Maritime danmark 11 2017 by Danish Maritime Fair

DANMARK November 2017 19. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 11 DKK 49,50

MAERSK SUPPLY

MAERSK LINE

DAMPSLÆBEBÅD

Hidtil største nybygning

Øger kapaciteten

På Danmarks tur

MARITIME DANMARK 11-2017

TOPHISTORIE

DANISH MARITIME DAYS TILBAGE I 2018 En snes aktører fra den maritime branche deltog i slutningen af september i det første platformsmøde omkring de kommende Danish Maritime Days, der finder sted i dagene 1. - 4. maj 2018.

MAERSK SUPPLY MED HIDTIL STØRSTE NYBYGNING

Salget af stande til næste års udgave af Danish Maritime Fair, der finder sted i Lokomotivværkstedet den 2. - 4. maj 2018, er forud for planerne, og allerede et halvt år før messen finder sted, er over halvdelen af standene nu enten solgt eller reserveret.

Maersk Supply Service har siden begyndelsen af dette århundrede bevæget sig mere og mere ned på bunden af oceanerne, forstået på den måde, at der siden år 2002 er udført flere og flere opgaver i dybden. Den udvikling og den know-how, der er opsamlet gennem årene, har nu ført til nybygningen Mærsk Installer, der er det første af fire enheder, der bygges hos COSCO Shipyard i Dalian i Kina.

DANISH MARITIME FAIR PASSERER VIGTIGT MÅL

RADIO MEDICAL TILBYDER VIDEOTRANSMISSIONER Radio Medical Danmark har som den første offentlige maritime lægetjeneste i verden udvidet sin service til at omfatte videotransmissioner og overførsel af ”live” patient data.

MAERSK LINE ØGER KAPACITETEN TRODS LØBENDE SKROTNING

Den første sten i byggeriet af Ny Vesthavn - et nyt havneområde på 330.000 kvadratmeter i Kalundborg Havn - er kastet over rælingen lige på det sted, hvor Kalundborgs nye havneområde om et par år skal stå færdigt.

Maersk Line har over den første del af 2017 solgt et dusin containerskibe til ophugning for at tilpasse kapaciteten på linienettet, men alligevel øger Maersk Line samlet kapaciteten.

KAPTAJNENS BERETNING Produkttankskibet Nord Nightingale deltog i juli som det eneste fragtskib i redningen af 2 tyske sejlere, hvis skib brød i brand ca. 550 sømil (omkring 1000 km) øst for Florida i USA. Her er kaptajn Nicolae Gainuses minut-til-minut beretning om redningsaktionen.

KALUNDBORG I GANG MED NY VESTHAVN

København, 2. – 4. Maj 2018

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR 2. - 4. MAJ

2018

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk KOLOFON MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Brian Kjær Tlf.: +45 60 21 30 14 bk@maritimedanmark.dk

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

DANMARK November 2017 19. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 11 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

MAERSK SUPPLY

MAERSK LINE

DAMPSLÆBEBÅD

Hidtil største nybygning

Øger kapaciteten

På Danmarks tur

Næste udgave: 4. december 2017

AF BENT MIKKELSEN

MAERSK SUPPLY MED HIDTIL STØRSTE NYBYGNING Maersk Supply Service har siden begyndelsen af dette århundrede bevæget sig mere og mere ned på bunden af oceanerne, forstået på den måde, at der siden år 2002 er udført flere og flere opgaver i dybden. Den udvikling og den know-how, der er opsamlet gennem årene, har nu ført til nybygningen Mærsk Installer, der er det første af fire enheder, der bygges hos COSCO Shipyard i Dalian i Kina.

kibene har haft arbejdsnavnet Stingraytypen (det engelske ord for rokke), men er nu blevet til I-klasse. Udover at være de største skibe nogensinde i supplyflåden hos Mærskgruppen, er det også de første oceangående skibe under dansk flag der har fået Lyngby som hjemhavn. Det falder godt i tråd med

rederiets hjemadresse, idet Maersk Supply Service i hen ved 10 år har boet på et kontor i netop Lyngby. Mærsk Installer er 137 meter i længden og 27 meter i bredden og er dermed noget større end supplyskibene i A og L-klassen, der holder sig

på 90 meter i længden og 24 meter i bredden. Flere skibe i denne serie er blevet ombygget til Subsea Construction opgaver og har fået installeret en offshore-kran og udstyret med moonpool. Det startede i 2002, da Mærsk Attender fik installeret en A-ramme agter og et hiv-kompenseret spil til 200 tons løft på dybder

Mærsk Installer er 137 meter i længden og 27 meter i bredden og er dermed noget større end supplyskibene i A og L-klassen.

/ SIDE 4

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

ned til 2.000 meter vand. Til sammenligning klarer Mærsk Installers store knockle-boom kran op til 400 tons eller 377 tons til 1.000 meter, mens der kan løftes – med hiv-kompensation – 217 tons på dybder ned til 3.000 meter. Mærsk Installer har endnu en offshore-kran, der løfter op til 100 tons og kan arbejde på tilsvarende dybder med en belastning på 53 tons ned til 3.000 meter vand. STORT HOTEL Når skibet skal ud og i gang med komplicerede installationsopgaver på havbunden, hvor meget kostbare og specialfremstillede komponenter ofte skal placeres med næsten millimeters nøjagtighed er der ofte behov for at have en række personer med om bord. Derfor er Mærsk Installer også det Mærsk-skib til dato med den største passageraptering. Der kan underbringes op til 120 personer i enkelt kabiner (inklusive skibets besætning). Dermed skulle der være rigeligt med pladser til de mange repræsentanter for et givet projekt, som har behov for at være til stede under en

installation. Det kan være producenten af en komponent, ejeren af samme komponent, bestilleren af komponenten, operatøren på et olie/gasfelt og måske myndighedsrepræsentanter, som efterfølgende skal godkende den pågældende installation. Eller det kan være teknikere, der sideløbende med installationen opererer et antal ROV’er (Remote Operated Vehichles), som er kundernes øjne på havbunden eller som hjælper med til at holde komponenten, eller deltager i installationen med at koble den til andre installationer. ROV’erne kan søsættes via en moonpool og via en galge ud over siden på moderskibet. Personerne om bord på Mærsk Installer kan skiftes med helikopter, idet skibet har fået installeret et helikopterdæk over forskibet. Det er 22 meter i diameter og kan tage op til 12,5 tons maskiner. LASTDÆK Mærsk Installer har et stort lastdæk - vejrdækket på agterskibet, der giver plads til at fragte komponenter fra land til installationsstedet.

Det måler 83 x 26 meter og er således 1.925 kvadratmeter stort med fradrag for opstående. Skibet er endda også forberedt for kabelinstallationer eller rørlægning af f.eks. olierørledninger. Der kan installeres en rør/ kabel karrusel med en kapacitet på 3.000 tons i området under vejrdækket. Der er tillige gjort forberedelser til installation af et 275 tons tung lay-tower, hvor rørledningen køres op over før den køres udover siden på skibet. Så der er taget højde for den mulighed i fremtidens marked. Mærsk Installer har et omfattende maskineri for at kunne blive på en given position under alle tænkelige forhold. Derfor er skibet udstyret til DB3-klasse – Dynamic Positionering – hvor der er tre uafhængige systemer til at styre skibets thrustere til at holde positionen. Det er tre Kongsberg-systemer, der klarer den opgave i kombination med et omfattende GPS-system. Dette system styrer maskineriet, der består af to hovedpropellere med hver 4.760 hk, som sammen med tre bovthrustere på 3.740 hk og to agterthrustere på 2.720 hk holder skibet på

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 5 /

FAKTA OM MÆRSK INSTALLER Navn Mærsk Installer Hjemhavn Lyngby Kaldesignal OWUG2 IMO-nummer 9753911 Køllagt 09-12-2015 Søsat 27-10-2016 Afleveret Midt oktober 2017 Ejer Maersk Supply Service, Lyngby Værft COSCO Zhongyuan, Dalian Byggenummer N450 Længde o.a. 137 m Bredde 27,0 m Dybgang (scantling) 8,0 m Tonnage 14.100 BT 8.300 DWT Klasse DNVGL + 1A1 Subsea Support Vessel, Ice Class 1C, FS, Clean Design, LFPL, SPS Kran Huismann 400 tons Huismann 100 tons Moonpool 8,4 x 8,4 m Vejrdæk 1.925 kvm

en given position. Total er udtaget på 26.680 hk. Under almindelig forsejling kan skibet sejle op til 15 knob på maksimum udtag og et forbrug på 38 tons pr. døgn, men der kan også sejles økonomifart på 13 knob og så falder forbruget til 13 tons/døgn. Skibet har også de mere traditionelle tanke under dæk – som alle supplyskibe har – med plads til drillwater (7.300 kbm), ferskvand (1.050 kbm) fuel (1.850 kbm) eller tanke til særlige olier/metanol eller lign produkter med lavt flash point. Der kan sejles med 260 kbm af disse produkter. CHARTER Leveringen af de avancerede skibe i I-klassen kommer midt i den værste krise i offshoremarkedet, hvor Maersk Supply Service fortsat har omkring 10 skibe oplagt i venten på bedre tider, og flere nybygninger fra Norge er bevidst

/ SIDE 6

udskudt af samme årsag, men disse kendsgerninger til trods har rederiet allerede sluttet et af Stingray-skibene på en længere kontrakt. Det er sket med Subtec S.A. de C.V. i Mexico, et datterselskab af Blue Marine Group, der har sluttet et Stingrayskib i en periode på næsten to år, hvor der skal arbejdes i Campeche bugten for vedligehold af Pemex (det statslige mexicanske olieselskab) platforme og fast installationer, ligesom der skal udføres well stimulation og almindelig support ved installationerne. Der er ikke bestemt hvilket

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

skib, der bliver tale, idet kontrakten løber fra efteråret 2018 til 2020. Flåden af Subsea Support Vessels hos Maersk Supply Service tæller p.t. seks enheder plus Mærsk Installer. Det er Mærsk Winner, Maersk Achiever, Maersk Attender, Maersk Nomad, Maersk Connector og Maersk Forza.

AF BENT MIKKELSEN

MAERSK LINE ØGER KAPACITETEN TRODS LØBENDE SKROTNING

Maersk Line har over den første del af 2017 solgt et dusin containerskibe til ophugning for at tilpasse kapaciteten på linienettet, men alligevel øger Maersk Line samlet kapaciteten. Det hænger sammen med leveringen af de gigantiske Triple E Super-skibe, der med lethed overhaler den kapacitet, der nu er taget ud og omdannet til genbrugsmaterialer i Kina, Indien og Tyrkiet.

aersk Line er i gang med en justering af kapaciteten på den samlede flåde. Det sker først og fremmest ved at sælge den ældste tonnage til ophugning på tre kontrollerede og certificerede ophugningsplader i Kina, Indien og Tyrkiet. Trods det betydelige frasalg - det største i årevis direkte til ophugning - øges den samlede kapacitet hos Maersk Line. Det skyldes især effektueringen af de skibe, der er i ordre hos Daewoo Shipbuilding & Engineering Co i den optimerede Triple E-klasse.

/ SIDE 8

Hvert skib betyder yderligere 20.568 TEUs lagt til den samlede kapacitet. Så regnestykket for 2017 er således, at der er leveret fire Triple Esuper skibe, der giver en tilgang i kapacitet på 82.272 TEUs. Dertil kommer leveringen af det første skib i den nye H-serie, Maersk Honam, der har en kapacitet på 14.000 TEUs. Altså tæt ved 100.000 TEUs leveret til flåden i 2017. I indeværende år er flåden blevet forøget med Madrid Mærsk, Munich Mærsk, Moscow Mærsk og Milan Mærsk i Triple E-super-serien.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Den samlede afgang til ophugning er på beskedne 39.174 TEUs fordelt på 12 skibe. Seneste skib til ophugning er i løbet af september måned slæbt fra Rotterdam til en kontrolleret ophugger (Green Recycling) i Aliaga i Tyrkiet. Det er det brandskadede containerskib Maersk Pembroke på forholdsvis beskedne 1.998 TEUs, der efter en brand i maskinrummet, da skibet var i den vestlige del af Den engelske Kanal blev kondemneret og ikke fundet værd at reparere. Containerskibet er bygget i Rostock i 1998 og kom til Maersk Line i forbindelse med

købet af P&O-Nedlloyd og sejlede under hollandsk flag. Det tyrkiske ophugningsfirma har ifølge markedsrapporter betalt 302 USD pr. tons lightweight for det 19 år gamle containerskib. KINA De kinesiske ophuggere med base i Jiangyin har taget halvdelen af det dusin skibe, som Maersk Line har solgt i den første del af 2017. Det er tre skibe fra den serie, som i 1999 blev overtaget i forbindelse købet af den amerikanske Sea-Land-gruppes liniefart. Serien af skibe blev bygget af Ishikawajima Harima Heavy Industries i Japan i 1995 som en gigantisk fornyelse af Sea-Lands tonnage. Skibene var på godt 4.000 TEUs. Maersk Line besluttede i slutningen af 2016 at skille sig af med de tilbageværende skibe i denne serie (nogle blev solgt fra i 2016) i den første del af året. Således sejlede Sealand Comet, Sealand Mercury og Sealand Lightning til Jiangyin. Der fik de senere på året selskab af to containerskibe fra Maersk Lines amerikanske flåde. Det var Maersk Carolina og Maersk Missouri, der også sejlede til Jiangyin og hvert af skibene tog 4.325 TEUs ud af flåden. Begge skibe hører til i den serie af skibe, som blev leveret af Hyundai Heavy Industries i Ulsan og var af værftets standard type med Panmax-mål. Denne serie var oprindelig på 24 skibe hos Maersk Line (inklusive et par stykker, der blev leveret til tyske K/S-selskaber og taget tilbage på charter). Hyundai-serien lagde to skibe til ”prøve-ophugningen” i Alang, Indien, i 2016, da en indisk ophugger kunne fremvise et Green Recycling certifikat. Det var også to amerikanske skibe: Maersk Wyoming og Maersk Georgia, der blev ophugget af Shree Ram Yard i Alang. Ophuggerne i Jiangyin har også taget sig af Tinglev Mærsk, der er et af tre feederskibe, som er blevet taget ud af flåden i 2017. Tinglev Mærsk var bygget i 1994 af Tsuneshi-værftet i Numakuma og på 1.325 TEUs (25.368 DWT) i en serie på 15 skibe, der blev bygget af Odense Staalskibsværft og Tsuneshi-værftet. I de mellemliggende år har skibene i serien fortrinsvis været beskæftiget i Afrika-farterne, hvor deres dækskran til containerhåndtering har haft stort værdi. Men i takt med udbygning af havne i Afrika er de i høj grad blevet afløst af Maersk Line Afrika-serie (C-typen som f.eks Maersk Conakry) på 4.530 TEUs og med tre store dækskraner til rådighed. TYRKIET Udover feederskibet Tinglev Mærsk, så er søsterskibene Troense Mærsk og Maersk California – der blev leveret som Christian Mærsk i august 1992 – blevet taget ud drift og solgt til ophugning. Det skete i en forretning med Leyal Demtag Gemi Söküm i Aliaga. Troense Mærsk kom til Aliaga i januar 2017, mens Maersk California kom til den tyrkiske ophugningsplads i juli 2017 for at blive Recycled the Green way. Det ventes, at Maersk Pembroke bliver sat på samme strand, når den i løbet af nogle uger når frem til Tyrkiet. De tyrkiske ophuggere har over de seneste par år taget godt fra i Mærsk-tonnagen, idet ophuggerne har købt en håndfuld af de mange supplyskibe, som Maersk Supplyservice har i overtal efter de seneste par års modgang på offshoremarkederne. Stålet fra skibene, der ender i Aliaga, bliver leveret til tyrkiske stålværker og der smeltet om til nye plader, der så igen bliver til nye stålskrog fra den omfattende værftsindustri i Tuzla ved indsejlingen til Bosperusstrædet, og hvorfra en lang række Nordeuropæiske værfter har købt stålskroget til en nybygning til nordiske rederier. Til de nævnte Maersk Line-enheder føjer sig nogle få skibe, som i de foregående år er solgt fra. Det var f.eks i 2016 kun Safmarine Meru – også en af Hyundai-standard serien – der blev skrottet efter havari, samt de to amerikanske ”prøve-skibe”, der blev ophugget på stranden ved Alang. De ophuggede skibe var alle omkring 20-24 år gamle med byggeattester fra mellem 1992 og 1996.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /

/ SIDE 10

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

7. JULI 2017 - MORGEN: Vi er på vej fra Houston, USA, til Cypern med en ladning flybrændstof. Det er en smuk morgen. Himlen er klar, der er ingen vind, der er havblik med pragtfuldt blåt vand. Morgenrutinerne er overstået, og alting tyder på endnu en fredfyldt dag på havet for Nord Nightingale og skibets besætning. Og skulle det være, så er swimmingpoolen klar til dem, der har lyst til en svømmetur… KLOKKEN 12.08: 1. styrmanden meddeler, at vi har fået et nødopkald fra det maritime redningscenter (MRCC) i Florida, der har modtaget nødsignaler fra nogle lystsejlere i Atlanterhavet øst for Florida. Jeg går straks op på broen og finder ud af, at vi kan være det skib, der er tættest på nødpositionen. Som jeg skal ifølge procedurerne, informerer jeg via mail og telefon alle relevante parter – Norden, Norient Product Pool og skibets tekniske manager Thome – om den afvigelse fra ruten, vi nu er i gang med at foretage, og om formålet med den. Jeg kontakter derefter MRCC i Florida og rapporterer position og vores intention om at deltage i redningsarbejdet. Efter aftale med redningscentret sætter vi straks kursen mod nødpositionen – og med fuld fart. Samtidig letter redningsfly fra baser i Florida. Distancen fra Florida til nødpositionen er ca. 550 sømil. Vi befinder os kun ca. 55 sømil væk, og det bekræftes derfor af MRCC, at Nord Nightingale er tættest på de nødstedte sejlere. KLOKKEN 12.48: MRRC oplyser, at de nødstedte er 2 personer, som flyder i en orange redningsflåde, efter at de har forladt deres sejlbåd på grund af en brand om bord. Den ene er forbrændt i ukendt omfang. Begge er tyskere – far og søn.

Vi får at vide, at sejlernes nødsender er hæftet til redningsflåden og fortsat sender signaler om redningsflådens position. Jeg kalder også Centro Internazionale Radio Medico (CIRM) og briefer dem om situationen og beder dem være klar med medicinsk assistance. De svarer hurtigt tilbage, at de er parate til at hjælpe. KLOKKEN 13.40: Besætningen er samlet på broen for at forberede redningsaktionen. Vi har mange unge søfolk om bord. Efter en kort gennemgang af situationen bemærker jeg deres store engagement. Jeg forklarer hver enkelt, hvad han skal gøre, og hvordan han skal gøre det. Vi skal begynde med at holde skarpt udkig, indtil vi spotter de nødstedte og kan begynde redningsaktionen. Jeg instruerer overstyrmanden om, hvordan han skal kontrollere de besætningsmedlemmer, han har kommando over, og om hvordan han skal være i stand til på et hvilken som helst tidspunkt at justere eller ændre planerne – alt efter hvad situationen kræver og alt efter ordre fra mig. Jeg understreger vigtigheden af, i en sådan situation hele tiden at rapportere tilbage. KLOKKEN 14.30: 1. styrmanden rapporterer om et flydende, hvidt objekt med orange spor i vandet på bagbordsside af Nord Nightingale. Skibets fart og retning justeres for at tjekke objektet. KLOKKEN 14.50: Vi kan konstatere, at objektet er den forreste del af et sejlskib med bunden i vejret. Vi informerer MRCC, sender dem et billede af skibsvraget og fortsætter til opgivne nødposition.

Fakta Nord Nightingales tredje redningsaktion Redningsaktionen 7.-8. juli i Atlanterhavet øst for Florida i USA var Nord Nightingale tredje redningsaktion. Handysize-skibet med en lasteevne på 38.500 tons ejes af Norden og opereres kommercielt af Norient Product Pool, mens Thome er teknisk manager. Første gang, produkttankskibet var med til at redde menneskeliv, var 22. marts 2010, da hun var på vej fra Yokohama i Japan til Los Angeles i USA. Midt ude på Stillehavet reddede skibet 2 mænd fra en yacht, som under en kapsejlads fra Kina til Californien blev overrasket af en voldsom storm. 22. oktober 2012 udførte Nord Nightingale sin anden redningsaktion, da hun på vej fra Primorsk i Rusland til Belfast i Nordirland reddede 19 personer fra en nødlandet helikopter. Måske skibet snart er berettiget til at blive omdøbt til Florence Nightingale efter den verdensberømte, omsorgsfulde engelske sygeplejereformator.

De 2 reddede tyske sejlere klar til at blive taget om bord på Nord Nightingale. Sønnen fik alvorlige forbrændinger på benene, men er nu i bedring hjemme i Tyskland. De reddede har efterfølgende udtrykt deres taknemmelighed over redningen over for Nord Nightingales besætning og over for Norden.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /

Kaptajn Nicolae Gainuse

KLOKKEN 16.15: MRCC sender os en opdatering på den kommende redningsaktion. Vi vil få assistance af et luftbåret redningshold på 5 faldskærmsudspringere, herunder en læge. Der vil også blive nedkastet en redningsbåd, der kan assistere. KLOKKEN 17.06: Vi får øje på en orange redningsflåde på den position, vi har fået af MRCC. Da vi kommer tættere på, ser vi et fly, der dumper faldskærmsfolk ned til havoverfladen. KLOKKEN 18.20: Nord Nightingales mand-over-bord-båd sættes i vandet og sejler hen til de nødstedtes redningsflåde. Lægen fra det amerikanske redningshold giver førstehjælp til sejleren, der er blevet forbrændt. Den forbrændte

/ SIDE 12

overføres til mand-over-bordbåden. Derefter følger den anden nødstedte sejler. Mand-over-bord-båden sejler hen til Nord Nightingale for bringe de reddede og lægen om bord på skibet. KLOKKEN 19.20: Den forbrændte sejler overføres til skibets hospital, hvor lægen fortsætter med at behandle ham. KLOKKEN 22.36: Alle fra det amerikanske redningshold og deres medbragte båd er nu om bord på Nord Nightingale. Vi sætter kursen ind mod Floridas kyst for at mødes med helikoptere, der skal hente de nødstedte og redningsholdet. 8. JULI KLOKKEN 00.48: To helikoptere ankommer til Nord Nightingale.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

KLOKKEN 01.24: De 2 reddede tyske sejlere og det amerikanske redningshold er nu om bord i helikopterne, der flyver dem til Florida. KLOKKEN 02.00: Vi fortsætter vores rejse mod Cypern. 9. JULI 2017 - EVALUERING: Redningsaktionen beviste, hvor godt samarbejdet er om bord på Nord Nightingale og mellem skibet og myndighederne til lands. Jeg vil gerne takke alle, der deltog i aktionen, som foregik helt efter bogen og på den mest sikre måde.

KILDE: NORDEN NEWS

Radio Medical Danmark har som den første offentlige maritime lægetjeneste i verden udvidet sin service til at omfatte videotransmissioner og overførsel af ”live” patient data. Det kan have enorm betydning for patient og for sygehjælper, at lægen nu virtuelt er med ombord.

RADIO MEDICAL TILBYDER VIDEOTRANSMISSIONER H

idtil er kontakten mellem skib og land foregået ved hjælp af telefoni, samt E-mails og stillfotos som uploades fra skibet til en server på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvorfra den vagthavende læge kan hente dem. Det har ikke været teknisk muligt at transmittere live-billeder fra skibene, således at en egentlig konsultationssituation kunne etableres. Dette skyldes både at satellit forbindelserne ofte har haft stabilitetsproblemer, og at dataoverførsels kapaciteten har været begrænset.

Der har været et stort ønske om, at etablere en kommunikationsplatform som kan håndtere såvel tidstro overførsel af levende billeder og tale, som automatisk overførsel af observationer som fx blodtryk, elektrokardiogram, blodets iltindhold m.v. AESCULINK AescuLink er et eksempel på en sådan teknologisk løsning. For at undersøge anvendeligheden har RadioMedicals læger i samarbejde med Fjordline testet AescuLink på figuranter og forskellige scenarier. Efter testen har Radio Medical nu besluttet at anvende systemet i sit fortsatte virke.

RadioMedical er etableret og drevet af Søfartsstyrelsen, og kan kontaktes af Danske og udenlandske skibe ved sygdom eller skade. Funktionen betjener flere tusinde skibe årligt med råd, vejledning og ordination af behandling.

Motorrenovering - det er vores speciale Vi renoverer alle typer motorer til marine, industri, entreprenør, lastbiler samt salg af reservedele.

Lægen kan se hjælperen i en ”cam” og i en anden ”cam” kan lægen se patient detaljer, som brud, sår etc. Og det hele kan klares med kun 256Kbit satellit transmission eksempelvis Inmarsat Fleet Broadband. Bedre patientbehandling kan betyde kortere genoptræning bagefter, og for rederen kan bedre patientdata betyde at man måske ikke skal evakuere eller afvige ruten, fordi man har fået et meget bedre beslutningsgrundlag. RADIOMEDICAL RadioMedical Danmark har i mere end 20 år ydet telefonisk lægelig vejledning til besætninger og passagerer på skibe på havet. 7 speciallæger, alle ansat på Sydvestjysk Sygehus, dækker vagtfunktionen døgnet og året rundt.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service Tlf.: 86 62 22 44 www.mcs-itop.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /

TEMA: ARBEJDSMIJØ

AF JENS NØRGAARD

AFSTANDEN MELLEM SØ OG LAND UDFORDRER REDERIERNES HR FOLK Med mailkorrespondance og telefon kan mangen en misforståelse ryddes af vejen. Det optimale er den direkte og personlige kontakt til medarbejderne. Derfor er et af kravene til de ansatte i HR Afdelingen i det dansk-norske Ro/ Pax-rederi Fjord Line på basen i Hirtshals, at de løbende er med ude at sejle og følger hverdagen ombord skibene, i den faste rutetrafik mellem Hirtshals, Stavanger og Bergen, samt på tværs af Oslofjord mellem Sandefjord og Strömstad i Sverige. I sommerhalvåret trafikerer rederiet derudover overfarten mellem Hirtshals og Kristiansand.

et sker med katamaranfærgen ”Fjord Cat” der i vinterhalvåret ligger oplagt i Frederikshavn. De kraftige vinterstorme, som kan blæse ned fra Nordatlanten i Nordsøen, er for stærk ”kost” for katamaranfærgen – ikke mindst for passagerne ombord. Katamaranforbindelsen mellem Hirtshals og Kristiansand er en succesrute for det dansk-norske rederi, der gennem de seneste tre år har haft en ganske solid vækst på overfarten. Det er også baggrunden for at rederiet i august kunne oplyse, at man har bestilt ny tonnage hos Austal Ships Pty Ltd – Down Under – til levering fra sæsonen 2020. Der er tale om et næsten søsterskib til Molslinjens ”Express 4”, der ligeledes er under bygning i Australien. Katamaranen til Fjordline A/S får plads til flere end 1200 pax og 400 biler. Uanset ny og endnu større tonnage på overfarten mellem Danmark og Norge så vil udfordringen for HR Direktør Hanne Buje Jensen og hendes 10 medarbejdere til stadighed være afstanden mellem sø og land – det at kunne løse medarbejdernes interesser uanset man er sejlende eller beskæftiget i de landbaserede områder. I begyndelsen af november får vi resultaterne af den årlige tilfredshedsanalyse. Den er imødeset med spænding, og bliver nu genstand for en nærmere analyse. Så meget kan jeg dog sige, at der er sket positive ændringer på flere af de parametre vi spørger ind til i analysen. VI TAGER OS AF MEDARBEJDERNE - Tilfredshedsanalysen udvikles og behandles i samarbejde med Rambøll og sendes til besvarelse hos samtlige 850 medarbejdere i rederikoncernen. Det er frivilligt at deltage, men vi tilstræber klart den højst mulige besvarelsesgrad. Resultatet kommer i sidste ende alle til gode i rederiet. For både Koncernledelse og HR handler det om at vise, at vi tager arbejdet seriøst og tager os af medarbejderne på alle måder ved at vise transparens, siger Hanne Buje Jensen. HR direktør Hanne Buje Jensen, Fjordline A/S

/ SIDE 14

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Styrmand på ”Oslofjord”, Sofia Buono Stamer.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /

TEMA: ARBEJDSMIJØ

Katamaranfærgen ”Fjord Cat” der i 2020 afløses af ny og større tonnage på overfarten mellem Kristiansand i Norge og Hirtshals. Færgen er her for indgående i den nordjyske færgeby.

ALLE FAGGRUPPER REPRÆSENTERET - Vi er ikke i mål med vore ønsker i forhold til at det skal være fornøjeligt at gå på arbejde i Fjordline, men vi har fået nogle værktøjer som hjælper os til at blive bedre. Medarbejderne skal vide, at vi tager os af problemer der måtte opstå. På så stor en arbejdsplads som denne, hvor du stort set har alle faggrupper samlet på et passagerskib fra broen til maskinen, fra dæk til alt inden for hoteldrift som f.eks. restaurant, kabys, reception, driften og rengøring, kan det ikke undgås at der opstår situationer der kræver handling. - Det kan være en arbejdsulykke. Det varetager HR i samarbejde med vores Teknisk-Nautiske afdeling. Om året har vi mellem 30-40 anmeldelser. Det behøver ikke være alvorligt. F.eks. havde vi en medarbejder der fik blod på sig fra en skadet passager. Det blev anmeldt for alle tilfældes skyld, skulle der senere opstå et eller andet. ULYKKER KAN UNDGÅS For HR teamet handler det om – når de er ombord – at sætte sig ind i den enkeltes arbejdssituation: • Hvordan er stemningen om bord? • Hvordan går det i afdelingen generelt? / SIDE 16

• T ages der hånd om at undgå sygdom og arbejdsulykker? • Er der spørgsmål til lønsedler, vagtplaner, osv.?

med al tydelighed. Det kan være alt lige fra personlige drillerier fra kollegaer, gæster og kunder – krænkende adfærd og kommentarer.

Uanset tunge parametre, sammenlignet med tidligere tiders undersøgelser, så går det den rigtige vej både på skibene og i terminalerne i de havne vi anløber.

- Vi arbejder på, at blive bedre til at få problemerne op til overfladen, så vi kan gribe ind. Og vi er blevet bedre. Konkret har vi lavet vores egen lederuddannelse, hvor et af temaerne er, at lære at håndtere konflikter og svære samtaler generelt. Mobning er noget vi nu kan tale om, og vi har værktøjer til at håndtere det, men det er fortsat fokusområde, så vi bliver endnu bedre.

Antallet af registrerede arbejdsulykker i Danmark har de seneste år ligget på ca. 41.000. Målet er ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø at tallet skal ned. På de alvorlige ulykker med 25 procent i 2020. Langt de fleste ulykker kunne være undgået. De opstår grundet uopmærksomhed og mangel på omtanke ved ikke at overholde sikkerhedsprocedure, brug af værne- og hjælpemidler. MOBNING GI’R SYGEFRAVÆR To områder skiller sig ud i tilfredshedsanalysen: • Mobning • Sygefravær Mobning er absolut ikke noget der bare foregår i vore skoler, på de sociale medier etc. Det foregår i allerhøjeste grad også blandt voksne på land og på skibene. Det viser målingerne

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

DU SKAL TURDE SIGE FRA - I HR i Fjordline arbejder vi på at lære den enkelte medarbejder at gå til den nærmeste leder eller tillidsrepræsentant hvis der er problemer. Endelig så er de også dygtige til at hjælpe på broen, og vi har netop på baggrund af en konkret sag, som vi gerne ville have kunnet håndtere bedre, brugt sagen efterfølgende til at lære af. Men at være åbne om problemer, er bestemt ikke lige til, fortsætter Hanne Buje Jensen. Baggrunden kan være frygt for hvordan man efterfølgende opfattes. Kan henvendelsen opfattes som om den enkelte ”bare” er en sladrehank. Hvordan vil det kunne påvirke samarbejdet med de øvrige kollegaer? Det handler om ”at turde”.

- I HR vil vi vise, at vi tager henvendelser seriøst, og man må gerne henvende sig til os – og endnu bedre, kan vi se, at når lederne bliver dygtigere og lærer at tackle berøringsangsten, får vi talt om mobningen i de afdelinger hvor det sker. - Det andet der skiller sig ud i undersøgelsen er sygefravær. Jeg er ikke i stand til at give en fyldestgørende forklaring på problemet, fortsætter HR Direktør Hanne Buje Jensen. Stress kan være en faktor og smerter i muskler og led kan være en anden årsag og kan - skulle det gå helt galt - føre til nedslidning på jobbet. For at den enkelte, hvad enten det er som sejlende eller i job på land føler, at der bliver taget hånd om situationen, har vi udarbejdet en praktisk vejledning som skal guide både ledere og medarbejdere i, hvordan vi kan bringe sygefraværet ned. En vejledning som vi også har fået rigtig gode indspil til, fra vores tillidsrepræsentanter. - Et andet område kan være misbrug. Hvis en medarbejder bliver testet positiv i en alkohol test, så er det øjeblikkelig afskedigelse, da vores sikkerhed om bord kommer før alt andet – men kommer man og beder om hjælp til at komme ud af misbruget, så hjælper vi og vi har flere rigtig gode eksempler på, at det er lykkedes at komme ud af misbruget.

DEN GODE RELATION SKAL BEVARES - For os handler det om at bevare en god kontakt fra første sygedag. Tillid, tryghed og anerkendelse er af stor betydning for at bevare den gode relation. I sidste ende under en længere varende sygdom, handler det også om hvad der skal til for at genoptage ens arbejde – evt. på deltid eller andre opgaver af midlertidig karakter. Det er ikke nogen hemmelighed at vores fokus er at fastholde personen i arbejde. HR direktøren ved hvad hun taler om. Hanne Buje Jensen har en baggrund som psykolog og en længere karriere bag sig i flere danske og internationale virksomheder inden for HR - Human Ressource. Hun kom til Fjordline for to år siden, hvor hun foruden tilfredshedsanalysen også er i gang med at markedsføre virksomheden, så rederiet hele tiden kan tiltrække dygtige medarbejdere. - Min filosofi er faktisk, at en attraktiv arbejdsplads også smitter af på billetsalget. Nøglen til Fjordlines succes ligger i et ”Ja-service-program” – virksomhedens DNA, hvor medarbejderne skal sikre at alle gæster får samme gode servicestandard uanset hvem man er i kontakt med. - Det handler bl.a. om at sætte sig ind i hvem gæsten er, forstå kulturforskelle herunder sprog-

forskelle – forstå andre og selv blive forstået af andre! Det kræver indlæring og forandringsparathed som igen kan føre til anerkendelse af det arbejde den enkelte er sat til at udføre. Vi får fantastisk positiv respons fra vores gæster, så det virker. TRIVSEL GIVER GODT ARBEJDSMILJØ ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø er trivsel en vigtig forudsætning for at vi som mennesker kan fungere på en arbejdsplads. Det psykiske arbejdsmiljø eller som det hedder nu om dage det psykosociale arbejdsmiljø berører nogle af de emner som HR direktør Hanne Buje Jensen bl.a. berørte her i samtalen med Maritime Danmark som f.eks. forholdet til chefen, kollegaer, kunder og gæster på skibene. Det kan også være forhold omkring arbejdets organisering – balancen mellem ressourcer og krav eller indsats og belønning. Disse forhold spiller ind på den enkelte om han/hun trives eller ikke. På nogle af billederne til denne artikel ses eksempler på medarbejder med karrieremuligheder og som trives i rederiet Fjord Line A/S. Billederne er for nogles vedkommende taget ombord på ro/ pax-skibet ”Bergensfjord” der sejler på indkøbsruten på tværs af Oslofjord mellem Sandefjord i Norge og Strömstad i Sverige

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /

FOTO: CARSTEN LUNDAGER

AF MARTIN UHLENFELDT

Der var pænt fremmøde da de første streger til den næste udgave af Danish Maritime Days blev trukket på et møde i slutningen af september hos Danske Maritime, der er tovholder på Danish Maritime Days 2018. - Det bliver en noget anderledes udgave af Danish Maritime Days vi kommer til at opleve i maj næste år, sagde Cecilie Lykkegaard, underdirektør i Danske Maritime, og projektansvarlig for Danish Maritime Days i 2018. - Danish Maritime Forum er blevet til Global Maritime Forum og er ikke længere en del af Danish Maritime Days. Det kommer vi selvfølgelig til at mærke, sagde Cecilie Lykkegaard. De tre aktører bag Danish Maritime Days: Danske Maritime, Danske Rederier og Søfartsstyrelsen, vurderer dog at Danish Maritime Days konceptet - med eller uden Forum - er så stærkt, at det kan bære videre. / SIDE 18

STOR INTERESSE Og interessen for at byde ind med arrangementer, der vil finde sted under Danish Maritime Days-paraplyen, er pænt stor. De fleste arrangementer befinder sig endnu på et meget tidligt stadie, men indlæggene på det første møde tyder på, at Danish Maritime Days 2018 bliver meget vidtfavnende. DANISH MARITIME FAIR Det er dog på forhånd givet, at Danish Maritime Fair bliver det største af de arrangementer der kommer til at finde sted under Danish Maritime Days. Derfor deltog Medie Gruppen Maritime Danmark, der står Danish Maritime Fair, også på mødet for at orientere om planerne for Danish Maritime Fair, herunder muligheden for at afvikle Danish Maritime Days-arrangementer i Lokomotivværkstedet, den store messehal i Sydhavnen der på ny danner ramme om Danish Maritime Fair.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Vi er meget positivt indstillet overfor at samle så mange Danish Maritime Days arrangementer i, eller i umiddelbar nærhed af, Lokomotivværkstedet, siger Martin Uhlenfeldt, partner i Medie Gruppen Maritime Danmark. - En større sammenhængskraft mellem de enkelte arrangementer har været et ofte udtalt ønske i forbindelse med de tre første udgaver af Danish Maritime Days, siger Martin Uhlenfeldt - Ikke for at begrænse pluraliteten i arrangementerne, men for at gøre det lettere for deltagerne at komme fra det ene arrangement til det andet. HVERT ANDET ÅR Det er hensigten, at DMD skal afholdes hvert andet år, og planlægning heraf vil rotere mellem de tre partnere. Danske Maritime er tovholder på DMD 2018.

AF MARTIN UHLENFELDT

DANISH MARITIME FAIR PASSERER VIGTIGT MÅL

- Det går vældig godt, siger Rene Wittendorff, der har det overordnede ansvar for salg af stande til messen. - Mange af udstillerne fra den seneste messe i 2016 har bedt om at få den samme stand igen, mens andre har bedt om at få en større. Kun ganske få har af forskellige årsager valgt at gå den modsatte vej og vælge en mindre stand næste år, siger Rene Wittendorff.

har mulighed for at erhverve en af de mest attraktive stande. Samtidig vil videreudviklingen af Shipowners Lounge konceptet, med en eller flere udenlandske lounger, være med til at skabe yderligere dynamik på den kommende messe.

- Interessen er stor, ikke kun fra Danmark men også fra udlandet - ikke mindst vores nordiske nabolande. Og så kan vi næste år byde velkommen til vores første polske udstiller, det er vi meget stolte over.

Som tidligere oplyst har Danske Maritime besluttet at holde deres Danish Maritime Technology Conference i Lokomotivværkstedet samtidig med Danish Maritime Fair, og lige nu forhandler messeledelsen med en udenlandsk aktør, der overvejer at afholde en stor konference i Lokomotivværkstedet i forbindelse med Danish Maritime Days, der finder sted samtidig med Danish Maritime Fair.

Danish Maritime Fair har besluttet at udvide standarealet næste år, så nye udstillere også

- Der er tale om en meget stor konference, og lige nu er vi i gang med at undersøge om det

teknisk set er muligt at afvikle så stor en konference i Lokomotivværkstedet samtidig med Danish Maritime Fair, siger Martin Uhlenfeldt, Partner i Medie Gruppen Maritime Danmark, der arrangerer messen. - Det er endnu for tidligt at sige, om vi kan finde løsninger der gør det muligt at rumme konferencen i Lokomotivværkstedet. Men uanset hvordan sagen ender, så er det meget positivt at man i udlandet har så stor fokus på Danish Maritime Days, herunder Danish Maritime Fair, at man ønsker at henlægge så stor en konference til Lokomotivværkstedet, siger Martin Uhlenfeldt. Ud over de store konferencer stiller Danish Maritime Fair en række lokaler til rådighed for andre aktører, der ønsker at afvikle arrangementer i forbindelse med Danish Maritime Days.

FOTO: CARSTEN LUNDAGER

KALUNDBORG I GANG MED NY VESTHAVN

- Det er en stor dag for Kalundborg, og jeg er helt tryg ved i dag at have igangsat havneudvidelsen, som vil skabe nye arbejdspladser, styrket erhvervsklynge og øget bosætning til gavn for hele kommunen, sagde Kalundborgs borgmester Martin Damm. Sammen med havnedirektør Bent Rasmussen og bestyrelsesformand Jakob Beck Jensen, Kalundborg Havn. sendte borgmesteren stenen til bunds fra SamsøFærgen, der i dagens anledning sejlede ud i fjorden vest for Asnæsværket for. - I dag har vi lagt den første sten i et nødvendigt fundament, for at havnen og den omkringlig-

/ SIDE 20

gende erhvervsklynge kan fortsætte med at bidrage aktivt til erhvervs-, beskæftigelses-, og krydstogtudviklingen. Hvis nye havnebrugende virksomheder skal etablere sig, og hvis Kalundborg skal være attraktiv for fremtidens store krydstogtskibe, har vi brug for mere plads. Derfor er det på alle måder et kvantespring, vi nu har taget, sagde bestyrelsesformand Jakob Beck Jensen.

Opførelsen af havneområdet deler sig i to entrepriser, hvor den ene gælder byggeriet på land, mens den anden alene omfatter uddybningsarbejdet på vandet.

330.000 KVADRATMETER Ny Vesthavn kommer i første omgang til at tælle 330.000 kvadratmeter, der blandt andet skal rumme containerterminal og 500 meter løbende kaj ud til havnebassinets 15 meter dybe vand.

Kalundborg Havn forventer havneudvidelsen færdig i februar 2019.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

”Et kæmpe planmæssigt arbejde overgår nu til konkret udførelse og senere idriftsætning. Så i dag er vi meget glade,” lød det fra havnedirektør, Bent Rasmussen.

FAKTA OM NY VESTHAVN Ny Vesthavn etableres på ca. 200.000 kvadratmeter eksisterende land og resten – 130.000 – af de 330.000 kvadratmeter inddæmmes på søområdet. Af de 330.000 kvadratmeter er der afsat 50.000 kvadratmeter til Kalundborg Container Terminal. Der etableres en 500 meter lang kaj. Vanddybden bliver 15 meter – dermed bliver Kalundborg Havn den eneste havn på Sjælland, som kan tilbyde dybt vand ved kaj lige ved T-ruten, som er dybvandsruten, der forbinder Østersøen og Nordsøen.

I selskab med havnedirektør Bent Rasmussen og formand Jakob Beck Jensen fra Kalundborg Havn sendte borgmester Martin Damm i dag den første sten i byggeriet af Ny Vesthavn til bunds i Kalundborg Fjord. Foto: Ole Agerbæk.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 21 /

AF BENT MIKKELSEN

SVENSK DAMPSLÆBEBÅD PÅ DANMARKS TUR Den svenske veteranslæbebåd Stockvik var i slutningen af september på en tur til Danmark. Det var en kommerciel rejse, der bl.a. indebar afhentning af en pram i Frederikshavn og lastning af prammen med kul inden rejsen gik tilbage til Stockholm. Det blev en helt speciel rejse, hvor den gamle slæber blev vist frem i Frederikshavn, hvor den blev bygget for 86 år siden, ligesom Odense havn lagde kajer til et gensyn 57 år efter bugserbåden forlod den fynske hovedstad.

kke et øje var tørt, da den svenske bugserbåd Stockvik besøgte Frederikshavn, Aarhus, Odense og Vejle, da skibet i september og begyndelsen af oktober var på et togt, der egentlig havde kommercielle hensigter. Skibets ejer, Christer Strandell, havde købt en splitpram hos Jatop i Frederikshavn og den skulle hentes hjem til Stockholm for at blive brugt til uddybningsopgaver. Det blev så koblet sammen med indkøbet af 400 tons dampkul hos LHM-gruppen i Vejle, der er Skandinaviens eneste leverandør af rigtige dampkul til brug i kulfyrede dampskibe eller i damplokomotiver. - Stockvik er et fint søskib og kan sagtens klare en tur til Danmark for at hente den pram, som jeg har købt til forretningen med uddybning i Stockholmsområdet, fortæller Christer Strandell. - Det er sådan set også fint at vise bugserbåden frem i Danmark, hvor den virkede i mange år. Der har været mange interesserede og mange gode venner, der har hjulpet med diverse småting,

/ SIDE 22

som skulle klares undervejs. Der er jo altid et eller andet, der skal fikses på et gammelt skib også selvom basis-skibet er i orden og fungerer perfekt, siger Christer Strandell. 17 ÅR EFTER Stockvik var senest i Danmark i maj 2000, da den tog et pit-stop i Svendborg på den næsten eet år lange rejse fra Exeter i Sydengland, hvor bugserbåden blev købt, hjem til Stocka, der ligger små 300 km. nord for Stockholm. Der ejer Christer Strandell havnen og den tilhørende bedding. Der blev Stockvik anbragt efter besøget i Danmark i 2000. Siden er der lagt utrolig mange timers arbejde i at restaurere bugserbådens skrog, kedler, dampmaskine, dæk og styrehus til den brugbare kondition, som skibet har i 2017. Der er bl.a. skiftet 145 kvadratmeter plader i skroget (der er 28 meter langt) og alt er nittet sammen på efter den originale metode.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Det har været et vildt stort arbejde, som har krævet meget knofedt og mange hjælpere, som har lagt mange timer i projektet for at få tingene gjort. Alle har arbejdet særdeles målrettet og har været med til at få det resultatet, som vi kan vise frem i dag, siger Christer Strandell. Det har naturligvis kostet en masse penge, som er skaffet via andre jobs og som har gjort et frivilligt stykke arbejde på Stockvik. Men det har også haft en interessant sideeffekt og har genereret en forretning, der er med til at holde den gamle dampslæber sejlede og holde gang i den fortsatte restaurering. - Vi (Christer Strandell og hans faste team) har gennem flere år forsøgt at ”sælge” den knowhow, som vi har oparbejdet gennem de 15-16 år, det har taget at restaurere Stockvik, til andre rederier med samme type skibe i flåden. Det er især flåden af nittede kulfyrende dampskibe i Stockholmsområdet, hvor der er omkring et dusin skibe af denne type. De har over årene haft

problemer med at få skibene repareret og især med at få dem til at holde helt i overgangene mellem nittede plader og reparationer med svejsede plader. Det har vi løst ved at fjerne svejsede plader og reparere steder med nye plader, der er nittet sammen. Altså reparationer efter de originale metoder. Og det har vist sig at være ganske effektivt. Det gik op for flere, der nu er kunder hos os, da de så det arbejde, vi havde udført på Stockvik, der blev vist frem i Stockholm i 2016 og den reference sammen med de allerede udførte opgaver har givet endnu et godt ben til den mangesidede forretning, som jeg driver sammen med en række trofaste medarbejdere, fortæller Christer Strandell. FORRETNINGEN Den mangesidede forretning er udover bugserbåden Stockvik og havnedrift i Stocka også at være partreder i et af de kulfyrede dampskibe, der sejler i Stockholm. Det er damperen Blidösund, der hver weekend sejler fra det centrale Stockholm til Blidö og videre til Norrtälje og retur, en rejse der udføres på rundt syv timer. Det har skibet gjort stort set siden leveringen i 1910 fra værft i Göteborg og er still going strong. Skibet er et K-märkt fartøj (Er erklæret bevaringsværdigt og under opsyn af Statens Maritima Museer) og er naturligvis kulfyret. En anden del af forretningsviften er Stockholms Ångkol A/B, der importere og sælger stenkul eller dampkul til de mange kulfyrede dampskibe i drift i Stockholm. Det er den del af forretningen, som skal have leveret de 400 tons kul, som ligger klar i Vejle. - Det har faktisk været et problem at få de 400 tons kul hjem til Stockholm, forklarer Christer Strandell.

bliver transportprisen pr. ton alt for høj, og derfor har vi ventet på muligheden for selv at hente kullene i Vejle. Alternativet var at få dem kørt på lastbil til Stockholm, men det ville jo være et nederlag for os, der går ind for søtransport, siger Christer Strandell. ODENSE Bugserbåden kom til verden hos Frederikshavn Værft & Flydedok, hvor den blev søsat i november 1930 som nybygning nr. 192. Bestilleren var Odense Havnevæsen, der havde brug for en stærk bugserbåd og isbryder til Odense kanal, den kunstige vandvej ind til byen, der også husede Odense Staalskibsværft, der over årene byggede stadig større og større skibe. Nybygningen fik navnet Sct. Knud efter den hellige Knud, som ligge begravet i kirken af samme navn i Odense. Sct. Knud var færdig i januar 1931 og sejlede straks efter til hjembyen for at begynde arbejdet. Skibet var et søsterskib til Aarhus Havnevæsens Hermes, der blev bygget seks år tidligere af Aalborg Skibsværft. Eneste forskel på de to skibe,

var, at Hermes havde en dampmaskine fra Frichs i Aarhus, men Sct. Knud fik en dampmaskine fra Helsingør Jernskibs- & Maskinbyggeri (maskine nummer 280) og det er stadig den samme som står om bord. Det meste af sin levetid virkede Sct. Knud i Odense og det nærmeste område, men har dog været chartret ud til isbrydningsopgaver bl.a. i Limfjorden i slutningen af 1930’erne. Bugserbåden blev holdt vedlige af besætningen, som gjorde det godt. Så godt, at ophugningsfirmaet H. J. Hansen i Odense valgte ikke at skrottet bugserbåden, da de købte den fra Odense havnevæsen i 1959. Teknikken var forældet og der var lavet en aftale med Em. Z. Svitzer om bygning af en ny Sct. Knud med dieselmaskineri, som skulle bemandes af Svitzer og stationeres i Odense. H. J. Hansen holdt på Sct. Knud i et års tid, hvor den havde navnet Othonia, og solgte den efterfølgende til Fowey Harbour Commision i byen af samme navn i Cornwall i Sydengland. Der blev den sat i drift med bugsering op ad floden til havnen, hvorfra der er udskibet i tusinder af tons china clay i store og små skibe. I 1968 sluttede dampæraen i Fowey og St. Canute, som blev det angelsaxiske navn til Sct. Knud, blev permanent udlånt til The International Sailing Craft Association og placeret ved Exeter Maritime Museum. Det var en privat institution, som forfaldt med årene og faldt helt sammen, da ejeren døde. Det hele henlå i forfald inklusive St. Canute indtil Christer Strandell fik nys om, at den var til salg. Den nåede dog at blive solgt til en skrothandler, der mod betaling lod den gå til den svenske køber og dermed fik den endnu et liv. - Når man bliver forelsket, bliver man dum i hovedet og gør mærkelige ting, siger Christer Strandell om sit køb af Stockvik.

- Det er ikke flere coastere til sådanne laster og hvis kullene skulle om bord på et større skib

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 23 /

SØBY VÆRFT A/S - waypoint for innovative ship repair and conversion since 1931

Our skilled staff are able to offer you high quality work whether it is ● Engine work ● Steel repair ● Surface treatment Searching for a reliable par tner, contact SØBY VÆRFT A/S

SØBY VÆRFT A/S www.shipyard.dk

SØBY VÆRFT A/S, DOKVEJ 5, DK-5985 SØBY ÆRØ, TEL. +45 6258 1123, FAX +45 6258 1442, shipyard@shipyard.dk, www.shipyard.dk

54O 56,5’ N 10O 15,6’ E

3 dry docks with max. capacity 115 x 24 x 6 mtr.