petersen og Sørensen i Svendborg.

- Det er ikke meget vi har lavet. Vi har lavet et enkelt scrubber-anlæg, og så har vi budt på nogle BWT-installationer, siger Roar C. Falkenberg, Søby Værft.

Han vil ikke udelukke at der kan komme nye opgaver til i fremtiden, men værftets dokkapacitet sætter en grænse for, hvor store skibe man kan tage ind.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


MÅNEDENS TEMA OKTOBER 2019

SKIBSBYGNING OG SKIBSDESIGN Det er snart mange år siden at de sidste store skibe løb af stablen i Danmark. I dag er de danske værfter primært reparationsværfter, men der bliver stadig bygget specialskibe - herunder fiskefartøjer og mindre færger - på de danske værfter.

Før man kan bygge et skib, skal det dog designes. Her er Danmark rigtig godt med, dansk skibsdesign er værdsat langt ud over landets grænser. I den næste udgave af Magasinet Maritime Danmark stiller vi skarpt på dansk skibsbygning og skibsdesign.

Hvis din virksomhed bygger skibe, eller er underleverandør til danske skibsværfter - og har projekter I gerne vil fortælle om, så send Redaktionen en. Så kontakter vi jer, og kommer måske ud og skriver om jeres projekter. Det samme gælder hvis I arbejder med skibsdesign, og har spændende nye projekter I gerne vil fortælle om.

Hvis I ønsker at markere jeres virksomhed i forbindelse med det kommende Tema om Skibsbygning og skibsdesign, så kontakt vores salgsteam. redaktionen@maritimedanmark.dk sales@maritimedanmark.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /


Rotorsejlet kan reducere CO2-udledningen med fire til fem procent - Søren Poulsgaard Jensen, CEO i Scandlines

Sådan kommer M/F Copenhagen til at se ud efter montering af rotorsejl.

SCANDLINES INSTALLERER ROTORSEJL PÅ HYBRIDFÆRGE Scandlines styrker nu sin allerede markante grønneprofil yderligere. Det sker via en aftale med cleantech- og ingeniørvirksomheden Norsepower, om installation af rotorsejl om bord på hybridfærgen M/F Copenhagen.

- Ved at installere et rotorsejl kan vi reducere CO2-udledningen på Gedser-Rostock ruten med fire til fem procent, siger Scandlines’ CEO Søren Poulsgaard Jensen. Norsepowers rotorsejlløsning er en moderniseret udgave af Flettner rotoren - en roterende cylinder, som ved hjælp af Magnus-effekten bidrager til at drive skibet fremad. / SIDE 14

Rotorsejlet er ifølge Scandlines den første maritime vindteknologi, der har vist sig at være konkurrencedygtig på kommercielle vilkår. Når rotorsejlet er i brug, kan motorkraften reduceres, hvilket nedsætter CO2- og partikeludledningen. VELEGNET TIL RUTEN Ruten mellem Gedser i nord og Rostock i syd er næsten vinkelret

på den fremherskende vind fra vest, og det giver Scandlines gunstige forhold til at bruge rotorsejl. Forberedelserne til ombygningen vil finde sted i november 2019, mens installationen af selve rotorsejlet er planlagt til andet kvartal 2020. M/F Copenhagen vil blive udstyret med et stort Norsepower rotorsejl, der er 30 meter højt og 5 meter i diameter.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

HYBRIDFÆRGE M/F Copenhagen, som betjener Scandlines’ rute fra Gedser til Rostock i Tyskland, er blandt verdens største hybridfærger, der kombinerer traditionel dieseldrift med elektrisk batteridrift. Siden 2013 har Scandlines investeret mere end 2,3 milliarder kroner i at bygge og ombygge konven-


POH_090_x_128.qxp_(Maritime Danmark) 25.07.18 08:20 Seite 1

YOUR PORT JUST ONE CLICK AWAY.

PORTOFHAMBURG.COM Port of Hamburg Marketing Pickhuben 6, 20457 Hamburg, Germany Phone: +49 40 377 09-0 E-Mail: info@hafen-hamburg.de

tionelle færger til hybridfærger. Ved at installere et rotorsejl kan rederiet reducere hybridfærgens CO2-udledning yderligere. ROS FRA MILJØORGANISATION Den tyske miljøorganisation NABU glæder sig over Scandlines’ beslutning om at investere i yderligere reduktion af CO2-udslip: - NABU hilser Scandlines’ forskellige skridt mod bæredygtig skibsfart velkommen. Ved at sætte rotorsejl på en hybridfærge sætter virksomheden nye standarder for at integrere forskellige tekniske løsninger, der nedsætter luftforurenende udslip, siger Malte Siegert, NABU’s Head of Environmental Policy. - For at leve op til de klimamål, der blev sat i Paris-aftalen, er det nødvendigt, at også andre rederier tager et ansvar, siger Malte Siegert. NORSEPOWER Norsepower Oy Ltd er en førende cleantech- og ingeniørvirksomhed,

samt pioner inden for moderne vindkraftteknologi til den globale maritime industri. Norsepowers rotorsejlløsning er en gennemtestet, energibesparende teknologi, der hjælper den maritime verden til at reducere CO2-udslip. - Som en førende cleantech-virksomhed er vi stolte over samarbejdet med Scandlines på vejen mod nye tider, hvor vindkraft indgår som drivkraft i den maritime verden og dermed understøtter rederiernes omstilling til en bæredygtig fremtid, siger Tuomas Riski, CEO i Norsepower. SCANDLINES Scandlines driver to færgeruter mellem Danmark og Tyskland ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock. Rederiets 8 færger transporterede sidste år i alt 7,4 millioner passagerer, 1,8 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder og 36.000 busser - fordelt på 43.000 afgange.

MOTORRENOVERING

Det er vores speciale!

Vi renoverer alle typer af motorer til marine-, entreprenør- og industrimaskiner samt salg af motorreservedele.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Tlf.: 86 62 22 44 · www.mcs-itop.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /


TEMA: FYNS MARITIME KLYNGE

CAROLINE S FEJRER 60 ÅR TIL SØS C

aroline S er ejet af en forening i Svendborg. Den modtager ikke offentlige tilskud og hele besætningen er maritimt interesserede med de relevante kompetencer.

Bemandingsansvarlig Niels Strand, der har en lang karriere som leder i A. P. Møller bag sig, glæder sig over engagementet omkring Caroline S og det gode sociale samvær sejladser og skibets øvrige drift genererer.

TORBEN NØRGAARD

Veteran-coasteren Caroline S er en kendt profil, såvel i hjemhavnen Svendborg som i de indre danske farvande. Med sin frivillige besætning sejler Caroline S både charterture med passagerer i Det Sydfynske Øhav, og fragt med f.eks. fiskefoder fra Haderslev til havbrugene i Storebælt. Begge dele skaber indtægter til skibets drift.

/ SIDE 16

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Vi er et skib drevet af lyst og frivillighed, siger Niels Strand, der også har papirer til at føre Caroline S. 60 FRIVILLIGE Kredsen omkring Caroline S tæller ca. 60 frivillige. Nogle sejler og andre vedligeholder. Når Caroline S skal sejle i døgndrift med f.eks. fiskefoder kræver det minimum en besætning på seks-syv frivillige. Hvad det kniber lidt med i øjeblikket er et


- Man behøver ikke at være maskinuddannet. Vi skal nok oplære. Men har man interesse for solid, gammel mekanik, er man velkommen til at henvende sig, siger Niels Strand. Andre aktiviteter omkring Caroline S er bl.a. et medlemsskrift med nyheder, historie og beretninger fra livet om bord og i land samt Caroline S-koret. I 2015 udgav den lokale forfatter Bjarne Bekker et hæfte om koret.

EN GAMMEL DAME Caroline S er en gammel dame. Den er den ene af kun to originale carolinere bygget i Marstal i 1950’erne. Den anden originalt bevarede caroliner er Samka fra Marstal. Caroline S er bygget på A/S H. C. Christensens Staalskibsværft i Marstal i 1959 til en skibsfører i Bolbro og med hjemsted i Odense. Dens første navn var Janto. Senere navne er Jane og Caroline Samsø. Skibstypen repræsenterer skiftet i småskibsfarten fra sejlskibe med

hjælpemotor til motor- stålskibe. De første syv carolinere fik støtte til bygningen af efterkrigstidens USA-finansierede Marshall-hjælp. Caroline S er det sidst byggede kystfragtskib af typen caroliner, som der blev søsat 23 af fra 19511959. De 20 er bygget i Marstal, to i Svendborg og en i Korsør. Desuden er der på Svendborg Staalskibsværft bygget fire carolinervarianter til transport af flydende gas samt en raltransport-udgave på værftet i Marstal.

FORENINGSEJET SIDEN 2001 Caroline S har siden 2001 været ejet af Foreningen Caroline S i Svendborg. Formand er Jørgen Frederiksen. Shipping-driften varetages af JMB Bjerrum & Jensen i Svendborg. Coasteren har en længde på 33 meter, en bredde på 6,5 meter og en dybgang på 3 meter. Maskinen er den originale 265 hk fire-cylindrede, firetakts MaK bygget i Kiel. Topfart omkring 10 knob.

skaffe folk til at passe maskinen, en 265 hestes MaK-diesel.

Vi er et skib drevet af lyst og frivillighed. - Niels Strand, Bemandingsansvarlig, Caroline S

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /


AF MARTIN UHLENFELDT

NORDISKE VIRKSOMHEDER BAG NY GRØN INFRASTRUKTUR

En gruppe bestående af seks nordiske virksomheder er gået sammen om det innovative projekt ZEEDS - der står for Zero Emission Energy Distribution at Sea. Målet er at udvikle en ny infrastruktur for klimavenligt brændstof til skibe, for herigennem at reducere skibsfartens udledning af drivhusgasser.

- ZEEDS-partnerne erkender, at overgangen til rene brændstoffer vil kræve en kollektiv indsats. Vi mener, at vi ved at tage fat i kæden fra forsyning og oplagring til distribution kan accelerere overgangen til renere brændstoffer, siger Cato Espero, der er salgsdirektør for de nordiske lande i Wärtsilä´s Marine Division, og initiativtager til ZEEDS projektet. Udover finske Wärtsilä deltager norske Equinor, Kværner, Aker Solutions, Grieg Star og danske DFDS. Tilsammen favner deltagerne over en bred vifte af kompetencer indenfor energi, teknologi og shipping.

Med udgangspunkt i FNs 17. verdensmål har partnerne drøftet, hvordan man bedst kan bidrage til, at klimabelastningen fra shipping bliver så lav som mulig. Gruppen har overvejet en lang række muligheder, og overvejelserne er mundet ud i en plan om, at oprette centrale knudepunkter på havet, hvor passerende skibe kan tanke bæredygtigt brændstof produceret på stedet ved hjælp af vedvarende energi.

Highway - hvor skibe kan blive forsynet med bæredygtigt brændstof. Heraf et i Kattegat og et ved Bornholm.

THE NORTHERN EUROPEAN SHIPPING HIGHWAY Med hjælp fra blandt andre danske DFDS, har gruppen identificeret fem knudepunkter i Nordeuropa - The Northern European Shipping

VEDVARENDE ENERGI Det bæredygtige brændstof produceres på de fem knudepunkter, dvs. ude på havet, ved hjælp af bæredygtig energi som vindkraft, bølgeenergi og solenergi. De første skitser opererer bl.a.

Gruppen har ikke lagt sig fast på hvilke former for bæredygtigt brændstof der skal produceres på knudepunkterne. Men brint (H2) og ammoniak (NH3) er i fokus - sidstnævnte fordi det meget enkelt kan anvendes i skibe der kan sejle på LNG.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 18 /


med 75 store vindmøller på hvert af de fem knudepunkter. Beregninger viser, at 75 store vindmøller med en kapacitet på 12 MW hver, f.eks. kan producere 2.500 tons ammoniak i døgnet. Det er nok til at tanke 65 skibe. Det er også muligt at producere en kombination af f.eks. brint og ammoniak, afhængig af efterspørgslen. ENERGY PROVIDING VESSELS Det er ikke tanken at skibene skal anløbe knudepunkterne, men tankes op af autonome bunkerfartøjer, Energy Providing Vessels (EPV), der overfører brændstoffet til skibene mens de sejler med en nedsat fart på seks knob. EPV’erne har en rækkevidde på mellem 50 -100 sømil, og kan dermed nå at tanke flere skibe på hver sejlads. De drives af det brændstof de selv medbringer. Bunkringen vil typisk vare to timer og starter ved, at en drone fører en line fra bunkerfartøjet over til det skib der skal tankes. Derefter trækkes bunkerslangen over på skibet og bunkringen kan begynde. Brændstoffet vil typisk række til 5 dages sejlads.

KAN SKALLERES OP Viser konceptet sig brugbart, kan det skalleres op til globalt plan, langs de store internationale skibsruter. Projektet forudsætter ikke teknologi som ikke allerede findes, og kan derfor umiddelbart sættes i gang.

Knudepunkterne udlægges med en afstand på maks. 500 - 600 sømil, hvilket betyder, at tankkapaciteten på de skibe der skal tankes op, ikke behøver at være særlig stor - hvilket levner mere plads til gods.

Zeeds projektet er i løbet af året fremlagt i forskellige fora, og det kommer til København i midten af september, hvor det vil indgå i startup eventet TechBBQ, der finder sted den 18. - 19. september i Øksnehallen.

MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE

-

17. september

Ship Security Officer

7. oktober

Ice Navigation

21. oktober

Heavy Lift

28. oktober

ECDIS

SØGER FLERE PARTNERE Projektet er åbent for nye partnere, gerne med viden om ammoniak og brint som brændstof, men gruppen hører gerne fra alle der er interesseret i at deltage. - Det behøver ikke kun at være store virksomheder, små virksomheder med smarte nye løsninger der kan anvendes i projektet, er også meget velkomne, siger Cato Espero.

KURSER FOR FAGPROFESSIONELLE

Opfylder IMO Model Course 3.19 samt krav i ISPS og STCW V1/5.

Isklassificering, iskort, sejlads under arktiske forhold, m.v.

Belastning på løfteudstyr, tanktop, mellemdæk og luger, styrkeberegning, tandemløft, genopfriskning stabilitetsberegninger m.v.

IMO 1.27, TRANSAS Navi-Sailor 4000, generic + equipment specific.

4. november Advanced course for olietankskibe og kemikalietankskibe Opfylder STCW 2010 Reg. V/1-1 3 og STCW 2010 Reg. V/1-1 5 for hhv. olie og kemikalietankskibe.

WWW.MARNAV.DK

TLF. +45 6253 1075

KURSUS@MARNAV.DK

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 19 /


DANISH MARITIME FAIR 2020 SÆLGER GODT

Mange udenlandske maritime virksomheder har allerede meldt sig på banen, for at være med i den kommende udgave af den internationale danske maritime messe, Danish Maritime Fair, der finder sted i midten af maj næste år i Bella Center Copenhagen.

- Allerede nu er de første 10 lande repræsenteret på messen næste år, siger Rene Wittendorff, CEO for Danish Maritime Fair. Messen er lagt i hænderne på Bella Center Copenhagen, der står for både salg til og afvikling af den internationale maritime messe. De mindste stande er allerede nu tæt på at være udsolgt. Der er kun to ledige 6 kvadratmeter stande tilbage. Fortsætter interessen på det nuværende niveau, vil arrangøren forsøge at skaffe flere af de små stande ved at udvide standplanen. - Vi skal nok finde en løsning, siger Rene Wittendorff.

Danish Maritime Fair 2020 afvikles i Bella Center Copenhagen Hal H, der har egen indgang, stort parkeringsareal samt bus, Metro og motorvej lige til døren.

og workshops indgår i et tæt samspil med messen, så deltagerne får rige muligheder for at besøge standene. Ingen arrangementer vil vare mere end 4 timer.

162 STANDE Standplanen indeholder 162 stande, og er opbygget dynamisk så den kan tilpasses ethvert behov. Standene sælges efter først-til-mølleprincippet.

- Der er rigtig gode indbyggede møde- og konferencefaciliteter i Bella Center Copenhagen, og dem vil vi naturligvis gøre brug af. Vi lægger afgørende vægt på, at konferencer, møder og workshops indgår i et tæt samspil med messen, så deltagerne får rige muligheder for at besøge standene, siger Martin Uhlenfeldt, fra Maritime Danmark, der har ansvaret for at arrangere de events, der afvikles i forbindelse med Danish Maritime Fair 2020.

Halplanen opererer med gangbredder på 3 og 6 meter, hvilket giver et kompakt udtryk der bidrager til besøgeroplevelsen. For at lette adgangen til messen og for at få flere besøgende vil der for første gang være gratis adgang for alle registrerede besøgende, og mulighed for registrering ved indgangen for de der ikke har nået at gøre det hjemmefra. TÆT SAMSPIL Ud over selv messen vil der, på linje med tidligere messer, være et omfattende konference- og mødeprogram. Her lægges der afgørende vægt på, at konferencer, møder

/ SIDE 20

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Workshops indrettes med faglige spor, udvalgt af et bedømmelsesudvalg bestående af eksperter fra bl.a. Maersk Training, rederier og de maritime netværk. FORSLAG Arrangørerne modtager gerne forslag til aktuelle emner, man ønsker inddraget i møderækken.


13.-14. MAY 2020, COPENHAGEN

18

• Danish Shipping is No. 5 on the list of global operator nations • More than 10 pct. Increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with Bella Center - one of the most experienced and biggest organizers of fairs in Scandinavia • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Free conferences and all other activities • Two event days to concentrate and using fewer resources of the exhibitors’ staff • All activities at Bella Center - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts

• Half-day conferences, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors • Tracks with professional agendas approved by the shipowners - focusing on approved submissions from the exhibitors • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the stand and in a special overview in the Fair Guide • Visiting wonderful Copenhagen

WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK


LYDLØS SEJLADS TIL

NIAGARA FALLS Turister der besøger en af USA’s største turistattraktioner, de gigantiske vandfald Niagara Falls - tæt på grænsen til Canada - kommer for at opleve brølet af de godt 1,7 millioner liter vand der hvert minut brager ud over kanten og 55 meter lodret ned. Ikke for at opleve brølet fra dieselmotorer, der skubber de store turbåde for foden af vandfaldet rundt.

/ SIDE 22

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


M

en lyden af brølende dieselmotorer er snart slut, i hvert tilfælde hvis man vælger en af de nye elektrisk drevne turbåde fra operatøren Maid of the Mist. Selskabet har bestilt to eldrevne turbåde der leveres senere i år. - Vi er stolte over at være de første redere i USA der udvider vores flåde med fuldt eldrevne skibe, siger Christopher M. Glynn, topchef i Maid of the Mist Corp. De nye eldrevne turbåde er ikke kun lydløse, de er også CO2-neutrale. Opladningen af batteripakkerne sker ved hjælp af lokalt produceret strøm fra et vandkraftværk. ABB TEKNIK Den avancerede teknik leveres af ABB. - Vi har valgt ABB til at hjælpe os hen imod en mere bæredygtig fremtid. På grund af deres effektive og innovative løsninger, og deres enestående erfaring med integrerede maritime løsninger, siger Christopher M. Glynn. - At begrænse CO2-udledningerne ved Niagara Falls er ikke kun godt for den enestående natur,

det er viser også, at de teknologier der muliggør bæredygtig transport allerede er til stede i dag. TO SÆT BATTERIER De nye turbåde udstyres med to sæt batterier, et sæt i hvert af de to katamaranskrog - med en samlet kapacitet på 316 kWh. Turbådene bliver de første fuldt elektrisk drevne skibe bygget i USA. Batterierne oplades mellem hver tur, mens passagererne stiger af og på. Opladningen tager kun 7 minutter. Opladningen gør batterierne i stand til at levere strøm til motorer med en samlet effekt på 400 kW. Strømmen styres ved hjælp af ABBs integrerede Power and Energy Management System (PEMS).

og Canada mod nord. Niagara Falls er en fællesbetegnelse for en række vandfald, hvoraf American Falls med en bredde på 330 meter er det største. Vandfaldende har gennem tiden ikke kun tiltrukket turister, men også vovehalse fra hele verden, der har kastet sig i vandet inden faldet - i en fast tro på eget held og evner. Langt de fleste overlevede dog ikke faldet, Men der er undtagelser. SKOLELÆRERINDEN En af undtagelserne er en kvinde, en skolelærerinde der i 1901 hoppede i en tønde og lod sig føre ud over kanten ved Horseshoe Falls - og overlevede.

Maid of the Mist sejler med turister fra april til og med første uge i november. Der afgår både hvert 30 minut, og sammenlagt fragter rederiet 1,6 millioner passagerer om året.

Det kan nu på ingen måde anbefales at hoppe i en tønde, fremfor at opleve Niagara Falls i sikkerhed fra en af de mange turbåde for foden af vandfaldene.

NIAGARA FALLS Niagara Falls er en del af et smalt farvand der forbinder de to søer Lake Erie og Lake Ontario, der ligger på grænsen mellem USA mod syd

Skulle man alligevel forsøge sig med en tønde, og overleve, venter der er en særdeles stor bøde.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 23 /

KILDE: ABB


Prepared for any environment Arbejder du i barske miljøer og behøver du marine & offshore godkendelser? Vælg et X2-operatørpanel fra Beijer Electronics til dine HMI-løsninger og kombinér godt design med stærk ydeevne. Skab smarte, integrerede løsninger med iX HMI software og WARP Engineering Studio.

X2 extreme

X2 marine

Robuste HMI’er til barske miljøer

Bygget til livet til søs

X2 extreme paneler er certificeret med alle førende godkendelser som kræves i barske miljøer. Designet til pålidelig drift i marinemiljøer og i farlige områder hvor gasser, dampe og støv er til stede. Modstandsdygtige overfor barske miljøpåvirkninger og drift ssikre ved temperaturer fra -30°C til + 70°C, ved høje vibrationer og højtryksvaskninger.

X2 marine paneler sikrer brugervenlig, pålidelig drift offshore, på skibe og i andre maritime miljøer. Med sorte rammer og alle førende marinegodkendelser er panelerne egnede til montering på broen, i maskinrum og kahytter. X2 marine panelerne kan leveres high-brightness display og integreret CODESYS PLC funktion.

X2 series. Strong. Stylish. Smart. Læs mere på www.beijerelectronics.dk/X2


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.