Maritimedanmark 4 15 by Danish Maritime Fair

DANMARK

April 2015

NR. 4

17. ÅRGANG

DKK 49,50

maritimedanmark.dk

ESVAGT

TEAM TANKERS

TEMA OFFSHORE

Hidtil største nybygning

Satser på vækst

Hård konkurrence

MARITIME DANMARK 4-2015

TOPHISTORIE

LUKOIL Marine Lubricants tilbyder et komplet sortiment af højkvalitets marine smøremidler i alle større havne rundt om i verden. LUKOILs seneste nyudvikling er et onboard system til intelligent cylinder smøring - isiCOlube.

6 ESVAGT SERVICERER NU OGSÅ VINDMØLLER Esvagt A/S er med leveringen af den hidtil største nybygning til flåden sejlet ind i et nyt arbejdsområde: Servicering af vindmølleparker. Nogle vil nok hævde, at Esvagt siden det første skib sejlede ud ved årsskiftet 1981/82 har lavet stort set alt muligt på havet. Det inkluderer nu også at være transportskib og flydende værkstedsplatform i en vindmøllepark.

TYSKE PROTESTER MOD FEMERN-FORBINDELSEN

Nordana Project & Chartering, der er en del af Weco-koncernen med adresse i Rungsted Kyst, får om kort tid leveret det første i en serie nybygninger, der skal være med til at styrke selskabets position i markedet for projektlaster og heavylift inklusive leverancer i offshore-sektoren. Det sker via et arrangement med et hollandsk selskab og ditto værft.

TEAM TANKERS INTERNATIONAL SATSER PÅ VÆKST Efter en længere restruktureringsproces er det tidligere Eitzen Chemical ASA nu klar igen med nyt navn, ny bestyrelse og ny aktionærkreds. Navnet er ændret til Team Tankers International, og holdingselskabet er flyttet fra Norge til Bermuda. Det operationelle hovedkontor er dog stadig i København, ligesom det hele tiden har været.

THYBORØN HAVNENYT 21

THYBORØN HAVN MED REKORDOMSÆTNING I 2014 Årsregnskabet for Thyborøn Havn er endeligt godkendt både af havnebestyrelsen og af kommunalbestyrelsen. Med en rekordomsætning på 34,14 mio. kr. og et ordinært resultat på 4,73 mio. kr. ser ledelsen tilbage på et år med et absolut fornuftigt resultat.

DANISH MARITIME FAIR STYRKER KONFERENCEDELEN Danmarks international maritime messe - Danish Maritime Fair - udvider i år aktiviteterne med et omfattende konferenceog eventprogram. I løbet af de tre dage Danish Maritime Fair varer, vil der blive afholdt mere end 20 konferencer, seminarer og andre maritime events sammen sted som messen.

THYBORØN HAVN ANLÆGGER OFFSHOREKAJ Med henblik på de kommende Nærkyst Offshore Vindprojekter, samt øgede godsmængder.

Tysklands største miljøorganisation - Naturschutzbund Deutschland / NABU - har blæst til kamp mod Femern-forbindelsen som organisationen betragter som et alt andet end bæredygtigt projekt. Også fra politisk hold er der uro om projektet i Tyskland, hvor de stærkt stigende omkostninger til projektet bekymrer.

NORDANA UDVIDER FLÅDEN

KOMPLET SORTIMENT AF HØJKVALITETS MARINE SMØREMIDLER

THYBORØN HAVN OG NORTHSEA OFFSHORE SERVICE GROUP PÅ EWEA OFFSHORE MESSEN Det var en meget velbesøgt messe i Bellacentret, København hvor Thyborøn Havn i samarbejde med Northsea Offshore Service Group havde en udstilling på den Danske Pavillon.

TEMA 30

BRÆNDSTOF

HÅRD KONKURRENCE PÅ CREW TRANSFER MARKEDET Kampen om kontrakterne mellem crew transfer rederierne, der sejler forsyninger og servicefolk til havvindmøllerne i såvel Nord- som Østersøen, er benhård. Det får dog ikke ledelsen i Northern Offshore Services A/S til at ryste på hænderne.

MILJØORGANISATION KRITISERER SCRUBBERE Den tyske miljøorganisation NABU - Naturschutzbund Deutschland - advarer nu imod at bruge scrubbere til at reducerer svovlindholdet i skibenes røg. Det sker på baggrund af en undersøgelse af de økologiske og økonomiske konsekvenser af brugen af scrubbere i Nordog Østersøen, udarbejdet for NABU af det anerkendte hollandske forskningsinstitut CE Delft.

32 28

HUNDESTED SATSER PÅ EN TRAILERFÆRGE TIL JYLLAND Hundested Havn har på ingen måde opgivet planerne om at genetablere en færgeforbindelse mellem Hundested i Nordsjælland og Grenaa på Djursland. Den tidligere Ro/Pax rute mellem de 2 landsdele, der blev nedlagt i 1995, spøger stadig i kulissen.

Havvindmølleparken Horns Rev 2 skal gennem en renovering i løbet af det kommende år, hvor samtlige møller skal efterses og vingerne skal tages ned for at gennemgå en opgradering.

KOLOFON MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

BORNHOLM SATSER PÅ OFFSHORE Nyt strategisk samarbejde på Bornholm sætter fokus på offshorebranchen og de enorme muligheder, som branchen rummer for netop Bornholm.

SÅDAN KAN GODS FLYTTES FRA VEJ TIL SØ Den norske erhvervsklynge NCE Maritime Clean Tech står i spidsen for udviklingen af et to-i-et-skib, der skal være med til at flytte gods fra vej til sø. Projektet er foreløbig mundet ud i dette koncept, der er tilpasset forholdene langs den norske kyststrækning, men projektet har også et eksportpotentiale, mener initiativtagerne.

HORNS REV 2 SKAL RENOVERES

ØVRIGE HISTORIER

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Telefon: +45 70 20 41 55 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Telefon: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Johan S. Møller Key Account Manager Telefon: +45 70 20 41 55 annoncer@maritimedanmark.dk

Helsingør vil servicere skibstrafikken i Øresund

Kalundborg Havn udvider arealet

Norlines indsætter LNG drevne skibe

Danmark udelukker ikke militær indsats ved Vestafrika

Næssund-færgen får en ny frist

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

DANMARK

April 2015

NR. 4

17. ÅRGANG

DKK 49,50

maritimedanmark.dk

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Esplanaden 30.4 1263 København K Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

ESVAGT

TEAM TANKERS

TEMA OFFSHORE

Hidtil største nybygning

Satser på vækst

Hård konkurrence

Næste udgave: 1. maj 2015

“Copenhagen is the maritime cluster of the Nordic Countries” - Jens Karlsson, General Sales Manager, Wärtsilä Danish Maritime Fair is back again in 2015, from October 6th to 8th, every day from 10:00-17:00. The exhibition and conference will this year take place in a new venue, The Train Workshop. The event is arranged in close co-operation with Danish Maritime Days and an ambitious conference program will be launched in co-operation with EMUC (Europe´s Maritime Development Centre) with approx. 600 delegates every day in addition to the exhibition activities. The exhibition is separated in various themes and the focus is increased on the commercial side of the business with a dedicated Shipping & Commercial section located close to the conference area. DAY THEMES: • Tuesday: Communication, HR & Crewing • Wednesday: Shipping & Commercial • Thursday: nautical & Technical

Organized by Maritime Denmark in co-operation with our partners and part of Danish Maritime Days.

Shuttle busses will be introduced, that will drive between maritime hot spots in the Greater Copenhagen Area and the exhibition and conference venue. With an ambitious international marketing plan in cooperaton with our media partners, with strong support from our partners, with cordination with Danish Maritime Days, with a large conference and with busses to tie it all together, we have done everything possible to ensure that this year’s event will be a success.

Do you want to join us for this success?

Read more and see updated status on bookings at

www.danishmaritimefair.dk

Maritime Development Center of Europe

AF BENT MIKKELSEN

ESVAGT SERVICERER NU Esvagt A/S er med leveringen af den hidtil største nybygning til flåden sejlet ind i et nyt arbejdsområde: Servicering af vindmølleparker. Nogle vil nok hævde, at Esvagt siden det første skib sejlede ud ved årsskiftet 1981/82 har lavet stort set alt muligt på havet. Hvis kunderne ønskede et eller andet udført, har Esvagt for det meste kunnet klare opgaven. Det inkluderer nu også at være transportskib og flydende værkstedsplatform i en vindmøllepark. Og det er den opgave, som er blevet optimeret til det ypperste med Esvagt Froude fra Havyard-gruppen i Leirvik, Norge.

et er som nævnt ikke første gang, at et Esvagt-skib skal i arbejde med havvindmøller, men det er første gang, at det sker med et skib, der er designet specielt til disse opgaver. Det sker på en fem årig kontrakt med Siemens, hvor Esvagt Froude primært skal betjene de 80 møller i EnBW Baltic 2-parken på Kriegers Flak i Østersøen. I forbindelse med det løbende vedligehold af vindmøllerne til havs skal Esvagt Froude virke som et flydende værksted med omfattende faciliteter og med mange muligheder for at udføre reparationer i direkte nærhed til møllerne. Derudover skal nybygningen også virke som hotelskib for de teknikere og ingeniører, der står for vedligeholdelsesprogrammerne. De skal bo om bord i en-mands kamre og betjenes af skibets kabys med såvel daglige måltider som madpakker til at tage med på opgaverne på de enkelte møller. Fra Esvagt Froude skal de overføres til de enkelte møller, og det kan ske på flere måder. En af dem er på walk-to-walk metoden med en hydraulisk og bølgekompenseret gangvej, der skydes ud fra Esvagt Froude, liggende i Dynamic Positionerings mode. Via den vej kan teknikerne med deres særlige værktøjsrygsæk gå på arbejde over på møllen, og der udføre de planlagte opgaver, imens Esvagt Froude sejler videre til de næste møller.

/ SIDE 6

Overførslen til møllerne kan også ske med båd. Det har været Esvagts varemærke i alle årene og et område, hvor der er stor erfaring med op mod 25.000 operationer med personoverførsler på årsbasis. Da arbejdet omkring projektet med hvad der nu er blevet til Esvagt Froude startede, begyndte Esvagt også at designe en ny båd specielt til at kunne anløbe de standardiserede landingssystemer, der er på vindmøller til havs. Der kunne Esvagts andre Fast Rescue Boats ikke anvendes, og i stedet er der så blevet udviklet en helt nyt båd, der har fået navnet Safe Transfer Boat (Esvagt STB), der med en bred stævn som kan bruges til anløb. Faktisk har Esbjerg udviklet to STB-typer til overførsel af folk mellem skib og vindmøller. - Det er vores kunde, Siemens, der har ønsket en gyrokompenseret gangvej til overførsel af personel til vindmøller, men vi i Esvagt har hele tiden haft en stærk tro på, at det også var muligt at lave overførsel med STB’er. Vi besidder en enorm erfaring på sådanne operationer, og som udgangspunkt kunne vi ikke se, at der var nogen hindring for at overføre det til vindmøller. Derfor har vi udviklet nye både til den særlige del af vor forretning. Vores kunde har da også udtrykt stor interesse for netop denne

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

mulighed og vi er da ikke tvivl om, at det også bliver en del af den daglige operation i fremtiden, fortæller Søren Nørgaard Thomsen, direktør i Esvagt. BÅDENE OM BORD Den anden båd, som er en del af Esvagt Froudes udrustning er en Esvagt STB12, som er en større båd, der udsættes med en specialdesignet davit fra skibets styrbordsside. Båden er overdækket – og i princippet en videreudvikling af de daughtercrafts, som findes på de øvrige større Esvagt-skibe. Den har plads til otte teknikere i en komfortabel kabine og sejles af en besætning på to personer. Den måler 13 meter i længden og kan være på havet i op til seks timer ad gangen. Båden er klassificeret som en uafhængig båd og den har betydelig motorkraft og har desuden to bovthrustere til styring i forbindelse med anløb af møller-landinger.

OGSÅ VINDMØLLER Den mindre Esvagt STB7, som også er en del af Esvagt Froudes standardudrustning, har plads til tre eller flere teknikere, samt deres håndbårne udrustning. Den sejles ligeledes af to personer, som det er standard i Esvagt STB7’eren er udstyret med bovthruster. Derudover er der også en traditionel FRB om bord på Esvagt Froude. STB’erne, FRB’erne og daughtercraften, er som alle Esvagts både, udviklet på Esvagt eget værksted, hvor en række personer inklusive den ene af stifterne, Ole Andersen, anvender den opsamlede erfaring til udvikling af nye typer bådtyper

og andet materiel til flåden. Alt handler om sikkerhed og optimering af sikkerheden.

- Vi har over årene opbygget et system og en kultur i Esvagt, der gør, at vi samler alle erfaringer op. Det er sådan lidt udefinerligt, men alle har en evne til at lægge procedurer og måder at gøre ting på sammen med tanker om nyt design af udrustning eller forbedringer af det, vi allerede har. Alt dette bliver brugt, når vi skal i gang med et projekt, som udvikling af en ny båd til en speciel opgave. Det har vist sig med de STB’erne, som nu er blevet sat på Esvagt Froude, at de mange punkter, som kunden, der også er stærkt sikkerhedsfokuseret, havde sat op simpelthen blev vinklet af med et flueben, da vi gennemgik forventninger og krav til bådene, siger Søren Nørgaard Thomsen. LUGER Esvagt Froude er den første Esvagt-nybygning, der er udstyret med lasteluger. Via de tre tre luger på agterdækket, som kan løftes af med den kran som er placeret helt ude agter. Meningen med lugerne er at gøre det muligt at la-

ste op til seks almindelige 20 fods containere, som kan placeres på det underliggende dæk. Der er de skærmet for vind og vejr og bliver på en del af værkstedsfaciliteterne på skibet. Der er 300 kvadrameter åbent dæk på vejrdækket, mens der er 430 kvadratmeter på dækket under. Der er forskellige værksteder, ligesom der er lagerfaciliteter til forskellige typer reservedele. Der er også et særligt lagerrum, som er klimastyret og dermed kan visse komponenter (printplader etc.) opbevares under kontrollerede forhold. På hele værkstedsdækkets længde er der en traverskran, der kan løfte op til et tons. Fra værkstedsdækket er der installeret en pallelifter, der går direkte op til a-dækket, hvor der er adgang til den hydrauliske gangvej, således at mindre partier gods kan overføres ad den vej (den klarer op til 300 kg ad gangen) eller med den knock-boom kran, der står side om side med gangvejen i skibets bagbordsside. De værkstedsfaciliteter, der er lige under vejrdækket, er kun til Siemens personale. Skibets egne værksteder findes andre steder og er helt adskilt fra charterens områder. Det samme er tilfældet med apteringen. Når en tekniker kommer fra en vindmølle via gangvejen går vedkommende ind i et område, hvor der er registrering, omklædning og aptering for denne gruppe om bord. De kommer under normale omstændigheder

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /

ikke ind i de områder, hvor besætningen bor. Og faktisk har de ikke mulighed for, idet adgangen er begrænset af det nøglekort og registreringssystem, der findes om bord. Når en tekniker kommer ombord – eller for den sags skyld et medlem af besætningen – bliver vedkommende registreret i receptionen, som er det første rum om bord efter gangvejen fra landsiden. En del af registreringen er, at der udleveres et nøglekort, som giver adgang til visse område alt efter hvilken kategori man tilhører. Dette nøglekort bruges til at åbne alle de døre, som man har adgang til. Fællesrum, kammeret, de kontorer man må være i eller det dagrum, som er beregnet til teknikere. Nøglekortsystemet giver samtidig vigtig information, om hvor personerne om bord er på et hvilket som helst tidspunkt. Hvis en person skal findes, kan computer-system præcist sige om han er på kammeret, i dagrummet eller måske i værkstedet. - Der er ingen tvivl om, at systemet vil lette arbejdet med at finde en person, hvis der er behov for det, ligesom det giver et meget præcist billede af, hvor folk er i en evakueringssituation. Systemet registrerer også hvem, der er på hvilke møller, og hvor længe de har været der, fortæller Kristian Ole Jakobsen, Chief Operating Officer.

/ SIDE 8

Esvagt Froude kan sejle med op til 60 personer ad gangen. Det bliver under normale forhold en besætning på 17 personer bl.a. med ekstra catering personale. Det vil så sige, at der maksimalt kan være 43 personer fra charterens stab. De har alle eget kammer med eget bad og toilet. Derudover er der Wi-Fi internet på alle kamre og et stort TV på skottet, hvorfra der er adgang til en underholdningsbank med flere hundrede spillefilm, spil eller tv-programmer i frit valg. Det er også muligt at gå til en af de to biografer, der er om bord, hvor der hvert sted er plads til et dusin folk i særlige behagelige stole af mærket Stressless.

fra maskineriet er reduceret og vibrationerne er mindsket. Der er installeret både et aktivt og et passivt rulledæmpningssystem, der mindsker skibets bevægelser i søen.

Alle kamre og gange er dekoreret med indrammede tegninger, der er lavet af elever fra Esbjerg Kulturskole, der har produceret 100 impressionistiske tegninger inspireret af den danske maler Carl-Henning Pedersen.

Skibet har fået en række features, som gør logistikken omkring teknikerne nemmere om bord. Når de kommer ind fra møllen via gangvejen – eller med båd – går de direkte i det særlige område med deres ”egen” aptering. På vejen tager de overlevelsesdragten af og hænger den i et rum, hvor den kan tørre eventuelt vaskes af for saltvand. Derefter går de videre forbi en særlig reol, der er bygget til at lagre de rygsække med værkstøj og måleinstrumenter, som er en del af deres udrustning og derefter går de videre til de mere civile ting, som afslapning på kammeret med videre eller spisning i messen, der er fælles med besætningen. Der kan bespises op til 30 personer ad gangen. Også kabys-området er blevet til på basis af de erfaringer, som er

- Vi synes det var en sjov og anderledes måde at udsmykke skibet på. Det vender så to veje: Vi har fået tegninger og samtidig sponseret nogle penge til en studietur og materialer til skolens elever, fortæller Søren Nørgaard Thomsen. COMFORT CLASS Skibet er klassificeret til Comfort Class 2 under DNVGL for at sikre de bedst mulige forhold for teknikerne om bord. Det handler om at støjen

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Det handler simpelthen om at gøre det så behageligt som muligt for det personale, som bor om bord og give dem de bedste mulige vilkår for at slappe af om aftenen og om natten, hvor de ikke arbejder under normale forhold. Så derfor er der f.eks. forsatsvinduer for alle ko-øjer og vinduer fordi de mindsker støjen fra selve skibet og eventuelt også vejret, siger Kristian Ole Jakobsen.

ALT I BLÆSEMIDLER

ler d i sem miæ l • b blæse r ler idle ler • er • d i m l e m id læs sem semid læse emib r • • blæ blæ r • b læs e l d r i r r • midle ler • b r • e m l e dle l e i d i e s d l e i d m i m s e id m læ • b blæse læse • blæ æsem sem blæs semi r idle ler • er • b idler r • bl • blæ ler • • blæ m l • e ler id ler m idle dler id s d d r e i i m m e s æ l e i m d l m • b blæse læse • blæ æsem sem blæs semi emid læse emir e l s idl ler • er • b idler r • b • blæ ler • • blæ blæ r • b blæs m e id s idl sem idle idler emid idler ler • midle ler • r • ler m d æ m i l e m e s d æ e l b e i s m r • • blæ blæs r • bl læse læse • blæ æsem sem blæs semid emid læsem mie l b id ler r • midle ler • r • b idler r • bl • blæ ler • blæ blæs r • b læse m e l e d æs semi emid læse emid midle sem idle idler emid dler • ler • midle ler • b r • idl i s m e s d blæ • blæ ler • b blæs blæse r • blæ læse æsem • blæ sem semi læse emid midl sem m • le r • b • bl ler • blæ blæ r • b blæs læse • blæ æse dsilikosefri l e r e m i d i d lMarkedsførende e r l e r • mpå i i d l eosr bådeelevering l e d l e r Vimpåtager s r • m iafd l e l e r • r • b i d l e r r • b l • e id d i m s æ l e i m d l e i i Danmark. e b æs sblæsemidler se mid midle sem idle idler em b l æmarkedsfører s e m s e2m m i doglbortskaffelse l æ s blæsemidlerne, e m s egennem l æ • æ b s l æ b af affaldet vores unikke meldgaard typer l r æ b • b se se • r• r • b l æreturtagningssystem. l e r • b til brug b lved industriel blæ æsem sem blæs s l æ e r • bAffaldet æ e l d • æ l b • i fra blæsemidler l e d r l • i m idle dle • genanvendes d/lskæring • b idler r • bl • blæ ler • • blæ e r l e rblæsning i m r l r e i e m i d l æ s e e moverfladebehandling: d m l i d former s e miiandre æs em emid læ em b em idle idler emid idler ler • i d l e for s miljørigtigt s m e s r • • b l æ b lAluminiumsilikat æ s r • b l b l æ- ssom æ e b s og dus får dokumentation hoved- • æ bl æsem sem blæs sem emid læs l æ industri, e l r • æ l b • r l • b e l sagelig ved i d anvendes r bf.eks. e r med d l e r • til brug r • fristråle• l e blæ ler • • blæ blæs r • b b i dle idler sem ib forbindelse l • e d r l • i d m r l i e d blæsning på værfter m.v. r l e i e m d m i s æ s e m - esom e eregnskaber”. i d”Grønne m hovedsagelig dl idle semid idler dler • midle ler • i m s æ m l e ans m æ s r • b l b l æGarnet æ e b æs e sem læ m emi æse mid midl bl æ l ogbsom r • •anlæg, æ s r •Kontakt b l æ i lukkede l ossvenligst hvis•dub ønsker s e b e l d l e e r • r vendes s • bl • æ l se se l æ b e henvendelse l dved vandstråleskæring. r • æ l b i r l l • æ b e e l d r l r • eller besøg af vores abrasiv l e b i d m r læ er • b l • r• i b e d e d r l e i l e b i d m r l • i m e s d d l • e i d e sem læ le dle som id idl ler mi idler dler e mforegår i dfremkoms e mgerne æ sny-s e m i ekonsulent, e mfra bvores b Levering e i s m l m s m s æ • æ e i l m l æ mer med løsningsforslag samt e l b e b æs l æ e r • i Aabenraa. læ sem sem læs emid m l æ b l æ s uforbindende slevering l e r r • bopførte bsilikat-anlæg • b b l d r • æ l • i tilbud på og l r • blæ blæ r • b læs læse le r • b • b i d blæsemidlerne r • er • e d l e r eleveres e m i d l e i dHerfra l e i m l d r returtagning. l i r le dle i d samt sløst i tankbiler, r • midle ler • b r • b idler em i d pakket e d m e m s e m både l i i m e s æ l e i s m d l e i b æeller æ l æ r • bigbags s e på• paller. blæ æsem sem blæs sem emid læse emid midle sem id l s b lsække æ b b e r • l • lagerkapacitet r • l esikrerr at• bvilaltid• b l æ l e r • • b l æ b l æ s r • b b l æ s l æ s e • b l æ æ s e m i d l e rStor d r i m e e d er ileveringsdygtige. dl sem idle idler emid dler ler • midle er • r • b idler • bl • blæ æs semi em i kani dDEs evære l æ s e m s e m l æ s ...så idl idle sem idler idler emid s m b m æ e l m æ • æ e b s b • bl ler blæ • blæ ler • blæ blæs r • bl læse æsem • blæ sem sem læs e • d r i r kvaliteten! e • • b r • bl dler • blæ • blæ er • b blæs d l s e m i d l e i d l e r e m i d d l e r • l e rsikker d l epå i r l e b i m æs semi emid læse emidl midle sem idler idler emid dler • ler • e m A/S b l æ æ s e m SILIKAT l s b l æ Aabenraa r • 10 æs r • b blæs læse • blæ æsem sem blæs semi emid læse l • l6200 • b r • b l æAskelund b e l b • e l s r • æ i d 33 l72 e r00 • lwww.meldgaard.com er emidl dler • ler • b idle er • b r • bl idler • • blæ • blæ ler • b blæ d l e s e m74 d i d i m r blæ æsem sem blæs semi emid læse emidl midle sem idle idler emid idler • l s m • b r • b l æd l e r • • b l æ • b l æ e r • b b l æ s l æ s e r • b l æ l æ s e æ s e m b l æ s s e m l • r • b dle b • bl ler • blæ dle emi dler ler i mid ler r• •

meldgaard SILIKAT

opsamlet i Esvagt. Således har skibets to kokke Per Kamstrup og Mogens Skytte Saack, været med i indretningen af deres domæne om bord. - Det var jo sådan, at værftet kom med oplæg til, hvordan de plejer at gøre tingene, og det har vi sat så vores fingeraftryk på og gjort det bedre set fra vores synsvinkel. Det er bl.a., at vi har åbne hylder i kabyssen for at undgå at få meget rod på den plads, og så er det, at vi fik flyttet afvandingskanalerne ud midt på gulvet. Dem ville værftet have liggende ind langs skotterne, men da det er jo under bordene, så ville det jo blive ualmindelige besværligt at rengøre. Så nu ligger de stort set under fødderne på os og er lette at komme til i det daglige, fortæller Per Kamstrup KONTORER Der er også indrettet en del kontorfaciliteter på Esvagt Froude. Der er faktisk fire kontorer samt et konferencerum til 30 personer. De forskellige kontorer er fortrinsvis for charteren, der har flere større kontorer med plads til flere personer samtidig med tilhørende faciliteter – det vil sige reoler på vægge til de mange mapper og manualer samt skriveborde. Kontorerne er fordelt på de forskellige dæk. Således er der kontor på værkstedsdækket til den person, som styrer operation af reservedele og lagerbeholdning i containere og de særlige storesrum. Der også et supervisor-kontor sammen med en mindre konference-facilitet til charterens brug.

/ SIDE 10

ASYMMETRISK BRO Styrehuset på toppen af apteringen er som vanligt stort med mange kvadratmeter. Det har den normale forbro med plads til to navigatører samt plads til charterens repræsentant ved siden af. Derfra sejles skibet frem til, at operationen med gangvej og/eller båd begynder i mellem møllerne. Derefter flyttes kontrollen over skibet til agterbroen, der har fået en særlig udformning af hensyn til den hydrauliske gangvej. Den er bygget udover skibssiden i bagbordsside og giver navigatøren i optimalt udsyn over skibets dæk, gangvej og kranoperation. Det hele styres herfra i DP2-system ( 4x 99, som højeste klasse for station keeping), mens der er kontakt med en vindmølle.

rer et lavt forbrug af brændstof under alle driftsformer. Teknologien er baseret på, at dieselgeneratorernes omløbstal afhænger af den aktuelle driftsbelastning – i modsætning til et standardanlæg, hvor generatorerne holder et konstant omløbstal under alle belastninger. Ved at udnytte DC-teknologien i skibets hovedfordelingstavle opnås det belastningsafhængige omdrejningstal for dieselgeneratorerne, som derved reducerer brændstofforbruget, udledningen af CO2 og slitage.

MASKINERI Maskininstallationen i Esvagt Froude er også ny skabelse. Det er et diesel-elektrisk anlæg, der er designet til at være så støjsvagt som muligt, og samtidig er det optimeret til et mindre energiforbrug. I det hele taget har det at mindske energiforbruget været en del af målet under bygning af skibet, der har kostet rundt 400 millioner kroner og dermed er det hidtil dyreste hos Esvagt. Overalt er der brugt LED-lamper for at mindske forbruget og maskineriet. Fire ens dieselgeneratorer fra Caterpillar udgør skibets kraftværk, der forsyner fremdrivningssystemet med tilstrækkelig effekt til at opnå en fart på ca. 14,5 knob. Fremdrivningskraften leveres af to kontraroterende propeller agter.

- Det har faktisk vist sig at være fornuftigt at køre med meget lavere omdrejninger. Det har mange gode virkninger. Der medvirker f.eks. til reduceret slitage på dieselmotorerne. De behøver derfor ikke eftersyn med så tætte intervaller, som før. Derfor kan man nu gå over til ”condition based maintenance”, dvs. eftersyn afhængig af motorenes tilstand i stedet for eftersyn efter et bestemt timetal, fortæller Kristian Ole Jakobsen.

Powersystemet er baseret på ny innovativ DC-teknologi, udviklet af Siemens. Det sik-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Fremdrivningskraften bruges af to kontraroterende propellere agter.

Power-management systemet styrer og kontrollerer hele skibets powersystem automatisk. - Maskinrummene er konstant kameraovervåget fra både kontrolrum og bro. Vi har naturligvis også indført det senest udviklede watermist-system, som sikrer lynhurtig og effektiv brandslukning i maskinrummene m.m., ligesom vi har installeret DASPOS systemer, der overvåger luftkvaliteten i maskinrummene og

alarmerer hvis der er olie/gas lækager eller varmeudvikling. Disse systemer er væsentlige sikkerhedsparametre i skibe med mange mennesker ombord, siger Kristian Ole Jakobsen. En anden feature på Esvagt Froude er dørkpladerne eller mangel på samme i dele af maskinrummet. De er blevet erstattet af elefantriste i store områder, og det er planen, at hele maskinrummet skal have riste i stedet for plader. - Det har vist sig, at det har flere fordele. Det er nemmere at holde øje med eventuelle utætheder i rør eller lignende, men også det faktum, at der bliver gjort mere rent under dørken, når den bliver synlig. Ellers har det en tendens til at blive en sump, som er beskidt, og som kun efterses, når skibet er under land og i dok, siger Kristian Ole Jakobsen. NAVNET Esvagt Froude har fået navn efter den engelsk ingeniør William Froude, der levede fra 1810 til 1879. Han var en af pionererne i hydrodynamisk udformning af skibsskrog og formulerede nogle af de første regler for skibes gang i gennem vandet, ligesom han var optaget af at reducere skibenes rullebevægelser i vand. William Froude var personlig ven med brødrene Werner, Hans, Carl og Friedrich von Siemens, der grundlagde koncernen Siemens. Og derfor har Siemens valgt at få navnet Froude på det første af de to skibe. Skib nummer to får navnet Esvagt Faraday efter den engelske ingeniør Michael Faraday, der også var venner med Siemens-brødrene.

ESVAGT FROUDE Redningsflåder Viking Kraner A-lifting Hydraulisk landgang www.ampelmann.nl Elektronik-pakke Raythion Brandsikring Semco/Danfoss (watermist) Dp-anlæg Kongsberg Design Havyard type 832 SOV Davit til daughtercraft Redrock Daugthercraft Esvagt/Granly Satellit Intellian Charter Siemens Wind Power Klasse: DNVGL Maskineri Caterpillar Power-management system Siemens Trondheim Thrustere (bov+hæk) Brunvoll type FU93 Thrustere (fremdriv) Steerprop OY type SP25CRP Nødgenerator Volvo Penta P&I forsikring Gard Stole i biograf Stressles (Norsk) Udmykning Esbjerg Kulturskole ESVAGT FROUDE – FAKTA Ejer Esvagt A/S, Esbjerg Hjemhavn Esbjerg Byggeværft (skrog) Cemre Muhendislik Gemi Insaat ve Tic, Tuzla Byggeværft (udrustning) Havyard Ship Technology, Leirvik Nybygningsnummer # 118 Køllagt 20-11-2013 Søsat 19-07-2014 Leveret 13-02-2015 Type Havyard 832 SOV Design Kaldesignal OWWN2 IMO-nummer 9703461 Klasse DNVGL + 1A1, E0, SF, DK+COMFV(2)C(2) Clean Design, NAUT AQ, DYNPOS, AUTR, BIS, SPS, ICE C Længde o.a. 83,70 m Længde p.p. 71,4 m Bredde 17,60 m Dybgang 6,5 m Tonnage 5.006 BT 1.502 NT 3.175 DWT Ballastkapacitet 2.022 kbm Ankerkæde 522 m Hovedmaskineri 4 x Caterpillar type 3516C Udtag 4 x 1.650 kW Fremdrivning 2 x Azimuth thruster á 1.600 kW 1 x sænkbar thruster á 880 kW 2 x bovthruster á 880 kW DP-system Kongsberg ERN (stationkeeping) 99,99,99,98 Arbejdsdæk 430 kvm Vejrdæk 300 kvm Kraner 1 x 2 tons (agter) 1 x 1 tons (hivkompenseret) 1 x 3 tons (midtskibs) Hydraulisk gangvej Ampelmann type A Gangvejs længde 22 m (max 25 m) Belastning max. 300 kg

AF BENT MIKKELSEN

NORDANA UDVIDER FLÅDEN Nordana Project & Chartering, der er en del af Weco-koncernen med adresse i Rungsted Kyst, får om kort tid leveret det første i en serie nybygninger, der skal være med til at styrke selskabets position i markedet for projektlaster og heavylift inklusive leverancer i offshore-sektoren. Det sker via et arrangement med et hollandsk selskab og ditto værft.

et første skib i den nye serie skibe til Nordana Projects & Charterings flådeudvidelse blev forleden søsat ved endnu en af de spektakulære søsætninger, hvor skibet blev sat i søen sideværts. Det skete hos det hollandske skibsværft Ferus Smit B. V., hvis tyske afdeling i Leer i Friesland står for bygning af de foreløbig seks nybygninger, der er aftalt. Skibet fik navnet Nordana Sky og følges i de næste to år af de øvrige søsterskibe, som også får et S navn efter Nordana. Den nye serie skibe kaldes Ecobox Symphony Class hos skibenes ejerselskaber og hos værftet. Skibene ejes af selskaber under den paraply, der hedder Symphony Shipping med adresse i Etten-Leur i Holland. Dette selskab har kontraheret skibene mod et 2+2 årigt timecharter til Nordana Project & Chartering. Det betyder, at Symphony Shipping skal drive og bemande skibene, mens Nordana står for skaffe lasterne. Nordana Sky kommer til at sejle under Singapore flag. Symphony Shipping blev stiftet i 2013 af den finsk-født kaptajn Jari van Niejenhuis (født

/ SIDE 12

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

1957), der efter en lang årrække til søs fik ansættelse i det hollandske rederi Flinter og efter et kort mellemspil stiftede han selskabet Symphony Shipping via holdingselskabet Symphony Venture i Singapore og har derfra kontraheret de seks skibe til charteraftale med Nordana Project & Chartering. MULTIPURPOSE Nordana Sky bygger videre på de erfaringer, som Nordana Project har indhøstet fra bl.a. de forgangne fem år med skibe af den såkaldte Great Dane-klasse, som blev bygget i Tauzhou i Kina. Disse skibe betjener nogenlunde samme segment af multipurpose/heavylift markedet, men er mere traditionelle på den måde, at det er skibe med apteringshus og maskineri agter. Ecobox Symphony-klassen har fået apteringshus og beboelse flyttet helt ud på bakken efter samme filosofi, som blev startet hos det tyske SAL-Heavy Lift i slutningen af forrige århundrede: At besætning sidder foran godset på lugen og dermed er mere opmærksom på vejret.

Det gav/og giver helt klart færre skader på store tunge colli på dækket. Ecobox-skibene får desuden én stor luge med en længde på 90,8 meter i den øverste del af lastrummet, mens der i den nederste del af rummet er en fri længde på 79 meter. De resterende meter er brugt til maskinrummet. I alt bliver der 429.000 kubikfod lastevolumen – svarende til 12.100 kubikmeter med en højeste belastning af tanktoppen på op til 20 tons/kvadratmeter. Der er en frihøjde fra tanktoppen på 10,70 meter. Fleksibliteten er høj med mellemdækket, der har pontonluger, som kan bruges til vertikale skots, hvis der er behov og ellers kan placeres i tre forskellige positioner i højden i lastrummet. Skibene er konstrueret til at kunne sejle uden lugerne på – altså som open-hatch skibe, hvilket også giver stor fleksibilitet med hensyn til meget høje strukturer, der skal sejles. Det kunne være dele til offshore-industrien, som er et af de forretningsområder, hvor Nordana Project & Chartering

vil styrke sin position med de nye skibe. Skibene er med åbne luger velegnede til at sejle gods til en platform eller f.eks. en rørlægningsbarge i arbejde et eller andet sted i verden, hvor skibene med en dødvægt på 10.500 DWT vil være i stand til at sejle betydelig mere af f.eks. rør til en rørlægningsbarge i arbejde end et traditionelt supplyskib, der typisk (for PSV’er) har en dødvægt på knap 5.000 DWT.

1A samt notation om at de må losse/laste offshore som open-hatch, leveres over de kommende to år. Det skete med to skibe årligt. Nordane Sky leveres i slutningen af marts/begyndelsen af april, mens Nordana Star følger i tredje kvartal i år. Næste år følger Nordana Sea og Nordana Sun, mens de to sidste i serien, Nordana Spirit og Nordana Space, følger i 2017 med sidste aflevering i tredje kvartal.

Skibene bliver udstyret med to sidekraner, der er placeret i bagbordsside. Kranerne løfter hver 85 tons ved 18 meter udlæg (skibets bredde er 17 meter) og kan i kombination og med en sprederbom løfte op til 160 tons. Det er måske skibenes eneste akilleshæl i dagens aktuelle marked.

GREAT DANE Som nævnt arbejder Nordana Project & Chartering videre på de kunder og kontakter, der er skabt med de otte skibe i Great Dane-serien, der blev bygget i Tauzhou i Kina i årene fra 2009 til 2011. De er på 12.600 DWT og har tre luger i en mere traditionel konstruktion.

- Kranerne er absolut i den mindste ende af skalaen og noget i underkanten efter vores mening. Hvis det var os, der byggede skibene, havde vi monteret nogle større kraner på basis af de erfaringer, vi allerede har fået i markedet, siger direktør Lars Steen Rasmussen, direktør i Nordana. Som rent containerskib kan Nordana Sky sejle med op til 510 TEUs. LEVERING Skibene er optimeret i fremdrivningen bl.a. via det forholdsvis slanke skrog og med forbrugsvenlig maskininstallation med 3.000 kW. Det betyder, at der regnes med et forbrug på 9,2 tons heavyfuel ved 12,5 knobs fart, mens bunkersforbruget stiger til 12,5 tons ved en knob mere. Skibene, der er klasset i Bureau Veritas til bl.a. Dangerous Cargos og Finnish/Swedish Ice Class

De to NMF-sidekraner løfter henholdsvis 150 tons og 120 tons med et udlæg på 16 meter – eller maskimalt 300 tons i kombinationsløft. Det samlede lastvolumen er 15.900 kubikmeter, men den maskimale længde af et colli er begrænset af de 42 meter, der i lastrum nummer to (midtskibs). Siden Great Dane-serien blev leveret er flere skibe solgt fra – efter såkaldte fornuftige forretninger, hvor der er blevet betalt pænt for skibene. Men disse forretninger til trods har Nordana fortsat kontrol over seks af de oprindelige otte skibe. Det fremmede ejerskab og dermed flag har givet nogle usædvanlige kombinationer. Eksempelvis er det af Great Dane-skibene, det der har det gode danske navn Fredensborg. Det ejes af Jutha Maritime i Bangkok, Thailand, og sejler derfor under Thai-flag og har såvel navnet som hjemhavnen skrevet med almindelige europæiske bogstaver, men også med thailandske skrifttegn. Et andet af skibene er Elsborg, der efter 12 måneder – i 2012 – blev solgt til Canada og skiftede til canadisk flag og navnet Claude A. Desgagnes, men fortsat med kommerciel drift fra Nordana Project. Flere af skibene har i perioder været i charter til Clipper Project og har derfor haft Clipper-navne i samme periode.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /

AF TINA ALTENBURG

TEAM TANKERS INTERNATIONAL SATSER Efter en længere restruktureringsproces er det tidligere Eitzen Chemical ASA nu klar igen med nyt navn, ny bestyrelse og ny aktionærkreds. Navnet er ændret til Team Tankers International, og holdingselskabet er flyttet fra Norge til Bermuda. Det operationelle hovedkontor er dog stadig i København, ligesom det hele tiden har været, og her er man klar til at tage fat på en ny periode i rederiets historie, en periode, der gerne skulle vise fornyet vækst.

ra og med marts 2015 hedder kemikalietankskibsrederiet ikke længere Eitzen Chemical, men Team Tankers International. Bortset fra, at navneskiftet skyldes, at Axel Eitzen ejer rettighederne til navnet Eitzen Chemical og det dertilhørende logo, så synes rederiet også, at det er godt med et navneskifte, fordi det i den grad markerer starten på en ny periode i rederiets historie. - Vores MR-skibe har sejlet i et poolsystem, som har heddet Team Tankers, så det er et navn, som folk kender til. Men når det så er sagt, synes vi også, at det er et godt navn, fordi det passer meget godt på, hvem vi er. Netop det, at vi er et team, er det, som har gjort, at vi er kommet / SIDE 14

igennem denne her lange svære periode. Det, at folk har været loyale, og at der har været en god atmosfære, har fået os helskindet igennem, siger Jens Grønning, adm. direktør i Team Tankers International, om baggrunden for valget af det nye navn. Der er måske nok lidt langt fra de 100 skibe, som Eitzen Chemical på et tidspunkt havde, til den nuværende flåde på 45, som Team Tankers International råder over. Af de 45 skibe er 32 rederiets egne skibe, mens de 13 er i charter. Finanskrisen har været hård ved det tidligere norskejede rederi og er også den direkte årsag til, at flådelisten er skrumpet ind.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Rederiet har været for gearet, vi har haft en for høj belåningsgrad, og da krisen satte ind i starten af 2009, var vi et af flere rederier, der blev ramt. Det er klart, at hvis man har en gearing på 80 procent, og skibspriserne ender med nærmest at blive halveret, så er der en difference. Rederiet købte jo aggressivt op af andre selskaber tilbage i 2006-2007, forklarer Jens Grønning. ENDTE MED LAV GÆLDSGRAD Undervejs i processen er der siden 2009 blevet gjort flere forsøg på restruktureringer, men man er aldrig kommet helt i mål, og problemet med, at rederiet havde en for høj gældsgrad bestod fortsat. Først i slutningen af

PÅ VÆKST 2013 blev der sat gang i det, som skulle vise sig at blive den endelige restruktureringsproces.

HIGH QUALITY MARINE FILTERS

skibsfiltre.dk

BMJ Maskinfabrik A/S

- Der skete det undervejs i processen, at kapitalfondene begyndte at købeBMJ Machine Factory sig ind i gælden. Vi startede med 10 helt traditionelle shippingbanker, og det endte med at blive til 12-13 kapitalfonde og to banker. Relativt tidligt i processen foreslog de os at konvertere al vores gæld. Det var egentlig ret vildt, det havde vi oprindeligt ikke forestillet os. Det er jo ikke ualmindeligt, at man konverterer gælden ned til skibenes markeds“A sea-worthy ship without delay... værdier, men det er ret usædvanligt at afskrive det hele, for det var demands det, filters from BMJ der skete. Men det var fantastisk, og det har så gjort, at vi er endt med - super delivery times... - super en balance, som er rigtig fornuftig og en gældsgrad, som må være en af quality... - super service... de laveste i branchen. Vores nettogæld er på cirka fem procent af flådens - super customized products...” markedsværdi, siger Jens Grønning. Som følge af restruktureringsaftalen blev 850 millioner dollar bank- og obligationsgæld konverteret, og 43 millioner dollar blev tilbagebetalt med provenuet fra en ny løbende kredit- og lånefacilitet på 100 millioner dollar. Til gengæld for konverteringen af gælden sidder kapitalfondene og obligations-ejerne nu på 98 procent af aktierne i Team Tankers International, ligesom de største aktionærer har tre pladser i den nye bestyrelse. Jens Grønning opfatter det kun som en fordel at have kapitalfonde som

• Smaller items are in stock • Larger items within a single production cycle • Filters forBMJ large and small vessels Maskinfabrik A/S

Skalmstrupvej 10 DK-7850 Stoholm J Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

ide W d l r Wo very Deli

Tlf. +45 97 54 22 77 Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 kontakt@bmj-stoholm.dk www.skibsfiltre.dk

www.bmjmarine.com LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /

New York-baserede Angelo Gordon og Solus Alternative Asset Management med i bestyrelsen og aktionærkredsen. - Det giver en fordel, at det er nogle rigtig stærke konstellationer, der står bag. Det giver nogle muligheder, hvis der dukker nogle spændende muligheder op, siger han med tanke på kapitalfondenes finansielle styrke. - For os har det været godt, at vi fik nogle kapitalfonde ind, som havde nogle ambitioner med rederiet. Jeg tror, at hvis vi i stedet havde siddet med 10 banker, så havde denne her proces været vanskeligere. I starten var vi måske nok lidt usikre på, om det var godt eller dårligt, men det har vist sig, at det var positivt, at det var det, der skete, tilføjer Jens Grønning. KØBENHAVN ER EN VIGTIG PLACERING I forbindelse med restruktureringen er holdingselskabet flyttet fra Norge til Bermuda, mens det kommercielle hovedkontor stadig er i København, sådan som det hele tiden har været. - Den struktur vi har nu er mere effektiv set fra et aktionærsynspunkt. Der er nogle kildeskat-problematikker, som vi ikke har med den nuværende struktur, siger Jens Grønning og tilføjer, at rederiet har managementselskaber i Norge, Danmark, Singapore, Spanien og USA, men det danske managementselskab er langt det største. - Placeringen i København er ikke noget, der gør, at vi kommer tættere på nogle kunder, for de sidder typisk ikke her i byen. Det er mere på grund af det shippingtalent, der er i København, som gør, at København er et godt sted at drive shipping. Før i tiden lagde Axel Eitzen også hans kommercielle operationer i København, og jeg tror, det var af samme årsag, forklarer Jens Grønning om baggrunden for, at Team Tankers International har valgt at bibeholde det kommercielle hovedkontor i København. VÆKST ER SAT PÅ DAGSORDENEN Med restruktureringen har Team Tankers International fået et helt nyt udgangspunkt med en lav belåningsgrad og en børsnotering ved børsen i Oslo. Holdningen i rederiet er da også, at det nu er på tide at se fremad. Samtidig lægger Jens Grønning vægt på, at det har været et slags privilegium – hvis man kan tillade sig at kalde det det - at have oplevet at have været igennem kriseårene. - Vi har oplevet, hvor dårlig situationen hurtigt kan blive. Så jeg tror, at alle har lært, at kontant beholdning er rigtig vigtigt, så man har noget at stå imod med, men også at gældsgraden ikke må være for høj, hvis markedet og skibsværdierne begynder at falde, siger Jens Grønning.

/ SIDE 16

Med den erfaring i baghovedet mener Jens Grønning, at det er på tide at se fremad, og fremtiden skal meget gerne byde på vækst til flåden. De 45 skibe, som rederiet råder over nu, skulle meget gerne blive til flere meget snart.

ter inden for kemikalietank frem for andre. De senere år har alt for meget været en overlevelseskamp til, at man har kunnet tænke i sådanne baner. Men det ligger dog fast, at rederiet skal have flere skibe i MR-segmentet.

- Det er vigtigt, at vi får kritisk masse i de segmenter, hvor vi ikke har det i dag. Vi har jo drevet en flåde på 100 skibe, så vi har været noget større. Vi har vist, at vi kan drive en større flåde, og vi synes, at hele vores organisation er skalerbar. Vi kan tage skibe ind, og vi kan justere organisationen i forhold til det. Det er ikke et magisk tal at nå op på 100 skibe igen, men vi skal i hvert fald vækste, det er der ikke nogen tvivl om. I vores verden skal du have kritisk masse, du bliver straffet, hvis du ikke er stor nok til at tage nogle kontrakter og optimere handelen, siger Jens Grønning.

- Det er tidligt med den nye ejerstruktur og bestyrelse, så vi har ikke rigtigt haft lejlighed til at granske de forskellige segmenter sammen, men vi kan godt lide MR-segmentet. Der vil vi gerne være større.

MULIGVIS KONSOLIDERING Det betyder dog ikke, at rederiet er på vej til at bestille en masse nybygninger, for det er der ikke nogle aktuelle planer om. - Hvis man går efter nybygninger, så bidrager man til at skabe en endnu større ordrebog samlet set, siger Jens Grønning og uddyber, at rederiet derimod vil se efter skibe, der allerede er i markedet. - Vi kan forhåbentlig finde nogen, der er på vandet allerede, og det kunne også være, at der var nogle muligheder for konsolidering. Det er en fragmenteret industri, så vi synes, det kunne være spændende, hvis der var muligheder for konsolidering inden for noget, der giver mening og noget, hvor der er et ordentligt match. Foreløbig har Team Tankers International ikke nogle planer om at satse mere på nogle segmen-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

AFHÆNGIG AF VERDENSØKONOMIEN Uanset hvad kommer rederiet ikke uden om, at de er afhængige af udviklingen i verdensøkonomien. Team Tankers International transporterer organiske og in-organiske kemikalier, vegetabilsk olie og en del clean petroleum products, som rederiets skibe transporterer til og fra produktions-sites. - Der er ikke voldsomt meget arbitrage inden for kemikalietank, så vi er afhængige af, at verdensøkonomien udvikler sig med en vis hastighed. Når verdensøkonomien udvikler sig, plejer vi typisk at sige, at der er en faktor 1,5-1,8 i den reelle udvikling i efterspørgslen af petrokemiske produkter af søvejen. Vi er dog også afhængige af, hvad der sker med priserne på olie og gas, siger Jens Grønning og tilføjer: - Vi er forsigtigt optimistiske med hensyn til, hvordan markedet vil udvikle sig. 2014 var et skuffende år. Det var ikke, som vi havde troet, det ville blive. Men i slutningen af året fik vi en bedre indtjening, som selvfølgelig hang sammen med, at prisen på bunkers og på olie generelt faldt kraftigt. Men der har været en bedre aktivitet, som gør, at vi inden for rimelighedens grænser er optimistiske for i år i forhold til 2014, konkluderer Jens Grønning.

AF MARTIN UHLENFELDT

TYSKE PROTESTER MOD FEMERN-FORBINDELSEN

or Tysklands største miljøorganisation NABU, der har 560.000 medlemmer og donorer i ryggen, er de naturmæssige aspekter ikke overraskende dét, der stikker mest i øjnene, når talen falder på Femern-forbindelsen. Miljøorganisationen påpeger, at byggeriet af Femernforbindelsen vil have langstrakte negative følger for EU’s Natura 2000 område i Femern Bælt samt på områdets gydesteder og vegetationen på havbunden. - NABU er ikke generelt imod infrastrukturelle ændringer eller projekter på tværs af lande. Men det er uanstændigt at realisere et ineffektivt, dyrt og infrastrukturelt utidssvarende projekt på bekostning af naturen og miljøet. Vi oplever, at vi bliver hørt i Tyskland, men at mange danskere endnu ikke er bekendt med

de store økonomiske, miljømæssige og sociale risici, som Femern-forbindelsen indebærer, og at de er blevet ført bag lyset af både den danske og tyske regering, siger Malte Siegert, Head of Environmental Policy, NABU, og uddyber:

dansk-tyske grænse, mener jeg, det er en vigtig forudsætning, at vi også taler med hinanden. Ikke mindst når det nu står klart, at de forventninger, som projektet er baseret på på begge sider af Femern, ikke holder stik, siger Bettina Hagedorn.

- Denne praksis må høre op. For både skatteydernes og miljøets skyld er vi nødt til at have en transparent proces og uafhængige cost-benefit, socioøkonomiske og miljømæssige vurderinger og analyser, siger Malte Siegert.

NABU oplyste på pressemødet, at miljøorganisationen har seriøse overvejelser om at sagsøge den tyske stat, hvis ikke NABU’s forbehold bliver overvejet i den igangværende godkendelsesproces.

NABU afholdt tidligere på måneden et pressemøde i København sammen med Femernekspert og formand for Budgetkontroludvalget i den tyske Forbundsdag Bettina Hagedorn omkring den forestående Femern-forbindelse. - Når vi taler om et projekt på tværs af den

Et potentielt sagsanlæg kan betyde en forsinkelse i processen på minimum to år fra tysk side, hvilket vil have betydning for hele projektet, da Danmark er afhængig af de tyske godkendelser.

The Executive MBA for true innovators Join us at Business.dtu.dk Pre-approved for the Maritime MBA Scholarship

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /

AF MARTIN UHLENFELDT

DANISH MARITIME FAIR STYRKER Danmarks international maritime messe - Danish Maritime Fair - udvider i år aktiviteterne med et omfattende konferenceog eventprogram. I løbet af de tre dage Danish Maritime Fair varer, vil der blive afholdt mere end 20 konferencer, seminarer og andre maritime events sammen sted som messen.

or at løfte det omfattende konferenceog eventprogram, der bliver det størst i Danmark nogensinde, har Danish Maritime Fair indgået et partnerskab med landets mest erfarne maritime konferencearrangør - Europas Maritime Udviklingscenter / EMUC.

EMUCs direktør Steen Sabinsky er også begejstret: - Jeg ser meget store muligheder i partnerskabet og mener, at det vil skabe større værdi og synergi til Danish Maritime Days, siger Steen Sabinsky.

- Jeg er utrolig glad for det nye partnerskab med EMUC, siger René Wittendorff, CEO i Mediegruppen Maritime Danmark, der står bag messen.

- Jeg er sikker på, at det store konferenceog eventprogram vi tiltrække endnu flere deltagere end sidste år til Danish Maritime Fair - og dermed også til Danish Maritime Days.

- Aftalen sikrer, at vi kan tilbyde såvel udstillere som besøgende på Danish Maritime Fair en lang række maritime konferencer og events med et højt fagligt niveau, siger René Wittendorff. / SIDE 18

TRE OVERORDNEDE TEMA’ER Hver af de tre dage messe/konference dage har sit eget overordnede tema :

• T irsdag 6. oktober: Shipmanagement / People - maritim HR & crewing • Onsdag 7. oktober: Commercial / Chartering, operation, financing, riskmanagement • Torsdag 8. oktober: Shipmanagement / Technical, insurance, nautical Ud over to konferencesale, hvoraf den største har plads til 350 personer, råder Danish Maritime Fair over en række mødelokaler der gør at det er muligt at afvikle op til 6 forskellige faglige events hver dag - sammenlagt 18 events under den 3 dage lange maritime messe.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Det store konferenceog eventprogram er gjort muligt ved, at messen i år er flyttet til den historiske industribygning Lokomotivværkstedet, central beliggende i Københavns Sydhavn. EKSPORTFORENINGEN Endnu en stærk spiller på det maritime område - Eksportforeningen - har indgået en partnerskabsaftale med Danish Maritime Fair. - Vi er meget glade for, at vi nu også har Eksportforeningen med på holdet bag Danish Maritime Fair, siger CEO René Wittendorff, Mediegruppen Maritime Danmark.

KONFERENCEDELEN - Eksportforenigen har i mange år gjort en fremragende indsats for at fremme salget af danske maritime produkter i udlandet, bl.a. gennem utallige fællestande på de store international messer. Vi ser frem til at Eksportforeningen nu også er med på Danish Maritime Fair, og tillige deltager i arbejdet med at videreudvikle såvel messen som konferenceog eventaktiviteterne, siger René Wittendorff.

STOR INTERESSE FOR AT DELTAGE Salget af standpladser på Danish Maritime Fair 2015 er kommet meget flot fra start. I løbet af de første seks uger er mere end 30 procent af udstillingsarealet allerede solgt - til såvel danske som udenlandske udstillere. Og forespørgslerne strømmer fortsat ind.

- Vi er naturligvis meget tilfredse med, at branchen tror på konceptet, men jeg er især tilfreds med den positive respons, vi har fået med hensyn til den nye segmentering af udstillingen, siger Jakob Le Fevre, der har det overordnede ansvar for salg og marketing. - I år fokuserer vi på at skabe en messe, der ud over de centrale udstyrsproducenter også rummer en stærk repræsentation af virksomheder og organisationer i den kommercielle sektor. Indsatsen har allerede resulteret i, at stærke spillere som Thome Ship Management, Codan og Skuld har booket stande i vores nye Shipping & Commercial sektion på messen, siger Jakob Le Fevre. Danish Maritime Fair finder på ny sted samtidig med Danish Maritime Days, et prisvindende

arrangement der allerede sidste år trak et stort antal repræsentanter fra den internationale maritime verden til København. I år ventes antallet at blive endnu højere.

Ønsker du at booke en stand på messen, så kontakt : Jakob le Fevre, jlf@maritimedanmark.dk, +45 3160 4015

Yderligere oplysninger hos: CEO René Wittendorff, Du kan læse meget rw@maritimedanmark.dk, mere om messen på : Svendborg motorv-q 01/11/05+459:12 Side 1 2889 4955 www.danishmaritimefair.dk

Svendborg Motorværksted ApS er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet. Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer. Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste, servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

Svendborg Motorværksted ApS Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: info@svendborg-motor.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 19 /

PROFIL

KOMPLET SORTIMENT AF HØJKVALITETS MARINE SMØREMIDLER LUKOIL Marine Lubricants tilbyder et komplet sortiment af højkvalitets marine smøremidler i alle større havne rundt om i verden. LUKOILs seneste nyudvikling er et onboard system til intelligent cylinder smøring - isiCOlube. Systemet er omkostningsbesparende samtidig med at det reducerer slitagen.

UKOIL Marine Lubricants er ensbetydende med den nyeste teknologi og tilbyder en state of the art marine grade range der dækker main og minor grades i høj kvalitet. Alle LUKOIL Marine Lubricants produkter overstiger OEMs specifikationer. FUCHS Europe Schmierstoffe, som er verdens største uafhængige producent af smøremidler, producerer minor grades eksklusivt til LUKOIL Marine Lubricants, hvilket gør det muligt for LUKOIL Marine Lubricants at levere produkter af meget høj kvalitet på verdensplan. LUKOILs seneste nyudvikling – isiCOlube - er et onboard system til intelligent cylinder smøring. Systemet er nemt at betjene og giver en konstant optimal feed rate ved at blande NAVIGO 100 MCL med den eksisterende olie i forhold til oliens svovlindhold. Ved at optimere olien til motorens behov spares der smøremidler samtidig med at slitagen reduceres. Den tekniske service fra LUKOIL Marine Lubricants indeholder al nødvendig dokumentation, Standard og Enhanced Used Oil Analysis, Cylinder Scrapedown Analysis for feed rate optimering, iCOlube, Corrosive Wear Indicator, Onboard testudstyr og besøg om bord på skibene af certificerede maskinmestre.

nu har været til rådighed på markedet. De nye produkter muliggør en driftstid på mindst 5 år på grund af langsom aldring og høj vandtolerance. ALTID VILLIG TIL AT GÅ DEN EKSTRA MIL LUKOIL Marine Lubricants er en global virksomhed der betjener det danske og skandinaviske marked fra bestillingsafdelingen i Hamburg, hvor erfarne medarbejdere tager sig af kundernes ønsker og ordrebehandlingen. Personalet i LUKOIL Marine Lubricants er altid villig til at gå den ekstra mil for at sikre, at kunderne får fremragende service. Personalet er til rådighed på alle tidspunkter - 24 timer i døgnet, 365 dage om året, og kunderne vil opleve fremragende support af medarbejdere der ved hvad de har med at gøre. LUKOIL Marine arbejder konstant på at udvide sit globale forsyningsnetværk og åbner nu et lager i Göteborg, som vil betyde kortere leveringstid og øget fleksibilitet ved levering af smøremidler til skibe der anløber svenske havne.

FORBEDREDE DRIFTSEGENSKABER MED BIOLOGISK NEDBRYDELIGE OLIER LUKOIL Marine Lubricants tilbyder også en komplet serie af biologisk nedbrydelige olier, herunder gearolier, hydrauliske olier og fedt baseret på fuldt mættede esterolier. Produkterne er EU-miljømærket, og giver en betydelig bedre tætnings kompatibilitet og forbedrede driftsmæssige egenskaber - sammenlignet med de delvist umættede esterolier som indtil

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 20 /

THYBORØN HAVNENYT

Maritime Danmark April 2015

Thyborøn Havn anlægger Offshorekaj Med henblik på de kommende Nærkyst Offshore Vindprojekter, samt øgede godsmængder Bestyrelsen for Thyborøn Havn har netop godkendt investeringen på 45 mio. kr. til en ny Offshorekaj i Thyborøn Sydhavn, samt klargøring af bagvedliggende godsarealer og uddybning til 9 meters vanddybde ved kajanlægget. Det er en stor beslutning, men også en nødvendig en af slagsen. Først og fremmest for at kunne udvikle på de stigende godsaktiviteter hvor de eksisterende anlæg blandt andet ved Langholmkaj og Limfjordskaj er pænt trafikerede med henholdsvis pallegods og søral aktiviteter. For at kunne servicere de nye godsaktiviteter som f.eks. biomasse og andet bulk- og containertrafik er det nødvendigt med øget kajkapacitet.

Det nye kajanlæg kaldes Offs- Thyborøn Havn har en fanhorekaj fordi den klargøres til tastisk beliggenhed i forhold T H YBORØN H AVN sværgods belastning med hen- til de danske Olie/Gas felter i blik på de kommende Nærkyst Nordsøen, hvor mange af proVindmølleparker, hvor områ- duktionsplatformene har nået det Vesterhav Nord ligger ca. en alder hvor de skal nedta5 sømil syd for indsejlingen til ges i løbet af de næste 10-20 år. Her kan Thyborøn Havn Thyborøn Havn. med det nye kajanlæg og sikre Havnedirektør Jesper Holt Jen- østvendte indsejling bliver en sen nævner at ”Offshore kajen stærk partner og base havn for gør Thyborøn Havn særdeles disse operationer hvor besejattraktiv overfor at tiltrække lingsforhold 24/7/365 er en nye aktører til at etablere sig vigtig parameter. på Havnen. Thyborøn Havn er med investeringen nu fuld Anlægget af Offshore kajen er funktionsdygtig overfor de også en milepæl i forbindelse kommende Nærkystparker, med serviceklyngen North både som Installationshavn for Sea Offshore Service, der blev fundamenter, kabler og møl- oprettet i 2014 med henblik ledelene samt som crew trans- på at kunne servicere blandt fer havn i kommisionsfasen og andet Nærkyst parkerne. Det er i den efterfølgende 20-30 års vigtigt at tilbyde én indgangsvinkel til de lokale servicevirkserviceperiode”

somheder for de store spillere på markedet for vindenergi. Kajen, der placeres i Thyborøn Sydhavn med 120.000 m2. ledigt areal projekteres som en 180 meter lang kaj med 9 meters vanddybde og tåler en belastning på 20 tons/m2. På de normale kajanlæg på havnen er belastningen 2 tons/m2. Offshore kajen forventes at komme i udbud i løbet af sommeren 2015 med anlægsopstart senere på året og færdiggørelse i forår/forsommer 2016. Derved står kajen klar til Nærkystparkerne, der forventes at starte med anlæggelse i slutningen af 2016.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 21 /

THYBORØN HAVNENYT

Thyborøn Havn med rekordomsætning i 2014 Årsregnskabet for Thyborøn Havn er endeligt godkendt både af havnebestyrelsen og af kommunalbestyrelsen. Med en rekordomsætning på 34,14 mio. kr. og et ordinært resultat på 4,73 mio. kr. ser ledelsen tilbage på et år med et absolut fornuftigt resultat. Thyborøn Havn er blandt de 3 største fiskerihavne i Danmark, men samtidig også konsolideret som en af de største godshavne på den danske vestkyst. Kombinationen af både fiskerihavn og gods-

/ SIDE 22

havn er en specialitet som man er lykkedes med i Thyborøn. På godssiden blev det igen et år med fremgang på flere godsarter. 0,5 % fremgang

i mængde til 802.500 tons gods, med sten, grus og søral som den største aktivitet. Den største fremgang findes dog på biomasse, som er kommet rigtig godt i gang i løbet af 2014, og er et af de områ-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

der som havnen forventer sig meget af i de kommende år. Med en samlet godsmængde på 800.000 tons er Thyborøn Havn en af de 3 store godshavne på Vestkysten, og bestyrel-

THYBORØN HAVNENYT

sen glæder sig over den øgede interesse for at anvende havnen til mange forskelligartede aktiviteter. Det er Havnebestyrelsens opfattelse, at resultatet er absolut tilfredsstillende, og man glæder sig især over, at der nu investeres i kajforbedringer med opgradering af yderligere 150 meter kaj til 9 meters vanddybde og nye molehoveder, som især forbedrer indsejlingssektoren for skibe med stor dybgang. De mange maritime servicevirksomheder på havnen har

i høj grad også været med til at fastholde et højt niveau på havnen. Kompetencerne blandt disse virksomheder er med til at fastholde og tiltrække nye fartøjer til havnen, som derved vælger også at lande deres fisk i Thyborøn Havn. Flere af servicevirksomhederne har moderniseret deres produktionsapparater i 2014 med nybyggerier, som også er med til at generere følgeomsætning for havnen. Fremtiden Bestyrelsen ser med optimisme frem til de kommende år, og vurderer at Havnens position,

både som fiskerihavn og som godshavn, vil blive styrket. Hertil kommer forventningerne til den satsning, der er igangsat på Offshore området, hvor de kommende Nærkyst Vindmølleparker udgør et stort naturligt potentiale for Thyborøn Havn. Derfor har bestyrelsen netop godkendt at igangsætte udbud og anlæggelse af en Offshorekaj i Sydhavnen, til nye godstyper men også forberedt til sværgods transport, så man kan udskibe fundamenter og mølledele til de kommende nærkystparker. Investeringen er budgetteret til

45 mio. kr. inkl. uddybning og opgradering af nogle af land arealerne. Også i de kommende år er det bestyrelsens klare opfattelse, at mulighederne for den fremtidige udvikling – både for fiskeriet og godstransport fra Thyborøn Havn – er særdeles gode, og bestyrelsen ser frem til at iværksætte flere nye initiativer. Thyborøn Havn forventer hermed at kunne fortsætte den udstukne kurs mod en fortsat styrket position, som både fiskeri-, service- og godshavn.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 23 /

THYBORØN HAVNENYT

Thyborøn Havn og Northsea Offshore Service Group på EWEA Offshore messen Det var en meget velbesøgt messe i Bellacentret, København hvor Thyborøn Havn i samarbejde med Northsea Offshore Service Group havde en udstilling på den Danske Pavillon. Der var stor interesse fra de besøgende om at høre nærmere omkring udsigten til den kommende Offshorekaj i Thyborøn Sydhavn, som bliver klargjort med stor bæreevne, for at kunne håndtere de store mølle komponenter og fundamenter. Formålet for udstillingen er at positionere Thyborøn Havn og virksomhederne i Serviceklyngen over for vindmølleindustrien blandt andet i forbindelse med de kommende Nærkyst Parker, med havnen som attraktiv full-service havn både i installationsfasen, men især også i den efterfølgende

/ SIDE 24

25 års serviceperiode. Denne servicedel giver typisk i omegnen af 30-40 arbejdspladser, og er derfor meget attraktiv for havnen og dens virksomheder.

gementet, hvor man har op til 12 møder á hver 15 minutters varighed. I denne anledning blev der knyttet mange nye

Serviceklyngen var rigtig godt repræsenteret på standen, hvor de meget forskellige kompetencer lige fra Subsea ydelser, installationspersonel, elektronik, hydraulik, dykkere, fundament eksperter mv. tiltrak stor opmærksomhed fra nogle af de små og store aktører på Offshore vindmarkedet. Udover selve messen deltog flere af medlemmerne også på OWIB speed dating arran-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

kontakter og flere fik nogle gode emner at følge op på og mødes med ved senere lejlighed.

AF MARTIN UHLENFELDT

MILJØORGANISATION KRITISERER SCRUBBERE

Den tyske miljøorganisation NABU - Naturschutzbund Deutschland - advarer nu imod at bruge scrubbere til at reducerer svovlindholdet i skibenes røg. Det sker på baggrund af en undersøgelse af de økologiske og økonomiske konsekvenser af brugen af scrubbere i Nordog Østersøen, udarbejdet for NABU af det anerkendte hollandske forskningsinstitut CE Delft.

- At udlede farlige stoffer i havet i stedet for i luften er ikke en gevinst for miljøet. Undersøgelsen dokumenterer at scrubbere ikke kan betragtes som en løsning, hverken i økologisk eller i økonomisk henseende, siger Leif Miller, adm. direktør i NABU. - Det er et stærkt bekymrende, at ingen har gennemført en systematisk undersøgelse af hvordan scrubbere påvirker havmiljøet, inden teknologien er blevet accepteret som en mulig løsning på de nye skrappere miljøkrav i SECA-områderne, siger Leif Miller. Ud fra undersøgelsen konkluderer NABU, at scrubbere ignorerer de

økologiske risici for havmiljøet, samtidig med at de økonomiske fordele overvurderes. - Scrubber-teknologien bør også forkastes, fordi den betyder at rederierne fastholder brugen af heavy fuel oil, i stedet for at overgå til mere miljøvenlige brændstoffer og brændstofbesparende teknologier, siger Daniel Rieger, transport policy officer i NABU. - Redere der vælger scrubber-løsninger investerer en masse penge i en forkert teknologi. Et skifte til brændstof med et lavere svovlindhold, LNG eller marinediesel i kombination med partikelfiltre, er en langt bedre løsning, siger Daniel Rieger.

Du kan læse og downloade hele undersøgelsen på: www.NABU.de/downloads/150312Scrubbers.pdf KILDE: NABI

FAKTA Af godt 55.000 skibe på verdensplan har 80 skibe indtil nu fået installeret scrubbere. Yderligere 300 scrubber-anlæg er i ordre. De fleste scrubbere er indtil nu installeret på ro/ro-færger og krydstogtskibe.

TEMA: OFFSHORE

AF JENS NØRGAARD

HÅRD KONKURRENCE PÅ CREW TRANSFER MARKEDET

Kampen om kontrakterne mellem crew transfer rederierne, der sejler forsyninger og servicefolk til havvindmøllerne i såvel Nord- som Østersøen, er benhård. Det får dog ikke ledelsen i det svensk/danske rederi Northern Offshore Services A/S til at ryste på hænderne. Med hovedkvarter i Gøteborg samt teknisk afdeling og shipmanagement i SASs tidligere base for bl.a. flyteknik på Amager Strandvej i Kastrup, føler man sig stærk rustet til at klare opgaverne i fremtidens marked for etablering af havvindmølleparker.

ederiets danske afdeling har ellers haft base i Danmarks førende offshoreby Esbjerg frem til november sidste år. Af strategiske grunde besluttede man sig for at rykke til Kastrup. Vi så større muligheder for os logistisk og ved rekruttering af medarbejdere til rederiet, fortæller selskabets administrerende direktør, CEO, David Kristensson. Derudover spiller nærheden til Københavns Lufthavn i Kastrup selvfølgelig også ind i vore beslutninger. Det er nemt at komme hertil fra Göteborg og omvendt fra København.

NY SKIBSTYPE Netop nu planlægger rederiet en udvidelse af flåden og mandskab. På Grovfjord Mek. Verksted AS, der ligger i en bugt nord for Harstad i det nordligste Norge. Her er de i gang med at bygge og udruste skib nummer 3 & 4 af Developertypen. Den udmærker sig ved at være utrolig brændstoføkonomisk, sødygtig og udrustet med højteknologisk kvalitets udstyr. Derudover har den en behagelig accommodation til såvel besætning som de servicemedarbejdere, der skal sejles frem og tilbage fra havne som Esbjerg,

Developer på rutinesejlads mellem møllerne på havet

/ SIDE 26

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Kastrup, Cuxhaven, Emden, Rostock eller fra de ankerliggende hotelskibe til møllerne i parkerne på havet. Skibets nye konstruktion bygger på de erfaringer rederiets kaptajner og styrmænd har indsamlet gennem årene, hvor de har arbejdet under alle og ofte særdeles vanskelige vejrforhold på ikke mindst Nordsøen. Northern Offshore Services A/S har i alt 19 fartøjer. Det norske skibsværft har bygget otte skibe. De er alle fremstillet i aluminium hos Grovfjord. Værftet er eksperter på det område, så det er

nok også dem, der skal varetage opgaverne ved de fremtidige flådeudvidelser, fortsætter David Kristensson. Foreløbig er planen, at der skal bygges 4 skibe af Developer-typen. Det næste skibs i rækken M/V Detecter leveres om kort tid og så fremdeles. Dermed kommer vi op på 23 skibe i vores core business. Pengene skal lige være der, men det er planen. De nye transferskibe er som de øvrige i flåden af katamarantypen og måler 27,2 meter i længden, 9,2 meter i bredden og rummer 12 passager plus besætning. Tophastigheden er 30 knob og med en bunkerkapacitet på 20.000 liter diesel, har skibene en rækkevidde på 1400 Nm. Fordækket kan bære op til 10 tons cargo. Developer-typen er udstyret med 4 stk. Volvo Penta motorer der har en ydelse på 551 kW. PIONER I WIND OFFSHORE Northern Offshore Services hører allerede til pionererne i den unge vindmøllebranche offshore. Ejerskabet udgøres ligeledes af unge og initiativrige folk som brødrene David og Michael Kristensson samt Martin Landström. Sidstnævnte og David Kristensson, (rederiets CEO, red.), mødte hinanden på Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg, hvor begge læste til skibsfører. Efter bestået eksamen i 2002 fortsatte David som skibsfører på forskellige tankskibe og Martin grundlagde Göteborg Shipsupply. Til at varetage denne specifikke opgave fik han bygget et skib i England. Skibet nåede knap nok den svenske kyst før en opringning fra Holland gjorde udslaget til en ny fremtid. Opringningen gik på om Martin Lundström ville sejle supply service til de hollandske vindmølleparker. Nu var gode råd dyre. De 2 studiekrammerater David Kristensson og Martin Lundström fandt sammen igen og dermed var konturerne til Northern Offshore Service AB i Göteborg tegnet. Starten gik i 2008 og hurtigt fandt man ud af at fremtiden lå i landene omkring Nordsøbassinet. Derfor blev Esbjerg valgt som base og

herfra udgik skibene efterhånden som rederiet udviklede sig til operationer i Det Irske Hav, den tyske og hollandske sokkel samt UK. - Det lå ligeledes klart at den operationelle del og driften skulle styres fra Danmark. Her blev vi samtidig medlem af Rederforeningen af 2010. Det var udslagsgivende for at skibene kom under dansk flag efterhånden som de blev bygget. Sådan vil det også være fremover uanset, at de svenske politikere efterhånden er ved at få øjnene op for skibsfartens betydning - også i et land som Sverige! Det er i hvert fald ved at gå op for den nye svenske regering, siger David Kristensson KLAR TIL NÆSTET UDBUD Men i princippet er vi vokset med 3 skibe om året, fortsætter David Kristensson. Fra starten var vi i ejerkredsen enige om at gå ”all in”. Det handler om kvalitet på alle fronter, samt at vi holder hvad vi lover. Med rederiets nye tiltag gør vi os samtidig klar til udbudsrunderne på Kriegers Flak og Horns Rev 3. Her og nu er vi bl.a. med på den tyske sokkel ”Baltic 2” nord om Rügen i Østersøen. - Det siger sig selv, siger David Kristensson videre, at udvidelserne i rederiet kræver mere mandskab. Vi har både brug for dygtige kaptajner og styrmænd samt dæksbesætning. - Vi går målbevidst efter yngre kræfter til skibsledelse. De folk vi søger, skal helst have ”leget” med PlayStation siden barns ben. Kan de håndtere 2 joystick og så ramme plet, er det de mennesker vi søger. Kommandobroen på et moderne og højteknologisk crew transfer skib er udstyret, som var man hensat til en stor spillekonsol med et utal af skærme. Det kræver næsten, at man har fået lært al betjeningen på en og samme tid med ”modermælken”. Den teknik der i dag anvendes, når man ”kører” på en mølle på åbent hav med 3 meter høje bølger eller mere, var nærmest ukendt da jeg i starten

af ”nullerne” fik min skibsfører uddannelse, fortsætter skibsrederen. Når det gælder ansættelse af unge mennesker til skibsledelse, er det interessant at notere sig, at flere af dem der søger er svensk. Der er sket en holdningsændring blandt mine landsmænd. De søger ind på Skipperskolen i Skagen og får deres uddannelse der, hvorefter de tager kontakt til os. IND PÅ NYT FELT Samtidig med at ejerkredsen bag Northern Offshore Services ser på mulighederne fremadrettet inden for Transfer Shipment dukker nye ideer op til et helt nyt forretningsområde. Projektet skal foreløbig udelukkende køre i Göteborgs skærgård og går ud på en sejlende ambulancetjeneste baseret på en videre udvikling af M/V Developer-typen og konstrueret til World Wide Trade med en topspeed, leveret af et par Catepillar Acert motorer, på 35 knob. David Kristensson lægger ikke skjul på en vis form for stolthed over at være en del af et stort pilotprojekt og ikke mindst det tætte samarbejde med Nordeuropas største sygehus, Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg. På fordækket af skibet, er der skabt plads til en ambulance samt en 4-hjulstruken ATV. Via en rampe fra fordækket kan ambulancen køres i land eller en båre køres til/fra borde. På langt den overvejende del af de hundredevis af øer i Göteborgs Skærgård er der bygget anlægsbroer til færgerne til/fra byen. Derfor er det ikke noget problem for ambulancebåden at lægge en rampe ned fra forskibet, så redningspersonalet omgående kan gå i gang med deres opgaver. Ambulancebåden, der som rederiet øvrige skibe i flåden bygges i aluminium, er en smule mindre end Developer-typen og ventes leveret i tredje kvartal i år, ligeledes fra Grovfjord Mek. Verksted AS i Nordnorge.

TEMA: OFFSHORE

AF BENT MIKKELSEN

HORNS REV 2 SKAL RENOVERES

Havvindmølleparken Horns Rev 2 skal gennem en renovering i løbet af det kommende år, hvor samtlige møller skal efterses og vingerne skal tages ned for at gennemgå en opgradering på Siemens vingefabrik i Vojens. Operationen starter i maj 2015 og ventes at være færdiggjort efter en periode på 12-14 måneder, hvis alt går efter planen. Det afhænger meget af vejret om planen kommer til at holde, da især løft af vinger er særdeles vejrfølsomt.

løbet af maj i år bliver det første vinger løftet af møller, der i knap 8 år har stået i vindmølleparken Horns Rev 2. Der er tale om Siemens møller, som oprindeligt var designet til at stå på landjorden, men som blev fundet egnet til at kunne bruges i havvindmølleparken. Der har dog over den 10-årige periode vist sig et stort slid på vingerne, og derfor skal samtlige 273 nu tages ned og sejles til Esbjerg. Derfra transporteres de videre til Siemens Wind Powers vingefabrik i Hammelev ved Vojens, hvor de skal gennem et grundigt eftersyn. Derefter skal de renoveres på den måde, at glasfiberoverfladen skal repareres og samtidig får vingerne en særlig gummicoating på forkanten af vingerne, der også får en helt ny top coating. Denne opgradering kaldes en Power Curwe 4 og indebærer også at vingerne får monteret en række takker på dele af vingerne og dermed udnytter vinden bedre. Alt i alt ventes det at øge vindmøllerne produktionskapacitet med yderligere 1 til 1,5 % i forhold til den nuværende kapacitet. Faktisk forventer DONG Energy, der driver vindmølleparken Horns Rev 2, at den

/ SIDE 28

ekstra produktion, der efter alt at dømme bliver resultatet af renoveringen, kan betale den omkostning, der er ved at renovere samtlige møller. Horns Rev 2 vindmølleparken ligger ca 30 km. vest for Esbjerg og drives af DONG Energy Wind Power. De 91 vindmøller i parken er 2,3 MW-enheder, som samlet har en kapacitet på 209 MW. Parken blev påbegyndt i 2007 og blev officielt åbnet i 2009. NYT HAVNECENTER I ESBJERG Koordineringen af processen med renovering af de 91 vindmøller, der udgør Horns Rev 2, kommer til at foregå fra DONG Energys nye havnecenter i Esbjerg. I bunden af det gamle 2. bassin i fiskerihavnen i Esbjerg har DONG Energy opført en nyt kontorog lagerbygning med særlige havnefaciliteter. Der er nu 3.500 kvadratmeter bygning i tre etager samt et lager, hvorfra komponenter til vindmøllerne kan udskibes eller lagres. Samtidig er der fra lagret direkte adgang til de passagerskibe, som sejler teknikere og montører til og fra vindmølleparken. Det har betydet en

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

bedre logistik og en mere effektivt udnyttelse af ansatte og grej. Det har allerede vist sig at tingene er meget nemmere end før, da vi havde flere adresser i Esbjerg og en kajplads, der lå langt fra kontor og lager. Derfor er vi ret glade for de nye faciliteter, som er kommet ganske hurtigt på plads takket være Esbjerg Kommune og Esbjerg havn, der begge har været særdeles behjælpelige i processen, siger Mikkel Mæhlisen, der er chef for drift og vedligehold i DONG Energy. Selskabet har siden 2000 investeret omkring 1,4 milliarder kroner i infrastruktur i og omkring Esbjerg havn. Selskabet beskæftiger omkring 360 medarbejdere i Esbjerg, hvoraf de 230 har havnebasen som daglig arbejdsplads. Den nye havnebase har kostet 35 millioner kroner. Sejlads til og fra vindmølleparken sker dels med egne skibe, som Wind Supplier, men også med chartrede enheder, som f.eks. Voyager, der er chartret fra Northern Offshore Service. Når selve renovering går i gang ventes flere skibe at blive chartret ind for at dække behovet.

BORNHOLM SATSER PÅ OFFSHORE Nyt strategisk samarbejde på Bornholm sætter fokus på offshorebranchen og de enorme muligheder, som branchen rummer for netop Bornholm. Målet med det strategiske samarbejde er at skabe vækst og flere arbejdspladser. Det nye strategiske samarbejde er døbt ”Offshore Center Bornholm” og rummer i første omgang seks vidt forskellige bornholmske virksomheder, der har det til fælles, at de på hver deres måde kan bidrage til at servicere offshorebranchen. Netop virksomhedernes forskellige kompetencer skaber en stærk alliance og fundamentet for et stort vækstpotentiale. - Bornholm har med sin helt unikke placering et stort og uudnyttet potentiale inden for offshorebranchen. Østersøen er udnævnt som et af de største vækstområder for bl.a. vindmøller i årene frem. Vores geografiske placering gør os til et oplagt centrum for udviklingen, og øens mange kompetencer gør, at vi naturligvis skal være en del af den udvikling, siger fortæller Offshore Center Bornholms bestyrelsesformand Morten Studsgaard. Målet er derfor nu at få markedsført Bornholm som offshoreaktør inden for vindmøller og vindenergi, og derigennem at tilbyde Bornholm som servicehub til de mange planlagte vindfelter i Østersøen og som serviceudbyder af en lang række maritime serviceydelser til de mange skibe, der hver dag passerer forbi øen.

Foruden den centrale placering i Østersøen og de rigtige virksomhedsprofiler, er der også den fordel, at lufthavnen og havnen i Rønne ligger ganske tæt på hinanden. Det gør det attraktivt i forhold til mandskabstransport til og fra destinationer i hele Europa. ”Projektet rummer så store forretningsmuligheder for det bornholmske samfund, at der er tale om en 100 procents satsning fra virksomhedernes side. Udfordringen kræver et professionelt set-up, og det får vi med et fasttømret netværkssamarbejde, siger Morten Studsgaard, der håber og tror på, at mange andre relevante og kvalificerede virksomheder vil bakke op og indgå i samarbejdet fremadrettet. - Vi har ambitioner om, at Offshore Center Bornholm skal være spydspids for en samlet bornholmsk offshore-satsning. Derfor vil vi på

sigt åbne op for flere medlemmer, og også for at mindre virksomheder kan drage nytte af både markedsførings- og udviklingsprojekterne, siger Morten Studsgaard. KILDE: OFFSHORE CENTER BORNHOLM

BORNHOLMS OFFSHORE CENTER Bech-Hansen & Studsgaard Rønne Havn Østkraft Bornholms Lufthavn Sydhavnens Motorværksted Bornholms Elektromotor

Totalleverandør af motorer, generatorer og gear Motorer med den bedste brændstoføkonomi · Pålidelige generatoranlæg til hovedstrøm og havne/nød · Eneforhandler i Danmark af Twin Disc gear Nikkelvej 17 l DK-8940 Randers SV T: +45 70 21 34 00 l F: +45 70 21 34 11 E: nordhavn@nordhavn.dk www.nordhavn.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 29 /

AF TINA ALTENBURG

SÅDAN KAN GODS FLYTTES Den norske erhvervsklynge NCE Maritime Clean Tech står i spidsen for udviklingen af et to-i-et-skib, der skal være med til at flytte gods fra vej til sø. Projektet er foreløbig mundet ud i dette koncept, der er tilpasset forholdene langs den norske kyststrækning, men projektet har også et eksportpotentiale, mener initiativtagerne.

CE Maritime Clean Tech er et klyngesamarbejde bestående af 35 norske maritime virksomheder, herunder blandt andet rederier, værfter og udstyrsleverandører med geografisk tyngde i området mellem Bergen og Stavanger. Netop dette område er karakteriseret af fjordene, og de små havne, hvilket stiller krav til søtransportens aktører, for de skibe, der bygges i dag bliver som bekendt stadigt større og har derfor svært ved at gå ind i mange norske havne. Resultatet er, at godset bliver transporteret på lastbil på en større del af strækningen og bliver leveret til en større havn, hvor skibene så kan gå ind.

/ SIDE 30

I stedet for de mange lastvogne på de norske veje har NCE Maritime Clean Tech ønsket at udvikle et koncept, der både skulle være med til at forbedre miljøet og flytte mere gods over fra vej til sø. - Godsmængden vil stige med 30-40 procent de næste 25 år. Hvis vi ikke får flyttet mere transport over fra vej til sø, betyder det 80 millioner flere lastvognstog på vejene, siger Hege Økland, der er daglig leder i NCE Maritime Clean Tech. Resultatet af udviklingsarbejdet er blevet konceptet ”Short Sea Pioneer”, der er et to-i-et-con-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

tainerskib, som klyngesamarbejdet har udviklet sammen med blandt andet containerrederiet North-Sea Container Line og designselskabet Eker Sandvik. Projektet har desuden modtaget 600.000 norske kroner i støtte fra Norsk Design og Arkitektursenter. OMLASTNING UNDERVEJS Skibet er designet således, at der sker en omlastning af containere fra moderskib til datterskib, hvilket sker til søs på udvalgte punkter langs kysten. Moderskibet fungerer derfor som en lasteterminal, der sejler langs kysten. Hver

FRA VEJ TIL SØ container er programmeret med leveringssted og hentes automatisk frem, når skibet nærmer sig destinationen. Derefter lægger datterskibet til ved moderskibet og bliver lastet, hvorefter datterskibet kan sejle det sidste stykke vej ind til den mindre havn. Herved kan gods transporteres langs kysten uden, at havnene bliver overbelastet af store skibe og uden, at vejene bliver overbelastet af mange lastvognstog. North-Sea Container Line har beregnet, at de kan spare 60 millioner norske kroner ved at anvende sådan et skib. - Med den løsning, som nu er udviklet gennem Short Sea Pioneer, kan vi også hente last i mindre havne og lasten kan leveres tættere på kunden. Vi kan dermed tage en større del af transporten til søs. Med brug af et koncept som Short Sea Pioneer kan et rederi som vores,

som omsætter for cirka 400 millioner norske kroner få en merværdi i form af reducerede udgifter og øget omsætning på 60 millioner norske kroner, siger Arne Jakobsen fra NorthSea Container Line. Konceptskibet er designet, så der kan lastes og losse på begge sider af skibet, og selvom det umiddelbart er designet med henblik på containere, ville dette skib også kunne medtage andre godstyper såsom bulk og stykgods. FULDSKALAMODEL OG EKSPORTMULIGHEDER Foreløbig er Short Sea Pioneer kun et koncept, men det er planen at bygge en fuldskalamodel, som skal testes grundigt. Aktørerne bag konceptet arbejder for øjeblikket på at få finansieringen på plads, ligesom man arbejder på at få miljøteknologien helt på plads.

Ideen med konceptet er nemlig ikke bare at gøre noget ved trængselsproblemerne på vejene, men også at gøre noget for miljøet. Derfor skal skibet være et nuludslips-skib. Det er planen at forsyne skibet med batterier, som kan lades op, når skibet ligger i havn, og derudover overvejes der LNG og brændselsceller. Når de ting er på plads, bliver der bygget en fuldskalamodel. De videre perspektiver er at eksportere konceptet til andre lande med kyststrækninger. - Konceptet Short Sea Pioneer er et godt udtryk for, at norsk maritim industri har de kompetencer, som behøves for at udvikle næste generations transportfartøj med kystområder over hele verden, som potentielt eksportmarked, siger Hege Økland.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 31 /

AF JENS NØRGAARD

HUNDESTED SATSER PÅ EN TRAILERFÆRGE TIL JYLLAND

Hundested Havn har på ingen måde opgivet planerne om at genetablere en færgeforbindelse mellem Hundested i Nordsjælland og Grenaa på Djursland. Den tidligere Ro/Pax rute mellem de 2 landsdele, der blev nedlagt i 1995, spøger stadig i kulissen.

- Finder vi et rederi med en Ro/Ro færge i overskud og som kan se ideen ved at etablere en trailerrute, står vi klar med alle serviceydelser. Det fortæller havnefoged Søren Brink, Hundested havn til Maritime Danmark. Med Mols-Liniens beslutning om at gøre Sjællandsodde-Ebeltoft overfarten til en weekendrute opstår pludselig nye muligheder for os her i Hundested, fortsætter havnefogeden. Han er i fuld gang med at kontakte interessenter, der har vist positiv og økonomisk interesse i ruten til Ebeltoft. - Der ligger pludselig et helt nyt perspektiv for fødderne af os. Vi er ikke naive her i Hundested ihukommende tidligere kuldsejlede forsøg bl.a. med en Ro/Pax rute til Norge. Dengang var det med en helt igennem forkert færge og destination. Den fejl begår vi ikke igen, siger den tidligere styrmand og skibsfører ved en række af færgeoverfarterne herhjemme. Med den nuværende infrastruktur og tætpakkede motorveje er vi overbeviste om mulighederne

/ SIDE 32

igen, bl.a. ved at tilføre ruten et tredje ben. Det kunne være ind til det sydlige Norge. GRENÅ HAVN BAKKER OP Det er jo ikke nogen passagerrute vi er ude efter. Det er udelukkende et oplæg til en overfart baseret på løstrailer. Derfor må mulighederne ikke sammenlignes med hvad der har været. Ideen bakkes fuldt ud op af havnedirektør Henning H. Laursen, Grenaa Havn.

agerer på lige fod med andre danske havne. Udfordringen er når der skal lånes penge. Her har de kommunale havne bedre muligheder.

For Hundested havn handler det om at skabe vækst og arbejdspladser. Visionen er at fastholde fiskerihavnen, udvide trafikhavnen, støtte op omkring den nye Rørvigfærge ”Isefjord”, og skabe mere og bedre attraktive forhold omkring lystbådehavnen.

STIGENDE ANLØB På trods af det ser tallene for havnen rimelig fornuftig ud, konstaterer havnefoged Søren Brink. I 2013 håndterede havnen 253.000 tons gods mod 264.000 tons i 2014. Omsætningen var på 15 mio. kr. og resultatet lå på ca. 4 mio. kr.. Den stigende omsætning skyldes ikke mindst de 2 shippingselskaber A. Henriksen Shipping A/S og Baltic Shipping Company A/S, hvoraf sidstnævnte har været i stand til at tilføre havnen stigende anløb.

Hundested havn er en privat havn, som er ejet af 130 interessenter der alle primært er bruger af havnen. For at være interessent skal man have en virksomhed på havnen, hvor alt overskuddet forbliver i havnens ”kasse” og genbruges til investeringer. Havnen har offentlig status og

Det er ikke mindst træstammer til flis der fylder godt op på kajen i Hundested. I øjeblikket ankommer der årligt 50.000 tons til havnen. Det tal forventer man vil tredoble over de kommende år, da både Hillerød Energi og Helsingør Energi har stigende efterspørgsel på biobrændsel.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Også på udskibningssiden er træ en stor faktor i Hundested. Det er hele stammer til celluloseindustrien og stammer til opskæring til brædder i byggeindustrien. FINLANDSRUTE I VÆKST Derudover har det norske rederi ”NOR Lines” to ugentlige anløb med stykgods til/fra Norge samt til Polen og Finland. Sidstnævnte land er et forholdsvis nyt bekendtskab for Hundested, men et marked i kraftig vækst understreger Søren Brink. Ral og søsand er også med til at booste omsætningen over kaj. Materialerne til byggeindustrien hentes stort set lige uden for døren med en sandpumper, her hvor Isefjorden og Kattegat mødes. Det er BG Stone A/S i Viborg der pumper materialerne, der foruden sømaterialerne lander granitskærver fra Norge med et af selskabet egne selvlosser.

Med Baltic Shipping Company har Hundested Havn fået nogle unge dynamiske shipping folk på banen. Shippingselskabet der oprindelig lå i Charlottenlund, har i dag kontorer i Frederiksværk, Køge og på Prøvestenen på Amager. De har mellem 10-12 skibe i timecharter bl.a. til transport af korn og gødning i Big Bags fra det Nordsjællandske til både Aalborg og Aarhus. Det handler om at finde nicher også i relation til projektlaster. Det er vi gode til her i Hundested, fortsætter havnefogeden. REGNVANDSRØR TIL KØBENHAVN Netop projektlasterne fylder godt op i landskabet ved havnen. Det er gigantiske betonrør med en stykvægt på 25 tons. De importeres fra Tyskland og skal bruges til transport af overfladevand, når skybruddene rammer København. Mellem 3000 og 4000 betonrør forventer man i hovedstaden skal graves ned, og sikre byen mod de store vandmængder som oplevet de senere år. A. Henriksen Shipping A/S står for godshåndtering og stevedoring, og ejer og driver havnens syv pakhuse i Hundested samt en terminal i Frederiksværk. Shippingvirksomheden står ikke mindst for håndteringen af bulk gods og handling af NOR Lines linjeskibe. I mere end 30 år har virksomheden været agent for det norske rederi, der er specialist i transport af gods langs med Europas nordlige kystveje. Rederiet blev etableret i 1985 ved en sammenlægning af flere mindre norske rederier.

KRYDSTOGTSKIBE I 2016 får Hundested Havn for første gang besøg af krydstogtskibe. De to krydstogtrederier, Fred. Olsen Cruise Lines og Saga Cruise, har nemlig valgt at sætte Hundested på listen over udflugtsmål i 2016. Indtil videre er der planlagt to anløb i 2016, hvoraf det første vil finde sted den 18. maj. - Jeg tror, det er otte år siden, vi begyndte at kigge på det. Så jeg er stolt over, at det lykkedes. Men det er ikke havnefogedens skyld. Det er alle de ildsjæle, som har skabt det nye Hundested og udviklingen af havnen, som gør, at internationale gæster og turister får øje på os, siger Søren Brink.. Det ventes, at omkring 2000 krydstogtgæster vil gå i land i Hundested til næste år. Skulle drømmen om en trailerrute fra Hundested til Grenå og Norge gå i opfyldelse, vil det ifølge havnefoged Søren Brink være en kærkommen gave. Det vil skabe endnu mere vækst, liv og opmærksomhed på Hundested Havn.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 33 /

AF TINA ALTENBURG

HELSINGØR VIL SERVICERE SKIBSTRAFIKKEN I ØRESUND Hvert år sejler der cirka 32.000 skibe gennem Øresund, og alle passerer de lige forbi Helsingør Havn. Med et nyt tiltag, der har fået navnet Servicehavn Helsingør, tilbyder Helsingør Havn nu at yde service til de mange skibe. En lang række vidt forskellige maritime virksomheder fra Helsingør og fra den anden side af Øresund deltager i samarbejdet.

/ SIDE 34

elsingør Havn har taget initiativ til Servicehavn Helsingør, som er et samarbejde mellem en række maritime virksomheder i Helsingør og omegn samt maritime virksomheder på den anden side af sundet. Sammen tilbyder de forbipasserende skibe stort set alle serviceydelser.

- Der er årligt cirka 32.000 skibe, der sejler ind og ud af Øresund og lige her forbi. Helsingør Havn var jo tidligere en skibsværftshavn, men er nu en kulturhavn, og man kan ikke leve af kultur alene. Der må også være noget erhverv. Derfor har vi etablereret en servicehavn, forklarer projektchef Philip Svane. Servicehavn Helsingør tager imod alle typer skibe. Inde i selve havnen er der plads til skibe, som er maksimalt 150 meter lange og har en dybgang på maksimalt 6,5 meter. Skibe, der er større end det, kan bruge ankerpladsen, som ligger lige uden for havnen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Vi har en masse maritime virksomheder i Helsingør, men vi har derudover indledt et samarbejde på tværs af Øresund. Vi har indledt et samarbejde med Helsingborg Havn, som kan håndtere alt lige fra container service til bugsering og supply, og vi har indledt et samarbejde med skibsværftet Oresund DryDock i Landskrona, fortæller Philip Svane. Det er shipping.dk, som har til opgave at tage imod de forhåbentlig mange henvendelser fra skibe, og det er også dem, der sidder med kontakterne til de mange virksomheder, der er med i samarbejdet. Blandt de virksomheder, der er en del af Servicehavn Helsingør, kan nævnes skibsdesignvirksomheden Knud E. Hansen A/S, BogserTeam Oresund fra Helsingborg, FROG Services, der beskæftiger sig med erhvervsdykning med mere, elektronik-

Helsingør Havn var jo tidligere en skibsværftshavn, men er nu en kulturhavn, og man kan ikke leve af kultur alene. - Philip Svane, projektchef, Servicehavn Helsingør

og IT-virksomheden Prokyon og provianteringsvirksomheden Mammen & Drescher. I alt er mere end 25 virksomheder tilknyttet Servicehavn Helsingør. Sammenlagt tilbyder de tilknyttede virksomheder alle typer serviceydelser, bortset fra bunkring, og det kommer til i løbet af sommeren, når Helsingør Havn har fået forhandlet en aftale på plads med en leverandør. PLACERINGEN ER DEN STORE FORDEL Helsingør Havns store fordele er den geografiske beliggenhed samt samarbejdet med Helsingborg, der som bekendt kan nås på kun 20 minutters sejltid. Virksomhederne på den anden side af Øresund kan supplere med de maritime kompetencer, som de lokale virksomheder i Helsingør måske ikke lige har. På den måde

er servicehavnen fuldstændigt dækket ind. - Vi har Danmarks sikreste ankerplads. Det, der gør den så sikker, er, at den på grund af sin placering altid ligger i læ for vinden. Og det tager kun 5-10 minutter at sejle ud til den, siger Philip Svane. På ankerpladsen kan skibe ligge i læ i mere end 20 meter dybt vand. En anden fordel ved Helsingør Havn er nærheden til Københavns Lufthavn, som kan nås på en time, hvilket gør besætningsskifte til en nærliggende mulighed i Helsingør Havn. Malmö Lufthavn kan desuden nås på 1½ time.

MERE AKTIVITET TIL HAVNEN Philip Svane lægger ikke skjul på, at formålet er at få mere aktivitet i Helsingør Havn. - Sidste år sejlede 31.800 skibe gennem Øresund. Mange skibe skal hente gods i Den Botniske og

Den Finske Bugt. De sejler gennem Øresund på vejen ind i Østersøen, men når de så er fuldt lastede og skal tilbage igen, sejler de ofte igennem Storebælt. Men de lidt mindre skibe sejler igennem Øresund, fordi det sparer dem brændstof, og det er nogle af dem, vi gerne vil have fat i. Det, vi kommer til at tjene på, er afgifter for varer over kaj og skibe til kaj, siger Philip Svane. Helsingør Havn har et mål om at nå op på godt og vel 100 skibe om året inden for de første to år, og på lidt længere sigt forestiller havnen sig at komme op på cirka 200 skibe om året. Startskuddet til Servicehavn Helsingør lød den 4. Marts, hvor også hjemmesiden www. portofelsinore.com - der indeholder detaljerede oplysninger om Servicehavn Helsingør, blev åbnet for offentligheden.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 35 /

AF TINA ALTENBURG

KALUNDBORG HAVN UDVIDER AREALET Det har ikke været helt nemt for Kalundborg Havn i de sidste par år. Først oplevede havnen, at Kattegat-ruten indstillede færgesejladsen til Aarhus og derefter, at Pronova Biopharma i hvert fald midlertidigt indstillede produktionen på Kalundborg Havn. Men på andre områder er der heldigvis vækst, og det har fået Kalundborg Havn til at opkøbe nye arealer.

alundborg Havn har i samarbejde med Schultz Shipping opkøbt et areal på 23.000 kvadratmeter lige ved siden af Asnæsværket, der tilhører Dong Energy. Da aktiviteten på kulkraftværket er for nedadgående, havde Dong Energy et behov for at sælge jord fra, og samtidig er Kalundborg Havn i dag 100 procent booket op, så eventuelle udvidelser må ske ved at tage nye arealer i brug andre steder. - Det er en strategisk investering, for arealet ligger meget tæt på det areal, vi har afsat til vores store havneudvidelse, Ny Vesthavn. Planen for Ny Vesthavn ligger klar, og vi kunne såmænd gå i gang med at bygge i morgen, hvis det skulle være, men vi bygger ikke på spekulationer, men vi er parate til den dag, der kommer en ny stor kunde, fortæller Bent Rasmussen, havnedirektør for Kalundborg Havn, og tilføjer:

/ SIDE 36

- Vi har 600.000 kvadratmeter derovre, som vi kan bygge i etaper, for eksempel med 100.000 kvadratmeter ad gangen, men vi går først i gang, når vi har en kunde. Kalundborg Havns areal er for øjeblikket på 800.000 kvadratmeter, hvortil altså kommer de 600.000 kvadratmeter til Ny Vesthavn. I den sammenligning er de nye 23.000 kvadratmeter med tilhørende 4.300 kvadratmeter lagerhaller selvfølgelig ikke det store, men det er alligevel en vigtig investering, fordi det er et tegn på, at det går så godt, at havnen har brug for mere plads. Schultz Shipping har da også allerede taget de nye lagerhaller i brug til forskellige former for bulk. TRAMPFARTEN VOKSER Sammenligner man godsomsætningen i Kalundborg Havn med foregående år, kan

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

man måske nok notere sig en nedgang, hvilket selvfølgelig skyldes, at Kattegat-ruten har indstillet færgesejladsen til Aarhus. Den nedgang i godsomsætningen, som det har medført, er meget svær at indhente. Men ser man på den del af godsomsætningen, der kommer fra trampfarten, er der fremgang. - Det går rigtig godt. Vi satte rekord i godsomsætningen sidste år med en samlet godsomsætning på 1,2 millioner ton, og det er steget støt år for år. Det fortsætter i år, hvor vi indtil videre har haft en helt forrygende januar måned, siger Bent Rasmussen. Det, der blandt andet kommer Kalundborg Havn til gavn, er vanddybden på op til 15 meter, hvilket gør Kalundborg Havn til den eneste dybvandshavn på Sjælland. For Kalundborg Havn er det en fordel, at skibsfarten

generelt udvikler sig i retning af stadigt større skibe, der bliver lastet med deraf følgende større godsmængder. - Vi har nogle store afskibninger i øjeblikket. Og det går godt med både vores tankterminal, hvor vi er ved at bygge to nye tanke til Haldor Topsøe, og med vores containerterminal. Unifeeder har et anløb pr. uge, og vi kan se, at antal kranløft pr. anløb er stigende, siger Bent Rasmussen om aktiviteten i Kalundborg Container Terminal, hvor Unifeeder via sit feedernetværk forbinder Kalundborg Havn med de store containerhavne i Hamburg og Bremerhaven. Til gengæld var det en stor overraskelse for havnen, at medicinalvirksomheden Pronova Biopharma sidste år besluttede i hvert fald midlertidigt at lukke produktionen i Kalundborg. Det er ikke længere siden end i 2007, at virksomheden investerede 1,7 milliarder kroner i fabrikken på Kalundborg Havn. - Det var da en overraskelse for os, at de lukkede produktionen. Men selskabet blev ramt af en patentafgørelse i USA, som betyder, at kopipræparaterne må komme hurtigere på markedet, så de nedlagde produktionen på den ene af deres to fabrikker for foreløbig to år. Det er dog ikke noget, der påvirker os. De har fortsat faciliteterne, og vi lejer også tanke ud til dem, som de bruger til opbevaring af fiskeolie, . b yherfra v i l a v e r o g s å . s som k i lde t eudskiber g g til ep deres fabrik i Sandefjord. Så på den måde er havnen ikke blevet ramt, siger Bent Rasmussen.

SHIP MANAGEMENT

LEDIGE STILLINGER ESVAGT udvider i løbet af 2015/16 flåden med 6 nybyggede skibe og søger derfor nye kolleger: Head of Ship Management (Esbjerg) Newbuilding Project Manager (Esbjerg) For yderligere info se stillingsopslagene på: www.esvagt.com/career/ledige-stillinger

l a d s s k i l t e . a u t o d e k o . d i v. t r y k . f a c a d e SAFETY & SUPPORT AT SEA

ESVAGT A/S · 6700 ESBJERG · WWW.ESVAGT.COM

‘

Og lukningen påvirker heller ikke det faktum, at Kalundborg Havn igen i år forventer vækst i godsomsætningen fra trampfarten.

2500*1500 2500*1500 mm mm

Det går rigtig godt. Vi satte rekord i godsomsætningen sidste år med en samlet godsomsætning på 1,2 millioner ton, og det er steget støt år for år. - Bent Rasmussen., havnedirektør, Kalundborg Havn

marine marine cranes cranes

Ordre Ordre nr...: nr...: 2492 2492 Dato.........: Dato.........: 07.01.08 07.01.08

Vor LÆSMike DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 37 / Vor ref......: ref......: Mike Data.........: Data.........:

AF JENS NØRGAARD

NOR LINES INDSÆTTER LNG DREVNE RO/RO SKIBE Nor Lines AS med hovedkontor i Stavanger indsætter den 1. april ny tonnage mellem det europæiske kontinent og det nordligste Norge. Det sker med de nybyggede Ro/Ro skibe Kvitbjørn og Kvitmos, der leveres fra det kinesiske værft Tsuji Heavy Industries Co. Ltd. Dermed tager Nor Lines et stort skridt ind i fremtiden idet begge skibe er LNG drevne.

Marstal Navigations-q

11/01/04

23:16

Side 1

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk / SIDE 38

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

kibene skal ind i en ugentlig rotation mellem Holland, (Sandsynligvis Eemshaven, red.), Cuxhaven i Nordtyskland og den norske vestkyst for at slutte ved den store gas- og olieterminal Hammerfest i det nordligste Norge. Den endelige ruteplan er endnu ikke fastlagt oplyser rederiets markedskoordinator, Gunn A. Røssland, til Maritime Danmark. PRISBELØNNET RO/RO SKIBE Det er en helt ny Ro/Ro type, prisbelønnet og udviklet i samarbejde med Rolls Royce. Det gælder både skrogdesign som Ro/Ro og sideports skib, maskine med mere. Der er plads til 200 vogntog ombord, hvilket øger fleksibiliteten mellem vej, bane og ikke mindst søtransport. Hermed imødekommes ikke mindst store ønsker hos transportkøberne grundet infrastrukturen i Norge.

M/S Kvitbjørn som fremover i samarbejde med søsterskibet M/S Kvitmos” skal betjene Nor Lines godstrafik mellem kontinentet og Vestnorge

For Nor Lines vil indsættelsen af de nye LNG skibe være et stort plus i markedsføringen. Det nyskabende design, klimavenlig logistik og en kraftig forbedring af miljøregnskabet styrker rederiets omdømme. Nor Lines og rederiets ejer, Det Stavangerske Dampskibsselskab, (DSD), er fuldt ud overbevist om at LNG er fremtidens fremdrivningsmiddel i søtransport. De nye skibe vil således reducere udslip med mere end 35 procent. NOx reduceres med 90 procent og svovl og partikeludslip bortelimineres. Kvitbjørn og Kvitmos måler 120 meter i længden og er 21 meter brede. Kapaciteten er 122 TEU. Lanemeter er opgjort til 1.000 og derudover er skibene udrustet med en 80 tons kran i bagbords side samt køl- og fryserum.

CUXHAVEN STYRKER SIN POSITION Rederiet stiller selv paller, Mafivogne til 40 og 45 fods container til rådighed i de forskellige havne som de nye skibe fremover skal anløbe. I Rhenus Cuxport GmbH i Cuxhaven ser man Nor Lines anløb af havnebyen ved Elbens munding som helt banebrydende. - For det første får vi nu direkte forbindelse til den norske vestkyst, fortæller marketingschef, Roland Schneider. Det har vi aldrig haft tidligere og vil styrke vores position som udskibningshavn - ikke kun for vindmølleindustrien, men nu også for olie-og gassektoren. Sideportene i skibene gør dem derudover attraktive i forhold til at betjene flere af de absolut mindre havne

på Norges vestkyst. Her er det vanskeligt at komme frem med store vogntog fra det europæiske kontinent. I en kommentar til de nye muligheder og fremtiden for søfart fra kontinentet til Norge, siger rederiets adm. direktør Tor Arne Borge, at det gennem de sidste 40 år har været hensigten at overføre en langt større volumen af gods fra landevej til søen. Nor Lines har nu investeret mere end en halv milliard norske kroner i de 2 miljøvenlige skibe. Rederiet håber, at myndighederne gør deres til, at søtransport bliver konkurrencedygtig i forhold til transport ad Norges hårdt belastede landeveje. Det vil være god miljøpolitik, slutter direktøren.

Survey of different vessels Contract Negotiations Damage Assessment Stability Calculations Design Development Building Supervision Noise Calculations Sea-keeping

OSK-ShipTech A/S

AF FINN BRUUN

DANMARK UDELUKKER IKKE MILITÆR INDSATS VED VESTAFRIKA Den danske regering fortsætter den succesfulde piratstrategi i Østafrika og går skridtet videre ved også at inddrage den alvorlige pirat-situation i Vestafrika i strategien. Danske rederier er positive over for den dobbelte indsats, som både handler om indsats til søs og i land i Øst- og Vestafrika.

er er stadig pirat-aktivitet på Østafrika, selv om der heldigvis ikke har været nogen kapringer af handelsskibe siden maj 2012, lyder det fra Danmarks Rederiforening, som advarer om, at uvæsenet hurtigt kan blusse op igen, hvis ikke presset opretholdes – både i form af den sømilitære tilstedeværelse og rederiernes efterlevelse af rådene i Best Management Practices, BMP4, og risikovurderinger med deraf følgende brug af bevæbnede vagter. En opgørelse fra International Maritime Bureau viser, at somaliske pirater i 2014 var ansvarlige for 11 angreb, som dog alle blev forhindret. I alt var der 245 tilfælde af piratangreb i 2014 verden over. I 2015 var tallet i 1. halvdel af februar oppe på 15. NATO OG EU Det ligger fast, at der i Østafrika fortsat ydes militære bidrag frem til 2016 med patruljering ud

/ SIDE 40

for kysten. Der er tale om både NATO’s operation Ocean Shield og EU’s operation Atalanta, hvis mandater begge udløber med udgangen af 2016. Den nye danske strategi løber fra 2015-18, og der er lagt op til en evaluering midtvejs. På Østafrika fortsætter man også kapacitetsopbygningen. Det har givet nogle små positive resultater i Somalia, men det er tydeligt, at der kræves et langt, sejt træk. - Det nye er, at der er to fokusområder i strategien, idet Vestafrika – Guineabugten – også er med. Det er et vigtigt område for dansk skibsfart, fordi det er et område med vækst og potentiale. Selv om situationen er klart anderledes i Vestafrika end i øst, således, at man ikke kan kopiere en ”øst-løsning” over på Vestafrika, som jo er karakteriseret ved fungerende stater, så er det godt, at regeringen har fået fokus her

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

også og lægger forskelligt pres og spotlight på situationen, vurderer chefkonsulent Morten Glamsø, Danmarks Rederiforening og fremhæver, at det kan man bl.a. gøre gennem den nye ambassade i Nigeria og den kommende maritime vækstrådgiver. GUINEABUGTEN I Vestafrika blev der i 2014 officielt registreret 41 hændelser, hvoraf fem skibe blev kapret. Det er ikke alle angreb, der bliver indrapporteret. Der befinder sig på ethvert givent tidspunkt omkring 35 danskkontrollerede skibe i området, og situationen tvinger rederierne til en række sikkerhedsforanstaltninger, lige som den påvirker samhandlen og forhindrer udviklingen i regionen. Piratsituationen i Guineabugten vurderes som alvorlig men forholdsvis stabil, om end der i februar var fire hændelser på få uger.

Danmark udelukker ikke et fremtidigt militært engagement, der rækker ud over kapacitetsopbygning, hvis det efterspørges regionalt, står der i strategien: - Men givet de politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer i regionen må en sådan indsats overvejes nøje. Danmark har begrænset erfaring med militært engagement i regionen og militært samarbejde med kyststaterne, og den danske indsats vil derfor i første omgang fokusere på at etablere en bedre forståelse for udfordringerne og aktørerne i regionen. Det kan bl.a. ske ved at samarbejde med andre partnere, der opererer i regionen samt deltagelse i militære øvelser. VIGTIGT FOR EN SØFARTSNATION I forbindelse med strategien, som er blevet til i samarbejde mellem fire ministerier, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Erhvervs- og vækstministeriet og Justitsministeriet understreger udenrigsminister Martin Lidegaard, at Danmark med strategien fortsat er i front i den internationale pirateribekæmpelse: - Vores aktiviteter er fortsat fokuseret på Afrikas Horn, men som noget nyt kommer vi til at lave en række aktiviteter i Guineabugten i Vestafrika, hvor pirateri og væbnede røverier til søs er grundlag for stigende international bekymring. For en søfartsnation som Danmark er det afgørende, at vi gør hvad vi kan for at beskytte skibsfarten og de søfarende. Det drejer sig om sikkerhed, personlige omkostninger for involverede sømænd og bedre vilkår for søfarten. Vi leverer med den nye strategi militære bidrag, juridiske tiltag og kapacitetsopbygning til samarbejdspartnere i de berørte regioner, siger udenrigsminister Martin Lidegaard. KAPACITETSOPBYGNING Direktør i Danmarks Rederiforening, Anne H. Steffensen, er tilfreds med, at den nye strategi åbner for muligheden for en militær tilstedeværelse i Vestafrika, som det har været tilfældet i Østafrika, lige som der er afsat midler til kapacitetsopbygning og til at udsende rådgivere. - Det er bestemt fornuftigt, at regeringen ikke på forhånd udelukker en militær dansk tilstedeværelse. Men det skal selvfølgelig ske i tæt samarbejde med landene i regionen. Perspektivet skal være at opbygge den nødvendige regionale kapacitet, så landene selv kan være med til at udbygge den nødvendige patruljering og sikkerhed, siger Anne H. Steffensen. Forsvarsministeren fremhæver, at Danmark er en kernenation inden for pirateribekæmpelse: - Vi ser i dag et markant fald i pirateriet ved Afrikas Horn. Det er vigtigt, at vi ikke hviler på

laurbærrene, selvom øjebliksbilledet viser et markant fald i pirateriet. Der er fortsat risiko for, at pirateriet blusser op igen, hvis ikke presset på piraterne ved Afrikas Horn opretholdes, siger Nicolai Wammen og tilføjer: - I den nye strategi opretholder vi derfor mulighederne for et fortsat dansk militært engagement ved Afrikas Horn. Som noget nyt åbner strategien dog også op for aktiviteter i Vestafrika. Her vil Forsvaret først og fremmest fokusere på vidensopbygning for at få et bedre grundlag for at kunne vurdere behov og mulighed for fremtidige indsatser. STOR RISIKO Strategien taler om stigende bekymring for pirateri og væbnede overfald til søs i Guineabugten. Det skyldes især, at angrebene her ofte indebærer en stor risiko for besætningen på de kaprede skibe, som oftest er sekundære i forhold til lastens værdi for piraterne. Danmark har betydelige handelsmæssige interesser i Vestafrika, ikke mindst som søfartsnation, såvel som et omfattende udviklingsengagement. Pirateri er dog en global udfordring, og Danmark vil fortsat deltage i og bidrage til bekæmpelse af pirateri og væbnet røveri til søs i andre regioner, hvor der er væsentlige danske søfartsinteresser på spil. En langsigtet og bæredygtig løsning

på pirateri og væbnet røveri til søs kræver en omfattende udviklingsindsats på land. Der er behov for at håndtere de underliggende årsager bag pirateriet såsom konflikt, ustabilitet, organiseret kriminalitet, manglende eller svage statsstrukturer, dårlig regeringsførelse, arbejdsløshed og fattigdom, hedder det i strategien, hvori udviklingsbistand også er en vigtig faktor. - Vi bruger den til at styrke landene i regionerne, så de selv bliver i stand til at håndtere pirateriproblemet. De 15 millioner kroner, som regeringen har afsat, vil bl.a. blive brugt til at opbygge kapacitet og stærkere institutioner i samarbejde med landene i regionen, siger udviklingsminister Mogens Jensen, og fremhæver det traditionelle udviklingssamarbejde i Vestafrika, og ikke mindst i lande som Burkina Faso, Ghana og Mali. Rederierne finder det positivt, at Udenrigsministeriet har allokeret 15 mio. kr. til specifikke projekter, idet de er i god dialog med myndighederne om, hvad midlerne kan bruges til. Strategien er en videreudvikling af den første samlede danske piratstrategi fra 2011, som handlede om det danske engagement på Afrikas Horn.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 41 /

AF BENT MIKKELSEN

NÆSSUND-FÆRGEN FÅR EN NY FRIST Næssund-færgen har over det senest år levet en noget usikker tilværelse. Truslerne om lukning af færgeoverfarten har hængt over den aldrende færge, som har stigende vedligeholdelsesbyrde og dermed har behov for flere offentlige tilskud, thi færgen kan ikke sejle hjem til drift, vedligehold og lønninger. Men den seneste politiske beslutning er, at der nu skal skaffe penge til drift året ud – altså til udgangen af 2015.

en lille færge, bygget af træ i 1964, lever på lånt tid og har gjort det i flere år. Den underskudsgivende genvejs overfart mellem Mors og Thy over Næssund giver politikere grå hår i hovedet. På den ene side er det et aktiv for Morsø kommune, der via færgen skaffer ”valuta” til kommunekassen fra folk bosat på Mors, og som pendler til Thy for at arbejde og tjene penge. Men prisen har over de senere år været ganske høj, og det er grunden til, at kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune i september 2014 valgte at sige stop. Færgeruten skulle lukke med udgangen af april 2015.

at komme med alternative forslag til fortsat drift eller andet ejerskab (som folkeeje eller aktier).

Der var dog en åbning på den måde, at samme kommunalbestyrelse gav en arbejdsgruppe lov til

Det var det, som kommunalbestyrelsen og den nedsatte arbejdsgruppe var oppe imod. Missio-

/ SIDE 42

Forud for denne beslutning var det en kendsgerning, at færgen stod foran en meget stor reparation med udskiftning af maskineriet og især koblingerne, der bruges til at koble en propel i hver ende ind ved skift af sejlretningen. Det meste af udrustningen i maskinrummet daterer sig tilbage til 1964, da færgen var ny. Reparationen blev prissat til 3,5 millioner kroner på en anlægsbevilling og dertil kommer det årlige driftsunderskud på små tre millioner kroner.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

nen lykkedes da heller ikke. Det var ikke muligt at finde nogen anden form for finansiering eller alternativt ejerskab, og derfor blev konklusionen i slutningen af 2014, at nedlæggelsen af overfarten stod ved magt med udgangen af april 2015. Med til kendsgerningerne hører, at Morsø Kommune har et stagnerede skattegrundlag og derfor kunne det ikke forsvares at poste så mange penge i en færgeoverfart på bekostning af tilsvarende nedskæringer på de sociale områder. Der er også forsøgt at finde andre penge i bl.a. statslige kasser, men uden held. STOP FØR TID I slutningen af februar 2015 blev der stop før planlagt tid for Næssund. Den 26. fik færgen

endnu et havari på en af koblingerne og var ude af stand til at sejle. Der blev lynhurtigt taget kontakt til en reparatør, der kunne lave et overslag på reparationen. Det lød på omkring 90.000 kr., og det blev så umiddelbart dødsstødet for Næssund og overfarten i lyset af, at det ville være en betydelig investering for nogle ugers ekstra sejlads. Men, nej, de hårdt prøvede politikere i Morsø Kommune valgte endnu engang at tage en beslutning om at fortsætte færgeoverfarten og få udført reparationen på koblingen. Så status i begyndelsen af marts er, at Næssund er under reparation og ventes at blive sat i drift igen i løbet af marts måned, men uden, at der er annonceret en præcis startdato. Når færgen så er kommet i drift, stadig med det sammenflikkede koblingssystem og en aldrende hovedmotor er det såmænd planen, at den skal sejle videre udover april. Politikerne har besluttet at færgen foreløbig skal sejle til årets udgang. Beslutningen blev taget med et flertal på 13 ud af de 20 medlemmer, der er i kommunalbestyrelsen. Det vil koste kommune 1,5 millioner kr. i driftstilskud for de resterende otte måneders samt reparationen til rundt 92.000 kr. Beslutningen blev vedtaget med et alternativt flertal, der valgte at gå imod økonomiudvalgets indstilling om lukning af overfarten. De lokale

politikere, der har vedtaget den fortsatte sejlads, arbejder fortsat på at overbevise landspolitikere om, at en genvejsfærge er en del af den generelle infrastruktur og dermed skal udgiften afholdes af statslige midler. - Vi er i dialog med landspolitikerne, siger Michael Dalgaard, viceborgmester og medlem af partiet Demokratisk Balance. Næssund sejler dagligt fra kl. 06 om morgen til 18 om aftenen med en afsejling hvert 20. Minut fra begge sider eller oftere, hvis der er behov. Færgen har plads til 12 personbiler eller én lastbil og har en frihøjde på 4,10 meter. DEN SIDSTE FÆRGE Næssund blev leveret i 1964 fra det lokale Søren Larsen & Sønners Skibsværft i Nykøbing Mors. Det skete under navnet Legind Bjerge til overfarten på Sallingsund – Pinen og Plagen – hvor den var i drift frem til 1978, da Sallingsundbroen blev åbnet. Efter en kort tid i oplægning blev den solgt fra det private færgeselskab, Sallingsund Færgefart A/S, til Viborg Amtskommune og indsat på overfarten over Næssund og skiftede samtidig navn til Næssund. Viborg Amtskommune overtog alle de seks færger, der var på

Sallingsundoverfarten. Næssund er dog den sidste af de traditionelle Limfjords-færger, der er tilbage i drift. De øvrige færgefarter har over en årrække fået udskiftet de gamle færger, bygget af eg og bøgetræ og oprindelig udstyret med en solid B&W/Alphamotor. Senest var det Feggesund-overfarten, der også ejes af I/S Mors-Thy Færgefart, som er det kommunale ejerselskab, der fik en nybygget færge fra Hvide Sande Skibs- & Bådebyggeri. Færgen Feggesund afløste den gamle Sallingsund, der blev solgt til brug som husbåd i Aalborg. De fleste af øvrige færger fra den gamle Limfjordsoverfarter er endt som husbåde i København. En af dem er dog endte som skulptur på Islands Brygge i København. Det er den færge, som blev bygget som Sallingsund III i 1954 og som fra 1958 sejlede under navnet Pinen. Den blev tilbage i 1984 solgt til København og var planlagt ombygget til husbåd, men det lykkedes aldrig for ejeren at få realiseret projektet og i stedet blev den skåret ned og sat op som skulptur ved Asiatisk Plads og i 2002 flyttet til den nuværende position.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 43 /

Reservation for stands at Danish Maritime Fair 2015 is now open Fast booking is advised in order to secure good locations. Read more about the Fair at www.danishmaritimefair.dk

Or call the sales department to receive more information at: +45 7020 4155 or sales@maritimedanmark.dk

6th to 8t Octob h er 2015 Official partners

Maritime Development Center of Europe