Maritimedanmark 11 16 by Danish Maritime Fair

DANMARK

maritimedanmark.dk

DMF 2016

DMD 2016

MAERSK FRONTIER

Velbesøgt messe

Disruption og frihandel

Farvel efter 24 år

November 2016 NR. 11 18. ÅRGANG

DKK 49,50

MARITIME DANMARK 11-2016

TOPHISTORIE

VELBESØGT SEMINAR OM Ø- OG Ø-FÆRGE TURISME

LANDEVEJSPRINCIPPET SKAL UDVIKLES

FÆRGEN SKAL SKABE VÆRDI

LANDEVEJSPRINCIPPET KAN BLIVE EN KLAR SUCCES

FÆRGESEKRETARIATETS FORSLAG

AFTENTUR MED MAD OG MUSIK

ØHOP-SUCCES VIDEREUDVIKLES

GOD SERVICE ER ALTAFGØRENDE

Ø-PAS – EN STOR SUCCES

FRA 2000 TIL 5000 OVERNATNINGER

STORT TURISTPOTENTIALE

SØFARTSSTYRELSEN SER PÅ UBEMANDEDE SKIBE

HEKTISK AKTIVITET OG MANGE MENNESKER I LOKOMOTIVVÆRKSTEDET Lokomotivværkstedet i Københavns Sydhavn var fyldt med mennesker og sydede af aktivitet, da dette års udgave af Danish Maritime Fair fandt sted fra den 25. til den 27. oktober. Både deltagerantallet og antal udstillere satte ny rekord i forhold til de to foregående år, hvor messen har fundet sted.

KALUNDBORG UDVIDER MED NY VESTHAVN Kalundborg Havn tager nu et afgørende skridt mod realiseringen af sine vækstvisioner – med lånegaranti fra kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune kan opførelsen af et stort, nyt havneområde snart begynde.

OV BØKFJORD KÅRET TIL ÅRETS DANSKE SKIB 2016 Det blev multifunktionsskibet OV Bøkfjord, bygget på Hvide Sande Shipyard for det norske Kystverket, der løb med titlen ’Årets Danske Skib 2016’. Vinderen blev offentliggjort på Danish Maritime Fair i København.

Teknologien for ubemandede skibe kommer, men hvor, hvornår og i hvilket omfang vides endnu ikke præcist. Men nu tages et skridt i den rigtige retning, når Søfartsstyrelsen sammen med DTU igangsætter et forstudie om autonome skibe. Søfartsstyrelsens samarbejde med DTU skal i første omgang øge det fælles vidensniveau og sætte de indledende rammer, så udviklingen og brugen af ubemandede skibe kan ske på forsvarlig vis.

DIGITALISERING ER PÅ HASTIG FREMMARCH INDEN FOR SKIBSFARTEN Der var fokus på digitalisering, da Danske Maritime afholdt Danish Maritime Technology Conference under Danish Maritime Fair. Konferencen var en meget velbesøgt konference med over 230 tilmeldte deltagere.

32 18

NYT SAMARBEJDE OM SVOVLHÅNDHÆVELSE Danmarks Tekniske Universitet, Boeingkoncernen, Søfartsstyrelsen og Miljøstyrelsen er gået sammen om at løse den globale udfordring med svovlhåndhævelse. Med støtte fra den Danske Maritime Fond skal der afholdes en studenterkonkurrence på DTU i foråret 2017.

DO OR DIE Disruption var det ord som nok blev brugt flittigst i diskussionerne på Danish Maritime Forum i København, hvor over 200 topledere, beslutningstagere og eksperter fra hele verden den 26. og 27. oktober dykkede ned i den internationale skibsfarts gigantiske udfordringer og sammen ledte efter løsninger. Vi bringer nogle centrale punkter.

Med udgangen af september var det slut med platformsupplyskibet Mærsk Frontier i fart for Maersk Oil & Gas mellem Danbor-basen i Esbjerg og olie/ gas-felterne i den danske del af Nordsøen. Dermed sluttede en epoke, som næppe bliver overgået af noget andet skib selvom muligheden foreligger med Energistyrelsens estimat for hvornår den sidste olie hentes op i Nordsøen.

DEN GLOBALE FRIE HANDEL ER UNDER PRES Danish Maritime Days bød igen i år på en kaskade af konferencer og events ud over hovedbegivenheder som Danish Maritime Forum og Danish Maritime Fair. Et af arrangementerne var Danmarks Rederiforenings konference om frihandel.

24 ÅRS SEJLADS PÅ ESBJERG

ENDNU ÉN TIL HAFNIA TANKERS Hafnia Tankers er i gang med en flådeforøgelse med en stribe nybygninger fra Guangzhou i Kina. Seneste leverance er Hafnia Henriette, der er blevet leveret til Hafnia Tankers maltesiske datterselskab med kontor i Valletta forstaden Sliema. Skibet har været på en næsten sædvanlig rundrejse efter leveringen: Fra Kina til en række øer nord for Australien for at laste palmeolie til Europa.

KOLOFON MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Martin Strube Account Manager Tlf.: +45 70 20 41 55 • mobil: +45 60 21 30 14 mfs@maritimedanmark.dk

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

DANMARK

maritimedanmark.dk

DMF 2016

DMD 2016

MAERSK FRONTIER

Velbesøgt messe

Disruption og frihandel

Farvel efter 24 år

November 2016 NR. 11 18. ÅRGANG

DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Nordre Strandvej 119 B1, Parterre 3150 Hellebæk Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

Næste udgave: 2. december 2016

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

AF TINA ALTENBURG

alt valgte 4.600 besøgende, hvoraf en fjerdedel var udlændinge, at lægge vejen forbi Lokomotivværkstedet, hvor 232 udstillere fyldte udstillingsarealet. Begge dele er ny rekord i forhold til de tidligere år, hvor messen har været afholdt. Generelt var der en god stemning på messen, som udover de mange stande var præget af mange forskelligartede aktiviteter. Transportøkonomisk Forening valgte således at afholde sin havnekonference i Lokomotivværkstedet, mens Danske Maritime stod for en velbesøgt teknologikonference. Danmarks Rederiforenings Shipowners’ Lounge, der var en nyskabelse på messen, tiltrak sig også stor opmærksomhed.

at de havde haft flere, hvad de selv kaldte for kvalitetssamtaler.

Generelt var der blandt udstillerne tilfredshed med deltagelsen i messen. Wärtsilä kunne således allerede på messens første dag fortælle,

Wärtsilä benyttede messen til en del produktpræsentationer, blandt andet af deres nye Wärtsilä 31 dieselmotor. Leif Abildgaard, Manager

- For os drejer det sig i høj grad om at vedligeholde eksisterende kontakter. De ved, at vi kommer på messen, så i stedet for at arrangere et møde med os, kommer de her. Du sælger ikke bare en dieselmotor eller et navigationsanlæg fra den ene dag til den anden, så det er ikke det, vi bruger messen til. Normalt er første og sidste dag på messen ”døde” dage, hvor der ikke kommer så mange besøgende, men vi havde allerede på førstedagen flere gode samtaler, fortæller Christian Skytte fra Wärtsilä Danmark A/S.

FOTO: KRISTINA MATHINA VEJLE

Marine Solutions hos Wärtsilä Danmark A/S, fortalte blandt andet, at motoren både fås som dieselmotor, gasmotor og dual fuel.

FOTO: KRISTINA MATHINA VEJLE

Det er i øvrigt nemt at konvertere motoren fra det ene til det andet. Der er således ikke ret mange komponenter, der skal udskiftes. Wärtsilä 31, der blev introduceret på markedet i 2015, er blevet anerkendt af Guinness World Records som verdens mest effektive 4-takts dieselmotor. Wärtsilä har blandt andet for nylig indgået aftale med Mols-Linien om at levere to af denne type dieselmotor til Mols-Liniens nybygning, der kommer til at sejle på ruten mellem Køge og Rønne fra 2018. - Vi startede på udviklingen af denne motor i 2010. Vi besluttede fra starten af, at vi ikke bare skulle lave en tunet motor af det, vi havde i forvejen. Vi ville lave en helt ny motor. Motoren

/ SIDE 4

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

APTERING TIL ALLE SKIBE Et andet sted på messen kunne Faaborg Jern melde, at man her havde et godt udbytte af at være med på dette års Danish Maritime Fair.

Nye leverandører meldte sig på banen, og også nye mulige kunder, lød det fra virksomheden, der er specialiseret i udrustning og aptering til alle typer skibe. - Der er nye leverandører, der har meldt sig, og også nye kunder. Værfterne har vi samarbejdet med i mange år, så vores mål med at være med på messen var at få fat i skibsrederne, og det

‘

kan bruges til en lang række forskellige skibe såsom færger, fiskeskibe, offshore supply skibe, vindmølleinstallationsfartøjer osv. Det er den mest effektive 4-takts motor. 4-taktsmotorerne plejer at være lidt bagefter 2-taktsmotorerne, men det har vi nu ændret på, så denne her er lige så effektiv som en 2-taktsmotor. Vi har flyttet grænserne for, hvad der kan lade sig gøre, fortalte Leif Abildgaard på messen, hvor han også fortalte, at Wärtsilä har beregnet, at man kan spare 3,2 millioner euro på fem år ved at installere denne motor i stedet for en traditionel dieselmotor. Blandt andet er serviceintervallet forbedret med 50 procent, og motoren er desuden blevet fuldt ud computerstyret.

ser ud til at lykkes, siger Michael Bull, indehaver af Faaborg Jern. Virksomheden Faaborg Jern er udsprunget af Faaborg Jernstøberi og har som sådan eksisteret siden 1855. En konkurs for fem-seks år siden betød dog, at virksomheden ændrede strategi og nu udelukkende satser på udrustning og aptering.

For os drejer det sig i høj grad om at vedligeholde eksisterende kontakter. - Christian Skytte, Wärtsilä Danmark A/S

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 5 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016 FOTO: CARSTEN LUNDAGER

- Vi samarbejder med små og mellemstore leverandører, så vi kan levere hurtigt. Vi skal jo kunne levere med det samme, og det kan vi, fordi vi stykker den helt rigtige materialepakke sammen med en række små og mellemstore leverandører, siger Michael Bull. Han fortæller, at virksomheden blandt andet lige har fået en forespørgsel fra et skibsværft i Bangladesh, der gerne vil ud til nordeuropæiske kunder, og den satsning kræver en nordeuropæisk kvalitet, hvilket Faaborg Jern naturligvis kan levere.

EN KLYNGE GIVER SYNERGIEFFEKTER Daspos, der sælger brandbekæmpelsesudstyr til skibe, havde i år valgt at stå sammen med en række andre virksomheder fra den maritime klynge på Fyn. - I år har vi valgt at være sammen med klyngen, hvilket er en god idé, når man er et lille firma. Standen lægger beslag på hele firmaet, men ved at være en del af en klynge kan man for eksempel lige gå en times tid for at høre et foredrag. Det giver også noget at være en del af en klynge, det giver en bredere indsigt, siger Lars Gerner Lund fra Daspos.

Faaborg Jern, der havde valgt at præsentere et lille udsnit af det, de kan levere, på messen, var alt i alt godt tilfreds med de tre dages messedeltagelse. - På de store messer i Norge og Tyskland er der så mange mennesker, at vi ikke rigtigt kan nå at tale med dem alle. Her kan vi bruge den tid, der skal til, siger Michael Bull og tilføjer, at det

/ SIDE 6

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Generelt synes Lars Gerner Lund, at det været anstrengelserne værd at deltage på messen, om end han også har noget kritik. - Vi har fået fortalt, hvem vi er, og vi har mødt kollegaer i branchen. Det har været anstrengelserne værd at få nye kontakter og pleje sit eksisterende netværk. Det, der gjorde, at vi kom i år, var, at Danmarks Rederiforening bakkede op om messen ved at etablere Shipowners’ Lounge, men rederne er blevet nede i Shipowners’ Lounge, så hvis man ville sælge noget til dem, måtte man gå derned. Det undrer mig, at de ikke gik mere rundt på standene og så, hvad der var af nyheder hos underleverandørerne, siger Lars Gerner Lund. FOTO: KRISTINA MATHINA VEJLE

- Vi har for eksempel også for nylig stået for apteringen af boreriggen Maersk Guardian, der blev bygget om i Frederikshavn. Der leverede vi 147 badekabiner, lofter, alle vinduer og døre osv., fortæller Michael Bull, der tilføjer, at Faaborg Jern også for nylig har leveret til hotelskibet Wind Innovation, der ejes af C-bed. Her leverede Faaborg Jern blandt andet vægpaneler, loftsystemer samt indvendige og udvendige døre og vinduer.

vel at mærke er de rigtige mennesker, der er kommet på messen.

København, 1. – 3. Maj 2018

Fuld fart fremad

DANISH MARITIME FAIR ER TILBAGE I

2018

Hold dig opdateret på www.danishmaritimefair.dk

Udstillinger • Konferencer • Events

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

FOTOS: CARSTEN LUNDAGER OG KRISTINA MATHINA VEJLE

/ SIDE 8

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016 FOTO: CARSTEN LUNDAGER

AF TINA ALTENBURG

OV BØKFJORD KÅRET TIL ÅRETS DANSKE SKIB 2016

Det blev multifunktionsskibet OV Bøkfjord, bygget på Hvide Sande Shipyard for det norske Kystverket, der løb med titlen ’Årets Danske Skib 2016’. Vinderen blev offentliggjort på Danish Maritime Fair i København.

omiteen bag kåringen af OV Bøkfjord skriver i sin begrundelse: ”OV Bøkfjord er et godt eksempel på, at de danske værfter stadig kan være med helt fremme. Skibet, der bl.a. skal vedligeholde sømærker og fyr i nogle de mest barske farvande på kloden, rummer en lang række teknisk avancerede og innovative løsninger. Valget af hybrid fremdrift samt batteri - og udskiftningen fra eksisterende fremdrift - må siges at være meget innovativ og ganske trendsættende. Hvide Sande Shipyard har udvist en stor grad af fleksibilitet under bygning, har investeret i ny knowhow, hvilket har bragt dem teknologisk i front. Flere redere overvejer i disse år at skifte til hybridløsninger, i takt med at batteri-effekt og levetid bliver forbedret. OV Bøkfjord har vist vejen”.

/ SIDE 10

Komiteen henviser i begrundelse til det forhold, at det - af miljøhensyn - kort før skibets færdiggørelse blev besluttet, at supplere skibets diesel-elektriske hovedmotor med en kraftig batteripakke.

Tre skibe var nominerede til prisen der i år blev uddelt for tredje gang. • OV Bøkfjord (Multifunktionskib) • Maersk Connector (Offshore fartøj) • Ternsund (Tankskib)

Hvide Sande Shipyard, der har bygget Årets Danske Skib 2016, er meget stolte over at modtage den eftertragtede pris.

Dommerpanelet blev ledet af Bo Cerup-Simonsen, DTU og bestod derudover af Thomas Knudsen, MAN Diesel & Turbo, Per Jørgensen fra Maskinmestrenes Forening, Anders Ørgaard, OSK-Shiptech, Henrik Bach, DNVGL, Hans Otto Holmegaard Kristensen, HOK Marineconsult og Klaus Kjærulff, KKshipping.

”Vi er meget glade for og stolte over prisen”, siger Hans Peter Kristensen, CEO, Hvide Sande Shipyard. ”Jeg glæder mig til at komme hjem og orientere vores medarbejdere om den fornemme pris. Det er vigtig at være parat til at gå nye veje. Omstillingsparathed og innovation er vejen frem, ikke kun for os - men hele den danske maritime industri”, siger Hans Peter Kristensen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Prisen, der er indstiftet af Media Gruppen Maritime Danmark, blev uddelt første gang i 2014. Her gik titlen til Fjord Lines færge Bergensfjord, sidste år gik prisen til Samsø-færgen Prinsesse Isabella. Årets Danske Skib symboliseres af skulpturen ’Tour du Monde’, skabt af den belgisk-franske kunstner Phil Billen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

FOTO: CARSTEN LUNDAGER

HKH Prins Joachim holdt åbningstalen

/ SIDE 12

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

AF TINA ALTENBURG

DIGITALISERING ER PÅ HASTIG FREMMARCH INDEN FOR SKIBSFARTEN FOTO: CARSTEN LUNDAGER

Der var fokus på digitalisering, da Danske Maritime afholdt Danish Maritime Technology Conference under Danish Maritime Fair. Konferencen var en meget velbesøgt konference med over 230 tilmeldte deltagere.

landt de mange oplægsholdere til Danske Maritimes teknologikonference var Thomas Lagerberg, der er Manager Automation Technologies hos ABB. Han holdt et fascinerede oplæg om den fjerde industrielle revolution, som vi står midt i. Han startede med et tilbageblik på de sidste 10 år, som i den grad har forandret meget på den måde, vi lever på. Tænk bare på, hvordan vi i dag hører musik, hvordan vi køber bøger, eller søger ny viden, fremhævede han. -Vi gør det på en fuldstændig anderledes måde, end vi gjorde for 10 år siden. Der kommer en tilsvarende stor forandring inden for den maritime industri, sagde Thomas Lagerberg blandt andet. Han gjorde rede for, at udviklingen i de sidste 10 år har betydet, at vi i dag har nærmest uendelige

mængder lagerplads og computerkraft til rådighed. Han gennemgik udviklingen fra diskette til USBnøgle med et foto af en diskette og spurgte: ”Kan I huske den?”. I virkeligheden er det ikke så mange år siden, men i dag kan vi lagre utrolige mængder data sammenlignet med disketten. COMPUTERSPIL I DEN MARITIME INDUSTRI Thomas Lagerberg kom også ind på computerspil. I stedet for at se på computerspil som rent tidsspilde burde skibsfarten lade sig inspirere af computerspil, for eksempel når det gælder om at udvikle software til at styre og administrere skibe. Han mente, at den maritime industri kan lade sig inspirere af den 3D-visualisering, man kender fra computerspil. Det kan øge engagementet hos medarbejderne, hvis man eksempelvis har en rigtig god visualisering af

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /

TEMA: DANISH MARITIME FAIR 2016

I de næste 50 år vil verden forandre sig mere end i de foregående 500 år, fordi væksten vil være eksponentiel i stedet for lineær. - Kate D. Adamson, Fremtidsforsker, Futurenautics

en vindmøllepark på computerskærmen, når man sejler ud til en vindmøllepark for at udføre service. Et sådant interface vil give mulighed for at zoome ind på den enkelte mølle, så man kan få en statusrapport på den. Ved at tænke i computerspil sætter man i højere grad brugeren i centrum, var en af hans pointer. På samme måde mente han, at man også skulle se anderledes på de unge mennesker, som nu kommer ud på arbejdsmarkedet og som har brugt mange timer med at spille computerspil. - De unge mennesker har brugt tusindvis af timer på at spille computerspil. Drag fordel af det i stedet for at se på dem som nogle, der har spildt deres ungdom på at spille computer.

Vi bør bruge dem på en måde, hvor de kan udnytte deres kompetencer og erfaringer, som de har fået ved at spille computer, sagde Thomas Lagerberg. Han mente, at det var vigtigt at være klar over, hvor hurtigt den teknologiske udvikling foregår. Det er ikke teknologien i sig selv, der er vigtig, men den værdi man kan skabe ved hjælp af teknologien. Han pointerede også, at det var vigtigt at forstå, hvem der er slutbruger af de produkter, man skaber som virksomhed. -Det er vigtigt, at I virkelig ved, hvem der er brugeren. I er nødt til at forstå brugerens evner, sagde Thomas Lagerberg. AUTONOME SKIBE VIL HELT SIKKERT KOMME Også Stefan Nygård, der er General Manager Portfolio Management i Wärtsilä, skulle tale om digitalisering inden for den maritime industri. Han pointerede, at digitalisering ikke er noget, man vælger at deltage i eller ej, for der vil under alle omstændigheder ske store ændringer inden for skibsfarten i de næste fem år, som vil betyde, at alle skibe vil blive koblet på netværket. -Du behøver ikke at lære at bruge smart phones, Instagram, Netflix osv., for det er meget intuitive løsninger. De industrielle løsninger bør være lige så intuitive, sagde han blandt andet i sit oplæg.

FOTO: CARSTEN LUNDAGER

/ SIDE 14

Han forudså også, at der vil ske meget inden for de næste ganske få år i forhold til indsamling af data. Man vil blive i stand til at forudsige med 95 procent sandsynlighed, hvad der vil ske. Han mente også, at der helt sikkert vil komme autonome skibe. Det er simpelt hen den vej, udviklingen går, så alle inden for den maritime industri er nødt til at gå den vej ved at tage små skridt i den retning.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Samme budskab kom i virkeligheden fra fremtidsforsker Kate D. Adamson fra Futurenautics, der var indbudt til at komme med sine bud på fremtiden. Det handlede selvfølgelig høj grad også om digitalisering. - I de næste 50 år vil verden forandre sig mere end i de foregående 500 år, fordi væksten vil være eksponentiel i stedet for lineær, sagde hun i sit oplæg. Alle de forandringer, der er på vej, udspringer af de nye teknologier såsom 3D printning, industrielle robotter, droner, sensorer m.v. - Vi vil få autonome skibe, og vi vil være nødt til at omdefinere, hvad vi forstår ved et skib. Autonome skibe vil have behov for nye digitale økosystemer omkring sig, sagde Kate D. Adamson. Hun mente, at skibsfarten er ineffektiv forstået på den måde, at rederne investerer i ny tonnage, men ikke investerer i noget, der for alvor gør kunderne mere tilfredse. Om nogle år vil 40

FOTO: CARSTEN LUNDAGER

procent af virksomhedernes indkomst komme fra digitalisering, men mange virksomheder er ifølge Kate D. Adamson end ikke startet på digitaliseringen. - Det er ikke nok at reducere omkostningerne, man er nødt til at skabe værdi. Der bliver ikke

skabt værdi på et skib, du kan reducere omkostningerne på et skib, men du kan ikke skabe værdi. Skibsfarten er nødt til at flytte sig opad i den digitale værdikæde. Man er nødt til at skabe det digitale økosystem. Alle virksomheder er nødt til at være teknologivirksomheder, og alle virksomheder er nødt til at have en digital

vision, sagde hun og sluttede med at skelne mellem det at forudsige fremtiden og det at være visionær. - I er nødt til at beslutte, hvad der skal ske. Man skal selv skabe fremtiden ved at træffe beslutninger, sluttede hun.

Totalleverandør af motorer, generatorer og gear Motorer med den bedste brændstoføkonomi · Pålidelige generatoranlæg til hovedstrøm og havne/nød · Eneforhandler i Danmark af Twin Disc gear Nikkelvej 17 l DK-8940 Randers SV T: +45 70 21 34 00 l F: +45 70 21 34 11 E: nordhavn@nordhavn.dk www.nordhavn.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /

KALUNDBORG UDVIDER Kalundborg Havn tager nu et afgørende skridt mod realiseringen af sine vækstvisioner – med lånegaranti fra kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune kan opførelsen af et stort, nyt havneområde snart begynde.

alundborg Havn har netop sikret sig økonomisk blåstempling af en markant havneudvidelse under navnet Ny Vesthavn. Dermed kan Kalundborg Havn til næste år begynde opførelsen af i første omgang 330.000 ekstra kvadratmeter med 500 meter kaj og 15 meter vanddybde til udvikling af erhverv og nye arbejdspladser. Ny Vesthavn, der kommer til at ligge på den sydlige side af Kalundborg Fjord, skal tjene som en styrkelse af hele erhvervsklyngen i Kalundborg. - Vi ønsker at investere i fremtiden, men er løbet tør for plads til, at nye havnebrugende

virksomheder kan etablere sig. For at indfri havnens udviklings- og vækstpotentiale opruster vi nu med nogle flere kvadratmeter, så havnen og den omkringliggende erhvervsklynge kan fortsætte med at bidrage aktivt til erhvervsog beskæftigelsesudviklingen, siger direktør i Kalundborg Havn, Bent Rasmussen. Med vækstmotorer som Statoil, Novo Nordisk og Novozymes er Kalundborg Sjællands største erhvervsområde uden for København. Hele erhvervsklyngen bidrager til, at Kalundborgegnen er et af de områder i Danmark, der oplever størst vækst og skaber grobund for yderligere udvikling og beskæftigelse.

MED NY VESTHAVN Ny Vesthavn skaber plads til et vækst-boost i området gennem udvidelse af eksisterende aktiviteter, herunder en forøgelse af containertrafikken, ligesom udvidelsen af Kalundborg Havn giver mulighed for at tiltrække nye, havnebrugende virksomheder til området. Havnens bestyrelse har gennem hele processen bakket op om udvidelsen, og ser den som en afgørende investering i fremtiden. - Vi har i mange år kæmpet for at forbedre infrastrukturen til og fra Kalundborg, og den investering kommer kun, hvis vi vækster og øger bosætningen. På Kalundborg

Havn vil vi gerne fortsætte med at bidrage til vækst og flere arbejdspladser, men det kræver forbedrede vilkår i form af mere plads, og derfor har vi valgt at udvide med Ny Vesthavn, siger bestyrelsesformand på Kalundborg Havn Jakob Beck Jensen. Kalundborg Havn tager første spadestik til Ny Vesthavn i sommeren 2017, og forventer, at det nye havneområde er klar til drift fra efteråret 2018.

OM NY VESTHAVN • Ny Vesthavn kommer i første omgang til at brede sig over 330.000 kvadratmeter på sydsiden af Kalundborg Havn vest for Asnæsværket • 60.000 kvadratmeter til kajer, vej, parkering mv., og de resterende cirka 270.000 kvadratmeter benyttes til alle former for udlejning til havnebrugende industri • En del af planen er at flytte containerterminalen fra det nuværende havneområde til NyVesthavn • Projekt Ny Vesthavn er godkendt af diverse myndigheder og miljøinstanser

Ny Vesthavn tæller 330.000 kvadratmeter, en 500 meter lang kaj og en vanddybde på 15 meter – Sjællands dybeste ved kaj og indsejling.

NYT SAMARBEJDE OM SVOVLHÅNDHÆVELSE

Danmarks Tekniske Universitet, Boeing-koncernen, Søfartsstyrelsen og Miljøstyrelsen er gået sammen om at løse den globale udfordring med svovlhåndhævelse. Med støtte fra den Danske Maritime Fond skal der afholdes en studenterkonkurrence på DTU i foråret 2017.

ålet er at finde frem til effektive håndhævelsesløsninger, som myndighederne kan anvende på åbent hav, når de kommende globale IMO-svovlregler træder i kraft. De enkelte partnere repræsenterer forskellige typer ekspertise, som – hvis de kombineres – kan hjælpe de deltagende studerende på deres vej henimod at opfinde effektive metoder til håndhævelse af de internationale svovlregler på åbent hav. - Det er en udfordring at finde ud af, hvilken type brændstof skibene anvender på åbent

hav. Ikke desto mindre er det, hvad søfarts- og miljømyndighederne i hele verden skal finde ud af, når der indføres en ny og strengere global grænse for skibes svovludledninger. For at tage denne udfordring op er vi meget glade for at have indgået et partnerskab med større, internationale selskaber og DTU med henblik på at opdage nye og bedre håndhævelsesmetoder, siger chefkonsulent Peter Krog-Meyer fra Søfartsstyrelsen Ideen om en studenterkonkurrence blev udklækket af Boeing-koncernen. Tidligere studenterkonkurrencer i USA har vist, at de løsninger, som de studerende fandt frem til, var overraskende kreative, innovative og nyttige. En af de forretningsideer, der blev lanceret af studentergruppen i den sidste konkurrence, gik ud på at anvende Boeings patenter til at filtrere de farlige partikler fra kulfyrede kraftværkers udledninger fra, samtidig med at der udtrækkes drivhusgasser til anvendelse i produktionen. Det er første gang, at denne type konkurrence fokuserer på skibes udledninger.

- Denne innovative, stærke partnerskabsmodel afspejler nøjagtigt, hvor vanskeligt et problem det er at løse. Det kræver kreativitet og samarbejde fra studerende, søfartsmyndigheder, universitetet og erhvervslivet at håndtere et af de mest presserende spørgsmål, som det globale søfartserhvervs står over for. Denne begivenhed vil netop vise, hvor meget bedre vi kan være, når vi arbejder sammen med fokus på et fælles mål, siger direktør Logan Jones fra Boeing Ventures. Maersk bidrager ligeledes til projektet med selskabets massive ekspertise inden for skibsfartserhvervet. Sammen med andre ligesindede rederier i Trident Alliance arbejder Maersk allerede aktivt for at sikre lige konkurrenceforhold, når svovlreglerne træder i kraft på åbent hav. I betragtning af den betydelige prisforskel mellem brændstof med et højt svovlindhold og det krævede brændstof med et lavt svovlindhold er der virkelig brug for effektiv global håndhævelse. - For øjeblikket findes der ingen løsninger, der sikrer, at reglerne håndhæves på åbent hav. Der er behov for, at robuste håndhævelsesløsninger er på plads, før de globale udledningsregler træder i kraft. Det er lige vigtigt for myndighederne og erhvervet for at opfylde formålet med reglerne og for at bibeholde lige konkurrencevilkår. Maersk er glad for at være en del af denne arbejdsgruppe i dens anstrengelser for at løse denne vigtige, globale håndhævelsesudfordring, siger Aslak Ross, Head of Marine Standards ved Maersk Line. Konkurrencen holdes på DTU i løbet af foråret 2017. Den bedste løsning til blive udvalgt af et dommerpanel, der består af deltagere fra Det Europæiske Søfartsagentur (EMSA), Søfartsstyrelsen (SFS), Miljøstyrelsen, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Maersk og Boeing, og vinderne vil blive udråbt ved en prisoverrækkelsesceremoni, der holdes af DTU i maj 2017.

/ SIDE 18

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Tema: Turisme på øer og ø-færger • • • • •

Landevejsprincippet er søsat VisitDenmark markedsfører danske øer Ø-passet udgives i 100.000 eksemplarer God service er den bedste markedsføring Ø-hop udvides i 2017

Danske Ø-Færger

November 2016

FÆLLESFOTO FRA FEMØ

Velbesøgt seminar om ø- og ø-færge turisme Der var stor deltagelse, da Færgesekretariatet holdt seminar om ø- og ø-færgeturisme den 8. september på Femø. Læs afrapportering fra seminaret i dette blad. 55 overfartsledere, turistchefer, ø-repræsentanter, repræsentanter fra Sammenslutningen af Danske Småøer og VisitDenmark samt journalister lyttede til en lang række oplæg.

Dagen indeholdt også god tid til diskussion og brainstorm – og mundede ud i en lang række ideer og forslag, som de forskellige parter nu arbejder videre med.

Landevejsprincippet, ø-hop, ø-pas og Landdistriktspuljen var nogle af dagens mange emner.

Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen:

Landevejsprincippet skal udvikles Tak til deltagerne for en solrig, indholdsrig og relevant temadag om ø- og færgeturisme på Femø den 8. september. Vi var i Lolland Kommune glade for at kunne vise en af vores skønne småøer frem, og stedet kunne ikke have været mere velvalgt end 50 minutters sejlads ude i Smålandshavet, nu hvor Landevejsprincippet skal stå sin prøve. Som den kommune med den største flåde af ø-færger, havde vi som mange andre set frem til indførelse af Landevejsprincippet, hvor det koster det samme at bevæge sig ad den blå landevej, som det koster at bevæge sig ad den grå. Vi havde set frem til Landevejsprincippet af hensyn til de fastboende, for hvem færgen billedligt og bogstavlig talt er en livsnerve til omverdenen; det kan være

svært nok i forvejen at få en dagligdag til at hænge sammen på vores småøer. Og vi havde set frem til det af hensyn til øernes mange gæster og turister; så øerne kan forløse deres kæmpe turismepotentiale – vores øer og færger appellerer i den grad til tidens fritids-, frilufts- og ferieliv. Det skal vi udnytte. Landevejsprincippet er derfor et vigtigt og godt initiativ, men vi må også konstatere, at der er lang vej endnu, da de bevilgede midler langt fra er nok til at sikre reel ligestilling mellem den grå og blå landevej. Landevejsprincippet er en begyndelse, men det er også kun en begyndelse – indtil videre er den blå landevej kun en cykelsti.

- Der er lang vej igen, før Landevejsprincippet sikrer reel ligestilling mellem landevej og færge, understreger Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen.

REDAKTION & BILLEDER UDGIVER Færgesekretariatet www.faergesekr.dk

SEKRETARIATSLEDER Jan Fritz Hansen Tlf.: 29 16 22 07 jfh@faergesekr.dk

REDAKTION OG FOTOS Fotograf: Carsten Lundager / Bjørg Kiær Tekst & redaktion: Lise Mortensen Høy lise@mortensen.mail.dk

Færgen skal skabe værdi

Landevejsprincippet er nu godt på vej, og det har allerede betydet mange flere besøgende på øerne. Jeg er optaget af, hvordan vi bliver dygtigere og klogere og får mest muligt ud af de forbedrede rammer – og dermed undgår nedskæringer i færgedriften. Derfor skal vi i gang med at se på, hvordan vi kan benytte færgeselskabet og færgerne til at skabe værdi på øerne og understøtte erhverv, turistvirksomheder og bosætning, så færgeselskaberne går med i en udvikling, der understøtter, at øerne kan blive bæredygtige. Vi skal til at se på, hvordan vi får flere folk ud på øerne, gæster og turister, så vi får flere kunder både i færge-butikken og i ø-butikken. Færgerne sejler jo, uanset om der er 10, 50 eller 100 passagerer, og turen koster det samme at sejle. Derfor er det aktuelt, at vi ser på, om vi kan have mere fleksible ordninger, hvor vi måske tjener mindre pr. passager – og til gengæld har flere passagerer med. Her kan Landevejsprincippet give os nye muligheder og erfaringer. Kan vi arbejde videre med Landevejsprincippet, så vi understøtter særlige former for turisme – fx ved at gøre det gratis at tage cykler med færgen? Tilbud og ideer skal naturligvis tilpasses den enkelte

rute og ø; der er stor forskel på, om man sejler 5 minutter eller en time. En anden ide, der allerede er taget op flere steder, er at benytte færgerne til andre formål i de tidsrum, hvor de ellers ligger stille. Det skaber også nye muligheder, flere indtægter – og værdi i området. Det er i den forbindelse vigtigt, at øerne byder på oplevelser i høj kvalitet, og at tilbuddene er synlige og tilgængelige og samlet i pakketure, der er nemme at booke. Det er også vigtigt, at vi tænker på, at turisternes ferie er startet lang tid før, de ankommer til øen. Derfor skal vi se på, hvilke oplevelser vores gæster får, allerede fra de booker færgeturen – og når de ankommer til færgeområdet. Det gælder for alle vores færger, uanset om overfarten tager 5 minutter eller en time, men virkemidlerne kan være forskellige. Færgebesætningen er i den forbindelse ambassadører for øen og vigtige aktører i oplevelsen af færgeturen. Det gælder både mad, service, humør og den personlige betjening. God service foregår én til én!

Måske kunne den automatiske velkomst og sikkerhedsinstruks udskiftes med en personlig hilsen, hvor skipper eller styrmand fortæller om vejret, særlige begivenheder på øen de næste par dage – og opfordrer passagererne til at spørge billettøren om tips til opholdet på øen. Afspejler udvalget i cafeteriaet øens udvalg af delikatesser? Kan og vil færgepersonalet give gode råd til cykelturen eller vandreruten på øen? Det er klart, at nytænkning og udvikling af nye ideer kommer til at kræve en indsats både af kommunen, øen, færgepersonalet og færgeselskabet, men det kræver vel at mærke IKKE automatisk et større budget - vi vil hellere mere landevejsprincip, fordi det ser ud til at virke. Jeg vil derfor foreslå et ekstra indsatspunkt for Færgesekretariatets arbejde: At skabe værdi med færgen. Med venlig hilsen Michel van der Linden Formand for Færgesekretariatets styregruppe

Sekretariatsleder, Jan Fritz Hansen sammen med sekretær, Lotte Clausen Rhodes ved Færgesekretariatets kontor i Ærøskøbing.

AF JAN FRITZ HANSEN, LEDER AF FÆRGESEKRETARIATET

Landevejsprincippet

kan blive en klar

succes

Så lykkedes det. Et bredt flertal i Folketinget gav mulighed for, at vi kan sætte færgetaksterne ned. Det første skridt er nu taget imod at gøre det lige så billigt at sejle med en færge til en ø, som det gennemsnitligt koster at køre på en kommunal landevej – altså få kroner pr. kilometer. Det er et vigtigt skridt imod at fjerne barriererne i det danske ørige. Det er for de såkaldte ”skuldersæsoner” før og efter sommerperioden, priserne kan nedsættes. Målet er at få flere turister og besøgende ud i det dejlige danske ørige, og det er lykkedes. De første meldinger tyder på stigninger i antallet af passagerer på 30 procent og i nogle tilfælde endda mere. De lidt større øer, som måske ofte har flere forskellige oplevelser at byde på, ligger meget højt, og flere har måttet sætte ekstra afgange ind i fartplanen. Flere af de mindre øer kan dog også fremvise fremgang på over 20 procent. En enkelt ø, som i en periode havde gjort det gratis at komme over med færgen, oplevede en tredobling af passagertilgangen. STØRRE FREMGANG I 2017 Flere ting spiller ind; eftersommeren har været præget af endog meget fint vejr, og der er selvsagt også et element af nyhedens interesse involveret. På den anden side er det også en helt ny ordning, og det er måske heller ikke alle turister, som har været opmærksomme på mulighederne. Så der er formodentligt potentiale for yderligere fremgang i næste sæson.

Ligeledes har heller ikke alle øer måske været helt klar med nye og spændende tilbud. Det kræver nok mere forberedelse og sikring af tilstrækkeligt personale, og det har måske været lidt svært at planlægge i forbindelse med ordningens start, hvor alle detaljerne reelt først faldt på plads sent på sommeren. FÆRGESEKRETARIATET BAKKER OP Men fremgangen er uomtvistelig, og det er helt sikkert, at besøgende til fastboende og sommerhusejerne tidligt har fået øjnene op for fordelene. Det er også helt sikkert, at Færgesekretariatet og andre centrale spillere i det danske ørige vil gøre, hvad vi kan, for at spille positivt op mod Landevejsprincippet. Den netop afholdte temadag om øog ø-færgeturisme på Femø er blot et enkelt eksempel på dette. Der hersker næppe tvivl om, at man særligt på de lidt mindre øer må sikre sig, at der er nogle fornuftige muligheder for turisterne med hensyn til oplevelser, indkøb og bespisning. Øernes natur, stilhed og ”slow-living” etc. er helt uovertrufne, men værdien og potentialet i særlige events kan næppe undervurderes. Til næste sæson vil Sammenslutningen af Danske Småøer og Færgesekretariatet med flere sætte yderligere fokus på ø-turismen ved en opdateret udgivelse på flere sprog af det nye ø-pas. POLITISK OPBAKNING Men der er jo altid noget, man kan gøre bedre. Indtil nu er det kun knap en tredjedel af Landevejsprincippet, som er ble-

vet etableret – det statslige budget kunne åbenbart ikke bære mere i første omgang. Glædeligvis er der god politisk opbakning til på sigt at gennemføre det fulde princip. Vi håber også, at der kan findes forståelse for en større fleksibilitet, hvor princippet kan bredes ud også over vinterperioden; det vil give nogle gode, nye muligheder for at skabe events eksempelvis i juletiden. JUSTERINGER ØNSKET Det er samtidig også nogle relativt teoretiske beregninger, som myndighederne har måttet foretage, og man bliver nødt til at spørge, om det på sigt er rimeligt, at færgeoverfarter med meget korte distancer og et højt prisniveau skal kompenseres fuldt og aldeles for dette.

Landevejsprincippet

Hvis en alt for stor del af det foreløbige og trods alt begrænsede budget går til dækning af (for) høje priser i forhold til de overfarter, der i forvejen har søgt at holde taksterne på et rimeligt niveau, betyder det desværre, at en alt for stor del af Landevejsprincippet måske ikke kommer alle øerne lige rimeligt til gode. En snarlig måske ikke egentlig evaluering – men snarere justering af de mest tydelige forvridninger i ordningen – vil Færgesekretariatet i den kommende tid arbejde på at finde forståelse for. Så vi kan blive helt sikre på, at Landevejsprincippet af alle opfattes som den succes, det faktisk har fortjent.

• S ocial- og Indenrigsministeriet yder årligt tilskud på i alt 55,6 millioner kr. til færgeruter til og fra visse øer (ekskl. Bornholm). • Et fuldt gennemført Landevejsprincip for disse ruter ville svare til ca. 170 millioner kr. • Budgettet ligger lidt i underkanten af det reelle behov, da ikke alle færgeruterne nåede at komme med i de oprindelige beregninger. • Støtten gives for perioden 16. marts til 30. november, dog undtaget højsæsonen fra sidste lørdag i juni og 6 uger frem. • Den første periode startede 8. august 2016. • Beløbene kan i perioden frit anvendes til takstnedsættelser. • Overfarterne har lokalt valgt forskellige løsninger; takstnedsættelser for hele perioden, blot dele af perioden, afgrænsede gratisperioder, særlige rabatter etc.

FÆRGESEKRETARIATETS FORSLAG Færgesekretariatet peger på fem vigtige indsatsområder

1. UDBYGNING AF LANDEVEJSPRINCIPPET • De indledende erfaringer fra efteråret 2016 tyder på et positivt trafikspring med tocifrede procentstigninger i passagerantallet på færgerne til de danske øer. • Vi arbejder på at fastholde denne succes gennem sikring af et større økonomisk råderum end det hidtil gennemførte, der kun svarer til knap en tredjedel af Landevejsprincippet. • Forsøge at få større fleksibilitet i anvendelsesperioderne af Landevejsprincippet uden for højsæsonen, eksempelvis også hen over juleperioden.

• D er er indsendt ansøgning til Landdistriktspuljen for turismefremme om videreudvikling af ø-passet. Projektet medfinansieres bl.a. af Sammenslutningen af Danske Småøer og Færgesekretariatet. 3. FREMME AF Ø-HOP TURISME • Pilotprojektet fra det Sydfynske Øhav i 2016 søges udbygget særlig med indchartring af relevant færgetonnage for 2017 sæsonen. • Færgesekretariatet vil medvirke til at sikre formidling og markedsføring af projektet, herunder erfaringsopsamling til brug for lignende initiativer andre steder i det danske ørige. • Der er indsendt ansøgning om medfinansiering til Landdistriktspuljen for turismefremme, og Færgesekretariatet er blandt projektets sponsorer.

2. UDVIKLING AF Ø-PASSET • For sommersæsonen 2016 blev næsten 50.000 ø-pas revet væk. • Det planlægges at trykke mindst 100.000 eksemplarer for 2017 samt sikre oversættelse til både tysk og engelsk. • Udvikle anvendelsen af ø-passet på digitale medier samt lave mærkningsordning til brug for øernes turistudbydere om tilbud til øpasholdere.

4. VIDEREUDVIKLE Ø-EVENTS • Særligt uden for højsæsonen er der plads til at introducere events, fx. kunst, kultur,

sport, fiskeri, gourmet, håndværk, oplevelser på færgen etc. • Etablere ø-pakker med alt inklusive; transport, oplevelser, mad og eventuel overnatning. • Kompetenceudvikle og markedsføre i et samarbejde mellem færgerne, beboerne og de kommunale turistorganisationer. 5. SKABE POSITIV OPMÆRKSOMHED • Oplyse om turismemulighederne i det danske ørige og fortælling af den gode historie. • Brande øernes ro, stilhed, natur, slow-living, fordybelse, anti-stress etc. • Færgesekretariatet vil gerne i samarbejde med andre – afholde konferencer/temadage, udsende nyhedsbreve, pressemeddelelser, filmklip, forbedre bookingmulighederne; alt med henblik på at skabe vækst og sikre nye arbejdspladser på de danske øer og færger.

ADDINOL Eco Craft

til firetakts-marinedieselmotorer ved mellemhøj hastighed

Brændstofbesparelser på op til 7 % + betydelig reduktion af udstødningsgasser

ADDINOL Lube Oil Danmark ApS Højtydende smøreolier

Snedkervej 14 6710 Esbjerg V

ADDINOL Eco Craft Højtydende motorolier Forskning & Udvikling – grundlaget for vores succes i mere end 80 år Ved at kombinere nøje udvalgte mineralske baseolier af høj kvalitet med den nyeste additivteknologi opnår olierne følgende fordele:

T: +45 75 450 400 E: se@addinol.dk

Betydelig reduktion af udstødningsgasser Markant længere driftslevetid Lang motorlevetid Stabil smørefilm selv ved høje belastninger Optimal motorrenlighed = Højere fortjeneste og maksimal sikkerhed * Sammenlignet med konventionelle olier til marinedieselmotorer

www.addinol.dk

Aftentur med mad og musik Kan færger bruges til andet end at overholde fartplanen? Det gør Orøfærgen nogle aftner i løbet af sommeren, når der er ”ledig kapacitet” – altså tid imellem de ordinære afgange. Aftenture med Orøfærgen bliver mest solgt til folk i området; campingpladsen er en god målgruppe, men der kommer også folk fra Korsør og København. Én rute går rundt om Orø, en anden går ned til Lammefjorden. - Vi har draget en del erfaringer, lyder det fra overfartsleder Lars Wolfgang Hansen: - For det første skal man ikke oversælge turene. Når folk skal være ombord i 2½ time, er det vigtigt, at der er ordentlig plads. - S ørg for noget ”almen” musik. Vi forsøgte med en harmonikaspiller – det var ikke noget hit. - En lokal restaurant på øen sørger for alt omkring maden. - Lad være med at betale dyre avisannoncer. Vores erfaring er, at en lille folder og helt lokal markedsføring er nok til at fylde færgen. -V ær opmærksom på juridiske fælder. Turene skal være på markedsvilkår – og når der er ”ledig kapacitet”.

- Det er ok, at navigatørerne skal have et søkort frem et par gange om året, siger overfartsleder Lars Wolfgang Hansen.

● Installation ● Reparation ● Service Produktion og reparation af styremaskiner Installation og Reparation af hydrauliske anlæg Reparation og service af alle typer diesel-motorer Produktion og montering af spilanlæg og dæksudstyr

Morsøgade 5-7, DK-6700 Esbjerg | grumsen@grumsen.dk | www.grumsen.dk

24/7/365 SERVICE: (+45) 75 12 54 22 Siden 1995 har Nørlau været en del af Grumsen Equipment. Nørlau har en høj ekspertise i at producerer og servicere offshore spilanlæg, styremaskiner og hydraulisk udstyr.

Øhop-succes videreudvikles Der er søgt midler til at udvikle Øhop Sydfyn med bookingportal og sejlads med to mindre fartøjer i højsæsonen 2017 og 2018. Færgesekretariatet støtter projektet med 50.000 kr. - Sommerens forsøg med ø-hop har været en kæmpe succes. Efter et par uger var alle billetterne udsolgt, fortæller Hans Søby, havnemester på Svendborg Havn: Øhop-projektet lå i perioden fra 25. juni - 14. august 2016, hvor det var muligt at ø-hoppe på øerne: Skarø, Drejø, Hjortø, Avernakø og Lyø. Billetterne kostede 100 kr.; det betød, at de kunne sælges i øfærgernes eksisterende takststruktur og dermed også benyttes på de almindelige færger. Øhop Sydfyn er et samarbejde mellem Faaborg Havn, Naturturisme, Svendborg Event, Visit Faaborg og Svendborg Havn. - Isoleret set har øhop-færgen ikke kunnet løbe rundt; Svendborg Havn har investeret 200.000 kr. i projektet Men vi solgte ca. 2000 ekstra billetter og 400 ekstra cykelbilletter til Skarø-Drejøfærgen foruden et mersalg på færgen fra Faaborg, siger Hans Søby. SAMLET DESTINATION - De kommunale rederier i Svendborg og Faaborg Kommune arbejder med den samme moderne og fleksible bookingplatform til deres øfærger. Den kan håndtere flere skibe og også fleksible sejlruter med mange anløb, fortæller Hans Søby:

- En videreudvikling af systemet skal gøre det muligt for gæsterne at planlægge og booke alle dele af færgerejserne til deres øhavsferie i én arbejdsgang, inklusive tilslutning til Svendborgs og Faaborgs eksisterende færger. - Det langsigtede mål med øhop-konceptet i det Sydfynske Øhav er at binde øerne sammen til en samlet turistdestination og dermed forbedre forretningsgrundlaget for øernes eksisterende turisterhverv og skabe muligheder for nye virksomheder. SØGER MIDLER For at komme videre med afprøvning og udvikling af et decideret øhop-koncept ønsker Svendborg Havn at udvide tonnagen og leje to mindre skibe i månederne juli og august i 2017 og 2018-sæsonen. Herudover er det hensigten at åbne bookingportalen for andre skibsoperatører, der i et forpligtende samarbejde kan udbyde deres ruter og afgange i ”Øhop Sydfyn” og dermed indgå i den samlede infrastruktur. Projektet kan ikke løbe rundt i udviklingsperioden, hvor det samlede udgiftsbudget lyder på ca. 3,2 mio. kroner over to år, hvor leje af skibe er budgetteret til 1,3 mio. pr. år.

- Spørgsmålet er, om vi skal tænke færgedrift på en ny måde, hvor hver færgekommune driver sin egen færge, men hvor færgerne samtidig samles i en fælles pulje med øhop, pendlerfærger, afløserfærger, konventionelle færger og fleksible fartøjer i et område, foreslår Hans Søby. Andre store poster er udvikling af bookingsystem og øhop-portal. På indtægtssiden er salg af billetter budgetteret til 670.000 kr. årligt, og Svendborg Havn vil lægge 200.000 kr. i projektet om året – ligesom Færgesekretariatet støtter med i alt 50.000 kr. Herudover ansøges der om i alt ca. 1,5 mio. kr. fra Landdistriktspuljen, LAG SØM, samt Småøernes Aktionsgruppe.

God service er altafgørende Den allerbedste markedsføring er god service.

- Det gode er, at god service er gratis; det får kunderne til at fortælle den gode historie, og det får både dem selv og deres venner og familie til at komme igen. Færgeturen er en del af hele ø-ferieoplevelsen, og dermed er færgepersonalet ambassadører for øen, siger Lindy Kjøller, marketingchef for Rederiet FÆRGEN. Han understreger, at god service starter ved ledelsen, der skal tage ansvaret og stille krav om, at medarbejderne yder god service. GÆLDER ALLE STEDER - Det gælder, uanset hvor lille arbejdspladsen er, understreger marketingchefen:

- Og det er forpligtende – både opad og nedad – for man skal også give sine medarbejdere mulighed for at yde den gode service. Lige fra, at de har ordentlige arbejdsvilkår – til at de rent faktisk forstår, hvad der forventes af dem. Det sidste er nu meget let: Det starter med dig selv, du skal bare sætte dig i kundens sted. Samtidig er det også vigtigt, at det er muligt for medarbejdere at kunne sige fra: - Det ødelægger humøret, hvis man går ved siden af én, der ikke yder ordentlig service. Så skal det være muligt at sige til kollegaen: ”Det der er til skade for kunden – og det er ødelæggende for den gode service, jeg laver.”

- Jeg vil anbefale et servicekursus, hvor flere små rederier deltager sammen; det kan være med til at sætte service på dagsordenen og få diskussionerne i gang, lyder det fra marketingchef for FÆRGEN, Lindy Kjøller.

Ø-pas – en stor succes 47.000 ø-pas er bogstaveligt talt revet væk i løbet af sommeren.

- Det nye ø-pas samler og præsenterer 35 danske øer i ét pas og som en samlet destination – det danske ørige. Det har givet en stor markedsføringseffekt. Vi får meldinger ude fra øerne om, at de får nye besøgende, der har set øen i ø-passet, siger ø-turismeambassadør Britta Leth, der har udviklet ø-passet. Hun glæder sig over den store succes, hvor turisterne allerede har taget de første 47.000 trykte ø-pas: - Vores ønske er, at der skaffes finansiering til at trykke og distribuere 100.000 danske ø-pas

i 2017, foruden en engelsk/tysk version, siger Britta Leth. - Målet er at tiltrække endnu flere turister til de danske øer. UNIKT SAMARBEJDE Færgesekretariatet, rederiet FÆRGEN og Sammenslutningen af Danske Småøer var enige om at afprøve ideen med et ø-pas, og de tre samarbejdspartnere ønsker nu at videreudvikle øpasset med en online-præsentation og gennemføre en massiv branding både på det danske og det tyske marked.

Hvad sker der, hvis din maksimalafbryder kobler ud? Tilstanden på dit elektriske udstyr er afgørende for • sikkerheden for passagerer og personale • sejlplaner og driftsikkerhed

20 - 40% rabat på eftersyn af maksimalafbrydere i 2016 Kontakt os på telefon 88 30 20 30 og book dit serviceeftersyn i dag. - I ø-passet er 35 øer præsenteret med et kort, et foto, fakta, beskrivelse af oplevelserne og en QR-kode til øens hjemmeside. Turisten kan på færgen eller turistbureauet skrabe et mærke – en silhuet af øen – over i passet og på den måde samle på danske øer, fortæller ø-ambassadør, Britta Leth.

På et tidspunkt var Femø Kro oppe på ca. 7000 årlige overnatninger, men det sled for meget både på kroen og ejerne – de 5000 passer fint, siger Asger Fanning, Femø Kro.

Fra 2000 til 5000 overnatninger Femø Kro er et levende eksempel på, at folk kan lokkes ud på øerne. Den gode udvikling i overnatninger betyder, at kroen nu har seks ansatte hele året – foruden parret, der ejer kroen.

I flere år havde Femø kroen succes med fester i weekenderne. De var nemme at sælge, men belægningen var ikke høj nok, særligt manglede der gæster i ugedagene. Derfor begyndte kroen at sælge kroophold i resten af ugen som ”Deals”. - Vi sælger et døgn for 850 kr. med morgenmad – det er deal-købet. Herefter koster et ekstra døgn ikke noget. Men det ekstra døgn betyder, at vi ”har gæsterne” en hel dag fra morgen til aften med frokost, aftensmad og leje af cykler. Og den ekstra nat koster os ikke noget særligt, fortæller Asger Fanning,

der ejer og driver Femø Kro sammen med sin kone, Pia Christensen: - Vi har fået mængderabat på færgebilletterne – og så er det ikke er dyrere end et kroophold på fastlandet.

- Husk for det første, at alt kan forhandles, også procenterne.

Vi gik fra ca. 2000 årlige overnatninger til 5000. På et tidspunkt var tallet højere, men det kunne vi ikke håndtere. Nu har vi altid et par ledige værelser – som vi tager i brug, når der er noget, der er ude af funktion.

- Husk, det handler ikke kun om omsætning – det væsentlige er, at I tjener penge. Derfor er det bedste råd, at der skal så lidt som muligt ind i Deal-tilbuddet, hvor man typisk betaler 25 % i gebyr, sådan at gæsterne selv køber ind, når de kommer frem. Ekstra middag, ekstra frokost, cykelleje, et ekstra døgn osv. – uden procenter.

STYR PÅ DEALS Asger Fanning giver nogle håndfaste råd til at håndtere aftaler med Deals:

De mange overnatninger betyder, at Femø Kro nu har seks ansatte året rundt – foruden Asger Fanning og Pia Christensen.

Stort turistpotentiale VisitDenmark: De danske øer er en turismemæssig perle – der skal gøres mere synlig. - De danske øer er et helt unikt turistprodukt, men desværre er der endnu ikke så mange udlændinge, der ved det. Dem, der har set på et Danmarkskort, kan måske godt regne det ud, men ved de, at de nemt kan sejle til øerne, og hvilke oplevelser der venter dem? Kan de sætte billeder på? Ved de, om der er oplevelser nok til en eller flere dage? Tilpasset netop deres rejsegruppe? Og er der ledigt på et overnatningssted? - Hvis ikke det er nemt for turisterne at svare på ovenstående spørgsmål, så besøger de andre destinationer, fastslår Eva Thybo, Fundraising & Relationship Manager i VisitDenmark. VisitDenmark har gennem mange år markedsført de danske øer på linje med andre kyst- og naturoplevelser i hele Danmark. I 2016 valgte VisitDenmark at integrere økampagnen i de to store kampagner i Tyskland, Ostsee og Nordsee for at øge markedsføringseffekten.

- Også fremover er VisitDenmark meget interesseret i at markedsføre alle danske øer – store som små. Og da vi godt ved, at det koster penge, som mange øer ikke har, bakker vi aktivt op om Ø-Sammenslutningens fælles ansøgning til Landdistriktspuljen om at udvikle og markedsføre bl.a. ø-passet på det tyske marked, siger Eva Thybo. STOR TYSK INTERESSE Erfaringerne fra 2016-kampagnen er, at tyskerne er meget interesserede i ø-ferie. Der var usædvanligt mange, der klikkede videre på de links, der omtalte ø-feriemuligheder i forhold til andre oplevelsesmuligheder. Nogle bookede også konkrete oplevelsesprodukter, men her er der brug for, at der er flere oplevelser at vælge imellem og bedre tekniske muligheder. Her ser VisitDenmark frem til, at de to bookingplatforme OplevDanmark og Øferie bliver sammenkoblet hen over vinteren. - I 2017 er VisitDenmark klar til at fortsætte og gerne øge samarbejdet med de danske

øer. Indsatsen kan fx i højere grad kobles op på bookingplatformene med mulighed for at øge fokus på konkret salg af oplevelsestilbud. Ligesom der forhåbentlig kan skabes en masse omtale af, at der også lanceres et tysksproget ø-pas og dermed et øget personligt engagement i form af flere ø-ambassadører, siger Eva Thybo.

TYSKLANDSKAMPAGNEN 2016 • Kampagne med en række af de danske øer. • 6 mio. trykte brochurer, 50/50 mix af indstik og hustandsomdeling i Nordtyskland. • Systematisk og målrettet presseog social mediebearbejdning. • Online platform med oplevelser, attraktioner og destinationsbeskrivelser med tilbud og link til partnere/booking.

- Flere ø-oplevelser på bookingplatformen vil kunne skabe øget opmærksomhed om øerne. Jeg håber, at mange vil være med. Det vil styrke Danmarks maritime image yderligere, siger Eva Thybo.

RoRo & Ferry Services Global Technical Services & Excellence • Classification, Certification, Surveys & Approval • Ballast Water • Scrubber Technologies • LNG as Fuel & Dual/Triple Fuel

www.bureauveritas.com www.veristar.com

SØBY VÆRFT A/S - waypoint for innovative ship repair and conversion since 1931

Our skilled staff are able to offer you high quality work whether it is ● Engine work ● Steel repair ● Surface treatment Searching for a reliable par tner, contact SØBY VÆRFT A/S

SØBY VÆRFT A/S www.shipyard.dk

SØBY VÆRFT A/S, DOKVEJ 5, DK-5985 SØBY ÆRØ, TEL. +45 6258 1123, FAX +45 6258 1442, shipyard@shipyard.dk, www.shipyard.dk

54O 56,5’ N 10O 15,6’ E

3 dry docks with max. capacity 115 x 24 x 6 mtr.

SØFARTSSTYRELSEN SER PÅ UBEMANDEDE SKIBE

- Det her er et rigtigt spændende område, og på kort sigt kan teknologien jo bruges til at gøre vores skibe mere sikre og effektive. På længere sigt kan forskningen i autonome skibe blive en stor gevinst for Det Blå Danmark”, siger Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Dette er alle væsentlige faktorer, hvor Det Blå Danmark kan anvende sine styrkepositioner inden for ny teknologi og kan medvirke til at opnå konkurrencemæssige fordele. Derfor ønsker Søfartsstyrelsen nu at få bedre viden på området.

Visionen om førerløse eller autonome skibe er ikke ny. Men nu har udviklingen af især softwaresystemer med stor datakraft samt udviklingen inden for robotteknologi og selvkørende biler gjort det førerløse skib højaktuelt – ikke mindst for Det Blå Danmark, der generelt har et højt teknologiniveau.

Det planlagte forstudie vil blive afviklet under DTU’s projekt for forskningsbaseret maritim rådgivning, der er finansieret af Den Danske Maritime Fond.

Autonome skibe har stort potentiale både i forhold til automatisering af skibsoperationer, reducering af omkostningerne til skibsdriften, en mere sikker og pålidelig operation af skibe samt en øget energieffektivitet.

Forstudiet skal sikre, at vi har en dansk definition af, hvad begrebet egentligt dækker over, samt foreslå, hvordan man kan udarbejde nyttige, funktionsduelige projekter, som kan bidrage både teknologisk og økonomisk til sektoren.

Søfartsstyrelsen ønsker at gennemføre et bredt samarbejdsprojekt om udviklingen af ubemandede skibe, som er baseret på styrkepositioner i Det Blå Danmark inden for rederidrift, sikkerhed og miljø, energieffektivitet, teknologiudvikling og maritime kompetencer. Der er allerede gennemført flere projekter om autonome skibe som for eksempel det EU-finansierede MUNIN-projekt og indtil flere projekter drevet af industrien i f.eks. Finland. Pt. har Norge og England oprettet hver deres eget samarbejdsforum med deltagelse af en række partnere fra myndigheder og industrien. Norge har netop lanceret et testområde ved Trondheim for autonome skibe.

TEMA: DANISH MARITIME DAYS 2016

DO OR DIE AF FINN BRUUN

Disruption var det ord som nok blev brugt flittigst i diskussionerne på Danish Maritime Forum i København, hvor over 200 topledere, beslutningstagere og eksperter fra hele verden den 26. og 27. oktober dykkede ned i den internationale skibsfarts gigantiske udfordringer og sammen ledte efter løsninger. Vi bringer nogle centrale punkter.

et er tredje år, at begivenheden finder sted, og på den korte tid er udviklingen for den globale skibsfart vendt fra forsigtig optimisme til krise-tænkning på en lang række områder – ikke mindst for containerforretningen. Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen var med sine indledende bemærkninger med til at sætte dagsordenen for dette shippingbranchens ”Davos-møde”, da han opregnede fire dynamikker, som han mente er en test for branchen i en tid, hvor verden ændrer sig og intet kan forudses og intet er sikkert: For det første er væksten i verdenshandelen for første gang i årtier faldet til under niveauet for verdens økonomiske vækst. Det er en udfordring for den maritime sektor, som er rygraden i global handel. Dernæst er der en synlig - og skræmmende - tendens til protektionistiske tiltag. Den slags underminerer vækst og fremgang. For det tredje er der stigende krav til branchen om at reducere sin påvirkning af miljø og klima. Det kræver investeringer og øger behovet for ”level playing field”. Og endelig ændrer fremvæksten af nye teknologier vores liv og hele skibsfartsindustrien. Troels Lund Poulsen pegede på, at handel er vejen til fremgang; ikke en trussel. Frihandel er en positiv kraft i den maritime sektor.

Vinderen vil være den, som formår at bruge teknikken innovativt, mente Troels Lund Poulsen, som erkendte, at regeringerne til gengæld må levere klog regulering. Som arrangementets moderator, Gillian Tett fra Financial Times, formulerede det: Den dårlige nyhed er, at udfordringerne tårner sig op. Den gode nyhed er, at det ofte skaber baggrund for radikale reformer – og at alle tydeligvis erkender denne situation. På spørgsmålet om hvor mange af de deltagende beslutningstagere, der forventede, at der vil ske yderligere konsolidering i shipping var svaret: Praktisk taget alle. Det samme gjaldt spørgsmålet om udsigten til større konkurser: Næsten alle forventede flere af dem. Det var på den baggrund, at et panel af centrale aktører gik i gang med at kaste et blik ud i den nære fremtid samtidig med, at emner som kapacitet, digitalisering, protektionisme og miljø trængte sig på. BLØD PRISKRIG Rodolphe Saadé Vice Chairman, CMA CGM, France lagde ikke skjul på, at konsolidering er “the name of the game” i den nærmeste fremtid.

HÅNDHÆVELSE - Samtidig må vi arbejde for global regulering og håndhævelse af reglerne for beskyttelse af miljø og klima i et internationalt samarbejde. Desuden skal big data og robotteknologi opfattes som muligheder frem for trusler.

/ SIDE 32

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Vi har allerede set konkurser og vi bevæger os ind i et stærkt udfordret miljø, sagde han og vurderede samtidig, at protektionisme er svær at håndtere, fordi den ikke blot forekommer i Rusland og Kina, men mange steder. Det gælder for alle rederier. Sådan er det. Til spørgsmålet om overkapacitet, som er en realitet trods konkurser, indrømmede han, at de store rederier måske er med til at øge problemerne ved at bestille større og større skibe. – Men samtidig må vi sikre, at priserne er de rigtige, at fragtraterne ikke bliver for lave. Det som er sket med Hanjin er vigtigt for os alle, og det kan ske igen. Lave rater er ikke svaret, sagde han, selv om han samtidig slog fast, at priskrige er en del af shippingbranchens væsen. Men det skal være pæne priskrige, sagde Rodolphe Saadé.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 33 /

TEMA: DANISH MARITIME DAYS 2016

DISRUPTION Billedet er ikke rosenrødt, vurderede Ulrik Sanders, Senior Partner and Managing Director, Global Leader, Transport & Logistics og slog fast at skibsfartsindustrien må arbejde smartere: - Digitalisering og smart teknologi er nødvendige også fordi kunderne – detailhandelen ikke mindst – allerede har vænnet sig til at bruge det, hvorimod shipping er mere konservativ, sagde han og opdelte digitaliseringen i to: Dels en vertikal del som handler om at optimere sine egne ressourcer ved at bruge big data, effektiv skib-til-land kommunikation og samarbejde på langs af transportkæden i partnerskaber mellem havne og afskibere. Og dels en horisontal akse: Her må være plads til nogen disruption. F.eks. har vi set Uber overtage taxaindustrien, den slags kan også ske i skibsfarten. Der dannes nye platforme, nye måder at gøre forretning på og nye samarbejdsformer, sagde han og udelukkede ikke, at helt nye spillere kunne komme ind i billedet a la Apple eller Amazon. - De har allerede været der, sagde han, men vurderede, at der er udsigt til konkurser, opkøb og sammenlægninger, eftersom der allerede er for mange derude.

/ SIDE 34

Hertil kommer light business modeller, som fokuserer mindre på bruttotons end på megabytes.

Hvem vil så finansiere nye rederier, lød modspørgsmålet: Det ville ingen af beslutningstagerne i forum’et.

LOKAL BESKYTTELSE En anden indgang til protektionisme end de fleste havde Amy Jadesimi, Managing Director, LADOL; Commissioner, Business & Sustainable i Nigeria, som understregede, at det som nogen kalder protektionisme i stedet kan ses som ”local content”, behovet for at involvere landets egen arbejdskraft, virksomheder og projekter i transport og infrastruktur.

Men Rodolphe Saadé fremhævede, at CMA CGM tror meget på Vestafrika. - Vi tror, at det er et kontinent som fortsat vil have vækst. Og vi ser mere internalisering af handelen. Vi satser på Intra Europa, Intra Africa og Intra Asien – så der bliver mindre langdistance transport og mere regional virksomhed.

Det ville også indebære nye nigerianske rederier og faciliteter, som skulle stå for lokal eller regional shipping ud og ind af Nigeria.

TANKSKIBE I PLUS EU-Kommissionens repræsentant, Fotis Karamitsos, Deputy Director General, Director, MOVE advarede mod kun at anskue shipping som en containerforretning.

Hun frygtede ikke, at det ville øge kapacitetsoverskuddet: - Vi lever ikke i en verden, hvor du kan forlade dig på store virksomheder til at gå ind og udvikle i uudviklede områder og løfte dem ud af fattigdom. Det virker ikke. - Hvad der virker er derimod, når indbyggerne i landet skaber infrastruktur og opbygger en middelklasse, som giver mere efterspørgsel. Du kan løfte100 mio. mennesker ud af fattigdom i Afrika og det vil stimulere efterspørgslen og skabe økonomi, som vil mere end opsuge den ekstra kapacitet, som skabes lokalt, forklarede hun.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Det er kun et hjørne. F.eks. er tankskibe ikke berørt på samme måde, fremhævede han og vurderer at overkapaciteten er skabt i Fjernøsten men, at f.eks. Kina er begyndt på skrotning. Han mente at kapacitetsproblemet nok ville vare i mere end fem år og sagde, at man måske skal vænne sig til en cyklus med længere perioder af henholdsvis vækst og stagnation. FORDI VI KAN Christine Loh, Undersecretary for the Environment, Hong Kong, var med på, at energitransport

FOTOS: RODOLPHE SAADÉ, AMY JADESIMI, CHRISTINE LOH, ULRIK SANDERS

Digitalisering og smart teknologi er nødvendige også fordi kunderne – detailhandelen ikke mindst – allerede har vænnet sig til at bruge det. - Ulrik Sanders, Senior Partner and Managing Director, Global Leader, Transport & Logistics de store internationale rederier – måske vil brede sig ud. Hun er parat til at gå videre unilateralt med disse miljøkrav. - Hvorfor skulle vi ikke gøre det, når nu vi kan, spurgte hun. DISRUPTION Diskussionen på Danish Maritime Forum drejede sig meget om behovet for digitalisering. Moderator Gillian Tett spurgte, om man kunne forvente en ”uberisering” af shippingbranchen, en disruption i stil med Ubers overtagelse af taxikørslen mange steder på bekostning af de traditionelle taxifirmaer.

– ikke mindst gas – er en faktor for ”emerging” lande, og understregede, at Kina tager miljøet meget alvorligt med Paris-aftalen, både direkte og indirekte.

For nogle af deltagerne var der intet valg at se: Do or die, som nogle lidt dramatisk formulerede det, mens andre som Rodolphe Saadé erklærede sig som varm tilhænger af digitalisering men også slog koldt vand i blodet: Der er stadig brug for basis-ydelserne. Det blev desuden understreget, at man endnu ikke kan transportere tomater digitalt.

- Men jeg er overrasket over hvor lidt folk ved om, hvad der sker i Kina. I 2019 vil vi have ECAs langs kysten. Det vil give ændringer i skibsfarten, som kan håndteres fordi det betyder fuel-skifte, når man går ind. Diskussionen går langt videre omkring emissionerne i indlands skibsfart. Der Men billedet af store, gamle spillere som Kodak sker store forandringer i Kina, sagde hun og eller Nokia eller Motorola, som pludselig blev vurderede, at det forbud mod beskidte skibe, overhalet at nye fremstormende foretagender, Marstal Navigations-q 11/01/04 1 i en garage, og som rammer så som Hongkong håndhæver – i samarbejde med 23:16 der erSide startet

rigtigt og rettidigt, at de vokser eksponentielt, var med til at sætte fart i diskussionen. For eksponentiel vækst er svær at konkurrere med, hvis man har opbygget en stor koncern med It, økonomi, udvikling, produktion, design og ledelse placeret i hver sin silo, som ikke kommunikerer effektivt. SÅ STÆRKT GÅR DET DFDS-direktør Niels Smedegaard, illustrerede tempoet i eksponentiel vækst med et eksempel fra Wembley Stadion: Forestil dig, at du sidder oppe på øverste række på stadion. På plænen er en vandslange, hvorfra kommer en dråbe vand, som fordobles hvert minut. Hvor lang tid går der, før vandet, når helt op til dig? År, måneder, dage eller hvad? Svaret er 24 minutter, og det uhyggelige er at du først opdager det efter 23 minutter. TRE ÅR Direktør og formand for Danish Maritime Days, Anne H. Steffensen sagde afslutningsvis, at eventen nu har kørt de planlagte tre år, og ikke forlænges i det nuværende regi, men at der er stærke kræfter i gang for at fortsætte dette vigtige internationale skibsfartsforum i en ny udgave.

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 35 /

TEMA: DANISH MARITIME DAYS 2016

DEN GLOBALE FRIE HANDEL ER UNDER PRES AF FINN BRUUN

Danish Maritime Days bød igen i år på en kaskade af konferencer og events ud over hovedbegivenheder som Danish Maritime Forum og Danish Maritime Fair. Et af arrangementerne var Danmarks Rederiforenings konference om frihandel.

elv om der nu er gjort klar til at få den strandede frihandelsaftale mellem Canada og Europa, CETA på plads, sendte Valoniens uventede torpedering af aftalen chokbølger ud i det globale erhvervsliv. Sammen med Donald Trumps protektionistiske politik var det et tydeligt tegn på, at frihandel ikke er nogen selvfølge. En Financial Times opgørelse viser en skarpt stigende kurve af tilfælde af begrænsninger af den fri handel og dermed også skibsfarten. Protektionisme er på vej frem. Og sker selv om man, som udenrigsminister Kristian Jensen gjorde i sit indlæg på Danmarks Rederiforeningens Free Trade konference, kan slå fast, at frihandel faktisk er til gavn for forbrugerne. BEKYMRENDE TENDENSER Han er bekymret for de tendenser, som pludselig rystede handelsaftalen med Canada, CETA, som han kaldte den mest moderne, sammenhængende og attraktive handelsaftale, der nogensinde er indgået. - Fordelen ved frihandel ligger nemlig ikke først og fremmest hos producentsiden. Som jeg ser det, er fordelene mest på forbrugersiden: Et større udvalg med bedre og billigere varer, sagde han og fremhævede at man jo frit kan vælge at købe lokalt producerede varer, selv om priser og kvalitet er dårligere. - Frihandel er ikke blot varer. Det er også viden, innovation, nye konkurrenceformer og teknologi, som således overføres til lande, der ikke har erfaringen og på den måde hjælper udviklingen frem, sagde han og understregede:

/ SIDE 36

- Men skepsis stiger, mens handelshindringer og begrænsende reguleringer øges. Det skader økonomierne. Det er sandt at nogen oplever negative følger af frihandel, hvis deres produkt ikke er konkurrencedygtigt og udsættes for konkurrence, sagde ministeren, som frem for handelshindringer hellere så, at man i de pågældende områder fik løftet arbejdskraftens niveau, så den kan være en del af markedet. GAVNER MILJØ OG LØNMODTAGERE Handel er ikke en jobtaber – tværtimod er det en jobskaber, sagde ministeren, som samtidig fremhævede, at CETA-aftalen kan gavne dansk økonomi med 2,2 mia. kroner, mens den kommende USA-aftale, TTIP, kan give endnu større gevinster samtidig med, at der skabes en helt ny standard for handelsaftaler i resten af verden til gavn for både miljø, forbrugere og lønmodtagere. Kristian Jensen påpegede, at skibsfarten er blandt de første der mærker følgerne protektionisme og handelshindringer. AVOCADOER BANER VEJEN Og COO i Maersk Line, Søren Toft understregede, at frihandelsaftaler er helt afgørende for Maersk Line som virksomhed.

længere end transporttiden, men da Maersk Line kom med en containerteknologi, som gjorde det muligt at standse modningen, så frugten kunne holde sig i 40 dage, skete der et gennembrud, som har betydet en ny eksport.

- De er vitale for, at vi fortsat kan skabe vækst og arbejdspladser overalt, hvor vi er til stede, sagde han og brugte handelen med avocadoer som eksempel.

Så ved at forbinde avlere og producenter med modtagere er der skabt en livlig trafik, som giver jobs og bedre økonomi – også fordi Mexico er med i NAFTA og har en hel stribe frihandelsaftaler.

Da efterspørgslen på avocado steg i Dubai, var problemet, at frugten modnes på 15-20 dage –

- Vi kan nu skabe en betydningsfuld handel mellem Mexico og Dubai, hvilket i år er blevet til mere

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

FOTOS: KRISTIAN JENSEN, SØREN TOFT OG JAKOB ULLEGÅRD.

Svendborg motorv-q

end 7.000 40” containere med 400 millioner avocadoer. Det er blot et eksempel, på hvordan vi hjælper producenter med at nå frem til forbrugerne, sagde Søren Toft og nævnede, at man i Kina er ved at få smag for avokadoer. AFTALE STÅR IKKE ALENE Frihandelsaftaler kan dog ikke nøjes med at gå på ét ben. Således fremhævede generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist Sørensen, på konferencen, at frihandelsaftaler også bør være med til at sikre rettigheder og beskyttelse for verdens fattigste. Strukturer omkring aftalerne hører også med. Direktør i Danmarks Rederiforening, Jakob Ullegård, understregede det vigtige i at få udbredt fakta og frihandel og holde emnet på den politiske dagsorden.

01/11/05

9:12

Side 1

Svendborg Motorværksted ApS er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet. Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer. Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste, servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

Svendborg Motorværksted ApS Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: info@svendborg-motor.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 37 /

ENDNU ÉN TIL HAFNIA AF BENT MIKKELSEN

Hafnia Tankers er i gang med en flådeforøgelse med en stribe nybygninger fra Guangzhou i Kina. Seneste leverance er Hafnia Henriette, der er blevet leveret til Hafnia Tankers maltesiske datterselskab med kontor i Valletta forstaden Sliema. Skibet har været på en næsten sædvanlig rundrejse efter leveringen: Fra Kina til en række øer nord for Australien for at laste palmeolie til Europa. Efter losning er skibet gået ind i det pool-samarbejde, der er en af mangfoldighederne i Hafnia-gruppen. Udgangspunktet er hovedkontoret i Hellerup uagtet at Hafnia er det latinske navn for København.

ed leveringen af Hafnia Henriette fra Guangzhou Shipyard International (GSI) har Hafnia Tankers fået skib nummer 33 til flådelisten af ejede tankskibe, og samtidig blev skibet til tankskib nummer 51 i pool-samarbejdet Hafnia Management Pool, hvor de mange tankskibe sejler under et særligt system til gavn for hvert enkelt skib og til gavn for samtlige deltagere i poolen. Hafnia Henriette er det fjerde af foreløbig otte enheder af den såkaldte Eco-type fra GSI. Det

/ SIDE 38

vil sige, at det er et skib, der er energioptimeret på mange leder og kanter. Det gælder alt fra brug af LED-pærer overalt til et hovedmaskineri med de nyeste features for at spare brændstof til designet af skibet. Således er dækshuset lavet i en særlig form med skrå flader på forkanten. Der har vindtunnelforsøg vist, at denne præcise form mindsker vindmod-standen når skibet er på havet. Det giver mindre vindmodstand, at bakdækket er overdækket med et skråt tag. Det giver også en effektiv beskyttelse af dækspil, trosser og ankerspil.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Hafnia Henriette og dets søsterskibe er nogenlunde identiske med StenaWeco-gruppens leveringer fra samme værft, der over de senere år har været en af de ledende leverandører af moderne produkttankskibe i Medium Range-klasse på op til 50.000 DWT. Ud af Hafnia-poolens 51 skibe er 12 enheder leveret fra GSI, som altså skal levere endnu fire enheder. Hafnia Tankers forsætter leveringen med endnu fire søsterskibe, der er planlagt til at sejle fra værftet

TANKERS

i perioden fra udgangen af november 2016 til første kvartal 2017, da det foreløbig sidste skib i ordre ventes at forlade den kinesiske havneby. Næste nybygning bliver Hafnia Kirsten, der ifølge planen skal afleveres 30. november. De resterende nybygninger vil få navnene Hafnia Lise, Hafnia Lotte og Hafnia Mikala. JOMFRUREJSEN Hafnia Kirsten havde ved redaktionens slutning endnu ikke fået booket en rejse fra Østen, men det bliver sandsynligvis nogenlunde samme type rejse, som det var tilfældet med Hafnia Henriette. Hafnia Henriette forlod Kina for at sejle i ballast til Honaira på Solomonøerne, Aloutau og Kimbe på Papua New Guinea, der alle ligger nord for Australien. Der lastede tankskibet flere partier palmeolie til flere havne i Europa. Den type last – palmeolie – er rigtig god for et produkttankskib der er coated med epoxy i lasttankene. En epoxy coating hærder særdeles godt med en last palmeolie i tankene, og da rejsen til Europa tog godt én måned (afsejlede Singapore 10. august og ankom til første lossehavn, Rotterdam, 16. september), så havde tankskibets coating alle muligheder for at blive hærdet igennem. I Europa blev

FAKTA OM HAFNIA HENRIETTE

FOTO: HENK JUNGERIUS

Byggeværft Guangzhou Shipyard International Byggenummer # 13130043 Ejer Hafnia Tankers Shipholding Malta Ltd, Valletta Operatør Hafnia Handi Pool Management, København Hjemhavn Valletta IMO-nummer 9726607 Kaldesignal 9HA4204 Køllagt 09-10-2015 Søsat 25-01-2016 Afleveret 28-06-2016 Klasse DNVGL +1A1, CSR Tanker for chem and oil. ESP, SPM, E0, VCS2 Clean BIS TMON Længde o.a. 183,20 m Længde p.p. 178,50 m Bredde 32,26 m Dybgang 12,63 m Sidehøjde 18,20 m Højde fra køl til mast 45,28 m Tonnage 29.658 BT 14.414 NT 49.999 DWT Besætning 19 personer Nationalitet 8+11 personer (filippinere, montenegriner, rumænere, russere, indere, bulgare og kinesere samt 11 filippinske menige) Teknisk management Thome Ship Management, Hong Kong Tanke 10 Coating Epoxy Volumen 46.387 kbm Sloptanke 2 Volumen 6.977 kbm Dækskran 1 x 10 tons Udlæg 7 meter Hovedmaskineri B&W/Hudong type 6S50ME. B9.3 Udtag 7.628 kW Servicefart 15 knob Eco-speed 12 knob Hjælpemaskineri Daihatsu 6DK-20e Fuel-kapacitet 1.400 kbm Diesel olie 177 kbm Gasolie 490 kbm Kedel Alfa Laval Aalborg

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 39 /

de forskellige partier palmeolie losset i Rotterdam, Liverpool og Antwerpen. Derefter sejlede Hafnia Henriette over Atlanterhavet til Tuxpan i Mexico og er nu en del af det store tankskibs-netværk hos Hafnia. FLÅDEN Hafnia Tankers er ejere af 33 produkttankskibe, hvoraf den største del, 16 enheder, er såkaldte Medium Range-enheder (MR), som er i størrelser op til 50.000 DWT. Selskaber ejer også 13 skibe i segmentet, der kaldes Handy-size tankskibe, som er op til 39.999 DWT. Hafnia er også ejer af seks Long Range produkttankskibe (LR1), der typisk er op til 80.000 DWT. Dertil kommer fem tankskibe (3 MR og 2 LR1), som er taget ind på langtids certepartier. Disse 33 skibe sejler i Hafnia Poolen, som er et tæt samarbejde med en række andre redere, som har valgt at lægge deres tonnage ind til et

kommercielt samarbejde, hvor alle trækker på samme hammel så at sige. Hafnia Poolen har en flåde på 51 skibe inklusive dem, som er ejet af Hafnia Tankers, som sejler sammen til puljen. Der er på forhånd givet et bestemt antal Pool Point til hvert enkelt skib, som tillige bliver bedømt via Hafnia Poolens avancerede IT-system, der kan analysere hvert skibs performance i form af sejlads og tekniske tilstand. Baseret på disse fakta fordeles indsejlingen i poolen mellem de deltagene skibe og redere. To gange årligt mødes såvel Hafnia Pools tekniske komite, som den operationelle ditto for at diskutere erfaringen, ændringer og tekniske nyskabelser, der kan bedre driften og dermed indsejlingen. Pool-samarbejdet blev i sin tid opfundet hos Dampskibsselskabet Torm A/S, hvorfra en række af de ledende medarbejdere nu udgør top-ledelse i Hafnia-gruppen. Det gælder Mikael Skov, der er CEO i Hafnia Tankers, Anders Engholm, der er

CEO i Hafnia Management (som administrerer poolen) og Jan Mechlenburg, der er CEO i Asset Management i Hafnia Tankers. Dengang i Torm såvel som hos Hafnia Pool var hovedideen i samarbejdet, at man ved at gå sammen med andre kunne få et meget større spænd i antallet af tankskibe og dermed tilbyde en større frekvens af afskibninger over for kunderne. Der også var muligt at være repræsenteret i langt flere lastepositioner med f.eks. 51 skibe, end hvis det var et enkelt rederi med kun seks skibe i fart. Det viste sig bæredygtigt allerede i det forrige århundrede, men blev splittet, da uenigheder i og omkring Torms ejerkreds førte til bl.a stiftelsen af Hafnia Tankers og Hafnia Pool. Hafnia Tankers fik de første nybygninger i foråret 2015, da Hafnia Bering og Hafnia Magellan blev leveret fra Hyundai Heavy Industries i Korea. Indtil da var flåden blevet bygget op af second-hand

Hafnia Tankers er ejere af 33 produkttankskibe, hvoraf den største del, 16 enheder, er såkaldte Medium Range-enheder

tonnage. Det var bl.a. hele Lauritzen Tankers flåde af 12 MR-skibe, der blev købt, da Lauritzen Tankers indskrænkede antallet af forretningsområder og solgte tankskibene. De var allerede da overgået til Hafnia Management Pool, da Lauritzen Tankers valgte at reorganisere strukturen i hovedkontoret i København og dermed stoppe med egen tanker befragtning. Hafnia Tankers fik da første ret til at købe skibene, som var vigtige at holde inde i poolen frem for at lade dem gå til andre aktører i markedet.

FORSKELLIGE REDERIER Hafnia Tankers er et i selskab stiftet et samarbejde mellem Tanker Inc (stiftet af Mikael Skov ) og BTS Tanker Partners Limited, Singapore, der er et samarbejde mellem Blackstone, Tufton Oceanic og Hartmann). Hafnia Management Pool har otte samarbejdspartnerne, som er: • Rederi A/B Gotland (der tidligere havde skibe i kommerciel drift hos Torm) •M arenave Schiffarht AG, Hamburg • Kirk Kapital (seks tankskibe ejet af Kirk Christiansen’s Lego-familie) •H afnia Tankers A/S, Hellerup • Valles Steamship Co, Ltd, Hong Kong • Donnelly Tanker Management, Limassol • Nordic Shipholding, København • Eletson Corporation, Piræus

Derudover er Hafnia Management også delejere i poolen for LR1-tankskibe. Den ejes af Hafnia i samarbejde med Mitsui O.S.K. Lines (MOL) med 50% til hver. Poolen har navnet Strait Tankers. Hovedkontoret i ligger i Singapore. Partnerne i poolen er: • Oldendorff Overseas Operations, Hamburg • Hafnia Tankers, København, • Marininvest, Göteborg • Mitsui O.S.K. Lines, Tokyo • Reederei Nord Limited, Limassol • United Arab Chemical Carriers (UACC), Dubai Strait Tankers har en flåde på 33 enheder i størrelsen omkring 75.000 DWT. Hafnia Tankers deltager med seks enheder, mens Marininvest har syv skibe i drift i Strait Tankers. Det er dog japanske Mitsui O.S.K Lines, der har flest skibe i poolen og deltager med 10 LR1 enheder.

FOTO: HENK JUNGERIUS

AF BENT MIKKELSEN

CONTAINERSKIB SÆTTER NY REKORD Det tysk-ejede containerskib Viktoria Wulff satte i begyndelsen af oktober i år en ny rekord ved at være det yngste containerskib nogensinde, der blev solgt direkte til ophugning uden at have været ude for havari. Altså et fuldt funktionsdygtigt containerskib, der knapt har rundet 10 års drift er blevet solgt til ophugning. Det viser lidt om hvor trængt markedet er for denne type skibe og flere i samme aldersklasse ventes at sejle samme vej indenfor de kommende måneder, hvor der ikke er udsigt til ændringer i markedet.

et tyske rederi Hermann Wulff, der gennem en årrække har været såkaldt tonnageprovider i container-farterne, har måttet sande at ophugning var den eneste vej ud af et engagement med et Panamax containerskib, der blev leveret fra værft i Gdynia i Polen som nybygning i november 2006. Dermed fik skibet, der igen har sit oprindelige navn Viktoria Wulff, den noget tvivlsomme ære af at være det nyeste containerskib, der sejles til ophugning. Viktoria Wulff med en kapacitet til 4.440 TEUs er blevet klemt i de markeder, der har været for containerskibe over de seneste par år, hvor bunden bogstaveligt talt er forsvundet. Alternativet til at sælge til ophugning er at sende skibet til oplægning i venten på et opsving, men den mulighed har det tyske rederi altså fravalgt og set realiteterne i øjnene. Viktoria Wulff følger dermed en række andre containerskibe, som i stort tal er sejlet op på strandende i Alang i Indien og Chittagong i Bangla Desh. Ophuggerne har kronede dage med rigelig tonnage til rådighed for at holde produktionen oppe i højt gear. Containerskibene er attraktive for produktionen hos ophuggerne, fordi de store skibe har lange og store rene stålflader, der umiddelbart kan bruges til såkaldte re-rolings, som typisk anvendes til armeringsjern uden omsmeltning. Alene i uge 37, hvor Victoria Wulff blev solgt, gik i alt seks Panamax containerskibe til skrotning. To fra American President Line, to fra Cosco i Kina og to tyske skibe er på den måde på vej til at forsvinde ud af markedet. Årsagen til boomet i ophugning af containerskibe – også blandt de ældste enheder i drift

/ SIDE 42

– skal findes i et tilsvarende boom i bygning af mega-containerskibe. Det var en udvikling der blev sat i gang med Maersk Lines bygning af de 20 store containerskibe af Triple E-klassen. Hvert enkelt skibs kapacitet kan sådan lidt groft omregnes til fire skibe af samme størrelse som Viktoria Wulff og det faktum, at hvert af de nye skibe kan sejle med så mange containere og dermed nedbringe styk-prisen for hver boks på rejse fra Østen til Europa, har påvirket markedet negativt. Ihvertfald hvis man ser det med tyske reder-briller. Maersk Lines tiltag med de store skibe har givet en lavere pris pr. boks/sømil, hvilket var en af grundene til at skibene blev bygget. ALLE DE ANDRE Maersk Lines tiltag fik umiddelbart de andre linjerederier til at spejde efter, hvad det danske rederi foretog sig og så gå samme vej. Det skete i et samarbejde med en række meget sultne værfter i Korea/Japan/Kina, der var hurtige til at tage en produktion op af tilsvarende skibe. Faktisk er der i kølvandet på de første Triple E-skibe sejlet virkelig mange containerskibe i størrelsen omkring 15.000 TEUs (Triple E tager 18.000 TEUs) ud fra værfter i Korea og Japan. Dermed har alle rederier som China Shipping Container Lines, MSC, YangMing Line, MOL, Hapag, CMA m.fl. reelt øget kapaciteten betydeligt og har efterladt en række tyske rederier med en slags Sorte Per, som er det faktum, at de ikke kan få lønnet beskæftigelse til selv forholdsvis nye containerskibe. De tyske rederier har sammen med villige tyske investorer og ditto banker satset på at være buffer på verdensmarkedet for containerskibe og har udført disse opgaver med stor succes over de seneste 20-25 år, men er altså nu ramt

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

hårdt af de nye tider. Samtidig har der været en nedgang i verdenshandelen, som heller ikke har gjort vilkårene bedre for rederne – eller for linjerederier, der hele tiden må justere kapaciteten og omkostninger til den aktuelle virkelighed. Selv de største, som Maersk Line, har genereret underskud på driften i det meste af 2016 og udsigterne er ikke lyse for fremtiden. Koreanske Hanjin-gruppen var den første, der blinkede, som det blev udtrykt, da selskabet i begyndelsen af oktober valgte at indgive konkursbegæring. Hanjins flåde af containerskibe forsvinder ikke, fordi selskabet er konkurs og selvom de for tiden ude af markedet. Hanjins flåde er et miks af ejede skibe og chartrede skibe. Den sidstnævnte gruppe af skibe kan give en række tyske investorer og banker endnu flere bekymringer, da tyske rederier mister et langt charter certeparti og dermed indtjening. Således står det store rederi Peter Döhle med flere problemer med Hanjin-skibe, som er bygget mod langtids charter. Det gælder f.eks. Hanjin Africa, et 13.000 TEUs containerskib, der blev leveret fra Hyundaiværftet i Korea i 2012, og i byggestil er bygget nogenlunde efter samme koncept som Triple E-skibene med bro og aptering i den forreste del af skibet og maskineri agterude. I skrivende

stund ligger skibet i den vestlige del af Middelhavet på en rejse med fuld last fra Østen mod Rotterdam og Hamburg. Hanjin Africa er blot et af de mange skibe, som går en usikker fremtid i møde i kølvandet på konkursen og hvor kølvandsbølgerne giver dønninger helt ind i hjertet af tyske shippingbanker og hos de tyske investorer. Iagttagere i markedet venter at flere operatører må give op inden for de kommende år. FLERE OPERATØRER Viktoria Wulff blev overdraget til opkøberne fra Bangla Desh på reden ud for. Overdragelsen skete efter en længere charter for Orient Overseas Container Line (OOCL) og har senest sejlet en rejse fra USA til Europa og retur til USA’s østkyst og via Panama til to havne i Kina inden det var slut med sejladsen. Selv om Viktoria Wulff er et næsten nyt skib har det allerede været i fart for flere forskellige operatører. I skæbneåret 2008, hvor verdensøkonomien gik i panik efter bankkrakket i USA, var det Maersk Line, der havde skibet på timecharter. Det skete fra maj 2008 med navnet Maersk Duesseldorf. Certepartiet blev afsluttet i oktober 2008, hvorefter det var MSC, der tog over og gav skibet navnet MSC Firenze. Det varede til oktober 2014, hvorefter skibet var på spotmarkedet, indtil det kom i fart for OOCL. Viktoria Wulff er på 58.620 DWT og udstyret med et B&W-motoranlæg på 46.293 kW til 24 knobs servicefart. Containerskibe er de seneste uger blevet handlet til prisen omkring 310-315 USD pr. ton lightweight (stålvægt) afhængig af position og mængden af bunkers om bord så skibet f.eks. kan sejle frem til Chittagong uden at skulle bunkre undervejs. Viktoria Wulff blev handlet til 302,5 USD pr. ton as is i Shanghai, der var sidste lossehavn, men med tilstrækkelig bunker til at kunne nå Chittagong. Skibet har en egenvægt på 21.191 tons og har derfor indbragt 6,5 millioner USD.

Motorrenovering - det er vores speciale

Vi renoverer alle typer motorer til busser, lastbiler, entreprenør, industri og marine.

Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 www.ecs-itop.dk

Midtjydsk Cylinder Service Tlf.: 86 62 22 44 www.mcs-itop.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 43 /

AF BENT MIKKELSEN

24 ÅRS SEJLADS PÅ ESBJERG Med udgangen af september var det slut med platformsupplyskibet Mærsk Frontier i fart for Maersk Oil & Gas mellem Danbor-basen i Esbjerg og olie/gas-felterne i den danske del af Nordsøen. Dermed sluttede en epoke, som næppe bliver overgået af noget andet skib selvom muligheden foreligger med Energistyrelsens estimat for hvornår den sidste olie hentes op i Nordsøen. Styrelsen skønner, at det kommer til at ske i 2047 – altså 31 år ude i fremtiden.

upplyskibet Mærsk Frontier nåede at blive en institution i Esbjerg havn, hvor skibet stort set har sejlet uafbrudt i næsten 25 år. Det sluttede med udgangen af september i år, da certepartiet med Mærsk Olie & Gas stoppede. Skibet nåede ikke helt 25 års sejlads på den danske basehavn, idet skibet blev indsat, da det blev leveret som nybygning fra værft i Norge i maj 1992. Men de manglende måneder havde / SIDE 44

ingen betydning for den mail, som kaptajn PoulBent Nielsen sendte til Esbjerg havn. Han skrev: ”Efter næsten et kvart århundrede i samme charter er en æra ved at være slut. Vi vil gerne udtrykke vores taknemlighed for det fantastisk gode samarbejde, vi har haft gennem årene. Vi vil savne den professionelle og dog hyggelige og venlige atomsfære, som vi altid har mødt under udførelse af de pålagte opgaver”.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Supplyskibet har gennem årene haft tæt ved 2.000 anløb af Esbjerg for at sikre forsyningerne til de mange, som har platformene i Nordsøen som arbejdsplads. Samtidig har skibet også været forsyningsskib for de vagtskibe, som har ligget på station i den danske del af Nordsøen. De er blevet forsynet med dieselolie og ferskvand fra Mærsk Frontier. Det er sket ved at en slange kobles til vagtskib samtidig

2007 var skibet også i Velsen for at hente grej til en platform. Så bortset fra disse lejligheder har der ikke været grund til at gå i flagskabet om bord for at finde et gæsteflag ved havneanløb. Der var ved redaktionens slutning endnu ikke fundet en ny charter til Mærsk Frontier, der 26. september anløb Esbjerg med det sidste gods fra felterne i Nordsøen. Markedet for platformsupplyskibe (PSV) har været svært efter olieprisens dyk fra 130 USD/Barrel, og det har fået rederne til at lægge mange skibe op frem for at sejle til tabsgivende rater. Hos Maersk Supply Service er en række skibe lagt op i Fredericia, men ingen PSV’erne. Der er dog optræk til, at Mærsk Fighter må lægges op, når skibet anløber Las Palmas en route fra Pointe Noire i Congo, hvor den har arbejdet i flere år. Det er slut nu, og der skal findes ny beskæftigelse. Det er dog usikkert om PSV’er overhovedet bliver en del af flåden hos Maersk Supply Service. Alle de tilbageværende tre enheder er næsten 25 år gamle, og i markedet er der rigelig med ledig tonnage til at tage over. Maersk Supply Service har dog to enheder i fart i Brasilien. Det er Maersk Vega og Maersk Venture, der begge har brasiliansk flag og begge er bygget i Brasilien. ULSTEIN-TYPE Mærsk Frontier var i maj 1992 den første i en serie på fire med option på yderligere to enheder, som blev bygget af Ulstein Værft i Ulsteinvik i Norge. Skibet er en standard-type fra Ulstein-værftet med typebetegnelsen UT 745 og blev for en pris på 130,6 millioner norske kroner leveret til Dampskibsselskabet af 1960 A/S, der var et selskab ejet af skibsreder A. Mærsk Mc-Kinney Møller.

med at det ”hænger” i en trosse agten for supplyskibet.

Mærsk Frontier blev efterfulgt af Mærsk Fighter, Mærsk Forwarder og Mærsk Feeder i februar 1993. De to optionsskibe blev Maersk Finder

(leveret til The Maersk Co, London) i juli 1994 og endelige Mærsk Fetcher i februar 1995. Skibene har eet stort agterdæk på 907 kvm, hvor der kan lastes op til 2.900 tons gods. Dertil kommer en række tanke under dæk med plads til cement, brine, oil based mud, methanol, ferskvand og gasolie (923 kbm), som alt sammen kan trykkes op til riggen via slanger fra connections på agterdækket. Skibet måler 82,5 meter i længden og 18,8 meter i bredden og drives af et Bergen-diesel motoranlæg med 5.300 kW til 16 knobs servicefart. Periodevis har skibene været i charter til Mærsk Olie & Gas, men i skarp konkurrence med f.eks. norske PSV’er for som det hedder i Maersk Supply Service: Selvom vi hører til i samme gruppe er disse selskaber ofte de barskeste at forhandle med, ligesom det op gennem 1980’erne var politisk interessant at have norske supplyskibe i fart mellem Esbjerg og de danske felter. Dengang havde Maersk Drilling svært ved at få fodfæste på norsk sektor i konkurrence med norske rigge, men vedholdende argumentation og dokumentation for norsk beskæftigelse i dansk sektor blødte op i Norge. Skibene har dog mest være beskæftiget ud af Aberdeen, hvor en lang række platforme forsynes. Således var Mærsk Fetcher i syv år i fart for BP med forsyning af produkt-enhederne Schiehalion og Foinaven ude i det barske farvand vest for Shetlandsøerne. TILBAGE Ud af de oprindelige seks enheder er der nu kun Mærsk Frontier tilbage i flåden. Senest er Mærsk FIghter og søsterskibet Mærsk Feeder solgte fra til den tyrkiske energikoncern Karadeniz Powership. Mærsk Feeder blev overtaget i Aberdeen, mens Mærsk FIhgter fortsatte forbi Las Palmas til Yalova i Tyrkiet, hvor Karadeniz Powership har basehavn.

UDLANDSREJSER Mærsk Frontier har som nævnt stort set kun sejlet mellem Esbjerg og felterne i Nordsøen, men der har dog været undtagelser. Skibet har flere gange rundet Skagen for at komme i dok hos Fredericia Skibsværft og efterfølgende hos Fayard i Munkebo, ligesom skibet i september i år var i Frederikshavn med nogle reservedele til beboelsesriggen Maersk Guardian under ombygning. Mærsk Frontier har såmænd også været i udlandet. Det skete i 2002, da der var arbejdskonflikt i Esbjerg og forsyningerne i en to ugers periode blev forlagt til Velsen i Holland. I 2003 blev skibet dokket i Tyne i England, og i 2004 var skibet i Aberdeen efter en komponent til en platform. Det samme skete i 2006, da Mærsk Frontier var en tur i Rotterdam efter gods til Nordsøen, og i LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 45 /

AF BENT MIKKELSEN

FAXBORG SEJLER NU I KARIBIEN I foråret blev den dansk-ejede flåde af coastere reduceret med endnu en enhed. Det skete, da skibsfører Hans Poulsen sejlede sin egen coaster Faxborg over Atlanterhavet til Georgetown i Guyana for der at aflevere den til nye ejere, der nu sejler videre med det 48 år gamle skib, der dog er i excellent stand efter en solid vedligeholdelsesindsats fra Hans Poulsen og hans mandskab. - Der var faktisk ikke andre muligheder end at få solgt skibet bedst muligt og hurtigst muligt. Det seneste halvår, hvor jeg var ejer af Faxborg, var der ikke meget at sejle med eller byde på af laster, så jeg kunne jo se på tallene, at det løb baglæns hver eneste dag uden, at der reelt udsigt til nogen bedring, fortæller Hans Poulsen. Derfor slog han til, da der kom et tilbud fra et far og søn-rederi med adresse i Georgetown, Guyana, hvis pris var acceptabel for den danske selvejerskipper. Forretningen blev via skibsmægler Kristian Albertsen i Marstal forholdsvis hurtigt aftalt og lukket og tilbage var så at få Faxborg sejlet over til Sydamerika. - Det med at sejle skibet til Sydamerika ville ikke være noget problem for mig og min søn Michael. Vi var sammen med de øvrige besætningsmedlemmer helt parat til den opgave. Jeg har aldrig før været i Guyana, så det var en fin udfordring, siger Hans Poulsen.

/ SIDE 46

REJSEN Faxborg blev formelt overtaget af det nye rederi langs kaj i Køge 1. april i år. Derefter afsejlede skibet via Skagen for bunkering mod Georgetown, hvor det var fremme 1. maj efter næsten 30 dages sejlads. - Det var da nogenlunde ukompliceret bortset fra, at vi ikke havde meget medbør på turen ned gennem Nordsøen, Den engelske Kanal og over Biscayen. Det var rent ud sagt møgvejr det meste af tiden og vi tog os da også et par døgn for anker syd for England og nord for Spanien inden vi kom ned i området med bedre vejr ved De Kanariske Øer og over mod Sydamerika. Da vi kom på en vestlig kurs fra Kanarieøerne var det helt sjovt at sejle coaster, fortæller Hans Poulsen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Da skibet nærmede sig Guyana begyndte vi at tænke på vore hyrer for at sejle skibet. Ville vi få pengene eller hvordan ville det gå, når vi nåede i havn med en fremmed reders skib. Så vi sendte en mail frem til rederiet og spurgte til, hvordan vi skulle klare denne lille detalje. Der kom forholdsvis hurtigt svar på den forespørgsel, fortæller Hans Poulsen. - Rederiet skrev at vi kunne gå ned i kokkekammeret om bord på skibet og kikke i den og den kasse, som var en del af de ekstra dele mv., som kom om bord inden afsejlingen fra Køge. Og der lå simpelthen en stor kuvert med de aftale hyrer (til alle om bord) i kontanter. Så det var ærlige folk, vi havde med at gøre og det var lidt sjovt, at vi havde sejlet rundt med pengene hele tiden uden at vide det, siger Hans Poulsen. AFLEVERING - Vel fremme i Georgetown, Guyana, blev skibet afleveret og de to redere (far og søn) af indisk afstamning viste rundt og fortalte om livet som skibsredere i den sydlige del af det karibiske om-

råde. De var i forvejen ejere af en tidligere tysk coaster med navnet Steenborg, som var fuldt beskæftiget og da der var mere at sejle med havde de besluttet at indkøbe endnu et skib til farterne. Det blev så Faxborg, der fortsætter med samme navn indtil videre. - Det var særdeles interessant at høre om deres sejlads med coastere i området. Der er tilsyneladende fragt nok og jeg var mildest talt overrasket over de rater, som de fik for at sejle almindelige bulklaster rundt mellem havnene. De opfordrede mig faktisk til at komme over for at være med i sejladsen, men med min alder skal jeg nok ikke i gang med et sådan projekt, men det lød meget lovende, siger Hans Poulsen. Coasterne har et marked, hvor der altså er gods nok og til fornuftige priser, med sejlads med cement, byggematerialer, dagligdags forsyninger, kul, stykgods kort sagt, alt hvad der skal bruges til forsyning af byer eller øer. Faxborg var gearless, da den sejlede i Europa, men er nu blevet udstyret med en hydraulisk kran, der kører på skinner op og ned langs lugen og gør det muligt at løfte gods i land på hvilken som helst plads. - Jeg gætter på, at på trods af at skibet er 48 år gammelt allerede, så er der mange år i det endnu med den energi, som de nye ejere har lagt for dagen, fortæller Hans Poulsen. ØKONOMI - Jeg holder nok lige kortene tæt til brystet om salgsprisen, men jeg vil gerne sige så meget

at jeg solgte Faxborg for et mindre beløb end jeg havde givet for den. Jeg vil også godt gå så langt, som at røbe at eventyret med Faxborg nok ender på et rundt 0 når alle regninger er betalt og lån mv. indfriet. Men aktuelt i disse tider skal jeg nok være glad for at jeg ikke måtte sælge til en pris, der gav mig en stor gæld at afdrage på bagefter, siger Hans Poulsen. Han har dog ikke tænkt sig at være heltids pensionist, men har foreløbig holdt ferie og brugt tid på sit hus på Midtsjælland. - Huset har ikke været kalket i fire år, så det var vist på tide at bruge lidt tid på det, siger Hans Poulsen. - Fremtiden kommer nok til at blive brugt på afløserhyrer, hvis en eller anden har brug for en mand, men omvendt er der ikke mange skibe i disse størrelser i fart, så det kan måske også blive svært, siger Hans Poulsen. Han seneste hyre har været at sejle stenfiskerog uddybningsskibet Sandnes ex Allan Juul fra Agger til Torshavn på Færøerne. Skibet ejes nu af et færøsk rederi og skal i fremtiden arbejde på Færøerne om vinteren og i Danmark om sommeren. FAXBORG Den nu solgte Faxborg har siden 2010 sejlet under Togo flag. Det skete da Hans Poul-

sen blev uenig med Bureau Veritas om prisen for at have skibet klasset og under dansk flag. - De seks år under Togo flag har ikke givet anledning til problemer. Jeg havde måske frygtet en sværm af inspektører på Port State Controls, men skibet har været i en sådan stand, at ingen i årene har givet anmærkninger og derfor er det gået så glat, siger Hans Poulsen. Skibet blev bygget af Frederikshavn Værft & Tørdok i 1968 som Merc Jytte og har siden sejlet med navnene Jytte Bewa, Karelli Coast, Miquelon og Pep Miquelon inden det i 1979 blev solgt til Sverige. Der sejlede det som Miquelon, Birgit T og Prince of Gotland inden det i 1989 blev solgt som et stærkt misligholdt skib til Skibsværft Thomsen & Thomsen i Marstal som bufferarbejde. Året efter blev det istandsatte skib solgt til Egon Baand i Sæby og blev til Lone Baand indtil salget til Hans Poulsen i 2008. Skibet er på 59 meter i længden og 10,6 meter i bredden og på 924 BT og 1.050 DWT.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 47 /

The sky’s the limit. Nu tager vi sikkerheden til nye højder! DBI-SALA og Protecta har forenet sine kræfter med 3M, en global leder inden for sikkerhed og innovation. Det betyder at 3M fremover kan tilbyde dig det faldsikringsudstyr og den ekspertise, du har tillid til, og som giver dig en sikker og komfortabel beskyttelse i store højder. Læs om vores løsninger inden for faldsikring på 3M.com/FallProtection

3M Science. Applied to life.™