MARITIME DKK 49,50
64. ÅRGANG · NOVEMBER 2020 NR. 11
A superb agreement Teknologisk vidunder På tærsklen til millioner
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
FISKERBLADET 11-2020
TOPHISTORIE
HAVNENYT
13
6
10
4
Det er stort – det er meget stort! Thyborøn Havn har i 10 år arbejdet på at få vanddybden i Thyborøn Kanal og dermed i indsejlingen til havnen forøget. Efter overdragelsen af oprensningsansvaret i 2019 indsendte vi straks en ansøgning til Kystdirektoratet om miljøtilladelse til at foretage uddybningen af indsejlingen til Thyborøn Havn. I disse COVID-19 tider har det taget tid at få ansøgningen behandlet og få et endeligt svar herpå. Men nu er det en realitet, tilladelsen er i hus, og det er simpelthen en kæmpe fornøjelse!
TEKNOLOGISK VIDUNDER NU UDE PÅ JOMFRUTUREN Det nordjyske skibsværft i Strandby, Jobi Værft A/S, har netop afleveret sin seneste nybygning HG281 Elin til Rederiet Tindskard og skibets reder Elin Vigarsdottir Tindskard i Hirtshals. Skibet er et sandt teknologisk vidunder og netop nu det mest moderne fiskefartøj i norden. Elin, der er værftets nybygning nummer 117 får Hirtshals som hjemhavn. Den skal sejles af to besætninger 2x3 mand plus to lærlinge og har været knap to år undervejs fra de første streger og kontrakten blev tegnet frem til afleveringen fra værft.
”A SUPERB AGREEMENT FOR BRITISH FISHERMEN” Brexit fylder forsiderne og vi nærmer os den afgørende deadline for briternes farvel til EU-samarbejdet. Fiskeri er blevet en central slagmark i skilsmisseforhandlingerne og i bestræbelserne på at lande en aftale som er tålelig både i Bruxelles og i London. For dansk fiskeri er det alvor, mere end 40% af de danske fangster tages i det der i 2021 bliver britisk farvand. Mere end 16.000 jobs understøttes af danske fiskeri, fortrinsvis i sårbare kystsamfund i Nord- og Vestjylland.
NORDJYSK VÆRFT MANGLER ORDRE PÅ NYE FISKESKIBE - Vi gør hvad vi kan i forhold til at sikre os nybygningsordre på fiskefartøjer. Det siger teknisk leder, Bjarke Faurholt Jensen, Jobi Værft A/S i Strandby nord for Frederikshavn. Her er man mest kendt for at håndtere de mindre flådeenheder i fiskeriet både design og kvalitetsmæssigt. Det nordjyske værft beskæftiger 50 medarbejdere og syv lærlinge indenfor forskellige fagområder som f.eks. skibsmontage, motor, hydraulik, 3D design og indretning.
TILLADELSE TIL AT UDDYBE SEJLRENDE!
14
KVINDE PÅ EN MANDEARBEJDSPLADS Mød Dianna Abildtrup hos Thyborøn Nordsøral A/S
15
MASCOT INTERNATIONAL A/S VÆLGER THYBORØN HAVN
16
GENBRUG AF SNURREVODSTOV Drift og vedligeholdelse af et fiskefartøj inkluderer også udskiftning af nedslidt fiskegrej. Snurrevodstovet fra fisketeknikken flyshooting indenfor konsumfiskeri er et godt eksempel herpå. Kordelerne i tovet bliver slidt ned i løbet af to år med fiskesæsoner fra juni til november. Så er der behov for udskiftning til et nyt sæt snurrevodstov.
18
NYT HIGH-SPEED BUNKRINGSKONCEPT
20
TOBIS - SIDSTE ÅR FØR BREXIT BLIVER ET GODT ÅR
Trawler
Waterflow
28
Næste års kvoter for Østersøen blev offentliggjort i oktober. Hvad angår resultaterne for det pelagiske fiskeri, vakte de en blanding af glæde og positivitet, men også af stor skuffelse og ærgrelse hos Danmarks Pelagiske Producentorganisation, som kalder dele af kvoterne decideret uansvarlige.
Exclusion
21
SEKS FARTØJER INDGÅR I UDVIDET FORSØGSFISKERI MED EXCLUDER Sidste år stod Danmarks Pelagiske Producentorganisation i spidsen for et forskningsprojekt baseret på forsøgsfiskeri med excluder indenfor sperlingefiskeriet. Projektet viste så gode resultater, at DPPO har valgt at udvide forsøget, som i år vil foregå i samarbejde med hele seks forsøgsfartøjer.
24
22
DPPO FORTSAT FORTRØSTNINGSFULDE OMKRING BREXIT
DANSKE KYSTFISKERE PÅ TÆRSKLEN TIL MILLIONER Noget tyder på at den danske stat og dermed politikerne er ved at bløde op i sagen omkring det certificerings kaos der hersker i forhold til eksport af læbefisk til norske dam- og havbrug. Som reglerne er i dag er det ulovligt ifølge en EU-regel, som Norge er tilsluttet, at flytte eller eksportere læbefisk uden gyldigt sundhedscertifikat.
30
Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194
HE MARINE OG DP MARINE SLÅR SIG SAMMEN HE Marine har købt DP Marine i Thyborøn. HE Marine ønsker at styrke sin position i markedet for elektronik, og DP Marine er i den forbindelse det helt rigtige match.
Vi har nu passeret 15. oktober, som egentlig var den endelige deadline for at få en brexit handelsaftale. Alligevel er direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Esben Sverdrup-Jensen, fortsat fortrøstningsfuld i forhold til at finde en løsning, der tilgodeser fiskeriet.
KOLOFON
KVOTERNE FOR ØSTERSØEN VÆKKER BÅDE GLÆDE OG STOR SKUFFELSE
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rene@fiskerbladet.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Lærke Worsøe, lw@fiskerbladet.dk Bent Mikkelsen, bent@fiskerbladet.dk ADMINISTRATION Lone Wulff, adm@fiskerbladet.dk ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk
UDGIVER FiskerBladet ApS Dir. René Wittendorff rw@MaritimeMediaGroup.dk Tangen 9 8200 Aarhus N Telefon: +45 70 20 41 55 LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg Profiler er betalte journalistiske produkter.
MARITIME DKK 49,50
64. ÅRGANG · NOVEMBER 2020 NR. 11
A superb agreement Teknologisk vidunder På tærsklen til millioner
Næste udgave: 4. december 2020
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
AF ESBEN SVERDRUP – JENSEN, DIREKTØR, DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATION
PELAGISK PERSPEKTIV
”A SUPERB AGREEMENT FOR BRITISH FISHERMEN”
Brexit fylder forsiderne og vi nærmer os den afgørende deadline for briternes farvel til EU-samarbejdet. Fiskeri er blevet en central slagmark i skilsmisseforhandlingerne og i bestræbelserne på at lande en aftale som er tålelig både i Bruxelles og i London. For dansk fiskeri er det alvor, mere end 40% af de danske fangster tages i det der i 2021 bliver britisk farvand. Mere end 16.000 jobs understøttes af danske fiskeri, fortrinsvis i sårbare kystsamfund i Nord- og Vestjylland. Områder hvor fiskeriet er omdrejningspunktet for aktiviteten omkring havnene og hvor mulighederne for alternativ beskæftigelse er stærkt begrænsede.
For Danmark er fiskeriet en hovedprioritet i brexitforhandlingerne, det understregede Statsminister, Mette Frederiksen igen, da hun mødtes med repræsentanter fra organisationerne og forarbejdningsindustrien på havnen i Skagen den 22. oktober i år. Danske fiskeriinteresser var også i centrum i begyndelse af 80erne da man forhandlede grundstrukturen i EU’s Fælles Fiskeripolitik. Faktisk blokerede Danmark dengang i flere omgange for den endelige vedtagelse af den aftale, der til sidst faldt på plads i 1983. For Danmark og de danske fiskere var det i sær-
deleshed de meget store gevinster UK stod til at få, som var problematiske. Begunstigelsen af britiske fiskere og de særlige hensyn til kystsamfund i Skotland og Nordirland kom nemlig på bekostning af især danske fiskere. Forhandlingerne om fordelingen af kvoter tog dengang udgangspunkt i medlemslandenes registrerede fangster op igennem 1970erne. Allerede dengang havde den danske pelagiske flåde udviklet et meget betydeligt fiskeri på bl.a. makrel i vestlige farvande. Britiske fiskere havde derimod ikke i samme grad, set mulighederne i pelagisk fiskeri. Derfor søgte de særlig kompensation for sårbare kystsamfund og for tabte fiskerimuligheder omkring bl.a. Island – og de fik præcis hvad de bad om. Thatchers fiskeriminister, Peter Walker, jublede derfor da aftalen endelig faldt på plads i 1983. Til Fishing News kaldte han den: ”A superb agreement for British fishermen”. Nogle siger at ”mands minde” blandt fiskere er godt 14 dage. Det er måske rigtig i Storbritannien, hvor fiskere, presse og politikere i dag har glemt alt om Thatcherregerings fiskerisejr i 1983, mere end 10 år efter UK havde meld sig ind i EF-samarbejdet. I brexitforhand-
4
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
lingerne omtales EU’s Fiskeripolitik som en historisk uretfærdighed og et lysende symbol på hele EUsamarbejdes svigt af britiske interesser. Men i Danmark og i resten af Europa glemmer man ikke de mange fordele britiske fiskere fik da den fælles fiskeripolitik faldt på plads i 1983. Kigger man i arkiverne og regner lidt på værdien af de særlige britiske hensyn, så blev EU’s Fælles Fiskeripolitik i sandhed en ”superb” aftale for UK. For En række bestande fik UK, pga. sårbare kystsamfund, i form af de særlige ”Haag Præferencer” tildelt 15,6% mere kvote end de registrerede fangster ville have givet. Over de seneste 10 år har den ekstratildeling givet en bonus til britiske fiskere på mere end 100 mio. euro årligt. Som kompensation for tabte fiskerimuligheder i bl.a. Islands farvand fik UK yderligere en gigantisk bonus: For 7 vigtige arter, bl.a. makrel fik de britiske fiskere i snit 26% mere kvote og yderligere hundredvis af millioner Euro end den oprindelige tildeling ville have givet. Alt sammen på bekostning af ikke mindst danske fiskere, som dengang måtte afgive betydelige fiskerimuligheder. Den fælleseuropæiske hukommelse er intakt når Brexitforhandlin-
gerne nu kulminerer. Det er klart, at de bonusser som britiske fiskere fik med medlemskabet af EU ikke umiddelbart kan tages med når man forlader klubben. For danske fiskere og vores kollegaer i resten af EU, er hensynet til opretholdelsen af langsigtet og bæredygtig forvaltning af havets ressourcer den højeste prioritet. Det er grundlaget for fiskeriet fremtid for den fortsatte udvikling af flåden og de tusinder af arbejdspladser, som er afhængige af friske landinger af fisk nu og i fremtiden. Vi er derfor overbeviste om at opretholdelse af den nuværende tildeling af fiskerirettigheder, gensidig markeds- og farvandsadgang er det bedste og mest ansvarlige udgangspunkt for en fremtidig handels- og fiskeriaftale imellem EU og UK. Vælger man derimod fra UKs side at fornægte historien og at tilsidesætte hensynet til langsigtet bæredygtig forvaltning, så må udgangspunktet nødvendigvis også være en kvotefordeling uden de mange fordele og bonusser fra 1983 og en aftale uden adgang til EU’s frie marked. Når man melder sig ud af et fællesskab, så mister man medlemsfordelene og så sætter man muligheden for en ”superb” aftale over styr.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
NOGVA HEIMDAL GIR OG PROPELL
Tilpasset ditt fartøy Nogva Heimdal leverer gir og propellanlegg til fartøy som har behov for stor trekkraft og utstyr som tåler hard drift i vanskelige forhold. Våre skreddersydde propellanlegg karakteriseres av: Robust utførelse Lite støy og vibrasjoner Lang levetid Minst mulig vedlikeholdsbehov
500 - 3500 hk NOGVA HEIMDAL PROPULSION AS heimdal.com
KAN DET BETALE SIG AT SEJLE TIL HANSTHOLM FOR AT BLIVE SERVICERET?
Ja, det kan det og det er der mange, der gør. Vi servicerer trawlere fra Norge, Frankrig, Tyskland og naturligvis Danmark. Så ja, det kan betale sig at sejle til Hanstholm. Vi arbejder effektivt, overholder budget og tidsplan, så fiskeriet kan genoptages hurtigst muligt.
TrawlerBoost™ Spar op til 30% brændstof og forlæng din trawlers levetid TrawlerBoost Servicetjek er et banebrydende koncept, som gennemgår alt, der påvirker energiforbruget ombord. Vi opstiller et komplet energiregnskab, der viser hvad hvert punkt koster og sparer på driften. Det er sund fornuft - for der er mange penge at spare. Og tjene!
Prof. Lundgrens Gade 22 · 7730 Hanstholm · Tel: +45 97 96 27 47 post@northseayard.dk · www.northseayard.dk
Et blik mod udrustningskajen hos Jobi Værft A/S i Strandby med HG281 Elin under klargøring.
FOTO: JENS NØRGAARD
AF JENS NØRGAARD
TEKNOLOGISK VIDUNDER NU UDE PÅ JOMFRUTUREN
Det nordjyske skibsværft i Strandby, Jobi Værft A/S, har netop afleveret sin seneste nybygning HG281 Elin til Rederiet Tindskard og skibets reder Elin Vigarsdottir Tindskard i Hirtshals. Skibet er et sandt teknologisk vidunder og netop nu det mest moderne fiskefartøj i norden. Elin, der er værftets nybygning nummer 117 får Hirtshals som hjemhavn. Den skal sejles af to besætninger 2x3 mand plus to lærlinge og har været knap to år undervejs fra de første streger og kontrakten blev tegnet frem til afleveringen fra værft. For de to besætninger der skal sejle Elin er der tale om optimale forhold i apteringen med enkeltmands lugar og i fabrikken samt dækket med mere. Sikkerheden ombord samt komfort har fyldt meget i rederens interesse samt kravet for optimale håndteringsforhold af fangsterne. Der er tale om en konsum- og industritraw-
6
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
ler. Stålskroget er bygget i Polen - Stettin-Swinoujscie området - der er kendt for sine mange skibsværfter. I øvrigt er det fjerde gang at Jobi får leveret fra samme polske værft. Fra værftet her i Strandby fører vi tilsyn med stålarbejdet. Så er vi sikre på kvaliteten. Udrustning
og design foregår ligeledes her i Strandby. Foreløbig har jeg fået fire skibe to på 24 m i længden og én på 22 m samt den noget mindre HM95 August - én kystfiskerbåd til snurrevod og garn. Det skib skal leveres ved juletid og får hjemhavn i Hanstholm. Skibet er bestilt af fisker Gert August Olsen, Thorup Strand.
Elins primære fangster vil bestå af jomfruhummer. Trawleren kan køre som fire rigget. Det gør det muligt at hente 25 procent ekstra hjem ved anvendelse af alle fire muligheder. SMÅ SKIBE JOBIS SPECIALE Skibet er på 24 meter i længden og 7,60 meter i bredden og kan
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
lynhurtigt rigges om til fangst af anden arter på bare få timer. Hovedmotoren er en Mitsubishi, hjælpemotoren er en John Deere. Lasten på 150 m3 har plads til 1000 kasser. Den kan deles op i tre rum, fortæller værftsdirektør, Jesper Faurholt Jensen, til FiskerBladet, da han fra sit kontor med panorama udsigt over Ålbæk Bugt præsenterer skibet lige udenfor vinduerne – ikke uden stolthed i sindet: -I Strandby kan vi det med de små skibe! Bag design og rådgivning står både skibsrederen Elin Tindskard og skibsingeniørfirmaet ShipCon i Frederikshavn. På sidelinjen bidrog rederens far den 76-årige Virgar Tindskard. Som navnet Tindskard allerede antyder er det en gammel Færøsk-familie som for mange år siden etablerede sig i Danmark med Hirtshals som udgangspunkt for fiskeri. Det blev senere til oprettelsen af Rederiet Beinur og en af Danmarks største pelagiske trawler HG62 Beinur takket være fremsynethed
af Tindskard familiens overhoved Virgar Tindskard. Ejerskabet i rederiet Beinur udgøres i dag af bl.a. Elin Tindskard to brødre. Fabrikken ombord på den nye trawler er en klasse for sig. Forenkling af arbejdsgangene, og minimal fysisk belastning er noget af gevinsten for en sustainable produktion ombord. Det handler i sidste ende om kvalitet. Således er håndteringen af jomfruhummeren forenklet ved at den sorteres direkte fra sorterbåndet til hummerskylleren og til slut til lasten - alt foregår elektronisk. Det handler om at fangsten behandles så skånsomt som muligt.
ShipCon Stort tillykke med HG 281 Elin og tusind tak for godt samarbejde. I ønskes god vind fremover.
TOUCH PC STYRER NY VERDEN Fremsynetheden i det nye skib omfatter udviklingen af nye alarmsystemer og automatiseringen i lasten. Den grønne profil er tænkt ind i opbygningen. Systemerne er udviklet af Soft & Teknik i Frederikshavn. Virksomheden er specialist i tavlekonstruktion og industriel automation. Virksom-
www.shipcon.dk
Nybygning 115 – FN 462 Jeanne
Nybygning 116 – FN 338 Sonjan
JOBI VÆRFT A/S Værftskaj 2 9970 Strandby Tlf.: +45 9644 4496 info@jobigroup.com www.jobigroup.com
ALSIDIGT VÆRFT MED BRED KOMPETENCE • Nybygninger, service & reparationer • Smedearbejde - aluminiumsarbejde • Skibstømrer og aptering • Glas- og kulfiberarbejde • Maskin-/Hydraulikarbejde • Teknisk afklaring • Stort netværk af underleverandører
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Nybygning 117 – HG 281 Elin
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
7
Kystfiskerbåden HM95 August leveres før jul til sine ejere i Hanstholm. Endnu mangler styrehus og tekniske installationer med mere. Huset står i en af montagehallerne klar til at blive hejst på plads. Bag August ses konsum- og industritrawleren Elin umiddelbart før afgang på jomfruturen.
heden har i de senere år løst en række komplicerede opgaver for MAN Energy Solutions i Frederikshavn, hvor de står for udviklingen af et testcenter – en opgave der kræver stor kompetence samtidig med, at de også skulle løse tavle og industriel automation på fabriksanlægget ombord på Elin.
THYBORØN SKIBS & MOTOR A/S
Specialet er styringsværktøjer. Hvor leverandørerne i ”gamle” dage kom med hver sin del som skrueaksel, styremaskine til roret, motor, fryseaggregater til skibet og individuelt præsenterede oplysninger om enkeltdele for fiskeren, kommer alt vedr. data i dag på en touch PC som den håndholdte IPhone, hvorfra processerne styres herunder alarmer.
Beddingsvej 5 T: +45 96 900 100 E: 3xj@3xj.dk DK7680 Thyborøn F: +45 97 831 982 W: 3xj.dk
Beddningsanlæg og flydedok - op til 6000 tons
8
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
COMPLOT.DK
SPIL, MOTOR- MASKIN- & HYDRAULIKVÆRKSTED
Via kontrolsystemet er alle de maskiner der kommer fra forskellige leverandører lagt ind på touch PC’en så de samlet udgør fabrik-
ken. Laststyring er også en del af systemet, her er der eksempelvis altid visualisering og overvågning af temperaturen i lasten, der kan altid udskrives rapport som viser og dokumenterer hvordan lasten er opbevaret. Fiskeren skal ikke længere gøre sig hovedbrud, men i stedet lære hvilke knapper han skal trykke på, så fabrikken ikke kører ”død”. Det kalder man et visualisering- og datasystem. For besætningen ombord på Elin en helt ny fagre verden i forhold til tidligere kendte veje for at søge oplysninger i f.eks. en kritisk situation. Det gælder også i forhold til takkelkassen hvor jomfruhummerne efter forvask går i kassen, men hvor man hele tiden kan styre mængderne der kommer op, så processen ikke stopper. Via internettet er der altid mulighed for at tilgå systemet for rederi
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
og servicepartner i forbindelse med eventuel service og software tilpasninger. Elin tager et kæmpe skridt ind i fremtiden med det monterede kontrolsystem. Opbygningen gør der altid kan være fuld fokus på et godt fiskeri og samtidig lade automatikken tage sig af de funktioner der ofte tidligere med store omkostninger til følge ikke fik nødvendig opmærksomhed.
MINDRE FYSISKE SKADER Det muliggør en mere simpel håndtering i f.eks. fabrikken ombord. Fra takkelkassen går hummerne i skyllekaret og derefter i en såkaldt hummerbuffer i lasten. Herfra føres jomfruhummerne op i kasserne. Resultat: -færre løft og skader på den enkelte fisker, så han/hun bevarer sin fysik! Det omfatter også fangstredskaber. Nye miljøvenlige trawl er på
FOTO: JENS NØRGAARD
tromlerne leveret af Strandby Net, der igen er en del af islandske Hampidjan Group. Det er handmade arbejde af vodbinderne, forklarer virksomhedens direktør Lars Peter Jensen, hvor leveringen var som en appelsin i turbanen. Som på værfterne kniber det med folk/elever og ordrer. Når HM95 August afleveres til den fremtidige ejer er det foreløbig det sidste skib fra Strandby.
Ordrebogen er nede grundet Corona og Brexit og en generel nedbremsning i erhvervet. Vi satser på markedsføring og mundtlig tilgang og samtaler med fiskerne. Dertil kommer vore mange reparationsaftaler med de mindre skibe fra Søværnet som opmålingsfartøjer, skoleskibe, patruljebåde ect. Oveni kommer færger f.eks. Hals-Egense og Egholm færgen fra Aalborg havn.
STRANDBYNET GROUP
Direktør Jesper Faurholt Jensen tager den nybyggede trawler Elin i øjesyn.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Tillykke med HG 281 Elin og tak for godt samarbejde
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
9
DBBs splitbarge ”Sabina Saj” på bedding til en grundig overhaling i Strandby: FOTO: JENS NØRGAARD
AF JENS NØRGAARD
NORDJYSK VÆRFT MANGLER ORDRE PÅ NYE FISKESKIBE
- Vi gør hvad vi kan i forhold til at sikre os nybygningsordre på fiskefartøjer. Det siger teknisk leder, Bjarke Faurholt Jensen, Jobi Værft A/S i Strandby nord for Frederikshavn. Her er man mest kendt for at håndtere de mindre flådeenheder i fiskeriet både design og kvalitetsmæssigt. Det nordjyske værft beskæftiger 50 medarbejdere og syv lærlinge indenfor forskellige fagområder som f.eks. skibsmontage, motor, hydraulik, 3D design og indretning. Hertil kommer et utal af underleverandører. Før JOBI fandt sit ståsted i Vendsyssel var grundlæggeren, direktør Jesper Faurholt, rundt om Skagen Yachtværft. Sammen med sin bror den nuværende tekniske leder og tidligere modelsnedker, Bjarke Faurholt, gik brødrene sammen om oprettelsen af JOBI. I 2005 fortsatte de til Dronninglund med småreparationer af lystfartøjer frem til 2013. I den periode fik
10
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
de deres gennembrud i den maritime branche. De fik ordren på et flydende havnekontor og senere ”bølgen” en oplevelsesplatform – to små arkitektoniske perler i det indre af Svendborg havn med JOBIs fingeraftryk. Fra 2013 til 2015 flyttede JOBI teltpælene til Aalbæk og fortsatte produktionen til den maritime branche.
I 2015 overtog brødrene Strandby Værft & Bedding ApS med seks beddinger op til 400 tons. Alle aktiviteter blev samlet i nordenden af Strandby Havn. I dag er det en on/off reparationsog skibsbygnings forretning. Kort før FiskerBladet besøgte værftet i forbindelse med afleveringen af den seneste nybygning, konsum- og industrifiskerfartøjet
HG281 Elin, var samtlige beddinger optaget. NY KUNDE FRA AARHUS Nu lå der en større splitbarge ”Sabina Saj” fra DBB Dredging – et vandentreprenørfirma med base i Aarhus – til grundig eftersyn og udskiftning af låsemekanismerne når bargens to halvdele efter tømning af slam fra arbejder
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
FOTO: JENS NØRGAARD
Svejser Leif Andersen i færde med at samle en låseanordningen til DBBs splitbarge der efter dumpning holder fast i de to halvdele, som udgør bargen.
med havneuddybning igen foldes sammen. Slammet dumpes efter tilladelse fra Miljøministeriet i særligt udvalgte områder. Udfordringen for den tekniske direktør netop nu er vurdering af beskæftigelsen. Vi følger fiskeriet meget nøje. Heldigvis er vi ikke ramt af Corona. Der er taget alle forholdsregler, men man kan jo ikke være 100 procent sikker. Det vi gør nu er at sikre en jævn beskæftigelse, hvor vore serviceaftaler med Søværnet vedrørende skolebåde, opmåling fartøjer og patruljeskibe indgår som en slags buffer i vores portefølje. Vi håber på sigt at den filosofi kan bringe os helskindet igennem den nuværende krise i samfundet.
MILJØSKIBE TIL FAABORG At JOBI Værft for nuværende er havnet i den besynderlige situation, at de ingen ordre har på nybygninger eller ombygning kan de takke den nuværende miljøminister Lea Vermelin, (S), for. Det
var ministeren der i sidste ende i år godkendte ombygning af Miljøstyrelsens nye miljøskibe Frigg og SIF. Disse skibe skal, når de en gang sættes i drift, overvåge marine miljøet i de danske farvande.
Skibene blev for over fem år siden købt i England for 17 mio. kr. og har siden ligget ubrugt hen i Svendborg og tabt næsten 14 mio. kr. i værdi. De skulle oprindelig ombygges af JOBI Værft i Strandby. En procedurefejl i
KAPACITET OG KOMPETENCER SAMLET I HIRTSHALS
• Dok kapacitet: 2300 tons. • Moderne beddingsanlæg kapacitet: 500 tons. • Moderne værksteder.
• Samarbejdspartnere i Hirtshals med alle kompetencer. • 50 egne kvalitetsbevidste medarbejdere
www.hirtshalsyard.dk
”Efter et fatalt havari i 2018 er flydedokken renoveret incl. nyt stål, renovering af pumper og rørsystemer, opgradering med nyt sikkerheds og overvågningssystem etc. så vi står nu klar og godt rustet til fremtidens opgaver” Peter R. Jørgensen Direktør, Hirtshals Yard A/S
www.vestkajens.dk
Værftet er ejet af Hornsnes Invest. Bag dette står ejerne af de pelagiske fiskefartøjer RUTH, ASBJØRN, ISAFOLD og BEINUR, som ønsker at bibeholde en stærk service mulighed for fiskefartøjer, færger og fragtskibe på Hirtshals Havn
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
11
FOTO: JENS NØRGAARD
Bjarke Faurholt, Teknisk direktør hos JOBI Værft A/S.
udbudsrunden hos kammeradvokaten gjorde at udbuddet blev underkendt og måtte gå om. JOBI Værft havde oprindelig vundet det første udbud. I anden omgang gik ordren i stedet til Faaborg Værft tæt fulgt af JOBI. Ombygning af de to katamaran skibe som fremover skal overvåge miljøet i vore farvande vil løbet op i 47 mio. kr. Det er en ren skandalehistorie som flere toppolitikere herunder socialdemokratiets Bjarne Laustsen, (S), har været ind over. Administrerende direktør i
Danske Maritime, Jenny N. Bratt, har på vegne af det nordjyske værft krævet økonomisk erstatning i forhold til de arbejdstimer og de økonomiske investeringer JOBI har lagt i sagen. KAN GRØNNE TILTAG HJÆLPE Måske kan den nuværende regerings ”grønne” tiltag i stedet dryppe lidt på os i værftsbranchen og her i Strandby. Et nyt sæt regler får nemlig betydning efter den 1. januar 2021. Ved motorskift er det fremtidig krav til fiskefartøjer, at de installerer et særskilt
AdBlue anlæg, hvor indholdet er en opløsning af Urea i vand på 32,5 procent. Det sprøjtes ind i udstødningen fra motoren. Gennem en såkaldt SCR-katalysator bidrager det til at reducere kvælstofholdige udstødningsgasser de såkaldte NOx-partikler. De er dissideret sundhedsskadelige.
strømline fartøjet, så fiskeren på den anden side henter investeringerne hjem igen. De fiskere jeg kender er villig til at investere såfremt det giver gevinst. Der er fire ting man skal holde for øje, fortsætter Bjarke Faurholt: -Hvad er fordelen? • Brændstofbesparende tiltag • Bedre arbejdsmiljø ombord • Et mere optimalt fiskeri • Bedre fangsthåndtering
På de fleste kuttere vil installationen af AdBlue anlægget betyde en ombygning af fartøjet. Installationen af AdBlue vil være pladskrævende, men ved samme lejligHundested Propeller 20/11/03 hed kunne man så evt. drøfte at
20:28
Side 1
Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk
12
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
NOVEMBER 2020
HAVNENYT
Tilladelse til at uddybe sejlrende! Det er stort – det er meget stort! Thyborøn Havn har i 10 år arbejdet på at få vanddybden i Thyborøn Kanal og dermed i indsejlingen til havnen forøget. Efter overdragelsen af oprensningsansvaret i 2019 indsendte vi straks en ansøgning til Kystdirektoratet om miljøtilladelse til at foretage uddybningen af indsejlingen til Thyborøn Havn. I disse COVID-19 tider har det taget tid at få ansøgningen behandlet og få et endeligt svar herpå. Men nu er det en realitet, tilladelsen er i hus, og det er simpelthen en kæmpe fornøjelse! Thyborøn Havn udvikler sig, og det samme gør vores kunders fartøjer. Fartøjerne har det med at blive større og det indenfor alle havnens forretningsområder. Vi oplever at større og større godsfartøjer anløber Thyborøn Havn. Industrifiskernes fartøjer, der lander fisk til fiskemelsfabrikken, bliver også større og større, hver gang der bygges nye. Også offshore fartøjerne vokser i størrelse i takt med, at havvindmøllerne bliver større. Der er bare et tiltagende behov for øget
SIDE 1 THYBORONPORT.DK
vanddybde i indsejlingen til Thyborøn Havn i Thyborøn Kanal. De otte meter vanddybde, som staten garanterede, vil ikke kunne blive ved med at kunne slå til. 10 år har været længe at vente på at kunne følge med udviklingen og udvide kapaciteten i indsejlingen, så den vil kunne følge med de tiltagende behov for øget vanddybde. Derfor besluttede vi som havn at arbejde os hen imod selv at kunne foretage investeringen.
Uddybning trin for trin Første skridt var at få overdraget oprensningsansvaret fra staten, det fik vi i 2019. Det næste var at få miljøtilladelse til at forestå selve uddybningen, og det har vi fået lige nu. Planlægningen af uddybningen har været i gang under hele processen, og nu glæder vi os så til at komme i gang med de indledende Fortsætter på næste side
tiltag til at forestå selve uddybningen og få opgaven sendt i udbud. Udnyttelse af materialet Med vestjysk sindighed gør vi os meget umage med at få mest muligt potentiale ud af de investeringer, som vi foretager. Uddybningen af indsejlingen i Thyborøn Kanal er en stor investering for Thyborøn Havn. Derfor har vi også arbejdet nøje med at finde en god anvendelse til det materiale, der vil blive fjernet under uddybningen af indsejlingen, så vi opnår det helt optimale udbytte. Thyborøn Havn har brug for en udvidelse af sine arealer til en støt stigende godsakti-
vitet. Det giver rigtig god synergi at udnytte materialet fra uddybningen til en decideret havneudvidelse i Sydhavnen. Det er derfor besluttet at anvende materialet til opfyldning og derved indvinding af et nyt område syd for havnen, som der i fremtiden vil kunne etableres nye havnearealer på.
drift under opfyldningen. Disse aktiviteter vil komme til at præge foråret 2021.
Timing I første omgang vil de forberedende tiltag til modtagelse af materialet fra uddybningen i Sydhavnen blive udført. En kølevandsrende til virksomheden FMC vil blive flyttet længere mod syd, og der skal indarbejdes hensyn til vindmølledæmningen på Rønland, så den ikke på noget tidspunkt bliver sat ud af
Ved udgangen af 2021 håber vi således endelig at have en sejlrende med 10 m vanddybde ind til Thyborøn Havn, hele vejen ned til Sydhavnen - og det bliver helt fantastisk spændende at komme videre med. Vi glæder os meget til selve uddybningsarbejdet og til at kunne tilbyde den nye vanddybde for havnens kunder om bare cirka et års tid.
I maj og juni måned kan der af miljømæssige hensyn ikke uddybes i Thyborøn Kanal. Selve uddybningen forventes derfor at ville kunne sættes i gang i sensommeren 2021.
Kvinde på en mandearbejdsplads Mød Dianna Abildtrup hos Thyborøn Nordsøral A/S Thyborøn Havn er Midtog Vestjyllands maritime kraftcenter. Der skabes arbejdspladser fra aktiviteter på Thyborøn Havn, og det er netop havnens mission. 2313 arbejdspladser kan henledes til en aktivitet på Thyborøn Havn, som en større oplandsanalyse udarbejdet af Danske Havne beskriver, og der er skam også plads til kvinder i de ellers tunge mandejobs. På havnen i Thyborøn er det ikke svært at få øje på mandearbejdspladser. Der svejses, køres trucks, tages trosser, foretages tunge kranløft, overfladebehandles, repareres og bygges nye fartøjer, monteres elektronik og meget mere. Kvinderne fylder knap så meget i billedet, men de er der. De sidder i funktioner rundt på kontorerne i mange af de mere end 100 virksomheder på Thyborøn Havn. Og så er der de kvinder, der griber fat i de helt store maskiner, sorterer grus, laster skibe og kører gummiged. Sådan en kvinde er Dianna Abildtrup, der for nyligt har fået nyt job hos Thyborøn Nordsøral A/S. Dianna Abildtrup har været ansat hos Thyborøn Nordsøral A/S i en måned nu, og hun er bidt af at køre de store maskiner. Egentlig
SIDE 2 THYBORONPORT.DK
havde hun ikke selv kørt maskinerne før. Men med en far som entreprenør fik hun pludselig til opgave at køre med sand på havnen i Thyborøn med hans noget mindre maskiner. - Det gik ikke ubemærket hen.
Grusvirksomhederne i Sydhavnen kunne lynhurtigt se at denne unge kvinde var som født til at køre de helt store maskiner. Hun havde aldrig prøvet det før og lærte at mestre det på bare Fortsætter på næste side
halvanden uge med sin fars maskiner. Ifølge Erik Thomsen, der er produktionschef ved Thyborøn Nordsøral A/S, er Dianna et vaskeægte naturtalent. ”Sand er det absolut sværeste at køre, og hun gjorde det vanvittigt godt,” fortæller han med den gladeste stemme. ”Derfor oprettede vi straks en ny stilling og tilbød hende et fuldtidsjob. Og hun er kommet rigtig godt fra start,” fortsætter han. Det er ikke gåpåmod, hun mangler denne unge kvinde. Og det har om noget skabt dynamik i teamet på grusområdet at få hende ansat. Stemningen er god, og der bliver pjattet på livet løs. Alle ønsker det absolut bedste for denne kvindelige gruskører, og hun er selv brandbegejstret for sit nye job. Arbejdsglæden lyser ud af hendes øjne, når hun fortæller. ”Jeg kan godt lide at køre de store maskiner, og det er hårdt fysisk arbejde. Der er dage, hvor vi går op i sorteringsanlægget 15 gange på en dag. Det er rigtig god fysisk træning, og det kan jeg godt lide. Dianna løser selv samtlige opgaver på grusområdet. Når et skib kommer ind med råmateriale, er hun selv trossefører. Hun modtager rågruset og sorterer det med sorteringsanlægget. Derefter flytter hun det hen på lageret for færdigvarer. Hun laster lastbiler og skibe med færdigvarer efter behov, når der skal klargøres leverancer. Dianna får mange positive reaktioner fra både lastbilchauffører og kaptajner på de store fartøjer. ”Nej hvor fedt” siger de fleste, når hun kommer kørende i sit monster af en gummiged, som hun lynhurtigt manøvrerer. Lastbilchaufførerne støtter hende. Hvis de kommer med en lidt større lastbil, end Dianna har prøvet at laste før, opfordrer de hende til at springe ud i det og siger ”Kom nu, prøv bare, jeg har god tid i dag.” Sådan kommer Dianna lynhurtigt hele vejen rundt og får tilegnet sig erfaring i at løse samtlige opgaver. ”Det gælder om at huske, at der sidder et menneske i de store maskiner,” siger Dianna, ”og det er langt de fleste chauffører rigtigt gode til”. Dianna skaber relationer, mens hun arbejder. Besætningen på ralsugerfartøjerne, der kommer gentagne gange, er hun ved at kende rigtig godt. Hun har sågar bagt kage til deres kæmpestore overraskelse. Her taler Dianna engelsk, besætningerne er fra Holland og Belgien. Så det er skam også et internationalt job at køre gummiged på havnen i Thyborøn. ”De blev helt rørte, da jeg kom med kage til dem og sagde Thank you so much madame”, fortæller hun leende. Der er ingen tvivl om, at det spreder stor glæde at få en kvinde ind i teamet i denne mandeverden på grusområdet på havnen i Thyborøn. Der er heller ingen tvivl om, at Dianna stortrives med det. ”Man skal selvfølgelig kunne tåle at høre noget fra de mandfolk, som jeg arbejder sammen med, men det er super sjovt,” fortæller Dianna med et kæmpe smil. Og når man hører Erik Thomsen, der har været med til at ansætte Dianna, så lægger heller ikke han skjul på sin begejstring. Det giver så meget dynamik og så meget arbejdsglæde at have fået en kvinde ansat i teamet. Alle synes, at hun bare er sej, og det synes vi bestemt også på Thyborøn Havn. Det er stærkt gået Dianna, kæmpe tillykke med dit nye job hos Thyborøn Nordsøral A/S!
SIDE 3 THYBORONPORT.DK
Mascot International A/S vælger Thyborøn Havn At finde den rette lokation til fotografering af nye produkter før lancering, i dette tilfælde en helt ny kollektion, er bestemt ikke uden betydning. Der ligger rigtig mange overvejelser til grund for valget: Det budskab man ønsker at kommunikere, at sikre synlighed og skille sig ud fra sine konkurrenter og vise, hvordan ens produkter gør en forskel for ens kunder hver eneste dag. Ikke at forglemme branding, det at signalere professionalisme og skabe tryghed omkring valget af ens produkter, ja i det hele taget at få kunden til at kunne identificere sig med sine produkter, for det er mindst lige så vigtigt. Alt dette og meget mere kan lægges ind i det helt rigtige billede. I foråret henvendte virksomheden Mascot International A/S, der producerer arbejdstøj og sikkerhedssko, sig til Thyborøn Havn. Deres designere havde været forbi havnen og var absolut begejstrede for grusfaciliteterne i Sydhavnen. De fandt dem ganske enkelt ideelle som baggrund til nye billeder og nye optagelser til en brandingfilm, der skulle bruges til lancering af deres helt nye sikkerhedstøjskollektion i det meste af Europa. Gruset er et råt materiale, der viser kraft og styrke, det passer perfekt sammen med slidstærkt sikkerhedstøj og -sko. Grusets farver er naturlige og lader den gule selvlysende farve i tøjet træde helt frem og få fuld fokus. Det kommunikerer rigtig godt til byggebranchen, der er
en af virksomhedens målgrupper til sikkerhedstøj. Vindmøllerne tæt på Thyborøn Havn kommunikerer rigtig godt til målgruppen vedvarende energi, der også gør stor brug af sikkerhedstøj. Det var en fornøjelse at lægge havn til Mascot International A/S video- og fotosessions hen over sommeren. Og grusleverandøren Thyborøn Nordsøral A/S bakkede fuldt op omkring optagelserne og var stolte af at lægge lokation til de nye optagelser. Deres helt store og meget fotogene maskiner blev flittigt brugt under optagelserne. Mascot International A/S var her af flere omgange og fik hurtigt et godt indblik i Thyborøns DNA, hvor hjælpsomhed og god service er i højsædet. Der gik ikke mange minutter før sætningen, ”Det finder vi ud af ”, kom dem for øre. Der er nemlig ikke det, der ikke kan lade sig gøre i Thyborøn, fordi så mange virksomheder bare er fabelagtigt servicemindede, og i det hele taget har et stort talent for at samarbejde. Det var en fornøjelse at opleve en international arbejdstøjsproducent med et veludbygget forhandlernet over hele Europe blive lige så begejstret for vores havn, som vi selv er, på bare et par minutter. Og det bliver en fornøjelse at følge deres kampagner til lancering af deres nye kollektion i Danmark og i udlandet, på billeder og videoer.
Genbrug af snurrevodstov Drift og vedligeholdelse af et fiskefartøj inkluderer også udskiftning af nedslidt fiskegrej. Snurrevodstovet fra fisketeknikken flyshooting indenfor konsumfiskeri er et godt eksempel herpå. Kordelerne i tovet bliver slidt ned i løbet af to år med fiskesæsoner fra juni til november. Så er der behov for udskiftning til et nyt sæt snurrevodstov. For skipper Tamme Bolt er det afgørende, at det nedslidte snurrevodstov bliver håndteret fornuftigt og genanvendt. Derfor var han glad for at finde en god løsning til nem håndtering af de nedslidte tov. ”Miljøansvar og bæredygtighed optager mig meget som fisker. Vi har et ansvar for at passe på miljøet til havs og passe på den fisk, som vi lever af at fange. Det princip arbejder vi ud fra hver eneste dag,” fortæller Tamme Bolt og fortsætter: ”Vi fisker udelukkende efter bæredygtige fiskeriprincipper og gør os umage med at levere den absolut bedste kvalitet til fiskeauktionen. I den sammenhæng er det også vigtigt for mig at vores nedslidte fiskegrej bliver genanvendt.” Tamme Bolt udøver et miljøcertificeret fiskeri, hans fisk er som langt størstedelen af dansk fiskeri miljømærket med MSC-certificering (Marine Stewardship Councils). MSC miljømærkningen er forbrugernes garanti for, at den fisk, de køber, er sporbar, hele vejen tilbage til fangstområdet, at produktet ikke har bidraget til overfiskning, og at det er fisket bæredygtigt.
SIDE 4 THYBORONPORT.DK
Udskiftning af snurrevodstov Flyshooting er en både skånsom og effektiv fiskemetode, der vinder mere og mere indpas i konsumfiskeriet. Der bruges i dag et sted mellem 3000 – 5000 m tov. Det er derfor ikke uden betydning dels at finde en god metode til nem håndtering af selve udskiftningen af snurrevodstov og gøre det enkelt og ligetil, men også at finde en god metode til genanvendelsen af de lange gamle nedslidte tov. Dette behov har den hollandske virksomhed VCU B.V set muligheder i. Ved bestilling af nye tov tilbyder de fiskerne den service at spole de gamle tov af fartøjet og op på tomme tromler, i samme arbejdsgang som nye tov spoles på fartøjet. De gamle nedslidte tov er således gjort klar til at blive fragtet med retur til genanvendelse i selvsamme arbejdsgang. ”Som fisker vil vi helst ikke ligge for længe i havn. Fartøjet skal være på havet og fiske, og vi er helst kun
i havn for at losse fisk til fiskeauktionen. Med denne løsning er bæredygtighed ikke blevet en byrde, der forsinker vores arbejde. Vi er meget glade for den løsning, som VCU tilbyder, hvor vi på bare 3-4 timer kan få udskiftet vores snurrevodstov med god samvittighed, fordi vi samtidig har vished om, at det gamle tov går til genanvendelse”, siger Tamme Bolt. Nem håndtering af nedslidte tov Snurrevodstov består af en lang stålwire indbundet i et PP-polypropylen reb. Det er dels en kunst at håndtere det lange tunge tov effektivt under udskiftningen, og det er ligeledes en kunst at adskille de to materialer stål og PPpolypropylen for genanvendelse. Albert Hartman manager hos VCU B.V. tog begge udfordringer op og besluttede allerede tilbage i 2008, at der skulle udvikles en god løsning på begge disse udfordringer. Han gik i
Flyshooting en videreudvikling af snurrevod Den effektive og skånsomme fisketeknik snurrevod blev opfundet i Danmark nærmere betegnet på Salling af Jens Væver helt tilbage i 1848. Da fiskeriet blev havgående blev udgangspunktet herfor Thyborøn. Ulempen ved snurrevodsfiskeri er, at metoden kun kan anvendes, mens det er lyst, og det sætter sine begrænsninger i vintersæsonen. Det banede vej for opfindelsen af fiskeri med trawl, der så dagens lys i 1950´erne. Flyshooting er en videreudvikling af snurrevodsteknikken. Til forskel fra snurrevod, så er der med flyshooting fremdrift på, mens voddet er sat ud i Nordsøen. Tidligere fiskede man altid
mod strømmen med snurrevod. Med opfindelsen af flyshooting blev det nu muligt at fiske med strømmen og derved øge farten, hvilket er helt ideelt til fx at fange torsk. Flyshooting bliver mere og mere udbredt som fangstmetode, da det er både skånsomt og effektivt fiskeri. Konsumfiskerne ynder den dag i dag at kombinere deres fiskeri til at være snurrevodsfiskeri sommer, forår og efterår og trawlfiskeri om vinteren. Fartøjet Aaltje Postma er også bygget til af fiske både med flyshotting og trawl alt efter årstiden.
Fartøjet L757 Aaltje Postma er et kombi-fartøj til twin trawl og flyshooting. Tamme Bolt fisker i Nordsøen med udgangspunkt i Thyborøn og sejler op langs den norske kyst og Shetlandsøerne efter fx kulmule. Der fiskes efter mange forskellige arter lige fra rødspætter, rødtunger, pighvar, kulmule, havtaske, kuller, mørksej og til torsk i bedste kvalitet.
gang med at udvikle en effektiv lastbilsløsning til oprulning af de nedslidte tov på tromler under udskiftningen af snurrevodstov. En løsning, der skulle gøre det muligt at køre ud til den havn, hvorfra fiskeren arbejdede, med lastbiler lastet med både nye tov på tromler og tomme tromler til oprulning af de gamle tov. Det gjaldt både om at gøre operationen så hurtig og effektiv som muligt, så fiskeren ikke skulle ligge unødigt længe i havn, og så nem og håndterbar som muligt, så bare en enkel tekniker kunne håndtere opgaven på havnen. Det var målet, at de gamle nedslidte tov skulle gøres klar til transport i samme ombæring, så de let kunne tages med som returfragt tilbage til Holland for genanvendelse. Den anden udfordring omkring adskillelsen af stålwire og PP-polypropylentovet fik VCU B.V. løst i et tæt samarbejde med en anden virksomhed. Der blev specialudviklet en maskine, der kunne separere stålwire fra polypropylen rebet effektivt. Det har været hårdt arbejde at få maskinen til at køre effektivt, og processen
har også givet inputs til selve tovproduktionen således, at der ikke laves unødigt mange splejsninger undervejs i tovet, fordi splejsninger besværliggør adskillelsesprocessen. Når genanvendelse kommer for øje, kan det give rigtig god mening at optimere produktionsprocessen yderligere set i bæredygtighedens lys. Det er denne operation også et rigtig godt eksempel på.
dag, og også de skotske fiskere begynder at få øjnene op for løsningen. Fiskeriet udvikler sig fortsat mere og mere i en bæredygtig retning. Og hvor er det perfekt, når virksomheder med stor idérighed støtter godt op om udviklingen ved at finde rigtig gode løsninger, der passer godt til fiskernes behov.
Høj genbrugsværdi Stålet fra stålwiren i snurrevodstovet har høj genbrugsværdi. Stålkvaliteten er så fin, at stålet kan genbruges til produktion af nyt værktøj. Så det giver rigtig god mening at få det udskilt til genanvendelse. PP-polypropylen sendes i dag videre til en stor genbrugsvirksomhed i Holland. En bæredygtig udvikling Fiskere i flere lande har fået øjnene op for VCU´s tilbud om at tage de gamle tov med retur til genbrug. Talrige fiskere i Holland og Frankrig gør brug af VCU´s serviceydelser i
Virksomheden VCU B.V. blev etableret tilbage i 1922 af de hollandske fiskere og er den dag i dag ejet af fiskerne.
Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77 mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168 vestjyskbank.dk/thyborøn
SIDE 5 THYBORONPORT.DK
Nyt high-speed bunkringskoncept Nu kan de større fartøjer med behov for større mængder af bunkerolie bunkre top effektivt på Thyborøn Havn. I forbindelse med anlæggelsen af nye havneanlæg på Thyborøn Havn er der blevet etableret højforsyningsanlæg til bunkring af større fartøjer ex-pipe. Verdens største splitsandsuger Njord R var det første fartøj, der bunkrede på de nye faciliteter i Thyborøn. Virksomheden Nordic Marine Oil, der har stor erfaring med levering af bunkrings serviceydelser på Thyborøn Havn, har investeret i nye faciliteter for både effektivisering af oliehåndtering, øget forsynings fleksibilitet og en high-speed ex-pipe bunkrings løsning ved den nyanlagte Oliekaj.
SIDE 6 THYBORONPORT.DK
Bunkerleverandøren Nordic Marine Oil er veletableret i Thyborøn og servicerer fartøjerne efter behov med en fleksibel flåde af bunkerbåde og faste selvbetjeningsanlæg på havnen. Bunkring med både Bunkerbådene er yderst fleksible. De bunkrer med et højt flow på 1500 l/min og sej-
ler lige derhen, hvor behovet for bunkring er. Dertil skal tilføjes at bunkring med båd uhindret kan foretages sideløbende med andre arbejdsopgaver som fx udførelsen af maritim service og losning af fisk. Så der er mange fordele i det fleksible setup med bunkerbåde.
Det kan så i nogle tilfælde tage for lang tid at bunkre med bunkerbåde, hvis fartøjet både har brug for stor volumen og har travlt med at komme videre. Bådenes tankkapacitet ligger på 70-80 m3. For at tilgodese de større fartøjers behov for hurtig bunkring af stor volumen på relativt kort tid, greb Nordic Marine Oil muligheden for at etablere ny rørføring under anlæggelsen af det nye kajanlæg Oliekaj og derved opgradere deres serviceydelser i Thyborøn med en ex-pipe løsning ved den nye kaj. Bunkring foregår her direkte fra det 5500 m3 store tankanlæg med en konstant flowhastighed på op til 1500 l/min, og det indtil fartøjet er fyldt op. Premieren på bunkring ex-pipe Verdens største splitsandsuger Njord R var det første fartøj til at bunkre på den nye ex pipe løsning på Thyborøn Havn. Fartøjet havde tidligere bunkret i Thyborøn, men dengang skulle der adskillelige påfyldningsoperationer til med bunkerbådene for at påfylde de 400.000 liter, som Njord R skulle have. Bådene sejler hurtigt frem med bunkerolie, men der skulle hentes olie et par gange undervejs med deres kapacitet på 70-80 m3, svarende til omkring 80 000 liter pr gang, for at fylde Njord R helt op. Hurtig reaktionsevne er af største betydning for virksomheden Rohde Nielsen A/S, og hurtig bunkring kan derfor være med til at gøre en forskel i deres daglige arbejde. Med de nye faciliteter kan fartøjet bunkre uafbrudt med 1500 l/min indtil det er fyldt helt op. Med den nye kapacitet tager det derfor ingen tid at få påfyldt 300 000 - 400 000 liter bunker i Thyborøn i dag. Enkel besejling til nye kajanlæg Den nye Oliekaj ligger placeret i lige linje indenfor indsejlingen til Thyborøn Havn. Indsejlingen hertil er enkel og ligetil, og vanddybden er på 9 m. Enkel og effektiv oplagring i tankanlæg Det er blevet enkelt og meget smidigt at få leveret olie til Nordic Marine Oils tankanlæg i Thyborøn. Tidligere skulle olien losses to steder i havnen, både foran fiskemelsfabrikken TripleNine A/S ved lossebroerne og bag fiskemelsfabrikken på Tobiskaj for at forsyne hele olietankanlægget. Under etableringen af Oliekaj og renoveringen af kajanlægget foran TripleNine A/S er hele tankanlægget blevet forbundet til en sammenhængende rørføring. Derfor kan Nordic Marine Oil i dag fylde hele olielageret op med levering fra et og samme sted, nemlig den nye Oliekaj. Det giver god fleksibilitet i valget af fartøjer til levering af bunkerolie, at der nu pga. den mere enkle besejling kan bruges større skibe til fragt af olie til Thyborøn, og det er i dag en hurtigt og meget enkel operation at oplagre olien på havnen.
Nordic Marine Oil A/S er et 100% privatejet, danskregistreret firma specialiseret i forsyning af brændstof og smøreolie til skibsfarten. Firmaet blev grundlagt i 2011 som et datterselskab af Malik Supply A/S, der blandt andet har leveret brændstof til skibe i Nordatlanten og de grønlandske farvande siden 1989. Nordic Marine Oil A/S fokuserer meget på at levere det rette og bedste produkt. Deres bunker tradere overvåger markedet tæt og sælger kun topkvalitetsbunker til vores kunder. Nordic Marine Oil A/S tilbyder alle kvaliteter af marinegasolie og smøreolie.
Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.
Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.
AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.
Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv
SIDE 7 THYBORONPORT.DK
Tobis - Sidste år før Brexit bliver et godt år Industrifiskeriet er et vigtigt forretningsområde i Thyborøn. TripleNine A/S fabriksanlægget i Thyborøn er en af de største fabrikker til fremstilling af fiskemel og fiskeolie, og industrifisk som f.eks. tobis er en meget vigtig råvare for fabrikken og for fiskeriet. Derfor er øjnene også i øjeblikket stift rettet mod Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien. 2020 tegner i øjeblikket til at blive et rigtigt godt år for industrifiskeriet i Thyborøn. De landede mængder og råvarepriserne har været gode i 2020, og ikke mindst tobissæsonen fra april til og med juni har været rigtig god. I tobissæsonen blev der landet hele 114.000 ton industrifisk til en værdi af 238 mio. kr., hvilket gør det til den værdimæssige bedste tobissæson i rigtig mange år i Thyborøn. Og det er ikke kun dansk indregistrerede fartøjer, der har valgt at lande fisk til TripleNine A/S. I tobissæsonen var der hele 163 landinger til fabrikken. Heraf var de 91 landinger fra danske industritrawlere og 72 fra udenlandske, hovedsagelig norske og færøske industritrawlere. ”Vi er rigtig glade for og stolte af, at så mange industritrawlere har valgt at benytte Thyborøn Havn og lande deres fisk til TripleNine A/S i tobissæsonen,” siger havnens direktør Jesper Holt Jensen. ”Det er et område,
SIDE 8 THYBORONPORT.DK
vi har satset på i samarbejde med TripleNine A/S, hvor havnen har bygget nyt kajanlæg, og TripleNine A/S har investeret i ny og mere effektiv lossekapacitet. Det har vist sig at være en helt rigtig investering”.
Udsigten til et hårdt Brexit og risikoen for udelukkelse af EU-fiskere i britisk farvand tegner et lidt dystert billede for de kommende års tobisfiskeri, selvom tobis selvfølgelig også fanges i det tilbageværende EU-farvand.
Også den øvrige del af industrifiskeriet har været i god gænge i 2020. Til udgangen af september måned er der landet 204.000 ton industrifisk i Thyborøn til en værdi af hele 421 mio. kr. Dermed tegner 2020 til at blive et rigtigt godt år i Thyborøn, når vi måler på industrifiskeriet. Faktisk tyder det på, at landingsværdien i år vil blive det andet bedste i Thyborøn Havns historie for industrifiskeriet.
”Vi følger forhandlingerne og udmeldingerne fra begge sider løbende, og lige i øjeblikket er det svært at se, hvor en løsning på udfordringerne for fiskeriet i britisk farvand kan findes”, siger Jesper Holt Jensen. ”Vi håber selvfølgelig på, at forhandlingerne i sidste ende lander fornuftigt, for lige præcis tobis er ikke en art, som britiske fiskere traditionelt har fanget”.
Sorte skyer i horisonten? Tobis er en vigtig art for industrifiskeriet i Thyborøn, for TripleNine A/S og for Thyborøn Havn. Det er derfor også med lidt rynker på panden, at vi følger de igangværende forhandlinger om Storbritanniens exit fra EU. Engelsk farvand er et vigtigt område lige præcist for tobisfiskeriet bl.a. på Doggerbanke.
Hvis det ender, som ingen af os håber på, med et hårdt brexit og stop for dansk industrifiskeri i britisk farvand, så må vi håbe, at politikerne i EU får set på muligheden for at fange den kvote, der i de kommende år bliver på tobis, i EU-farvand. For industrifiskeriet er vigtigt for dansk fiskeri og for de mange arbejdspladser, der er knyttet til produktionen af bæredygtigt protein og fiskeolie, som Danmark har en lang tradition for.
AF LÆRKE WORSØE
SEKS FARTØJER INDGÅR I UDVIDET FORSØGSFISKERI MED EXCLUDER
Sidste år stod Danmarks Pelagiske Producentorganisation i spidsen for et forskningsprojekt baseret på forsøgsfiskeri med excluder indenfor sperlingefiskeriet. Projektet viste så gode resultater, at DPPO har valgt at udvide forsøget, som i år vil foregå i samarbejde med hele seks forsøgsfartøjer. En excluder er kort fortalt et redskab, der er udviklet til at sortere uønsket bifangst fra. Hvad angår sperlingefiskeriet er de væsentligste arter at undgå sild og makrel, hvis værdi falder markant, når de afregnes som bifangst i stedet for konsumfisk.
Trawler
”Hovedformålet er at sikre så rentabelt et fiskeri som overhovedet muligt, hvor der kan blive fisket efter sperling dag såvel som nat uden indblanding af uønsket bifangst,” siger Claus Sparrevohn, chefbiolog ved Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Waterflow
I skrivende stund er planen, at seks industritrawlere fra slutningen af oktober indleder forsøgsfiskeriet med excluder indenfor sperlingefiskeriet. Samtidig vil en række fartøjer, der fortsat bruger den traditionelle selektionsrist, blive monitoreret, så metoderne kan sammenlignes i det videnskabelige projekt. STØRRE SIKKERHED FOR FISKERNE ”Sidste års resultater viste en lille øget fangst af sperling, men samtidig en betydeligt reduktion af uønsket bifangst af seks forskellige arter. Vi mener imidlertid, det er værd at forske yderligere i for at opskalere dokumentationen samt indsamle yderligere information om de sikkerhedsmæssige gevinster ved at bruge excluder i stedet for selektionsrist,” siger Claus Sparrevohn.
Illustration: DPPO
Exclusion
En excluder er lavet af et blødt netmateriale i modsætning til selektionsristen, som er meget tung og dermed både mere besværlig og ”farlig” at håndtere for fiskerne. ”Vi ønsker at dokumentere, at excluderen er et langt mere sikkert redskab at bruge til at undgå uønsket bifangst. Selektionsristen derimod er besværlig at håndtere, fordi den er lavet i fast materiale,
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
hvilket i perioder også har givet dårlige fangstrater, da den har en tendens til at blive blokeret med tab af vandgennemstrømning som resultat,” siger Claus Sparrevohn.
erhvervsstøtteordning, som har fokus på at løse udfordringer for fødevareerhvervet.
Projektet sker i samarbejde med DTU Aqua, Tor-Mo Trawl og Greenline Fishing. Forskningsprojektet er støttet af GUDP, som er Miljø- og Fødevareministeriets
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
21
AF LÆRKE WORSØE
DPPO FORTSAT FORTRØSTNINGSFULDE OMKRING BREXIT
– HENVISER TIL BRITERNES HISTORISK GODE VILKÅR I FISKERIET
Vi har nu passeret 15. oktober, som egentlig var den endelige deadline for at få en brexit handelsaftale. Alligevel er direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Esben Sverdrup-Jensen, fortsat fortrøstningsfuld i forhold til at finde en løsning, der tilgodeser fiskeriet.
Fronterne er trukket op, men Esben Sverdrup-Jensen fornemmer alligevel en villighed til at arbejde videre for en løsning i denne historiske ’skilsmisse’. ”Fra fiskeriets side er vi fortsat fortrøstningsfulde, da det er så åbenlyst, hvor stor en fordel det er for begge parter at få en aftale. Vi lægger klart op til fortsat at holde fast i det mandat fra de 27 EU lande, hvor den nuværende kvotefordeling forbliver fuldkommen uændret,” siger direktør i Danmarks Pelagiske Producentorga-
22
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
nisation, Esben Sverdrup-Jensen. I forbindelse med at lande en aftale, har DPPO på vegne af erhvervet herhjemme i Danmark kigget nærmere på EU’s fiskeripolitiske aftale, der daterer sig tilbage til 1983. Her var udgangspunktet at fordele kvoterne på de forskellige arter baseret på, hvad de forskellige lande hidtil havde fanget. Her er det imidlertid væsentligt at nævne, at netop Storbritannien herudover opnåede en række gunstige særhensyn, således at de fik en væsentligt bedre aftale, end deres historiske fangster ville
have tilskrevet dem. Dette skete ud fra et ønske om at beskytte de britiske kystsamfund og fiskerikulturen. Status quo tilgodeser briterne ”Det skal man lige huske på, når man står i en forhandlingssituation, for det vil selvsagt betyde, at briternes særrettigheder frafalder, hvis ikke det lykkes at opnå en aftale. Det lyder ikke særlig generøst, når vi siger, at vi ønsker at beholde status quo, men det er egentlig en rigtig god aftale for briterne, som i høj grad bli-
ver ’betalt’ af de danske fiskere, fx når vi ser på makrelkvoterne. Så vores budskab til briterne er, at status quo på ingen måde er uambitiøst, men til gengæld et ret godt tilbud, som sikrer dem den bonus, de fik med etableringen af EU’s Fiskeripolitik,” siger Esben Sverdrup-Jensen. Ifølge ham er det langt vigtigere for Danmark at få sikret stabiliteten i forvaltningen af fiskebestandene og bæredygtigheden, i stedet for at være millimeterdemokratisk i forhold til særhensynene.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
ORSKOV YARD FREDERIKSHAVN · DENMARK OUR MISSION IS TO PROVIDE SUPERIOR SHIP REPAIR AND CONVERSION SERVICES ALWAYS MEETING OUR CUSTOMERS’ EXPECTATIONS WE HAVE THE CAPABILITIES AND EXPERIENCE TO HANDLE · Service and installation of seafood processing plants · Conversion and service of refrigeration equipment · Overhaul and installation of net drums and trawl winches · Overhaul of hydraulic stern port · Service and installation of fish-finding equipment · Installation of new propulsion system · Service and repair of gear and thruster · Repair and surface treatment of RSW Tanks · Service and repair of RSW system · Overhaul of fish, vacuum and pressure pumps · Large conversion projects · Construction of steel blocks · Lengthening of vessels
”Det er klart, at vi gerne vil have en aftale, som sikrer langsigtet og bæredygtigt forvaltning af fiskeressourcerne i Nordsøen. Det er i alles interesse, også de britiske fiskeres. Men det betyder ikke en aftale for enhver pris, for vi kan ikke gå på kompromis med den nuværende kvotefordeling og den gensidige adgang til farvand. Vi håber nu, at forhandlingerne får ny vind og at den sunde fornuft sejrer, for fiskeriet er ganske enkelt for vigtigt et erhverv til ikke at ende med en aftale,” siger Esben Sverdrup-Jensen.
FOTO: DPPO
Esben Sverdrup-Jensen, direktør, DPPO
Han kommer afslutningsvis med en appel til den danske regering. ”Vores værste frygt er hele tiden, at fiskeriet bliver kørt ud på et sidespor i forhandlingerne. Men vi håber og tror, den danske regering står fast i forhandlingerne og forstår, hvor meget der er på spil for de danske kystsamfund. Det er ganske enkelt fremtiden for dansk fiskeri, der er på spil,” siger Esben Sverdrup-Jensen.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
COMMITTED TO OUR CUSTOMERS FOR MORE THAN 60 YEARS
WWW.ORSKOV.DK
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
23
Fisker Preben Hansen gennemgår efter optag en tejne for fangst.
AF JENS NØRGAARD
DANSKE KYSTFISKERE PÅ TÆRSKLEN TIL MILLIONER
Noget tyder på at den danske stat og dermed politikerne er ved at bløde op i sagen omkring det certificerings kaos der hersker i forhold til eksport af læbefisk til norske dam- og havbrug. Som reglerne er i dag er det ulovligt ifølge en EU-regel, som Norge er tilsluttet, at flytte eller eksportere læbefisk uden gyldigt sundhedscertifikat. Her gør de samme forhold sig gældende som var det svinepest der i øjeblikket plager tyskerne. Pesten er et ”NO GO” ind over landegrænsen til Danmark. Det vil være forbundet med en katastrofe for dansk landbrug med milliardtab til følge. Nu tyder noget på at den danske fiskeriminister Mogens Jensen, (S), vil bløde op på reglerne for så vidt angår læbefisk. På Christiansborg forventer man et udspil inden årsskiftet. Læbefisk er dygtige fortærer af lakselus som
24
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
med jævne mellemrum hærger i Norge. Læbefisk er vilde med lusene. Nordmændene forsøger at bekæmpe lusene i deres ørredfarme med havkarussen, (Læbefisk: red.), og ved brug af robotstyrede våben.
Sagen går tilbage til 1960’erne hvor de fleste danske ørreddambrug var hærget af viral hæmoragisk septikæmi (VHS) en virussygdom, også kendt som ”Egtvedsyge. En omfattende bekæmpelse af VHS blev iværksat. I 80’erne var 90 pro-
cent af danske dambrug virusfri. De sidste 10 procent var svær at få bugt med. Årligt udbrød der nye tilfælde især omkring dambrug ved Vejle Å og Skjern Å. EU godkendte et bekæm-
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
FOTO: DPPO
Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE
A legreya Sans Bold Alegreya SC Regul ar
Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab
FARVER
PANTONE CMYK RGB HEX
541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897
PANTONE CMYK RGB HEX
429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c
24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside
www.ff-gs.dk
pelsesprogram og bevilgede de økonomiske midler via den Europæiske Fiskerifond. Indsatsen lønnede sig – Danmark opnåede status som værende fri for VHS. POLITISK DØDVANDE Siden Danmark blev erklæret sygdomsfri er der ikke sket noget politisk. Det fortæller fiskeribiolog Johan Nielsen, Aquamind i Hellerup, til FiskerBladet. Frygten er ifølge vort politiske system tvivlen på hvorvidt VHS lægger begrænsninger på f.eks. de norske havebrugers evne til at flytte ørreder fra havbrug tilbage til ferskvandsområder. Med læbefiskens godkendelse som virus fri vil den være kærkommen til at afluse de norske ørreder før flytning til de forskellige typer brug, hvad enten det er i ferskeller saltvand. Erklærer den danske fiskeriminister ikke farvandsområderne herhjemme for certifice-
ringsfrie taber danske kystfiskere en meget stor eksportordre. Det drejer sig om mindst 200 mio. Kr. Læbefisken fanges i tejner i vore fjorde og bælter. Fiskeren får 10 kroner pr. fisk eller 100 kr. for 10 stk. pr. tejn. Der er rigeligt af fiskearten og nok til mindst 500 tejner, fortsætter fiskeribiolog Johan Nielsen. I Norge kan en enkelt fisker i en jolle omsætte for mindst 4. mio. kr. og det på kvoter, fortæller havbiologen videre. Læbefiskens familie er stor og mangfoldig med over 600 arter i 81 slægter, der er opdelt i 9 undergrupper eller stammer. Det er typisk små fisk, de fleste af dem mindre end 20 cm lange, selvom den største, humphead wrasse, kan måle op til 2,5 m. BÆREDYGTIGE LØSNINGER Herhjemme er spørgsmålet om man ønsker at bevare et socialt og
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
V8 POWER
RANGE 300-550 HP
• V8 6.6L • Dual mapping, Combat mode or other custom upgrades available. • Unique horsepower to weight ratio • High performance
• Compact lightweight diesel engine • Suits both commercial & leisure applications • Strong Duramax base engine
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
25
sidste år gik med i Aquaminds fiskeriforsøg. Det lød jo næsten for godt til at være sandt, at man kunne tjene penge på læbefisken. KRÆVER IKKE STORE INVESTERINGER Det er et nichefiskeri og egner sig især til sommeren, hvor fisken går under land. Jo mere tæt og stenet undergrunden er des bedre. De tåler ikke at være på dybt vand. Fiskeriet kan klares af 1-2 personer. Det kræver ikke det store i investeringer ud over et antal tejner og en fiskerjolle. Tejnerne skal tilses mindst én gang i døgnet, hvor man vil opdage at fiskene er rene kannibaler hvad angår krabber som søger ind i tejnerne. Som var der tale om piratfisk, går læbefisken som en anden dræbermaskine i lag med krabberne, fortæller Preben Hansen videre. Med deres skarpe tænder knuser de krabbens skjold og med deres kødfyldte læber suger de alt ud af krabben, så der i realiteten kun er støvet tilbage. Læbefisken der blev hentet op i en af tejnerne i Lillebælt var ikke en af de større arter.
bæredygtigt økonomisk kystfiskeri. Det kræver, at læbefisken certificeres som VHS-fri og eksportegnet til gavn for fiskerierhvervet. Det mener man hos Aquamind, hvor der forskes i udvikling af bæredygtige og rentable løsninger for fiskeri, fiskeindustri og akvakultur. I stedet for at genere fiskerne nu hvor et generelt åle stop truer, burde politikerne bakke op om
Med 100 tejner til en enkelt mand, skulle det være muligt at tjene op til 600.000 kr. om året og mere
til ved fiskeri efter læbefisk. Processen ved fiskeriet kræver lidt omtanke og hurtighed. Læbefisken tåler ikke meget og slet ikke høje vandtemperaturer, så det skal gå stærkt med at flytte læbefisken fra tejner til en tank med havvand. Det viser stress test som nordmændene har gennemført. Fisken dør omgående handler man ikke hurtigt. Det optimale fiskeri efter læbefisk vil være at man løbende ændrer på de pladser hvor tejnerne placeres. Har den enkelte hidtil kunnet fange 100 læbefisk på 10 tejner vil tilbagegangen af fangne fisk være på 70 i løbet af et år. Derfor skal tejnerne flyttes med jævne mellemrum for optimalt fiskeri. Under en kort prøveoptagning af fem tejner syd for den gamle Lillebæltsbro til ære for FiskerBladet var der flest krabber og en enkelt læbefisk. Skuffelsen stod at læse i fisker Preben Hansens ansigt. Dagen før var der 100 læbefisk i de samme antal tejner. Det er aldrig til at vide hvad der gemmer sig i tejnerne når vi tager dem op, slutter Fisker Preben Hansen.
et godt alternativ i fiskeriet med fremtiden for øje, siger forskerne. Den håndsrækning vil gavne os kyst- og bundgarnsfiskere, fortæller fisker Preben Hansen, Lillebælt Fisk i Snoghøj. Læbefisken har vi prøvefisket med anvendelse af tejner gennem tre år. Fra starten var min søn Andreas og jeg skeptiske. I dag ser vi anderledes på tingene efter at vi i august
Est.
1965
BREDGAARD BOATS BREDGAARD BOATS APS · VESTRE KAJ APS 50 B · 4970 RØDBY Vestre Kaj 50 B · DK-4970 Rødby +45 54 70 60 88 · INFO@BREDGAARDBOATS.COM · WWW.BREDGAARDB +45 54 70 60 88 info@bredgaardboats.com www.bredgaardboats.com
26
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
/TECH, COPENHAGEN, NOVEMBER 9TH - 11TH 2021
Danish Shipping
NO. 5 in the world
21
• Danish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports • More than 10 pct. increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area • Extensive networking possibilities
EXCUSES FOR EXHIBITING
•O rganized in cooperation with world leading World Maritime Technology Conference • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • F ree entrance. Registration in advance or on arrival •C onference hosted by Danish Society for Naval Architects and Marine Engineering Foundation, with 20 sister organizations of DSNAME from 17 countries as organization behind. • The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs •H alf-day seminars, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors
• Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the booth and in a special overview in the Fair Guide • All activities at Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts • 1000 Naval Architects from all over the world joining the conference • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Conference tracks on creating sustainable shipping through technology and innovation
AF LÆRKE WORSØE
KVOTERNE FOR ØSTERSØEN VÆKKER BÅDE GLÆDE OG STOR SKUFFELSE Næste års kvoter for Østersøen blev offentliggjort i oktober. Hvad angår resultaterne for det pelagiske fiskeri, vakte de en blanding af glæde og positivitet, men også af stor skuffelse og ærgrelse hos Danmarks Pelagiske Producentorganisation, som kalder dele af kvoterne decideret uansvarlige.
”Vi synes selvfølgelig, at det er rigtig positivt, at brislingekvoten stiger. Samtidig er vi glade for, at sildekvoten reduceres – det er noget, vi på vegne af erhvervet har bedt om for at skabe en bedre balance mellem sild og brisling, der fanges i blandet fiskeri. Det afspejler bedre virkeligheden i havet, som fiskerne ser det og danner dermed grundlag for et mere realistisk og bæredygtigt fiskeri på disse to arter,” siger direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Esben Sverdrup-Jensen. Værre ser det ifølge Esben Sverdrup-Jensen ud med hensyn til kvoten på sild i den vestlige del af Østersøen, hvor den danske og tyske flåde fisker på denne art. Denne kvote er helt præcist blevet halveret. ”Kvoten på sildene i den vestlige Østersø er reduceret til så lavt et niveau, at det kommer til
FOTO: LÆRKE WORSØE
For at starte med de gode nyheder, stiger brislingekvoten i Østersøen næste år med seks procent, samtidig med at kvoten for de såkaldte ’centrale sild’ bliver reduceret.
at få betydelige konsekvenser for de flåder, der har målrettet deres fiskeri herefter og de virksomheder på land, der har specialiseret sig i forarbejdningen af sild fra Østersøen. Det rejser et akut behov for at genoprette den vestlige sildebestand i Østersøen,” siger Esben Sverdrup-Jensen. POLITIKERNE GIK IMOD ICES-RÅDGIVNINGEN Esben Sverdrup-Jensen forstår i og for sig godt den kraftige
www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk
28
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
reduktion, som er nødvendig i forhold til at genoprette den vestlige sildebestand i Østersøen, og han understreger, at det vil kræve yderligere videnskabeligt arbejde for at kortlægge bestanden og styrke rådgivningen. Det, han til gengæld ikke forstår er, hvorfor denne genopretning ikke er sket før, når ICES har foreslået netop dette ved at påpege, at sildebestanden i den vestlige Østersø ikke kan genoprettes, medmindre bifangsten i tilknyttede fiskerier i Skagerrak og Kattegat blev begrænset. Bifangsterne i andre fiskerier overstiger på nuværende tidspunkt fangsterne i det målrettede fiskeri. ”Det er simpelthen uansvarligt, ærgerligt og skuffende, at politikerne har tilsidesat den videnskabelige rådgivning og dermed ikke benyttet muligheden for at
værne om sildebestanden, før det skulle komme sig til så dramatiske reduktioner, som fiskerne såvel som forarbejdningsfabrikkerne kommer til at betale prisen for,” siger Esben Sverdrup-Jensen. Han henviser til, at DPPO sammen med kollegaer i bl.a. Sverige havde fremlagt et forslag om at sikre muligheden for at flytte noget af fiskeriet på brisling og sild fra Skagerrak og Kattegat ud i Nordsøen og på den måde minimere risikoen for bifangster af vestlig østersøsild. ”Vi håber, politikerne i forbindelse med kvoteforhandlingerne næste gang vil tage ansvaret på sig og implementere de nødvendige løsninger i de her fiskerier,” siger Esben Sverdrup-Jensen.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
Vi har brug for dig! - på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ... Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet
FOTO: HE MARINE
Tidligere ejer af DP Marine, Arly Froholt Pedersen (th.), kommer fremadrettet til at stå for al salg og projektstyring af elektronik hos HE Marine, som glæder sig til at få den garvede tekniker med på holdet. Her ses han sammen med direktør i HE Marine, Thomas Lyhne.
AF LÆRKE WORSØE
HE MARINE OG DP MARINE SLÅR SIG SAMMEN
HE Marine har købt DP Marine i Thyborøn. HE Marine ønsker at styrke sin position i markedet for elektronik, og DP Marine er i den forbindelse det helt rigtige match. HE Marine er totalleverandører af el- og elektronikinstallationer til det maritime erhverv. DP Marine blev grundlagt i 2013 af Arly Froholt Pedersen. Han fortsætter i HE Marine og vil betjene sine eksisterende og nye kunder. ”Arly Froholt Pedersen har i mange år været en stærk og erfaren spiller i branchen, og han kommer i den grad til at styrke vores organisation, som i forvejen består af nogle af de bedste indenfor elektronik-
30
F I S K E R B L A D E T / 11· 2 0 2 0
branchen i Danmark,” siger direktør i HE Marine, Thomas Lyhne. Arly Froholt Pedersen vil fremadrettet få ansvaret for al salg og projektstyring af elektronik i HE Marine. OPKØBER FOR AT STÅ STÆRKERE HE Marine har som de fleste andre i branchen ikke kunnet undgå at mærke de seneste års usikre situation i den maritime verden.
”Indenfor den maritime sektor har vi selvfølgelig mærket den krise, der har været – startende med Brexit og efterfølgende coronakrisen. Vi har mærket det på den måde, at vi har solgt mindre nyt og i stedet repareret mere af det gamle. Heldigvis har vi et stort reservelager af ældre elektronik, og derfor har det heller ikke stået stille for os, men derimod ændret fordelingen af vores arbejdsområder i branchen for nuværende,” siger direktør i HE Marine, Thomas Lyhne.
På trods af, at det ikke har stået stille for virksomheden, er selve opkøbet alligevel foranlediget af et ønske om at stå stærkere i branchen. ”Vi udvikler forretningen gennem krisen på den måde, at vi opkøber for at blive større og dermed stå stærkere. Det er vores måde at udvikle os på gennem krisen,” siger Thomas Lyhne.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
Europa: America: Asia-Pacific
Virtual Maritime Fair events provide an outstanding opportunity for sponsors and exhibitors to engage the audience to elevate brand awareness, develop direct relationships with attendees, generate leads and create calls to action. Sponsorships and exhibitor fees provide you a way to defray the cost of the event and generate revenue. Create sponsorship packages Sponsorship packages offer varying degrees of promotional opportunities at each level and recognition on the event portal. Offer advertising placements Virtual Maritime Fair has banner ads, directory listings and ad placements inside the attendee dashboard. Tie placements to the sponsorship levels.
Offer pre & post show promotion Virtual Maritime Fair sends out emails to attendees pre and post show highlighting the sponsor. Deliver press releases and offer to do video interviews and promote them to attendees. Offer sponsored and featured sessions Allow your sponsors to conduct their own virtual session or sponsor other speakers with a quick advertisement to kick off the session.
11-12 November 2020 18-19 November 2020 09-10 December 2020
Create an engaging virtual booth The Virtual Maritime Fair exhibitor booth has a custom header, web pages, banners, text & graphics section & unlimited content. The educational program will be engaging and registration of participants will all be integrated in the same system.
Deliver promotional incentives for attendees Sponsors participate in a virtual swag bag for attendees. Virtual Maritime Fair lets sponsors award points to attendees that can be redeemed for gift cards or merchandise.
Sales Office Phone: +45 7020 4155 E-mail: booking@DanishMaritimeFair.dk Organizers Office Rene Wittendorff, CEO E-mail: rw@maritimemediagroup.dk Phone: + 45 7020 4155
The Virtual Maritime Fair helps exhibitors attract and engage attendees through promotional opportunities and attendee interaction
www.virtualmaritimefair.com
Leverandør af el- og elektronikløsninger til de maritime erhverv Broudstyr og navigation • Service og fejlfinding • Energioptimering • ATEX-inspektioner Mere end 35 års erfaring
Tel. +45 97 96 18 88 • Mail: salg@he-as.dk Vagttelefon: Elektronik: +45 20 74 18 88 • El: +45 20 73 18 88 HANSTHOLM Kai Lindbergs Gade 47 DK-7730 Hanstholm
LINDØ Lindø Industripark DK-5330 Munkebo
ESBJERG H E Bluhmes Vej 45 DK-6700 Esbjerg
T: +45 97 96 18 88 • www.he-as.dk
THYBORØN Værftskaj 12 DK-7680 Thyborøn