Maritimedanmark 8 16 by Danish Maritime Fair

DANMARK August 2016 18. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 8 DKK 49,50

TEMA

DMF 2016

DESIGN

Danske Havne

Stor interesse for at deltage

Norsk design når det er bedst

MARITIME DANMARK 8-2016

TOPHISTORIE

25 KILOMETER ADSKILLER KALUNDBORG FRA FREMTIDENS VÆKSTMULIGHEDER Alt andet lige så er det 25 kilometer hovedlandevej fra Regstrup og frem til Kalundborg Havn på strækningen Rute 23 mellem København og det vestsjællandske, der afgør om havnebyen i bunden af den smukke Kalundborg Fjord overhovedet har nogen større fremtid. Det handler om vækst og arbejdspladser. I kulissen står Novo Nordisk Fonden, ejer af de 2 store koncernvirksomheder medicinalgiganten Novo Nordisk A/S og den bioteknologiske koncern Novozymes, klar til at investere et større milliardbeløb.

4 INNOVATIVT DESIGN NÅR DET ER BEDST Innovation er ikke kun noget der bliver skabt i store koncerner med masser af ressourcer og højtuddannede medarbejdere. Innovation handler først og fremmest om at få den helt rigtige ide - og være i stand til at opsætte den til praksis. Det er sådan at ’Vision of the Fjords’ blev skabt. Af lokale fagfolk, langt inde i en norsk fjord.

ESBJERG RAMT AF NEDTUREN PÅ OFFSHORE MARKEDET Der har været talt meget om krisen i offshore branchen og om at det meste er tristesse, men for Esbjerg havn har den aktuelle krise været en udfordring på en anderledes måde end blot at konstatere nedgang i omsætning. I stedet er der brugt tid og kræfter på at skaffe plads til oplægning af tre borerigge, som, til trods for at de ligger standby, skal holdes ved lige og serviceres med el, vand, proviant og reservedele. Det giver omsætning i f.eks. Esbjerg havn og bliver dermed en slags plaster på såret i den nuværende situation.

27 18

Interessen fra udenlandske virksomheder for at deltage på dette års udgave af den internationale danske maritime messe Danish Maritime Fair 2016 - er så stor, at der i år også vil være et antal nationale pavillioner at finde på messen. Vore nordiske broderlande Sverige, Finland og Holland har allerede en del firmaer tilmeldt mens arbejdet med at få den tyske pavillion lige er startet i samarbejde med DanskTysk Handelskammer.

AABENRAA HAVN SKRUER OP FOR INVESTERINGER Sønderjyllands store erhvervshavn Aabenraa går i offensiven og investerer millioner af kroner i nye kajanlæg og bagland. Det er ikke kun til gavn for de nuværende havnevirksomheder, men tjener bl.a. det formål at tiltrække nye arbejdspladser og omsætning til havneforretningen. Det kommer ikke kun kommunen men hele regionen til gode, fortæller havnedirektør Henrik Thykjær. Efter 4 år i stolen, som øverst ansvarlig chef for havnevirksomheden, har han fået godkendt en ambitiøs udviklingsplan. Aabenraa Havn har i et køb fra DONG overtaget en stor del af Enstedværket syd for byen for et større uoplyst millionbeløb.

STOR INTERESSE FOR AT DELTAGE PÅ DANISH MARITIME FAIR 2016 Selv om sommeren vanen tro har lagt en dæmper på aktivitetsniveauet, så ringer telefonerne stadig flittigt på Danish Maritime Fairs salgskontorer på Nordre Strandvej i Hellebæk. Interessen for at udstille på dette års udgave af den internationale maritime messe i Lokomotivværkstedet i København er stor.

KONFERENCERNE PÅ DMF: NY SKARP VIDEN DER RYKKER

MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Martin Strube Account Manager Tlf.: +45 70 20 41 55 • mobil: +45 60 21 30 14 mfs@maritimedanmark.dk

LINDØ-TANKER TIL GENBRUG EFTER 35 ÅR TIL SØS Det græske gastankskib Marimar Gas kom i begyndelsen af juni til Alang i Indien for blive omdannet fra et godt brugt tankskib til 8.215 tons genbrugsmaterialer. Dermed var det slut for et gedigent produkt, der blev sendt til søs fra Odense Staalskibsværfts Lindø-værft i Munkebo i efteråret 1981.

Danish Maritime Fair kombinerer igen i år fagmessen med et omfattende konference-program der giver adgang til den nyeste viden på centrale områder for branchen. Der er lagt vægt på konferencer og workshops, som ud over kvalificerede indlæg også byder på aktiv involvering af deltagerne og nye redskaber, så alle får noget med sig hjem.

KOLOFON

NATIONALE PAVILLIONER PÅ DANISH MARITIME FAIR

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

DANMARK August 2016 18. ÅRGANG

maritimedanmark.dk

NR. 8 DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Nordre Strandvej 119 B1, Parterre 3150 Hellebæk Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

TEMA

DMF 2016

DESIGN

Danske Havne

Stor interesse for at deltage

Norsk design når det er bedst

Næste udgave: 2. september 2016

INNOVATIVT DESIGN NÅR DET ER BEDST Innovation er ikke kun noget der bliver skabt i store koncerner med masser af ressourcer og højtuddannede medarbejdere. Innovation handler først og fremmest om at få den helt rigtige ide - og være i stand til at opsætte den til praksis. Det er sådan at ’Vision of the Fjords’ blev skabt. Af lokale fagfolk, langt inde i en norsk fjord.

e dybe norske fjorde, omgivet af bjerge der rejser sig stejlt mod himlen, er nok et af de smukkeste steder i verden. Det synes man også i UNESCO, der i 2005 valgte at sætte det Vestnorske Fjordlandskab på Verdensarvslisten over de mest unikke og bevaringsværdige steder på jorden. De storslåede fjorde tiltrækker hvert år op mod en halv million turister, og tallet stiger for hvert år der går. Fjordene er en god forretning, og alt hvad der kan flyde har indtil nu været brugt til at fragte turister rundt i det smukke landskab.

/ SIDE 4

- Vi markedsfører fjordlandet som et af reneste steder i verden, men indtil nu har vi sejlet turisterne rundt i gamle dieselfærger fra 60’erne og 70’erne. Det holder selvfølgelig ikke, siger Rolf Sandvik, adm. direktør for The Fjords. The Fjords er et joint venture mellem Norges største færgerederi Fjord1 og rejsearrangøren Flåm AS. Fjords driver syv færger der sejler med turister i Geirangerfjorden, Lysefjorden på og Nærøyfjorden.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

FAKTA Vision of the Fjords Længde: 40 meter Bredde: 15 meter Materiale: Karbonfiber sandwich Passagerer: 400 Klasse: DNV light craft Hovedmotorer: 2 x 749 kW dieselmotorer El-motorer: 2 x 150 kW Propeller: CPP Propeller Batteripakke: 600 kWh

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 5 /

Den gamle færge der sejlede på Nærøyfjorden stod til udskiftning, og Fjords gik derfor i tænkeboks sidste år for at finde en erstatning for den udtjente færge. Men det skulle ikke bare være en ny af samme slags. Tiderne har ændret sig. VISIONEN - Vi vil opbygge en ny flåde baseret på bæredygtige principper. Skibe der bevæger sig i harmoni med den enestående natur de viser frem. Som hverken støjer eller forurener. Skibe der allerede i dag opfylder fremtidens miljøkrav, siger Rolf Sandvik. Kravene til den nye færge var meget kontante: Stramme miljøkrav var indiskutable, det samme var prisen - maks. 90 millioner norske kroner. Af hensyn til smalle passager på den 19 kilometer lange fjord må skibet højest være 42 meter langt og 15 meter bredt. Alligevel skal det have plads 400 passagerer. Og så skulle det være bygget og klar til levering i løbet af højest et år fra ordreafgivelsen. Da kravene var fastlagt tog Fjords kontakt til fire værfter. Tre sagde hurtigt fra - det kunne simpelthen ikke lade sig gøre at opfylde alle kravene på én gang, lød svaret. Kun et værft sagde: Fint - den klarer vi. Det var det lokale værft Brødrene Aa i Nordfjord. VÆRFTET Brødrene Aa blev grundlagt i 1947. Fra starten byggede brødrene små fritidsfartøjer af træ, et materiale der siden blev skiftet ud med glasfiber. I 80erne byggede værftet hurtigtgående luftpu-

/ SIDE 6

dekatamaraner, inden det i 2002 færdiggjorde sit første skib i komposit. I dag bygger Brødrene Aa, der nu er overtaget af sønner og nevøer, udelukkende kompositskibe. Typisk skibe med fokus på høj fart og dermed behov for lav vægt for at holde brændstofforbruget nede. Værftet har i dag 110 ansatte. DESIGN Vision of the Fjords, som navnet på den nye færge lyder, ligner ingen andre skibe. Smukke, skarpe linjer og materialer holdt helt i sort, hvidt og rustfrit stål gør skibet usædvanlig harmonisk at se på. Futuristisk bundet sammen af de lange udvendige ramper der forbinder skibets dæk, og samtidig sørger for, at alle der opholder sig udenfor har første parket til den storslåede natur - uden at genere udsigten for de passagerer der vælger at nyde naturen fra omme bag de store panoramavinduer. Idemanden bag det smukke og innovative design er Torstein Aa, grafisk designer og tredje generation af ejerfamilien. Han er bogstavelig talt vokset op på værftet, og dermed også med udsigten til de stejle bjerge der rammer Nordfjord ind. Og det er på bjergsiderne at Torstein Aa har hentet inspirationen til skibets linjer, - De smalle stier der går op af bjergene bevæger sig altid i zigzag. For at stigningen ikke skal blive for brat og for at udnytte bjergets bredde, siger Torstein Aa.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Det er de zigzag linjer der er omdrejningspunkt for skibets design. De store udendørs ramper bevæger sig i zigzag op mod udsigtsplatformen øverst på færgen. Fraværet af trin gør det let for såvel de yngste som ældste og gangbesværede at bevæge sig rundt på skibet. Samtidig er ramperne så brede, at der er plads til at man stå og nyde naturen fra ramperne, samtidig med at andre passagerer bevæger sig op og ned. Endelig er ramperne placeret så de ikke spærrer for udsynet fra de tre indendørs lounger, der er opbygget af enkle, naturlige materialer – for ikke at stjæle opmærksomhed fra naturen udenfor. SKIBET Når Brødrene Aa som de eneste var i stand til at bygge færgen på kun et år, var det ikke mindst fordi de ikke skulle starte helt fra bunden. Skroget havde de i forvejen. Ikke i de helt præcise dimensioner, men den viden der skulle til for at bygge kompositskroget havde Brødrene Aa i forvejen fra de hurtigtgående kompositkatamaraner værftet har bygget gennem mange år. Når det gælder hurtigfærger holder det lette skrog brændstofudgiften nede, når det gælder Vision og the Fjords gør den lave vægt det muligt at drive færgen frem ved hjælp af batterier koblet til elmotorer - så længe færgen befinder sig i den verdensarv beskyttede Nærøyfjord. I fjorden må farten højeste være 8 knob, hvilket batterierne uden problemer klarer. Samtidig sikrer batteridriften at færgen kan bevæge sig lydløst

uden at forurene luften. Skrogets særlige udformning betyder tilmed, at færgen efterlader sig meget få bølger i vandet, hvilket er med til at bevare den sarte kystlinje. Turen frem og tilbage til Nærøyfjordens start tilbagelægges med 22 knob - her er det så dieselmotorerne der leverer strøm til hybridfærgens elmotorer. Samtidig lader dieselmotorerne batteripakken op. TEKNIK Teknikken under dæk er lige så avanceret som de smukke linjer over vandet. Teknisk set er der tale om en hybridfærge, da den energi der skal bruges til fremdrift både kan hentes fra dieselmotorer og batteripakke. Styringen af den avancerede fremdrift er lagt i hænderne på ABB, hvis Onboard DC Grid System sikrer overførslen af energi mellem dieselmotorer, batteripakke, elmotorer og propeller. De to hovedmotorer leverer hver 749 kW. Batteripakken er på 600 kWh mens de to elmotorer har en effekt på hver 150kW. Batteripakken har en forventet levetid på 15 år, og alt afhængig af den tekniske udvikling frem til udskiftningstidspunktet, kan Vision of the Fjords til den tid eventuelt ombygges til ren el-drift. TILFREDSHED The Fjords er mere end tilfredse med Vision of the Fjords, der blev sat i drift i slutningen af juni. Planen er at den nye færge skal gennemføre 700 ture om året, og er driften lige så vellykket som resten af skibet vil CEO for The Fjords, Rolf Sandvik, ikke afvise at Vision of the Fjords med tiden får søsterskibe. - Det er for tidligt at sige endnu. Men vi har da tænkt tanken, siger Rold Sandvik med et stort smil.

www.mssm.dk LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /

TEMA: HAVNE

FOTO: PETER EILERTSEN

Adm. Direktør Bjørn B. Christiansen

/ SIDE 8

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

AF JENS NØRGAARD

DANSKE HAVNE SKAL STIMULERES OG TRIMMES TIL INTERNATIONAL KONKURRENCE Danske havnes hovedproblem er for små godsmængder i forhold til kapaciteten. Vi ligger ca. 10 til 15 procent under 2008 niveau og godsmængderne står i stampe pga. lav global vækst. Derfor skal der investeres i andet end gods, såfremt havnene skal ud af deres dilemma. Løsningen kunne for hovedpartens vedkommende bl.a. være en ændring i organisationsformen fra kommunal selvstyrehavn til aktieselskab. Det vil stimulere havnene ind i et mere kommercielt set up med både kapital og kompetencer udefra, siger Danske Havnes nye CEO, Bjørn B. Christiansen, til Maritime Danmark.

dtalelserne falder i forbindelse med et interview om fremtidsudsigterne for Danmarks flere end 50 erhvervshavne. Gennem de sidste 10 år har danske havne tabt konkurrencekraft i forhold til Sverige, Tyskland, Polen og Holland. Det må vi konstatere er tilfældet, siger Bjørn B. Christiansen. - Derfor er det tid til selvreflektion! Vi har mange fantastiske erhvervssucceser i havnene. Se bare på transformationen på det gamle Lindø værft ved Odense. Her står kæmpe Jackets - bundstykker til dybt vand over 30 meter - og monopæle til vindmøller produceret af Bladt Industries A/S på lange rækker klar til afskibning offshore. Elementerne giver bare et lille billede af hvad der i dag produceres på Lindø. Det tidligere A.P. Møller-ejede storskibsværft er et skoleeksempel på omstillingsparathed og entreprenørship. Køge er et andet eksempel

på den danske entreprenørånd og viljen til at vende en negativ udvikling.

skal nu levere vækst og beskæftigelse. Det er en stor chance – men det er ikke en gratis omgang.

- Men de danske havne har for lille indtjening ift. de meget store investeringer, sektoren står overfor. Kunder, skibe og kraner bliver større og det presser de danske havne. Vi skal derfor gå på to ben i havnene. Vi skal stimulere A/Sselskabsdannelsen, kigge efter ”kloge penge” og nye ejerskabsmodeller og på den anden side skal vi udnytte havnearealerne til det som havnene er perfekte til – nye klyngedannelser, så vi kan få rigtige arbejdspladser i hele Danmark, siger Bjørn B. Christiansen.

Danske Havne har sin egen og meget kompetente repræsentant i teamet, havnedirektør og formand for Danske Havne, Ole Ingrisch, Esbjerg Havn.

DER SKAL LEVERES - Det kan derfor godt være vi har store forventninger til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens ”Vækstteam for Det Blå Danmark”, der skal være klar i Q1 næste år. Men forventningerne vender så sandelig også den anden vej – havnene

Har ministerens team løsningen? - Ministerens team, har ikke svaret alene. Det har havene heller ikke. Det er jo derfor vi slår kræfterne sammen, så vi kan finde de rigtige svar at få nedbragt overkapaciteten og øget lønsomheden i havnene, fortsætter Bjørn B. Christiansen. Udgangspunktet er i hvert fald godt. Som jeg ser det, har de danske havne formået at transformere sig selv fra at være rene godshavne til at være alt mulig andet på områder som krydstogt, containerhandling, olie- og gas samt vind offshore.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /

TEMA: HAVNE

HAVETS ”PITSTOP” - Men alle kan ikke lave alt. Løsning set fra min stol er specialisering i forhold til næsten alle områder uanset om det handler om vind, olie, gas, containere, krydstogter, de-kommissionering eller helt nye forretningsområder, som beskrevet i OECD’s 2030 rapport om ”Ocean Economy”. - Danmark passeres årligt af flere end 60.000 skibe gennem Kattegat. Det er kunder som bare valfarter lige forbi din ”butik”. Her gælder det om at være ude med snøren og servicere dem på vejen som enhver anden tankstation. Det ser vi at Frederikshavn og Hirtshals forsøger at tage fordel af i form af en slags havets ”Pitstop”, siger Bjørn B. Christiansen. NEVER ENDING STORY - Det Blå Danmarks Vækstteam skal se på mulighederne ved at løfte gods fra vej til sø. Vi har en overkapacitet på sønettet. Derfor skal der gøres en ekstra indsats på dette felt. Vi skal have optimeret godsnettet, så vi udnytter kapaciteten på sønettet og i havnene bedre. Vi skal gentænke det store H, blot for godstransporten. De forskellige transportformer skal spille bedre sammen. Vi kan blive ved med at lægge flere spor i vejnettet, men det er en never ending story. Sønettet er løsningen på mange af vores vejtrængsler. Sker der ikke noget tiltag på dette område i form af en plan, kommer vi aldrig videre, fortsætter Danske Havnes direktør. - Hele transportkæden skal gennemanalyseres. Kun derigennem kan vi se hvor der kan trimmes,

så skibsfart kan optimeres i forhold til konkurrencen fra lastbilerne eller hollandske coastere.

-vækst og beskæftigelse hos de fastboende i servicefagene på øen.

• E r det for billigt for lastbilerne at benytte det danske vejnet? • Skal der indføres Maut som i Tyskland på både motorveje og landeveje? • Skal der indføres en ”Green Fee-ordning” efter en taxametermodel, hvor lastbiler betaler for godskørsel pr. kilometer?

AKTIESELSKABSHAVNE - Det er internationalisering jeg slår til lyd for i de kommunalt ejede havne, fortsætter Bjørn B. Christiansen. Vi har brug for at retænke ejer- og organisationsformerne. Man har gjort det med succes i CMP Copenhagen Malmö Port og forsøgt sig med en holdingkonstruktion i ADP Associated Danish Ports i Fredericia, Middelfart og Nyborg havn. Der findes ingen universalmodel, men vi skal have mere ud af havnene, så vi kan skabe vækst og beskæftigelse.

- Det handler for mig om at lave flagskibsprojekter og få stimuleret overgangen fra vej til sø. Den proces skal der sættes gang i snarest, fortsætter Danske Havnes nye CEO. NY ERHVERVSHISTORIE - Siden jeg tiltrådte har jeg været rundt på flere af de danske havne. Det generelle indtryk har været mere end positivt. Havnene er klar over der skal ske noget, og har i flere tilfælde transformeret sig til ”vækstklynger” og udviklet en helt ny erhvervshistorie.

- Skal en havn udvikle sig i større grad på containerdelen kræver det økonomi, og her kunne der komme udenlandske interesser ind i billedet, fortsætter Bjørn B. Christiansen. Det kræver at man i udlandet ved der en havn med et spændende potentiale. Ingen siger at udlændinge ikke kan være ejer eller delvis ejer af en havn i et kommercielt aktieselskab.

Esbjerg – engang Danmarks største fiskerihavn – er landets store offshore havn på vindmøller. Køge Havn er en af de havne, hvor man har fundet sine egne platforme for vækst og beskæftigelse bl.a. på containersiden. Hanstholm Havn er et lignende eksempel vedrørende specialisering. Havneby på Rømø er blevet center for sejladsen til/fra havindmølleparkerne med serviceteknikere til henholdsvis Amrumbank, Butendiek, DanTysk og SandBank. Resultat:

- Vi står med et konkret krav om at levere til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens ”Vækstplan for Det Blå Danmark”. Havnene er blevet en vigtig brik som afsæt for nye maritime klynger afrunder Bjørn B Christiansen: - Det er nu vi skifter gear og fokuserer på output. Jeg har udtrykt det på den måde, at dette bliver ”havnenes moment” – det er nu vi har chancen. Det er nu vi bliver syretestet på ”om nye Danske Havne” kan levere varen!

Svendborg motorv-q

01/11/05

9:12

Side 1

Svendborg Motorværksted ApS Fakta Danske Havnes direktør Bjørn B. Christiansen tiltrådte sin nye stilling den 1. maj i år, hvor han afløste den tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech. Havnenes nye direktør er uddannet cand. polit. og har en MBA fra Henley.

er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet. Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer. Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste, servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

Han kommer fra en stilling som lobbyist og partner i Public Affairs Group. Tidligere har han bl.a. været politisk direktør i Byg, (Nu dansk Byggeri, red.).

/ SIDE 10

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Svendborg Motorværksted ApS Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: info@svendborg-motor.dk

PROFIL

AF FINN BRUUN

EN INVESTERING I EN STÆRK BLÅ FREMTID Søby Havn er klar til at tage det store skridt fremad og udnytte sit potentiale som Ærøs moderne erhvervshavn med mange private produktionsarbejdspladser. Men spørgsmålet er, hvordan den nødvendige havneudvidelse, som skal sikre adgangen for nutidens stadig større skibe, kan blive til virkelighed. - Det handler i bund og grund om infrastruktur, fastslår medlem af havnebestyrelsen Roar Thomsen, der ser skibsadgangen til produktionsvirksomhederne på havnen og på Ærø i det hele taget på samme måde, som andre havne skaffer vejadgang til kajerne. Ikke alene har Søby fire betydelige virksomheder på havnen, man er også adgangsvej til i alt 21 øvrige virksomheder, og således en vigtig del af den maritime klynge – en klynge som ikke blot hviler på de laurbær Ærø har i sin stolte maritime historie, men som i den grad er teknologisk fremme i skoene, bl.a. eksemplificeret ved hele designet, bygningen, teknikken og apteringen af verdens stærkeste el-færge. DEN FORKERTE VEJ Men Roar Thomsen er ikke blind for udfordringerne: - Hvis ikke vi gør noget, så hedder det ikke blot status quo, så begynder det tværtimod at gå den forkerte vej, siger han og peger på, at de relevante skibe, bliver så meget større, at de på sigt ikke kan bruge Søby Havn med tab af arbejdspladser til følge. Derfor er havneudvidelsen så vigtig. Vigtig nok til at retfærdiggøre en investering på

161 mio. kr., der samtidig bakkes op af havnevirksomhedernes investering på 70 mio. kr. til en ny dok. - Vi ved godt, at det er lettere at finansiere en godskaj, end det vi er i gang med. Men der er virkelig brug for, at den basale infrastruktur bliver bedre, siger Roar Thomsen, som efterlyser et stykke ”blå motorvej”. Det er besluttet, at Søby Havn er Ærøs erhvervshavn – fordi vanddybden her er bedst. De øvrige havne, Marstal og Ærøskøbing, står til gengæld så stærkt på lystsejlere, at Ærø er størst i Danmark på det felt. UDKANTSINVESTERING I øjeblikket er Søby i gang med VVM-undersøgelser, ligesom kommuneplan og lokalplan skal gøres klar til udvidelsen. Men det vigtigste spørgsmål er, hvor pengene til investeringen skal komme fra: - Det bliver jo nok et sammenskudsgilde, hvor en del af midlerne skal komme fra kommunen, mens størsteparten skal være statslige midler, siger Roar Thomsen, som er optimistisk, også fordi en sådan investering spiller godt sammen med den danske dagsorden om at udvikle landdistrikterne.

- Vi har også en styrkeposition på det maritime område i Danmark. Og set med vores øjne handler det også om, at bevare den viden, vi har på Ærø i kraft af de mange virksomheder på det maritime område, som bidrager til hele det blå Danmark. - Samtidig er der en proces i gang med at flytte statslige arbejdspladser ud til landdistrikterne. Men det vi ønsker her, er blot en håndsrækning. Det er en engangsinvestering. Så skal vi nok selv klare resten. Det er således ikke et kontinuerligt tilskud, vi beder om, siger Roar Thomsen og fremhæver den store betydning havnen vil have for at sikre nuværende og ikke mindst nye private arbejdspladser. Selve anlægsarbejdet ventes at tage et par år, når planerne er på plads og midlerne tilvejebragt. FAKTA Søby havn kan i dag klare skibe på 115 meter med 6 meters dybgang, hvilket med udvidelsen stiger til skibe på 200 m med 8 meters dybgang. Den planlagte tørdok vil kunne klare skibe på 150 meter. Det handler om nye moler, ny dybvandskaj, ny losse- og lastekaj og større havnebassin. Den primære udgift er til ydremolerne der begge står på cirka 12 meters dybde.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /

TEMA: HAVNE

AF JENS NØRGAARD

25 KILOMETER ADSKILLER KALUNDBORG FRA FREMTIDENS

VÆKSTMULIGHEDER

Feederskib under lastning i Kalundborg

/ SIDE 12

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Alt andet lige så er det 25 kilometer hovedlandevej fra Regstrup og frem til Kalundborg Havn på strækningen Rute 23 mellem København og det vestsjællandske, der afgør om havnebyen i bunden af den smukke Kalundborg Fjord overhovedet har nogen større fremtid. Det handler om vækst og arbejdspladser. I kulissen står Novo Nordisk Fonden, ejer af de 2 store koncernvirksomheder medicinalgiganten Novo Nordisk A/S og den bioteknologiske koncern Novozymes, klar til at investere et større milliardbeløb.

princippet er man allerede i gang med at investere ca. 1 milliard kr. i en ny fabrik i byen. Koncernen beskæftiger i dag 3.350 medarbejdere i Kalundborg. Alene i 2015 blev der ansat 500 nye medarbejdere. Frem til år 2022 har Novo Nordisk planer om yderligere investeringer på omkring 1 milliard kr. årligt. Derudover skal der oprettes 700 nye jobs i Kalundborg.

rederier i trafik til henholdsvis Aarhus og Juelsminde. I dag er færgerne for længst historie. Nu satses på industrien. Skal vækstplanerne i havnebyen blive til noget og skal Kalundborg Havn overhovedet gøre sig håb om at blive Sjællands fremtidige metropol for industri og container transport til/fra de oversøiske områder, så kræver det politisk tæft for handling.

Det var der ingen der havde drømt om for 10 år siden. Som fortalt i sidste udgave af Maritime Danmark, så har erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens, nedsat et særligt vækstteam for Det Blå Danmark. Teamet skal i første kvartal 2017 aflægge rapport. Medlemmerne i teamet skal belyse udfordringer og barrierer og komme med konkrete anbefalinger til fremadrettede vilkår som job- og karrieremuligheder, der i sidste ende skal føre til yderligere vækst i den blå og dermed maritime sektor herunder havnevirksomheder.

UNIFEEDER SÅ MULIGHEDER - Infrastrukturen til/fra Kalundborg er langt fra fulgt med udviklingen. Det afskrækker mange pendlere. De søger andre og bedre infrastrukturelle veje for at få et job, siger havnedirektør Bent Rasmussen.

Med de oplysninger Maritime Danmark ligger inde med, må Kalundborg Havn næsten få særlig præference. Kalundborg var for 15 år siden Danmarks største færgehavn med flere daglige afgange og

- Motorvejen fra Regstrup og frem til havnen og Novo Nordisk fondens virksomheder, skulle for længst være et afsluttet kapitel. Den tværsjællandske motorvej fra Bårse og frem til Kalundborg burde være sat i gang. VVM undersøgelserne for det første stykke på denne vejstrækning er afsluttet til efteråret, men der foreligger ikke nogen stillingtagen til anlægsinvesteringen. Sådan fortæller Kalundborgs mangeårige havnedirektør om genvordighederne set fra hans stol. At der trækker ”sorte” skyer op i horisonten, slår ikke direktøren omkuld. Han står fast

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /

TEMA: HAVNE

ved sine innovative ideer og tanker, som da verden gik af lave i 2008 og i princippet var ved at kuldsejle Danmark økonomisk. Krisen skulle ikke ødelægge Kalundborgs Havns fremdrift.

enten Bremerhaven eller Hamborg. Fra en faktor 0 til at begynde med er havnen oppe på 10.000 TEU container årligt. Det lyder måske ikke af så meget men al begyndelse er svær.

NYT FORRETNINGSOMRÅDE I samarbejde med Novozymes, og Schultz Shipping fik havnen i maj 2012 et nyt forretningsområde inden for containerhåndtering og transport. Til at begynde med var der ikke container nok til en fast schedulering. Kredsen gik til Europas største feederrederi Unifeeder i Aarhus. Her var man lydhør over for det vestsjællandske projekt og fik strikket en samarbejdsaftale sammen. Antallet af container var dog fortsat begrænset. Det lykkedes at få energikoncernen Haldor Topsøe A/S i Frederikssund ombord. Virksomheden fremstiller katalysatorer som verden over anvendes i forbindelse med fremstilling af svovlsyre. Haldor Topsøe havde indtil samarbejdet med Kalundborg Havn fået sine containere håndteret og feedet ud af CMP Copenhagen Malmö Port.

På et 30.000 m2 særligt område ”et stenkast fra stationen”, hvor Mols Linien og senere det tyske Förde Rederei i Flensborg havde deres opmarchbåse til Ro/Pax færgerne til Aarhus er der nu indrettet containerhavn.

I dag ligger hele den håndtering i Kalundborg. Herfra sejles containerne i al væsentlighed til f.eks. Haldor Topsøes afdeling i Houston og kemiindustrien i USA via feederskibenes hub i

/ SIDE 14

LOVENDE FREMTID Via samarbejdet med Unifeeder er Kalundborg Havn stille og roligt ved at blive anerkendt som destination ude i den globale verden. Skal containerne over kaj i Kalundborg kræver det, at afskiberne i Fjernøst ved hvor i verden Kalundborg ligger. Derfor håber vi, at såvel Maersk Line som MSC Mediterranean Shipping Company S.A., som de helt store i shippingbranchen, vil følge de øvrige linierederier og gøre Kalundborg til depot og destination. Skulle det ske, ligger der en lovende fremtid, fortsætter havnedirektør Bent Rasmussen. Mulighederne kunne komme, når Københavns Containerhavn senest i 2020 flyttes fra sin

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

nuværende placering i Nordhavnen. Køge har været på tale – havnen skulle efter hvad Maritime Danmark erfarer have underskrevet et såkaldt ”Letter of Intent” desangående med CMP. Står det til havnedirektør Bent Rasmussen, synes det mere oplagt at anvende Kalundborg. Byen lægger allerede i dag dybvandshavn til den største industrikoncentration uden for Københavnsområdet. Sammen med sine øvrige havne i bunden af fjorden udgør havnen et af landet største maritime miljøer. Havnearealet er ikke kun betydeligt. Der er mulighed for at udvide med over 400.000 kvadratmeter. Oveni skal tillægges den force, at vanddybden fra T-ruten i Storebælt, (dybde 17 meter), og frem til kajerne i Kalundborg tilbyder Sjællands største vanddybder fra 15 meter i indsejlingskorridoren og ved kaj. KALUNDBORG HAVN ATTRAKTIV Fremtidsudsigterne peger på at skibene bliver større og større og stikker dybere, hvorfor der allerede nu er visse begrænsninger i besejlingsforholdene til flere danske havne.

Overvejelserne om at lægge Københavns Havns containerdel syd for hovedstaden vil derfor være betænkelig. Skibe der kommer nordfra med Kronborg om styrbord får i så fald problemer, såfremt de stikker mere end 7,7 meter. De er tvunget til at gå den lange vej uden om via Storebælt som tilfældet allerede er i dag for flere af de store krydstogtsskibe. De kan ikke forcere Drogden-renden, farvandet mellem Amager og Saltholm har en vanddybde på kun 7,7meter. Derfor vil Kalundborg Havn være et attraktivt alternativ til Københavns Container terminal og skabe yderligere vækst i baglandet. I dag forholder det sig sådan at Københavns Containerhavn opererer ca. 150.000 TEU om året. 17 procent af disse containere leveres til kunder i København og nærområdet. Resten fordeles over det ganske Sjælland og Lolland-Falster. Omregnet til lastbiler svarer det til, at 500 vogntog dagligt må sno sig gennem Københavns gader for at komme ud på de åbne vider på Sjælland. FÆRRE LASTBILER Hvad det betyder for trafikintensiteten kan enhver forestille sig, fortsætter havnedirektør Bent Ramussen. Ved at vælge Kalundborg slipper København for de mange lastbiler. - Det er ikke fordi Kalundborg Havn mangler interessenter. Det at drive erhvervsvirksomhed på en havn kan i sig selv være en god branding uden at man behøver at være afhængig af søgods. Private investorer har til dato investeret ikke mindre end 6 mia. kroner i faciliteter på Kalundborg Havn, da rammevilkårene for produktion er optimale. En havn er for mig, siger Bent Rasmussen videre, et stort erhvervscenter, hvor det ikke nødvendigvis handler om gods ind og ud. Hvad de færreste er klar over er, at Kalundborg begunstiget af det dybe vand, er Danmarks største eksporthavn på korn. Oplagringsfaciliteterne på havneområdet dækker ikke mindre end 170.000 tons korn under tag. Pudsigt nok var det historisk set initiativrige købmænd der i

1700 – 1800-tallet fik sat gang i havneudviklingen i form af korneksport til bl.a. Tyskland. Det skete fra Skibbroen eller Vesthavnen som den hedder i dag. Industrihavnen kan ikke dateres så langt tilbage. Den er ”kun” fra starten af forrige århundrede med rigtig etablering i ca. 1960. I samme forbindelse blev Asnæsværket etableret, og senere besluttede det daværende Dansk Veedol at opføre olieraffinaderiet som senere skiftede ejer til norske Statoil. FISKEOLIEN PÅ VEJ På reden ligger ofte flere store råolie- og produkttankskibe for anker og venter på at aflevere eller modtage last på Statoils olieterminal. Det seneste kajanlæg/terminal på 330 meters længde blev bygget og taget i brug i 2000 og ejes af Kalundborg Havn, men drives af Statoils olieraffinaderi. Endnu flere tankskibe kan være på vej i 2017, når den tyske kemi- og medicinalgigant BASF sandsynligvis genopstarter produktionen af Omega-3 produkter til lægemiddelindustrien på deres fabriksanlæg i Kalundborg. Tankskibene kommer i så fald med fiskeolie hentet i bl.a. Chile. Her står tankanlæggene allerede klar til brug og de lagrer i dag bl.a. fiskeolie til BASF produktion i Sandefjord, Norge der således råvareserviceres fra Kalundborg. De har stået på havnen siden 2008 da virksomheden opbyggede sin danske virksomhed til 1,7 mia. kroner. Fabrikken blev taget i brug i 2008 og siden overtaget af BASF. I 2014 blev den lukket som følge af stridigheder i USA om patentrettigheder. Havnedirektør Bent Rasmussen håber på, at det der i 2008 blev bertegnet som en succeshistorie kommer i gang igen i 2017. Når det gælder tanke, så er det ikke ligefrem dem den vestsjællandske havn står og mangler. 17 tanke med en kapacitet til 38.000 kubikmeter til alle former for flydende produkter står til rådighed. Det var netop disse unikke muligheder og fremsynethed hos havnens ledelse der gjorde, at nordmændene i sin tid valgte

Kalundborg modsat de oprindelige planer at lægge sig i den belgiske by Ghent. BRO GAV NYE MULIGHEDER Medvirkende til Kalundborgs udvikling i nyere tid kan tillægges bygning af Storebæltsbroen. Såvel ankerblokkene som pylonbundene blev til på strandområdet bag ved NKTs 160.000 kvadratmeter store landområde, hvor 45.000 m2 er under tag. Bygningen af elementerne til Storebæltsbroen skabte så stor international opmærksomhed, at Kalundborg kom på landkortet. Det var her ingeniører og andet ”godtfolk” øjnede mulighederne for udvikling og vækst. Ankerblokke som pylonbundne blev gravet ud til frit vand og takket være fjordens enorme dybgang var der plads nok til en fladfisk mellem elementerne og havbunden – nok til at slæbene kom sikkert ned i Storebælt. Her blev elementerne som i dag bærer broen med centimeters nøjagtighed placeret på havbunden. Et nyt kapitel i Danmarkshistorien men også i Kalundborg Havns historie blev skrevet. Den opgravede jord blev brugt til fyld i industriområdet med en ny Sydhavn, som i dag huser tankanlæg, BASF og NKT med flere. For NKT der kom til Kalundborg som udflyttervirksomhed fra København gav de mange nye kvadratmeter mulighed for at udvikle specialpipelines i megastørrelse. De såkaldte pipelines kan sammenlignes med en bruseslange der er umulig at klemme sammen på havbunden under store belastninger. Det gør slangerne velegnet til bl.a. transport af olie fra store dybder. I dag ejes NKTs pipelinefabrik af NOV Flexibles. Det er et datterselskab af amerikanske National Oilwell Varco. Virksomheden har bl.a. hjemtaget en ordre 9 mia. kr. til en ny type pipeline, der skal bruges på 1600 meter vand samt bygning en ny fabrik i Brasilien. Fabrikken bygges for at producere pipeline bl.a. til den brasilianske statsejede oliekoncern Petrobas og skal forsyne det sydamerikanske marked.

Totalleverandør af motorer, generatorer og gear Motorer med den bedste brændstoføkonomi · Pålidelige generatoranlæg til hovedstrøm og havne/nød · Eneforhandler i Danmark af Twin Disc gear Nikkelvej 17 l DK-8940 Randers SV T: +45 70 21 34 00 l F: +45 70 21 34 11 E: nordhavn@nordhavn.dk www.nordhavn.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /

TEMA: HAVNE

AF BENT MIKKELSEN

sbjerg havn har været og er hårdt ramt af afmatningen i offshore på baggrunden af den faldende oliepris og derefter mindre eksploration og udvinding i oliefelterne over hele kloden. Det har bl.a. betydet, at den vestjyske havn har lagt vand og kajer til oplægning af foreløbig tre jack-up borerigge og syv standby/ supplyskibe, der alle venter på nye opgaver i et meget trængt marked. Men netop oplægningen har givet en række elementer, der tilsammen gør, at det ikke er så trist endda for Esbjerg og de servicevirksomheder, der betjener skibe i havnen.

/ SIDE 16

- Det er da rigtigt, at det giver en hvis omsætning at have disse oplagte enheder liggende og at det ikke kun er negativt at have dem liggende i venteposition. Men vi i Esbjerg havn er da kede af at kunderne ikke tjener penge, for det gør de jo ikke når de ligger oplagte. Men i den givne situation ser vi også det at hjælpe dem med kajplads og alt hvad det indebærer som en af vore opgaver, som allround servicevirksomhed. Så alt i alt er det ikke så ringe endda, men jeg må understrege, at det er på en trist baggrund og at omsætning trods alt ville være større, hvis riggene og standby-skibene var på arbejde på havet og kun kom ind til Esbjerg

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

en gang i mellem, siger Jesper Bank, der er salgsdirektør i Esbjerg. - Vi har ikke fået noget advisering om, at der skulle være flere rigge på vej til havnen. Vi lavede jo en rammeaftale med Maersk Drilling, der har mulighed for at komme flere enheder, hvis der bliver behov. Men i øjeblikket er markedet for borerigge sådan, at ejerne af rigge bruge mere energi på at skaffe nye kontrakter end til at bestille plads til oplægning. Faktisk lykkedes mange af disse indsatser og derfor er horisonten meget kort. Så måske kommer der en rig før vi aner det, men omvendt kan det også være langt tid

før det bliver aktuelt. Løfter markedet sig blot en smule kan de oplagte enheder være væk i løbet af ganske kort tid, siger Jesper Bank Esbjerg havn har over flere år udviklet en særlig måde, at ”parkere” jack-up rigge og installationsskibe i et område uden for læmolen ved havnens 6. bassin i den nordlige del af havnen. Det er egentlig ekstra kajplads på den måde, at almindelige skibe ikke kan bruge denne måde, men det går fint med enheder, der kan løfte sig. Der bliver så etableret landforbindelse i form af en landgangsbro og tilslutning til landstrøm. På den måde optager det tre aktuelle oplagte jack-up rigge faktisk ingen kaj plads i Esbjerg havn. Den hænger sammen med at der er stabil sandbund langs med molerne og det har vist sig (der har været prøvet gennem flere år med rigge til serviceeftersyn) at sandet kan bære en jack-up rig eller et installationsskib i venten på den næste vindmøllepark. - Denne form for oplægning kan vi etablere flere steder langs vore ydermoler og dermed få plads til flere enheder, hvis behovet skulle vise sig. Vi håber dog, at rigge bliver til søs og udføre velbetalt arbejde og dermed tjener penge til ejerne, siger Jesper Bank. DE OPLAGTE De tre oplagte rigge i Esbjerg er: Maersk Resolute, Noble Regina Allen og Atlantic Labrador. Sidst-

nævnte har ligget længst og haft plads i Esbjerg siden august 2015, da den kom ind fra Nordsøen efter en kontrakt med Maersk Olie & Gas. Riggen har Singapore-flag. Den har siden efteråret 2015 haft selskab af den Liberia-registrerede jack-up rig Noble Regina Allen, der er en forholdsvis ny rig, der om til Esbjerg fra en boring i Uruguay i Sydamerika. Det er leveret fra værft i Singapore i 2013. Den nyeste på oplægningspladsen i Esbjerg er Maersk Resolute. Riggen, der også har Singaporeflag, blev i slutningen af maj i år taget ind fra Hejre-feltet i Nordsøen, hvor den var i gang med flere boringer for DONG Energy. Boringer blev stoppet, da DONG Energy tog den drastiske beslutning om, at lukke helt ned for feltet efter en stærkt forsinket udbygning og med gigantiske forsinkelser på produktionsmodulet, der var (er) under bygning ved værft i Korea. Lukningen af feltet betød, at Maersk Resolute blev koblet af feltet og slæbt til Esbjerg i venten på en ny opgave. Samtidig måtte tre norske supplyskibe finde andre opgaver end at sejle frem og tilbage til Esbjerg havn. Det færøske Tor Shipping har også måttet sande, at verden ser anderledes ud i 2015/16 end tidligere. Det færøske rederi har i øjeblikket seks standby/ supply-skibe oplagt langs kaj i Esbjerg. Skibene er kommet til Esbjerg fra nær og fjern på den måde, at flere af skibene har haft kontakter ved

rigge i farvandene udfor Afrikas kyster samt i Middelhavet. Tor Shipping har gennem årene opbygget en flåde af ombyggede skibe i det mindre segment. Denne type synes at være de første der ryger ud af markedet når der er nedgang i olieprisen, mens samme rederi har en række nybygninger, som har en bedre beskæftigelse i det aktuelle marked. Det lokale Esvagt har også en enkelt enhed oplagt i kold oplægning. Det er Esvagt Champion, der har været i hjemhavnen siden efteråret 2015 i venten på nye opgaver. FLERE RIGGE Esbjerg er ikke den eneste havn, der har lagt vand til oplagte rigge. Det samme gør Hirtshals havn, der har to jack-up rigge liggende oplagt, som på offshore-engelsk hedder stacked. Det er Singapore-riggene Atlantic Amsterdam og Atlantic Esbjerg. De kom til Hirtshals i september 2015 for reparation efter udførte opgaver. Efter de planlagte reparationer har det ikke været muligt at finde ny beskæftigelse til de to rigge, der har en del år på kølen. Atlantic Amsterdam er bygget i 1982, mens Atlantic Esbjerg er bygget i 1975. Begge rigge ejes af KS Energy Limited med adresse i Singapore og som også er ejer af Atlantic Labrador, der oplagt i Esbjerg. Selskabet har en flåde på 11 rigge.

- FREMTIDENS HAVN -

AABENRAA HAVN · MELLEMVEJ 25 · DK - 6200 AABENRAA TLF. +45 7462 2514 · INFO@AABENRAAHAVN.DK WWW.AABENRAAHAVN.DK

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /

TEMA: HAVNE

Aabenraa Havns direktør, Henrik Thykjær, illustrerer ganske godt størrelsesforholdet til havnens kæmpe Liebherr 550 kran med en løfteevne på 144 tons.

/ SIDE 18

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

AF JENS NØRGAARD

å meget er sikkert, det er ikke småpenge der er lagt på bordet for i alt 155.000 m2, heraf 5.000 m2 kontorer og 22.000 m2 værksted og lager. Om kort tid går den mere end 124 år gamle sønderjyske genvindingsindustri i Aabenraa Rimeco A/S i gang med at nedrive det tidligere kraftværks blok 2. Dermed slutter et spændende kapitel i Danmarks kraftværks historie. I Enstedværkets storhedstid, var det en arbejdsplads på over 500 beskæftigede. Tilbage står Blok 3 som fortsætter i DONG regi indtil videre, hvor en synkronkompensator sørger for ensartet strømforsyning på Energinetdks ”elektriske motorveje”. Derudover fortsætter Vattenfalls enorme kullager som fordelingscentral.

SKIFTER NAVN Vattenfalls kullager forsyner den svenske energikoncerns 3 kraftværker i Danmark, Nordjyllandsværket, Fynsværket og Amagerværket samt det kulfyrede og nyeste kraftværk fra 2007 Moorburg i Hamborg. Endelig er en af Europas største tanklagerforretninger Inter Terminals at finde bag kulbjergene hos Vattenfall. Her råder de over 4 kæmpemæssige råolietanke der rummer ca. 90.000 m3 råolie. Aabenraa Havns nye arealer kommer til at ligge i et datterselskab - Aabenraa Industrihavn A/S. Dermed stiller havnen skarpt på hvorfra væksten skal komme i form af baglandets industrielle udvikling, havnens mulighed for at tiltrække nye industrigrene og ikke mindst arbejdskraften.

Her ligger kul helt tilbage fra tiden, da det NY ERHVERVSPARK REJSER SIG Jysk-Fynske el-samarbejde ELSAM begyndte Havnedirektør Henrik Thykjær og hans nyansatte at importere fra Sydafrika og især Columbia. udviklingschef, Peter Grove Stentoft, har mange En stor del af kullene kom til Sønderjylland planer i luften for det nye område syd for Aabenpå egen køl. Kullene blev sejlet til Enstedraa. Her kommer de ligeledes til at råde over et værket af blandt andre Elsams to store bulkmindre stykke kajanlæg, så virksomheder op til skibe Elsam Jylland og Elsam Fyn – begge miljøklasse 7 i f.eks. i den maritime klynge, har Marstal 11/01/04 Side for 1 sø-gods over kaj. Som vi ser det ny bygget på Navigations-q Lindø i begyndelsen af 80’erne.23:16mulighed

tilkøbte område egner det sig som erhvervspark for iværksættere, maskinproducenter ect., som virksomheder der har brug for store lagerhaller til bulkvarer. I den mere bløde afdeling er der laboratorier med mere. Det sidste er ved at være en mangelvare i Danmark. Aabenraa Industrihavn har haft råderet over det 155.000 m2 store område siden midten af april. Det er en ren strategisk investering fremadrettet, fortæller Henrik Thykjær videre. AABENRAA EN DYBVANDSHAVN Som en af de få havne i Danmark udover Kalundborg, Fredericia og Stigsnæs er Aabenraa en dybvandshavn, hvor der, når man ser bort fra kul- og olieterminalens store dybder på sydsiden af fjorden, er garanteret en vanddybde på 8 til 11 meter. - Nu mangler vi bare at der på nationalt plan gives de rigtige rammebetingelser for udvikling på de danske havne, fortsætter havnedirektøren. Grundet sin ideelle beliggenhed i hele Østersøbassinet er Aabenraa et godt udgangspunkt som transitområde. Søtrafikken er lig med

Søfartsuddannelser • HF-Søfart

• Sætteskipper

• Kystskipper

• Skibsfører

• Styrmand

• Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 19 /

TEMA: HAVNE

”grøn trafik”. Ved at forenkle administration og ved at indgå et tættere samarbejde med landtransportsektoren, jernbanerne og luftfart, kunne vi måske få løsnet op for EU’s stive regler for godsdokumenter. Kødannelserne på motorvejene rundt om Østersøen er en kendsgerning. Ved at bruge Ro/Ro skibe eller bulkskibe - alt efter hvad der skal transporteres - kunne vi måske få løsnet den gordiske knude i hele transportsektoren til glæde for miljøet. Kravet er at hele den intermodale sektor fremover kun skal bruge et dokument til den enkelte transport. ET KÆMPE OPLAND Aabenraa Havn er Danmarks største på omsætning af sten, sand og grus og håndterer årligt 1,6 mio. tons gods over kaj. Tallet har ikke flyttet sig nævneværdigt de sidste par år. Indtjeningen ligger på ca. 23 mio. kr.. - Med Danmarks største logistik- og transportcenter som nabo i Padborg bør der derfor være basis for mere godshåndtering. Vi har et kæmpe opland mod syd til Kiel/Hamborg. Det kræver, at de industrielle virksomheder i hele Skandinavien inklusive Nordtyskland ved, at vi står klar til at hjælpe ved porten til/fra Europa/Skandinavien.

- Det er sådan set baggrunden for ansættelse af en udviklingschef her på havnen. Vi skal brande os mere proaktiv på den rigtige og gode måde, siger havnedirektør Henrik Thykjær videre. Heldigvis er Aabenraa Havn blandt de fire havne som vindmøllesektoren har udpeget som udskibningshavn. I øjeblikket har medarbejderne i kraner og på kaj travlt med udskibning af mølletårne til offshore parkerne i det Irske Hav for Valmont SM A/S i Hjordkær ved Rødekro. Virksomheden hører sammen med Stema Shipping, Shipping.dk, Siemens Windpower og Mitsubishi Heavy Industries MHI Vestas Offshore Wind A/S til nogle af havnens største kunder. To store Liebherr kraner 550 og 320 med en løfteevne på henholdsvis 144 tons og 104 tons - i samløft flytter kranerne 248 tons - står klar til at servicere havnens kunder. Kravet til medarbejderne er klokkerent: - Vi skal være effektive! De 11 ansatte gør deres yderste for at få havnen i fremdrift, lyder det sammenstemmende fra ledelsen. VIGTIG INDTÆGTSKILDE Fremsynethed herunder nye og attraktive virksomheder samt arbejdspladser skal være havnens bidrag til vækst. Det skal ske ved den

Et blik ned over forpladsen til en af Enstedværkets store reparationshaller. I baggrunden 2 af Vattenfalls skubbebåde med pram lige agten for.

/ SIDE 20

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

igangværende og gennemgribende renovering, omlægning og modernisering af havneområdet. Sønderjyllandskajen på 260 meter bruges bl.a. til projektlaster og den kan tåle et tryk på 7,5 tons pr. m2. Grundet stor efterspørgsel, bliver Nyhavn med 500 meter kaj ombygget til et tryk på 10 tons pr. m2. Dermed skabes yderligere plads til oplag og erhvervsrelaterede aktiviteter. Sten, sand og grus udgør fortsat det største og mest pladskrævende forretningsområde. På den modsatte side af havnebækkenet, ligger det tidligere Haahr Benzin tanklager nu Dan-Balt Tanklager A/S der omfatter 20 tanke til bl.a. gasolie. Dertil kommer Dansk Pelsdyr Foder som i sine tanke opbevarer fiskeensilage. At Aabenraa Havn er en vigtig indtægtskilde for den Venstre styrede kommune, siger næsten sig selv. Næsten 2000 arbejdspladser er direkte eller indirekte afhængig af, at havnen har det godt. Afkastet i form af skatter giver 300 mio. kr. i kommunekassen, så helt ligegyldigt er aktiviteterne ikke.

København 25. - 27. Oktober 2016

DANMARKS STØRSTE MARITIME EVENT Danish Maritime Fair 2016 er nu booket over 50% op og allerede nu er der planlagt en 84m2 stor skibsrederlounge i samarbejde med Danmarks Rederiforening og et antal danske rederier, 2 store regionale pavilloner, 5 nationale pavilloner samt 5 forskellige konferencer og flere events. Hvis du er interesseret i at deltage som udstiller kan du kontakte kontoret på: E-mail: booking@danishmaritimefair.dk Telefon: +45 7020 4155 TILMELDTE UDSTILLERE:

A. Henriksen Shipping ABB AS, Marine Service AHOY Rotterdam Alfa Laval Nordic AP Solutions Oy ATPI Awotech ApS. Blue Ocean Solutions Finland Blueflow Technologies AB Bridge Oil BS Specialslanger A/S Bureau Veritas, Danmark C Alarm Callenberg Technology Group A/S Chalmers Chris-Marine CODAN FORSIKRING, Marine Copenhagen Business School Copenhagen School of Marine Engineering og Technology Management CRR Denmark CT Live ltd. Dampa AS Danish Maritime Authority Danish Shipowners´Association DanPilot

Main Partners

Dansk Søredningsselskab DESMI Danmark A/S DT Interlink Emri A/S Falck Safety Service A/S Fayard A/S FKAB Faaborg Jern G & O Trading Gerhard D. WEMPE KG Division Chronometerwerke Granly Diesel A/S Green Jakobsen Green Oil Hans Buch A/S Hanstholm Elektronik Hempel A/S IOP Marine A/S Iver C. Weilbach og Co A/S Johnson Controls Denmark ApS. Keel Krohne Marine Langh Tech Oy Ab Lindø UddannelsesCenter Linnéuniversitetet Lukoil Marine Lubricants Germany GmbH

MAN Diesel og Turbo Marcod Marinfloc Maritime Development Center of Europe Marsafe AB Media Group Maritime Denmark Mil-tek MS Engineering A/S MS Maritime Museum of Denmark Nakskov Havn - Lolland Kommune Navteam A/S Netherlands Maritime Technology NSSL Global GmbH Næstved Havn OSM Pan European Networks PJ Diesel Engineering A/S PP. Teknik ProMare ApS Rajant Corporation RINA Denmark ApS Rivertrace Engineering Satmind Scanjet Marine Ab Serman og Tipsmark SH Group A/S

Gold sponsor

Shipgaz Training AB Shipping.dk Siemens A/S Simac SKF Danmark A/S Skuld, Assuranceforeningen Soft-team SpecTec ApS Svensk Sjøfartstidning Svenskt Marintekniskt Forum Syddansk Universitet The Nautical Institute Thomas Miller P&I Tradewinds Trident BV Tuco Marine ApS Udvikling Fyn, Maritime Cluster Funen Uni-Tankers A/S Vestergaard Group A/S Vestergaard Marine Service VMS Technology WeCare4u Danmark A/S Wärtsilä Danmark A/S

Silver sponsor

Bronze sponsor

Partners DANSKE HAVNE

GO wide

SWEDISH OCEAN INDUSTRY GROUP

EXHIBITION • CONFERENCES • EVENTS WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK

AF MARTIN UHLENFELDT

- Det går rigtig godt, siger Jakob Le Fevre, salgsdirektør i Medie Gruppen Maritime Danmark, der for tredje gang står bag den store danske messe. - Vi satser selvfølgelig på at gøre messen endnu større og endnu bedre. Lige siden messen lukkede sidste år har vi været i tæt dialog med en lang række stakeholders for at sikre en endnu bedre messe i år, og for at få løst de udfordringer vi har mødt, siger Jakob Le Fevre. Salget følger de lagte planer, og udlandet har nu for alvor fået øje på den danske messe. Det / SIDE 22

vil blandt andet blive synligt ved, at der i år for første gang vil være flere nationale pavillioner på messen. Langt de fleste stande vil dog fortsat være besat af danske virksomheder. Store som små. Kendte og mindre kendte. Første gangs udstillere, og udstillere der har været med fra starten i 2014. - Vi regner med at messen bliver lige som sidst. Nogle gode dage hvor man får mødt en masse nye kunder, men også kunder man kender fra tidligere, siger Martin Høgh De Moura, Managing Director, Visumservice Denmark.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Så har vi også en forventning om, at vi kan få flere gjort opmærksom på vores nye Visumservice Immigration. Indtil nu har vi arbejdet med visum ud fra Danmark, men nu er vi begyndt også at arbejde med forretningsvisum til Danmark. Det kan f.eks. være større virksomheder der får besøg af kunder fra Kina, så hjælper vi dem med at få visum på plads, siger Martin Høgh De Moura. En anden af de virksomheder der har været med fra start er elektronik specialisten Navteam fra Svendborg. Her siger salgsdirektør Johannes Christensen:

- Vi synes det er et godt initiativ med en DeepSea messe i Danmark. Der er messer i landene omkring os - Tyskland, Norge, Polen, Holland og så videre. Men Danmark har jo en af de største handelsflåder i Europa, så hvorfor ikke en messe i Danmark. - Vi har været med begge de gange Danish Maritime Fair har været afholdt indtil nu - som de eneste fra vores gren af branchen, fortæller Johannes Christensen. Hvilke forventninger har du til messen i år? - Jeg har en forventning om at møde mine kunder, og kommende kunder, og vise dem noget af alt det dejlige udstyr vi har med. Vi lancerer blandt andet nye radarer og nye ECDISer på messen, siger salgsdirektøren.

udstillere men også som besøgende, siger Gitte Svarre Nabe Kristensen.

- Danish Maritime Days er et populær event for mange skibsejere og operatører, og et af de fire fokusområder for dette års event er sikkerhed og r støtte dette Også Mil-Tek fra Ulfborg, der leverer luftdrevne sikring. UKHO er glade for latekunne d i affaldspressere, er ny på messen. vigtige tema og give de besøgende mulighed em is Blandt de nye udstillere på messen er det råd- Vi har allerede i dag mange kunder inden for for at deltage i vores gratis ECDIS-seminar, hvor m læ se bmere • givende ingeniørfirma Envidan. æ shipping og offshore, men vi vil gerne gøre de kan få at vide om sikker navigation og r samt l e r r • baflgældende e • - Vi har et produkt som vi gerne vil sælge til de l endnu mere ved det. Så tænkte vi, at det nem- i doverholdelse bestemmelser d r e l eom eim stille d lspørgsmål m i siger i s danske havne. Det er såkaldte GeoTube’s som d meste var at starte herhjemme i Danmark ECDIS, e i -seminarets m s æ se æ semi e mTombMellor. b lførst l man bruger til at afvande det sediment man stedet for at rende andre steder•hen -æ så facilitator s l r eksportchef renser op af havnebassinerne. Man opbevarer derfor deltager vi i messen, • b r • b l æd l e r • • b l æ • i d l esiger r ler e i dagl eerr Søfartsstyrelsen m l r le em så sedimentet i GeoTube’ne indtil det er så tørt e Sean Doyle. Samme påi d banen med d i e s d l i id d Inspection mworkshop: man kan køre dem til deponi, siger Gitte Svarre s e minm thei -Future b l æ æ s e m s e m b l æ s sderes m iShip e • æ e l e l s r æ • b s l æ b Nabe Kristensen, informationschef i Envidan. Ud over de mange stande, konferencer og sociale Safety or Certification. Her vil Styrelsen bl.a. e l r •b l læ r • • bmellem • b i dogl ebesøgende blæ i darrangementer, r • evilr udstillere e • l e m r sætte sammenhængen inspektion l l • e ler id ler m idle dler i d andeti d s d r e i m m e s æ Hun regner med at Envidan rammer plet ved l e i blandt have mulighed for at deltage i et og sikkerhed til diskussion. Lokomotivværkm l s e id sECDIS m i d e mRoom s e m m ier• b b l æ s e gratis e mdenb l æstedet, b l æ på s e m tirsdag e at deltage på messen. s seminar messen The Control kl. 13 - 16.eDer r æ • æ s l l æ e l s r •b b oktober, • • l æ adgang. b l æ Kingdom i d l publikum læ er • b blæs - Vi tror på at der vil etm relevant af• United e r • bgratis d l e earrangeret l e r l-eatr • 25. b i r l d r r • e l i d m r l • i i dsom s eHydrographic de danske havne i d Office m ikkemkun r• ler i d/l eUKHO. e m d l e idle l ævils være tilstede, mid er

ALT I BLÆSEMIDLER

l i m s æ e le b e id se m r • • blæ blæs r • bl læse læse • blæ æsem sem blæs semid emid læsem mie l id ler r • midle ler • b r • b idler r • bl • blæ ler • blæ blæs r • b læse m e l e d i æs sem emid læse emid midle sem idle idler emid dler • ler • midle ler • b r • idl i s •b m em e s d æ e l e i s d l æ m e i l s m s d æ æ b e i s l m l æ b •b ler r • bl • blæ ler • • blæ blæs r • b blæse læse • blæ æsem sem blæs sem d r i e e d r l e i silikosefri • levering d l eosr både l e e mpå • b iafd l e r r • b l • b l æ l e r • • b l æ e m i d lMarkedsførende e r l e r • Vimpåtager i l s d r i d l i m d le em idle e m b l æ si Danmark. ler emid idler ler • m b l æ æ s e sblæsemidler e m s e m i l æ s eblæsemidlerne, m i d e m i dog bortskaffelse s d i s e l m æ • æ b s l m unikke l æ b l æ 2 typer s gennem r • bmarkedsfører • b l æaf affaldet b l vores se se læs sem semid læse • b r • b dmeldgaard e r æ l • b l æ e l r • æ l b • b returtagningssystem. tilr brug veddindustriel• s r lfra bAffaldet e le • m i blæsemidler • b idler r • blæ • blæ ler • • blæ i d/lskæring r • genanvendes i d l e i d l e s e m i i d l e r i d l e rblæsning r e m i d l æ s e e moverfladebehandling: m l e d r • e d s e miiandre æ em b i d l for s em sem læ miljørigtigt former sem midl midle semi idler idler m e r • • b l æ b lAluminiumsilikat æ s r • b l b l æ- ssom æ e b s hovedl l æ bogl ædus fårrdokumentation • sagelig l e anvendes b l æ l e r • • industri, • b blæse læse • blæ æsem sem blæs r • ved b d r • e fristrålei r l e e d r l • d • f.eks. r i forbindelse l e m.v. • b idler r • bl • blæ ler • • b em id i d l l emed d l epå værfter m i i d l e r dtillbrug r i e s d blæsning r e i m m m e s r æ se e l eregnskaber”. i ”Grønne e m hovedsagelig id d m læ sem an- e m s- esom æ s r • b l b l æGarnet æs semi emid læse emidl midle sem idler idl b l s æ • b l æ m l æ e r •Kontakt vendes os venligst b l •ogbsom dle er • • b i di lukkede l e r r •anlæg, •dubønsker l æ s hvis æs læse r • blæ læse æsem b blæ l r r l b l • b e e d r l • abrasiv ved vandstråleskæring. henvendelse eller besøg af vores l e b • i m r l l • id e d i d fremkoml e r som er ler • midle ler • b er • b idler r m e m s e m i l æ s e e m i d e m i d l æ s e m m i d l ekonsulent, l gerne d e i d i s b Levering m medl æløsningsforslag l ny-s e s emer foregår vores mid læse emid midl sem midle e m s e samt l æ s bsilikat-anlæg æ s rfra b l æ l e r • • bopførte • bi Aabenraa. b s l æ l æ • l r • b l ætilbud • le r • b • b • bogb l æ s l æ s e • b l æ æ s e s e m id uforbindende på levering r læ e d r l b i e d leveres blæsemidlerne r ler e • e m i d l e i dHerfra l e i returtagning. m idl l epakket er ler id ler • er • b idler r • bl • blæ ler m l m s d e i m d m e både løst i tankbiler, samt i i m s d b l æ æeller s e sække læ sem semi læse emid midl sem midle idler semid id æ s l æ s e r • bigbags s e mpå• paller. b l æ b b æs l b læ se • blæ se sem blæ sem r at• b • lagerkapacitet l r • m i d l e l e rStor • b i d l esikrer æ vi altid• b l æ l e r • l b læ r r æ b • e d er ileveringsdygtige. dle sem idler idler emid dler • ler • midle er • b r • bl idler • blæ • blæ æs semi em s ...så m id læ m em ler idl s m i kani dDEs evære er dle blæ • blæ ler • b blæs blæse r • blæ læse æsem • blæ sem semi læse emid midl sem • b • b l l epå d r r kvaliteten! • le blæ • blæ ler • b blæs blæse r • blæ læse • d l e s e m i i d l e r i d l e r e m i d d l e r • l e rsikker d i r i s em idle idler emid idler • ler • midle ler • b r • b id m s æ e m A/S b l æ æ s e m SILIKAT m l e s m s l se • blæ se sem blæs sem emid æse mid dle se • b10 b• l6200 i æ r æ l m Aabenraa l • b r • b l æAskelund æ e e l s r æ b • æ e b s i d l33 r00• • www.meldgaard.com r • midle ler • b r • bl idler r • blæ • blæ ler • blæ blæs r • bl læ 72 e l e d l e s e m74 l d i b r le • e id le e id d m r• blæ æsem sem blæs semi emid læse emidl midle sem idle idler emid idler • l s s se • blæ sem sem blæs sem • b r • b l æd l e r • • b l æ • b l æ e r • b b l æ æ l l b NYHEDER • LÆS b l æ • b l æ l e r • SIDE 23b/l æ e r PÅ •WWW.MARITIMEDANMARK.DK •DAGLIGE l dle semi idler dler d r i mid ler r • e

meldgaard SILIKAT

AF FINN BRUUN

KONFERENCERNE PÅ DANISH MARITIME FAIR

NY SKARP VIDEN DER RYKKER Danish Maritime Fair kombinerer igen i år fagmessen med et omfattende konferenceprogram der giver adgang til den nyeste viden på centrale områder for branchen. Der er lagt vægt på konferencer og workshops, som ud over kvalificerede indlæg også byder på aktiv involvering af deltagerne og nye redskaber, så alle får noget med sig hjem.

/ SIDE 24

åledes har brancheorganisationen Danske Maritime også i 2016 valgt at lægge sin stærke teknologikonference på DMF på Lokomotivværkstedet: - Vi gør det, fordi vi synes, at der kan være en god synergi mellem udstillingen og teknologikonferencen. Begge dele er måder at skabe et udstillingsvindue for noget af det, som den danske maritime industri kan, siger direktør i Danske Maritime, Jenny Braat. - Fra dansk side står vi jo ret stærkt på det teknologisk niveau og har nogle rigtigt gode teknologier og kompetencer. Dem ønsker vi selvfølgelig, at få synliggjort, når man i

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Danmark holder så stor en international event som Danish Maritime Days. - Så vi ønsker både synliggørelse og at bruge den platform til at styrke kendskabsgraden til de danske maritime virksomheder. - Technology Conference er en stor konference, hvor vi gerne vil tiltrække mange relevante interessenter. Det gælder ikke mindst rederier fra det meste af verden inklusiv nogle af deres tekniske folk. Det bliver en aktiv konference på den måde, at vi har key note speakers samtidig med muligheden for, at man kan gå med i indepth-sessions og som fagfolk diskutere de

udfordringer, som man ser - og hvordan man kan løse udfordringerne, siger hun.

skibsdesign, som er endnu et dansk kompetenceområde.

VERDENSTRANSPORTEN - Blandt talerne på konferencens førstedag er direktøren for DNV GL, Remi Eriksen, som giver sit bud på transporten i fremtiden ud fra selskabets nye, store rapport. Det er nemlig afgørende vigtigt for os, at se på den lange bane, hvad det er for en udvikling, vi kan forvente i fremtiden, så vi hele tiden kan sikre, at vi er på forkant med den udvikling, der sker globalt, siger Jenny Braat og nævner, at konferencen går videre med tråden fra sidste års meget roste tema om smart shipping med Martin Stopford. Målet er at sætte fokus på, hvordan det bruges optimalt for erhvervet.

Konferencen lægger vægt på dialog, så man ikke blot sidder og lytter, men kan gå ind og være aktiv spiller i konferencen.

Jenny Braat er ikke i tvivl om, at Danske Maritimes Technology Conference er kommet for at blive: Det er et koncept vi vil holde fast på, også fordi det er en god måde at skabe et vindue på til de teknologier og den viden, vi har herhjemme, siger hun og løfter sløret for, at emnet næste gang udvides med bl.a.

- Det er vigtigt, at alle forlader konferencen med følelsen af, at de virkelig har fået noget med sig hjem herfra, siger Jenny Braat. EN UDFORDRING En anden aktiv konference på Danish Maritime Fair er Green-Jakobsens workshop om sikkerhedsledelse. ”What does performance need leadership for” - Når vi laver vores sikkerhedsmodenshedsanalyser ude ombord på skibene, undersøger vi også hvordan ledelsen – ude om bord og på rederierne – er i forhold til sikkerhed. Måden at lede på berører jo hele arbejdsmiljøet for de ansatte, fortæller Janne Haugland, Communication & HR Manager hos Green-Jakobsen. - Her identificerer vi tit, at der er en usikkerhed

blandt officererne og blandt dem, der sidder i HSEQ afdelinger eller technical departments inde i rederierne. De kan have svært ved at finde gode redskaber til, hvordan de kan forbedre deres ledelse med fokus på at det er ledelse henimod sikkerheden. - Så har vi udviklet forskellige kurser, hvor vi på en relativt nem måde giver folk nogle redskaber til forbedret kommunikation ude ombord, til hvordan man kan give feed back til personalet, og hvordan man kan lave opfølgning og evaluering med en konstruktiv kommunikation, fortæller hun og tilføjer: - Under workshoppen stiller vi deltagerne, som typisk er ledere, som har kontakt med mandskabet ombord eller sidder i rederiernes HSQE, crewing eller technical departments, nogle lidt udfordrende spørgsmål. DET SVÆRE TING - Vi ved jo godt hvilke ting, de har besvær med, så vi prøver ligesom at få en diskussion i gang om, hvordan de stiller sig. For hvert emne prøver vi

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 25 /

at komme med nogle overordnede redskaber til, hvordan man kan gribe det an og hvad det kan føre frem til, fortæller hun og nævner fire spørgsmål: • Er topledelsen engageret og forpligter den sig til at definere og implementere processer som forbedrer sikkerheden overordnet i rederiet? • Er man den fødte leder, eller kan man tilegne sig lederkompetencer? • Er officererne gode nok til at implementere de krav, der konstant stilles til forbedringer? • Hvordan ser officererne på deres egen rolle som leder, og hvor godt kender de deres egne kompetencer? - Konceptet er, at vi udfordrer folk på hypoteserne og får en diskussion. Derpå laver vi en form for konklusion, som baserer sig på de erfaringer, som vi kommer med i forhold til, hvad vi ser ude ombord, og når vi laver ledelsesstrategi for rederier. - Det er en meget interaktiv workshop uden de lange oplæg. Der bliver kommenteret på diskussionerne og konkluderet og givet råd og grafisk præsenteret nogle forskellige redskaber / SIDE 26

til, hvordan man kan gribe tingene an, fortæller Janne Haugland. HAVNE OG NÆRSKIBSTRAFIK For den danske Havnekonference, som også i år holdes i forbindelse med Danish Maritime Fair, er hovedtemaet nærskibsfarten. Direktør Mikkel Brønnum Hansen fortæller: - Det handler generelt om, hvordan vi kan skabe vækst over kajkanten. Og her fokuserer vi på de genoptagne initiativer omkring Short Sea netværket, som så at sige er blevet genstartet. Samtidig drager vi naturligvis paralleller til, hvad det maritime vækstteam kommer med. - Her vil vi tage de havnerelaterede emner op, samtidig med at vi også tænker bredt: Altså Ikke kun omkring selve havnen, men lige så meget hvordan havnene kan medvirke til maritim vækst. - Og så tager vi fat i nogle specifikke cases, som er relevante eksempler på, hvordan det rent faktisk kan lade sig gøre, siger han.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

TØF Havnekonferencen holdes i regi af TØF, Transportøkonomisk Forening, i tæt samarbejde med Danmarks Rederiforening, Danske Havne og Danske Havnevirksomheder under DI. - Vi har i princippet dansk fokus, men det foregår i en international sammenhæng, så når vi ser hvordan interessen udvikler sig, så har vi også en mulighed for at skifte til engelsk. Det vil vi vurdere senere, siger Mikkel Brønnum, som på deltagerlisten venter at se beslutningstagere, der har med havne at gøre: Havnedirektører, leverandører, speditører, stevedore og logistikvirksomheder generelt set samt rederier der er aktive i nærskibsfarten. Han er ikke i tvivl om, at interessen stiger på grund af beliggenheden på Danish Maritime Fair: - På den måde bliver vi integreret i udstillingen, hvor der er mange relevante leverandører. Så kan vi tiltrække et endnu større publikum, siger Mikkel Brønnum Hansen.

AF MARTIN UHLENFELDT

NATIONALE PAVILLIONER PÅ DANISH MARITIME FAIR

Interessen fra udenlandske virksomheder for at deltage på dette års udgave af den internationale danske maritime messe - Danish Maritime Fair 2016 - er så stor, at der i år også vil være et antal nationale pavillioner at finde på messen. Vore nordiske broderlande Sverige, Finland og Holland har allerede en del firmaer tilmeldt mens arbejdet med at få den tyske pavillion lige er startet i samarbejde med DanskTysk Handelskammer.

lle i den maritime branche kender Wärtsilä og Meyer Turku værftet - men langtfra alle ved, at Finland råder over en stor og blomstrende maritime industri, der er kendetegnet ved særdeles høj kvalitet. Omvendt er der også en del maritime virksomheder i Finland, der ikke er helt opmærksom på de mange muligheder Det Blå Danmark byder på. Det er derfor en win-win situation, når en række finske maritime virksomheder i år kommer til København for at deltage i Danish Maritime Fair med en finsk national pavillion. - Der er omkring 900 maritime virksomheder i Finland, virksomheder der lige som resten af Finland er kendetegnet ved innovation, avanceret teknologi og høj kvalitet, siger Mariika Virrankoski-Poulsen, den ene af de to kvinder der

står bag det relativt nystartede selskab ProMare. Med udgangspunkt i Danmark har de to sat sig for at bygge bro mellem de maritime producenter i Danmark og Finland. ProMare arbejder blandt andet tæt sammen med Finpro - en konsulentorganisation, hvis formål er at støtte finske virksomheders internationalisering og vækst - for at få så mange maritime finske producenter som muligt med på Danish Maritime Fair. Flere aftaler er allerede faldet på plads, mens andre virksomheder fortsat forhandler. Mariika Virrankoski-Poulsen ser store muligheder: - Jeg har arbejdet 15 år i det danske shippingmarked og kender det rigtig godt. Der er mange store og dygtige rederivirksomheder i Danmark, og uanede muligheder for finske leverandører - hvis blot de finder frem til de rigtige virk-

somheder. Og det giver Danish Maritime Fair dem rigtig gode muligheder for, siger Mariika Virrankoski-Poulsen. - Det tager kun én time at flyve fra Helsinki til København, og det åbner bare for så mange muligheder begge veje. - Dertil kommer at der jo også kommer mange mennesker fra andre lande til Danish Maritime Fair, så ved at deltager viser man ikke kun sine produkter frem for danskerne, men hele verden, siger Virrankoski-Poulsen. Ud over de nationale pavillioner vil bl.a. Danmarks Rederiforening og maritime uddannelsesinstitutioner have deres egne pavillioner på messen. Danish Maritime Fair finder i år sted i Lokomotivværkstedet i København fra den 25-27. oktober.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /

AF BENT MIKKELSEN

et græsk-ejede Marimar Gas har sejlet sin sidste sømil. Det var fra en ankerplads på reden ud for Alang i den indiske Bhavnagar provins og ind på stranden på plot nummer 24, som ejes af Sejjad Chowdhury, og dermed slutter 35 års virke på verdenshavene. Det ellers solide kvalitetsprodukt fra Odense Staalskibsværft kunne sikkert sejle flere år endnu, men den græske reder, der siden 2009 har ejet skibet, valgte at slutte omkring datoen for 35 års klasningen. Samtidig slutter skibet en godt fem års charter i en meget lokal fart i Egypten, hvor den har sejlet gas mellem et udvindingsområde på Sinai-halvøen og med udskibning fra Ras Sudr-terminalen til Suez i den sydlige del af Suez-kanalen. Denne rute har skibet serviceret med gasprodukter siden 2010 og samtidig ligget for anker i Suez-bugten som lagerskib for fyldestationen inde i land. Det var reelt noget af en retrætepost for skibet, der gennem sin lange levetid bogstaveligt

/ SIDE 28

talt har sejlet over oceanerne gang på gang bl.a. med petrokemiske produkter, som oftest sejles fra raffinaderiet til produktionssteder på den anden side af jorden. Det har ikke været usædvanligt for skibet at sejle f.eks. en last vinylclorid fra Aliaga i Tyrkiet til en japansk havn via Panamakanalen. Men nu er det så slut og med ophugning af Miramar Gas forsvinder også det sidste af seks søsterskibe, som Odense-værftet byggede til selskaber i moderselskabet A. P. Møller. FØRSTE GASSKIB Dengang i oktober 1981 blev skibet leveret som nybygning nr. 90 fra Odense Staalskibsværft og fik navnet Svendborg Mærsk ved ceremonien ved anlægget i Munkebo. Det fik ved den lejlighed en kommentar med fra skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller under direktør Troels Dilling tale til de indbudte gæster (en spansk navnemoder) i værftets festsal. Troels Dilling gav den positive melding om, at Svendborg Mærsk var det andet skib i en serie på fire

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

gastankskibe, og at værftet allerede havde forbedret produktionen, og timeforbruget på Svendborg Mærsk var væsentlig reduceret i forhold til første skib (Sally Mærsk). Til denne oplysning brød Mærsk Mc-Kinney Møller ind i talen og munderet kommenterede: Men han tager samme pris for skibet! Det gav bifald blandt gæsterne, men i øvrigt ingen ændringer i prisen. Skibsrederens kommentar til prisen, som i øvrigt lå på 250 millioner kroner, havde nok lidt mere vægt end som så, thi netop Svendborg Mærsk blev bygget til et interessentskab af firmaet A. P. Møller (administrationsselskab for alle aktiviteter) og netop skibsreder Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller i modsætning til de fleste andre nybygninger på den tid som blev leveret til et I/S af de to børsnoterede selskaber: D/S Svendborg og D/S af 1912. Gastankskibsserien var den første af denne type, som blev bygget på Odense Staalskibsværft,

og sammen med yderligere to enheder af samme type i 1984, de eneste gastankskibe, der er produceret på værftet. Det betød, at der skulle tænkes nyt på design-kontoret og i planlægningen og udrustningen for at sikre at alt blev lavet korrekt og på den rigtige måde. Det var før computernes tid og CadCam-tegninger. Derfor blev der lavet en gigantisk model af rørarrangementet på dækket, hvor ingeniørerne med farvede rør kunne følge de forskellige ledninger fra lasttank til manifold og retur. På et tidspunkt i planlægningsfasen blev der udtaget et par kaptajner og et par maskinchefer, der på rederiets vegne skulle holde øje med byggeriet og planlægningen af skibene. Det var erfarne personer, der tidligere havde sejlet i de store gastankskibe, som havde været i rederiets flåde siden 1972, da Inge Mærsk blev leveret fra Moss-Rosenberg i Norge – og som i øvrigt blev uddannet af folk, der tidligere erfaring med rederiets tre køleskibe, der ligesom gasskibene arbejdede med køling af de lastede produkter.

v Men i l disse a v eerfarne r o kaptajner g s å .og smaskinchefer kilte . mødte på tegnestuerne på Lindøværftet for at se på tegninger og modellen af rørsystemerne (som i øvrigt efterfølgende blev foræret til Odense Maskinmesterskole). De gik rundt om modellen og konfererede lidt med tegningerne

og kaldte ingeniørerne sammen, hvorefter de pegede fem steder rundt på modellen og sagde: Der, der, der, der og der mangler der en sikkerhedsventil! Tilbage sad en stab med lettere røde ører, men naturligvis glade over at være blevet gjort opmærksom på manglerne så tidligt i processen. POOL-SAMARBEJDE De fire gastankskibe (Sally, Svendborg, Svend og Susan Mærsk) blev sammen med de senere søsterskibe Olga Mærsk og Oluf Mærsk rygraden i det poolsamarbejde, som blev udviklet på Esplanaden i København og som havde arbejdsnavnet Skandigas-poolen. Det var et samarbejde med en række redere med gastankskibe i størrelsen fra 12.000 kubikmeter som Inge Mærsk til 15.000 kbm. som Svendborg Mærsk og søsterskibene fra Odense. Tanken med poolsamarbejdet var at gøre fælles interesse i markedet og dermed undgå at konkurrere mod hinanden, når de få frie laster i gasmarkedet (eller det petrokemiske ditto) blev udbudt til salg. Det er fortsat sådan, at . atype b omkring y g g e80% p lafadedprodukter, s s k i l som t e denne uto skibe sejler med, er dækket af kontraktsejlads. Det vil sige, at der er lavet en fast kontrakt mellem transportør og afskiber/modtager til en i forvejen aftalt pris. Således kommer 80% af lasterne aldrig på spotmarkedet.

Skandigas-poolen eksistere ikke længere og A. P. Møller-Mærsk solgte de sidste gastankskibe (i den store klasse på 80.000 kbm) til BW-gruppen (tidl. Bergesen) i Hong Kong i en af de store udsalgsrunder i Mærsk-gruppen. ENGELSK FLAG Svendborg Mærsk sejlede med Svendborg som hjemhavn på jomfrurejsen, der gik fra Aarhus (aflevering og gasprøver) til Terneuzen i Belgien for at laste en fuld last butadiene (der bruges til fremstilling af syntetisk gummi) til Houston, Texas. Skibet forblev under dansk flag indtil april 1994, da skibet blev solgt til The Maersk Co. Ltd i London og skiftede navn til Maersk Shetland. Det fortsatte sejladsen for Skandigas i World Wide fart. I april 2001 blev Maersk Shetland solgt til Zodiac Shipping, der er ejet af den israelske Ofer-familie, og fik navnet kortet ned til Shetland. Skibet fortsatte sejladsen i Skandigas-poolen indtil 2009, da det blev solgt til græske Benelux Overseas Inc i Athen forstaden Glyfada og fik navnet Miramar Gas. De øvrige skibe i serien fra Odense endte som dgenbrugsmaterialer, e k o . d i v .da tder nåede y k .alderen f a cfraa 25 til 27 år gamle, da det er mere end svært at komme til de internationale tankterminaler med skibe, der er mere end 25 år gamle uanset hvilken vedligeholdelsesmæssig stand de måtte være i.

2500*1500 2500*1500 mm mm

HIGH QUALITY MARINE FILTERS

skibsfiltre.dk

BMJ Maskinfabrik A/S

BMJ Machine Factory

• Smaller items are in stock • Larger items within a single production cycle • Filters forBMJ large and small vessels

sea-worthy ship without delay... mands filters from BMJ

per delivery times... per quality... per service... per customized products...”

Maskinfabrik A/S

Skalmstrupvej 10 DK-7850 Stoholm J Skalmstrupvej 10 DK - 7850 Stoholm J

ide W d l r Wo very Deli

Tlf. +45 97 54 22 77 Tel +45 97 54 22 77 Fax +45 97 54 23 65 Mobil +45 40 57 94 84 kontakt@bmj-stoholm.dk www.skibsfiltre.dk

marine marine cranes cranes

www.bmjmarine.com Ordre Ordre nr...: nr...: 2492 2492

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 29 /

Vor Vor ref......: ref......: Mike Mike

AF BENT MIKKELSEN

ROYAL GLANS OVER STENAWECONAVNGIVNING I KØBENHAVN Kronprinsesse Mary kastede glans over navngivningen af den første nybygning til det danske selskab Stenwec I ApS, der er formet af Weco Shipping og Stena Bulk, som valgte at forlægge nybygningen StenaWeco Impulse til Langelinie i København. Det blev til en fest for rundt 200 gæster fra hele verden, som så Kronprinsessen udføre navngivningen og efterfølgende være på rundtur om bord på skibet, der allerede har sejlet den halve jord rundt på jomfrurejsen, der startede i det sydlige Kina og gik via flere stillehavsøer til København.

kibsreder John Ernst baron Wedell-Wedellsborg gjorde brug af familiens gamle forbindelse til kongehuset, da han i begyndelsen af juni havde inviteret til navngivning af StenaWeco Impulse, der efter udlosning i Brake tog turen op om Skagen til Langelinie i hovedstaden København. Johan Wedell-Wedellsborg overtog Weco/ Dannebrog gruppen fra sin far Ebbe baron

/ SIDE 30

Wedell-Wedellsborg i 2003 og fortsatte dermed den forbindelse som kongefamilien har haft med Wedell-Wedellsborg familien gennem flere generationer. Ebbe Wedell-Wedellsborg har flere gange haft Dronning Margrethe til at forestå navngivninger af skibe til rederiet. Det er så fortsat til næste generation og Kronprinsessen kan med navngivningen af StenaWeco Impulse nu logge tre navngivninger af danske skibe. Det er udover tankskibet ved Lange-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

linie Royal Arctic Lines Mary Arctica i 2005 og Majestic Mærsk – også ved Langelinie – i 2013. Kronprinsessen havde formentlig også en finger med i spillet og det store overblik, da datteren Prinsesse Isabella i juni 2015 gav færgen Samsø sit eget navn. Navngivningen i København blev overværet af et stort udbud af kunder og andre gæster, der var inviteret til StenaWecos hovedkvarter

i Rungsted Kyst for at tage del i festlighederne og dermed styrke forbindelsen mellem det dansk/svenske rederi, der med kundernes hjælp opererer en flåde på 60 produkttankskibe. StenaWeco Impulse er det sjette i serien, som foreløbig ventes at blive på 12 enheder, men formentlig kan blive til flere i kraft af optioner. Ud af de nu seks leverede skibe, er StenaWeco Impulse den første, der har fået dobbeltnavnet StenaWeco, som indikation af, at skibet er det første fællesejede. De øvrige fem enheder ejes af flere forskellige ejerkonstellationer omkring Stena-koncernen, der har bl.a. Concordia Rederi A/B og Stena Bulk A/B, som ejerselskaber. Flere af skibene er ejet i joint ventures med det indonesisk baserede selskab Golden Agri Resources, der ejes af Stena Bulk A/B og Golden Agri Resources under navnet Golden Stena Bulk. Sidstnævnte er verdens næststørste ejer af palmeplantager og er således stor eksportør af palmeolie. Selskabet har hovedkontor i Singapore og blev stiftet i 1996. Det ejer 484.000 hektar plantager med palmer hovedsageligt i Indonesien, hvor der arbejdes med bæredygtig produktion af palmeolie, spiseolier og fedt. Selskabet er noteret på børsen i Singapore

og i Jakarta. Ejerskabet og samarbejdet med Golden Agri giver StenaWeco en præference i den eksport af omkring 45 millioner tons palmeolie, der årligt produceres i Sydøstasien og derefter sejles til Europa. Palmeolie fra området i Østen er en af hovedhjørnestene i StenaWeco kontraktmønster. SOLOMONØERNE StenaWeco Impulse, der sejler under Bermudaflag, og af en indisk besætning på 18 personer under ledelse af kaptajn Deshpade Sudananda (47 år), fik en jomfrurejse, der lige passer ind i det transportmønster, som er en del af de tætte samarbejde med den indonesiske partner. Fra byggeværftet i Guangzhou i Kina sejlede det til Solomonøerne i Stillehavet øst for Australien for der at laste palmeolie i havnebyen Honaia. Derfra fortsatte skibet til Papua New Guinea, der ligger nord for Australien for der at laste yderligere palmeolie. Der blev lastet i to havne: Alotan og Kimbe. Dermed var skibet fuld lastet og forlod øerne til Singapore for bunkring og videre mod Rødehavet og Suezkanalen. Efter godt 30 døgn nåede StenaWeco Impulse Barcelona i Spanien og lossede der en pæn andel

af lasten. Den bestod i øvrigt af to forskellige typer palmeolie (som i virkeligheden er mange forskellige typer olier). Efter to døgns losning forlod skibet Barcelona og satte kursen mod Rotterdam i Holland for losning af den største part af olierne. Det tog yderligere tre døgn, hvorefter tankskibet forlod Holland og sejlede til Brake i Tyskland for losse den sidste del af lasten. Det er ret almindeligt at der lastes på en til to pladser og losning i flere havne – op til fem forskellige havne er ikke usædvanligt. StenaWeco Impulse er udstyret med 18 tanke (inklusive to sloptanke)– som i princippet er otte dobbelttanke, men da hver tank har egen deepwell pumpe kan er der en mulighed for at føre op til 16 forskellige typer flydende ladning om bord. Det er dog almindelig praksis, at der føres maksimalt otte typer forskellige grades på en rejse. FØRSTE NYBYGNING StenaWeco Impulse er den første nybygning til et Weco-selskab siden 2007, da produkttankskibet Kronborg blev leveret fra SLS-værftet i Korea. 45.300-tonneren blev dengang bygget til Difko-selskab med navnet K/S Difko Kron-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 31 /

borg og solgt blandt danskere i 1.000 anparter, hvor af Dannebrog Rederi selv købte de 25% af anparterne. Tankeren er siden købt ud af Difko-selskabet og drives nu i StenaWeco-samarbejdet. Forrige gang, der blev leveret nyt til Weco/ Dannebrog, var i 1998, da der blev leveret to tankskibe, bygget i Alabama i USA i et forholdsvis speciel arrangement som to af de meget få skibe, bygget til udenlandske rederier. Begge skibe er begge solgt fra og sejler nu Canada. Til understregning af venskabet med kongehuset i Danmark var det ene af de to amerikansk byggede skibe navngivet Amalienborg. Efter salget til Canada blev navnet givet videre til et second-hand produkttankskib, som stadig sejler i StenaWeco-poolen. Hos Stena Weco betegnes skibstypen, som StenaWeco Impulse er den del af, som IMOIIMAX-tankere i den daglige markedsføring. Stena Bulk har gennem årene haft stort held med at give de forskellige skibstyper et bestemt navn, som en slags brand af hvert types bestemte fortræffeligheder og dermed skabe et typenavn i markedet således, at når en befragter hører

/ SIDE 32

navnet IMOIIMAX, ja så ved han præcist hvad det er for en type tankskib han bliver tilbudt til en given last. Netop i markedet betegnes IMOIIMAX, som en art Rolls Royce i produktmarkedet med henvisning til, at især Stena Gruppen holder en meget høj sikkerhedsstandard på skibene og reelt også installerer mere udstyr og flere features end i tilsvarende søsterskibe fra samme type skibe. Der er flere skibe, der også er bygget af Guangzhou Shipyard International, som er lidt mere skrabede og dermed formentlig også billigere i anskaffelse.

dyser i hver tank og heating coils, der kan varme på produkterne i lasttankene. Den rensningsgrad, som opnås på IMOIIMAX betyder også, at der kan skiftes fra sort olie til rene produkter umiddelbart. De mange dyser i hver lasttank har givet skibet notationen Efficient Tank Cleaning, som er oprettet af Lloyds Register of Shipping. Alle tanke er coated med Phenoic Epoxy coating. Tankskibene har yderligere en feature ved, at det er muligt at sejle med IMO II-produkter i alle 18 tanke om bord. Forklaringen på denne mulighed

En af de features, som er udviklet af Stena Bulk, er det fleksible produkttankskib, som IMOIIMAX’eren, der kan skifte forholdsvis hurtig mellem forskellige typer laster. Således kan skibet sejle med såvel kemikalier, som olieprodukter og altså palmeolier og andre Fosfa-produkter (spiselige produkter, der anvendes til fødevareproduktion). Der er installeret faste vaskemaskiner/

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

hænger sammen med at ingen tanke er større end 3.000 kubikmeter, som er grænsen for tanke til de lidt skrappere IMO II-produkter og at tankene samtidig er dækket af nitrogen som inert gas system. De mere traditionelle produkttankskibe, som StenaWeco’s IMOIIMAX konkurrerer med, er som grundregel klasset til at sejle med IMO III-produkter og er således afskåret fra en række laster, som disse nye skibe kan komplettere med på rejser med sammensatte ladninger. - Vi er meget tilfredse med IMOIIMAX-tankskibenes sejlads siden

leveringen, og det er derfor at vi nu har bestilt yderligere enheder af denne type. Typen har høj effektivitet med hensyn til forbrug af bunkerolie i forhold til antal tons om bord og giver skibene en kæmpe fordel i markedet, og det passer godt kommercielt til vores øvrige flåde, siger Erik Hånell, CEO i Stena Bulk og i øvrigt formand for bestyrelsen i Stenwec I ApS. Det dansk/svenske selskab kommer til at være ejer af endnu et skib i serien, som skal leveres fra værftet i den kinesiske storby, hvorfra der også sendes tankskibe til søs med præfixet Hafnia og dermed til Hafnia Tankersflåde.

MILJØVENLIG Udover de features, der er lavet for at optimere lasthåndtering og optimeringen af lastevolumen, er skibene blevet miljøoptimeret. Det har mange forskellige aspekter om bord på et skib, som StenaWeco Impulse. Selve apteringshuset udformning har været testet i en vindtunnel for at sikre mindst mulig vindmodstand, når vinden er i mod, som den ofte er til søs. Derudover er samtlige lyskilder blev udstyret med LED-pærer med mange års levetid og lavt strømforbrug under alle forhold. Energioptimeringen er fortsat ned i maskinrummet, hvor en MANB&W motor af typen 6S50MEB9-93 med tilføjelser Tier3 for at opfylde de nyeste emmisionskrav, er blevet optimeret efter de nyeste anvisninger fra fabrikanten. Det betyder, at hovedmotoren kan gå ned i omdrejninger i takt med mindsket behov for udtag og dermed mindre olieforbrug. Tidligere var det god latin blandt maskinfabrikanter,

FAKTA OM STENA I-TYPE Byggeværft Guangzhou Shipyard International Byggenummer 12130001 til 12130010 (første serie) 12 = År for kontrakten 130 = Type 130 001 = Løbenummer for nybygningen Leveringer # 12130001 Stena Impression # 12130002 Stena Image # 12130003 Stena Imperial # 12130004 Stena Important # 12130005 Stena Imperative # 12130006 StenaWeco Impulse Længde o.a. 183,2 m Længde p.p. 178,5 m Bredde 32,26 m Dybgang 11,0 m Sidehøjde 18,2 m Tonnage 29.666 BT 14.202 NT 49.776 DWT Cargovolumen 54.000 kbm Tanke 16 lasttanke 2 sloptanke 1 settlingtank Pumper 18 stk Kapacitet 375 kbm/t Bunkerkapacitet (HFO) 1.050 kbm Low Sulfur HFO 500 kbm MDO 480 kbm MGO 120 kbm Hovedmotor MAN-B&W type 6S50ME-B9.T3 Udtag 10.680 kW Servicefart 14,5 knob Udtag 4 x 1.000 kW Bunkersforbrug 28 tons/dag (hovedmotor) Hjælpemaskineri 3 tons/dag Klasse Lloyds Register 100A1, Double Hull. Oil-&Chemical Tanker, ESP, CSR, LI, IWS, Shipright, LMC, UMS, Effective Tank Cleaning less than 4% Byggeværftet Guangzhou Shipyard International, Guangzhou, Kina Spil Hatlapa Redningsflåder Viking Radar+Elektronik+VHF Furuno Elektroniske Søkort ? Satelit SatCom Styremaskine Rolls Royce Pumper Framo Hovedmotor MAN-B&W, bygget Dalian Turbolader ABB Dækskraner TTS Klasse Lloyds Register Teknisk Management Northern Marine, Glasgow, Ejer Stenwec I ApS, StenaWeco Shipping, Rungsted Kyst Byggepris ca. 66 mio USD.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 33 /

at en hovedmotor helst skulle køre med 80% udtag hele tiden for ikke at skade/sode/slide på ventiler, stempler mv. Moderne maskiner kan drosles ned til 30-40% af de fulde omdrejninger uden at tage skade. Der er blevet kikket på energiforbruget til opvarmning af lasten. Der er to oliefyrede kedler, som en traditionel installation, men der er også en tredje kedel, der opvarmes af udstødningsgas – i et waste-head-recovery-system, som det hedder på moderne dansk. Det vil sige, at udstødningsvarmen genvindes og sendes frem til kedelen, som dermed opvarmes og der spares olie. Udstødningsvarmen samles normalt fra hovedmaskineriet, men StenaWeco Impulse og søsterskibene har også fået indbygget et tilsvarende system med indvinding af varme fra skibets fire hjælpemaskiner (som hver yder 1.000 kW). BOVMÆRKE StenaWeco Impulse viser en gammel tradition i Dannebrog-koncernen via bovmærket. Det blev oprindelige introduceret af Dampskibsselskabet Vendila, der blev stiftet i 1899. Dets oprindelige ejere solgte via flere omgange til rederiet C. K. Hansen, som senere blev til fusioneret med Dampskibsselskabet Dannebrog. Det var det

/ SIDE 34

selskab, som den nuværende reders far, Ebbe baron Wedell-Wedellsborg, købte i 1967 for at få et børsnoteret selskab ind i selskabet Weco Shipping, som blev stiftet i 1965. Skorstensmærket på StenaWeco Impulse er Dannebrog/ Wecos traditionelle gule skorsten med et blåt bånd med et Dannebrogs flag i midten, som det har været tilfældet, siden selskabet blev stiftet i 1883. Vendilas bovmærke er et skjold med et maltserkors-agtig symbol med et hvidt kors på rød baggrund. Dette mærke blev også brugt på D/S Vendilas skibe. De Stena-ejede tankskibe i serien fra Guangzhou forsynes med Stenas traditionelle bovmærke med et rødt skjold med et stort S i hvidt og med en lille skibsprofil på S’ets nederste venstre side. Kort inden navngivningen af StenaWeco Impulse annoncerede Weco-gruppen, at der var lavet en aftale med Rickmers Linie i Hamburg om, at det tyske rederi med virkning fra 1. juli overtager Nordana Project & Chartering, der med en række heavylift skibe har virket i World Wide markedet siden 1998. Overtagelsen sker efter flere år med betydelig tab og det har så fået Johan Wedell-Wedellsborg til at sige stop og begrænse tabet, som rapporteres til at have

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

været i nabolaget af 250-300 millioner kroner over de seneste to år. Med samme vej – til kontoret i Hamburg – er også datterselskabets topledelse. Ændringen betyder også, at det det storstilede samarbejde med det hollandske Singapore-selskab Symphony Shipping om drift og timecharter samt kommercielt management af otte nybygninger fra Ferus Smit-værftet i Leer og Hoogezand er kancelleret. Nordana-gruppens stop med multipurpose heavylift tonnage afspejler det morads, der har været i markedet de seneste år, hvor især kinesiske værfter har bygget enorme mængder af ny tonnage, som villige vestlige redere (især tyske) har været aftager af og som derefter har trykket markedet til et meget lavt niveau. Tidligere i år annoncerede det A. P. Møller-Mærsk ejede Safmarine en afvikling af en række enheder i samme segment af samme årsager. Nordana Line fortsætter uændret i Wecogruppen (et joint venture med italienske interesser) liniefarten mellem Middelhavet til Den mexicanske Gulf. Sejladsen sker med to forholdsvis nye ro/ro-skibe, der også har mulighed for at håndtere mindre umage kolli via en tungløft kran.