Maritimedanmark 9 16 by Danish Maritime Fair

DANMARK

maritimedanmark.dk

September 2016 NR. 9 18. Ã&#x2026;RGANG

DKK 49,50

TEMA

Brancheanalyser

Danish Maritime Fair 2016

SMM 2016

MARITIME DANMARK 9-2016

TEMA: BRANCHEANALYSE 4

DE 20 STØRSTE REDERIER

SVÆRT AT DRIVE REDERI VIRKSOMHED Nettoomsætningen for de 20 danske rederier, der er medtaget i denne brancheanalyse, steg i 2015 med beskedne 2,3 procent til 328,1 milliarder kroner sammenlignet med 2014. På bundlinjen ser det dog helt anderledes ud, for resultatet efter skat faldt med hele 73,6 procent til 7,3 milliarder kroner sammenlignet med 2014.

DE 15 STØRSTE DANSKE HAVNE

OMSÆTNINGEN FALDER HOS DE DANSKE HAVNE Det er bestemt ikke nemt at drive havn for øjeblikket. Godsomsætningen voksede næsten ikke i de 15 største havne i 2015, og målt i kroner og ører stod det heller ikke for godt til. Godsomsætningen voksede nemlig med beskedne 0,4 procent til 55,9 millioner ton i forhold til 2014, mens nettoomsætningen for havnene under et faldt med to procent til 1,8 milliarder kroner.

FREMGANG PÅ TRODS AF SVÆRT MARKED Med fremgang i både nettoomsætningen og i årets resultat efter skat har XO Shipping præsteret et særegent regnskab i 2015, for rederiet er udelukkende beskæftiget inden for tørlast, et marked, der ellers bestemt ikke har det godt.

FAKTA - HAVNE

DE 20 STØRSTE MARITIME UDSTYRSLEVERANDØRER, VÆRFTER M.V.

FAKTA - UDSTYRSLEVERANDØRER, VÆRFTER M.V

DE 20 STØRSTE SKIBSMÆGLERE

STÆRK FREMGANG I DEN MARITIME INDUSTRI

DER SKAL LØBES EFTER ORDRERNE

STÆRK FREMGANG HOS DFDS DFDS er et af de rederier, der har trodset modgangen og har oplevet fremgang i 2015. Nettoomsætningen voksede fem procent til 13,5 milliarder kroner sammenlignet med 2014, mens resultatet efter skat voksede fra 433,5 millioner kroner i 2014 til over 1 milliard kroner i 2015.

FAKTA - REDERIER

Når man ser på 2015-regnskaberne fra 20 af de største maritime industrivirksomheder, er det ikke til at se, at store dele af skibsfarten er plaget af overkapacitet og lave fragtrater. Langt de fleste maritime industrivirksomheder har nemlig haft en markant fremgang i forhold til 2014. Problemerne lurer dog forude.

FAKTA - SKIBSMÆGLERE

Danish Maritime Fair 50 29

HAMBORG SAMLER VINDENERGI-INDUSTRIEN

Sande Shipyard har leveret det hidtil DANISH MARITIME FAIRHvide mest avancerede miljøvenlige skib som om kort tid skal begynde at arbejde i et område af verden, der er blandt de mest barske og urolige områder på kloden. Sådan kort kan omstændighederne for nybygningen OV Bøkfjord beskrives. Skibet skal servicere bøjer og fyr i et område på begge sider af Nordkap på toppen af Europa og på kanten af det nordlige ishav året rundt og i al slags vejr for at sikre den øvrige skibstrafik.

Efter en succesfuld start i 2014, samler Hamburg Messe und Congress GmbH den internationale vindenergi sektor til messen WindEnergy Hamburg. DANISH Messen finder sted fra den 27 - 30 september, kun tre uger efter at verdens største maritime messe SMM er flyttet ud af hallerne.

HavneBladet 31

KONGESKIBET DANNEBROG I NAKSKOV

Dronning Margrethes besøg kastede glans over Lolland, og Kongeskibet blev et tilløbsstykke i Nakskov Havn.

BYGGERI AF NY KAJ 4 OG KAJ 6 LANGT FREMME

OPTIMISME OG GOD STEMNING PÅ HAVNEKONFERENCE

FÆRRE KORNAFSKIBNINGER FRA RØDBYHAVN TRAFIKHAVN

RØDBYHAVN BÅDEVÆRFT ET STORT AKTIV FOR HAVNEN

DRONNING MARGRETHE BESØGTE EAST METAL PÅ NAKSKOV HAVN

FULD FART OVER FYNSK SATSNING

ET ÅRS GENNEMSYN AF DEN NYE DEL AF KAJ 4, RØDBYHAVN

STÆRKT SVENSK INPUT PÅ DMF

MARITIME DANMARK Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin.

PROFIL: FLEKSIBILITET HELE ÅRET Uddannelsesvirksomheden Samaju har rigtig travlt for tiden, efter at man ud over sit speciale, ansatte i færgerederier, også underviser krydstogtbesætninger og er i gang med en skandinavisk udvidelse

KOLOFON

NYBYGNING TIL NORDNORGE

VELKOMMEN TIL DANISH MARITIME FAIR 2016

ØVRIGE HISTORIER

I dette nummer af Magasinet Maritime Danmark har vi valgt at sætte fokus på 2 pavilloner, Fyns Maritime Klynges Pavillon samt den Svenske Pavillon.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Martin Uhlenfeldt Tlf.: +45 23 66 28 99 mu@maritimedanmark.dk

DIREKTION OG ADMINISTRATION

René Wittendorff Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@maritimedanmark.dk

ANNONCER

Martin Strube Account Manager Tlf.: +45 70 20 41 55 • mobil: +45 60 21 30 14 mfs@maritimedanmark.dk

SMM GØR KLAR TIL ENDNU EN MESSE

DESMI KAN FREMVISE KONKRETE RESULTATER

KLAR MED EN VIFTE AF NYE TILTAG

CAROLINER TIL OPHUGNING I NORGE

LAYOUT

Designunivers Tryk: PE Offset A/S, Varde

DANMARK

maritimedanmark.dk

September 2016 NR. 9 18. ÅRGANG

DKK 49,50

UDGIVER

Maritime Danmark ApS Dir. René Wittendorff Nordre Strandvej 119 B1, Parterre 3150 Hellebæk Telefon: +45 70 20 41 55 Profiler er betalte journalistiske produkter.

TEMA

Brancheanalyser

Danish Maritime Fair 2016

SMM 2016

Næste udgave: 30. september 2016

TEMA: BRANCHEANALYSE / REDERIER

NØGLETAL

BRANCHEANALYSE

- DE 20 STØRSTE REDERIER

SÅDAN HAR VI GJORT Vi har til denne analyse udvalgt 20 af de største danske rederier målt på omsætningen. En del af rederierne aflægger årsregnskab i dollars, men her har vi omregnet til danske kroner for overskuelighedens skyld. Det skal også lige bemærkes, at vi har anvendt regnskabet for hele A.P. Møller-Mærsk i stedet for regnskaberne for de enkelte selskaber, Maersk Line, Maersk Tankers m.v., da disse ikke er offentligt tilgængelige i sin fulde længde.

REGNSKABSANALYSE Rederi

Nettoomsætning

Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA)

2015

2014

2013

2015

2014

2013

A.P. Møller-Mærsk A/S

271.147.885

267.290.211

266.119.776

61.039.891

66.972.861

63.865.152

DFDS A/S

13.473.491

12.779.085

12.097.088

2.040.972

1.433.389

1.212.600

Dampskibsselskabet Norden A/S

11.122.472

11.452.123

12.051.369

137.868

-1.469.121

136.356

Torm A/S

5.746.791

4.460.362

5.572.959

2.147.226

665.852

539.243

Ultrabulk Shipping A/S

4.387.217

4.978.524

4.968.054

37.146

33.253

122.878

Stena Weco A/S

3.896.167

2.805.775

2.412.297

409.641

71.176

Unifeeder A/S

2.626.250

3.140.169

3.264.060

90.478

250.242

262.821

J. Lauritzen A/S

2.348.213

2.490.875

2.813.077

-276.159

86.027

41.087

Scandlines Danmark A/S

2.196.000

804.100

769.500

1.753.000

376.900

362.000

Uni-Tankers A/S*

1.694.964

1.195.555

1.033.181

231.641

103.339

123.496

Clipper Group A/S

1.394.103

1.508.949

1.701.496

533.645

538.098

507.731

Weco Group A/S

1.348.267

804.595

691.315

-15.383

-374

7.535

Esvagt A/S

1.001.811

946.486

883.767

440.091

429.376

402.444

Danske Færger A/S

973.822

976.954

957.485

230.745

234.993

220.522

Rohde Nielsen A/S

888.330

963.375

846.542

108.836

116.073

119.071

Color Line Danmark A/S

847.968

824.586

783.860

11.991

12.956

21.990

Royal Arctic Line A/S

833.406

811.902

784.555

784.700

760.801

729.496

A2SEA A/S

785.567

1.050.230

1.216.155

305.869

454.355

493.826

Thorco Shipping A/S**

708.457

849.874

845.944

71.541

-40.075

10.294

XO Shipping A/S

687.832

540.497

319.803

29.652

21.139

16.494

I alt

328.109.012

320.674.226

320.132.283

70.113.390

71.051.259

69.195.036

Vækst i procent

2,3

0,2

-1,3

2,7

Note: nogle rederier aflægger årsregnskab i USD. I de tilfælde er USD omregnet til DKK ved hjælp af Nationalbankens årsgennemsnit for valutakursen. * Regnskabsåret afsluttet 30. april 2016 ** Rederiet har været igennem en virksomhedsopsplitning i 2015, og tallene for 2012-13 er ikke tilrettede

/ SIDE 4

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Virksomhed

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Soliditetsgrad

Gearing

2015

2014

2013

2015

2014

2013

2015

2014

2013

2015

2014

2013

A.P. Møller-Mærsk A/S

4,6

12,4

15,5

3,1

8,3

9,8

57,3

61,3

57,1

0,7

0,6

0,8

DFDS A/S

8,6

4,9

4,0

9,4

5,1

3,9

51,6

50,0

51,3

0,9

1,0

0,9

Dampskibsselskabet Norden A/S

-17,1

-16,5

-2,4

-18,3

-17,5

-2,5

53,3

64,1

77,9

0,9

0,6

0,3

Torm A/S

25,6

3,0

-9,1

13,4

1,3

-4,1

52,3

50,3

5,9

0,9

1,0

16,1

1,3

4,9

Ultrabulk A/S

0,6

Stena Weco A/S

10,5

2,5

Unifeeder A/S

2,3

7,0

7,2

1,6

2,0

69,0

18,2

6,0

22,6

23,0

52,7

50,9

59,6

0,9

1,0

0,7

46,3

39,4

46,6

1,2

1,5

0,0

53,2

52,1

49,6

0,9

1,0

J. Lauritzen A/S

-22,5

-6,3

-13,9

-8,4

-1,8

-3,3

31,5

47,4

39,5

2,2

1,1

1,5

Scandlines Danmark A/S

76,8

39,8

38,8

89,9

14,1

11,7

36,3

45,3

93,0

1,8

1,2

0,1

Uni-Tankers A/S

6,4

0,8

3,4

6,5

0,7

2,4

33,5

7,6

9,2

2,0

12,1

9,8

Clipper Group A/S

3,1

0,4

-3,9

1,6

0,2

-2,1

42,8

38,4

34,8

1,3

1,6

1,9

Weco Group A/S

-7,7

-3,1

-4,6

-6,0

-1,7

-2,5

55,4

53,8

63,1

0,8

0,9

0,6

Esvagt A/S

24,7

29,8

30,5

8,3

11,0

11,3

35,6

49,4

42,5

1,8

1,0

1,4

Danske Færger A/S

11,4

11,2

11,1

7,3

7,0

6,6

43,0

39,8

39,9

1,3

1,5

Rohde Nielsen A/S

5,7

5,1

7,4

13,3

12,8

16,3

77,9

64,5

55,9

0,2

0,5

0,7

Color Line Danmark A/S

0,0

1,3

0,1

0,0

3,5

23,4

24,8

22,7

3,2

2,9

3,3

Royal Arctic Line A/S

10,8

2,7

-3,1

8,6

2,6

-3,1

47,0

53,9

65,9

1,0

0,7

0,3

A2SEA A/S

5,1

27,3

28,9

1,5

10,5

14,7

78,7

84,1

88,5

0,2

0,1

Thorco Shipping A/S

4,2

-10,1

-2,7

11,8

-24,3

-6,2

3,9

-8,0

24,2

24,4

-13,5

1,3

XO Shipping A/S

4,2

3,9

5,1

19,6

19,0

23,9

16,7

13,3

15,3

5,0

6,5

5,5 I 1.000 kr.

Primært driftsresultat (EBIT)

Resultat efter skat

Antal medarbejdere

2015

2014

2013

2015

2014

2013

2015

2014

2013

12.579.303

33.247.623

41.198.976

6.222.383

29.190.705

21.211.632

88.355

89.207

88.909

1.163.865

625.606

485.958

1.011.178

433.510

326.683

6.616

6.363

5.930

-1.896.676

-1.885.158

-287.977

-1.916.615

-2.335.447

-268.153

977

978

1.153

1.469.828

132.608

-509.124

1.255.912

-911.101

198

3.007

2.954

25.381

29.539

65.303

9.411

30.258

67.819

409.507

70.535

438.204

84.122

81.000

61.425

220.099

235.384

83.266

220.875

235.148

316

334

317

-528.956

-157.686

-391.671

-2.108.520

-931.304

-1.596.724

956

1.064

1.125

1.686.000

319.700

298.900

1.689.000

474.300

478.900

301

313

303

109.009

9.940

35.555

81.644

-25.353

8.615

592

567

569

42.635

5.552

-66.510

89.636

32.006

-105.424

546

560

587

-104.370

-25.042

-32.075

149.879

54.475

135.210

199

213

195

247.456

281.793

269.269

192.073

252.282

250.467

902

807

750

111.211

109.755

106.529

75.104

67.528

58.840

567

581

595

51.006

48.715

62.906

40.025

45.869

33.275

187

10.454

-63

-162

9.251

148

140

143

89.785

21.759

-24.193

63.326

21.759

-14.623

722

748

762

39.842

286.385

350.930

-105.326

233.930

276.466

407

403

357

29.551

-85.695

-22.930

32.464

-90.443

4.060

28.926

20.841

16.258

27.809

16.149

13.950

15.614.914

33.276.957

41.801.941

7.330.790

27.775.058

20.295.292

102.031

105.504

104.862

-53,1

-20,4

-73,6

36,9

-3,3

0,6

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 5 /

TEMA: BRANCHEANALYSE / REDERIER

AF TINA ALTENBURG

SVÆRT AT DRIVE REDERI Nettoomsætningen for de 20 danske rederier, der er medtaget i denne brancheanalyse, steg i 2015 med beskedne 2,3 procent til 328,1 milliarder kroner sammenlignet med 2014. På bundlinjen ser det dog helt anderledes ud, for resultatet efter skat faldt med hele 73,6 procent til 7,3 milliarder kroner sammenlignet med 2014.

ag væksten i nettoomsætningen på 2,3 procent gemmer sig det faktum, at 11 rederier havde vækst i nettoomsætningen sammenlignet med 2014. De ni resterende rederier oplevede, at nettoomsætningen faldt. Derudover gemmer sig også det faktum, at A.P. Møller-Mærsk, som aflægger regnskab i dollars, faktisk havde en faldende nettoomsætning, men på grund af valutakursens udvikling har der været vækst, når man omregner til danske kroner. Nettoomsætningen faldt således fra 47,6 milliarder dollar i 2014 til 40,3 milliarder dollar i 2014. Men omregnet til danske kroner har rederikoncernen alligevel haft en beskeden vækst i nettoomsætningen fra 267,3 milliarder kroner i 2014 til 271,1 milliarder kroner i 2015. Den faldende nettoomsætning hos Mærsk Gruppen skyldes ifølge koncernen selv, at flere af forretningsområderne var præget af en stigende ubalance mellem udbud og efterspørgsel, hvilket inden for rederidelen førte til lavere fragtrater.

/ SIDE 6

DET DÅRLIGE TØRLASTMARKED Ubalance mellem udbud og efterspørgsel og lave fragtrater satte sit præg på mange rederier. Tørlastmarkedet har således også været præget af dårlige fragtrater, og det satte eksempelvis sit præg på Nordens nettoomsætning, der faldt i forhold til 2014. Tørlastmarkedet har gennemgået en strukturel ændring, idet netop denne sektor tidligere var drevet af Kinas økonomiske vækst, som først og fremmest skyldtes opbygningen af industriproduktionen. Nu er Kina imidlertid i gang med en transformation, og det ventes, at den økonomiske vækst i Kina fremover i langt højere grad skal være drevet af servicesektoren. Det betyder, at tørlastrederierne ikke fremover skal vente, at væksten kommer fra Kina. Den kinesiske transformation har sat sit præg på tørlastrederierne i 2015, da der samtidig ikke rigtigt har været vækst at hente fra andre kilder. Desuden er den globale flåde af tørlastskibe vokset på grund af nybygninger, hvilket har medført en betydelig overkapacitet.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Det dårlige tørlastmarked har blandt andet også sat sit præg på Ultrabulk Shipping’s årsregnskab 2015. Det samme gælder J. Lauritzen. Begge rederier oplevede i 2015, at nettoomsætningen faldt i forhold til 2014. Interessant er det derfor, at XO Shipping, der også er beskæftiget inden for tørlast, opnåede en vækst i nettoomsætningen på 6,3 procent til 102,3 millioner dollar sammenlignet med 2014. TANKSKIBSMARKEDET VAR I VÆKST Helt anderledes positivt gik det inden for produkttank, hvor fragtraterne var præget af en høj efterspørgsel, blandt en stigende amerikansk efterspørgsel efter benzin. Det prægede blandt andet Torm, der havde en vækst i nettoomsætningen fra 794 millioner dollar i 2014 til 854 millioner dollar i 2015. Torm opnåede i 2015 de højeste spotrater siden 2008. Tankskibene bidrog også til væksten i Weco Group og i joint venturet Stena Weco, hvis flåde

VIRKSOMHED transporterer vegetabilsk olie, kemikalier og forskellige olieprodukter. Også Uni-Tankers, der har en flåde af kemikalie- og olieprodukttankskibe, havde vækst i det senest afsluttede regnskabsår. Endelig skal det nævnes, at også andre rederier havde vækst. Det gælder blandt andet DFDS, hvor nettoomsætningen steg fra 12,8 milliarder kroner i 2014 til 13,5 milliarder kroner i 2015. Det gode resultat skyldes blandt andet, at overkapaciteten på Kanalen mellem England og Frankrig blev fjernet i forbindelse med, at Eurotunnel besluttede at stoppe færgedriften.

MARKANT FALD PÅ BUNDLINJEN Hvor der trods alt har været en beskeden samlet vækst i nettoomsætningen, ser det helt anderledes alvorligt ud på bundlinjen. Det primære driftsresultat (EBIT) er således for alle 20 rederier reduceret med 53,1 procent til 15,6 milliarder kroner sammenlignet med 2014. Desuden er resultatet efter skat reduceret med så meget som 73,6 procent til 7,3 milliarder kroner i forhold til 2014. Det ses blandt andet, at det primære driftsresultat hos Mærsk Gruppen er faldet fra 5,9 milliarder dollar i 2014 til 1,9 milliarder dollar i 2015. Det skyldes dog i høj grad en større nedskrivning

hos Maersk Oil, hvor flere forskellige olieaktiver blev nedskrevet på grund af den lave oliepris. Ultrabulk Shipping var også blandt de rederier, som havde et faldende primært driftsresultat sammenlignet med 2014. Her skyldtes det nedskrivninger på skibene, og Ultrabulk Shipping var bestemt ikke ene om at nedskrive skibsværdierne. Også hos J. Lauritzen blev årets resultat påvirket af en større nedskrivning på skibsværdierne, og hos Weco Group påvirkede nedskrivninger det primære driftsresultat i negativ retning. Her blev resultatet efter skat dog til gengæld positivt påvirket af indtægter fra associerede selskaber.

MEET US AT

SMM

Hall B 7, Holland pavilion-NMT

stand no. 533

NEW IN SOLAS 2020 ONLY a recognized service provider such as CRALOG can INSPECT ANY MAKE AND TYPE!

cralog.com - info@cralog.com

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 7 /

TEMA: BRANCHEANALYSE / REDERIER

AF TINA ALTENBURG

DFDS STÆRK FREMGANG HOS

DFDS er et af de rederier, der har trodset modgangen og har oplevet fremgang i 2015. Nettoomsætningen voksede fem procent til 13,5 milliarder kroner sammenlignet med 2014, mens resultatet efter skat voksede fra 433,5 millioner kroner i 2014 til over 1 milliard kroner i 2015. driften, og svovlkravene var vi også hurtige til at reagere på, forklarer Gert Jakobsen, kommunikationschef i DFDS. FLERE FAKTORER HAR BIDRAGET Udover situationen på Kanalen har ruterne i både Østersøen og i Nordsøen bidraget til fremgangen, og passagerforretningen har som sagt også bidraget. En af de faktorer, der har haft en betydning, har været lukningen af flere ruter i 2014, blandt andet Esbjerg-Harwich, GöteborgTilbury og Portsmouth-Le Havre. Det har betydet, at fragtmængderne herfra er blevet overført til andre ruter, og det har alt i alt betydet en bedre udnyttelse af det fortsættende rutenetværk.

øgletallene har også udviklet sig i den rigtige retning for DFDS, idet overskudsgraden er vokset fra 4,9 procent i 2014 til 8,6 procent i 2015, mens gearingen er faldet fra 1 i 2014 til 0,9 i 2015. DFDS betegner da også selv 2015 som et rekordår, hvor fragtmængderne eksempelvis voksede syv procent og antallet af passagerer med otte procent. Fremgangen blev forstærket af den økonomiske fremgang, der var i Nordeuropa, især i Storbritannien, og det bidrog også til fremgangen, at den strukturelle overkapacitet på Kanalen blev fjernet. Det skete, da MyFerryLink, en del af Eurotunnel Gruppen, stoppede færgesejladsen med sine tre

/ SIDE 8

færger mellem Dover og Calais. Det reducerede antallet af færger fra 10 til syv, hvoraf to bliver drevet af DFDS. -Fremgangen skyldes flere forskellige ting. Kanalen har nok været en af de største faktorer, men vi har i flere år haft løbende fremgang. Vi er blevet mere effektive til at drive vores forretning, vi har arbejdet med kundefokusprogrammer, og vi har arbejdet på at forbedre dialogen med vores kunder. Der har været en række faktorer, som har kunnet true os, men hvor vi har været hurtige til at reagere. For eksempel situationen i Rusland, der var vi hurtige til at omlægge

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

FREMGANGEN FORTSÆTTER I ÅR Fremgangen er indtil videre fortsat for DFDS. I hvert fald viser regnskabet for det afsluttede første kvartal 2016, at nettoomsætningen er vokset seks procent til 3,1 milliarder kroner sammenlignet med samme periode i 2015, mens resultatet før skat er vokset fra -13 millioner kroner i første kvartal 2015 til 157 millioner kroner i år. Fragtmængderne er alt i alt vokset med 19 procent, mens DFDS-færgerne har transporteret 25 procent flere passagerer. Igen er det Kanalen, der i høj grad er drivkraften. Her har der været en mængdevækst på 36 procent for både fragt og passagerer.

We Understand Complex Travel Management

Getting your travellers where they need to be, safely, on time and in budget.

ATPI Griffinstone is the leading global provider of specialist travel management for the shipping and energy industries. Our extensive knowledge and expertise is the reason why blue-chip companies rely on us for their Mission Critical™ Travel. Our highly specialist consultants offer the lowest available marine air fares, operating 24/7, 365 days a year. With 100 locations, in all the world’s most important shipping hubs, we can respond quickly to your evolving needs - whatever their cause.

(+45) 33 915 915 | denmark.sales@atpi.com | www.atpi.com

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /

TEMA: BRANCHEANALYSE / REDERIER

AF TINA ALTENBURG

XO Shipping, der har fokus på tørlast især på Atlanterhavet og hovedsageligt inden for handysize-, supramax- og panamax-segmenterne, er blandt de rederier, der har haft fremgang i 2015. Nettoomsætningen er vokset fra 96,2 millioner dollar i 2014 til 102,3 millioner dollar i 2015, og årets resultat efter skat er tilsvarende vokset fra 2,9 millioner dollar i 2014 til 4,1 millioner dollar i 2015. Det er bemærkelsesværdigt, fordi de fleste andre tørlastrederier har haft tilbagegang. -Vi adskiller os fra andre rederier ved, at vi har fokus på det korte marked. Vi har valgt en model, hvor vi begrænser risikoen. Det gør vi ved, at vi ikke har nogle lange kontrakter, og vi ejer ikke

en masse skibe. Vi har fokus på det korte marked, man kan nærmest kalde det en daytrader-model. På den måde er vi fleksible i et meget volatilt marked, forklarer Rico Romme Nielsen fra XO Shipping. DEN GODE UDVIKLING FORTSÆTTER Nøgletallene har udviklet sig i den rigtige retning for rederiet. Således er overskudsgraden vokset fra 3,9 procent i 2014 til 4,2 procent i 2015, mens afkastningsgraden er vokset fra 19 procent i 2014 til 19,6 procent i 2015. Tilsvarende er soliditetsgraden forbedret fra 13,3 procent i 2014 til 16,7 procent i 2015. Rederiet forventer, at den gode udvikling fortsætter i år.

-Vi er kommet godt i gang med året. Det er selvfølgelig svært at forudsige, hvordan andet halvår udvikler sig, men det ligner meget den trend, vi så sidste år. Vi har ansat flere folk i løbet af foråret, og vores forventning er, at året vil være on par med sidste år. Vi fortsætter også med samme forretningsmodel, som vi synes virker i et besværligt marked, siger Rico Romme Nielsen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 10 /

FAKTA - REDERIER OVERSKUDSGRADEN Overskudsgraden viser, hvor stor en del af nettoomsætningen, der bliver til overskud før, at de finansielle omkostninger er trukket fra. Det beregnes som det primære driftsresultat divideret med nettoomsætningen ganget med 100. En overskudsgrad på eksempelvis 4,6 procent viser, at 4,6 procent af nettoomsætningen er tilbage, når alle omkostninger bortset fra de finansielle omkostninger er trukket fra. Syv af rederierne har haft en faldende overskudsgrad i forhold til 2014, mens 11 har opnået en større overskudsgrad end i 2014. To rederier har præcis den samme overskudsgrad. Torm er et af de rederier, der har en markant fremgang i overskudsgraden, idet det primære driftsresultat er steget fra 23,6 millioner dollar i 2014 til 218,5 millioner dollar i 2015. Væksten skyldes den øgede efterspørgsel inden for produkttank, som der har været i 2015. Også Scandlines har haft en markant vækst i overskudsgraden, men her er 2015-resultatet dog i høj grad positivt påvirket af salget af færgeruten Helsingør-Helsingborg.

AFKASTNINGSGRADEN Afkastningsgraden beregnes som det primære driftsresultat divideret med de gennemsnitlige samlede aktiver ganget med 100. Dette nøgletal fortæller, hvor stort overskud selskabet er i stand til at skabe i forhold de penge, der er bundet i aktiver. Eller sagt på en anden måde afspejler det selskabets evne til at forrente den samlede aktivmasse. 11 rederier har i 2015 haft en lavere afkastningsgrad end i 2014, mens 9 rederier omvendt har en højere afkastningsgrad. Scandlines har haft en stor vækst i afkastningsgraden, men det skyldes kun, at rederiets 2015-resultat er positivt påvirket af salget af Helsingør-Helsingborg-overfarten. Mere reelt er det, at Stena Weco har haft en afkastningsgrad, der er vokset fra 18,2 procent i 2014 til 69 procent i 2015.

SOLIDITETSGRADEN Soliditetsgraden, der også kaldes for egenkapitalandelen, viser, hvor stor en del af de samlede aktiver, der finansieres ved hjælp af egenkapital. Nøgletallet beregnes som egenkapitalen divideret med balancesummen ganget med 100. Også her er der stor forskel. 12 rederier har i 2015 haft en større soliditetsgrad end i 2014, mens otte rederier omvendt har haft en mindre soliditetsgrad. Generelt kan man sige, at de rederier, der har haft et fald i soliditetsgraden, også er de rederier, som har været påvirket af svære markedsvilkår såsom både A.P. Møller-Mærsk, Norden og J. Lauritzen.

GEARINGEN Medtaget i denne analyse er også gearingen, her beregnet som den samlede gæld divideret med egenkapitalen, hvilket viser forholdet mellem gæld og egenkapital. Nøgletallet udtrykker, hvor mange gange gælden overstiger egenkapitalen. Generelt er der en række rederier, der har en lav gearing, for eksempel Norden, der på trods af underskud på bundlinjen, i 2015 har haft en gearing på 0,9. Omvendt er der en række rederier, som har en temmelig høj gearing. Thorco Shipping har eksempelvis den højeste gearing, nemlig 24,4. Dette rederi, som har en flåde af multipurpose-skibe, har været igennem store problemer, der har gjort det nødvendigt for rederiets ejer at skyde ekstra kapital ind i rederiet for at genoprette egenkapitalen. Egenkapitalen var pr. 31. december 2015 på 1,2 millioner dollar, hvilket er ekstremt lavt, men dog betydeligt bedre end året forinden, var egenkapitalen var negativ på -4,2 millioner dollar. Den meget lave egenkapital er årsag til den høje gearing og den tilsvarende lave soliditetsgrad.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 11 /

TEMA: BRANCHEANALYSE / DANSKE HAVNE

NØGLETAL

BRANCHEANALYSE

- DE 15 STØRSTE DANSKE HAVNE

REGNSKABSANALYSE Havn

Nettoomsætning

Bruttoresultat

2015

2014

2013

2015

2014

2013

Associated Danish Ports

112.320

114.755

112.111

83.497

84.305

83.095

Copenhagen Malmö Port*

607.716

625.330

616.929

116.623

157.705

164.187

Esbjerg Havn

224.098

225.059

Frederikshavn Havn

Grenaa Havn

46.446

Hirtshals Havn

73.808

Kalundborg Havn

8 9

215.466

184.289

185.868

169.397

54.451

34.546

33.465

44.138

47.692

68.017

31.520

29.939

43.021

68.705

63.503

46.573

42.326

42.906

33.691

33.449

34.529

20.915

22.578

23.958

Kolding Havn

27.925

28.947

28.180

18.929

19.211

19.717

Køge Havn

33.990

31.974

31.658

25.250

23.704

24.305

Odense Havn

156.956

183.463

59.533

110.135

124.182

39.727

Randers Havn

28.590

39.519

26.864

19.398

32.253

18.150

Rønne Havn

55.512

55.390

54.274

41.435

41.108

40.196

Scandlines Gedser Havn

41.000

40.800

39.600

40.000

37.200

35.400

Aalborg Havn

146.697

138.495

141.081

66.635

68.550

60.115

Aarhus Havn

213.480

205.173

190.188

185.156

181.994

154.280

I alt

1.802.229

1.838.751

1.736.384

1.024.901

1.084.388

962.592

Vækst i procent

-2,0

5,9

-5,5

12,7

* Regnskab aflagt i svenske kroner, regnet om til danske kroner ved hjælp af Nationalbankens årsgennemsnit for valutakursen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 12 /

Havn 1

Overskudsgrad Associated Danish Ports

Afkastningsgrad

Soliditetsgrad

Gearing

2015

2014

2013

2015

2014

2013

2015

2014

2013

2015

2014

2013

17,8

26,9

31,4

2,8

4,3

5,0

84,8

83,1

82,2

0,2

Copenhagen Malmö Port

9,3

11,7

12,1

11,2

14,8

16,1

64,6

60,9

65,0

0,5

0,3

Esbjerg Havn

44,6

44,9

40,2

7,5

7,8

7,4

54,1

49,1

45,1

0,8

1,0

0,9

Frederikwshavn Havn

15,0

3,4

3,7

2,9

56,6

66,2

66,5

0,8

0,5

Grenaa Havn

27,9

19,3

25,1

4,1

2,9

5,3

48,8

47,4

45,2

1,0

1,1

1,2

Hirtshals Havn

45,5

44,8

47,3

6,2

5,9

58,1

65,7

63,8

0,7

0,5

0,6

Kalundborg Havn

8,9

14,8

23,0

1,3

2,2

3,6

97,2

95,7

94,9

0,0

0,1

Kolding Havn

18,5

19,6

3,9

4,1

4,3

75,9

73,2

71,0

0,3

0,4

Køge Havn

32,8

28,5

33,9

7,8

6,5

7,7

65,8

59,8

56,8

0,5

0,7

0,8

Odense Havn

78,3

31,8

21,1

14,9

10,2

3,4

45,6

36,1

61,8

1,0

1,5

0,3

Randers Havn

61,0

76,3

20,1

11,0

20,5

3,9

93,4

92,7

91,6

0,0

Rønne Havn

28,3

24,1

22,2

7,6

6,4

5,5

53,6

47,8

42,5

0,9

1,1

1,4

Scandlines Gedser Havn

75,6

70,1

68,9

10,3

9,3

8,7

43,5

45,6

42,8

1,3

1,2

1,3

Aalborg Havn

35,5

30,3

28,6

4,3

3,9

35,2

38,8

38,5

1,7

1,3

Aarhus Havn

41,7

22,6

20,2

4,3

2,3

1,9

69,6

66,2

65,1

0,1

0,2

I 1.000 kr.

Primært driftsresultat

Årets resultat

Omsat godsmængde, i 1.000 ton

2015

2014

2013

2015

2014

2013

2015

2014

2013

19.944

30.913

35.221

13.180

31.928

35.263

9.500

10.100

11.300

56.627

73.395

74.741

61.706

74.075

78.182

15.000

14.500

14.400

99.994

101.020

86.516

76.904

77.780

78.025

4.226

4.503

4.604

10.948

10.659

8.189

8.310

8.039

4.539

2.351

2.419

2.412

12.973

9.191

17.095

8.388

4.470

12.707

1.200

1.300

1.200

33.597

30.809

30.019

14.543

11.330

9.634

1.769

1.589

1.449

3.013

4.958

7.946

4.440

6.330

8.869

1.322

1.142

1.964

5.172

5.342

5.527

3.804

4.434

3.998

1.106

1.263

1.154

11.158

9.102

10.722

9.167

6.956

8.320

1.971

1.879

1.908

122.971

58.346

12.570

118.884

51.560

13.113

2.400

2.800

2.200

17.429

30.171

5.409

5.260

18.451

5.973

1.150

1.100

1.000

15.687

13.359

12.061

12.090

7.799

6.518

1.400

1.390

1.350

31.000

28.600

27.300

17.000

23.300

20.500

1.716

1.639

1.529

52.121

42.016

40.333

28.685

20.219

27.209

2.950

2.341

2.557

89.092

46.360

38.504

84.112

46.400

33.448

7.881

7.753

8.215

581.726

494.241

412.153

466.473

393.071

346.298

55.942

55.718

57.242

17,7

19,9

18,7

13,5

0,4

-2,7

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 13 /

TEMA: BRANCHEANALYSE / DANSKE HAVNE

AF TINA ALTENBURG

OMSÆTNINGEN FALDER HOS DE DANSKE HAVNE

Det er bestemt ikke nemt at drive havn for øjeblikket. Godsomsætningen voksede næsten ikke i de 15 største havne i 2015, og målt i kroner og ører stod det heller ikke for godt til. Godsomsætningen voksede nemlig med beskedne 0,4 procent til 55,9 millioner ton i forhold til 2014, mens nettoomsætningen for havnene under et faldt med to procent til 1,8 milliarder kroner.

e overordnede tal for godsomsætning og nettoomsætning i de 15 største havne i 2015 dækker over store forskelle. Men generelt er den store vækst udeblevet. Seks havne har i 2015 håndteret mindre gods målt i ton sammenlignet med 2014, mens ni har haft fremgang, men ingen steder kan man tale om

/ SIDE 14

en betydelig fremgang, og alt i alt er væksten kun på beskedne 0,4 procent for de 15 havne tilsammen.

liarder kroner dækker over, at syv havne har haft en faldende nettoomsætning, mens seks har haft fremgang.

Samme billede tegner sig for nettoomsætningens vedkommende. Den samlede tilbagegang i nettoomsætningen på to procent til 1,8 mil-

Hos Odense Havn er nettoomsætningen eksempelvis faldet fra 183,5 millioner kroner i 2014 til 157 millioner kroner i 2015, hvilket havnen

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

selv forklarer primært skyldes, at godsomsætningen er faldet fra 2,8 millioner ton i 2014 til 2,4 millioner ton i 2015. Det er især inden for genvindingsindustrien, at der har været en reduktion i godsmængden, hvilket skyldes faldende råvarepriser og store stålmængder. Desuden er salget af kran- og transportydelser i Lindø Industripark A/S faldet. Også ADP A/S, der dækker havnene i Fredericia og Nyborg, havde en tilbagegang i godsomsætningen fra 10,1 millioner ton i 2014 til 9,5 millioner ton i 2015. Det skyldes, at containergodset faldt 13,5 procent i forhold til 2014, og desuden faldt ro/ro-godset med ni procent sammenlignet med året før. Nettoomsætningen hos ADP faldt ligeledes fra 114,8 millioner kroner i 2014 til 112,3 millioner kroner i 2015. Ikke alle havne har dog haft det lige slemt. Aarhus Havn kan for eksempel melde om fremgang både i håndteret gods og i nettoomsætningen. Også Aarhus Havn har oplevet et presset containermarked, men alligevel er containermængderne vokset med fem procent i forhold til 2014. Desuden var der også en svag vækst inden for blandt andet bulk-området, hvilket alt i alt bidrog til den samlede vækst på 1,7 procent til 7,9 millioner ton sammenlignet med 2014.

FREMGANG PÅ BUNDLINJEN HAR ENKEL FORKLARING På trods af tilbagegangen i nettoomsætningen har der været en vækst på 18,7 procent i årets resultat til 466,5 millioner kroner for de 15 havne sammenlignet med 2014. Det dækker over, at syv havne oplevede tilbagegang, mens otte havne derimod havde vækst i årets resultat sammenlignet med 2014. Et forbedret resultat på bundlinjen skyldes dog ikke altid, at produktiviteten er forbedret i forhold til året før. Mere tilfældige faktorer kan også spille ind. Hos Odense Havn er årets resultat for eksempel vokset fra 51,6 millioner kroner i 2014 til 118,9 millioner kroner i 2015. Det skyldes dog primært, at havnen har solgt en grund til Fjernvarme Fyn, og det salg indgår i resultatet med en avance på 98,3 millioner kroner. Dvs. havde havnen ikke solgt denne grund, ville der slet ikke have været nogen vækst i årets resultat, tværtimod. Faktisk går denne avance også ind og påvirker det samlede resultat for alle 15 havne. Går vi ind og renser tallene for denne avance, kommer man frem til, at havnenes samlede årsresultat ville falde med seks procent i forhold til 2014. Der er selvfølgelig også andre faktorer, der spiller ind. Hos ADP, hvor årsresultatet er faldet fra 31,9

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 15 /

TEMA: BRANCHEANALYSE / DANSKE HAVNE

millioner kroner i 2014 til 13,2 millioner kroner i 2015 er der flere forskellige engangsfaktorer, der har påvirket årets resultat. I halvårsresultatet for 2015 havde havnen estimeret årsresultatet til cirka 25 millioner kroner, men flere engangsfaktorer har påvirket resultatet i negativ retning. Havnen har således nedskrevet på bygninger for 9,4 millioner kroner, og i forbindelse med, at Andresen Towers gik konkurs i juni sidste år, er der nedskrevet på et tilgodehavende på 7,2 millioner kroner. Når man korrigerer årets resultat for disse engangsforhold, kommer man frem til et årsresultat på 31,6 millioner kroner, hvilket er helt i overensstemmelse med årsresultatet for 2014.

organisk vækst inden for havnens eksisterende forretningssegmenter. Når godsomsætningen har været stigende i 2015, skyldes det især, at kapaciteten på færgerne mellem Hirtshals og Norge er øget. Også ruten til og fra Nordatlanten har givet større godsmængder.

Skal man nævne en havn, der har haft fremgang i både nettoomsætning, årets resultat og håndteret godsmængde, må det blive Hirtshals Havn, hvor godsomsætningen er steget fra 1,6 millioner ton i 2014 til 1,8 million ton i 2015. Ligeledes er nettoomsætningen her vokset 7,4 procent til 73,8 millioner kroner i 2015, mens årets resultat er vokset 28,4 procent til 14,5 millioner kroner. Det er sjette regnskabsår i træk, at havnen har realiseret en samlet omsætningsfremgang, og det skyldes som tidligere en

/ SIDE 16

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

På trods af sådanne positive takter er det overordnede indtryk dog, at 2015 har været et år med stilstand i såvel godsomsætning som nettoomsætning.

FAKTA - HAVNE FALDENDE OVERSKUDSGRAD Overskudsgraden viser, hvor stor en del af nettoomsætningen, der bliver til overskud, når alle omkostninger bortset fra de finansielle omkostninger er trukket fra. Det beregnes som det primære driftsresultat divideret med nettoomsætningen ganget med 100. Otte havne har en stigende overskudsgrad i 2014 sammenlignet med 2013. Fem havne har haft et fald i overskudsgraden, mens en enkelt har en overskudsgrad på samme niveau som i 2014. Her er det bemærkelsesværdigt, at Grenaa Havns overskudsgrad er vokset fra 19,3 procent i 2014 til 27,9 procent i 2015. Det hænger sammen med, at Grenaa Havn på trods af et fald i nettoomsætningen alligevel har øget årets resultat ved hjælp af besparelser på omkostningssiden.

FREMGANG I AFKASTNINGSGRADEN Afkastningsgraden beregnes som det primære driftsresultat divideret med de gennemsnitlige samlede aktiver ganget med 100. Nøgletallet fortæller, hvor stort overskud selskabet er i stand til at skabe i forhold de penge, der er bundet i aktiver. Eller sagt på en anden måde afspejler det selskabets evne til at forrente den samlede aktivmasse. Syv havne har fået en større afkastningsgrad, syv andre har fået en faldende afkastningsgrad, mens en enkelt har præcis den samme afkastningsgrad.

STØRRE SOLIDITETSGRAD Soliditetsgraden, der også kaldes for egenkapitalandelen, viser, hvor stor en del af de samlede aktiver, der finansieres ved hjælp af egenkapital. Nøgletallet beregnes som egenkapitalen divideret med balancesummen ganget med 100. Hele 11 havne har forbedret soliditetsgraden i forhold til 2014, og stort set alle havne har en relativt høj soliditetsgrad, hvilket viser, at havnene dybest set har en sund økonomi. Højest ligger Kalundborg Havn med en soliditetsgrad på 97,2 procent og lavest ligger Aalborg Havn med en soliditetsgrad på 35,2 procent.

GEARINGEN ER FALDET Gearingen er her beregnet som den samlede gæld divideret med egenkapitalen, hvilket viser forholdet mellem gæld og egenkapital. Nøgletallet udtrykker, hvor mange gange gælden overstiger egenkapitalen. Tre havne havde en højere gearing i 2015 sammenlignet med 2014. Alle havne har dog en relativt lav gearing. Højest ligger Aalborg Havn, der har en gearing på 1,7, mens Kalundborg Havn og Randers Havn ligger lavest med en gearing på 0.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 17 /

TEMA: BRANCHEANALYSE / UDSTYRSLEVERANDØRER, VÆRFTER M.V.

NØGLETAL

BRANCHEANALYSE - DE 20 STØRSTE MARITIME UDSTYRSLEVERANDØRER, VÆRFTER M.V.

SÅDAN HAR VI GJORT Vi har til denne analyse udvalgt 20 store danske leverandører af maritimt udstyr og serviceydelser samt skibsværfter. Vi har fravalgt en del virksomheder, fordi de leverer til flere forskellige brancher udover marine og offshore, og der foreligger i disse tilfælde ikke noget særskilt regnskab for marine- og offshoredelen. Desuden er der nogle virksomheder som er udenlandskejede og som ikke aflægger dansk regnskab. Det gælder for eksempel MAN Diesel & Turbo, som ellers ville være oplagt at have med. Derudover har vi ønsket, at analysen skulle være så bred som muligt, forstået på den måde, at de 20 virksomheder skulle repræsentere mange forskellige typer produkter og serviceydelser.

REGNSKABSANALYSE Virksomhed

Nettoomsætning

Bruttoresultat

2015

2014

2013

2015

2014

2013

Alfa Laval Aalborg A/S

1.370.759

1.151.624

1.102.932

366.801

294.455

343.216

C.C. Jensen A/S

397.232

339.692

334.596

197.518

155.596

165.096

Desmi A/S

870.851

907.990

801.758

288.671

280.413

226.203

Fayard A/S*

1.124.727

816.154

591.547

97.662

65.996

53.158

Gertsen & Olufsen A/S**

35.288

29.955

44.669

Hans Jensen Lubricators A/S*

49.648

45.223

35.395

Hempel A/S

4.863.007

3.965.900

3.743.916

Hytek A/S*

25.315

23.327

26.537

IRON Pump A/S*

56.391

54.258

49.020

Karstensens Skibsværft A/S

971.541

781.028

572.778

169.296

116.999

127.693

Novenco Marine & Offshore A/S

882.751

807.073

541.794

136.759

113.352

63.210

Odense Maritime Technology A/S**

269.799

166.407

53.105

121.282

86.459

30.549

Orskov Yard A/S*

536.954

578.306

OSK Shiptech A/S**

Scanel International A/S

SH Group A/S

402.096

453.714

422.479

Vestergaard Marine Service A/S

175.847

206.795

Viking Life-Saving Equipment A/S

1.891.496

Wärtsilä Danmark A/S

361.948

11.657.792

9.676.201

9.240.462

221.219

227.529

148.563

25.659

25.972

23.842

165.837

143.656

101.583

199.389

228.059

182.926

212.438

103.453

114.007

111.526

1.727.895

1.611.624

817.682

727.450

681.145

244.559

254.025

72.541

64.265

72.183

Wärtsilä Lyngsø Marine A/S

199.503

172.751

148.101

66.860

66.347

64.000

I alt

21.113.296

18.030.189

15.887.639

8.080.278

6.829.218

6.294.430

Vækst i procent

17,1

13,5

18,3

8,5

Note: nogle virksomheder aflægger årsregnskab i EUR. I de tilfælde er EUR omregnet til DKK ved hjælp af Nationalbankens årsgennemsnit for valutakursen. * Regnskabsåret slutter 30. sept. ** Regnskabsåret slutter 30. juni.

/ SIDE 18

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Virksomhed

Overskudsgrad 2015

2014

Afkastningsgrad 2013

2015

2014

Soliditetsgrad 2013

2015

2014

Gearing 2013

2015

2014

2013

Alfa Laval Aalborg A/S

9,4

4,2

10,2

7,0

2,8

6,0

32,3

35,3

38,9

2,0

1,7

1,5

C.C. Jensen A/S

11,5

0,7

6,8

16,4

0,9

8,9

55,1

45,7

0,8

1,1

Desmi A/S

6,7

8,6

6,3

8,7

13,1

9,6

43,1

42,9

37,6

1,3

1,6

Fayard A/S

7,6

6,5

6,8

23,0

18,2

13,0

27,6

51,7

60,9

2,5

0,9

0,6

Gertsen & Olufsen

10,6

28,5

50,5

20,2

40,0

57,4

3,8

1,3

0,6

Hans Jensen Lubricators A/S

Hempel A/S

10,1

9,9

10,1

18,8

14,0

7,2

42,3

50,9

56,6

1,3

0,9

0,7

12,4

11,6

11,8

35,4

36,2

35,7

1,5

1,4

1,5

Hytek A/S

5,8

6,6

11,7

31,4

37,2

34,4

2,2

1,7

1,9

IRON Pump A/S

9,4

6,5

3,5

65,2

66,7

62,8

0,5

0,4

0,5

Karstensens Skibsværft A/S

11,3

2,2

5,3

15,0

13,7

12,3

5,5

6,2

7,1

3,7

0,8

2,8

Novenco Marine & Offshore A/S

3,5

2,1

-5,6

7,6

4,3

-9,9

12,5

4,3

2,3

6,1

21,0

42,7

Odense Maritime Technology A/S

10,1

13,0

7,1

24,5

40,3

14,2

27,5

23,5

31,5

2,6

3,2

2,1

5,2

6,9

Orskov Yard A/S

17,0

29,2

22,2

8,2

10,4

11,7

10,3

7,8

7,1

OSK Shiptech A/S

9,2

15,3

9,7

28,0

31,4

19,8

2,4

2,1

3,9

Scanel International A/S

20,9

17,6

0,6

19,1

15,4

-6,8

3,9

5,4

-15,4

SH Group A/S

4,1

8,5

9,5

4,4

11,2

19,4

33,6

27,1

26,8

1,8

2,5

0,0

Vestergaard Marine Service A/S

0,2

5,3

7,6

0,5

14,3

21,1

46,1

50,7

55,6

1,2

1,0

0,8

Viking Life-Saving Equipment A/S

10,6

11,1

9,8

13,2

14,0

11,9

49,4

50,7

46,3

1,0

0,9

1,1

Wärtsilä Danmark A/S

2,7

-0,4

1,0

6,5

-0,6

1,3

17,6

7,1

11,1

4,1

11,8

3,8

Wärtsilä Lyngsø Marine A/S

11,1

14,4

15,0

17,8

20,5

18,3

52,1

41,7

45,4

0,8

1,2

1,0 I 1.000 kr.

Primært driftsresultat (EBIT)

Resultat efter skat

Antal medarbejdere

2015

2014

2013

2015

2014

2013

2015

2014

2013

128.215

48.681

113.024

295.296

247.022

86.329

468

491

465

45.568

2.312

22.891

40.971

5.672

18.882

268

274

245

58.489

77.677

50.166

45.023

46.304

34.577

661

654

620

85.436

52.978

40.024

67.662

41.438

30.209

154

140

131

7.935

12.491

25.753

18.364

9.067

18.606

14.102

8.698

4.336

10.668

6.493

3.105

1.178.459

961.656

932.250

716.026

529.284

484.770

5.661

5.134

5.029

2.390

2.629

4.773

463

1.280

3.134

7.791

5.148

2.697

5.980

3.710

1.617

36.005

6.371

16.091

26.564

3.327

5.694

288

243

239

30.928

16.933

-30.080

31.359

10.891

-30.174

392

417

342

27.300

21.550

3.790

19.231

11.877

1.609

108

27.736

39.773

27.667

21.548

30.043

21.040

226

216

1.370

2.314

1.483

1.125

1.763

1.112

18.118

14.507

444

11.663

8.772

-4.444

247

212

174

16.417

38.658

40.201

14.109

28.780

25.712

296

297

228

395

10.985

16.233

1.103

9.526

12.203

140

132

122

201.116

191.159

157.512

148.551

136.810

108.475

1.914

1.860

1.766

9.753

-864

2.473

9.992

383

-1.558

22.078

24.842

22.200

17.095

19.346

15.688

1.919.601

1.538.498

1.453.928

1.502.793

1.151.788

836.586

11.135

10.471

9.918

24,8

5,8

30,5

37,7

6,3

5,6

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 19 /

TEMA: BRANCHEANALYSE / UDSTYRSLEVERANDØRER, VÆRFTER M.V.

AF TINA ALTENBURG

STÆRK FREMGANG I DEN MARITIME INDUSTRI Når man ser på 2015-regnskaberne fra 20 af de største maritime industrivirksomheder, er det ikke til at se, at store dele af skibsfarten er plaget af overkapacitet og lave fragtrater. Langt de fleste maritime industrivirksomheder har nemlig haft en markant fremgang i forhold til 2014. Problemerne lurer dog forude.

denne brancheanalyse er medtaget 20 af de største maritime industrivirksomheder og værfter herhjemme. Heraf er det kun 14, som offentliggør deres nettoomsætning, men nettoomsætningen for disse 14 er i 2015 i alt vokset 17,1 procent til 21,1 milliarder kroner sammenlignet med 2014. Tallet dækker over, at de 10 har haft vækst i nettoomsætningen, mens de fire resterende ikke har. For alle 20 virksomheder gælder det, at de har haft en vækst i bruttoresultatet på 18,3 procent på årsbasis til 8,1 milliarder kroner, mens resultatet efter skat i alt er vokset 30,5 procent til 1,5 milliarder kroner. Denne fremgang følger efter 2014, som også viste en markant fremgang i forhold til 2013. -Det reflekterer meget godt, det vi også ser og hører fra vores medlemmer. Der har været en god fremgang, og virksomhederne arbejder meget på at sikre højere produktivitet, og tallene viser jo også, at der har været en pæn produktivitetsfremgang. Det viser bare, at det er en god investering at investere i den maritime industri, og det er i det hele taget en fordel for Danmark at have en maritim industri, siger Jenny N. Braat, adm. direktør for Danske Maritime. FREMGANG TIL DE FLESTE Ud af de 20 virksomheder har de 15 haft vækst i bruttoresultatet, mens fem har oplevet det modsatte. Tilsvarende gælder for resultatet efter skat, at her har 13 haft fremgang, mens syv har haft tilbagegang. Fremgangen hos de 13 er dog så markant, at det mere end opvejer den tilbagegang de syv andre har haft. En af de virksomheder, der har oplevet en markant vækst, er Karstensens Skibsværft i Skagen, der har haft en vækst i nettoomsætningen på 24,4 procent til 971,5 millioner kroner. Desuden er resultatet efter skat vokset mangedoblet fra 3,3 millioner kroner i 2014 til 26,6 millioner kroner i 2015. Men så har værftet også oplevet god aktivitet inden for både nybygning og reparation, og værftet har i 2015 således afleveret tre nybygninger til udenlandske kunder. Når resultatet efter skat er vokset så meget, skyldes det dog også, at resultatet af kapitalandele i dattervirksomheder er markant forøget. De virksomheder, der modsat flertallet har haft tilbagegang, synes alle at have været ramt af særlige forhold. En af de virksomheder, der har oplevet tilbagegang både i nettoomsætningen og i årets resultat, er eksempelvis Desmi, som har fortsat investeringerne i udvikling af et system til behandling af ballastvand. Salget er dog endnu ikke kommet i gang, fordi IMO’s ballastvandkonvention endnu ikke er trådt i kraft. En anden virksomhed med tilbagegang i både nettoomsætning og årets resultat er SH Group, som er en virksomhed, der er meget afhængig af offshore-sektoren og dermed olieprisens udvikling.

/ SIDE 20

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

SR_ad_190X56,5mm.pdf 1 11-08-2016 16:10:39

Norges ledende maritime magasin.

www.skipsrevyen.no // facebook.com/skipsrevyen // twitter.com/skipsrevyen

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 21 /

TEMA: BRANCHEANALYSE / UDSTYRSLEVERANDØRER, VÆRFTER M.V.

Når de fleste maritime industrivirksomheder har haft fremgang, er det en kombination af flere ting, der gør sig gældende. -Det er en kombination. Der har været meget fokus på energieffektivitet, altså den grønne teknologi, hvor vi har nogle stærke kompetencer, det er en stor del af det. Men der er også servicering og vedligehold, og vi leverer også til nybygninger, hvor der har været en stor ordrebeholdning indtil nu. Så det er en sund kombination af flere ting, siger Jenny N. Braat. FREMGANGEN BLIVER IKKE VED Når man ser fremad, tyder alt på, at fremgangen ikke fortsætter for de maritime industrivirksomheder. For på lidt længere sigt kan det ikke undgå at påvirke dem, at kunderne – skibsrederne – har det svært.

/ SIDE 22

-Vi tror ikke, at det bliver helt så lyserødt i de næste par år. Kontraheringer af nye skibe er gået i stå. Der er simpelt hen et stop i nybygningsmarkedet. Det andet ben for de maritime industrivirksomheder er servicering af den eksisterende flåde. I og med, at vores kunder, skibsrederne, ikke har det så godt, forsøger de at udskyde vedligeholdelse så meget som muligt. Her er der dog begrænsninger, da skibe skal til lovpligtige eftersyn, og det giver noget arbejde, men vi vil ikke se den samme vækst fremover. Der bliver nogle år, hvor der ikke vil være den samme vækst, men væksten kommer tilbage, siger Jenny N. Braat. -Derfor er det vigtigt, at vi i forbindelse med arbejdet i regeringens vækstteam for Det Blå Danmark ser på, hvad kan vi gøre for at få virksomhederne styrket ud af den krise. Det er vigtigt

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

at få nogle rammevilkår herhjemme, der i hvert fald er på højde med udlandet, tilføjer hun og vurderer, at der vil gå et par år, inden væksten vender tilbage til den maritime industri. Der er dog også nogle nye vækstmuligheder for de maritime industrivirksomheder. -Inden for retrofitting har vi nogle store muligheder. Et andet marked er flådefartøjer. Der er flere lande, som ønsker at få eller forny deres flådefartøjer. Der har danske virksomheder nogle gode muligheder for at byde ind med deres produkter, siger Jenny N. Braat.

FAKTA - UDSTYRSLEVERANDØRER, VÆRFTER M.V Overskudsgraden Overskudsgraden viser, hvor stor en del af nettoomsætningen, der bliver til overskud før, at de finansielle omkostninger er trukket fra. Det beregnes som det primære driftsresultat divideret med nettoomsætningen ganget med 100. En overskudsgrad på eksempelvis 4,8 procent viser, at 4,8 procent af nettoomsætningen er tilbage, når alle omkostninger bortset fra de finansielle omkostninger er trukket fra. Man kan kun beregne overskudsgraden for de 14 virksomheder, der offentliggør nettoomsætningen. Det ses, at syv af de 14 virksomheder har haft en større overskudsgrad i 2015 end året før, mens de syv andre har haft en mindre overskudsgrad. Det ses, at Odense Maritime Technology for eksempel har haft en faldende overskudsgrad, selvom virksomheden har haft en pæn vækst i det primære driftsresultat.

Soliditetsgraden Soliditetsgraden, der også kaldes for egenkapitalandelen, viser, hvor stor en del af de samlede aktiver, der finansieres ved hjælp af egenkapital. Nøgletallet beregnes som egenkapitalen divideret med balancesummen ganget med 100. Ni virksomheder kunne her se en forbedring, mens de 11 havde en lavere soliditetsgrad i 2015 end året før.

Gearingen I denne analyse er også medtaget gearingen, her beregnet som den samlede gæld divideret med egenkapitalen, hvilket viser forholdet mellem gæld og egenkapital. Nøgletallet udtrykker, hvor mange gange gælden overstiger egenkapitalen. 11 virksomheder havde en højere gearing i 2015 end året før, mens otte havde en mindre gearing. En enkelt virksomhed havde en uændret gearing i forhold til året før. Svendborg motorv-q

Afkastningsgraden Afkastningsgraden beregnes som det primære driftsresultat divideret med de gennemsnitlige samlede aktiver ganget med 100. Dette nøgletal fortæller, hvor stort overskud selskabet er i stand til at skabe i forhold til de penge, der er bundet i aktiver. Eller sagt på en anden måde afspejler det selskabets evne til at forrente den samlede aktivmasse. 10 maritime industrivirksomheder har i 2015 haft en større afkastningsgrad end i 2014, mens de 10 shippingvirksomheder omvendt har haft en lavere afkastningsgrad.

01/11/05

9:12

Side 1

Svendborg Motorværksted ApS er et motorværksted, der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet. Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab, samt års erfaring i reparation og installation af motorer. Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste, servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

Svendborg Motorværksted ApS Håndværkervej 1 · 5700 Svendborg Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85 Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: info@svendborg-motor.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 23 /

TEMA: BRANCHEANALYSE / SKIBSMÆGLERE

NØGLETAL

BRANCHEANALYSE

- DE 20 STØRSTE SKIBSMÆGLERE

SÅDAN HAR VI GJORT Vi har udvalgt de 20 største danske skibsmæglervirksomheder, som beskæftiger sig med befragtning, linieagentur, klarering, spedition m.v. Af naturlige årsager er de også blevet udvalgt efter, at deres 2015-regnskab skulle være tilgængeligt på det tidspunkt, hvor denne analyse blev lavet.

REGNSKABSANALYSE Shippingvirksomhed

Nettoomsætning 2015

Bruttoresultat 2015

2014

2013

A Henriksen Shipping A/S

23.070

21.707

19.213

Arrow Tankers A/S

33.816

20.473

21.103

A/S J. Lauritzens Eftf.

15.659

9.497

15.336

Bech Gruppen A/S

14.777

13.200

15.210

Bidsted & Co. A/S*

37.075

22.567

Blue Water Shipping A/S

4.206.939

4.062.698

3.686.174

488.989

492.282

411.244

DSV Air & Sea A/S

2.191.830

2.233.728

2.364.038

258.175

233.897

208.770

Fredericia Shipping

59.811

63.318

62.392

GAC Nordic A/S

12.769

12.018

24.178

H. Daugaard A/S

261.864

255.477

271.592

18.449

8.457

17.836

Lightship Chartering A/S

46.765

67.686

66.350

24.389

49.836

53.391

Maersk Broker K/S

424.270

418.059

374.427

365.761

324.836

284.878

Niels Winther & Co. Skibsekspedition**

11.306

13.550

9.311

Penta Shipping A/S

23.772

20.423

19.612

Safe Shipping A/S

17.925

15.007

15.065

Saga Shipping A/S

20.719

20.181

19.538

Scan Group A/S

Schultz Shipping A/S

Shipping Holding A/S***

4.405.495

2014

5.786.136

2013

6.570.753

549.823

486.649

467.732

I alt

12.086.986

13.310.433

13.801.066

Vækst i procent

-9,2

-3,6

Svane Shipping A/S

724.094

861.036

693.130

14.866

14.506

14.642

143.866

119.824

111.921

29.002

33.122

33.957

2.338.290

2.369.737

2.073.294

-1,3

14,3

* Regnskabsåret afsluttet 30. juni 2015. Bidsted & Co. har pr. 15. december 2014 fusioneret med Dahl & Holmegaard A/S. Sammenligningstal for 2013/14 er ikke tilpasset. ** Regnskabsåret afsluttet 31. maj 2015. *** Shipping Holding A/S ejer Shipping.dk og Thomas Wang. Regnskabsåret afsluttet 30. april 2016

/ SIDE 24

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

Shippingvirksomhed

Overskudsgrad 2015

2014

Afkastningsgrad 2013

A. Henriksen Shipping A/S

Soliditetsgrad

Gearing

2015

2014

2013

2015

2014

2013

2015

2014

2013

16,7

14,8

8,4

53,6

61,5

63,2

0,7

0,5

0,4

Arrow Tankers A/S

35,3

29,1

23,5

31,7

41,1

19,2

2,2

1,4

4,2

A/S J. Lauritzens Eftf.

2,1

1,8

-1,3

31,4

18,1

21,3

2,2

4,5

3,7

Bech Gruppen A/S

15,9

15,0

17,7

28,6

23,8

15,0

2,4

3,0

5,3

Bidsted & Co. A/S

20,2

37,2

43,2

31,5

56,6

35,8

2,2

0,8

1,8

Blue Water Shipping A/S

-1,1

0,3

0,5

-6,0

1,6

2,2

24,6

25,2

23,4

3,0

3,3

DSV Air & Sea A/S

4,8

4,0

1,8

Fredericia Shipping

GAC Nordic A/S

H. Daugaard A/S

2,1

-1,2

1,7

25,3

21,8

11,2

43,5

40,3

28,8

1,3

1,5

2,4

9,3

13,1

15,9

48,2

53,0

55,2

1,1

0,9

0,8

-258,9

-159,8

-173,1

-1,3

-1,6

-1,4

7,1

13,5

10,5

15,8

5,7

8,1

5,3

-0,5

-18,2

9,8

-5,2

Lightship Chartering A/S

-33,2

4,8

15,2

-47,5

8,0

26,2

62,8

79,6

75,5

0,5

0,3

Maersk Broker K/S

26,3

19,6

7,1

22,6

16,9

5,7

53,7

45,0

43,1

0,9

1,2

1,3

Niels Winther & Co. Skibsekspedition

10,9

11,6

5,2

34,2

31,1

19,2

1,8

2,2

4,0

Penta Shipping A/S

20,8

20,6

18,9

32,5

26,9

30,0

2,1

2,7

2,3

Safe Shipping A/S

39,1

33,6

37,3

28,2

29,2

25,7

2,5

2,4

2,9

Saga Shipping A/S

Scan Group A/S

Schultz Shipping A/S

Shipping Holding A/S

Svane Shipping A/S

2,1 2,5

3,6 2,0

1,4 -3,2

14,7

15,4

10,3

72,9

74,0

63,3

0,4

0,3

0,6

6,4

15,3

6,8

58,0

54,1

41,8

0,7

0,9

1,4

5,8

13,0

15,4

20,3

32,1

20,0

3,9

2,1

4,0

6,1

5,2

-8,5

21,6

20,5

13,4

3,6

3,8

6,2

8,1

11,7

14,4

68,7

72,3

58,1

0,5

0,4

0,7 I 1.000 kr.

Primært driftsresultat

Resultat efter skat

Antal medarbejdere

2015

2014

2013

2015

2014

2013

2015

2014

2013

8.917

7.771

3.644

6.245

5.630

2.412

10.441

5.619

3.631

13.513

6.820

2.164

1.093

1.072

-368

1.948

422

4.152

5.636

4.810

5.637

3.255

2.998

3.762

3.545

4.990

6.224

3.414

3.500

2.763

-46.312

12.464

16.644

-35.629

8.778

7.417

1.094

1.020

924

104.845

88.287

42.172

72.535

72.486

21.496

262

248

296

11.116

12.688

13.185

9.843

10.917

10.662

-76

-2.739

-6.051

-3.900

-8.902

-13.239

5.599

-2.978

4.614

1.998

-2.917

1.676

109

101

-15.541

3.233

10.061

-16.209

4.259

3.750

111.543

81.861

26.506

106.217

78.166

17.797

248

293

303

2.561

2.358

1.018

4.497

3.589

1.459

10.817

9.879

8.934

8.331

7.367

6.288

10.632

8.343

8.150

8.123

6.360

6.147

5.363

6.075

5.190

6.892

4.856

4.472

91.064

209.868

90.951

81.567

193.043

59.172

2.647

2.465

2.392

2.093

4.235

4.709

4.505

5.972

4.956

13.601

9.858

-14.808

8.627

7.327

-18.957

186

182

143

7.463

12.253

15.173

8.195

11.255

10.764

344.400

479.947

245.216

293.967

421.926

139.113

4.791

4.556

4.397

-28,2

95,7

-30,3

203,3

5,2

3,6

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 25 /

TEMA: BRANCHEANALYSE / SKIBSMÆGLERE

DER SKAL LØBES EFTER AF TINA ALTENBURG

Et presset marked og faldende godsmængder. Det er de ord, der bliver hæftet på 2015, når man spørger hos shippingvirksomhederne. Det kneb for 20 af de største shippingvirksomheder i Danmark at øge indtjeningen i 2015. Både nettoomsætning, bruttoresultat og resultatet efter skat faldt for virksomhederne tilsammen, når man sammenligner med tallene for 2014. Tallene dækker dog over nogle store forskelle.

f de 20 shippingvirksomheder, der er medtaget i denne brancheanalyse, er det kun syv af dem, som offentliggør deres nettoomsætning. Blandt disse syv faldt den samlede nettoomsætning i 2015 med 9,2 procent til 12,1 milliarder kroner sammenlignet med 2014. Tilsvarende gælder for bruttoresultatet, der faldt med 1,3 procent for alle 20 virksomheder under et til 2,3 milliarder kroner på årsbasis. På bundlinjen blev resultatet efter skat reduceret med 30,3 procent til 294 millioner kroner sammenlignet med 2014 for alle 20 virksomheder tilsammen.

/ SIDE 26

Tallene dækker dog over forskelle. Således faldt nettoomsætningen på årsbasis for tre af de syv shippingvirksomheder, som offentliggør deres nettoomsætning, mens de fire andre havde vækst. Ingen havde dog, hvad man kan kalde for en markant fremgang, men Blue Water Shipping havde eksempelvis en fremgang fra 4,1 milliarder kroner i 2014 til 4,2 milliarder kroner i 2015. Det forhindrede dog ikke, at virksomheden gik markant tilbage på bundlinjen, hvor resultatet efter skat i 2015 landede på -35,6 millioner kroner mod et overskud på 8,8 millioner kroner i 2014. Det dårlige resultat skyldes et tab på virksomhedens nordiske aktiviteter

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

samt en nedgang i de olie- og projektrelaterede aktiviteter. Blue Water understreger dog, at de danske aktiviteter har udvist vækst og har udviklet sig positivt. STØRRE BRUTTORESULTAT Når det gælder bruttoresultatet, dækker den samlede tilbagegang over, at 14 virksomheder faktisk har oplevet en vækst i bruttoresultatet, mens seks har haft tilbagegang. Det gælder blandt Lightship Chartering, hvis bruttoresultat blev reduceret fra 49,8 millioner kroner i 2014 til 24,4 millioner kroner i 2015. Her er det det dårlige tørlastmarked, der spøger. Virksomheden

ORDRERNE skriver i sin ledelsesberetning, at tørlastmarkedet i 2015 var det værste i mange år, hvilket førte til lav aktivitet og lave fragtrater. En af Lightship Charterings 10 største kunder gik konkurs i begyndelsen af 2015 og en anden kunde kunne ikke opfylde sine forpligtelser, hvilket har påvirket 2015-regnskabet.

ET PRESSET MARKED Selvom 14 virksomheder faktisk har haft en vis vækst i bruttoresultatet, ændrer det ikke ved, at det er et presset marked. Selv hos A. Henriksen Shipping i Hundested, der ellers har opnået en stabil vækst i både bruttoresultat og resultat efter skat i de senere år, er indtrykket, at det er et hårdt marked. -Vi skal løbe efter ordrerne, der er ikke ret meget, der kommer af sig selv. Så ja, det er et svært marked at operere i, siger Teddy Folmer, direktør for A. Henriksen Shipping. Han vil dog

ikke udtale sig om, hvordan A. Henriksen Shipping så er lykkedes med at opnå vækst trods alt. Klaus G. Andersen, direktør for Fredericia Shipping, giver også udtryk for, at det generelt har været et svært marked i 2015. -Jeg vil beskrive det som et presset marked. Der er et stigende pres på omsætningen, og det er svært at få prisstigninger igennem for stigende omkostninger. Der har været stagnerende mængder og et for stort udbud af services, siger Klaus G. Andersen. Fredericia Shipping forventer dog et noget bedre resultat i år, da der er lidt større aktivitet, så der er trods alt en vis fremgang at spore. DE FLESTE HAR TJENT FLERE PENGE Selvom resultatet efter skat for alle 20 virksomheder tilsammen er faldet 30,3 procent til 294

millioner kroner i 2015 på årsbasis, har de fleste faktisk tjent flere penge i 2015 end i 2014. 13 af de 20 virksomheder har således haft fremgang på bundlinjen. Til gengæld har der været en markant tilbagegang hos nogle enkelte, som sætter sit præg på det samlede resultat. Det gælder som før nævnt Blue Water Shipping og Lightship Chartering, men også Scan Group har haft en massiv tilbagegang på bundlinjen fra 193 millioner kroner i 2014 til 81,6 millioner kroner i 2015. Til gengæld var 2014-resultatet ekstraordinært positivt på grund af aktiesalg i en associeret virksomhed. Det sætter dog også sit præg på 2015-resultatet, at Scan Group også har været ramt af det store fald i fragtraterne. De fleste har dog formået at opnå vækst i både bruttoresultat og resultat efter skat, når man sammenligner med 2014.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 27 /

TEMA: BRANCHEANALYSE / SKIBSMÆGLERE

FAKTA - SHIPPINGVIRKSOMHEDER OVERSKUDSGRADEN Overskudsgraden viser, hvor stor en del af nettoomsætningen, der bliver til overskud før, at de finansielle omkostninger er trukket fra. Det beregnes som det primære driftsresultat divideret med nettoomsætningen ganget med 100. En overskudsgrad på eksempelvis 4,8 procent viser, at 4,8 procent af nettoomsætningen er tilbage, når alle omkostninger bortset fra de finansielle omkostninger er trukket fra. Man kan kun beregne overskudsgraden for de syv virksomheder, der offentliggør nettoomsætningen, og her er der fire, der har fået en større overskudsgrad i 2015 end året før, mens de tre andre har haft en faldende overskudsgrad.

/ SIDE 28

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

GEARINGEN I denne analyse er også medtaget gearingen, her beregnet som den samlede gæld divideret med egenkapitalen, hvilket viser forholdet mellem gæld og egenkapital. Nøgletallet udtrykker, hvor mange gange gælden overstiger egenkapitalen. Ni virksomheder havde en højere gearing i 2015 end året før, mens ni havde en mindre gearing. Hos enkelte havde gearingen stort set ikke ændret sig i forhold til året før.

AF MARTIN UHLENFELDT

HAMBORG SAMLER VINDENERGI-INDUSTRIEN

Efter en succesfuld start i 2014, samler Hamburg Messe und Congress GmbH den internationale vindenergi sektor til messen WindEnergy Hamburg. Messen finder sted fra den 27 - 30 september, kun tre uger efter at verdens største maritime messe SMM er flyttet ud af hallerne.

- Det er dog ikke alle udstillere der rykker ud efter SMM, siger Bernd Aufderheide, CEO i Hamburg Messe und Congress GmbH. - 60 udstillere har valgt at lade deres stande blive stående, da de deltager i begge messer, siger Bernd Aufderheide og betoner overlapningen mellem de to sektorer. Havvindmøller, der fortsat udgør det største vækstområde inden for vindmølle industrien, kan ikke blive installeret uden brug af skibe, og

/ SIDE 29

vedligeholdelsen bliver også alt for dyr hvis ikke man anvender skibe. Derfor er der en naturlig bro mellem vindenergi og skibsfart. Dertil kommer, at mange offshore rederier der er hårdt presset af den lave oliepris, satser på at få en fod indenfor i vindenergi branchen 1.200 udstillere har meldt deres ankomst til messen der strækker sig over ni messehaller med et samlet areal på 65.000 kvadratmeter. Væsentlig mindre end SMM, men klart den største i vindenergi branchen.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

- Messen er en vigtig platform for de mange hundrede virksomheder der arbejder side om side for at løse nogle af de vigtigste udfordringer som verden står overfor i disse år - kampen mod klimaforandringerne, reducere CO2 udslippet og transformere verdens energiproduktion i en bæredygtig retning, siger Bernd Aufderheide. OPBAKNING WindEnergy Hamburg bakkes op branchens vigtigste aktører, hvoraf flere er danske eller har oprindelig var det - Siemens Wind

Power, Vestas, Nordex, Enercon, Gameas, GE og Senvion.

Husum Wind er medarrangør af WindEnergy Hamburg.

I lighed med SMM vil der også være en række nationalstande, bl.a. fra Danmark, Tyrkiet, Kina, Argentina, USA og Canada med flere. Den danske nationalstand tæller 90 udstillere og er messen absolut største. Den danske stand fylder som den eneste en hel messehal. DWEA - the Danish Wind Export Association står som arrangør af den danske nationalstand.

Ifølge arrangørerne er en af WindEnergy Hamborgs styrker, at hele industriens værdikæde er til stede på messen. Listen af udstillere tæller de førende turbineproducenter, udstyrsproducenterne, service leverandørerne, projektindustrien og energiselskaberne - samt nichevirksomheder fra alle dele af branchen.

Ud over nationalstandene er der også et stort tal individuelle stande. Kinesiske Envision er til stede med den største selvstændige stand på messen. En anden lighed mellem SMM og WindEnergy Hamburg vil denne gang være en parallel konferenceaktivitet – WindEurope, der finder sted i Congress Center Hamburg, tæt på messehallerne. Husum Wind WindEnergy Hamburg finder sted et år efter messen Husum Wind 2015, der igen løber af stablen fra den 12 til den 15 september 2017. WindEnergy Hamburg forklarer de to messer med, at Husum Wind har fokus på det tysktalende marked, mens WindEnergy Hamburg er en messe for hele den internationale branche.

/ SIDE 30

Såvel offshore- som onshore leverandører vil naturligvis være til stede på messen. Offshore sektoren er overordnet set samlet i tre haller - der igen er opdelt i mindre områder som f.eks. planlægning, installation og operation, logistik osv. Ud over onshore / offshore er hallerne også opdelt i tematiske områder som f.eks. Smart Energy, elektroniske komponenter, sikkerhed, finansiering og forsikring. TYSKLAND TEKNOLOGISK FØRENDE - WindEnergy Hamburg er den ideelle platform for vindenergi industrien, siger CEO i Hamburg Messe und Con Gress GmbH Bernd Aufderheide. - Messen gør det muligt at vise de nye produkter frem og indgå vigtige handler. Samtidig er der

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

mulighed for at hente ny inspiration, både på messen og i Tyskland, der er bredt anerkendt som producent af teknologisk førende produkter, siger topchefen. Den første udgave af messen, der fandt sted i 2014, trak 1.300 udstillere, et tal der overgik de 1.200 udstillere der ved redaktionens afslutning havde meldt deres deltagelse i årets udgave. Spurgt til det faldende antal udstillere på en optaktskonference i Hamborg i starten af juni måned sagde Bernd Aufderheide: - Lad os nu se. Der er stadig lang tid tilbage før messen slår dørene op, så tallet kan sagtens nå at ændre sig. Men det er selvfølgelig også fair at huske på, at de økonomiske tider ikke er de bedste lige nu, og det influerer selvfølgelig på efterspørgslen. Så - lad os se. Vi mener i hvert tilfælde at det bliver et brag af en messe, sagde Bernd Aufderheide med et selvsikkert smil. WindEnergy Hamburg dækker i 2016 messehallerne A1, A4 samt B1 – B7. I 2014 trak messen 33.000 besøgende. Der er ikke offentliggjort forventede besøgstal for messen i 2016.

HavneBladet Erhvervshavnene Nakskov Havn og Rødbyhavn Trafikhavn

September 2016

Kongeskibet Dannebrog i Nakskov Dronning Margrethes besøg kastede glans over Lolland, og Kongeskibet blev et tilløbsstykke i Nakskov Havn. Dannebrog er et fantastisk flot skib og en værdsat gæst i enhver havn. Et flot og festligt besøg, som i høj grad blev værdsat. Dronningen var naturligvis det helt centrale omdrejningspunkt for festlighederne, men det gode skib Dannebrog bidrog også med sin tilstedeværelse og som rammen om aftenens fest for godt 100 inviterede gæster. Dannebrog anløb præcis kl. 10, hvor dronningen blev varmt modtaget af de mange fremmødte. Herefter var

der lagt et tæt pakket program med mange forskelligartede besøg for dronningen på Lolland. Et af Dronningens besøg var henlagt til en af Nakskov Havns innovative virksomheder, East Metal – som vi naturligvis giver en særlig omtale inde i bladet. Vi glæder os over et pragtfuldt besøg, og vi håber alle havde en god oplevelse i Nakskov Havn.

HavneBladet

Byggeri af ny kaj 4 og kaj 6 langt fremme Masser af gods på kaj 4 og kaj 6 samtidig med, at byggeriet af kajen skrider godt frem. Det summer af aktivitet ved det tidligere værftsområde. Alt imens lastbil efter lastbil kører ind med korn til skibe, der lastes ved kaj 5, og gods til de nye kajer bliver kørt til, er folk fra Aarsleff godt i gang med at ramme ny spuns. Spunsen rammes ned i det hårde moræneler. Ramning af spuns blev påbegyndt på hjørnet af kaj 3 og kaj 4 og fortsætter i en ret linje til det yderste hjørne på kaj 5. Andre havnebyggere fra Aarsleff arbejder imens med klargøring af den gamle kaj 6 til rammearbejdet her. Den samlede spuns stod færdig lørdag eftermiddag d. 30. juli, og så var der velfortjent weekend til folkene. Alt imens dette pågår, er Aarsleff ved at knuse materiale fra de gamle kajer, så det kan genbruges som fyld og underlag til den nye belægning på området bag ved kajerne. Projektet har ikke mødt nævneværdige overraskelser, og vi glæder os derfor til i oktober at have tre kajer, der i en ret linje vil have en samlet længde på 354 meter og en dybde ved kaj på 8,5 meter. Yderligere kan Nakskov Havn tilbyde en tungløftskaj ved kaj 6, som kan tåle gods-belastning på op til 20 tons pr. kvadratmeter.

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Optimisme og god stemning på Havnekonference

Hestehovedets sejlklub var en dejlig ramme om gode, korte og varierende indlæg på konferencen. Havnekonferencen blev indledt med en lille orientering fra projektleder Bo Rasmussen, Lolland Kommune, om Nakskov Fjord som Naturpark og det netop påbegyndte store projekt, som udrulles under titlen ”Naturlandet Lolland-Falster”. Det var et positivt indlæg om en stor indsats på et område, som vi ved også betyder meget for virksomhederne og deres muligheder for at tiltrække og fastholde gode og stabile medarbejdere. Havnechef Jørgen Buhl gav sidste nyt fra Havnene, mens Steen Væver fra Business LF havde et indlæg om udviklingstiltag for erhvervsudviklingen. Herefter fulgte indlæg fra virksomhederne bag arbejdet med Nakskov Havns dybvandskaj af både bygherrerådgiver og totalentreprenør. Fra Niras fortalte bygherrerådgiver teamchef Frederik Knudsen, mens det fra Aarslev var entrepriseleder site Manager Mathias Juul Carlsen, som stod for præsentationen. Samarbejde er utroligt vigtigt for, at en havn kan fungere godt, og det er altid lettere at samarbejde med dem, man kender. Derfor var der et punkt på agendaen, som

hed ”Kend din havn og dine kolleger - Indlæg fra brugere på Havnene”. Her var Nordic Sugar Nakskov godt repræsenteret med fabriksdirektør Runi Egholm. Direktør Christina Hedemark Jensen fra Krinak a/s shipping og med bulk terminaler i både Rødbyhavn og Nakskov sluttede brugernes indlæg. Herefter fulgte direktør Stig Rømer Winther fra Femern Belt Development med seneste nyt. Suppleret med en venlig opfordring til at være klar til at udnytte alle mulighederne - omkring bygningen af Femern-tunnelen og Storstrømsforbindelsen. Ingen må undervurdere, hvor meget de store infrastrukturprojekter kommer til at præge hele landsdelen i de kommende år, og her kommer havnene også til at spille en betydelig rolle. Havneudvalgsformand Jens Erik Kistrup afsluttede mødet med en tak til alle indlægsholdere og en opfordring til at medvirke positivt til den fremtidige udvikling af havnene. Herunder pointerede udvalgsformanden, at det nu afsluttede strategi- og masterplanarbejde er levende værktøjer, som vi også i fremtiden gerne vil have konstruktive input til.

HavneBladet

Færre kornafskibninger fra Rødbyhavn Trafikhavn

Rødbyhavn Trafikhavn konstaterer færre kornafskibninger – og forbereder sig til Femern-projektet. I årets første halvdel har havnen konstateret et lavere antal kornafskibninger. En del korn er på lastbil transporteret til Nakskov Havn. Her er vanddybden større, og der kan derfor udskibes med betydeligt større skibe. Noget korn er på lastbil kørt til ”malteriet” i Bårse. Andet korn har været af for dårlig kvalitet og er derfor blevet returneret via traktorer til

landmændene til formentligt foderbrug. Der er dog fortsat betydelige udskibninger af korn, ligesom der har været losset en del flydende gødning og en del sand- og gruslaster. Havnen er samtidig ved at klargøre arealer i baglandet for at blive klar til det kommende Femern-byggeri. Blandt andet bliver tidligere stejleplads og oplagspladser ryddet.

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Rødbyhavn Bådeværft et stort aktiv for havnen

Bådeværftet har mange års erfaring med renovering af især træskibe og er anerkendt for at gøre et godt arbejde. Rødbyhavn havde i 1920-erne eget skibsværft. Der var tre byggebeddinger, og der blev bygget en del skibe på 8 – 10.000 ton. Tilbage er der nu et aktivt bådeværft, hvor der bliver renoveret træskibe, større sejlbåde og fiskekuttere efter gamle skibsbygnings-traditioner. Beddingen har netop været benyttet af ”Amigo”, der blandt andet blev kalfatret og malet og fik et maskineftersyn. Lige nu står en nybygget ”Bredgaard-fiskekutter” S45, hjemmehørende i Skagen, på beddingen. Den skal have modificeret bulbstævnen og justeret skrue-dysen. Virksomheden ejes af Hugo Hansen og Palle Larsen, der begge deltager i den daglige drift. Bådeværftet har i alt fem fastansatte incl. to skibstømrerlærlinge samt et skiftende antal ansatte, der ansættes afhængigt af arbejdsopgaverne.

ENgiNEEriNg wAtEr iNduStry coNStructioN Eisenbau-Heilbronn • Sikre og tætte biogaslagertanke • Eftersyn på gastanke i henhold til DWA – M376 • Udstyr til gasrensning • Rådnetanke i stål Steel • Nøglefærdigt projekt • Smede og montage arbejde i stål og plast • Service på udstyr • Konstruktion og udvikling af udstyr og løsninger • Udlejning af biogastanke

Bilfinger Water Technologies • Slidstærke indløbsriste • Udstyr til ristegodsbehandling • Sandfang- og sandvaskeudstyr • Slidstærke transportsnegle • Procesudstyr til spildevandsbehandling • Mammut rotorer og beluftningselementer • Tromlefilter til efterpolering og vandsrensning • Udstyr til slambehandling og afvanding • Spjæld til afspærring og regulering

Steel ApS • Marienlystvej 25 • 4900 Nakskov • tlf: 54 92 30 08 • www.steel-engineering.dk

HavneBladet

Dronning Margrethe besøgte East Metal på Nakskov Havn Dronningen spurgte interesseret til træktest og fremstilling af store stålkonstruktioner. I forbindelse med besøget i Nakskov besøgte Dronning Margrethe East Metal i de gamle skibsværftshaller. East Metal er en underleverandør til maskinindustrien. Primært er det vindmølleindustrien, transport & løftegrej. Virksomheden kan håndtere store komplekse produkter og East Metals Bent Juul Larsen kunne berette om, hvordan Nakskov-fabrikken har bidraget til nye generationer af offshore vindmøller og ligeledes til det udstyr, der skal anvendes ved transporten og installationen af disse. Sidste nye tiltag er firmaets testcenter, hvor det er muligt at belastningsteste bærende strukturer og løftegrej til 1500 tons i belastning. Dronningen fik også et indblik i den omfattende projekt- og kvalitetskontrol, som hvert enkelt produkt gennemgår fra produktionsstart til overdragelse til kunden. Fakta om East Metal Nakskov: East Metal i Nakskov blev etableret i 2013 og har i dag knapt 50 ansatte, heriblandt ikke mindre end 16 lærlinge og dertil 3, der netop har bestået svendeprøven. Fabrikken baserer sig på halvfabrikata fra East Metals tre fabrikker i Letland, og fokuserer således på færdiggørelsen af produkterne til danske og udenlandske kunder. Koncernen beskæftiger pt. ca. 800 medarbejdere.

Erhvervshavnene Nakskov Havn & Rødbyhavn Trafikhavn

Et års gennemsyn af den nye del af kaj 4, Rødbyhavn Belægningen yderst på kaj 4 ligger nu igen perfekt og er klar til brug for havnens kunder. Havnen har sammen med entreprenøren Arkil haft 1-års gennemsyn af den nye del af kaj 4. Det har vist sig, at belægningen af kajen yderst på kaj 4 havde sat sig, så der opstod ”lunker” på kajen. Entreprenøren Arkil lod kajen dykkerundersøge i forbindelse med havnens udskiftning af anoder. Heldigvis var der ikke fejl på spunsvæggen, så Arkil lod deres underentreprenør Højagergaard lægge en del af belægningen om.

Femøgade 4 • Box 228 • DK-4800 Nykøbing F. • Tlf. +45 5470 2000 • Fax +45 5470 5044 • www.krisax.dk Agency and Stevedoring: krinyk@krisax.dk

Management and Chartering: fixit@krisax.dk

TEMA: DMF2016

VELKOMMEN TIL DANISH MARITIME FAIR 2016 I dette nummer af Magasinet Maritime Danmark har vi valgt at sætte fokus på 2 pavilloner, Fyns Maritime Klynges Pavillon samt den Svenske Pavillon. Det har vi gjort, fordi det er interessant at se hvor effektivt klyngesamarbejdet er netop når det drejer sig om at deltage på en stor messe.

yns Maritime Klynge´s pavillon arrangeres af Udvikling Fyn, en handlekraftig organisation som på meget kort tid samlede mange firmaer tilbage i 2014. I 2015 var de også med – denne gang med en lidt større stand og nu her i 2016 har de allerede 11 firmaer med og de går efter fuldt hus med 15 firmaer, så der er stadigt nogle få pladser tilbage til dem der skulle være interesserede. De stiller op på en af messen mest attraktive placeringer med 112m2 og det bliver spændende at se hvad de finder på. Hvordan den svenske pavillon udformes er også spændende, men endnu mere interessant er det at se hvordan vores naboer ser et stort potentiale i messen. 13 svenske firmaer har nu booket sig ind – de er ikke alle på pavillonen da uddannelsesvirksomhederne har valgt at stå på Blue Career Lounge, men de fleste er kommet på grund af vores samarbejde med arrangøren af den Svenske Pavillon ”Svensk Marinteknisk Forum” som har gjort det godt som en god professionel samarbejdspartner. Den førnævnte Blue Career Lounge er lige blevet fordoblet, fra 70 til 140m2, dette på grund af den store interesse, der er nu 11 uddannelsesinstitutioner med og Force Technology har lige bekræftet at de kommer med en simulator, så der bliver noget at kigge på og håndtag at rykke i.

Shipowners Lounge bliver også et stærkt koncept, vi har nu 6 danske rederier der har bekræftet at de stiller fysisk op på den 84m2 store pavillon og beskeden er at de ikke gør det for at sælge produkter, men at de stiller med indkøbere, HR folk og tekniske beslutningstagere for at bakke op omkring projektet. Et decideret program og information om de events de vil afvikle forventes offentliggjort i slutningen af august. I tillægget finder du også en komplet udstillerliste, listen er efterhånden lang og afspejler diversiteten i den maritime branche. Der er stadigt flest danske firmaer, men andelen er udenlandske firmaer vokser og de kommer langvejs fra. Messen har nu udstillere fra b.la. USA, Canada & Singapore.

løbende bliver annonceret på messens hjemmeside www.danishmaritimefair.dk Kort sagt har Danmark fået en tilbagevendende maritime event af international klasse. For orientering lægges der allerede nu planer for den næste messe, som løber af stablen i maj 2018. Tanken er at frekvensen i fremtiden er hvert 2. år – og at der er helt essentielt at tidspunktet fremover koordineres under hensyntagen til den globale maritime eventkalender. Vi arbejder stadigt på alle de sidste ting på plads, men vi glæder os vildt til at byde den maritime branche velkommen til et fantastisk arrangement 25. -27. oktober 2016. På vegne af det engagerede messe team,

Endeligt slutter vi med en invitation til det store sociale arrangement ”Networking Dinner & After Party”, messens store satsning, hvor der arbejdes på at skabe en event der kan samle mange Danish Maritime Days deltagere til en aften, hvor slipset kan løsnes, og god mad og drikke kan nydes i godt selskab, med en unik underholdning til at bryde den formelle atmosfære.

Jakob le Fevre Exhibition Manager

Messens konferencerum er nu stort set alle booket op og der kommer flere events som LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 39 /

TEMA: DMF2016

FULD FART OVER FYNSK AF FINN BRUUN

En af de klare samlede markeringer på Danish Maritime Fair i år er den fynske maritime pavillon, hvor klyngen ikke alene viser præstationerne fra en række fremtrædende og innovative fynske blå virksomheder, men også sender et stærkt billede af den regionale formåen.

roels J. Ankerstjerne, der er forretningsudvikler for Fyns Maritime Klynge, som er en del af Udvikling Fyn, siger: - Vi er en hel stribe firmaer på Fyn, som alle er relateret til det maritime miljø. Når nogen skaber en maritim messe i Danmark er det et sted vi skal være med – både som klynge og firmaer. Vi skal vise os frem på en fornuftig måde, og når vi kan det på denne pavillonlignende facon, hvor vi viser, at der er mange virksomheder på Fyn, der kan noget, så synes jeg, det er værd at bakke op om, og det har vi jo gjort lige fra første år. - Jeg ved godt, at der har været udfordringer, men det er vanskeligt at starte sådan en messe

/ SIDE 40

op fra scratch, og jeg mener, at vi som maritim interesseorganisation er forpligtet til at være med. Vores virksomheder synes, at det er rigtig godt, selv om enkelte måske har manglet noget. Man skal have en vis tålmodighed. - Vi kalder os Fyns Maritime Klynge fordi vi har i 200 maritime virksomheder på Fyn. - Når markedet er trængt som nu, så kommer innovationen. Så er folk tvunget til at kigge andre veje eller på nye produkter, løsninger eller samarbejder, hvor to-tre firmaer går sammen om at finde en fælles løsning for at dække et bredere marked eller også dække markedet med bredere produkter.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

KONKURRERER OG SAMARBEJDER - For os er det vigtigt, at vi understøtter de deltagende virksomheder med at få løftet deres budskaber frem både i pressen og på en messe som denne. Klynger er jo et samlingspunkt. Det er virksomhederne, vi skal have promoveret, siger han og nævner, at samarbejdet i klynger fungerer selv om der er konkurrerende virksomheder med. - Selv om man konkurrerer er der altid nogle nicher eller markeder, hvor den ene måske er stærkere end den anden, og hvor man kan hjælpe med at hive hinanden med frem, ligesom man tit har komplementerende produkter, hvor et firma på et givent marked måske står

SATSNING og mangler noget, som konkurrenten har. Der ser vi klart, at de bruger hinanden, siger Troels Ankerstjerne.

er mellem mennesker, at man kommunikerer den slags, og derfor stiller vi op her, siger Ivan S. Larsen, Fayard.

LUFT LØFTER BRÆNDSTOFØKONOMI TUCO Marine i Faaborg er blandt udstillerne på årets Danish Maritime Fair. Direktør Jonas Pedersen, TUCO, ser frem til messen:

- Som værft er vores faciliteter af en karakter, så man ikke lige kan have dem med. Vi må vise vores tilstedeværelse som en eyecatcher, og derfor har vi ikke det store behov for en kæmpestand. Det handler mest om at være tilstede.

- Vi fik da nogle kontakter sidste år, som vi stadig er i dialog med og arbejder videre med, men ellers må vi sige, at det ikke har givet noget helt direkte payoff i form af egentlige ordrer. - Men vi ser det som vigtigt at supportere, at vi i Danmark har en professionel maritim messe og et mødested. Det har vi ikke haft før. Og Danish Maritime Fair er jo et skridt på vejen, og vi mener da også som repræsentant for branchen, at det er vigtigt, at vi bakker op og er til stede. At gøre det sammen i en klynge er jo også en måde at være en del af det fællesskab på, siger Jonas Pedersen, som for TUCO’s vedkommende glæder sig til at præsentere sin Pro Zero serie af hurtige arbejdsbåde: - Her har vi nogle spændende ting med, hvor vi lige op til messen slipper nyheden om de sea trials, vi har lavet på et helt nyudviklet produkt, en ASV arbejdsbåd, som leverer meget flotte brændstofbesparelser på baggrund af en teknologi, hvor man trykker luft ned indesluttet under skroget, fortæller han. FAYARD: SER FREM TIL AKTIVE DIALOGER - Vi præsenterer jo vores faciliteter, og vi vil også gerne præsentere vores mindset, men det kan vi jo ikke rigtigt sætte op på en planche. Det

- Vi var også med sidste år, og mine forventninger til i år er, at der er lidt flere besøgende, og at rederierne i København og nærliggende lande også gør brug af messen. Jeg håber så, at man holder aktiviteterne under Danish Maritime Days nogenlunde samme sted og ikke rundt omkring i hele byen, så flest mulige deltagere kommer der, hvor der er udstilling, og der hvor vi er til rådighed – bl.a. med ”speeddating” og den slags frem for at præsentere ren teknologi.

- De nyheder vi kommer med er primært på overflader. Her har der været stor udvikling de seneste to-tre år, hvor vi mere og mere leverer til krydstogtsskibe, hvor kravene er stigende. Der skal vi følge med – fra traditionel overflade til laminat, stofbelagte overflader, læder, eller hvad kunderne ellers ønsker. Dampa lægger vægt på, at det er en international messe. - Danmark er ikke vores største marked, men vi håber både at møde nye kunder og hilse på de eksisterende for at vise, at vi fortsat er aktive med nye tiltag.

DAMPA: VÆGT PÅ DET INTERNATIONALE Salgschef Lars Stokholm Dampa siger: - Vores forventninger er jo, at vi ved at stå sammen på messen som fynsk maritim klynge viser et lidt stærkere billede udadtil. Og så satser vi på at få skabt gode relationer til andre f.eks. danske leverandører til det marked. Det er jo hele tanken med klyngen, at vi kan trække på hverandres erfaringer. Når vi kommer rundt i verden får vi jo en masse informationer, og jo mere vi kan dele jo bedre. - Generelt vil vi gerne vise flaget overfor kunderne på messen og selvfølgelig præsentere vores lofter og de nyheder og forskellige muligheder, der er i vores produkter, siger han og uddyber:

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 41 /

BESØG DANISH MARITIME FAIR Danish Maritime Fair er ved at være fyldt godt op. Det er sidste chance for at komme med som udstiller, da vi forventer at lukke for booking d. 25. sept. 2016. Med opbakningen fra Danmarks Rederiforening, mange store pavilloner, fra Holland, Tyskland, Sverige og Finland, et tætpakket konferenceprogram og en stor fest onsdag aften, er der lagt op til et brag af en event. Bliv en del af DMF2016! Kontakt arrangørerne på: E-mail: booking@danishmaritimefair.dk Tlf.: +45 7020 4155

A. Henriksen Shipping ABB A/S, Marine Service AHOY Rotterdam Alad Ltd MarineLog Alfa Instruments Alfa Laval Nordic A/S AP Solutions ATPI Griffinstone Awotech ApS. Baltic Press Ltd Baltic Transport Journal Blue Ocean Solutions Finland Blueflow Technologies AB BS Specialslanger A/S Bureau Veritas, Danmark Business Academy Southwest University of Applied Science BYG OVEN PÅ Bølgekraftforeningen C-ALARM IVS Callenberg Technology Group A/S

Chalmers CODAN FORSIKRING, Marine Copenhagen Business School Executive MBA in Shipping and Logistics (The Blue MBA) Copenhagen School of Marine Engineering & Technology Management Coromatic A/S CRR Denmark Damen Shipyard Dampa A/S Danish Maritime Authority Danish Shipowners´Association DanPilot Dansk Søredningsselskab Data Respons A/S DESMI Danmark A/S Digital Ship Ltd DVV Media Group THB & Ship&Offshore

Main Partners

Partners

GO wide

DT Interlink A/S East Metal Trade A/S Ellehammer A/S EMRI A/S Envidan A/S F. Engel Falck Safety Service A/S Fayard A/S FKAB Force Technology Faaborg Jern G & O Trading Gedhus Consult Geomares Publishing BV Gerhard D. WEMPE KG Granly Diesel A/S Green Instruments A/S Green Oil Hammelmann GmbH Hans Buch Hanstholm Elektronik A/S

Harding Safety A/S Hempel A/S Intertech BV IOP Marine A/S Iver C. Weilbach & Co A/S Johnson Controls Denmark ApS. Kalundborg Havn Keel Kelvin Hughes A/S KPI Bridge Oil A/S Langh Tech Oy Ab Lindemann ApS Lindø UddannelsesCenter LINK PUBLISHER Maritime.com.pl Linnéuniversitetet Sjöfartshögskolan Lukoil Marine Lubricants Germany GmbH Lyngaa Marine M/S Maritime Museum of Denmark MAN Diesel & Turbo

Copenhagen, October 25th – 27 th www.danishmaritimefair.dk

Marine Control Services AS Marinfloc Maritime Development Center of Europe Marsafe AB Masytec A/S Media Group Maritime Denmark Megatrade Mercator Media Ltd MIL-TEK DANMARK A/S MS Engineering A/S Navteam A/S Nederman Danmark Netherlands Maritime Technology Nordic Tankers A/S Nordjyllands Beredskabs Uddannelsesafdeling NSSL Global GmbH Næstved Havn OSM Crew Management Denmark ApS

Gold sponsor

Palfinger Pan European Networks Parker Kittiwake PBES Peace Boat PJ Diesel Engineering A/S PP. Teknik Precision Technic Defence ProMare ApS Rajant Corporation Riggerne ApS RINA Denmark ApS Rivertrace Engineering ltd ROYAL INSTITUTION OF NAVAL ARCHITECTS RS Sjøredningsskolen AS Satmind Scancab Cables Scanjet Marine Ab Scanunit Danmark SH Group a/s

Serman & Tipsmark A/S, Brønderslev Ship2Shore ESA Srl Shipgaz Training AB ShipIT Ship-info.com Shipping Publications AS Shipping.dk Siemens A/S Simac Sjöfartsverket SKF Danmark A/S Skipsrevyen AS Skuld, Assuranceforeningen Soft-team SpecTec ApS STM Validation Svensk Sjøfarts Tidnings Førlag AB Swedish Maritime Authority Swedish Maritime Technology Forum

Silver sponsor

Syddansk Universitet Tallinn University of Technology Estonian Maritime Academy The Nautical Institute Thomas Miller P&I Tradewinds Trainor Elsikkerhet Trident BV Tuco Marine ApS Udvikling Fyn, Maritime Cluster Funen Uni-Tankers A/S Vestergaard Group A/S Vestergaard Marine Service Visumservice Group, Denmark Branch VMS Technology Vordingborg Havn WeCare4u Danmark A/S Wilhelmsen Ships Service Wärtsilä Danmark A/S

Bronze sponsor

SWEDISH OCEAN INDUSTRY GROUP

DANSKE HAVNE

TEMA: DMF2016

AF FINN BRUUN

STÆRKT SVENSK INPUT PÅ DMF Karina Linnér, direktør i Svenskt Marintekniskt Forum, fortæller her om baggrunden for, at svenskerne er så interesseret i DMF, at de har valgt at bidrage med deres egen pavillon.

- Vores ønske er naturligvis at tiltrække kunder. Og her taler vi ikke alene om svenske virksomheder inden for det maritime men også om svensk uddannelse, altså erhvervsuddannelse. - F.eks. har man hos Chalmers Campus kundetilpassede kurser, og jeg forventer, at de også er interesseret i at træffe potentielle kunder, og man så ser Danish Maritime Fair som et godt sted at gøre det. I det hele tager er den svenske interesse for det maritime område stigende i disse år. - Vi har for nylig gennemført et studie af de virksomheder, der er underleverandører til

/ SIDE 44

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

færgefarten – det er udrustning, equipment og andet.Og på en periode på 15 år, altså siden 2000 har man haft en årlig gennemsnitlig tilvækst på syv procent. Det er rigtig meget, fremhæver Karina Linnér. - Virksomhederne er vældigt offensive, ligesom de svenske varemærker er velkendte, og selv om de absolut ikke konkurrerer primært på priserne – ligesom danske virksomheder heller ikke gør det – men i forholdet mellem markedsandel og pris, er de dygtige. Svenske rederier har jo i en lang periode ikke haft mange nybygninger, så det er i høj grad internationale rederier, man har solgt til.

- Der er jo betydeligt samarbejde – og også fælles ejerskab – mellem danske og svenske virksomheder, og jeg tror, at man føler en stor interesse i at vise sig i Danmark, fordi Danmark jo på det nærmeste også er et hjemmemarked, påpeger Karina Linnér, som oplever, at der er en faktor for de svenske virksomheders interesse for messen.

- De viser dette produkt på DMF, fordi de føler at det er det helt rigtige event for dem som kick-off for nyheden. Vi er glade for at have dem med ombord på pavillonen.

- Det bliver en bred repræsentation. Svenskt Marintekniskt Forum arrangerer et sådan fælles arrangement, sådan som firmaerne gerne ser, at vi gør. Og man kan se en vis styrke i, at man vælger en lidt nationalt orienteret pavillon. Det er også med til at holde udgifterne nede. Sverige giver jo ingen eksportstøtte, så firmaerne skal selv afholde udgifterne og bestemmer derfor også, hvad det må koste, siger hun.

Og selv om de udstiller i uddannelses-afdelingen af messen har vi Linnéuniversitet Sjöfarthögskolen og Chalmers Universitet, som begge har uddannelsesprogram, både basale uddannelsesprogrammer og Chalmers, som har en mere professionel målgruppe for de allerede beskæftigede i skibsfarten, fortæller Eva Errestad.

- Der er jo også konkurrerende svenske firmaer som udstiller. Det er ligesom i den danske pavillon, at man ser en styrke i at stille op sammen. Det handler jo om at møde kunderne. Svenskt Marintekniskt Forum arrangerer også den svenske pavillon på SMM i Hamborg og vi er også blevet indbudt af Norshipping til at komme med en svensk udstilling til næste sommer. Og det gør vi så, fortæller Karina Linnér. BREDT SAMMENSAT PAVILLON Eva Errestad, der er projektudvikler hos Svenskt Marintekniskt Forum oplyser, at den svenske pavillon er bredt sammensat af forskellige typer og størrelser virksomheder: - Vi har f.eks. en meget interessant udstiller, Marsafe, som er et mindre og nystartet og innovativt firma, som viser en ny storage box for redningsveste, der automatisk åbner ved kontakt med vand. - Det er et produkt som netop er blevet lanceret og afprøvet af den svenske marine, og som har vist sig at virke vældig godt. Tanken er at forhindre en situationen som ved Estonias forlis, hvor boksene med redningsveste flød rundt i vandet uden at være åbnet, mens der var så stærkt brug for dem, siger hun og tilføjer:

- Også skibsingeniørfirmaet FKAB er med, og de var blandt de første til at registrere sig, fordi de har så mange danske kunder.

- Jeg ved, at de svenske uddannelsesprogrammer har et ret godt ry i Danmark. Så jeg opfordrede dem til at deltage på messen, som jo ser ud til at have en lidt ny og stærkere lancering end sidst. Så det forekom os at være et godt udgangspunkt for en stærk svensk repræsentation, siger hun. - Vi ønskede både at have de stærkere, og etablerede firmaer som f.eks. FKAB og de nye innovative mindre virksomheder repræsenteret sammen med uddannelsesinstitutionerne. Desuden entrerer vi med den svenske søfartsstyrelse, Sjöfartverket, om at udstille projektet STM Validation – det er også en god vinkel af have med ligesom vi har projekterne StenaRoRo, Marinefloc m.fl. - Alt i alt mener vi, at der er et godt mix i år mellem etablerede virksomheder, og nye firmaer og uddannelse sammen med projekter som viser den innovative kant, som vi har i Sverige, siger hun og nævner, at initiativet er blevet godt modtaget i Sverige og ventes at nå op på i alt omkring 10 udstillere. - Vi håber at dette vil blive et kick-off for DMF, så det er også et strategisk træk fra vores side at give et stærkt førstehåndsindtryk på messen, som vi kan bygge videre på i de kommende år, siger Eva Errestad.

BEDRE TID TIL DE BESØGENDE Salgschef Kristofer Ericsson, Marinefloc siger: - Vi er meget glade for at udstille på Danish Maritime Fair for første gang, og har forventninger til, hvad messen har udviklet sig til, siden vi kom der som besøgende det første år. Det danske marked er naturligvis vigtig for os, ikke blot fordi Danmark er et af de største skibsfartslande i Europa, men også fordi danskerne både har og opretholder en god miljøstandard. Så udstillingen er et godt sted, at se hvordan markedet udvikler sig, og hvem der kommer og ikke kommer. - Vi medbringer altid vores udstillingsbus som er vores mobile showcase, hvor vi har live demonstrationer af vores produkter - bilge water separator, sewage behandlingssystemer og den originale Whitebox. Så vi er glade for, at DMF har været så flinke at lade os parkere ved indgangen, siger Kristofer Ericsson, som peger på, at det faktum, at DMF er mindre end Norshipping og SMM, samtidig giver mindre ”støj”, så folk måske bliver længere på den enkelte stand, så udstillerne kan give en god præsentation. BRÆNDSTOFOPTIMERING OG TRIVSEL Salgschef Tor Järnberg, FKAB Marine Ship Design, siger: - Vores forventninger til messen er jo at øge kontakten med danske shippingvirksomheder og eventuelle kunder, samtidig med, at vi får eksponering overfor danske kunder, så vi møder så mange som muligt. - Det er første gang vi selv udstiller på DMF, selv om vi tidligere har været på besøg. Men nu har vi besluttet af være med selv gennem Svenskt Marintekniskt Forum, som jo er et samarbejdsorgan i Sverige og som har givet os plads på den svenske pavillon.

Project Manager Eva Errestad eva.errestad@smtf.se +46 706-419932

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 45 /

DANISH MARITIME FAIR

NETWORKING DINNER & AFTER PARTY Danish Maritime Fair handler om relationer. Om at danne nye og forstærke eksisterende bånd imellem de forskellige aktører i Det Blå Danmark samt med de lande som handler med os. Vi sætter faglighed i højsædet med en række relevante konferencer og events, men vi ved også at nogen gange, så foregår det vigtigste arbejde over en middag eller en Gin & Tonic, hvor der er mulighed for at lære hinanden nærmere at kende under mere afslappede forhold. I år præsenterer vi derfor et nyt koncept ”DMF Networking Dinner & After Party”. Arrangementet

The narrator of the show is the great magician Jean Jacquel Le Mage from the 19th century. The show tells the story of how he created an act so wondrous and intricate that anyone who saw it turned instantaneously into the best version of themselves. Le Mage kidnapped all the leaders of the world and placed them in a hidden theater, forcing them to see his performance, thus saving the world from all its evil. But something went terribly wrong at that show. A gruesome evil escaped from Le

Mage himself. Barely managing to gain control of the situation, Le Mage vanished on stage taking the collected evil of the theater hall with him and sealing it within his mind. Now he is on an introspective voyage through a twisted landscape, and here he meets the personifications of all that is wrong with our world. The story of Le Mage and the demons of the world is a theatrical music event and a sociocritical caricature of the modern human.

har plads til knap 500 deltagere og starter med velkomstdrink, derefter en tre retters middag fra Madkastellet som vandt guld i 2015 Danish MPI Awards. Det hele naturligvis med øl, vind og vand ad libitum. For at sikre den gode stemning, virkelig lækker musik og et godt grin har vi inviteret det unikke danske 14 mands Swingband Zirkus med dansere, som vil dels spille under middagen, give et uforglemmeligt show og endeligt sætter vi en solid DJ på så der kommer gang i danseskoene. Billetter sælges efter først til mølle princippet og bestilles ved at sende en e-mail til booking@danishmaritimefair.dk Dato: 26. Oktober 2016 Tid: 18:00 – 24:00

Pris 949 kr.

Zirkus There can be no doubt, witnessing Zirkus perform is an experience beyond anything you have ever seen before.

PHOTOS: OLE JEPPESEN

Danish Maritime Fair & Copenhagen School of Marine Engineering and Technology Management Proudly Present:

Blue Innovation Challenge 2016 • Do you want a fresh look at your technical challenges? 130 Engineering Students working 48 hours with your project? • Do you want to see prototypes of your idea?

If yes to above, then submit your application to al@msk.dk before Sept. 26, 2016 Application must contain: • Contact person • Short description of your company and your core products/services • Your challenge e.g. “We would like to decrease the size of our system, improve propeller efficiency, mooring in heavy winds, smart system to paint, etc.”

Blue Innovation Challenge is project organized by the Copenhagen School of Marine Engineering and Technology Management, and The Media Group Maritime Denmark as official media partner.

Organized by

Official Media Partner Media Group

DANISH MARITIME TECHNOLOGY CONFERENCE

2016 A PART OF DANISH MARITIME DAYS

In the first half of 2016, the key buzzword within the maritime industry has been ‘The Fourth Industrial Revolution’. The global maritime industry stands in the midst of a market with changing dynamics, where emerging technologies give endless possibilities with an unprecedented processing power. The emerging technologies have opened up for new products and services that increase efficiency through the entire maritime value

chain. The Danish Maritime Technology Conference looks at the key drivers emerging in and stemming from the Fourth Industrial Revolution – the technologies, the products and the services that lead this market change. Given the speed at which innovation and disruption takes place, the new waves of accelerating technological development require new forms of conducting agile business. Members of Danish Maritime are global

market leaders within the maritime industry, and together with specialists they will discuss their core challenges and present their solutions to a game changing market. Registration for Danish Maritime Technology Conference The conference is free of charge. When registering for Danish Maritime Technology Conference you receive a free entrance ticket to Danish Maritime Fair.

TENTATIVE CONFERENCE PROGRAMME Wednesday October 26 08:30 Registration and coffee 09:00 Welcome by Jenny N. Braat, Managing Director, Danish Maritime 09:10 Opening of the Conference 09:30 Conference Kick-off by moderator Matthew Spaniol, phD fellow, Danish Maritime 09:40 Keynote speaker Remi Eriksen, CEO, DNV GL 10:00 Morning Session: Digitization - Maritime Game Changing Innovation • The Internet of Things, by Thomas Lagerberg, Manager Automation Technologies, ABB 11:15 In-depth Session: Dive into the Themes Presented at the Morning Session 11:55 Award Presentation: ‘Danish Ship of the Year’ 12:00 Lunch 12:30 Keynote speaker Nordic Marina Alternative Fuels 13:00 Afternoon Session: Energy Efficiency – Optimizing the Maritime Industry • Round of Presentations 14:00 In-depth Session: Dive into the Themes Presented at the Morning Session 14:30 End of Day One: Concluding Remarks Coffee

Thursday October 27 08:30 Registration and coffee 09:00 Welcome by moderator Matthew Spaniol, phD fellow, Danish Maritime 09:20 Keynote speaker (tba) 10:00 Morning Session: Ship Design - Building Ships for the Future • Robotization and Ship Design, Morten Arndal Nielsen, CCO, Inrotech • Presentation by Wärtsilä 11:15 In-depth Session: Dive into the Themes Presented at the Morning Session 11:45 Keynote speaker (tba) 12:15 Lunch 12:30 Keynote speaker (tba) 13:00 Afternoon Session: Regulation - Meeting Future Maritime Risk and Safety Demands • Round of Presentations 14:00 In-depth Session: Dive into the Themes Presented at the Morning Session 14:30 Closing Remarks and Discussions by moderator Matthew Spaniol, phD fellow, Danish Maritime Coffee

Arranged by:

With funding from:

Media Partner:

Media Group

Registration: danskemaritime.dk/en/dmd-2016

The conference is held with support from The Danish Maritime Fund

Tidspunkt Tirsdag d. 25. oktober 2016 09.00 – 17.00

Sted Danish Maritime Fair, The Train Workshop/Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, Copenhagen

VÆKST VIA HAVNEN NÆRSKIBSFART FOR DUMMIES

Session Tid Indlægsholder Registrering