Maritimedanmark 10 16 by Danish Maritime Fair

DANMARK Oktober 2016 18. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 10 DKK 49,50

DANISH MARITIME FAIR

DANISH MARITIME DAYS

MÅNEDENS SKIB

Tre uger til start

Mere end 40 arrangementer

Lauge Koch

DANISH MARITIME FAIR 2016

MARITIME DANMARK 10-2016

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

Danmarks Rederiforening har i år valgt at deltage på Danish Maritime Fair ved at deltage med en Shipowners’ Lounge, hvor flere rederier kommer til at holde til. Her kommer du bl.a. til at kunne teste din viden om dansk skibsfart og blive klogere på de danske rederiers løsninger på miljøog klimaudfordringer.

INNOVATION, UDSYN OG SAMARBEJDE I DET BLÅ DANMARK Danmark har en stærk maritim klynge, der beskæftiger over 100.000 personer, og som leverer et ganske betydeligt bidrag til den danske velstand. Her er innovative løsninger, internationalt udsyn, åbenhed og konstruktivt samarbejde mellem myndigheder og virksomheder helt centrale kendetegn.

SHIPOWNERS LOUNGE

UDSTILLERLISTE DMF2016

OVERBLIK OVER EVENTS, WORKSHOPS OG KONFERENCER PÅ DMF2016

LYS IDE FORVANDLER BRUGTE DELE TIL STÆRKE AKTIVER

VERDENSMESTRE I MARITIM VÆKST Den maritime industri er global. Mange af de danske maritime virksomheder har mere end 98 procent af deres omsætning ude i verden. Verden skal bruge den maritime knowhow, som er vores industris styrke. Tjek det danske maritime vækstmirakel ud under Danish Maritime Days.

DANISH MARITIME DAYS SKYDES I GANG Velkommen til en uge i Det Blå Danmarks tegn. Danish Maritime Days er et alletiders initiativ, som Danske Havne deltager aktivt i. I en hel uge kan vi se frem til at diskutere, drøfte og dele erfaringer, visioner og best practices inden for Det Blå Danmark.

KØBENHAVN – EN NY DESTINATION PÅ DEN GLOBALE EVENTKALENDER På kun 3 år har den danske maritime branche formået at opbygge en messe af internationalt format. En event der tiltrækker centrale maritime aktører fra hele verden.

MARITIME UDFORDRINGER KALDER PÅ LEDERSKAB Velkommen til Danish Maritime Fair 2016 og til den tredje udgave af Danish Maritime Days.

Hos PJ Diesel Engineering med hovedsæde i Københavns Havn handler det om at rekonditionere komponenter i motorer, så kvalitet og holdbarhed er i top samtidig med, at kunderne sparer penge og miljøet tilgodeses. Det handler om stor viden og godt håndværk.

Der er kun to muligheder med digitalisering. Enten lukker man øjnene, eller også går man med. Det mener Wärtsilä, som understreger behovet for handling – øjeblikkelig handling. Det er det jeg kommer til København for at fortælle om, siger Stefan Nygård.

OFFICIEL ÅBNING AF DANISH MARITIME FAIR Kom og vær med til åbningen af Danish Maritime Fair, akkompagneret af Søværnets Tamburkorps.

DIGITALE LØSNINGER I SHIPPING ER IKKE LÆNGERE ET VALG

BUREAU VERITAS

SÅ PRÆCIST KAN SMØREOLIEN BLANDES

Står det til DFDS er det danske shortsearederi parat til at satse på nye muligheder i Rusland den dag Putin igen åbner landet for import af fødevarer, og vestens handels og økonomiske sanktioner tages af bordet.

Med konceptet Blending-On-Board smøring er det lykkedes Maersk Fluid Technology at blande cylinder-smøremidlet så nøjagtigt, at forbruget af smøreolie ombord kan reduceres med op til 50 procent.

DANMARK OG POLEN SUPPLERER HINANDEN GODT Brancheorganisationen Danske Maritime har sammen med sin polske kollega tilrettelagt et arrangement for maritime virksomheder i de to lande, som både viser forretningsmulighederne og tegner perspektiverne på højt politisk niveau

H.K.H. PRINS JOACHIM ÅBNER MARITIMT TEKNOLOGISK TOPMØDE

FLEKSIBEL INSPEKTIONSFARTØJ FRA SKAGEN Karstensens Skibsværft har netop afleveret inspektionsfartøjet Lauge Koch til Søværnet som den tredje og formentlig sidste enhed til tjeneste i farvande omkring Grønland.

TOPPEN AF DANMARK HAR EN AMBITIØS PLAN

Medens Skawboerne langsomt er ved at komme sig oven på en forrygende sommer, arbejdes der allerede nu på fuld tryk med planlægningen for de næste mange sæsoner på krydstogtsiden.

Når Danske Maritime den 26.-27. oktober 2016 på tredje år holder teknologisk topmøde i København for den internationale maritime industri, er det atter med H.K.H. Prins Joachim som hovedtaler.

Danish Maritime Technology Conference

Vækst via havnen - Nærskibsfart for dummies

Ship Inspection in the future

What does performance need leadership for?

Low Oil Prices and LNG

UKHO SEMINAR: "LIVING WITH ECDIS"

Sulphur Emission Control Areas

The Danish institute of arbitration

DMF networking dinner & after party

The Blue SDU Student Think Tank

Danish Ship of the Year

Blue Start Up Award

Blue Innovation Challenge 2016

KOLOFON MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

DANMARK VIL TILTRÆDE HONG KONG-KONVENTION Miljø- og fødevareministeren Esben Lunde Larsen har taget første skridt til regler for skrotning af skibe, der skal sikre, at mennesker og miljø på globalt plan bliver bedre beskyttet, når skibe skal ophugges.

ØVRIGE HISTORIER

DMF EVENTS 27

DFDS ER PARAT TIL NYE MULIGHEDER I RUSLAND

EMRI HAR EN FLOT ORDREBOG TRODS MARKEDETS KRISE Efter en beskeden start på Nørrebro i København med udvikling af en river pilot og et mand-overbord system for 44 år siden, er virksomheden EMRI i Herlev i dag en faktor på verdensmarkedet for autopiloter og styrekontrolsystemer samt joystick løsninger.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Martin Strube Account Manager Tlf.: +45 70 20 41 55 • mobil: +45 60 21 30 14 mfs@maritimedanmark.dk

DANISH MARITIME DAYS 2016

SUPER-LØFT AF PLATFORM FRA NORDSØEN

NYTÆNKNING SKAL SIKRE HAMBORG NY STORHED

DANMARKS HURTIGSTE FÆRGE SEJLER TIL BIRKHOLM

TRÆFÆRGE GENOPSTOD SOM FUGL PHØNIX

SÆRTRANSPORT TIL SØS FRA KØBENHAVN

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

DANMARK Oktober 2016 18. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 10 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Nordre Strandvej 119 B1, Parterre 3150 Hellebæk Telefon: +45 70 20 41 55

DANISH MARITIME FAIR

DANISH MARITIME DAYS

MÅNEDENS SKIB

Tre uger til start

Mere end 40 arrangementer

Lauge Koch

DANISH MARITIME FAIR 2016

Profiler er betalte journalistiske produkter.

Næste udgave: 4. november 2016

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

AF TROELS LUND POULSEN, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTER

or at fastholde denne styrkeposition, er der behov for at se på, hvordan Det Blå Danmark kan fremtidssikres frem mod 2025. Den danske regering har derfor nedsat et vækstteam for Det Blå Danmark med repræsentanter fra et bredt udsnit af den maritime klynge. Vækstteamet skal medvirke til at sikre et solidt grundlag for regeringens videre arbejde med en vækststrategi for Det Blå Danmark, der består af rederier og shippingvirksomheder og en lang række virksomheder, hvis aktiviteter er udsprunget af international og dansk skibsfart. Det er for eksempel skibsmæglere, havne og logistikvirksomheder. Men værfter og industri- og servicevirksomheder, som leverer udstyr, komponenter og service til skibe, er ligeledes en del af Det Blå Danmark. / SIDE 4

Den maritime sektor står over for væsentlige udfordringer med hårde markedsvilkår og krav om at efterleve stadigt større krav til sikkerhed og miljøbeskyttelse. Derfor gælder det om at udnytte de nye muligheder i den teknologiske udvikling og om at se muligheder frem for barrierer, ikke mindst når det gælder internationalt samarbejde og innovation. Danish Maritime Fair er et eksempel på, at denne tankegang kan fungere i praksis. I Lokomotivværkstedets haller mødes mere end 200 udstillere fra hele verden fra d. 25. til 27. oktober og fremviser de nyeste og mest avancerede maritime produkter og løsninger samtidig med, at idéer kan udveksles, drøftes og videreudvikles.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Danish Maritime Fair er også i år en del af Danish Maritime Days. Med mere end 40 maritime events i hele Danmark udgør Danish Maritime Days en stærk platform hvor danske og internationale maritime aktører mødes om alt fra sikkerhed og miljøteknologi til offshoreaktiviteter og uddannelse. De mange events sætter fokus på nogle af de største udfordringer og muligheder, som den globale maritime branche står over for. Danish Maritime Days finder sted den 24.-28. oktober 2016. Jeg håber, at både danske og internationale virksomheder, organisationer og beslutningstagere vil udnytte de muligheder, vi har skabt, til at finde ny inspiration og nye løsninger. Velkommen.

AF BJØRN B. CHRISTIANSEN, DIREKTØR, DANSKE HAVNE

DANISH MARITIME DAYS SKYDES I GANG

Velkommen til en uge i Det Blå Danmarks tegn. Danish Maritime Days er et alletiders initiativ, som Danske Havne deltager aktivt i. I en hel uge kan vi se frem til at diskutere, drøfte og dele erfaringer, visioner og best practices inden for Det Blå Danmark.

or Det Blå Danmark er en styrkeposition for Danmark. En styrkeposition vi kan blive endnu stærkere indenfor. Derfor er det godt og brugbart, at vi har Danish Martime Days.

de mere end 60.000 skibe, der hvert år sejler gennem danske farvande, og lige forbi vores havne, der i Frederikshavn og Skagen fungerer som maritime servicestationer.

Det Blå Danmark repræsenterer over 100.000 arbejdspladser i Danmark. Og havnene med deres naturlige placering langs de danske kyster giver vækst og beskæftigelse i hele landet. Der ikke tale om udkantsdanmark, men om vandkantsdanmark med en stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Op til 70.000 jobs er direkte eller indirekte forbundet med aktiviteterne på de danske havne. Det skyldes bl.a., at størstedelen af udenrigshandelen kommer igennem de danske havne.

Derfor ser jeg også frem til Danish Martime Days, hvor vi i Det Blå Danmark kan blive inspireret af de mange input og cases, der vil blive præsenteret. Jeg ser især frem til Havnekonferencen i TØFregi, der i år har nærskibsfarten som tema. Et modalskift fra vej til sø kan høste mange lavt hængende frugter ifm. miljø, trængsel og lette presset på anlægsinvesteringerne på vejnettet. Vækstteamet vil være repræsenteret på Havne-

konferencen. Her kan de gode eksempler tjene som inspiration for Vækstteamets arbejde med at belyse netop, hvordan havnene kan blive endnu stærkere vækstdriver i lokalt, regional og nationalt. Der er et godt momentum nu for at få sat skub i udviklingen på havnene, og Danish Maritime Days er en fremragende anledning til at mødes på kryds og tværs af sektoren og dele erfaringer og viden. Det bliver klart en travl, men givtig uge i Det Blå Danmarks tegn. Velkommen til Danish Maritime Fair

Havnene er transportknudepunkter. Her kan godset flere steder komme på bane, for ad den vej at blive transporteret miljørigtigt til bestemmelsesstedet. Men havne er også aktive erhvervscentre. Erhvervscentre, der bidrager ikke blot til egen udvikling, men også til de mange virksomheder i området, der har brug for transport, logistik og service. Havnene som omdrejningspunkt for vækst er også på Det Blå Vækstteams dagsorden. Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen udtalte i forbindelse med nedsættelsen af Det Blå Vækstteam, at vi skal fremme investeringer i Danmark, og der skal ses på hvorledes de maritime klynger kan udvikles, fx med havnene som omdrejningspunkt. Havnene er vækstdrivere i Danmark, og Danske Havne bidrager med forslag til arbejdet i Det Blå Vækstteam, der sikrer havnene kan blive endnu bedre til at understøtte den martime klynge. Forslag der bl.a. belyser, hvordan Danmark kan udnytte kapaciteten i havnene bedre ved at se på rammevilkår for havnearealer og infrastruktur. Det er to fokusområder, der vil gøre en forskel i forhold til at udvikle danske havne og de maritime aktiviteter endnu mere. Vi kigger også på en model for at få mere ud af LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 5 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

AF ANNE H. STEFFENSEN, ADM. DIREKTØR I DANMARKS REDERIFORENING

MARITIME UDFORDRINGER KALDER PÅ LEDERSKAB Velkommen til Danish Maritime Fair 2016 og til den tredje udgave af Danish Maritime Days.

e seneste tre år har en længere række af maritime stakeholders – fra CEO’s til teknikere – lagt vejen forbi Danish Maritime Days for at diskutere udfordringer og muligheder for søfarten og ikke mindst udveksle idéer og visitkort.

Det er helt oplagt, at Det Blå Danmark på den måde slår dørene op for vores internationale samarbejdspartnere. Søfarten er Danmarks

mest globale erhverv, og Danmark er en af verdens førende søfartsnationer. Det forpligter, og derfor er vi glade for at kunne samle så meget viden, ekspertise og beslutningskraft netop her. Selv om Danmark udgør mindre end 0,1 pct. af verdens befolkning, er vi blandt verdens 10 største søfartsnationer, når man måler på opereret tonnage. Derudover er vi blandt de førende, når det kommer til maritim innovation og know-how og til at finde ansvarlige løsninger, så vi mindsker vores aftryk på miljø og klima. Vores ca. 1.800 kontrollerede skibe er beskæftiget inden for næsten alle områder af søfarten – fra container, tank og tørlast til offshore og kystsikring, og de er beskæftiget over hele kloden. Rederierne fylder også rigtig meget i Danmark, da skibsfarten tegner sig for 20 pct. af Danmarks eksport og dermed er landets største eksporterhverv. Den maritime klynge skaber i alt beskæftigelse til mere end 100.000 mennesker fordelt over hele Danmark. Det kan lade sig gøre, fordi der er bred opbakning til dansk søfart – både fra Folketing og fra den brede befolkning. Rederierne har i år egen stand på Danish Maritime Fair, hvor man kan møde en stribe danske rederier og blive klogere på dansk skibsfart. Hør blandt andet om vores mange miljø- og klimainitiativer, som vi aktivt forfølger med en vision om kvalitetsskibsfart, der kombinerer høje standarder med en stærk konkurrenceevne – også i svære tider. Den globale skibsfart er alvorligt udfordret i disse år. Overkapacitet og lave fragtrater i kombination med en lavere verdenshandel og større fokus på miljø og klima stiller store krav og kalder på lederskab fra de maritime erhverv. Fremtidens vækst tilhører de virksomheder, der kan agere i denne uklare situation, og som formår at tilpasse sig. Det kræver nysgerrighed, innovation og en vilje til at gå nye veje. Jeg håber derfor, at Danish Maritime Days kan skabe grobund for nye samarbejder og partnerskaber, og at alle deltagere rejser hjem med tasken fyldt med ny inspiration.

/ SIDE 6

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

AF JENNY N. BRAAT, ADM. DIREKTØR I DANSKE MARITIME

e danske maritime virksomheder spænder vidt: teknik, motorer, service, satellitkommunikation, redningsflåder, maling, design, ventiler, kedler m.v.

Hvad er forklaringen? Der er mange! Først og fremmest er det kompetence. Vi har evnet at blive verdensmestre på en række felter, og vi er eksperter på fremtidens vækstmarkeder.

Vi har solide danske værfter med styrker i kvalitetsskibsbygning og reparation. De er klar til de stigende internationale krav til mere miljørigtig skibsbygning og vedligeholdelse.

Vi designer hovedparten af de dieselmotorer, der anvendes på oceangående skibe. Vi er verdens største producent af marinekedler. Mere end hver tredje redningsflåde, der bliver anvendt professionelt, kommer fra Danmark. Vi er verdens største leverandør af tryk/vakuumventiler til tankskibe. Vi er førende i verden på silikonebaserede bundmalinger. Vi har verdens største skibsværft inden for dybhavstrawlere, og vi skal næste år bygge verdens største el-færge.

Søfarten har det mindre godt i disse tider. Nogle rederier går konkurs, offshore lider under lav oliepris, og gigantværfter i Asien lukker Hidtil har den maritime industri klaret skærene. Over en bred kam er det gået forrygende godt. Når vi er vel igennem de næste par år, som nok vil give nogle skrammer, har industrien et endda stort potentiale til fortsat vækst.

Den internationale maritime vækst vil blandt andet komme i form af øgede krav til skibsfarten om miljø og sikkerhed, som den danske industri er eksperter i. Samtidig sejler en historisk stor

flåde på flere end 100.000 store skibe, som skal vedligeholdes og opjusteres til nye krav. Den danske maritime industri har over 40.000 ansatte, en produktionsværdi på godt 90 mia. kr. og står for 30 procent af bruttoværditilvæksten i Det Blå Danmark, og vi bidrager vi med 6,9 mia. kr. til den danske stat i form af direkte skatter. Vi er en industri, som i den senest opgjorte tiårsperiode har haft en produktivitetsvækst på 6,5 procent årligt, hvor den var 1,2 procent for hele Danmark. Benyt Danish Maritime Days til at tjekke det danske maritime vækstmirakel ud. Mød verdens bedste værfter og maritime leverandører. Velkommen til Danish Maritime Technology Conference og Danish Maritime Fair!

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

KØBENHAVN AF JAKOB LE FEVRE, EXHIBITION MANAGER, DANISH MARITIME FAIR

– EN NY DESTINATION PÅ DEN GLOBALE EVENTKALENDER

På kun 3 år har den danske maritime branche formået at opbygge en messe af internationalt format. En event der tiltrækker centrale maritime aktører fra hele verden. Godt hjulpet af Danish Maritime Days og de synergieffekter der er opstået med en lancering af messen under denne paraply. I skrivende stund har vi ikke en afklaring på, om der kan skaffes midler til en fortsættelse af Danish Maritime Days konceptet, men Danish Maritime Fair har opnået en anerkendelse internationalt der sikrer, at messen kan og vil fortsætte uafhængigt af Danish Maritime Days videre skæbne.

anmark har brug for en tilbagevendende event for den maritime branche. Set ud fra et teoretisk synspunkt, er cykliske events som en stor messe med tilknyttede konferencer meget vigtige, da de revitaliserer klyngen. Fagfolk kan opdatere og udvide deres personlige netværk, viden kan indhentes om nye systemer & produkter og man kan blive opdateret på nye regler der implementeres. Danish Maritime Fair er ikke kun et marked med standholdere der udbyder deres produkter og services, i år huser vi mere end 25 events som samlet udgør mere end halvdelen af alle arrangementer der er tilmeldt Danish Maritime Days paraplyen. De to største events er det internationale tekniske topmøde Danish Maritime Technology Conference samt havnekonferencen Danish Port Conference. Danish Maritime Fair giver omfattende sponsorater til konferencearrangørerne, således at der er økonomi til at afholde konferencer af internationalt format. Vi støtter innovation med en dedikeret lounge for opstartsvirksomheder, har lanceret konceptet Blue Start Up of the Year og er vært for Københavns Maskinmesterskoles ambitiøse event Blue Innovation Challenge - og endeligt kårer vi Årets Danske skib. I år kan vi præsentere 4 internationale pavilloner, fra Finland, Sverige, Tyskland og Holland. Det er lykkedes os at samle 15 uddannelsesinstitutioner fra 4 lande i en Blue Career lounge og endeligt har vi indgået et strategisk vigtigt samarbejde med Danmarks Rederiforening om en Shipowners´

/ SIDE 8

Lounge, således at skibsrederrepræsentanter nu har et sted at mødes og netværke på messen. Danish Maritime Fair har givet genlyd ude i verden, f.eks er arrangørerne af den hollandske pavillon firmaet Ahoy, som selv er kendt som arrangører af Europort, verdens 3. største maritime messe, samt en række mindre udstillinger globalt. Ahoy´s støtte skal ses som et signal om at de opfatter København som en strategisk vigtig destination og at de ser et langsigtet potentiale i konceptet. Vi er glade for at være en del af Danish Maritime Days og med afviklingen af årets messe, har vi bakket fuldt og helt op om initiativet. Vi håber der kan findes en konsolideret model

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

for fremtiden, således at den danske maritime branche står samlet og stærk. Det er dog vigtigt at der ved fremtidig planlægning fokuseres på 2 væsentlige forudsætninger for succes. Timing skal tage hensyn til den internationale maritime eventkalender – og events må af logistiske årsager samles geografisk. Vi har studeret kalenderen og har lagt os fast på at næste Danish Maritime Fair finder sted i København i den første uge af maj, nærmere bestemt 30. april til 4. maj 2018. Vi er stolte over at kunne byde dig velkommen til Danish Maritime Fair.

OFFICIEL ÅBNING AF DANISH MARITIME FAIR Kom og vær med til åbningen af Danish Maritime Fair, akkompagneret af Søværnets Tamburkorps.

Åbningen finder sted i Main Deck Tirsdag d. 25. oktober kl. 11:30 – 12:00 SPEAKERS • Anne H. Steffensen, Managing Director,

Danish Shipowners´ Association • Jenny N. Braat, Managing Director,

Danske Maritime • Bjørn B. Christiansen, Managing Director,

Danske Havne • Troels Lund Poulsen,

Søværnets Tamburkorps er Søværnets bedste Orkester – og det eneste! Udviklingen fra et traditionelt march band til et messinginspireret orkester startede omkring 1964, hvilket vil sige at orkestret nu har over 50 år på bagen. Indtil 2002 bestod orkestret af 9 permanent ansatte musikere suppleret af et antal værnepligtige, i dag er alle 35 på permanente kontrakter indtil de fylder 35. Stort set hver eneste weekend bliver benyttet til at øve spil og sang, marchere og deltage i tatooos på den gamle flådebase på Holmen. Tamburmajor Martin Dolleris leder orkestret igennem mere end 100 koncerter i løbet af et år. Peter Harbeck, der bev tilknyttet banded i 2010 er musikalsk ansvarlig. Daglig leder af orkestret er senior sergent Anders Rasmussen.

Erhvervs- og vækstminister Tilmelding er ikke nødvendig.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

‘

De seneste to år har Danish Maritime Fair vist sig som et interessant samlingspunkt under Danish Maritime Days. Rederiforeningen har derfor valgt at deltage i år med egen lounge. - Anne H. Steffensen, Administrerende Direktør, Danmarks Rederiforening

/ SIDE 10

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Danmarks Rederiforening har valgt at deltage på Danish Maritime Fair med en Shipowners' Lounge, hvor flere rederier kommer til at holde til. Her kommer du bl.a. til at kunne teste din viden om dansk skibsfart og blive klogere på de danske rederiers løsninger på miljø- og klimaudfordringer.

SHIPOWNERS

LOUNGE A

nne H. Steffensen, Administrerende Direktør fra Danmarks Rederiforening uddyber ”De seneste to år har Danish Maritime Fair vist sig som et interessant samlingspunkt under Danish Maritime Days. Rederiforeningen har derfor valgt at deltage i år med egen lounge”.

Tirsdag d. 26. oktober kl. 12:00 er Danmarks Rederiforening vært ved en åbning af Shipowners’ Lounge, hvor alle er velkomne. Her vil blive serveret lidt at spise og drikke samt der vil være mulighed for at netværke. Der er planlagt streaming af key-note speakers fra Danish Maritime Forum torsdag d. 27. oktober. Shipowners’ Lounge vil udover personale fra Danmarks rederiforening også være bemandet med personale fra en lang række af Danmarks væsentligste rederier. Der vil blive publiceret en vagtplan, således at det klart fremgår hvilke rederier du kan møde de pågældende dage. Exhibition Manager Jakob le Fevre fortæller om baggrunden for loungen ”Da vi analyserede vores besøgende fra 2015, konstaterede vi at der havde været 629 rederirepræsentanter fra 67 rederier ude på messen. Da rederiansatte er

populære gæster på standene, kan de selvfølgeligt mødes der, men vi synes at det ville give god mening på mange planer at sørge for at rederiansatte også har et sted de kan mødes, netværke og tale forretning. Vi er vældig glade for den store opbakning fra Danmarks Rederiforening og vi kan se at det har effekt, allerede på nuværende tidspunkt er ca. 13% af samtlige registrerede på årets event rederirepræsentanter. Dvs. at hvis vi når målet på de 5.000 besøgende, så får vi igen 650 rederirepræsentanter i hallen. En interessante detaljer her, er at de 3% er fra udenlandske rederier, så der er faktisk god mulighed for at ende op med 150 udenlandske rederirepræsentanter i hallen.

Kristine Henriques, konsulent, People & Communication i Nordic Tankers, siger: ”Vi ser frem til at deltage mere aktivt i Danish Maritime Fair i år. Shipowner’s Lounge er et spændende nyt initiativ, som vi giver vores helhjertede støtte ved at stille op samtlige tre udstillingsdage. Der vil i Loungen være repræsentanter fra såvel vores flåde, indkøb som marine HR. De ser frem til at møde de besøgende og fortælle om, hvor vigtig kemikalier er for vores almindelige hverdag. Jeg vil ikke afsløre detaljer endnu, men jeg kan fortælle, at vi bl.a. planlægger en række aktiviteter, som de besøgende kan deltage i”.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

UDSTILLERLISTE A. Henriksen Shipping A/S

1150

DAN-MO Fairwind ApS

0824

ABB A/S

1080

DanPilot

1010

Aegir Marine

0560 The Netherlands Pavilion

Dansk Færgehistorisk Selskab

0535 NGO Village

AHOY Rotterdam

0560 The Netherlands Pavilion

Dansk Søredningsselskab

0534

Alad Ltd MarineLog

Media Lounge

Danske Havne

Conference Organizer

Alesco International

0130

Danske Maritime

Conference Organizer

Alfa Instruments

0812

Daspos A/S

0820 Maritime Cluster Funen

Alfa Laval Nordic A/S

0230

Data Respons A/S

0600

AP Solutions

0572 Finland Pavilion

DESMI Danmark A/S

0320

ATPI Griffinstone

0400

Digital Ship Ltd

Media Lounge

Awotech ApS.

1272

Donsötank Rederi AB

0830 Sweden Pavillon

Bacher A/S

0300

DT Interlink A/S

0340

Baltic Lifejackets

0290

DVV Media Group THB & hip&Offshore

Media Lounge

East Metal Trade A/S

1280

Baltic Press Ltd Baltic Transport Journal

Media Lounge

Ektank AB

0830 Sweden Pavillon

Befragterklubben

Conference Organizer

Ellehammer A/S

0280

Blue Media

1305

Elomatic Marine Engineering Oy

0573

Bernhard Schulte Shipmanagement (Deutschland) GmbH & Co. KG

0532 Germany Pavilion

EMRI A/S

0270

Blue Ocean Solutions Finland

0571 Finland Pavilion

Envidan A/S

1220

Blueflow Technologies AB

0830 Sweden Pavilion

Erma First

0650

BS Specialslanger A/S

0690

F. Engel

0300

Bureau Veritas, Danmark

1070

Falck Safety Service A/S

1140

Fayard A/S

0820 Maritime Cluster Funen

FKAB

0830 Sweden Pavilion

Force Technology

0965 Blue Career Lounge

Fredericia Shipping

0820 Maritime Cluster Funen

Faaborg Jern

0680

G & O Trading

0650

Gedhus Consult

1274

Geomares Publishing BV

Media Lounge

Gerhard D. WEMPE KG

0858

Granly Diesel A/S

0100

Green Instruments A/S

0450

Green Jakobsen A/S

Conference Organizer

Business Academy Southwest University of Applied Science

0963 Blue Career Lounge

BYG OVEN PÅ

0961 Blue Career Lounge

Bølgekraftforeningen

0480

C-ALARM IVS

1271 Start Up & SMB Lounge

Callenberg Technology Group A/S

0670

Chalmers

0959 Blue Career Lounge

CODAN FORSIKRING, Marine

1040

Copenhagen Business School Executive MBA in Shipping and Logistics

0955 Blue Career Lounge

Copenhagen School of Marine Engineering & Technology Management

0956 Blue Career Lounge

Coromatic A/S

0820 Maritime Cluster Funen

Green Oil

0260

Cosmos Trawl A/S, Skagen

0823

Hammelmann GmbH

0531 Germany Pavilion

CRR Denmark

0250

Hans Buch

0640

CT Live ltd.

Conference Organizer

Hanstholm Elektronik A/S

0820 Maritime Cluster Funen

Damen Shipyards

1250

Harding Safety A/S

0815

Dampa A/S

0820 Maritime Cluster Funen

Hauschildt Marine A/S

0826 Maritime North Jutland

Danish Maritime Authority

0970

Helkama Bica Oy

0490

Danish Ship Decor

0700

Hempel A/S

0850

1020

Intertech BV

0560 The Netherland Pavilion

Danish Shipowners´Association

/ SIDE 12

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

DMF2016 IOP Marine A/S

0580

NSSL Global GmbH

1100

Iver C. Weilbach & Co A/S

0420

Næstved Havn

1180

JOB2SEA

0990

Odin Diving A/S

0828 Maritime North Jutland

Johnson Controls Denmark ApS.

0811

Oljola AB

0830 Sweden Pavillon

Kalundborg Havn

1200

OSM Crew Management Denmark ApS 1015

Kap Horn Sportswear

0290

Palfinger

0815

Keel

0880

Pan European Networks

Media Lounge

Kelvin Hughes A/S

0590

Parker Kittiwake

0120

KPI Bridge Oil A/S

0860

PBES

0720

Kristine Fiskeri AB

0830 Sweden Pavillon

Peace Boat

0532 NGO village

Langh Tech Oy Ab

0570 Finland Pavilion

PJ Diesel Engineering A/S

0870

Leki Marine A/S

0510

P J Woodward

0870

Linatex A/S

0690

PP. Teknik

0440

Lindemann ApS

1050

Precision Technic Marine A/S

0470

Lindø UddannelsesCenter

0958 Blue Career Lounge

ProMare ApS

1130

Linnéuniversitetet Sjöfartshögskolan

0960 Blue Career Lounge

Rajant Corporation

1120

Lukoil Marine Lubricants Germany GmbH

0660

Raytheon Anschüetz GmbH

0650

Rederi AB Veritas Tankers

0830 Sweden Pavillon

Lyngaa Marine

0350

Riggerne ApS.

0821

M/S Maritime Museum of Denmark

0531 NGO Village

RINA Denmark ApS

1000

MAERSK FLUID TECHNOLOGY A/S

0520

Risk Intelligence

Conference Organizer

MAN Diesel & Turbo

0810

Rivertrace Engineering ltd

0220

Marine Control Services AS

0710

Marinfloc

Outside Entrance

ROYAL INSTITUTION OF NAVAL ARCHITECTS

Media Lounge

Maritime Cluster Funen

0820 Maritime Cluster Funen

RS Sjøredningsskolen AS

0950

Maritime Development Center of Europe

0575

SAJ Instrument Ab (Ltd)

0610

Satmind

1190

MaritimeBusiness.dk

conference organizer

Scan Con Group

0990

Marpro ApS.

1300

Scanjet Marine Ab

0390

Marsafe AB

0830 Sweden Pavilion

Scankab Cables

0820 Maritime Cluster Funen

Masytec A/S

0380

ScanMarine DK ApS

0210

Mebotech Aps

0825 Maritime North Jutland

ScanTech Marine Services

0827 Maritime North Jutland

Mecklenburger Metallguss GmbH

0533 German Pavilion

Scanunit Danmark

0620

Media Group Maritime Denmark

1300

SeaMaster ApS

0460

Megatrade

1273 Start Up & SMB Lounge

Serman & Tipsmark A/S

0110

Mercator Media Ltd

Media Lounge

SH Group a/s

0820 Maritime Cluster Funen

MIL-TEK DANMARK A/S

0370

Ship2Shore ESA Srl

Media Lounge

MS Engineering A/S

1110

Shipgaz Training AB

0957 Blue Career Lounge

Navteam A/S

0500

Ship-info.com Shipping Publications AS Media Lounge

Nederman Danmark

0430

Shipping.dk

0860

Netherlands Maritime Technology

0560 The Netherland Pavilion

Siemens A/S

0240

Nordic Tankers A/S

1020 Shipowners Lounge

Simac

0820

Northern Offshore Services AB

0830 Sweden Pavillon

Sirius Rederi AB

0830 Sweden Pavillon

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

SKF Danmark A/S

0330

Trans-it A/S

0940

Skipsrevyen AS

Media Lounge

Transportøkonomisk Forening

Conference Organizer

Skuld, Assuranceforeningen

1030

Trident BV

0560 The Netherland Pavilion

Soft-team

1270 Start Up & SMB Lounge

Tru-Marine Pte Ltd

1240

SpecTec ApS

0820 Maritime Cluster Funen

Tuco Marine ApS

0820 Maritime Cluster Funen

STM Validation

0830 Sweden Pavilion

Tärntank Ship Management AB

0830 Sweden Pavillon

Svensk Sjøfarts Tidnings Förlag AB

0830 Sweden Pavilion

Uni-Tankers A/S

0860

Swedish Maritime Administration

0830 Sweden Pavillon

United Kingdom Hydrographic Office

Conference Organizer

Swedish Maritime Technology Forum

0830 Sweden Pavilion

Vestergaard Group A/S

0340

Syddansk Universitet

0820 Maritime Cluster Funen

Vestergaard Marine Service

0340

Sørensen & Kofoed A/S

0690

Visumservice Group, Denmark Branch

1210

Tallinn University of Technology Estonian Maritime Academy

0962 Blue Career Lounge

VMS Technology

0340

Voldgiftsinstituttet

Conference Organizer

TEHO EuROPE BV

0495

Vordingborg Havn

1180

The Nautical Institute

Media Lounge

Vrångö Transport AB

0830 Sweden Pavillon

Thomas Miller P&I

1060

WeCare4u Danmark A/S

Massage Lounge

Thomsen Wine Consult

0080

Wilhelmsen Ships Service

0630

Tradewinds

0980

Wärtsilä Danmark A/S

0855

Trainor Elsikkerhet

0950

/ SIDE 14

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

MARINESERVICE FALDSIKRING SCANUNIT SIKKERHED MARINESERVICE KNOWHOW

MØD OS PÅ STAND NUMMER 0620 Scanunit er grundlagt i 1988 med oprindelse i rederiet Broström i Sverige. Missionen har fra starten været at tilbyde skibsindustrien en pallette af hjælpemidler til branchen og ikke mindst en dedikeret kundeservice 24/7-365. Siden grundlæggelsen har Scanunit har haft en stabil vækst - i dag med omsætning på 120 mio SEK med 40 ansatte og 100 projektansatte.

24/7-365 KUNDESERVICE CERTIFCERET OG VELUDDANNEDE MEDARBEJDERE 100 % DEDIKERET

Scanunit er i dag Skandinaviens førende leverandør af komplette løsninger i service og vedligeholdelse for shipping, offshore og industri. Vores kunder behøver ikke flere leverandører - Scanunit tilbyder hele pakken, alt i én.

Scanunit Danmark A/S

(+45) 76206100

info@scanunit.dk

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

OVERBLIK OVER EVENTS, WORKSHOPS BLUE START-UP AWARD Blue Start-Up Award er etableret i samarbejde mellem EMUC og Mediegruppen Maritime Danmark. Formålet er at sætte fokus på lovende maritime forretningsidéer. Dato: Tid: Sted:

SHIP INSPECTION IN THE FUTURE Skibsinspektion i fremtiden; sikkerhed eller certificering? Handler skibsinspektion om sikkerhed eller om overholdelse af reglementer. Hvad er din mening? Søfartsstyrelsen inviterer til en diskussion og uddybelse af den nye inspektionsordning.

25.10.2016 09:00-13:00 Radio Station

BLUE INNOVATION CHALLENGE 2016 Danish Maritime Fair og Maskinmesterskolen i København præsenterer Blue Innovation Challenge 2016. 130 ingeniørstuderende arbejder på tekniske udfordringer stillet af udstillere på messen. Dato: 26.10.2016 & 27.10.2016 Tid: 09:00-17:00 Sted: Engine Room & Event Area

DANISH PORT CONFERENCE Havnekonference om udfordringerne i moderne nærskibsfart med havne i centrum. Dato: Tid: Sted:

25.10.2016 09:00-17:00 Main Deck

UK HYDROGRAFIC OFFICE Gratis seminar til støtte for en effektiv og kompatibel brug af ECDIS. UK Hydrografic Office er vært for dette gratis ECDIS Seminar.

NETWORK DINNER & AFTERPARTY Deltag i Networking Dinner med fantastisk live underholdning, velkommen aperitif, tre retters middag og vin/øl /vand ad libitum. Dato: Tid: Sted:

26.10.2016 18:00-24:00 Main Deck

DANISH MARITIME TECHNOLOGY CONFERENCE Danish Maritime Technology Conference vil fokusere på en industri som i øjeblikket undergår en enorm transformation. Den maritime industri er på randen af en ny teknologisk revolution, hvor digitalisering af verdens flåde, Big Data 3D-print og nye metoder til forretningsmodeller kræver teknologisk ekspertise. Dato: Tid: Sted:

26.10.2016 08:30-15:00 Main Deck

/ SIDE 16

Dato: Tid: Sted:

25.10.2016 14:00-16:00 Radio Station

WHAT DOES PERFORMANCE NEED LEADERSHIP FOR? Green-Jakobsens workshop om sikkerhedsledelse, ” What does performance need leadership for?” tilbyder en fantastisk mulighed for at deltage i en aktiv og involverende workshop, der vil efterlade deltagerne en hel del klogere. Dato: 25.10.2016 Tid: 09:00-12:00 Sted: Control Room (Lukket event)

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Dato: Tid: Sted:

25.10.2016 13:00-16:00 Control Room

L AVE OLIE PRISER & LNG: UDVIKLING AF LNG INFRASTRUKTUREN I ØSTERSØREGIONEN I løbet af dette halvdags seminar vil vi se på foranstaltninger som støtter den kontinuerlige LNG udvikling i Østersøregionen, bl.a. ved at kigge nærmere på tiltag for at åbne nye markeder og mulighederne for at tilføje nye brugere til den eksisterende infrastruktur. Dato: Tid: Sted:

25.10.2016 09:00-13:00 Radio Station

RESOLUTION AF MARITIME TVISTER I DANMARK Voldgift og mediation er velkendte midler i konfliktløsning i den maritime industri. Gennem taler fra prominente eksperter og en debat med deltagerne, vil vi undersøge, hvordan man lykkes med at få fodfæste i den maritime verden, når det kommer til løse internationale konflikter. Dato: Tid: Sted:

26.10.2016 14:00-16:00 Speaker’s Corner

OG KONFERENCER PÅ DMF2016 MARKEDSUDVIKLING, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I DEN DANSKE MARITIME & OFFSHORESEKTOR Hvilke logistiske udfordringer og muligheder står danske handels- og produktionsvirksomheder overfor i forbindelse med global shipping? Dato: Tid: Sted:

26.10.2016 10:00-12:00 Radio Station

ENVISUM LEARNING CAFÉ Hvad er de nye forretningsmuligheder i SECA? Hvordan kan vi monitorere overholdelse? Hvad er fordelene og ulemperne ved forskellige tekniske reduktionsteknologier? Og hvad er de sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser? Dato: Tid: Sted:

26.10.2016 09:00-1:00 Control Room

EN KONKURRENCEFORDEL? 3D PRINT I DEN MARITIME INDUSTRI Overvejer du, hvordan 3D-print og additive manufacturing kan føje til eller påvirke din virksomhed i form af produkt- eller procesudvikling, eller hvordan det kan ændre din forretningsmodel? Hør inspirerende præsentationer og deltag i en kort debat om, hvordan 3D-print og additive manufacturing kan påvirke og bidrage til at udvikle fremtidens maritime industri. Dato: Tid: Sted:

RECEPTION: FEJRING AF BLÅ SDU OG BLUE SDU STUDENT TÆNKE TANK Mød Blå SDU medlemmer og Tænke Tank deltagere. Offentliggørelse og fejring af det vindende hold i Tænke Tankens udfordring 2016.

Dato: 26.10.2016 Tid: 15:00-16:00 Sted: Stand 0420. Iver C. Weilbach & Co A/S

Dato: Tid: Sted:

26.10.2016 12:00-12:45 Speaker’s Corner

Dato: 27.10.2016 Tid: 11:00-12:00 Sted: Stand 0820 Fyns Maritime Klynge

PROBLEMER OG LØSNINGER VED SORT OG GRÅT VAND BEHANDLING Deltag i Marinfloc’s lynkursus i de grundlæggende elementer i behandling af sort og gråt vand om bord på skibe og bilag IV.

TRANS-IT ARRANGERER BORDFODBOLD Prøv dine evner af mod en af verdens bedste bordfodbold spillere og vind lidt til ganen!

Dato: Tid: Sted:

DANSK-POLSK MARITIMT NETVÆRK SEMINAR – EN BALTEXPO 2017 PRE-EVENT I forlængelse af møderne i The International Maritime Congress i Szczecin i juni 2016 og som en pre-event for BALTEXPO 2017 i Gdansk, tilbyder dette dansk-polsk Maritime Netværk Seminar en fantastisk mulighed for industriens ledere, regeringsrepræsentanter, shipping- og maritime fagfolk for at mødes.

25.10.2016 & 27.10.2016 15:00-16:00 Stand 0940 Trans-IT

GRANLY DIESEL PRÆSENTERER LIVE MUSIC & WINE Vin & Get2gether med levende musik af Tanni Christine Dato: 25.10.2016 & 26.10.2016 Tid: 15:30-17:00 Sted: Stand 0100 Granly Diesel A/S

26.10.2016 15:00-17:00 Radio Station

DEMONSTRATION: WENDIS VEJRET, PAYS, PLANNER & WIEVER Offentliggørelse af det nye samarbejde imellem Iver C. Weilbach og DMI – med fokus på at optimere skibsruter.

BLUEFLOW ENERGY MANAGEMENT AND MRV SOLUTIONS Live præsentation af Blueflow Onboard and Blueflow Online 3.0 Energy Management system and MRV (monitoring, Reporting and Verification) solution.

BLÅ SDU OG BLUE SDU STUDENTER TÆNKE TANK Præsentation af Blå SDU og den blå SDU Studenter Tænke Tank Dato: Tid: Sted:

27.10.2016 13:00-13:45 Speaker’s Corner

26.10.2016 & 27.10.2016 16:00-16:45 & 14:00-14:45 Speaker’s Corner

Dato: 25.10.2016 Tid: 13:30-17:30 Sted: Konferencerum Engine Room (Lukket event)

CONTROL ROOM RADIO STATION MAIN DECK SPEAKER'S CORNER ENGINE ROOM

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

AF FINN BRUUN

LYS IDE FORVANDLER BRUGTE DELE TIL STÆRKE AKTIVER Hos PJ Diesel Engineering med hovedsæde i Københavns Havn handler det om at rekonditionere komponenter i motorer, så kvalitet og holdbarhed er i top samtidig med, at kunderne sparer penge og miljøet tilgodeses. Det handler om stor viden og godt håndværk.

irektør og stifter af PJ Diesel Engineering Anne-Mette Elsborg fortæller, at PJ Diesel, der tæller 40 medarbejdere, har valgt at eksponere sig og være sponsor på DMF ud fra tidligere gode erfaringer: - Vi havde mange interessenter og relevante besøgende. Det var vigtigt for os som virksomhed, men samtidig er vi stolte af at være en del af den store søfartsnation, som Danmark jo er, siger Anne-Mette Elsborg.

om i verden. Mitsubishi, Woodward, KBB osv. - De har givet os nogle agenturer, som har været med til at legitimere og blåstemple vores gode ide. Det har været vigtigt for os. Det er ikke nok, at man sidder i København og får en ide om, at ”nu kan vi rekonditionere jeres ting”. Det skal jo legitimeres, og det har producenterne været med til, fordi de har støttet op omkring det vi gør og givet os den faglige viden om deres produkter, som vi har haft behov for, fremhæver hun.

- Det er vi ligesom lande omkring os som f.eks. Norge, England, Tyskland og så videre. Og dem har vi haft lejlighed til at invitere ind, så de ser hvorfor Danmark udmærker sig på miljøsiden. Vi er som virksomhed meget fokuseret på kundernes behov og tilgodeser også miljødelen - under hensyn til økonomi.

ENORM FLEKSIBILITET Om dette samarbejde siger hun: - Det er jo kunderne, som bestemmer. Så i det øjeblik vi ligesom understøttede på deres produktlinjer, ja når kunderne ligefrem søgte os, så vidste de, at der var et behov, som de ikke umiddelbart kunne tilgodese. Man kan sige, at vi som den lille, innovative virksomhed har en enorm fleksibilitet og et nærvær i forhold til kunden, som de store virksomhed selvfølgelig ikke kan have.

- Nu har vi jo eksisteret i 37 år, og når man starter med en god ide og er en lidt banebrydende nichevirksomhed, kræver det, at man løbende har så god kontakt til kunderne, at man kender deres behov. De behov har jo været meget skiftende igennem årene. - Det som var min oprindelige ide – konceptet - var jo at rekonditionere i stedet for at købe nyt og smide væk. For at gøre det, kræves der stor viden samtidig med, at vi havde den håndværksmæssige uddannelse og tilgang. Og at vi var fleksible og vidste hvad god service var og er - samtidig med, at vi kunne tilgodese miljøet ved at gøre det. - Det har været vores røde tråd, at der har været en besparelse i det for kunden, uden at de har oplevet, at de er gået på kompromis med kvaliteten eller driftssikkerheden i det hele taget, siger Anne-Mette Elsborg og understreger, at PJ Diesel har fået støtte fra motor producenterne rundt / SIDE 18

Altså en forlængelse af de store virksomheders kvalitet? - Ja, og det har – også - været vores legitimering i markedet. - Vi har vores serviceproduktion og lager i Københavns Nordhavn og i Rødby samt salgskontorer i Norge, England og New York, så vi er internationalt orienteret. SKIBET KAN IKKE VENTE - Det koncept vi har opbygget er på basis af ombytning. Det hele handler jo om, at et skib ikke kan ligge og vente på, at en komponent bliver sendt til København, så vi kan reparere den og derefter sende den tilbage igen. Så vi hiver simpelthen en testet ombytningskomponent, - en ”plug-and-play” del - ned af hylden

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

og sender den afsted. Senere får vi den brugte komponent retur, når det passer ind i skibets planlægning. - Her har vi så den uddannede, erfarne maskinreparatør, som går med ombord og assisterer. Vores medarbejdere er vores største aktiv, ikke mindst fordi vi udvikler medarbejderne fagligt på tværs af vores produktområder for at skabe en mere holistisk tilgang til problemløsning på stedet, fortæller Anne-Mette Elsborg og uddyber: - Nogle gange kan man komme ud og så blive klar over, at symptomerne ligger ét sted, mens årsagen ligger et helt andet sted på motoren. Dér har vi så den kvalificerede maskinmand, som kan gå videre i forløbet og fejlfinde. Mange taler om krise i skibsfarten, men PJ Diesel har derimod oplevet øget efterspørgsel i kølvandet på problemerne:

- Det har øget interessen for det vi står for, samtidig med at vi har været i stand til at tilpasse vores koncept, så vi kan tilgodese, den måde rederierne håndterer deres drift på i dag. MILJØ OG FORNUFT På messen vil PJ Diesel vise, at man virkelig har noget af fremvise: - Vi har bevist, at vi kan det vi siger og har opnået at blive betragtet som et anerkendt og respekteret navn i rederibranchen. Det betyder, at rederierne ved, at de ikke går på kompromis med kvalitet og service og økonomi og miljø, når de vælger os, fastslår hun. I kraft af vores Rødby-afdeling er vi stærkt inde på firetakts-komponenter også. Der vil vi bl.a. fokusere på plejlstænger, som vi har succes med. På vores Woodward elektroniske reguleringsteknik af motorerne har vi lavet en større

investering på testudstyr her i København, som gør at vi kan dække et meget bredere område. PJ Diesel har med sin mangeårige erfaring satset på en rolig udvikling og primært dyrket organisk vækst. Den eneste uorganiske vækst kom med opkøbet af Woodward for 10 år siden. - På udstillingen vil vi gerne gøre opmærksom på den nichevirksomhed vi er, og at rekonditionering er en måde at både være miljøbevidst på og også opnå besparelser, siger hun. - Vi kan som nation være stolte af, at vi kan sætte en sådan messe op i Danmark. Vi er som danskere innovative, aktive, pionerer, vi ser muligheder. - At jeg i sin tid fandt på en sådan virksomhed det er jo også en pionerindsats: Hvorfor smider man det væk, hvorfor reparerer man det ikke?

Så er man jo nødt til at udvikle på konceptet, fordi det skal være nøjagtig ligeså let for kunden at tage en rekonditioneret ting som at købe den ny hos producenten. Der hvor vi så har udviklet - og det er også noget vi kan – er vores medarbejdere, som rejser ud i verden også er ambassadører for det, vi står for herhjemme. Ved at vi uddanner dem til at blive helhedsorienterede og bevare overblikket gør jo, at når man sender bud efter en pj-kedeldragt, så får man altså en person, der kan gå ind og fejlfinde på et overordnet plan, siger Anne-Mette Elsborg, hvis baggrund er indkøbschef i et stort rederi: - Jeg så muligheden for at man kunne levere på ombytningsbasis – jeg havde jo set i flyindustrien hvordan man kørte programmeret vedligeholdelse. Og da tænkte jeg, det må man også kunne gøre inden for skibsfarten, hvis jeg kunne sørge for at gøre det nemt for kunden at få komponenterne frem og tilbage.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 19 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

AF FINN BRUUN

DIGITALE LØSNINGER I SHIPPING ER IKKE LÆNGERE ET VALG Der er kun to muligheder med digitalisering. Enten lukker man øjnene, eller også går man med. Det mener Wärtsilä, som understreger behovet for handling – øjeblikkelig handling. Det er det jeg kommer til København for at fortælle om, siger Stefan Nygård.

- Danish Maritime Fair er vigtig for det danske hjemmemarked såvel som for hele det skandinaviske marked, og således også vigtigt for Wärtsilä, siger Stefan Nygård, General Manager, Portfolio Management, Digitalisation, Wärtsilä, Finland. Han lægger ikke skjul på, at skibsfarten er udfordret. - Og vi ser heller ikke nogen større ændringer i det billede i de nærmeste år. Det vil fortsat være et udfordret marked, selv om der naturligvis også er positive tegn og ting, som flytter sig. Selv om der er problemer, bygges der stadig skibe, der transporteres stadig og tingene skal stadig gøres. Der sker noget hele tiden, men den nuværende markedssituation ser mere eller mindre ud til at fortsætte, siger han. - Derfor må vi være konkurrencedygtige og have både de rette løsninger, de rette kontakter, rette services og det rigtige produkt. Det er udfordrende og lægger en masse dejlig stress på os for at få succes, siger Stefan Nygård, som også er keynote speaker på Danish Maritime Technology Conference, der afvikles i Lokomotivværkstedet.

/ SIDE 20

MERE, BEDRE, HURTIGERE - Her vil jeg tale om digitalisering, som er mit speciale, og jeg vil vise, hvor vi ser de største muligheder i digitale løsninger. Digitalisering er meget omtalt i øjeblikket, men jeg vil frem til, hvor vi ser fordelene for kunderne og hvor digitale løsninger kan gøre mere og gøre det hurtigere, siger Stefan Nygård Efter hans mening gælder digitaliserings-nødvendigheder både for store og små rederier og virksomheder: - Det er ens for alle, også Wärtsilä. Det er simpelthen en universel ting, der sker. Ud fra mit synspunkt består valget alene i: Går vi med, prøver vi at finde mulighederne, eller lukker vi mere eller mindre øjnene og afventer udviklingen, spørger han og slår fast, at ingen kan komme uden om digitaliseringsbølgen. - Hos Wärtsilä ser vi klart, at det er nødvendigt med handling nu. Tingene må gøres her og nu, og det er en af grundene til, at jeg kommer til København. Vi gør en indsats og vi kommer med bud på digitale løsninger. - Jeg mener, at vi gør det rigtige, men vi kan ikke bare gå til rederne og sige, at sådan og

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

sådan skal I gøre. Alle må beslutte, hvor de ser mulighederne og så kan vi komme med vores synspunkt og præsentere de services, som vi mener kan hjælpe dem – digital offerings, siger han. KUN BEGYNDELSEN I en tid, hvor alle taler om big data, mener Stefan Nygård, at vi faktisk kun står ved begyndelsen af digitaliseringen, men det er ikke et spørgsmål om teknologi: - Ud over teknologi handler det om nye forretningsmodeller, bruger-erfaringer og menneskers adfærd. For 10-15 år siden havde søfolk ingen touchscreen telefon, i dag har næsten alle ombord én, samtidig med at folk på skibene er mere og mere internetopkoblede. Det har allerede ændret tankegangen, man er vænnet til mobiltelefoner og apps og opfører sig derefter. - Der kommer hele tiden nye ting til. Forbrugermarkedet og business-to-business vil opleve nye forretningsmodeller, disruptions og nye markeder. Forbrugerne vil forlange større miljøbevidsthed af os. De vil have, at vi tager ansvar. Og når de gør det, må vi følge efter, og her kan digitalisering gøre det nemmere at leve op til deres krav, siger Stefan Nygård.

AF FINN BRUUN

KRAVENE TIL BALLASTVAND ER HØJAKTUELLE Bureau Veritas er på forkant med de nye krav til skibsfarten både omkring rensning af ballastvand og på CO2, og hjælper virksomhederne med de mange nye internationale regler og godkendelser.

- Vi er som klassifikationsselskab en del af det maritime cluster og vil gerne give de besøgende på messen den opfattelse, at vi hører naturligt med i den industri. Så i første omgang handler det om at vise vores brand og signalere, at vi er tilstede i industrien, siger Bengt Sangberg, Marine Chief Executive for Denmark, Island & Sverige for Bureau Veritas. - Ballast Water Management er jo et af de nyeste emner, og vi viser, hvordan vi hjælper industrien og rederierne til at opfylde kravene fra IMO,

som jo netop er blevet ratificeret i september. Reglerne træder i kraft næste år, siger han og påpeger, at reglerne helt klart vil hjælpe det biologiske miljø i vores farvande. Ud over ballastvand, er det nyeste MRV: - MRV står for monitoring, reporting and verification, og er søsat af EU-kommissionen og allerede trådt i kraft. Der er tale om at program for implementering, som går ud på, at rederierne skal aflægge CO2 regnskab en gang om året, for hvert skib, som anløber europæiske havne.

- Det er ikke nyt i forhold til hvad, man allerede gør på fabrikkerne i land i dag, hvor man skal aflægge miljøregnskab, men EU’s krav til skibe i europæiske havne er yderligere en opgave, som rederierne, skal løse. Det vil vi gerne hjælpe dem med, så det ikke bliver for stor en belastning for dem. Det præsenterer vi også på messen.

Blueflow Energy Management and MRV Solutions Live demonstration of Blueflow Onboard and Blueflow Online 3.0 Energy Management system and MRV (monitoring, Reporting and Verification) solution. Presented by Peter Knudsen, Managing Director, Blue Flow Technologies October 26, 12:00 at Speakers Corner

Free www.blueflow.se

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 21 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

AF FINN BRUUN

SÅ PRÆCIST KAN SMØREOLIEN BLANDES

Med konceptet Blending-On-Board smøring er det lykkedes Maersk Fluid Technology at blande cylinder-smøremidlet så nøjagtigt, at forbruget af smøreolie ombord kan reduceres med op til 50 procent. Samtidig bliver systemolien regelmæssigt frisket op, den holder motoren bedre ren og reducerer energitab til friktion. Seneste nyt er en mindre blender, B500 til små 2-taksmotorer.

å Danish Maritime Fair præsenterer Maersk Fluid Technology deres fremtidssikrede Blendingon-Board (BOB) smørekoncept for 2.taktsmotorer samtidig med, at man lancerer en ny blender rettet mod mindre 2-taktsmotorer. Det hele handler om hvordan man får blandet cylinderolien i præcis det forhold, som giver den ønskede effekt - uden at betale for egenskaber, man ikke har brug for. BOB-systemet er oprindeligt udviklet til Mærsks egne skib for at adressere udfordringer med højt cylinderolieforbrug og kold-korrossion, men i dag er brugen udbredt til andre flåder. Maersk Fluid Technology tilføjede sidste år B1000 til deres SEA-Mate produktlinje målrettet mellemstore 2-takts motorer, så man nu rammer mange skibstyper. Første større ordrer på retrofit handler om 12 tankskibe fra Maersk Tankers. Med i overvejelserne inden ordren blev givet var, at tilbagebetalingstiden er under to år, når man medregner brændstofbesparelser og omkostningsbesparelser på systemolie og cylinderolie. I forbindelse med DMF introduceres der en model rettet mod de små motorer. Men introduktionen af den ”lille nye” har man fået et produktprogram, der dækker all 2-takts motorer fra MAN Diesel og Wärtsilä/WinGD BETAL KUN DET NØDVENDIGE Salgschef i Maersk Fluid Technology Sune Lilbæk forklarer, at man traditionelt smører motorens cylindere med cylinderolie, der indeholder en fast mængde syre-neutraliserende kemikalier: - For at neutralisere al den syre der dannes under forbrændingen og kommer i kontakt med lineren i vandig form, justerer man på mængden af smøreolie - jo mere svovl der er i den olie man forbrænder, jo mere cylinderolie tilsætter man. På mange skibe kan man skifte mellem to olier, og de seneste år er der kommet olier med højere neutraliserings-evner (BN) - ikke mindst efter at kold-korrosion er blevet en anerkendt udfordring. Men ofte er der stadig behov / SIDE 22

for at forøge mængden af smøreolie der doseres for at sikre sig mod uønsket korrosion – eller også ender man med at betale for egenskaber i smøreolien, der egentligt ikke er behov for. Sune Lilbæk oplyser, at det med konceptet er muligt at reducere cylinder-smøreolien til den anbefalede mindste-grænse, ved at blande smøreolien så dens evne til at neutralisere syre matcher den mængde af svovl, der er i olien. Det gør det muligt at reducere mængden af system- og cylindersmøreolie forbrugt med op til 50% - og dermed reducere udgifter til smøreolie dramatisk. Studier såvel som praksis har vist, at ikke nok med, at det er muligt at reducere forbruget – den blendede olie er prismæssigt konkurrencedygtig sammenlignet med brug af en kommercielt tilgængelig olie som f.eks. en traditionel BN100 cylinderolie. Smøring efter motorbyggerens minimumsanbefaling gør også, at man undgår uønskede aflejringer på cylinderlinere, stempelringe og stempelkroner hvilket reducerer slitagen af disse komponenter betragteligt. MANGE ERFARINGER Der er erfaringer fra foreløbig 200 installationer, der viser, at det er muligt at opnå en smøring på - eller tæt - på det laveste fabriksanbefalede forbrug. Sune Lilbæk siger om fordelene ved BOB i forhold til systemolien: - Blending-On-Board bygger på at man har en cylinder-olie med et højt syre-neutraliserings tal (BN-tal) og fortynder denne med systemolie fra hovedmotoren så BN tallet matcher mængden af svovl i olien. Man får på den måde skabt et forbrug af systemolie, der ellers sjældent skiftes. Den friske systemolie har den oprindeligt tiltænkte viskositet og bedre evne til at holde motor, filtre og komponenter rene. Den lavere viskositet af systemolien giver dokumenterede brændstof-besparelser på mellem 0.5 og 1.5% samt et kraftigt reduceret energiforbrug til rensning af systemolien. Den friske olie resulterer også i reducerede omkostninger til vedligehold af system-olieseparatorerne.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 23 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

AF FINN BRUUN

er er inviteret over 350 danske og polske industrivirksomheder til Danske Maritimes og deres polske kollega, Forum Okretowes, arrangement 25. oktober på Danish Maritime Fair. De to organisationer, der kender hinanden godt både på direktørniveau og i praksis, har således fået skabt et dansk/polsk taler-panel, som repræsenterer både ministerier, styrelser og organisationer, der har fingeren på pulsen og øje for fremtiden. Polen har ligesom Danmark mærket, at tiderne kan være vanskelige i den maritime industri. Men aktuelt har Polen gang i skibsbygning, som kan være af interesse for de danske leverandører.

For nylig har Polen taget beslutning om at styrke deres skibsbygningsindustri. Denne industri udgør en vigtig del af landets maritime økonomi, og målet er at skabe yderligere industriel, videnskabelig og finansiel aktivitet. Tiltagene skal styrke udviklingen af den polske værftsindustri, udvikle forsknings- og udviklingsmiljøer omkring skibsdesign, stimulere beskæftigelsen af faglært arbejdskraft og sikre rammevilkår for skibsbygning igennem de kommende år. Den danske maritime industri ser gode muligheder for vidensdeling og samarbejde inden for flere af disse områder. - Man kan sige, at det som overordnet politisk gør det meget interessant er, at i Polen har staten fortsat en stor rolle at spille, når

Det fra Lech Walesas og Solidaritets tid så kendte Lenin værft i Gdansk er stadig i fuld gang. I dag hedder der Remontowa Gdansk. Gdansk og Stettin var aktive værftsbyer dengang – og det er de stadig.

/ SIDE 24

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

man taler om storindustri og tung industri, fortæller teknisk chef i Maritime Danmark, Valdemar Ehlers. - Den polske stat har for nylig bekræftet nogle ordrer på de polske værfter, som sætter gang i noget produktion. Det har været hårde tider, og værfterne har lige som herhjemme haft det hårdt, så det har lunet, at der nu endelig kom grønt lys fra det polske ministerium for maritim økonomi, siger han og peger på, at det giver forhåbninger om, at flere industrivirksomheder i Danmark kan komme ind og blive underleverandører til nybygninger på de polske værfter. Her ligger forretningselementet i det. REPARATIONSVÆRFTER Ordrerne er primært inden for passagerskibe, færger og marinefartøjer, så det er forholdsvis specifikke nybygningsordrer fra den polske stat, som også tilgodeser lokale behov. Der er i dag et godt reparationsmarked, men ikke så meget nybygning, så det luner da hos den danske maritime industri med den polske stats ordrer. Konkret har de polske værfter

planlagte projekter inden for nybygning af tre typer af marinefartøjer, gastankskibe - to større carriers og fire mindre bunkerenheder, 2 RoRo passagerskibe til drift på LNG, 4 slæbebåde (LNG) og et betydeligt antal specialfartøjer til bl.a. offshore vind industrien. Dertil kommer reparationsarbejder og en opgradering af flåden af større fiskeskibe. - Polen har også leverandører. De står stærkt på stålkonstruktioner generelt. Samtidig kan der jo også ske ting inden for offshore vind, som selv om det ikke direkte er skibsbygning, er en aktivitet, som går godt. Polen udbygger også deres infrastruktur inden for el med offshore vind. Tilsvarende håber vi jo også fra dansk side at komme ind på noget vindaktivitet nede på den polske Østersøkyst, og derfor er det oplagte samarbejdsmuligheder, siger Valdemar Ehlers og fremhæver danske rederier, som har specialiseret sig i selve funderingsarbejdet omkring mølletårnene. Det skal jo gøres helt præcist af hensyn til miljøgodkendelsen, som stiller strenge krav. Og der er vindmølleparkprojekter undervejs i Polen.

- Så der kan også blive spændende knowhowudveksling der, mener han og nævner, at de to lande generelt supplerer hinanden godt. Der er mange danske rederier, som bruger polske værfter både til nybygning og reparationsopgaver. Royal Arctic Line har f.eks. fået bygget skibe på Remontowa i Gdansk. Og der er meget på reparation: Scandlines, DFDS og andre rederier bruger polske reparationsværfter, og der kommer ofte danske maritime leverandører ind, fordi der er mange danske komponenter og dansk udstyr på skibene, siger han. Derfor glæder Danske Maritime sig over, at arrangementet er på højt politisk niveau og at de polske officielle repræsentanter bl.a. fra ministeriet for maritim økonomi er så positive. Det er en vigtig rolle for Danske Maritime, at skabe og vedligeholde forbindelser på det politiske niveau. Arrangementet rummer også en networkingdel for virksomhederne og muligheder for match-making, så indkøbere og leverandører kan mødes under fire øjne.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 25 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

H.K.H. PRINS JOACHIM ÅBNER MARITIMT TEKNOLOGISK TOPMØDE Når Danske Maritime den 26.-27. oktober 2016 på tredje år holder teknologisk topmøde i København for den internationale maritime industri, er det atter med H.K.H. Prins Joachim som hovedtaler.

et teknologiske maritime topmøde under Danish Maritime Days i slutningen af oktober, der har titlen Danish Maritime Technology Conference, får igen i år H.K.H. Prins Joachim som hovedtaler. Hvor Prins Joachim i 2015 holdt afslutningstalen og besøgte en række maritime virksomheder på messen, vil han i år indlede topmødet. ”Prins Joachims tydelige engagement betyder meget for de danske maritime virksomheder, blandt andet så de kan vise over for kunder og samarbejdspartnere, at det er en vigtig industri i Danmark med stor national bevågenhed,” siger adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime.

Danish Maritime Technology Conference stiller i år skarpt på en branche i stærk forandring. Den maritime industri står på tærsklen til en ny teknologisk revolution, hvor digitaliseringen af verdensflåden, Big Data, 3D print og nytænkning af forretningsmodeller kræver teknologisk ekspertise. Samtidig skal den historisk store verdensflåde vedligeholdes og opdateres i takt med skærpede miljøkrav. Danske Maritime og danske udstyrsleverandører præsenterer og drøfter teknologier, skibsdesign, regulering og samlede løsninger for fremtidens søfart.

DANMARK, Vadehavscentret, Fjord & Bælt, Den Danske Konkurrence ”Unge Forskere”, Danish Society for Education and Business (DSEB) og Danmarks Tekniske Museum.

Prins Joachims viden om og engagement i den maritime verden og teknologisk innovation afspejles i protektioner for blandt andre Skoleskibet

Danish Maritime Technology Conference afholdes i Lokomotivværkstedet i København med støtte fra Den Danske Maritime Fond.

H.K.H. Prins Joachim talte også på Danish Maritime Technology Conference i 2015, her flankeret af Danske Maritimes formand Thomas S. Knudsen og Danske Maritimes adm. direktør Jenny N. Braat.

/ SIDE 26

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Prins Joachim har tæt kendskab til global skibsfart fra sin tid som ansat hos A.P. Møller – Mærsk Gruppen i henholdsvis Hong Kong og Frankrig i perioden 1993-1995, som havde det formål at opnå en bred forretningsmæssig erfaring udover sin landbrugsmæssige baggrund. Prins Joachim er desuden oberst af reserven i Hæren.

DANISH MARITIME TECHNOLOGY CONFERENCE

2016

A PART OF DANISH MARITIME DAYS

For the first half of 2016, the key buzzwords of the maritime industry have been ‘The Fourth Industrial Revolution’. The global maritime industry stands in the midst of a market with changing dynamics, where emerging technologies give endless possibilities with an unprecedented processing power. The emerging technologies have opened up for new products and services that increase efficiency through the entire maritime value

chain. The Danish Maritime Technology Conference looks at the key drivers emerging in and from the Fourth Industrial Revolution – the technologies, the products and the services that leads this market change. The new waves of accelerating technological development require new forms of conducting agile business, given the speed at which innovation and disruption takes place. Members of Danish Maritime are global market

leaders within the maritime industry, and together with specialists they will discuss their core challenges and present their solutions to a game changing market. Registration for Danish Maritime Technology Conference The conference is free of charge. When registering for Danish Maritime Technology Conference you receive a free entrance ticket to Danish Maritime Fair.

TENTATIVE CONFERENCE PROGRAMME Wednesday 26 October 09:00 Welcome by Jenny N. Braat, Managing Director, Danish Maritime 09:10 Opening of the Conference by H.R.H. Prince Joachim 09:30 Conference kick-off by moderator Matthew Spaniol, phD fellow, Danish Maritime 09:40 Keynote speaker Remi Eriksen, CEO, DNV GL 10:00 Morning Session: Digitization - Maritime Game Changing Innovation • Keynote speaker Tomas Lagerberg, Manager Automation Technologies, ABB: Digitalization - The Fourth Industrial Revolution!? • Digitalisation in the Marine Industry by Stefan Matias Nygård, General Manager Portfolio Management, Wärtsilä 11:15 In-depth Session – Dive into the Themes presented at the Morning Session 11:45 Award Presentation: ‘Danish Ship of the Year’ 12:00 Lunch 12:45 Keynote speaker Anna Margrét Kornelíusdóttir, Researcher, Nordic Marina Alternative Fuels 13:15 Afternoon session: Energy Efficiency – Optimizing the Maritime Industry • Mark 10 - The New Generation of Two-Stroke Engines by Ole Grøne, Senior Vice President, Promotion and Sales, MAN Diesel & Turbo • Opening the market for vessel performance monitoring and optimization by Søren Hattel, Team Leader, • Hydro and Aerodynamics Department, FORCE Technology 14:15 In-depth Session – Dive into the Themes presented at the Afternoon Session 14:45 End of day one – Concluding Remarks

Arranged by:

With funding from:

Thursday 27 October 09:00 Welcome by moderator Matthew Spaniol, phD fellow, Danish Maritime 09:20 Keynote speaker K. D. Adamson, Futurist and CEO, Futurenautics Group 10:00 Morning Session: Ship Design - Building Ships for the Future • Robotization and Ship Design by Morten Arndal Nielsen, CCO, Inrotech 11:15 In-depth Session – Dive into the Themes Presented at the Morning Session 11:45 Lunch 12:30 Keynote speaker Brent Perry, CEO, PBES 13:00 Afternoon Session: Meeting Environmental Regulations, Maritime Risk and Safety Demands Panel: • Christophe Tytgat, CEO, SEA Europe • Martin John, Director, Ship survey and Certification, Danish Maritime Authority • Kent Mølsted, Manager Rules & Regulations, VIKING Life-Saving Equipment • Ulrik Frenander, Division Manager Marine & Diesel, Alfa Laval Nordic 14:00 In-depth Session – Dive into the Themes Presented at the Afternoon Session 14:30 Closing Remarks and Discussions by moderator Matthew Spaniol, phD fellow, Danish Maritime

REGISTRATION danskemaritime.dk/en/dmd-2016 Media Partner:

Media Group

The conference is held with support from The Danish Maritime Fund

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

Tidspunkt Tirsdag d. 25. oktober 2016 09.00 – 16.30

Sted Danish Maritime Fair, Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV

HAVNEKONFERENCEN 2016 TØF’S HAVNEKONFERENCE D. 25. OKTOBER 2016

VÆKST VIA HAVNEN NÆRSKIBSFART FOR DUMMIES

Nærskibsfart – har der været talt og skrevet

Hvordan vælger speditøren mellem de

Slutteligt skal vi se vækstteamet i øjnene

meget om. Men sker der noget?

forskellige transportformer, vi kigger på

og spørger: hvordan får vi mere vækst via

forskellige cases der giver

havnen?

I år tager vi temperaturen på nærskibsfarten.

håb for fremtiden.

Vi vurderer om det er en patient i bedring eller ej.

PRIS Medlemspris: Øvrige:

Vi hører om forskellige nærskibsfart initiativer.

Praktisk om tilmelding og program:

1.200 kr. + moms 1.700 kr. + moms

Venligst bemærk at prisen for ikke-medlemmer tillægges 500 kr. hvilket svarer til et års medlemskab af foreningen.

Tilmelding venligst senest d. 18. oktober på www.toef.dk/konferencer Afmelding: Sker afmelding senere end 14 dage før konferencen tilbageholdes 50% af deltagergebyret. Ved afmelding senere end en uge før konferencedagen betales fuld pris. Det er også muligt at give en billet videre til en kollega.

PROGRAM Session Tid Indlægsholder Registrering 09:00

Ankomst, registrering, kaffe & let morgenmad

09:30 Velkomst v/ Direktør Bjørn B. Christiansen, Danske Havne samt medlem af TØF's bestyrelse Short Sea Shipping 09:40 Short Sea Shipping initiativ Moderator: Mikkel Hansen, TØF/ Europas Maritime Udviklingscenter Nærskibsfart er højt på den politiske dagsorden i EU, hvor ønsket er et modalskift, der kan sikre aflastning af det europæiske vejnet. Der er dog en række barrierer, der vanskeliggør realisering af de politiske målsætninger, men der også gode eksempler på, at det kan lykkes. Transportpolitisk chef Peter Olsen, Danmarks Rederiforening, vil fortælle om revitaliseringen af Short Sea Promotion Center Danmark, hvor en række brancheorganisationer er gået sammen for at identificere barrierer og finde fælles løsninger. I sammenhæng hermed vil Chefkonsulent Michael Henriques og lektor Jacob Kronbak, DTU, orientere om et igangværende analysearbejde om omkostninger i transportkæder, der er finansieret af Den Maritime Fond. 10:30

Speditørernes synspunkt

Danish Maritime Fair 11:00 Åbning af Danish Maritime Fair Besøg i udstillingen 12:00 Frokost Short Sea Shipping Cases 13:00 Nærskibsfart: Ruten Zeebrugge – Hirtshals Det er muligt at skabe nyt, men løsningerne kræver at tænkning i mange dimensioner er til stede. v/ Jens Kirketerp Jensen, Administrerende direktør, Hirtshals Havn 13:25 Sammenhængen mellem havn, transportcenter og Jyllandskorridoren Nils Skeby, direktør i ADP A/S sætter bl.a. fokus på at sætte yderligere skub i nærskibsfarten for havnen ved at udnytte det potentiale og de muligheder, der ligger i sammenhængen mellem havn, transportcenter og Jyllands-korridoren. v/ Direktør Nils Skeby, ADP A/S 13:50 Bulk på sø/bane Omlastning i havne kan optimere omkostninger og måske flytte gods fra overbelastede veje. v/ Jesper Holt Jensen, direktør Thyborøn Havn, og Salgs- og Udviklingschef Lars Sylvester, Thyborøn Stevedore 14:15 Kaffepause og besøg i udstillingen Blå vækst 15:00 Vækstteam for det Blå Danmark og debat med et twist 16:15 Afrunding, farvel og tak for i dag 16:30

Vin & networking - og hvorfor ikke rundere udstillingen igen? :-)

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

Is ship inspection about safety or compliance – What is your opinion? An invitation by the Danish Maritime Authority to discuss and learn more about our new inspection scheme.

SHIP INSPECTION IN THE FUTURE D

uring the last 5 years, the Danish Maritime Authority has tried to develop its flag State inspections of passenger ships and fishing vessels. Ship inspection is very much about compliance with regulations. We have asked ourselves whether compliance is the same as safety? The answer is both Yes and No. But we believe that surveys can focus more on safety than they do today. During the workshop, we will present the experiences gained with our new inspection scheme. We will also discuss the purpose of ship surveys and the potential for increasing the safety outcome. To ensure a good debate, we have invited representatives from the shipping industry.

/ SIDE 30

PROGRAM 13.00 -14.00 Presentation from Danish Maritime Authority 14.00 -14.30 Break and networking. During the break audience will be offered a class of wine 14.30 -15.30 Panel Discussion with representatives from e.g. Shipping Companies, The Danish Maritime Accident Investigation Board, Classification Society. Audience will be seafarers, people with maritime knowhow, Recognized Organizations, P&I Clubs and Shipping Companies.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Get inspiration from hands-on experience!

We invite shipping companies, Senior Management (Technical, HSQE, Crewing) to participate in our workshop taking place on 25th Oct. at 9.00 – 12.00 at the Danish Maritime Fair, The Train Workshop/The Control Room, Otto Busses Vej 5A, Copenhagen. Leadership is a complex size, it can be managed in many ways and people have numerous perceptions of the term ‘Good leadership’. Seen from a business perspective the most important goal should be to have leaders who understand and are capable of ensuring the best employee performance. In short, leadership is about showing the direction and getting people to follow. However, the big question is what leaders have to do in order to stimulate high performing employees? Through own and others’ research, the participation and evaluation of numerous leadership development processes, courses and projects Green-Jakobsen has developed a strong understanding of how leadership can help shipping companies achieve high performing crews. The most important experiences and understandings combined with hands-on tools are what Green-Jakobsen intends to present, discuss and elaborate on during this leadership workshop.

PROGRAMME - ThE wORkshOP is dividEd inTO sEquEnsEs fOR EAch ThEsis ThAT is discussEd: 1. introduction and presentation of hypotheses. Green-Jakobsen presents some of the dilemmas and perceptions regarding leaders’ role and impact on board and ashore. 2. dialogue - we discuss the hypotheses in groups and share knowledge, views and experience among all participants about leadership roles, performance and development 3. input by Green-Jakobsen – what we have seen and experienced, presentation of methods, theories and tools utilised on our leadership training and programmes 4. Overcoming challenges – where do we start, how do we do it, what works? The workshop is fREE and you siGn uP by sEndinG An EMAil TO J.hAuGlAnd@GREEn-JAkObsEn.cOM (name, position, company). First come, first served. We look forward to seeing you! www.green-jakobsen.com

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

LOW OIL PRICES AND LNG: Supporting the LNG Infrastructure development in the Baltic Sea Region Danish Maritime Fair 2016 26th of October 2016 13.00-17.00 The Train Workshop, Otto Busses Vej 5, Copenhagen, Denmark

ven before oil prices began to fall last year, the development of the necessary LNG infrastructure faced significant challenges, and for the foreseeable future the ongoing LNG infrastructure development will encounter rough seas. While the long-term economic fundamentals remain sound for the LNG expansion, additional measures are needed to boost the continuous development of both the LNG infrastructure and the LNG value chain in the region. During this half-day seminar, we will be looking into actions supporting the continuous LNG development in the Baltic Sea Region by exploring innovations to open up new markets and adding on new end-users to the existing infrastructure. 13.00: Welcome

by/ Moderator Jan Boyesen, Maritime Development Center of Europe 13:10 LNG distribution in BSR by/ Jonas Kimontas, Project manager Klaipedos nafta 13.30 LNG for Inland Waterways and Inland Cargo Transportation by/ Manfred Seitz, General Manager, Pro Danube Management GmbH 13.50: Utilization of LNG cooling energy by/ Marius Arkusauskas, Director, Western Baltic Engineering

14.30

LNG Powered Port Equipment by/ Kone Cranes, (TBC)

14.50

Coffee break

15.20:

LNG – the future of tanker shipping? by/ Jens P. Buchhave, Managing Dirctor, TernTank

15.40: Bio LNG: Maritime fuel of the future? CO2 neutral, based on local supply chain and creating local jobs by/ Søren Steensgaard, Technical Director, Samsø Municipality 16.00: Vos Logistics LNG experience By/Anne Marie Timmermans, LNG Project Manager, Vos Logistics

14.10: LNG trucks in Central Europe – collected experience and perspectives by/ Karol Wieczorek, Regional Manager, Cryogas M&T Poland

16.20: Discussions 17.00

End of workshop

PLEASE REIGSTER HERE: www.conferencemanager.dk/lowoilpricesandlng

Maritime Development Center of Europe

/ SIDE 32

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

UKHO SEMINAR

"LIVING WITH ECDIS" T

he United Kingdom Hydrographic Office is pleased to invite you to attend a free seminar designed to ensure that the navigational benefits of ECDIS are achieved in an efficient and compliant manner.

“Living with ECDIS” is aimed at those who are already operating with ECDIS and wish to be kept informed of new developments. Tom Mellor will deliver the seminar. He is the Head of OEM Technical Support and

Digital Standards at the UKHO and provides consultancy to ECDIS manufacturers and the IHO. UKHO expert staff will be available during and after the seminar to discuss your personal queries over light refreshments.

Date: October 25 Time: 14:00 – 16:00

FREE ACCESS www.admiralty.co.uk LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 33 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

INVITATION TO LEARNING CAFÉ DURING DANISH MARITIME DAYS 2016

Sulphur Emission Control Areas

– The economic, environmental and technical impacts on the shipping industry Danish Maritime Fair 2016, 26th of October 9.00-12.00 The Train Workshop, Otto Busses Vej 5, Copenhagen, Denmark

hat are the new business opportunities in SECA? How do we monitor compliance? What are the pros and cons of different technical abatement technologies? And what are the health and environmental effects? These are the central questions that we will discuss during the EnviSuM learning café, which will be held during the Danish Maritime Days 2016. The learning café is a stakeholders forum for the maritime industry. The target group are producers and vendors of maritime equipment and services, shipowners, authorities, researchers as well as maritime organis ations. During the learning café there will be 4 discussion tables on the topics: Table 1: New business opportunities related to sulphur reduction Requirements on sulphur reduction are perceived as the most expensive regulation ever passed by the IMO and comes with high costs for the shipping industry, especially when a global cap will enter into force in 2020 - 2025. On the other hand, it also provides the possibility for developing and testing new abatement technologies in the Baltic and North Seas and exporting these to the rest of the world later on. Table 2: Technical performance of different abatement technologies Ship owners and producers of maritime equipment have developed various technologies to comply with SECA such as LNG, dry and wet scrubbers, methanol as well as low-sulfur bunker oils. Table 3: SOx compliance monitoring After the 0.1% suphur limit in SECA s entered into force in 2015, developing an efficient Compliance Monitoring system of air emissions has become a cornerstone in order to secure a leveled playing filed for the maritime industry. However, there are many technical, economic and regulative is sues that need to be solved. / SIDE 34

Table 4: Health and environment – socio economic effects of SECA The main purpose of SECA regulation is to improve the human health by improving air quality. Especially cardio-vascular diseases are supposed to decrease due to lower number of harmful particulates. The effects to natural environment are not expected to be so pronounced. Do you think it is worthwhile to study such effects after the regulation? And how? Registration: Participation is free of charge. Please register here: https://www.conferencemanager.dk/envisumlearningcafe/sign%2Dup.html Time and Venue: October 26th, 9:00 - 12.00 at The Danish Maritime Fair, Lokomotivhallerne , Otto Busses Vej 5A, Copenhagen 2450 SV. See also http://www.danishmaritimefair.dk/ About the EnviSuM project The project is funded by the Eur opean Regional Development Fund and aims at: 1. Studying technical efficiency and social-economic impacts of clean shipping solutions. 2. Provide policy makers and authorities wi th tools and recommendations for development of future environmental regulations. 3. Guidance to support future investment decisions for the shipping sector. 4. Measurement and modeling strategies to assess present and future cost, the health and environmental effects of ship emissions. Contact information Jan Boyesen, Head of Development, Maritime Development Center of Europe, Telephone: +45 2875 4081, E-mail: jb @maritimecenter.dk Sari Repka, Head of Unit, University of Turku Telephone: +358-40-8019206, E-mail: sari.repka@utu.fi Gunnar Prause, Professor of International Business, Tallinn University of Technology, Telephone +372 5305 9488, E-mail: gunnar.prause@ttu.ee

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

OCTOBER 26 @14:00 - 16:00 Jacob Skude Rasmussen

Anders Bjørn Nielsen

Partner, LL.M. | Partner (L) Gorrissen Federspiel

Advokat (L) / Attorney-at-law Hafnia Law

Steffen PIHLBLAD Secretary General Danish Institute of Arbitration

Free

Arbitration and mediation are well known means

disputes. What kind of initiatives would contribute

of dispute resolution within the maritime industry.

to a positive development? What are the demands

Through speeches from prominent practitioners

from the maritime industry? What are the advan-

and a debate with the attendees, we will explore

tages and challenges of choosing Copenhagen as

how to succeed at gaining a foothold in the mari-

a regional alternative to the very popular venues,

time arena when it comes to solving international

such as London?

Signupoffice@danisharbitration.dk

Voldgiftsinstituttet Kronprinsessegade 28, 3. sal 1306 København K

Telefon: + 45 7026 5013 office@voldgiftsinstituttet.dk

Man-tors 9-16 Fredag 9-15

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 35 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

/ SIDE 36

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

DANISH MARITIME FAIR NETWORKING DINNER & AFTER PARTY Danish Maritime Fair handler om relationer. Om at danne nye og forstærke eksisterende bånd imellem de forskellige aktører i Det Blå Danmark samt med de lande som handler med os. Vi sætter faglighed i højsædet med en række relevante konferencer og events, men vi ved også at nogen gange, så foregår det vigtigste arbejde over en middag eller en Gin & Tonic, hvor der er mulighed for at lære hinanden nærmere at kende under mere afslappede forhold. I år præsenterer vi derfor et nyt koncept ”DMF Networking Dinner & After Party”. Arrangementet

har plads til knap 500 deltagere og starter med velkomstdrink, derefter en tre retters middag fra Madkastellet som vandt guld i 2015 Danish MPI Awards. Det hele naturligvis med øl, vind og vand ad libitum. For at sikre den gode stemning, virkelig lækker musik og et godt grin har vi inviteret det unikke danske 14 mands Swingband Zirkus med dansere, som vil dels spille under middagen, give et uforglemmeligt show og endeligt sætter vi en solid DJ på så der kommer gang i danseskoene. Billetter sælges efter først til mølle princippet og bestilles ved at sende en e-mail til booking@danishmaritimefair.dk Dato: 26. Oktober 2016 Tid: 18:00 – 24:00

Pris 949 kr.

FÅ PLADSER TILBAGE!

The narrator of the show is the great magician Jean Jacquel Le Mage from the 19th century. The show tells the story of how he created an act so wondrous and intricate that anyone who saw it turned instantaneously into the best version of themselves. Le Mage kidnapped all the leaders of the world and placed them in a hidden theater, forcing them to see his performance, thus saving the world from all its evil. But something went terribly wrong at that show. A gruesome evil escaped from Le

Mage himself. Barely managing to gain control of the situation, Le Mage vanished on stage taking the collected evil of the theater hall with him and sealing it within his mind. Now he is on an introspective voyage through a twisted landscape, and here he meets the personifications of all that is wrong with our world. The story of Le Mage and the demons of the world is a theatrical music event and a sociocritical caricature of the modern human.

Zirkus There can be no doubt, witnessing Zirkus perform is an experience beyond anything you have ever seen before.

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

The Blue SDU Student Think Tank October 27 @ 11:00 - 12:00

We invite you to celebrate our first annual Blue SDU Student Think Tank competition and not least to meet and give tribute to the students who took up the challenge. The topic of this year’s challenge was put forward in cooperation with Tuco Marine Group. During the competition, SDU and SIMAC students have worked in interdisciplinary teams in an intensive, one week Think Tank experience to discover and assess the best pathway forward for an interactive user manual. Tuco Marine has evaluated the solutions and during the celebration they will announce the winning team and award them with a prize.

Accessibility Register

/ SIDE 38

Free Solveig Dohrmann, sbdohrmann@sdu.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

DANISH SHIP OF THE YEAR

Årets Danske Skib – Danish Ship of the Year - er en pris der blev indstiftet af Mediegruppen Maritime Danmark i 2014, det år hvor Danmarks første internationale maritime messe, Danish Maritime Fair, fandt sted for første gang.

e eneste krav er, at skibe der kåres til prisen som Årets Danske Skib skal være bygget i Danmark og/eller være ejet af eller sejle i fast charter for et dansk rederi. Skibet højest må have været i drift i 12 måneder. De skibe der kommer i betragtning til titlen årets danske skib er de skibe der i løbet af den seneste år (oktober 2015 – september 2016) har været bragt som månedens skib i Magasinet Maritime Danmark. Det er herefter op til en syv mand store komite med direktør i Center for Olie og Gas på DTU Bo Cerup-Simonsen i spidsen, at afgøre hvilket skib der kåres som Årets Danske Skib.

Ud over Bo Cerup-Simonsen består komiteen af: • Anders Ørgaard Hansen, OSK • H ans Otto Kristensen, Danmarks Rederiforening • Henrik Bach, DNV • Klaus Kjærulf, SKULD • Per Jørgensen, Maskinmestrenes Forening • Thomas Knudsen, MAN Diesel & Turbo

Med titlen følger kunstværket ”The blue Tour du monde”, skabt af den Belgisk/Franske kunstner Phil Billen. Kunstværket vil fremover vandre mellem de danske rederier som et symbol på hvor Årets Danske Skib hører hjemme.

Den seks mand store komite beslutter selv hvilke præmisser den vil kåre Årets Danske Skib ud fra.

ÅRETS DANSKE SKIB 2015 - Prinsesse Isabella - LNG-færge Samsø Rederi

ÅRETS DANSKE SKIB 2014 - Fjord Lines LNG-færge Bergensfjord.

Kåringen af Årets Danske Skib finder sted i forbindelse med konference Danish Maritime Technology Conference i Main Deck, onsdag d. 26. oktober kl. 11:45.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 39 /

BLUE START UP AWARD

2016 BLUE START UP AWARD Har du en god idé? Overvejer du at springe ud som selvstændig? Har du startet firma op men mangler investorer eller mentorer? Har Jeres firma et nyt produkt? Eller en ny forretningsaktivitet som I gerne vil sætte i søen? Så er det nye initiativ Blue Start Up Award måske relevant for dig. Initiativet er søsat i et samarbejde imellem Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) og Mediegruppen Maritime Danmark. Formålet er at sætte fokus på entreprenører i den maritime branche, samt på at stimulere udvikling der på sigt kan føre til vækst i den danske maritime klynge. Det er svært nok at starte et firma op. At starte et firma op i den maritime branche er endnu sværere. Mange produkter kan først lanceres efter at et hav af tilladelser er opnået og produktet er certificeret. Skibsrederne er tilbageholdende med innovation, mantraet er ”tried & tested” hvilket er meget forståeligt, da der er langt til servicecentret når man ligger midt på Stillehavet. Dette er nok også baggrunden for det faktum at den maritime branche generelt er et marked præget af stor fokus på relationer. Det handler om tillid. Derfor kan det være svært at slå igennem med en ny idé, et nyt produkt eller en ny service.

Men faktum er at innovation altid har været det vigtigste konkurrenceparameter for den danske maritime branche. Begår vi den fejl at forsøge at konkurrere på pris, ender det hurtigt med en fiasko. Lønniveauet og omkostningerne ved at drive forretning i Danmark er blandt det højeste i verden. Derfor er løsningen at fokusere på innovation. Som man kan læse på forrige side, vil mange veletablerede firmaer afholde sig fra at lancere nye produkter eller services med mindre dækningsbidrag, hvis det konkurrer med andre af firmaets produkter som man traditionelt har tjent godt på. Det er forståeligt, men set fra den danske maritime klynges perspektiv har vi brug for nytænkning. Derfor lanceres Blue Start Up Award Koncept: 1. Du tilmelder dig ved at sende en A4 side med en kort beskrivelse af din idé. Vi bekræfter modtagelsen og du er nu tilmeldt.

2. 1 måned før messen vil et panel udvælge de idéer der skønnes forretningsmæssigt bæredygtige 3. P å selve messen, vil de udvalgte deltagere få 5 min. til at fremlægge deres idé foran et panel at udvalgte professionelle med forstand på finansiering, entreprenørskab og forretning. 4. V inderen kåres på den store scene og udover titlen ”Blue Start Up Of The Year 2016”, modtager vinderen et grafisk badge til sin hjemmeside, samt en Press Release pakke fra Maritime Danmark til en værdi af 19.995 kr. Hvis du er interesseret, kan du sende din idé til jlf@maritimedanmark.dk.

PHOTOS: OLE JEPPESEN

Danish Maritime Fair & Copenhagen School of Marine Engineering and Technology Management Proudly Present:

Blue Innovation Challenge 2016 • Do you want a fresh look at your technical challenges? 130 Engineering Students working 48 hours with your project? • Do you want to see prototypes of your idea?

If yes to above, then submit your application to al@msk.dk Application must contain: • Contact person • Short description of your company and your core products/services • Your challenge e.g. “We would like to decrease the size of our system, improve propeller efficiency, mooring in heavy winds, smart system to paint, etc.”

Blue Innovation Challenge is project organized by the Copenhagen School of Marine Engineering and Technology Management, and The Media Group Maritime Denmark as official media partner.

Organized by

Official Media Partner Media Group

TEMA: DANISH MARITIME DAYS 2016

GLOBALE TOPLEDERE SAMLES TIL DANISH MARITIME FORUM Topledere fra alle dele af den globale maritime branche drøfter fundamentale forandringer i verdensøkonomien og nye teknologiske fremskridt med betydning for den maritime branche og globale udvikling til Danish Maritime Forum i København den 26.-27. oktober.

/ SIDE 42

anish Maritime Forum finder sted på et tidspunkt, hvor den maritime branches fremtid er mere usikker og mere uforudsigelig end nogensinde. Fundamentale forandringer i økonomien og teknologiske fremskridt er ved at ændre branchen, som vi kender den - og i et hidtil uset tempo. For første gang i årtier er væksten i verdenshandelen lavere end den globale økonomiske vækst. Selvom økonomien vokser, gør den det i et langsommere tempo, end man havde forventet efter finanskrisen. Samtidig undergår det globale produktions- og distributionssystem store forandringer, og nye teknologier bliver udviklet hurtigere, end vi kan forestille os dem.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Danish Maritime Forum samler mere end 200 topledere fra alle dele af den globale maritime branche for at diskutere konsekvenserne af den globale værdikædes forandringer, og hvordan branchen kan arbejde sammen om at minimere risiciene og høste frugterne af forandringerne og øge den langsigtede økonomiske vækst og menneskers velfærd. MANGE PROMINENTE DELTAGERE Deltagerne inkluderer blandt andre følgende skibsredere: Rolf Habben Jansen - Chief Executive Officer i Hapag-Lloyd, Randy Chen - Chief Executive Officer i Wan Hai Lines, Rodolphe Saadé - Vice Chairman i CMA CGM, Craig Stevenson Jr. Chief Executive Officer, President og Director

i Diamond S Shipping, Patrick Rodgers - Chief Executive Officer i Euronav, Mats Henrik Berglund - Chief Executive Officer i Pacific Basin Shipping, H. E. Sheik Ali bin Jassim bin Mohammad Al-Thani - Chairman i Milaha, Philippe Rochet - Executive Vice President i Jaccar Holdings og Paul Wogan Chief - Executive Officer i Gaslog, og de vil blive ledsaget af andre skibsreddere. Deltagerne fra den infrastrukturelle del af værdikæden inkludere: Admiral Mohab Mohamed Hussein Mameesh Chairman og Chief Executive Officer for the Suez Canal Authority, Jorge L. Quijano Administrator og Chief Executive Officer for the Panama Canal Authority, og de vil få følgeskab af Tan Chong Meng, Group Chief Executive Officer i PSA International. H.E. Amer Ali Executive Director for the Dubai Maritime City Authority og Fotis Karamitsos, Deputy Director General og Director of MOVE the European Commission vil deltage sammen med andre offentlige myndigheder. Michael Hock Chye Chia Managing Director i Keppel Offshore & Marine og Roger Holm President

of Marine Solutions, Executive Vice President i Wärtsilä Corporation er blandt deltagerne fra den maritime udstyrsindustri. Deltagerne fra den finansielle sector og investorer inkluderer Kristin H. Holth - Executive Vice President & Global Head of Shipping, Offshore and Logistics i DNB Bank, Michael Parker - Managing Director, Global Head of Shipping i Citi og Alexis Atteslis Managing Director i Oak Hill Advisors. Robert Bishop - Executive Director i V.Ships og Peter Cremers - Chairman i Anglo-Eastern Ship Management vil være tilstede fra shipmanagement, mens Dr Anil Sharma - President & CEO i GMS er blandt skibsmæglerne. Den logistiske del af branchen vil have deltagelse ved Dr Amy Jadesimi Managing Director i LADOL og Jost Hellmann Managing Owner i Hellmann Worldwide Logistics GmbH & Co. KG.

Donche-Gay - Executive Vice-President og Managing Director, Marine Offshore Division i Bureau Veritas er blandt deltagerne fra klassifikationsselskaberne, og mange andre topleder fra den globale maritime branche vil slutte sig til dem til det to-dages topmøde. Danish Maritime Forum er en del af Danish Maritime Days, som finder sted den 24. – 28. oktober 2016.

FAKTA Danish Maritime Days er et non-profit offentligtprivat partnerskab mellem Søfartsstyrelsen, Danmarks Rederiforening og Danske Maritime. Danish Maritime Days er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond, Den Danske Maritime Fond, D/S Orients Fond // D/S NORDEN, Erhvervs- og Vækstministeriet, Hempel Fonden, Lauritzen Fonden og Torm Fonden.

Remi Eriksen - Group President og Chief Executive Officer i DNV GL, Thomas Thune Andersen - Chairman i Lloyd’s Register og Philippe

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 43 /

TEMA: DANISH MARITIME DAYS 2016

DANISH MARITIME DAYS 2016 AF MARTIN UHLENFELDT

/ SIDE 44

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Det er nu 3 år siden at Danish Maritime Days blev sat i verden med det overordnede formål at understøtte Danmarks position som en af verdens førende søfartsnationer. De danske kompetencer skulle synliggøres, til gavn for eksport og beskæftigelse. Og meget er lykkedes.

FOTO:CARSTEN LUNDAGER

016 udgaven af Danish Maritime Days er med mere end 40 arrangementer en anelse mindre end i starten, men de arrangementer der har overlevet står til gengæld stadig mere markante frem.

Den 4. industrielle revolution er på alles læber her i 2016, og den maritime industri er midt i udviklingen. Deltagere får lejlighed til at få et overblik over tendenser, muligheder og trusler samt at gå i dybden i de enkelte udvalgte temaer.

Det gælder ikke mindst Danish Maritime Fair, der med base i Lokomotivværkstedet huser en pæn del af aktiviteterne i Danish Maritime Days.

De fire temaer er: • Digitization – maritime game changing innovation • Green maritime technologies - energy efficiency and optimization • Regulation – meeting future maritime risk and safety demands • Ship design – building ships for the future.

Ud over messen er Danske Maritime’s internationale konference - Danish Maritime Technology Conference - et stadig tydeligere omdrejningspunkt for Danish Maritime Days. Igen i år har konferencen med det overordnede tema: Maritim industri midt i den 4. industrielle revolution, fingeren på pulsen.

Danske Maritime afholder konferencen sammen med en række medlemmer.

Ud over Danish Maritime Fair, Danish Maritime Technology Conference og det lukkede arrangement Danish Maritime Forum, byder Danish Maritime Days i år blandt andet på en ny udgave af Maritime Security Conference i Clipper-House, The Danish Port Conference 2016, Lloyds Register Marine Forum og IHS Markit LNG Forum. Danish Maritime Days er et non-profit offentligtprivat partnerskab mellem Søfartsstyrelsen, Danmarks Rederiforening og Danske Maritime. Danish Maritime Days er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond, Den Danske Maritime Fond, D/S Orients Fond // D/S NORDEN, Erhvervs- og Vækstministeriet, Hempel Fonden, Lauritzen Fonden og Torm Fonden.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 45 /

AF BENT MIKKELSEN

FLEKSIBEL INSPEKTIONSFARTØJ FRA SKAGEN

Karstensens Skibsværft har netop afleveret inspektionsfartøjet Lauge Koch til Søværnet som den tredje og formentlig sidste enhed til tjeneste i farvande omkring Grønland. Skibet erstatter en inspektionskutter, der har været på havet i mere end 30 år og nu skal sendes på pension. Nybygningen fra Skagen er bygget med henblik på at kunne udføre allehånde opgaver i grønlandske farvande rækkende fra fiskeriinspektion til havundersøgelser og isbrydning.

et velkendte navn Lauge Koch er for første gang kommet i brug blandt Søværnets enheder. Det er sket med Karstensens Skibsværfts nybygning nr. 428, der har fået navnet efter, at majestæten har resolveret og bestemt netop dette navn. Det går fint i spænd med skibets fremtidige operationsområde, som blev det territorial farvand, der omgiver Grønland. Navnet er hentet fra den dansk grønlandske historie, hvor Svend Lauge Koch var en aktiv polarforsker og geolog. Han blev født i juli

/ SIDE 46

1892 og døde i juni 1964. Han deltog i Nord-om Grønland ekspeditionen i årene 1920 til 1923, da et hold forskere tog turen nord om den store ø. Han var også med på Treårsekspeditionen i årene fra 1931 til 1934 og endelig var han med på 1948-ekspeditionen, hvor der bl.a. blev opdaget forekomsterne af bly i Mestersvig (ca. 200 km. nord for Scoresbysund), som senere blev kommercielt udnyttet i årene fra 1956 til 1963, da tonsvis af råstoffet blev udskibet og sejlet til København.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Lauge Kochs navn går fint sammen med de to øvrige skibe i samme klasse: Knud Rasmussen (P 570) og Ejnar Mikkelsen (P 571). Ekspeditioner og fleksibilitet er to nøgleord, som passer godt til Lauge Koch ud fra opgaven med at være overalt og klare sig overalt i det til tider barske arktiske område, der har fået større og større politisk bevågenhed. Rent politisk er det blevet besluttet at styrke det arktiske beredskab med oprettelse af Arktisk Kommando med hovedkvarter i Nuuk, hvorfra opgaverne

koordineres. De opgaver, som bliver blandt dem som Lauge Koch skal udføre i fremtiden, bliver: fiskeriinspektion, søredningsopgaver, suverænitets håndhævelse, farvandsovervågning, eftersøgningsopgaver, søopmåling, isbrydning, havundersøgelsesopgaver samt diverse alternative støtteopgaver for det civile samfund. CIVILE OPGAVER En af de civile opgaver, som venter Lauge Koch bliver at deltage i havundersøgelsesopgaver. Dansk Center for Havforskning (DCH) har allerede indbudt forskere til at komme med planer til fremtidige togter i farvande rundt om Grønland og i den forbindelse har DCH oplistet planer, for hvordan helikopterdækket kan udnyttes til containere med laboratorier og andet udstyr til undersøgelserne. Ligeledes er det minutiøst planlagt, hvor der kan monteres udstyr til at tage bundprøver over siden eller en lille mobil A-ramme, der kan monteres agterude på helikopterdækket, og derved kan Lauge Koch trawle prøver hjem til forskerne.

Denne type opgaver er blevet mulige med de nye og større inspektionsfartøjer – som det hedder i Søværnets typebetegnelse for netop Lauge Koch. Det skal ikke forveksles med et inspektionsskib, som de fire enheder af Thetis-klassen, som siden 1990-91 også har været en del af fiskeriinspektionen og suverænitetshåndhævelsen ved Grønland og Færøerne. Det er som nævnt planen, at Lauge Koch skal afløse Tulugaq, der har typebetegnelsen inspektionskutter. Enheden med pennat nummeret Y 388, har sejlet i grønlandske farvande siden leveringen fra Svendborg Skibsværft i 1979. Skibet er den sidste af tre søsterskibe, som blev bygget i årene fra 1974 til 1979. På disse inspektionskuttere var det ikke muligt have ekstern personel med om bord på de relativt små skibe, hvorfor det først blev med leveringen af Knud Rasmussen-klassen (i 2008), at Søværnet har kunne inviterer andre organisationer eller institutioner om bord for at løse opgaver. Tulugaq får dog endnu et par år i tjenesten med tanke på, at Lauge Koch først ventes operationel i 2017.

FAKTA OM LAUGE KOCH Ejer Søværnet Byggeværft Karstensens Skibsværft Byggeværft (skrog) Crist, Gdansk Nybygning nr. 428 Pennant nummer P 572 Design SMK/Rolls Royce Køllagt Søsat April 2015 Afleveret 06-09-2016 Operativ 31-12-2017 Deplacement 1.720 tons Længde o.a. 71,8 m Længde p.p. 61,0 m Bredde 14,6 m Dybgang 4,6 m Sidehøjde til hoveddæk 10,1 m Maskineri 2 x B&W/Alpha Type 8L27/28 Udtag 2 x 2.720 kW Hjælpemaskineri 3 x Scania type D216 Udtag 3 x 500 kW Servicefart 17 knob Aktionsradius 3.000 sømil Dækskran 8,3 tons med 16 meter udlæg Kamre 22 kamre Besætning 19 personer Kanon Oto Melare Super Repido M/85 76 mm Søredningsfartøj 1 x LCP-klasse enhed 1 x MOB-båd (7 meter) 1 x MOB-båd (4,8 meter) Klasse DNVGL + 1A1, Naval E0, NBC-2, Heldk, Ice 1A, Hull 1A. UNDERLEVERANDØRER LAUGE KOCH Skrog Crist, Gdansk Udrustning Karstensens Skibsværft Hovedmaskineri B&W/Alpha Propellere B&W/Alpha Gear Renk Hjælpemaskineri Scania Thrusthers Rolls Royce Radar Furuno Sporingsradar Terma Scanter SatCom SeaTel Ildledelsesradar Saab Ceros 200 LCP-Unit Storebro Bruk A/S Redningsflåder Viking Dæskran Heila/West-Diesel Aptering Karstensens Skibsværft

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 47 /

De gamle skibe lægges normalt i mølpose en periode efter at de er taget ud af drift, hvor efter de typisk en gang årligt bliver solgt på auktion til private. Søsterskibet Agpa ejes af Nordane Shipping i Svendborg og ligger oplagt i Svendborg i venten på nye opgaver.

der er bestemt for sergenter eller menige. Det betyder så, at Lauge Koch kan underbringe op til 22 personer ud over den faste besætning. De kan så arbejde i container-moduler på dækket og i de fælles faciliteter, der om bord – i hvert fald i kortere perioder.

Nordane Shipping måtte slippe 1,3 millioner kroner for skibet på auktion, da det blev solgt i 2009. Det første skib Agdleq blev solgt i april 2008 på auktion for 2,7 millioner kroner til Rederiet Ruth, Hirtshals, der sejler rundt med skibet under navnet Juvel II under St. Kitts & Nevis flag.

ISBRYDER Lauge Koch er bygget med isbrydningsfaciliteter. Det vil sige et meget stærkt skrog og med en såkaldt isbryderstævn, som gør det lettere at sejle skibet op på isflagerne og med hele skrogets vægt knække isen. Det samlede deplacement på Lauge Koch er 1.700 tons. Derudover har skibet god maskinkraft samt de særlige isknive, der er finner, som er monteret på skroget foran propelleren, og som leder isstumperne og isflagerne uden om propellerne. Det er et velprøvet arrangement, som J. Lauritzens polarskibe viste vejen med bygningen af Kista Dan i 1952 og i de følgende år en kendt gæst i grønlandske havne inklusive udskibningshavnen i Mestersvig.

KØJEKAPACITET I Lauge Koch er køjekapaciteten udvidet (også i søsterskibene). Under normale togter – som kan være op til to en halvmåned – har besætningen på 19 personer eget kammer med privat bad og toilet, men faktisk har langt de fleste kamre en såkaldt pullman køje, som giver mulighed for at underbringe en ekstra person på hvert kammer – skibschefen dog undtaget. Det betyder, at der samlet set er plads til at underbringe i alt 43 personer. Skibschefen har kammer med separat soverum, mens skibets fem officerer har et kammer med pullman køje. Det samme gælder de 10 kamre,

/ SIDE 48

Lauge Koch er umiddelbart i stand til at sejle gennem 85 cm tyk såkaldt første-år-is, men i øvrigt kan skibet arbejde sig gennem tykkere isdannelser end de 85 cm. Faktisk kan Lauge Koch og dets to søsterskibe præstere nogenlunde det samme i isbrydning, som

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

de to isbrydere, som Søværnet for tiden har liggende oplagt i Hals. Det er de aldrende Danbjørn og Isbjørn. Isbrydningen for Lauge Koch sker normalt på skibets egne patruljer ved Grønland, men også er en del af den service som Søværnet yder for den grønlandske befolkning såmænd kan også være at bryde isen ind til en havn eller landingsplads i en af de 110 bygder og byer, som er rundt på kysten af Grønland. HELIKOPTER Lauge Koch og søsterskibene er blevet udstyret med et helikopterlandingsdæk agten for apteringshuset, hvorfra der også er krandækning af hele dækket. Der er dog ingen helikopter hangar, men faciliteten med dækket og en række tilhørende features kan en helikopter af Lynx-typen, som Søværnet bruger, udvide sin aktionsradius. Lauge Koch kan have en helikopter stående på dækket til en såkaldt Roters running refuelling, som er et kort ophold, hvor helikopteren får brændstof fra tanke på Lauge Koch og er efterfølgende i stand til flyve videre. Det er dog også muligt at have en helikopter stående på dækket i en kortere periode uden at have motorerne i gang.

ALT I BLÆSEMIDLER

ler d i sem miæ l • b blæse r ler idle ler • er • d i m l e m id læs sem semid læse emib • b s æ ler r • bl • blæ ler • • blæ d r i em idle idler emid idler ler • midle s blæ æsem sem blæs sem emid læse emi• ler r • bl • blæ ler • • blæ blæs r • b blæs d i • em idle idler emid idler ler • midle ler • ler s d r i m e s d æ l e i m d l m • b blæse læse • blæ æsem sem blæs semi emid læse emir e l s idl ler • er • b idler r • b • blæ ler • • blæ blæ r • b blæs m l r • e le id m r le • id er læs sem semid læse emid midl sem midle idler semid idler dler • midle b r • • blæ blæ r • b læs læse • blæ æse sem blæ sem emi læse mie l d i er ler • midle ler • b er • b idler r • bl • blæ ler • • blæ blæs r • b blæse m l e d i æs sem emid læse emid midl sem idle idler emid dler ler • midle ler • r • midl i s •b m em e s d æ e l e i s d l æ e i l s m s d æ æ b i s l b •b r • blæ blæ r • æ læs r • bl læse æsem blæ sem sem læse em e l l b e d r • l b • b s l • l e e m i i d lMarkedsførende er ler i dsilikosefri • b levering d l e eosr både • b iafd l e r r • b l æ • b l æ l e r • • b l æ på e r l e r • Vimpåtager i m l s d r e i d l i m d le em idle e m b l æ si Danmark. ler emid idler ler • m b l æ æ s e sblæsemidler e m s e m i l æ s eblæsemidlerne, m i d e m i dog bortskaffelse s d i s e l m æ • æ b s l m unikke l æ b l æ 2 typer s gennem r • bmarkedsfører • b l æaf affaldet b l vores se se læs sem semid læse • b r • b dmeldgaard e r æ l • b l æ e l r • æ l b • b returtagningssystem. tilr brug veddindustriel• s r lfra bAffaldet e le • m i blæsemidler • b idler r • blæ • blæ ler • • blæ i d/lskæring r • genanvendes i d l e i d l e s e m i i d l e r i d l e rblæsning r e m i d l æ s e e moverfladebehandling: m l e d r • e d s e miiandre æ em b i d l for s em sem læ miljørigtigt former sem midl midle semi idler idler m e r • • b l æ b lAluminiumsilikat æ s r • b l b l æ- ssom æ e b s hovedl l æ bogl ædus fårrdokumentation • sagelig l e anvendes b l æ l e r • • industri, • b blæse læse • blæ æsem sem blæs r • ved b d r • e fristrålei r l e e d r l • d • f.eks. r i forbindelse l e m.v. • b idler r • bl • blæ ler • • b em id i d l l emed d l epå værfter m i i d l e r dtillbrug r i e s d blæsning r e i m m m e s r æ se e l eregnskaber”. i ”Grønne e m hovedsagelig id d m læ sem an- e m s- esom æ s r • b l b l æGarnet æs semi emid læse emidl midle sem idler idl b l s æ • b l æ m l æ e r •Kontakt vendes os venligst b l •ogbsom dle er • • b i di lukkede l e r r •anlæg, •dubønsker l æ s hvis æs læse r • blæ læse æsem b blæ l r r l b l • b e e d r l • abrasiv ved vandstråleskæring. henvendelse eller besøg af vores l e b • i m r l l • id e d i d fremkoml e r som er ler • midle ler • b er • b idler r m e m s e m i l æ s e e m i d e m i d l æ s e m m i d l ekonsulent, l gerne d e i d i s b Levering m medl æløsningsforslag l ny-s e s emer foregår vores mid læse emid midl sem midle e m s e samt l æ s bsilikat-anlæg æ s rfra b l æ l e r • • bopførte • bi Aabenraa. b s l æ l æ • l r • b l ætilbud • le r • b • b • bogb l æ s l æ s e • b l æ æ s e s e m id uforbindende på levering r læ e d r l b i e d leveres blæsemidlerne r ler e • e m i d l e i dHerfra l e i returtagning. m idl l epakket er ler id ler • er • b idler r • bl • blæ ler m l m s d e i m d m e både løst i tankbiler, samt i i m s d b l æ æeller s e sække læ sem semi læse emid midl sem midle idler semid id æ s l æ s e r • bigbags s e mpå• paller. b l æ b b æs l b læ se • blæ se sem blæ sem r at• b • lagerkapacitet l r • m i d l e l e rStor • b i d l esikrer æ vi altid• b l æ l e r • l b læ r r æ b • e d er ileveringsdygtige. dle sem idler idler emid dler • ler • midle er • b r • bl idler • blæ • blæ æs semi em s ...så m id læ m em ler idl s m i kani dDEs evære er dle blæ • blæ ler • b blæs blæse r • blæ læse æsem • blæ sem semi læse emid midl sem • b • b l l epå d r r kvaliteten! • le blæ • blæ ler • b blæs blæse r • blæ læse • d l e s e m i i d l e r i d l e r e m i d d l e r • l e rsikker d i r i s em idle idler emid idler • ler • midle ler • b r • b id m s æ e m A/S b l æ æ s e m SILIKAT m l e s m s l se • blæ se sem blæs sem emid æse mid dle se • b10 b• l6200 i æ r æ l m Aabenraa l • b r • b l æAskelund æ e e l s r æ b • æ e b s i d l33 r00• • www.meldgaard.com r • midle ler • b r • bl idler r • blæ • blæ ler • blæ blæs r • bl læ 72 e l e d l e s e m74 l d i b r le • e id le e id d m r• blæ æsem sem blæs semi emid læse emidl midle sem idle idler emid idler • l s s se • blæ sem sem blæs sem • b r • b l æd l e r • • b l æ • b l æ e r • b b l æ æ l l b NYHEDER • LÆS b l æ • b l æ l e r • SIDE 49b/l æ e r PÅ •WWW.MARITIMEDANMARK.DK •DAGLIGE l dle semi idler dler d r i mid ler r • e

meldgaard SILIKAT

Systemet gør at en helikopter, der hører hjemme på et af inspektionsskibene, kan bruge Lauge Koch som relæstation og dermed afsøge et større område, hvis det handler om en eftersøgning til søs, eller hvis det f.eks. er en patient transport, hvor der reelt er for langt for en helikopter, så kan denne lige gå ned på skibet og få nye forsyninger af brændstof og fortsætte missionen.

Helikopterne bruges ofte også i søredningsmissioner. Dem kan Lauge Koch også udføre med en såkaldt LCP-enhed om bord. Det er en mindre servicebåd på 11,9 m. i længden og som har et skrog bygget i en sandwich af glas- og kulfiber. Båden står i en opvarmet garage agter og søsættes på en sliske via en port i agterspejlet.

LCP-båden er særdeles robust og sødygtig og kan sejle op til 40 knob ved et Scania-maskineri på 800 hk, der driver en waterjet agter. Søværnet har allerede indsejlet betydelig erfaring med LCP’erne, idet støtteskibene Absalon og Esbern Snare begge har to enheder i udrustningen om bord. Udover LCP har Lauge Koch også to hurtiggående MOB-både – en på syv meter og en på 4,8 meter – til opgaver med at samle folk op fra søen eller flytte egne folk rundt. Begge MOB-både står i garager i styrbordsside af skibet. FISKERIINSPEKTION De to hurtiggående MOB-både bruges også til en anden af Lauge Kochs vigtige opgaver i grønlandske farvande: fiskerinspektion. Det er kontrol af såvel grønlandske, som de fremmede fiskeskibe, som hvert år køber sig licenser og dermed adgang til at fiske i den 200 sømils økonomiske zone rundt om Grønland, som kontrolleres af det grønlandske hjemmestyre. Lauge Koch har på hvert besætningshold et kontrolteam – boarding hold – som er personer med særlig uddannelse i kontrol af fiskejournaler, lastrum og kontrol af netmasker på fiskeskibe. I sådanne tilfælde bemandes MOB-båden med en bådfører samt en officer og en menig, som går om bord på det fiskeskib, som skal kontrolleres, hvis vejrforholdene er til opgaven.

/ SIDE 50

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

I tilfælde, hvor tingene ikke er i orden, kan det fiskeskib, som er blevet kontrolleret, blive beordret til nærmeste havn i Grønland eventuelt med de to fra kontrolholdet om bord for at sikre at givne ordre bliver udført. Det hører dog til sjældenhederne, at fiskeskibe bliver beordret i havn med kontrolbesætning om bord, men skulle det være tilfældet, så bruges skibet også som officiel politi-enhed eller told-enhed, hvis det handler om smugleroperation. MOB-bådene og LCP-båden står i garager, der er opvarmede og lukkede således, at de ikke bliver udsat for vind og vejr af den barske grønlandske salgs, når de står om bord på moderskibet. Krigsskib Selvom Lauge Koch har talrige civile opgaver, som kan udføres i givne tilfælde, så er skibet også et krigsskib, der på daglig basis håndhæver Grønlands – og dermed Danmarks – suverænitet over det gigantiske havområde rundt om den store ø. I den sammenhæng er skibet således også er krigsskib, der kan komme i kamp, hvis en konflikt udvikler sig. Der dog næppe fare for at det kommer til problemer med Canada med hvem Danmark har en løbende disput med omkring Hans Ø eller Tartupaluk højt mod nord i Nares strædet. Men Lauge Koch har sin militære udrustning i orden og kan træde til som en fuld funktionsdygtig forsvarsmaskine.

Der er en kanon på fordækket og på agterdækket er der tre StanFlex-container positioner, hvor forskellige typer udstyr kan monteres efter det princip, der blev opfundet til de små StandardFlex skibene i 1980’erne. Således kan skibet få et Sea Sparrow-missil affyringssystem med RIM-162 missiler om bord på ganske kort tid eller der kan installeres et dobbelt udskydningsapparat til MU90 anti-ubådstorpedoer. Disse forskellige typer militær udrustning er umiddelbart tiltænkt til situationer, hvor skibet skal indgå i Nato-øvelser eller skarpe Nato-operationer. Afleveret Selvom Lauge Koch officielt er afleveret fra Karstensens Skibsværft er skibet langt fra operationsdygtigt endnu. Det er afleveret til Søværnets Værksteder, som de kommende 15 måneder skal udføre den såkaldt militære udrustning af skibet. Det vil sige de specielle ildledningsprogrammerne og ditto udstyr, ligesom de radarsystemer (Terma-systemet) med luft og overfladevarslinger, der gør skibet i stand til at opdage fjendtlige angreb på vandoverfladen eller fra luften, skal installeres af søværnets egne teknikere. Det er således kun det rå, men færdige skib, som leveres fra Karstensens Skibsværft. Ildledningssystemer har en pris på 40 millioner kroner ud af de 513 millioner kroner, som Lauge Koch kommer til at koste i anskaffelsespris.

We Understand Complex Travel Management

Getting your travellers where they need to be, safely, on time and in budget.

ATPI Griffinstone is the leading global provider of specialist travel management for the shipping and energy industries. Our extensive knowledge and expertise is the reason why blue-chip companies rely on us for their Mission Critical™ Travel. Our highly specialist consultants offer the lowest available marine air fares, operating 24/7, 365 days a year. With 100 locations, in all the world’s most important shipping hubs, we can respond quickly to your evolving needs - whatever their cause.

(+45) 33 915 915 | denmark.sales@atpi.com | www.atpi.com

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 51 /

AF JENS NØRGAARD

TOPPEN AF DANMARK HAR EN AMBITIØS PLAN

Medens Skawboerne langsomt er ved at komme sig oven på en forrygende sommer, hvor det faste indbyggerantal på ca. 8.000 sjæle forøges til mellem 50.000 og 60.000 personer med uge 29 som et på alle måder højdepunkt, hvor gæsterne til byen bare vælter ind, arbejdes der allerede nu på fuld tryk med planlægningen for de næste mange sæsoner på krydstogtsiden på havnekontoret i Skagen.

m kort tid pakker såvel havnedirektør Willy B. Hansen som cruisemanager Anne Sofie Rønne Jensen kufferterne for at rejse ud og besøge rederierne i verden. Med i bagagen har de en ambitiøs masterplan for Skagen Havns mål: I 2020 er målet 40 anløb med ca. 40.000 gæster! Både havnedirektør og cruisemanager er enige om at målet kommer i hus. Tallene for krydstogtsgæster peger allerede den vej om end 2016 fik en mindre nedgang i forhold til året før, hvor 14 krydstogtskibe bragte 21.888 gæster til Skagen. I år blev det ’kun’ til 11.705 passagerer på samme antal skibe. Stor interesse samlede der sig om 2 krydstogtsskibes besøg i Skagen på samme dag i slutningen af uge 29 den 22. juli -TUI Cruises ”Mein Schiff 4” og Regent Seven Seas ”Seven Seas Voyager” – der fyldte godt og grundigt op ved Skagens nye krydstogt kajer. Skibenes mange passagerer, (3.275), blandede

sig uden problemer med det halve af eliten fra Hellerup og andet godtfolk! GÆSTETALLET SPRINGER I HØJDEN Men dårligt vejr i Skt. Petersborg var skyld i at et enkelt anløb tidligt på sæsonen med et af havenes store kæmper blev umuliggjort. Til gengæld kunne en af de smukkeste svaner – Cunard Lines Queen Elisabeth - lægge vejen forbi søndag den 14. august på sin rundrejse i Baltikum med slutdestination i skibets hjemhavn Southampton i UK. Krydstogtsskibenes anløb på toppen af Danmark stiger med 100 procent til næste år. Gæstetallet springer ligeledes i højden med ikke mindre end 300 til 400 procent til ca. 39.039 besøgende. Cruisemanager Anne Sofie Rønne Jensen erkender, at trængslen kan være stor med flere

tusinde krydstogtsgæster i en by som Skagen i højsæsonen. Anløbet i uge 29 var en undtagelse, men vi klarede det fordi mange af de krydstogtsgæster vi modtager er på sightseeing i Nordjylland. Flere af dem går ombord på skibene igen, når de vender retur fra vore mange seværdigheder her i det nordjyske eller tager sig en hurtigt afstikker frem/tilbage for de sidste indkøb til familie og venner eller blot skal lade livet suse forbi på en af de mange fortovscafeer i byen. Gennemsnitlig bruger en krydstogtsturist på vore breddegrader ca. 500 kr. om dagen. Byen må ikke oversømmes Samtidig erkender Anne Sofie Rønne Jensen, at byen ikke skal oversvømmes af krydstogtgæster. I 2015 var maksimum på 3.500 gæster pr. anløb. Der var tale om en test af modtageapparatet for at se om det kunne følge med. Testen gik fint!

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 52 /

MÅL FOR 2020... 40 anløb 40.000 gæster! Nu arbejdes der med en maksimumsgrænse baseret på krydstogtskajernes længde som tillader anløb af skibe på op til 400 meter. Til næste år er man ved et enkelt anløb kun 60 meter fra max grænsen, når Royal Caribbean Cruise Line RCLs Independence of the Seas, der indgår i rederiets Freedom Class, lægger vejen forbi Skagen. Skibet er bygget hos Aker Finnyards Turku Shipyard og sat i drift i 2008. Længden er på 339 meter og topfarten 21,6 knob. Skibet har 15 dæk og plads til 4.370 pax. Derudover er der 1.360 ansatte ombord. Ved afleveringen var Independence of the Seas sammen med sine 2 søsterskibe verdens absolut største. Størrelsen blev dog overgået året efter i oktober 2009, da RCL på daværende tidspunkt tog verdens største passagerskib ”Oasis of the Seas” i brug på 362 meter i længden og 65 meter i bredden.

Skibet er ligeledes bygget i Finland på Pernovarvet i Åbo. Jomfrurejsen til Fort Lauderdale nord for Miami førte op gennem Storebælt og under Storebæltsbroen, der blev passeret uden uheld - men med bange anelser hos vagthavende søofficer for Storebælt og sydlige Kattegat på Flådestation Korsør. Afstanden mellem skibets skorsten, der kan trækkes sammen som var det en harmonika og det højeste brofag var kun et par meter. Af sikkerhedsgrunde blev broen lukket for al trafik medens ”Oasis of the Seas” med fuld speed ahead 22,3 knob og 9,6 meters dybgang gled under broen. ANLØB ET SCOOP Anløbet af ”Independence of the Seas” er noget af et scoop indrømmer havnens cruisemanager. Det er mange års arbejde der ligger forud, og

har kun kunnet lade sig gøre efter at havnen sidste år har fået sine store krydstogtsanlæg – to kajanlæg på henholdsvis 500 meter med 11 meters dybgang og et mindre på 190 meter med 9 meters dybgang og rigeligt med svajeplads. - Samtidig med fik vi etableret en terminal til passagererne og vore egne folk samt myndigheder, så havnen er på flere måder på forkant med udviklingen og service i relation til skibsanløb. Olieselskabet Monjasa i Fredericia har lejet sig ind på havnens lagertanke til bunkring af skibe, hvad enten de ligger på reden og afventer f.eks. nye ordre eller med

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 53 /

gæster ved krydstogtsanlægget. Derudover har Skagen Havn etableret en tank og pipeline til det kommunale kloaksystem for waste water fra skibene til kommunens rensningsanlæg en omkostning på 2. mio. kr.. Anlægget kan modtage spildevand på op til 800 m3 pr. anløb. SKAGEN PÅ FORKANT Skagen er på forkant i forhold til IMOs bestemmelser gældende fra 2019, der siger, at nybyggede skibe fra det år ikke længere må udlede spildevand i Østersøen og det baltiske område. Bestemmelsen omfatter fra 2021 alle skibe. - Da Skagen Havn besluttede at udvikle havnen til det den er i dag og anlægge en stor krydstogtskaj, blev det besluttet at ansætte en full time cruise manager. Jeg blev tilbudt jobbet som jeg påbegyndte i januar 2014, fortæller Anne Sofie Rønne Jensen. Hun kører et tæt parløb med

havnens dynamiske adm. direktør Willy B. Hansen. Om nogen kender cruisemanageren sit arbejdsområde og Skagen til fingerspidserne. Fra 1996 og frem til kommunesammenlægningen var hun ansat på Erhvervskontoret i Skagen Kommune. Efter sammenlægningen blev erhvervskontorerne i Skagen, Sæby og Frederikshavn slået sammen med Frederikshavn som udgangspunkt. Som erhvervskonsulent blev opgaven bl.a. i 1999, at opbygge Skagen som krydstogtsdestination ØNSKEJOB Det var et ønskejob erkender Anne Sofie Rønne Jensen, der efter sæsonafslutningen nu får travlt med at modtage rederirepræsentanter. Deri er ikke noget nyt, sådan har det været siden 2001. Rederiernes folk skal tage forholdene i Skagen i nærmere øjesyn. Det sker i hvert enkelt tilfælde forud for en beslutning om et evt. skibsanløb eller

flere. Der går gerne 2 år fra et rederi beslutter sig til et endeligt program for anløb foreligger. Derudover er der bl.a. deltagelse på diverse fagmesser i Europa men ikke mindst USA, hvor de mest betydende finder sted i Miami. Stedet er krydstogtindustrien globale hovedstad. Det er der de store rederier har til huse. Endelig er der de kontinuerlige møder i diverse sammenslutninger som Cruise Copenhagen Network CCN, Cruise Europe, Cruise Baltic samt Cruise Skagens medlemskab af den internationale organisation CLIA Cruise Lines International Association – der overordnet set varetager krydstogtindustrien interesser. Uden for krydstogtssæsonen omfatter jobbet som cruisemanager derudover destinationsudvikling herunder guidekurser og udvikling af det lokale krydstogtsnetværk Cruise Skagen.

Power and productivity for the maritime industry Visit us at: Danish Maritime Fair 2016 Stand 1080

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 54 /

PROFIL

AF FINN BRUUN

44 ÅR MED AUTOPILOT:

e avancerede produkter er således kendt for både kvalitet og service, og trods de aktuelle problemer for den internationale skibsfart har EMRI styret målrettet fremad og kan melde om både udsigt til fortsat overskud og en ordrebog, som kan få mange til at spærre øjnene op. EMRI er en dansk familievirksomhed inden for maritim udvikling og elektronik, som i dag er ejet af Claus Nørtoft Thomsen, der er adm. direktør for 24 ansatte – og firmaet har nok at se til: - Vi har travlt, fastslår han og betegner EMRI som et af de firmaer i branchen, som åbenbart har været heldige nok at få en masse at lave lige nu. - Samtidig har vi heller ikke behøvet at gøre så forfærdeligt meget ud af selve salgsarbejdet, fordi vi nok har levet lidt på, at det er rygtedes, at vi leverer noget, der virker, er holdbart og af god kvalitet - og som kan serviceres worldwide, siger Claus Nørtoft Thomsen, som dog vurderer, at tiden nu er til øget synliggørelse: - Vi kommer herefter til at gøre lidt mere ud af at gøre os synlige på verdensmarkedet. Derfor vil vi prioritere også at vise, at vi har et verdensomspændende servicenetværk, som er blevet til i form af godt samarbejde med de store spillere, som rederne kan lide at samarbejde med. Så vores fokus er, hvordan vi fortsat kan levere en god worldwide service.

UDVIKLING EMRI har i alle årene haft udvikling og produktion i centrum: - Vi udvikler jo hele tiden. Således lancerede vi jo en ny autopilot for et par år siden, og den er nu ved rigtigt at bryde igennem på markedet, kan vi se. Den styrer lige så godt som den gamle, bare med moderne teknologi og et bedre man/ machine interface, fortæller han og fremhæver, at EMRI har flere forskellige ben at stå på. - Vi lever jo af ror-kontrol, og det vil sige styresystemer, ror-kontrolsystemer og autopiloter. Desuden leverer vi også joystick DP-systemer (dynamisk positionering). - Bl.a. har vi leveret til ”Aurora” for nu at nævne Danmark. Men vi leverer også systemer til mange krydstogtsskibe og til mega-yachter, survey vessels og den slags. Ud over den nye autopilot, arbejder vi en del med at udvikle næste generation af vores joystick-system, fortæller Claus Nørtoft Thomsen. NEMME AT INTEGRERE - Et af nøgleordene i vores tankesæt er, at vores systemer skal være integrerbare i andres store navigationspakker. Der findes jo de store spillere på markedet, som kan det hele selv men også en hel del, som mangler lige præcis det, som vi kan.

- Vi har faste servicepartnere, både blandt de store bro-integratorer og de betydelige aktører på servicemarkedet, som f.eks. Radio Holland, som vi samarbejder med. - Vores kvalitetsstandarder er høje. Dels lever vi af, at vores produkter har ry for at være god kvalitet, men samtidig skal man opfylde en række krav for overhovedet at lave en autopilot, bl.a. skal man have et certificeret kvalitetssystem. Så kvalitetskravet er efterhånden indbygget i vores rygrad, siger Claus Nørtoft Thomsen. - Vi har jo været 44 år i business og har også klaret os gennem krisen uden underskud, og vi kommer også til at lave et godt resultat i år. Kigger jeg på ordrebogen så har den aldrig før set så godt ud. Ikke mindst leverer vi styresystemer til en del containerskibe, bl.a. Mærsk, og vi har også projekter på LNG-tankere med avancerede remote-kontrolsystemer.

EMRI Marielundvej 37A 2730 Herlev Telefon: 45 44 91 82 04 E-mail: inf@emri.dk www.emri.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 55 /

AF JENS NØRGAARD

DFDS ER PARAT TIL NYE MULIGHEDER I RUSLAND

Står det til DFDS er det danske shortsea-rederi parat til at satse på nye muligheder i Rusland den dag Putin igen åbner landet for import af fødevarer, og vestens handels og økonomiske sanktioner tages af bordet. Uanset de gensidige sanktioner så foregår der bl.a. en helt legal og større russisk træeksport til træforhandlere i det vestlige Europa via den tyske havneby Kiel.

- En normalisering på godssiden til/fra Rusland har lange udsigter – EU har netop forlænget nogle sanktioner med yderligere ét år – men kommer opblomstringen så er vi tilstede. Det store spørgsmål er bare; hvad er det for et marked vi så ser, siger DFDS ansvarlige route director, Jacob Andersen, på rederiets base i den slesvig-holstenske hovedstad Kiels Østhavn. - Jeg fornærmer vist ikke nogen ved at sige at den russiske økonomi ikke er i topform. Skulle sanktionerne falde, så er der mange ting der spil/ SIDE 56

ler ind for fremtidens samhandel. Den tidligere høje oliepris var med til at forcere velstanden i Rusland. Der er intet der umiddelbart der tyder på, at ’Det sorte Guld’ igen ryger op i over 100 dollar pr. tønde. En høj pris ville ellers sikre et fornuftigt industrielt investeringsniveau og dermed få afsmittende effekt på DFDS i form af øget last på vore skibe. RUSSISK TRÆ Port of Kiel er i gang med at opføre store overdækkede lagerhaller til opbevaring af bl.a. russiske træ som DFDS transporterer på en

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

spacecharter en gang om ugen fra havnebyerne Skt. Petersborg og Ust Luga. Træet skal indgå i produktion af møbler og gulve i forskellige europæiske træindustrier. I løbet af sommeren forventer Jacob Andersen at råde over 12.000 kvadratmeter lagerkapacitet. Fortrinsvis til det russiske træ som ofte er mere end vådt, når det ankommer til Kiel. Træet hentes som regel langt ude på de østlige russiske stepper, hvor permafrosten som følge af højsommer har sluppet sit tag. Derfor haster det med at få træet ud, før opblødning af jorden gør det umuligt at køre træet bort.

DFDS har været i Kiel siden 2001. Herfra har man drevet Ro/Pax-ruten Kiel-Klaipeda samt overfarten til/fra Rusland. Sidstnævnte rute blev tidligere besejlet med Botnia Seaways som i dag er indsat mellem Klaipeda, København og Fredericia. Efter en nedgang i volumen i Rusland-farten oplever vi nu en stabilisering. Det skal dog ikke ses som en opblødning i handlen mellem øst og vest. Charteraftalen med et finsk rederi er set med vore øjne dog en fornuftig løsning, da vi kan opretholde vort aktivitetsniveau og som sagt stå klar med evt. egen tonnage igen den dag restriktionerne ophæves. TURN AROUND PÅ 4 TIMER Hovedaktiviteten for DFDS Kiel er overfarten mellem den nordtyske havneby og litauiske Klaipeda. Overfarten har eksisteret i 23 år. I 2001 overtog det danske rederi det litauiske passager- og fragtrederi LISCO Lithuania Shipping Company. Rederiet har i dag indsat 2 hypermoderne og store Ro/Pax skibet Athena Seaways og Regina Seaways i en daglig turn around. Skibene måler 199 meter i længden og 27 meter i bredden og skyder en topfart på 22-23 knob. Det betyder, at overfarten på de to skibe, der er bygget i henholdsvis 2010 og 2007, fra Kiel til Klaipeda kan gøres på 19-20 timer med en turn around på 4 timer i havnene. Fragtkapaciteten på begge skibe, der er bygget på det italienske

værft Nuovi Cantieri Apuania, er på 2.496 lane meter. Det svarer til at skibene kan transportere 140 lastbiler plus 100 personbiler. - Kunderne på godssiden kommer fra det meste af Europa samt Baltikum og Rusland. Der er nogle få danske kunder på overfarten. Primært benytter de sig af mulighederne via Fredericia til Klaipeda. Ved hasteforsendelser af f.eks. stykgods eller temperaturregulerede forsendelser får vi dem ombord her i Kiel og vice versa. Danmark udgør dog en lille del af den samlede volumen på Kiel-Klaipeda. Den største del kommer typisk fra kontinentet, Nord- og den Vestlige del af Tyskland, Benelux, UK og Nordfrankrig. PORT OF KIEL PÅ FORKANT På spørgsmålet om Storbritanniens Brexit får nogen indflydelse på overfarten, siger Jacob Andersen: - Umiddelbart ser jeg ikke, at Brexit skulle påvirke vores volumen direkte, men det kan selvfølgelig ikke afvises, at den stigende usikkerhed vedrørende økonomisk vækst kan smitte af. Heldigvis oplever vi vækst på de fleste af vore områder. Det gælder dog ikke træ fra Rusland hvor vi ser en tilbagegang i mængderne sammenlignet med samme periode 2015. - Det ændrer dog ikke ved, at Port of Kiel er på forkant med fremtiden. Havnen skaber værdi for vore transporter ved at sikre tilstrækkelig

lagerkapacitet til det russiske træ indtil det er solgt. De kæmpe store lagre som foruden ’vort’ træ skal huse papirvarer fra de svenske skove til videre distribution i Tyskland og Østeuropa, skyder i øjeblikket op som var det Padehatte her i Østhavnen. - Noget af det mest interessante ved at være her på posten er iagttagelserne ved den udvikling produktionen og eksporten fra de baltiske lande har taget. Varesortimentet er blevet forfinet. Det oplever vi f.eks. ved den meget store møbelproduktion som f.eks. en stor svensk møbelproducent har placeret i Litauen. Her er vi en del af transportkæden til Vesteuropa. INDUSTRIEL OPBLOMSTRING - Det omfatter også fødevarer som bake off produkter, fisk og alle former for drikke varer f.eks. juice eller halvfabrikata til byggepladser som betonelementer. Man kan godt kalde det der sker i de baltiske lande som en industriel opblomstring. Fra at have lavet ensartede ting, som vi kender det fra planøkonomien i de kommunistiske lande, har vesteuropæiske industrier fået øjnene op innovationen i Baltikum og outsourcet produktion til Baltikum. Noget går tilbage til forædling i det vestlige Europa andet eksporteres direkte fra f.eks. Litauen ud i butikkerne. Det sidste nyder ikke mindst DFDS godt af i form af vore korte transittider.

envidan deltager på danish maritime fair den 25. - 27. oktober Kom og hør mere om den nyeste viden omkring oprensning af sediment fra havnebassiner med den revolutionerende afvandingsteknologi GeoTube®. Mød os på stand nr. 1220, hvor vores fagpersoner står klar til en uforpligtende samtale omkring gevinsten ved anvendelse af GeoTube®. Vi glæder os til at se dig!

www.envidan.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 57 /

‘

Skibene har betydet en forøgelse i fragtkapaciteten med hele 22 procent. - Jacob Andersen, Route director

- Tidligere blev ruten til Klaipeda ikke mindst brugt til transit ind til Rusland. Det ser vi langt mindre i dag. Nu er det primært de baltiske lande der aftager godset. Her er levestandarden øget. Det har haft stor betydning for den samlede udvikling i både Estland, Letland og Litauen. KAPACITETEN ØGET 22 PCT. - Fra tidligere at have haft 6 ugentlige afgange sejler vi nu alle dage. Det nye setup med skibene Regina Seaways og Athena Seaways i forhold til den tidligere sejlplan fra Optima Seaways -perioden er blevet positivt modtaget af vore kunder. Skibene har betydet en forøgelse i fragtkapaciteten med hele 22 procent. Opstår der yderligere behov, tager vi bestik af situationen. Rederiet har store erfaringer på det område med om-rokering af skibe alt efter behovet, som tilfældet har været på RotterdamImmingham og på Klaipeda-Karlshamn. Trafikken til Sverige fra Klaipeda sejles af Victoria Seaways, Optima Seaways og Patria Seaways / SIDE 58

som det tredje skib på overfarten. Patria har gennem det sidste års tid rokeret rundt bl.a. fra Kiel og på Hull-Zeebrügge ruten. Skibet ligger nu mere eller mindre fast på Karlsham-ruten og som ekstra på Klaipeda-København-Fredericia, når der er pres på godset. - I DFDS har vi som sagt investeret i kapacitet. Port of Kiel har taget sig af infrastrukturen, havne- og kajanlæg. Vi tager os af kunderne og er samtidig agentur for skibene, reserverer slæbebåd om nødvendigt, lods, reservedele, trossefolk, stevedoring og ikke mindst frisk vand til skibene . - Organisationen her i Kiel er lille. Salget har travlt med at brande og opsøge, booke og optimere kapaciteten i forhold til de skræddersyede løsninger vi har udviklet i samarbejde med vore kunder. Oveni kommer så hele passagerdelen. Ruten til Klaipeda og vice versa er jo ikke nogen ren Ro/Ro afvikling. Skibene er såkaldte Ro/Pax fartøjer som kan medtage, hvad de færreste

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

nok er klar over, helt op til 600 passagerer på overfarterne, fortæller route director Jacob Andersen, til slut. STØRRE OPTIMERING Både Regina og Athena gennemgik en større optimering på passagerområderne før indsættelsen, så de i store hele byder på samme forhold og oplevelser som på rederiets rene passagerskibe og færger. Det være sig på restaurationsområdet, cafeteria, hvilerum, kahytter med mere. Der er gjort meget for at gæsterne skal føle sig velkommen ombord. Derudover har DFDS investeret store penge i miljøoptimering, så rederiets skibe lever op til de internationale lovkrav om markant lavere udledning af svovl. Både Regina Seaways og Athena Seaways har fået installeret scrubber, der renser udstødningen for farlige stoffer og partikler.

DANMARK VIL TILTRÆDE HONG KONG-KONVENTION

Miljø- og fødevareministeren Esben Lunde Larsen har taget første skridt til regler for skrotning af skibe, der skal sikre, at mennesker og miljø på globalt plan bliver bedre beskyttet, når skibe skal ophugges. Ministeren er på vej med nye regler, der betyder, at Danmark kan tiltræde den såkaldte Hong Kong-konvention, som er en global aftale, der sikrer, at ophugning af skibe sker på forsvarlig vis, så både mennesker og miljø beskyttes mod skadelige kemikalier.

- Udtjente skibe skal ikke forurene strande i tredjeverdenslande. Skibe er farligt affald, som skal ophugges under forsvarlige forhold, så de ikke er til fare for menneskers sundhed, sikkerhed og for miljøet, siger Esben Lunde Larsen - Derfor har det været en vigtig prioritet at få de danske regler tilpasset, så vi kan tiltræde Hong Kong-konventionen, der er med til at fastsætte globale standarder for sikker ophugning af skibe. Det skal sende et stærkt signal til andre lande – jo flere lande, der tiltræder, jo hurtigere kan konventionen træde i kraft, siger miljø- og fødevareministeren. Ifølge Danmarks Rederiforening bliver der i gennemsnit sendt ti danskopererede skibe til ophugning om året. En lille del bliver ophugget i Danmark, og resten bliver ophugget hovedsageligt på værfter i Indien, Kina og Tyrkiet.

BEHOV FOR GLOBALE REGLER FOR OPHUGNING Hong Kong-konventionen blev vedtaget af IMO tilbage i 2009. Dele af konventionen er allerede vedtaget i EU med den såkaldte Skibsophugningsforordning, og med Danmarks tiltrædelse er der større mulighed for, at flere lande på globalt plan vil tiltræde konventionen. - Det er rigtig positivt, at ministeren nu sikrer, at Danmark snart kan tiltræde konventionen. Op mod 70 procent af verdens skibsophugning foregår i tredjeverdenslande, så globale regler er helt afgørende for at sikre, at ophugningen sker på en forsvarlig måde. Vi skal derfor presse på for at flere lande følger trop, så konventionen kan træde endeligt i kraft. Indtil det sker, opfordrer vi alle vores rederier til at overholde de kommende krav frivilligt, siger adm. direktør i Danmarks Rederiforening Anne H. Steffensen.

- Dansk Metal og CO-industri er rigtig glade for, at den danske regering nu tiltræder Hong Kong-konventionen. Vi har i en årrække arbejdet for, at vi kan få en fuld ratifikation af Hong Kong-konventionen, så vores udenlandske kollegaer i f.eks. Indien, Bangladesh og Pakistan kan få rimelige arbejdsvilkår ved ophugning af skibe. Med regeringens forslag er vi nu kommet et stort skridt videre, siger formand for Dansk Metal og CO-industri Claus Jensen. De nye regler er sendt i høring, og Danmark forventer at kunne tiltræde konventionen i foråret 2017.

FAKTA Når konventionen træder i kraft, forpligter de lande, som har tiltrådt konventionen, sig til, at deres skibe bliver ophugget på anlæg, der overholder konventionens krav, og at landets skibsophugningsvirksomheder kun ophugger skibe på en måde, der overholder konventionens krav. For at konventionen kan træde i kraft, kræves bl.a., at den er tiltrådt af mindst 15 lande, hvis kombinerede handelsflåde repræsenterer mindst 40 procent af den globale handelsflådes bruttotonnage. Både de store flagstater og de store skibsophugningsstater skal tiltræde konventionen, for at ikrafttrædelsesbetingelserne bliver opfyldt. Kun Norge, Congo, Frankrig og Belgien har tiltrådt konventionen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 59 /

AF BENT MIKKELSEN

SUPER-LØFT AF PLATFORM Der var et ’Job, well done’ til besætningen på det svejtsiske specielskib Pioneering Spirit ejet af Allseas, da det i august i år udførte sit første løft og tog topsiten fra Yme feltet i den norske sektor i et enkelt løft med samlet vægt på 13.500 tons. Løftet og operationen gik uden problemer til trods for at det var specialskibets første opgave, som efter 20 måneders udrustning og forberedelse i Rotterdam, var alt klappet og klar til opgaven. Nu er skibet tilbage i Rotterdam og er i gang med tilrigning til næste projekt med løft af en aldrende platform.

er var virkelig Pioneering Spirit – pioner ånd – over det da verdens største specialskib stod ud på sin første rejse efter 20 måneders solidt arbejde liggende for anker i en lagune på Maasvlakte i Rotterdam-området. Der er skibet blevet udrustet med alle de specielle komponenter, der nu har gjort skibet i stand til at løfte endog meget tunge emner. Pioneering Spirit kan i den nuværende konfiguration løfte op til 48.000 tons ved hjælp fra de særlige løfte cylindre, der er monteret på de forreste skrog i en særlige katamaran-agtig konstruktion. Skibet kan – under DP-systemet – sejle ind på hver side af en jacket, der står på havbunden, og fra den position løfte toppen af platformen af og sejle den til land for skrotning. Det var præcis det som skete i august, da Ymeplatformen blev hentet fra sin position i den norske del af Nordsøen ca. 110 km. syd for Egersund.

/ SIDE 60

Der har platformen været ude af drift i flere år efter en gigantisk fejlinvestering, hvor der blev etableret en platform med produktionsanlæg med lagertank under vand på et oliefelt, der slet ikke kunne producerer de mængder olie, som platformen var dimensioneret til. Dertil kom en række tekniske fejl på platformen, der blev bygget i Den arabiske Gulf og sejlet til Norge. Alt i alt et projekt, der har kostet rundt 14 milliarder norske kroner i perioden fra feltet blev åbnet i februar 1996 til det blev lukket ned i april 2001. Yme blev dog vedtaget genåbnet i 2007, men åbningen blev skrinlagt i 2012 og er nu endelig stoppet. Pioneering Spirit forlod Rotterdam for en art prøvetur i hollandsk sektor, hvor der blev lavet et prøveløft, hvor en jacket blev løftet op fra havbunden, inden skibet styrede direkte til Yme-feltet. Løftet og operationen gik som nævnt efter planen og i løbet af en lille uge var den skandaleramte platform leveret til en særlig

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

ophugningsplads ved Lutelandet (mellem Bergen og Ålesund), hvor der er etableret en dekommissionering plads for gamle platforme. Der er Yme-platformen også pioneer på den måde at det er den første platform, der er kommet ind til ophugning på pladsen. DEN NÆSTE Pioneering Spirit er allerede booket til det næste og meget større løft. Det er planlagt til at finde sted i februar 2017, hvor skibet for regning af Royal Dutch Shell skal løfte topsiten af Brent Delta-platformen. Den står i den engelske del af Nordsøen ud for den skotske kyst. Denne topsite har en egenvægt på 23.500 tons eller dobbelt så meget som Yme-platformen. Dermed har Allseas og Pioneering Spirit taget hul på den gigantiske opgave, der venter over de kommende år. Der skal efter alle pejlemærker at dømme skrottes op mod 470 platforme fra

FRA NORDSØEN positioner rundt i Nordsøen. Det tal er blevet til på den måde, at antallet af platforme er kendt og i takt med at felterne bliver tømmes, ventes installationerne at blive erklæret skrotningsmodne. De mange platforme skal fjernes i løbet af de kommende 15 til 20 år. I den proces tilbyder Allseas nu med Pioneering Spirit et samlet løft af platformene og dermed en enklere og hurtigere løsning. Det har formentlig en højere pris, men til gengæld bliver selve prisen for skrotningen af platformen betydelig billigere end hvis den skulle demonteres ude på positionen til søs i Nordsøen eller andre steder. Ud over fjernelse af gamle platforme har Allseas også sluttet Pioneering Spirit til installation af nye platforme. Således har Statoil hyret skibet til at placere tre topsites på tre platforme på Johan Sverdrup-feltet i norsk område. De tre platforme som skal installeres er en bore-unit, en proces-unit og et boligmodul. De tre enheder har en egenvægt på mellem 17.000 og 23.000 tons og skal installeres i 2018 og 2019. VERDENS STØRSTE Pioneering Spirit, der blev sejlet fra byggeværftet i Korea til Rotterdam under navnet Pieter Schulte, er verdens største skib nu hvor de gigantiske tankskibe fra 1970’erne for længst er skrottet. Pioneering Spirit holder sig inden for

hovedmålene: Længde 382 meter og med en bredde på 124 meter. Den forrest del af skibet er bygget som en katamaran, hvor der er gab på 59 meter mellem de to skrog. Der er det ’hul’, som sejles ind under platformene, før de særlige løftecylindre på dækket tager belastning. Rummet mellem de to skrog er 122 meter langt, som altså er den maksimale længde på det objekt, som skal/kan løftes. Pioneering Spirit har sin egen pram, der passer i denne åbning i skroget og kan transporteres med skibet, hvis der er behov brug af prammen, der har navnet Iron Lady. Tonnagen på Pioneering Spirit er 403.342 BT. og skibet sejler under Malta-flag. Pioneering Spirit er ikke kun konstrueret og designet (af Allseas’ ingeniørstab) til håndtering af tunge løft, men har fået en dobbelt funktion. Skibet kan nemlig også bruges som rørlægningsbarge. Rørlægning til søs har siden 1970’erne været Allseas kerne forretning, som siden starten er blevet udviklet med nu fem special konstruerede skibe til udlægning af forskellige typer rørledninger til søs. Indtil Pioneering Spirit blev sat i drift var rørlægningsskibet Solitaire verdens største af sin art. Solitaire blev blandt andet brugt til udlægning af de to rørledninger, der under navnet Nord Stream, går fra St. Petersburg til

Mukran til at transportere naturgas fra Rusland til Tyskland. Disse opgaver i lidt større dimensioner kan Pioneering Spirit også udføre. Faktisk kan super-skibet lægge endnu større rør end rederisøsteren og på endnu dybere vand end hidtil, men i modsætning til Solitaire kan Pioneering Spirit også arbejde på forholdsvis lave vanddybder på grund af mindre dybgang som en konsekvens af det meget brede skib. Som rørlægningsskib kan Pioneering Spirit præstere et tension på 2.000 tons eller dobbelt så meget som på Solitaire, hvorfor der kan produceres rørledninger til meget dybt vand. I rollen som rørlægningsskib bliver rørledningen reelt produceret om bord, hvor der er en stor fabrik, som svejser de stålrør sammen, som bliver leveret langs skibssiden på supplyskibe. Den sammensvejsede rørledning hænger så i en stor bue fra skibet ned til den endelige position på havbunden og det kræver tension kraft at holde en rørledning på flere kilometer og med en diameter på 2,5 meter. Pioneering Spirit er endnu ikke sluttet for nogle rørlægningsopgaver, hvorimod Solitaire og rederisøsterskibet Calamity Jane er i gang med et rørlægningsprojekt i Brasilien, hvor der skal lægges 143 kilometer rør på 24 tommer (60 cm) i diameter og 155 km. rør i en lidt mindre diameter.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 61 /

AF JENS NØRGAARD

NYTÆNKNING SKAL SIKRE HAMBORG NY STORHED Den frie hansestad Hamborgs senat har lagt hovederne i blød forud for drøftelser som gerne skulle kulminere i en plan som skal bidrage til ikke kun at sikre Hamborg Havns fremtid, men nok så meget generobringen af pladsen som den ledende havn i Europa. Målet er en udstrakt intermodal service, partnerskaber, håndtering, kortere transittider, forenklingen af infrastrukturen og etablering af en Short Sea Terminal med forbindelser til det nordeuropæiske kontinent frem for alt Skandinavien.

egrundelsen for disse tiltag er faldende markedsandele frem for alt på containerdelen til Europas nu førende containerhavn Antwerpen. Marketingsdirektør og medlem af Hamborg Havns Executive Board, Axel Mattern, siger i en samtale med Maritime Danmark, at konkurrencesituationen mellem de ledende havne i den såkaldte Nordrange containeromsætning er tilspidset. Nordrange havnene er Hamborg med et minus på 1,2 procent svarende til 4,45 mio. TEU, Rotterdam med et minus på 2,3

procent til 6,09 mio. TEU og havnene Bremen, Bremerhaven og Wilhelmshaven med et plus på 3,9 procent til i alt 2,84 mio. TEU og endelig højdespringeren Antwerpen med et plus på 4,4 procent til i alt 5,05 mio. TEU. Successen i Belgiens store havneby hænger ikke mindst sammen med at hele containerdelen er tilgået Antwerpen fra kanalbyen Zeebrügge og puljesamarbejdet mellem flere af de største rederier som Mærsk Line og MSC. Endnu er det for tidligt at sige, hvorvidt fusionen mellem de to store kinesiske rederi Cosco og China Shipping får yderligere indvirkning på væksten i Belgien, fastslår Axel Mattern. KRAFTIG BANANIMPORT Samlet måtte Hamborg Havn i første halvår notere en tilbagegang til 70,2 mio. tons. Det er et fald på 0,9 procent i forhold til årets første seks måneder i 2015. De 70,2 mio. tons fordeler sig med 29,9 mio. tons på eksport og 40,3 mio. tons på import. Modsat tidligere år er der et fald på 1,4 procent i mængderne på tørlast-, projekt- og kølegods om end bananimporten via Hamborg er steget kraftigt. Hertil kommer stigninger i kul, olie- og kemikalietransporterne. De samlede mængder inden for den her nævnte kategori udgjorde 23,3 mio. tons.

/ SIDE 62

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Stigningerne i oliegransporten skal bl.a. ses i lyset af et nedbrud på et tjekkisk raffinaderi samt mindre ”prishop” i segmentet. Det sidste har fået optimismen frem i både Rusland og Sydamerika. Løftet på oliedelen for indgående i Hamborg har i årets første halvår udgjort 6,5 procent. STØRSTE BANEOPERATØR Nedgangen i Hamborg Havn tager Axel Mattern med knusende ro. Det har han nu ikke grund til, fastslår formanden for hansestadens havnelodser, Hafenlotsenbrüderschaft Hamburg, kaptajn Tim Grandorff. Til Maritime Danmark fortæller lodsformanden, at antallet af lodserier på to år er reduceret fra ca. 30.000 lodsninger til nu omkring 28.000 årligt. Havnen skal ikke bare læne sig tilbage, men skal i langt højere grad være innovativ, så tabt gods og skibe vender tilbage. Axel Mattern understreger i den sammenhæng, at Hamborg fortsat er markedsleder om ikke på containerdelen så på transitdelen til Øst- og Sydeuropa. Transporterne på bane har længst overhalet lastbilerne. De samlede mængder udgjorde i det første halvår ikke mindre end 23,8 mio. tons et plus på 3,9 procent i forhold til samme periode i 2015. Dermed har Hamborg Havn manifisteret og udbygget sin position som

den største baneoperatør i Europa. Hverken Antwerpen eller Rotterdam har tyskernes netværk eller bagland. Transporterne til Hamborgs bagland fordeler sig med 45,8 procent til jernbanerne, lastbiler 42 procent og den indenlandske skibstrafik på floderne 12,2 procent. Som tallene viser udgør banerne den helt store transportør. På ugebasis er der ikke færre end 1.187 afgange med containertog fra hansestaden til byer over det meste af Tyskland hertil kommer 1.907 afgange til europæiske destinationer. Som noget ganske specielt er der ugentligt 12 baneafgange til Kina og 8 til Tyrkiet. KINA NUMMER ÉT Kina er fortsat Hamborg Havns store handelspartner, og ligger nummer ét på toptilisten omend den indenlandske vækst i det kinesiske rige er stagneret. Væksten i samfundet lå tidligere på 12-13 procent og er nu nede på 6,6 procent. Stagnationen i Kinas vækst har derimod kun ført til et mindre fald på 1 procent til 1,3 mio. TEU. Interessant er også at Rusland trods de internationale

sanktioner synes på fremmarch. Containertransporterne via Ust Luga og Skt. Petersborg udgjorde således 216.000 TEU. Indien der ellers har haltet kraftigt bagefter gennem mange år viser igen sin betydning i samhandlen med Tyskland. Landet indtager nu 8.pladsen på topti listen over Hamborgs mest betydende handelspartnere. Fremgangen er på 9,9 procent svarende til 128.000 TEU. På positiv siden hører også en kraftig vækst på De forenede Arabiske Emirater og UK med henholdsvis 14 og 13,1 procent. Positive tendenser viser derudover Finland, (+4,3 procent), og USA (+7,3 procent). Til gengæld er Sverige, for at blive på vore egne breddegrader, gået kraftigt tilbage på transitdelen på container fra Hamborg. Årsagen skal især søges hos rederierne. I stadig større omfang styrer de deres megaskibe, (ULCS) direkte til den svenske storhavn Göteborg og dvs. udenom Den frie Hansestad ved floden Elben.

Meet us at DMF stand 1030

SERVICE AND COMPETENCE YOU CAN RELY ON

SKULD.COM

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 63 / 01_portrait.indd 1

02/09/16 10:1

TILBAGEGANG I SKANDINAVIEN Totalt set er containertrafikken fra Hamborg og vice versa til Skandinavien og de baltiske lande gået tilbage med henholdsvis 5,6 og 5,7 procent. Samlet set kan man sige, at Hamborg er sluppet forholdsvis billigt med få skrammer gennem første halvår af 2016. Der er dog fortsat en række hurdler, der skal løses som infrastrukturen til lands mellem de 2 mest trafikerede motorveje rundt om hansestaden A1 og A7 – sidstnævnte vil være kendt af de fleste danskere, da den fører direkte til den danske-tyske grænse ved Frøslev. Strækningen indgår i Forbundsregeringens samlede trafikplanløsning frem til 2030. For at shippingfolk, rederier og havn kan være blot nogenlunde tilfredse gælder det også adgangen til den tyske metropol via Elben fra Cuxhaven Det er en strækning på lidt over 100 kilometer der skal uddybes. Problemet er den maximale dybgang. I øjeblikket er den på max 12,5 meter. Ønsket er 14,5 m for at klare den stigende trafik

med megaskibene. De har for nuværende ikke mulighed for at anløbe havnen med fuld last ca. 20.000 TEU. Skibene er i stedet henvist til først at anløbe Antwerpen, Immingham, Rotterdam, Bremerhaven eller Wilhelmshaven med partslaster, så de kan blive lettet på lasten for så at sejle op ad floden. DOM I 2017 Efter nogle års behandling i det tyske retssystem samt i Den europæiske Domstol i Luxembourg er sagen igen havnet på bordet hos Forvaltningdomstolen i Leipzig. Her er der i slutningen af november indkaldt til en ny høring mellem parterne i senatet i Hamborg og diverse miljøorganisationer, der anser en uddybning af Elbens nedre løb skadeligt for fauna, strand- og søfugle ect. En endelig afgørelse og dom ventes først i det nye år 2017. De faktiske forhold når det gælder skibstrafikken til fra Hamborg er, at megaskibene, (ULCS

14.000 – 19.000 TEU) vinder frem i Hamborg. I første halvår 2016 steg antallet med 83 procent. De mindre containerskibe (10.000 – 13.999 TEU) er gået tilbage med 5 procent. Tendensen til flere ULSC skibe er en stor udfordring for Hamborg Havn indrømmer marketingsdirektør Axel Mattern. Problemet er ikke mindst kajplads. Myndighederne er i fuld gang med at sanere og rive gamle utidssvarende broer ned mellem Hamborgs mange sydlige bydele for at skabe nødvendig plads både til containerskibe men i lige så højgrad til skibe i segmentet tørlast og projektlast. Oveni kommer omfattende moderniseringsplaner i byens mange containerafsnit som eksempelvis ved Container Terminal Burchardkai CTB. HASTIGHEDEN OP Havnen har modtaget 3 nye containerkraner fra Kina på et specialskib. Kranerne skal bruges til øgning af håndteringshastigheden pr. container til/fra de helt store skibe. Kranerne har et udlæg på 74 meter og rækker ud til den 24 række på et ULCS skib med plads til 20.000 TEU. Derudover er man ligeledes i gang med at gøre plads til yderligere placering af nye containerkraner til megaskibe ved havnens logistikcenter. Optimeringen betyder at universalhavnen Hamborg, fremover kan håndtere tre megaskibe ad gangen. Samtidig nedsættes transittiden i forhold til containerbanegården bag Burchardkai CTB. Banegården er Europas næststørste og håndterer lige så mange container som Rotterdam Havn håndterer totalt. - På sigt får investeringerne stor betydning for havnen og dens flere end 155.000 arbejdspladser, slutter medlem af Hamborg Havns Executive Board, markeringsdirektør Axel Mattern.

/ SIDE 64

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

AF JENS NØRGAARD

DANMARKS HURTIGSTE FÆRGE SEJLER TIL BIRKHOLM Det sydfynske Ø-hav er spækket med perler, som er en rejse værd! Det gælder også Birkholm der er Øhavets mindst beboede ø med kun 13 fastboende. Det gør bestemt ikke et besøg mindre attraktivt, såfremt man er naturelekser eller bare trænger til ro og fred fra hverdagens stress. Her finder man idyl med muligheder, hvilket ikke mindst tyske lystsejlere er et bevis på. Op til 40 lystbåde er der plads til i Birkholm Havn på øens vestlige side ud til sejlrenden Mørkedyb, hvor rygtet fra overleveringer går sin gang, at søfolk fra Ærø, med erfaringer fra de syv have, har droppet ”skrumpehoveder” – rester fra kannibalernes festmåltid i den fjernøstlige polynesiske øgruppe.

e skrumpede hoveder har været fyldt med krydderier. Det har ifølge overleveringer bidraget til en total deformering af det menneskelige ansigt. Gyset fra det mørke dyb runger ud over øhavet ved dis og tåge, fortæller kaptajnen på færgen m/f Birkholm, der sejler på ruten fra Marstal, skibsreder Jan Fabricius, med et stort smil om læben. Det er ikke for ingenting han i sine yngre dage har rundet Biscayen, hvor mange søfolks røverhistorier er opstået. Uden for sejlrenden Mørkedyb, en tidligere smeltevandsflod fra den seneste istid, finder vi øhavets største lavvandsområde, så her mellem

Tåsinge, Strynø, Hjortø og Birkholm gælder det om ’et søkort at forstå’! Adskillige lystsejlere men også erfarne søfolk har haft fornøjelsen af at stå på grund i det farvand. TOG FAST OPHOLD Vel ankommet til Ærøskøbing tager man den gratis ø bus til Marstal. Færgen til Birkholm, der også er autoriseret postbåd, ligger i et sidebassin mellem havneindløb og dokken/ værftsområdet i den gamle søfartsby. Her støder man straks på færgemanden. Sammen med sin kone tog han fast ophold på Birkholm for tre år siden efter mange års sommerresidens på øen.

Fra Marstal driver skibsreder Jan Fabricius fortsat sit rederi Sea Consult, der bl.a. beskæftiger en aluminiumskatamaran Seagull CTV – en såkaldt Twin Axe FCS 2610. Fartøjet trafikerer normalt med teknikere mellem vindparkerne i Nord- som Østersøen. Derudover disponerer rederiet en self disharger - et mindre bulkskib på 2000 brt., der går i sten- og granulatsejladsen mellem Norge og kontinentet samt et mindre bulkskib, der opererer i Fjernøsten mellem Australien og Filippinerne med Mining Equipment. FASCINERET FÆRGEMAND Skibsrederen lægger dog ikke skjul på at han er fascineret af rollen som færgemand til/fra

Birkholm. Hans rederi har haft koncessionen med Ærø Kommune på overfarten siden 2010. Fartøjet på overfarten er en 31 fods Targa bygget på Botnia Marin AB i Finland i starten af nullerne. Fra at have sejlet som lystfartøj i bl.a. den svenske skærgård, købte skibsrederen båden hos Reese Marin ApS i Aabenraa. Forhandleren havde tidligere leveret en større Targa med plads til cykler og gods til Vejrø overfarten i Smålandsfarvandet. Købet af Birkholm-færgen skete samtidig med at skibsrederen overtog koncessionsrettighederne til sejladsen Marstal/Birkholm. Aldrig har Birkholmbeboerne haft så eksklusive forhold på deres færge som med købet af Birkholm. Færgen skulle dog igennem en mindre ombygning på Ebbes Bådværft i Marstal for at få de nødvendige papirer til erhvervssejlads.

overfarten. Vore gæster kan stadig nyde den friske havluft, dersom de fortrækker at være ude på dækket fremfor om læ. Birkholm er på 92 ha og rager kun 1,9 meter op over dagligt vande på det højeste punkt. For 70 år siden var der over 80 beboere på øen. Den gang havde man egen skole, købmand og mølle. Frem til 1994 blev der drevet landbrug på øen, i dag er det kødkvæg af mærket Skotsk Højland, der har indtaget de grønne enge. Der går 31 styk ude på de grønne arealer, fortæller ejeren, Birkholms oldermand, skibsreder og færgemand, Jan Fabricius.

HIGH SPEED POSTBÅD Ikke nok med de yachtlignende forhold om læ på postbåden, så skyder skibet også en topfart der kan få selv Mols Liniens superfærger til at blegne. Topspeed er 41 knob baseret på fremdrift fra 2 stk. dieselmotorer på hver 350 heste.

SKULLE DET BRÆNDE PÅ Postbåden mellem Marstal og Birkholm sejler to gange dagligt i sommerhalvåret og én gang dagligt i vinterhalvåret. Større fragtmængder kræver særskilt sejlads, men uanset hvad, så er færgemanden altid parat til en ekstra tur for øens beboere - skulle det brænde på. Er der alvorlig sygdom med mere, så er der indrettet landingsplads til helikopter bag havnen på Birkholm. I et enkelt tilfælde har vi dog været nød til at sejle en hjertepatient til Marstal. Det tog under 10 minutter med alle 700 heste spændt for.

- Så stærkt går vi dog sjældent indrømmer skipper. I den daglige økonomidrift ligger vi som regel på små 21 knob. Så har vi 20 minutter på

Vi har forladt Marstal, hvor indsejlingen til havnen er en del af den absolut krogede sejlrende rundt et dige for derefter at gå ud i Østersøen.

/ SIDE 66

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Vi skal modsat ud i øhavet, nordøst over alt imens skipper holder check på kursen frem til Birkholm Havn. Farten er lidt over 21 knob, og Targaen bevæger sig eksemplarisk gennem de mindre krabsøer. Motorerne spinder som en kattekilling. - Ja skibet er utrolig velegnet til overfarten. Den bjærger sig godt selv i meget hårdt vejr – en slags søens traktor – som sådan fungerer den jo også oppe i den Botniske Bugt. Selv isforhold af den lettere slags stopper ”Birkholm” ikke op for. Skulle der endelig være noget, så mangler vi nok lidt større dæksforhold. ET GODT SAMARBEJDE - Småøerne imellem her i det sydfynske har vi imidlertid et fantastisk samarbejde. Det betyder bl.a., at vi kan få hjælp fra naboøen Hjortø, der har færgen M/F Hjortøboen på overfarten mellem Svendborg og Hjortø. Det skib kan på sit agterdæk rumme såvel én bil, olie eller andet brændstof eller byggematerialer. Den lille færge er ligeledes i stand til at anløb Birkholm Havn, så vi har ingen problemer hvad det angår. Jan Fabricius gør status på trafikken til/fra øen, for det er så som så hvor mange passagerer der benytter færgen i f.eks. vinterhalvåret. Blandt øens 13 beboere er der 2 faste pendler. Heldigvis er der for færgemanden andre opgaver at give

sig i lag med på overfarten mellem Birkholm og Marstal. Det omfatter besøg hos slagteren, købmand, byggemarkeder og andet der skal ordnes for de hjemmeboende. I sommerhalvåret er det lige modsat. I år har ikke været nogen undtagelse. Folk er bare strømmet til øen. Det er både endags turister, der har benyttet færgen og sejlsportsfolk, der bruger Birkholm Havn som et slags Pitstop på deres vej til/fra de Skandinaviske lande. MED I FÆRGESEKRETARIATET Som det mindste færgerederi er vi med i samarbejdet Færgesekretariatet i Ærøskøbing. Det forventer vi os rigtig meget af fremover. Blandt andet skal vi i gang med et konkret oplæg til Ø-hop mellem øerne her i Det sydfynske Øhav. Vi skal have fat i alle de stangfiskere, der måske iført vaders har lyst til at prøve kræfter som lystfiskere på vore øer. Tanken er, at fragte stangfiskerne og andet godtfolk rundt i øhavet til gavn for alle små samfund på vore øer. Står det til den initiativrige skibsreder skal der nye boller på bordet. Turistpotentialet skal udvikles til et større tysk, hollandsk og polsk marked, hvor bådudlejning og overnatningsmuligheder indgår i en helhed som pakke for interessenterne. - De er der – det ved vi. Andre steder i Danmark f.eks. i Spodsbjerg på Langeland, og i den store vestjyske fiskerby Hvide Sande, har de succes med sådanne initiativer. I Hvide Sande f.eks. arrangeres hvert forår stor sildefestival med deltagelse af lystfiskere fra hele Europa og store pengepræmier. Stangfiskerne – unge som ældre - strømmer bare til. - Det håber jeg vi kan blive en del af fremover, slutter skibsreder Jan Fabricius alt imens han tager farten af færgen/postbåden ”Birkholm”, så vi stille

og roligt kan glide gennem havnehullet til Birkholm Havn, hvor en mastekran er ved at blive forskønnet. - Er det ikke bare herligt udbryder Jan Fabricius. Flere af vore tyske langtidsliggere i havnen tilbyder deres hjælp med vedligehold. Det nyder vi virkelig, kommer det spontant fra Jan Fabricius, alt imens Dannebrog blafrer på havnens ret så store flagstang i9:12 en lettere søbrise! Svendborg motorv-q 01/11/05 Side 1

Svendborg Motorværksted ApS er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet. Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer. Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste, servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

Svendborg Motorværksted ApS Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: info@svendborg-motor.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 67 /

AF JENS NØRGAARD

TRÆFÆRGE GENOPSTOD SOM FUGL PHØNIX

Mindre end et halvt år efter at bestyrelsen i Mors-Thy Færgefart med øjeblikkelig virkning stoppede Næssundfærgen, er overfarten som en anden Fugl Phønix genopstået. Driften på den mere end 450 år gamle færgerute med dobbelttender træfærgen Næssund, der blev bygget på Søren Larsen & Sønners Skibsværft A/S i Nykøbing Mors i 1964, blev genoptaget den 1. juli og har allerede nu rundet flere end 12.000 passagerer.

t færgen Næssund ikke har været nogen billig fornøjelse at holde oven vande er ikke nogen hemmelighed. I 2014 kostede skibet Mors og Thy Kommuner godt en million kroner i reparation og vedligehold. Da koblingen så røg sig en tur i begyndelsen af dette år, sagde Thisted Kommune fra. Forud var dog gået et politisk slagsmål mellem de to kommuner om færgetilskuddene – et slagsmål der ikke er sluttet endnu, da Thisted Kommune heller ikke ønsker at generere flere tilskud til Feggesund overfarten mellem det nordlige Mors og det østlige Thy. Besparelsesplanerne rammer hårdt i de berørte kommuner. Morsø Kommune skal inden 2020 spare 500 mio. kr. på de samlede driftsudgifter i kommunen. Medlem af kommunalbestyrelsen gennem 23 år, heraf 15 år i færgebestyrelsen for Mors-Thy Færgeselskab I/S og syv år som formand, Viceborgmester Viggo Vangsgaard, (S), fortæller, at Næssund-overfarten hidtil har haft et driftstilskud på 3 mio. kr.. Beløbet fordeler sig med 2 mio. kr. til Mors og 1 mio. kr. til Thy, hvis der fortsat skulle sejles i regi af det kommunale færgeselskab. Samarbejdet er ophørt. Næssund-overfarten må klare sig selv. Tilbage er der driftstilskuddet på

/ SIDE 68

Feggesund-overfartens på 4,5 mio. kr. årligt. På den postering bidrager Morsø Kommune også med det største beløb. THISTED SAGDE STOP Med maskinproblemerne på færgen Næssund og en mulig reparationsomkostning samt driftsunderskuddet på Feggesund-overfarten på sammenlagt ca. 100 mio. kr. var det, at Thisted-folkene sagde endelig stop for flere penge til færgesejlads. Valget blev ridset således op: - Det står mellem nedskæringer på færgedrift eller på skole og ældreområdet, skal økonomien bare hænge nogenlunde sammen. Der var intet alternativ derudover hos Thisted Kommune, fortæller Viggo Vangsgaard. Hvordan det skal gå med Feggesund-færgen er der ikke taget stilling. Faktum i dag er, at Danmarks sidste dobbelttender træfærge på Næssund overfarten kom i gang igen den 1. juli med forventet vinterstop efter skolernes efterårsferie. I vinterhalvåret skal Næssund på Agger Værft til bundeftersyn med mere. Det fortæller over-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

fartsleder og rutens chefkaptajn Find Pedersen. Sammen med en lang række ildsjæle pendler og beboer i Karby på det vestlige Mors ville han ikke bare se på at såvel færge som anlæg på overfarten mellem Mors og Thy skulle gå til grunde. Det var ikke muligt at få en reservefærge til overfarten da sakselejerne er bygget til mål efter Næssund. En mulighed for at få Danmarks ældste færge Venøsund til midlertidigt at indgå i overfarten blev droppet grundet manglende kapacitet. BEVARINGSVÆRDIG Ildsjæle og andet godtfolk som kaptajn Find Pedersen tog fat i restaureringen af Næssund. Der blev malet, brugt knofedt og regeret efter alle kunstens regler og andre blev sat på sporingsarbejde efter en ny kobling. Den blev fundet i Sæby og fragtet til Agger Værft. Her blev koblingen, der var identisk med den ødelagte, monteret på færgens skrueaksel. Regningen blev på små 100.000 kr., men resultatet taler for sig selv - færgen sejler nu farvandet tyndt i et af Danmarks smukkeste naturområder.

Det tager kun 5 minutter for den bevaringsværdige færge Næssund at krydse farvandet mellem Sydthy og Sydmors. Det er Skibstilsynet og Skibsbevaringsfonden der har erklæret færgen for bevaringsværdig. Maritime Danmark fik muligheden for at komme med færgen den 1. august, hvor der blæste en halv pelikan hen over farvandet. Vi steg til tops om bord - op i styrhuset ad stejle trapper, hvor kaptajn Find Pedersen, der oprindelig gik på pension i 2010 havde et fast greb om roret. Med reetableringen af overfarten sagde Find Pedersen ja til at deltage i bestyrelsen og funktionen som overfartsleder og genindtræde som kaptajn på ruten. GREBET AF NOSTALGI Som gammel søulk bliver man grebet af nostalgi, når man hører Næssund gamle B&W Alpha diesel 210/20 dunke. Farten er hurtigt oppe på 6 knob. På broen får vi selskab af viceborgmester og medlem af Næssund-færgens bestyrelse samt overfartens ISM-ansvarlige, Viggo Vangsgaard. Han glæder sig over, at de positive tal for juli måned ligger langt over hvad bestyrelsen havde kalkuleret med. - Allerede på nuværende tidspunkt står det klart at sejladsen mellem Sydmors og Sydthy genoptages den 1. maj næste år. Vi ville gerne have fortsat frem til jul i år men økonomien fra sponsorer og medlemmer af færgens venner skal jo gerne hænge sammen med driftsomkostninger og penge til reparationer. Går det som vi øjner mulighederne i øjeblikket, så får vi styr på økonomien og kan måske på tid genoptage sejladsen året rundt.

- I 1950 manglede de imidlertid en fører til den tidligere færge, der nu ligger som husbåd i København. Det job fik min far, fortæller Find Pedersen. I 1966, lige efter jeg blev gift i en alder af 21 år, skulle der tjenes penge, så jeg fik job som dæksdreng på overfarten, hvor jeg har været siden. Kom på søfarts- og skipperskole i Hanstholm og blev siden fører på overfarten, der beskæftiger 5 personer herunder en afløseskipper fra Feggesund-overfarten.

AFTENSEJLADS Kaptajn Find Pedersen har sejlet på overfarten i mere end 45 år. At han kom til Næssund-færgen kan han takke sin far for. Oprindelig sejlede hans far på diverse fragtskibe.

Næssund er 30 meter lang, 7 meter bred og skyder en topfart på 8 knob. Færgens bruttotonnage er 99,6 tons. Oprindelig blev fartøjet bygget som færge til Sallingsund overfarten (Pinen og Plagen). Med indvielsen af Sallingsundbroen blev

Marstal Navigations-q

11/01/04

23:16

færgen i stedet indsat på Næssundoverfarten. Her har den trafikeret siden 2002. For at få størst mulig interesse omkring færgeoverfarten arrangerer Næssund-færgens Venner aftensejladser til en af perlerne i Sydthy - Limfjordcentret Doverodde Købmandsgård. Sidste: Næssund har siden artiklen blev skrevet forladt overfarten mellem Mors og Sydthy for en længere periode, da Venø Færgen var brudt sammen. Den færge ventes i fart igen snarest her i oktober. I mellemtiden har Næssundfarten så lånt Danmarks ældste aktive færge Venøsund fra 1931. Det betyder at lastbiler og busser indtil videre må køre en større omvej via Vildsund for at komme til Mors fra Thy siden..

Side 1

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 69 /

AF BENT MIKKELSEN

SÆRTRANSPORT TIL SØS FRA Hvad gør man, når man skal flytte et hus, der er 15 meter højt, vejer 40 tons og som står inde midt i en storby og det skal flyttes til anden ende af landet. Man tager et skib og sejler huset hele vejen. Det er sådan nogenlunde som det blev udført i begyndelsen af september, da kommandoposten kaldet Det Gule Palæ skulle flyttes fra København til Gedser. Det meste af vejen skete det uden hindringer på dækket af JA Rederiets Mira A.

ndnu en gang måtte en maritim aktør lægge dæk til, da en højst umage transport skulle flyttes fra midten af København til Gedser på sydspidsen af Falster. Det var langt det letteste frem for at køre det hele vejen på en blokvogn med alt hvad det indebærer af omveje og flytning af vejskilte og el-ledninger. Det var der selvfølgelig en del af undervejs før havnekajen blev nået i København, men da det første var om bord på skibet, tog det kun syv timer før det specielle hus havde flyttet sig de 153 kilometer til Gedser.

plads midt mellem de ind og udgående spor til Københavns hovedbanegård. Så langt så godt, men flytningen krævede penge og derfor gik foreningen i gang med søge efter midler til den ikke helt lette opgave. Det kom også i hus i form af betydelige bidrag fra A. P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene formål, der donerede en million kroner til opgaven. Ligeledes har Real Dania bidraget til indsamlingen og det samme har private donatorer.

Det handler om, hvad der egentlig hed Københavns Godsbanegårds kommandopost, der blev taget ud af drift i august 2010. Derefter blev bygningen ryddet og havde efterfølgende ingen betydning for jernbanedriften i København. Men da Banedanmark luftede planer for nedrivning af tårnet, som var en del af komplekset blev en bevaringsforening født, thi tårnet indgik som en del af kulisserne til Olsen Banden på Sporet – den syvende film i Olsen-bande serien.

LØFT OG KØRSEL Flytningen af tårnet, der stod midt i et sporområde med elektrisk drift – altså inde bag en skov af master og køreledninger, som ikke umiddelbart kunne flyttes. Og det nærmeste sted at placere en kran til at løfte tårnet ud var flere meter under niveau fra banedæmningen. Derfra skulle tårnet så køres ud gennem DSBs centralværksteds område på Otto Bussesvej i København og videre til havneområdet til kaj 81 i Københavns Sydhavn.

Den kendis effekt blev baggrunden for, at det lykkedes for foreningen Olsenbandens Fanclub at overtage tårnet mod at fjerne det fra den

Den store løfte- og flytte opgave var lagt i hænderne på Skaks Specialtransport i Rødekro, der brugte en 500 tons mobilkran for at

/ SIDE 70

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

sikre tilstrækkelig løftekraft til at komme over køreledningerne. Tårnet, der har et bundmål på 5 x 5 meter og højde på 15 meter og havde en egenvægt på 40 tons, kulle løftes 32 meter over kranens gadeniveau. Det lykkedes uden problemer, hvorefter tårnet blev placeret på en blokvogn for turen ned til kajen. Det gik ganske langsomt med flytning af porte, skilte, træer, der måtte beskæres, el-ledninger på gaden, der skulle nedtages og opsætte igen for at få transporten sikkert de små 1,5 kilometer ned til kajen. Der lå JA Rederiets multipurposeskib Mira A klar til at tage i mod tårnet. Mira A har gennem årene haft mange forskellig artede opgaver, men havde ingen problemer i rollen som lastbil til søs. Tårnet blev sat ned på dækket af skibet, der har en fortid som pendlerfærge i Sverige og Østtyskland, og derfor har et stort fladt dæk, der bruges til arbejdsdæk eller som i dette tilfælde til en noget særegen last. Turen fra Københavns Sydhavn gennem Øresund til Gedser gik uden problemer og den følgende morgen var Mira A parkeret langs kajen i Gedser, hvorefter hele processen gentog sig blot den modsatte vej

KØBENHAVN med et løft af skibet og kørsel godt et par hundrede meter til Gedser Remisse, hvor tårnet nu er placeret.

HIGH QUALITY MARINE FILTERS

skibsfiltre.dk

BMJ Maskinfabrik A/S Der skal den indgå i et jernbanemiljø med en remissen med veterantogsdrift i museale omgivelser på Gedser havn. Den gamle station, der nu er en del af Scandlines terminal har også et jernbanemæssigt BMJ Machine Factory tilsnit, idet Dansk Jernbaneklub har udlånt et rangerlokomotiv litra F, som står til pynt på et af de spor, der tidligere udgjorde stationshallen. Hele stationskomplekset har også sin egen plads i den danske filmhistorie, idet Gedser station var en del af kulisserne til en af de mest sete danske TV-historier Matador. Der er scenerne fra Korsbæk“A sea-worthy ship without delay... station i langt de fleste tilfælde optaget på Gedser station. demands filters from BMJ

• Smaller items are in stock • Larger items within a single production cycle • Filters forBMJ large and small vessels

- super delivery times... - super quality... BJÆRGNING - super service... - Det var en af de mere sjove opgaver, vi har haft med Mira A, og det- super customized products...”

gik heldigvis helt efter planen takket være det grundige forarbejde, der er blev udført af Skaks Specialtransporter. Vi skulle jo bare sejle over havet og det gør vi jo hele tiden med alverdens ting og sager v på i dækket, l a v esiger r oJens g sAlfastsen, å . sJA-Rederiet. kilte . byggepla Efter leveringen af Det Gule Palæ i Gedser sejlede Mira A tilbage til basehavnen i Nyborg, hvortil JA Rederiet blev forvist tidligere i år, da Horsens havn og Horsens byråd meddelte, at der ikke længere var plads til skibe i det meste af havneområdet. I Nyborg blev Mira A lagt til kaj, mens besætningen gik om bord i kranskibet Sanne A, der fortsatte direkte til Aarhus for at bjærge en tidligere fiskekutter af træ. Den var sunket dagen inden under lystsejlads (ombygget til sejlskib), men kunne ikke holdes tæt, hvorfor den sank på 14 meter vand tæt ved molerne til containerterminalen i et forsøg på at nå i havn.

d s s k i Maskinfabrik l t e . a u t o A/S d e k o . d i v . t r y rkld W. idf a c a d e Wo very Skalmstrupvej 10 Deli DK-7850 Stoholm J Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

Tlf. +45 97 54 22 77 Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 kontakt@bmj-stoholm.dk www.skibsfiltre.dk

www.bmjmarine.com 2500*1500 2500*1500 mm mm

Bjærgningen forløb uden nævneværdige problemer og det sunkne skib blev sat på en blokvogn for at blive kørt hjem til ejerens bopæl i Bogense for der at blive sat i stand. Og dermed kunne JA Rederiet sætte endnu en bjærgning på listen over udførte opgaver.

FOTO: PETER LARSEN

marine marine cranes cranes

Ordre Ordre nr...: nr...: 2492 2492

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 71 /

Vor Vor ref......: ref......: Mike Mike

The sky’s the limit. Nu tager vi sikkerheden til nye højder! DBI-SALA og Protecta har forenet sine kræfter med 3M, en global leder inden for sikkerhed og innovation. Det betyder at 3M fremover kan tilbyde dig det faldsikringsudstyr og den ekspertise, du har tillid til, og som giver dig en sikker og komfortabel beskyttelse i store højder. Læs om vores løsninger inden for faldsikring på 3M.com/FallProtection

3M Science. Applied to life.™