MARITIME DKK 49,50
65. ÅRGANG · DECEMBER 2020 NR. 12
Ny minister midt i Brexit-orkanens øje Miljøministeren i infight Trawler fik ”Make Up”
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
FISKERBLADET 12-2020
TOPHISTORIE
6
TORSKEKVOTE FOR VESTLIG ØSTERSØ LANDET POSITIVT Tilfredsheden med EUs nye kvotereguleringer for vestlig Østersø får en mere end blandet modtagelse hos fiskerne både nord og syd for den dansktyske grænse. Tyskerne raser over politikerne i Berlin, som følge af halveringen i sildekvoterne til næste år på i alt 1.575 ton. Så drastisk er det ikke herhjemme, hvor kystfiskerne, der driver garnfiskeri fra deres både under 12 m, ikke har tradition for sildefiskeri. Danske garnfiskere er mere positive over udmeldingen fra Bruxelles.
10
4
PELAGISK PERSPEKTIV: VELKOMMEN OM BORD, RASMUS PREHN For ganske nylig fik Rasmus Prehn til opgave at oprette et nyt ministerium for landbrug, fødevarer og fiskeri. I fiskerisektoren vil vi gerne sige tillykke til den nye minister. Vi ser frem til samarbejdet. Der venter store opgaver. Tusindvis af arbejdspladser er på spil, ikke mindst i Nord- og Vestjylland, derfor er dialogen med erhvervet vigtigere end nogensinde før.
TRAWLER FIK ”MAKE UP” OG MOTOR PÅ NORTH SEA YARD Hanstholm trawleren HM 265 Thronder har været i dok hos North Sea Yard til en større retrofit – montering af en tonstung dæmper – der skal gøre det mere behageligt for besætningen ombord under konsumfiskeri. Det er Hanstholm Skibssmedje der har monteret dæmperen i stævnen og vandlinjen på fiskefartøjet. Ideen har allerede vist sit værd på både danske som norske fiskeskibe.
12
ER DEN BLÅFINNEDE TUN PÅ VEJ TIL AT GØRE COMEBACK I DANSK FARVAND? For fjerde år i træk sender DTU Aqua sportsfiskere ud i Kattegat og Skagerrak for at fange blåfinnede tun. Målet er at blive klogere på, hvor og hvornår tunen vandrer.
14
BRUXELLES ER ET SOMMERHUS I VEDERSØ KLIT “Hvis ikke vi kan komme til Bruxelles, må Bruxelles komme til os.”
17
TUCO INDGÅR KONTRAKT PÅ ENDNU EN 15M PROZERO TIL NORSK AQUA KULTUR
20
Brisling på dåse - er der et marked for det? Ja, mener manden bag den danske startup Fangst, der vil sælge skidtfisken som delikatesse til hele verden.
Tuco Marine har underskrevet kontrakt på en ProZero 15m arbejdsbåd til det Norske Aqua kultur marked, det nye fartøj er specielt designet til inspektion og survey operationer med særligt fokus på miljøområdet.
18
DANSK INNOVATIONSNIVEAU SKAL VÆRE HØJERE END MAKREL I TOMAT
KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194
Redaktionen ønsker alle vore læsere, annoncører og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår, hvor vi må forvente, at der kommer styr på covid-19 situationen. På FiskerBladet går vi ind i bladets 65. årgang. Det gør vi ved at opruste på FiskerBladet.dk samtidig med, at vi styrker den enkelte udgivelse af bladet ved at samle kræfterne i seks udgaver fra februar og derefter hver anden måned.
MILJØMINISTEREN I INFIGHT MED DANSKE HAVBRUGERE Bornholms svar på Greta Thunberg den svenske miljøaktivist, miljøminister Lea Wermelin, (S), er kommet i alvorlig infight med havbrugene, som hun beskylder for at være en skraldespand der udleder stoffer direkte og til skade for vandmiljøet. Nu forlanger ministeren oprydning, og så skal der sikres et effektivt tilsyn. Danmark skal være et foregangsland bl.a. når det gælder fiskeopdræt.
GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR
22
VILD MED SILD Fremtidens sildespisere skal aktiveres og sikres, og derfor ruller Dansk Pelagiske Producentorganisation en kampagne ud i det nye år, der især er målrettet de yngre fiskespisere.
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rene@fiskerbladet.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Daniel Christensen, dc@mmg.dk Bent Mikkelsen, bent@fiskerbladet.dk
Prøv en virtuel rundtur fra vores testoptagelse på Château de Palayson i 360 grader. Se dig omkring ved at placere markøren på de små cirkler på gulvet. Man kan zoome ind og og ved at scrolle frem og tilbage med musen, eller med en ipad brug 2 fingre på skærmen. Klik her for at prøve den virtuelle rundtur. Glædelig jul & godt nytår René Wittendorff
UDGIVER FiskerBladet ApS Dir. René Wittendorff rw@MaritimeMediaGroup.dk Tangen 9 8200 Aarhus N Telefon: +45 70 20 41 55
ADMINISTRATION Lone Wulff, adm@fiskerbladet.dk
LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg
ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk
Advertorial er betalte journalistiske produkter.
MARITIME DKK 49,50
65. ÅRGANG · DECEMBER 2020 NR. 12
Ny minister midt i Brexit-orkanens øje Miljøministeren i infight Trawler fik ”Make Up”
Næste udgave: 1. februar 2021
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
AF ESBEN SVERDRUP – JENSEN, DIREKTØR, DANMARKS PELAGISKE PRODUCENTORGANISATION
PELAGISK PERSPEKTIV
VELKOMMEN OM BORD, RASMUS PREHN
For ganske nylig fik Rasmus Prehn til opgave at oprette et nyt ministerium for landbrug, fødevarer og fiskeri. I fiskerisektoren vil vi gerne sige tillykke til den nye minister. Vi ser frem til samarbejdet.
Der venter store opgaver. Tusindvis af arbejdspladser er på spil, ikke mindst i Nord- og Vestjylland, derfor er dialogen med erhvervet vigtigere end nogensinde før. Derfor har jeg dannet fælles fodslag med Kenn Skau Fischer, DFPO og Anne-Mette Bæk, MID, om en to-do liste til den nye fiskeriminister: Selvom det er mere end fire år siden, at briterne besluttede at forlade EU, er den nye minister havnet midt i Brexit-orkanens øje. Fiskeindustrien kigger ud over afgrunden, og no-deal scenariet, hvor fiskeriet mister adgang til britisk farvand, bliver mere og mere sandsynligt for hver dag der går. Det vil være en katastrofe. For fiskerne og for de mange mennesker, der eksempelvis er beskæftiget på fiskemelsfabrikkerne. Derfor skal regeringen fortsat insistere på, at dansk fiskeri sikres – både imod no-deal og imod en aftale, der underminerer værdierne og fremtidsperspektiverne i dansk fiskeri. Hvis mareridtet bliver til virkelighed, bliver det Rasmus Prehns fremmeste opgave at få fiskeriet igennem krisen. Statsminister Mette Frederiksen har givet os sit ord på, at fiskeriet ikke bliver ladt i stikken. Det kommer vi til at holde den nye minister op på. Foruden Brexit er vi alle enige om, at der er behov for en tæt dialog om de regler, som fiskeriet skal navigere i. For der er mange regler, og det er ikke alle regler, der giver lige god mening.
4
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
Og der findes grelle tilfælde, hvor reglerne er umulige at efterleve. Eksempelvis skal industrifiskerne bogføre deres fangster i en detaljeringsgrad, som i sværhedsgrad minder om at finde en nål i en høstak. Den slags regulering er uhensigtsmæssig, og vi vil gerne hjælpe ministeren med at identificere de områder, hvor reguleringen gør hverdagen som fisker unødigt vanskelig. Derved kan vi i fællesskab tage et opgør med den form for regulering, og skabe rammebetingelser, der kan understøtte udvikling og grøn omstilling i dansk fiskeri. Endelig har vi en fælles opgave. Vi skal have talt industrifiskeriet op. For industrifiskeriet er en dansk styrkeposition. Både hvad angår effektivitet og bæredygtighed. Og vi har været for dårlige til at fortælle de gode historier. Eksempelvis har man i fiskeriet reduceret CO2-udledningen med mere end 60% siden start 90’erne. Det er imponerende. Og samlet set genererer industrifiskeriet en stor og bæredygtig eksportindtægt gennem produktionen af fiskemel og fiskeolie, som der er stor global efterspørgsel efter, og som udgør en hjørnesten i andre dele af fødevaresektoren, ikke mindst akvakulturen. Derved skaber industrifiskeriet mange arbejdspladser og udgør en bæredygtig livsnerve i de fiskeriafhængige kystkommuner. Det håber vi, at ministeren vil være med til at fortælle vidt og bredt. Ikke mindst i Bruxelles, hvor ikke
alle altid forstår, at små fisk og store både giver rigtigt god mening, hvis man vil brødføde en voksende verdensbefolkning med billige, klimavenlige og bæredygtige proteiner.
styrke det danske industrifiskeri. Til gavn for fiskeriet, for forarbejdningsindustrien og for Nord- og Vestjylland. Velkommen om bord, Rasmus Prehn.
Vi er overbeviste om, at vi gennem dialog og samarbejde kan
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
MARITIME medier MARITIME & FiskerBladet + www.maritime.direct www.fiskerbladet.dk Med daglige nyhedsmails, der udsendes til mere end 27.000 abonnenter på MARITIME.direct, og til mere end 13.000 på FiskerBladet.dk får du fuld effekt af din investering.
40.000 Nyhedsbrevsmodtagere
45.419 Abonnenter
VI MÅLRETTER DIN ANNONCERING SALES@MMG.DK TLF.: 7020 4155
NYHEDER
JOBS
MARKETING PARTNER
DMF 2022
FOTO: JENS NØRGAARD
Fra dybet i Langelandsbælt gik turen ombord på kutteren RI 120 Jasmin.
AF JENS NØRGAARD
TORSKEKVOTE FOR VESTLIG ØSTERSØ LANDET POSITIVT
Tilfredsheden med EUs nye kvotereguleringer for vestlig Østersø får en mere end blandet modtagelse hos fiskerne både nord og syd for den dansk-tyske grænse. Tyskerne raser over politikerne i Berlin, som følge af halveringen i sildekvoterne til næste år på i alt 1.575 ton. Så drastisk er det ikke herhjemme, hvor kystfiskerne, der driver garnfiskeri fra deres både under 12 m, ikke har tradition for sildefiskeri. Danske garnfiskere er mere positive over udmeldingen fra Bruxelles. EU-forhandlerne høster skulderklap for deres hensyntagen til det bæredygtige fiskeri som de mindre garnfiskere, Danmarks Naturfredningsforening og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri FSK er enige om skal fremme fiskerierhvervet.
6
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
Kvoterne på vest-torsk blev under forhandlingerne i Bruxelles forhøjet med 5 procent. Der var ellers lagt op til nedskæring. Det finder den 29-årige langelænder, fiskeskipper Jonas Filip Nielsen, RI 120 Jasmin, Spodsbjerg, er helt fint i betragtning af, at torsken nu får fred og ro til at vokse sig sund,
stor og stærk til gavn for vort fælles fiskeri. Den minimale torskekvote der er kom ud af forhandlingerne i Bruxelles synes i min verden rimelig. Vi skal gemme noget til fremtidens generationer. For mit vedkommende vil jeg ikke have
noget imod at skære ned i antallet af garn fra de nuværende 150 stk. til måske 60 garn, fortæller Jonas Filip Nielsen til FiskerBladet. Det vil måske gøre livet som fisker en smule sjovere at røgte garnene og se, at det forhåbentlig betyder gode og anderledes bæredygtige fangster.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
FORHINDRE OVERFISKERI Jonas Filip Nielsen er på det rene med, at det er en svær balancegang der skulle tages stilling til. Ifølge garnfiskerne vil det heller ikke være rimeligt at forhøje kvoterne på torsk med f.eks. 100 procent. Det vil blot føre til overfiskeri og så er vi lige vidt. I forvejen ligger der allerede et mindre pres som følge af at 2020 har været et super år i torske fiskeriet. Det har bl.a. ført til at fiskere fra den jyske vestkyst og Bornholm i et mindre omfang har søgt ned i vore farvande med udgangspunkt både her i Spodsbjerg og Bagenkop. For mit eget vedkommende har jeg som forholdsvis ny selvstændig fisker kunnet overleve, fordi jeg fangede flere arter som torsk, rødspætter og lidt pigvar. Som barn i farvandet Langelands Bælt ud for Spodsbjerg var der masser torsk der bed på krogen. Dem har det knebet med i de senere år. Derfor har jeg købt en kvote 6 ½ promille af den vestlige Østersø torsk som medlem af den tidsube-
grænsede lukkede ordning som gælder fartøjer under 15 meter i Dansk Fiskeri. Nu satser jeg på torsk og tunger her i bæltet. ØKONOMIEN ”SMADRET” Uanset at de mindre garnfiskere støtter op om resultaterne fra kvoteforhandlinger i Bruxelles, så vokser utilfredsheden hos trawlfiskerne. De er vrede over at ingen politiske forhandlere tager trawlfiskernes situation alvorligt. Flere fiskere har allerede skalket lugerne. Økonomien er ”smadret”. Trawlfiskerne føler sig trådt på. Hvad skal vi gøre, spørger fiskeskipper og reder, Ulrik Kølle Hansen, formand for Bagenkop Fiskeriforening, SG 115 Cecilie Mathilde og SG 242 Cecilie. Årsagen til utilfredsheden som Bagenkop fiskeren kalder den anspændte situation, hænger sammen med en manglende økonomiske støtte til erhvervet. Det lader fortsat vente, og det på trods af at der med kvotereguleringerne og en ny lukkepe-
FAKTA EU-kvoter i Østersøen i 2021 med særlig interesse for Danmark: • Torsk i vestlig Østersø: 4.000 ton (+5 procent, oprindeligt forslag -11 procent). • Torsk i østlig Østersø: 595 ton (-70 procent, oprindeligt forslag uændret). • Vestsild: 1.575 ton (- 50 procent, oprindeligt forslag uændret). • Rødspætte: 7.240 ton (+ 5 procent, oprindeligt forslag uændret). • Brisling: 222.958 ton (+ 6 procent, oprindeligt forslag uændret). Lystfiskeri efter torsk i vestlige Østersø: I 2021 må der tages fem torsk med hjem pr. dag, dog kun fiskeri ud til seks sømil grænsen i område 24. I perioden februar-marts må lystfiskere kun tage to torsk med hjem. Uændret i forhold til 2020. Lukkeperiode (område 22 og 23): I februar og marts er der helt lukket for fiskeri, dog med undtagelse for visse fartøjer, som fisker blandt andet med garn. Lukkeperiode (område 24): Den 15. maj til 15. august er der helt lukket for fiskeri i område 24, dog med undtagelse forvisse fartøjer, som fisker blandt andet med garn.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE
A legr e ya Sans Bo ld Aleg reya SC Reg u l a r
Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab
FARVER
PANTONE CMYK RGB HEX
541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897
PANTONE CMYK RGB HEX
429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c
24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside
www.ff-gs.dk
SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN
• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser
Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487
TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.tripleninegroup.com
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
7
FOTO: JENS NØRGAARD
Uanset ophal af garn fra stor dybde, så holder fiskeskipper Jonas Filip Nielsen øje med skibstrafikken omkring sig ude ved sejlrenden mellem Langeland og Lolland.
riode for fiskeri fra februar 2021 til marts 2021 for de større både op til 15 meter stadig ikke er afsat midler på finansloven. Fortvivlelsen er forståelig kommer det fra formanden for Bælternes Fiskeriforening Allan Buch, Skrillinge ved Middelfart. LUKKEPERIODEN FJERNES IKKE Der er ingen hjælp at hente fortsætter Allan Buch - hverken hos svenskerne, polakkerne, de baltiske lande ellers hos regeringens parlamentariske grundlag. De vil ikke fjerne lukkeperioden for fiskerne. Det vil de ikke, uanset der ikke er nogen form for biologisk begrundelse. Fiskeskipper Ulrik Kølle Hansen mener, at politikerne ligger under for pres
fra FSK Foreningen for Skånsomt Fiskeri, Danmarks Naturfredningsforening, WWF World Wildlife Foundation og garnfiskere. Når det gælder Corona er der ingen grænser for støtte til dansk erhvervsliv. Man overser bare danske fiskeres samfundsmæssig betydning også i relation til fiskeindustriens omfattende produktionsapparat. I to måneder skal Ulrik Kølle Hansens fartøj SG 242 Cecilie boltes til kajen i Bagenkop uden en chance for at hente det tabte hjem igen. Temperamentet er ved at komme i kog hos den ellers ”milde” og lune langelænder. Uden trawlfiskerne ville en havn som Bagenkop være død, fortæller Ulrik Kølle Hansen. Fiskeren bakkes
op af sin søn Mads Kølle Hansen, der er skipper på sin fars ”store” trawler SG 115 Cecilie Mathilde. Skibet fisker i øjeblikket jomfruhummer i det øvre Kattegat og Skagerrak fra Skagen. Det er dog ikke kun trawlfiskerne som rammes af lukkeperioden. Garnfiskerne i de mindre både går heller ikke ram forbi, fastslår Jonas Filip Nielsen. Restriktioner gør, at vi kun må fiske hvor vi plejer ud til 20 meters vanddybde fra kystlinjen i lukkeperioden. Ulrik Kølle Hansen kæmper for sine kollegaer i trawlfiskeriet og for ”sin” fiskerihavn i Bagenkop, og havnens isværk. Den er en vigtig forudsætning for livet og fiskerne på Sydlangeland.
De faktiske forhold er, at problemerne fortsætter med at vælte ind over fiskerne i den vestlige Østersø og Bælthavet. Til trods for at dansk fiskeri er under voldsomt pres som følge af Brexit, er der kredse med FSK, WWF og Danmarks Naturfredningsforening der åbenlyst forsøger at stikke en kæp hjulet og stoppe trawlfiskeriet i Østersøen. Et trawlstop vil ifølge Ulrik Kølle føre til direkte lukning af havne i hele Østersøområdet. Det er et rystende krav, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening Svend Erik Andersen. Trawlfiskeriet er rygraden i det bæredygtige danske fiskeri.
T. +45 3341 8891 info@atlanticship.dk www.atlanticship.dk
Vi ønsker vores kunder en glædelig jul og et godt nytår.
8
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
Danish Shipping
NO. 5 in the world
COPENHAGEN, MAY 18TH - 19TH 2022
21
•D anish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports •M ore than 10 pct. Increase in operated GT from 2017 to 18 •D anish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 •B iggest Danish export business (200 billion DKK) •6 .200 employed land-based – 17.000 seafarers •1 00.000 employees in the Danish Maritime Cluster •9 8% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area
EXCUSES FOR EXHIBITING
• Organized in cooperation with Bella Center - one of the most experienced and biggest organizers of fairs in Scandinavia • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Free conferences and all other activities • Two event days to concentrate and using fewer resources of the exhibitors’ staff • All activities at Bella Center - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts
• The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs • Half-day conferences, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors • Tracks with professional agendas approved by the shipowners focusing on approved submissions from the exhibitors • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the stand and in a special overview in the Fair Guide • Visiting wonderful Copenhagen
AF JENS NØRGAARD
TRAWLER FIK ”MAKE UP” OG MOTOR PÅ NORTH SEA YARD
Hanstholm trawleren HM 265 Thronder har været i dok hos North Sea Yard til en større retrofit – montering af en tonstung dæmper – der skal gøre det mere behageligt for besætningen ombord under konsumfiskeri. Det er Hanstholm Skibssmedje der har monteret dæmperen i stævnen og vandlinjen på fiskefartøjet. Ideen har allerede vist sit værd på både danske som norske fiskeskibe. En dæmper i stævnen på en konsumbåd gør, at man får en langt mere blød sejlads gennem søerne i stedet for hele tiden at udsættes for at ”banke pæle” eller brodsøer under konsumfiskeri. Dæmperen boltes til fartøjet og minder mest af alt om en større platform. Når der rigges om fra konsum- til industrifiskeri er det en hurtig sag for en dykker at afmontere dæmperen. Den sættes så på Thronder igen, næste gang skibet skal på konsumfiskeri. Under industrifiskeri er dæmperen ubrugelig. Her vil den blot grave stævnen ned i søerne. Det giver jo ikke nogen mening. HM 265 Thronder er bygget i 2008 hos Karstensens Skibsværft A/S
i Skagen. Fartøjet er 16,9 meter lang og har en brt på 98,5. Bredden er 5,8 m. Dybgangen er 3,39 meter. Thronder blev oprindelig bygget til næstformanden i Bælternes Fiskeriforening, Palle Heinrich, og hans rederi Sønderborg Fiskeriselskab ApS til både konsum- og industrifiskeri. I 2015 blev skibet solgt til svenske interesser Astrid Fiske AB for to år senere igen at blive solgt videre til rederiet Cyrano ApS ved familien Vendelbo. ET GODT FISKESKIB Kun kort tid efter var Thronder igen i handel nu med fiskeskipper Erik Vandet i Ræhr. Om Thronder fortæller Erik Vandet, at det er et rigtig godt fiskeskib til hans formål inden for konsum- og industrifisk. Umiddelbart før skibet
Der blev arbejdet flittigt under vandlinjen på Thronder medens den lå i dokken i Hanstholm. På svejsning af slingrekøl og klargøring til dæmper var nogle af flere store opgaver.
FOTO: JENS NØRGAARD
HAMPIÐJAN GROUP HAMPIÐJAN GROUP
Glædelig jul og godt nytår Nordsøkaj 18 • 7680 Thyborøn • Denmark Telefon: + 45 97832090 • Mobil: + 45 20831989 Email: thy@nordsotrawl.dk
HY Group A/S ønsker kunder og forretningsforbindelser en glædelig jul samt et godt nytår. Jens Munksvej • 9850 Hirtshals • Tlf.: +45 9656 9899 • www.hirtshalsyard.dk
10
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
FOTO: JENS NØRGAARD
Fiskeskipper Erik Vandet følger svejserens arbejde med at forberede den anordning der skal være med til at holde dæmperen på plads.
gik i dok i Hanstholm landede Fiskeskipperen 52 tons brisling i Hanstholm. Både brisling og sperling har mere eller mindre fået renæssance. Årets brislingekvote er på 144.154 tons i Nordsøen og 25.482 tons i Kattegat/Skagerrak, og må fanges frem til den 30. juni næste år i 2021. Som industrifisk er brisling vigtig. Den fiskes til mel og olieproduktion. Fiskeriet foregår i Nordsøen, Skagerrak og i Østersøen. Fra 1. november i år og frem til 31. oktober til næste år i 2021 kan der i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fiskes 254.038 tons sperling ifølge ICES. Det er en stigning i forhold til sidste års rådgivning, som lød på 167.105 tons for samme områder.
Formand for IP-udvalget i Danmarks Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen, krydser fingre for, at EU og Storbritannien kommer frem til en fornuftig fiskeriaftale, så fiskerne kan få lov til at fiske på de mange sperling.
FOTO: JENS NØRGAARD
THRONDER ”FIT FOR FIGHT” Da FiskerBladet besøgte Erik Vandet i flydedokken i Hanstholm var skibsmontørerne netop færdige med at skære et større hul ind til maskinrummet hvor den hidtidige hovedmotor – en dieselmaskine på 220 hk - fra den fra den amerikanske motorgigant Detroit var fjernet. En Cummins på 299 hk erstatter den tidligere motor og sikrer samtidig en bedre driftsøkonomi. Motoren lever 100 procent op til emissionsreglerne og NOx regulativet. Derudover betyder den nye hovedmaskine mindre støj og et mere behageligt klima ombord.
I dokken havde smedene travlt med at påsvejse ny slingrekøl på Thronder. Det forholdsvis smalle skib på 5,8 meter, har hidtil været nok så levende i Nordsøens bølger. Det forventer Erik Vandet nu væsentligt bremset med de nye anordninger der er svejset på skroget. Thronder er nu i søen igen – nymalet og ”fit for fight” fra top til tå. Ved udrustningskajen hos North Sea Yard lå derudover den dansk indregistrerede men svensk ejede industritrawler Bristol for diverse småreparationer.
Den nye hovedmotor til HM 265 Thronder klar til indbygning i konsum- og industriskibet.
Vi ønsker vores kunder en glædelig jul og et godt nytår Assens shipyard ltd Søndre Havnevej 2A, DK 5610 Assens +45 64 71 11 34 • asv@asyard.dk www. asyard.dk
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Vi ønsker vores kunder en god jul og et godt nytår - vi ses i 2021
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
11
AF DANIEL CHRISTENSEN
ER DEN BLÅFINNEDE TUN PÅ VEJ TIL AT GØRE COMEBACK I DANSK FARVAND?
For fjerde år i træk sender DTU Aqua sportsfiskere ud i Kattegat og Skagerrak for at fange blåfinnede tun. Målet er at blive klogere på, hvor og hvornår tunen vandrer.
FOTO: KIM BIRNIE-GAUVIN ©
De avancerede mærker er elektroniske og udstyret med en mekanisme, så de frigør sig fra fisken typisk efter cirka 12 måneder. En antenne på mærket stikker ud af vandet og sender alle de data, der er gemt, op til nogle satellitter, der efterfølgende sender data videre til Kim Aarestrup på DTU Aqua, som selv har programmeret, hvornår mærket skal frigøres fra fisken. Og de 12 måneder er ikke valgt tilfældigt.
En blåfinnet tun trækkes op ad vandet klar til at blive mærket og sat ud igen.
For almindelige borgere og erhvervsdrivende i Danmark er det ulovligt at indfange den blåfinnede tun. Ikke fordi den er fredet, men fordi Danmark ikke har nogen kvoter. Men der er ikke meget ordinært eller almindeligt over det projekt, som forskere fra DTU Aqua og frivillige sportsfiskere har udført de seneste fire år i Skagerrak og Kattegat. Siden 1960’erne har den blåfinnede tuns aktivitet i dansk farvand været begrænset, men i senere år har der været tegn på, at den måske kan være på vej til at gøre et comeback. For at undersøge det nærmere og måske blive klogere på, hvor den blåfinnede tun vandrer, har DTU Aqua fået en særlig dispensation til at indfange den store rovfisk, sætte små, avancerede mærker på den og tage nogle vævsprøver, inden de sætter den ud igen.
12
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
Mærkerne indsamler data om fiskens omgivende miljø (dybde, temperatur og lys), og med den data kan forskerne blandt andet se, hvor fisken svømmer hen, og hvor den foretrækker at søge føde. Professor i fiskevandringer ved DTU Aqua i Silkeborg, Kim Aarestrup, er manden bag projektet. “Det er altid interessant, når der kommer en fisk, vi ikke ved så meget om, til danske farvande. Og den blåfinnede tun har jo ikke været her siden engang i starten af 60’erne. Så det er derfor, vi gør det. Nu har vi chancen,” siger han til FiskerBladet. DATA SENDES VIA SATELITTER Den blåfinnede tun er en af de mest eftertragtede i verden, blandt andet fordi den bruges i sushi. Derfor har fisken selvsagt høj kurs på det japanske marked. Og netop det er årsagen til, at bestanden har
været tæt på udryddelse globalt som følge af flere årtiers overfiskeri. Derfor glæder det generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg, at den blåfinnede tun måske er på vej tilbage i Danmark. ”Tunen hører hjemme i de danske farvande som et top-rovdyr på linje med løven på den afrikanske savanne. Når tunen kommer tilbage, beriger vi ikke bare den danske natur – vi genopretter samtidig de naturlige fødekæder i vores farvande. Sidste gang den var her, passede vi ikke godt nok på den. Nu har vi en enestående chance for at rette op på tidligere tiders fejl,” sagde Bo Øksnebjerg til DTU Aqua, da projektet i 2017 blev skudt i gang. Siden har Kim Aarestrup og hans sportsfiskere fanget og mærket et sted mellem 250 og 300 tun.
“Jeg kunne godt lade dem sidde længere. Men det er en afvejning af, hvornår der er nok data på mærket, og hvornår mærket eksempelvis bliver slidt. Hvis det går i stykker, får jeg jo ingen data. Typisk vælger vi de 12 måneder, så vi også har en hel cyklus. Så ved vi, om fisken har gydt. Om den har været i Middelhavet eller Den Mexicanske Golf for eksempel,” siger han. SELV DØDE TUN GIVER VÆRDIFULD INFO Der er blandt sportsfiskere stor interesse i at være en del af projektet, og over de fire år har flere hundrede erfarne fiskere bidraget til at fange og genudsætte den blåfinnede tun i de danske farvande. Rent praktisk foregår indfangningen ved god gammeldags håndkraft. Den blåfinnede tun er en stor krabat, der kan veje hundredvis af kilo, så det er ikke noget, der sådan lige kan automatiseres. Fisken er i sagens natur ikke interesseret i at blive trukket op af vandet på en fiskerbåd, så indfangningen kan snildt tage op imod en time, inden mærkerne kan sættes på, og vævsprøverne kan indsamles.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
chr. knudsen-juleann-q
Selvom fiskerne gør, hvad de kan for at minimere det, og det hører til sjældenhederne, er det sket, at en tunfisk ikke har overlevet kampen. Selvom det ikke er formålet med projektet, sørger Kim Aarestrup for at få mest muligt ud af det, når uheldet er ude. “Når det sker, sejler vi den i havn. Vi må godt dumpe den derude for EUs Tunkommission, men det er jo spild af ressourcer. Samtidig kan vi få en masse videnskabeligt ud af den. Der er mange ting, vi ikke kan få fra levende fisk. Maveindholdet f.eks. af helt åbenlyse årsager. Og skæl og øresten, så man kan aflæse, hvor fisken også har været, og hvor gammel den er,” forklarer Kim Aarestrup og tilføjer, at den døde tun indregnes i Tunkommissionens kvoter, fordi det sker som del af et videnskabeligt projekt. INGEN BAGKANT I 2018 udtalte Kim Aarestrup til DR, at den begrænsede mængde blåfinnede tun, der kan hives op
13/11/03
af dansk farvand, i det store billede ikke har nogen afgørende negativ effekt på den overordnede bestand, og at det er en ren politisk beslutning, om Danmark skal have en kvote. Der er siden ikke sket alverden politisk på området, så for nu er det fortsat Kim Aarestrup og hans sportsfiskere, der som de eneste har lov til at trække den store rovfisk op af de danske have. Kim Aarestrup har ikke umiddelbart en forventning om, at projektet skal afvikles og afsluttes lige foreløbig. Tværtimod forventer han, at det fortsætter en del år endnu. Der er nemlig stadig en masse information om den blåfinnede tuns gøren og laden, som endnu mangler at blive kortlagt.
Side 1
REVISIONSFIRMAET
Chr. Knudsen✔ Reg. revisor Kutterregnskaber Stormgade 8. 1.sal 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 10 22 Telefax 97 31 13 19
PACK AND SEA www.packandsea.dk
Vi ønsker vore kunder en god jul
PACK AND SEA
Er man nysgerrig, kan man på DTU Aquas hjemmeside læse dagbøger fra sportsfiskernes udflugter de seneste år og se videoer af tun, der bliver indfanget og mærket. Det kan findes på fiskepleje.dk.
www.packandsea.dk Telefonnr.: 96186070 Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår Duusgaarg Malerf-q
FOTO: KIM BIRNIE-GAUVIN ©
14:12
Duusgaarg Malerf-q
05/04/05
05/04/05
12:54
12:54
Side 1
Side 1
vi ønsker vore kunder en glædelig jul. Duusgaarg Malerf-q
Duusgaarg
05/04/05
12:54
Side 1
Skibsmaling Glasfiberarbejde IRAS A/S • Gammelby Møllevej 3 • 6700 Esbjerg Sandblæsning Lastrumsindretning tlf. +45 76114949 • mail: iras@iras.dk • www.iras.dk Skumisolering Malerf-q 05/04/05 12:54 Side 1Metallisering
Skibsmaling Sandblæsning Metallisering
Glasfiberarbejde Lastrumsindretning Skumisolering
Mød os på Stand D800
Skibsmaling Glasfiberarbejde Mød os på Sandblæsning Lastrumsindretning Stand D800 Duusgaards Malerfirma Skibsmaling Glasfiberarbejde Metallisering Skumisolering Sindalvej 30
Vi ønsker vore kunder en god jul Sandblæsning Lastrumsindretning Malerfirma 9850 Hirtshals Metallisering Duusgaards Skumisolering Sindalvej 30 Telefon 9850 Hirtshals (45) 98 94 58 11 Telefax
Duusgaard Coating Telefon
(45) 98 94 58 11
Telefon (45) (45)98 9894 9458 5811 72
Duusgaard Coating Telefon Telefax (45) (45)98 9894 9458 5811 72 Skibsbyggerkaj 4 Rottbøll info@duusgaard.dk Skibsbyggerkaj 4 info@duusgaard.dk Jørgen mobil (45) 40Jørgen 11 31 56 Rottbøll mobil (45) 40 11 info@duusgaardsmalerfirma.dk 9850 Hirtshals www.duusgaard.dk info@duusgaardsmalerfirma.dk os på 9850 HirtshalsMød www.duusgaard.dk
Mød os på www.duusgaardsmalerfirma.dk Stand D800 Stand D800
31 56
www.duusgaardsmalerfirma.dk
Duusgaards Malerfirma Sindalvej 30 9850 Hirtshals Telefon (45) 98 94 58 11 Duusgaards Malerfirma Telefax (45) 98 94 58 72 Jørgen Rottbøll mobil (45)30 40 11 31 56 Sindalvej info@duusgaardsmalerfirma.dk 9850 Hirtshals www.duusgaardsmalerfi rma.dk
Blåfinnet tun kan blive mere end tre meter lange.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Telefon (45) 98 94 58 11 Telefax (45) 98 94 58 72 Jørgen Rottbøll mobil (45) 40 11 31 56 info@duusgaardsmalerfi www.propeller.dk · Tlf.: 58rma.dk 37 09 34 · info@propeller.dk www.duusgaardsmalerfirma.dk
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
13
Berlaymont-bygningen, hvor EU-kommissionen sidder. FOTO: GUILLAUME PÉRIGOIS, UNSPLASH.
AF DANIEL CHRISTENSEN
BRUXELLES ER ET SOMMERHUS I VEDERSØ KLIT
“Hvis ikke vi kan komme til Bruxelles, må Bruxelles komme til os.” Selvom det ikke har kunnet måle sig med andre europæiske nationer som Italien og England, har konsekvenserne af anden bølge af Covid-19 de seneste måneder for alvor ramt Danmark. Som i foråret skyder restriktionerne op, og regeringen afholder igen pressemøder i en lind strøm. Efter et ganske fejlbehæftet forløb er et helt erhverv i Nordjylland mere eller mindre lagt i graven, og en minister har som direkte konsekvens måttet forlade sin post. I EU-parlamentet i Bruxelles, hvor det enkelte menneske kan synes mindre, og politiske problematikker og forhandlinger synes større og mere komplekse, har anden bølge af coronavirussen også alvorlige konsekvenser. På én gang både i større og mindre skala, end vi ser i Danmark. For godt nok er ingen erhverv nedlagt. Der er ingen mink-skandale i Belgien. Men som det er tilfældet for mange arbejdspladser i Danmark og resten af Europa, er parlamentet lukket ned. Der foretages ikke møder eller forhandlinger i de store lokaler. Næsten alle er sendt hjem. Men for dem, der ikke er flat earthers, snurrer jordkloden stadig rundt. Coronavirussen og dens mange negative konsekvenser skal begrænses
14
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
og nedkæmpes. Brexit lurer om hjørnet. Nødvendigheden af det politiske arbejde forsvinder ikke, selvom en verdensomspændende pandemi gør sit til at skabe en helt ny dagsorden. NÅR SKYGGERNE FORSVINDER EU-parlamentarikere er ikke skraldemænd, bagere eller taglæggere. I princippet kan deres arbejde gøres over en Skype-forbindelse. Men de er mennesker. Deres hjerner kan ikke komprimere og forstå al relevant viden om alle vigtige sager. For at tage begavede og oplyste beslutninger har de brug for kvalificeret input fra fagfolk. Og her opstår der et problem, der for en sygeplejerske i Lombardiet eller en minkavler i Frederikshavn kan synes ubetydeligt, men som for den demokratiske proces i Europas ledende politiske organ kan anses som dybt bekymrende. Alt efter hvilke briller man har på, kan lobbyister være alt fra en velkommen hjælp til en vederstyggelighed, der underminerer demokratiet. Sandheden skal nok findes et sted imellem. I værste fald er de et nødvendigt onde. Men deres indflydelse på beslutningsprocesserne i EU kan ikke overvurderes.
Der er en grund til, at de har deres egne kontorer i EU-parlamentet. De er livsnødvendige for den politiske proces. En stor del af lobbyisternes arbejde i EU foregår på gangene. I en tre minutters telefonsamtale mellem to møder. Over en vandkøler eller til et improviseret frokostmøde. I skyggerne. Men hvad sker der, når gangene er tomme, og skyggerne forsvinder? HOLDER GRYDEN I KOG Thomas Kruse er lobbyist i EU. Han har sit kontor i Landbrug og Fødevarers lokaler i Bruxelles og får sin løn af Danmarks Fiskeri-
forening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation for at informere beslutningstagere om forhold og problemstillinger for dansk fiskeri. Hans primære kontaktpersoner er typisk EU-kommissionen, danskerne i EU-repræsentationen og de danske parlamentarikere og deres assistenter. Han påvirker beslutningsprocceser og forsøger at få danske mærkesager reflekteret i parlamentets arbejde, sådan så det går dansk fiskeris retning og ikke den anden vej. Eller som han selv formulerer det:
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
“Det handler i virkeligheden om at kunne få så meget indflydelse på processerne som muligt via så meget tilstedeværelse som muligt. Og få så gode kontakter med parlamentarikerne som muligt. Det er arbejdet i en nøddeskal. Hele tiden at være til stede og opmærksom. Hele tiden holde gryden i kog.” MAN KAN IKKE ARBEJDE I BRUXELLES FRA KØBENHAVN I løbet af en almindelig, coronafri arbejdsuge er Thomas Kruse i Bruxelles tre-fire dage og i København halvanden dag. For dansk fiskeri spiller Venstrepoliti-
keren Søren Gade en nøglerolle. Han er næstformand i EUs Fiskeriudvalg. Thomas Kruse har et par møder om ugen med Søren Gade, og han er i tæt fysisk og telefonisk kontakt med Gade og hans assistenter hver dag. Men siden midten af marts har en uvurderlig del af hans arbejde været umuliggjort. Tilstedeværelsen. Arbejdet i skyggerne. Så Thomas Kruse har arbejdet hjemme fra Danmark. Hans vigtigste arbejdsredskab er stadig hans telefon, men nu er Skype,
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Microsoft Teams, Zoom, og hvad det ellers hedder, lige så vigtigt. “Og så må jeg få mest muligt ud af de her virtuelle møder og sociale platforme og telefonkontakter. Men det er jo ikke det samme. Man kan ikke arbejde i Bruxelles fra København. Men lige nu bliver vi bare nødt til det,” siger han om sine nye arbejdsforhold, der ikke umiddelbart har en slutdato. NÅR TEKNOLOGIEN IKKE RÆKKER De forskellige kommunikationskanaler er ikke altid tilstrækkeligt. Der er situationer, hvor teknolo-
gien ikke rækker. Hvor lovgivning bliver for kringlet, og det bliver for omstændigt at finde hoved og hale over en internetforbindelse. Når det sker, sadler Thomas Kruse op og kører 350 kilometer fra København til Vedersø Klit, hvor Søren Gade har sit sommerhus. “Hvis ikke vi kan komme til Bruxelles, må Bruxelles-arbejdet komme til os,” siger Thomas Kruse og kalder det omstændigt, men nødvendigt. Teknologien har sine begrænsninger. Nogen gange er det afgørende at møde fysisk op og tegne og for-
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
15
FOTO: THOMAS KRUSE
Thomas Kruses kontor i Bruxelles.
tælle, hvis man vil opnå et resultat. Som da han for nylig sammen med DPPOs direktør, Esben SverdrupJensen, skulle præsentere en problemstilling omkring usorterede landinger i industrifiskeriet og i det pelagiske fiskeri. “Det lykkedes os at få forklaret ordføreren for forslaget om den danske problemstilling omkring toleranceregler på fangster, der er usorterede og bliver landet direkte eller bliver hevet op i tanke. Det havde ikke kunnet lade sig gøre at eksemplificere det, hvis vi ikke
havde kunnet mødes fysisk. Jeg tror simpelthen ikke på, at det forslag, der nu ligger og ser ud til at tilgodese den danske problemstilling, havde inkluderet et kompromis, som gik i vores retning, hvis vi ikke havde holdt de fysiske møder og kunne vise videoer og sådan noget. Det havde været for kompliceret,” forklarer han.
FOTO: DPPO
FLERE TABTE TRÅDE OG MINDRE FLOW Det er ikke kun arbejdet i skyggerne, der lider under, at det meste nu foregår online over videomøder, og at der ikke på samme måde er plads til de uformelle dialoger. Systematiserede, fastlagte møder er der pludselig mange flere af, og det gør det sværere at få udrettet de samme ting som før. “Der forsvinder noget flow. Der er flere tråde, man taber,” som Thomas Kruse formulerer det.
Thomas Kruse fra DPPO.
16
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
Ingen kan på nuværende tidspunkt vide, hvornår Thomas Kruse og alle vi andre kan vende tilbage til en almindelig arbejds- og hverdag. Indtil det sker, må han altså tage til
takke med onlinemøder og lange ture til Vedersø Klit. Brexit og corona skaber problemer, men ift. hans bread and butter - påvirkningen af EU-parlamentet og Rådets forordningsforslag - har skaden ved den begrænsede mulighed for at lave klassisk lobbyarbejde været til at overse. De store forordningsforslag er kun i sin indledende fase, og går det efter Thomas Kruses hoved, vil hverdagen i Bruxelles være vendt tilbage, når de er nået til den del af processen, hvor han kan gøre det, han gør bedst. NEMMERE AT VÆRE ENIG OVER SKYPE Det har været et udfordrende første år for Thomas Kruse. Han startede først i begyndelsen af 2020, og der skulle altså ikke gå mange måneder, før det, han troede nu ville være hans almindelige arbejdsliv, blev fundamentalt ændret. På trods af alle de udfordringer, coronarestriktionerne har medført, er det dog ikke nødvendigt at vride hans arm om på ryggen for at få
ham til at pege på en ting, som er blevet forbedret ved den nye arbejdsform. Faktisk vil han gå så langt som at sige, at han og hans kollegaer på lige netop det område vil komme styrket ud af krisen. Det er en aha-oplevelse, som mange danske virksomheder fik, da første bølge af corona brød ud, og alle blev sendt hjem. Beslutningsdygtigheden på de virtuelle møder. Det er nemt at træffe hurtige beslutninger på Skype og andre sociale platforme og holde hinanden løbende orienteret. “Det er til gengæld også nemmere at være enige på Skype end at være uenige. Så en egentlig diskussion er sværere at få. Fordi man mangler kropssprog. Man mangler øjenkontakt. Man mangler at være i samme rum. Man mangler at kunne gå udenfor døren og få talt nogle ting igennem. Den side af lobbyarbejdet savner jeg. At kunne forklare erhvervets holdning til dem, som ikke er enige med os. Det er sværere nu,” siger han.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
ADVERTORIAL
TUCO INDGÅR KONTRAKT PÅ ENDNU EN 15M PROZERO TIL NORSK AQUA KULTUR
Tuco Marine har underskrevet kontrakt på en ProZero 15m arbejdsbåd til det Norske Aqua kultur marked, det nye fartøj er specielt designet til inspektion og survey operationer med særligt fokus på miljøområdet. ProZero leverer den nye ProZero 15m FR Workboat, gennem det norske datterselskab ProZero Norge AS, hvor administrerende direktør Kjetil Nygaard har været en nøgleressource i udviklingen af specifikationen på fartøjet i tæt samarbejde med slutkunden i Norge. ProZero Norge tilbyder tjenester inden for miljøundersøgelser, konsekvensanalyser, vandmålinger, fjordovervågning, kortlægning af bundtopografi og kontrol af renseprocesser samt vurderinger af nye fiskeopdræt. Den nye båd er baseret på Tuco Marines ProZero-koncept og er designet til at give udnyttelse af den nyeste teknologi til understøttelse af inspektioner og survey operationer. Båden er designet til at rumme akvakultur - og miljøspecialister og alt det nyeste udstyr, ud over en dedikeret rorsmand og et besætningsmedlem. Skroget er specielt
tilpasset til at tackle to udfordringer, der er svære at løse på én gang: på den ene side den lave skrogmodstand for at være effektiv og minimere brændstofforbruget, og på den anden side antiroll og kursstabilitetsforbedrende egenskaber. Båden er udstyret med Z-drev og det dybe V-skrog, der forbedrer egenskaberne også i dårligt vejr. Designet muliggør hurtige missioner også under udfordrende vejrforhold. Det effektive design understøtter yderligere omfattende operationer over længere tid. Det avancerede udstyr ombord inkluderer højteknologisk kom-
munikation, liniehandler og et indbygget kransystem, indbygget i bådens struktur. ProZero fartøjet kan også bygges til at tilbyde et skinnesystem på dækket, der gør det muligt for operatøren hurtigt at konfigurere dækket til at rumme en række ekstra udstyr og operationelt grej Kabinen er designet med særlig opmærksomhed på ergonomi og arbejdsmiljø. Kabinen er isoleret for at sikre høj komfort og god kommunikation under alle driftsforhold, og indretningen er udviklet med det formål at lette arbejdsgangen, ikke kun under inspektioner og undersøgelser, men også under transport til og fra lokaliteterne. Cockpitlayoutet er arrangeret for at maksimere brugen af avanceret operationsstyring og elektroniske hjælpemidler til navigation. ”Vi er enormt stolte over, at kunden har valgt os. Vi har arbejdet
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
hårdt, og den underskrevne kontrakt er virkelig en anerkendelse af teknologien og de produkter, vi har udviklet og forfinet i årevis. Vi håber, at denne nye båd kan bidrage til at bringe ProZero-fartøjerne yderligere ind i akvakultur-industrien på et endnu højere niveau og understøtte industriens forretning og miljøpåvirkning på den allerbedste måde. Vi ser frem til et stærkt samarbejde med kunden, ikke kun nu, men også i fremtiden, ”siger Jonas Pedersen, administrerende direktør i ProZero International. ”Det er naturligvis også en ordre som kommer i gang på et godt tidspunkt, hvor vores alle sammes virkelighed er påvirket af covid19 pandemien. Og hvor det hermed synliggøres at der er fortsat behov for vores produkter ude i markedet. Hvilket naturligvis er vigtigt for både vores virksomhed og medarbejdere” slutter Jonas Pedersen
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
17
FOTO: JENS NØRGAARD
Efter ankomst fra et af flere havbrug i Musholm Bugt gør mandskabet på brøndbåden ”Hjarnø” klar til ilandførsel af ørreder via et pumpesystem. Tre gange i døgnet ankommer brøndbåden til Reersø Havn med mellem 10 og 12.000 fisk ad gangen.
AF JENS NØRGAARD
MILJØMINISTEREN I INFIGHT MED DANSKE HAVBRUGERE
Bornholms svar på Greta Thunberg den svenske miljøaktivist, miljøminister Lea Wermelin, (S), er kommet i alvorlig infight med havbrugene, som hun beskylder for at være en skraldespand der udleder stoffer direkte og til skade for vandmiljøet. Nu forlanger ministeren oprydning, og så skal der sikres et effektivt tilsyn. Danmark skal være et foregangsland bl.a. når det gælder fiskeopdræt. Ministeren postulerer sine udsagn uden nogen form for dokumentation. Det fremgår af en skrivelse fra Miljø- og Fødevareministeriet på trods af at ministeren for et år siden lagde op til at ophæve et lovgrundlag, som skulle gøre det muligt at udvide og etablere ny havbrugsproduktion. Wermelins kovending i forhold til det eksisterende lovgrundlag får formanden for Dansk Akvakultur, CEO i Musholm A/S i Reersø på Vestsjælland, Niels Dalsgaard, op i det røde felt: -Det er urimeligt, at danske havbrug af miljøministeren betegnes
18
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
som en skraldespand for havmiljøet. Havbrugene følger de gældende regler. Det har Miljøministeriet konkluderet i deres egen rapport. Det burde ministeren anerkende i stedet for at udskamme virksomheder og medarbejdere. Lea Wermelin vil begrænse regler for anvendelse af marine virkemidler som f.eks. muslinger, der kan bruges til at kompensere for havbrugenes miljøpåvirkning. Det gør vi jo i forvejen, bl.a. her i Musholm Bugt. ØKOLOGISK OPDRÆT I branchen er vi enige med ministeren i, at alle miljøregler skal
følges. Det ville ”klæde” Lea Wermelin om hun i stedet for udokumenteret at gøre havbrugene til syndebuk for vandmiljøets tilstand fremlagde en plan der reducerer udledningerne af urenset kloakspildevand fra storbyerne. Mængderne af kvælstof fra havbrug svarer til ca. 350 tons om året. Det er minimalt målt i forhold til den samlede kvælstoftransport i de danske farvande på over 600.000 tons. Danmark skal være et grønt foregangsland, også når de gælder fiskeopdræt fastslår ministeren. Vi er godt på vej og bidrager med
klimavenlig fødevareproduktion og økologisk fiskeopdræt på havet og på land, fortsætter Niels Dalsgaard. Mere end 70 procent af Danmarks samlede areal udgøres af hav. Fødevareproduktionen fra havet kan derfor være med til at frigøre pres på landarealer. Den tidligere socialdemokratiske regering med den daværende ansvarlige miljøminister, Dan Jørgensen, i spidsen fremlagde i sin tid en akvakultur-strategi gældende fra 2014 til 2021. I den står: • En målsætning om vækst på 25
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
procent på den landbaserede og marine akvakultur • Den økologiske fiskeopdræt skal udgøre mindst 10 procent af det samlede opdræt Siden vedtagelse er væksten for havopdræt af ørred steget med nul procent. Det økologiske ørredopdræt er faldet fra ca. 1200 tons til ca. 400 tons i de danske dambrug og havbrug. Der mangler sammenhæng mellem de politiske målsætninger og de faktiske forhold. TILLID TIL AKVAKULTURSTRATEGIEN Akvakultur-erhvervet har siden 2014 investeret i tillid til akvakulturstrategien, som er godkendt i Folketinget. Akvakultur-strategiHappy New Year en har også dannet grundlag for WELCOME 2018 den økonomiske udviklingsstøtte fra EU til fremme af investeringer i dansk akvakultur i samme periode. WISHING YOU A
I Dansk Akvakultur ønsker vi ikke særlige fordele, men vi beder til gengæld om en ordentlig behandling. Vi kæmper i et marked, fortsætter Niels Dalsgaard, hvor konkurrencen grundet Corona i Europa, USA og Fjernøsten aldrig har været større. Hele restaurant og foodservice-sektoren ”ligger ned”, priserne er meget lave og eksportforholdene er vanskelige. Erhvervet har ikke fået nogen særlig form for Corona-støtte, men stemples nu som skraldespand.
På vegne af ikke kun Dansk Akvakultur men i lige så høj grad som leder af Musholm A/S er Niels Dalsgaard bekymret for fremtiden. Corona bærer sin del af ansvaret, men det er også en udfordring for mange andre erhverv. Havbrugene har været i Danmark i over 40 år. ARBEJDSPLADSER PÅ SPIL Flere hundrede arbejdspladser står på spil. Mere end 80 procent af vores produktion går til eksport. Interessant i den sammenhæng er de hundredvis af arbejdspladser i den jyske forædlingsindustri som forarbejder de havopdrættede ørreder bl.a. her fra Musholm. Siden slutningen af oktober er vi i fuld gang med slagteperioden der typisk varer til jul. Årets høst er på ca. 3 til 4 tusind tons ørreder. Beskæftigelsen på helårsbasis er ca. 50 - 60 medarbejdere på havbrug, dambrug, fabrik og administration. I slagteperioden ansætter vi op til ca. 100 sæsonmedarbejdere fortrinsvis fra Polen og her fra Danmark. De slagtefærdige ørreder er tre år undervejs fra avlsstationen og dambrug i det jyske til fisken i de tidlige forårsmåneder i april sættes ud i havbrugene. Her vokser de sig stærke i saltvandet. Det er netop det 6-8 måneder lange ophold i havbrugene i saltvand, der er med til at danske havopdrættede ørreder har en god placering på de internationale markeder. Det er friskhed, fasthed i kødet og smagen.
Vi ønsker alle vores kunder en glædelig jul og et godt nytår www.madsen-motor.dk Brd. Madsen Motor - Havnevej 17 - Tejn - 3770 Allinge Tlf. 56 48 01 50 - mail@madsen-motor.dk
Vi ønsker dig en god jul og godt nytår
Vi ønsker vores kunder en god jul & et godt nytår codanmarine.com
Vi ønsker hermed vore kunder og forretningsforbindelser en glædelig jul samt et lykkebringende nytår.
Carl Petersensvej 2 - 3250 Gilleleje - Tlf. 48300136 - www.brdrpetersen.dk
FOTO: JENS NØRGAARD
Flere end 100 polske medarbejdere er beskæftiget på Musholm Havbrug A/S i slagteperioden fra oktober til jul. Her står nogle af dem på række klar med ”kniven”.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
zeppelin-cat.dk
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
19
Martin Bregnballe er i øjeblikket på udkig efter mulige samarbejdspartnere, der kan etablere forsyningskæder (herunder filetering) for andre oversete fisk og skaldyr til produktion af resten af Fangsts sortiment, som lægges på dåse på Fyn.
AF DANIEL CHRISTENSEN
DANSK INNOVATIONSNIVEAU SKAL VÆRE HØJERE END MAKREL I TOMAT
Brisling på dåse - er der et marked for det? Ja, mener manden bag den danske startup Fangst, der vil sælge skidtfisken som delikatesse til hele verden. I et auditorium i Hotel- og Restaurantskolens lokaler i Valby blev der en mørk eftermiddag midt i november afviklet et velbesøgt symposium om kulinarisk innovation og maritime fødevarer. Formålet var at give en ny vinkel på fisk og tang, som godt kan spises, men som af forskellige årsager
20
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
ikke er populært som føde, blandt andet fordi flere af fiskearterne kategoriseres som skidtfisk. Til lejligheden var tallerkener med små fiskeanretninger sat op til deltagerne, som dermed fik mulighed for at smage en del af havets råvarer, som normalt ikke serveres ved middagsbordet.
En af disse er brislingen, som primært bruges som industrifisk til fiskemel og fiskeolie. Men især i Tyskland er den også populær som konsumfisk, og for at fortælle om den nordiske brislings muligheder og fordele deltog Martin Bregnballe, der gennem firmaet Fangst sælger brisling på dåse til
forbrugere og restauranter direkte og gennem retail landet over. Martin Bregnballe arbejder som konsulent på andre iværksætteres fødevarestartups, men når der opstår en ide i hans eget hoved, løber han ofte med den. Da han gik i gang med Fangst, syntes
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
For 100 år siden blev brislingen eksporteret fra skandinaviske kyster til Sydeuropa som sardiner. Og i en nutidig kontekst, hvor bæredygtighed og et grønt sigte er væsentlige faktorer for snart sagt alle virksomheder, er brislingen helt oplagt. Fisken har nemlig et ekstraordinært højt proteinindhold, og det er langt mere bæredygtigt at spise brisling end at få stillet sit proteinbehov på flere andre mere konventionelle måder. Så det blev brislingen, Martin Bregnballe løb med. Men der var et stykke fra ide til færdigt produkt. “Selve det at producere mad på konserves er en videnskab. Det var svært at få værdikæden til at fungere. Nogen skal fange fisken, nogen skal transportere den, nogen skal rense den, og nogen skal sælge den. Og det meste af arbejdet er håndarbejde,” sagde Martin Bregnballe til symposiet.
FOTO: ANNE MARIE BUCK
han, at han havde spottet et hul i markedet, idet han kunne konstatere, at fiskekonserves fra specialbutikker især i Sydeuropa anses som luksusfødevarer, mens det tætteste vi kommer på noget tilsvarende herhjemme i Danmark er makrel i tomat. NORDENS SARDINER Martin Bregnballe mente, at potentialet og innovationsniveauet i Danmark og Norden er til mere, og han gik derfor i gang med at undersøge markedet yderligere. Han var især inspireret af salget af sardiner fra Portugal og tog på opdagelse i Nordens vande for at finde frem til, hvad Nordens pendant til sardiner er. Og der skulle vise sig at være en ganske klar kandidat.
BLÅSTEMPLING FRA ELITEN I øjeblikket sender Fangst de brislinger, som fanges i Østersøen, til den lettiske havneby, Roja, hvor de bliver lagt på konserves. Fisken bliver lagt ned med forskelligt krydderi og eksempelvis øl eller cider, og så lukkes dåsen og varmes op til 120 grader. Det er en omstændig proces, og Martin Bregnballe forklarede, at han i øjeblikket leder efter samarbejdspartnere, som kan hjælpe ham med at få værdikæden til at hænge sammen.
20 af dem ligger i og omkring København. - Og vi kan se, at interessen stiger, og der kommer efterspørgsler fra hele verden, konstaterer han. DPPO: DET ER JO DELIKAT En af gæsterne ved symposiet var chefkonsulent ved Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), Lone Marie Eriksen. Hun fik også lov at smage på brislingen, der blev serveret på rustikt brød i både en krydret og røget variant. “Jeg synes, det smagte rigtig lækkert. Det er jo en delikat råvare, som vi fik lov at smage. Det kunne jeg sagtens se som en delikatesse eller en lækker spise i forbindelse med noget tapas eksempelvis,” var hendes dom.
Hundested Propeller
Og det var ikke kun smagen, der fangede Lone Marie Eriksens opmærksomhed. Den bæredygtige vinkel på Martin Bregnballes projekt så hun også et potentiale i. “Helt overordnet er det interessant, at vi skal til at spise noget mere af alt det fra havet, som kan bidrage til et mere klimarigtigt aftryk. I gamle dage var silden en skidtfisk, men så ændrede det sig til, at den blev fanget til konsum. Og det kan jo også godt være, at det går den samme vej med brislingen,” sagde hun og tilføjede, at det også er et ekstra plus for fiskerne, hvis brislingen kan afsættes til konsum til en højere pris i stedet for til fiskemel og olie, hvor prisen typisk er markant lavere.
20/11/03
20:28
Side 1
Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02
LF ventilation_Q 11/01/05 8:53 Side 1 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk
For at Fangst skal blive en succes, vurderer han, at han er afhængig af en blåstempling, fra hvad han kalder den anerkendte gastronomiske elite i København, som han mener vil kunne få spredt budskabet om produktet til hele verden. Og for at det skal lykkes, er det væsentligt, at Fangst har haft held med at få brisling på dåse solgt til specialudvalgte barer og restauranter i København herunder i Torvehallerne. Over 50 forretninger sælger i dag brisling på dåse fra Fangst i hele landet og over
A/S
Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 4700Næstved Næstved• •Tlf. Tlf.5555 Smedevænget 3 ••4700 7777 2222 4444 Fax. • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 55 77 77 82 82 44 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk
VILD MED SILD AF DANIEL CHRISTENSEN
Fremtidens sildespisere skal aktiveres og sikres, og derfor ruller Dansk Pelagiske Producentorganisation en kampagne ud i det nye år, der især er målrettet de yngre fiskespisere. I det kommende år vil Danmarks Pelagiske Producentorganisation forsøge at lokke danskerne til at spise flere sild. Det sker gennem kampagnen Vild med Sild, som begynder i januar og løber hele 2021. Det er især de unge, der skal fanges. Fremtidens sildeforbrugere. De 18-30-årige spiser ikke så mange sild som tidligere, men det er også en fremadstormende generation, der er bevidst om sundhed og klima. “Og der rammer silden plet. Når det gælder klimaaftryk, når det gælder sundhed, og også når det gælder pris. Og så smager det jo også meget godt,” siger direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Esben SverdrupJensen. INFLUENCERS, WORKSHOPS OG CELEBRITY-KOKKE Kampagnen kommer til både at have et digitalt og et analogt ben. Hjemmesiden vildmedsild. dk er allerede nu online, hvor man blandt andet kan læse om, netop hvorfor det er sundt og bæredygtigt at spise sild. Og på sociale medier som Facebook og Instagram kommer der i det nye år til at være influencers, der promoverer “silden og dens fortræffeligheder”, som Esben Sverdrup-Jensen formulerer det. Ude i det virkelige samfund kommer der til at være workshops og events med kokke, der tilbereder sild på alverdens forskellige
22
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
måder. Og i udvalgte butikker vil man kunne opleve skiltning og teasers, der skal lokke folk over til sildehylden. Sidst men ikke mindst vil kampagnen også henvende sig til kokke, der på den ene eller den anden led har et kendt navn. Ifølge Esben SverdrupJensen er der mange i restaurations- og kantinebranchen, men også i det private, der henter inspiration hos dem. SKRUER OP UDEN FOR SÆSONEN Det er ikke ualmindeligt, at når man almindeligvis markedsfører et produkt, forsøger man at gøre det, når tid og omstændigheder gør det ekstra gunstigt. Og her skiller Vild med Sild sig markant ud. Det kunne synes oplagt at skrue op for kampagneblusset omkring jul og påske, men det bliver ikke tilfældet her. “Sild er jo sæsonspise. Påske og jul er jo der, hvor salget af sild topper, men en del af hele grundlaget for kampagnen er at få folk til at spise sild udenfor de traditionelle perioder. Forbruget i julen og påsken fejler ikke noget. Vi skal have folk til også at spise sild resten af året. Vi skruer op udenfor de traditionelle sæsoner, hvor vi vil introducere silden som et
alternativ,” siger Esben SverdrupJensen. Folkene bag kampagnen har allieret sig med et markedsføringsbureau, som på forskellige parametre kan måle, om Vild med Sild er en succes. Bureauet har lavet en analyse af forbrugernes sildevaner, og en tilsvarende analyse efter kampagnens afslutning kan give et fingerpeg om kampagnens succes. Det samme kan antallet af interaktioner på sociale medier. Esben Sverdrup-Jensen ved godt, hvad der skal til, for at han vil stemple Vild med Sild som en succes:
“Hvis silden kommer ind på restaurant-menuerne både i og udenfor hovedstaden, så er vi nået langt. Den helt store forhåbning er, at antallet af personer mellem 18 og 25, som spiser sild og finder glæde ved det, er vokset,” siger han.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
ARKIVFOTO
Egersund Danmark Aps
FOGA ApS
Mød os på Facebook
FISKERNES ORIENTERING OM OLIE- OG GASAKTIVITETER
PART OF EGERSUND GROUP
Vi ønsker vore kunder glædelig jul & godt nytår Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Trafikhavnskaj 19 DK-6700 Esbjerg
Tel.: +45 75 45 11 44 Mobil: +45 21 61 45 12
www.foga.dk
F I S K E R B L A D E T / 12· 2 0 2 0
23
smm-hamburg.com
the maritime business hub
DIGITAL
driving the maritime transition 2 – 5 feb 2021 and beyond
SMM fuels change: with a powerful digital platform we turn the world’s largest meeting place for the maritime industry into a lasting global industry marketplace. Join SMM DIGITAL – the maritime business hub, to see what’s technologically possible, connect with peers and gain fresh impetus for your business from the potential below:
en t pr e s mp a ny co / y o ur
om burg.c m a h smm packages
smm-hamburg.com/news
linkedin.com/company/smmfair
• 2,200+ companies from the entire maritime value chain • 50,000 industry professionals from 120+ countries • Top-notch conferences with insights into key topics • 24/7 global online presence until SMM 2022
twitter.com/SMMfair #SMMfair
facebook.com/SMMfair
youtube.com/SMMfair