FiskerBladet 10-2020 by Maritime Media Group

MARITIME DKK 49,50

64. ÅRGANG · OKTOBER 2020 NR. 10

Toptuner trawler Brexit-aftale central for fremtiden EU’s fiskeripolitik skal gentænkes

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

Europa: America: Asia-Pacific

Virtual Maritime Fair events provide an outstanding opportunity for sponsors and exhibitors to engage the audience to elevate brand awareness, develop direct relationships with attendees, generate leads and create calls to action. Sponsorships and exhibitor fees provide you a way to defray the cost of the event and generate revenue. Create sponsorship packages Sponsorship packages offer varying degrees of promotional opportunities at each level and recognition on the event portal. Offer advertising placements Virtual Maritime Fair has banner ads, directory listings and ad placements inside the attendee dashboard. Tie placements to the sponsorship levels.

Offer pre & post show promotion Virtual Maritime Fair sends out emails to attendees pre and post show highlighting the sponsor. Deliver press releases and offer to do video interviews and promote them to attendees. Offer sponsored and featured sessions Allow your sponsors to conduct their own virtual session or sponsor other speakers with a quick advertisement to kick off the session.

11-12 November 2020 18-19 November 2020 09-10 December 2020

Create an engaging virtual booth The Virtual Maritime Fair exhibitor booth has a custom header, web pages, banners, text & graphics section & unlimited content. The educational program will be engaging and registration of participants will all be integrated in the same system.

Deliver promotional incentives for attendees Sponsors participate in a virtual swag bag for attendees. Virtual Maritime Fair lets sponsors award points to attendees that can be redeemed for gift cards or merchandise.

Sales Office Phone: +45 7020 4155 E-mail: booking@DanishMaritimeFair.dk Organizers Office Rene Wittendorff, CEO E-mail: rw@maritimemediagroup.dk Phone: + 45 7020 4155

The Virtual Maritime Fair helps exhibitors attract and engage attendees through promotional opportunities and attendee interaction

www.virtualmaritimefair.com

/TECH, COPENHAGEN, APRIL 27TH - 29TH 2021

Danish Shipping

NO. 5 in the world

• Danish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports • More than 10 pct. increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area • Extensive networking possibilities

EXCUSES FOR EXHIBITING

•O rganized in cooperation with world leading World Maritime Technology Conference • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • F ree entrance. Registration in advance or on arrival •C onference hosted by Danish Society for Naval Architects and Marine Engineering Foundation, with 20 sister organizations of DSNAME from 17 countries as organization behind. • The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs •H alf-day seminars, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors

• Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the booth and in a special overview in the Fair Guide • All activities at Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts • 1000 Naval Architects from all over the world joining the conference • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Conference tracks on creating sustainable shipping through technology and innovation

FISKERBLADET 10-2020

TOPHISTORIE

TOPTUNER SIN TRAWLER FOR AT LETTE ARBEJDSGANGENE Selvom fiskeskipper og reder, Henrik Christensen, trawleren HM. 424 Westbank har haft sit fartøj længere tid ved kaj i Hanstholm end normalt, så skal man ikke tro der ikke er liv ombord. Besætningen inklusive afløserskipperen Kurt Gade har haft travlt med oprydning, maling om læ efter at smedene fra Hanstholm skibssmedje har sluttet deres arbejde med at toptune skibet, der siden FiskerBladet var ombord er gået på sildefiskeri mod norsk sektor.

BREXIT-AFTALE ER CENTRAL FOR FREMTIDEN I DANSK FISKERI Brexitforhandlingerne kører lige nu på højtryk i London, Bruxelles og på alverdens online mødeplatforme. Selvom tiden er knap, så er der stadig håb for en aftale imellem EU og UK om en fremtidig handels- og fiskeriaftale, som integrerer eksisterende fiskerirettigheder og – muligheder.

EU’S FISKERIPOLITIK SKAL GENTÆNKES VED BREXIT – UK HAR EN TABERSAG Den britiske premierminister Boris Johnson spiller hasard med sine borgere og ikke mindst fiskere i sit forsøg på at erobre et lederskab som fiskerination, som UK aldrig har været i besiddelse af. Der er ingen logik i Johnsons fiskerifelttog. Briterne har hverken skibe eller fisk og bliver tvunget ud på et internationalt marked, hvor fiskerne fra det britiske imperium med deres minimale produktion vil lide en krank konkurrencemæssig skæbne.

ATYPISK FISKER GÅR SINE EGNE VEJE PÅ ØRESUND Idyllen springer en ligefrem i møde, når man kører ad de meget smalle veje som oprindelig var anlagt til hestevogne i tidernes morgen forbi de velfriserede forhaver til stråtækte ejendomme og duftende stokroser en ”super” varm sommerdag på vej til fiskerlejet i Sletten Havn. Det idylliske samfund lige syd for Humlebæk består af ca. 150 gamle fiskerhuse. Går man nordover ad gammel Strandvej kommer man efter små 1,5 km til kunstmuseet Louisiana.

19 14

KRONER OG ØRE AFGØR ET RIGTIGT MOTORVALG

Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rene@fiskerbladet.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Lærke Worsøe, lw@fiskerbladet.dk Bent Mikkelsen, bent@fiskerbladet.dk ADMINISTRATION Lone Wulff, adm@fiskerbladet.dk ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

HIRTSHALS RESTAURANT LØB MED ”ÅRETS SILD” Trods Corona-situationen lykkedes det igen i år arrangørerne af Hirtshals Fiskefestival at stable kåringen af ”Årets Sild” 2020 på benene på en søndag den 20 september – nu uden publikum. Det blev den lokale restaurant Lilleheden der løb med pokalen foran sine syv medkonkurrenter. Arrangementet blev afviklet i Nordsøen Oceanarium i Hirtshals.

FISKERE OG DYREPARKER I UNIKT FODERSAMARBEJDE

KOLOFON

Danmarks Pelagiske Producentorganisation har ansat franskmanden Paco RodriguezTress, som fremover skal lave ph.d. på DTU Aqua sideløbende med arbejdet for DPPO.

DPPO FORESLÅR FORSØGSFISKERI PÅ HUNDESTEJLER Et svensk studie viser, at hundestejlerne i Østersøen oplever så ideelle livsbetingelser, at det påvirker balancen i økosystemet – og det i en sådan grad, at situationen bliver omtalt som en ”slow motion katastrofe gennem Østersøen”. Derfor foreslår Danmarks Pelagiske Producentorganisation, at der indføres forsøgsfiskeri på den lille fisk. Udover at genoprette balancen, vil det give fiskerne en tiltrængt økonomisk mulighed efter torskens og sildens kollaps i Østersøen.

DPPO ANSÆTTER PH.D. STUDERENDE

-TUN PÅ 178 KILO UNDER HAMMEREN I HANSTHOLM

LAKSEEKSPORT FRA MIDTNORGE TIL SULTNE EUROPÆISKE GANER

MAKREL OG ANDEN FED FISK FLERE GANGE OM UGEN KAN STYRKE BØRNS HJERNEFUNKTION

UDGIVER FiskerBladet ApS Dir. René Wittendorff rw@MaritimeMediaGroup.dk Tangen 9 8200 Aarhus N Telefon: +45 70 20 41 55 LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg Profiler er betalte journalistiske produkter.

MARITIME DKK 49,50

64. ÅRGANG · OKTOBER 2020 NR. 10

Toptuner trawler Brexit-aftale central for fremtiden EU’s fiskeripolitik skal gentænkes

Næste udgave: 2. november 2020

MAGASINET FOR FISKESEKTOREN

AF ESBEN SVERDRUP – JENSEN, DIREKTØR, DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATION

PELAGISK PERSPEKTIV

BREXIT-AFTALE ER CENTRAL FOR FREMTIDEN I DANSK FISKERI

Brexitforhandlingerne kører lige nu på højtryk i London, Bruxelles og på alverdens online mødeplatforme. Selvom tiden er knap, så er der stadig håb for en aftale imellem EU og UK om en fremtidig handels- og fiskeriaftale, som integrerer eksisterende fiskerirettigheder og – muligheder. Den 15. september, skrev Minister for fiskeri, Mogens Jensen, Birgit Hansen, formand for Nordjysk Fiskerikommune Netværk, Svend Erik Andersen, Formand i Danmarks Fiskeriforening PO og Fridi Magnusen, Formand for Danmarks Pelagiske PO i fællesskab et debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende, som netop sætter fokus på de udfordringer dansk fiskeri står overfor med Brexit. Det får i her:

Brexit er en realitet. Nu handler det om EU’s fremtidige forhold til Storbritannien, hvor forhandlingerne nærmer sig den sidste, afgørende fase. Storbritannien har ikke ønsket at forlænge overgangsperioden, og pr. 1. januar 2021 gælder EU’s regler derfor ikke længere for Storbritannien. Hvor voldsomme disse ændringer bliver, afhænger af de igangværende forhandlinger om det fremtidige forhold. Og det er en opgave som både erhvervet og regeringen prioriterer. Lige nu med ugentlige møder, der skal

være med til at sikre det bedst mulige resultat for Danmark og dansk fiskeri. Der arbejdes hårdt på at sikre en aftale, men der er betydelig risiko for at det ikke lykkes i tide, hvis ikke der snart sker britisk bevægelse og fremskridt i forhandlingerne. Fiskeri er en af de rigtig svære knaster i Brexit-forhandlingerne. Storbritannien ønsker fundamentalt at ændre den tilgang, de selv har været med til at forme over de seneste næsten 40 år via EUs Fælles Fiskeripolitik, der har dannet rammen om EU’s fiskeripolitik, siden den først trådte i kraft i 1983. Det er tydeligt, at fiskeri er et meget følsomt politisk emne i den britiske Brexit-debat. Og det er ikke udelukket, at det kan ende i en særdeles udfordrende situation for dansk fiskeri og for Danmark. Hvis forhandlingerne kuldsejler, vil det få alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen i det kystnære Danmark, som i høj grad afhænger af de råvarer, som danske fiskere i dag henter hjem fra britisk farvand. Som henholdsvis minister for fiskeriet, formand for Nordjysk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

Fiskerikommune Netværk, der er et netværk af fiskeriafhængige kommuner, og formænd for fiskerne må vi understrege, hvor alvorlig situationen, der tegner sig, er. Danske fiskere henter 40% af deres fangster og 30% af deres indkomst i britisk farvand. Et worst case scenarie hvor danske fiskere ikke kan fiske i britisk farvand, vil betyde store udfordringer for fiskerierhvervet. Det samme gælder for de følgesektorer, der risikerer at miste deres råvaregrundlag, samt de andre tilknyttede erhverv i de danske havne. Det vil gøre ondt. Særligt i dele af Danmark, hvor erhvervsfiskeriet og følgeindustrierne spiller en central rolle og sikrer, at rigtig mange mennesker har et job at stå op til. Her tænker vi ikke mindst på Nord- og Vestjylland, hvor fiskeriet spiller en helt særlig rolle. Og det er ikke ’kun’ arbejdspladser, der er på spil i et ”klippekant-scenarie” uden en aftale. 40 år med fælles forvaltning af de cirka 100 fiskebestande, vi forvalter sammen med Storbritannien, er på spil. En fælles forvaltning,

der i dag kan bryste sig af at have sikret bæredygtigt fiskeri af langt de fleste bestande. Uden en aftale, vil Storbritannien selv skulle fastsætte sin fiskeripolitik og sine kvoteandele uden at være underlagt krav og regler fra EU, der i dag sikrer et bæredygtigt fiskeri i EU-farvande. Det kan sætte fiskeripolitikken – og ikke mindst bæredygtigheden af de fælles bestande - tilbage. Derfor skal der findes en aftale om fordelingen af kvoteandele mellem EU og Storbritannien. EU-forhandlerteamet med Michel Barnier i spidsen arbejder benhårdt for at sikre den bedst mulige aftale for EU’s fiskere. Det har meget stor betydning for EU, for Danmark, for Nord- og Vestjylland og for den fortsatte bæredygtige forvaltning af fiskebestandene i havene omkring os. Alle taber, hvis vi sætter det over styr. Derfor er opfordringen fra os til Storbritannien klar: Kast ikke 40 års samarbejde overbord, men engager jer i løsninger til fælles bedste.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Granly Diesel og Cummins arbejder tæt sammen

Kære reder, beslut dig nu! Hvis man udskifter sine dieselmotorer nu, kan man undgå unødvendig dyre investeringer. Det skyldes de nye IMO TIER 3-krav, som træder i kraft i 2021.

Af Ebbe Fischer Nye IMO-krav til dieselmotorer gælder fra d. 1. januar 2021, og fokus er denne gang på at udlede mindre kvælstofoxid (NOx). De nye krav betyder, at installationer af nye dieselmotorer bliver mere omfattende i fremtiden. Skibsredere, skibsinspektører mv. kan altså med fordel beslutte nu, om man ønsker at følge de nye IMO TIER 3-regler, alternativt om man vil foretage investeringen inden 1. januar, idet det så ’blot’ er de eksisterende IMO TIER 2-regler, der skal overholdes. Mens en motor købt

de nye IMO TIER 3-regler vil kræve en væsentlig mere omfattende installation,” forklarer han og understreger, at rederne virkelig har noget at hente, såfremt de handler med rettidig omhu. I praksis betyder det, at der skal installeres en SCR Unit i udstødningssystemet samt en tank med tilhørende indsprøjtnings system til Urea væske (Blue Add) i maskinrummet eller i casingen. Og det vil helt sikkert udfordre pladsen i mange maskinrum. Uanset hvad rederierne vælger, har Granly Diesel A/S og Cummins en løsning, fortæller Preben Vogt. ”Vi har Cummins-motorer klar på hylden til hurtig levering, såfremt man ønsker en installation i indeværende år. Og ønsker rederierne at følge de nye TIER 3-regler, er Cummins også klar med en komplet TIER 3-løsning,” siger han. Cummins har investeret store summer i at udvikle deres egen SCR system, og nu kan det så leveres som et komplet system sammen

”

Det bliver en ny verden for den maritime branche at skulle opfylde de her krav, for de nye IMO TIER 3-regler vil kræve en væsentlig mere omfattende installation

”

NYE NOX-REGLER FOR DIESEL MOTORER De nye regler, der træder i kraft d. 1. januar 2021, indfører ECA - områder der dækker Nordsøen og Østersøen. Disse ECA - områder omfatter samlet set Østersøen, de indre danske farvande, Kattegat, Skagerrak, Den Engelske Kanal og Nordsøen, syd for 62° nordlig bredde og øst for 4° vestlig længde. For nye skibe er det køllægningsdatoen, der er afgørende for, hvilke regler der gælder. Hvis kølen er lagt eller hvor konstruktionen er på et tilsvarende byggestadie på eller efter d. 1. januar 2021, gælder Tier 3-reglerne, hvis kølen er lagt i 2020 gælder Tier 2-reglerne også selvom skibet aﬂeveres efter d. 1. januar 2021. For eksisterende skibe, hvor der installeres nye motorer, gælder Tier 3-kravene for motorer med en effekt over 130 kW, der installeres i eksisterende skibe d. 1 januar 2021 eller senere samt ved ”større ombygninger af motorer” - dvs. hvis en motorydelse ændres udover begrænsningerne i dens godkendelsescertiﬁkat eller fx brændstofsystemet ændres. Man er dog undtaget for reglerne, hvis en motor udskiftes med en identisk motor. Hvis en motor installeres i et eksisterende skib inden den 1/1 2021, så er det Tier 2-kravene, der er gældende, også selvom installationen først synes og godkendes efter d. 1. januar 2021 – det er installationsdatoen der er afgørende, og det skal dokumenteres, at motoren er installeret i skibet på den endelige driftsplads før d. 1. januar 2021, hvis syn og godkendelse først foregår senere. Det er ikke nok, at motoren er leveret til rederen/fartøjet eller står i maskinrummet.

Preben Vogt, COO i Granly Diesel

efter 1. januar skal opfylde yderligere kraftige krav til reduktion af udstødning (se boks). Det forklarer Preben Vogt, COO i Granly Diesel A/S. ”Det bliver en ny verden for den maritime branche at skulle opfylde de her krav, for de

med Cummins motoren. Granly Diesel er eksperter på feltet, og salgsafdelingen står altid til rådighed til en snak om motorudskiftninger. Tlf 2265 5550 Læs mere på GranlyDiesel.com

Preben Vogt, COO i Granly Diesel A/S. Foto: Granly Diesel

Trawleren HM.424 Westbank på vej ind i fiskerihavnen i Hanstholm.

FOTO: JENS NØRGAARD

AF JENS NØRGAARD

TOPTUNER SIN TRAWLER FOR AT LETTE ARBEJDSGANGENE

Selvom fiskeskipper og reder, Henrik Christensen, trawleren HM. 424 Westbank har haft sit fartøj længere tid ved kaj i Hanstholm end normalt, så skal man ikke tro der ikke er liv ombord. Besætningen inklusive afløserskipperen Kurt Gade har haft travlt med oprydning, maling om læ efter at smedene fra Hanstholm skibssmedje har sluttet deres arbejde med at toptune skibet, der siden FiskerBladet var ombord er gået på sildefiskeri mod norsk sektor. Det er en større investering jeg har foretaget indrømmer Henrik Christensen med det formål at lette arbejdet ombord for os alle i dobbeltbesætningen. Bl.a. betyder det, at vi fremover kan tømme trawlposen for fangst via en ny og stor fiskepumpe med pipeline forbindelse til silekassen og videre ned i de 3 tanke som udgør lasten og produktionsdækket, hvor f.eks. torsk og makrel renses før vi pakker til auktionen i de velkendte

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

kasser. Arbejdsgangen er gjort lettere og hurtigere. Det er det irske selskab SeaQuest Systems der har leveret Pumpe systemet til indtag og losning af fisk til/fra skibet. ”Westbank”s tank/last rum er på 150 m3, og opdelt i 3 rum der bruges til både tobis, konsum sild, makrel og brislinger. Når vi fisker fortæller Henrik Christensen vide-

re, bruges lasten til fisk i en side og kogte rejer i den anden. De rå rejer i midten. VIL DØRGEFISKE Det er den anden store investering jeg har foretaget på få år, siden vi forlængede skibet på beddingen hos Hanstholm Skibssmedje. Før den blev skåret over var skibets længde 17,9 meter. Efter operationen med et nyt mellemstykke blev trawleren målt til 25,8 meter. Bred-

den på 6,7 meter blev fastholdt, men bruttotonnagen forøget fra 127 tons til 197 tons. Lastekapaciteten gik fra 100 tons til 250 tons. I sit oprindelige setup, var fiskeskibet udstyret med en 650 hk Volvo hovedmotor. Den blev udskiftet til en ny MTU (Mercedes) på 1000 hk. Fartøjet fik nye propeller og rordyse samt gear. Det samlede pæletræk kom på 18-20 tons med det nye udstyr.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Derudover fik jeg etableret et helt nyt rejefabriksanlæg, installeret et nyt køleanlæg og Enwa osmoseanlæg samt ny sonar, nye spil og tromler. Herefter var det tid til at komme ud og fiske igen ligesom nu, hvor vi har gennemført flere test af de nyheder vi har forbedret forholdene med ombord. Netop nu står vi og afventer tilladelse til dørgefiskeri, (Trolling: red.). Vi vil gå efter makrel som så fanges på kroge, fortsætter Henrik Christensen. JOHNSSON LAVER KLUDDER Sild er vi i øvrigt færdig med for i år. Kvoten var på 200 tons, men ellers ser sæsonen sådan ud, at vi lægger ud fra nytår med rejer og den 1. april til 1. august med tobisfiskeri og lidt brisling i juli. I august følger sild og september samt oktober der står makrel på menuen. Herefter følger rejefiskeriet i november frem til marts måned. Det lyder meget enkelt og man skulle være et ”skarn” dersom man ikke vil indrømme - for mit vedkommende – at året som helhed indtil videre har været et godt fiske år. Det kan vi blandt andet takke tobis sæsonen for og rejerne. På 2 ½ måned fangede vi vores årskvote på ca. 100 tons. Desværre trækker der mørke skyer op i horisonten. Det skyldes de efterhånden mere end vanskelige og tåbelige regler, som manglende kvoter der hagler ned over vores erhverv fra vores hjemlige myndigheder. Det rammer os i forhold til Norges-aftalen, hvor vi rejefiskere var

lovet en 100 procent stigning i kvoterne. Som det nu er forelagt er den økonomiske balance ude af trit med virkeligheden. Det har fået fiskerne i Frankrig og Holland til at melde pas. De vil under ingen omstændigheder være med så længe usikkerheden i forhold til Brexit rumsterer. Det er ikke meget bedre på vore breddegrader, hvor der blev forsøgt lavet en korridor-aftale mellem Danmark og Norge. De norske fiskere fik en kvotestigning på 42 procent og så skulle Danmark have det samme på TAC’en i norsk zone, hvilket er kendt som de samlede tilladte fangstmængde/ fangstbegrænsning. Nordmændene løb dog fra aftalen. NYE KVOTEREGLER PÅ VEJ Efter hvad FiskerBladet erfarer, er der noget som tyder på at ejerskabet til kvoterne kan handles og dermed ryge over på udenlandske hænder i forhold til danske fiskere. Der er nemlig lagt op til helt nye kvoteregler som evt. kan få betydning for hollandske rejefiskere. Som medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), er Norge sammen med Island og Lichtenstein associeret til EU’s indre marked. Derfor har landene retten til fri bevægelighed for varer og kapital med mere. De tre lande – det skal understreges – er ikke medlem af EU og deltager ikke i lovgivningsarbejdet.

Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE

A legreya Sans Bold Alegreya SC Regul ar

Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab

FARVER

PANTONE CMYK RGB HEX

541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897

PANTONE CMYK RGB HEX

429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c

24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside

www.ff-gs.dk

TURBORENOVERING

Det er vores speciale!

Mere end 30 års erfaring og med markedets nyeste maskiner, tilbyder vi reparation samt salg af renoverede og fabriksnye turboer, direkte fra lager.

Fiskeskipper Henrik Christensen er ikke begejstret for rygterne der florerer i Bruxelles. Er der blot en smule hold i det der går rundt i korridorerne dernede, så er danske fiskere tilbage i stenalderen.

Fra galgen på ”Westbank” fører en hydraulikslange til styring af fiskepumpen. Her ses den monteret.

A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk

A/S Midtjydsk Cylinder Service

Tlf.: 86 62 22 44 · www.mcs-itop.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

AF JENS NØRGAARD

EU’S FISKERIPOLITIK SKAL GENTÆNKES VED BREXIT – UK HAR EN TABERSAG

Den britiske premierminister Boris Johnson spiller hasard med sine borgere og ikke mindst fiskere i sit forsøg på at erobre et lederskab som fiskerination, som UK aldrig har været i besiddelse af. Der er ingen logik i Johnsons fiskerifelttog. Briterne har hverken skibe eller fisk og bliver tvunget ud på et internationalt marked, hvor fiskerne fra det britiske imperium med deres minimale produktion vil lide en krank konkurrencemæssig skæbne. Det var essensen af et orienteringsmøde for medlemmer af Danmarks Pelagiske Producentorganisation, DPPO og interessenter i starten af september på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals, hvor også næstformand i EUs Fiskeriudvalg, Søren Gade, (V), deltog. Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil kaos blive det gennemgående træk i fiskeriet i 2021. Søren Gade lagde ikke fingrene imellem: -en fiskeriaftale for 2021 bliver svær at gennemtrumfe med kyststaterne herunder Norge,

Færøerne og Island inden vi kender de faktuelle forhold og rammerne efter Boris Johnsons Brexit. SKOTTERNE MÅ BLIVE I UK Jeg tror på begrænset adgang til UK-området for danske fiskere. Alt andet lige vil det være bedre end ingenting. Boris Johnson har intet at bruge fisken til, så der ligger en mulighed. Proppen vil gå af det britiske markedet og priserne vil styrtdykke. En skotsk selvstændighed uden om UK tror Søren Gade ikke på.

Det vil Johnson aldrig gå med til, så falder hele hans plan til jorden. Men hvad vil briterne? Det spørgsmål søger alle svar på ifølge den administrerende direktør hos de pelagiske fiskeres organisation DPPO, Esben SverdrupJensen, måske ved vi mere, når vi kender til ordlyden i en fælles kronik af formanden for DPPO, Fridi Magnusen, og formanden for Danmarks Fiskeriorganisation PO, Svend-Erik Andersen, i denne måned under overskriften ” Brexit-aftale er central for fremtiden i dansk fiskeri”.

FOTO: JENS NØRGAARD

UK bliver en selvstændig Kyststat og herre i eget hus. Det kan betyde ændringer i forhold til reguleringen af fiskeriet i britisk zone og i forhold til miljøbeskyttelse. Grønne organisationer har en betydelig politisk i Storbritannien og får frit spil efter brexit, fortsatte Esben Sverdrup-Jensen. De britiske fiskere får et råderum på 60 procent. Samme procentsats af fangsterne skal i øvrigt landes i britisk havn. UK BØJER SIG IKKE EUs fiskeriforordninger skal ændres og bl.a. tilpasses situa-

tionen efter brexit. EU’s Fælles Fiskeripolitik er designet, med UK-farvand som en integreret del af fiskeriområdet. Uden Uk er der brug for betydelige justeringer. Hundrede vis af aftaler skal gennemgåes, men UK kan trække på skulderen: -Et brat Brexit betyder at EU-regler ikke længere er gældende for Queen Elizabeths undersåtter. Den 15. oktober har Boris Johnson sat som absolut deadline for en ny handels- og fiskeriaftale med EU på UKs betingelser selvfølgelig. Ifølge EUs chefforhandler, ”Mr. Brexit” himself, den konservative franskmand og højt respekterede politiker, Michel Barnier, er der ikke mange forhåbninger om en lykkelig udgang med briterne. UK vil være selvstændig kyststat og vil ikke bøje sig i relation til en handels- og fiskeriaftale med EU.

Boris Johnson har intet at bruge fisken til, sagde næstformand i EUs fiskeriudvalg, Søren Gade, (V), på mødet i DPPO i Hirtshals.

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FOTO: JENS NØRGAARD

CEO i DPPO, Esben Sverdrup-Jensen, styrede debatten i Hirtshals

KAN DET BETALE SIG AT SEJLE TIL HANSTHOLM FOR AT BLIVE SERVICERET?

Ja, det kan det og det er der mange, der gør. Vi servicerer trawlere fra Norge, Frankrig, Tyskland og naturligvis Danmark. Så ja, det kan betale sig at sejle til Hanstholm. Vi arbejder effektivt, overholder budget og tidsplan, så fiskeriet kan genoptages hurtigst muligt.

TrawlerBoost™ Spar op til 30% brændstof og forlæng din trawlers levetid TrawlerBoost Servicetjek er et banebrydende koncept, som gennemgår alt, der påvirker energiforbruget ombord. Vi opstiller et komplet energiregnskab, der viser hvad hvert punkt koster og sparer på driften. Det er sund fornuft - for der er mange penge at spare. Og tjene!

Prof. Lundgrens Gade 22 · 7730 Hanstholm · Tel: +45 97 96 27 47 post@northseayard.dk · www.northseayard.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

Gårdspladsen hos fisker Niels Frederiksen er fuldt udnyttet når tiden nærmer sig for ålefiskeri og ruserne skal tørres efter foråret og sommerens manuelle gennemgang.

FOTO: NIELS FREDERIKSEN

AF JENS NØRGAARD

ATYPISK FISKER GÅR SINE EGNE VEJE PÅ ØRESUND

Idyllen springer en ligefrem i møde, når man kører ad de meget smalle veje som oprindelig var anlagt til hestevogne i tidernes morgen forbi de velfriserede forhaver til stråtækte ejendomme og duftende stokroser en ”super” varm sommerdag på vej til fiskerlejet i Sletten Havn. Det idylliske samfund lige syd for Humlebæk består af ca. 150 gamle fiskerhuse. Går man nordover ad gammel Strandvej kommer man efter små 1,5 km til kunstmuseet Louisiana. Dermed kom geografien på plads i dette lille paradis, hvor fire erhvervsfiskere gennem nyere tid har slået sig ned. Blandt dem er formanden for Sundets nordlige fiskeriforeningen, garnfisker Niels Frederiksen, 58 år, der startede som fisker i en alder af bare 16 år. Niels er ud af en ”gammel” fiskerfamilie og lærte allerede fiskeriet fra barns ben hos sin farfar og far. Fiskeriet ligger til familien – en bror Sven Frederiksen – fisker fra

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

Sjællands Odde. Familien som helhed kommer oprindelig fra Ejby Strand i Indre Bredning eller Bramsnæs Vig i bunden af Isefjorden. Niels Frederiksen er ikke som fiskere er flest. Han er atypisk som han kalder sig selv. Hvad det betyder vender vi tilbage til! Men som selvstændig fisker gennem 42 år, heraf de 20 udelukkende med ruser, har han gjort mangen erfaringer i sit fiskefarvand der

strækker sig fra Vedbæk i syd til Helsingør i nord. Havdagene er opgjort til 230 om året. Dagen begynder klokken 06:00 hvor jeg med ”Flid” går ud i Øresund. Efter 6-7 timer er det retur til havnen og en times klargøring til næste dags tørn samt losning. Det giver som regel en arbejdsdag på 7-8 timer. HAR KAMERAER OMBORD -Jeg ved godt at der er fiskere som ryster på hovedet, men jeg har

nu engang indrettet min reelle arbejdstid efter det der passer mig. Andre lægger ud klokken 5 om morgenen som garn- eller trawlfisker og er sjældent inde før 12 – 13 timer senere. Det er jo individuelt og op til den enkelte selv at afgøre. Det er et frit erhverv, og her er det jeg nok adskiller mig fra mine kollegaer i branchen. F.eks. har jeg kamera installeret på dækket op over garnrullen, over

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

produktionsdækket med mere i alt tre til fire stk. Kameraerne viser præcis hvad det er jeg henter op fra dybet og over rælingen eller gør med fiskene. Intet er overladt tilfældighederne, så der er fuld kontrol. Jeg har levet af at fange fisk som kystfisker og det er gået rimeligt, men de senere år må jeg godt nok indrømme, at det er op ad bakke for alle i vort erhverv. Kutteren jeg fisker med er bygget i 2005 hos Bredgaard Boats som ”H 356 Flid” af Sletten. Kutteren er 10,3 meter lang og 3,7 meter bred og er udstyret med en ny 144 hK Volvo Penta Diesel. På bakken på skibets forkant har jeg fået mit slogan tydeliggjort ”Vilje til Fremgang” – det mener jeg helt seriøst: -hvor der er vilje er der muligheder også i dansk fiskeri! SVÆRT AT FASTHOLDE UNGE I princippet følger jeg årstiderne i mit fiskeri. Det er torsk, stenbider, rødspætter, tunge og ål fra efterårsmånederne. Jeg er kun

mig selv ombord på kutteren, men har haft adskillige unge med ude i erhvervspraktik samt yngre mænd der har søgt erfaring. Niels Frederiksen indrømmer at det er svært at fastholde interessen hos de unge. De står heller ikke i kø for at komme med ud. Det er nok mere eventyret der ”lokker”, uanset der er langt mellem oplevelserne. Tilgangen af unge til vort erhverv her på kysten er i hvert fald lig med nul. Det meste af mine landinger af fisk går til Fisketorvets auktion i Nordhavnen i København. Noget går til fiskeudsalget lige overfor min faste plads her i Sletten Havn, hvor mangen person får sig en hyggelig passiar om livets gang med mere i vort fiskerleje. Det der måske adskiller mig fra mængden af kollegaer i branchen ud over mine fastmonterede kameraer er nok mine generelle holdninger til fiskeriet. Jeg har ikke kamera på min kutter for

at vinde kontrollørernes sympati, men udelukkende for at kunne dokumentere. I øvrigt har jeg haft kamera ombord endnu inden hele debatten om fiskeriminister Mogens Jensens påbud. PAS PÅ NATUREN For mig handler fiskeri om skånsomhed uden at ødelægge naturen. Så omfatter det rengøring ombord på fartøjerne. Nogle ”sviner” med al ting og andre igen lader garnene stå i for lang tid, så fisken i princippet er uspiselig eller ikke salgbar for den sags skyld, når den hentes op over rælingen. Jo bedre vi er til at håndtere fangsterne jo bedre priser får vi på auktionerne. Det burde være indlysende. Det er også i overensstemmelse med det vi hører fra opkøberne på diverse auktioner. Her og nu ser jeg frem til åle sæsonen. Jeg er flasket op med at fange ål i ruser. Indtil for 20 år

siden var det mit hovederhverv med et fornuftigt udbytte. Det er forsat et stort aktiv for mig som fisker. Jeg kan bare ikke længere leve af udbyttet. Derfor er mit fiskeri udvidet til de før nævnte andre arter. Ålene afsættes i øvrigt til fiskeeksportør Carl Peter Lauridsen i Hemmet i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Ålens livscyklus er fortsat omgivet med mystik. Når gulålen er blevet voksen efter 16 års opvækst fanges den typisk fra april til oktober. Derefter er det en blankål hvorefter den påbegynder sin vandringen til ynglepladserne i Sargassohavet på den anden side af Atlanterhavet. Det er nu Niels Frederiksens sæson for ålefangst går i gang efter at han fra april og frem til oktober har gennemgået ruserne og hængt dem til tørring på gårdspladsen derhjemme i Sletten/Humlebæk. Ruser der trænger til en ”kærlig ” hånd repareres typisk i december og januar på eget værksted.

NOGVA HEIMDAL GIR OG PROPELL

Tilpasset ditt fartøy Nogva Heimdal leverer gir og propellanlegg til fartøy som har behov for stor trekkraft og utstyr som tåler hard drift i vanskelige forhold. Våre skreddersydde propellanlegg karakteriseres av: Robust utførelse Lite støy og vibrasjoner Lang levetid Minst mulig vedlikeholdsbehov

500 - 3500 hk NOGVA HEIMDAL PROPULSION AS heimdal.com

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

AF LÆRKE WORSØE

DPPO FORESLÅR FORSØGSFI Et svensk studie viser, at hundestejlerne i Østersøen oplever så ideelle livsbetingelser, at det påvirker balancen i økosystemet – og det i en sådan grad, at situationen bliver omtalt som en ”slow motion katastrofe gennem Østersøen”. Derfor foreslår Danmarks Pelagiske Producentorganisation, at der indføres forsøgsfiskeri på den lille fisk. Udover at genoprette balancen, vil det give fiskerne en tiltrængt økonomisk mulighed efter torskens og sildens kollaps i Østersøen.

‘

Vi foreslår ikke et ”wild west” fiskeri, men en tilgang hvor fiskeri og videnskabeligt arbejde skal følges ad. - Esben Sverdrup-Jensen, DPPO

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

ISKERI PÅ HUNDESTEJLER Kort fortalt vinder den lille fisk hundestejlen ifølge et svensk studie indpas, fordi dens naturlige predator torsken er forsvundet. Normalt bliver hundestejlen også spist af gedder og aborrer, men nu er den ved nærmest at bytte plads med disse arter i fødekæden, da dens mund er stor nok til at spise deres yngel – og det på trods af, at den kun er ca. 4 cm lang.

centorganisation (DPPO), Esben Sverdrup-Jensen.

havgalt vest for Irland sideløbende med forskning og forvaltning.

Hundestejler bliver brugt i produktionen af fiskemel og fiskeolie.

WIN-WIN SITUATION FOR FISKERIET OG ØKOSYSTEMET DPPO fremstiller derfor det forslag, at der indføres forsøgsfiskeri på hundestejlen, hvilket vil komme såvel økosystemet til gode samt give et nyt og tiltrængt økonomisk potentiale for fiskerne i Østersøen.

”Det er vigtigt at understrege, at det ikke nødvendigvis er et fiskeri for de største pelagiske fartøjer, men snarere et attraktivt fiskeri for de mindre trawlere,” siger Esben Sverdrup-Jensen.

YDERLIGERE TILTAG FOR BALANCE I ØKOSYSTEMET I forbindelse med at genskabe balancen i økosystemet, appellerer DPPO samtidig til, at der også skal kigges på at hæve brislingekvoten, samtidig med at sildekvoten falder. Det har fiskerne efterspurgt, og det bakkes op af den videnskabelige rådgivning.

”Præcis hvilke faktorer der er på spil i forhold til hundestejlen er svært at sige, men der er ingen tvivl om, at det påvirker økosystemet i voldsom grad, da hundestejlen spiser den fisk, andre fisk skulle have spist samt æggene fra nogle af de traditionelle spisefisk. Det ser ud til at flere arter som følge heraf er ved at være væk langs kysterne,” siger direktør i Danmarks Pelagiske Produ-

”Vi foreslår ikke et ”wild west” fiskeri, men en tilgang hvor fiskeri og videnskabeligt arbejde skal følges ad. På den måde får vi en bedre forståelse af hundestejlebestanden, samtidig med at fiskerne får en indtjeningsmulighed ovenpå torske- og sildekollapset,” siger Esben Sverdrup-Jensen. Han sidestiller fiskeriet med en lignende situation, da der blev fisket

KRÆVER UNDTAGELSE FRA EKSISTERENDE REGULERING Hundestejlen er en meget lille fisk, og derfor kræver et eventuelt forsøgsfiskeri en undtagelse fra den eksisterende regulering, da der skal gives lov til at fiske med mindre maskestørrelser. ”Der er god ræson i det her, i forhold til truslen mod det eksisterende økosystem og i forhold til fiskeriets nuværende krise,” siger Esben-Sverdrup-Jensen.

”Brislingebestande i Østersøen er i vækst, imens den centrale sild går ned. Det har fiskerne længe vidst. Nu fremgår det endelig af ICES rådgivningen, og det skal naturligvis også afspejles i kvotefastsættelsen,” siger Esben Sverdrup-Jensen.

JOB

MARITIME medier Maritime Medier søger journalist med interesse for det maritime til på fast freelancebasis at være med til at levere spændende artikler til vores forskellige maritime platforme. FiskerBladet • FiskerBladet.dk • Magasinet MARITIME Maritime.Direct • Danish Maritime Fair • Virtual Maritime Fair

Interesseret?

Så skriv eller ring til René på rw@mmg.dk 2889 4955

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

AF JENS NØRGAARD

KRONER OG ØRE AFGØR ET RIGTIGT MOTORVALG

På tærsklen til det store Europa fra Bulgarien og Sortehavet, Middelhavslandene Grækenland og Italien i syd til havet omkring Danmark og de Skandinaviske farvande i nord, ligger en af vort lands ældste producentvirksomheder med 120 års erfaring i det mindre motorsegment til den maritime verden. Det drejer sig om Bukh Motor A/S, der ligger tæt på den dansk-tyske grænse i Kruså. Virksomheden er en fusion mellem Bukh traktor i Kalundborg og den nok så kendte Callesen Motorfabrik i Aabenraa i Sønderjylland.

Den danske motorfabrik Bukhs nyeste og foreløbig største enhed til den maritime verden Bukh D13 her som profil. FOTO: BUKH MOTOR

Udadtil har Bukh ikke gjort så meget væsen af sig på matriklen ud til Flensborgvej, der er forbindelsen fra Aabenraa til Tysklands nordligste by Flensborg. Kommer man inden for murene i den tidligere danske base for den tysk ejede biludstyrsvirksomhed Hella, så ser verden anderledes ud.

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

Hovedsproget hos den globalt arbejdende marine motorproducent er engelsk og den gennemgående farve fra traktortiden i det vestsjællandske er stadig rød som en Ferrari. Bukh benyttede farven længe før den italienske bilproducent.

Fra den første 1 cylinder Callesen glødemotor fra århundredskiftet til dagens produktion af højteknologiske mekaniske motorer, har koncernen bygget ikke færre ens 110.000 motorer heri iberegnet Callesens berømte 2 takt motorer til coasterflåden.

ØKONOMIEN AFGØRENDE Valget af motorer til nutidens fiskerflåde er et tillidsspørgsmål mellem skibsdesigner, byggeværft og reder/skipper, og i sidste ende ofte finansieringsinstitut. Det er ikke altid at samarbejdet går op i en højere enhed. Økonomien kan vælte læsset

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Det kræver erfaring hos den enkelte fiskeskipper, når han afgiver ordre på et nyt skib. For det første bør man vide noget om begrebet ”TCO” Total Cost of Owner Ship, (totalomkostninger, red.), hvad er det værste man eventuelt kan komme ud for i den operationelle fase af skibsdrift, ”Down Time” eller som bekendt ”Breakdowns” og unplanned maintenance. Hvorledes ligger beregningerne på en motor i dens levetid på ca. 7-8 år eller hele afskrivnings periode. FiskerBladet har besøgt Bukh Motor i Krusaa, hvor vi har mødt den internationalt erfarne direktør, Bo Lindy Jensen, der vil være kendt i fiskerkredse som tidligere direktør på det daværende Wärtsilä i Hirtshals. I 2012 lukkede de finske ejere både værft og dok i den nordjyske færge- og fiskerby. SNAK MED VÆRFTET Påtænker man at investere i et nyt skib så tag en snak med værftet først og gør dig klart hvorledes skibet skal benyttes begynder Bo samtalen: I varmt farvand, koldt, fersk eller saltvand. Er det f.eks. i en bjergsø i højderne i Indonesien eller ved Grønland og Nord Norge, Nordsøen eller Østersøen. Hvad med længde, bredde, dybgang og marchhastighed/servicefart. Så er der lige det med propelleren/propulsion – single, twin eller triple? Skal propelleren være 3 bladet, 4 eller 5 bladet osv. Spørgsmålene kan være mange, fortæller Bo Lindy Jensen videre til dette magasins udsendte. Oveni kommer stillingtagen til

styrepult, produktionsdæk, og generel indretning bl.a. til besætning etc.

FOTO: JENS NØRGAARD

efter devisen - hvad der er sparet er tjent.

I marineindustrien samarbejder Bukh med marine udstyrs producenter verden over som Volvo Penta, General Motors, Hyundai Sea Sall med flere. På først nævnte tilbyder vi egen SOLAS klassificering. Det gælder f.eks. D13 serien Heavy/Light Duty på 400 til 1000 hk, med Torque/Moment optil 3000 Newton meter. Det er drejningsmomentet på den kraft der skal bruges, når noget skal drejes rundt. D13 serien er en motor med lave omdrejning. Motoren er mere end gennemtestet ved normal drift på op til 2000 timer om året. Det er en ”full performer”, let at vedligeholde og nem at få reservedele til. HYUNDAI PRESSER PÅ Der er tale om en helt ny generation fra den sønderjyske motorproducent som foruden den før omtalt Bukh VP D13 også omfatter den noget mindre Bukh VP D8 og D6. Begge maskinenheder udmærker sig også ved lavt støjniveau og lav vibrations frekvens. En af de mere populære motorer i øjeblikket er Koreanske Hyundai Sea Sall, den 12,7 liters Diesel Power 6 cylinder L 13 serie. Bare for at nævne nogle af de mange typer der findes i markedet, fortæller Bukh direktøren videre.

V8 6.6L Power Range: Bukh V8 6.6L er en super kompakt letvægts dieselmotor som amerikanerne elsker den slags motorer. Motoren er beregnet til redningsskibe, militære enheder arbejde- og fritidsfartøjer der f.eks. skal trække en dragesejler i luften. Her kigger international direktør, Bo Lindy Jensen, på herligheden før den kommer i sin kasse til eksport efter de sidste test.

Det er sådan set lastbil- og entreprenør-industrien der har hjulpet marineindustrien til de motortyper vi kender i dag. Om man kører en Volvo lastbil eller arbejder med en gravko fra samme selskab, så er motorerne ofte de samme – gennemprøvet under vanskelige

betingelser. Vi kommer ind i billedet når motorerne så skal godkendes til marineformål i forhold til kravene i SOLAS.

industrien. Disse motorer er vi så i gang med at bygge om, så de kan klassificeres til f.eks. saltvandskøling etc. Disse motorer anvendes i High Speed Crafts som ambulanNetop nu lancerer Bukh nye cebåde, lods- og mandskabsfarmotorer. De er ikke i forvejen lavet tøjer til servicepersonale i vindinHundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1 til den maritime sektor men til dustrien eksempelvis.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

AF JENS NØRGAARD

FISKERE OG DYREPARKER I UNIKT FODERSAMARBEJDE

Kan fiskefoder gå hen og blive løsning for det kriseramt dansk fiskeri? Noget tyder på, at det kan blive højaktuelt. Under alle omstændigheder er såvel EUs fiskerifond, Aarhus Universitet og det danske konsulentfirma Aquamind i Hellerup samt Bæltfiskernes Fiskeriforening trådt ind i et samarbejde. Det kan få banebrydende proteinmæssig betydning for fremtidens foder baseret på fisk til dyreparker, akvarier og zoologiske haver.

Aarhus Universitet samt konsulentvirksomheden Aquamind undersøger netop nu næringsværdien for dyrene i bl.a. Zoo. Om vinteren skal fedtindholdet være højere. Derfor har vi udleveret forskellige prøver til dyrene i håb om at de kan lide det de får. Heri indgår selvfølgelig makrel og hornfisk i ”madpakken”. Kravene til fiskerne er, at det skal være udført som bæredygtigt fiskeri. Ellers vil der ikke være noget formål med forsøget, hvor der i første omgang er afsat 2 år til projektet, oplyser Allan Buch. INTERNATIONAL GENKLANG Tovholder i det nye projekt er partner i konsulentfirmaet Aquamind i Hellerup, Poul Tørring, som gennem flere år allerede har gjort sig gældende i EU sammenhæng i forbindelse med ny resultat orienteret fiskeri som netop nu er under skabelse. Oplægget har givet mere end international genklang i de førende medier World Wide. Aquamind var også med i opstartsfasen efter konksnegle på den jyske vestkyst i et samarbejde med Københavns Universitet og Skånsomt Kystfiskeri. Her foretog insti-

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

tuttet bl.a. en grundig bestandsvurdering af konksneglen, hvor alt tyder på at der er en stor bestand af konk i Danmark.

FOTO: JENS NØRGAARD

Fangster der ellers ville være uønsket kan ifølge formanden for Bæltfiskerne, bundgarnsfisker Allan Buch, Skrillinge ved Middelfart, gøres til penge. Et foreløbigt skøn peger på et marked på mindst 200 tons baseret på såvel industrifisk som discard fisk, hvor kiloprisen kunne ligge mellem 10 og 20 kr.

Det fik blandt andet den danske fiskekoncern Jeka A/S i Lemvig til at åbne op for et nyt konsummarked baseret på fiskeri i Nissum Bredning og Vesterhavet. Sammen med Europas største producent af brunkrabber norske Hitramat AS syd for Trondheim, fortsatte Jeka sit udviklingsarbejde med forædling af taskekrabber. Planen var en produktion på 400 tons årligt. Nordmændenes produktion lå for nu knap tre år siden på 3.500 tons krabber om året. UDNYTTER HAVETS RESSOURCER Lemvig-koncernen gik med sit initiativ direkte i fodsporet på den tidligere fiskeriminister Eva Kjer Hansens, (V), daværende appel til industrien og fiskerne om at udnytte havets ressourcer optimalt. Ifølge Poul Tørring er markedet for produktion af dyrefoder baseret på fiskeingredienser stort. Både udlandet og vores hjemlige dyreparker, zoologiske haver ect. er interesseret, og for fiskerne kan det gå hen og blive en god forretning. Den uønskede bifangst som små sild og kutling som i øvrigt er en hofret for torsk, når den jager føde på dybt vand, makrel og hornfisk samt fisk fra ferskvand, får pludselig en anden betydning.

Bundgarnsfisker Preben Hansen gør en 25 kg sæk klar til strandkrabber medens sønnen Andreas står parat til at overtage. Projektet stopper ikke her fortsætter Poul Tørring. Vi er netop i gang med at samle nogle tons krabber som vi skal bruge til konsum. Planen er at de skal indgå i suppeproduktion. Til at hjælpe os med krabbefangsten fra den øvre del af Lillebælt til kysten ud for Als får vi hjælp af fisker Carlo Bork, Augustenborg, som går målrettet efter skaldyrene. FERSKVANDSFISK NY RESSOURCE Bundgarnsfirsker Preben Hansen og sønnen Andreas i Snoghøj, som driver deres fælles fiskeri virksomhed Lillebælt Fisk med bl.a. eget røgeri, tror på at forsøget kan blive alletiders i fuld

skala. Det kan jo være, at de små hornfisk også kan udnyttes som dyrefoder, tilføjer Preben Hansen. Derudover venter de to fiskere sig meget af resultaterne fra ferskvandsfiskene som bras, aborre og skaller som ikke er konsum egnet. De arter henter vi i Ry Nørre Skovs vand, Ry Møllesø, Kulsø og Gudensø. For aftagerne af fisk vil forsyningssikkerheden være afgørende for det samlede forsøg. Det kræver at vi er en større gruppe, der bidrager til en samlet opblomstring i fiskeriet, slutter bundgarnsfisker Preben Hansen, Snoghøj.

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

FOTO: LÆRKE WORSØ

Ved at hjælpe med dokumentationen af fiskebestandene, håber DPPO at kunne bidrage med såvel relevant forskning som et grundlag for mere retvisende kvotere

AF LÆRKE WORSØE

DPPO ANSÆTTER PH.D. STUDERENDE Danmarks Pelagiske Producentorganisation har ansat franskmanden Paco Rodriguez-Tress, som fremover skal lave ph.d. på DTU Aqua sideløbende med arbejdet for DPPO.

Paco Rodriguez-Tress har en master i oceanografi og havmiljøer fra Pierre and Marie Curie Universitet i Paris i 2013, og har sidenhen arbejdet med indsamling af akustisk data på fartøjer i såvel Frankrig som Tyskland. Og det er da også netop, hvad han skal skrive ph.d. omkring, sideløbende med arbejdet for DPPO. ”Det har altid været mit mål at videreuddanne mig med en ph.d., så jeg er meget spændt på projektet. Jeg skal ud på fartøjerne og samle data, sideløbende med at jeg arbejder på den teoretiske del på DTU Aqua under vejledning af seniorforsker Stefan Neuenfeldt,” siger Paco Rodriguez-Tress.

VIL BIDRAGE TIL FORSKNINGEN DPPO’s interesse i at ansætte en ph.d. studerende ligger blandt andet i, at fiskerne dermed vil kunne bidrage med nyttig viden til forskning såvel som fiskeriforvaltning. ”Vi har længe haft et ønske om som erhverv at bidrage mere til videnskaben og forvaltningen af fiskeriressourcerne. Vores fiskeres udstyr til akustiske målinger er lige så godt som forskernes. Til gengæld sejler vores fartøjer op mod 300 dage om året, hvilket vil give en langt mere omfangsrig dataindsamling, som igen vil kunne give et langt mere sikkert resultat i forbindelse med forskning og kvotefastsættelser. Jo

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

sikrere et resultat, desto mindre usikkerhedszone skal der regnes med,” siger Chefbiolog i DPPO, Claus Sparrevohn.

DPPO er, at organisationen kommer til at stå stærkere på deres medlemmers vegne, når kvotediskussionerne spidser til.

Det er planen, at Paco RodriguezTress skal bruge året ud på at udarbejde en praktisk manual til indsamlingen af data, forud for selve indsamlingen og forskningen på resultaterne. Håbet hos

”Vi mener, at der er grund til at sætte kvoterne for blandt andet makrel og brisling op. Dette projekt vil give os et bedre grundlag for at dokumentere dette overfor ICES,” siger Claus Sparrevohn.

www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

AF JENS NØRGAARD

HIRTSHALS RESTAURANT LØB MED ”ÅRETS SILD”

Trods Corona-situationen lykkedes det igen i år arrangørerne af Hirtshals Fiskefestival at stable kåringen af ”Årets Sild” 2020 på benene på en søndag den 20 september – nu uden publikum. Det blev den lokale restaurant Lilleheden der løb med pokalen foran sine syv medkonkurrenter. Arrangementet blev afviklet i Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Et kompetent dommerpanel med den gastronomiske revser Bo Jacobsen og den kritiske madanmelder på Dagbladet Børsen, Ole Troelsø, uddannelsesleder på kokkeskolen i Hjørring, Dennis Kindberg, direktør for Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Esben Sverdrup-Jensen og direktør for sildevirksomheden Tenax, Anette Ladefoged udgjorde de skarpe smagsdommere.

Vinder af ”Årets Sild 2020” blev Ejvind Kjeldsen-Jensen, (th), med assistance af Rasmus Pedersen.

Arrangementet i Hirtshals blev afviklet i et samarbejde mellem Hirtshals Fiskefestival, Nordsøen Forskerpark, Nordsøen Oceanarium, Danmarks Pelagiske Produ-

centorganisation og Tenax. Sidstnævnte vil i folkemunde nok mest være kendt for sit brand ”Lykkeberg 1899” hvor fokus er den gammeldags modne sild. Blandt deltagerne i konkurrencen om ”Årets Sild” var nogle af landets mest toneangivne smørerbrødsrestauranter som Hotel Baltic på Als, Aamanns 1921, HOS i Odense, Århusianske Skovmøllen og Musikkens Spisehus i Aalborg. Restaurant Lilleheden vandt med imponerende 604 point foran den københavnske frokostrestaurant Aamanns 1921. Den fynske

Restaurant HOS gik med 3. pladsen. Det var en stolt restauratør Ejvind Kjeldsen-Jensen der tog imod hædersbevisningen. Restauratøren rettede en speciel tak til dommerne i sin takketale efterfølgende hvor han fremhævede: Med jeres deltagelse har i været med til at sætte fokus på silden og det gode håndværk! Vintersilden skal nu omformes til en sild på glas under brandet Lykkeberg 1899 med Hirtshals Fyr på glasset. Det vil ske umiddelbart på den anden side af årsskiftet.

Så smukt og veltilrettet tager ”Årets Sild 2020” sig ud på tallerken.

FOTOS: HIRTSHALS FISKEFESTIVAL

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

Emli 1 Skagen: Trawleren S226 ”Emli Pilegaard” – arkivfoto – da den tidligere på året anløb Skagen Havn.

AF JENS NØRGAARD

-TUN PÅ 178 KILO UNDER HAMMEREN I HANSTHOLM

Efter et træk på næsten tolv timer på kanten mellem Nordsøen og norsk sokkel besluttede fiskeskipper på Skagen-trawleren S226 ”Emli Pilegaard”, Simon Jensen, at hive trawlet hjem sidst på eftermiddagen torsdag den 27. august. Det var som vanlig rejer de fiskede efter, så overraskelsen var stor da de fik øje på en kæmpe bifangst i form af en tun der stadig sprællevende forsøgte at kæmpe sig ud af maskerne i trawlet.

Halvdelen af fisken hang ude af maskerne den anden halvdel sad fast i trawlets sorteringsrist. Længere kom tunen ikke før besætningsmedlemmerne Mark og Jesper foruden skipper fik tunen frigjort ned på dækket. Tunen stod dog ikke til at redde eller til genudsætning. Hurtigt blev det besluttet at rense tunen ved at hejse den op i halefinnerne med dækskranen og rense ”kæmpen” samt fire den ned i lasten og lagt på is. Tunen skulle snarest mulig på auktion, men vi kunne lige nå at lave et træk mere efter rejer eftersom vi har døjet med dårligt vejr nogle dage. Kursen blev efterfølgende lagt om mod Hanstholm hvor fisken kom på morgenauktionen fredag den 28 august.

AUKTION I HANSTHOLM I rensevægt blev den store tun vejet til 178 kilo. Hanstholm Fiskeauktionen fik tunen solgt for 190 kr./kg. Den endte sine dage udskåret i steaks hos supermarkeds kæden Meny i Aalborg hvor den som steaks indbragte 600 kr. /kg. Efter auktionen i Hanstholm stak ”Emli Pilegaard” igen til havs med kurs mod hjemhavnen Skagen. Dog forinden kunne vi på vejen hjemover lige nå et træk mere efter rejer, da der var et rejebehov i Skagen der lige skulle dækkes. -Et spændende døgn på havet mellem dansk og norsk zone med en oplevelse vi næppe ville have været foruden efter nogle ”sure” døgn med blæsevejr, slutter fiskeskipper Simon Jensen.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

fter rensning af tunen er besætningsmedlemmerne Mark, (tv.), og Jesper ved at gøre klar til at få tunen lagt på is.

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

AF JENS NØRGAARD

LAKSEEKSPORT FRA MIDTNORGE TIL SULTNE EUROPÆISKE GANER I en kæmpe satsning er de norske kysthavbrug i Midtnorge nu i gang med et større eksportfremstød af fersk norsk laks til det europæiske marked. Det sker i første omgang via Rotterdam på bl.a. færøsk tonnage med godsfærgen ”Akranes” som tidligere har gennemgået en større ombygning på Fayyard/Lindø. Oplægget til det nye fremstød er et resultat af samarbejdet mellem kysthavns alliancerne fra Trondheim i syd til den nordlige del af Trøndelag mod Lofoten. ”Akranes” har tidligere sejlet med nye biler fra bl.a. USA til Vestindien i ejerskabet af det norske rederi United European Car Carriers i Oslo – et RO/RO rederi, oprettet i 1990 med base i Oslo. Skibet er imellemtiden overtaget af det ekspanderende færøske Smyril Line Cargo, hvor det bl.a. har trafikeret mellem Island, Færøerne og Hirtshals samt Island-Rotterdam i øvrigt i et tandem med søsterskibet ”Mykines”. De midtnorske havbrugere går til ”stålet” med eksportfremstødet af ferske laks, idet producenterne af laksen foruden Smyril Line Cargo indgår en lignende aftale med North Sea Container Line NCL i Haugesund. Rederiet har indsat det nyeste container- og feederskib ”Coneste” i den sammenhæng mellem Midtnorge og Rotterdam ligeledes i en ugentlig turn around.

At havebrugerne indsætter to skibe på rundturen til Europa i sit shortsea projekt skyldes ikke mindst den stigende konkurrence fra landevejstransporten og prispolitikken på samme område.

en positiv miljøgevinst, færre store trailer på de norske veje og færre ulykker. Kort sagt er der tale om en win, win situation for det norske samfund, fortsætter logistikchefen, og naturligvis for skib, miljø og havbrugserhvervet.

POSITIV MILJØGEVINST Vi ser frem til at få testet søtransporten af fersk fisk fra Midtnorge. Forhåbentlig bliver det til gavn for havbrugerne og forbrugerne. Tingene hænger ligesom sammen. Det fortæller logistikchef ved Lerøy Seafood Group ASA, Espen Andersen, fra gruppens hovedafdeling i Bergen til Norwegian Seafood Council. Lerøy Seafood hører til de største i Norge inden for sit felt med produktion, distribution af fisk og skaldyr bl.a. nær Trondheim.

Her i FiskerBladet har vi tidligere beskæftiget os med transport af norske fiskeprodukter i trailertrafikken mellem Norge og Danmark. Det skyldtes bl.a. de mange dødsulykker på det norske vejnet, ikke mindst mellem Bergen og Stavanger. Her var det dansk-norske rederi Fjordline inde i billedet med specialskibe - Ro/Ro fartøjer - udelukkende til transport af løstrailer. Aftalen strandede politisk og af økonomiske årsager.

Viser testen positive tendenser vil det få stor indvirkning på det fremtidige transport billede på de norske veje. Der bliver i så fald tale om

ET PLUS FOR VARESTRØMMEN Samarbejdet mellem lakseproducenterne og den norske dagligvare-

branche – begge med stort transport volumen gør, at den direkte godstransport ad søvejen kan blive et plus for varestrømmen til/ fra Midtnorge. Ved at fjerne 6.500 vogntog fra de norske veje over de næste par år i testperioden er et stort miljømål kommet i hus takket være de norske lakseproducenter Optimismen til succes er stor blandt medlemmerne af styregruppen i det norske shortsea-projekt. I alt fem rederier deltog med tilbud i forhold til kravspecifikationerne. Blandt dem var det kun NCL og Smyril Line Cargo der kunne godkendes af transportkøberne. Det betyder at det nu for første gang bliver muligt at eksportere ferske fiskeprodukter direkte fra Midtnorge til Europa til konkurrencedygtige priser. Det oplyser projektleder, Ann Iren Holm Rise, fra Kysthavnsalliancen ligeledes til Norwegian Seafood Council.

FOTO: SMYRIL LINE CARGO

Det 138 meter lange kombiskib M/S ”Akranes” fra Smyril Line Cargo i Thorshavn på Færøerne der nu er indsat på en toårig testfart mellem Midtnorge og Rotterdam i et turn around samarbejde med det norske feederrederi North Sea Container Line NCL i Haugesund som har indsat rederiets nyeste containerskib M/S ”Coneste” i farten.

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk

MAKREL OG ANDEN FED FISK FLERE GANGE OM UGEN KAN STYRKE BØRNS HJERNEFUNKTION Et nyt studie fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet indikerer, at indtaget af fed fisk kan påvirke hjernefunktioner hos skolebørn i positiv retning. Jo mere fed fisk børnene spiste, jo bedre klarede de sig i test, der målte koncentrationsevne og fleksibilitet i opgaveløsning. Forskningsresultater tyder på, at fisk er godt for hjernen, og det er en af Fødevarestyrelsens begrundelser for, at vi bør spise mere fisk. Der er dog kun få studier, der har undersøgt om et højt indtag af fed fisk – fx makrel, laks og sild - kan forbedre kognitive funktioner, som koncentrationsevne og reaktionstid, hos børn og resultaterne er langt fra entydige. Derfor iværksatte Projekt FiSK et studie, hvori 199 sunde og raske 8-9-årige børn i 12 uger skulle spise ca. 300 g fed fisk eller kylling hver uge. BØRN DER SPISTE FISK PRÆSTEREDE BEDRE I TEST Resultaterne viste, at børn der spiste fisk generelt scorede bedre i kognitive test sammenlignet med de børn, der spiste kylling. Mest markant faldt antallet af fejl i en koncentrationstest med 12 %. Studiet viste også, at børnene der spiste fisk blev 9 % bedre til at klare en kompleks opgave med flere modstridende regler. Dette indikerer, at fisken øgede børnenes kognitive fleksibilitet. Jo mere fisk børnene spiste, jo større var effekten, og alt peger på, at det kan tilskrives fiskens indhold af omega-3 fedtsyrer. ”Baggrunden for at vi interesserer os for, om fisk kan påvirke hjernen er, at omega-3 fedtsyrer primært ophobes i hjernen, og at vi fra studier i dyr ved, at de tydeligste mangelsymptomer er ængstelse og nedsat læring. Resultater fra studier i børn er ikke entydige, og det kan måske skyldes, at der er

forskel på hvilke hjernefunktioner, man har undersøgt og de test, man har brugt. Vi har derfor brugt en bred vifte af test, som måler forskellige kognitive funktioner på flere måder”, forklarer Lotte Lauritzen, som er professor MSO i bioaktivt fedt og menneskets sundhed på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Hun fortsætter: ”Det er interessant, at resultaterne indikerer en forbedring i, hvordan børnene præsterede, men det skal understreges, at ingen af testene målte børnenes IQ eller indlæring. Desuden vil de observerede effekter sandsynligvis ikke have væsentlig betydning for, hvor godt det enkelte barn klarer sig i skolen, men en generel forbedring af børns kognitive funktioner kan være relevant på befolkningsniveau.” FORÆLDRENE OPLEVEDE, AT BØRNENE FIK DET BEDRE, NÅR DE HAVDE SPIST FISK Studiet undersøgte også børnenes psykosociale styrker og svagheder ved hjælp af spørgeskemaer, som anvendes i undersøgelser af børns trivsel. Opgørelsen af forældrenes svar viste en 16 % reduktion i deres oplevelse af psykosociale vanskeligheder hos de børn, der havde spist fisk i forhold til dem, som fik kylling. Forældrene oplevede især, at børnene blev mindre tilbøjelige til at bekymre sig og vende deres problemer indad, efter at de havde spist fisk. Børnene oplevede dog ikke selv, at de fik det bedre af at spise fisk.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

”Vores resultater skal fortolkes lidt forsigtigt, da det er muligt, at forældrene kan være påvirkede af den store interesse, der er for omega-3 fedtsyrers effekt på sociale færdigheder, fx hos børn med ADHD. Resultaterne fra vores studie er dog i tråd med det, man tidligere har fundet i andre studier.” udtaler Lotte Lauritzen. Alt i alt underbygger studiet, at indtag af fisk og omega-3 fedtsyrer kan påvirke hjernen. ”Selvom vi ikke kan sige, at man bliver klog og lykkelig af at spise fisk, så vil jeg alligevel anbefale, at man giver sine børn mere fisk. Et ekstra plus ved fisken er, at man - ud over et øget indtag af omega-3 fedtsyrer - også får en række andre vigtige næringsstoffer, specielt D-vitamin, som er en mangelvare her på vores breddegrader”, slutter Lotte Lauritzen, som sammen med ph.d.-studerende Marie Nygaard Teisen er hovedforfatter på artiklen.

FEDE FISKEFAKTA Fødevarestyrelsen anbefaler 350 g fisk om ugen, hvoraf cirka 200 g skal være fed fisk. Både børn og voksne bør spise fisk to gange om ugen til aftensmad og flere gange om ugen som pålæg. Fede fisk som laks, sild, og makrel indeholder over 6 g fedt per 100 g fisk. De har derfor et højt indhold af langkædede omega-3 fedtsyrer. Fede fisk er også en vigtig kilde til D-vitamin, og de har generelt et lavt indhold af kviksølv og dioxin. Ifølge Fødevarestyrelsen er omega-3 fedtsyrer særlig vigtige under vækst og udvikling. De har betydning for fødselsvægten og er vigtige for fostre og spædbørns nervesystem og hjerneudvikling, synssans, indlæringsevne og hukommelse. Børn og gravide bør spise fisk, og det er vigtigt at variere mellem forskellige fiskearter og mellem magre og fede fisk. Det tilrådes, at børn mellem 3-14 år og gravide højst spiser 100 g rovfisk (fx rokke, helleflynder, smørmakrel, sildehaj, gedde, aborre og sandart) og 1 almindelig dåsetun om ugen. Børn mellem 0-3 år bør slet ikke spise rovfisk eller dåsetun. Et gennemsnitligt dansk skolebarn spiser typisk 100 g fisk om ugen, og mere end hvert 10. barn spiser slet ikke fisk.

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 2 0

SEAMASTER MARINE ELEKTRONIK

FÅ NYT LIV I DIN KNS ANTENNE Slut med nedgang i hastigheden sidst på måneden. Opgrader din A6 eller A9 KNS V-Sat antenne med et forbedret abonnement fra SeaMaster ApS. Samme hastighed gennem

HELE MÅNEDEN Du får en mere

Vælg mellem flere

STABIL FORBINDELSE

VI HAR ALTID KONKURRENCEDYGTIGE PRISER

ATTRAKTIVE løsninger

SeaMaster ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg | Tlf. +45 7512 0444 info@sea-master.dk | www.seamaster.dk